HVAD ER ET MENNESKE VÆRD? - STEMMER FRA NEDEN!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD ER ET MENNESKE VÆRD? - STEMMER FRA NEDEN!"

Transkript

1 HVAD ER ET MENNESKE VÆRD? v a l g a v i s STEMMER FRA NEDEN!

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Cases Artikel Interview Cases Artikel Cases Interview Birgitte Brekke Familiearbejde Lars Lydholm Kurt Pedersen Hjemløse Jann Sjursen Integration Allan HVAD ER FRELSENS HÆR? Frelsens Hær arbejder i over 120 lande og forkynder evangeliet på 175 sprog. Frelsens Hær har menigheder i hele verden og har over en million soldater/medlemmer. Frelsens Hær har været aktiv i Danmark siden I dag har vi over 30 menigheder og 19 sociale institutioner og projekter. Hver dag året rundt får hundredvis af mennesker hjælp fra Frelsens Hærs væresteder, krisecentre, institutioner, herberg, genbrugscentre og menigheder. I 2010 fik 8337 familier julehjælp og 6908 børn og voksne modtog feriehjælp. Støt Frelsens Hær på netbank eller giro Støt online og læs mere på Udgiver: Frelsens Hær Ansvarshavende redaktør: Lars Lydholm Redaktør: Margit Ernst Redaktionsgruppe: Birgitte Brekke, Katja Lund Knudsen, Lars Lydholm og Margit Ernst Layout: Jan Marseille Foto: Anders Kavin, Bent Dahl Jensen og Margit Ernst Tryk: Prinfo Paritas Frelsens Hær Frederiksberg Allé København V Tlf FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

3 FORORD GIV DIN STEMME TIL DIN NÆSTE Hvorfor udgiver Frelsens Hær en valgavis? Vi er upolitiske, og har været det i vores snart 125 års virke i Danmark. Svaret ligger i det, der har formet Frelsens Hær. Siden vores grundlæggelse i London i 1865 har vi, på grund af vores kærlighed til Gud, rakt hånden ud til mennesker i nød. Det var derfor Frelsens Hær blev til. børn - skal have så meget at kæmpe med. Vi håber, at du vil tænke på dem i denne valgkamp, og give dem din stemme! William og Catherine Booth, som grundlagde Frelsens Hær, gjorde det ud fra den overbevisning, at man som kristen ikke kan se på, at mennesker har det svært og lider nød, uden at gøre noget ved det. De følte, at datidens kirke ikke længere var relevant, at den ikke brød sig om de socialt dårligt stillede. En aften hvor William Booth gik en tur gennem Østlondon og så de forfærdelige forhold, som folk levede under, blev hans beslutning taget. Jeg har fundet min livsopgave, fortalte han til sin kone, da han kom hjem den aften. Det var starten på Frelsens Hær, som nu er en stor international bevægelse med arbejde i over 120 lande. William og Catherine Booth fandt ikke på noget nyt. De fulgte Jesu eksempel og kernen i Bibelens budskab. Da Jesus startede sit virke i Nazareth, benyttede han lejligheden til at fremlægge sin mission: Herrens ånd er over mig, fordi han har sendt mig for at bringe godt nyt til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. - Lukas, Evg. 4, Hans mission var de åndeligt fattige med det gode budskab: du er elsket af Gud, og Gud ønsker, at du skal elske ham. Og så forstod han den byrde, det er for mennesker, som lever i social fattigdom. Han så på fattigdom som noget, der holder mennesker fangede, undertrykte. De må sættes fri, så de kan få et håb om en bedre fremtid. Jesu liv blev levet i kærlighed til Gud og med et hjerte fyldt af kærlighed til næsten - især til dem, som lider og bærer tunge byrder. I Jakobs brev i Bibelen, kapitel 2 vers 15, knyttes troen på Gud uløseligt sammen med handling og omsorg for dem, som lider nød. Der står: Hvis en bror eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, og en af jer siger til dem: Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. Når Frelsens Hær i dag sender denne valgavis ud, så gør vi det, fordi Jesu eksempel og vores kærlighed til Gud tvinger os. Vi kan ikke bare sidde inde med den viden, vi har, og ikke gøre noget ved det. Vi har kontakt med mange, mange familier i dagens Danmark, som har svært ved at skaffe det daglige brød og deres situation kræver handling af os. Når du læser historierne i denne avis, vil du blive grebet af dem og føle sorg over at så mange mennesker - og særligt at så mange Oberst Birgitte Brekke Landsleder Frelsens Hær i Danmark FRELSENS HÆRS VALGAVIS

4 CASES FAMILIEARBEJDE BØRNEMAD LEVER FOR BØRNEPENGENE Kvinden er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet som selvstændig. Hendes søn blev indlagt efter et selvmordsforsøg. Han skærer i sig selv og har svære psykiske problemer grundet vold i hjemmet. Kvinden er blevet skilt fra sin voldelige ægtemand og underviser sin syge søn hjemme. Hun søger om tabt arbejdsfortjeneste, men får afslag på sin ansøgning. Hun har ingen anden indtægt end børnepengene. ET SYGT BARN ER IKKE EN UNDSKYLDNING (HVIS DU ER PÅ KONTANTHJÆLP) Kvinden er 28 år gammel og stærkt ordblind. Hun har to drenge hvoraf den ene lige har fået konstateret epilepsi. Drengen skal gennem en indkøringsfase med medicinen, og kvinden ringer derfor til jobcentret for at høre, om hun kan få udskudt sin samtale med dem. Efter hun har brugt sit taletidskort på at tale med jobcentret, uden at få en endelig accept af at hun kan blive væk, ender det med, at hun afleverer sin dreng i børnehaven for at tage til samtalen. Imens hun er væk får han to epileptiske anfald. Kvinden fortryder, at hun ikke blev væk fra samtalen, selv om det havde betydet, at de havde taget hendes kontanthjælp. Flere fattige familier finder mad i supermarkedernes containere. Mange har i perioder levet uden vaske-pulver, toiletpapir og shampoo K-KASSEN K-kassen er en enhed, der varetager opgaver omkring sanktionsafgørelser. Formålet ved at administrere sanktioner fra en selvstændig enhed væk fra borgerne, er at skabe en ensretning og effektivisering af sagsbehandlingen. HUN VIL HELLERE VÆRE BLEVET VED SIN VOLDELIGE ÆGTEMAND Da kvinden havde forladt sin voldelige mand, henvendte hun sig til kommunen for at få hjælp til en bolig. De kunne godt anvise en lejlighed, men den lå så langt væk, at hendes tre børn skulle skifte skole. Derfor fandt kvinden selv en lejebolig og søgte kommunen om hjælp til indskuddet. Hendes ansøgning blev afslået, men det lykkedes hende at sætte en aftale i stand med udlejer, 4 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 der indvilligede i, at hun afdrog indskuddet over tre måneder. I de tre måneder havde kvinden ikke penge tilovers til mad. Hun solgte sin hund og sin køkkenmaskine inden hun kontaktede Frelsens Hær for at få hjælp til at købe mad. Hun skriver blandt andet: >>Nu er jeg snart igennem de 3 måneder, men havde jeg vidst for måneder siden, hvad jeg ved nu, var jeg blevet hos min mand. Jeg vil faktisk hellere blive slået i ny og næ, end jeg vil ligge vågen om natten, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvor jeg skal skaffe penge til aftensmad til mine børn.<<

5 KONTANTHJÆLP & KONTANTHJÆLPSLOFT Hvis du har opholdt dig i Danmark i syv år inden for de sidste otte år kan du søge kontanthjælp, hvis du er fyldt 18 og i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. Når du har modtaget kontanthjælp i seks måneder bliver du omfattet af kontanthjælpsloftet, som betyder at boligstøtte og din særlige støtte bliver sat ned. MED BØRNENE PÅ HERBERG MENS DE VENTER PÅ AT SAGSBEHANDLINGEN AFSLUTTES Kvinden er depressiv og har ADHD. Hun har to piger, hvoraf den ene også har ADHD. Kvinden går af eget initiativ på familieskole med sine piger, ligesom hun forsøger at hjælpe andre, der er berørt af ADHD. Kvinden har i to måneder ikke modtaget sygedagpenge, fordi hun ifølge jobcentret ikke har returneret alle papirer korrekt. Ved henvendelse om overlevelseshjælp får hun at vide, at der er tre ugers behandlingstid. På spørgsmålet om hvad hun skal gøre, hvis hun bliver sat ud fra sin lejlighed med sine piger, svarer sagsbehandleren, at de må flytte på herberg. DET BEDSTE ER BØRNEHAVEN (FOR DER FÅR MAN MAD) Ægteparret har sammen fire børn. Faren har fået frataget sin kontanthjælp på grund af 450-timers reglen. Morens kontanthjælp dækker kun husleje, el og andre faste udgifter. De for- søger at skaffe mad fra dag til dag. Sværest er det i weekenderne, hvor børnene ikke får mad i daginstitutionen. SAGSBEHANDLEREN KAN TAGE PÅ FERIE, MEN DU KAN IKKE TAGE TIL ET MØDE VEDRØRENDE DINE TVANGSANBRAGTE BØRN Kvinden har to døtre, der begge er tvangsanbragt uden for hjemmet. I begyndelsen af foråret bliver hun indkaldt til en samtale med sin sagsbehandler. Da hun møder op og viser sekretæren indkaldelsen, får hun besked om, at sagsbehandleren er på ferie, men at hun vil blive ind- kaldt igen. Hun får en ny indkaldelse og møder op, men får at vide, at hendes sagsbehandler er syg. Den tredje indkaldelse, hun modtager, falder sammen med, at hun skal til møde i børne-/ ungeudvalget vedrørende sine to døtre, som er anbragt. Hun ringer til jobcenteret og beder om en ny tid. Hun bruger de sidste 98,- kroner på sit taletidskort på samtalen. Alligevel vælger kommunen den følgende måned at standse udbetalingen af hendes kontanthjælp med henvisning til, at hun var udeblevet uden grund. FRELSENS HÆRS VALGAVIS

6 ARTIKEL DER ER BRUG FOR VARME HÆNDER OG IKKE KOLDE SKULDRE Frelsens Hær møder hver dag mennesker i mange forskellige livssituationer. Alle skal mødes med varme og med respekt. Frelsens Hær arbejder ud fra et kristent værdigrundlag, som siger, at alle mennesker har værdi. Det betyder, at mennesker ikke alene skal måles på, hvor meget de yder - alle mennesker har også værdi i sig selv. Det er en vigtig pointe at have med sig, når man med jævne mellemrum læser om en ny undersøgelse eller statistik, som viser, at behovet for hjælp eller fattigdommen er steget. Bag hvert tal i en sådan statistik gemmer der sig et konkret menneske og en konkret skæbne. Det er nogle af disse skæbner, som vi gerne vil konkretisere i denne avis. Behov for en fattigdomsgrænse og en samlet strategi Frelsens Hær er i disse år udfordret af, at alle former for hjælp er i vækst. Behovet for hjælp stiger og stiger. Det får os til at konkludere, at der er et stigende fattigdomsproblem. Det er grunden til, at Frelsens Hær har efterlyst fastlæggelsen af en fattigdomsgrænse gerne med en kombination af fattigdomskriterier samt en samlet strategi til bekæmpelse af den stigende fattigdom. Julehjælp og feriehjælp er steget Frelsens Hær har over det seneste årti oplevet en meget markant stigning i behovet for hjælp. Det er en stigning, som har betydet, at Frelsens Hær har måttet ændre og målrette nye tilbud specielt til fattige familier. Udviklingen i julehjælpen siden år 2000 har set således ud: År København Hele landet familier 3906 familier familier 5282 familier familier 6303 familier familier 8337 familier Frelsens Hær har altid uddelt julehjælp, men da julehjælpen steg og steg, måtte vi erkende, at det ikke var nok blot at møde disse familier en gang om året i december. Familierne er ikke kun fattige i december - de er fattige hele året rundt. Derfor begyndte vi at fokusere meget på familiearbejdet med familiekonsulenter, familieværksteder, feriehjælp til udsatte familier etc. Alt sammen fordi vi sad med en fornemmelse af, at der var sket et skred i samfundet, og der var et stigende fattigdomsproblem for netop udsatte familier. Et andet eksempel på stigningen i behovet for hjælp er feriehjælpen, hvor tallene ser således ud: År Personer på lejr/udflugt Dette er nogle få eksempler på stigningen i behovet for hjælp. En stigning, som får os til at slå alarm og appellere til politikerne om at tage socialpolitikken alvorligt. Overraskende hvor fattig man kan være I forbindelse med at Frelsens Hær ændrede strategi, og satte fokus på fattige familier, blev der også igangsat en ekstern evaluering af familiearbejdet. Evalueringsrapporten er interessant læsning, fordi den afslører, at selv folk med stor erfaring indenfor det sociale arbejde blev overrasket over problemets omfang: Før man sidder der, møder familierne, hører historierne og får hverdagsbillederne på deres virkelighed. Før man ser menneskerne bag alle begreberne; kaosfamilie, fattige familier, socialgruppe 4 og 5 og familier på kanten af samfundet, så kan det være svært at forstå, hvor store sociale problemer, der er tale om, og hvor fattig man faktisk kan være også i Danmark.. Det vurderes, at Frelsens Hærs familiekonsulenters familiearbejde retter sig mod en gruppe, som i mange andre henseender er overset. Frelsens Hærs familiearbejde hjælper dem, der falder udenfor kategori.(spuk rapport s.40) De fattige blev fattigere Det er interessant, at en stor del af stigningen i Frelsens Hærs julehjælp skete, mens der var et historisk opsving i Danmark. Danmark manglede ledige hænder, men de familier, som Frelsens Hær mødte, havde allerede hænderne fulde af problemer. Det er familier, som har andre problemer end blot ledighed. De oplevede, at der blev skåret og strammet i ydelserne med indførsel af f.eks. kontanthjælpsloft og starthjælp. Når vi så på det i Frelsens Hær, så var fornemmelsen ikke, at der blev mange flere fattige, men at de fattige blev fattigere. I årene med opsving kom der ikke markant flere ansøgninger om julehjælp, men de, som søgte om julehjælp, var blevet fattigere, og Frelsens Hær var derfor nødt til at hjælpe en større andel af ansøgerne. Nu er der også blevet flere fattige Oplevelsen er nu, at der også er sket en voldsom stigning i antallet af fattige. Det er en kombination af de lave sociale ydelser og en verdensomspændende krise med stigende arbejdsløshed til følge. Antallet af ansøgninger om julehjælp er f.eks. steget fra ca i 2008 til over i Men jeg mener ikke, som man nogle gange hører, at den stigende fattigdom alene skyldes den økonomiske krise. Fattigdomsproblemet voksede også i årene med opsving. Der blev de fattige fattigere. Efter den økonomiske krise indtraf, kom der så også flere fattige til folk, som blev arbejdsløse etc. Beskæftigelsespolitik kan ikke erstatte socialpolitik Den øgede kontakt med familierne har afsløret, at de ofte har mange andre udfordringer end blot manglende beskæftigelse. De har brug for hjælp til at sortere i og strukturere deres liv. Det er familier, hvis liv er præget af stress, personlige og familiære 6 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

7 Frelsens Hærs julehjælp er steget markant de senere år. vanskeligheder, isolation og til tider kaos. Det er kendetegnende, at mange af familierne lever med en diagnose enten hos forsørgeren selv eller hos et eller flere af børnene. Det er familier, som lever med flere former for samtidige belastninger. Belastninger i form af dårlig økonomi, psykisk og fysisk handicap, vold, diagnoser, alkohol, anbringelser etc. Fra politisk hold har man via kontanthjælpsloft, starthjælp m.v. gerne ville sikre, at det gav økonomisk overskud at være aktiv på arbejdsmarkedet. Problemet er, at det også kræver et fysisk og psykisk overskud at være aktiv på arbejdsmarkedet. En mor, hvis liv og familie er præget af kaos, kan ikke altid også overskue eller umiddelbart magte et arbejde. Familier, hvis liv er præget af diagnoser, brudte relationer og kaos kan ikke blot trues eller tvinges i arbejde. Derfor er socialpolitik noget andet og mere end blot beskæftigelsespolitik. Hvis man kun ser socialpolitikken i en beskæftigelsesmæssig optik, så er der nogle blinde vinkler, som man ikke får med. Man efterlader de svageste familier i et fatalt tomrum. Når hjælpen så kommer, så er det ofte for sent, og den forkerte hjælp som gives. Det offentlige system bliver en modspiller i stedet for en medspiller. Målet må være at hjælpe alle til et bedre og mere tåleligt liv, men det er ikke altid lig med et arbejdsliv. Vi tror ikke, at beskæftigelsespolitik kan erstatte socialpolitik. Udgangspunktet må tages i den enkelte persons eller families situation. Vi skal hjælpe folk til at genopdage og genopbygge egne ressourcer. Men vi tror, at vejen til arbejdsmarkedet er længere end mange tror, og for nogle er den for lang. De skal ikke tvinges eller trues i arbejde, men have hjælp til et bedre liv i den hverdag, der nu engang er deres. Den stigende fattigdom er også lovgivningsbestemt. Der er derfor behov for at vurdere både ydelser og en samlet strategi for bekæmpelse af fattigdommen. Der er behov for et gennemgående eftersyn af socialpolitikken, så ingen lades i stikken. Et samfund måles på, hvordan det behandler sine svageste medborgere. Her er der behov for, at vi alle rækker de svageste en varm hånd og ikke blot giver dem en kold skulder. Ingen drømmer om at blive eller at være et socialt tilfælde. Når en familie så alligevel havner i kaos, så må man erkende, at der kan være lang vej tilbage til arbejdsmarkedet, og for nogle vil den vej også være for lang. Lars Lydholm Informations- og forvaltningschef FRELSENS HÆRS VALGAVIS

8 INTERVIEW MAN RÆKKER HAM DA EN HÅND OG TRÆKKER HAM OP Kurt Pedersen, leder af Frelsens Hærs omsorgstjeneste Når man sidder og læser de personhistorier, som bliver bragt her i avisen, så kan man godt spørge sig selv om det ikke er selvforskyldt, at folk fx bliver frataget deres kontanthjælp eller mister deres bolig. Har de ikke selv være ude om det? >> Jo, men det har de da. I en eller anden forstand er de da selv ude om det. Kvinden, der ikke dukker op til en samtale, eller manden der er alkoholiker. Selvfølgelig er de da selv ude om det. Det kan godt være, der er en grund, men de er selv ude om det. Men det fritager os ikke fra vores pligt til at hjælpe dem. Man går jo heller ikke forbi en mand, der er faldet i vandet og siger. Det var ærgerligt. Du skulle have lært at svømme inden du faldt i. Man rækker ham da en hånd og trækker ham op. Og så bagefter kan man lære ham at svømme. Men du er altså nødt til at få ham op på land først. Det nytter ikke noget, at du står og viser ham svømmetagene, mens han ligger dernede og kæmper for sit liv.<< Men hvad nu hvis han ikke rigtig er ved at drukne. Hvis det bare er noget han lader som om. Der har jo været meget fokus på om udsatte borgere snyder. Hvordan oplever du det? >>Mit indtryk er ikke at udsatte snyder mere end andre grupper i samfundet. Det er meget Man går jo heller ikke forbi en mand, der er faldet i vandet og siger. Det var ærgerligt. Du skulle have lært at svømme inden du faldt i. Man rækker ham da en hånd og trækker ham op. sjældent, at jeg oplever snyd. Der har jo fx lige været oversvømmelse i København og der er forsikringsselskaberne jo også meget opmærksomme på om folk snyder. Og det er der selvfølgelig nogen, der gør, men jeg tror, det er de fleste, der ikke gør. Og så er der sikkert også dem, der ikke skadesanmelder selv om de rent faktisk har fået ødelagt værdier. Dem hører man bare ikke så meget om. Og sådan er det også med udsatte. Men derfor kan man jo ikke lade være med at hjælpe eller med at udbetale forsikringer.<< Til gengæld har der ikke været så meget fokus på at belyse fattigdommen i Danmark. De socialpolitiske reportere er stort set skåret væk fra dagbladene, og i den evalueringsrapport som netop er blevet lavet af SPUK beskrives fattigdom i Danmark i høj grad som et skjult problem. Hvad tror du, det betyder? >>Jamen jeg tror, det har stor betydning. Det er et område, der ikke bliver særligt godt belyst, og politisk er der jo ikke så meget mening i at rette ind overfor en gruppe, der ikke bliver hørt, og som ikke har en vigtig samfundsmæssig funktion. Det er rimeligt smertefrit at skære ned på de svageste. Hvis de hjemløse strejker, så er der ikke så mange, der får ødelagt deres arbejdsdag af at hus forbi ikke kommer på gaden. Det er noget andet, hvis oliechaufførerne strejker.<< Hvis du fik en tryllestav med magi nok til at ændre en ting, hvad skulle det så være? >>Det skulle være det personlige skøn og en holdningsændring i hele systemet. Hvis jeg kunne ændre noget, så var det der, jeg ville starte. Hvad er ideen med at 8 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

9 sende en på 63 år i aktivering? Og hvad er ideen med at sende folk i arbejdsprøvning igen og igen. Jeg har haft en, der havde været sendt i arbejdsprøvning fem gange. Hver eneste gang med samme konklusion: han kunne ikke varetage et arbejde. For at det ikke skal være løgn så blev han også sendt i arbejdsprøvning en sjette gang og denne gang var det endda et sted, hvor han havde været i arbejdsprøvning tidligere.<< Men er det ikke godt, at borgerne ikke bare sættes på passiv forsørgelse? >>Jo, det er det. Men problemet er, at man rammer de svage, som faktisk ikke er i stand til at arbejde. Den personlige vurdering findes ikke, og jeg kan ikke se, hvilket formål det tjener at Den personlige vurdering findes ikke, og jeg kan ikke se, hvilket formål det tjener at blive ved med at sende meget svage borgere i aktivering gang på gang. Som jeg ser det tjener det kun et eneste formål: at fratage dem den sidste rest af selvværd blive ved med at sende meget svage borgere i aktivering gang på gang. Som jeg ser det tjener det kun et eneste formål: at fratage dem den sidste rest af selvværd.<< Og her til sidst, hvis du kunne bruge den tryllestav lidt på mig, er der så noget, jeg ikke har spurgt om, som du synes er vigtigt? >>Jamen det går lidt i forlængelse af mit svar på dit spørgsmål før. Når de nye socialrådgiverstuderende starter, så kommer de her på Omsorgstjenesten og tilbringer et par timer med mig, og så plejer jeg altid at bruge meget tid på at fortælle, at jeg er socialrådgiver. Jeg er ikke sagsbehandler. Og du kan sige, at det bare er ord, men det er ikke bare ord længere. Mange borgere oplever jo slet ikke engang, at de har en sagsbehandler. De skal hele tiden forklare deres sag til en ny. Før i tiden var der en sagsbehandler, der tog ansvar. Nu har du jobcenter, socialcenter og ydelsesservice, og det er forskellige mennesker, du taler med hver gang. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke engang altid selv holde rede i det. Jeg har været ude for, at jeg har måttet sende samme brev vedrørende en borger til alle tre instanser, fordi jeg simpelthen var i tvivl om, hvem der sad med ansvaret i den specifikke situation. Hvis jeg ikke engang kan finde ud af det, hvordan kan vi så forvente at vores mest udsatte borgere skal kunne?<< FRELSENS HÆRS VALGAVIS

10 CASES HJEMLØSE HELLERE EN SOFA I KØBENHAVN END OVERFØRSELSINDKOMST PÅ LOLLAND Den unge kvinde er af anden etnisk herkomst. Hendes familie slog hånden af hende, da hun blev gravid. Da hun henvendte sig på kommunen for at høre, om de kunne hjælpe hende med en bolig, fik hun at vide, at hun var for velfungerende til at komme på deres akutliste eller til at blive henvist til et af deres tilbud for unge mødre. Sagsbehandleren foreslog hende, at hun flyttede væk fra København, hvor der er masser af ledige boliger. Kvinden vil imidlertid gerne blive i København, da hun læser til bioanalytiker her og gerne vil fortsætte på studiet. Kvinden endte med at sove på en sofa hos en veninde, og her bor hun stadig to måneder efter fødslen. Scan denne kode med din smartphone og kom med på besøg hos Frelsens Hærs nødherberg, Den Kolde Næse, på Amager. Hjemløse i samtale på Frelsens Hærs nødherberg TEAM-TANKEN SYSTEMFEJL Sagsbehandlingen er organiseret i teams, sådan at den enkelte borger er knyttet til et team og ikke til en enkelt sagsbehandler. Team-tanken vandt oprindeligt indpas for at effektivisere sagsbehandlingen og for at skabe en vidensdeling mellem sagsbehandlerne vedrørende de borgere, som det enkelte team har ansvaret for. Manden er enlig forsørger for to børn på 8 og 12 år. Han er på kontanthjælp og har en fast aftale med jobcentret om, at han opdaterer sit CV hver mandag. Han har det sidste år ofte oplevet problemer med jobcentrets server, som enten har været nede eller ikke har registreret ham. Det har betydet, at udbetalingen af hans kontanthjælp har været ustabil. Senest fik han 1. juli reduceret sin kontanthjælp, og 1. august fik han slet ingen udbetaling. Manden har ikke været i stand til at betale sin husleje. Han har talt i telefon i over 2 timer med jobcentret og med ydelsesservice for at få klarhed over, om udbetalingen af hans kontanthjælp genoptages 1. september, men uden held. 10 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

11 HAN HAR BOET PÅ HERBERG I 6 ÅR Manden gik konkurs med sit IT-firma på grund af paranoid skizofreni. Han har svært ved at komme uden for en dør og kan ikke varetage et almindeligt arbejde i sin nuværende tilstand. Han er på kontanthjælp og bor på et herberg. Han er skrevet op til en beskyttet bolig, men har kun fået tilbud om bosteder for kronisk sindslidende med misbrug eller tilbud, som han ikke har råd til at betale. Han har indtil videre boet på herberget i 6 år. Per er hjemløs og sover på Frelsens Hærs herberg. Scan denne kode med din smartphone og se hans egne optagelser fra en dag på gaden. Frelsens Hærs nødherberg har for første gang holdt åbent om sommeren TVANGSFLYTNING HVOR SKAL HUN VÆRE? Manden kom til Danmark i 70 erne. Han er uddannet sølvsmed og gartner, men begyndte at drikke da hans hustru døde for 15 år siden. Han er svært alkohol dement og hører stemmer. Han har boet i samme kommune, siden han kom til landet, og det er her, han har hele sit netværk. På grund af sit misbrug ender han på gaden, og efter en periode som hjemløs, får han plads på et herberg i en ny kommune. Efter manden har boet et år på herberget, engagerer hans hjemkommune sig for første gang i hans sag: de sender et brev om at han ikke længere er berettiget til kontanthjælp i kommunen, fordi han er flyttet, samt en besked om, at det påhviler herberget og den nye kommune at finde et egnet sted til ham at bo. Kvinden er incestoffer, misbruger, lettere retarderet og kæmper med svære psykiske belastninger. Hendes børn er i pleje på Grønland, hvor hun selv kommer fra og har boet det meste af sit liv. I hendes første tid i Danmark levede hun som sofasover. Det vil sige, at hun prostituerede sig selv fra nat til nat for at få et sted at sove. Efter en periode på gaden fik hun plads på det herberg, hvor hun nu har boet i to år. Fordi hun kæmper med flere belastninger har det ikke været muligt at finde et egnet tilbud til hende inden for kommunen. FRELSENS HÆRS VALGAVIS

12 ARTIKEL ALLE MENNESKER ER VÆRDIFULDE! Alle mennesker har uendelig stor værdi, uanset hvem de er, og hvad de gør! Menneskeværd skal derfor ikke gøres op i kroner og ører og i, hvad den enkelte bidrager med som borger, skatteyder, velfærdsnyder eller som familiemedlem, ven, kæreste osv. Vores menneskesyn skal derfor rumme respekt og omsorg for alle de mennesker, der ikke skal eller ikke kan være på arbejdsmarkedet af mange forskellige årsager. Respekten og omsorgen er udtryk for en grundlæggende solidaritet med hinanden. I vores moderne samfund kan skattebetalingen betragtes som et solidarisk bidrag til fællesskabet, hvor de stærke skuldre bærer mest. Det skattefinansierede velfærdssamfund frikøber os ikke fra vores forpligtelser som enkeltpersoner til at tage os af vores medmennesker, men det giver os en forventning om, at samfundet sikrer forsørgelsen og yder omsorg for de, der har behov. Mennesker har behov for forsørgelse, bolig, sundhed og noget at lave. Det gælder alle mennesker også socialt udsatte mennesker. Det er de fleste enige i, men når det kommer til, hvad der er et rimeligt minimum skilles vandene. Desværre er der alt for mange mennesker, som skal leve for et minimum, som er under det rimelige. Fattigdom i Danmark Fattigdom er også i Danmark et alt for stort problem og desværre stigende. Når økonomien strammer til og besparelser er nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, så rettes blikket ofte mod de ydelser, der kommer de dårligst stillede til gode. Det indgik i genopretningsaftalen fra 2010 at skære i børnefamilieydelserne til familier med 3 eller flere børn. Selv om der er loft på og langsom indfasning, så sendes børnefamilier ud i fattigdom. Med de politiske aftaler fra sommeren 2011 får sanktionsskruen et vrid mere, så kontanthjælpsmodtagere, der misser at møde op til en aktivering, nu potentielt kan sendes på starthjælp i 6 mdr. Det kommer også til at sende mennesker ud i fattigdom forslaget er beregnet til at spare det offentlige for 88 mio. kr. Desværre er der ikke en tilstrækkelig bred folkelig forståelse for, hvor ringe økonomiske vilkår samfundet byder nogle af de mest udsatte borgere. Rådet for Socialt Udsatte har fået igangsat et forskningsprojekt i konsekvenserne af de laveste sociale ydelser (kontanthjælpsloftet, starthjælp, 300/450-timers reglen). Disse lave ydelser skulle give modtagerne incitament til at finde arbejde. De virker bare ikke sådan. Undersøgelserne viser, at ca. en fjerdedel af modtagerne kommer i job i løbet af en årrække, men det gælder også modtagere af almindelig kontanthjælp. De lave ydelser er ikke et kærligt skub, der får mennesker i job, men de skubber mennesker ud over kanten. Rådets undersøgelser viser, at de ramte af de laveste ydelser først og fremmest har helbredsproblemer og dernæst mangler fornødne kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet. En dårlig familieøkonomi løser ikke helbredsproblemer, snarere tværtimod. Som eksempel så er starthjælpen til en enlig ikkeforsørger kr. om måneden før skat. Efter skat og boligudgift er der næsten ingen ting til mad, tøj, medicin, transport og andre helt basale fornødenheder. 450-timers reglen nu 225-timers reglen - er endnu barskere. Den fjerner kontanthjælpen til den ene ægtefælle i en familie, så familien skal leve af det halve af det, der normalt anses for et minimumsbudget. De lave ydelser får mennesker til at miste modet, give op og resignere. Undersøgelser viser, at mange socialt udsatte mennesker har svært ved at forstå, hvad der faktisk sker med beregningen af deres kontanthjælp. De registrerer, at der er færre penge, men forstår ikke hvorfor. Rådet for Socialt Udsatte vil have afskaffet de laveste sociale ydelser, dvs. kontanthjælpsloftet, nedsættelsen af hjælpen efter 6 måneder, starthjælp og introduktionsydelsen og den særlige 450/225-timers regel, der fjerner den ene kontanthjælp til et ægtepar, hvis ikke begge ægtefæller har haft mindst 450/225 ordinær beskæftigelse inden for det seneste år. De ydelser er så lave, at mennesker ikke kan leve rimeligt for pengene. Fattigdomsgrænse nødvendig I forhold til bunden for de laveste sociale ydelser bør der laves en fattigdomsgrænse, der baserer sig på et minimumsbudget. Vi må som bl.a. svenskerne sikre os, at det laveste økonomiske sikkerhedsnet, dvs. kontanthjælpen, rent faktisk sikrer mennesker, at de kan overleve. Kontanthjælpen skal kunne imødekomme udgifterne til et realistisk budget for mad, husleje, medicin og andre helt basale fornødenheder. De lave ydelser er ikke et kærligt skub, der får mennesker i job, men de skubber mennesker ud over kanten Rådet har også peget på det særlige problem, at kontanthjælpsmodtagere, der evt. kan arbejde nogle få timer ugentligt får under 10 kr. pr. arbejdstime til sig selv pga. modregning i kontanthjælp, skat, boligstøtte mv. Det er alt for ringe en motivation. Rådet har derfor foreslået, at der skal laves et socialt skatteloft, så der altid er minimum 30 kr. per 100 tjente kr. ved selvfundet arbejde for kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelserne af konsekvenserne af de laveste sociale ydelser iværksat af Rådet for Socialt Udsatte viser, at en del socialt udsatte faktisk ikke modtager den hjælp, som de efter lovgivningen har ret til. Det politiske fokus er på, om nogen snyder sig til sociale ydelser. Snyd er naturligvis uacceptabelt, men det er også et problem, at nogen får mindre, end de burde 12 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011

13 have efter lovgivningen. Der er behov for mere uafhængig rådgivning og opfølgning. Gældsbarrieren er blevet højere Et andet område, hvor der er behov for rådgivning af socialt udsatte er i forhold til gæld. Gæld er et meget stort problem for socialt udsatte og ofte en stor barriere i forhold til at komme ud af en socialt udsat position. Det har Rådet gjort opmærksom på ved mange lejligheder. Svarene fra Regering og Folketing har været blandede. En tidligere positiv tilgang til problemstillingen er nu afløst af stramninger og ophævelse af tidligere lempelser. Kontanthjælpsmodtagere og andre med tilsvarende lav indkomst har i en periode været friholdt for lønindeholdelse i forbindelse med afdrag på forfalden gæld til det offentlige. Der har også i en periode været regler, der friholdt personer for at betale af på flere offentlige gældsposter samtidig, altså betale af på fx gæld for DSB-bøder og samtidig gæld som følge af skyldige børnebidrag. Folketinget vedtog i foråret 2011 en ændring af inddrivelsesloven, så der nu kan trækkes i kontanthjælp og andre lave indkomster til afdrag på gæld som følge af DSB-bøder, licens, p-bøder mv., og så der kan ske lønindeholdelse både i forhold til DSB-bøder og andre afgifter og gæld til det offentlige som følge af skattegæld, børnebidrag mv. Gældsbarrieren er blevet højere! Strategi for fattigdomsbekæmpelse Der er behov for en samlet strategi til bekæmpelse af fattigdom. Strategien skal lægge stor vægt på at hjælpe mennesker på fode igen. Der skal investeres meget mere i rehabilitering, både rehabilitering til selvforsørgelse, hvis det er realistisk, men som minimum til at få det bedre. Dette forudsætter et opgør med sanktionspædagogikken, der driver alt for meget af aktiveringsindsatsen en aktivering som Rigsrevisionen har påvist skader mere, end den gør gavn. Det forudsætter også en anden tilgang til at tilgive fortidens synder, der let bliver til alt for store barrierer gæld er blot ét eksempel i denne sammenhæng. Strategien skal også rumme fastlæggelse af fattigdomsgrænser. Der skal som nævnt være en grænse for de laveste sociale ydelser, og der skal være fattigdomsgrænsen, som politik- ken skal måle sig op mod. Der skal skabes gennemskuelighed omkring konsekvenserne for fattigdom af den økonomiske politik. Ligesom regeringen skal redegøre for administrative konsekvenser eller miljømæssige konsekvenser, så bør der også i forbindelse med lovforslag gøres rede for konsekvenser for fattigdommen. Bliver der flere eller færre fattige som konsekvens af forslaget? Rådet for Socialt Udsatte har som mandat at være talerør for socialt udsatte dvs. mennesker med komplekse sociale problemer bl.a. som følge af sindslidelse, misbrug, hjemløshed og prostitution. Der er på alle fronter mange ting at tage fat på. Indsatser er udsat for et massivt økonomisk pres i kommunerne. Ændringer i refusionsprocenter på aktiveringsindsatser resulterer i, at kommuner skærer social aktivering af udsatte væk. Der bliver endnu færre tilbud til socialt udsatte. Der er brug for flere! andre socialt udsatte har givet mange vigtige indspark til debatten. I mange kommuner oprettes der nu lokale udsatteråd, som giver forum for en lokal debat om indsatsen i kommunen. Det er vigtigt, at dette bliver udbredt til mange flere kommuner, helst alle kommuner. Jann Sjursen, Formand for Rådet for socialt Udsatte I den forbindelse er det vigtigt, at de udsattes stemmer bliver hørt og styrket i samfundsdebatten. Brugerorganisationerne for hjemløse, sindslidende og FRELSENS HÆRS VALGAVIS

14 CASES INTEGRATION For nogle koster en kop kaffe og en bolle et månedsbudget 225-TIMERS REGLEN 225-timers reglen betyder, at hver ægtefælle skal dokumentere, at de har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for 12 måneder, for at begge ægtefæller kan blive ved med at modtage hjælp. Reglen gælder også for ægtepar på kontanthjælp, der har modtaget kontanthjælp i sammenlagt et år. HUN VIDSTE IKKE HUN VAR I AKTIVERING Kvinden er 47 år gammel og af afrikansk afstamning. Hun er enlig mor til 4 børn og taler dårligt dansk. Inden jul modtager hun et brev om, at hun fra begyndelsen af januar skal møde på en bestemt adresse kl. 9. Da hun kommer, bliver hun tilbudt kaffe og en siddeplads. Her bliver hun siddende til kl. 14, hvor hun får at vide, at hun godt må gå hjem. 1. februar får hun standset 14 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 sin kontanthjælp fordi hun uden gyldig grund var udeblevet fra aktivering. Kvinden havde ikke forstået, at hun var i aktivering, og at hun skulle være gået ind i et tilstødende lokale for at logge ind på en computer og opdatere sit CV. I slutningen af maj måned kontakter kvinden Frelsens Hær. Kvinden har ikke haft en indtægt i flere måneder og kommer med en bunke papirer. I et af brevene står der, at kvinden og hendes fire børn står for at blive sat ud af deres lejlighed grundet manglende huslejebetaling.

15 MAN BEHØVER IKKE FORSTÅ, HVAD DER STÅR FOR AT SKRIVE UNDER Manden er 50 år og kommer oprindeligt fra Tyrkiet. Han har haft sin egen grillbar i 26 år og har været selvforsørgende indtil 2006, hvor han får en diskusprolaps. Han går i behandling og tager medicin, men smerterne bliver gradvist værre frem mod I perioden har han været i arbejdsprøvning og praktikforløb i en restaurant. Da han skal til møde på jobcentret vedrørende et fleksjob, som han helt åbenlyst ikke magter, sender Frelsens Hær en bisidder. Frelsens Hær annoncerer overfor jobcenteret, at der vil være en bisidder med under mødet og anmoder om en tolk under samtalen. Anmodningen om tolk bliver ikke imødekommet, og bisidderen får ikke lov til at komme ind i lokalet før en halv time inde i mødet, hvor manden har underskrevet fleksjobaftalen. Frelsens Hær får efterfølgende manden indstillet til en undersøgelse, der viser operationskrævende problemer i ryg og skulder samt en knoglesygdom. 46 KRONER OM MÅNEDEN Kvinden med anden etnisk baggrund har arbejdet det meste af sit liv som rengøringsassistent og pædagogmedhjælper. Hun har været alene med tre børn, som alle er flyttet hjemmefra og klarer sig godt. For 9 år siden fik kvinden en depression, som har bidt sig fast, og som betyder at hun er selvmordstruet. Kvinden lider af migræne og en stofskif- tesygdom, som betyder, at hun ikke kan arbejde. Hendes sygdom gør, at hun ikke er i stand til at overskue sin egen situation. Hun har ikke fået hjælp til at søge om førtidspension, finde en billigere bolig eller med bare at få et medicinkort. Hun har 46 kroner om måneden, når de faste udgifter er betalt. HALVDELEN AF ET MINIMUMSBUDGET Kvinden kom til Danmark i 1978, hvor hun blev familiesammenført med sin mand, der arbejdede på fabrik. Siden 1990 har deres arbejdssituation været ustabil, og i foråret 2011 mister hun sin kontanthjælp på grund af 450/225-timers reglen. Kvinden har været i praktik og job med løntilskud, men har ikke kunnet finde et ordinært arbejde. Indtil det lykkes for hende at skaffe sig et arbejde, må hun og hendes mand finde ud af, hvordan de skal leve for halvdelen af et minimumsbudget. De må nok også indstille sig på, at de kommer til at leve sådan i en lang periode, for hvem vil mon ansætte en ufaglært, ældre kvinde, der taler dårligt dansk og mangler en fortand, men til gengæld har sukkersyge og gigt? HJERTEOPERERET OG UDSKREVET TIL GADEN Ægteparret kommer fra Bulgarien. Konen er ingeniør og manden er røntgenspecialist. Parret arbejdede sidste sommer for en gartner på Vestsjælland, hvor de havde en arbejdsdag på timer for 60 kroner i timen. Manden blev i juli 2010 ramt af en blodprop i hjertet og opereret på Rigshospitalet. Herefter blev parret fyret af deres danske arbejdsgiver, som samtidig afviste at udbetale deres løn. De havde tilsammen kroner til gode. Da manden bliver udskrevet fra hospitalet, har de ingenting. Parret kontakter kommunen, som siger, at de ikke kan hjælpe, og foreslår parret at rejse tilbage til Bulgarien. Parret har imidlertid ikke penge til billetten og bor i lufthavnen i 10 dage, indtil de bliver bortvist. De får herefter kontakt til Frelsens Hær, der hjælper dem og betaler en billet tilbage til Bulgarien. Gennem fagforeningen 3F får parret tilkendt erstatning på kroner. STARTHJÆLP Starthjælp gives til udlændinge der ikke kommer fra Norden eller EU/ EØS og som har afsluttet deres integrationsprogram. Gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 år modtager kr. før skat. Hvis der er børn i hustanden er der mulighed for at få forsørgertillæg på kr. for gifte og samlevende forældre. En husstand kan højest få to forsørgertillæg. FRELSENS HÆRS VALGAVIS

16 INTERVIEW Allan bor med sin datter i en lejlighed i Glostrup. Han er uddannet smed og har arbejdet på byggepladser i 25 år, indtil han for seks år siden fik en rygskade. Hvordan husker du din sidste periode på arbejdsmarkedet? >>Det var en svær periode. Jeg havde jo arbejdet i mange år som facademontør, hvor jeg blandt andet var med til at bygge det Kongelige Bibliotek. Min sidste opgave som facademontør var ude i lufthavnen, men under det arbejde blev mine rygsmerter så stærke, at jeg søgte arbejde på et mindre værksted. Det var mens jeg var her, at ryggen sagde helt stop. Jeg fik stadig flere og flere smerter, der strålede udi ben og arme. Til sidst havde jeg så mange smerter, at jeg næsten ikke kunne gå på toilettet, for at sige det som det var. Da jeg så blev undersøgt viste det sig, at jeg havde en diskosprolaps, og at brusken i 3., 4. og 5. ryghvirvel var slidt helt væk.<< Og så var du nødt til at stoppe med dit arbejde. Hvordan oplevede du det? >>Jeg har altid troet på systemet, og jeg kontaktede kommunen med en tro på, at de ville støtte op om at få mig på benene så hurtigt som muligt. Men den tro har jeg ikke mere. Den har jeg mistet.<< og det går ud over klienterne og deres sagsforløb. Jeg alene har haft syv sagsbehandlere, og det er kun vedrørende min sag. << Hvad mener du med, at du har haft syv sagsbehandlere vedrørende din sag? >>Jamen så har jeg også en for min datter og en oppe på socialservice, fordi jeg er enlig far og på kontanthjælp, og så har jeg en i familieafsnittet, fordi jeg er enlig far til en datter, som er afklaret med ADHD. Det har været et slagsmål, at få det til at køre. Samtidig har jeg jo også min datter at tænke på. Der har også været en skolepsykolog inde over. Og så for at det ikke skal være løgn når man er i aktivering så får man en arbejdsmarkedskonsulent tilknyttet. Og hver gang, der kommer en ny person, skal han eller hun sættes ind i sagen, og det har de ikke mulighed for at gøre. Jeg har været ude for Jeg har altid troet på systemet, og jeg kontaktede kommunen med en tro på, at de ville støtte op om at få mig på benene så hurtigt som muligt. Men den tro har jeg ikke mere. Den har jeg mistet. Hvordan kan det være? >>Jeg følte mig mistænkeliggjort og nedgjort, og det gør jeg stadig den dag i dag. De har så stor udskiftning i sagsbehandlerne. Det er jo belastende, fordi hver gang du får en ny sagsbehandler, så skal den sagsbehandler sætte sig ind i sagen, og de har ikke den tid der skal til for at sætte sig ind i hver klients sygdomsforløb. Det er ikke sagsbehandlerens skyld. Det er systemet. Sagsbehandlerne får flere og flere sager, og de bliver færre og færre til at tage sig af dem. Det er klart, det går ud over deres arbejdsindsats, at konsulenten ikke engang havde min sagsmappe med til et møde. De kan ikke sætte sig ind i, hvad det er for et menneske, de snakker med. Altså, hvad den person har været igennem. Det har de simpelthen ikke overskud og energi til.<< Hvordan har det påvirket din sag? >>Jeg har blandt andet været sendt ud i aktiveringsforløb, som min ryg ikke har kunnet klare. Jeg har været i Grønt Sjak og på lager. Jeg kalder det hvid slavehandel. Hvis vi ikke er aktiverede, så er vi dyrere for kommunen, for så får 16 FRELSENS HÆRS VALGAVIS 2011 tasja a Allan og N de ikke så meget i refusion fra staten. Man kan godt lidt få den tanke, at alt hvad der kan krybe og gå skal i aktivering. Ikke fordi jeg siger, at sagsbehandlerne kun tænker i penge. De er jo bare pressede oppefra. Det, der undrer mig, er hele det der kontrolsystem. Jeg kan godt forstå, at der skal være kontrol, men jeg kan ikke forstå, at de ikke kan se på det enkelte menneske. Når man nu har et langt og fysisk krævende arbejdsliv bag sig, som jeg har. Eller hvis man er i behandling for cancer for den sags skyld - så kan du såmænd også blive sendt i aktivering. De bygger jo bare problemerne endnu mere op, end de hjælper. Det er næsten ikke til at holde ud. Jeg føler mig mistænkeliggjort, og jeg tror jeg snakker for alle, der har været igennem det her forløb. Vi føler os mistænkeliggjort. Som om jeg bare ønsker at sidde på min flade og blive forsørget af det offentlige Det er jo ikke det, der er snak om. Det jeg allerhelst vil, det er jo at komme tilbage til byggepladsen, men det kan jeg bare ikke.<< Hvad har hele det her forløb betydet for dig? >> Jamen oveni det her kom så, at Natasja ikke så sin mor i en periode på 1½½ år, fordi hun var syg. De ser hinanden igen, men ikke fast. Det er når hendes mor har overskud. Og så har jeg en dreng, der er i familiepleje. Han er frivilligt an- bragt, fordi jeg simpelthen ikke har overskud til at have ham hjemme nu, hvor jeg har så mange ting at slås med. Han har det bedre, hvor han er nu. Jeg synes, det har været en kamp at køre flere parallelle forløb med forskellige sagsbehandlere og hele tiden blive bedt om at dokumentere ting, som der allerede er dokumenteret. Hele forløbet har gjort, at jeg gik ned med flaget for at sige det lige ud. Jeg fik en massiv depression, som jeg stadig er medicineret for.<< Hvad håber du på nu? >>Jeg er ved at søge førtidspension, og det betyder, at jeg ikke bliver sendt ud i aktivering lige med det samme. Og så har jeg i en periode haft den samme sagsbehandler på jobcenteret. Det giver lidt ro. Og det er faktisk det, jeg håber, der kan blive nu. Lidt ro.<< Jeg har været ude for at konsulenten ikke engang havde min sagsmappe med til et møde. De kan ikke sætte sig ind i, hvad det er for et menneske de snakker med. Altså, hvad den person har været igennem. Det har de simpelthen ikke overskud og energi til.

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp

Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Driftsunderstøttelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Fast ejendoms betydning for ydelse af kontanthjælp Pressen

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Pjece om ledighedsydelse

Pjece om ledighedsydelse Pjece om ledighedsydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 2.0 August 2014 HVORNÅR

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere