Selvfremstilling i Offentligheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvfremstilling i Offentligheden"

Transkript

1 Selvfremstilling i Offentligheden -En undersøgelse af implikationer ved Facebook som arena for den offentlige debat.!!!!!!!!!!!!håkon Lervåg(HL), Simon Bojesen(SBB) & Mikkel A. Kongstad Hansen(MAKH) IVA 2012 Antal ord: ca HL: ca SBB: ca MAKH: ca. 4700

2 Indholdsfortegnelse S.1 Abstract S.1 Indledning S.3 Problemformulering S.3 Metode 1 (dataindsamling og behandling) S.5 Metode 2 (teoretisk rammesætning) S.6 Værd at vide om Facebook S.7 Teori S.7 Borgerlig Offentlighed S.10 Kommunikative lovmæssigheder S.12 Deliberativt demokrati S.14 Kommercialisering af offentligheden S.15 Globalisering/Fragmentering S.19 Internettet som flow af informationer S.20 Internettets demokratiserende potentialer S.22 Filteret forsvinder: En profession udfordres S.24 Journalistik som proces S.26 Public, not for the public S.27 Konvergens S.29 I algoritmernes vold S.31 Du er hvem du interagerer med S.32 Serendipitet S.34 En offentlighed efter dit ønske

3 S.35 Ved du hvem Facebook egentlig tror du er? S.37 Når koder strukturerer menneskers rum S.38 Her kommer algoritmerne S.39 Your Network is Watching You S.41 Præsentation og analyse af væsentlige resultater fra spørgeskemaet S.42 Om dig S.42 Generel Facebookbrug S.46 Mediebrug og nyhedskilder S.52 Abonnementer og deling på Facebook S.55 Facebookbrug i forbindelse med folketingsvalget 2011 S.57 Præsentation og analyse af væsentlige resultater fra interviews S.58 Med eller uden filter S.59 "Synes godt om" og om igen S.60 Mod strømmen S.61 Netværksdebatter S.63 Diskussion S.64 Det professionelle filter S.66 Det selvforvaltede filter S.67 Netværksfilteret S.69 Facebooktinget S.73 Konkusion S.74 Referencer S.75 Supplerende litteratur og links!

4 ...Abstractnn n.nn n This BA examines user behavior and news sharing on Facebook by analyzing the results of an online survey with 205 respondents and an additional individual conducted interview with 13 different people. It identifies 3 unique filters (the professional media filter, the self curated filter & the network filter) that influence how people interact with and perceive their network and news feeds. Finally it discusses these implications on communication in Facebook communities and how they might influence the (online) public sphere....indledningnn n.nn. n Et pluralistisk samfunds største udfordring er ikke at udgrænse mennesker, man er uenige med, uanset hvor langt ude, de er. Det er at holde alle fast på en fælles virkelighed. Det er det mest modererende, der findes (Martin Krasnik) 1 fælles Den 22. Juli, 2011 dræber norske Anders Breivik 77 mennesker i en grusom terrorhandling. Det ryster ikke bare det norske folk, han angriber, men hele verdenssamfundet. I disse dage udspiller retssagen mod Anders Breivik sig, og i den forbindelse får han fuld mulighed for at fremlægge hvordan han ser diskursen for sit eget forskruede verdensbillede. Denne slags forskruede verdensbilleder bliver af mange beskrevet som et kritisk vigtigt samfundsproblem, da det er sager som denne, der dybest set er med til at understrege, hvordan der i den store samlede offentlighed er plads til at skabe billeder af verden, der langt fra stemmer overens med den brede befolknings verdensbillede.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! "!

5 Selvom Internettet af stort set alle er blevet hyldet for sine demokratiserende potentialer pga. dets lige adgang til informationer, er der i stigende grad begyndt at komme fokus på hvordan det desværre også besidder nogle af de stik modsatte kvaliteter. Lige adgang til al information betyder imidlertid at enhver frit kan sammensætte en virkelighed, der stemmer overens med det perciperede, og dermed skabe sit eget lille ekkokammer. Ansporet af en galnings grusomme handlinger og den efterfølgende debat omkring potentielle ekkokamre i hvad der ellers opfattes som et åbent samfund, finder vi det interessant at zoome længere ind på selve Internetadfærden ifm. informations og nyhedshåndtering, for dog i en væsentlig mindre målestok at se på hvordan man overhovedet kan tillade sig at tale om ekkokamre i forbindelse med dét Internet, som ellers var ment til at skabe mere demokrati. Facebook bliver af mange efterhånden betegnet som et Internet i Internettet pga. dets enorme udbredelse og anvendelse som informations og kommunikationsværktøj. Fordi folk kan dele indhold og kommunikere frit igennem Facebook, mener tjenesten selv, at den er med til at skabe større gennemsigtighed og bringe folk tættere sammen. Med Facebooks indtog på Internettet er dette gået fra at være et postkontor, hvor informationer flyder frit rundt, til at blive et personaliseret rum, hvorigennem den enkelte agerer en arena. Derfor finder vi det interessant at undersøge denne arena, hvorigennem den enkelte agerer i selvskabte netværk. Ikke for at finde en ny Anders Breivik, men for at forsøge at vurdere i hvilken grad denne slags personalisering af Internettet kan bidrage til skabe fragmentering(er) af offentligheden?!.!

6 Problemformuleringn n.... fælles Med udgangspunkt i ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: I hvilken grad kan der hos Facebookbrugere identificeres en filterboble i forbindelse med brugeres nyhedsforbrug og formidling? Herunder: Hvilke udfordringer skaber personalisering af nyhedsforbrug på Facebook? Hvordan kan personlig fremstilling på Facebook påvirke den offentlige debat? Metode 1 (dataindsamling og behandling)n,.n fælles For at kunne besvare vores problemstilling, har vi valgt at anvende den kvantitative metode i form af et spørgeskema (Madsen & Grønbæk i Fuglsang m.fl. E-surveys, s ) og supplere denne med den kvalitative metode i form af en række mailinterviews. Vi har valgt at anvende den elektroniske spørgeskema-undersøgelse (Bilag 1 Om nyheds og Facebookvaner ), fordi denne er særligt brugbar for at kunne betegne nogle generelle træk indenfor en stor målgruppe. Et spørgeskema er som undersøgelsesredskab forholdsvist omkostningsfrit, og derudover gør denne det muligt, at få en tilpas stor mængde data. For at nå ud til en så stor mængde potentielle respondenter som muligt, valgte vi at dele vores spørgeskema i vores egne Facebooknetværk, hvilket gav os en mulighed for at nå ud til sammenlagt 879 respondenter. Derudover bad vi vores egne netværk om, at dele dem videre i deres respektive netværk, hvortil vi har registreret 4 videredelinger, hvilket har givet os ved sammenregning! <!

7 af de videredelendes respektive netværk en potentiel mængde af 1760 respondenter. Altså giver egne netværk + andres netværk en sammenlagt potentiel masse af respondenter fra Facebook på Derudover er spørgeskemaet blevet delt på Simons (38 followers) og Mikkels (425 followers) Twitter, hvortil vi har registreret 7 retweets ud til sammenlagt 2534 followers. Altså, giver egne twitternetværk + andres sammenlagt en potentiel masse af respondenter på Twitter på Samlet Twitternetværk + Facebooknetværk giver os således i alt en samlet potentiel masse af respondenter på i alt Vi er klar over at der er sammenfald i mellem egne Facebookvenner, og derudover sammenfald mellem Twitter og Facebooknetværk, men disse er så relativt at få, at vi umiddelbart mener at det samlede antal mulige respondenter ikke afviger voldsomt fra det beregnede. På den måde har vi prøvet at skabe et mere objektivt grundlag end bare venner og followers. I den forbindelse kan det nævnes, at vi blandt andet har registreret et par udenlandsdanskere (Bilag 2, s. 35, svar 127 og 138) som respondenter. Folk som vi ikke umiddelbart kan genkende i egne netværk. Ud fra denne masse, har vi fået 205 respondenter i vores spørgeskema. For at få indblik i områder relateret til vores problemstillinger har vi inddelt vores spørgeskema i 5 hovedkategorier, hvortil vi ved hver kategori har suppleret op med en kort beskrivende tekst om hvad de forskellige kategorier indeholder. De 5 kategorier; Generel Facebookbrug, Mediebrug & nyhedskilder Om dit generelle nyhedsforbrug, Abonnementer & deling på Facebook, Facebookbrug ved Folketingsvalget 2011 og Om dig lidt supplerende info om dig. Rækkefølgen af kategorier er prioriteret ud fra et ønske om at minimere frafald blandt de adspurgte, fordi de ikke kan genkende sig selv i spørgeskemaet. Derfor er vi startet blødt ud med spørgsmål om! M!

8 generel Facebookbrug for at etablere en forståelsesramme hos respondenten, og har derefter kredset os ind på de forskellige facetter af vores undersøgelsesspørgsmål. De mest personlige spørgsmål er bevidst lagt til sidst i skemaet for at få respondenten til at føle sig investeret i spørgeskemaet og dermed mere tilbøjelig til at svare på de mere personlige spørgsmål. Spørgeskemaet er udarbejdet via Surveymonkeys udvidede abonnement og blev første gang lagt ud på Facebook klokken cirka Derudover har vi anvendt opfølgende mailinterviews med i alt 13 af de 205 respondenter (Bilag 3, Facebookinterview). Disse er udvalgt blandt vores egne netværk, da vi på den baggrund har haft mulighed for at kunne vurdere i hvilken grad disse er aktive Facebookbrugere, dvs. de deler ofte indhold og kommenterer på forskellige ting, og derfor ville disse kunne uddybe nogle af de mere komplekse spørgsmål end den kvantitative undersøgelses lukkede svarkategorier ville kunne give os svar på. Svarene fra mailinterviewene er blevet gennemlæst og behandlet ved at identificere meningsoverlap i svarene for derefter at kunne etablere gennemgående temaer for svarene. Metode 2 (teoretisk rammesætning)n... fælles For at kunne undersøge hvordan Facebook kan fungere som platform for den offentlige debat tager vi udgangspunker i Habermasʼ (2009) teori om den borgerlige offentlighed, og udpeger i den forbindelse væsentlige kommunikative lovmæssigheder for at bruge Habermas som rammesætning for hvordan kommunikation er tæt forbundet med det oplyste grundlag, som netop er det vilkår den borgerlige offentlighed bør fungere på. I den forbindelse bør vi nævne at Habermasʼ teori anvendes og anses som idealtype, og altså beskriver det optimale forhold for hvordan den borgerlige! H!

9 offentlighed kan fungere som grundlag for deltagelse i et demokratisk samfund. 2 For at kunne beskrive Internettet og dets demokratiske potentiale, samt indvirkning på hvordan medier fungerer i offentligheden hos den enkelte som de etablerede medier anvender vi Clay Shirkys (2008) medieteoretiske og cyberutopistiske definition på Internettets fordring af en ny masseamatøristisk mediekultur. Derudover anvender vi forfatter og Internetaktivist Eli Pariser (2011) og dennes cyberdystopiske udlæggelse af hvordan personalisering af Internettet er med til at skabe potentielle filterbobler (ekkokamre). Dette gør vi fordi vi ser Facebook som et tydeligt eksempel på hvordan Internettet er gået fra postkontor til arena. Fordi vi er særligt interesseret i hvordan den personlige selvfremstilling spiller ind på nyhedsforbrug i forbindelse med brug af Facebook, har vi valgt at anvende Goffmans (Hansen, 2009 & Goffman, 2009) teorier om selvfremstilling. Dette gøres for belyse relevante overvejelser hos respondenterne i forbindelse med bl.a. interaktion på Facebook. Værd at vide om Facebookn.n.n The usefulness of a network increases at an accelerating rate as you add each new person to it (Metcalfeʼs Law) 3 fælles Med 2,84 millioner danske brugere af Facebook 4 kan man for alvor tale om hvordan Facebookbrugere har fået en teknologi, der på mange måder minder om en telefon. Den er først noget værd, når alle dine venner også har en. I!

10 med 2,8 millioner danskere på Facebook kan man for alvor tale om hvordan dette sociale medie har fundet sin plads hjemme i stuerne hos de danske borgere. Facebook er samtidigt afgørende i forbindelse med personaliseringen af Internettet, forstået således at Facebook er den første store onlinetjeneste, hvor alle brugere er personligt til stede via eget navn, hvilket er radikalt anderledes i forhold til det ældre Internet, hvor anonymiteten og evnen til at agere under aliasser blev fremhævet som en force. Med lanceringen Facebook Everywhere 5 gjorde Facebook en ny bevægelse ud på hele nettet ved at give samtlige tjenester og mediers hjemmesider mulighed for, at anvende Facebooks like knap, der gør at uanset hvorhenne du er online, så kan du synes godt om ting eller dele direkte på Facebook fra den pågældende hjemmeside. Den overordnede strategi herved, var at indføre Facebooks personaliseringslogik på hele Internettet. På den måde kan du altid være på Facebook, uanset hvor du bevæger dig rundt online..teorin n n....borgerlig Offentlighedn...n.n.n HL For at kunne forstå den kommunikation, der foregår på det sociale netværk Facebook, samt hvilke ændringer og implikationer det kan have for den enkeltes mulighed for at deltage i den offentlige debat, finder vi det relevant at tage udgangspunkt i Habermasʼ (2009) teori om den borgerlige offentlighed som et bindeled mellem privatlivet og statsmagten, med samtalen som grundlag for et demokratisk samfund.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! >!

11 Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas definerer den borgerlige offentlighed som det sted, der skal fungere som et nødvendigt udfoldelsesrum mellem privatsfæren og statsmagten. Privatsfæren består af en intimsfære (familie, kærlighed og venskab), samt en socialsfære (arbejde og produktion). Ligeledes opdeler Habermas den offentlige sfære i henholdsvis en kulturel offentlighed (litteratur, kunst, teater og musik) og en politisk offentlighed (politik, sociale forhold og samfundsøkonomi) (Habermas, 2009). Vi opererer dog ikke med distinktioner mellem henholdsvis privat og offentlighedssfæren indbyrdes, men i stedet med disse to som overordnede betegnelser og deres relation til hinanden, og som vi vil føre argumentation for sammensmeltning på Facebook. Inspirationen til tankerne om den borgerlige offentlighed baserer Habermas på oplysningstidens nye borgerskab, der i modsætning til tidligere er blevet selvstændiggjorte og med adgang til ejendomsret, og beskyttelse af denne ejendomsret. Det nye borgerskab har således flere rettigheder og får derudover øget muligheder for, at påvirke samfundet igennem debat. Londons kaffehuse nævnes i den forbindelse ofte som stedet, hvor denne bevægelse mod en øget samtalekultur som et demokratisk grundlag, tog sit udspring. Kaffehusene bliver til en ny arena, hvor akademikere, handelsmænd og andre intellektuelle (senere også bl.a. de rigere bønner og arbejderklassen) diskuterer politiske, kulturelle og økonomiske emner (Habermas, 2009). Disse debatter mellem forskellige erhvervs - og befolkningsgrupper, og dette nye og mere åbne rum de foregår i, er således med til at etablere en ny borgerlig offentlighed. Denne borgerlige offentlighed har som ideal, at enhver skal have lige adgang til den politiske diskussion, og at det bærende element i disse diskussioner må være det gode argument, og dette må være hævet over social status. I praksis var dette dog ikke helt tilfældet, da bl.a. folk uden! J!

12 selvstændig husholdning (fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige) 6 var udelukket fra denne samtale. Udover at fungere som rum for den borgerlige offentlighed til at diskutere forskellige emner, bliver kaffehusene også stedet, hvor den enkelte borger i stigende kan læse og orientere sig om verdensnyheder og ny erhvervsrelateret viden. Til at starte med er der primært tale om erhversrelaterede rapporter, der siden udvikler sig til tidsskrifter, der bevidst prøver at formidle deres ekspertviden til et stort publikum. Formidlingen af viden og nyheder til et stort publikum går igen i avisen, der ligeledes opstår og udvikler sig i denne tid. Fra starten af 1700-tallet begynder avisen i højere grad at redegøre for og informere borgerne om politiske problemstillinger og der refereres fra diskussioner i parlamentet alt sammen medvirkende til at konstituere avisen som en 4. Statsmagt (Emerek, 1993, s ) SBB Habermas vurderer således at det nye møde mellem intellegentisaen og aristokratiet, og det åbne rum det nu foregår i, er medvirkende til at etablere en borgerlig offentlighed, der styrker det demokratiske virke i den politiske offentlighed. For at denne offentlighed kan virke er der nogle kriterier for hvordan involverede og engagerede parter angriber denne kommunikative proces. I det følgende vil vi derfor belyse nogle af Habermasʼ (2009) centrale punkter for denne proces. Disse punkter udgør ligeledes nogle af de grundlæggende lovmæssigheder for den virtuelle offentlighed som nærværende opgave bruger til at belyse i hvilken grad Facebook har betydning for den politiske offentlighed.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 6 Etwil, P(2009) "BogFeature Borgerlig Offentlighed" Historie-online.dk lokaliseret 15/5/12!! =!

13 ...Kommunikative lovmæssigheder n Som nævnt, så er adgang et generelt kriterium for den borgerlige offentlighed. Med adgang forstås, at alle frit skal kunne komme til orde i den herredømmefri sfære, dvs. et magtneutralt rum der uafhængigt af personers egne interesser og politiske observans (Habermas, 2009). I den forbindelse skal intet argument udelukkes fra at gøre sig gældende, så længe det kan defineres som værende rationelt. For at et argument kan defineres som værende rationelt og fornuftbaseret, må det ifølge Habermas (2009) være objektivt, dvs. uafhængigt af egeninteresser. Samtidig må det enkelte argument basere sig på nogle logiske følgeslutninger, således at modtagere(n) kan forstå argumentets mellemregninger og dermed enten forsøge at modargumentere eller se fornuften i det påståede. I den forbindelse må alle involverede parter i dialogen altså være modtagelige overfor modargumenter, hvis de er rationelle og fornuftbaserede. Denne type argumentation og evne til åbent at modtage et argument udgør for Habermas (2009) samtalens rationelle mulighed for at etablere en fælles objektiv sandhed. Men hvordan sikrer man dette fælles rum, et kommunikationsfællesskab, til forståelse mellem mennesker? Udover at besidde de nævnte krav til rationalitet og objektivitet, må der ligeledes etableres et fælles forståelsesgrundlag af hvad samtalen handler om for at sikre et kommunikationsfællesskab. Man må på den måde etablere en fælles diskurs, der hviler på samme moralske og etiske principper, for at kunne føre sandfærdig argumentation. Habermas (2009)anvender termen diskursetik, og bruger denne til at danne ramme om et kommunikationsfællesskab (den ideelle samtale), hvorigennem rationel dialog anvendes til at diskutere faktiske omstændigheder i en given kontekst.! "/!

14 Formålet med diskursetikken er således, at sikre en ramme til via kommunikation at kunne behandle forskellige problemstillinger ud fra et grundlæggende fælles etisk princip om, at man kan nå til enighed om hvordan man som menneske bør handle. Thielst (1996) bringer Habermasʼ diskursetik på formel med følgende slutning: kun de normer kan gøre krav på gyldighed, der finder (eller vil kunne finde) samtykke hos alle berørte parter som deltager i en praktisk diskurs. Det enkelte argument må således appellere til den objektive fornuft, der er i den pågældende dialog ud fra diskursetikken. MAKH Hvis der ud af den herredømmefri sfæres diskursetiske dialog nås et punkt, hvor alle kan acceptere rationalet, hvad er retfærdigt og hvordan bør vi handle, kan man etablere en slags konsensus, der i sidste ende kan udmøntes i eksempelvis politisk handling. Denne type konsensus definerer Habermas universaliseringsgrundsætningen; Enhver gyldig norm må opfylde den betingelse at de følger og bivirkninger med hensyn til tilfredsstillelse af hver enkelts interesser, som til enhver tid opstår ved, at normen følges generelt, frivilligt kan accepteres af alle berørte (Habermas, 1983 i Heine Andersen, 2007). Universaliseringsgrundsætningen kan således betragtes som et moralprincip, der bliver etableret som resultat af en diskursetisk procedure. Skulle der opstå uenighed om gyldigheden af et givent moralprincip, må der til hver en tid kunne føres argumentation for eller imod i en rationel diskurs. Alt sammen med henblik på at etablere en mere passende universel norm. Uenighed om et givent moralprincip og hvordan et sådan kan betragtes som værende direkte hæmmende for en bestemt diskurs, afspejler sig eksempelvis i de senere års løbende debat angående racismeparagraffen 7. I!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! ""!

15 forbindelse med de senere års udlændingedebat i Danmark har flere politikere og andre offentlige meningsdannere således diskuteret hvorvidt racismeparagraffen hæmmer den offentlige debat og indskrænker ytringsfriheden 8. Man kan her tale om en situation, hvor nogle tilkendegiver at de eksisterende moralprincipper ikke længere stemmer overens med muligheden for at udtrykke sig herredømmefrit. Der er således i deres optik, en diskrepans mellem muligheden for at argumentere rationelt i en given diskursetik og så deres opfattelse af den eksisterende norm. Deliberativt demokratinn n..n.n Netop konsensustankegangen ligger til grund for det Habermas (2009) betegner som et deliberativt demokrati. Den Store Danske definerer deliberation som rådslagning eller overvejelse 9, mens Oxford Dictionaries online ordbog 10 tilbyder en noget mere præcis definition af ordet, der samtidig ligger tættere på Habermas egen anvendelse af samme. Oxford definer ordet således: 1. Long and careful consideration or discussion: after much deliberation we arrived at a compromise. 2. Slow and careful movement or thought Deliberation er altså en form for velovervejet og reflekteret proces eller handling, eksempelvis en samtale eller diskussion, hvis afkast kan være i form af et kompromis. Ingredienserne af denne samtale eller diskussion består af de tidligere nævnte lovmæssigheder for den borgerlige offentlighed. Idealet for et deliberativt demokrati er således for Habermas (2009) nøglen!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 8 Berlingske artikel 9 Den Store Danske 10 Oxford Dictionaries ".!

16 til at sikre størst mulig grad af borgerindflydelse igennem nogle almengyldige principper om velovervejethed i en demokratisk samtale. På den måde kan ethvert synspunkt komme til orde og når dette sikres, så vil resultatet af enhver demokratisk deliberation være et kompromis, hvor enhver borger genkender sig selv i det vedtagne. HL Vi vurderer dog at Habermas vision for det deliberative demokrati udgør en idealtype, der umiddelbart overbetoner det rationelle i at skabe en fælles løsning (et kompromis), og undervurderer betydningen af det processuelle og det værdifulde i de stridende parters argumentation. Som vi kommer nærmere ind på i afsnittet Journalistisk som proces - mener vi at revolutionen indenfor kommunikationsteknologien betyder at det kan være svært at nå konsensus i den ideelle habermasianske definition, især fordi teknologien i dag stiller processen til skue og samtidigt tilbyder uendeligt mange rum med mulighed for at anvende dele og bider til at danne konsensus i mindre målestok. Internettet tilbyder i dag et uredigeret rum, hvorudfra man kan udtrække mellemregninger, der ikke tidligere ville være blevet publiceret og dermed tilgængeliggjort, og i sidste ende diskuteret. Et eksempel herpå er hvordan vi i dag diskuterer sagen om Anders Breivik ud fra et langt bredere og mere fragmenteret nyhedsbillede, hvor Breiviks egne notater (og manifest) og kommentarer på diverse blogs fungerer på lige fod med den journalistiske stands redigerede version af samme i form af eksempelvis en artikel. På den måde læner vi os op af den vurdering af Habermasʼ borgerlige offentlighed, hvor det ikke er konsensus, men processen (debatten) der i sig selv skaber grundlaget for et deliberativt demokrati. Howland Wolf (2011) betegner dette som værende offentlig deliberation, hvor essensen af offentlig kommunikation er meningsudveksling frem for hvorvidt den ene eller anden part kan overbevise den anden om et og andet, eller opnå et fælles kompromis. Man må derfor betragte offentlig deliberation som en! "<!

17 cirkulation af information, synspunkter og argumenter mellem afsendere og modtagere i nogle rum, som alle i princippet har adgang til, og hvor indholdet af det, der foregår, er synligt ( Torpe, 2005 i Wolf, 2011) Kommercialisering af offentligheden...n Netop det frie rum til offentlig meningsudveksling vurderer Habermas er blevet umuliggjort af henholdsvis kommercialiseringen af medierne og opblomstringen af interesseorganisationer. Interesseorganisationer (eksempelvis fagforeninger) udgør et problem for den offentlige meningsudveksling, da disse repræsenterer organiseringen af en særinteresse, hvorfor de handler og argumenterer ud fra en egen overbevisning og derfor ikke overholder de tidligere nævnte lovmæssigheder for den borgerlige offentligheds kommunikation. Dermed bliver fremførelsen af argumenter til monologiske meningsudvekslinger, hvor folk står og råber budskaber af hinanden (Nielsen, 2011). 11 Fordi medierne i stigende grad er blevet et kapitalistisk foretagende, og dermed opererer på markedsvilkår, dvs. de er afhængige af økonomiske logikker om indtjening via annonceindtægter og salg af nyheder, kan de ikke længere hævde at fungere fuldstændig objektivt. Efterhånden som disse institutioner er blevet kommercialiseret og har gennemgået en økonomisk, teknologisk og organisatorisk koncentration, har de i det seneste hundrede år udviklet sig til samfundsmæssige magtkomplekser på en sådan måde, at netop deres forbliven på private!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 11 Professor dr. Phil Henrik Kaare Nielsen i programmet Eksistens på Danmarks Radio P1 "M!

18 hænder ofte udgjorde en trussel mod publicistikkens kritiske funktioner (Habermas, s. 273) Den stigende markedsorientering betyder, at medierne i større grad tilrettelægger deres nyhedsformidling således at den henvender sig til markedet altså hvad vil vores modtagere have, frem for hvad bør vores modtagere få. Dette påvirker i sidste ende nyhedskriteriet, således at de underlægges et økonomisk rationale om maksimering af afsætningen af nyhedsstof (i aviser, på TV eller online) på bekostning af politiske og moralske anliggender (Habermas, 2009). Nyhedsformidlingen får dermed karakter af en underholdnings og forbrugsvare, som henvender sig mere til dets intenderede brugeres forventninger. Ved hjælp af diverse metoder til indsamling af viden om modtagere/publikumsadfærd såsom markeds - og seertalsundersøgelser, får medierne større indblik i deres publikum og kan dermed lettere tilpasse formidlingen til det forventede segment. Globalisering/Fragmenteringn... "Globalization is fundamentally a short hand term to refer to a fundamental restructuring of the basic institutions of the societies in which we live. Stretching all the way through from everyday life through to structures of sovereignty through to trans-national associations" 12 (Giddens, 2000) SBB I løbet af 90ʼerne arbejder globaliseringen sig mere og mere ind i verdenssamfundet og bliver et levevilkår for hele verdens borgere. Ansporet af den teknologiske, den politiske og den økonomiske udvikling etablerer sig et nyt verdensbillede, der viser sig mere komplekst end nogensinde før. Årsagen hertil skal findes i de grundlæggende strukturelle ændringer i!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 12 Giddens foredrag om Globalisering og Kommunikation (bevis på event )! "H!

19 samfundet, der ikke længere kan forstå sig selv ud fra den nationale virkelighed den tidligere definerede sig ud fra, men må forholde sig til at være en del af et internationalt økosystem, hvor alt fra produktion til politik til økonomi er bundet sammen, da det udveksles på tværs af landegrænser. Ingen af de 3 områder (politik, økonomi og produktion) foregår længere alene i en national arena, men afhænger i stigende grad af internationale vilkår. Et eksempel på denne internationalisering ser man på produktionsfronten, hvor virksomheder deler produktionsapparatet op således at forskellige aspekter af produktion foregår hvor det nu er mest hensigtsmæssigt og økonomisk rentabelt. (Giddens, 2002) Globaliseringen er også politisk, og kan blandt andet ses i det øgede fokus på transnationale aftaler såsom Kyotoaftalen (1997), hvor en stor del af verdens industrilande knytter et fælles politisk projekt op på en aftale om at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Transnationale aftaler som Kyotoaften er således et udtryk for politikeres ønske om at skabe globale beslutninger, der i sidste ende forhåbentligt kan være medvirkende til at skabe et fælles globalt værdisæt, som optimalt vil engagere borgere i en mere global sammenhæng end tidligere. 13 Den kommunikationsteknologiske udvikling, hvor især Internettet vinder indpas hos flere og flere borgere medvirker sideløbende til, at verden rykker tættere sammen, alt imens den enkelte får adgang til uanede mængder af informationer. Denne kommunikationsrevolution skaber flere aktive og refleksive borgere, der i stigende grad engagerer sig i mærkesager som de finder vigtige. Giddens (2002) vurderer at dette er et udtryk for hvordan borgere har mistet tilliden til den demokratiske procedure, og derudover politikeres engagement i nogle måske mere abstrakte eller komplicerede!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 13 Den Store Danske om Globalisering "I!

20 sager, end hvad de kan genkende sig selv i. Her er altså en konflikt i forhold til Habermas (2009) ideal om det deliberative demokrati, hvor enhver borger i en eller anden grad føler sig repræsenteret i dét, der sættes på dagsorden. Giddens (2002) mener dog ikke at dette er et udtryk for at borgere nødvendigvis er blevet mindre politisk engagerede. Øget adgang til informations og kommunikationsteknologien (primært internettet) skaber tværtimod nye værktøjer for borgere til at organisere og involvere sig i grupper, græsrodsbevægelser og lignende, hvor de kan de genkende deres egen opfattelse af verdens aktuelle problemer (Giddens, 2008). Ovenstående diskrepans mellem politikeres opfattelse af virkeligheden og borgernes egen politiske virkelighed er også problematiseret hos Lyotard (Malpas, 2002) og dennes teori om de store fortællingers død. Han vurderer, at vi ikke længere har universelle fortællinger såsom store ideologier som nationale identitetsskabere og fælles samlingspunkt, fordi kapitalismens globale udbredelse og den hastige udvikling indenfor videnskaben og teknologien har afstedkommet, at verden er rykket tættere sammen. Fordi verden er rykket tættere sammen, er adgangen til mere viden om forskellige verdensopfattelser og kulturer medvirkende til, at man i stigende grad må stille spørgsmålstegn ved de ellers sikre nationale, sociale og kulturelle samlingspunkter man tidligere blev født ind i. MAKH Dette medvirker, at man selv stykker sin identitet sammen af mange små fortællinger. På godt og ondt, da det dermed bliver et grundlæggende livsvilkår løbende at skulle forholde sig til en kompleks omverden, der består af fragmenter af noget kendt og ukendt. Internettet skaber en øget kontakt med fjerne kulturer og fremmede verdensbilleder, hvilket giver mulighed for at skabe større forståelse for forskellige verdensopfattelser. Samtidigt kan dette dog også medvirke til at skabe en fordrejet verdensopfattelse og angst for det fremmede baseret på misinformation eller ligefrem manipulation, da medierne! ">!

21 i stigende grad er blevet decentraliserede og ikke underlagt samme kvalitetskontrol som tidligere. I Danmark ses denne hastige udvikling I de seneste 25 års mediehistorie, hvor vi er gået fra at have én licensfinansieret Public Service kanal til i dag at kunne håndplukke og sammenstykke egen sendeflade ud fra de mange hundrede tilgængelige TV kanaler. Og læg så dertil internettets uendelige antal kanaler der distribuerer indhold direkte ind i stuen. Netop tanken om hele verden, der bliver samlet i din stue betegner McLuhan som Den globale landsby 14 og forstår derved et positivt aspekt ved hvordan globaliseringen bliver synliggjort ved hjælp af kommunikations og informationsteknologi. Fordi at internationale problemstillinger og begivenheder bliver transmitteret direkte hjem i stuerne, bliver det muliggjort for hele verden at tale om det samme emne samtidigt. På den måde opstår der således nye internationale fortællinger som fx. finanskrisen, terrorisme, den globale opvarmning og VM i fodbold. Særligt interessant for os er dog de mindre interessefællesskaber, der dannes sideløbende og på tværs af nationale skel, hvor de nye kommunikationsværktøjer(særligt internettet) faciliterer mere snævre netværksstrukturer omkring mindre profilerede begivenheder eller emner, der ikke er tilstrækkeligt belyst igennem de mere etablerede og kommercielle kanaler. Disse små interessefællesskaber konstituerer nærmere ikke kun én men en række globale landsbyer, der i sidste ende udgør en ny politisk offentlighed.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! "M!Wikipedia, Global Village, Lokaliseret !!! "J!

22 ...Internettet som flow af informationern... [ ] when new technology appears, previously impossible things start occurring. If enough of those impossible things are important and happen in a bundle, quickly, the change becomes a revolution. (Shirky 2008, s.107) Som tidligere nævnt er de store sociale medier (herunder Twitter og Facebook) blevet hyldet for deres demokratiserende egenskaber, i form af de organisations, distributions og kommunikationsmæssige (ODK) værktøjer de stiller til rådighed for deres brugere. Disse sociale medier indeholder dybest set samme primære funktioner som Internettet oprindeligt blev hyldet for, men er kendetegnende ved at være lettilgængelige og ikke mindst letanvendelige. Ved relativt få klik og på ret kort tid kan enhver bruger oprette et event eller en gruppe, og derigennem organisere en bevægelse eller demonstration. Disse letanvendelige ODK-værktøjer som Facebook indeholder er især blevet hyldet i forbindelse med Det Arabiske Forår, hvor befolkninger i autoritære regimer anvendte henholdsvis Facebook og Twitter til at organisere protestbevægelser og samtidigt distribuere videoer, billeder og informationer ud, såvel nationalt som internationalt. Alt sammen uden om de traditionelle og i overvejende grad kontrollerede medier (Boyd, 2011) 15. Denne positive opfattelse af Internettet og især de sociale mediers demokratiserende potentiale og mulighed for etablering af en ny borgerlig offentlighed baseret på den informationsstrøm de frit tilgængelige ODKværktøjer skaber, er omdrejningspunkt for medieteoretiker Clay Shirky(2008).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 15 Fast Company. How Social Media Accelerated the uprising in Egypt Lokaliseret ! "=!

23 . Internettets demokratiserende potentialer... HL I bogen Here Comes Everybody (2008) beskriver Clay Shirky hvordan mass amateurization (masseamatørisme) er resultatet af den eksplosive vækst indenfor expressive capabilities (udtryksmuligheder), der er opstået i forbindelse med Internettets hastige udbredelse. Fra tidligere at være et sted hvor det krævede et højere niveau af IT-kompetencer for overhovedet at kunne deltage i og bidrage med indhold til Internettet, er det i dag stedet hvor adgangsbarrieren er så lav, at alle mere eller mindre gnidningsfrit kan generere indhold i form af eksempelvis blog-posts eller video-uploads. Internettets udvikling og den derudaf opståede masseamatørisme er - ifølge Shirky umiddelbart resultatet af 2 ting; 1) Kommunikationen er blevet billigere dvs. omkostningerne ved organisering og distribution af indhold er blevet immateriel og ikke længere bundet op på omkostningstunge procedurer som f. eks. fysisk optryk og distribution af aviser 2) Kommunikationen er blevet lettere - dvs. teknologiens værktøjer er blevet så intuitive at de ikke længere er forbeholdt professionelle, men nu kan anvendes af stort set alle uden decideret teknisk snilde. Altså kompetencen er flyttet fra eksperten til den almene bruger (Shirky 2008 s. 78). Fordi adgangen til ODK-værktøjer er sænket radikalt kan folk lettere end nogensinde før udøve aktiviteter som tidligere var forbeholdt særligt professionelle i form af institutioner og virksomheder. Masseamatørismens opblomstring har således et demokratiserende potentiale, da alle som udgangspunkt let kan organisere sig i et interessefællesskab omkring en bestemt problemstilling, der ikke nødvendigvis er repræsenteret af de!./!

24 etablerede organisationer og medier, og dermed sætte den øverst på dagsordenen. Ved første øjekast kan dette virke som en positiv udvikling, da alle får nye veje til at komme til orde i den offentlige debat. Tager man imidlertid de habermasianske briller på vil man kunne se udfordringer ved denne nye online borgerlige offentlighed, da den således vil bestå af endnu flere organiserede interessefællesskaber. Dermed overholdes de tidligere nævnte kommunikative lovmæssigheder om, at en debat må foregå i en herredømmefri sfære, hvorudfra særinteresser må udelades, ikke. Dette kan ifølge Habermas(2009) trække kommunikationen i en monologisk retning. Den nye online borgerlige offentlighed bliver yderligere kompliceret ved at den, i modsætning til den præ-internetske ditto, kan bestå af et endnu mere varieret, og organiseret meningsfelt. Således er det ikke længere alene tidligere store organisationer, som eksempelvis fagforeninger, der præger offentligheden med deres dagsorden. Meningsfeltet omfatter i dag alt fra fagforeninger, aviser og NGOʼer til virtuelt organiserede revolutioner i Iran til en Facebookgruppe, der ønsker sodavanden Urge tilbage til DK. Et sådan udvidet og multifacetteret meningsfelt er selvfølgelig positivt, da det kan afspejle samfundets bredde og dybde, og små som store problemstillinger kan få frit slag i kampen om din opmærksomhed. Det udvidede meningsfelt er kendetegnet ved en stortset uhæmmet adgang til enhver problemstilling eller information relateret til ethvert stofområde. Denne adgang til et mere komplekst nyheds- og informationsudbud, hvor de etablerede mediers nyhedsudvalg konkurrerer med dine egne interesser om din opmærksomhed,!."!

25 skaber et oplysningsdilemma; Vil jeg se den landsdækkende Tv-avis eller vil jeg se Zeitgeist 16 og læse om the monetary system online? Dette oplysningsdilemma belyser hvordan filtrering af nyheder og informationsstof i stigende grad er blevet en personlig sag, og ikke længere bliver varetaget af professionelle og etablerede medier...filteret forsvinder: En profession udfordresn... SBB Før internettet blev relevanssortering og kildekritik udelukkende foretaget af forskellige professioner, eksempelvis journalister, bibliotekarer og forlæggere. Disse udøvede i kraft af deres uddannelse en filtrering af indhold ud fra nævnte kriterier for på den måde at tilgængeliggøre informationer og nyheder, der var relevante, og dermed opfylde deres rolle som leverandør af oplysning til borgeren. (Shirky 2008) Groft forsimplet indebærer den traditionelle journalistrolle at være kritisk undersøger af samfundet og formidle dette virke videre til offentligheden i forståelig og tilgængelig form. Bibliotekarens rolle derimod er at hjælpe den besøgende med at opsøge og udvælge relevant materiale blandt tusindvis af bøger og artikler samlet på et sted. Ligeledes må forlæggere vurdere kvaliteten af en bog ud fra nogle bestemte kriterier inden publicering, for at kunne bringe deres læsere det bedst mulige og mest interessante indhold. Faglitteratur må opfylde visse sandhedskriterier, mens et skønlitterært værk mere vurderes ud fra de forskellige forlags individuelle kriterier for litterær kvalitet.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 16 Zeitgeist er en kontroversiel konspirationsfilm i 3 dele, der omhandler problematiserer alt fra religion til 9/111 til hvordan det monetære anvendes til at kontrollere befolkningen.

26 Alle disse funktioner er således kendetegnende ved at der, forud for formidling af indhold, er gået et stykke professionelt arbejde, hvor et givent vidensstof har gennemgået kildekritik og relevanssortering i en eller anden form. Disse funktioner er altså blevet varetaget af en professionel minoritet med særstatus i samfundet i kraft af deres uddannelse og specialviden (Shirky 2008 s ). Derudover har organisationer og medier, hvori disse funktioner udøves af professionelle været nødsaget til at sortere i det publicerede indhold grundet omkostninger forbundet med tryk og distribution. De økonomiske omkostninger for publicering og transmission har derfor udgjort et naturligt indbygget filter, hvor den enkelte medieinstitution pga. økonomiske begrænsninger har været tvunget til at foretage valg omkring hvad der skal distribueres. Dette filter har således fungeret som et label (troværdighedsstempel) på udgiveren, hvortil den brede befolkning har haft tillid til kvaliteten af det formidlede indhold. Altså, fordi man ved, at det har været omkostningstungt at bearbejde information, har man som forbruger tiltro til at stoffet besidder en vis kvalitet (Shirky 2008 s.97). Dette filter er imidlertid udfordret af den nye masseamatørisme. Og dermed den eksplosive vækst i volumen af udbudt indhold online. Flere folk skaber mere indhold og publicerer det på nettet. Fordi der er mere indhold tilgængelig end professionelle hænder kan håndtere, bliver filtrering af indhold tvunget ud af hænderne på de etablerede medier og over i hænderne på den glade amatør. Shirky(2008) formulerer denne udfordring af det traditionelle filter således: Mass amateurization of publishing makes mass amateurization of filtering a forced move. Filter-then-publish, whatever itʼs advantages, rested on a scarcity of media that is the thing of the past. The expansion of social media means that the only working system is publish-then-filter (Shirky 2008 s. 98)!.<!

27 Således er den nye logik for deling af indhold af enhver art fra blogposts til video og billeder til mere traditionelt udformede nyhedsartikler at alt må tilgængeliggøres uden forudgående filtrering og formålsorientering, og at det er op til den enkelte at håndtere og filtrere. Det vil sige, at hvis du ligger inde med eksempelvis en samling billeder fra en given event, så må logikken være hvorfor ikke, frem for hvorfor gøre det? (Shirky 2008 s.60)..journalistik som procesn MAKH I et online landskab, hvor enhver amatør som professionel kan bidrage med nyheder er der umiddelbart opstået to retninger indenfor webjournalistikken. Den ene retning holder fast i det traditionelle journalistiske håndværk om at behandle en nyhed som en historie, der er gennemarbejdet og kendetegnende ved at kilderne er verificeret inden publicering. Den anden derimod følger mere publish-then-filter-logikken og er derfor mere øjeblikkelig og ufiltreret. Denne type bliver ofte omtalt som flydende og/eller procesjournalistik (Ebdrup 2011) 17, dvs. en type journalistik hvor selve nyheden er mere væsentlig end behandlingen af denne. Her gælder det om at komme først med det seneste ( breaking news ), og så i stedet løbende bearbejde og opdatere på den enkelte artikel eller historie. Dette betyder umiddelbart at alle de redaktionelle arbejdsprocesser, der normalt er forgået forinden publicering, nu bliver frit stillet til offentligt skue online, hvilket adskiller sig radikalt fra tidligere tiders journalistik. Denne hurtighed, hvorved en nyhed publiceres og løbende behandles, er selvsagt ikke uproblematisk, da offentligheden åbent indlades i nyhedsformidlerens gisninger og spekulationer ufiltreret.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 17 Ebdrup, N. (2011) Nettet skaber journalist-splid

28 Denne type journalistik er de fleste efterhånden stødt på, ofte som fænomenet breaking news, hvor der rapporteres direkte fra en begivenhed mens den finder sted. Her er der simpelthen ikke tid til at behandle nyheden før offentligheden involveres, og de bliver dermed løbende delagtiggjort i journalisters, kommentatorers og andre eksperters tolkninger af begivenheden, mens den finder sted. Dette sås tydeligt i forbindelse med mediernes behandling af terrorangrebene i Norge d. 22 Juli 2011, hvor de fleste medier i de første par timer efter første angreb på regeringsbygningen i Oslo arbejdede med en teori om at der var tale om islamistisk terror 18. Noget der siden viste sig aldeles usandt. Denne slags fejlantagelser er en kalkuleret risiko som ethvert medie, der arbejder med breaking news, er nødt til at arbejde ud fra. Men hvor TV og trykte aviser har mulighed for at komme med en dementi af en mulig fejlantagelse, eller simpelthen ignorere det væk, så har internettet og online-journalistik det vilkår at når først noget er publiceret, så fanger bordet. Det vil sige, enhver journalistisk formidlet gisning eller antagelse, sand som usand, er evigt tilgængelig for offentligheden 19. Problemet ved denne online-logik er at alle disse mellemregninger kan findes som løsrevne fragmenter, uanset den endelige konklusion på en given historie. Logikken er nemlig således, at når først noget er publiceret online, så er det kopierbart og dermed dybest set umuligt at destruere eller fjerne igen. Shirky (2008) formulerer dilemmaet ved denne logik således: [ ] it is almost impossible to destroy all the copies, and anyone who has a copy can broadcast it to the world at will, and with ease (Shirky 2008 s. 76).!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 18 Wikipedia om Terrorangrebene i Norge 22. Juli Se f.eks. et udsnit af Informations løbende dækning af, samt gisninger om hvem der står bag terrorangrebene i Norge 22. Juli 2011

29 .Public, not for the publicn.... Fordi Internettet er et globalt medium, der består af såvel private (eks. bloggere) som offentlige (eks. journalister) aktører, der kan publicere indhold som bliver offentligt tilgængeligt er der skabt et udvidet offentlighedsbegreb, hvor offentligheds og privatsfæren smelter sammen. Dette indebærer at eksempelvis dagbogslignende blogsposts med mere nære og familiære beretninger i princippet er lige så tilgængelige for offentligheden som nyhedsartikler og andre mere formelle udgivelser, der altid har henvendt sig til offentligheden. Shirky (2008) betegner denne sammensmeltning mellem privat og offentlighedssfæren som værende en konsekvens af at Internettet som moderne kommunikationsteknologi ikke skelner mellem broadcasting (one-to-many) og communication (one-to-one). Dvs. vi ikke længere altid har en distinktion mellem hvornår noget er henvendt til offentligheden (one-tomany) og hvornår noget er direkte henvendt til en anden bestemt person (one-to-one). At denne distinktion mellem det private og det offentlige er sværere at foretage, betyder dybest set, at vi ikke i samme grad holder os tilbage fra at kommentere på en privat blog som var den lige så direkte henvendt til os til som en artikel med dertilhørende kommentarfelt på eksempelvis Politiken (Shirky 2008 s ). HL Dette udvidede offentlighedsbegreb, hvor privat og offentlig kommunikation smelter sammen, har implikationer for såvel private personer som offentlige aktører (eks. politikere og andre meningsdannere). Det bliver sværere at skelne mellem hvornår en person agerer som privat eller offentlig person online. Et eksempel på hvordan en offentlig person har været ramt af denne problemstilling, finder man i tilfældet med politikeren Søren Pind og debatten omkring hvorvidt han kunne bruge sin Facebookprofil privat til at kommentere på offentlige anliggender, eller om han som offentlig person altid agerer!.i!

30 offentligt når han udtaler sig, uanset medium 20. På samme måde vurderer Shirky (2007) 21 at man som privatperson må forholde sig til at når en samtale foregår online, så foregår den i en udvidet offentlighed, hvor indholdet af samtalen bliver enhver anden frit tilgængeligt at lytte med på og kommentere på. I modsætning hertil ville denne type lytten-med-på og kommenteren på en samtale i det fysiske, offentlige rum måske være at betragte som decideret underlig adfærd, og nærmest krænkende for de samtalende. Samlet set betegner Shirky (2008) et nyt internetlandskab, hvor privat og offentlighedssfæren er smeltet sammen til et udvidet offentlighedsbegreb, hvor kommunikationsteknologien ophæver grænsen mellem tidligere adskilte kommunikationsformer, broadcast og communication. Dette skaber umiddelbart en problemstilling i forhold til indhold og samtaler på internettet, da der ikke skelnes mellem privat og offentligt anliggende. Derudover udgør masseamatørismen og den stigende volumen i indhold på nettet, fordi Internettet har fået en publiceringslogik, der siger publish-then-filter, at der er så meget indhold online, at der ikke er nok professionelle hænder til at filtrere og formidle dette. Dermed bliver filtrering af indhold et personligt anliggende.. Konvergensn I relation til problemstillingen angående hvordan kommunikationsteknologien ophæver grænsen mellem broadcast og communication er det relevant at se på konvergens-begrebet i forbindelse medier. Finnemann (2008 s ) definerer konvergens i en mediesammenhæng som en sammensmeltning af kendte teknologier, tjenester og markeder indenfor kommunikations -, it og mediesektorerne og udpeger 5 aspekter, der er særligt kendetegnende ved konvergensbegrebet. Disse 5 er:!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 20 DR: Søren Pind åbner sin Facebookprofil 21 Shirky-interview på Switched

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Pay-per-view Fremtidens TV?

Pay-per-view Fremtidens TV? Pay-per-view Fremtidens TV? Claus Thustrup Kreiner, Lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet Søren Kyhl Finansiel konsulent og ph.d. studerende ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier

Gode råd om... Markedsføring via sociale medier Gode råd om... Markedsføring via sociale medier INDHOLD Indledning 3 Generelt om sociale medier 3 Reklameidentifikation 3 Markedsføringsloven og de sociale medier 5 Hvem er omfattet? 5 Samtykke 5 Hvad

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed!

B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! Synlighed på sociale medier: B&O Play fejler og Jabra vinder på social synlighed! En analyse af GN Netcoms Jabra, Libratone og B&O Plays globale synlighed afslører en enkel vej til vækst og global digital

Læs mere

som mindre virksomhed?

som mindre virksomhed? :: White paper :: Hvorfor gøre brug af Facebook Marketing Services, s mindre virkshed? Udarbejdet for Atanea ApS af: Sarah Agerklint, sarah@agerklint.dk Bachelor, English, International Marketing, Handelshøjskolen

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere