midtersider PULITZERVINDER I KBH. Færing mener, at DJH erne selv er skyld i nogle af deres problemer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "midtersider PULITZERVINDER I KBH. Færing mener, at DJH erne selv er skyld i nogle af deres problemer."

Transkript

1 indenfor NÆSEBLOD OG PRINTERVRØVL s.5 IB til optagelsesprøve midtersider PULITZERVINDER I KBH. s.12 McConnico gemmer sig praktikant MONSTRE OG JOURNALISTIK s.19 Ikke i de voksnes verden Foto Peter Kristensen DRUKNEDØDEN NÆR DJH s stolte sømænd deltog for første gang i Kapsejladsen i Uniparken. De kom, de så og de tabte reportage s.6 PRAKTIKPANIK 57 DJH ere sendt til tælling 57 ud af 186 DJH ere blev knockoutet af Panikdagen. Det er kendsgerningen efter onsdag den 27. april, hvor i alt 301 journaliststuderende var i infight om 226 pladser. Og kollegerne fra journalistuddannelserne i Roskilde og Odense var i offensiven. Da de forlod Bunkeren, manglede RUC erne seksten kontrakter, og odenseanerne var nede på to styk uden plads. Godt to uger efter panikdagen er status, at SDU mangler nul, RUC mangler syv og DJH har 40 uden plads. Dermed er det århusianerne, der har klaret sig suverænt dårligst i første praktikrunde. Praktikantvejleder Pia Færing mener, der er tre afgørende forklaringer: DJH erne går efter de samme pladser; Der er urealistisk mange, der søger tv-pladser; Og så er de studerende fra Olof Palmes Allé for unge i forhold til kollegerne fra Roskilde og Odense. På RUC og SDU er gennemsnitsalderen generelt højere, fordi mange har været en tur omkring en bachelor eller et sidefag. Pia Færing mener, at det gør en forskel. Nogle DJH ere taber helt sikkert på grund af alder og manglende modenhed. De har ikke nær så godt et CV og mangler både uddannelse og erhvervs- og organisationserfaring. Seks måneder som pædagogmedhjælper imponerer ikke. Færing mener, at DJH erne selv er skyld i nogle af deres problemer. Det er urealistisk, at de alle får en plads, når deres ansøgninger klumper sig sammen om de samme attraktive pladser. Og så satser alt for mange på tv, siger hun og peger på misforholdet mellem, at 80 procent af stillingsopslagene er fra aviser, mens 40 procent af DJH erne søger tv. Åben database Grunden til, at SDU ernes ansøgninger ikke klumper sig sammen som DJH ernes, er måske deres løsning med en åben database. Heri kan de studerende se, hvilke steder der vil få mange ansøgninger. Det er med til at skabe en udligning af, hvor de søger. Færing er dog ikke begejstret for denne model. Det er en tåbelig løsning. Jeg vil kraftedeme ikke sidde på min stol og fordele jer, siger hun og fortsætter: Man skal gå efter, hvad man selv vil have, og hvis man ikke tager chancen, får man heller aldrig sin drømmeplads. De studerende må selv gøre deres erfaringer. Hun vil ikke være med til at etablere en SDU-lignende database, men gør dog klart, at kommende praktiksøgere er velkomne til at gøre det på egen hånd. Står det til Færing skal ordningen forblive, som den er. Hun mener ikke, at DJH skal gøre tiltag for at få flere lykkeligt igennem første praktikrunde. Panikdagen er ikke målet i sig selv. Det er praktikken, det kommer an på, slår hun fast. DJH erne har fået, hvad de har fortjent, og de må lære af deres nederlag. praktikpanik s.7-11 Illustreret Bunker maj årgang nr. 4

2 2 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 INDENFOR N 2 Short story 3 Leder Den gode historie er død. Længe leve...? Jazz-band sendt hjem med ødelagt udstyr 4 Historien uden happy ending Foto for alle 5 Nysgerrighed, fleksibilitet og commitment Forbandede optagelsesprøve Man kan ikke bruge journalister til noget i det danske samfund UDENFOR 12 Midtersiderne: Nyhedsfotograf på Gammel Kongevej 14 Sammensatte wannabe s Dengang jeg Medierne i Sverige studerer Panikdagen 16 Det svære nåleøje Naturvidenskab på rejse Ingen praktikanter ombord 18 Forudsigelig debat i Nyborg Brok med berettigelse 19 Praktikant: På en lyserød junior-sky INDHOLD FOKUS: PRAKTIKPANIK K P A I K 7 SDU bedre forberedt Tyvstart på Panikdagen 8 Anden gang var lykkens gang Ansøgningerne der blev væk 9 Studerende dropper tilbud om hjælp før Panikdagen Jeg stoler på min mave 10 Verdens vigtigste opslagstavle Den ulidelige frihed FORBRUGER R R 20 Kend din kop Har du hentet ræven? 21 Fortællingen fremmer forståelsen DEBAT 22 Gode tilbud fra Studieadministrationen Svar fra den uansvarlige Fredagsbar 23 Kære Sisse Kære Julie, Kalika og Tore Så hold dog kæft med det brok!!! Short Story - historien i billedet Hver måned fortæller en fotograf historien i billedet. Skal dit billede vises frem, så send det samt en kort tekst til eller Tekst & Foto Uffe Weng, 1. sem. Cambodja bærer stadigt tydeligt præg af Vietnamkrigen og Pol Pots Khmer Rouge regime. Pigen er en af mange, der lever livet under fattigdomsgrænsen. Hun og hendes venner må tigge om penge fra turisterne ved the Killing Fields. Ligesom de stjæler tøj fra massegravene og stedets monumenter. Gennemsnitsalderen i Cambodja er 19,9 år. I marts-udgaven af Illustreret Bunker skrev vi, at det kun er Frederik Ohsten, der er praktikant på Se og Hør. Det er ikke korrekt. Peter Hyldahl er også i praktik på ugebladet. illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n mobil redaktionen dorte stenbæk (ansv.) karen clement martin thimes langballe ole hall kasserer morten perregaard annoncer dorte stenbæk billedredaktører mie schärfe kristian brasen bagsiden mads zacho morten szygenda illustrationer katrine damkjær stud.århus-ansvarlig anders lai oplag 1800 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse tryk avistryk nord udgivelse 12. maj årgang nr oplag næste udgave idéudvikling i lokale 204 d. 17. maj kl illustreret bunker udkommer næste gang den 9. juni. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 31. maj.

3 ILLUSTRERET BUNKER MAJ INDENFOR N (K)om igen! LEDER 57 triste ansigter. 57, der måtte ringe hjem og sige; festen er aflyst. 57, der måtte have gang i nødplanerne, for hvad søren skulle der nu ske? 57 DJH ere der ikke fik en plads på selve Panikdagen. Imens kunne SDU erne vende hjem i triumf. Kun to fynboer fik ikke tilkæmpet sig en plads under opholdet i bunkerens lange gange. Også RUC erne kunne vende hjem uden større tabstal. Var dette sket i en virksomhed, havde aktionærerne krævet forklaring og handling fra bestyrelsen. Var det i en superligaklub, var træneren blevet fyret. På DJH sker der ingenting. Tværtimod får eleverne at vide, at det er deres egen skyld. I får, som I har fortjent. Det kan man da kalde at sparke til folk, der ligger ned. Når man så samtidig afviser at gøre brug af SDU ernes gode erfaringer med koordinering af praktiksøgningen og organiseret hjælp på selve dagen, så virker DJH ernes situation kun endnu mere håbløs. Når autoriteterne sådan afviser al forandring, vil det være oplagt at gå til sin fagforening for at få den fornødne hjælp, vejledning og støtte. Men også her har det været så som så med opbakningen til de panikramte. På opfordring fra de studerende har KaJ nu endelig taget tilløb til at få gang i diskussionen om Panikdagen. Alle studerende er blevet indkaldt til debatmøder. En god ide. Et tiltrængt initiativ. Og der lå uden tvivl en god vilje bag. Ingen ideer er for vilde, lød det lovende i oplægget fra elevorganisationen. Virkeligheden kom bare aldrig i nærheden af det besnærende løfte. Ingen af de inviterede topnavne havde noget som helst konstruktivt at komme med bortset fra Selvom det er træls, så er det jo nok det bedste system, vi har. Hvilket oplæg til debat! Således opmuntrede kunne de studerende komme med de konstruktive ideer, KaJ havde bedt om. Imens kunne de visionsløse panelister læne sig tilbage og på skift plaffe løs mod de forslag, der kom fra stolerækkerne. Alle uden undtagelse blev de nådesløst skudt ned. Man kunne måske have forventet, at KaJ selv ville have stillet med et par forslag, der kunne danne udgangspunkt for den konstruktive debat, der blev lokket med i den rundsendte invitation. Men nej. KaJ havde åbenbart ikke gjort sig nogen tanker om, hvilke ting der burde forandres. Resultatet var helt klart. Ved opsummeringen efter to en halv times debat sad kun omkring 10 procent af de fremmødte studerende tilbage. Og de tre ideer, som KaJ efter sigende ville gå videre med, var hverken gennemarbejdede, gennemtænkte eller gennemdebatterede. Tværtimod. De var bare gennemhullede efter den intense beskydning, de havde været igennem. Tilbage er der kun at give et opmuntrende ord til den trætte praktiksøger. Selv om du føler dig modløs, svigtet og forladt, så er du ikke alene. Mange andre DJH ere er i samme situation. Tekst Anne Katrine Petersen Foto Søren Nellemann Den Gode Historie er død. Længe leve...? Efterårets studerende på DJH indvier en ny førstedel og vinker farvel til Den Gode Historie Bukserne var i orange satin, fødderne iklædt Dr. Martens støvler og Fredagsbaren spillede Wannabe med Spice Girls. Sådan så vi ud, og det lyttede vi til i Det var året hvor Den Gode Historie (DGH) og førstedelen, som vi kender den, så dagens lys på DJH. Med en lille tåre i øjenkrogen kan vi konstatere, at DGH med forårssemestret 2005 har sendt de sidste journalistspirer ud i byen og ud i landet. Tanker bag Før 1996 var undervisningen i betonkorridorerne koncentreret om den trekantede nyhedstænkning. Det var dengang, borgmestre og andre politikere var mere end venlige, når en usikker studerende med bævrende stemme afprøvede den kritiske sans. Studieleder Lars Bjerg var en af arkitekterne bag DGH, som den tog sig ud dengang. Ideen bag var at lade de studerende snuse til de grundlæggende journalistiske værktøjer, så de kunne se en god historie og fortælle den. I dag er Lars Bjerg blevet en af DGH s banemænd. På trods af at forløbet er populært blandt de studerende, er der ingen rysten på hænderne fra hans side. Den Gode Historie var rigtigt tænkt på det tidspunkt, og selvom det er farligt at røre ved en succes, satser vi på, at det nye forløb bliver bedre, fortæller han. Tekst Ole Hall NYE TIDER Mindre tid til intro-sjov, når de otte uger på DGH laves om til et treugers forløb Velkommen til fremtiden Ifølge Lars Bjerg var DGH et simpelt og sjovt introforløb, som gav de studerende blæk på pennen til at skrive videre. Men det gav også de studerende et nedkogt kendskab til en række fag og det har skabt problemer: Fagtrængsel på Den Gode Historie har undergravet ydmygheden over for faget, så nogle er blevet overmodige og har troet, de kunne det hele, forklarer han. Lars Bjerg svinger nu taktstokken over en ny reform, der skal udruste de kommende journalister, så de både kan håndtere tv, fotografi og web. Hvis intentionerne holder, bliver de næste generationer mere bevidste om faget og tilmed mere selvstændige. Men de nye studerende vil også opleve, at vidensfagene smelter sammen med de øvrige fag. Det sker blandt andet med samfundsfag og research på andet semester. Om den nye 1. del vil betyde, at de nye studerende vil overhale de nuværende indenom, kan man spørge sig selv om. Lars Bjerg mener ikke, det er tilfældet. Det er stort set de samme fag, REFORM der undervises i og med samme mål. Forskellen er, at det bliver lettere at forstå fagene i sammenhæng og tage det ene fag med videre til det næste. Den gamle førstedel og DGH er selv blevet fortid. Om fire måneder vil 119 spændte forsøgskaniner blive sluppet løs på et nyt forløb i jagten på en bedre historie. DEN NY FØRSTEDELSREFORM 1. semester: Introduktion til branchen, faget og uddannelsen. Introforløbet skæres fra otte til tre uger. Herefter Mediejura. Samfundsfag, Indsamling og Formidling 2. semester: Kvalitativ og Kvantitativ research. Herefter Workshop og Fortælleteknik. Sluttelig Analyse og Førsteårsprojekt 3. semester: Flermedialt Medierum, Samfundsfag og Researchprojekt. Afl slutningsvis Medierum igen. Jazz-band sendt hjem med ødelagt udstyr 1. semesters rusforløb skulle have været afsluttet med øl, sjov og jazz i øregangene. Det kom dog aldrig rigtigt til at svinge. I samme sekund bandet fra Vestbirk Højskole satte stikket i kontakten i det lille auditorium blev både højttalere, elklaver, guitar- og basforstærker aflivet. Det var sur røv, udtaler guitarist og saxofonist David Tordrup. Hele lortet gik på en gang, så vi er ret sikre på, at det var strømmen og ikke vores udstyr, det var galt med. Der kom aldrig liv i udstyret igen, og Vestbirk Jazzband måtte derfor forlade DJH uden at have fået trykket den af. Rektor Kim Minke vil ikke placere ansvar på hverken rusværter, jazzband eller skolen. Det er tale om en periodisk fejl, som vi ikke er herre over. Udstyret anslås at have en værdi af kroner. De penge STRØMSKADE bliver, ifølge Minke, taget fra skolens konto til uforudsete udgifter. Det kommer ikke til at have store konsekvenser for skolens økonomi. Det er en udgift blandt mange, vurderer Minke. Ifølge ham går der årligt omkring kroner til at dække tyveri, indbrud og hvis der skulle falde en computer på gulvet.

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MAJ 2005 NOTE Tekst Anders Lai Foto Thomas Larsen ANMELDELSE Journalistik fra en anden verden Sæt dine journalistiske kompetencer under pres ved at afprøve dem under ekstreme forhold. Det er tanken bag en rejseuddannelse, som DJH tilbyder under åben uddannelse. Rejsen går til Gambia en uge i november, og før det har deltagerne lært at forberede sig systematisk til en reportagerejse, vinkle udlandsstof til danske medier osv. Uddannelsen er relevant for alle, der drømmer om at gøre det at rejse til en levevej. Se mere på NOTE Liveband og award-show Så er det tid til at finde gallakjole og smoking frem. Lørdag den 11. juni afholder Fredagsbaren og KaJ en fest i kantinen, der indebærer DJHaward-show, rød løber, champagne og hele svineriet - plus et fantastisk liveband. Vi håber folk vil møde tidligt op og støtte dette storslåede arrangement, udtaler Martin Hansen, den ene af de to formænd for Fredagsbaren. NOTE Rekordernes Panikdag Antallet af aftaler om praktik var det højeste nogensinde på Panikdagen d. 27. april. 226 journaliststuderende skrev under på kontrakter, og det var 15 flere, end der var lavet opslag til, oplyser Pia Færing. Sidste forår var tallet af underskrifter 190. Det er dog værd at bemærke, at antallet af praktiksøgende, opslag og medier også satte ny rekord. NOTE DJH-studerende rydder bordet til priskonkurrence Da 5. maj-komiteen skulle kåre de tre bedste projekter i forbindelse med en priskonkurrence om 60-året for Danmarks befrielse var det udelukkende studerende fra DJH, der vandt hæder og pengepræmier. 1. præmien og kroner gik til Tore Eg Jørgensen og Carina Scheibel for et radioindslag, der med afsæt i frihedskæmperen Kim Malthe- Bruun stiller nutidens unge mennesker spørgsmålet, hvad de ville gøre, hvis der var krig. Et multimedieprojekt gav David Bering, Kasper Hartmann og Brian Stræde andenpræmien på kr. Claus Peter Hastrup, Martin Sejer Lützen og Gregers Overvad fik kr. i tredjepræmie - ligeledes for et multimedieprojekt. Historien uden happy ending Underholdningsværdi: Handling: ****** ****** Nogen krimi var det ikke, erotikken manglede også, så humoristisk hverdagsdrama for hele familien er nok den rette betegnelse. Det var de helt store stjerne, der indtog hovedrollerne. Pia Færing var den frygtindgydende praktikvejleder. Rollen som klassens frække dreng og DAMP-barn nummer et, spillede chefredaktør ved Nordjyske Medier Ulrik Haagerup, til UG. En mere tilbagetrukket og mild hovedrolle indtog Jørn Broch, souschef på Jydske Vestkystens Esbjerg-redaktion. David Erichsen, praktikantvejleder på Vitus Bering i Horsens, var på forhånd udset til at spille en hovedrolle, men blev den lille blandt de tre store. En rolle der uden tvivl bekom ham ganske godt. I den sidste birolle så publikum KaJs Jeppe Dong Abrahamsen, og med hjælp fra to kvindelige sufflører forsøgte han forgæves at lede slagets gang. Nu kan det vist ikke blive meget bedre Baggrunden for uropførelsen var en invitation fra KaJ, der opfordrede til en konstruktiv debat om Panikdagen. Med 57 DJH ere uden praktikplads efter første runde var det nok også på tide at forsøge at skabe mere debat om praktikordningen. Ulrik Haagerup, der siden 1986 har været med til at ansætte praktikanter, først for Jyllands-Posten og siden for Nordjyske Medier, trak både positive og negative ting frem. Han var dog ikke i tvivl om konklusionen. Systemet er sindssygt, men det er det mindst ringe. Synspunktet bakkede medspillerne op om. Det var ren lykke. Som at se Benny og Keld tage imod Egon Olsen efter endnu en tur i Vestre. Jørn Broch, fra Jydske Vestkysten forsøgte at vække publikum, der bestod af omkring 50 mere eller mindre interesserede DJH ere. Det er et problem, at bunken af ansøgninger fordeler sig så skævt fra sted til sted. I Odense har de fundet en god løsning. Der snakker ansøgerne sammen, før de søger. Men måske skulle man skære ned på, hvor mange steder praktikanterne må søge, sagde han. Kaos eller Færing Synspunkterne fra det vestjyske formåede ikke at vække publikum, så den helt store trumf, Pia Færing, blev spillet ud. Med ordsalver så præcise som satellitstyrede bomber satte hun et par hårde tacklinger ind mod de studerende. Frustrationerne over systemet kommer først i det øjeblik, man ikke får det, man vil have. Systemet ER godt. Det skaffer plads til alle. Men jeg er åben for ændringer, så længe det kan administreres, sagde Pia Færing. Hun fastslog, at der er to muligheder for panikdagen. Enten er der fuld frihed med kaos til følge. Ellers styrer jeg det med fuld kontrol, sagde hun. Efter oplæggene fik publikum mulighed for at komme med idéer til ændringer. De studerende opfordrede PANIKMØDE Indholdsløs debat om Panikdagen til sanktioner mod snyderne, anonyme ansøgninger, mere tid til læsning af ansøgninger og så videre. Et efter et blev forslagene skudt ned. Jeg har hørt de samme argumenter igen og igen de seneste tre år. Vi har diskuteret tingene, men det kan ikke lade sig gøre, sagde Pia Færing. Alt i alt virker det som om, Pia Færing har opgivet ævred, så der er næppe de store forandringer i vente. Pia Færing bemærkede også, at det er en svaghed, at der fra gang til gang bliver lukket amatører (læs: nye ansøgere) ind i systemet. Slutteligt lovede Jeppe Dong Abrahamsen, at han personligt ville sørge for, at de væsentlige synspunkter fra forestillingen blev taget med til en møde mellem KaJO, JR, DJ og KaJ. Det bliver spændende at følge udviklingen. Med den stjernespækkede rollebesætning og praktikkens væsentlighed in mente kan det undre, at Frøberts ikke var fyldt til bristepunktet. Men det er måske et spørgsmål om at have eller ikke at have en praktikplads, før man gider at engagere sig?!? Historien fortsætter, og KaJ inviterer formentlig til debat en anden gang. Men en ting er sikkert: I modsætning til normalt, kan toeren kun blive bedre end etteren. NOTE Ugeskrift for Læger på Infomedia Det er nu muligt at bladre igennem Ugeskrift for Læger ved søgning på Infomedia.dk. Ugeskrift for Læger er et videnskabeligt tidsskrift, der formidler dansk og international forskning, videnskabelige og sundhedspolitiske artikler samt akademiske afhandlinger. Desuden er der hver uge korte medicinske nyheder baseret på store udenlandske tidsskrifters materiale. NOTE Henrik Qvortrup igen på bibliotekets hylder Der er gode nyheder til de sladderhungrende DJH ere. Ugebladet Se og Hør er endnu en gang at finde på bibliotekets hylder. Det samme gælder månedsmagasinet IN. Tekst Anne Katrine Petersen Foto for alle Ivrige for at nye studerende skal fotografere accepterer studienævnet nu kameramobiler og engangskameraer Snapshots med kameramobilen. Det kan blive realiteten, når efterårssemestret skydes i gang. Ambitionerne, om at de kommende journalister skal begå sig i alle dele af medieverden, betyder, at fotografiet bliver en fast del af journalistuddannelsen. Men kravene til billederne kan ikke sammenlignes med de krav, der stilles til fotojournalisterne. Det er billedforståelsen og ikke det tekniske, vi lægger vægt på, lød det fra gruppen bag førstedelsreformen, da den nye førstedel blev vedtaget. Det er derfor ikke et krav, at alle de nye studerende møder med den nyeste teknik og teknikker inden for kameraer. Tværtimod mener hovedpersonerne bag, at mere primitivt udstyr kan klare opgaven. Både mobiltelefoner med indbygget kamera og engangskameraer er blevet nævnt som alternativer til Nikon og Canon. Formand for skolegruppen, Sara Schlüter, ville ikke selv tage billeder med en mobiltelefon, men mener i øvrigt, at det er et godt initiativ: I bund og grund er det SKRIVENDE FOTOGRAFER fornuftigt med en introduktion til fotografi. Vi skal ikke blive fotografer, men få en forståelse for billeder. Det er motivet, der er vigtigt, siger hun. Sara Schlüter håber desuden, at skolen kan få særlige aftaler, så de studerende kan købe gode kameraer til SU-venlige priser. Men indtil det sker, skal du ikke blive forbavset, hvis du til september ser en 1. semester studerende med en knipsende mobil.

5 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER MAJ Tekst Jens Sillesen Foto Brian Berg OPTAGELSEPRØVE Nysgerrighed, fleksibilitet og commitment Det er disse egenskaber, man vil kigge efter i den netop indførte optagelsessamtale. For første gang vil DJH teste, om ansøgere kan argumentere for deres motivation OPTAGELSE Erik Farmann har været ankermand i opbygningen af det nye optagelsessystem Fremover vil cirka 130 ansøgere på DJH komme direkte ind som følge af, at de har fået en høj karakter til den almindelige optagelsesprøve. Derudover vil omkring 180 komme til samtale for at kunne passere nåleøjet og komme ind i DJH s hellige haller. Af disse vil cirka 65 komme direkte ind, mens cirka 40 vil komme på standby. Samtalerne kommer til at foregå i Århus og København. Der vil i alt være seks hold interviewere til at gennemføre samtalerne. Interviewerne vil være undervisere fra DJH og eksterne censorer med tilknytning til medieverdenen. De potentielle DJH ere vil få 10 minutters forberedelse efterfulgt af en 20 minutters samtale. Her bliver ansøgernes personlige egenskaber vurderet. Frasortering Målet med ansøgersamtalerne er at frasortere de studerende, der vil have større risiko for at falde fra studiet samt øge kvaliteten i undervisningen. I 2004 droppede 27% fra studiet, og det er for mange. Vi vil se, om folk hellere skulle være digtere eller skuespillere. Hvis de kun kommer for at blive nyhedsoplæsere, er de gået galt, siger formand for optagelsesnævnet Erik Farmann, der har været ankermand i opbygningen af det nye system. Dyrt frafald Erik Farmann erkender dog, at det kan være svært at måle, om samtalerne er succesfulde i at screene potentielle dropouts fra. Samtidig med de nye samtaler bliver indført, vil der ske en omlægning af førstedelens studieordning. Den vil også kunne have indflydelse på frafaldsprocenten. Når ledelsen på DJH ønsker, at der er færre, der dropper fra studiet, er der også økonomiske forhold, der spiller ind. DJH får i alt for hver studerende, der bliver uddannet. Når en studerende dropper ud stopper indtægten. Samtalerne koster i alt ca pr. år, så der skal ikke ske den store forbedring, før de bliver en økonomisk fordel for DJH. Tekst Søren Søgaard Foto Thomas Larsen OPTAGELSESPRØVE Forbandede optagelsesprøve 2005 Set og sket ved optagelsesprøven Flere prøvedeltagere skriver 700 ord i stedet for 700 anslag, som er kravet i opgaven idékraft. En enkelt prøvedeltager henvender sig til eksamensvagten, da han mener, at eksamensvagten burde have påpeget det. Der blev bidt negle og svedt, da Journalisthøjskolen lørdag den 7. maj afholdt den årlige optagelsesprøve 663 håbefulde journalistaspiranter troppede op til optagelsesprøven med computer og printer under armen. Men det var faktisk væsentligt færre ansøgere, end der havde tilmeldt sig. 29 procent af de tilmeldte dukkede ikke op til prøven. Ifølge kontorets medarbejdere var det dog ikke nogen ny tendens i forhold til tidligere år. Af de 663 ansøgere bliver cirka hver tredje ansøger optaget BLANDEDE FØLELSER Luften var tung af alvor, eksamensangst og amoriner på Journalisthøjskolen. De to tredjedele, der ikke kommer ind i denne omgang, kan så overveje at bruge penge på et professionelt forberedelseskursus. Som glubske gribbe stod repræsentanter fra to højskoler allerede klar, da prøvedeltagerne forlod Journalisthøjskolen. De uddelte brochurer for forberedelseskurser til optagelsesprøven næste år. En prøvedeltager må forlade prøven, da hun ikke er registreret til optagelsesprøven. Det lykkes ikke kontoret at lokalisere hende i systemerne. En prøvedeltager kan ikke identificeres af eksamensvagten, men får lov til at fortsætte, da hans kæreste kommer med hans pas. En prøvedeltager får pludselig næseblod under referatdelen. Prøvedeltagerne til fotojournalistlinjen overholder ikke gangvagtens henvisninger. Der er usikkerhed om, hvor de egentlig skal gå på toilettet. En gangvagt hører, at en prøvedeltager står og slår sig selv på kinderne på toilettet. Og endelig klassikeren: Flere prøvedeltagere må forlade prøven, da printeren har valgt at strejke.

6 6 INDENFOR ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 Tekst Søren Søgaard Foto Uffe Weng VANDHUNDE Man kan ikke bruge journalister til noget i det danske samfund Boomstænger, Hancock-øl og en fascistisk flodhest. Journalisthøjskolen gjorde for første gang sin entré til Kapsejladsen i Universitetsparken PADLER Tre DJH ere på vej over søen i Universitetsparken - mere eller mindre succesfuldt! Jeg forventer, at holdet yder en kanon indsats, og at det som minimum kommer til at ligge nummer ét. Mindre kan ikke gøre det. Kaptajn, Morten Vendt fra 3. semester har et klart mål. Journalisthøjskolen er ikke kommet til Universitetsparken for sjov. Og man er slet ikke kørt helt fra Olof Palmes Allé i lastrummet på en ølbil fra Hancock for at blive nummer to. Det siger næsten sig selv. Journalisthøjskolens fem udvalgte er klar til den første kapsejlads på søen i Universitetsparken i Journalisthøjskolens historie. Det er bare ikke lige alt, der går, som det skal. Ved ankomsten til Universitetsparken er ølbilen millimeter fra at ridse lakken på en parkeret bil. Men det er ikke noget, der kan få kaptaj- nen op af stolen. Jeg mener aldrig, det kan være Journalisthøjskolens fejl, at folk vælger at parkere så åndssvagt. Man må tage højde for, at der til enhver tid kan komme en ølbil med åben bagsmæk forbi, siger Morten Vendt, der snart må konstatere, at holdets stikirenddreng har glemt boomstangen, der skal fungere som åre i den grumsede sø. Det skorter ikke på negativt ladede tillægsord. Jeg synes, at det er på grænsen til det utilgivelige. Jeg ved ikke, hvordan man kan glemme et objekt, der er over tre meter lang, lyder det hovedrystende fra Morten Vendt, der fortsætter. Timingen var ikke i orden. Men jeg kan se, at vi har fire kasser Hancock og ventende fans. Så det skal nok gå. Den fascistiske flodhest Dagens konferenciers ankommer. Det er d herrer Mikael Wulff og den fascistiske flodhest Dolph fra satireprogrammet Wulffmorgenthaler på DR2. Med citater, der vil bringe enhver journalist i karambolage med injurielovgivningen, svinger Dolph lige så meget rundt med skældsord, som han gør med sin kølle. Journalisterne bliver heller ikke forskånet for flodhestens verdensopfattelse. Man kan ikke bruge journalister til noget i det danske samfund. Og med den udmelding er det så ellers i gang. Allerede første mand på søen, Kåre Welinder fra 1. se- mester sakker langt bagefter konkur- renterne. Boomstangen, der i al hast er blevet bragt til søen, virker ikke efter hensigten som åre, og påkalder sig flere hånlige kommentarer fra den fascistiske flodhest Dolph. Han ror med en boomstang. Hold kæft en idiot, lyder flodhestens sarkastiske kommentar. Kaptajn Morten Vendt er ikke nær så skarp i sin kritik. I betragtning af at han er første mand, og at vi har tekniske problemer, så synes jeg fandme, han klarer det godt, siger kaptajnen, der dog vælger at skifte taktik. Og det viser sig at være en fornuftig disponering. Langsomt arbejder Journalisthøjskolen sig ind på konkurrenterne. En heroisk fightende Anders Kanberg er lige ved at overraske på de sidste meter, men det bliver kun ved drømmen. Journalisthøjskolen slutter på en sidsteplads i sit heat. Det er exit fra Kapsejladsen. På trods af at de andre hold er langt foran, så lykkes det mig at hente dem. Havde jeg haft seks til otte sekunder mere, så havde jeg nakket dem, siger Anders Kanberg. Igen til næste år Traditionen tro kan medicinernes udvalgte team løfte Kapsejladsens vindertrofæ, Det Gyldne Bækken. Journalisthøjsko- len kan gøre DOLPH Med køllen i sving! status på en dag, der ikke er gået som forventet. Umiddelbart er jeg nødt til at bebrejde mit hold. Jeg kom hertil med den forventning, at jeg naturligvis ville sejre. Min egen præstation var naturligvis upåklagelig, siger Anders Kanberg, der dog vejrer morgenluft. Journalisthøjskolens vigtigste formål er at tilkendegive sin tilstedeværelse, og det synes jeg bestemt, vi har gjort. Og vi vender helt sikkert tilbage. Om jeg så skal komme tilbage fra min praktikperiode, så er jeg her til næste år.

7 ILLUSTRERET BUNKER MAJ FOKUS: PRAKTIKPANIK K P A I K Tekst Sandie Larsen Foto Bjørn Stig Hansen PRAKTIKPANIK SDU bedre forberedt 66 ud af 68 studerende fra SDU fik en praktikplads i første hug. Ingredienserne til den succes ligger blandt andet i solidaritet, åbenhed og forberedelse STODDER Anders Stjerneholm fra SDU scorede praktikpladsen på M! Først var de 68. Få timer efter på den skæbnesvangre Panikdag var de kun to uden en praktikplads. 66 SDU ere slap fra ekspeditionen til DJH med et praktiktrofæ i bagagen. En kontrakt. Men ifølge Kasper Friche Christensen, koordinator på panikdagen og underviser i TV på SDU, slutter kampen ikke der for de 66 sikrede. Vores uddannelse går grundlæggende ud på at uddanne solidariske individualister. De skal være skide dygtige til det, de laver, men også skide dygtige til at hjælpe hinanden, siger han. De studerende fra Odense napper derfor ikke en øl og fejrer deres nye stilling som praktikanter, før sidste mand har overblik. Og en praktikplads. I år behøvede SDU erne ikke vente længe. De to sidste ansøgere fik praktikpladser henholdsvis torsdag og fredag. Så var de nul. Spil med åbne kort SDU erne kan takke forberedelsen til panikdagen for det gode resultat. En vigtig ingrediens i Odenses succes med at få pladser på selve dagen er at spille med åbne kort. Cirka to måneder før det går løs på DJH, kan de studerende notere, hvilke praktikpladser de har tænkt sig at søge. Oplysningerne bliver derefter samlet og hængt op som opslag. Det giver en mulighed for at se, hvor mange der søger hvor. Tids nok til, at man kan nå at flytte sin ansøgning til et andet praktiksted, hvor chancen for at blive ansat er større. Det er for at udligne konkurrencen. Så alle ikke søger samme sted. Det handler også om åbenhed. Om at kunne analysere sig selv og sine evner og om at samarbejde, siger Kasper Friche Christensen. Han understreger, at en analyse af evner tit er en eye-opener for de studerende, der begynder at se mere realistisk på mulige praktikpladser. Som et tilbud arrangerer SDU derfor ofte møder med praktikanter fra forskellige medier, der kommer og fortæller, hvordan det er at arbejde lige netop der. Møderne præsenterer både de store dagblade, TV stationer og alternativerne. De mindre medier. Et fælles projekt SDU erne står selv for det meste af koordineringen både før og under praktikræset. Men på selve dagen får de hjælp af en koordinator. Et system, der ifølge Kasper Friche Christensen, der har været brugt på SDU, så længe uddannelsen har eksisteret. Koordinatorens job er at bevare overblikket og guide de studerende til at hjælpe hinanden. Når en SDU er har fået praktikplads, noterer koordinatoren det. Derefter har den studerende to ledige skuldre til at græde ud ved og to ledige hænder til at tage telefoner for kammerater, der er til samtaler. For SDU erne er det et fælles projekt. Er der nogen, der mangler opmuntring, så beder jeg en, der har fået plads, om at snakke lidt med vedkommende. Solidaritet. De lærer det ved første deadline PANIKFAKTA Ved redaktionens afslutning manglede følgende en praktikplads: 0 fra SDU, syv fra RUC og 40 fra DJH I forbindelse med 2. runde kommer der nye stillingsopslag ud, som de studerende kan søge De studerende kan også vælge at fi nde en plads på egen hånd. Den mulighed har de helt frem til praktikstart i august på SDU, siger Kasper Friche Christensen. Tekst Peter Torstensen PRAKTIKPANIK Tyvstart på Panikdagen Praktikvejleder Pia Færing gav Scand-Media, et praktiksted i Bangkok, et forspring, da hun gennemførte ansættelsessamtaler før alle andre. Chefredaktør er bekymret Der er ikke en kæft i reglerne, der siger, jeg ikke kan besætte de udenlandske praktikpladser 14 dage før Panikdagen, hvis jeg skulle få lyst, siger Pia Færing. Hun forklarer, at de udenlandske praktikpladser ikke er lønnede, og at praktikstederne derfor ikke skal leve op til de samme skrappe regler som deres danske konkurrenter. Hun finder det derfor heller ikke problematisk, at hun som praktikvejleder afholder samtalerne for Scand-Media dagen før Panikdagen, og derved giver firmaet et forspring i kapløbet om kompetente praktikanter. Egentlig behøvede jeg jo slet ikke at slå disse pladser op. Det gør jeg jo bare, fordi jeg er flink og synes, at alle skal have budet. Jeg kunne sagtens køre det helt uden om systemet og give pladserne til de studerende, der har fedtet mest i løbet af året, udtaler hun. Haagerup: Vent På den anden side af bordet, hos en af Scand-Medias konkurrenter i ansættelsesræset, Nordjyske Medier, udtrykker chefredaktør Ulrik Haagerup sin bekymring over tyvstarten på Panikdagen. Ulrik Haagerup, der i sidste uge deltog i KaJ s debatmøde om netop Panikdagen, har ikke noget problem med den konkrete Scand-Media sag. Af principielle grunde mener han dog, at man bør vente til selve Panikdagen med jobinterview. Den vigtigste regel er jo netop, at vi venter til selve dagen med at afholde samtaler. Jeg mener, vi skal passe meget på. Hvis nogle begynder at omgås reglerne og ansætter deres praktikanter dagen før, følger andre med, spår han. Hvorvidt Pia Færing indtager en uheldig dobbeltrolle ved både at skulle varetage de studerendes og Scanmedias interesse, afviser hun selv prompte. Jeg løber bestemt ikke firmaernes ærinde, siger Pia Færing. Ulrik Haagerup er mere afholdende. Det har jeg ingen kommentar til, slutter han.

8 8 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS MAJ 2005 Tekst Helle Rosborg Aagaard Foto Anders Birch PRAKTIKPANIK Anden gang var lykkens gang Jens Nymark Heilesen havde mange brugbare erfaringer fra sidste panikdag, da han skulle søge igen Klokken er kvart i otte, og telefonen har stadig ikke givet så meget som et bip fra sig. Maven begynder at forknudre sig, og tankerne begynder at kredse om den sætning, der knuger allermest i praktikansøgernes kafferuinerede maver. DET ER GÅET GALT. Men for Jens Nymark Heilesen er det ikke bare gået galt. Det er gået galt for anden gang. Fuck. Tankerne tager sig en tur omkring de 15 andre steder i København, han har som backup-plan, hvis det heller ikke skulle lykkes denne gang. Jens når dog knapt at gøre tankerækken færdig, før telefonen ringer. Han skal komme til samtale ved Ritzau et kvarter efter. Samtalen ved Ritzau går fint. God stemning og ingen kiksede spørgsmål. Men han kan jo aldrig vide sig sikker. Jens går derfor mod de lokaler, hvor Børsen holder til for at gatecrashe. Klokken er kun omkring kvart over otte nu. Da han banker på døren, er de PRAKTIKPANIK For Jens Nymark Heilesen var Panikdagen en langt større succes anden gang i gang med at læse hans ansøgning, og han får lov at komme til samtale. Inden han får set sig om, har han sagt nej tak til Ritzau og skrevet under inde hos Børsen. Hvem sagde panik?! Det kan gå galt Panikdagen nåede denne gang knap at give Jens svedige håndflader, inden han kunne konstatere, at han havde fået den plads, han virkelig gerne ville have. Sidste gang Jens var til panikdag, gik det langt fra sådan. Telefonen forblev tavs, og én for én kunne han se sine medstuderende optage de pladser på opslagstavlen, hvor han havde håbet at kunne skrive sit eget navn. Sidst på dagen kunne han så konstatere, at han stod uden praktiksted. Det kom som lidt af et chok. Jeg havde jo kun forberedt mig på, hvordan det ville komme til at gå til samtalerne. Det var ikke i mine forestillinger, at jeg overhovedet ikke ville blive ringet op, fortæller han. Men overvejelsen og ikke mindst erkendelsen af at det kan gå galt, er ifølge Jens vigtig at gøre sig klart inden selve dagen. Desuden er det en god ide på forhånd at have både b- og c-planer, samt at være parat til at gatecrashe allerede tidligt på dagen. En af de vigtigste ting, jeg har lært siden første panikdag, er at tænke over dagens tidshorisont. Altså hvor lang tid man kan tillade sig at sidde og vente. Jeg ventede selv alt for længe. En halv eller hel time for meget kan jo ændre meget den dag, forklarer han. Nyvundet interesse Jens valgte selv at kontakte virksomheden Energi E2 i København dagen efter Panikdagen og søgte derefter en kommunikationsstilling hos dem. Han fik den, og fra de seks måneder har Jens fået det med, som gjorde ham til mere end bare én i bunken i anden omgang. Nemlig interessen for erhvervsområdet. Første gang søgte jeg kun de store aviser uden større overvejelse om, hvorfor det lige netop skulle være dem. Jeg tror, at det var en stor fordel denne gang, at mine ansøgninger var langt mere fokuserede på, at jeg ville arbejde med erhvervsområdet. Hvis man bare skriver, at man gerne vil på Politiken, fordi man tror, det kunne være fedt, rykker det ikke hos praktikstederne. PANIK PÅ NY Ifølge Pia Færing deltog der i denne omgang panik 32 elever fra 4. semester, hvoraf syv ikke fi k en plads Derudover deltog 27 elever fra 5. semester. Syv af dem fi k ingen plads Tekst Mette M. Mandrup PRAKTIKPANIK Ansøgningerne der blev væk Post Danmark svigtede på Panikdagen. Alligevel afviser praktikvejleder Pia Færing at lave et back-up system. Ekstra Bladet og Ritzaus Bureau måtte på Panikdagen vente forgæves, da de skulle modtage deres ansøgninger. Deres ansøgninger var ikke nået frem med posten. På Panikdagen kan praktikstederne vælge mellem at få ansøgningerne tilsendt, så de ligger i en postboks omkring klokken seks, eller de kan hente dem i receptionen klokken otte. Langt de fleste af de større medier, som for eksempel DR, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende vælger at få posten tilsendt. Når vi sender så mange breve, skal det statistisk set gå galt for nogen, siger Pia Færing med henvisning til, at Post Danmark kun garanterer, at 97 procent af posten bliver leveret til tiden. Ikke godt nok Bent Falbert, chefredaktør på Ekstra Bladet, er bestemt ikke tilfreds med systemet. Man ville ikke engang ansætte et bladbud på de vilkår, siger han. Da han ikke havde fået sine ansøgninger, måtte han klare sig på en anden måde. På Panikdagen tog Bent Falbert folk, der meldte sig selv, til samtale. Derudover havde han talt med nogen til Åbent Hus, som han kunne ringe til. Han har nu besluttet at skrive et brev til Praktikudvalget, fordi han vil klage over proceduren. Det er fuldstændig utilfredsstillende, siger han. Rolige Ritzau På Ritzaus Bureau tager man det meget roligt. Vi er sikre på, at vi har ansat nogle gode praktikanter. Men vi ved jo heller ikke, hvad vi er gået glip af, siger Erik Berg, der var med i Bunkeren for at ansætte praktikanter. Han er ligesom Bent Falbert meget ærgerlig over situationen. Ingen af de to mente, at de kunne have hentet ansøgningerne i receptionen klokken otte. Det var simpelthen for sent. Så var vi jo to timer efter resten, siger Erik Berg. Det samme mener Bent Falbert. Ingen endelig løsning Jeg tror ikke, der er nogen, der har fundet de vises sten i den diskussion, siger Erik Berg. Det sker hver gang, at nogle ansøgninger bliver væk. Og hver gang er der ivrig diskussion mellem praktiksteder, praktikanter og skolerne om, hvad man kan gøre for at ændre det. Pia Færing afviser blankt at have et backup-system, hvor skolen har et ekstra sæt ansøgninger liggende. Sikken et ressourcespild! siger hun. Desuden mener hun, at det er elevernes eget ansvar at have en back-up. I brevet til praktikudvalget vil Bent Falbert præsentere sin idé til, hvordan man kan undgå, at ansøgningerne bliver væk i posten. Han mener, at man kunne droppe postvæsenet og gå over til udelukkende at udlevere ansøgningerne klokken otte i receptionen, så alle er stillet lige på Panikdagen. Hvad der videre skal ske, er helt op til Praktikudvalget. TV2-nyhederne, Nordisk Film og TV2 Øst fik heller ikke deres ansøgninger til tiden. Ifølge Pia Færing var det dog i praktikstedernes egen postsortering, at det gik galt. Alle tre medier fik derfor deres ansøgninger i løbet af dagen.

9 FOKUS ILLUSTRERET BUNKER MAJ Tekst André Eeg Jensen PRAKTIKPANIK Studerende dropper tilbud om hjælp før Panikdagen Tre ud af fire praktikansøgere takker nej til ekstra forberedelse før Panikdagen Sidder nerverne uden på tøjet ved tanken om de afgørende praktiksamtaler, eller skal guldkornene blot pudses af, så kan en træningssamtale før Panikdagen være et nyttigt redskab. Et tilbud om en sådan samtale modtog alle DJHs 125 praktikansøgere før forårets Panikdag den 27. april, men kun 30 ansøgere tog imod tilbudet. Jeg fatter simpelthen ikke de studerende, og om det skyldes manglende seriøsitet, eller om de bruger andre til det, ved jeg ikke, siger praktikvejleder Pia Færing opgivende. Nervøs stemning Samtaletræningen foregår sammen med studerende fra 7. eller 8. semester, der allerede har været igennem Panikdagen og derfor kender forløbet af en typisk samtale. I den tid samtalen varer, lykkes det at skabe samme nervøse stemning som til en rigtig samtale på Panikdagen, fortæller Pia Færing og fortsætter: Når ansøgeren får stillet et simpelt spørgsmål om, hvorfor han eller hun vil være journalist, finder de ud af, at det kan være svært at sætte ord på de tanker, de har gjort sig. Dem, der har prøvet det, siger, at det har været en enorm hjælp. Den påstand kan Christel Damsbo-Madsen fra 3. semester bekræfte. Jeg fandt ud af, hvad jeg ikke skulle sige, og så fik jeg sagt nogle gode ting, som jeg kunne tage med mig til de rigtige samtaler. Panikdagen endte for Christel ud med et halvt års praktik hos TDC Online. Selvsikre ansøgere Christel er til gengæld i tvivl om, hvorfor så få har taget imod tilbudet. Jeg tror ikke, alle kunne overskue det op til Panikdagen, hvor vi havde en masse ting at se til. Men nogen er nok også så sikre på sig selv, at de ikke synes, det er nødvendigt. Det er dog ikke kun denne årgang af 3. semester studerende, der har været særlig afvisende over for tilbudet om samtaletræning. Vi har kørt samtaletræning 3-4 gange før og med samme lave deltagerantal hver gang, siger Pia Færing og gentager derefter sig selv. Jeg fatter det simpelthen ikke. Tekst Allan Christensen Foto Brian Berg PRAKTIKPANIK Jeg stoler på min mave Efter en formiddag med praktikansøgninger gav Hans Pilgaard sit syn på panik, mavefornemmelser og sin egen fremtid Mens han kommer ud af døren fra lokale 701B, sidder jeg og prøver at finde på nogle geniale spørgsmål til det kommende interview. Nordisk Film med Hans Pilgaard i spidsen har netop udvalgt de to praktikanter, som de næste 12 måneder skal være en del af teamet omkring Go aften Danmark. Dermed er dagens arbejde slut, men inden de forlader bunkeren, har Hans Pilgaard lovet at komme forbi til et lille interview Og da det jo er panikdag, (og jeg i øvrigt har lært her på skolen, at bogstavrim er fantastisk fjong), lader jeg arbejdstitlen for interviewet være Panik med Pilgaard`. Panikdag = psykisk tortur Det er andet år i træk, at Hans Pilgaard er med til Panikdagen, og det har været en blandet oplevelse. Det er jo en sindssyg måde, det foregår på. Det er ikke optimalt for os, for vi kan knap nok nå at læse ansøgningerne, og det er slet ikke optimalt for de studerende. Hans Pilgaard har selv oplevet nervøse studerende, der knap har kunnet få et ord ud til samtalen. I stedet ville han foretrække, at ansøgningerne kom ud til medierne nogle dage før samtalerne. Så ville det også mere ligne en almindelig ansættelsessamtale. Der er jo ingen steder ude i den virkelige verden, hvor man udsætter folk for den slags psykisk tortur. Men der var også optræk til panik hos Nordisk Film tidligere på dagen. Da praktikansøgningerne skulle hentes tidligt i morges, var der nemlig ingen. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt. Men der nåede jeg da lige at tænke: Hold da kæft hvad gør vi nu? Men vi fik nogle navne og numre på ansøgerne nede fra Informationen, og så måtte vi ringe rundt. Gav den hele armen Hans Pilgaard blev i 1988 færdig på DJH, og sin egen praktiktid Der er jo ingen steder i den virkelige verden, hvor man udsætter folk for den slags psykisk tortur - Hans Pilgaard tilbragte han ikke i tv-branchen, men på Berlingske Tidende. Vi måtte søge tre steder, og jeg havde søgt på Frederiksborg Amts Avis, Ekstra Bladet og Berlingske Tidende. Jeg fik tilbudt det i Frederiksborg, men det føltes ikke rigtigt i maven. Så jeg sagde nej, og i øvrigt har jeg stolet på min mavefornemmelse lige siden. Ekstra Bladet kunne ikke bruge den unge Hans Pilgaard, så da et brev dumpede ind fra Berlingske Tidende med tilbud om at komme til praktiksamtale, var glæden stor. Lige indtil han fik at vide, at samtlige 25 ansøgere havde fået samme besked. Men jeg gik ind og gav den hele armen. Fortalte dem, hvor fantastisk jeg var, og at de slet ikke kunne undvære mig. Og da jeg fik at vide, at de havde valgt mig som en af de fem praktikanter, gik jeg helt amok. Jeg stormede ned af gangen, forklarer han. Savner at skrive Siden har mavefornemmelsen og taleevnerne gjort Hans Pilgaard Danmarksberømt. I øjeblikket som vært på Go aften Danmark. Men en tv-vært kan godt en gang imellem savne blok og blyant. Fjernsynet er et omstændeligt medie. Der er altid så mange tekniske ting, der skal være i orden. Når man skriver, skal man kun tænke på indholdet. Så måske skal jeg skrive, når jeg kan mærke på min mave, at der skal ske noget nyt. Det er blevet tid til at slippe Hans Pilgaard fri igen, men på vej ned mod kantinen til en tiltrængt kop kaffe henvender han sig til mig. Det blev egentlig ret seriøst det her, gjorde det ikke? Men du så godt, jeg smilte indimellem. Det husker du at skrive ind i artiklen, ik?, spørger han med et skævt grin. Det er hermed gjort. PANIK Hans Pilgaard stoler på fornemmelsen i maven når han skal ansætte praktikanter

10 10 ILLUSTRERET BUNKER FOKUS MAJ 2005 Tekst Allan Christensen Foto Bjørn Stig Hansen PRAKTIKPANIK Verdens vigtigste opslagstavle STATUS Fire DJH ere inspicerer Panikdagens største stjerne Skrig og skrål, grin og gråd. Alle følelser var i brug, da panikken tog over på DJH med en brun opslagstavle som en vigtig aktør Og der midt i det hele står den og troner. Pyntet med hvide sedler og en stor skare af mennesker omkring sig. Som om den ikke selv er klar over, at den mest af alt ligner et levn fra en folkeskoleklasse i starten af 1980 erne. Sådan lidt småkedelig i den ubestemmelige brune farve og et par hjul så pedellen i Kansas-jakken kunne rulle den ud i aulaen, når tegningerne fra formnings-timen skulle vises frem til forældredagen. Ja, opslagstavlens slægtninge levede et anonymt liv i de danske skoler, overklistret med plancher om isbjørne og gennemtygget tyggegummi på bagsiden. Men i dag tager denne opslagstavle hævn i dag er det den, der er i fokus. Tænk nu, hvis Rundt på skolen er der en mærkværdig stemning. Flere hundrede mennesker sidder placeret i små grupper og taler sammen. Nogle går lidt ud, andre strømmer til. Stemmerne samler sig til en stor rumlen af hektisk aktivitet. Det minder på en måde om afgangshallen i en lufthavn. Men når man kommer tættere på, er det langt fra feriestemning, der dominerer. Her bliver der ikke talt om strandstole og Long Island Ice Teas, mens der ventes på fly nummer 046 mod Ibiza. I stedet går snakken om manglende søvn, dårlig mave og samtalestrategi. Der lyttes interesseret til sidemandens bekymringer, men alligevel ikke. Hele tiden fiskes mobilen op af lommen. For tænk nu hvis drømme-praktikstedet havde ringet, uden man havde hørt det, selvom lydstyrken ikke kan blive højere. Nåh jo, så er der jo også vibratoren. Men Tænk nu, hvis På trappen ved kantinen er der tilsyneladende bid. En høj kimen fra en taske afbryder samtalen mellem to kvindelige studerende Det er sgu min telefon! Vent lige lidt Men stor er skuffelsen, da det ikke er et praktiksted i den anden ende af røret. I stedet er det en medstuderende, der lige vil høre, hvor hun er henne. Med et irriteret ansigtsudtryk pakkes mobilen ned i tasken, en pakke smøger tages op, og ventetiden kan fortsætte. Videre til Plan B Som tiden går får opslagstavlen flere og flere autografer på maven. Hvis den ikke følte sig vigtig tidligere, må den nu være klar over sin store betydning. Flere og flere kommer forbi for at kaste et blik på den, og de må nærmest stå i kø for at komme til. En pige kommer løbende mod mængden med kuglepennen faretruende hævet over hovedet. Hun når at fortælle den glædelige nyhed til et par interesserede, mens hun baner sig vej ind til opslagstavlen og skriver sit navn under Fyens Stiftstidende. Lidt utilfreds mumlen om at nu er alt snart taget, afslører at langt fra alle har været ligeså heldige. Én må skuffet konstatere, at alt er optaget på de fem praktiksteder, hvor han har søgt. Det er tid til at gå videre til plan b. Nu er jeg fan me ligeglad. Nu går jeg ud og crasher et eller andet, meddeler han sin kammerat. Han bevæger sig hurtigt væk, mens kammeraten møver sig lidt længere frem mod verdens vigtigste opslagstavle. Tekst Katrine Romme Foto Kristian Brasen PRAKTIKPANIK Den ulidelige frihed Gå nøgen til forelæsning, med menstruationsblod løbende ned ad låret......sådan føltes det, at skulle gå ned i kantinen og fortælle horden af adrenalinpumpede venner og medstuderende, at jeg ikke fik en praktikplads. Vi, der på Panikdagen stod tilbage uden andet end en telefon, der havde ringet for lidt, måtte æde vores stolthed og ære i én syrlig mundfuld. Troede vi. Mange øl inde i nederlaget syntes jeg pludselig, at det var dem med praktikpladser, der var staklerne Men de påtagede medlidende blikke jeg havde frygtet, når skampletten blev synlig for alle, udeblev. For I kender jo ræset lige så godt som jeg. Og min egen forventede jalousi dukkede heller aldrig op. For hvor er det fedt, at I i det mindste fik en plads. Trangen til at sprinte hjem og lave hule under min dyne den næste uge forsvandt, og den første øl blev knappet op. En øl inde i nederlaget begyndte det at boble fortrøstningsfuldt i min mave. De sidste mange ugers slaveri var forbi! Hvor jeg i lang tid havde følt, at jeg var uden indflydelse på min - Katrine Romme egen fremtid og uddannelse, åbnede hele verden sig pludselig op, og alt var muligt, bare det gav mening for mig. Mange øl inde i nederlaget syntes jeg pludselig, at det var dem med praktikpladser, der var staklerne. Tænk sig at skulle være en del af den danske medieverdens tyranni i det næste halvandet år! Bare godt det ikke var mig!!! Endnu flere øl og en pizza inde i nederlaget ringede min ulideligt empatiske far. Han var vist den eneste der ikke havde fået min sms tidligere på dagen: Fik ingen praktikplads. Er i lortehumør. Lad være med at ringe. Fast besluttet på, at jeg havde set lyset, gik jeg med den kækkeste spejderpige attitude i gang med at forklare ham, hvor misforstået det var at være ked af det. Tre hmm er og et enkelt mmm henne i samtalen blev spejderen alligevel til en treårig, og den næste halve time blev telefonen badet i snot og tårer. Panikdagen blev efterfulgt af dage med paniske krampetrækninger, hvor jeg dels var på vej til Bornholm, dels var på vej til Afrika og i øvrigt nok selv skulle skaffe mig årets bedste praktikplads. Jeg anede ikke, hvad jeg ville, var efterhånden bare besat af at få en plads, så jeg sammen med resten af tredje semester kunne ånde lettet op. Lige indtil det gik op for mig, at jeg måtte finde ud af, hvad det var, der var vigtigt for mig. Uden skelen til hvad mine alt for seje medstuderende, Pia Færing, eller mine ikke-journaliststuderende venner (som stadig ikke fatter, hvorfor jeg ikke bare tog på Politiken...) synes om det. Så her fjorten PANIKDAG Klokken uden en plads dage efter kan jeg efterhånden mærke, hvordan jeg har det med at være taber. Og det er faktisk ok. Det er ok ikke at få en praktikplads. Jeg tror faktisk, at jeg kan blive en god journalist alligevel.

11 ANNONCE ILLUSTRERET BUNKER MAJ

12 12 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 Foto John McConnico Tekst Kristian Brasen INDIEN, NEW DELHI 1999 Samtidig med at være billedredaktør for AP s 40 fotografer i Asien fungerede John McConnico som fotograf i Indien. Her ved en brand i et slumkvarter i New Delhi med 500 nedbrændte hytter Nyhedsfotografen på Gammel Kongevej MAKEDONIEN 1999 Albansk flygtning råber pro-nato slogans foran politiets hovedkvarter i en flygtningelejr nær Skopje KENYA 1998 John McConnico arbejdede med sit hold af AP fotografer med to til tre timers søvn hver nat. Fotoet af den amerikanske ambassadør til mindehøjtidligheden for de dræbte under bombesprængningerne i Nairobi indgik i APs serie, der vandt Pulitzer Spot News prisen 1999

13 ILLUSTRERET BUNKER MAJ PAUSE EFTER PULITZER KENYA, NAIROBI 1998 AP kunne med deres hold af fotografer lave en bred dækning af dagene efter bombeattentaterne på den amerikanske ambassade i Kenya og Tanzania. Billedet indgik i serien, der vandt Pulitzer Spot News prisen i 1999 PUERTO RICO, 1996 Billeddækning af orkanen Hortense under John McConnicos første redaktørjob for AP i Caribien. Den etårige Cassandra Gomez bliver reddet efter at være fanget i et hus i ni timer med sin familie PAKISTAN, LANDI KOTAL 2001 Op til USAs aktioner i Afghanistan i 2201 tilbragte John McConnico meget tid i Pakistan. At det ofte er mit eget land, der er indblandet i verdens begivenheder rør ikke mine følelser specielt. Det er selve stemningen, der kan krible ned af ryggen NEPAL, KATMANDU 2001 Det var som ren Shakespeare at kunne følge med i begivenhederne i Katmandu under kongens fald, fortæller John McConnico om ugerne i Nepal i Over hundrede tusinde nepalesere var på gaderne i Katmandu for at sørge over deres Kronprins havde skudt og dræbt Kongen, Dronningen og to øvrige medlemmer af den kongelige familie Efter ni år som cheffotograf for billedbureauet Associated Press i Asien og Mellemamerika gemmer John McConnico sig i Danmark. Fra stress og flymad En telefon ringer i New Delhi den 7. august Allerede før stemmen i den anden ende af røret har identificeret sig som billedredaktøren for Associated Press (AP), trækker maven sig sammen på hendes udstationerede cheffotograf i Sydasien, John McConnico. Ikke af nervøsitet over om han nu vil få pålagt en fotoopgave, der indebærer kugler om ørerne et sted på den sydlige halvkugle, men af frygt for personlig fiasko og jetlag. Der er sket et bombeangreb på den amerikanske ambassade i Kenya og Tanzania. Dit fly afgår om fire timer, fortæller redaktøren i telefonen fra New York. Tolv timer senere er John McConnico i Nairobi og delegerer opgaver ud til sit hold af fotografer. Tiltrængt pause Jeg var ved at blive godt træt af legen, fortæller John nu syv år senere fra sin lejlighed på Gammel Kongevej i København. Jeg har aldrig været særlig vild med at rejse. Opgaverne kom ofte midt om natten, og jeg kunne ikke se mig ud af at skulle gå ombord på et fly endnu en gang. Alligevel arbejdede han sig stødt op i hierakiet som rejsende fotograf for AP i Mellemamerika og Asien, efter han blev færdiguddannet som journalist på University of Texas i Fra 1998 til 2002 var han fotochef i Sydasien og havde kontrol over 40 stringers, som han kalder sine fotografer placeret rundt på kontinentet. Med dem har han været på sejrspodiet i de respekterede fotokonkurrencer Pultizer og World Press Photo Award. Holdfotograf i bureau Jeg er ikke den fotograf, der tager alene ud i verden. For mig er holdarbejde det bedste ved at være bureaufotograf hos AP. Har man et godt hold kan alt lade sig gøre, siger John McConnico og henviser til arbejdet efter ambassadesprængningerne i Afrika, som AP vandt en Pulitzer pris for. I 2002 valgte John McConnico at Se John McConnicos billeder på: sige jobbet op. Hans kone fik job i Danmark, hvor John nu passer sin søn, indtil lysten til nyhedsfotografiet vender tilbage. Det er som om, at jeg i Danmark venter på, at telefonen skal kalde mig et nyt sted hen. Det skal den også - når jeg igen får lyst til flymad : Fotograf for Associated Press i Panama og El Salvador : Fotoredaktør for Caribien for Associated Press, Puerto Rico : Fotoredaktør for Sydasien for Associated Press, New Delhi

14 14 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 UDENFOR Tekst Sigurd B. Jensen Illustration Katrine Damkjær OPFINDERE Sammensatte wannabe s At opfinde nye ord. Noget der burde være tilgængeligt for journalistiske sproggøglere, men realiteten er en anden Der er to måder, vi laver nye ord på; vi sammensætter gamle kendte ord, eller vi stjæler/låner fra engelsk. Sådan ser Estrid Anker Olsen, vært på programmet Ud med sproget på P1, situationen. Det er umådelig sjældent, at der fra bunden skabes et helt nyt ord, fortæller Estrid Anker Olsen. Det eneste, hun umiddelbart kan komme på, er ordet smølf, der opstod engang i 70 erne. Et ord undertegnedes computer desværre stadig ikke har med i stavekontrollen. Men er det danske sprog gået i stå, og er alle de ord, vi skal bruge, opfundet? Er ord-fusioner og wannabe-engelsk vejen frem? Vejen til ordbogen Det danske sprog er på ingen måde gået i stå, og det vil det aldrig gøre. Vi finder ikke på så mange helt nye ord, men sammensætninger og lån fra engelsk er der mange af. Så mange, at langt de fleste ikke kommer med i retskrivningsordbogen, fortæller Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn. Retskrivningsordbogen betragtes som den officielle blåstempling af et ord. Men vejen dertil er lang. Eksempelvis vil den næste udgave tidligst komme i 2009, for kriterierne for at et ord kommer med i ordbogen er nemlig, at ordet skal være almindelig kendt. Det er noget, som blandt andre Jørgen Schack er med til at vurdere. Slang kommer derfor sjældent med, da det lynhurtigt bliver forældet. Der er ikke noget så kikset som at komme med et gammelt slangudtryk, mener Jørgen Schack. Han vil ikke helt gå med til at kalde et ord officielt, bare fordi det er med i retskrivningsordbogen. Men næsten. Kreative unge Unge mennesker er klart dem, der skaber flest nye ord. De unge er ganske kreative, specielt hvad angår import af engelske ord, men også sammensætninger er de gode til, siger Estrid Anker Olsen. Danmark er det land i norden, der bruger mest engelsk i sproget. En undersøgelse viser, at i en dansk avis er omkring 1 procent af ordene lånt fra engelsk, men Ekstra Bladet var også med i undersøgelsen, og der står jo sex over det hele, fortæller Estrid Anker Olsen grinende. Tekst Vagn Simonsen, TV2/Nyhederne Illustration Jacob Chapelle Dengang jeg... Mine herrer, De er de sidste!, sagde en synlig nervøs herre i mørkt jakkesæt, da jeg og en jævnaldrende norsk journalist nærmede os indgangen på det nybyggede journalistkollegium i Vennelystparken. Da skal vi blive de første! svarede jeg kækt og frækt. Det var efteråret 1957, herren var professor og forstander Troels Fink. Den norske deltager hed Einar Eriksen, og inde i festsalen ventede mange honoratiores med pressens minister, statsministeren, i en hovedrolle. I baggrunden sad og stod det første hold beboere. 18 nyudlærte unge journalister fra hele landet, cirka en årgang. Under afviklingen af den lange ceremoni gik det op for os, at vi, der for manges vedkommende havde afsluttet mesterlæren med et håndtryk og en fyreseddel, var særligt privilegerede, fordi vi nu var på vej til en åndelig og teoretisk udvikling. Jeg glædede mig, for det betød måske, at jeg nu var færdig med at feje gulv i avisernes redaktionslokaler, læse korrektur på hele avisen og ordne billedarkivet. Hvis jeg altså fik et nyt job, og ellers kunne overleve de næste tre måneder ved hjælp af de 300 kroner, som de ubemidlede fik i månedsløn fra kursusledelsen. SU eller anden understøttelse eksisterede ikke for nyudlærte lærlinge. Ud over den alvidende historiker, Troels Fink, fik vi en række lærere, som næsten alle kom fra universitetsverden. Den Pige-kursisterne var dejlige og imødekommende verden, det nu blev os forundt at smage lidt på. Mange af dem var rigtig flinke og havde ovenikøbet - Vagn Simonsen pædagogiske evner. F.eks. litteraturprofessor og jazzfan Sven Møller Kristensen, politik-eksperten Tage Kaarsted og sprogmanden H.P. Clausen (senere kulturminister). Nogle af dem inspirerede mig til at studere videre, så jeg fik med årene suppleret med adskillige uni-studier og da også nogle

15 ILLUSTRERET BUNKER MAJ Tekst Jesper Ernst Henriksen Foto Brian Berg SVENSK BESØG Medierne i Sverige studerer Panikdagen Praktikken er starten på en karriere eller en del af en uddannelse, alt efter hvem du spørger Stefan Koskinen fra Arbejdsgiverforeningen og Tobias Hellström, personaledirektør på Expressen, har netop været i Århus til Panikdagen for at se på samarbejdet mellem pressen og DJH. De indgår i en gruppe, som er opstået, fordi der findes en kritik af uddannelsen blandt medierne i Sverige. Gruppen fik øje på DJH som et godt eksempel og besluttede sig for at sende de to til Panikdag. Vi syntes, den her Panikdag var vældig interessant, så den ville vi over at kigge på, udtaler Stefan Koskinen og fortsætter. Generelt kan man sige, at branchen er meget tættere på uddannelserne i Danmark end i Sverige. De sidder i bestyrelser og i optagelsesnævn. I dag er de her og ansætter folk, og de får deres eget rum, hvilket ville være umuligt i Sverige, udtaler Stefan Koskinen. I Sverige sender praktikansøgere breve til medierne, der så kalder dem til samtale på selve redaktionen. Der findes ikke noget centralt samarbejde om fordelingen af praktikpladser i Sverige. Survival of the fittest INSPIRATION De svenske medier er imponerede over samarbejdet mellem studerende og medier i Danmark De to svenskere har forståelse for de studerendes kritik, men ser også nogle positive sider ved Panikdagen. Panikdagen har en survivalof-the-fittest stemning. Den forbereder de studerende på, hvordan det ser ud bagefter. Hvis man får arbejde på Expressen, så skal man konkurrere med 200 andre journalister, mener Tobias Hellström. Ifølge Stefan Koskinen skal man ikke undervurdere værdien af en lang praktiktid. Det er jo ikke bare en praktik, I skal ud i. Det er begyndelsen på en karriere. Det her er også en dag, hvor de studerende finder ud af, hvor gode de i virkeligheden er, pointerer han. For akademisk? Præfekt for Journalistik och Masskommunikation på Göteborgs Universitet Marina Ghersetti mener, at hun forbereder sine studerende godt nok til arbejdsmarkedet. Jeg mener, at vi underviser vores studerende på et konkret håndværksmæssigt plan, udtaler hun. Hun har haft kontakt til Stefan Koskinen tidligere og kender hans holdninger. Stefan Koskinen har kun sat sig ind i, hvordan tingene er i Stockholm. For at blive optaget på journalistuddannelsen skal man først have gået et år på universitetet. I Stockholm skal man have studeret statskundskab, men i Göteborg er det lige meget, hvad man har studeret, forklarer hun. Praktikken ser hun mere som en del af en uddannelse end som begyndelsen på en karriere. Det er jo ikke færdige journalister, der kommer ud i praktik. Det er studerende, der stadig skal lære noget, udtaler hun og forsvarer den kortere praktiktid i Sverige: Vores studerende er i praktik i mellem fire og seks måneder, men til gengæld varer uddannelsen jo kun to et halvt år. Hun forklarer desuden, hvordan regler fra Journalistforbundet i Sverige blokerer for en længere praktiktid. Hvis du har arbejdet på en redaktion i 12 måneder, så skal redaktionen tilbyde dig den første åbne stilling. Derfor kan vi ikke sætte praktiktiden op. I GAMLE DAGE af de eksamener, som kan gøre selv en journalist respekteret. I den nye bygning, hvor kalken hang tungt i luften, benævnte vi os selv alumerne, fordi kollegiebestyreren bar den gammeldags titel efor. Han begyndte hurtigt at spøge ved nattetide og dukkede op i kollegiekøkkenet iført slåbrok for at dæmpe de højrøstede gemytter. Han indledte med en sidenhen ofte parodieret vending: Undskyld, men min kone har sendt mig... Pige-kursisterne var dejlige og imødekommende, men i mindretal så scorekarlene måtte strenge sig an. Der var tilmed konkurrence udefra, for mange af byens journalister mødte op til aftenarrangementerne og blev hængende i køkkenet. Personager som Demokraten s Claus Seiden spillede ovenikøbet guitar, og Frode Kristoffersen var født som verdensmand, så der var skrappe rivaler. Heldigvis var der en officiel bagtanke med kurset, nemlig at journalisterne ud over kalkstøvet skulle indsnuse lidt universitets-atmosfære, så på 2.-salen var installeret en flok kvindelige studenter, som vi drenge så gik og snusede til. Nævnt i fortrolighed udartede de natlige køkkenfester undertiden til fængslende konkurrencer, hvor de kjoleklædte blandt de studerende måtte bevise, at de også kunne stå på hænder eller tisse i håndvasken på de primitivt udstyrede værelser. En alumen fra Demokraten var ungsocialist og hed Mogens Hansen. Som talsmand nedlagde han forbud mod professor Finks planlagte foredrag om Frederik d. 7. Fink gennemførte nu alligevel og charmerede os med muntre royale anekdoter. Navnlig blev Mogens Hansen så betaget, at han efterfølgende sprang ud som hofreporter på Se og Hør under pseudonymet Mugge. Norske Einar vandt flere prisopgaver, men da en lærer, (også en senere professor) Eggert Petersen, havde vakt min interesse for sociologi, anstrengte jeg mig og vandt for næsen af Einar en eftertragtet kronikkonkurrence om Det lille samfund i det store. Jeg fremhævede kollegielivets positive betydning for indlæringen. Einar endte som chefredaktør for en norsk avis og er stadig i vigør. Men mange af kollegerne klarede sig glimrende i tiden derefter så min kække spådom om, at Einar og jeg skulle blive de første, har jeg forlængst ædt i mig. Hvad jeg med vemod må konstatere i dag er faktisk, at de to sidst ankomne alumer, Einer og jeg, i stedet for at blive de første blev... de sidste. De sidste aktive i faget.

16 16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MAJ 2005 Tekst Morten Perregaard PRAKTIKSTED Det svære nåleøje Det er ikke hverdagskost at komme i praktik på Weekendavisen Et af de medier, der ikke har opslået en praktikantstilling, er Weekendavisen. Men avisen er med i praktikordningen, og det kan godt lade sig gøre at få en praktikplads - bare ikke i denne omgang. Ifølge chefredaktør Anne Knudsen skyldes fraværet af Weekendavisen på praktikdagen ikke nogen utilfredshed med praktiksystemet. Men Weekendavisen en lille arbejdsplads, hvor der kun er plads til en praktikant ad gangen. Samtidig stilles der store krav til den enkeltes viden og selvstændighed. I perioder er der slet ingen praktikanter. Vi vil nødig gøre et ungt menneske skade ved at tage vedkommende i praktik her, hvis det efter vores opfattelse ikke passer til hans eller hendes særlige evner og interesser. I øjeblikket er der en praktikant tilknyttet Weekendavisen. René Gummer, der har været i praktik siden januar 2005, siger, at miljøet på avisen er anderledes end på andre medier. Weekendavisen skal ikke nyhedsformidle på samme måde som for eksempel Berlingske Tidende. Nyhedsredaktionen fungerer mere på et akademisk plan, siger han og tilføjer, at journalisterne selvfølgelig tjekker telegrammerne fra Ritzaus Bureau og Reuters, men hver journalist sidder med en faglig ekspertise ud over de journalistiske færdigheder, så de behøver ikke en masse grundresearch for at vide, hvad der gælder. Ingen gatecrashing René Gummer sendte sin ansøgning uopfordret og fik derigennem 18 måneders praktik. De havde den liggende i cirka 14 dage, før de henvendte sig til ham. Det er nok lidt af et nåleøje at komme igennem med din ansøgning, og det er ikke lige stedet, man gatecrasher. Når du så først er kommet ind, vil du for alt i verden ikke bytte, selv om de stiller store krav, fortsætter René Gummer. Han bekræfter, at de fysiske rammer på avisen er lige så små, som de roser man får for sit arbejde. Til gengæld får man frie hænder, og der skal virkelig arbejdes selvstændigt. Der er ingen moder redaktør, der sender dig ud på en opgave. Du finder selv den historie, der er interessant. Så bliver den godkendt på redaktionsmødet om fredagen, eller du får den smidt tilbage i hovedet. Du lærer virkelig at formidle, for visse artikler sparker af sted med anslag, og hvis du skal holde læseren i hånden hele vejen, så... Derfor er det måske ikke alle praktikanter, der vil få det optimale ud af det, så kravene til dem er også derefter. Der skal produceres noget, og i starten tager det tid, for det skal være fornuft, der kommer ud af tasterne Men det giver også frirummet til journalistens egne valg. For eksempel er der meget få artikler om H. C. Andersen jubilæet. Vi bestemmer selv, om vi vil skrive om det. Der er ikke nogen redaktør, der bestemmer, at det skal der absolut skrives om, slutter Weekendenavisens praktikant. Tekst René Deichgræber SEJLTUR Naturvidenskab på rejse Når Galathea 3-ekspeditionen søsættes i sensommeren 2006, handler det mere om formidling end forskning. Medierne, der får adgang til at komme ombord på projektet, er allerede nu nøje udvalgt, så ekspeditionen opnår den størst mulige udbredelse i befolkningen. Vi ved, at forskning interesserer danskerne mere og mere. Men desværre synes mange unge, at naturvidenskab kun er noget for nørder. Det er et alvorligt samfundsproblem, fordi holdningen kan føre til, at forskningstunge virksomheder mangler kvalificerede medarbejdere, udtalte chefredaktør på Jyllands-Posten, Henrik Thomsen, til sin egen avis ved lanceringen af ekspeditionenprojektet sidste år. Galathea 3 skal ses i forlængelse af det, vi allerede forsøger på avisen: At øge interessen og forståelsen for naturvidenskaben. Det skal være cool at være forsker. Henrik Thomsen fik idéen til at udsende en tredje Galatheaekspedition på baggrund af den succes, Jyllands-Posten har haft med Explorer, som Henrik Thomsen også var ophavsmand til. Trange kår Det betyder, at Jyllands-Posten som det eneste medie er med på hele rejsen. Andre medier må lade sig nøje med deltagelse i etaper af cirka en måneds varighed. Dog sådan, at hele mediespektret er repræsenteret på dækket under hele turen. Journalisterne ombord kommer ikke kun til at arbejde under trange kår: Videnskabsstof er noget af det sværeste at formidle, og samtidig sejler ekspeditionen hele tiden ind i nye tidszoner og sprogbarrierer. Tsunamitur Galathea 3-ekspeditionen er den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år. Med statens havforskningsskib Dana som flydende platform stævner forskere og journalister ud på verdenshavene på jagt efter revolutionerende opdagelser. Mediekonvergensen vil uden tvivl medvirke til at gøre begivenheden nærværende og betydelig i det halve år, ekspeditionen er planlagt til at vare. Den skrevne presse, tv, radio, undervisning og internet smelter sammen, så børn og voksne i alle aldre via forskellige medier kan dykke ned i historierne. Ekspeditionens rute er endnu ikke fastlagt, men især Antarktis, Nicobarerne og en række af de tsunamiramte områder kan forvente at komme under forstørrelsesglasset. Tsunamien har inspireret til en del forslag, både i form af direkte undersøgelser af de forskydninger i havbunden, der udløste katastrofen, og studier af de samfundsmæssige effekter, sagde direktør for Dansk Ekspeditionsforbund og lederen af ekspeditionen, Morten Meldgaard, på pressemødet den 31. Marts. Kronprins Frederik er protektor for Galathea 3, der finansieres via statslige fonde og private virksomheder. Tekst René Deichgræber SEJLTUR Ingen praktikanter ombord Journalistpraktikanter på Politiken skal ikke gøre sig forhåbninger om at komme ud at sejle til næste efterår. Indlandsredaktøren på avisen forudser, at eventyrerne skal have erfaring med videnskabsstof. Umiddelbart vil jeg tro, at pladserne går til medarbejderne på vores videnskabsredaktion. Det er et svært område at formidle, og vi vil lægge mere vægt på journalisternes kvalifikationer end på deres eventyrlyst, siger Jacob Svendsen, der samtidig påpeger, at Politiken endnu ikke er sikret pladser ombord. Det afgøres først i denne måned. Store krav Afdækningen af ekspeditionen stiller store krav til journalisternes kunnen. Forskellige tidszoner, sprogbarrierer, dårlige arbejdsvilkår og et svært stofområde. Men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der findes en praktikant med lige netop den erfaring og de kvalifikationer, vi søger. I første omgang mener Jacob Svendsen, det afgørende er, at praktikanter bliver tilknyttet avisens videnskabsredaktion. Derfra er det lidt nemmere at rekruttere egnede journalistspirer til videnskabelige ekspeditioner. Illustreret Bunker har også kontaktet Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, DR og TV2, men ingen af disse medier har på nuværende tidspunkt taget stilling til, om journalistpraktikanter kan komme med på Galathea.

17 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 Kontor søger nye beboere 17 Illustreret Bunker søger ny redaktion. En frisk flok der fra september vil overtage de varme sæder og udfordringen med at lave DJH s studieavis nr. 1. Det kræver engagement, disciplin, lysten til at tage de svære beslutninger samt mange timers hårdt arbejde. Til gengæld er arbejdet hamrende sjovt, lærerigt og givende og så får du chancen for at være med til at sætte dagsordenen hos både studerende, undervisere, praktikanter og medier. Illustreret Bunker søger redaktører, heriblandt ansvarshavende-, web- og to fotoredaktører. Er du interesseret, så skriv en ansøgning, hvor du fortæller om dine visioner, idéer og andre gode grunde til at netop du skal overtage et nøglekort til kontor 223. Du må også meget gerne vedlægge et billede. Send den derefter til senest den 14. maj kl. 12. Har du spørgsmål, så fang os på gangen, i lokale 223, på eller send os en mail. Den (snart) afgående redaktion Dorte, Karen, Ole, Martin, Kristian og Mie

18 18 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MAJ 2005 NOTE Tekst Tore Plougheld DELEGERETMØDE Politiken ansætter endnu en mandlig redaktør Politiken har netop ansat journalist Torben Benner som nyhedsredaktør. I alt var der syv ansøgere, alle interne, hvoraf to var kvindelige journalister. Politiken er i avisens spalter stor fortaler for ligestilling, hvilket langt fra afspejler sig på redaktionen. Derfor har valget af nyhedsredaktøren vakt en del diskussion på avisen. I dag er der én kvindelig nyhedsredaktør og en kvindelig redaktør for lørdags- og søndagstillæggene. Ifølge Nyhedsbrevet Dansk Presse har Berlingske Tidende tre kvindelige redaktører, mens Jyllands-Posten har ti. NOTE Urban vil være størst på Sjælland Urban skal positioneres som den største avis på Sjælland. Det skal det nye reklamebureau Printguruerne med speciale i udvikling af printkoncepter hjælpe med. Derfor har de udviklet en reklamekampagne for gratisavisen. Stilen og tonen i kampagnen er inspireret af humor. Det var vigtigt for URBAN og os at få humor ind i kampagnen, hvorefter valget af tegneserieplatformen forekom ganske naturlig, siger Thomas Planck fra Printguruerne. NOTE Legat for brændende engagement Tillidsrepræsentant på Nordjyske Stiftstidende Torben Duch Holm blev tirsdag beæret med Dansk Journalistforbunds Carsten Nielsen legat på kroner for 15 års brændende engagement på en mediearbejdsplads i konstant forandring. Journalistforbundets formand Mogens Blicher Bjerregård begrundede valget af Torben Duch Holms med hans evne til at navigere mellem en medarbejdergruppe, der kræver solidaritet og en ledelse, der kræver vedvarende forandringer. Prisoverrækkelsen foregik under overværelse af 370 delegerede på Journalistforbundets delegeretmøde i Nyborg i denne uge. NOTE Journalistgruppe vil udfordre manglende pressefrihed På Pressefrihedens Dag den 3. maj dannede en gruppe journalister i Asien et nyt webforum for at udfordre den manglende pressefrihed i deres verdensdel. Asia Media Forum skal være et bindeled mellem journalister over hele det asiatiske kontinent. Et mål for gruppen vil blive at fremme menneskerettigheder, fordi det er et område, som ikke bliver dækket godt nok i hovedmedierne, fortæller et af medlemmerne i forummet til nyhedsbureauet AFP. Et andet mål er at bygge alliancer mellem journalister og samfundet og være med til at fremme sociale retfærdigheder, skriver Forudsigelig debat i Nyborg Salget af TV 2, rekordår for dræbte journalister og Læsø-Postens fremtid blev diskuteret på DJ s delegeretmøde i Nyborg I dagene april var der indkaldt til generalforsamling i Danmarks Journalistforbund på Hotel Nyborg Strand. Godt 370 delegerede fra alle faggrupper og kredse i DJ var mødt op, heraf 20 modige KaJ-medlemmer, omkring 15 medlemmer fra henholdsvis JR (RUC ernes fagforening) og KaJO (SDU s pendant). Ævl og kævl Det dominerende emne i år var et gammelt forslag om, at delegeretmøde i DJ kun skal afholdes hvert 2. år. Efter 26 år blev det nu endelig vedtaget, og delegeretmøde skal derfor kun foregå i ulige år. I timerne frem til frokost bølgede debatten frem og tilbage. Blandt de emner, der dukkede op, var, måske ikke overraskende, det bebudede salg af TV-2. I den mere overraskende ende var en lettere polemisk debat om en af Danmarks allermindste aviser, Læsø- Tekst Karen Clement Foto Uffe Weng Posten, som med de nye regler for portostøtte går en usikker fremtid i møde. Efter en udsøgt frokost blev den interne ævl og kævl for en kort bemærkning lagt til side, mens gæstetaler Robert Shaw gjorde status for den aktuelle situation for journalister ude i den store verden. Sidste år mistede 129 journalister livet under udførelse af deres arbejde, og mange tortureres og fængsles fra Nepal til Kurdistan. Med dette indlæg blev en maraton-indsamling sat i gang til fordel for den internationale katastrofefond for journalister og deres pårørende. Resultatet af indsamlingen kunne følges direkte på storskærm, og ved dagens slutning var der indsamlet over kroner. DJH er i hovedbestyrelsen Efter aftensmaden havde de forskellige kandidater til hovedbestyrelsen lejlighed til at vise sig frem ved et særligt debat-cafe -arrangement, hvor de kunne fremsætte deres synspunkter. Nuværende formand Mogens Blicher Bjerregård blev, under stående ovationer, genvalgt uden modkandidater. Herefter fulgte en lukket, skriftlig afstemning om fordelingen af de øvrige ledige pladser i hovedbestyrelsen, og på en komfortabel femteplads blev KaJ s formand Didde Elnif valgt ind i hovedbestyrelsen. Hun er dermed eneste repræsentant for de tre elevfagforeninger i Journalistforbundets hovedbestyrelse. Brok med berettigelse FAGFORENING Didde Elnif fra DJH er netop blevet valgt ind bestyrelsen i Danmarks Journalistforbund (DJ). Hun vil arbejde på at gøre noget ved den manglende ligestilling i branchen NOTE TV2 stadig til salg TV2 skal stadig sælges, skriver Dagbladet Information. Det sker, når EF-domstolen har afgjort de verserende retssager mod tvkanalen fra staten, TV Danmark og Viasat. Det slog kulturminister Brian Mikkelsen fast på et åbent samråd i Folketingets kulturudvalg. Hermed har han afvist oppositionens ønske om at sætte salget i bero i fire år for at give TV2 arbejdsro. Egentlig har hun ikke synderligt meget tid til overs. Som KaJ-formand og 4. semester studerende i praktik er der nok at se til. Men Didde Elnif skal nok finde tid til bestyrelsesarbejdet. Jeg kommer til at bruge noget ferie på det, men heldigvis har jeg en fleksibel chef og praktikplads. Det kræver lidt fleksibilitet og prioritering, men det skal nok gå, forklarer Didde, der er blevet valgt ind i DJ s bestyrelse for to år. På de to år skal Didde til cirka ti møder med bestyrelsen om året. Men hvilke emner vil hun tage op? Jeg vil primært beskæftige mig med ligestilling og uddannelsesudvalget. Det er områder, hvor der skal tages initiativer, og hvor jeg har noget at tilføre. I øvrigt mener Didde, at det er vigtigt, at studerende går aktivt ind i hovedbestyrelsens arbejde. Cirka 10 procent af DJ s medlemmer er studerende, så derfor er det vigtigt, at vi er med og går ind i de diskussioner, der omhandler os, forklarer hun. En af Diddes mærkesager, ligestilling, kommer sig af, at hun mener, der skal holdes snor i, at kvindelige journalister stadig ikke får ligeså høj løn som deres mandlige kolleger. Det kan virke banalt og gammeldags at gå ud og råbe solidaritet. Egentlig er det absurd, at det er nødvendigt, men det er det jo åbenbart, argumenterer det nyvalgte bestyrelsesmedlem. Hvad de næste to år i hovedbestyrelsen vil føre med sig, ved vi endnu ikke, men ét er sikkert for Didde. Jeg vil retfærdiggøre min utilfredshed ved at forsøge at gøre noget.

19 UDENFOR ILLUSTRERET BUNKER MAJ Tekst Maria Faarvang Foto Theis Mortensen PRAKTIKANT På en lyserød junior-sky Som praktikant på DR s B&U afdeling svæver Stine Bram rundt på en lyserød sky. Hun producerer skarpe og underholdende historier til en kritisk målgruppe af selektive børn En sort/hvid plasticrobot troner på kanten af skrivebordet og truer med at gå til angreb på sagesløse forbipasserende. På en stor whiteboard-tavle står navne som Den lyserøde sky og Junior skrevet med gule og orange bogstaver. En symfoni af brummende computere blander sig med lyden af kimende telefoner og ivrige samtaler. Stedet er TV- Byen. Nærmere bestemt et af de lavloftede kontorer i B&Uafdelingen hvor mange af ideerne til DRs børne- og ungdomsprogrammer finder vej fra tegnebrættet til tv-skærme og stereoanlæg i danske børneværelser. Det er også i førerbunkeren for DRs børne-journalistik, at Stine Bram slår sine folder som praktikant først på radio og nu på TV. I skarp konkurrence med Playstation En lang arbejdsdag har sat sit præg på Stine, men så snart hun begynder at fortælle om sine oplevelser på B&U, afløses trætheden af en glødende entusiasme. Jeg tror ikke, jeg var klar over, at man kunne lære så meget af at lave journalistik til børn. Men det FRIHED Stine har meget frie tøjler på B&U I voksenverden er det ikke en særlig stor nyhed, men når man er barn, og ens skole brænder, så er det rimelig sindsygt kan man, fortæller hun. I dag er hylderne i det supermarked, der sælger underholdning i børnehøjde, spækket med gode tilbud. Internet, sms og computerspil. Radio og TV er kun et lille udpluk af sortimentet. Den øgede konkurrence om børns opmærksomhed stiller store krav til B&Us - Stine Bram filosoferer Stine. En sammensat målgruppe journalistik. På et eller andet plan er det sværere at lave journalistik til børn. For hvis det ikke er interessant, er de bare væk. Voksne er lidt mere tålmodige, En af de største udfordringer ved at lave radio og TV for børn er at der inden for den relativt snævre målgruppe er en kraftig spredning. Der er ofte meget stor forskel på, hvad en dreng på otte og en pige på 12 gider at bruge tid på, og mange af B&U s programmer skal nå begge målgrupper. For at beskytte små, sarte ører er der flere ord og emner, programmerne helt må afholde sig fra at tage op. Det kan godt irritere Stine lidt, at hun ikke må lave et program om eksempelvis Drengene fra Angora: De snakker jo om sex, druk og stoffer, og det må vi simpelthen ikke snakke om her. Det må man måske godt til de 14-årige, men ikke til de 8-årige, som også er i vores målgruppe forklarer Stine. Den gode historie På trods af at journalistik til børn kræver et konstant højt tempo, har den ifølge Stine mange fælles træk i forhold til journalistik til ældre målgrupper. Kriterierne for den gode historie er på en eller anden måde de samme. Historien skal vedkomme deres hverdag. Der skal også være hor, mord og ildebrand, ligesom der skal for voksne, griner hun. EMPATI Det er vigtigt at være i kontakt med sit indre barn, når man laver børne-tv Som journalist på B&U er det et rigtig godt arbejdsredskab, hvis man selv er i god kontakt med sine barnlige sider. Jeg tror hurtigt, at man kommer til at tænke ligesom dem. I de voksnes verden er det krig og sådan noget, der rammer, men børn dør ti gange om dagen i et computer-spil, så det er noget andet, der skal til, fortæller praktikanten. En veludviklet evne til at sætte sig ind i børns univers gør det nemmere både at udvælge og vinkle historier, der fænger den utålmodige målgruppe. Ifølge Stine kan en god nyhed til børn for eksempel være, at en skole er brændt, og at nogle børn har været til stede under ulykken. I voksenverdenen er det ikke en særlig stor nyhed, men når man er barn, og ens skole brænder, så er det rimelig sindssygt, konstaterer Stine tørt. Med etikken i forlommen Stine Bram er glad for sin praktik på B&U. Hun medvirker aktivt i produktionen af både radio og tv, og hun har meget frie tøjler til at føre sine ideer ud i livet. For den tilfredse praktikant er det også et stort privilegium at arbejde med I de voksnes verden er det krig og sådan noget, der rammer, men børn dør ti gange om dagen i et computerspil, så det er noget andet, der skal til børn, for man lærer meget af at henvende sig til en meget specifik målgruppe. Børn er meget umiddelbare, og man kan virkelig mærke, hvis man har fået fat i nogen, der er lidt for gamle teenagerne. Lige pludselig begynder de at blive meget bevidste om, hvad de siger, fortæller Stine Bram. Netop uforudsigeligheden og - Stine Bram børns evne til at overraske tiltaler Stine meget. Tiden på B&U har også givet anledning til en del etiske overvejelser. Det er ikke altid, at børnene selv kan forudse konsekvenserne af deres udtalelser. I de tilfælde må journalisten bruge sin sunde fornuft til at beskytte barnet. For nylig var Stine for eksempel med til at lave et indslag til programmet Den lyserøde sky. Det handlede om to piger, der begge havde været vild med den samme dreng i klassen. Stine skulle lave nogle dækbilleder, hvor pigerne bare sludrede. Men pludselig begynder de at snakke om deres klassekammerat, som de ikke kan lide, og deres lærer, som lugter ud af munden, beretter Stine med et smil lurende i mundvigene. Den episode valgte Stine at klippe fra, så pigerne ikke skulle få en fornærmet lærer, fordi hun var blevet hængt ud på national TV.

20 20 ILLUSTRERET BUNKER MAJ 2005 FORBRUGER R R KALENDER Tekst Vinh Prag Illustration Joachim Adrian Mikkelsen KAFFE-TEST Torsdag d. 12. maj - Startmøde for iværksættere/freelance Startmødet er for dig, der har planer om at starte egen virksomhed. Mødet starter kl og tager cirka to en halv time. Der er fri entré. Virksomhed Start & Vækst, Haslegårdsvænget 18, Århus V. Lørdag d. 14. maj - Støttekoncert for Amnesty International Arrangementet er en dobbeltkoncert, hvor Un Truc Comme Ca lægger ud, og scenen overtages derefter af Mimas. Koncertens mål er at sætte fokus på menneskerrettighederne gennem musikken. Arrangeret af Amnesty International Århus. Entréen er 50 kroner og det hele finder sted på Gyngen, Mejlgade 53. Tirsdag d. 17. maj - Grine aften Århus Latterklub mødes og griner i 11 2 til 2 timer. Det lyder anstrengende, men et grineflip giver efter sigende både bedre humør og helbred. Og så motionerer du også andet end dine lattermuskler. Arrangementet finder sted kl. 19 i Beboernes Hus, Sølystgade 30, Århus C. Der er fri entré. Onsdag d. 18. maj - Antony & The Johnsons Den amerikanske sanger og pianist gæster for første gang Danmark. Med sig tager han hele sit store orkester, så forvent strygere, kærlighed og pompøse kostumer. Koncerten finder sted på Voxhall i Århus og koster 135 kroner. Fredag d. 27. maj - Poetry Slam, Grande Finale Poesiens svar på cykelsportens enkeltstart. Slammere fra hele landet dyster om at kunne kalde sig Århus Bedste Slammer Arrangeret af Poetklub Århus. Arrangementet starter kl. 20 i Studenterhus Århus og koster 50 kroner. Fredag d. 3. og lørdag d. 4. juni Århus Metalfest Har du langt garn? Ynder du at ryste det? Og kan du spille en solid gang luft-rive? Så skal du helt sikkert til Århus Metalfest. Fee metal fra ind- og udland samt en scene dedikeret til nye danske metalnavne. Entréen for hele weekenden er 350 kroner, og seancen finder sted på Voxhall i Århus. Kend din kop I en blindtest foretrækker elleve ud af tolv adspurgte kaffen fra automaten, frem for den der langes over disken i kantinen Der er fire minutter til mødetid. På trods af tidspresset vælger mange journalistspirer at stille sig i den meterlange kø i håb om at nå frem til disken og den stålgrå kaffebeholder, før Frøberts auditorium falder til ro, og dagens forelæsning begynder. Bag den bagerste elev i køen står den lysbeige kaffeautomat tavs og ubenyttet. Kun få beslutter sig for at opgive køen og tage til takke med automatkaffen for at undgå at komme for sent. Dommen På en helt almindelig tirsdag formiddag udfører Illustreret Bunker en blindtest på tolv tilfældigt, men demografisk bredt udvalgte kaffedrikkere i kantinen. En kande kaffe bliver bestilt hos Ida, og en anden kande bliver fyldt med kaffe fra automaten. Kanderne bliver mærket, så de kan skelnes fra hinanden. Kande A er automatkaffen, og Kande B er købt hos Ida. 12 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner bliver bedt om Tekst Martin Thimes Langballe KANTINEKAFFE Elleve ud af tolv finder automatkaffen bedre end Ida s bryg at smage på begge, i vilkårlig rækkefølge, og derefter vælge hvilken af de to, der smager bedst. Kun én af dem vælger Idas kaffe. De andre elleve er enige om, at kaffen i kande A altså automatkaffen er bedre. En forsøgsperson mener, at kaffe A er mindre bitter, og en anden synes, at kaffe B smager lidt mere af tis. Dommene tyder på, at der er en smagbar forskel på de to kaffer, og nærmere research afslører, at forskellen ikke er psykologisk. Hvis du spørger IT-afdelingen, hvilken browser de anbefaler, siger de Firefox. Biblioteket anbefaler også at bruge Firefox, når du skal søge på Infomedia. Og hvis du, ud over at følge eksperterne bag glasruderne i vandrehallen, også gerne vil være sikker på at kunne svare på Illustreret Bunkers rundspørger, så skal du vælge Firefox. Processen Først og fremmest bruger kantinepersonalet, som står for opfyldning af automaterne på skolen, et andet mærke i automaterne. I de sølvgrå cylindre, vi ser bag disken, bruger personalet kaffe af mærket Gevalia, hvor der i automaten fyldes op med Merrild-bønner. Derudover er der forskel på selve bryggeprocessen. De tre kaffetanke bag disken bliver løbende roteret, så der altid er en fuld tank klar til de mokkahungrende masser. Men selv om de studerende på skolen tømmer ståltankene hurtigt, kan kaffen stå stille og færdigbrygget i op til halve timer ad gangen. Lars Clausen, der arbejder som kok i DJH s kantine, åbner kaffeautomaten for Illustreret Bunker og forklarer, hvordan kaffen bliver Har du hentet ræven? Hvorfor? Firefox er en ganske gratis browser. Den er udviklet af programmører og brugere over hele verden, og den bliver løbende forbedret. Derfor er der også langt mindre risiko for virusangreb og irriterende pop-up vinduer, end hvis du bruger Internet Explorer. Alternativ til Explorer Over 50 millioner internetbrugere verden over har allerede downloadet den gratis browser. Det betyder, ifølge pcworld.dk, at Firefox har en markedsandel på lidt under ni procent. Internet Explorer er dog stadig brygget. Bønnerne bliver hældt i et filter inde i maskinen, blandet med kogende vand og presset ud som helt friskbrygget kaffe. Man kunne godt bruge de samme bønner i automaten som vi gør i de store cylindre, men nu er automaten indstillet til Merrildbønnerne, forklarer Lars Clausen sagligt, mens han omhyggeligt lukker maskinen igen. BEDRE BROWSER den langt mest brugte internetbrowser, men stadig flere finder ud af, at der findes et konkurrencedygtigt alternativ. FIREFOX På refox.com kan du dowloade Firefox ganske gratis Du kan læse mere om teknologien bag Firefox på

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole Flygtningen (Final draft) af 8.B - Henriette Hørlück Skole SC 1- GANGEN (DAG 1) Burhan går ned ad gangen mod klasseværelset. Han hører musik på sin mobil. Folk stopper deres snak. Elev 1 (Karls ven) ser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) Af 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie. SC. 1 INT. S VÆRELSE [PLEASEINSERT\PRERENDERUNICODE{ÂĂŞ}INTOPREAMBLE]

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2013 Fælles info Indsamling. I aften kulminerer de mange indsamlingsaktiviteter når DR åbner op for tvshowet den store Danmarksindsamling. Et af de fremstød vi lavede var salg af brød & kaffe i vores morgenåbning.

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels

En maskeret løgn (5. udkast) Veronika, Cecilie, Emma & Niels En maskeret løgn (5. udkast) af Veronika, Cecilie, Emma & Niels SCENE 1: INT. I KLASSEVÆRELSET Asger og Olivia sidder ved bord sammen i timen, læren (ELISA) skriver på tavlen. Olivia læner sig over til

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Undersøgelse af Store Matchdag. Forår 2013

Undersøgelse af Store Matchdag. Forår 2013 Indledning Den 7. november 2013 foregik den seneste Store Match Dag. Der var 260 studerende, der deltog på dagen. Af dem har 161 deltaget i nærværende undersøgelse udført af Danske Journaliststuderende,

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Dobbeltspil Final By Max Scarpa, Cecilie Wessberg & Amalie Holst

Dobbeltspil Final By Max Scarpa, Cecilie Wessberg & Amalie Holst Dobbeltspil Final By Max Scarpa, Cecilie Wessberg & Amalie Holst 1. INT. S VÆRELSE. EFTERMIDDAG (15) og (14) sidder på S værelse, ser fx. SAW I. S ansigtsudtryk viser afsky. Hun læner sig ind over og gemmer

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

Mig & min smarte telefon

Mig & min smarte telefon Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn EN LUKKET FEST Af Lene Ravn De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen Til medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse Referat af styrelsesmødet fredag den 7. november 2014 Til stede: Per Westergaard, Nicolai Malchow-Møller, Jens Ringsmose, Karsten Baagø, Anders Møller-Nielsen,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder

Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

Moderator kursus. En grooming chat

Moderator kursus. En grooming chat Moderator kursus En grooming chat Nuller17: Jeg sys bare Justin er viiildt lækker. Hans nye nummer sparker røv! Dansk musik stinker. Sultan: Klam fyr men fedt nummer ;-) men intet slår Barry White! Sweetleg:

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Journalistik. 7. 20. marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Journalistik. 7. 20. marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN Journalistik 7. 20. marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN Drømmer du om at blive journalist? Drømmer du om at blive journalist? Så er dette 14-dages intensive kursus lige noget for dig. Her kan du

Læs mere

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT Et manuskript af 7.3, Helsinge Realskole 5. gennemskrivning, februar 2010 1 SC 1.ext. kvarterspladsen forår dag. THOMAS(13)kommer gående med armen rundt om foran vandrehjemmet.

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Undersøgelse af Store Matchdag Efterår 2012

Undersøgelse af Store Matchdag Efterår 2012 Indledning Danske Journaliststuderende (KaJ, KaJO og DJ RUC) har gennemført en rundspørge om hele praktiksøgningsforløbet blandt de praktiksøgende ved den overståede Store Matchdag i november. En stor

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. INTRO.EXT. SLOTTET UDEFRA. Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende. SCENE 1. INT. SLOTSGANG - EFTERMIDDAG En guide fortæller i en gang med mange billeder. En gruppe følger efter

Læs mere

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole Manus navn... Et manuskript af 8CDE Antvorskov Skole 3. Gennemskrivning, marts 2016 SCENE 1 INT DAG KLASSELOKALE: Klassen er i gang med gruppearbejde. De sidder spredt og man kan høre en summen af småsnak.

Læs mere