Indhold. 2 Forord. C-Nyt år Den landspolitiske baggrund for stiftelsen den 12/ Ansvarshavende redaktør. Redaktionssekretær

Transkript

1 Indhold C-Nyt Nr årgang 2012 Ansvarshavende redaktør Morten Weiss-Pedersen Redaktionssekretær Lis Gregersen I redaktionen Flemming Hansen C-Nyt s adresse Kåsvænget 11, Strib 5500 Middelfart Telefon Stof til næste nr. modtages senest den 15. i måneden før udgivelsen. Bladet udkommer i marts, juni, september og december. De i C-NYT fremkomne artikler afspejler ikke nødvendigvis vælger foreningens holdninger. 2 Forord år Den landspolitiske baggrund for stiftelsen den 12/ Den nye Lillebæltsbro kan give Middelfart mange ny chancer...7 Konservativt BUNKEBRYLLUP på Vestfyn i 1971 og tiden der fulgte Konservative byrådsmedlemmer i perioden Status Status Status Hjertelig tillykke med de 100 år 24 Vælgerforeningen har siden 1912 haft 17 formænd Oplag 100 stk. Layout og tryk MV-Tryk A/S C-NYT MIDDELFART DECEMBER

2 Forord Af Flemming Hansen, formand 12. oktober 1912 var den dag, hvor et par håndfulde af Middelfarts driftige erhvervs- & embedsmænd havde indkaldt til stiftende generalforsamling i Middelfart Konservative Vælgerforening. Det er i dag en forening som gennem de hundrede år den har eksisteret har tilpasset sig tiden og udviklingen i lokal området. Man har som følge af kommunesammenlægninger og strukturelle forandringer lagt sig sammen med de andre konservative vælgerforeninger, der opstod i årene i de omkring liggende byer og sogne. Foreningen har gennem det sidste århundrede været samlingspunkt for mange for hvem de konservative grundværdier og holdninger har været drivkraften. Jeg har kigget i de gamle protokoller og de gulnede sider fortæller om en svunden tid, hvor De og professionstitler var naturligt. Det var også en tid, hvor den dømmende og udøvende magt kunne være én og samme person. Kongeligt udnævnt borgmester K. Stephansen var samtidig byens politimester og dommer. Hvilket i dag jo er fuldstændig utænkeligt. Der har i hundrede år ikke været et byråd i Middelfart uden konservativ repræsentation. Der har dog desværre været lidt langt mellem kvinderne. Med ca. 75 års mellemrum har faktisk har kun 2 kvinder siddet i byrådet. Af de godt 60 mænd, der har været valgt til byrådet har fhv. Rektor Jørgen Weiss-Pedersen siddet længst, nemlig 5 perioder. Som særlig tak herfor er J. Weiss-Pedersen med frue tildelt æres medlemskab af Det Konservative Folkeparti. Vi har et æres medlem mere som også skal nævnes ved denne særlige lejlighed, nemlig Hr. Holger Scheel-Erichsen som oprindelig var medlem af Ejby Konservative Vælgerforening. Vælgerforeningen har til dato haft 17 formænd, og jeg er stolt over at have fået mulighed for gennem de sidste 7 år at føre foreningens stolte traditioner videre. Den 12. oktober 2012 blev fejret med en reception i Østergades Forsamlingshus, hvor indbudte gæster fra partiet, byrådet, kommunen og vælgerforeningen hyggede sig et par timer med lidt god mad og drikke. Formand Flemming Hansen bød velkommen med et par anekdoter fra de gamle protokoller. Borgmester Steen Dalstrøm (soc.) talte på byrådets vegne og takkede 2 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

3 for det gode samarbejde i såvel gode som dårlige tider. Konservative i Middelfart kan man regne med, og man kan lave aftaler med dem og så står de ved det, sluttede han af. Og så ønskede han drillende et nogen lunde kommunalvalg for partiet i Om aftenen samme dag var foreningens medlemmer indbudt til festmiddag på Hindsgaul Slot. 21 deltagere var lidt mindre en håbet, men de som kom fik en stor oplevelse. Der blev serveret god mad og vine til de festligt klædte medlemmer. Formand Flemming Hansen bød velkommen og holdt en festtale med nogle små oplysende og spændende anekdoter fra den gamle protokol. Bestyrelsesmedlem René Skou opførte sammen med en kvindelig skuespiller et lille stykke skrevet til lejligheden. Sangen, som Jørgen Weiss- Pedersen skrev til foreningens 90 års fødselsdag, havde fået rettet overskriften til, så den passede til de 100 år. Byrådsmedlem Johannes Gregersen holdt en tale om fremtiden for Middelfarts konservative. Ved 23-tiden takkede formanden for det flotte fremmøde og sagde tak for i aften. 100 år I anledning af Middelfart konservative Vælgerforenings 100-års fødselsdag har C-Nyt s redaktion plukket lidt i jubilæumsskriftet udgivet i 1987 i anledning af vores 75-års jubilæum, og der ud over har vi ajourført lister og tilføjet lidt om, hvad der er sket fra dels fra 1987 til 2002 og dels fra 2002 til Den landspolitiske baggrund for stiftelsen den 12/ Middelfarts dommer og kongeligt udnævnte borgmester K. Stephensen, etatsråd P. Hess, købmand Th. Gimbel, bankdirektør A.C. Hansen og med dem 8 andre brave bagmænd bag etableringen af en konservativ vælgerfore ning for Middelfart Købstad og Landdistrikt må have haft særdeles gode evner for at skue ind i fremtiden. I hvert fald står det fast, at de med deres opfordring til ligesindede om fredag den 12/ på Turist-Hotellet at oprette en konservativ forening foregreb dannelsen af selve partiet med mere end 3 år. Det konservative Folkeparti blev nemlig først en realitet ved afholdelsen af det første egentlige landsrådsmø hvor det tidligste partiprogram blev vedtaget, og hovedbestyrelse samt forretningsudvalg valgtes på lovformelig vis. Hvad har så årsagen været til, at man netop i Middelfart området ikke kunne vente med at fa etableret en lokal, politisk platform og et samlingssted for konservativt sindede borgere? Er der eksempelvis belæg for, at man specielt her på egnen tidligt har haft sympati for konservativ ideologi og tankegang? Svaret herpå må desværre set fra foreningens synspunkt være et nej. Man har så visselig ikke på Vestfyen haft specielt kon- C-NYT MIDDELFART DECEMBER

4 servative tilbøjeligheder, for så vidt som området tidligt prægedes af at være en radikal højborg, hvor ligeledes Venstre og efterhånden også Socialdemokratiet stod stærkt i vælgernes gunst. Nej, baggrunden for initiativet må nok findes et helt andet sted, nemlig i partiet Højres efterhånden politisk umuliggjorte situation præget af splittelse, stemmetilbage gang og besvær med at få etableret en overbevisende og politisk salgsbar ideologi og holdning i årene efter er specielt i afstandens og dermed også bagklog skabens perspektiv et afgørende skæbneår for udviklingen af Højre, der jo som bekendt på mange måder kan betragtes som umiddelbar forløber for vore dages konservative parti. I 1894 valgte Højres konseilspræsident/ statsminister igennem 19 lange og politisk kampfyldte år Jacob B.S. Estrup (16/ / ) at træde tilbage. Formålet var bl.a. herved at muliggøre et politisk samarbejde med de forhandlingsvenlige grupper inden for partiet Venstre, der havde et klart flertal i Folketinget bag sig. Et Venstre flertal som op gennem tiden fra ca til Systemskiftet i 1901 blev stadigt større og af Venstre anvendtes som et effektivt kampmiddel imod de siddende højreregeringer. Af betydning for disse var dog op til 1901, at kongen stædigt holdt fast ved sin ret til at udnævne regeringen, uanset om denne havde Folketinget bag sig eller ej. Endelig må det også erindres at Højre frem til grundlovsændringen i 1915 besad et omend stadigt formindsket flertal i Landstin get bl.a. baseret på et antal kongeligt udnævnte medlemmer og det forhold, at stemmeret til Landstinget dels forudsatte ejerskab til jord og dels en meget høj valgretsalder (30 år). Men fast står følgelig, at Højre med Estrups afgang i 1894 mistede den mand, der med en nærmest umenneske lig autoritet og gennemslagskraft gennem årene havde formået bag sin person at samle et på mange måder ureger ligt parti som Højre. Et parti der uligt Det konservative Folkeparti i dag havde tradition for at give næsten frit spillerum for medlemmernes mere eller mindre individualis tiske opfattelser og politiske udspil og derfor nærmest kan betragtes mere som en løs sammenslutning end som et fasttømret parti med en fælles politisk ballast overfor vælgerne som grundlag. Denne stovte og på sin vis uundværlige rorgænger inden for Højre valgte som nævnt at gå af i 1894, hvilket med naturnødvendig logik medførte, at de forskellige grup peringer nu fik mulighed for indbyrdes at strides om ledelsen af partiet og udformningen af den førte politik. Af særlig betydning var, at der nu efter Estrup omkring Lensgreve Mogens Frijs (4/ /5 1923) samlede sig en gruppering af politikere, der ønskede et vidtgående samarbejde med Venstre med brod imod specielt Socialdemo kratiet og den gryende fagbevægelse. En gruppering som i 1902 udviklede sig til et egentligt konservativt alternativ under partibetegnelsen De frikonservative. Endvidere kan nævnes, at handelens, håndværkets og industriens folk sidelø- 4 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

5 bende hermed under ledelse af den mangeårige minister og eminente debattør Jacob Scavenius (12/ / ) bastant prøvede at fa gennemført en told og skattepolitik til ensidig fordel for byerhvervene. En politik der blev skarpt imødegået af den tredie og sidste fraktion inden for Højre centreret omkring landman den og bondeføreren Lars Dinesen (16/ /9 1915), for hvem det var væsentligt via agitation og praktisk politisk indsats at gøre indhug i Venstres landbostemmer. Det må her huskes, at omkring århundredskiftet boede ca. 4/5 af den danske befolkning på landet. Det kan derfor ikke undre, at den evindelige og i bund og grund fatale borgerlige borgerkrig inden for Højre efter 1894 fik alvorlige følger ved valgene. Folketingsresul taterne illustrerer dette til fulde: mandater Men ikke nok med at den indbyrdes uenighed svækkede Højre. Venstres interne fløjkampe ophørte også i 1890erne med valget af den snu degn fra Stadil I. C. Christen sen (21/ / ) til formand. Han formåede dels via en kolossal folkelig appel og gode talegaver at samle endnu flere stemmer til Venstre og dels med sin overlegne tekniske sans (blev altid karikeret med en ræv bag øret) at udglatte Venstres interne problemer. Systemskiftet i 1901 med indførelse af Parlamentarismen og det første rene venstreministeriums tiltræden kan derfor bl.a. betragtes som resultatet af de endeløse, interne kampe inden for Højre og af den yderligere styrkelse af Venstre, der fulgte med I. C. Christensens overtagelse af formandskabet. MEN havde Højre så lært af erfaringerne fra tiden op til Systemskiftet og som en naturlig konsekvens ændret sine signaler og indsats overfor offentligheden i en mere velovervejet og politisk hensigtsmæssig (d.v.s. stemmesamlende) retning? Igen er svaret nej. De følgende år efter 1901 og op til den formelle dannelse af Det konservative Folkeparti blev nemlig også stridsår for Højre, hvor en række fraktio ner til stadighed stredes indbyrdes om udformningen af politikken. Af speciel betydning her blev det forhold, at en række af partiets topfolk med et ofte anvendt citat intet havde lært eller glemt set i forhold til de hidtidige erfaringer fra forfatningskampen op til Tværtimod ønskede denne centralt placerede gruppe mænd en fortsat fastholden ved Estrups gamle principper med hovedvægten lagt på forsvarssagen, sikring af byerhvervenes og til dels også godsejernes interesser samt energisk kamp imod det i 1901 knæsatte princip om Folketingsparlamentarisme. Overfor denne gammeldags fløj af kontinuitetsforsvarende højrepolitikere fandtes så i skarp opposition til disse en yngre generation, der med deres leder Asger Karstensens ord ønskede at rykke Højre ud fra sin privilegerede drivhus tilværelse ud på friland. D.V.S. hovedmålet for denne gruppes indsats blev ønsket om i radikal opposition til Højres hidtidige historie og traditioner at få skabt et liberalt frisindet C-NYT MIDDELFART DECEMBER

6 borgerparti med maksimal folkelig appel i politikudformning og agitation. Igen set i afstandens perspektiv er det nemt at se, at det blev denne gruppes ønsker og prioritering af sagerne, der vandt overtaget i kampen med de konservative konser vative og derved dannede grundlaget for etableringen af selve partiet i At den til tider indædte og forbitrede fløjkamp blev holdt levende helt op til 1916 manifesterede sig for sidste gang efter vedtagelsen af det nye partiprogram, hvor der skulle vælges partinavn. Den gamle tids repræsentanter foreslog her navnet Det konservative Parti, medens Asger Karstensen og hans folk ønskede, at partiet skulle hedde Det konservative Folkeparti. Udgangen på diskussionen blev som bekendt, at et flertal bakkede op omkring Karstensens forslag og derved hvad der havde og stadigvæk har stor betydning fik markeret en klar sammenkædning imellem konservatisme og folkelig hed. En sammenkædning der siden hen er blevet fulgt ivrigt op af først Christmas Møller og efter ham bl.a. af Poul Sørensen, Poul Schlüter og senest Bendt Bendtsen, for hvem en rendyrket konservativ politik uden folkeligt islæt på det nærmeste må siges at være en politisk vederstyggelighed. At denne holdning så samtidig har fundet bred accept i vælger befolkningen illustreres egentlig bedst ved et hurtigt kik på stemmetallene. Men nu tilbage til de gæve middelfartere den 12/ på Turist-Hotellet. Hvorledes kan man ud fra protokol len og offentlige udtalelser omkring stiftelsen aflæse, hvad de har ment om den beskrevne landspolitiske udvikling for Højre og om de mange diskussioner om udformningen af partiets politik? Som en rød tråd igennem hele det foreliggende materiale går, at de lokale konservative i Middelfart fuldt ud må have forstået det farlige i en bagstræberisk holden fast ved Estruptidens snævre standsinteresser som bærende element for den politiske indsats. Tværtimod demonstrerer protokolreferater og udtalelser til offentligheden lige fra starten i 1912, at man i Middelfart konservative Vælgerforening til stadighed har ønsket en maksimal bredde i den politiske kamp for konservative synspunkter i lokalområdet. Modsat det gamle Højre fokuserede man derfor på alle erhvervsgruppers interesser det være sig handlende, håndværkere, industrifolk eller funktionærer når den politiske kurs blev udstukket omkring bade store og små sager af betydning for Middelfart. På den måde kan stiftelsen af den konservative vælgerfor ening i 1912 derfor betragtes som udtryk for, at man lokalt flere år før dannelsen af selve Det konservative Folkeparti havde set skriften på væggen og forstået den afgørende betydning i altid at kombinere fastholden ved ældre tiders værdier med åbenhed overfor betydningsfulde strømninger i tiden: Man forstod helt enkelt i 1912, at denne kombination af fastholden og åbenhed er af afgørende betydning for i første omgang en harmonisk samfundsudvikling og mere partiorienteret for et konservativt partis muligheder for at påvirke udviklingen og derved også overleve på længere sigt. 6 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

7 I forbindelse med vælgerforeningens 50 års jubilæum kunne man i Middelfart Venstreblad den 13. nov læse følgende: Den nye Lillebæltsbro kan give Middelfart mange ny chancer Den konservative vælgerforening i bæltbyen fylder 5o aar. Jubilæet fejres paa søndag. Den konservative vælger forening i Middelfart holder 5o aars jubilæum paa søndag og markerer begivenheden ved en fest på Hotel Vestfyn med fhv. arbejds og socialmi nister Poul Sørensen som taler. En kreds af borgere udsendte den 5. okt en indbydelse til møde på Turisthotellet i Middelfart med det formaal for øje at oprette en konservativ vælgerforening for Middelfart købstad og landdistrikt, som der staar i det da udsendte brev. Disse mænd var: købmand S. Andersen, fhv. økonom N. Andreasen, købmand Th. Gimbel, etatsraad P. Hess, apoteker W. Helms, bankdirektør A. C. Hansen, skræddermester W. Jeppesen, partikulier J. Jørgensen, avlsbruger J. Logie, dyrlæge Jul. Petersen, borgmester K. Stephensen og maler mester G. A. Schwaner. Mødet havde samlet 4o deltagere, som alle straks meldte sig aktivt til det grundlæggende arbejde. Den første bestyrel se kom til at bestaa af: etatsraad P. Hess, apoteker W. Helms, avlsbruger J. Logie, skræddermester W. Jeppesen og borgmester K. Stephensen. Det blev paalagt bestyrelsen at udarbejde egentlige love, før den egentlige forening kunne blive en realitet. Paa den første ordinære generalforsamling den 18. november 1912 blev lovene godkendt enstemmigt, og medlemstallet var samtidig steget til 68. De kom til at danne kernen i den livskraftige og stedse voksende forening gennem adskillige aar. For mange borgere i Middelfart vil navnene fra protokollerne paa sin vis fortælle et stykke byhistorie, fordi de kendetegner mange af byens mest fremtrædende person ligheder paa mangfoldige omraader gennem flere generationer. To mænd i byraadet Det lykkedes ligeledes hurtigt at faa valgt repræsentanter ind i byraadet, hvor i tidens løb 10 konser vative kandidater har haft sæde og ydet sund indflydelse paa det kommunalpolitiske omraade. Disse repræsentanter var: grosserer Hakon Schmidt, restauratør O.P. Sørensen, tømrermester N.P. Larsen, murermester Sigvald Andersen, bogholder P.M. Berg, købmand Th. Toubro, mejeriejer E. Christensen og vognmand M. Kjær. Ved sidste byraadsvalg havde partiet en overvældende fremgang, nemlig paa 149 stemmer til i alt 551 stemmer, og det lykkedes for første gang at faa indvalgt 2 mandater paa en gang, saaledes at ingeniør H.P. Sørensen og apoteker Holger Jørgensen i dag begge har sæde i byens råd. Et større ønske kunne partiet og vælgerforeningen næppe have fået opfyldt netop i jubilæumsperioden. Der er desuden gennem aarene oprettet lokalafde linger i stort set samtlige Middelfart kredsens kom muner. Foreningen har haft otte formænd i de 50 aar, og disse er: etatsraad P. Hess 1912, C-NYT MIDDELFART DECEMBER

8 hospitalsgart ner A. Lindhardt 1915, byfoged K. Stephensen 1919, købmand Christian Jørgensen 1926, murermester Sigvald Andersen 1932 (fungerende perioden ud ved Christian Jørgensens død), restauratør O.P. Sørensen 1932, mejeriejer E. Christensen 1934 og endelig den nuværende formand, fru Helga Andersen 1957, som tillige er formand for den konservative kvindekreds. Bestyrelsen i jubilæumsaaret består tillige af ingeniør Ejner Skovby Jensen, apoteker Holger Jørgensen, ingeniør H.P. Sørensen og murermester Knud Hansen. Jubilæumsønsker Formanden, fru Helga Andersen giver følgende jubilæumsudtalelse: I de mange aar har vælgerfor eningen arbejdet med det formaal for øje at virke for konservatismens trivsel og indflydelse paa dansk politik og ved sin organisatoriske indsats at placere de bedste repræsentanter i de lovgivende raad. Dette arbejde vil blive fortsat med al energi. Byraadsmedlem, ingeniør H. P. Sørensen har et jubilæumsønske, nemlig løsningen af de store paatrængende kommunalpolitiske opgaver indenfor socialforsorgen, undervis ningen og den tekniske udvikling m.m. Vi maa have flere folkepensionistboliger, og den planlagte syge-afdeling paa Alderdoms hjemmet maa gennemføres. Desuden maa eksternatskole problemet løses tillige med gymnasiebyggeriet. Vandværket trænger til omfattende udvidelser, mens det hensygnende gasværk maa afvikles paa tilfredsstillende måde. Endelig maa hele kommunaladministrationssagen finde en løsning ved indretningen af et raadhus. Et særligt jubilæumsønske? Ja, siger H.P. Sørensen med et smil: En procentvis lige saa fin fremgang ved næste valg: Den nye Lillebæltsbro Byraadsmedlem, apoteker Holger Jørgensen giver følgende udtalelse: Det er en glæde ved Det konser vative Folkepartis 5o aars jubilæum at konstatere, at vore ideer om den rette politik ogsaa i Middel fart har fået en saadan øget vælgertilslutning, at vi nu kan mønstre to medlemmer i byens raad. I det jeg saaledes vil holde mig til de lokale politiske interesser, vil vi da lade os inspirere heraf i vort byraadsarbejde, om hvilket det skal siges, at vi endnu i det nye byraads første aar væsentligt er bundet af det gamle byraads budget, men det skal blive interessant at se, om de øvrige medlem mers valgløfter er alvorligt ment. For saa vidt deres opfyldelse betyder gode produktive investeringer til gavn for byens virke og fremgang, vil det være os en glæde at kunne medvirke hertil. 8 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

9 C-NYT MIDDELFART DECEMBER

10 Konservativt BUNKEBRYL- LUP på Vestfyn i 1971 og tiden der fulgte Af Morten Weiss-Pedersen Årene /71 stod indenrigspolitisk i Kommunalrefor mens og kommunesammenlægningernes tegn. De igennem flere århundreder selvstændige sognekommuner blev nu mere eller mindre frivilligt og gerne under megen tummel og protest opsuget af nærliggende bysamfund, der i det mindste i fantasien hos idémændene bag reformen - skulle fungere som nye og ekspansive servicecentre for både by og landboere. Denne centralistiske bølge fik naturligvis også stor betydning for de politiske partier og specielt for deres organisatoriske bagland d.v.s. vælgerforeningerne. For med dannelsen af de nye storkommuner var der mange partifolk, der med rette eller urette (?) følte et stort behov for også organisatorisk at nedlægge de mindre vælgerforeninger i lokalsamfundene til fordel for dannelsen af en stor og fælles vælgerforening i hver af de nydannede kommuner. At også de konservative i Middelfart og i Vejlby Strib blev grebet af denne modedille i tiden fremgår tydeligt af begge foreningers protokoller fra årene omkring Man begyndte nemlig for første gang i foreningernes historie seriøst at overveje en sammenlægning, selvom der så sandelig lød lokalpatriotiske protester fra begge sider. Men også disse reaktionære medlemmer bøjede sig efterhånden for foreningernes flertal specielt markeret i bestyrelserne, så sammenlægningen endelig kunne blive en realitet i Enhver yderligere modstand imod det indlysende og nye konservative fællesskab i Middelfartområdet var nu fortid og politisk uhensigtsmæssig. At dette blev forstået af alle medlemmer, demonstreres tydeligt af den nye forenings protokoller, der på det nærmeste er støvsuget for yderligere debat omkring sammenlægningen. Man forstod åbenbart, at enhed og fælles indsats for de konservative tanker i området fra nu af var de af gørende nøgleord uanset det enkelte medlems bopæl i Middelfart storkommune. Noget helt andet var så, at Middelfart konservative Vælgerforening mildt sagt fik vanskelige og utaknemmelige arbejdsvilkår i tiden umiddelbart efter For 1971 var som bekendt også året, hvor VKRregeringen trådte tilbage på baggrund af tre års regeringssamarbejde præget af få politiske resultater og indbyrdes strid partierne imellem. En kendsgerning der fik afgørende betydning for Fremskridtspartiets fremmarch ved valgene i 1973 og 1975, som reelt var ved at knuse Det konservative Folkeparti på landsplan. Denne udvikling ramte også Middelfart, hvor partiet lokalt ved kommunalvalget i 1974 scorede sit hidtil dårligste resultat med kun en repræsentant i byrådet, nemlig Egil Bennike (afløst af Jørgen Jacobsen i 1975 p.g.a. Bennikes død). Men også medlemsmæssigt sporedes tilbagegangen tydeligt, idet mange ellers trofaste partifolk lod sig friste af Glistrups sirenesang og derfor forlod vælgerforeningen. Resultatet heraf blev, at det reelt 10 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

11 var en meget beskeden håndfuld partisoldater, som i disse nedgangs- fyldte år stod fast og i realiteten på trods af alle odds holdt foreningen levende og vital som samlingssted for områdets konservative. Nævnes kan her folk som nu afdøde Niels Bang, Børge Nørskov, Laurits Knudsen, Birthe Rasmussen, Børge Rasmussen (også død), Holger Jørgensen og med dem en række andre aktive parti og bestyrelsesmedlemmer fra såvel Strib som Middelfart. Men selv modgang har som bekendt en ende, og Det konservative Folkeparti fik da også lidt efter lidt på ny vind i sejlene med Poul Schlüters overtagelse af formandskabet som kompromiskandidat efter opgøret mellem de forskellige fløje i partiet i første halvdel af 1970 erne. I Middelfart lykkedes det at udnytte denne medvind på en sådan måde, at organisationen i disse år reelt fordoblede medlemstallet set i forhold til down-perioden , ligesom vælgerforeningen ved kommunalvalget i 1978 på ny fik to mand valgt. Bemærkelsesværdigt er i denne forbindelse succesen med medlemshvervningen, da netop medlemsflugt i disse år var det karakteristiske for partierne overalt i landet. Hvad angår årsagerne til denne særudvikling i Middelfart konservative Vælgerforening, så forekommer en ubeskeden hovedforklaring i afstandens perspektiv at have været den stædige entusiasme, som de lokale partiaktivister lagde for dagen i form af en række markante og udadvendte markeringer over for offentligheden. En udadvendthed og profileringslyst der samtidig betød, at Middelfartkredsen som helhed fra at være en af de mindst konservative på Fyn har overhalet to af de i alt tre Odensekredse og i dag dyster med Fåborgkredsen om tredjepladsen, hvad angår vælgertilslutning i amtet. At også kredsen har formået at udnytte denne udvikling politisk illustreres egentlig bedst af det faktum, at det ved januarvalget 1984 lykkedes at få valgt Carl Martin Christensen som det første konservative folketingsmedlem i kredsens historie. Men sideløbende med udviklingen og konsolideringen af selve vælgerforeningen, så er der også god grund til at glæde sig over, at den lokale opbakning har været så stor, at man i 1979 fik genoplivet Middelfart KU, som med sine fire formænd (Hans Jørgen Lindegaard, Ken Jørgensen, Henrik Damm og nu Jacob Baden) i spidsen har gjort en kæmpeindsats for at få markeret konservative synspunkter blandt gruppen af unge og kommende vælgere. At Middelfart KU samtidig udover at fungere som talerør overfor ungdommen og som energiske plakatopklæbere og propagandamagere ved valgene primært gennem dagspressen ligeledes har formået at få opbygget sin egen selvstændige, politiske profil skal blot nævnes. Men vælgerforeningen har ikke alene gennem Middelfart KU blot vundet værdifuldt terræn blandt de unge aldersgrupper. For med etableringen af Den konservative Kvindekreds for Middelfart og Omegn er der også åbnet op for en øget kvindelig deltagelse i arbejdet både på det organisatoriske og det politiske plan. Herved er vælgerforeningen dels blevet styrket kon- C-NYT MIDDELFART DECEMBER

12 kret med en række nye og aktive medlemmer, og har dels samtidig kunnet drage nytte af at få tilført nye, værdifulde og utraditionelle synspunkter omkring den konkrete politikformulering. Selve kvindekredsen blev gendannet i 1982 med den nu fraflyttede Kirsten Dahl Sørensen som primus motor og Joan Thorning som nuværende formand. Fast står som nævnt, at såvel formand, bestyrelse som rækken af aktive medlemmer i kvindekredsen med kvindekredsen som udgangspunkt har formået i frugtbar dialogform med vælgerforeningen at bringe kvinderne frem i forreste linie også i Det konservative Folkeparti. Med styrkelsen af Middelfart konservative Vælgerforening gennem KU og kvindekredsen suppleret med talerøret C Nyt, Konservative Gymnasiaster, Konservativ Skoleungdom og Demokratisk Fredsfraktion kan det derfor ikke undre, at partiet ved kommunalvalgene i 1981 og 1985 har placeret sig som den klart næststørste gruppering i Middelfart Byråd. Og hvad der måske er endnu mere væsentligt, så betyder styrkelsen af vælgerforeningen på såvel det organisatoriske som det politiske plan, at man som konservativ i Middelfart uden frygt og bæven kan gå fremtiden og dens store og små udfordringer i møde. ALDRIG har Middelfart konservative Vælgerforening stået stærkere end i dag. Men denne lykkelige tingenes tilstand må naturligvis ikke blive en bekvem sovepude for bestyrelse, medlemmer og byrådsgruppe. NATURLIGVIS kan arbejdet for Det konservative Folkeparti og dets ideologiske tankegods gøres endnu bedre og med endnu større folkelig appel og gennemslags kraft. En hovedforudsætning vil dog her som i fortiden være, at energien og indsatsen især koncentreres om de udadvendte aktiviteter. Partiarbejde må i sagens natur ikke blive reduceret til interne spilfægterier og personlige markeringer det har der aldrig været og vil der forhåbentlig aldrig blive tradition for i Middelfart konservative Vælgerforening. Konservative byrådsmedlemmer i perioden : Borgmester K. Stephensen Købmand J. Wiboltt Borgmester K. Stephensen Avlsbruger J. Logie Apoteker Helms Murermester S. Andersen Fru M. Andersen Købmand Chr. Jørgensen Grosserer Hakon Schmidt Restaurator O. P. Sørensen Tømrermester N. P. Larsen Fru Magda Andersen 12 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

13 Tømrermester N. P. Larsen Murermester S. Andersen Resultaterne af byrådsvalgene i perioden : 1933 Af 2834 vælgere stemte stemte konservativt. Købmand Thomas M. Toubro Bogholder P. M. Berg Murermester Sigv. Andersen 1937 Af 3784 vælgere stemte stemte konservativt. Købmand Thomas M. Toubro Murermester Sigv. Andersen 1943 Af 3701 vælgere stemte stemte konservativt. Mejeriejer E. C. Christensen Vognmand M. Kjær 1946 Af 4254 vælgere stemte stemte konservativt Mejeriejer E. C. Christensen 1950 Af 4670 vælgere stemte stemte konservativt. Vognmand M. Kjær 1954 Af 5082 vælgere stemte stemte konservativt Vognmand M. Kjær 1958 Af 5281 vælgere stemte stemte konservativt Vogn mand Kjær 1962 Af 6002 vælgere stemte stemte konservativt Apoteker Holger Jørgensen Ingeniør H. P. Sørensen 1966 Af 6253 vælgere stemte stemte konservativt Apoteker Holger Jørgensen Kioskejer Bang Mikkelsen Ingeniør H. P. Sørensen 1970 Af vælgere stemte l.043 stemte konservativt. Direktør Egil Bennike Apoteker Holger Jørgensen 5. marts 1974 Af vælgere stemte 7.845, heraf gyldige. 536 stemte konservativt. Direktør Egil Bennike C-NYT MIDDELFART DECEMBER

14 7. marts 1978 Af vælgere stemte 9.323, heraf gyldige stemte konservativt. Landsretssagfører Jørgen Jacobsen Rektor Jørgen Weiss Pedersen 17. november 1981 Af vælgere stemte 9.939, heraf gyldige stemte konservativt. Afdelingsleder Palle Søndergård Christensen Landsretssagfører Jørgen Jacobsen Rektor Jørgen Weiss Pedersen 19. november 1985 Af vælgere stemte , heraf gyldige stemte konservativt. Afdelingsleder Palle Søndergård Christensen Rektor Jørgen Weiss Pedersen Lærer Alex Pedersen Direktør J. Gottfred Petersen 21. november 1989 Af vælgere stemte 9.930, heraf gyldige stemte konservativt Rektor Jørgen Weiss-Pedersen Direktør Iwan Schousboe Major Jønne Jørgensen 16. november 1993 Af vælgere stemte , heraf gyldige stemte konservativt Rektor Jørgen Weiss-Pedersen Direktør Iwan Schousboe Sundhedsplejerske Ulla Krakau 10. november 1997 Af vælgere stemte , heraf gyldige stemte konservativt Direktør Morten Weiss-Pedersen Vicepolitiinspektør Johs. Gregersen 20. november 2001 Af vælgere stemte , heraf gyldige stemte konservativt Direktør Morten Weiss-Pedersen Vicepolitiinspektør Johs. Gregersen 15. november 2005 Af vælgere stemte Konservativt. Direktør Morten Weiss-Pedersen Vicepolitiinspektør Johs. Gregersen 17. november 2009 Af vælgere stemte konservativt. Direktør Morten Weiss-Pedersen Vicepolitiinspektør Johs. Gregersen 14 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

15 Status 1987 Af Jørgen Weiss-Pedersen Det er altid spændende, at gøre status, fordi status afslører den forfatning, den tilstand, virksomheden befinder sig i på det tidspunkt, hvor regnskabet gøres op. Og sammen med fremtidsudsigterne er det status, der får os mennesker til at lægge planer for en strategi, der, når den er rigtig, balancerer mellem drøm, visioner og solid bundethed til vore erfaringer. Når status så oven i købet vedrører en politisk forening, hvis medlemmer i 75 år har vedkendt sig, at de altså er konservative, så bliver oplevelseskvalitet og spændingsgrad særlig stor. Alene den omstændighed, at Den konservative Vælgerforening i Middelfart har eksisteret uden afbrydelse fra 1912 og til i dag, er bemærkelsesværdigt. Danmark er ikke alene det land, hvor tusinder af foreninger gror frem, men også stedet, hvor pressen gang på gang må meddele, at foreninger dør af mangel på ilt d.v.s. af mangel på interesse fra medlemmernes side. Og et politisk parti er jo ikke nogen branche eller fagforening, som man mere eller mindre automatisk tilslutter sig og holder fast ved af hensyn til sit job. Der ligger faktisk ikke megen automatik, men til gengæld en hel del overvejelse bag den handling at melde sig ind i en vælgerorganisation ja for nogles vedkommende også stor betænkelighed, fordi man jo ikke til enhver tid og i alle forhold kan være helt enig med det parti, man støtter med sit kontingent og måske også med praktisk indsats. Det er heller ikke ukendt i Danmark, at frygten for at bekende kulør har afholdt folk fra at gå direkte ind i politisk arbejde. Derfor er det med en følelse af respekt, man bladrer i de gamle bestyrelsesprotokoller, der så klart vidner om udholdenhed, engagement og mod; men denne respekt omfatter også Det konservative Folkeparti på landsplan, fordi partiet i de mange år har været i stand til at formulere synspunkter og opstille idealer, der vandt genklang i befolk ningen. Det er ikke svært at trutte i trompet, når melodien ensidigt går på, at alt nyt er godt nyt. Det er betydelig sværere at kalde til samling om en politik, der i al nøgenhed afbalancerer nytænkning med erfaring. Men denne kunst forstod vort parti, da man i dette århundredes andet tiår på den ene side bevarede Højres sociale engagement og forsvarsvilje og på den anden side tog hensyn til en moderne tids vilkår ved at tilgodese produktiviteten i by og på land. Og derved lykkedes det politisk at tiltrække lønmodtagere, håndværkere, handlende og jordbrugere, så at der skabtes bredde i partiets arbejde. Derfor blev Højres navneændring til Det konservative Folkeparti i 1916 hilst velkommen som en klar og åben markering af partiets linie i forhold til andre politiske grupperinger. Vi kan jo så i Middelfart glæde os over, at vore hedengangne partifæller var 4 år forud for deres tid ved allerede i 1912 at benytte ordet konservativ, da de stiftede vælgerforeningen. Samspillet mellem parti og vælgerforening blev i mellemkrigstiden af vital betydning, C-NYT MIDDELFART DECEMBER

16 da Danmarks eksistens som selvstændig nation truedes af Hitlers oprustning og nazistisk smitte. Både forsvarspolitisk og ideologisk stod vælgerforenin gen sammen om Christmas Møllers linie og var derved på det holdningsmæssige plan med til at berede jordbunden for den senere modstandsbevægelse under besættelsen. Naturligvis betød det meget for konservativt partiarbejde i Middelfart, at Christmas Møller var valgt på Fyn, og at det daglige arbejde i bestyrelse og byråd foregik i nærkontakt med partiets ledelse. I øvrigt var det ved folketingsvalget i 1943 en vældig opmuntring at konstatere, hvorledes vestfynboerne i Middelfartkredsen formeligt fejede nazisterne ud af billedet, medens Det konservative Folkeparti høstede en smuk valgsejr. Efter krigen fulgte partiafdelingen her i byen Christmas Møllers linie ved at støtte opbygningen af hjemmeværnet som en nødvendig del af dansk forsvar. Konfrontationen mellem øst og vest blev skarpere i slutningen af 1940 erne, og det betød øget konservativ vælgertilslutning og god opbakning bag vælger- foreningens arbejde. Man kan direkte aflæse, hvorledes Sovjetunionens nedkæmpning af opstandene i Østtyskland (1953) og Ungarn (1956) fik positiv stemmemæssig betydning for vort parti. Men som bekendt er afstanden kort fra succes til fiasko. Ret så hurtigt efter konservativ deltagelse i Trekantregeringen ( ) svingede pendulet den anden vej. Almindelig borgerlig skuffelse over Trekantregeringens resultater, den almindelige vælgerflugt mod fløjene altså de kompromisnegative partier samt manglende enighed blandt konservative ledere ramte vort parti og naturligvis også vælgerforeningen i Middelfart meget føleligt. Antallet af byrådsmedlemmer svandt ind, og i 1974 indvalgtes kun 1 repræsentant for Det konservative Folkeparti i Middelfart byråd. På tinge fandt vore politiske modstandere det fuldt ud tilstrækkeligt, hvis en enkelt af Christiansborgs telefon bokse blev reserveret til den konservative gruppes interne møder. Imidlertid gik medlemstallet i vælgerforeningen frem igen fra slutningen af 1970erne, og vi oplevede en række særdeles tilfredsstillende byråds og folketingsvalg. De dramatiske politiske løfter fra yderpartierne havde vist sig luftige og uden bund i virkelighedens verden, samtidig med at Det konservative Folkeparti kunne fremlægge trovær dige planer for produktion og beskæftigelse. Men forudsætningen for hele denne positive udvikling, der i 1982 førte til dannelsen af regeringen Schlüter, skal findes i den omstændighed, at det i nedgangsårene lykkedes at bevare kontinuiteten i partiets organisation rundt om i landet. Selvom det kun var en begrænset skare, der var medlemmer af Middelfart konservative Vælgerforening i telefonboksperioden, så eksisterede der en lokal, aktiv og levende konservativ kærne i byen. Man kan ikke påstå, at nogen bestemt erhvervsgruppe var dominerende i foreningen. Som tilfældet er i dag, fandt man bade håndværkere, handlende, lønmodtagere og jordbrugere i kredsen af konservative altså også nøjagtig samme billede som i 1916: Fælles for dem alle var, at de holdt ud på 16 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

17 trods af lokkende sirenetoner fra politiske patentløsere. Naturligvis er det opmuntrende, at nogle af de frafaldne er vendt tilbage, men det er endnu mere glædeligt, at der har eksisteret en vælgerforening, man kunne søge til, når man havde fundet sit ståsted. Statistikkens noget mistrøstige oplysninger om svigtende folkelig interesse for vælgerforeningernes arbejde har naturlige og ud fra et konservativt synspunkt rimelige forklaringer. Vi er blevet en nation af mennesker, der gennem videreud dannelse forbedrer vore kvalifikationer og dermed landets produktive kraft. Vi er blevet mere bevidste om sammenhængen mellem sundhed og velvære og benytter os derfor af idrætsklubbernes mange tilbud til alle aldersgrupper, og endelig værdsættes i stigende omfang samværet inden for familiens rammer. Vælgerforeningerne føler sig derfor ofte som en slags konkurrenter til kurser, sport og familieliv i sandhed en stor opgave: Men her har partiforeningen i Middelfart valgt den fornuftige kurs ikke at fremstå som konkurrent, men som supplement til de aktiviteter, mennesker i øvrigt er optaget af. Nar man betragter KU, kvindekredsen og vælgerforeningen som forskellige sider af samme udmærkede sag, er det tydeligt, at det kammeratlige udfoldes i sammenhæng med det politiske. Det opfattes simpelthen som nødvendigt for opnåelse af politiske resultater, at man dyrker og kan lide samværet med mennesker, hvis syn på samfundets funktion og opgaver man i vid udstrækning deler. Denne upolitiske måde at udføre politisk arbejde på er givetvis en væsentlig del af forklaringen på den støt voksende medlemsskare i forenin gen. En anden forklaring skal søges i den tætte kontakt mellem vælgerforeningens bestyrelse og partiets repræsen tanter i byråd og folketing, en kontakt som bladet C-Nyt udbygger og udvider til at omfatte hele medlemskredsen. I jubilæumsåret kan Den konservative Vælgerforening i Middelfart glæde sig over, at partiet står meget stærkt bade lokalt og på landsplan. På byrådsgruppens vegne vil jeg sige vælgerforeningen tak for godt samarbejde og ønske tillykke med en overordentlig positiv status for perioden C-NYT MIDDELFART DECEMBER

18 Status Af Morten Weiss-Pedersen Ved jubilæumsfesten for Middelfart konservative Vælgerforening s 75-års fødselsdag den 12/ var det sjovt at være konservativ. Partiet var Folketingets næststørste, medlemmer var der mange af, og i Middelfart havde partiet hele fire byrådsmedlemmer. Men, men. De svandt de gode dage. Der kom en Tamilsag i vejen, Poul Nyrup blev statsminister, og partiet blev ved valget i november 2001 kun Tingets fjerdestørste, ligesom vi p.t. er to konservative byrødder i Middelfart. Er der grund til at frygte, at Middelfart konservative Vælgerforening ikke vil opleve sin 100-års fødselsdag? Nej, ingenlunde. I foreningens 90 år har vi været meget længere nede, for intet er jo så flygtigt som vælgergunst, hvor det enkelte parti i opgangstider løbes på dørene af vælgere og medlemmer, som er de første til at smutte igen, når konjunkturerne skifter. Og hånden på hjertet. Den gode gamle konservative vælgerforening i Middelfart er ikke så hårdt ramt som så mange andre foreninger i landet. Ret unikt gik vi FREM i faktiske stemmetal ved sidste valg og havde haft chance for det tredje mandat, hvis stemmeprocenten havde været den normale og ikke præget af, at Nyrup slog kommune- og folketingsvalgene sammen. Samtidig evnede vi at stille med en liste indeholdende gode nye navne, som ved næste valg vil kunne bygge videre på flotte, personlige stemmetal fra 2001-valget. Også i bestyrelsen er det lykkedes at få nye profiler ind til at fortsætte arbejdet med at befæste konservatismen i Middelfart. Og konservatisme er netop, hvad byen har brug for som en rimelighedens ramme omkring kommunens virke. Et virke præget af det, som vi gik til valg på også for 50 år siden: Vi vil et bystyre, der hverken vil karrighed eller ødselhed, men en socialt forstående administration. Mere præcist kan konservatismen egentlig ikke defineres: Nej til ultraliberalisternes JUNGLESAMFUND og nej til socialdemokraternes overadministrerede og alt for kostbare formyndersamfund. Og ja til, at vi passer på pengene, men samtidig er opmærksomme på, at de svage har ret til et værdigt liv. Også når det koster penge. Evner vi at få det budskab meldt klart og rungende ud, så skal der nok også blive en 100-års fødselsdag for vælgerforeningen. Og så kunne det i bund og grund også være morsomt, hvis en af talerne blev holdt af en konservativ borgmester. Hånden på hjertet. Det er faktisk 84 år siden, at Middelfart i skikkelse af Dommer K. Stephensen havde en konservativ borgmester sidst, som ud over ifølge Politiken og Berlingske Tidende at være god til at skrive fartbøder ud også var en ægte socialkonservativ. 84 år er lang tid. Også for lang tid. Om det skal lykkes med et systemskifte efter fire årtier med socialdemokratisk styre, må fremtiden vise. Men den bestemmer vi vel også en del af selv? 18 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

19 Status I den seneste status fra 90-årsdagen oktober 2002 var et fromt ønske, at en konservativ borgmester havde været en af festtalerne den 12. oktober 2012 på Hindsgavl slot. Sådan ville vælgerne det ikke. Steen Dahlstrøm var borgmester i 2002 og er det fremdeles 10 år efter en post han i skrivende stund har haft siden 1986 d.v.s. i 28 år. Og hvorfor nu det? Ja, måske fordi Steen Dahlstrøm henover årene i stedse højere grad er blevet mindre blodrød socialdemokrat og i højere grad byens samlende førstemand. Og så har han de seneste mange år på god konservativ vis lært at passe på pengene. En attitude og fornuftspræget holdning, der har gjort det meget vanskeligt for V og K at udfordre flertallet. Specielt når først de radikale, sidenhen D.F. og sikkert snart SF ultimo 2012 har aflyst byrådsvalget november 2013 ved forlods at kaste sig på maven og kåre Steen Dahlstrøm som borgmester for endnu fire år. Men hvad har ellers fyldt det seneste tiår op til vælgerforeningens 100-års fødselsdag? Svaret er enkelt - Kommunalreformen, der reducerede 272 kommuner til 98, og på Nordvestfyn betød, at Ejby, Nørre Aaby og Middelfart blev svejset sammen til en ny kommune Middelfart med borgere. Hvordan er det så gået? Tja, i det store og hele udmærket med en sund økonomi, et udviklet servicetilbud og et driftigt næringsliv primært begrundet i vores geografiske placering i et af Danmarks vækstcentre Trekantområdet Men hvad så med fremtiden for Middelfart konservative Vælgerforening, hvis moderparti ultimo 2012 er i vælgermæssig krise med afsæt i sirenesangen fra SAXO-bank partiet også kaldet Liberal Alliance der har forlokket mange gode konservative til (for en tid) at vende os ryggen? Svaret er enkelt vi skal lade os inspirere af vor historie og meldingerne om partiets politik meldt ud i valgpjecen fra 1946: Hvorfor stemme på liste C? Fordi det betyder ligeligt hensyn til alle sider, Fordi det garanterer et bystyre, der hverken vil karrighed eller ødselhed, men socialt forstående administration. Ingen klasser, men frie ligeberettigede borgere, der er fælles om ansvar, pligter og goder Det lyder konservativt det er konservativt og i bund og grund de værdier Det konservative Folkeparti skal forfølge landspolitisk og i kommunerne. Gør vi det, er der ingen tvivl i mit sind om, at vi igen vil kunne glædes over fornyet fremgang. C-NYT MIDDELFART DECEMBER

20 Hjertelig tillykke med de 100 år Af Mai Henriksen Medlem af Folketinget for Konservative Ordfører for børn- og undervisning, forsk ning og videregående uddannelser, arbejdsmarked, landdistrikter og ligestilling Først og fremmest ønskes Middelfart Konservative et stort og hjerteligt tillykke med den runde fødselsdag. Når en fødselar runder 100, så er det jo tradition at komme med en lykønskning, og man må sige at fødselaren både holder sig godt og er i god form. Det er også nødvendigt, når vi snart nærmer os kommunalvalget til næste år. For det er af helt afgørende betydning, at der sidder dygtige konservative i kommunalbestyrelsen, når de vigtige beslutninger skal træffes. For måske tænker vi ikke så meget over det, men det er kommunalbestyrelsen der danner rammen om familiernes hverdag. Det er i kommunerne serviceniveauet til folkeskolen, ældreomsorgen og til de svageste fastlægges, og det er kernekonservative politikområder. Det samme er kulturpolitik og byfornyelse. Det er mit håb at folketingsgruppens politik og den konservative politik i kommunerne i højere grad kan blive bundet sammen. Så vi kan få det bedst mulige afsæt for kommunalvalget sidste år. I Folketingsgruppen arbejder vi med vores konservative kompas, som er 3 værdier, der er retningssættende for hele vores politik. De tre værdier er henholdsvis Styrket personlig frihed og ansvar, Bedre vilkår for det private initiativ og Fremme af vore fælles nationale værdier og kultur. Jeg vil prøve at komme med eksempler på, hvordan man kan arbejde med de 3 områder i kommunalpolitik. Man kunne dog spørge, hvorfor ikke gøre det omvendt? Altså koble konservativ kommunalpolitik op på folketingsgruppen. Det logiske svar må være, at der er mange forskellige konservative kommunalpolitikker fordi kommunerne er meget forskellige. Styrke personlig frihed og ansvar Det enkelte menneske og familien vil altid være udgangspunktet for konservativ politik. Staten og markedet er til for borgerne - ikke omvendt. Det konserva- 20 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012

21 tive Folkeparti lægger vægt på personlig frihed, ansvar, ordentlighed, fælles værdier og stærkt fællesskab. Staten skal være stærk på de områder, hvor der er brug for en offentlig indsats, men kun der; den må ikke blive for stor og formynderisk. Den enkelte borger og familien kan selv træffe deres beslutninger og tage ansvar for dem. Flere kan og skal være selvforsørgende og klare sig uden offentlige overførselsindkomster. De offentlige ydelser skal være mere målrettede til dem, som ikke kan klare sig selv. I kommunalpolitik kan man jo ikke regulere størrelserne på overførselsindkomster, men man har indflydelse på, hvor mange der kommer på passiv offentlig forsørgelse. Man kan reducere andelen af unge på kontanthjælp ved at bruge uddannelsespålæg, så flere kommer i uddannelse og væk fra kontanthjælp, eller ved at have en uddannelsesvejleder siddende i jobcenteret, så den unge der møder op for at søge kontanthjælp i stedet mødes direkte af en dygtig motiverende vejleder, så den unge ikke ender i kontanthjælpssystemet, men i uddannelsessystemet. Det sociale ansvar er afgørende for konservative. Mennesker, som er udsatte, skal have den bedst mulige støtte og hjælp - så vidt muligt med henblik på, at de igen kan komme til at forsørge sig selv. Det er kommunerne der fastlægger formen og graden af det sociale ansvar, og her er mulighed for at forme socialpolitikken ganske meget i form af de tilbud der stilles til rådighed for borgerne og det serviceniveau der lægges. Det er også at prioritere dem med behov. Det sociale sikkerhedsnet skal ikke være så fintmasket, at alle ryger igennem det. Bedre vilkår for det private initiativ Det skal altid kunne betale sig at arbejde, spare op og yde en ekstra indsats. Derfor vil vi indrette skattesystemet og de offentlige ydelser efter det princip. Vi støtter det frie marked. Det gælder både nationalt og mellem landene. Den private ejendomsret, konkurrencen og markedsmekanismen er afgørende for udviklingen af velstand. Hvis konservative på Christiansborg laver gode rammevilkår for virksomhederne, så er det konservative kommunalpolitikeres opgave at fylde rammen ud. At skabe et godt erhvervsklima er altafgørende, og her er Konservative i Middelfart altså foran. Fordi der prioriteres politisk, hvilket har resulteret i at Middelfart ligger på en flot 12. plads i DI s undersøgelse af de 98 kommuner. Middelfart er bedst på Fyn og bedst i trekantsområdet, fordi den kommunale sagsbehandling er rigtig rigtig god, og det kræver politisk vilje. Vi vil fremme frivillige fællesskaber og dermed de mange, der som frivillige gør en stor indsats socialt, kulturelt, i sportens verden og i de mange andre frivillige fællesskaber. Men reglerne for frivilligt C-NYT MIDDELFART DECEMBER

22 arbejde er bøvlede. Hvis man er pædagogmedhjælper og giver en frivillig hånd i en ungdomsklub to aftener om ugen, fordi det giver en følelse af at give de unge et særligt frirum, så er det helt fint. Men bliver pædagogmedhjælperen arbejdsløs gælder helt særlige regler! Så må man ikke lægge mere end 6 timer om ugen. Ærgerligt, hvis vagterne varer 4 timer hver gang - så skal man håbe at ingen opdager de 8 timer, for ellers bliver man trukket i kontanthjælp eller dagpenge. I Folketinget arbejder konservative for at ændre de regler - til gengæld udfylder kommunerne rammerne for det frivillige arbejde. Det kan være en frivillighedspolitik ved at beslutte, hvad der kan gives tilskud til og hvordan ved at have et særligt samlingssted for de frivillige foreninger eller ved at have en frivillighedskoordinator, som er ansat af kommunen til at skabe synergi og fremdrift for de frivillige foreninger. For de frivillige er det vejen frem og kan tilføre en værdi som kommunalt ansatte ikke kan - og de kan trækkes helt ind i opgaveløsningen af de kommunale kerneopgaver. Lad mig give et eksempel. I Odense har Ældresagen et godt samarbejde med Odense Kommune i et projekt der hedder spisevenner. Ældre frivillige kommer ud og spiser med ældre medborgere som ikke har så så stort et netværk og som gerne vil have noget selskab. Ensomhed og isolation er svært at visitere kommunal arbejdskraft til, men viser sig ved at den ældre fx søger selskab og har brug for en lille snak med hjemmehjælperen. Men hjemmehjælperen kan ikke overkomme den opgave både at yde omsorg og pleje og samtidig få taget hånd om ensomheden. En spiseven reducerer ensomheden og pludselig har borgeren ikke det samme intense behov for kontakt med hjemmehjælperen, når denne kommer. Hjemmehjælperen får brugt sin arbejdstid mere effektivt på at hjælpe den ældre borger, som samtidig blomstrer op og får mere livskvalitet. Fremme vore fælles nationale værdier og kultur Vi har pligt til at bevare de værdier, der er bygget op gennem generationer i det danske samfund, så vi kan give dem videre til de kommende generationer. Generationskontrakten er fundamental for konservatismen. Vi vil forandre for at bevare. Vi vil værne om dansk historie og kultur. Det er det, der binder os sammen som et folk, og gør os til en nation. Derfor vil vi styrke den fælles dannelse gennem viden og bevidsthed om historien og kulturen. Det gælder først og fremmest i vore skoler og i kulturpolitikken. Koblingen til kommunalpolitikere kan her være, at kommunalpolitikere har en aktiv skolepolitik, og det ved jeg at Middelfart har. Men foruden timetal, renoveringer/ moderniseringer og specialundervisning, så kan der også formuleres visioner for dannelse i skolepolitikken eller at juletraditioner håndhæves. Ikke sådan at kommunalbestyrelsen skal bestemme skoler- 22 C-NYT MIDDELFART DECEMBER 2012