1. Projektbeskrivelse Tidsplan Forudsætninger Projektindhold og -aktiviteter Organisering... 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse Tidsplan Forudsætninger Projektindhold og -aktiviteter Organisering Succeskriterier... 4 Succes kriterier for erfaringsdelen:... 4 Succeskriterier for metode delen: Fastholdelse af effekt Effektmåling i forhold til målgrupper Dokumentation Formidling/videndeling... 5

2 1 1. Projektbeskrivelse Ansøgere er Fysioterapeut Iben Iversen og Musiker og musikpædagog Mads Jakob Haagen, i samarbejde med teamleder af det sociale team Inge Kam Larsen Hanstholm asylcenter. Formålet med projektet er primært at udvikle et supplement til den gængse faglighed i danske asylbørnehaver, sekundært til børnehaver i hele landet hvor der er børn med lignende behov. Vi ønsker at udvikle musikalske aktiviteter og lege for børn (og deres forældre), som har været udsat for overvældende begivenheder. Vi ønsker samtidig at efteruddanne personalet i institutionen, så de bliver bedre rustet til at se, reparere og forebygge traumer. Med begrænsede midler, sprogvanskeligheder og lave normeringer er der et stort behov for metoder, der henvender sig til grupper og arbejder uden om sproget. Metoden, som vi benytter os af, bygger på Maggie Kline og Peter Levines bog Traumer set med barnets øjne. Heri belyser forfatterne, hvordan små og store overvældende begivenheder kan overbelaste barnets nervesystem og medføre ændringer i adfærd og give psykiske symptomer. De beskriver endvidere, hvordan de voksne, ved hjælp af enkle principper, kan støtte barnet i at komme sig, dvs. genvinde modstandskraft og dermed mulighed for at trives. Det særlige ved metoden er at arbejde med børns traumer med kroppen og nervesystemet som fokuspunkt. Dette er, ifølge Cand. Psych. Susan Hart, som har skrevet forord til bogen, velegnet til at arbejde med børn, som ikke har gavn af eller mulighed for almindelige terapeutiske metoder, som benytter sig af verbalt sprog, hvad enten det er symboliserende, analyserende eller narrative metoder. Vi arbejder primært i grupper og inddrager musik og leg. Musik fordi det stimulerer samhørighed og flow, og leg fordi det er børnenes naturlige lærings- og udtryksform. Vi håber endvidere at kunne inddrage enkle sange og danse fra familiernes egen kultur. Asylbørn og deres familier er ofte længe undervejs, og vi ønsker at være med til at skabe modstandsdygtige børn, og forældre som med selvtillid og redskaber kan støtte deres børn - gerne med rødder i deres egen kultur. 2. Tidsplan Forberedel -sesfase januar - marts Afviklingsfase aprilaugust Evaluerings og afrapporter ingsfase september 1

3 2 3. Forudsætninger Ud over faglige kvalifikationer som henholdsvis fysioterapeut og musiker/musikpædagog har Iben og Mads begge arbejdet som selvstændige i adskillige år. Vi er begge vant til at planlægge og gennemføre mangeartede og vidt forskellige undervisnings forløb, som både henvender sig til børn og voksne. Mads og Iben har gennemført et pilot projekt i Rødekors børnehaven i Lejre, hvor vi har fået gode tilbagemeldinger. Iben er ved at tage efteruddannelse i neuroaffektiv psykoterapi, og har desuden taget kurset "Ledelse med praksis" på akademi niveau og deltaget i kursus med Maggie Kline i traumebehandling af børn og sammen med Mads med Alé Duarte traumebehandling i grupper. Mads har som musiker og underviser af børn i forskellige sammenhænge, stor erfaring med børn der udviser hyperaktivitet, rastløshed, overdreven generthed osv., og er på den måde vant til at takle større grupper, og selv om traumebehandling ikke har været ærinde, ved han fra Lejre at erfaringen kan overføres bare med et andet fokus. Endelig har Mads og Iben arbejdet med selvudvikling og indre øvelser i mange år. 4. Projektindhold og -aktiviteter Kernen i projektet er traumebehandling af børnehave børn i Legestuen ved Hanstholm asylcenter. Vi vil over en periode på 5 måneder afholde: - 10 workshops med tre forskellige grupper af børn, i nogle af workshopsne vil vi inddrage forældre og individuelle behov - 4 workshops med børn under to år og deres mødre - 4 undervisnings/evaluerings gange med personalet i Legestuen Endelig har vi planlagt at have tre dage til uforudsete behov, møder, planlægning, arbejde med børn og familier med særlige behov. Øvelserne/legene sigter på at hjælpe barnet gennem den naturlige, sunde traumecyklus: aktivering af kemiske og hormonelle reaktioner, igangsættelse af de relevante sansemotoriske respons, der varetager orientering, beskyttelse, forsvar eller flugt, derefter udladning af den overskydende energi for til sidst at vende tilbage til afslappet opmærksomhed og fysiologisk ligevægt. (Peter Levine & Maggie Kleine, Traumer set med barnets øjne.) Vi tager blandt andet udgangspunkt i aktiviteten STOMP, som Mads gennem de sidste 10 år har udviklet specielt til målgruppen. STOMP er musik på ikke-musikinstrumenter f.eks. store murerbaljer. Når børnene spiller på dem med store køller, aktiveres hele kroppen samtidig med, at deres sociale og personlige færdigheder udfordres. Når denne aktivitet blandes med somatisk traumebehandling ændres fokus til at give børnene et sprog for deres sansninger og øve dem i at lande den intense energi, som mange oplever. Vi bruger desuden fangelege og sanglege hvor børnene f.eks. vælger dyr at imitere. Vi laver kropsbevidsthedsøvelser med rasleæg, åndedrætsøvelser, afspænding, zombiewalk i slowmotion osv. 2

4 3 Vi bruger således redskaber fra vores stamfaglighed, altså fysioterapi og musikpædagogik, men vinkler aktiviteterne således, at fokus flyttes fra at gennemføre selve aktiviteten, til at støtte barnet i at mærke sig selv og følge sin egen impuls i den givne ramme. Det vigtigste er at have det sjovt de skal opleve at blive taget alvorligt, at de får støtte til at lære nye færdigheder og øge deres kompetencer i forhold til at deltage i aktiviteter med en oplevelse af personlig succes. Forældrene skal opleve at se deres børn have det sjovt. Vi vil gerne opmuntre forældrene til at gå foran i at arbejde med kroppen, være rollemodeller for børnene. Vi vil også give dem redskaber med hjem, som de har erfaring med, virker sammen med deres børn. Vi ønsker, at forældrene kommer til at se formål med og muligheder i at holde deres musikalske traditioner levende sammen med børnene. Personalet skal opleve at få nye redskaber, kompetencer og ideer til lege og aktiviteter som virker helende for målgruppen. De skal have en øget forståelse for og kompetence i hvordan man kan arbejde med nervesystemet og kroppen i forbindelse med traumer. Og erfaring i hvordan de kan hjælpe børnene ved at regulere deres eget nervesystem når de er i kontakt med børnene. 5. Organisering Ansvarsfordeling internt/eksternt i forhold til projektet. Projektledere og økonomisk ansvarlige er Iben Iversen og Mads Haagen. Projektlederne varetager følgende opgaver i projektet: Metodeudvikling Afholdelse af undervisning og workshops Herunder vidensdele med personalet i forhold til metode: hvad oplever personalet, hvordan reagerer børnene, svare på spørgsmål, støtte personalet i at gøre sine egne erfaringer med forskellige dele af metoden i dagligdagen i børnehaven, uddele noder og hvad der ellers kunne være behov for. Formidling af resultaterne Evaluering og afrapportering Inge Kam Larsen, Asylcenter Hanstholm, som er ansvarlig for følgende opgaver i projektet: Sparring omkring form og indhold for besøgene på asylcentrene Værter for workshops Finansiering af personalets timer så de kan deltage i workshops, undervisning, sparring og evaluering Sikring af at børnene kommer på dagen Fysisk tilstedeværelse af personalt for at sikre tryghed og sammenhæng Indsamling af evalueringer/udtalelser fra børnene Indsamling af tilladelse til at fotografere/filme børnene - under forudsætning af at vi får de resultater vi håber, er Inge Kam Larsen ansvarlig for at fastholde og videreudvikle de resultater der er opnået blandt personalet og børn. 3

5 4 Øvrige samarbejdspartnere: Finn Thomas Heintzelmann leder af Børnehuset, samt børnehusets øvrige personale. Indgår aktivt i udvikling af metoden, med sit særlige kendskab til børnenes funktion, baggrund og behov. Maggie Kline forfatter til bogen Traumer set med barnets øjne som vil bistå med supervision Ale Duarte vil ligeledes bistå med gode råd og supervision. Ale Duarte har erfaring fra arbejdet med traumer hos ofre for naturkatastrofer (jordskælv, tsunamier, flodbølger) i Kina, Thailand, Brasilien, New Orleans og Japan. Lise Færch tidligere Centerchef for det landsdækkende Udviklings- og Formidlingscenter for børn og unge, der er en selvejende konsulentvirksomhed under Socialministeriet, rådgiver i forberedelsesfasen. Kira Vibe Jespersen, Phd. Studerende i Neuroscience, cand. psyk. og musikterapeut, sparring omkring musik. 6. Succeskriterier De forventede resultater på kort og langt sigt. Vi ønsker på kort sigt at få erfaring sammen med personalet i Børnehuset med, hvordan musik og kropslige lege kan hjælpe det enkelte barn. På den måde være med til at udvikle metoder som via aktiviteter for børn kan virke helende og er økonomiske overkommelige. På længere ønsker vi at være med til at supplere den gængse pædagogik omkring traumatiserede børn i danske asylbørnehaver og andre børnehaver som har børn med lignende problemstillinger. Succeskriterierne deler sig derfor i to grupper, dels en erfarings del og dels succeskriterier for selve metoden: Succes kriterier for erfaringsdelen: 1. Vi har fået erfaring med metoden og har gennemprøvet materiale klar til formidling. 2. At mindst 60 % af børnene gennemfører projektet, dvs. er til stede første og sidste eller næst sidste gang, og vi når at evaluere deres symptomer se under "Effektmåling i forhold til målgrupper". 3. Viden om hvordan vi kan se/måle effekten af metoden på børnene, Kan man måle børnene med symptomer sådan som vi forventer - eller skal vi bruge andre redskaber. 4. Erfaring med at nå personalet, sådan at mindst 80 % synes de føler sig mere kompetente som fagpersoner. Succeskriterier for metode delen: 1) At mindst 40 % af børnene er faldet mindst to tal på to ud af tre symptomer på en skala fra 1-10 (se Effekt måling i forhold til målgrupper). 4

6 5 2) At forældrene oplever at deres børn har øget trivsel som resultat af projektet, og at de oplever at de har fået konkrete redskaber som de kan bruge sammen med børnene. 3) At personalet oplever at børnene har øget trivsel som resultat af projektet og har fået konkrete redskaber som de kan bruge sammen med børnene. Vi vil få svar på pkt. 4 i erfaringsdelen pkt. 2 og 3 i metodedelen ved hjælp af semistrukturerede interview. 7. Fastholdelse af effekt Mulighederne for at effekten fastholdes efter projektets afslutning. Inge Kam Larsen vil gennem Asylbørnehavens kursus midler tage ansvar for at fastholde resultaterne i Hanstholm asyllegestue i gennem mindst tre år, ved at finansiere tiltag så de kvalifikationer personalet har fået gennem projektet fastholdes. 8. Effektmåling i forhold til målgrupper Hvordan måles effekten i projektet? Vi vil sammen med personalet i Hanstholm asylbørnehave finde 3 hovedsymptomer på hver af børnene og give dem en værdi på en skala fra 1-10, hvor 1 er kun lidt generende ind i mellem, hvor 10 er begrænser barnets funktionsmuligheder væsentligt næsten hele tiden. Dette vil vi mindst gøre i starten og i slutningen af workshopforløbet. 9. Dokumentation Hvordan vil I dokumentere jeres resultater? Projektlederene udarbejder en rapport over forløbet, som formidles til Røde Kors. I rapporten vil vi lægge vægt på evalueringen af børnenes symptomer og de subjektive tilbagemeldinger fra forældre, ledelse og personale på Hanstholm asylcenter og legestue. Vi vil hvis vi får de resultater vi håber, vil vi tage kontakt til en phd studerende for at få yderligere dokumentation og beskrivelse for metodens virkning. 10. Formidling/videndeling Hvordan vil I udbrede budskabet? Vi vil udbrede budskabet ved at afholde foredrag, fyraftensmøder. Lederen for Hanstholm asylcenter Lars E. Andersen arbejder, via sine kontakter i Røde Kors med henblik på at afklare hvordan projektets resultater og metode bedst fremlægges for Røde Kors, og 5

7 6 såfremt metoden giver de resultater vi håber på kan integreres med STROF, den gængse metode indenfor børnehaveområdet på danske asylcentre. Vi har indtil videre fået tilsagn fra BUPL (pædagogernes fagforening) og Ikast Brande kommune om afholdelse af møder til formidling af metoden. De udtrykker alle stort interesse og behov for nye metoder på området. Vi har endvidere kontakt med Toke Agerskov leder af SSP Århus med henblik på formidling af erfaringer. Der er indgået aftale med en fotograf/journalist med henblik på at formidle erfaringerne fra projektet i følgende fagblade: Musikeren (fagblad for professionelle musikere og musikpædagoger) Børn&Unge (fagblad for BUPL s medlemmer) Fagbladet FOA (fagblad for bla. pædagogmedhjælpere) Fysioterapeuten (fagblad for fysioterapeuter) Socialpædagogen (fagblad for Socialpædagoger) 6