Kongresreferat Indholdsfortegnelse. Åbning Formandens beretning KL formand Jan Trøjborg Efter frokost 1. dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kongresreferat 2011. Indholdsfortegnelse. Åbning Formandens beretning KL formand Jan Trøjborg Efter frokost 1. dag"

Transkript

1 Kongresreferat 2011 Indholdsfortegnelse Åbning Formandens beretning KL formand Jan Trøjborg Efter frokost 1. dag Torsdag morgen Torsdag formiddag Torsdag eftermiddag 1 Torsdag eftermiddag 2 Fredag morgen Fredag formiddag Fredag eftermiddag 1 Fredag eftermiddag 2

2 Anders Bondo Christensen, formand - kl Tak til Christian Halsø som igen i år spiller til vores morgensange og du kommer til at spille lige om lidt igen. På hovedstyrelsens vegne vil jeg gerne byde jer hjertelig velkomne til kongres her i Falkoner centret. Det bliver en kongres, som på mange måder vil være præget af, at vi er meget meget tæt på afslutningen af en spændende valgkamp. Jeg plejer på det her tidspunkt at byde særligt velkommen til landets undervisningsminister, men Troels er af gode grunde optaget af andre opgaver i de her timer til gengæld er jeg rigtig glad for, at formanden for KL, Jan Trøjborg er kommet og Jan har lovet, at han også vil sende en hilsen her til kongressen tusind tak for det Jan. Velkommen til repræsentanterne for vores arbejdsgiverorganisationer og undervisningsministeriet og til repræsentanter fra de mange organisationer og institutioner, som vi samarbejder med i det daglige. Og herunder ikke mindst velkommen til vores nordiske søsterorganisationer repræsentanter fra pressen skal selvfølgelig heller ikke glemmes - velkommen til jer, fordi I også har opmærksomhed for vores kongres. Og så først og fremmest velkommen til alle jer delegerede og til tilhørerne, som sidder oppe på 1. etage. De næste tre dage skal vi træffe en lang række beslutninger, have grundige diskussioner og jeg håber på, at det arbejde vi vil lave de næste 3 dage vil få afgørende betydning på den undervisningsplads, for den arbejdsplads, som vores medlemmer arbejder på hver eneste dag. Uddannelse er det vigtigste samfundstema overhovedet. Vi har et kæmpe ansvar og derfor har vi brug for at bruge de næste dage konstruktivt i et forsøg på at vi står parat til at være med til at løfte den opgave bedst muligt. Inden vi går i gang med dagsordenen, så skal vi lige varme stemmerne op endnu engang og det gør vi selvfølgelig havde jeg nær sagt ved at synge foreningssangen, og jeg vil igen bede jer om at rejse jer op slut fællessang Kringsatt af fiender Anders Bondo Christensen kl dirigentforslag Tak til dig Christian, det første vers er rigtig rigtig godt. Så skal vi for alvor i gang i gang med dagsordenens første punkt, og det har jeg jo så fornøjelsen af at lede, nemlig valg af dirigenter og på Hovedstyrelsens vegne så vil jeg foreslå, at vi i år overlader opgaven til konsulent i finansforbundet, John Vagn Nielsen og til sekretariatschef i lærernes centralorganisationer, Mariann Skovgaard. Mariann har med forholdsvis kort varsel sagt ja til at træde til, fordi Helle Hjorth Bentz fra FTF desværre var forhindret. Jeg skal høre, om der er andre forslag? Det er heldigvis ikke tilfældet, så de her hermed valgt og jeg overlader ordet til jer, værsgo. 2

3 John Vagn Nielsen, dirigent kl Jeg vil gerne på Marianns og egnes vegne sige tak for valget. Vi skal forsøge at bringe jer igennem disse dage på en god og konstruktiv måde. Vi skal starte med at se på det formelle, hvorvidt kongressen er lovligt indvarslet. Der er det sådan efter vedtægterne så skal der holdes kongres hvert år og efter Paragraf 20, stk. 1 skal der oplyses tid, sted og en foreløbig dagsorden det skal oplyse til alle foreningens medlemmer i medlemsblad senest 2 måneder før afholdelsen. Det skal oplyses til alle foreningens medlemmer i et medlemsblad senest 2 måneder før afholdelsen. Vi har set at indkaldelsen har været i Underviseren i juli Det er sådan, at den foreløbige dagsorden kun indeholder forslag til vedtægtsændringer og de forslag skal være udsendt til de delegerede senest fire uger før kongressens begyndelse og det materiale er udsendt den 23. juli Endelig skal den endelige dagsorden og i ulige år også en oversigt over regnskaberne være afsendt til de delegerede senest 3 uger før den ordinære kongres og det materiale er udsendt til jer den i år. Så vi er af den opfattelse, at kongressen er lovligt indvarslet og jeg skal høre om det giver anlednings til bemærkninger? Det er ikke tilfældet, så kongressen er lovligt indvarslet og dermed er den også beslutningsdygtig. Bemærkninger til det? Det er der ikke, så er kongressen også beslutningsdygtig. Næste punkt på dagsordenen er fastsættelse af forretningsordenen at I har fået uddelt et ændringsforslag, som ligger på jeres borde, det hænger sammen med, som I også kan se, at vi skal lave en ny ting i år, nemlig vi skal lave elektronisk afstemning eller have muligheden for det og det skal vi øve os lidt i, når vi kommer ind på den anden side af frokostpausen. For ikke at forstyrre gæsterne med det, så gemmer vi godkendelse af forretningsdagsordenen til efter frokost. Så lige lidt om praktikken i forhold til dagen i dag. Nu holder vi kongresåbning indtil kl. 12, så har vi frokost til kl. 14 og fra skal vi godkende forretningsorden og lave lidt andre praktisk ting, og så bliver der valgmøde fra , så holder vi en lille pause og så starter vi med at holder kongres igen kl. 17. Og i forhold til den oprindeligt udsendt tidsplan så kører vi altså videre til kl. 20 i aften og det vi starter på, som også fremgår af det udsendte, det er, at vi kl. 17 starter med det punkt, der hedder Punkt 4 som er lærerprofessionen og undervisningsopgaven og så er det tanken efter punkt 4 at starte med punkt 5. Det når vi muligvis ikke i aften, men det vil vi under alle omstændigheder tage efterfølgende altså det om arbejdstidsaftalen og først derefter går vi i gang med debatten om formandens beretning. Jeg skal sige til jer, at I kan aflevere forslag som I har gjort hidtil og hvis i aflever dem ude i forslagskassen senest kl. 14 så vil vi forsøge at få dem uddelt i løbet af i dag. Og så endelig endnu en praktisk bemærkning: jeg vil anbefale, at I sætter jeres mobiler på lydløs. 3

4 Det er de praktiske ting vi har her indledningsvist så vi kan gå videre med dagsordenen punkt 3 det er formandens beretning. I har fået udsendt en skriftlig beretning, nu skal vi have den mundtlige beretning. Værsgo Anders Formandens beretning Anders Bondo Christensen beretning kl Tak for det. Vi indledte kongressen med at synge Kringsat av fjender sangen som Nordahl Grieg selv kaldte til ungdommen. Det gjorde vi til ære for de politisk aktive unge og andre uskyldige nordmænd, der så fuldstændigt meningsløst mistede livet i Norge den 22. juli Og det gjorde vi, fordi den politiske ekstremistiske terrorhandling ikke på glemmes i jagten på nye overskriftsskabende sensationer. Terrorhandlingen i vort naboland Norge, der er os så nært beslægtet kulturelt, politisk og uddannelsesmæssigt det må give anledning til grundig eftertanke hos os alle sammen og ikke mindst hos os, der har et medansvar for de kommende generationers uddannelse og dannelse. Som en ung lærer udtalte til Folkeskolen som skole er vi en kulturbærende institution og det terrorangreb vi her har været vidne til, er et angreb mod al det, skolerne i Norden står for. Vi danner eleverne, vi hylder fællesskabet og demokratiet, så vi har et ansvar for at tale med de unge om det, der er sket sagde læreren. Vi må som samfund hele tiden stille os spørgsmålet Hvad er det vi vil med vores uddannelse af de kommende generationer? I min beretning for fire år siden brugte jeg følgende citat af Thulas Nexis som den gang var formand for Education International: Thulas sagde. I kampen for en grunduddannelse for alle børn i verden, må vi også tage os tid til at reflektere over og debattere, præcis hvilken type uddannelse vi ønsker for de fremtidige generationer. Uddannelse er så integreret i samfundet og kulturen, at vi ikke kan besvare spørgsmålet hvilken type uddannelse har vi brug for uden at referere til vores visioner for, hvilet samfund vi ønsker. Som lærere har vi et kæmpeansvar, vi må og skal påtage os. Som Thulas sagde til os, da han talte til os på kongressen Lærerne og deres fagforening har et særligt ansvar for vedholdende at insistere på, at hele samfundet deltager i debatten om, hvilken form for uddannelse vi har brug for. Vi kan opstille to hovedlinjer, der ligger til grund for, hvad uddannelse skal være Education for human capital or Education for social democracy. Vi er i Danmarks Lærerforening en broget medlemsskare også hvad politiske tilhørsforhold angår, men vi står sammen om, at det hvor menneskets værd bliver forsvaret, må vi være med, som vi netop har sunget i foreningssangen. Vi har ikke en værdineutral folkeskole i Danmark. Vi har en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det er bestemt ikke værdineutralt. Demokrati, tolerance og respekt for andre mennesker er ikke en selvfølge. Det er noget hver generation skal kæmpe for, udvikle og forsvare. Vi har brug for som samfund at føre en fælles diskussion om, hvad det er vi vil med folkeskolen. Netop en fælles diskussion i modsætning til at sidde i hvert sit afsondrede rum og formulere vores egne programerklæringer. 4

5 Programerklæringer som efterfølgende hårdnakket bliver forsvaret, fordi det i dagens Danmark er blevet en politisk svaghed, hvis man lytter til andre. Folkeskolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati derfor er den danske tradition, vi formidler i Folkeskolen, heller ikke at et flertal kan få deres vilje på bekostning af et mindretal. Og det er ikke, at det er tilladt at tale nedsættende og hånende om nogle elevers holdninger, kultur og tro bare fordi flertallet har en anden opfattelse. I folkeskolen forsøger vi at skabe et fællesskab, der bygger på lydhørhed og tolerance for mennesker med andre synspunkter og andre holdninger. Vi forsøger at skabe plads til alle i klassens fællesskab. Det er på ingen måde ensbetydende med, at alt er ligegyldigt ligeværd og ligestilling mellem kønnene, demokrati og gensidig respekt er eksempler på grundlæggende værdier, som skolen skal arbejde for, at alle tager til sig. Disse grundlæggende værdier skal præge hele folkeskolens dagligdag. Det er en misforståelse at tro, at vi danner demokratiske medborgere ved at gennemgå og terpe en nok så velmenende demokratikanon med historiske begivenheder fra ind og udland. Det gør vi derimod ved at tage de demokratiske grundværdier alvorligt ved, at eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt. Vi må insistere på, at hvert et menneske, hver elev har en værdi i sig selv. Vi vil fortælle historien om den barmhjertige samaritaner, der var parat til at hjælpe en anden uagtet dennes tro og tilhørsforhold. Det er en del af dansk kultur og demokratisk tradition og derfor en del af folkeskolens værdigrundlag. Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution vi har som lærere og ledere det konkrete, daglige ansvar for, at folkeskolen lykkes med sin vigtige opgave. Regering og folketing har det overordnede politiske ansvar for folkeskolen, derfor skal vi uanset hvilke partier der danner regering efter valget i morgen have etableret et tæt og forpligtende samarbejde, et partnerskab, med det mål at skabe en bedst mulig folkeskole for de generationer, der er på vej. Vores budskab fra denne kongres er, at Danmarks Lærerforening er parat. Vi skal have etableret et klima, hvor der er plads til en grundig debat om, hvad det er vi vil med folkeskolen. Vi må ikke begrænse os til letkøbt overfladiske mål om at være nr. 5 i bestemte PISA discipliner PISA som ingen af os i virkeligheden ved, hvad måler. Folkeskolen har en langt langt vigtigere opgave. Styrker vi eleverne i at tage deres medansvar for den demokratiske medansvar i Danmark ved at ligge nr. 5 i PISA? Det er der bestemt ingen garanti for kinesiske Shanghaj er i top 5. Sikrer vi at eleverne kan bruges deres kundskaber i et kreativt samarbejde med andre med en top 5 placering? Det er der bestemt heller ingen garanti for. I foråret var vores statsminister på besøg i Singapore hans ærinde var at aflure modellen bag Singapores fantastiske erhvervseventyr med egne øjne ville han se, hvordan Singapores berømmede skolesystem er bygget op og hvorfor det nævnes som en af forklaringerne på landets frembrusen som et af verdens vækstcentre. Statsministeren blev mødt med et meget tankevækkende budskab: Profession Nobu Seong, der er ekspert i, hvordan man skaber et konkurrencedygtigt samfund fortalte vores statsminister, at han skulle skynde sig hjem. Beskeden var, at han allerede i dag har en skole, som skaber unge, der er i stand til at samarbejde og unge, der kan tænke selv. Og han har unge, som ved, hvordan man finder frem til de oplysninger og den viden som de måske ikke har taget med fra skoletiden. Med andre ord alt det, vi ikke måler i PISA! 5

6 I et kommende partnerskab vil vi meget gerne være med til at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det er faktisk det, der er ambitionen hver eneste gang en lærer gennemfører en undervisningstime. Men vi blive nødt til at blive enige om, hvad vi mener med faglighed. Vi må for alt i verden ikke stille os tilfredse med at faglighed kun er den brøkdel, der måles i en PISA undersøgelse. Lad os bliver enige om hvad faglighed er, og derefter seriøst drøfte, hvordan vi styrker fagligheden. Vi bliver bombarderet med ideer og tanker fra velmenende råd, fra organisationer, politikere, mediefolk og mange, mange andre. Det er helt fint, men hvor ville det dog være befriende, hvis nogle af de mange indspark var funderet i den viden vi har fra den pædagogiske forskning og den praksiserfaring, der er bygget op blandt lærere og ledere. Finland og en delstat i Canada! Jeg kan fortælle jer at i Finland har man absolut ikke den slags Og det gælder jo da ikke mindst, når forslagene kommer fra nogen, der rent faktisk er tillagt et ansvar for folkeskolens udvikling. Og de må man vel sige at formandskabet i Skolerådet er. I deres seneste rapport foreslår de, som I nok har bemærket, at der skal formuleres konkrete niveaudelte læringsmål for hvert fag på hvert klassetrin. Disse mål skal så følges op af en central opgavebank, hvor tanke er, at hvis eleverne klarer opgaven, så lever de op læringsmålene. Da jeg læste disse anbefalinger blev jeg mildest talt målløs! Hvor i himlens navn havde de fået disse vanvittige ideer fra? Formanden for Skolerådet har efterfølgende henvist til, at sådan gør de i konkrete læringsmål. Man har først for nylig formuleret nogle undervisningsmål, der i øvrigt er betydeligt mere åbne end de nuværende danske. I den canadiske delstat, ja i hele Canada, der har man investeret markant i grundskolen, også under den økonomiske krise, og man har investeret i uddannelse så alle lærere har en uddannelse på masterniveau. Måske var det det, vi skulle lærer af Canada. Hele den grundlæggende præmis for Skolerådets anbefalinger er landenes placering i PISA og her vil jeg da gerne medgive formandskabet, at vi nu laver en opgavebank fuld af PISA-lignede opgaver, som eleverne terper i, så skal vi nok blive bedre i næste PISA-undersøgelse. Det er der andre lande, der gør, de træner ligefrem i PISA. Men kære formandskab, det er vel ikke ambitionsniveauet for den danske folkeskole? Tager vi den pædagogikken forskning alvorligt, så ved vi faktisk, at vi skal gå den stik modsatte vej. I stedet for at afprofessionalisere lærerarbejdet ved at pålægge læreren centralt formulerede læringsmål, så skal vi tværtimod styrke lærerens professionelle ansvar. Det er den professionelle lærer, der omsætter undervisningsmålene til konkrete læringsmål for eleverne. Det er den dygtige lærer, der vælge de materialer og den metode, der er den optimale i den konkrete undervisningssituation om det så er i folkeskolen, i voksenspecialundervisningen, på SoSu- skolerne eller andre steder, hvor vores medlemmer underviser. Det er denne professionalisme vi har tilegnet os gennem vores uddannelse og vort arbejde. Vil vi styrke elevernes udbytte og undervisning, giver det derfor rigtig god mening at styrke den nuværende læreruddannelse parallelt med at vi udvikler en ny og bedre læreruddannelse. Her og nu, ja hellere i dag end i morgen, skal vi sikre, at de studerende på læreruddannelsen undervises i langt flere timer og vi skal sikre, at professionshøjskolerne kan garantere et ordentligt linjefagsudbud overalt i landet. Det er et absolut minimum. 6

7 Vores konkrete forslag til at udvikle læreruddannelsen det er, at lærerne fremover bliver kandidater i didaktik, altså eksperter i at undervise. Og så skal vi selvfølgelig sikrer, at alle lærere får mulighed for at dygtiggøre sig gennem hele deres arbejdsliv. Se her kunne vi lære noget af både Canada og Finland. Vi ved, at lærernes kvalifikationer er en af de mest om ikke den mest afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen. Hvorfor tager vi dog ikke den viden alvorligt? Vi oplever tværtimod at nogle i ramme alvor hævder, at vi styrker skolen ved at ansætte lærere uden læreruddannelse! Ja, der er sågar kommuner, der i deres ansøgning om frikommuneforsøg har søgt om dispensation for uddannelseskravet i folkeskoleloven. Hvad er ideen om lov til at kommunens børn kan undervises af lærere uden fagligt didaktiske kompetencer? Går frikommuneforsøget ud på at give kommunerne frihed til at give eleverne dårligere undervisning? Ja, jeg spørger bare. Vi var vidne til en mildest talt grotesk oplevelse, da Skolerådets formandskab præsterede deres forslag om niveaudelte, konkrete læringsmål. På den selvsamme konference blev den store McKenzierapports internationale forskningsresultater fremlagt. En af de helt centrale konklusioner er, at hvis et land ønsker at bringe sit uddannelsessystem op i eliteklassen, så er det afgørende at styrke lærernes kvalifikationer og autonomi altså det stik modsatte af det formandskabet i Skolerådet anbefaler. Og det stik modsatte af, hvad vi har oplevet i Danmark gennem de sidste 10 år, hvor den ene centralistiske bestemmelse til regulering af undervisning af læreradfærd har fulgt den anden. I andre lande har man forstået budskabet. I marts afholdte Education International, OECD og den amerikanske undervisningsminister sammen en meget stor, ambitiøs konference med titlen The international summit on the teaching profession. Undervisningsministre og lærerformænd for de 20 lande, der vurderes af have de bedst præsterende uddannelsessystemer var inviteret til New York og her var vi altså med. Formålet var at drøfte, hvorledes vi yderligere kan styrke vores uddannelser. Sammensætningen var ikke tilfældig men valgt ud fra den klare erkendelse, at uddannelsessystemet kun kan udvikles positivt, hvis det sker i et tæt samarbejde med politikere og lærernes repræsentanter. Læg i øvrigt mærke til titlen på konferencen The International Summit on The Teaching Profession Lærerprofessionen er den helt afgørende faktor, hvis undervisningen skal styrkes. På konferencen var der bestemt ingen anbefaling af frikommuneforsøg, hvor undervisningen varetages af personer uden didaktiske kompetencer. Konferencens fire sessioner blev ledet af internationalt anerkendte forskere og forskningen havde en meget central og helt selvfølgelig placering i debatten. Netop budskabet om at styrke lærerens autonomi stod helt centralt i konklusionerne fra konferencen. Den hollandske undervisningsminister udtrykte det på den her måde: Vi har længe satset på autonomi til skolerne, vi ved nu at det er den enkelte lærers autonomi, der skal styrkes. Lad mig kort lige resumere nogle af de andre vigtige resolutioner fra konferencen: 7

8 Den vigtigste enkeltfaktor til forbedring af undervisning er lærernes grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Lærernes status og prestige skal i fokus. Der skal investeres i grundskolen og forandringer skal være forankret i forskningen. Ændringer skal gennemføres i samarbejde med lærernes repræsentanter. Ja, som I kan høre, kan I hente rigtig megen inspiration fra konference i New York til det samarbejde vi må og skal have etableret mellem os og den regering, der nu bliver valgt i morgen. Med stort autonomi følger stort ansvar. Det er vi som lærere og ledere parate til at påtage os samtidig må vi så drøfte, hvordan vi kan styrke lærernes muligheder for at leve op til ansvaret. Derfor er spørgsmålet om, hvordan vi sikrer lærerne et højt kompetenceniveau helt centralt i et kommende partnerskab om folkeskolen. Vi må drøfte, hvordan vi kan styrke lærernes muligheder for at gennemføre den bedst mulige undervisning, for det er her i den konkrete undervisningssituation, hvor det afgøres om eleverne lærer noget eller ej. Danmarks Lærerforening har vist vejen med vores læseprojekt har vi fokuseret på at styrke lærernes forudsætninger for at inddrage faglig læsning i alle fag. At lærerne er parate har projektet vist med al ønskelig tydelighed. Ja, vi var nærmest ved at drukne i succes. Vi havde afsat 5 mio. af medlemmernes kontingentkroner til projektet, men med den massive interesse der havde været fra skolerne, var dette langt fra nok. Heldigvis har Lærerstandens Brandforsikring med 2,5 mio. kr. sikret, at vi kan tilbyde konsulentbistand til samtlige af de mange skoler, der har ønsket det. Og jeg vil gerne her sige tusind tak til LB for den flotte opbakning. Så må i godt klappe! I et samarbejde med den kommende regering, så kan vi give projektet yderligere et løft og dermed yderligere gøre en indsats for at færre elever forlader skolen med utilstrækkelige læsekompetencer. Læseprojektet er et eksempel på, hvordan vi kan sætte fokus på at forbedre lærernes muligheder og forudsætninger for at gennemfører god undervisning. Vi skal have mange fere initiativer i denne retning. Det kan f.eks. være en styrkelse af de faglige miljøer i skolen, spredning af viden, inspiration og faglige diskussioner. Det vil være et væsentligt bidrag til en styrket faglighed. Vi kan jo starte med at erstatte de mange medarbejdere i ministeriet, der i dag bruger 37 timer/ugen på bureaukrati, registreringer, kontrol, test og rangordninger. Erstatte de med dygtige fagkonsulenter, der kan give inspirerende rådgivning i forhold til den indsats, lærerne yder i skolen. Ressourcerne er begrænset, lad os bruge dem, vi har, fornuftigt. Tænk lige, at der højtuddannede og højtlønnede medarbejdere og bruger tid på at udarbejde en rangliste over landets skoler ud fra karaktererne fra afgangsprøven korrigeret for såkaldte socio- økonomiske forhold! Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statistik, har kommenteret listen på denne måde: det er simpelthen det værste jeg har set, det bliver noget vrøvl. Peter Allerup har fuldstændig ret det har CEPOS allerede dokumenteret gennem offentliggørelse af tilsvarende rangordninger i senere år. Skolerne hopper op og ned på listerne Egedalsskolen, hvis skoleleder i øvrigt selv er en del af skolerådets formandskab lå nummer 24 på CEPOS liste i Året efter var skolen nr At skolen med de samme lærere og den samme ledelse pludselig blevet så meget dårligere? Selvfølgelig er den ikke det. Det allerværste er imidlertid de skadelige konsekvenser det får, hvis vi for alvor begynder at tage disse rangordninger alvorligt. Skærbæk skole, der på en enkelt formiddag blev landskendt, fordi de tilfældigvis lå i bunden på ministerens rang- 8

9 liste har bevidst arbejdet på også at få de svageste til også at gå til afgangsprøve. Heldigvis er lederen og lærerne på Skærbæk skole udstyret med så meget professionelt ansvar for eleverne, at de ikke lader sig kyse af ranglisten, men fortsætter med at udfordre alle eleverne. Rangordningerne er dybt useriøse, udtryk for populisme og kun til skade for skolerne og eleverne, drop dem. Og så flytter den slags ormstukne afledningsmanøvrer fokus væk fra langt vigtigere spørgsmål, som fx diskussionen om, hvad vi forstår ved faglighed. For et par år siden fik vi fra Undervisningsministeriet et faghæfte om elevernes alsidige udvikling, ja, det er selvfølgelig noget misvisende, måske forvrøvlet at kalde det et faghæfte, for alsidige kompetencer er jo netop ikke et fag, men alligevel blev der nu med faghæftet formuleret trinmål herfor. Det var helt sikkert et velmenende, men misforstået forsøg at sikre, at eleverne tilegner sig samarbejdsevne, kreativitet og engagement, reflektive evner osv. Osv. Akkurat lige så misforstået, som statsministerens seneste ide om at gøre innovation og hitpåsomhed til et fag i skolen. Misforståelsen ligger i at adskille disse kompetencer for fagene for det er jo netop helt afgørende, at vi definerer og udvikler disse kompetencer som en del af fagligheden. Matematikken skal kunne bruges kreativt, elevernes skal kunne samarbejde om at finde løsninger på naturfaglige problemer. Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til engelsk kultur osv. Os og det er netop dette prof. Nubo Seong fortalte statsministeren under hans besøg i Singapore. v. Det er i virkeligheden en uvurderlig del af dansk uddannelsestradition, at vi netop har fokus på, at eleverne skal kunne bruge de kundskaber, de tilegner sig. Det er simpelthen en integreret del af vores forståelse for fagligheden Skal vi klare os i den globale konference, så er mere end nogensinde nødvendigt at have den fokus på faglighed. Derfor er det også noget af en vildfarelse, når man i flere kommuner taler om at dele undervisningen op, så lærerne tager sig af den faglige del af undervisningen, mens andre faggrupper tager sig af elevernes personlige udvikling. Det er ikke blot en total misforståelse af fagligheden i folkeskolen, det er også et helt forkert spor at følge, hvis vi ønsker at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Og det er endnu et eksempel på, at mange politiske beslutninger er i direkte modstrid med den pædagogiske forskning. Clearing House har, på baggrund af den omfattende internationale pædagogiske forskning, identificeret en række faktorer, der er afgørende for elevernes udbytte og undervisning. Det er naturligvis lærernes faglige og fagligt taktiske kompetencer, men det er også relationskompetencen i f t eleverne og evnen til at lede relationerne i klasselokalet. Forestillingen om, at læreren kan formidle det faglige stof, mens andre kan tage sig af elevens personlige udvikling er derfor som sagt i direkte modstrid med den viden, vi har. Lærernes ansvar for undervisningsopgaven kan hverken opdeles eller uddelegeres. I ansøgningerne til frikommuneforsøget, står mange forblommede ord om børnemiljøer og ungedidaktik ord om at elevernes mødes og forskellige voksne, der kan målrette sig elevernes forskellige læringsbehov osv. Osv. Det kan godt være, at politikerne i Odense Kommune og andre kommuner synes, at de har fået en spændende ide og det kan også godt være at nogle regnedrenge kan komme frem til, at der er mulighed for en marginal økonomisk gevinst ved at lade andre faggrupper overtage en del af undervisningsopgaven, men det kan vel ikke være det, vi skal basere folkeskolens udviklingsopgave på. Vi vil aldrig løbe fra vort ansvar eller frasige os det vi har ansvaret for elevernes undervisning. Men så må vi altså forvente, ja forlange, at politikere, der have ansvaret for skolernes rammet byg- 9

10 ger på den viden og erfaring, der faktisk finde og ikke lader sig styre af andre eller egnes smarte ideer, der gør det vanskeligere for os at give eleverne den bedst mulige undervisning. Jeg skal ikke kunne sige, hvor politikerne har fået den ide fra, at man kan opdele faglighedsbegrebet, men at de ikke er alene om vildfarelsen, ja det kan man bl.a. se i en pamflet fra vores venner i BUPL, hvor de slår til lyd for noget lignende. Men det viser jo blot med al tydelighed at det kan komme til at gå så grueligt galt, hvis vi overlader udviklingen af folkeskolen og undervisningen til nogen, der ikke har forstand på det. I DLF har vi konsekvent inddraget den viden, vi har fra forskningen i vores arbejde. Når vi for snart 10 år siden tog initiativ til forhandlinger om en ny arbejdstidsaftale, var udgangspunktet netop at styrke lærernes autonomi og professionelle ansvar for undervisningen for på den måde at styrke kvaliteten i undervisningen. Det betød et markant og nødvendigt brud med den nye Public Management tankegang, der har været styrende i den offentlige sektor i mere end 25 år. Og det lod sig kun gøre, fordi der blev ydet en kæmpeindsats af såvel KL og DLF. Jeg behøver ikke her at gå i detaljer om forløbet i 2008 fik vi en aftale, som begge parter var enige om ville være en langt bedre ramme om at skabe god undervisning i skolen. Lokalt tog kommuner og kredse over og i langt, langt de fleste kommuner blev aftalen implementeret med store forventninger til aftalens betydning for undervisningen. Og forventningerne blev rent faktisk indfriet. Evalueringerne har været imponerende positive fra såvel lærere, ledelse og kommuner. Mens politikerne på Christiansborg stod i kø for at detailstyrer folkeskolen med et enormt bureaukrati til følge, ja så viste KL og DLF en helt anden vej. Styrket pædagogisk ledelse, styrket autonomi og ansvar til lærerne helt i overensstemmelse med anbefalingerne fra forskningen. Umiddelbart skulle man tro, at parterne ville stå skulder ved skulder for at forsvare denne landvinding for undervisningen, det gjorde vi også de første år, men så økonomerne i KL pludselig over. Væk var ethvert fokus på kvalitet i undervisningen og lærernes autonomi. Væk var udgangspunktet om en samlet ramme om undervisningsopgaven, der bygger på den grundlæggende forudsætning, at rammen skal sikre at der er den nødvendige tid til at løse opgaven kvalificeret, som det så præcist er formuleret i aftalen. På KLs skolerigsdag fremlagde KLs cheføkonomi primitive sammenligninger af lærernes undervisningstimetal i forskellige kommuner. Det er desværre aldrig lykkedes os at få at vide, hvilke skoler/kommuner, det drejer sig om. Uden at fortælle om kommunernes niveau på efteruddannelsesområdet, kommunernes prioritering af underviser/vejleder, som jo i parentes var KLs eget krav ved OK 08 eller alle de andre vigtige funktioner, der uundgåeligt påvirker det gennemsnitlige undervisningstimetal, ja så tegnede cheføkonomen et billede af skoler og kommuner, der øjensynligt blot ødslede med lærernes arbejdstid. Vi hørte ikke et ord om den fleksibilitet og det mindre bureaukrati som aftalen har medført. Ikke et ord om de positive vurderinger, aftalen havde fået med hele vejen rundt og ikke et ord om, at det faktisk var KL, der under forhandlingerne forlangte at det var det lokale ressourceniveau, der skulle danne udgangspunkt for implementering ude i kommunerne. New Public Management-tilhængerne og regnedrengene havde fået ny morgenluft. Cheføkonomens PowerPoint-show viste sig i øvrigt at være et reklameindslag for KL s såkaldte partnerskab om lærernes arbejdstidsaftale. Ordet partnerskab dækker i denne forbindelse over, at kommunerne mod klækkelig betaling kan få et par KL-konsulenter til at analysere kommunens ressourceforbrug. 10

11 Hvordan disse konsulenter skal kunne gøre det bedre end kommunens egen forvaltning, der har været med til at implementere arbejdstidsaftalen, ja det er mig en gåde, men vi har jo høre om kejseren der lod sig forblinde af skrædderen, der havde en helt anden dagsorden end at sy kejseren et smukt sæt tøj. Vi kan da også konstatere, at der kun er en sikker vinder af det her projekt og det er KL, der skovler honorar ind. I Randers kommune medførte konsulentbesøget at kommunen uden nogen begrundelse og uden forhandlinger forlangt at lærernes undervisningstale bare skulle sættes op. Kære KL, det var absolut ikke den fremgangsmåde vi aftalte i Resultatet er, at en meget stor del af vores medlemmer i Randers, Ballerup og i flere andre kommuner i dag arbejder efter en rigid mødeplan. Det er det stik modsatte af autonomi og ansvar til lærerne. Det stik modsatte af pædagogisk ledelse. Ja, det er den dårligst tænkte ramme overhovedet for at gennemføre god undervisning. Det er en helt urimelig situation som lærere og Børnehaveklasseledere og skoleledere bliver sat i. Derfor skal vi også her fra kongressen udtrykke al den støtte og opbakning til de lærere og skoleledere og børnehaveklasseledere, der er blevet bragt i denne helt urimelige situation. Jeg er lige ved at tro, at det kan høres helt til Randers. Vil man forpeste samarbejdet og arbejdsmiljøet, ja så har man fundet en hurtig genvej. Hvis KL og kommunerne ikke er parate til at tage ansvaret for en samlet ramme om undervisningsopgaven, der sikrer at der er den nødvendige tid til at løse opgaverne kvalificeret, som vi begge to har skrevet under på, ja så fjerner de jo ganske enkelt forudsætningerne for den aftale, som vi i fællesskab af gode grunde er glade og stolte af. Kredse- og tillidsrepræsentanter har overalt i landet yder et formidabel indsats for at få arbejdstidsaftalen til at blive en succes og ikke mindst for at den kan vedblive at være en succes. Jeres indsats har været helt uvurderlig - det skal I have tusind tak for. På denne kongres skal vi drøfte, hvordan vi kan fortsætte og styrke vores fælles indsats centralt og lokalt for at fastholde og udvikle arbejdstidsaftalen. Og bare rolig, vi kommer ikke med et forslag om, at kredsene skal betale en formue for rådgivning af foreningen centralt! Vi skal derimod drøfte, hvordan vi i fællesskab kan få ansvarlige politikere til at forstå, at vi med aftalen sammen ydede et væsentligt bidrag til at skabe en bedre ramme for undervisning i folkeskolen. Jeg vil meget alvorligt advare KL om at smide denne landvinding ud i en panikreaktion over den stramme økonomi, der aktuelt kendetegner situationen i en del kommuner. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL skal i denne forbindelse have en kommentar med. I aftalen står der, at regeringen og KL skal analysere vores arbejdstidsaftale det er dybt dybt alvorligt. Regeringen skal overhovedet ikke blande sig i vores overenskomst det er totalt undergravende for den danske model og et klart og helt uhørt anslag mod den frie forhandlingsret. Og jo, vi ved godt, at den kommunale økonomi er presset. Derfor er der også mere end nogensinde grund til, at kommunalbestyrelsen indgår i et tæt samarbejde med lærekredsen om at skabe den bedst mulige skole i den nuværende situation. Og samtidig have et klart blik for at undervisning og uddannelse er hovedstolen i Danmarks fremtidige vækstkapital. I flere kommuner er der etableret et tæt samarbejde om at styrke læserundervisningen under hele skoleforløbet med udgangspunkt i vores læseprojekt. Større kvalitet i undervisningen er i sig selv en 11

12 betydningsfuld form for effektivisering. I andre kommuner er der etableret samarbejde om at skabe rammer, så den politiske dagsorden om en mere inkluderende folkeskole kan realiseres på en måde, så vi fortsat sikre alle elever et kvalificeret undervisningstilbud. I har uden tvivl hørt mig fortælle om projektet Knæk kurven eller blot KK i Herning kommune, ja jeg skulle faktisk have været i Herning med ministeren for 8 dage siden, men så kom er som bekendt en mindre detalje i vejen. I Herning arbejder kommunen og kredsen sammen om at sikre, at lærerne har de nødvendige kvalifikationer og skolerne de nødvendige inkluderende støtteforanstaltninger, der skal til for at elever med særlige undervisningsbehov kan få en kvalificeret undervisning i normal klassen. Samtidig med at kredsen og kommunen har fokus på, at de øvrige elever skal have et undervisningstilbud af mindst samme kvalitet. Kommunens investering skulle i øvrigt, iflg. Kommunens egne vurderinger, være mere end tjent ind i løbet af ganske få år. Modstykket til Herning, det har vi i de kommuner, der uden videre reducere voldsomt i specialtilbuddene, meddeler at eleverne fremover skal undervises i normalundervisningen og herefter overlader udfordringen og problemerne til den enkelte skole. det er dømt til at mislykkes. Resultatet er med meget stor sandsynlighed at de udsatte elever ikke får den undervisning de har brug for og krav på, det medfører mistrivsel og uro og dermed en voldsom belastning af elevernes undervisningsmiljø og lærernes arbejdsmiljø. Det er naturligvis skolelederen, der i sidste ende står med ansvaret for, at undervisnings- og arbejdsmiljø er i orden, men helt ærligt, hvad skal en leder stille op, hvis en kommune agerer så uansvarligt. I de situationer må vi i fællesskab, lærere og ledere, meddele kommunen, at kommunen svigter sit ansvar for såvel elever som ansatte. Vi skal forsvare, at alle elever har ret til god undervisning og det er derfor helt afgørende, at vi fastholder folkeskolelovens bestemmelse om, at alle elever har krav på et undervisningstilbud, der er det rette for dem. Jeg har kaldt projektet i Herning et eksempel på intelligent effektivisering forudsætningen for denne form for effektivisering er et tillidsfuldt samarbejde mellem kommunen og kredsen. Det er der i en række kommuner, men vi må også sige, hvis jeg skal udtrykke mig tilpas diplomatisk, at der i andre kommuner på dette område er et ikke ubetydeligt uudnyttet potentiale. Det er som udgangspunkt rigtig dejligt at mange politikere har et stort engagement, når det drejer sig om folkeskolen. Samtidig vil igen understrege, at et stort engagement og spændende ideer ikke altid er en garanti for kvalitet. Specielt ikke, hvis ideerne fødes ud fra en økonomisk nødvendighed. Vi må også på det lokale niveau stille krav det krav, at folkeskolens udvikling bygger på den viden, vi har og ikke på, hvad hver enkelt politiker synes er en god ide eller en åbenbaring båret af positiv medieomtale af et eller andet projekt på en enkelt skole. I det forløbne år har vi hørt rigtig meget om børnemiljøer og ungemiljøer som organisatoriske enheder for undervisningen. I nogen kommuner er de nye hurraord fulgt op af massive strukturændringer: elever, lærer, leder er blevet flyttet rundt i bundter, der er imidlertid ikke en politiker, der har kunnet fremlægge dokumentation for, at den form for opdeling af folkeskolen er den nuværende struktur overlegen. Fra England ved vi a opdelingen mellem primary og secondary school har skabt store problemer fordi der ikke er sammenhæng i pædagogikken. I Norge har kommuner med barne- og ungdomsskoler i mange år set den danske, sammenhængende folkeskole som et forbillede. Men i flere dan- 12

13 ske der gennemfører man nu omfattende strukturændringer uden at vide, hvad konsekvenserne bliver for undervisningens kvalitet. Uomtvisteligt er det imidlertid, at samler man flere elever på samme årgange, forbedre det muligheder for øge den gennemsnitlige klassekvotient. Lur mig om det er den egentlige baggrund for strukturændringerne? For knapt 2 uger siden mødte jeg en tillidsrepræsentant, der fortalte, at en tilsvarende øvelse på hans skole had medført, at 30 elever blev flyttet over på en privat skole. Så er det altså så som så med besparelser e. Vi oplever at nogle kommuner i deres kreativitet for at optimere ressourceudnyttelsen, gennemfører ændringer, der ligger langt udover de ændringer, der besluttes på Christiansborg. Den udelte skole er en politisk beslutning fastlagt i folkeskoleloven. Det kan kreative forvaltninger i deres evige jagt på ressourceoptimering altså ikke lave om på eller kan de? I Vejle kommune har de, med troen som alibi, på vej til at gennemføre det frikommuneforsøg, som endnu ikke er vedtaget og dermed i gang med at bryde folkeskoleloven. Har vi overordnede, fælles rammer for det vi kalder den fælles folkeskole eller accepterer vi det rene wild west ude i kommunerne? Her må vi hurtigst muligt have ryddet op og have et klart svar fra Christiansborg. Clearing House har gennem deres undersøgelse identificeret hvad vi forstår ved god skoleledelse. Det er ledelse, der kan give lærerne faglig sparring i forhold til undervisning. Det er en vigtig forudsætning for at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen. Alligevel oplever vi, at kommuner ansætter ledere, der ikke har de nødvendige kompetencer. Folkeskolen er ikke et læringsrum, men en undervisningsinstitution undervisning er og bliver skolens kerneopgave og jeg vil godt understrege, at det hverken er en reaktionær eller gammeldags opfattelse. Det er derimod en helt afgørende fokus, hvis vi ønsker en skole med højt fagligt niveau. Mange fremhæver betydningen af finnernes fokus på, at skolen er en undervisningsinstitution, som en af forklaringerne på de flotte faglige resultater i den finske folkeskole. Når man træder ind på en finsk skole mærker man tydeligt at al opmærksomhed er rettet modundervisningen og som har ledelsens hele og fuld bevågenhed. Ja, hvad skulle det ellers være. Også derfor skal politikerne helt i overensstemmelse med Clearing Houses anbefalinger sørge for at ansætte ledere der har undervisning som en kernekompetence. God ledelse er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen - og god ledelse er afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er et fantastisk job at være lærer, men det er også et job, hvor man må investere store dele af sin personlighed. Derfor kan lærejobbet blive en stor belastning, især når lærere oplever at mulighederne for at leve op til egne og andres høje ambitioner ikke er tilstede.. Her har vi brug for god ledelse og her har vi brug for politikere, der bekymrer sig for lærernes muligheder for at gennemføre god undervisning. Politikere der tager resultaterne fra den pædagogiske forskning alvorligt i stedet for at buldre frem med den ene populistiske dagsorden efter den anden i jagt på opmærksomhed og stemmer. Det er folkeskolen al for vigtig til. Og så har vi brug for, at der også på det administrative felt er folk, der har forstand på, hvad det er, at drive god skole. Jeg er grundigt træt af at såvel stillingerne i undervisningsministeriet som i de kommunale skoleforvaltninger i stigende grad bliver besat med mennesker med titlen cand.en masse administration, men cand.intet om undervisning. Det at lave en god skole handler om noget helt andet end benchmarking, ressourceoptimering og organisationsdiagrammer. Det handler i langt højere grad atom at skabe gode rammer for god un- 13

14 dervisning. Her har vi nøglen til at styrke elevernes undervisning og til at få vendt den dramatiske stigning i antallet af lærere, der må forlade arbejdet på grund af et psykisk belastende arbejdsmiljø. I en tid, hvor vi taler om effektivisering og knappe, offentlige ressourcer er det ufatteligt, at vi accepterer enorme ressourcespild, der er konsekvensen af et belastende arbejdsmiljø. Vi tilbød i 2010 statsministeren at indgå i et partnerskab, hvor en af målsætningerne skulle være at halvere antallet af lærere, der forlader arbejdsmarkedet på grund af psykisk arbejdsbelastning. Tænk hvis regeringen havde vist vilje til reelt partnerskab og vi var lykkedes med den målsætning? Vi havde skabt et bedre undervisningsmiljø for eleverne, vi havde sparet store samfundsmæssige ressourcer og vi havde sikret, at færre af vores medlemmer var blevet bragt i en helt håbløs situation. Ja, håbløs i sin helt bogstavelige betydning. Det er helt uacceptabelt, at nogle af vores medlemmer bliver syge af et presset arbejdsmiljø samtidig med at mange, især nyuddannede lærere, kæmper for at få mulighed for at bruge den uddannelse, de har brugt fire år på at gennemføre. Vi skal have de unge hurtigere gennem uddannelserne var det mantra, vi har hørt de sidste mange år. Stok og gulerod har været taget i anvendelse og når de unge så er færdige med uddannelse, ja, så får de at vide, at der ikke er brug for dem. Der er i den grad brug for de arbejdsløse og nyuddannede lærere i folkeskolen. I løbet af det seneste år er der nedlagt lærerstillinger. Kun en brøkdel af disse kan begrundes med et faldende elevtal, resten er rendyrkede besparelser. Tænk lige, hvilken gavn eleverne i folkeskolen kunne have af disse 3000 lærere. Vi har brug for flere og ikke færre lærere, hvis eleverne skal have det vejledende timetal, hvis klasserne skal have en størrelse og undervisningsdifferentiering kan blive andet og mere end et fint princip, hvis vi skal lykkes med integrationsopgaven og hvis vi skal leve op til alle de andre høje forventninger, som politikerne konstant formulerer på folkeskolens vegne. Dygtige lærere kan ikke erstattes af et par lærerassistenter, der kan gå lærerne til hånde eller ved at sende 100 elever på pc-undervisning. På lederområdet, ja, der er situationen faktisk meget værre. I årtier er der talt om at styrke den undervisningsfaglige ledelse på skolerne og nu oplever vi lederstillinger, ikke i forvaltningerne, men ude på skolerne, ude i skolernes dagligdag, nedlægges i bundter. Skoler sammenlægges og store flersporede skoler får fælles ledelse. Hvad bliver der af den nærværende fagdidaktiske ledelse, som Clearing House har identificeret som afgørende for at styrke elevernes udbytte af undervisningen? Jeg vil overlade svaret til strukturekvilibristerne, hvis de i øvrigt kan frigøre sig fra deres regneark og organisationsdiagrammer og i stedet forholde sig til virkelighedens verden, hvor elever af kød og blod har krav på god undervisning. Beskæftigelsesområdet er propfyldt med paradokser og ægte dilemmaer. Ønsker vi at gennemfører intelligente effektiviseringer i den offentlige sektor, så findes der altså adskillige lavthængende frugter inden for beskæftigelsesområdet. For nylig viste en undersøgelse, at der hvert år bruges et tocifret milliardbeløb i 2009 næsten 27 mia. på beskæftigelsesområdet uden nogen form for dokumenteret effekt. Det svarer reelt til om ikke at hælde pengene ud ad vinduet, så ned i et noget nært bundløst hul. Jeg kan da i parentes fortælle at 3000 lærerstillinger koster mindre end 1,5 milliard. Skal vi høste den oplagte effektiviseringsgevinst, så forudsætter det imidlertid, at politikerne stopper deres udbredte mistænkeliggørelse af de ledige. Der er rigtig mange unødvendige og nidkære 14

15 regler, der skal bortsaneres og politikerne kunne gerne på fredag, dagen efter valget, tage fat på det morads, der handler om forskellige job-tilskudsordninger og jobrotation. Når en lærer, der bliver fyret efter 14 års ansættelse oplever at blive tilbudt at få lov til at stå med det selvstændige undervisningsansvar i en klasse uden anden betaling end dagpengene og uden at det skubber dagpengeperioden, ja, så er der noget, der er ravruskende galt. Naturligvis så oplever læreren dette som en hån og samtidig er det en bombe under hele overenskomstsystemet. Vi har altså med arbejdsgiverne aftalt en helt anden pris for det arbejde. Jeg vil godt understrege, at dette ikke er en kritik mod hverken de tillidsvalgte eller de lærere, der i den konkrete situation siger ja til sådan nogle ordninger. Sagen er, at alternativt kan være endnu værre, og derfor bliver vi sat i et helt urimeligt dilemma. Der er kun en vej ud af dette og det er at få den lov ændret hurtigst muligt. Alle politikere fra hele det politiske spektrum formulerer store forventninger til folkeskolen og samtidig nedlægges der lærestillinger i hobetal. Denne vanvittige situation opstår, fordi ingen vil tage et politisk ansvar for at sikre folkeskolen rammer de rammer, der er nødvendige for at kunne leve op til de høje ambitioner. Vi hører ganske vist, at regeringen i forbindelse med præsentationen af finansloven, i åbningstaler, i nytårstaler ja, hver gang lejlighed byder sig har afsat hundreder af millioner til både dette og hint i folkeskolen. Ja, hvis ikke der er tale om genbrugspenge, så har vi sammenlagt for længst rundet milliarden. Hvor mange gange har vi f.eks. ikke hørt om de 150 millioner til en læsefond? Men vi har aldrig set en krone tværtimod! BDO Kommunernes revision har konkluderet, at de reelle resurser til normalundervisningen pr. elev faldt med 8,1 % fra 2002 til De massive stillingsnedlæggelser dokumenterer, at besparelserne er fortsat. Vores budget-undersøgelse viser, at mindst 62 % af kommunerne i øjeblikket planlægger yderligere besparelser til næste år, mens kun to TO kommuner planlægger med øgede resurser. Folkeskolen har fået flere resurser, folkeskolen har fået flere resurser. Det har undervisningsministeren igen og igen påstået hen over foråret. Det minder helt om komiske Ali, der stod i Bagdad og på tv hævdede, at sejren var nær, mens bomberne væltede ned i baggrunden. Jeg vil stærkt anbefale den kommende undervisningsminister i det mindste at forholde sig til den virkelighed, der er ude i skolerne. Den kan opleves i Vejle, Viborg, Vordingborg, Svendborg og Slagelse ja, jeg kunne blive ved. Vi har ikke råd til at spilde milliarder af kroner i misforståede kontrol- og aktiveringsindsatser for de ledige, samtidig med at skolerne år efter år oplever store besparelser. Det danske velfærdssamfund er generelt kendetegnet ved en veldrevet og effektiv offentlig sektor. Og derfor må vi naturligvis også protestere, når politikerne gennem deres iver efter at kontrollere, måle og veje alting pålægger den offentlige sektor unødigt bureaukrati. Velfærdssamfundet er ikke en belastning for Danmark i den globale konkurrence. Et velfungerende og effektivt velfærdssamfund er tværtimod en afgørende konkurrencefordel. Det er vores offentligt finansierede folkeskole et rigtigt godt eksempel på. Grundloven fastslår, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det er den grundlæggende forudsætning for, at alle børn får en god uddannelse. Det er naturligvis vigtigt for det enkelte barn, men det er samtidig afgørende for Danmarks konkurrenceevne i en globaliseret verden. Mange forsøger at bruge den aktuelle økonomiske krise til at undermine vores 15

16 velfærdssamfund. Men ser vi til USA, England og flere andre vestlige lande, er der intet belæg for, at afviklingen af velfærdssamfundet er løsningen på globaliseringen, tværtimod! Fagbevægelsen i Danmark har en lang tradition for at påtage sig et afgørende samfundsansvar også i en krisesituation. Det var forårets overenskomst et markant bevis på. Det ansvar skal nødvendigvis følges op af medinddragelse og medindflydelse. Når vi tager et samfundsøkonomisk ansvar, må vi selvfølgelig forlange, at andre også bidrager. Det er helt uacceptabelt, at Q8, McDonald s og andre multinationale selskaber i årevis tjener penge i Danmark uden at bidrage med en krone til samfundsøkonomien. Vi vil ikke acceptere, at arbejdsgiverne kan trække hver en krone fra, som de betaler til deres organisationer, mens vores medlemmer kun kan trække en mindre del af deres fagforeningskontingent fra. Vi vil ikke acceptere løntilskudsordninger, der reelt betyder, at arbejdsgiverne får stillet arbejdskraft til rådighed langt under den løn, der er aftalt gennem overenskomsten. Jyllands-Posten dokumenterede for et år siden, at en person, der gennem bestyrelsesposter, som regeringen har placeret ham i, tjener millioner af kroner. Gennem kreativ brug af skattereglerne undgår han helt at betale skat af overskuddet i sine virksomheder. Samtidig stiger antallet af fattige i Danmark, og fagbevægelsen skal udvise samfundssind og løntilbageholdenhed. Det hænger bare ikke sammen. Vi går gerne ind i en trepartsdrøftelse, men lige præcis i denne situation vil jeg hylde princippet noget for noget. Er arbejdsgiverne parate til at indgå i et forpligtende samarbejde for at sikre, at færre af vores medlemmer bliver ødelagt af et dårligt psykisk arbejdsmiljø? Er arbejdsgiverne parate til at sikre, at alle vores medlemmer får den nødvendige kompetenceudvikling, så de har forudsætninger for at løse opgaverne kvalificeret? Det er nogle af de spørgsmål, jeg synes, at vi skal stille arbejdsgiverne, også i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger. Den økonomiske krise kræver for alvor, at vi står sammen i fagbevægelsen - og krisen er samtidig en udfordring for sammenholdet. Når krybben er tom, bides hestene! Vi skal i den nuværende situation huske på, at vi i fagbevægelsen har en fælles vigtig opgave i at udvikle og forsvare det velfærdssamfund, som generationer før os har opbygget. Jeg er derfor også rigtig glad for, at ikke mindre end 11 faglige organisationer står sammen om en stor velfærdskonference her den 21. september. Velfærdskonferencen understreger, at et solidarisk samfund forsat er en af fagbevægelsens grundværdier, men solidariteten stopper ikke ved landegrænserne. Jeg er stolt af, at vi i Danmarks Lærerforening yder et væsentligt bidrag til at opbygge velfungerende lærerorganisationer i en lang række tredje verdens-lande. På den måde viser vi solidaritet med lærere i andre lande. Vi bidrager også til at opbygge velfungerende uddannelsessystemer og demokratiske strukturer i de pågældende lande. Og på den måde er vi med til at skabe forudsætningerne for en positiv udvikling i landene. 16

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev april 2012 Ny kredsstyrelse konstituering Kredsformand Grete Andersen På det første møde i denne valgperiode konstituerede den nyvalgte kredsstyrelse sig på følgende

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat

Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat Referat af bestyrelsesmøde d. 17/8 2011. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Godkendelse af referat fra Bestyrelsesmødet 10/5 TR-møde 17/5 /B 2) Godkendelse af forretningsorden for FKF s bestyrelse. (Bilag)

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION MINA HINDHOLM EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Mina Hindholm Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

v. Annemette Laursen

v. Annemette Laursen Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den 2.-9. november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er,

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere