Altså det jeg laver opgave om, det er hvordan klyngelederen bliver styret af budgettet og hvordan klyngelederen styrer med budgettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Altså det jeg laver opgave om, det er hvordan klyngelederen bliver styret af budgettet og hvordan klyngelederen styrer med budgettet"

Transkript

1 Altså det jeg laver opgave om, det er hvordan klyngelederen bliver styret af budgettet og hvordan klyngelederen styrer med budgettet Så det er det de fleste spørgsmål kommer til at gå på. Men fordi der er en hel masse baggrundsmateriale vil jeg nok også spørge ind til noget andet, og så i år som jo er det spændende., men sidste år havde vi det også sådan at netop fordi der var nogen der kom ind med så stort underskud og fordi jeg kunne se at det var overforbrug og at det ikke var noget uheldigt skaffende, det var simpelthen ren og skær overforbrug, så havde jeg det også sådan at så skulle man også selv have lov til at tjene de penge ind igen. Det gør du bare Okay ja Jeg vil simpelthen bare starte med at sige; prøv lige at fortæl lidt om din klyngestruktur mmen jeg har fem enheder i klyngen, der er bestående af en ren vuggestue uden noget specielt, en ren vuggestue med weekendåbent, en ren børnehave med weekend åbent, en 0-6 årigs-institution der kører familiegrupper, så de er blandet på stuerne og så har jeg et fritidshjem og klub. Og så har jeg en pædagogisk leder hvert sted og en afdelingsleder i klubben. Og hvad med økonomien i det, hvordan er det med det? Gik de ind i klyngen med underskud, gik de ind i klyngen med overskud eller gik de i nul? Tre af dem kom ind med stort set nul eller et lille overskud, en kom ind med et pænt overskud og en kom ind med et stort underskud. Så er mit næste spørgsmål fordi det er jo så meningen at man skal fordele klyngens penge og hvordan har den proces været for jer og hvordan gør i det? Altså vi har gjort det på to forskellige måder, sidste år og i år. Sidste år var det sådan meget: Der havde man hvad man havde og så havde vi en fordelingsnøgle i forhold til hvor meget vi sådan skulle have fra hver (institution) For de andre som tidligere havde underskud men som har knoklet for at få det væk og jeg synes ikke det var fair at de skulle gå ind og knokle en gang til for at få en andens underskud væk og dem der havde penge med ind i klyngen, det måtte så også være deres penge som de skulle have igen. Det kunne de så ikke få sidste år fordi de ligesom skulle arbejde pengene ind igen men overskuddet der nu kommer, det hører så til den institution som har overskuddet. I år har jeg så gjort det på en anden måde. Der har jeg så sagt at det er en pose penge, og det er mine. Det er mig der fordeler dem. Jeg har været meget optaget af at der ikke skal være forskel på at gå i vuggestue 1 og vuggestue 2 når man er vuggestuebarn man har krav på det samme. Nogen steder sidder man med et erfarent personale og andre steder med et knapt så erfarent personale. Dem med det erfaren personale de er for dyre i forhold til hvad vi får ud af dem i lønkroner. Men der ligger sådan nogle principper for klyngen. Når normeringen passer, så er det faste personale, deres løn der skal dækkes. Når man så har trukket de faste udgifter fra, løn til personalet fra, det faste personale og en lille smule til vikar i de forskellige enheder, så har der været en sum penge tilbage. Der er jeg gået ind og beregnet ud fra de børnetalsbevillinger, hvad udløser et vuggestuebarn i procenter og så den mindre sum penge vi så har tilbage hører så til et vuggestuebarn og så mange hører til et børnehavebarn og så ganget op i forhold til hvor mange børn de har. Hvad mener du med at man havde hvad man havde? Så det vil sige de faktisk får lidt ekstra penge i forhold til den normale takst der er på et barn. men det var i forhold til de udvalgte budgetter. Så fandt vi ud af i forhold til det samlede budget, så havde hver en procentdel, nogen havde 17 komma noget og nogen havde 21 komma noget procent. Og der trak vi så nogle faste udgifter fra og vi trak mine udgifter som løn og et kontorhold og så fik de i forhold til de procenter de havde, procenter af resten. 1 Nogen får lidt mere, nogen får lidt mindre. Hvis du regner det sammen, dem der har de erfarne personaler får måske egentligt lidt mere hvorimod dem der har de knapt så erfarne personaler måske lidt mindre. Men for barnet har det det antal voksne det skal have omkring sig og det har samme mulighed for at komme på tur eller for at få købt noget legetøj eller for at få lavet noget i institutionen.

2 Hvordan kan det være at du har gjort det på den facon? men jeg tænker, hvis man er vuggestue i min klynge så skal man have de samme forudsætninger. Der skal ikke være A og B institutioner i min klynge. Nej, okay så det er simpelthen det der er baggrunden for det. Det er da ja. Hvad sagde din pædagogiske leder til det?. Altså vi skal have så meget som muligt ud til kerneydelsen. Og vi skal have et så godt som muligt ud i kerneydelsen samtidig med at der ikke skal være forskel på om du går i institution 1 eller institution 2, for det var der før, der var stor stor forskel. Institution 1 kunne noget som institution 2 i hvert fald ikke kunne. Jeg tænkte det, det er ikke normen altså. Hvordan så når du har fordelt budgettet til de forskellige. Hvordan fordeler de det så internt hvad de f.eks. vil bruge til.. bip lyd i baggrunden gør at man ikke kan høre det næste sekund. På en måde kunne de jo godt forstå det. Der var nogen som har været inde og trække lidt i budgetterne mens de stadigvæk kunne se, indtil de blev lukket her per første januar. Og det var lidt sådan at det var mine penge, mine penge og det var meget hårdt at få det fastholdt. Nej der er ikke noget der hedder mine penge, det hedder MINE(XXs) penge eller vores penge. Der er ikke noget som den enkelte enhed har og det har de faktisk accepteret og de synes det er fair nok. Det her med for det er lige pludselig dem som står med de knapt så erfarne personaler, så er det dem der har den knapt så erfarne personalegruppe hvor de andre måske også er skiftet ud, så det er et ungt personale, jamen så er det klart så vipper vippen lidt den anden vej. Det styrer de helt selv. Altså løn, den er jo så taget fra og om de vil bruge det på beskæftigelse, ekstra forplejning eller inventar eller det styre de helt selv. De kan spare med mig, de kan spørger mig til råds, men det styrer de selv. Det blander jeg mig ikke i. Det vil sige løn, det tager du dig af?, forstået på den måde at jeg i hvert fald sikrede at det personale som var ansat 1. januar som så ud til at skulle være ansat hele året, dvs. så og så mange medhjælpere, så og så mange pædagoger og med den løn de nu havde. Den har jeg garanti for, den sum penge er der. Så de er i stand til at tænke langsigtet kan man sige?, det er de. Og personalerne har egentlig okay også, altså SU har accepteret det, forældrebestyrelsen har accepteret principperne, så de kan også godt se lidt mere ud end over ens egen næse. Er det simpelthen bare noget du har gjort? Eller har du ligesom haft dem med i en proces omkring hvordan ligesom det der med procentfordelingen eller? Det er primært mig der har gjort det. Jeg har et rimeligt godt øje for tal og jeg har det sådan hvis jeg skal kunne se mig selv i øjnene om morgenen, hvordan skal det så være fair at være barn i den her institution eller den her klynge. Så siger du faktisk også at det er din faglighed, altså din pædagogiske faglighed som ligesom er med til at vurdere hvordan du vil lægge budgettet. Og hvad så hvis, er der mulighed for nogen af dem at gå ud og sige; jamen jeg synes vi løber lidt hurtigt så jeg hyrer lige en ekstra i et halvt år? Altså det plejer de gerne at snakke med mig om. Og sige; ved du hvad, vi er faktisk rigtig langt nede. Der var en institution som synes at de løb rigtig rigtig stærkt. Så gik vi ind og kiggede på normeringsberegninger og kunne se at de lå faktisk også under de andre institutioner sammenligneligt. Vi havde en pædagogisk konsulent boren i baggrunden ude at snakke om, hvordan ser det ud her? Jeg har ikke to institutioner som jeg kan sammenligne fordi de er så forskellige. Og der fandt jeg ud af at den ene var måske lige lidt høj i normering og den anden måske lige lidt i den tunge ende. Så sørger vi for at der bliver ansat en der så de får en bedre normering og så over tid så må vi så afvikle noget timeværk i den der virker til at være lidt fint belagt, ik. Og det er dig der træffer den beslutning? Så det vil sige at du måske lever op til, og nu kan det godt være at jeg lægger ordet i munden, men ellers så må du jo protestere lidt, du ligger op til det der med kvalitet i kerneydelsen?. Altså jeg snakker med de pædagogiske ledere om det ik, men det er mig der har truffet den beslutning. Det er jeg nødt til at gøre. Hvad så med drift pengene? Får de meldt et driftsbudget ud som de bare selv må fordele? 2

3 men så har jeg så fordelt resten. Så den der lille sum der nu en gang er tilbage når lønnen er trukket, den har jeg så fordelt på børnehoved. Og så har de så fået meldt den ud i den interne budgetplan og så kan de fordele den som de har lyst. Altså de har den sum penge at gøre godt med. Men de skal selvfølgelig give det de nu skal til frokoster og afbrudt af XX. Altså frokosten den er meldt ud også, hvor mange penge de får til forplejning. Og de penge, de er sat ind på forplejningskontoen eller budgettet. Og de bruger mere end det, for det er så kun til frokostordningen, så skal der stadigvæk også være til morgenmad, eftermiddagsmad og alt det her. Men det tager de af den anden pulje penge som er sat af til dem. Nogen har valgt simpelthan at gå ind og lave budgetlægning ud fra det og nogen har valgt at lave det ud fra de to klumper jeg har lagt ind. Altså det må de selv om. Så der går de altså næsten suverænt, 100 procent, ind.. afbrudt af XX, ja og det er jo ikke ret meget. Der er beskæftigelse, inventar, forplejning, kontorhold, altså det er jo småbeløb. Det er måske små halvanden hundrede tusinde. det er jo ikke meget. At jeg har taget økonomien på den måde? Den måde du har taget økonomien og du fordeler på den facon og du styrer så stærkt som du gør, hvad er det du får ud af det? Og hvad får de pædagogiske ledere ud af det? men de pædagogiske ledere får en tryghed ud af det, netop fordi jamen jeg ved der er nogle af dem som ikke er så stærke til økonomien så de får en tryghed og en sikkerhed i at der sidder en som har styr på tingene. De får en tryghed i at den ene institution som har været så hårdt ramt af overforbrug, at de ikke skal ind og dække den, men det er sådan en solidarisk ting som de nærmest får så de kan læne sig stille og roligt tilbage og sige det har de styr på, det behøver vi ikke mere at gøre. Det er ikke den del vi er uddannet til så den del vil vi meget gerne stille og roligt give slip på. De har også nogle forventninger, de vil godt have at vide at der er styr på det. De kan godt lide lige hele tiden at få at vide at der er styr på det og det ved de at det er der og så giver de slip og så læner de sig tilbage. Og jeg kan mærke allerede sidste år at de begyndte sådan i starten var de meget med penge og penge, nu er det sådan nå nå penge, ja ja, det er der styr på, det er der en anden der har styr på, så det giver dem en frihed i forhold til ledelsen af deres egen enhed og ledelsen af personalet og det giver dem mulighed og ro til meget andet. Nej halvanden hundrede tusinde ud af et budget på 33 millioner det er jo altså ikke mange penge til at lege med. Oplever du at de synes det er en stor fordel eller er der nogen af dem der ønsker at de stadigvæk havde mere styr over og magt over hvordan budgettet skal være? Nej det er det godt nok ikke. Hvor meget af det her arbejde gør du for dem? Altså, det er mig der fordeler pengene og det er mig der taster den interne budgetlægning ind. Hvis de så selv vil gå ind mere i detaljen så gør de det selv dem der har styr på det, men de fleste lader det bare stå. De synes det står fint der. Nej, jeg føler de synes det er godt at det er rart at de faktisk er sluppet af med det. Der er en som en gang imellem spørger ind til, det er mere fordi hun har en souschef som er rigtig stærk til tal også, så jeg tror det er ham der stiller spørgsmålene og ikke så meget hende egentlig. Men ellers så er de faktisk glade for at der sidder en, og hvis der har været problemer og hvis der har været noget med at... kan ikke høre... altså de er lettet over at komme af med den arbejdsbyrde, det er de. Så du fjerner en masse administrativt rent økonomisk fra dem? Det lyder rart.. Og jeg fjerner mere og mere administrativt fra dem. Så der bliver mere børnetid for dem. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvorfor gør du det på den facon? Altså en ting er børnene og kerneydelsen en anden ting er i forhold til personalet, i forhold til de pædagogiske ledere, hvorfor gør du det på den facon?, lige præcist der, der synes de det er rigtig rart. Der er mange andre ting de synes er rigtig ærgerligt at det bliver centraliseret, men der er så mange til der bliver centraliseret længere oppe. Men lige der, der erm (der bliver ikke sagt mere) 3

4 Så man kan sige du bruger på en eller anden måde budgettet til at sikre kerneydelsen og du bruger budgettet til og give pædagogiske ledere en tryghed og frihed til og udøve kerneydelsen. Men det er budgettet du bruger til det rent faktisk?, det er det. Og det er jo det økonomiske sprog vi taler alle steder. Altså så det er det jeg bruger. 100 procent., så du bruger din mavefornemmelse?, for jeg har ikke tid til at bruge 100 procent kontrol af alt, det kan jeg ikke. Men når jeg ved at ud af de fem institutioner, har jeg fire der bare kører snorlige og som ikke kunne finde på at lave noget som helst skævt, dem bruger jeg jo ikke meget tid på at kontrollere. Det er stikprøver hvor man lige finder nålen i høstakken og tænker; Nej hvad var det jeg fandt lige her sådan en enkelt hvor man kan have undre sig ikke, hvorimod den sidste der bliver alle bonerne vendt fordi der er mærkelige ting som man bliver nødt til at undre sig over en gang imellem. Hvad så hvis nu du ligsom, for en ting er at man ligesom får samme fordeling som du nu har lavet. Så går du ud fra, så er kerneydelsen i orden, nu har de i hvert fald fået budgettet til det. Hvordan tjekker du så om kerneydelsen er rent faktisk er i orden? Det gør jeg ved at spare med hinanden. Altså de har internt ledermøder hvor jeg ikke er med hvor de snakker rigtig meget pædagogik og personaleledelse. Jeg går på besøg i institutionerne, jeg snakker med dem, jeg undrer mig hvis der er ting der ikke er som de burde være og på den måde så har jeg en finger med der også. Det lyder bare godt. Hvad med sådan noget som workflow, ser du fakturaene, er det dig der gokender dem eller er det de pædagogiske ledere? Det gør de selv. Jeg godkender dem der er til klyngen og hvis der er en pædagogisk leder der er syg eller hvis der er et eller andet specielt, noget der haster haster, så har jeg min HKer send den lige til mig i stedet får jeg godkendt den i løbet af dagen, frem for den skal ligge et andet sted i tre dage. Så det gør jeg ikke og hun er rigtig dygtig (HKeren?) og hun er rigtig dygtig til at undre sig hvis hun synes der er nogle mærkelige ting eller nogle ting hun ikke forstår. Så undrer hun sig og siger hvad er det de har købt her? og så gør hun mig opmærksom på hvis der er noget jeg sådan skal følge med i., pengene er jo ikke ensbetydende med at det hele bare køre godt ude i enhederne, på ingen måde. De har muligheden for det, men det er ikke ensbetydende med at penge bliver brugt ordentligt. Men det kan jeg følge med i ved hjælp af økonomistyrelse værktøjerne. Og se hvad bruger de pengene på. Der er nogen der har været slemme til at bruge alle pengene på morgenbrød til de voksne det gør de ikke mere. Det har måske ikke så meget med kerneydelse at gøre at man sidder og får et rundstykke sammen og sådan nogle ting skal der selvfølgelig kigges på. Så det vil sige at du bruger den administrative medarbejder også til at føre en vis form for kontrol? Det gør hun jo helt automatisk. Hun skal vide hvor hun skal kon -tingene henne og hvis hun nu synes Ej nu er der købt chokolade igen. eller der er købt blomster her, er det normalt? Så er hun rigtig god til at undre sig, på de rigtige tidspunkter. Det er godt at have sådan en administrativ medarbejder. Okay, så det vil sige du styrer også ned i den type detalje? Det er ikke de pædagogiske ledere der gør? Nej, når jeg får dankort bonerne ind, så har jeg det meget sjovt med lige at kigge hvad det er der er købt. Nogen steder mere end andre. Der er nogen steder jeg bare tjekker, ja de er der alle sammen og så andre steder tænker jeg, det var sjovt, der var igen en bagerbon og der var også en bagerbon. Det er det med mavefornemmelse. Her behøver jeg ikke at tjekke og her behøver jeg at gå helt ned i det mindste fordi der sker mærkelige ting. Det er dejligt, det er dejligt. Hun har ikke været hos mig så længe, hun startede hos mig den 1/3 ik, så det er meget nyt men hun er super dygtig og det kører. Har det været en fordel for dig at være så meget inde i det uden at have haft en administrativ medarbejder? Ej jeg havde en sidste år også jo. Og det var rigtig fint. Da vi så nåede til januar måned hvor jeg så selv skulle have det hele inden jeg fik ansat den næste her, det synes jeg var hårdt, for så brugte jeg rigtig meget tid på alt 4

5 muligt som som jeg egentlig ikke skulle bruge min tid på. Sådan noget som at sidde og taste regninger ind tog langt tid og så var der fejl og så havde den gamle administrative medarbejder lavet nogle fejl jeg skal rydde op i. Jeg ville gerne have ryddet op i det inden den nye startede. Ej nu har jeg fået ryddet op i det tror jeg. Men så er der noget der har hængt og noget der har drillet og sådan noget. Og det brugte jeg uforholdsmæssigt meget tid på i forhold til jeg kunne gå ind og få det store overblik. Hvordan kan det være at du gerne vil have styr på de detaljer? råpasning og bleskiftning, men men at de faktisk får noget ud af det nu. De har været meget kendt for noget rytmik, det kan bare aldrig lade sig gøre. Men nu har jeg så fået lederen til at se på det på en anden måde og fået personalet til at se på det på en anden måde så nu er det måske ligefrem noget de kan begynde at gøre igen at afholde rytmik. Der sker sådan nogle små ryk, men for dem er det jo mile-skridt, altså. Meget af det har jeg været inde, med små skridt for det det altså jeg kunne godt komme ind og lægge institutionen ind og så havde jeg 10 langtidssyge og altså det vil ikke gå så det er simpelthen med små skridt hele tiden, ikke. <pause> Det ved jeg ikke. Det tror jeg bare er sådan et gen jeg har. <griner> Hvad siger de til det oppe på forvaltningen? <griner> men jeg får ros for det. Det skal være orden i tingene. Der skal være styr på tingene. Ej jeg tror også det er fordi netop med den ene der hvor jeg går ned og kigger på bonerne, det er en som har haft et overforbrug, altså de har haft 1,1 million i underskud. Oparbejdet. Altså på et år har de brugt på timeløn. Det er godt nok meget til en 44 børns institution ikke? Jo det er det. Og så 4 grupper, og så var der altså sådan nogle ting hvor jeg tænkte det her, det er meget uregelmæssigt. Og så er jeg jo gået på opdagelse og jo mere jeg er gået på opdagelse jo mere opdager jeg som jeg er nødt til at forfølge. Og så bliver jeg jo mere nysgerrig. Så det er jo derfor jeg er så nysgerrig på den ene institution. Hvor de andre derimod, de kunne aldrig finde på at købe morgenbrød til personalet for eksempel. Jo til en personale-weekend, men ikke i hverdagen. Men de andre har gjort det 9 eller 10 gange om ugen, err, altså om måneden ikke. Det er det, det hænger ikke sammen og så kan de ikke forstå de har underskud. Nej, det er jo klart. Det er jo det. Hvad får du selv ud af og styre så stærkt som du gør? Og kontrollere, også på detaljer. Hvad får du ud af det? Jeg føler at jeg får succes ud af det, ved at jeg formår at få en enhed som er sejler op at stå på benene igen. Jeg har jo undret mig over, både især overfor forvaltningen over at der ikke er nogen som har taget hånd om denne her enhed før og så sidder de så og.. mulig grund og så er det det men den har jeg sådan fået, fået medarbejderne med mig sådan og i hvert fald lidt hen ad vejen lederen virker som om at hun er ved at være med mig, langt hen ad vejen. Jeg føler den der; Yes, jeg har gjort en forskel for nogen, for nogle børn som rent faktisk får noget ud af det. At gå i institution jo er ikke bare 5 Er det også en drivkraft?, ikke så meget det. Det er meget fedt når man sådan får at vide; Ej det er sgu godt gjort og det er også fint, det er da også fint at få at vide men det er ikke det der driver det. Det er mit eget så jeg kan se at jeg gør en forskel. At jeg kan se at det var en institution jeg ikke kendte da jeg tog jobbet, jeg vidste bare at den havde lidt underskud. Men med hvor meget og hvor slemt det egentlig stod til på også også at pædagogikken er jo ikkeeksisterende i institutionen, hvordan jeg nu kan komme ind og bygge denne her stille og roligt op, altså det er sådan noget som driver mig. Og det der det der jeg synes jeg bliver mere sådan tilfreds af i forhold til forvaltningen ros det er når de andre institutionsledere i en klynge kan komme og sige; hold kæft vi kan se at det her det er godt og sådan. Det føler jeg, det vil jeg hellere have end fra forvaltningen. Altså det er fint når de kommer og siger det, men jeg synes det er alligevel så langt væk at det er lidt bare fordi de sådan skal gøre det. Sådan. Ikke fordi de virkeligt har undersøgt det tingene og oplevet det. Hvad med, hvad med den pædagogiske konsulent? Har det en betydning? Hvis han kommer og siger; det er godt gået det her. altså igen også, det er fint nok, han er lidt tættere på ik. Har været derude og kan også se hvad der sker og kan følge med på sidelinjen og sådan, det betyder også, ja lidt, sådan. Mere end, ja, det er jo fint nok når Michael kommer og gør det også, det virker bare så, så langt væk. Altså han har hørt historierne fra historierne fra historierne på en eller anden måde. Hvor Flemming måske, når han har været ude så har han været ude og opleve det og kan se det. Har du, har du været til klyngegennemgang?

6 Nej Nej Først den 29. maj. Så der er noget tid til endnu.. Hvad tænker du om det?, jeg er spændt på hvor hårdt jeg bliver ramt af det.. Når så du siger det der vil være godt for Københavns kommune og slå dem sammen man kunne tjene spare nogle penge og sådan noget. Fordi det lyder som om det ligesom er dit syn på det at det er sådan det store Københavns kommune kan spare penge. Men det lyder også som om de pædagogiske ledere tænker; aaarj, vi vil blive som vi er. De vil meget gerne. Jeg har to weekend åbent institutioner som ligger med, som ligger med hvad, 50 meter fra hinanden og så har jeg en integreret institution som ikke har weekend åbent og jeg kunne forestille mig nu måske at tage de to weekend åbent og slog dem sammen, eventuelt med det integrerede, eller i hvert fald bare en af dem. Der kommer jo ikke andet end et par børn og nogle weekender kommer der måske kun et barn i hver institution. Det er en dyr ordning at have for Københavns kommune. Både med den udvidede åbningstid de har jo åbent fra 6 morgen til halv 6 om aftenen. Så har de åbent der, 10½ time i weekenden og dem kunne man jo så snildt slå sammen og så have to voksne på arbejde i stedet for fire ik. Så det er faktisk noget du selv foreslår også? Ej. Err. Jo. Selvfølgelig gør jeg det, ik. Men men err, det har jeg sagt at det skulle ikke komme fra min mund. Fordi den ene institution ville synes det var ufedt hvis den anden lige er blevet heglet(?) ned på. Så jeg har det sådan, jeg har visket nogen det i øret og sagt at det synes jeg man skulle kigge på og jeg har gerne været velvillig til at stille nogle tal til rådighed til dem men jeg har ikke sagt at jeg synes man skulle kigge på det som sådan. Det synes jeg skal komme fra dem. Jeg har snakket med institutionerne om det også at det kunne være en mulighed at kigge på det så det ikke kommer bag på dem og de siger begge to; jamen det har de faktisk snakket om i mange år. Så det er jo ikke kun mig der har ideen, den ligger jo også i forvaltningen. Så jeg kunne forestille mig at der ville ske noget på den konto i hvert fald. Og de tænker ikke på at spare penge. nej ja nej ja fordi dem der har den weekend åben når de så ikke bruger pengene på weekend åbent fordi der ikke kommer nogle børn eller af andre årsager man sådan kan spare timerne op jamen så har de jo timer som de ikke bruger som vikar timer jo i stedet for at gå ud og trække på noget vikarteam budget ik. Så det vil sige at det er en økonomisk fordel for dem i deres institution....at beholde <afbrudt> fordi de har jo også de har flere ansatte fordi de skal dække en lang åbningstid, de skal lægge weekenderne så de har jo flere ansatte de har flere timer så der er jo ikke interesseret i at komme af med de her og det kan jeg godt forstå, jeg kan jo også bare godt se, det er jo vi snakker om, det er alligevel en sum penge og jeg får ikke noget ud (af det) altså selvfølgelig får jeg personaleansatte men jeg får ikke noget ud af det, så skulle de lægge det i en enhed som vi mister penge men vi mister dem ikke alligevel fordi de er jo afsat i noget som så har en funktion som ikke skal være der mere. Selvfølgelig bliver det noget med nogle tilovers blivende medarbejdere og sådan noget men altså. Jeg har også aldrende institutionsleder, enhedsleder, vi sad en dag og snakkede om det her med at gå på pension og sådan noget og jeg har jo fem ledere, to snakker om at gå i 15, en i 16 og en i 17 så jeg kunne da også forestille mig at jeg ikke får lov til at genbesætte 4 stillinger i hvert fald. Så det handler også om at måske ud og afskedige eller naturlig afgang.. <afbrudt> 6

7 .. det handler det også om for dem. Det handler det selvfølgelig også om for dig for det er dig der skal ud og udføre det. Hvordan har du det med det? men det er bare, det er jo ikke sjovt at skulle ud og prikke på folk og finde ud af at nu skal du ikke være herude hos os mere og det er ikke fordi du hverken er det ene eller det andet men du passer ikke i forhold til, det er jo ikke sjovt. Gør det det nemmere hvis det er kapacitetsstyring som siger nu slår i jer sammen? Det gør det nemmere for mig for så er det ikke mig de er sure på. Jeg kan sagtens bære at de bliver sure og vrede på mig, det er ikke det, men der har været ret stor modstand. Den her enhed som kom ind med et underskud havde en ide om nu kom de ind i en klynge så nu tog klyngen underskuddet, det var jo ikke deres problem mere, det var i hvert fald heller ikke deres problem at det var opstået heller, efter de så fandt ud af at klyngen tog ikke underskuddet og ja det var deres problem og det skulle de selv klare jamen så blev klyngen bare noget fanden havde skabt og jeg var i hvert fald næsten ikke velkommen derover altså det var sådan at en personale talte ikke med mig så jeg tænker hvis jeg går ind og siger bagefter måske har i ikke weekend åbent mere, altså vores forhold bliver aldrig godt så, men hvis det kommer oppe fra, hvor der er nogle der siger det skal være sådan, så kan jeg sagtens udnytte det, det er ikke noget problem, men det er bare nemmere for mig at arbejde med hvis det kommer oppefra; prøv at hør, vi kan se at vi kan spare og nu skal i høre. Så på den måde er det nemmere for mig at arbejde med. den er jeg mere spændt på, for du så for to huse eller altså jeg kender ikke de regler godt nok jeg har snakket med en anden klynge leder om det her netop med at have en lillebitte institution som ligesom godt kunne blive spist af en stor institution ellers slået sammen med, det kunne være den samme leder og det er vigtigt at undersøge inden, hvad vil det betyde økonomisk? Fordi at miste er mange penge og så kan det godt være at vi mister en lederløn også men er det nok til at veje det op kontra den anden leder der også skal have mere i løn fordi det bliver et andet børnetal og det har jeg altså ikke regnet på, jeg har til 2015 regner jeg med. <griner> <griner> Så du regner med der ligesom bliver en periode hvor man implementere før man skal.. <afbrudt> Altså jeg kunne forestille mig det i hvert fald der er en som er overbevist om at gå i 2015 og jeg kunne forestille mig den stilling ikke bliver genbesat men at det bliver en leder der skal være der for 2 enheder. Så der er lidt tid til at regne ud og?. Og det er en tjenestemand og det er en der er højt inkluderet også så det kommer nok til at gå lige op i forhold til at miste ik. Nu springer jeg lige en lille smule. Hvad er det der gør at du gerne vil være klyngeleder? Hvad hvis du så kigger på klyngens samlede økonomi, hvor stor betydning vil det så have hvis de slår dem sammen og der derfor forsvinder en af de der weekend åbnere og sådan noget hvor stor vil det have for klyngens overordnede økonomi? Men det vil ikke have, det vil ikke få så stor en indflydelse, fordi vi får, vi får penge til opgaven og når opgaven ikke er der, jamen så tager de selvfølgelig også pengene, men så har jeg heller ikke opgaven jeg skal omlønne. Så på den måde tænker jeg at det får ikke så stor en indflydelse fordi dem der er ansat er i forvejen nogle som er oppe i den høje ende af lønskalaen, så det er ikke fordi jeg sådan kan tjene på den her ordning lige nu, institutionerne lidt men det er lidt sådan jeg tænker, der, der er ikke meget at hente der, det er der altså ikke. Hvad med sådan noget som når man slår to institutioner sammen til en så man kun får et grundbeløb? 7 men jeg synes det kunne være sjovt og være med til at skabe noget nyt jeg var meget sådan skal skal ikke skal skal ikke for det er jo også netop nyt man har jo ikke nogen og sådan ikke at se op til men men man kan jo se på og sige sådan kunne jeg godt tænke mig at gøre eller sådan ville jeg aldrig gøre eller der er ikke nogen jeg har været med til at skabe noget helt nyt, jeg har været med til at skabe noget fra.. <afbrudt> Lige et øjeblik. Være med til at skabe noget nyt, være med til at skabe en forandring på den gode måde altså klynge område ledelse havde haft meget dårligt ry med sig også fordi det startede kan man være med til at påvirke det i positiv retning hvordan kan man se noget fornuftigt noget i det her hvordan kan vi skabe succeshistorier i forhold til klyngen.

8 hvad mener du at du siger din opgave er? men det er at styre økonomien. når vi sådan har været sammen, så er det det jeg 100 procent oplever at de siger. De taler om økonomi, kroner og øre. Så det vil sige at, der er på en eller anden måde en forskel på det du ønsker at gøre og det du er sat til at gøre? og alligevel så synes jeg jo også jeg er med til omkring økonomien at skabe den positiv jeg har fået vendt en institution som har arbejdet meget meget hårdt med den her underskud og ikke kunnet komme ud af den, altså de har haft handleplaner om hvordan de vil komme lidt ud af den men hvordan jeg har fået været med til løftet dem meget op. Så det er også selvfølgelig, altså jeg arbejder meget med økonomi hver dag jo også med og få det hele til at hænge sammen men også det der med at få det hele løftet med ud nabo institutionerne havde det også sådan; ej skal vi være i klynge med den. Det ved institutionen godt selv, altså vi er dem de andre ikke vil lege med ik. Det er jo klart med den måde man.. institutionen på men nu er den efterhånden ved at blive rettet op sådan rent økonomisk ik. Så begynder der nu at komme overskud til pædagogikken og til at lave nogle andre ting ik. Så derfor så synes jeg også at det hænger meget, altså det hænger jo også ok sammen i forhold til det jeg gerne ville. Altså jeg tror når jeg kommer ud på den anden side, så tænker jeg at det var fedt og det var en belønning men lige nu synes jeg faktisk det er en forpligtelse og det er et krav jeg bare skal igennem. Jeg synes det er spændende nok og læse og det er interessant at gå i skole og høre de andres tanker omkring det her også men jeg synes det er, jeg synes ikke det er fair at gøre noget ved siden af et 37 timers job. Jeg er væk en dag om ugen. Jeg har 30 timer til at løse et 37 timers job, plus læsning om aftenen når ungerne er lagt i seng. Lige nu synes jeg egentlig bare det er en sur pligt jeg skal igennem og det kan jeg høre på de pædagogiske ledere at det synes de også det er altså sådan noget med at jeg skal bare på og altså 2 er bestået det er ikke fordi der er nogen ambition i det hvor man tænker; ej kan jeg nu få 10 så vil jeg, ej det er der ikke og jeg har det på samme måde med at jeg skal bare bestå og så gå over på den anden side med det her men jeg kunne da godt nok blive fristet til når jeg kommer ud på den anden side at sige; nej hold da op, der var da lige den her bog, hvad var det nu lige den sagde om det og så for interessens skyld så som bonus begynde at læse nogle ting i forhold til at man skal lave noget eller gøre noget eller der er et eller andet problemstilling jamen jeg læse en gang noget så hive bogen ned sådan det kunne jeg forestille mig men lige nu er det bare en sur pligt der skal overstås. Så det er i hvert fald ikke en, nogen belønning.. <afbrudt> Det er det ikke. Det er det ikke. Hvordan, når nu så økonomien er gået i nul og du har fået indhentet dit underskud og kerneydelsen er ok og alting, hvordan forventer du at du bliver beled (belønnet?)? men jeg får ingen belønning ud af det. Det tror du ikke du gør? Nej det tror jeg ikke jeg gør altså, de vil bare sige nå du har løst dit job. Altså det tror jeg ikke, jeg får hverken det ene eller det andet ud af det. Du får ikke nogen bonus? Nej, det forventer jeg ikke. Altså det det gør de ikke. Hvad med sådan noget som uddannelse af, jeg ved du er ved at tage en hansspiuns?, i ledelse, det er noget BUK? Forlanger at man skal som klyngeleder og som pædagogisk leder, er det en belønning? Eller er det noget, hvad er det egentlig?..for at du er dygtig, du søgte klyngelederstillingen og du fik den og nu går det.. og det synes de pædagogiske ledere heller ikke? Ik. Nej. Nej. Og der er nogen der. En har decideret gjort modstand på at starte. En er så også syg(?31:45) og har sværet ved at overskue det. Så der har jeg det sådan; jamen du skal slet ikke begynde lige nu. Så har jeg også nogle som er over 60 år som nu siger jamen så begynder jeg da fordi det lyder da meget spændende også fordi at vi skal ikke og jeg synes jo også at især de to første moduler er rigtig rigtig relevante og det er de andre også, det er slet ikke det, men det første det er personligt lederskab den institution som har haft det lidt svært har også været.. biiip i baggrunden.. markant leder og hende har jeg da fået af sted på første modul og satser på at hun skal tage andet modul nu her for det giver da noget og det giver også noget som leder så man har et fælles sprog og det synes jeg det er så bonussen af den det er at vi kan sidde og snakke om nogle ting og vi kan alle sammen sådan ligesom trække os ud og reflektere på en anden måde end hvad man ellers gjorde eller er mere bevidst om det. 8

9 Og hvad heddet det, har du tænkt over hvorfor BUK forlanger af både klyngeledere og pædagogiske lædere skal have mindst en diplom i ledelse? De vil have højnet ledelsen jo. Og tænker det er jo også en af klyngelederens, eller tænker det er en af grundene til at de har klyngeledere. De vil have højnet ledelsen og medarbejderne råber jo også på ledelse og det her med at der skal være mindre og mindre ledelse som vores kære fagforening siger mener jeg jo ikke holder tværtimod altså når den pædagogiske leder er har et par fridage så kimer min telefon, altså, og det er de mærkeligste ting som sker lige pludselig den dag de er på ferie, så er der en der får en på lampen af et vuggestuebarn og brillerne de flækker og sådan nogle mærkelige ting og det er kun lederen der indberetter, og det er jo noget åndsvagt noget ik men men men og så står de der; ja hun kommer og hvad skal vi og så jamen prøv at hør nu her så prøv at gøre sådan og så hvad plejer i at gøre. Der hvor jeg har kontor henne der kommer personalet hen; Der kommer mia(?) kan vi lige og sådan altså så de råber jo på ledelse de vil jo gerne have ledelse. det ja nogen har jo været leder så længe så det har de jo helt inde under huden hvordan de gør når de ser økonomistyringsværktøjet kan lige gå ned og se nå ja jeg kan godt se jeg skal passe lidt på med inventar eller nå nej det var fordi vi havde en stor regning og der kommer selvfølgelig ikke mere og sådan og andre står lidt mere på bar bund de har ikke været leder så længe så der spare jeg med dem i forhold til hvordan tænker du og hvordan tænker du her og sådan og så ser det sådan ud på bundlinjen. Jeg har selvfølgelig et overordnet ansvar for at det hele overholdes både både på det ene og det andet i forhold til økonomien og det er min rumpe der er i klaskehøjde hvis der er problemer ikke så den skulle gerne helst holdes. Men jeg har det sådan, det er tilliden under ansvar at at den klarer de selv, den sidste del der og hvis de vil bruge alt sammen på mad så må de gerne det og hvis de vil bruge alt sammen på ture eller på, erm, så må de gerne det. Vi skal selvfølgelig have en begrundelse for hvorfor de har valgt overhovedet ikke at købe noget beskæftigelse i et år eller slet ikke at bruge penge på inventar altså hvordan kan man gøre det på et år ik. Bliver du en bedre leder af at få et diplom i ledelse? Jeg bliver mere bevidst om min ledelse i hvert fald. Hvad med de pædagogiske ledere? Det gør de også. Så et håb om at man bliver bedre til ledelse?. De bliver i hvert fald mere bevidste om hvad det er de siger og hvad det sådan kan få af følger og det her med at man siger noget og det bliver opfattet på en anden måde og alle der her ting dem bliver de meget mere bevidste om end de var før og det er for nogle af dem meget vigtigt. Nå, jeg vil gå videre. Nu skal jeg lige have styr på <lang pause> Hvor meget taler i om ansvar? Hvordan bruger i, hvordan kan man sige det her det er dit ansvar? Og hvis de nu har et bestemt ansvar er der så nogle penge der ryger med der? Altså er det sådan at når du laver budgettet, så siger du jamen i har ansvar for lønningerne for det er det i får ud og i har ansvar for drift for det er det i får ud eller siger du det er faktisk mit ansvar det hele men i må godt have lov selv at være med eller hvordan tænker du ansvar når du tænker budgettet? Hvad med sådan noget som vedligeholdelse af bygninger er det er der også en budgetpost der hedder hvordan forholder ansvaret sig i forhold til det? Der har vi valgt at samle det. Det gjorde vi sidste år og det gør vi også i år, samler det og siger vi har de her penge til vedligeholdelse og sidste år lavede vi sådan en vedligeholdelsestur hvor vi gik rundt samtlige steder og fik lavet en stor stor liste over hvad vi godt kunne tænke os at få lavet. I år bliver det så per mail, at man maile ind til mig i forhold til nye ting der kan komme på listen. Ting vi har fået lavet sletter vi fra listen, så har vi listen og så prioritere vi igen i år og så bliver pengene så lagt ud til den enhed som får en udgift i forbindelse med vedligeholdelsen. Sidste år havde vi en vuggestue hvor linoleumsgulvet var fuldstændig frygteligt inde på den ene stue altså det var simpelthen så revnet og du kunne ingenting men de havde ingen penge selv i vedligeholdelsesbudgettet til at skifte en hel stue men fordi vi slog pengene sammen på den måde så kunne vi også presse prisen og så fik vi faktisk kigget linoleum igennem på samtlige 5 enheder og de fik lavet svejsninger og nogle fik sat et lille stykke i og nogle fik lige lavet og sådan og sådan en fik lavet en hel stue og sådan ik. Så man kan sige det er et fælles ansvar? Jeg tænker at de har ansvaret for den del de får ud, de har ansvaret for at fordele, de har ansvaret for at overholde det budget de nu en gang får ud og Det vil sige det faktisk er klyngens ansvar simpelthen? På en eller anden måde er det dit, det er i hvert fald ikke uddelegeret? 9

10 Nej altså det gør vi i fællesskab. Vi prioritere i fællesskab og siger jamen og sidste år var det meget vigtigt for os og komme rundt og se og sige jamen når du siger dårligt gulv, er det så lidt kras henne i hjørnet for når jeg siger dårlige gulve så er det fordi de gulve kan ikke mere altså de skulle have været skiftet ud for 4 år siden ik så det var vigtigt for os lige at komme rundt og se belysningen rundt omkring og sige; jamen prøv at se her er det helt fint og andre steder kan man næsten ikke se en hånd foran sig sådan nogle ting skal selvfølgelig være i orden og det skal prioriteres. Hvad er fordelen ved at gøre det på den facon? men vi kan få mere ud for pengene. Altså jeg har ringet til to gulvmænd sidste år og fik dem i aftale samme dag og så gik jeg rundt med dem begge to og siger det er det og så er jeg sikker på at de har set det samme og så vil jeg bare have et tilbud fra jer hver og så fik jeg to tilbud ind og så fordi det ikke kun var 1 institution men at det var 5 institutioner så trykker de selvfølgelig også prisen. Og så er vi jo på den måde også inde i en win-win situation for i øjeblikket fordi håndværkerne vil gerne have noget at lave så de ved også at de skal lige gå lidt længere ned så de får entreprisen så vi får lidt mere for pengene lige i øjeblikket. overse småtingene men dem kan man sådan tage med og nogle ting kan gårdmændene lave og sådan noget der er også nogle der har meget meget slidte lokaler og så kan det godt være at pengene jo egentlig er møntet ud per enhed men ved at du kan samle og sige jamen jeg skal have lavet lys til den her institution for der er dårligt arbejdslys så kan det godt være at i andre kun får lavet småting i år til gengæld så kan vi komme over til dig næste år og lave gulve og over til dig og lave legeplads eller altså men men så kan vi sætte ind sådan der, det giver en forforståelse for at man føler sig ikke snydt igen i år for man kan godt se; ja, du trænger meget mere end mig hvis jeg så bare lige får lavet der her småting så klare jeg den lige hvis jeg så også ved at til næste år så får jeg lavet det her. Så igen det er en fordel ved at tænke langsigtet? Budgetmæssigt, lokalemæssigt? Det er en fordel at i får samarbejdet at i rent faktisk får tillid til at dem der har mest behov er også dem der får og en fordel ved at der ikke er nogle der føler sig snydt. Hvad med forholdet mellem dig og dine pædagogiske ledere, er der nogen fordele? Økonomisk eller generelt? Sådan bare generelt. men vi har jo en god sparring i hinanden altså både den økonomiske men også den faglige del og de føler at de har. Nu tænker jeg i forhold til vedligeholdelser. Nå vedligeholdelser. Gør de med vedligeholdelsen på den facon som i nu gør hvor i samler det hele og i går rundt og i aftaler og i laver prioriterede lister om der er nogle fordele i det samarbejde i har med at gøre det på den facon? men der er en forståelse for hvorfor det er lige den institution vi vil vi bliver nødt til at sætte ind for på i år og hvorfor det ikke blev mit eget i et eller andet. Nogle de har meget velholdte lokaler og det er jo klart der skal så ikke så meget vedligeholdelse ved dem, det er nogle småting, men man skal ikke. Og så fordel ved at man får mere for pengene og det kan de jo også se for de ved jo også hjemmefra for hvis man skal have malet et rum så koster det så meget og hvis jeg skal have malet 3 rum jamen så kan man mange gange få en mængde rabat ik og det er jo det vi får nu også. De kan godt, de kan se fordelene i at vi samler det på den måde. Nu vil jeg lige kigge igen, vi kommer jo meget omkring så jeg skal jo følge med. <pause> Har i lavet et mål for klyngen? Nej. Vi har vi har vores pædagogiske principper som vi stadigvæk arbejder lidt på og retter det sidste til i forhold til vi retter det sidste til i overmorgen faktisk på SO/U? mødet. Men ikke mål. Men pædagogiske principper? <pause> Hvis nu de pædagogiske ledere overholder det de skal, de gør det rigtig godt, hvordan belønner du dem så?, det var et meget godt spørgsmål. Det ved jeg faktisk ikke. Vi har ikke, vi har ikke sådan på den måde belønning. Det har jeg faktisk aldrig tænkt på. Jeg 10

11 har mere tænkt; jamen det er en arbejdsopgave og hvis du løser den så er det jo fint, hvis man så gør noget ekstraordinært jamen så må vi jo se på det der men at overholde det budget de nu får ud, det er jo ikke ekstraordinært det er bare noget man skal. Så belønningen er lønnen?. Der er ikke noget ekstra bonus i forhold til et eller andet det har vi ikke. vælge på menukortet hvad de ville have og det var ligesom det ikke men det her med at vi har noget andet sammen end kun vores møder og vores faglighed det tænker jeg måske er bonussen. Og man kan sige også hvis det skråt helvede til med økonomien eller der er måske heller ikke lige diske op med sådan noget men de ting synes jeg det er meget vigtigt at holde fast i. Går det fra de pædagogiske lederes budget eller går det fra klyngelederens budget? Og uddannelsen ser de så heller ikke som belønning kan jeg så forstå? Det går fra mit budget. Det gør de ikke. Det gør de bestemt ikke altså nogle yder jo også fuldstændig modstand på det simpelthen. Det er noget fanden har skabt og nej og ihh og åhh og de bliver svedige bare ved tanken om at de skal til at åbne noget af den her bog ik. Altså nogle er bøgerne er heller ikke så let tilgængelige og så når man ikke har læst i 30 år så er det også sværere at gå til og hun siger jeg sidder og læser bogen og jeg fatter ikke en skid og når de snakker om det nede på skolen kan jeg dårligt nok forstå det stadigvæk og jeg har altså ikke tid til at læse to gange. Det er bestemt ikke en belønning for dem det syntes de ikke det er noget der skal overståes. Hvis nu du havde mulighed for det, hvad kunne du tænke dig der kunne være en god belønning? men det tror jeg vi skal være. altså belønning og belønning vi prioritere bare at vi skal på en konference sammen og vi har sidste år og i år også været med i dansk pædagogisk forum og i år skal det vist være på nyborg strand, tror jeg, sidste år var det på Odense kongres hotel, nej center, noget i den stil og det her med at vi er sammen det er meget fint at få oplevet og det kan vi selvfølgelig også bruge til noget men det her med at vi er sammen og spiser en god middag. Så det er jo en belønning? fordi man kan sige.. <afbrudt> Noget som de ser som et gode? Det går fra dit budget simpelthen ja. Okay. Hvad hvis det nu er nogle der ikke overholder det som er deres opgave og som du har sat dem til hvad gør du så? men så går jeg ind og tager en samtale med dem i starten sådan en stille og rolig samtale for at høre hvad er det der gør at de ikke kan overholde. Jeg har en der har svært ved at overholde lønbudgettet og det er selvfølgelig på grund af nogle langtidssygemeldinger og så må vi ind og snakke om det her med omsorgssamtaler og fravær og sådan så går vi ind og snakker om det og kigger på det. Så er der en der har svært ved at holde igen på vikar lønnen jamen så går vi ind og snakker om hvornår kan man bruge vikar og hvordan bruger man vikar og hvordan ferieplanlægger i det kan heller ikke nytte noget at der er en der har 7 ugers ferie hvert år i januar februar måned der hvor i alle sammen bliver syge og har rest ferie og så må vi ind og snakke om det, sådan så vi får det på rette spor igen. Hvad nu hvis de ikke opfylder det i så aftaler, hvad gør du så? men så ryger de til en officiel samtale. Det vil de ende ud i til sidst ikke. Jeg vil prøve langt med det gode og prøve jeg har jo ligesom hvor jeg jo først sådan prøver at sige; jamen det undrer mig og så snakker vi om tingene. Så når det stadigvæk undrer mig et år efter så er det fordi nu skal du lave det om og når hun jeg tror faktisk hun laver det om nu og hvis hun ikke laver det om nu jamen så vil hun blive indkaldt til en næste samtale. Jeg har nævnt det der, jeg har nævnt det der nu er det slut. Så er så jeg prøver lige nu får i første, anden, tredje gang så hugger den ik. De siger i hvert fald at det det er en god ide der skal vi hen altså igen det der der er sådan lidt det det vil de gerne i forhold til også at nu skal de jo ikke med til vores egne konferencer mere så synes jeg det er endnu vigtigere at vi får det her sammenhold i klyngen nu hvor vi kommer til at kende hinanden på en anden måde vi holdte også julefrokost på ingolf sidste år hvor de kunne Er det økonomi det går på eller er det kerneydelsen det går på? Jeg vil sige lige omkring hende der er det god kommunikation. Den ene ting her den handler om at hun har ferie i hvert år, fra i slut januar måned og så hen til marts og der holder hun altid hendes ferie og så holder hun ikke ferie 11

12 resten af året hun holder hele sin ferie der samtidig med at det jo er en weekend institution så der er nogle der afspadserer i løbet af ugen så er der sygdom så er der langtidssygdom, så er der ferie og så er der også så lige pludselig så er de ikke ret mange på. Det så forældrene der lægger mærke ti det, personalet klager til mig på SU og på forældrebestyrelsen og sådan noget og jeg har det sådan det kan jeg ikke sidde overhørig. Første gang der undrede jeg mig over det, jamen det skulle hun se på. Da jeg så hører det igen i år i marts måned så nu er det slut så nu har jeg snakket med hende og sagt og nu det; ej de skulle også til at lave det om nu så nu satser jeg på at når vi når foråret næste år så eller tidlig i foråret næste år så hører jeg ikke den sang igen for så vil jeg kalde hende ind til en tjenestesamtale og det handler jo selvfølgelig om at hun kan bare i gamle dage putte vikar på men det kan hun ikke mere for nu ved hun at jeg følger med i hendes vikarforbrug sådan tæmlig tæt så det kan hun ikke gøre samtidig med at hun har to langtidssygemeldte ik og det jamen dem får hun jo ikke fuld tid for i øjeblikket så hun er selvfølgelig hårdt ramt men jeg ved også at det handler om penge men hun kan heller ikke lide at sige nej. Hvorfor skal jeg være den dumme der siger nej, jamen du er leder altså kom ind i kampen ikke. Så det handler også om lønsedlen? Meget, det gør det rigtig rigtig meget. Det handler om at se og kunne se længere og sige jamen det kan godt være at du ser og lægger skemaet og siger jamen jeg har to syge jeg har to vikarer og dem fordi de har været syge så længe og jeg har en der er på ferie og så lidt afspadsering men når jeg så kommer til januar februar måned så ved jeg alle ligger sig med forkølelse og influenza og alt muligt andet så holder det jo ikke. betaler det underskud så fordi du gerne vil have alle skal have samme kerneydelse eller? Altså de skulle gerne, de skulle nu gerne kunne holde deres budgetter fordi de har fået penge ud til det personale der skal have, det de har og så får de penge per barn og så har jeg sådan en aftale om jamen hvad de kommer ind med det skal de selv stå for men hvad vi laver sammen det deler vi og de er meget ansvarsbevidste lederne så de er jo ikke ude på at skabe et kæmpe underskud. Jeg har et sted nu hvor køkkendamen hun har simpelthen været nødt til at sygemelde sig hun skal ind og opereres og mens vi venter på det tør vi jo ikke undvære en køkkendame, altså der skal jo mad på bordet, vi har så en medhjælper lige nu der kan gå lidt af tiden men så bliver vi nødt til at købe en vikar og det er jo klart det betyder noget for den institution det betyder at de bruger flere penge for de skal både betale hendes løn og vi får ikke dagpenge før der er gået de der 4 uger, 30 dage, så der kommer selvfølgelig et slip der og der må vi sige jamen det er jo en uheldig situation så har jeg lidt på klyngekistebunden som siger så må jeg gå ind og dække det for det er uheldigt skabt men er det misbrug eller er det rent overforbrug så har jeg det simpelthen sådan at det kan ikke komme fra andre end jer selv og jeg skal selvfølgelig være garant for at gå ind og sige; hmpf til vikar i denne her måned, hvad sker der her det gør du ikke i næste måned ik. Så jeg skal selvfølgelig være garant for også at være stopklods for at jeg aldrig kommer ud i de der store underskud igen ik. Hvad med sådan noget som overskud? Hvordan fordeler i det hvis der nu er nogen der har, har ja fordi de har gjort noget genialt så de skabt et stort overskud, hvad sker der så? Hvad med sådan noget som, for lige kort at vende tilbage til lønningerne, må de selv vælge fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere? Vi har et princip i forhold til vores pædagogiske principper der hedder at vi arbejder på at der er flest pædagoger. Hvis de har en god grund til det så kunne vi kigge på det som udgangspunkt så for en vuggestue hedder det 2 pædagoger og en medhjælper på stuen ik. Og det hedder det vist også i børnehaven tror jeg nok og 1 og 1 på fritten ik. Hvad med sådan noget som, fordi den måde i så konstruere det på, det gør jo også at nu bliver der måske stadigvæk nogle institutioner som har underskud og nogle der stadigvæk har overskud hvad nu sådan, hvad nu hvis der sker det at den institution som langsomt har sagt det og det må i bruge, skaber de et underskud, hvordan forholder klyngen sig til det? Går klyngen ind og det har vi ikke snakket så meget om. Vi har snakket om i forhold til hvis man tager ekstra børn ind så får man selvfølgelig også penge, pengene følger børnene det vil sige hvis der er en institution der vælger at tage børn ind 14 dage før det andet barn stopper ja så følger pengene jo ind til den institution. Og det kan jo så være med til at det de gør at de har råd til lidt mere det er så selvvalgt. Og det kan jo så også generere et overskud. Altså jeg tænker hvis de nu ikke bruger det. så tænker jeg jo så må det stadigvæk være deres et eller andet sted det er dem der har tjent pengene ind, det er dem der får det. Som så kan lave lidt sjov for det? 12

13 , hvordan de så end vil bruge det ik. Er der nogen som helst poster hvor du selv føler, altså der må du ikke have lov, der skal du bruge præcist det det det det det som der nu står over budgettet eller har du uddelegeret nogle poster de pædagogiske ledere hvor du tænker det det det det det det det og ikke mere og ikke mindre. Kun vedligeholdelsen. men jeg synes at så mange penge som muligt skal ud til børnene og selvfølgelig skal jeg have hvad jeg skal bruge men jeg skal jo heller ikke have et storforbrug af noget som helst for det har jeg ikke altså jeg har kun et kontor der skal køre rundt og så har jeg min løn, ja og så skal jeg købe noget papir og printerpatron en gang imellem. Det betyder jo så også at uforudsete udgifter på for eksempel lønninger de kommer til at gå af den enkelte <afbrudt> Kun vedligeholdelsen. Og det gør alle i fællesskab? Argj ikke helt fordi vi kom faktisk ud med et lille overskud sidste år, ja det er ligesom en lille buffer pulje man kan dele ud af ik. Altså på den måde jeg har det ikke, jeg føler ikke at det er mig der har det det er sådan en klynge en risikozone vi har så kan vi lige hive lidt der ik. og det er jo også igen det her med at jeg ind og kigger efter 5 år har vi brugt pengene på at vedligeholde har vi ikke hvor er de så brugt henne og der ved jeg godt der kigger de på enhedsniveau hvor jeg har sagt jamen det er jo klyngens og så kan det godt være at vi har brugt endnu flere penge her og måske ikke brugt alle pengene her men så må jeg kunne bruge resten til at forklare det fordi det er det der kan virke for os. Ellers er det igen ellers er det sådan lidt og de har også og de har fået nogle penge ud til vikarer så kan det godt være at en måned at de har fået ud til vikarer for det er sådan at vi kan se at de går og bruger 1500 kroner af jamen så kan de bruge lidt mere i en anden periode eller de kan sige eller så vil vi meget hellere have at de betaler en bus til tur et eller andet sted hen altså. Altså vi er gode til at snakke om tingene vi er gode til at sige her er retningslinjerne her er de overordnede og så snakker vi os frem til resten. En bufferpulje? ik altså det er sådan jeg synes det er meget rart at have at der er altså et eller andet det kan ikke planlægge ud til øren fordi det det går galt men sådan fordi så kommer der lige pludselig et eller andet det her med at der lige skal ligge en lille sum der netop som købe køkkendamen er væk jeg har en anden institution hvor der er en medarbejder der har fået kræft. Hun får sygedagpenge efter 30 dage, men de første 30 dage samtidig med at der er en anden der er sygemeldt også det kan ikke holde og derfor har vi valgt at gøre sådan nogle ting. Så du har lidt? jeg har lidt, som er vores. Som backup ik. Har du taget nogle penge du selv disponerer over?. Men ikke ret mange. Jeg har taget i forhold til det jeg vidste jeg ville få, efter min egen løn og min HKers løn, så har jeg taget til en foredragsholder, vi skal have en fælles personalemøde, og så har jeg taget en lille smule til noget mad som når jeg holder mine møder til når vi skal have det her fælles personalemøde hvis der skal være noget mad der til det. Vi skal have en klyngesommerfest, der skal også være noget mad der til det så det er sådan til det og så også et kontorhold. Og så 3000 til diverse hvis der skulle være et eller andet der er også til julegaver hvis altså men det det det er ikke mange. Nej det er det ikke, jeg tror det er nogle jeg har. Hvordan kan det være at du gør det på den facon? Men det er dit i forhold til at det er dig der disponerer over det og der har ansvaret for det? For det er klyngens. ja, men de ligger hos mig. De er ufordelte. Og du kunne ikke give dig selv ekstra i løn i belønning for at du har gjort udført et godt stykke arbejde? Nej nej nej altså, jeg føler min belønning med det her job det er at jeg har at jeg har en frihed som, jeg havde den også før men, jeg har den jo meget mere nu, altså det er frihed under ansvar men jeg arbejder aldrig 37 timer om ugen hvis du regner det ud som et gennemsnit på et år så kan jeg være heldig at ramme 38, 39, 40 timer. Men det her med at så har jeg et barn der er syg, så kan jeg lige blive hos ham og arbejde hjemme fra ik. Så er det fordi jeg har 13

14 aftalt med at så laver jeg lige et interview, så kan jeg lige rende til et møde så kan jeg lige gøre det gør at min dag er så alsidig, det er noget som jeg synes er så fedt ved mit job. Så det er belønningen i sig selv så kan man sige så?, friheden altså. Har jeg brug for at knægten ej mor i dag skal vi det i skolen har du mulighed for at deltage? Så kigger jeg i kalenderen og jeg har ikke noget møde her til formiddag så det kan jeg godt så kan jeg tage med ham hen og se et eller andet teaterstykke og tilbage igen og så kan jeg køre på arbejde så kan jeg arbejde hele aftenen hvis det er det jeg vil og den den kan man ikke betale. til grin ikke. Så det skulle være noget der battede en månedsløn eller et eller andet, noget der battede så man kunne mærke; der fik jeg sgu ik. Okay. Men det er jo så store beløb at det bliver urealistisk men mindre tænker jeg bare, hvis det skal være på den måde så hellere noget andet, nogle rigtig gode medarbejder fordele til noget et eller andet der er begyndt at komme flere og flere (kan ikke høre) så endnu flere af den slags. Altså et eller andet. Nu siger du de der medarbejdergoder som de deler ud, dem ser du lidt som en form for belønning som man i hvert fald kan tage hvis man vil have dem? Nej. Det er sådan, det er min gulerod ved jobbet også. Hvad med hvis de skulle belønne dig. Hvis du nu skulle sætte en eller anden, når man nu har veludført arbejde man har gjort noget ekstra indsats man har måske vendt et underskud eller hvad ved jeg, et eller andet. Hvad kunne du tænke dig det skulle være? Hvis du skulle give et bud på det. men hvis det skulle være noget kumøde mæssigt så skulle det være noget der battede. Altså så skal det ikke være et eller andet med 1500 kroner, det det er lige meget. Altså min mand arbejder i en privat virksomhed og de har bonusordning og de bliver graded så først bliver deres arbejde puttet ind i en kasse og så kan den være alt fra A, B, C, D og E og sådan noget. Så bliver man graded en gang om året hvor man så siger, i forhold til det du skulle kunne, hvor meget kan du og hvor lidt kan du. Og det mindste kan få er vist 1, du passer dit arbejdsopgave sådan 100 procent så kan man få mere så bliver det sammenlignet med virksomheden som giver overskud og så bliver det ganget op der ik og når han så sidder og jeg kommer hjem ik og får i bonus ikke så tænker jeg; altså det er jo en del af hans løn, men det gør jo også at man gør en lidt ekstra fordi man ved at så kommer det også ud i sidste ende, men jeg tænker altså; vi skulle nok op i den størrelsesorden før at jeg vil tænke det gav mig noget det her fordi at give 1000 eller altså de er jo ingen ting når det kommer ud og jeg kan godt forstå når man snakker med en pædagog, ej nu får jeg 1000 kroner i lønforhandlinger i år ja så får du lige 500 kroner ud af det så så hellere lade være så gør noget andet så så når vi kommer på konference så jamen så i stedet for at sige at der er en halv flaske vin per mand så sig der er en flaske vin per mand eller giv mig to flasker vin i julegave altså så så gør det på en anden måde fordi det andet det gør mig lidt Lige præcis, der er i hvert fald mulighed for det. Alle de private har alt muligt mærkeligt ik. Og jeg synes det er rigtig fint at kommunerne er begyndt at komme med ind også og sige altså i tro.. kommune der får du 10 biografbilletter om året altså fantastisk hvis københavns kommune gav det ik. Og sige veludført arbejde og vi har alle børnene blev passet til trods for at altså i får 10 biografbilletter her. Så et eller det kunne også være i forhold til kroner og øre ikke. Det lyder jo meget spændende at gøre det på den facon. Hvordan føler du at du bliver målt? Især på økonomien selvfølgelig. Altså jeg ved ikke hvor meget de måler en på statusrapporterne andet end hvis at jeg lige selv en gang om måneden tjekker om alting er i orden. Men i hvert fald på orden i butikken, der bliver vi målt og det er både på fravær og på økonomi ik. Helt sikkert det er det. Jeg føler også de måler på forældertilfredshed altså hvor mange klager kommer der ind og når der kommer noget ind bliver man kontaktet med det samme, der er noget galt her og er du opmærksom på eller hvad gør i forhold til det og men. Så det er ikke bare i forhold til økonomi. Der er også mange kontrol redskaber. det må man sige vi har nogle stykker efterhånden men hun hun er det er overvejende på det. 14

15 Hvad med sådan noget som pædagogisk tilsyn, ser de det som en måde at nå målet på? altså for de institutioner der køre rigtig godt, føler jeg bare at nå ja det går fint på den her institution der ikke kører så godt der er det helt klart at der bliver sagt, hvor er jeres læreplaner henne, hvor er jeres, hvor har i det her henne altså de bliver skubbet med og kommer med og jeg gør det selvfølgelig også jeg ved det ikke, jeg føler ikke at jeg bliver målt på samme måde jo at der sker en progression i det at det ikke står i stampe ik. Men det er først og fremmest dig der måler på pædagogikken? Det er mig der går ud og ser om, ja og hvis forældrene begynder at klage eller sådan noget så vil jeg jo gå ind og sige hvad foregår der her ik. med nogen der har det været på mit initiativ eller mit og flemmings mod at det nu er.. snakke om noget der er svært. Og når jeg har været til hu(?) samtale så føler jeg også at jamen det går jo fint så jeg føler ikke jeg er sådan jeg bliver ikke målt og vejet sådan selvom jeg måske godt lige kunne forvente at der kom en engang i mellem og sagde; hvordan kan det være flemming stiller nogle spørgsmål men ikke sådan. Så der er ikke så meget opmærksomhed på din ledelse oppefra? Nej Der er mere opmærsomhed på om du kan styre økonomien? Synes du at du bliver målt på din ledelse? Meget, af de pædagogiske ledere meget. Altså nu er jeg jo meget yngre end dem ikke, jeg kommer ind som halvandet års ledererfaring og der sidder nogle med 30 års ledererfaring og så det var da sådan at komme ind af døren og lige jeg var jo meget bevidst om at komme ind og så stikke en finger i jorden og ikke gå ind og genere nogen altså der er 4 rigtig rigtig velfungerende institutioner og dem går jeg jo ikke ind og lægger ned på nogen måde jeg skulle stille og roligt ind ad døren og så skulle de lære mig at kende og jeg skulle lære dem at kende og så tog jeg økonomien og den gav de så forholdsvis hurtig slip på og så begyndte alt det her med U(?) pakkerne og så kom det kun i klyngepostkassen lige pludselig og så kom de ikke i klyngepostkassen mere og en som har været meget i forhold til at; Nu skal du og der kommer og der var og nu sagde du at sådan siger vi ikke mere de information dem sender du ud til mig og de læner sig sådan helt tilbage trygt og godt og siger jamen, vi ved du har styr på det og vi ved at du informerer og jeg har sagt hvis i sidder til at møde og føler; det har vi ikke hørt noget om eller hvor har hun ikke sagt det så sig det til mig så jeg kan, for enten kan det være at jeg ikke har informationerne ellers også fordi at den er smuttet og det er der ikke nogen af dem der har sagt til mig endnu så jeg føler også der at de de har været inde og måle og veje mig og fundet ud af at den er god nok denne her. Føler du fra BUPLs(?) side at du bliver målt som og hvordan som leder? Ikke så meget. Jeg kunne godt savne og det er jeg spændt på for jeg skal møde med michael og dorthe den tredje maj, jeg er lidt spændt på hvad de vil snakke med mig om der for de gange hvor jeg har været oppe og snakke 15 Det er meget interessant. Nu kigger jeg lige igen på den her. <lang pause> Den kan at hele den her nye budget reform den kom og klyngeledelse det blev indført det skete jo samtidigt der var der en en lidt overset ting som jeg faktisk selv ikke troede var gået igennem men som faktisk er gået igennem har jeg fundet ud af med at hvis ikke man har et budget i balance efter 3 år så bliver man kaldt til tjeneste samtale og evt. afskediget er det noget du er opmærksom på? Altså jeg bruger det sådan lidt en gang imellem. Jeg har den her institution der har det lidt svært i økonomien hvor jeg så også måtte sige til dem at i skal bare vide at det har altid være sådan, men at nu er det i hvert fald endnu mere sådan at første gang så er det en venlig samtale, anden gang er det en tjeneste samtale og tredje gang så bliver man altså fyret og der kunne jeg godt mærke, netop fordi at de vidste ikke om de kunne lige mig eller ej, eller om jeg bare var rigtig dum eller hvad det var så synes de alligevel at den der tanke den var lidt lidt og sådan aargh og lige de de alligevel ikke sådan sådan så den ligger ikke et eller andet sted jeg er ikke bange for den men den ligger der et eller andet sted og selvfølgelig så skal jeg holde budgettet og selvfølgelig sådan jeg ved ikke om den får mig til at gøre det endnu mere jeg tror hvis jeg gang på gang var under så kunne det godt være at jeg sådan fik en søvnløs nat med og jeg havde mit job i morgen men den får mig ikke til at endnu mere passe på med budgettet for jeg har det også sådan der kan bare ske ting som gør at man ikke kan holde sit budget og så længe der er en god forklaring så tror jeg ikke de gør en noget men jeg tror at hvis du lader det stå til og at det bare synker så tror jeg at der er problemer. Der står også deri at det skal være manglende vilje eller evne, så det er det de kigger på.

16 Fordi det var jeg inde og kigge på i forhold til den her opgave og jeg skulle lige have det hele rigtigt så jeg spurgte hvordan i forholder jer til det fordi der er jo nogen der har meget stort underskud som måske ikke kan indhentes efter 3 år og hvad så, hvad er vilje hvad er evne. Men det er jo også inde med de der handleplaner man laver. Altså man laver jo dem over mere end 3 år jo så jeg tænker jo også at jeg har ikke læst den så nøje men jeg tænker også; hvis man kommer ud et år med stort underskud jamen så hvis du næste år allerede har arbejdet noget af jamen så kan du ikke være truet der, så længe det går den rigtige vej selvfølgelig hvis det fortsætter ned af så kan jeg godt se at efter 3. år hvad skal du så sidde der for ik så må der ligesom ske noget i mellemtiden. Hvad med sådan noget som, du har nævnt et par gange der kan jo ske noget, hvad er det der kan ske? Altså du har nævnt noget med langtidssyge. kan simpelthen ikke gøre noget ved det. Vi kan punke(?) pladserne men vi kan jo simpelthen ikke bare skrive børn ind. Og du har jo en forventning om at bare du kan forklare at det er det der sker så er det heller ikke din stilling der er i spil? Nej sådan altså fordi så kan de jo starte med at gå ind og arbejde med pladsanvisningen i hvert fald så er det jo ikke den der er problemet og så det sidste omkring personalet det må vi så kunne spare ind igen men det er heller ikke fair at der går halvanden måned fra barnet, de ved der kommer en tom plads. Det synes jeg så heller ikke. Det var mit det sidste spørgsmål men jeg vil lige høre altså noget du tænker omkring budget eller jeres samarbejde omkring budgettet eller kontrollen eller hvordan du finder ud af hvordan de gør opgaverne og sådan noget som du tænker det her synes jeg også ville være interessant at få med? og det er primært det som jeg jo, lønnen er jo den store del af vores økonomi ik. Og jeg har haft en institution der havde 3 langtidssyge på et år og det var sådan at vi fik løn efter 3 uger ik eller sygdom efter 3 uger og jeg har nogle nu som en som har 2 langtidssygemeldt på en gang og en der har en langtidssygemeldt og en der har en langtidssygemeldt du kan godt se, det dræner jo kassen og der hvor det er køkkendamen der skal der bare en ind der er ikke så meget der og medhjælperen vil gerne hjælpe de der 14 dage men det skal hun jo heller ikke mens hun kunne så der er sådan nogle ting og hvis du får ældre medarbejdere så sker der jo ting, så er der en der får kræft og så er der en der har en svulst de skal kigge på og så er der en der skal opereres i armen det sker jo og hvis du får for mange af dem jamen så er det begrænset hvor mange penge vi har i den her buffer til at overhovedet at kunne dele ud af. Hmm næ, jeg synes vi har været rigtig langt omkring i forhold til budget. Det lyder godt, så vil jeg sige tak. velbekomme. Tænker du at der kan være andre ricisi end folk der bliver syge? Altså der er jo også hvis du pludselig har faldende børnetal altså det ser jo ikke sådan ud lige nu men man ved jo selvfølgelig ikke hvad der lige pludselig sker og det er jo klart altså vi har jo store problemer med pladserne og også i øjeblikket hvor der ikke bliver henvist børn til den dato der er pladser til jer. Jeg har en vuggestueplads der står tom fra i går af og barnet er blevet meldt ud for halvanden måned siden og der er ikke kommet et nyt barn og det er jo klart der skal jo ikke stå mange pladser tomme før så spiser det også og så hvis institutionen har den her langtidssygemeldte ik altså det det spiser jo bare og så begynder det sådan at knirke lidt rundt omkring i kommoden, vi 16

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nu er det så interviewet med YY og den kører kan jeg se og det er jo herligt.

Nu er det så interviewet med YY og den kører kan jeg se og det er jo herligt. Nu er det så interviewet med YY og den kører kan jeg se og det er jo herligt. Ja det er godt med teknologi. Ja det er det nemlig. Først vil jeg gerne have at du fortæller mig hvad det er for en klynge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher

Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Bilag D: Transskription af interview med kunde 3 Eric Wanscher Han arbejder hos Deloitte, Viborg og står for at afholde kurser og andre events for medarbejderne. Ligeledes har han sit eget konsulentfirma

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Bilag J Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013 Kursiv:

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Transskription af interview med Klyngeleder- d 14 januar 13. I = Interviewer. R = respondent. Varighed: 25.31 min

Transskription af interview med Klyngeleder- d 14 januar 13. I = Interviewer. R = respondent. Varighed: 25.31 min Transskription af interview med Klyngeleder- d 14 januar 13 I = Interviewer R = respondent Varighed: 25.31 min I: det var rigtig interessant at være med til det der møde. (nå, det var godt) og specielt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF

STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF VUGGESTUEN TLF KONTORET TLF OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 51 VUGGESTUEN TLF. 29 34 71 08 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: MANDAG TIL OG MED TORSDAG FRA KL. 6.00 TIL 16.30 FREDAG FRA

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Marthagården Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Peter Bangs Vej 12 Leder Ingrid Fuglseth Jensen Normerede pladser 0-3 år Normeret

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere