Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering"

Transkript

1 A R B E J D S P A P I R Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering Ivan Harsløf Maj 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K

2 2 Kvalitativ interviewundersøgelse blandt personer på revalidering Ivan Harsløf Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for faglig diskussion som led i forskningsprocessen. Læserne bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter. Maj 2000

3 3 Indhold Kapitel 1 Undersøgelsens formål og hovedresultater Undersøgelsens materiale Revalidendernes baggrund Sagsforløbet Revalideringens perspektiver Arbejdsnotatets opbygning... 8 Kapitel 2 Indledning Undersøgelsesspørgsmål Begrebs- og analyseramme Revalideringens horisont mellem fortid og fremtid Horisontale og vertikale dimensioner Analyseramme Revalidend-profiler Kapitel 3 Gennemgang af interviewundersøgelsen Revalidendernes baggrund Oprindelig uddannelse Oprindelig beskæftigelsesbaggrund De direkte revaliderings-betingende årsager Målorienteringer Målorienteringer: eksempler fra interviewmaterialet Indslusning til revalidering Definitionen af problemet Dokumentation Formelle og uformelle afslag Samarbejds- og forhandlingsstrategier Inspiration og information omkring muligheder inden for rammerne af revalidering Forrevalidering Revalidering med erhvervsplan Hvordan klarer revalidenderne revalideringen? Afbrud i revalideringsforløbet... 45

4 Støtte til hjælpemidler mv Hvad fremmer et godt revalideringsforløb? Revalideringens perspektiver Motivation forventninger til fremtidig beskæftigelse Forestillinger om udbytte af fremtidig arbejdslivstilværelse Biografisk konvertering Revalidering - en ny chance Kapitel 4 Metode Undersøgelsens empiriske materiale Sammensætningen af gruppen af interviewpersoner Begrænsninger som følge af undersøgelsens metodiske design Litteratur

5 5 Kapitel 1 Undersøgelsens formål og hovedresultater Denne undersøgelse er et led i Socialforskningsinstituttets igangværende evaluering af gennemførelsen af den aktive socialpolitik, som ser på aktivering, kontanthjælp, revalidering og sygedagpenge. Undersøgelsen, som hermed foreligger, har som formål at indkredse gruppen af revalidender på baggrund af 15 kvalitative interview. I igangværende og efterfølgende undersøgelser belyses revalideringsområdet desuden gennem spørgeskemaundersøgelser blandt landets 275 kommuner om deres revalideringspraksis og blandt personer, der har afsluttet revalidering i 1998, samt gennem varigheds- og effektanalyser på registerdata fra Danmarks Statistik. Hensigten med nærværende arbejdsnotat er at opnå bedre kendskab til, hvem som revalideres, hvilke ønsker de har til genindtrædelse på arbejdsmarkedet, hvilke problemstillinger i forhold til selve sagsforløbet, som revalidenderne kan pege på, og hvilke perspektiver de mener, at revalideringen har. Undersøgelsen skal med sit eksplorative sigte bidrage til formuleringen af spørgsmål og hypoteser til de efterfølgende revalideringsundersøgelser Undersøgelsens materiale 15 kvalitative interview med personer, der ved undersøgelsens gennemførelse var i gang med et revalideringsforløb, udgør undersøgelsens empiriske materiale. Interviewpersonerne kommer fra tre sjællandske kommuner. Såvel undersøgelsens omfang, afgrænsning og rekrutteringsmetode lægger begrænsninger, som her skal anføres. Disse begrænsninger er primært en følge af, at undersøgelsen, netop fordi den fungerer som hypotesegenererende forundersøgelse for den efterfølgende udarbejdelse af spørgeskema- og registeranalysedesign, har været underlagt visse tidsmæssige restriktioner. For det første skal det nævnes, at revalidering er et bredt område, hvor inden for personer med meget forskellig baggrund via en lang række forskellige tiltag forsøges hjulpet til at komme i en position, hvor de kan blive helt eller delvist selvforsørgende. På den baggrund kunne antallet af interviewpersoner med rimelighed været forøget for i højere grad at indfange områdets mangfoldighed. For det andet kunne undersøgelsen være udvidet, således at også

6 6 personer, der ikke var i gang med et revalideringsforløb, men som nærede ønske om at komme det, blev inddraget, idet man herigennem måske i højere grad ville kunne opnå indsigt i de sorteringsmekanismer, der kan gøre sig gældende under indslusningen til revalidering. For det tredje er det sandsynligt, at undersøgelsens metode i forhold til rekrutteringen af interviewpersoner, hvor de tre involverede kommuner hver især sendte et rekrutteringsbrev fra SFI ud til et antal personer blandt kommunernes revalidender, har haft betydning for sammensætningen af gruppen af interviewpersoner. Det er eksempelvis ikke utænkeligt, at personer med meget store problemer, eller personer, der grundet revalideringsaktiviteter på en virksomhed har haft for travlt, har undladt at melde sig med henblik på at bringe et interview i stand. Disse begrænsninger skal man holde sig for øje ved forståelsen af interviewgruppens baggrund og erfaringstilkendegivelser. Sammensætningen af undersøgelsens deltagergruppe gør, at det særligt bliver uddannelsesrevalideringsområdet, der bliver belyst Revalidendernes baggrund Revalidendgruppen er bredt sammensat med forskellig uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund, forskellig revalideringsbetingende problemer og forskellige målorienteringer i forhold til fremtidigt arbejdsliv. Hvor en stor gruppe ikke har nogen oprindelige kompetencegivende erhvervsuddannelse, har andre sådanne uddannelser på forskellige niveauer fra korterevarende uddannelser til mellemlange videregående uddannelser. Problemerne, der har betinget revalideringen, er for flertallets vedkommende af fysisk karakter. Enkelte har haft psykiske eller socialt betingede revalideringsbetingende problemer. Andres problemer kan karakteriseres som overlap mellem fysiske og psykiske problemer eller mellem psykiske og sociale problemer. Kendetegnende for stort set hele gruppen er ønsket om gennem en revalidering at skifte såvel arbejdsområde som uddannelsesniveau. Der er således få, som ønsker direkte kontinuitet i deres erhvervsbiografiske forløb. For gruppen af personer, der har været utilfredse med deres hidtidige tilværelse i arbejdslivet, gælder dette i særlig grad. De ønsker med en revalidering at foretage et markant sporskifte. En arbejdsrelateret værdi som kan anses som bagvedliggende for ønsket om at foretage et sådant sporskifte, er, for nogles vedkommende, muligheden for at få en type arbejde, som i højere grad vil give plads til personlig udvikling og selvrealisering. For gruppen, der omvendt har været tilfredse med det arbejdsliv, de levede før de revalideringsbetingende problemer indtraf, opleves overgangs-

7 7 situationen ofte som særligt vanskelig. At blive afklaret omkring nye muligheder på arbejdsmarkedet udgør for denne gruppe en særlig udfordring Sagsforløbet Gruppen af interviewpersoner har enten selv henvendt sig med ønske om revalidering, eller er blevet henvist fra det medicinske system eller internt i det sociale system. I gruppen er der meget forskellige erfaringer med de forskellige faser i deres sagsforløb. I forhold til at få realiseret givne målorienteringer forekommer samarbejdet med kommunen at være et felt præget af høj grad af elasticitet, hvor en særlig indsats fra den enkelte borges side kan være afgørende for udviklingen af vedkommendes sag. Særligt i forhold til tilvejebringelsen af dokumentation for en lang række relevante forhold, eksempelvis omkring ens arbejdshæmning eller fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet er der i interviewmaterialet eksempler, der peger på, at en aktiv indsats fra borgerens side har stor betydning. Både det at udvise selvstændigt initiativ og det at anlægge mere konfliktorienterede strategier, eksempelvis at trække på de rettigheder, der ligger i forvaltningslovgivningen, synes at kunne medvirke til at fremme realiseringen af borgerens mål. Et godt sagsforløb er dog ikke nødvendigvis lig med et sagsforløb præget af harmonisk samarbejde imellem borgeren og kommunen. Nogle interviewpersoner har oplevet, at de er blevet afklaret af og kommet styrket ud af forløb, hvor de har måtte forhandle sig frem til en revalidering, også selv om de har måtte revidere deres oprindelige målorientering. Fagligt synes interviewdeltagerne at have klare deres forløb godt, hvad enten der er tale om revalidering på en revalideringsinstitution, et ordinært uddannelsessted eller på en virksomhed. Socialt kan der til tider være nogle udfordringer i forhold til at blive fuldt ud accepteret, men de er sjældent uoverstigelige. Selve sagsforløbet omkring at få defineret det revalideringsbetingende problem, og få tilrettelagt en indsats i overensstemmelse med ens ønsker og behov, kan på sin vis siges at udgøre den største udfordring Revalideringens perspektiver Høj grad af motivation for at genindtræde på arbejdsmarkedet, positive forventninger til mulighederne herfor samt generelt positive forventninger til, hvad et arbejde inden for det område, som revalideringen har ledt frem, vil indebære, præger gruppen af interviewpersoner. Hvor enkelte interviewpersoner har ytret utilfredshed med kvaliteten af nogle af de foranstaltninger, der blev sat i værk som

8 8 led i forrevalideringen, er der generelt tilfredshed med de aktiviteter, der har fundet sted i perioden, hvor erhvervsplanen har været i kraft. Dette gælder dog ikke i de enkelte tilfælde, hvor indholdet i erhvervsplanen ikke har været et udtryk for borgerens egne ønsker. Generelt har interviewpersonerne fået et udbytte heraf, som de har fundet vil betyde, at de vil kunne få et ønsket arbejde efterfølgende Arbejdsnotatets opbygning I kapitel 2 vil baggrunden for undersøgelsens problemstilling beskrives, og nogle overordnede dimensioner og perspektiver ved revalidering blive diskuteret. Endelig opstilles en analyseramme. Herefter, i kapitel 3, bliver de forskellige faser i en revalideringsproces gennemgået ud fra eksempler på og sammenstillinger af synspunkterne og erfaringerne fra de enkelte deltagere i interviewundersøgelsen. Først vil interviewpersonernes baggrund og målorienteringer blive diskuteret. Herefter belyses sagsforløbet fra indslusningen til revalidering til de forskellige foranstaltninger, der gennemføres som led i revalideringen med erhvervsplan. Afslutningsvis drøftes revalideringens perspektiver. I kapitel 4 fremlægges de metodiske overvejelser, som har ligget til grund for gennemførelsen af undersøgelsen.

9 9 Kapitel 2 Indledning Med opprioriteringen af en aktiv social- og arbejdsmarkedspolitik er revalideringsindsatsen i høj grad kommet i fokus. Den faldende arbejdsløshed og den tiltagende knaphed på arbejdskraft er med til at stimulere den politiske interesse for gruppen af personer, hvis arbejdsevne er hæmmet, men som gennem en særlig indsats muligvis vil kunne bringes tilbage på arbejdsmarkedet. At revalideringsredskabet har et potentiale peger aktuelle undersøgelser på. Således viser en registerundersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, at revalidering får 6 ud af 10 i job (AGENDA 19/1999). Men som det påpeges i undersøgelsen kan man selvsagt ikke se, hvorvidt den undersøgte gruppe af revalidender ville være kommet i job af sig selv eller gennem alternative foranstaltninger, såfremt de ikke havde været i revalidering. Ligeledes er det vanskeligt på baggrund af undersøgelsen at slutte, hvorvidt en forøgelse af antallet af personer i det sociale system der revalideres, ville føre til det samme gode slutresultat. De, som for øjeblikket indsluses til revalidering, har muligvis særlige karakteristika, for eksempel social og uddannelsesmæssig baggrund eller særlige ønsker til, hvad en fremtidig tilværelse på arbejdsmarkedet skal indebære, som ikke nødvendigvis deles af de personer, som hidtil ikke har været direkte målgruppe for revalideringsindsatsen. Sådanne overvejelser gør det relevant at se nærmere på, hvem som revalideres, og hvad årsagen har været til deres nedsatte arbejdsevne. Ligeledes bliver det vigtigt at belyse, hvad der mere præcist foregår i den black box, hvor inden for revalideringsindsatsen overvejes og muligvis ikke igangsættes. Formålet med denne undersøgelse er gennem en kvalitativ tilgang at søge at afdække sådanne problemstillinger knyttet til revalideringsområdet. Undersøgelsen er baseret på 15 interview med personer, der i perioden for undersøgelsens gennemførelse var i gang med et revalideringsforløb. Det er dermed borgernes synsvinkel på området deres erfaringer, vurderinger, fremtidsønsker og -forventninger der er i direkte fokus. Undersøgelsen fungerer som forstudie for efterfølgende spørgeskema- og registerundersøgelser. Revalideringsområdet er et komplekst felt med meget individuelle forløb, og undersøgelsens selvstændige værdi ligger blandt andet i at løfte infor-

10 10 mationer og nuancer frem, der vanskeligt lader sig afdække gennem kvantitative undersøgelser Undersøgelsesspørgsmål Denne undersøgelse har en udpræget eksplorativ karakter i den forstand, at målet er at opstille hypoteser omkring problemer knyttet til revalideringssituationen. De undersøgelsesspørgsmål, som vil strukturere den følgende gennemgang, vil være følgende: - Hvilke fællestræk kan der findes blandt gruppen af revalidender, og kan der identificeres særlige profiler inden for gruppen? - Hvordan foregår sagsgangen omkring visiteringen til og tilrettelæggelsen af revalideringen, hvilke interesser er på spil i dette forløb, og hvordan kommer dette til udtryk? - Hvad fremmer hhv. hæmmer et godt revalideringsforløb? - Hvilket udbytte vurderer de forskellige grupper af revalidender selv at have fået af revalideringens forskellige elementer? - Hvordan vurderer de deres muligheder på arbejdsmarkedet efter endt revalidering, og hvilke ønsker har de? 2.2. Begrebs- og analyseramme For at søge at besvare disse spørgsmål, er det nødvendigt nærmere at indkredse en række begreber knyttet til revalideringsområdet, og opstille en ramme, hvor inden for materialet kan analyseres. Dette vil være emnet for de følgende delafsnit Revalideringens horisont mellem fortid og fremtid Såvel fortid som fremtid er inde i billedet, når myndighederne afgør, hvorvidt der skal igangsættes en revalideringsindsats for en borger. Det ligger i loven (Aktivloven 46): borgerens arbejdsevne skal være så begrænset, at vedkommende ikke kan få et job eller fastholde det vedkommende har en vurdering, der fordrer en indsigt i borgerens fortid (uddannelse, hidtidige erhvervsbiografi, evt. sygdomshistorie osv.); samtidig skal der være en realistisk forventning om, at en given revalideringsindsats vil fremme borgerens muligheder for efterfølgende selvforsørgelse en vurdering, der fordrer, at borgerens fremtid tages i betragtning. 1 Til- 1 Med Aktivlovens arbejdsevnekriterie, som erstatter det tidligere erhvervsevnekriterie, ligger angiveligt et ønske om i højere grad at flyttet fokus fra fortid, med vægt på dokumentation for

11 11 svarende horisont skal løbende opretholdes i forhold til de mange skøn, der knytter sig til den konkrete tilrettelægning af revalideringen og opfølgningen og støtten undervejs i forløbet. Fra borgerens position er den brede horisont om muligt endnu mere vidtstrakt. Det eller de forhold, der har været udslagsgivende for, at vedkommendes erhvervsevne er blevet nedsat (hvis der altså ikke er tale om en medfødt lidelse), hvad enten det er sket pludseligt eller gradvist, kan få en drøm om det ønskede arbejdsliv til at briste og lægge en planlagt karriere i grus. Den identitet, som har været knyttet til en persons hidtidige rolle i arbejdslivet, kan gå helt eller delvist tabt. Omvendt kan revalideringsmuligheden give næring til forhåbninger om at kunne realisere karriereønsker, som hidtil ikke har været mulige, endsige overvejet, og til at bringe sit liv ind i en ny og mere ønsket bane. Revalideringsfasen er i høj grad en overgangssituation Horisontale og vertikale dimensioner Hvor stor overgangen bliver, afhænger af, hvilket konkret indhold revalideringen får. Lovgivningen åbner op for en bred vifte af mulige foranstaltninger, der kan iværksættes under et revalideringsforløb. Disse kan være: Hjælp til fastholdelse på nuværende arbejdsplads Arbejdsprøvning og praktik Optræning i offentlige eller private virksomheder Uddannelse Hjælp til etablering af selvstændig virksomhed Overgangen fra en tidligere arbejdsmarkedsposition kan dermed både ske i horisontal og vertikal retning. Uddannelse indebærer eksempelvis ofte, at borgeren via ny uddannelse omskoles til en ny jobfunktion og/eller arbejdsområde og dermed flytter sig horisontalt og at borgeren opnår et andet (ofte højere) uddannelsesniveau og dermed flytter sig vertikalt. De to dimensioner hænger til en vis grad sammen. En revalidering kan eksempelvis indebære et skift fra et ufaglært manuelt arbejdsområde til et ikke-manuelt arbejdsområde, og ikke-manuelt arbejde forudsætter normalt en faguddannelse. diagnose og sygdom, til fremtid, med vægt på potentielle muligheder (jvf. pkt. 231 i Vejledning til lov om aktiv socialpolitik)

12 12 En revaliderings horisontale dimension vedrører altså det eventuelle skift der måtte være i jobfunktion og/eller arbejdsområde. Man kan inddele områder i forhold til sektorer, brancher, det offentlige/private, og disse inddelinger kan give væsentlig information om, hvilke horisontale bevægelser, som kommunerne og amternes revalideringsindsats medfører. For den enkelte borger, fra hvis perspektiv denne undersøgelse tager sit udgangspunkt, er de horisontale forskydninger, der sker gennem revalideringen, ligeledes interessante. Indholdet i det arbejde, som borgeren tidligere har haft, og det, som borgeren vil kunne få efter endt revalidering, kan variere i forhold til mulighederne for selvrealisering og for indflydelse på arbejdsindholdet. 2 At arbejdet giver mulighed for selvrealisering vil her sige, at det giver plads til personlig udvikling i overensstemmelse med den enkeltes subjektive ønsker til det gode arbejdsliv. Det kan også være interessant, hvorvidt borgerne ser sig i stand til at konvertere tillærte kompetencer og indhøstede erhvervserfaringer fra tidligere arbejdsområder til det, arbejdsområde som de med revalideringen kommer inden for. 49 i Aktivloven foreskriver, at revalideringen skal tilrettelægges, så den kan gennemføres på kortest mulig tid. Hermed lægges der fra lovgivningens side til en vis grad op til, at overgangen ikke bør være alt for stor Analyseramme Kjeld Møller Pedersen og Terkel Christiansen opstiller i deres analyse af et antal revalideringstilfælde en model for revalideringens faser og institutionelle rammer. Modellen strækker sig fra indslusningsfasen, hvor borgeren visiteres til revalideringen, til resultatfasen, hvor borgeren får eller genvinder fodfæste på arbejdsmarkedet (Pedersen & Christiansen 1985, 10). Det forløb, som dermed skitseres i modellen, er også det, som er det primære genstandsfelt for denne undersøgelse. Der kan imidlertid være flere grunde til at udvide analyserammen sådan, at også revalidendernes baggrund inddrages. Den brede horisont mellem fortid og fremtid, som indledningsvist blev påpeget som til stede ved kommunens afgørelse om, hvorvidt der skal revalideres, såvel som den endnu bredere horisont, som det blev påpeget, at borgeren selv må forholde sig til i den overgangssituation, vedkommende er i, taler for dette. Borgerens forhistorie (dvs. vedkommendes bag- 2 Også her er der et sammenfald mellem de horisontale og vertikale dimensioner. En undersøgelse af fleksibelt arbejde i Danmark har således vist, at mulighederne for indflydelse på indholdet af sit arbejde stiger jo højere uddannelsesniveau man befinder sig på (Csonka 2000, ).

13 13 grund, eventuelle oprindelige uddannelse, eventuelle oprindelige beskæftigelse), og forløbet, der leder op til revalideringen (borgerens eventuelle brud med uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet og eventuelle tilværelse i det sociale system) er på denne baggrund relevante at tage med i analysen. Ud fra en metodisk vinkel kan man også argumentere for, at disse forhold er væsentlige, idet de kaster lys over baggrunden for de erfaringer, som de revalidender, som deltager i denne undersøgelse, videregiver, og de synspunkter, som de tilkendegiver under interviewene. I Figur 2.1 er den analyseramme, som denne undersøgelse tager udgangspunkt i, gengivet. Figuren gengiver i en stilliseret model revalideringens forskellige faser og institutionelle rammer. Disse drøftes kort i det følgende. Baggrund Det første modul omhandler revalidendernes baggrund. Boksen Problemskabende faktorer er placeret vandret nedenunder de øvrige bokse for at markere, at de problemer, der i sidste instans betinger revalideringen, kan opstå pludseligt eller gradvist under opvæksten såvel som under det oprindelige uddannelses- og beskæftigelsesforløb. Empirisk er opvækstmiljøets betydning for det videre erhvervsbiografiske forløb blandt andet belyst i Erik Jørgen Hansens undersøgelse af 1954-generationens livsforløb. Her blev der fundet en klar sammenhæng mellem opvækstmiljø (analyseret som klassebaggrund og defineret udfra forsørgernes erhverv) og blandt andet det uddannelses-, stillings- og indkomstniveau, som respondenterne havde opnået knap 40 år senere. Børn af ikke-faglærte arbejdere på den ene side, og børn af forældre med længerevarende videregående uddannelser på den anden side udgjorde således yderpunkterne, der hhv. opnåede lave og høje placeringer i uddannelses- og arbejdsmæssig henseende (Hansen 1995). Fra tidligere undersøgelser ved vi, at den oprindelige uddannelse kan have en betydning for resultatet af revalideringen. Således viste en statistisk analyse fra 1985, at borgere med god skoleuddannelse eller en tidligere erhvervsmæssig uddannelse klarede sig bedre end andre i forhold til at opnå efterfølgende beskæftigelse (Pedersen & Christiansen 1985, 13). Tilsvarende er det vist, at indholdet i revalideringen i mindre grad består af uddannelse for personer, der heller ikke har en oprindelig erhvervsuddannelse (Gregersen 1993, 78). Og Dansk Arbejds-

14 14 giverforenings registerundersøgelse fra 1999 har vist, at personer, der igennem en revalidering tager en ordinær uddannelse, opnår de bedste beskæftigelseschancer efterfølgende (Dansk Arbejdsgiverforening 1999, 14). Disse undersøgelser peger på, at det er vigtigt at se på interviewpersonernes oprindelige uddannelse. Indslusning til revalidering Indslusningsfasen er den fase, hvor borgere med vanskeligheder med at blive eller forblive selvforsørgende overgår fra andre dele af det offentlige system, fra arbejdsmarkedet eller fra en tilværelse som forsørget på anden vis i civilsamfundet, til den personkreds, for hvem der skal igangsættes revalidering. Denne proces er tidligere blandt andet belyst i en 5-kommuneundersøgelse forestået af Formidlingscenter Århus. Her fandt man en række forskelle kommunerne imellem af betydning. Disse vedrørte den organisatoriske placering af afsnittet, der tog sig af aktivering og revalidering; antallet af visitationsled i forvaltningen; og politiske, organisatoriske, ideologiske og faglige prioriteringer (Jensen, Mortensen & Jacoby 1997). Den hermed foreliggende undersøgelse har ikke inddraget sådanne organisatoriske faktorer. Hvad der belyses her, er i stedet revalidendernes oplevelser af mødet med forskellige led i systemet. Forrevalidering/revalidering I forrevaliderings-/revalideringsfasen er der i analysemodellen placeret tre bokse med gensidigt forbundne pile. Hvor revalideringen, herunder erhvervsplanen, tilrettelægges i socialforvaltningen, realiseres den i hhv. de institutioner og arbejdsklinikker mv., som er særligt tilrettelagt i forhold til revalidering (den øverst placerede boks), og i det ordinære uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet (den nederst placerede boks). Jacoby og Mortensen (1999) 3 påpeger vigtigheden af overgangene mellem de forskellige instanser, der indgår i den samlede revalidering og fremhæver blandt andet betydningen af den ventetid, der ofte kan være i disse overgangsperioder, som en faktor der kan virke hæmmende for et vellykket sagsforløb. 3 Jacoby og Mortensens undersøgelse baserer sig på 22 interview med personer, der har afsluttet en revalidering i regi af Århus amt. Undersøgelsen har været tilrettelagt således at den enkelte sag ikke alene er blevet belyst gennem revalidenden, men tillige gennem interview med pågældendes kommunale sagsbehandler og den ansvarlige revalideringsmedarbejder fra amtet. Sådan et undersøgelsesdesign har givet gode muligheder for at afdække væsentlige detaljer i det konkrete sagsforløb. Der opstår unægtelig også en mere nuanceret forståelse af problemstillinger knyttet til sagsforløbene end det man opnår, når man, som i nærværende undersøgelse, kun interviewer en af de involverede parter. Som Jacoby og Mortensen skriver, kunne man til tider ikke tro, det var det samme forløb, de talte om (Jacoby & Mortensen 1999, 15).

15 15 Selve sagsforløbet, dvs. såvel indslusningen som den videre revalidering kan ses som en vigtig overordnet faktor af betydning. Vigtigheden heraf viser sig blandt andet i, at borgernes mere konkrete målorienteringer ofte afklares og ændres undervejs i sagsforløbet. Revalideringen, og det forløb, hvorunder den tilrettelægges, kan betragtes ud fra forskellige analytiske perspektiver. Man kan vælge at se forløbet i et samarbejdsperspektiv, hvor borgeren og kommunen ud fra en fælles interesse om at sikre, at borgeren (for)bliver selvforsørgende og/eller får forøget sin livskvalitet, tilrettelægger og gennemfører en indsats og herunder trækker på serviceydelser og ekspertise fra læger og specialister, revaliderings- og uddannelsesinstitutioner o.a. Steen Bengtsson og Charlotte Meyer Henius karakteriserer overordnet revalideringslovgivningen som primært inklusionsorienteret dvs. rettet mod at bringe borgeren ud på det ordinære arbejdsmarked; som kendetegnet ved først og fremmest at være baseret på anvendelsen af positive incitamenter; og ved gennem uddannelse og træning af arbejdskraften at satse på udbudssiden (Bengtsson & Henius 1995, 14-18). 4 Særligt den primære anvendelse af positive incitamenter taler for, at samarbejdsperspektivet er centralt. Omvendt kan forløbet anskues i et forhandlingsperspektiv, hvor borgerens og kommunens interesser som udgangspunkt analyseres som potentielt divergerende. Borgerens konkrete målorientering med hensyn til retningen af forløbet og forventningerne til kommunens indsats og støtte vil her sættes over for kommunens ønsker som udtrykt i budgetter og politiske målsætninger såvel som de rammer, som lovgivningen pålægger kommunerne at agere inden for. 5 Vigtigt i dette perspektiv er at belyse, hvordan sagen og problemet, såvel som de implicerede parters roller, bliver defineret. Beslutningsprocessen, der går forud for, at en eventuel revalideringsindsats sættes i gang, hvorunder borgere med revalideringsønsker og -behov muligvis allokeres over i andre eller fastholdes i igangværende foranstaltninger, er her et centralt fokuspunkt. I forhold til revalideringsområdet påpeger de svenske sociologer Ingegärd Bäckström og Nils Eriksson tre særlige felter, hvor der kan være forskellige interesser på spil. Definitionen af arbejdsbegrebet er det første af disse. Arbejde kan for eksempel 4 Bengtsson og Henius anvender her Claus Offes begrebsmodstillinger: inclusion vs. exclusion, positive vs. negative incitamenter og intervention på udbudssiden vs. på efterspørgelsessiden. 5 Eksempelvis pålægger Aktivloven kommunerne ikke at tilbyde revalidering til personer, hvis ledighed vurderes at kunne løses gennem deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning.

16 16 betragtes som en social institution, som en kilde til selvforsørgelse og som mulighed for selvrealisering. Sygdomsbegrebet nævnes som et andet væsentligt felt, hvor borgerens selvoplevelse kan kollidere med udenforståendes vurderinger. Psykiske og sociale problemer kan selvsagt ligeledes defineres forskelligt. Endelig udgør velfærdsbureakratiet, repræsenteret ved de sociale forvaltninger, det tredje felt. Her kan der være forskellige forventninger til velfærdsbureakratiets rolle i forhold til eksempelvis på den ene side at udføre service og på den anden side at udøve kontrol over for borgerne (Bäckström & Eriksson 1989, 11-21). Forhandlingsperspektivet kan udvides i institutionel/organisatorisk retning, idet de forskellige involverede aktører, sagsbehandlere, læger/specialister, fagforeninger, uddannelsessteder osv. igen kan vurderes at besidde forskellige interesser og værdigrundlag og dermed rationaler af betydning for deres indspil i processen (jvf. Lindqvist 2000). Hvor det sidstnævnte institutionelle/organisatoriske perspektiv vanskeligt lader sig afdække tilstrækkeligt på baggrund af den metodiske tilgang, der ligger til grund for denne undersøgelse, vil såvel samarbejds- som forhandlingsperspektivet søges anlagt i det følgende. Revalideringsområdet antages dermed at rumme både sammenfaldende og divergerende interesser hos borgerne og myndighederne. Udplacering og resultat De to afsluttende faser, placering og resultat, afdækkes ikke direkte i denne undersøgelse, da kun en enkelt af interviewpersonerne havde afsluttet sin revalidering og var kommet i job ved tidspunktet for interviewets afholdelse. Her vil der i stedet lægges vægt på interviewpersonernes forventninger og ønsker i forhold til arbejdsmarkedet.

17 Figur 2.1: Analyseramme Baggrund Indslusning Forrevalidering / revalidering m. erhvervsplan Placering Resultat Revaliderings institution Arbejdsklinik Særforsorg Opvækst / personlig baggrund (Oprindelig uddannelse) (Oprindelig beskæftigelse) Personkreds Socialforvaltning AF og/eller socialforvaltning Psykisk revalidering Arbejdsmarked Selvvisitation Uddannelsesinstitutioner Problemskabende faktorer Arbejdsløshedskasse Socialforvaltning Arbejdsplads Private / offentlige virksomheder Hospitaler / læger Kilde: Pedersen & Christiansen (1985, 10); modificeret/opdateret og udvidet

18 Revalidend-profiler Revalidering er en proces, hvorunder en person undergår en forandring (Bramness & Bramness 1992, 14-15). En analytisk målsætning om at identificere revalidendprofiler må derfor som udgangspunkt tage stilling til, hvilke dele af processen profilerne skal dække. Ole Steen Kristensen og Ulla Salonen-Soulié angiver forskellige måder at kategorisere målgrupper for socialpolitiske foranstaltninger, nemlig gennem kollektive karakteristika i en formel beskrivelse eller i en problembeskrivelse eller gennem individuelle karakteristika (Kristensen & Salonen-Soulié 1991, 26-34). I forhold til målgruppen for revalidering kan eksempler på kollektive karakteristika i en formel beskrivelse være mænd/kvinder, langtidssygemeldte eller flygtninge. Eksempler på kollektive karakteristika i en problembeskrivelse kan være de dårligt uddannede, de enlige forsørgere, dem med fysiske problemer, dem med psykiske problemer eller dem med sociale problemer. Endelig kan gruppering på baggrund af individuelle karakteristika fokusere på typer af adfærdsstrategier i sagsforløbet, eksempelvis aktiv, initiativrig, målrettet eller passiv, resigneret, uafklaret. En anden mulighed er at se på revalidendernes mere langsigtede fremtidsmål. En tysk kvalitativ interviewundersøgelse af personer i revalidering mundede ud i en række kategoriseringer af de forskellige cases. Disse tog i første omgang udgangspunkt i interviewpersonernes egen primære begrundelse for ønsket om revalidering. Her sondrede forskergruppen mellem 1) den gruppe, som primært begrundede revalideringen med ønsket om at overvinde en arbejdshæmning, og 2) den gruppe, der primært begrundede revalideringen med ønsket om at ændre deres erhvervsbiografi i en mere ønsket retning. Disse hovedgrupper lod sig igen inddele i forhold til mere specifikke målorienteringer, der særligt tog udgangspunkt i graden af kontinuitet i det samlede erhvervsbiografiske forløb. Den første gruppe kunne således inddeles i en række undergrupper strækkende sig fra gruppen, der havde ønske om at vende tilbage til den gamle arbejdsplads (evt. også til en tidligere bestridt jobfunktion), over gruppen, der blot nærede ønske om at vende tilbage til samme arbejdsområde, til gruppen, der ønskede at fortsætte inden for samme arbejdsområde, men på et højere niveau (for eksempel i en højere stilling). Den anden gruppe kunne inddeles i gruppen, der ønskede at komme inden for et nyt arbejdsområde med henblik på herefter at opnå højere grad af stabilitet i karrieren, over grupperne, der gennem revalideringen ønskede en grundlæggende ændring af deres tilværelse på arbejdsmarkedet (herunder gruppen af

19 19 aleneforsørgere, der ikke tidligere havde været på arbejdsmarkedet), til grupperne, der gennem revalideringen i større og mindre omfang søgte en generel nyorientering i såvel arbejds- som privatlivet (Vonderach, Herrmann & Beyer 1996, ). I forhold til forståelsen af den tyske undersøgelses opstilling af kategorier skal man være opmærksom på, at det tyske arbejdsmarked i forhold til det danske er karakteriseret ved, at virksomhederne i højere grad har et retligt ansvar for deres ansatte, også under længerevarende sygdom, således at personer, der har pådraget sig en arbejdshæmning, i højere grad vil blive søgt reintegreret på deres tidligere arbejdsplads, hvorved den erhvervsbiografiske kontinuitet sikres (jvf. Thornton 1998, 9). Brugbart i forhold til denne undersøgelse er imidlertid selve opstillingen af et kontinuum mellem horisontal og vertikal kontinuitet på den ene side og horisontal og vertikal diskontinuitet på den anden side, hvor inden for borgernes målorienteringer i forhold til revalideringen kan anskues. Et ønske om en revalideringsindsats, der sigter mod fastholdelse på en given virksomhed, kan i den forstand betragtes som kontinuert, mens ønsker om forskellige former for omskoling eller for eksempel støtte til iværksættelse af egen virksomhed kan betragtes som diskontinuere. I bestræbelsen på at opstille revalidend-profiler vil tilgangen til interviewene i den følgende analyse være at se på ønsket om gennem revalidendforløbet at opnå kontinuitet eller diskontinuitet i det erhvervsbiografiske forløb, og på, om særlige kollektive og individuelle karakteristika synes at knytte sig til disse målorienteringer.

20 20 Kapitel 3 Gennemgang af interviewundersøgelsen Den følgende diskussion på baggrund af det interviewmateriale, der ligger til grund for denne undersøgelse, vil i hovedtræk være disponeret ud fra rækkefølgen af de angivne faser i det stiliserede revalideringsforløb, som er skitseret i Figur 2.1 med den primære afvigelse, at placerings- og resultatfaserne belyses ved at se på interviewpersonernes vurdering af revalideringens perspektiver Revalidendernes baggrund I det følgende vil gruppen af interviewpersoner blive beskrevet nærmere ved at se på eventuel oprindelig uddannelse, eventuel oprindelig beskæftigelse, årsagerne til den revalideringsbetingende nedsættelse af arbejdsevnen og revalidendernes målorienteringer Oprindelig uddannelse Gruppen af interviewpersoner, der indgår i denne undersøgelse, har forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Seks personer har folkeskolen som eneste afsluttede uddannelse (uddannelsesniveau II). Fire af disse har et afbrudt erhvervsuddannelsesforløb bag sig. De øvrige har gennemført erhvervsuddannelser af forskellige længder strækkende sig fra de, der svarer til 10. og uddannelsesår (hhv. uddannelsesniveau III og IV) til de kortere og mellemlange videregående uddannelser (hhv. uddannelsesnivau V og VI). Pleje- og omsorgsområdet er særlig godt repræsenteret blandt gruppen med uddannelser på niveau 3 og 4. 6 Interviewpersonerne angiver flere typer af forklaringer på, hvorfor de oprindeligt valgte de uddannelser, som de gjorde. En forklaringstype angår tilgængelige 6 Kategoriseringen er baseret på Dansk Uddannelsesnomenklatur 1994, der opererer med ni forskellige uddannelsesniveauer. Gruppen af interviewpersoner må nok anses for at være lidt højere uddannet end personer på revalidering er samlet set. Dette kan hænge sammen med skævheder forårsaget af metoden ved rekrutteringen af interviewpersoner til denne undersøgelse (jvf. kapitel 4). Et tidligere studie af Ole Gregersen baseret på et repræsentativt udsnit af gruppen af revalidender viser, at denne gruppe sammenholdt med befolkningen som helhed generelt har færre års skolegang bag sig. Dette gælder særligt i forhold til andelen, der har 12 års skolegang eller mere, hvor revalidendgruppen er underrepræsenteret. Andelen af revalidendgruppen der ikke har nogen erhvervsuddannelse er mere end dobbelt så stor som befolkningen som helhed (Gregersen 1993, 69-72).

21 21 uddannelsesmuligheder, som når en interviewperson siger, at hun forlod skolen efter 7. klasse for at få en ledig læreplads; lærepladser var på det tidspunkt og i den del af landet, hvor hun boede, meget svære at få, så det var med at tage imod lærepladstilbudet, når det var der. En anden forklaringstype kan karakteriseres som mere psykologisk orienteret. En interviewperson nævner, at hun tog en kontoruddannelse med det mål for øje at trodse sine forældre, der angiveligt havde andre uddannelsesambitioner på hendes vegne. Hun bruger dog aldrig kontoruddannelsen, da hun i virkeligheden finder kontorarbejde uinteressant, men tager i stedet siden hen en ny uddannelse til hjemmehjælper. En gruppe af interviewpersoner forklarer selvsagt deres uddannelsesvalg med, at de havde konkrete erhvervsønsker, som kunne realiseres gennem den uddannelse, de tog. Baggrunden for afbrudt erhvervsuddannelse er i et tilfælde, at den fysiske lidelse opstod under uddannelsen. De øvrige afbrud forklares af interviewpersonerne med manglende modenhed eller fortrydelse af uddannelsesvalg i sammenhæng med forskellige sociale og psykiske problemer på uddannelsestidspunktet. Manglende mulighed for at få læreplads nævnes i et tilfælde Oprindelig beskæftigelsesbaggrund Hvad angår tidligere beskæftigelsesbaggrund har flere af interviewpersonerne til denne undersøgelse haft beskæftigelse inden for flere forskellige arbejdsområder, som såvel faglært som ufaglært arbejdskraft. I forhold til den ovenstående gruppering på baggrund af uddannelsesniveau giver det anledning til en nuancering, idet flere af interviewpersonerne slet ikke har brugt deres erhvervsuddannelse, eller ikke har brugt den inden for en længere årrække under deres tilværelse på arbejdsmarkedet, hvorved den er blevet forældet. En person, der for eksempel blot har arbejdet få år inden for det område, hvortil vedkommende har en kompetencegivende uddannelse og herefter i gennem flere år har arbejdet som ufaglært, hører i den henseende bedre hjemme i gruppen uden kompetencegivende uddannelse. Af dem, som har haft job inden for den sekundære fremstillingssektor, har det gennemgående været i ufaglærte stillinger som for eksempel havnearbejder, jordog betonarbejder og fabriksarbejder. I den tertiære servicesektor fordeler personerne sig jævnt mellem ufaglærte stillinger for eksempel i butikker og på kontorer, eller stillinger som pædagogmedhjælper eller chauffør, og faglærte stillinger for eksempel frisør, syge- og hjemmehjælper, og sygeplejerske.

22 22 Årsagerne til horisontale arbejdsskift angives, ligesom i tilfældet med uddannelsesvalg, i visse tilfælde at være et spørgsmål om muligheder, hvor arbejdsløshed inden for et område for eksempel får folk til at søge arbejde inden for andre områder. Igen kan nogle årsagsforklaringer karakteriseres som af psykologisk karakter. En interviewperson har eksempelvis haft vanskeligt ved at samarbejde med sine forskellige chefer, og nogle gange også sine kollegaer på de forskellige arbejdspladser, hun gennem sit hidtidige arbejdsliv har været på. Ofte er der dog tale om, at det er tilfældigheder (for eksempel relateret til begivenheder i familien), der ligger til grund for, at man søger arbejde inden for et nyt område. Personerne med ingen eller kun kortvarig uddannelse skifter hyppigere job end personerne med længere uddannelser. Dette kan dels forklares med graden af specialisering, hvor sidstnævnte gruppe har uddannet sig til mere konkrete jobfunktioner og dels med, at førstnævnte gruppe synes at bære rundt på nogle tungere helbredsmæssige og sociale problemer, som virker ind på deres beskæftigelsesmuligheder, 7 ligesom beskæftigelsen for ufaglærte generelt er præget af løsere former for ansættelse og dermed hyppigere jobskift. På baggrund af den overordnede viden om oprindelig uddannelse og beskæftigelse kan det være relevant i første omgang at gå videre med en to-delt gruppering. Gruppen af personer uden brugbar kompetencegivende uddannelse er den første gruppe. Med brugbar menes udelukkende om uddannelsen i sig selv ville kunne bringe pågældende i arbejde, såfremt de problemer, som betinger revalideringen, ikke havde været til stede. Inden for denne gruppe findes der personer med såvel fysiske, psykiske og sociale revalideringsbetingende problemer, men særligt den førstnævnte problemtype optræder her. Disse fysiske problemer er typisk indtruffet på grund af udførelsen af hårdt manuelt arbejde, enten pludseligt eller gradvist. I gruppen er der, som nævnt ovenfor, flere, der har afbrudt forskellige erhvervsuddannelser. Gruppen af personer med kompetencegivende uddannelse, som har været anvendt i det hidtidige beskæftigelsesforløb, er tilsvarende bredt sammensat, og ingen åbenlyse mønstre tegner sig omkring baggrunden for de revalideringsbetingende problemers opståen. I nogle tilfælde er problemerne indtruffet som fysiske problemer 7 Denne iagttagede sammenhæng antager dog en vis tautologisk karakter, da tyngden af problemerne jo netop manifesteres i den omflakkende tilværelse på arbejdsmarkedet som gruppen blandt interviewpersonerne uden kompetencegivende erhvervsuddannelse fører.

23 23 som følge af faktorer knyttet til folks arbejde. I andre tilfælde forklarer interviewpersonerne problemernes opståen ud fra arbejdsmarkedsuafhængige faktorer, som opvækstproblemer, særligt indtrufne familiemæssige problemer, og medfødte eller opståede kroniske sygdomslidelser De direkte revaliderings-betingende årsager Fysiske, psykiske og sociale årsager er de overordnede kategorier, som almindeligvis anvendes, når man vil belyse hvilke faktorer, der har hæmmet arbejdsevnen, og som dermed betinger revalideringen. I Figur 3.1 er de tre faktorer placeret som dimensioner, hvor inden for overlappende problemer kan anskues. I tillæg til overlappende problemer kan man selvsagt også have kombinationer af problemer, eksempelvis både en fysisk lidelse og en psykisk lidelse. Figur 3.1: Faktorer der betinger revalideringen Fysiske problemer Fysiske/sociale problemer Psykosomatiske problemer Sociale problemer Psykosociale problemer Psykiske problemer Umiddelbart lader gruppen af interviewpersoner sig indplacere imellem disse tre faktorer. Under fysiske problemer optræder allergi, ryg-, knæ-, fod- og håndlidelser. Imellem fysiske og psykiske problemer er der tilfælde af mere psykosomatiske lidelser. Under psykiske problemer optræder forskellige former for depressioner og angstanfald. Imellem psykiske og sociale problemer optræder kombinationer, hvor faktorerne forstærker hinanden. Under sociale problemer optræder vanskelige familieforhold og flygtningebaggrund. Blandt gruppen af interviewpersoner er der ingen, der tilkendegiver, at kombinationer af sociale og

24 24 fysiske problemer direkte har ledt til revalideringen endsige kombinationer af alle tre faktorer. Indirekte er sådanne kombinationer dog i nogle tilfælde opstået efter bruddet med arbejdsmarkedet i kølvandet på de problemer, der ledte til revalideringen. Netop sammenfald af afledte problemer er blevet påpeget som en af de største udfordringer i revalideringsprocessen. Sådanne sammenfald kan udvikle sig til onde cirkler, der kan influere på det senere sagsforløb (Socialstyrelsen 1988) Målorienteringer Hvilke ønsker har gruppen af interviewpersoner til deres fremtidige tilværelse på arbejdsmarkedet? Et relevant udgangspunkt i forhold til at belyse dette kan være at se på interviewpersonernes opfattelse af deres hidtidige erhvervsbiografiske forløb. Gruppen af interviewpersoner kan anskues i forhold til graden af tilfredshed med dette. Her udmærker nogle sig ved at tilkendegive, at det oprindelige erhvervsvalg var baseret på et ønske om en bestemt tilværelse på arbejdsmarkedet, og at det således var et udtryk for et bevidst valg mellem forskellige mulige karriereveje. Andre angiver, at de til trods for at deres erhvervsbiografiske udvikling har været mindre kontrolleret fra deres egen side og mere styret af udefrakommende faktorer, har befundet sig godt i deres hidtidige position. I modsætning hertil tilkendegiver andre højere grader af utilfredshed. Selvom de måske selv foretog det direkte valg af uddannelse eller arbejde, så føler de sig set retrospektivt indirekte presset hertil af udefrakommende faktorer, og har derfor været utilfredse med deres hidtidige position på arbejdsmarkedet. For disse gælder det, at målet ikke blot orienterer sig mod at overvinde de forhold, der har medvirket til nedsættelsen af arbejdsevnen, men i lige så høj grad at bringe deres tilværelse i arbejdslivet ind i en ny og mere ønsket retning. Til trods for at der kan spores forskellige grader af tilfredshed med den tidligere tilværelse i arbejdslivet, er det karakteristisk for stort set hele gruppen af interviewpersoner, at de ønsker at foretage et spring i såvel horisontal som vertikal henseende igennem en revalidering. Ser man på hvilke arbejdsområder, folk kommer fra, og hvor de ønsker at komme hen, er det kun i enkelte tilfælde, at der tilkendegives et ønske om direkte kontinuitet, dvs. at folk ønsker at fortsætte inden for samme branche evt. også med nogle af de tidligere varetagede jobfunktioner. En meget oplagt horisontal forskydning er selvsagt ønsket om at overgå fra manuelt til ikke-manuelt arbejde, som først og fremmest kan tilskrives de fysiske lidelser, som en stor del af gruppen af interviewpersoner bærer rundt på. Blandt andet

25 25 derfor kan der også spores en tendens til ønsket om at overgå fra job i fremstillingssektoren til servicesektoren, for eksempel kontorjob, pædagogjob, mindre fysisk krævende job inden for pleje- og omsorgsområdet som afspændingspædagog, zoneterapeut, ansigtsmassør. Interviewpersonerne til denne undersøgelse har alle ønsker om gennem revalideringen at komme op på et højere uddannelsesniveau. At komme, hvad der svarer til to uddannelsestrin højere op, er det gennemgående mål. Ønsket om at tage en længerevarende videregående uddannelse besiddes kun af en enkelt interviewperson. Vedkommende har i forvejen en mellemlang videregående uddannelse (dog ikke umiddelbart anvendelig i Danmark), hvorfor springet også her bliver to uddannelsestrin Målorienteringer: eksempler fra interviewmaterialet I det følgende vil fire eksempler fra interviewmaterialet blive diskuteret ud fra de ovenfor nævnte faktorer. Eksemplerne er udvalgt med udgangspunkt i graden af tilfredshed med hidtidige erhvervsbiografiske forløb, og hvorvidt vedkommende har en oprindelig kompetencegivende uddannelse. Person med anvendt kompetencegivende uddannelse; tilfreds med sit hidtidige erhvervsbiografiske forløb Alice 8 udviklede allergi på grund af kontakten med permanentvæske under sit deltidsarbejde som frisør. At miste arbejdsevnen inden for det område, hun havde uddannet sig, og som hun havde forventet at ville kunne forblive inden for, udløste i sig selv en krise: Det er forfærdeligt altid at have vidst, hvad man ville være, og så tage den uddannelse, og så lige pludselig står man og kan bare aldrig komme til at arbejde med det mere. Det er et enormt nederlag. Det er simpelthen en psykisk røvtur uden lige for at sige det mildt. Man kan ikke forestille sig, hvad det kommer til at betyde for ens liv, det tror jeg ikke, der er nogen der kan. (...) Det handlede jo om, at ens liv det bliver vendt fuldstændig på hovedet. Man skal tage stilling til hvad vil jeg nu? Altså som 32-årig: Nåh, hvad vil jeg nu? Jeg har altid arbejdet med det, jeg gerne ville. Hvad vil jeg tage en uddannelse som. Er det noget for mig i det hele taget? 8 Interviewpersonerne deltog anonymt i undersøgelsen. De her anvendte navne er derfor pseudonymer.

26 26 Allergien betød at dagligdagen nu skulle tilrettelægges helt anderledes, hjemmet skulle indrettes i forhold til at undgå de faktorer som var allergiudløsende. Samlivsforholdet med kæresten, med hvem hun har et barn, ophørte, og Alice mener, at det skete som direkte følge af den vanskelige situation. Alice eksemplificerer gruppen, der har valgt en kompetencegivende erhvervsuddannelse og haft en tilværelse på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med deres ønsker til det gode arbejdsliv, og for hvem det revalideringsbetingende problem dermed får omsiggribende konsekvenser. 9 Det gælder særligt for denne gruppe, at ideer til alternative muligheder på arbejdsmarkedet ikke i så høj grad har været oppe til overvejelse tidligere, da der ikke har været noget aktuelt ønske om at ændre kurs i erhvervsbiografisk henseende. I Alice tilfælde tager det lang tid, før hun bliver afklaret omkring en ny målorientering. Hun overvejer at lade sig omskole til tegnsprogstolk eller til socialrådgiver, men ender med at vælge pædagoguddannelsen. Person uden kompetencegivende uddannelse; tilfreds med sit hidtidige erhvervsbiografiske forløb Jens sprang fra sin uddannelse til maskinmester efter første år, men selv om han siden hen har fortrudt, at han ikke fik gennemført den uddannelse, har han været glad for sin hidtidige tilværelse som ufaglært arbejder. Han har arbejdet som jordog betonarbejder, som løst ansat havnearbejder og som arbejdsmand på forskellige fabrikker. Han fremhæver særligt kreativiteten knyttet til arbejdet, hvor man kan se det færdige resultat, og han har nydt den frihed, der har ligget i mange af de job han har haft samt det, at meget af hans hidtidige arbejde har foregået udendørs, noget som i høj grad har været foreneligt med hans ønsker til det gode arbejdsliv. Karakteristisk for gruppen af personer, som har været tilfredse med deres hidtidige erhvervsbiografiske forløb, synes at være, at de ofte bliver inden for deres arbejdsområde, selvom symptomer på problemer begynder at melde sig. Dette gør sig til en vis grad også gældende i Jens tilfælde. Da smerterne i ryggen første gang melder sig, og han bliver sygemeldt, ansøger han om revalidering. Men da han endelig 9 Blandt interviewpersonerne er der også eksempler på personer, der kan siges at have oplevet positive afledte effekter af bruddet med arbejdsmarkedet. For 35-årige Hans bliver overgangssituationen eksempelvis en periode hvor han tager måden han hidtil har ført sin tilværelse på op til revision. Han kommer til en forståelse af sin ryglidelse, som betinget ikke blot af nogle forkerte løft på sine tidligere arbejdspladser, men som opstået på grund af en generelt usund livsstil. Han vælger derfor at lægge sine kost-, motions og levevaner grundlæggende om, og får det herigennem bedre.

Revalideringsindsatsen i Nordjylland. d. 21. juni 2012 Fuldmægtig Anne Birk

Revalideringsindsatsen i Nordjylland. d. 21. juni 2012 Fuldmægtig Anne Birk Revalideringsindsatsen i Nordjylland d. 21. juni 212 Fuldmægtig Anne Birk Disposition Metode Hvilke spørgsmål finder vi svar på? Udvikling Revalidendernes kendetegn Forskelle i brugen af revalidering Effekter

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17.

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. www.eva.dk Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference, Aalborg den 17. september 2015 Oplæg ved chefkonsulent Michael Andersen, Danmarks

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde?

Revalidering Personkreds Fører revalidering til ordinært arbejde? Revalidering Hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne, kan en mulighed være at få tilbudt revalidering. Revalidering kan bestå af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne.

Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages i kommunerne. ORIENTERINGSSKRIVELSE Visitation - uddannelseshjælpsmodtagere 30. september 2013 Denne skrivelse har til formål at give et overblik over de nye visitationsgrupper og visitationsprocessen, som skal foretages

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt.

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt. 1 SERVICESTRATEGI. Indsatsområde: Det rummelige arbejdsmarked: Indledning: Egebjerg Kommunalbestyrelse har valgt det rummelige arbejdsmarked som et af sine indsatsområder i 2003 bl.a. fordi der er et stærk

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Ringsted Kommune

Det rummelige arbejdsmarked. Ringsted Kommune 14 Det rummelige arbejdsmarked Ringsted Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. ANALYSENS HOVEDRESULTATER... 4 3. KORTLÆGNING AF PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE...

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted

Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller. Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Det Lokale Beskæftigelsesråd Ved Jesper Switzer Møller ilde.dk Virksomheds- og arbejdsmarkedskonsulent Jobcenter Ringsted Nørregade 100 4100 Ringsted Roskilde, den 15. marts 2012 Ang.: EVALUERING AF PROJEKTET

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring

Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service JNM NOTATARK 28. november 2016 Notat om visitationspraksis i Jobcenter Hjørring Arbejdsløshedsdagpenge Modtagere af a-dagpenge

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner

Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Anvendelse af mentorordningen i de nordjyske kommuner Arbejdspapir nr. 2, marts 2007: Beskæftigelsesregion Nordjylland Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Telefon: 7222 3600 Hjemmeside: www.brnordjylland.dk

Læs mere

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob

Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Landsdækkende undersøgelse om ledighed i forbindelse med fleksjob Disposition )RUPnOPHGXQGHUV JHOVHQRJGDWDJUXQGODJ 2PSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH 6 UN UVOHUYHGUSHUVRQHUSnOHGLJKHGV\GHOVH.RUWRPSHUVRQHUSnNRQWDQWKM

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Revalidering - en spørgeskemaundersøgelse blandt revalidender

Revalidering - en spørgeskemaundersøgelse blandt revalidender Revalidering En spørgeskemaundersøgelse blandt revalidender Jens Storm Forskningsgruppen om arbejdsmarkedspolitik Arbejdspapir 13:2001 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere