Udkast til: Ungeanalyse

Transkript

1 Udkast til: Ungeanalyse Analyse af ungeledigheden i Herning Kommune

2 Indhold 1. Sammenfatning af hovedresultater Problemformulering Analysespørgsmål Definitioner Læsevejledning Analyseresultater Den kvantitative analyse De unge i Herning Kommune Udviklingen i ledigheden De ledige unge i Herning Kommune Den kvalitative analyse Udsagn om ledige unge i matchgruppe Udsagn om ledige unge i matchgruppe Udsagn om ledige unge i matchgruppe Udsagn fra ungdomsuddannelser Udsagn fra unge ledige Unge, som har været ledige Erfaringer fra øvrige analyser på området Under udarbejdelse Den nuværende indsats Beskrivelse af nuværende indsats Vurdering af den nuværende indsats Udsagn fra fokusgruppeinterviews Erfaringer fra øvrige analyser Ideer til den fremtidige indsats Udsagn fra fokusgruppeinterviews Forslag fra workshop Bilag Bilag 1 Unge i Herning Kommune Bilag 2 Ledige unge i Herning Kommune Bilag 3 Fokusgruppemøder om unge i matchgruppe Bilag 4 Fokusgruppemøde om unge i matchgruppe Bilag 5 Fokusgruppemøde om unge i matchgruppe Side 1 af 69

3 Bilag 6 Fokusgruppemøde med ungdomsuddannelserne Bilag 7 Interviews med unge Bilag 6 Idekatalog fra workshop Første møde Kommunikation Brugerinddragelse Borgerinvolvering / krav Jobskabelse til unge Valg af job / uddannelse Netværk Mentor Fast kontaktperson Håndholdt indsats Helhedsorienteret ungeindsats Side 2 af 69

4 1. Sammenfatning af hovedresultater 10,5% af de unge i Herning Kommune er ledige I alt er der lige nu 852 ledige i aldersgruppen 18 til 24 år med bopæl i Herning Kommune, hvilket svarer til en ledighed blandt de unge på 10,5%. Overvægt af kvindelige ledige Af de ledige er 47% mænd og 53% kvinder, hvorfor der ses en overrepræsentation af kvinder blandt de ledige. Flest på kontanthjælp Samlet set er 64% af de ledige på kontanthjælp og 36% på dagpenge. Flere kommer på dagpenge efterhånden som de bliver ældre og afslutter uddannelse. 6 ud af 10 vurderes klar til job 63% af de unge ledige er placeret i matchgruppe 1 og er dermed vurderet jobklar, 27% er placeret i matchgruppe 2, idet de vurderes indsatsklar og 9% er placeret i matchgruppe 3 og vurderes således midlertidigt passive. De fleste er ledige i kort tid 75% af de unge har været ledig i under et år. Høj ledighed hos ikke-vestlige unge Hos de unge ledige har 88% dansk baggrund, 5% har en anden vestlig baggrund og 7% har en ikke-vestlig baggrund. Blandt de ikke-vestlige unge ligger ledighedsprocenten på 14%. De fleste af de ikke-vestlig ledige kommer fra Afghanistan, Eksjugoslavien og Irak. Mange ledige fra special-/centerklasser eller specialskoler Hos de unge, der gik i en special-/center-klasse eller specialskole i 9. klasse ligger ledighedsprocenten på 20%, hvilket er betydelige højere end hos de unge fra folkeskolernes normalklasser. Over halvdelen af de ledige har ingen ungdomsuddannelse 52% af de ledige ikke har fuldført en uddannelse efter grundskolen. Det er primært de unge i matchgruppe 2 og 3, som enten har afbrudt eller slet ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Stor forskel mellem matchgrupper i brug af psykiatriske behandlinger Unge ledige i matchgruppe 2 og 3 har i langt højere grad modtager psykiatriske behandlinger end gennemsnittet af alle unge. Unge jobklare (match 1) kontanthjælpsmodtagere modtager i højere grad end unge a- dagpengemodtagere psykriatriske behandlinger. De unge er meget forskellige De unge er ikke en homogengruppe. De unge i alle matchgrupper har meget forskellige udfordringer og behov for støtte. Side 3 af 69

5 2. Problemformulering Den finansielle krise har i særlig grad haft indvirkning på ledigheden hos de unge over hele landet. Herning Kommune er en af de kommuner, der har oplevet en relativ stor stigning i ledighedsprocenten blandt de unge. Kommunens beskæftigelsesudvalg har derfor besluttet at sætte fokus på at forbedre indsatsen og vende udviklingen, og har derfor bedt om, at få udarbejdet en analyse af ledigheden blandt de unge under 25 år. Det overordnede ønske er, at finde frem til, hvad vi kan gøre bedre for at nedbringe ungeledigheden i Herning Kommune. For at kunne give et realistisk bud på, hvilke indsatser der kan hjælpe flere unge i job, er det væsentligt først at foretage en dybdegående analyse af målgruppen samt at skabe et overblik over, hvilke indsatser, der iværksættes i dag. Der arbejdes derfor ud fra følgende tre spørgsmål: 1. Hvem er de unge ledige? 2. Hvad gør vi for de unge ledige på nuværende tidspunkt? 3. Hvilke forandringer af vores indsatser kan vi med afsæt i viden fra spørgsmål 1 og 2 foreslå? I analysen sættes der som udgangspunkt fokus på de unge mellem 18 og 24 år, som har bopæl i Herning Kommune på analysetidspunktet. 2.1 Analysespørgsmål For at kvalificere problemformuleringen, har analysegruppen i januar 2013 interviewet en lang række af de forskellige såvel interne og eksterne aktører i Herning, der har en andel i arbejdet med de unge og/eller unge ledige. På baggrund af tilbagemeldingerne i disse interviews er nedenstående forslag til overordnede analysespørgsmål udarbejdet. 1. Hvem er de unge i Herning Kommune? 2. Hvem er de unge ledige? 3. Har vi særlige lokale udfordringer ift. unge ledige? 4. Hvilke udfordringer har de unge ledige? 5. Hvilken uddannelsesbaggrund har de unge ledige? 6. Hvilke tilbud har vi til de unge ledige i dag? 7. Hvilke forandringer af vores indsatser kan vi foreslå? Analysen vil blive udført på baggrund af både kvantitative og kvalitative data. 2.2 Definitioner Ledighed I analysen er ledige opgjort som antallet af unge på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og kontanthjælp omfattet af integrationsloven. Andre sagstyper (f.eks. integrationssag, fleksjob og revalidering) er medtaget i I uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Ledigheden er her opgjort i bruttoledighed, da der ikke skelnes mellem om den unge er i aktivering eller ej. Side 4 af 69

6 Vestlige og ikke-vestlige lande Ifølge Danmarks Statistiks definition, omfatter vestlige lande: Norden og EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelser omfatter de gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF), erhvervsuddannelser (12 indgange og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU)) of den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STX). 2.3 Læsevejledning I selve rapporten vises og beskrives de mest centrale figurer og tabeller. Flere steder henvises der desuden til uddybende materiale i bilagene, som er samlet bagerst i rapporten. Side 5 af 69

7 3. Analyseresultater Som nævnt i problemformuleringen består analysen af en kvantitativ del, som belyser en række demografiske, uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige faktorer omkring unge samt en kvantitativ del bestående af inputs fra forskellige aktører omkring de unge de unge selv. 3.1 Den kvantitative analyse Den kvantitative del omfatter dels en beskrivelse af de unge i Herning Kommune samlet og dels en beskrivelse af de ledige unge i kommunen. Alle kvantitative data er indhentet mellem d. 4. og 7. februar De unge i Herning Kommune Som det første beskrives sammensætningen af alle de unge årige, som på nuværende tidpunkt bor i Herning Kommune. I bilag 1 findes uddybende figurer og tabeller. Det generelle billede af de unge årige med bopæl i Herning Kommune: Udgør 9,4% af kommunens borgere Samlet set er der på nuværende tidspunkt unge mellem 18 og 24 år i Herning Kommune. Dette svarer til 9,4% af den samlede befolkning i kommunen. Figur 3.1 Antal unge i Herning Kommune fordelt på alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Som det ses af figuren ovenfor, er der flest unge herningensere i alderen 18, 19 og 20 år med flest 20- årige hvorefter antallet reduceres årgang for årgang. Dette er også billedet på landsplan (jf. Danmarks Statistik), men dog ikke med så stor reduktion i antallet af årige, som der er i Herning. Ligelig kønsfordeling Af de unge i Herning Kommune er 51% mænd og 49% er kvinder, hvilket svarer til kønsfordelingen på landsplan hos aldersgruppen (jf. Danmarks Statistik). Figur 3.2 Antal unge i Herning Kommune fordelt på køn og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Side 6 af 69

8 Som det fremgår af figur 3.2, er der dog flest kvinder hos de 20-årige (53%), hvorimod der hos de 23- og 24- årige er flest mænd (hhv. 53% og 52%). Færre 22-årige i de mindre byer rundt om Herning Samlet set har 75% af de unge bopæl med postnummer 7400 Herning, hvilket svarer til unge. Herudover bor en del i Vildbjerg (5%), Sunds (4%), Aulum (4%) og Kibæk (4%) og de resterende i de øvrige byer i kommunen (6%) eller i byerne nær kommunegrænsen (2%). Tabel 3.1 Unge i Herning Kommune fordelt på bopæl og alder I alt Aulum 6% 5% 4% 3% 4% 5% 3% 4% Haderup 1% 2% 2% 1% 2% 2% 1% 1% Herning 64% 66% 74% 81% 81% 78% 79% 75% Kibæk 7% 5% 4% 2% 3% 3% 3% 4% Stakroge 1% 0,1% 0,5% 0,2% 1% 0,4% 1% 0,4% Sunds 7% 6% 4% 3% 3% 3% 4% 4% Sdr. Felding 2% 2% 1% 2% 1% 1% 2% 2% Sørvad 2% 3% 2% 1% 1% 1% 1% 2% Vildbjerg 8% 7% 6% 5% 3% 4% 5% 5% Ørnhøj 1% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Byer optil kommunegrænsen 2% 1% 2% 1% 1% 1% 2% 1% Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Som det ses af tabellen, varierer de unges bopæl dog lidt afhængig af alderen. Hos årige er andelen med bopæl i de mindre byer rundt om Herning relativ stor. Andelen af unge med bopæl i Herning er størst hos de 21- og 22-årige, men falder igen hos de årige. I bilag 1 ses opgørelsen i antal. De fleste udenlandske unge er fra østeuropæiske lande Blandt de årige har langt størstedelen godt 85% dansk baggrund. Herudover har 9% en anden vestlig baggrund og 5% har en ikke-vestlig baggrund 1. Ifølge Danmarks Statistik ligger andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk i Herning Kommune under landsgennemsnittet. Figur 3.3 Unge i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Som det ses af figuren, varierer andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk ift. alderen. Hos de 18-årige er der en relativ stor andel af unge med en ikke-vestlig baggrund. Denne gruppe omfatter primært tamiler, afghanere og eks-jugoslavere. Herimod ses der hos de årige ses flere med en anden vestlig 1 Se definition af etnicitet i problemformuleringen Side 7 af 69

9 baggrund, primært fra østeuropæiske land som Litauen, Rumænien og Polen. I bilag X tabel BX.X ses en specificeret fordeling på nationaliteter. Lidt over halvdelen har afsluttet 9. klasse på en folkeskole Af de årige 2 gik godt halvdelen 54% i normaklasse på en folkeskole. Figur 3.4 Unge i Herning Kommune fordelt på grundskoletype i 9. klasse og alder, årige Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Derudover gik en fjerdedel på efterskole, 7% gik på friskole og 5% gik i en special- eller centerklasse eller på en specialskole i 9. klasse. Hos de resterende kendes afgangsskolen ikke - primært fordi den unge er tilflytter fra udlandet og ganske få fordi, de ikke har afsluttet 9. klasse. 82% er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse I alt er 29% af de årige i Herning Kommune i gang med en ungdomsuddannelse, 57% har fuldført en og de resterende 18% er i gang med andre aktiviteter herunder primært arbejde, ledighed, VUC og produktionsskole. Figur 3.5 Unge i Herning Kommune fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar 2013 Af de 29%, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er 55% i gang med en gymnasial uddannelse, 42% med en erhvervsuddannelse og de resterende 3% er i gang med en andre uddannelser, som primært omfatter Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 2 Det har ikke været muligt at foretage en opgørelse på de 23- og 24-årige pga. mangelfuldt datagrundlag. Side 8 af 69

10 Blandt de unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse, har 42% fuldført en almengymnasial uddannelse, 26% har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse og 33% en erhvervsuddannelse. Som det fremgår af figur B X.X i bilag X, skiller Herning Kommune sig lidt ud fra landsgennemsnittet på dette område, idet en større andel af de unge herningensere har fuldført erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser end der ses på landsplan. Dette underbygges af en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelses Erhvervsråd 3, hvor det fremgår, at en relativ stor del af de unge bl.a. i de midtjyske kommuner tager erhvervsuddannelse. Ifølge Danmarks Statistik har 4% af de unge i denne aldersgruppe fuldført en videregående uddannelse, hvilket er identisk med landsgennemsnittet. 15% med uddannelsesafbrud over de sidste 3 år 11% af de unge har haft et afbrud fra ungdomsuddannelse enten omvalg eller frafald over de sidste 3 år og 4% har haft mere end 1 afbrud. Figur 3.6 Unge i Herning Kommune fordelt på uddannelsesafbrud og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase), februar ,5% er ledige Samlet set er 89% af de unge i arbejde, uddannelse eller anden aktivitet, 10,5% er ledige og 0,6% er på sygedagpenge. Figur 3.7 Unge i Herning Kommune fordelt på beskæftigelsesmæssig status og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelsesdatabasen (Workbase), primo februar Uddannelses i Danmark De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 15.april 2013 Side 9 af 69

11 3.1.2 Udviklingen i ledigheden Til underbygning af rapportens indledning, foretages der i det følgende en analyse af udviklingen i ledigheden i Herning Kommune. I det følgende er ledighed defineret som alle modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp uanset afstanden til arbejdsmarkedet, varighed af ledigheden, ligesom både aktive og passive indgår i opgørelsen. Som det første skitseres udviklingen i den generelle ledighed blandt borgere mellem 16 og 66 år i Herning Kommune sammenlignet med ledigheden på landsplan. Figur Udviklingen i ledighedsprocenten for årige i hele landet og i Herning Kommune Kilde: Jobindsats, d Af figur 3.8 ovenfor fremgår det, at den generelle ledighed i Herning Kommune faldt fra 2007 til 2008, men er steget under krisen fra 3,4% i 2008 til 8,7% i En stigning på 5,3%-point, svarende til 160%. Under hele perioden har Herning Kommune ligget mellem 1 og 2 %-point lavere end landsgennemsnittet. I følgende figur ses udviklingen i ledigheden hos de unge fra 18 til og med 24 år. Figur Udviklingen i ledighedsprocenten for unge årige i hele landet og i Herning Kommune Kilde: Jobindsats, d Som det ses af figuren, lå ledigheden blandt de unge i Herning Kommune et godt stykke under landgennemsnittet i 2007, da konjunkturerne var på sit højeste. Under krisen har Herning Kommune dog indhentet landsgennemsnittet og lå endda en smule over i Det bemærkes, at ledighedsprocenten for unge i figur 3.7 er opgjort til 10,5 %, mens den i figur 3.11 er 12%. Årsagen til forskellen i ledighedsprocenter forskellige opgørelsesmetoder. I figur 3.7 vises andel personer på en given dag, mens figur 3.11 viser ledigheden pr. år omregnet til fuldtidspersoner. I følgende figur ses udviklingen i antal unge ledige under 25 år fra januar 2012 til og med marts Side 10 af 69

12 Figur 3.10 Månedsvis udvikling i ledigheden for unge under 25 år i Herning Kommune, Kilde:Jobindsats.dk Som det fremfår af figur 3.10, er ledigheden blandt de unge op til 25 år samlet set steget i perioden. I marts i år var ledigheden næsten 4% højere, end den var i marts 2012 og 15% højere end i marts Ledigheden faldt dog fra marts til november 2012, men er siden da steget måned for måned og er nu på det højeste niveau for perioden De ledige unge i Herning Kommune I det følgende beskrives de unge herningensere, som lige nu er ledige. I bilag X findes uddybende figurer og tabeller. I februar var der i alt 852 ledige i aldersgruppen 18 til 24 år med bopæl i Herning Kommune. Som nævnt i foregående afsnit svarer det til en ledighedsprocent blandt de unge på 10,5%. I figuren nedenfor ses den aldersmæssige fordeling af ledige fra 18 til og med 24 år. Figur 3.11 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Ledigheden er størst hos de ældste i aldersgruppen, med flest ledige 22-årige. Idet antallet af unge i det samlede billede falder i takt med at alderen stiger, ses der en overrepræsentation af ledige på 22, 23 og 24 år, hvor ledighedsprocenten ligger på 15%, 13% og 17% hhv. Overvægt af kvindelige ledige Kønsfordelingen hos de ledige er 47% mænd og 53% kvinder, og der ses derfor en overrepræsentation af kvinder sammenlignet med den samlede gruppe af unge. Figur 3.12 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på køn og alder Side 11 af 69

13 Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Specielt hos de 20- og 24-årige er der stor ulighed i fordelingen, idet de ledige kvinder i denne årgang udgør hhv. 56 og 57%. Hos de 20-årige er der generelt en lille overrepræsentation af kvinder, men hos de 24-årige er der samlet set flere mænd, hvilket gør at ledighedsprocenten hos unge kvinder på 24 år er relativt høj - ca. 20%. Dog ses der en overvægt af mandlige ledige hos de 19- og 22-årige. Flest på kontanthjælp Samlet set er 64% af de ledige på kontanthjælp og 36% på dagpenge. Figur 3.13 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på ydelsestype og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Hos de årige er langt størstedelen 89% på kontanthjælp, men efterhånden som de bliver ældre kommer flere på dagpenge, hvorfor andelen på kontanthjælp hos de årige samlet ligger på 53%. 6 ud af 10 vurderes klar til job Størstedelen af de unge ledige 63% er placeret i matchgruppe 1 og er dermed vurderet jobklar. Herudover er 27% placeret i matchgruppe 2, idet de vurderes indsatsklar og 9% er placeret i matchgruppe 3, hvilket vil sige, at de vurderes midlertidigt passive, og derfor hverken kan arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Figur 3.14 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på ydelsestype og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 I forhold til alderen er antallet af unge i matchgruppe 1 relativt svingende, men dog stigende i takt med at alderen stiger. Derimod er antallet af unge i matchgruppe 2 svagt stigende, men ligger relativ stabil mellem Side 12 af 69

14 28 og 40 uanset, om der er tale om unge på 18 eller 24 år. Antallet af unge i matchgruppe 3 er størst hos de årige. De fleste er ledige i kort tid Knap 60% af de unge har været ledig i under et halvt år. Figur 3.15 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på varighed af nuværende ydelse og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Relativ høj ungeledighed i Stakroge, Haderup og Ørnhøj De ledige fordeler sig geografisk stort set på samme måde som de den samlede gruppe af unge. Tabel 3.2 Unge ledige fordelt på postnummer og alder Antal ledige Ledighedsprocent Aulum 42 12% Haderup 19 16% Herning % Kibæk 28 9% Stakroge 7 21% Sunds 32 9% Sønder Felding 9 7% Sørvad 5 4% Vildbjerg 41 9% Ørnhøj 17 15% Byer optil kommunegrænsen 12 12% I alt ,6% Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Dog ses der lidt flere ledige i byerne Stakroge, Haderup og Ørnhøj, hvor ledighedsprocenterne hhv. er 21%, 16% og 15%, samt byerne nær kommunegrænsen, hvor ledighedsprocenten er 12%. I Herning ligger ledigheden på 11%, hvilket er en smule over den samlede ledighed. Side 13 af 69

15 Høj ledighed hos ikke-vestlige unge Hos de unge ledige har 88% dansk baggrund, 5% har en anden vestlig baggrund og 7% har en ikke-vestlig baggrund. Figur 3.16 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Sammenlignet med den samlede gruppe af unge i Herning Kommune er der således en overrepræsentation af ikke-vestlige unge. Hos denne gruppe ligger ledighedsprocenten på 14%. De unge kommer primært fra lande som er eller har været i krig, såsom Afghanistan, Eksjugoslavien og Irak. Ledighedsprocenten hos de danske unge svarer nogenlunde til den samlede ledighedsprocent for aldersgruppen, hvorimod den hos de unge fra andre vestlige lande er nede på 6%. Mange ledige fra special-/centerklasser eller specialskoler (18-22-årige 4 ) Ledigheden blandt de årige, som gik i normalklasse på en folkeskole i 9. klasse, ligger på ca. 9%, hvilket nogenlunde svarer til ledigheden for denne aldersgruppe. Ledigheden varierer dog afhængig af afgangsskole, hvor ledigheden er højest hos afgangselever fra Haderup Skole, Vestervangskolen og Kølkær Skole. Antal unge i alt Figur 3.17 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder (18-22-årige) Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar Det har ikke været muligt at foretage en opgørelse på de 23- og 24-årige pga. mangelfuldt datagrundlag. Side 14 af 69

16 Ledigheden blandt unge fra friskoler ligger på knap 10%. Det er specielt hos afgangselever, hvor fri- og privatskolen ikke er oplyst, at ledigheden ligger højt, men også hos afgangselever fra Tjørring Kristne Friskole og Studsgård Friskole, hvor ledighedsprocenten ligger på hhv. 29% og 19%. Hos unge fra efterskoler herunder også specialefterskoler ligger ledigheden på godt 7%. Desuden har vi en gruppe af unge, hvor afgangsskolen er ukendt. Størstedelen af disse er udenlandske tilflyttere, som ikke gået på en dansk skole i 9. klasse. Som det fremgår af figur 3.17 er ledighedsprocenten lav for de unge fra andre vestlige lande (4%), men derimod relativ høj hos de unge, som kommer fra ikkevestlige lande og ikke har afsluttet grundskolen her (29%). For en lille del af de danske unge kendes afgangsskolen heller ikke. Heriblandt er dem, som ikke har afsluttet 9. klasse på ordinær vis. Hos de unge, der gik i en special-/center-klasse eller specialskole i 9. klasse er ledighedsprocenten helt oppe på 20%. Som det fremgår af følgende figur, er ledigheden størst blandt afgangselever fra specialklasser med en ledighed på 24% Figur 3.18 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Ledigheden blandt unge fra centerklasser ligger på 15% og hos unge fra specialskoler herunder ungdomsskoler og interne skoler på specialpædagogiske opholdssteder ligger andelen af ledige på 21%. Over halvdelen af de ledige har ingen ungdomsuddannelse 48% af de unge ledige har fuldført enten en gymnasial eller en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, hvilket betyder, at hele 52% af de ledige ikke har fuldført en uddannelse efter grundskolen. Figur 3.19 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Som det fremgår af figuren nedenfor ses en tydelig forskel i uddannelsesniveauet på de forskellige ydelsestyper og matchgrupper. Figur 3.20 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på etnicitet og matchgruppe Side 15 af 69

17 Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Af de unge forsikrede ledige har 93% som minimum fuldført en ungdomsuddannelse og af matchgruppe 1 de jobklare ledige har 68% fuldført en ungdomsuddannelse. Derimod er tallet 13% hos matchgruppe 2 de indsatsklare ledige og 16% hos matchgruppe 3 de midlertidigt passive ledige. Høj ledighed blandt unge, med flere afbrudte uddannelser 25% af de unge ledige har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser over de seneste 3 år. Afbrud omfatter både tilfælde, hvor den unge er droppet ud af uddannelsen uden at gå i gang med en ny og omvalg, hvor den unge skifter til en anden uddannelse. Figur 3.21 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på uddannelsesafbrud der seneste 3 år og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase, februar 2013 Sammenlignet med den samlede gruppe af unge i Herning Kommune er ledigheden lidt højere hos de, som har afbrudt en ungdomsuddannelse (15%) og betydeligt højere hos de, som har afbrudt flere ungdomsuddannelser (28%). Stor forskel mellem matchgrupper i brug af psykiatriske behandlinger Som det ses af følgende figur, er der en markant forskel på besøg i psykiatriske behandlinger matchgrupperne imellem. Figur 3.22 Unge ledige i Herning Kommune fordelt på antal besøg i psykiatrien i , ydelsestype og matchgruppe Side 16 af 69

18 Kilde: Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS), februar 2013 De unge dagpengemodtagere har i alt besøgt psykiatrien 73 gange i løbet af de sidste 6 år, hvilket svarer til et gennemsnitligt antal besøg pr. person på 0,2. De typiske diagnoser for denne gruppe er ADHD og depression. Hos de unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er det samlede antal besøg 186 og gennemsnittet pr. person er 0,8, hvilket næsten 4 gange så højt som hos dagpengemodtagerne. Størstedelen af besøgene for denne matchgruppe omfatter ADHD, depressioner af forskellige grader og psykiske overbelastningsreaktioner. De unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 har i alt haft besøg i psykiatrien over de 6 år, hvilket svarer til 6,7 besøg pr. person i gennemsnit. Størstedelen af besøgene omhandler ADHD, skizofreni, depressioner af forskellige grader, aspergers syndrom og emotionelt ustabil personlighedsstruktur (også kaldet Borderline personlighedsforstyrrelse). De unge, som er placeret i matchgruppe 3, har samlet set haft besøg over perioden, men da antallet af unge i denne matchgruppe er relativt lav, svarer det til et gennemsnit på 17,6 besøg pr. person. Diagnoserne med flest besøg omfatter for denne gruppe primært hallucinationer bl.a. i form af skizofreni og ikkeorganiske psykoser, depressioner af forskellige grader, spiseforstyrrelser og ADHD. Til sammenligning har den samlede gruppe af unge herningensere fra 18 til og med 24 å i gennemsnit besøgt psykiatrien 1,2 gange mellem 2007 og 12. Side 17 af 69

19 3.2 Den kvalitative analyse For at opnå et indblik i, hvordan aktørerne omkring de unge oplevelse de udfordringer, de unge kommer med i forhold til at komme i arbejde og evt. i uddannelse, er der gennemført interviews med følgende analysegrupper: Analysegruppe 1: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 1 med medarbejdere fra Kompetencecenteret, En indgang, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionsskolen Analysegruppe 2: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 1 med Anden aktør: JobVision, AS3- Center Herning og Ramsdal samt HK A-kasse Analysegruppe 3: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 2 med Projektenheden, CEB Ungeindsats, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionsskolen Analysegruppe 4: Fokusgruppeinterview omkring unge i matchgruppe 3 med Sociale ydelser og Integration og Ungdommens Uddannelsesvejledning Analysegruppe 5: Fokusgruppeinterview omkring ungdomsuddannelser med medarbejdere fra Herningsholm Erhvervsskole, Social- og sundhedsskolen, Herning HF og VUC samt Ungdommens Uddannelsesvejledning Analysegruppe 6: Fokusgruppeinterviews og personlige interviews med unge i matchgruppe 1 og 2 Det er vigtigt at have for øje, at det er aktørernes oplevelser, der tilkendegives og udsagnene er derfor ikke statistik og faktuelt underbygget. De unge er meget forskellige! En gennemgående pointe for alle de gennemførte interviews er, at de unge ikke er en homogen gruppe, men derimod er de meget forskellige mht. de udfordringer, der gør det vanskeligt for dem, at komme i arbejde eller uddannelse. I det følgende listes hovedpointerne fra de forskellige fokusgruppeinterviews. I bilag X-Y findes mere detaljerede sammenskrivninger af resultaterne Udsagn om ledige unge i matchgruppe 1 En vigtig pointe fra interviewene omkring de unge i matchgruppe 1 (analysegruppe 1 og 2) er, at langt de fleste jobklare unge er topmotiverede og vil rigtigt gerne have et arbejde. Derudover blev der identificeret følgende undertyper af unge i matchgruppe 1: - Nyuddannede unge uden erfaring - Unge med afsluttet grundforløb, som mangler en læreplads - Uafklarede unge o Uddannelsesmæssigt o Karrieremæssigt - Unge med psykiske og sociale vanskeligheder o Misbrug o Depression o Ensomhed o Manglende selvtillid o Diagnoser Side 18 af 69

20 - Unge med private og/eller økonomiske problemer - Fagligt svage unge (f.eks. ordblindhed) - Curlingbørn o Er ikke vant til at begå sig selvstændigt o Er ikke vant til, at der bliver stillet krav til dem o Er vant til at være i centrum Udsagn om ledige unge i matchgruppe 2 Under interviewet omkring unge i matchgruppe 2 blev der identificeret følgende undertyper: - Unge med psykiske lidelser o Depression o Angst o Spiseforstyrrelser - Unge med udviklingsforstyrrelser o ADHD o Aspergers syndrom - Unge med psykosociale problemer fra ressourcesvage hjem - Unge med lavt selvværd/manglende selvtillid - Fagligt svage unge (f.eks. ordblindhed) - Unge med store økonomiske problemer - Ensomme unge Aktørernes indtryk er, at disse udfordringer har den konsekvens, at mange ikke magter, at gå i gang med en ungdomsuddannelse Udsagn om ledige unge i matchgruppe 3 Omkring matchgruppe 3 blev der identificeret følgende undertyper af unge: Unge fra ressourcesvage hjem o Omsorgssvigtede o Mangler struktur og støtte o Har ikke den grundlæggende baggage med sig o Har ofte været kendt i systemet siden de var små Unge med misbrug (alkohol, stoffer og/eller medicin) Unge med dobbelt-diagnoser (psykisk sygdom og misbrug) Fagliget svage unge har ofte ikke fuldført grundskolen Unge uden netværk Unge med kaos i livet Mangler arbejdsidentitet, da forældrene oftest ikke har haft arbejde Umiddelbart er indtrykket, at de unge i matchgruppe 3 har det til fælles, at de har meget komplekse problemstillinger og at de ikke får den støtte fra hjemmet eller andre, som kan hjælpe dem igennem de udfordringer, de står med Udsagn fra ungdomsuddannelser Undertyper af unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse: - Mangler mål og ambitioner - Sociale problemer Side 19 af 69

21 - Psykiske diagnoser (f.eks. ADHD) - Misbrug - Uafklarethed o Mangler indsigt i det valgte fagområde o Mangler indsigt i jobbet efter endt grundforløb - Umodenhed - Faglige svagheder - Mangel på lære-/praktikpladser - Stort spring i kultur og normer fra grundskole til ungdomsuddannelse Udsagn fra unge ledige Udover at tale med de forskellige aktører, som har kontakt med de unge, har vi også haft fokus på at tale med de unge selv om deres udfordringer og oplevelser som ledig. Vi har gennemføret interviews med unge i matchgruppe 1 og 2. Unge i matchgruppe 1 I forbindelse med vores idé-workshop d interviewede vi 2 unge piger fra matchgruppe 1. Den ene af dem er 24 år og har været på dagpenge i godt et år, og den anden er 19 år og har været på kontanthjælp i knap et år. I det følgende er hovedkonklusionerne fra interviewet samlet og i bilag X findes et længere referat af interviewet. Personlige erfaringer fra unge i matchgruppe 1: De unge oplever, at nogle dage er mere meningsfyldte end andre. Det, som gør hverdagen meningsfyldt er, hvis der en form for aktivitet, så der sker noget. Som nyledige har de unge svært ved at navigere i systemet. Det er svært at finde ud af, hvilke muligheder man har for jobsøgning og aktivering. Jeg synes, at jeg gør det rigtige i forhold til at søge job, men jeg finder bare ikke et Er det mig, der er noget galt med? De oplever det at blive ledig og komme ind i systemet som meget forvirrende. De føler, at der er meget usikkerhed forbundet med at være ledig og føler sig meget sårbare. Desuden møder de unge mange fordomme fra deres omverden om det at være ledig og de fleste tror, at man ikke laver noget og bare ligge på sofaen. De oplever det som ydmygende at gå ind på Jobcenteret. Det er blive ledig kan derfor være meget psykisk hårdt for de unge og at det påvirker dem negativt at være uden job. Jo længere tid man er ledig, jo mere falmer energien, fordi forventningerne forsvinder. De unge mener, at det 100% er deres eget ansvar at få et job, men vil gerne at jobjagten sker gennem et samarbejde mellem den unge, systemet og evt. den unges a-kassen Der er en udfordring i forhold til den unges identitetsskabelse forbundet med at være ledig. De unge føler, at de mangler identitet. Når man er ovre ungdomsfasen med skole og uddannelse, er det ens job, der er med til at definere ens personlighed. De unge lægger stor vægt på relationer og netværk, idet de er vigtige ift. at holde modet og selvværdet oppe. Det er også vigtig at have et netværk af unge, som er i samme situation som en selv, som kan bruges til sparring og udveksling af idéer hjælpe med følelsen af, at jeg ikke er den eneste. Desuden er der også brug for personlig, professionel sparring omkring det at være ledig, jobsøgning, aktivering og lignende. 5 Se mere i afsnit 5 omkring den fremtidige indsats Side 20 af 69

22 Det opleves, at man som ung i mødet med systemmet bliver behandlet som en sag / et nummer i rækken, og man føler ikke, at man bliver taget seriøst. Når man kommer ind på Jobcenteret er man lidt sårbar, og så er det ikke optimalt, at skulle fortælle sin historie gang på gang der er ikke meget tid til at snakke om det videre forløb, fordi historikken ikke bliver gemt. De oplever, at det for dem er vigtigt at have en person, man let kan komme i kontakt med ligesom der er i REM 6. Om deres drømme siger de to unge; Da jeg var færdig med min uddannelse havde jeg en stor drøm, men nu er jeg begyndt at se på alternativer Jeg kan ikke nå mit drømmejob lige nu, men når den nok engang Unge i matchgruppe 2 Under udarbejdelse Peronlige erfaringer fra unge i matchgruppe 2: Unge, som har været ledige Under udarbejdelse. Matchgruppe 1 Unge, som har været i REM Matchgruppe 2 Unge, som er ommatchet fra 2 til Erfaringer fra øvrige analyser på området Under udarbejdelse 6 Projekt med håndholdt indsats for unge i matchgruppe 1, som har været ledig i mere end 40 uger Side 21 af 69

23 4. Den nuværende indsats I det følgende beskrives den nuværende indsats for unge ledige. Ligeledes præsenteresde udsagn om den nuværende indsats, der er fremkommet i fokusgruppeinterviewene. Endelig gives en kort opsamling fra andre analyser på området. 4.1 Beskrivelse af nuværende indsats Det er Ny Ledigeindsats, der ligger til grund for indsatserne for de 3 matchgrupper. Målet er hurtigst og bedst i job eller uddannelse og nøgleordene er sammenhængende indsats, brugerinddragelse, værdiskabende indsats og mening for medarbejderne Matchgruppe 1: Jobklare Når den unge tilmelder sig til jobcentret første gang er der en periode på 4 uger med hjælp til selvhjælp, hvor den unge selv har mulighed for at løse ledighedsudfordringen herunder benytte frivillige tilbud i jobcentret. Efter 4 uger er der en individuel samtale i Kompetencecentret, hvor der tages stilling til uddannelsespålæg for unge uden uddannelse. Der gives tilbud om jobsøgningsforløb i Kompetencecentret. Der er mulighed for virksomhedspraktik, job med løntilskud og opkvalificerende kurser/uddannelse Matchgruppe 2. Indsatsklare Når den unge tilmelder sig på Jobcentret bliver vedkommende matchet. Der er mulighed for at tale med en økonomimedarbejder og indgive ansøgning om kontanthjælp, således at berettigelse til kontanthjælp er afklaret indenfor 3 dage. Herefter visiteres den unge til Projektenheden og indgår i Transit. Der tages stilling til uddannelsespålæg og den unge får en kontaktperson. Herefter laves en individuel plan for det videre forløb. Det kan være job med løntilskud, virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering. Side 22 af 69

24 Matchgruppe 3: Midlertidigt passive Unge bliver matchet 3, når det vurderes at de ikke kan indgå i en beskæftigelsesrettet indsats indenfor 3 måneder. Den unge indgår i et samtaleforløb med fokus på min plan evt i kombination med en behandlingsmæssig indsats. Når den unge bliver indsatsklar dvs. kan indgå i et beskæftigelsesrettet indsats omvisiteres den unge til match Vurdering af den nuværende indsats Hvad virker i den nuværende indsats og hvad virker ikke? Dette belyses i det følgende via udsagn fra fokusgruppeinterviewene og ved opsamling af viden fra andre analyser. Side 23 af 69

25 4.2.1 Udsagn fra fokusgruppeinterviews Under fokusgruppeinterviewene med aktørerne omkring de unge blev den nuværende indsats vurderet. I det følgende opsummeres deltagernes udsagn: Tilbud, der virker godt Matchgruppe 1 Hos matchgruppe 1 erne vurderes virksomhedspraktik og job med løntilskud specielt i private virksomheder at have en god effekt, idet disse tilbud giver den unge erfaring, arbejdsidentitet og samtidigt udvikler den unges netværk. Specielt hos kontanthjælpsmodtagerne et det gode redskaber til at lære, at være på en arbejdsplads. Matchgruppe 2 I forhold til de unge i matchgruppe 2 fungerer CEBs individuelt håndholdte indsats og Projektenhedens sociale mentorer støttet af AMS-midler godt. Matchgruppe 3 For de unge i matchgruppe 3 er det den håndholdte indsat på CEB Ungeindsats, Minihøjskolen, Brande højskole og det som tidligere hed Genvej i gamle dage, der vurderes at være til størst gavn for de unge. Udfordringer ift. den nuværende indsats Matchgruppe 1 I forbindelse med de unge i matchgruppe 1 er en af udfordringerne, at der nogle gange går alt for langt tid, før den unge hører fra jobcenteret nogle er efter 3 måneders ledighed ikke blevet kontaktet af jobcentret. En anden udfordringer er at sørge for, at de unge møder andre i den samme situation og med de samme behov som dem selv, og derfor ikke bliver sat sammen med nogle, der er på vej på efterløn. Der ses fastholdelsesproblematik ved brugen af løntilskud i det offentlige ikke altid hjælper ( fx en der i et år har arbejdet i løntilskud i en børnehave uden at være pædagogisk uddannet). Bedre erfaring med privat løntilskud til de forsikrede Mange virksomheder bruger desværre løntilskud som gratis arbejdskraft og bliver derfor nogle steder maksimalt brugt i 3 måneder på samme virksomhed Matchgruppe 2 - Mangel på behandlingstilbud ligger i andet regi derfor til stadighed har udfordringer. De unge har ikke selv råd til at betale psykologbistand - CEBs indsats kolliderer i forhold til manglende udredning - Kender ikke til hinandens tilbud mere viden om hvad andre kan - skal blive bedre til at bruge hinanden Matchgruppe 3 - Lovgivning mellem aktivlov og BSK kolliderer - For meget bureaukrati og administration - Behov for tilbud efter Servicelovs 85 - Mangler rummelighed i tilbuddene - Overgangsproblematikker Stort spring fra at BOF til SYI - Behov for mere tid til den enkelt unge håndholdt indsats Side 24 af 69

26 4.2.2 Erfaringer fra øvrige analyser Marselisborg Praksisvidenscenter har i oktober december 2010 gennemført en vidensopsamling af 48 publikationer fra årene 2002 til 2010 i rapporten Hvad virker i indsatsen for unge ledige under 30 år? anbefalinger til indsatsen. Nedenstående er en række tværgående anbefalinger til ungeindsatsen: Mentorordninger - støtte til at tackle særlige udfordringer Fokus på uddannelse og beskæftigelse hold fast i, at målet er uddannelse og job, fokus på muligheder Praktik - redskab til afklaring afprøvning, virksomhedsnetværk og - centre Sammenhængende indsats i jobcentret plan udarbejdes i et koordineret samarbejde Mål og delmål i uddannelses- eller jobplan definer sammen med den unge, delmål gør vejen mod målet mere overskuelig, SMART mål, krav om progressionsmål Tværfagligt koordineret samarbejde reducere ventetid, overlevere viden, forudsætninger for virksomme parallel - indsatser Overdragelse af viden når den unge fylder 18 år Håndholdt indsats forløbskoordinator Tidlig og hurtig indsats forebygge ledighedsidentitet, styrke motivation og tillid, afstem varighed Desuden beskrives anbefalinger til 9 forskellige kategorier af ungegrupper, som tilsammen dækker hele spektret af ledige unge Endvidere peget på målgruppespecifikke indsatser. Det drejer sig om: 1. Unge med psykiske lidelser målgruppespecifikke indsatser o Varighed på forløb afstemmes ved opstart o Kombinations- og parallelforløb o Tilbud om fleksible indtag med varierende timetal og fleksibelt sammensætning af indhold 2. Socialt udsatte unge- målgruppespecifikke indsatser o Tæt kontakt o Hyppige tilbagemeldinger 3. Unge der falder fra eller zapper - målgruppespecifikke indsatser o Henvisning til UU omgående ved frafald o Evt. kombinations- og parallelforløb 4. Fagligt svage unge - målgruppespecifikke indsatser o Vejledning om brug af job- og uddannelsespakker 5. Unge med mangelfuldt uddannelsesperspektiv - målgruppespecifikke indsatser o Varighed på forløb afstemmes ved opstart o Krav om at de unge selv afsøger uddannelsesmuligheder o Evt. uddannelsespålæg Side 25 af 69

27 6. Unge med adfærdsproblemer - målgruppespecifikke indsatser o Individuelt tilbud o Kombinations- og parallelforløb o Evt. overdragelsesmøder med Børn og Ungeforvaltnking o Personlige og sociale kompetencer tænkes ind ved match med uddannelse eller virksomhed 7. Unge mødre - målgruppespecifikke indsatser o Kombinations og parallelforløb o Forløbskoordinator o Brug af revalidering 8. Unge med misbrugsproblemer - målgruppespecifikke indsatser o Parathed til at løse praktiske problemer o Længerevarende kombinations- og parallelforløb o Tilbud med fleksible indtag, varierende timetal og fleksibelt sammensat o Vejledning uden for normal åbningstid 9. Kriminalitetstruede unge - målgruppespecifikke indsatser o Længerevarende kombinations- og parallelforløb o Minimum af ventetid mellem indsatser o Hjælp til at udfylde ansøgninger/formularer 5. Ideer til den fremtidige indsats 5.1 Udsagn fra fokusgruppeinterviews På fokusgruppemøderne blev der desuden indhentet idéer til, hvilke indsatser der mangler for at dække de unges behov og hvad der står i vejen for at idéerne vil kunne realiseres. I det følgende findes en opsummering af deltagernes udsagn: Forslag til tilbud Matchgruppe 1: Håndholdt indsats, f.eks. i form af mentorer o En at tale med o Brug for at blive fulgt til dørs ifm. job, uddannelser eller lign. Straks-aktivering Hyppigere samtaler Karriereafklaring med snusepraktikker Ser nyttejobs som et middel til at de unge, kan lære arbejdspladskultur at begå sig på en arbejdsplads En udfordring er manglen på en helhedsorienteret indsats mange kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 har brug for andet end en virksomhedspraktik Mere vejledning omkring studie- og efterfølgende karrieremuligheder Side 26 af 69

28 Information fra uddannelserne til a-kasserne om de uddannelser, hvor de mangler studerende Mere samarbejde med uddannelsessteder og evt. erhvervsråd Indsats til de unge, der ikke selv kan klare sig, og så i stedet mindske fokus på de unge, der selv kan klare sig Matchgruppe 2: - Behov for social mentor til de fleste - Er nogenlunde dækket ind på PRJ måske kunne unge gøres klar til uddannelse - Tilbud hvor borger kan få hjælp til sociale udfordringer mv., som hindrer tilknytning til uddannelse eller job - Unge, der dropper ud af uddannelse vigtigt, at komme i kontakt med dem på uddannelsen forebyggelse - Forventning og relation er vigtigt må ikke være legalt at være passiv skal altid stilles krav om framøde eller framelding. - Helhedsorienteret indsats Matchgruppe 3: - Præ-unge-tilbud inden CEB - Håndholdt indsats - Følger de unges motivation - Behov for billige boliger - Nemmere adgang til servicelovstilbud - Nemmere adgang til minihøjskolen og andre tilbud - Kortere ventetider - Ressourcer - Tilbud der er rummelige - Tættere opfølgning - Adgang til psykologbistand 5.2 Forslag fra workshop Den 4. april 2013 blev der afholdt en workshop med det formål at give input til nye indsatser /aktiviteter. I workhoppen deltog repræsentanter fra CEB, Projektenheden, Herning Kommune som arbejdsgiver, faglige organisationer, Herningsholm Erhvervskole, Produktionsskolen, UU og boligsociale helhedsplaner. Mødedeltagerne bidrog med stort engagement til udvikling af nye indsatser/aktiviteter indenfor nedenstående områder: 1. Første møde 2. Kommunikation 3. Brugerinddragelse 4. Borgerinvolvering/krav til borger 5. Jobskabelse til unge 6. Valg af jobs/uddannelse 7. Netværk 8. Mentor 9. Fast kontaktperson 10. Håndholdt indsats 11. Helhedsorienteret ungeindsats. Side 27 af 69

29 I bilag 6 er gengivet den bearbejdning af ideerne, der blev udarbejdet på workshop dagen. Der arbejdes efterfølgende videre med ideerne under de 11 temaer. Dette arbejde er i skrivende stund i gang. Side 28 af 69

30 Bilag Bilag 1 Unge i Herning Kommune Alder og køn Figur B1.1 Antal unge fordelt på alder og køn Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Bopæl Figur B1.2 Antal unge fordelt på bopæls postnummer og alder I alt Aulum Haderup Herning Kibæk Sunds Sønder Felding Sørvad Vildbjerg Ørnhøj Øvrige I alt Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Etnicitet Figur B1.3 Antal unge fordelt på etnicitet og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Side 29 af 69

31 Tabel BX.X Antal unge fordelt på nationalitet Antal unge Antal unge Anden vestlig 760 Dansk Australien 1 Bulgarien 41 Estland 46 Ikke-vestlig 423 Finland 4 Afghanistan 55 Frankrig 9 Afrika 40 Færøerne 1 Anden asiatisk 54 Grækenland 6 Arabisk 21 Grønland 4 Armenien 1 Holland 63 Eksjugoslavien 60 Island 12 Hviderusland 1 Italien 11 Irak 30 Letland 48 Iran 4 Liechtenstein 1 Mexico 1 Litauen 146 Rusland 12 Nordamerika 8 Statsløs 3 Norge 34 Sydamerika 5 Polen 100 Syrien 3 Portugal 7 Tamil 37 Rumænien 109 Tyrkiet 60 Slovakiet 7 Ukraine 36 Spanien 4 Storbritannien 15 Sverige 8 Tjekkiske Republik 8 Tyskland 40 Ungarn 13 Vesteuropa 8 Østrig 6 Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Grundskoleuddannelse Figur B1.4 Antal unge fordelt på etnicitet og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) NB: På grund af manglefuldt datagrundlag har det ikke være muligt at foretage en opgørelse for de 23- og 24-årige. Side 30 af 69

32 Uddannelsesmæssig status Figur B1.5 Antal unge fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Figur B1.6 Unge i gang med ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Figur B1.7 Antal unge i gang med ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Figur B1.7 Unge med fuldført ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsestype hhv. for hele landet og for Herning Kommune Side 31 af 69

33 Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU3: årige, 2012) Figur B1.8 Unge fordelt på højeste fuldførte uddannelse hhv. for hele landet og for Herning Kommune Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU3: årige, 2012) Afbrud fra ungdomsuddannelser Figur B1.9 Antal unge fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Side 32 af 69

34 Beskæftigelsesmæssig status Figur B1.10 Antal unge fordelt på uddannelsesmæssig status og alder Kilde: UV-vej (UU s persondatabase) Side 33 af 69

35 Bilag 2 Ledige unge i Herning Kommune Alder og køn Figur B2.1 Antal ledige fordelt på alder og køn I alt Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B2.2 Ledighedsprocent fordelt på alder og køn Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Ydelsestype Figur B2.3 Antal ledige fordelt på ydelsestype og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 34 af 69

36 Matchgruppe Figur B2.4 Antal ledige fordelt på matchgruppe og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Varighed Figur B2.5 Antal ledige fordelt på varighed af nuværende ydelse og alder Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Bopæl Tabel B2.1 Ledige fordelt på postnummer og alder I alt Aulum 5% 4% 5% 5% 5% 6% 5% 5% Haderup 3% 4% 3% 3% 2% 0% 1% 2% Herning 71% 69% 68% 77% 80% 80% 75% 75% Kibæk 5% 3% 5% 2% 3% 2% 4% 3% Stakroge 2% 1% 2% 0% 1% 0% 1% 1% Sunds 3% 7% 3% 3% 2% 4% 4% 4% Sønder Felding 0% 1% 0% 0% 1% 2% 2% 1% Sørvad 3% 0% 0% 0% 1% 0% 1% 1% Vildbjerg 8% 5% 6% 8% 2% 3% 4% 5% Ørnhøj 0% 4% 3% 1% 2% 2% 2% 2% Byer optil kommunegrænsen 0% 0% 6% 1% 0% 2% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Tabel B2.2 Antal ledige fordelt på postnummer og alder I alt Aulum Side 35 af 69

37 Haderup Herning Kibæk Stakroge Sunds Sønder Felding Sørvad Vildbjerg Ørnhøj Byer optil kommunegrænsen I alt Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B2.6 Ledighedsprocent fordelt på postnummer Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Etnicitet Figur B2.7 Ledige fordelt på alder og etnicitet Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B2.8 Ledighedsprocent fordelt på alder og etnicitet Side 36 af 69

38 Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Grundskoleuddannelse På grund af manglefuldt datagrundlag har det ikke være muligt at foretage en opgørelse for de 23- og 24- årige. Figur B2.9 - Ledige årige fordelt på alder og grundskoletype i 9. klasse Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 37 af 69

39 Figur B Antal årige unge i alt og ledige fordelt på grundskoletype i 9. klasse Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Figur B Antal årige unge i alt og ledige fordelt på grundskoletype i 9. klasse, special-/ centerklasser eller specialskole Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Ungdomsuddannelse Figur B2.12 Ledige fordelt på alder og uddannelsesmæssig status Kilde: Samkørsel af UU s persondatabase (UV-vej) og beskæftigelses-fagsystemet Workbase Side 38 af 69