TK s Ungdomsgård Tuborgvej NV.

Transkript

1 TK s Ungdomsgård Tuborgvej NV. Udviklingsplan

2 Indholdsfortegnelse: Side 3. Forord. 5. Præsentation af Institutionen. 19. Fritidshjemmets udviklingsplan og indsatsområder. 31. Fritids-junior og ungdomsklubbens udviklingsplan og indsatsområder. 42. Personale og ledelse. 44. Signaler til forvaltning og politikere. 44. Økonomi og budget. 45. Evalueringsplan. 47. Vedligeholdelse. 48. Godkendelse af udviklingsplanen. 49. Kilde og litteraturangivelse. Bilag til udviklingsplanen (hjemmesiden). - Sundhedspolitik - Integration - Læsepolitik - Børn og medier - Demokratisk dannelse - Supplement til anerkendelse - Samarbejde - TK som arbejdsplads - Sorg og kriseplan. (mangler). - Fraværspolitik (mangler) - Download udviklingsplanen på TK s hjemmeside til læsning/udskrift. GOD LÆSELYST! 2

3 Forord: Velkommen til TK s Ungdomsgård som er en stor, velfungerende børne- og unge institution i Københavns NordVest kvarter. Institutionen rummer børnehave, fritidshjem og fritids- og ungdomsklub for børn og unge i alderen 3-17 år. TK s Ungdomsgård er hver dag omdrejningspunkt for ca. 400 børn og unges fritidsliv. Her kan man i trygge rammer slappe af, lege, knytte venskaber, blive udfordret og lære af alle de spændende aktiviteter som TK tilbyder. Her har vi glade børn og unge samt en god, velfungerende og stabil personalegruppe som ser muligheder frem for begrænsninger. Desuden prioriterer vi det gode forældresamarbejde højt. At TK har flere afdelinger giver mulighed for at et barn der starter i TK s børnehave, kan forsætte i fritidshjemmet, og senere i fritidsklubben og efterfølgende i ungdomsklubben, således at børnene er på samme institution gennem hele opvæksten. Kort om denne udviklingsplan. Udviklingsplanen beskriver de vigtigste områder af institutionens virke og kan downloades på TK s hjemmeside Ønsker du flere oplysninger - er du altid velkommen til at henvende dig. Udviklingsplanen er ikke statisk for perioden og vil derfor kontinuerligt blive opdateret og ændret i takt med evt. ændringer i børne- og personalegruppen, politiske tiltag, samfundets krav, økonomisk virkelighed, erfaringsopsamling mv. Ligeledes vil fokuspunkter, handleplaner og evalueringer hvert år blive opdateret. TK s børnehaves årsplan med læreplan og indsatsområder er beskrevet seperat som en selvstændig plan og indgår ikke i denne udviklingsplan. Kan downloades på TK s hjemmeside Formålet med udviklingsplanen?..formålet er at institutionen kan videreudvikle sit interne styringsværktøj med såvel langsigtet, strategisk og kortsigtet planlægning og dokumentation af eks. det pædagogiske arbejde... at give mulighed for opnåelse af et fælles værdigrundlag blandt personale og brugere...at styrke samspillet og dialogen mellem politikere, forvaltningen, personale, forældre, børn og unge og danne grundlag for forvaltningens dialog med institutionen, herunder det pædagogiske tilsyn, og forvaltningens dokumentation til politikerne. 3

4 .. at synliggøre en nødvendig prioritering i institutionens mål og opgaver, samt skabe fokus på balance mellem politiske og ledelsesmæssige strategier og fokusområder og institutionens egne...at afspejle lokale behov som institutionen anser som væsentlige i forhold til det pædagogiske arbejde og arbejde internt og eksternt i bydelen og dermed kunne være et redskab til dokumentation af institutionens arbejde med bl.a. fælles politiske indsatsområder. Københavns Kommunes børne- og ungepolitik, budgetter og lovgivning (bl.a. dagtilbudsloven/serviceloven) fastlægger de overordnede rammer, mål og værdier for institutionens virke. 4

5 Præsentation af TK s ungdomsgård. TK s ungdomsgård Tuborgvej NV Institutionsleder Søren Pedersen. Kontor: tks@tk-ungdomsgaard.dk Hjemmeside: TK s Ungdomsgård er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. TK s Ungdomsgård er pr en selvstændig klynge. TK s Ungdomsgårds formål (uddrag af TK s vedtægter)....den selvejende institution TK s ungdomsgårds formål er at virke for gennemførelsen af et folkeligt, socialt og forebyggende arbejde med mangfoldighed gennem tilbud af fritidsaktiviteter for børn og unge fortrinsvis fra NV-kvarteret igennem TK s Terrænsportsafdeling, TK s børnehave, TK s fritidshjem og TK s fritids- og ungdomsklub...den selvejende institution TK s ferielejres formål er at virke til fremme af weekend- og ferieaktiviteter, ligeledes fortrinsvis for børn og unge fra NV-kvarteret. TK har intet politisk formål. Lidt TK historie. TK er stiftet 16. april 1943 af Ingeniør Holger Søndergård. TK står for Terrainsports Kredsene (Tagensbo-Bispebjerg og Emdrup), et navn som var en del af tidsånden dengang, men som ikke klinger så moderne i dag - men bogstaverne hænger ved som et lokalt brand. Fra 1943 og frem til 1971 holdt TK til på lokale skoler (gymnastiksale) og mødelokaler bl.a. i Grundtvigskirkens Krypt, i Bispeparken og i kælderen på Charlotte Munchs vej. Ungdomsgården blev bygget i perioden og blev taget i brug af Fritids- og Ungdomsklubben d. 1. september I 1988 blev fritidshjemmet oprettet og 1. juni 1993 startede udflytterbørnehaven op. TK s ferielejre: En mindre del af Birkemoselejren blev købt i 1946 og resten i 1948 og TK s Skovhytte, hvor udflytterbørnehaven holder til, blev købt

6 Ferielejrene. TK s Ferielejre Birkemoselejren og TK s Skovhytte administreres af Søren Pedersen i samarbejde med bestyrelsen for ferielejrene. Ferielejrene er en selvejende fond, og har ingen fælles økonomi med TK s Ungdomsgård. Birkemoselejren drift dækkes ved hjælp af udlejningsvirksomhed, fortrinsvis institutioner, klubber og skoler samt selvfølgelig TK selv. Private kan også leje, i det omfang lejren er ledig. Desuden søges midler til udbygning/ombygning via fonde. TK s Skovhytte anvendes dagligt af TK s udflytterbørnehave og lejes ikke ud. Al henvendelse vedrørende ferielejrene skal ske til TK s Ungdomsgård. Fysiske rammer. TK s Ungdomsgård består af en stor vinkelbygning i flere etager. I den ene fløj parallel med Tuborgvej er der kælder, stueetage og første sal. I den anden fløj er der stueetage, 1. sal og 2. sal. Bygningen rummer adskillige opholds- og aktivitetsrum, kontor, og sportshal mv.. Det bebyggede areal omfatter 4140 m2. - Udendørs findes legeplads, fodboldbane mv. Ungdomsgården er aldersopdelt således, at hver afdeling her sine egne basislokaler. Herudover benytter hver afdeling de øvrige fælles fysiske rammer f.eks. sportshal mv. Hver aldersgruppe har således som basis aktivitets- og opholdsrum, der er specielt indrettet til denne aldersgruppe. Institutionens busser. Institutionen har 1 stor bus og tre 9- personers minibusser. Den store bus har plads til 58 personer. Bussen vedligeholdes af Københavns Brandvæsen. Bussen benyttes til skolekørsel om morgenen af fritidshjemmets børn, herefter kl køres børnehavens børn og personale til Skovhytten hvor de afhentes kl (fredage kl.14.15) med ankomst til institutionen kl (fredage kl. 15.). Midt på dagen afhentes fritidshjemsbørnene på Holbergskolen, Nogle dage op til 3 afhentninger på skolen. Bussen kører ca. 160 km og transporterer t/retur ca. 160 børn og voksne om dagen. Bussen benyttes endvidere til udflugter og lejrture. Desuden ejer Institutionen 3 minibusser til 9 personer inkl. føreren som benyttes til ture, lejrture, indkøb, skolekørsel m.m. Alle 4 busser gennemgår lovpligtige syn hvert år. Der forefindes sikkerhedsseler til alle passagerer i busserne. Desuden er der i minibusserne de lovpligtige sæder til mindre børn Den store bus køres af en fastansat chauffør, de øvrige minibusser af fastansat personale. 6

7 TK s afdelinger kort beskrevet: Børnehaven er normeret til 30 børn (4-6 år) og er en udflytterbørnehave. Der er opsamlingssted på TK s ungdomsgård Børnehaven har åbent hver dag Kl Kl kører børnene og personale i TK s bus op til Skovhytten, som er beliggende Engledsvej 1, 3550 Slangerup. Kl er de tilbage på Ungdomsgården. Personalenormeringen er en afdelingsleder, 3 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper samt en rengøringsassistent. Børnehave: / bornehave@tk-ungdomsgaard.dk Afdelingsleder: Wenche Nordberg. Plads i børnehaven sker gennem pladsanvisningen. Fritidshjemmet er normeret til 96 børn (0-3 klasse) og har åbent hverdage kl og kl På skolefridage og i ferier er der åbent hele dagen kl Personalenormeringen er en afdelingsleder, 5 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere. Fritidshjem: tksfritidshjem@tk-ungdomsgaard.dk Afdelingsleder: Michael Bjørkvad. michael@tk-ungdomsgaard.dk Fritidshjemmet er skoletilknyttet Holbergskolen Frederiksborgvej 216, 2400 NV, men modtager også børn fra andre kommunale- og private skoler. Plads i Fritidshjemmet sker gennem pladsanvisningen. Fritids- og juniorklubben er normeret til 155 børn/unge (4-7 klasse) og har åbent hverdage kl På skolefridage og ferier er åbningstiden kl dog undtaget i skolesommerferien hvor åbningstider er kl Personalenormeringen er 1 afdelingsleder, 5 pædagoger og 2 uuddannede/anderledes uddannet personale. Fritidsklub/juniorklub: leif@tk-ungdomsgaard.dk Afdelingsleder: Leif Forup. Indmeldelse i Fritids/juniorklubben foregår direkte i klubben. Ungdomsklubben er normeret til 145 unge og har åbent på hverdage kl Personalet består af fastansatte fra fritids/juniorklub og et antal timelønnet medarbejdere med forskellig uddannelses baggrund. Ungdomsklub: Afdelingsleder Kim Steen Hansen kimhc@tk-ungdomsgaard.dk Indmeldelse i Ungdomsklubben foregår direkte i klubben. TK sport og friluftsliv er et aftentilbud for børn og unge i alderen 7-12 år hver tirsdag kl Her kan børnene deltage i natur- og friluftsaktiviteter, som rummer sport, idræt og boldspil, leg og bevægelse, spejderaktiviteter, socialt samvær samt weekend- og sommerture. Afdelingen skal ses som et åbent tilbud til kvarteret børn, både TK s egne medlemmer og børn fra andre institutioner og sammenhænge i lokalområdet. 7

8 Det er et mål at dette åbne tilbud, skal kunne tiltrække såkaldte foreningsløse børn. Personalet består af 2 timelønnede medarbejdere og 1 fastansat (fritidshjem). Tlf.: ( ). Indmeldelse i afdelingen sker direkte til møderne. Teknisk og administrativt personale. Udover det pædagogiske personale er ansat 3 service- og rengøringsmedarbejdere (2 på 32 timer og en på 30 timer), En pedel (37 timer), 1 regnskabsfører (32 timer) samt en chauffør (37 timer). Desuden TK modtager pædagogstuderende, PAU studerende, skolespraktikanter og praktikanter i arbejdstræning mv. Bestyrelser. TK s ungdomsgård har en såkaldt 2-strenget bestyrelsesmodel. Begge bestyrelser har en formand og en næstformand. En Institutionsbestyrelse der består af 9 personer, heraf er de 2 forældrerepræsentanter og de øvrige 7 valgt fra TK s kredsråd (repræsentantskab), som er sammensat af personer med kendskab og tilknytning til TK og lokalområdet. Valgperioden er 4 år også for forældrerepræsentanter eller indtil deres barn udmeldes af institutionen. Institutionsbestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionen, dvs. arbejdsgiver-, pædagogisk- og økonomisk ansvar. Institutionsbestyrelsen ansætter Forstanderen, som varetager institutionens drift. Der afholdes ca. 4 møder om året. Formand er Kirsten Petersen og næstformand er Merete Borup. En Forældrebestyrelse der består af 2 forældrevalgte fra børnehaven og 3 forældrevalgte fra fritidshjemmet samt 1 personalerepræsentant fra henholdsvis børnehaven og fritidshjemmet. Valgperioden er 2 år. Herudover vælges i hver afdeling 2 suppleanter der ligesom afdelingslederne deltager i forældrebestyrelsesmøderne. Ligeledes deltager Forstanderen i møderne efter behov. Forældrebestyrelsen fastlægger principperne for børnehavens og fritidshjemmets pædagogiske arbejde. Det betyder at afdelingernes udviklingsmål skal kunne udledes af forældrebestyrelsens overordnede krav og forventninger til institutionens pædagogiske arbejde. Der afholdes ca. 6-8 møder om året. Formanden for forældrebestyrelsen deltager i Institutionsbestyrelsens møder. 8

9 Forældresamarbejde Forældre har hovedansvaret for deres barns trivsel, opdragelse og udvikling, samt en unik indsigt i deres eget barns liv. Fritidsinstitutionen har hovedansvaret for et godt forældresamarbejde. Netop forældrenes viden om deres børn gør dem til fritidsinstitutionens vigtigste samarbejdspartner. Partnerskabet indebærer, at fritidsinstitutionen og forældrene samarbejder og har et fælles ansvar for børnenes udvikling. Forældresamarbejdet består dels i arbejdet i forældrebestyrelsen og dels i det daglige samarbejde mellem medarbejderne og det enkelte barns forældre. De forældre, der sidder i forældrebestyrelsen, vælges af og blandt forældrene på forældremødet i oktober måned. Når børnene oplever, at deres forældre deltager aktivt i deres hverdag, giver det en opfattelse af sammenhæng og helhed, hvor de hjemlige oplevelser kan kædes sammen med oplevelserne i institutionen. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, at deres daglige dialog med forældrene er med til at danne sammenhæng i børnenes hverdag. Da forældrene har mulighed for at få indflydelse på de pædagogiske principper i fritidsinstitutionen, har forældrene også et medansvar for institutionens liv og udvikling. Det betyder, at fritidsinstitutionen bl.a. skal....sikre sig forældrenes samtykke til samarbejdet mellem børns forskellige arenaer...inddrage forældre i fokus på børns overgange...inddrage forældrebestyrelse og øvrige forældre aktivt i en positiv dialog om institutionens pædagogik og virke...løbende udvikle og styrke forældresamarbejdet...sikre formidlingen til forældrene om det enkelte barns trivsel og udvikling, dagligt og generelt...samarbejde med forældrene om børnemiljøvurderingen...inddrage forældre i det enkelte barns hverdag i fritidsinstitutionen med henblik på sammenhængende overgange for barnet. Vidensoverdragelse i forbindelse med overgange kræver forældres samtykke, da det kun er tilladt for pædagoger og f.eks. lærere at udveksle oplysninger om elever/børn, hvis forældrene har givet tilladelse hertil, og i disse situationer kun om konkret aftalte emner. Det er ikke praksis på institutionen at inddrage forældre i personalesager. 9

10 Uddannelsesinstitution Institutionen modtager hvert år studerende fra fortrinsvis Frøbel og UUC Hovedstaden (pædagogseminar)., fordelt som første (3 mdr.), samt anden og tredje (lønnet) praktik i en periode på ½ år. TK har de sidste 2-3 år i hver halvårsperiode som regel haft 1 studerende i øvelsespraktik og 3 lønnede studerende som placeres i henholdsvis børnehave, fritidshjem og klubafdeling. Sammen med Pædagogseminariet har vi udarbejdet en uddannelsesplan, der præsenterer institutionen og er tilgængelig på seminariet for den studerende ved valg af praktikplads. Der udarbejdes en individuel uddannelsesplan for den enkelte studerende. En pædagog er sammen med institutionslederen ansvarlig for institutionens studerende og deres uddannelsesforløb, i samarbejde med Seminariets praktikkoordinator og den enkelte studerendes praktikvejleder på institutionen. TK er et meget populært sted som praktikplads. TK s vision, mission og pædagogiske identitet. Ungdomsgårdens vision er: Udfra de politisk udstukne rammer og mål at sikre et kvalificeret, pædagogisk tilbud i trygge rammer, som fremmer børn og unges trivsel, sundhed, udvikling og læring i dynamisk proces med forældre, politikere og personale. Mission - Dette indebærer at....tk skal være en synlig del af lokalsamfundet, og i kraft af åbenhed, nytænkning og kvalitet et uomgængeligt aktiv i lokalområdets institutionstilbud...personalet med interesse, engagement og høj faglig kvalitet bidrager til, at børnene trives og sikres så gode muligheder for at udvikle fysiske, personlige og sociale færdigheder, så alle børn i deres voksenliv vil anse tiden i fritidsinstitutionen, for at have været afgørende for deres videre livsforløb...tk udover at være en selvstændig arena i børns liv også er et bindeled, der bygger bro mellem børns forskellige arenaer og skaber harmoni, sammenhæng og helhed for det enkelte barns oplevelse af overgangen fra den ene arena til den anden...tk tilbyder et rum for udvikling, hvor børn og forældre møder et spændende børnemiljø præget af fællesskab, udfordringer og udviklingsmuligheder...udviklingsrummet skal være præget af, at børn har oplevelsen af at høre til et fællesskab, hvor de har mulighed for indflydelse, og hvor man lytter, anerkender og tager hensyn til hinanden. 10

11 TK s pædagogiske grundværdier og principper for det pædagogiske arbejde. Arbejdet i afdelingerne tager afsæt i Københavns Kommunes værdigrundlag med de fire kerneværdier: respekt, ligeværd, dialog og tillid. Med tanke på værdierne skal personalet med en anerkendende pædagogik møde børn med respekt for deres forskelligheder. Ligeværdigheden kommer til udtryk ved, at alle børn anerkendes for deres individuelle behov og på lige fod tilgodeses i planlægningen og udfoldelsen af aktiviteter i fritidsinstitutionen. Gennem dialog skal børn sikres medbestemmelse og medindflydelse på et grundlag, der er præget af gensidig tillid mellem børn, forældre og det pædagogiske personale. Kendetegn ved samfundet i dag (Pædagogisk perpektivplan): Dagens samfund er blandt andet kendetegnet ved hurtige og mange forandringer. Forandring er blevet et slags grundvilkår for det moderne samfund. Hovedudfordringen for nutidens børn er derfor at udvikle kompetencer, som sætter dem i stand til at kunne håndtere nye krav og forudsætninger. Normer, rutiner og sædvaner ændrer sig dog ikke i samme hurtige takt som teknologiske, økonomiske og politiske forhold. Børnene skal derfor både kunne tilpasse sig det eksisterende samfund og kunne kapere, at det forandrer sig konstant. Et andet kendetegn er, at værdier, normer og holdninger i større udstrækning er til forhandling, og det enkelte individ i højere grad selv skal vælge og tage stilling. På den måde stilles der krav til barnet om at vælge mellem utallige muligheder og aktivt vælge egne værdier, normer og holdninger. Børnene færdes daglig i både hjem og dagtilbud og skal kunne håndtere de to verdeners sociale forskelligheder og vilkår. Københavns Kommune har både et medansvar for og en almen interesse i at børnene vokser op som sunde og kompetente medborgere, der lever det gode liv og er i stand til at videreføre og udvikle samfundet. Syn på børn og deres udvikling (Pædagogisk perspektivplan). Pædagogisk Perspektivplan er baseret på en antagelse om, at børns udvikling foregår i en vekselvirkning mellem deres egen aktivitet og omverdenens krav og forventninger. Det betyder blandt andet, at en vigtig forudsætning for børns trivsel og udvikling er, at der gives rum for medbestemmelse og medansvar, så børnene senere kan indgå i demokratiske processer. For at understøtte den bedste trivsel og udvikling, må man have følgende børnesyn: Børn er selvstændige individer, der aktivt bidrager til egen udvikling via relationer og krav til omgivelserne. Børn er et produkt af det samfund, de lever i, de sociale relationer de indgår i og de krav, der stilles til dem. Børn har fra de bliver født brug for tæt følelsesmæssig relation til voksne. Børn fødes med biologiske forudsætninger, men de har brug for aktivt samvær med og positiv interesse fra andre mennesker for at udvikle deres alsidige personlighed. 11

12 Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive mødt med respekt for sin person og baggrund. Børn er født med mange potentialer og har lyst til at lære og udforske verden, men udviklingshastigheden varierer fra barn til barn. Opdragelsesværdier (Pædagogisk perspektivplan). Opdragelsesværdier forstås som egenskaber, normer eller holdninger, som det er ønskeligt at barnet tilegner sig gennem barndommen. Forældre og personale er i spørgeskemaundersøgelse i Københavns Kommune blevet spurgt om, hvilke værdier, de synes skal være grundlaget for pædagogikken i kommunens dagtilbud. Der tegner sig et fælles værdigrundlag, med følgende 4 værdier: Selvværd Hensyntagen til andre Selvstændighed Tolerance Ved selvværd forstås en grundlæggende tilstand, hvor barnet udvikler tillid til egen formåen, og har en følelse af, at jeg er noget værd. Ved hensyntagen til andre forstås, at barnet udviser begyndende empati over for andre mennesker, og at det kan udskyde egne behov, så andres behov også kan tilgodeses. Ved selvstændighed forstås, at barnet frigør sig fra afhængighed og selv bliver i stand til at handle, både hvad angår praktiske færdigheder og i forhold til psykiske og sociale kompetencer. Ved tolerance forstås en åbenhed og fordragelighed over for andre mennesker uanset etnicitet, religion, social og kulturel baggrund. Fritidshjemmet og klubbens udviklingsmål tager sit udgangspunkt i Københavns Kommunes målsætning for fritidshjem og klubområdet (2010). Børnehavens udviklingsmål tager udgangspunkt i pædagogisk perspektivplan (2009) og lov om pædagogiske læreplaner. TK s overordnede primære indsatsområder. Inklusion - Anerkendelse læring. Vi ønsker at arbejdet med disse mål er styret af ligeværdige og demokratiske relationer mellem børn og voksne, som en grundlæggende forudsætning for udvikling af kompetencer. Vort mål er at skabe et alsidigt og bredt udviklingsorienterede miljø, med udgangspunkt i børnenes aktiviteter. Institutionen skal være med til at sikre, at børn oplever sammenhæng mellem deres livs forskellige arenaer både i dagligdagen og i et fremtidsperspektiv. 12

13 Vi ønsker at være en institution med inkluderende og anerkendende lærings- og udviklingsmiljøer, der er inspirerende, udfordrende, stimulerende og kompetenceudviklende. Vi arbejder ud fra en anerkendende pædagogik, der i sprog og handling virker befordrende for børns selvværd, lyst til og mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber. TK skal være et frirum/et sted, hvor der er mulighed for bare at være, og udvikle sig til et selvstændigt ansvarligt individ, hvor man har mulighed for at lære, og få erfaringer, ved selv at afprøve ting. Vi lægger vægt på en pædagogik, som veksler mellem en moderat voksen-strukturering på den ene side, og børns muligheder for at kunne udforske et rigt miljø bestående af legetøj og kammerater uden styring fra de voksne, på den anden. Her får børnene lov til at følge deres egne interesser, de voksne guider og støtter børnene, men er tilbageholdene med at styre aktiviteter. Vi ønsker en institution hvor glæde, tryghed, trivsel, omsorg, medindflydelse, social ansvarlighed, fællesskab, netværk, venskab, vort andet hjem er positive nøgleord i forståelsen institutionens virke. Således at vi i fællesskab skaber et godt miljø for såvel voksne som børn, så forældre, børn, unge, personale og andre føler glæde ved at komme i Ungdomsgården. At glæden i vores hverdag smitter af på børn og voksne og på hinanden, så alle føler sig værdsat og respekteret i et godt sammenhold og fællesskab. Vi ønsker at give børn, unge og forældre mulighed for at agere i demokrati, og sikre at alle får en optimal indflydelse og medbestemmelse, så man oplever det at have en mening, har betydning. Vi afholder faste traditioner i løbet af året, idet vi tror at traditioner skaber bånd mellem mennesker og kontinuitet i tilværelsen. F.eks. familiedag Kr. Himmelfartsdag på Birkemoselejren, FN-dag med opsendelse af balloner, 3-klasseafslutning i fritidshjemmet med leg og optræden, påske-, pinse- og juletraditioner i værksteder, lygtefest og sommerfest i børnehaven, indefodboldstævne for byens børn og unge, koloniophold, tivolidag, legetøjskræmmermarked mv. TK ønsker at give børn og unge oplevelser og erfaringer i naturen og i miljøet de færdes i lokalt eller eksternt. At tage på kortere eller længerevarende ture/koloniophold er derfor en væsentlig del af TK s virke. Udelivet skal medvirke til, at børnene lærer om naturens ressourcer og bliver opmærksomme på de muligheder for leg og oplevelser, der findes i her. Ligeledes ønsker vi at inddrage børnene i omsorg for naturen og miljø. 13

14 Vi vil gerne give børn og unge mulighed for at være nærværende et andet sted end de er vant til færdes - at få frisk luft og oplevelser, udforske nye omgivelser og være sammen med andre børn og voksne i kortere eller længere tid. I overensstemmelse med TK s formålsparagraf tilbydes børnene derfor weekend- og koloni ophold både på TK s ferielejre og i udlandet for de større børn og unges vedkommende. TK s arbejde med Inklusion. Hvorfor sætter vi fokus på inklusion? Samfundet går i retning af større krav om inklusion alle skal have lige muligheder. Kommunerne og dermed institutionerne er forpligtet til at have et inklusions perspektiv. Inklusion er fællesskabets pædagogik vi ser derfor begrebet anvendt som et pædagogisk mål for alle børn. Inklusion som vi ser det, kan give barnet mulighed for at være sig selv og samtidig være en del af gruppen/fællesskabet. Inklusion er at give barnet mulighed for at ytre sig, blive hørt, og at lære det, de demokratiske regler. Det stiller krav til pædagogerne om:..at reflektere over egen praksis,..at kommunikationen er anerkendende...at tilrettelægge og sikre at børnene oplever udviklende miljøer såvel ude som inde. Inklusion er et fællesansvar vi voksne er rollemodeller i forhold til at lære børnene at møde alle mennesker med ligeværd og respekt for forskelligheder, og ruste dem til at begå sig i samfundet. Definition af inklusion. Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig selv, som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. At have inklusion som pædagogisk strategi vil sige, at individet og organisationen indgår i et ligeværdigt samspil om mål, der er defineret i fællesskab ud fra individuelle og fælles behov og med skelen til almene mål. Inklusion kan ses som et brud med grundlæggende antagelser omkring bl.a. læring, undervisning, børn, mangelsyn, definitionsmagt mv.. 14

15 Fokus flyttes med andre ord fra barnet eller den unge (objekt) og det særlige behov (mangler) til læringsmiljøer og sociale fællesskaber og hvordan disse kan udvikles, så de inkluderer/rummer alle børn og unges behov. Vi ønsker at udfordre grænser så flest mulige børn og unge kan inkluderes. Det betyder dog ikke at alle børn kan inkluderes det er dog ikke en egenskab ved det enkelte barn der afgør om det kan det er en egenskab ved fællesskabet. (Bent Madsen NVIE). Vi vil i vort arbejde med inklusion fokusere på at forbedre tilgangen til de børn og unge, der er i større risiko for marginalisering og eksklusion med udgangspunkt i: Socialt Inkluderende Praksis-Analyse Modellen er udviklet af cand. mag. Carsten Pedersen. SIP analysemodellen anvendes til, at analysere en case eller en praksisfortælling, som medarbejderen selv producerer. SIP analysemodellen består af følgende fire spørgsmål: 1. Hvad skaber udsatte positioner (i fortællingen)? 2.Hvad giver adgang til deltagelse (i fortællingen)? 3.Hvilke dilemmaer står personalet i (i fortællingen)? 4.Hvilke handlingsalternativer er der? Metoden i praksis Der kan arbejdes med praksisfortællinger og SIP analyse i mange forskellige sammenhænge og med forskellige udgangspunkter. Man kan vælge at se på bestemte aktiviteter i institutionen eller i klassen og undersøge hvilke inklusions- og eksklusionsmekanismer, der er på spil i f.eks. samlingen, garderoben eller på legepladsen og i frikvarteret. Man kan også tage udgangspunkt i bestemte børnegrupper og f.eks. se på deres indbyrdes relationer og kommunikation, eller man kan skrive fortællinger ud fra ønsket om, at imødekomme et enkelt barns behov bedre og ved hjælp af analysen se efter hvilke hindringer for leg, læring og deltagelse, der er på spil. Andre tiltag. Der vil ske en løbende uddannelse og opdatering af vore medarbejderes viden om inklusion, således at der er en eller flere pædagoger, i hver afdeling, der sikrer og udvikler inklusionsarbejdet. Vi vil arbejde tværfagligt med relevante samarbejdspartnere for at sikre børn og unges inklusion. 15

16 TK s arbejde med anerkendelse Hvorfor sætter vi fokus på anerkendelse? I en globaliseret og opsplittet verden, der konstant forandrer sig, vil faglige og sociale netværk få stadig større betydning, og med tiden afløse de strukturer, vi kender i dag. Allerede nu kan kun de færreste opgaver løses af en person alene. Det er derfor vigtigt at børnene lærer at samarbejde om fælles løsninger - lærer at fordele opgaver imellem sig, men også at lytte til alle i gruppen, så alle meninger og ideer inddrages. Den form for samarbejde, hvor den stadig voksende egocentri i samfundet trækker den anden vej. Det er naturligvis nødvendigt at have et stort selvværd, men man skal også kunne anerkende og inddrage andres ret til egne holdninger. Derfor arbejder vi med en anerkendende/systemisk indgangsvinkel til barnet og læringen. Ifølge den systemiske tænkning har alle mennesker en egen opfattelse af virkeligheden og oplever derfor samme hændelser på langt fra samme måde. Det afgørende er gennem kommunikation at opnå forståelse for hinandens verdensopfattelser. Via denne forståelse er det muligt på trods af forskelligheder at skabe grundlaget for samarbejde. Anerkendelse kan siges at være en filosofisk baseret tilgang til væren, en måde at tænke- og forholde sig på, som også relaterer sig til psykologiens paradigmeskift fra "det syge" til "det raske". Mangel på anerkendelse kan give usikkerhed på social identitet. Anerkendelse giver identitet og selvfølelse, der er fundamentet for selvværdet. Som sådan er anerkendelse derfor ikke nogen metode. I arbejdet med anerkendende pædagogik udstikker vi alligevel i vores faglige fællesskaber retningslinjer for måder at være sammen på, og vi taler om redskaber, måder og metoder, der kan bruges i trivsels- og udviklingsøjemed. Den anerkendende "metode" kan ultrakort siges at gå ud på bevidst at arbejde med mere af det, der virker, i stedet for mindre af det, der ikke virker. I arbejdet med den anerkendende pædagogik retter vi fokus mod ressourcer, kompetencer, styrker, lyster, værdier og ønsker. Vi sigter bl.a. mod at udvikle anerkendelse af sig selv og andre, kommunikationsevner, samarbejdsevner, og sans for konstruktiv konflikthåndtering. 16

17 TK s arbejde med læring Hvorfor sætter vi fokus på læring? Kompetenceudvikling finder sted i mellemmenneskelige dialoger - Udvikling sker i relationer hvor mening, betydning og handlemuligheder rekonstrueres for barnet. Det er i sociale transaktioner at aktører i gensidighed skaber mening og afprøver denne. Herved skabes barnets forståelse af forholdet mellem sig selv, den anden/andre og dermed handlingens betydning og ens egne muligheder. (Dion Sommer). Læreprocesser, medfører forandringer for den lærende og dermed aktive person i retning af øget kompetence (viden og kunnen). Læreprocesser foregår i samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge, og de forløber fra det sociale til det individuelle, fra det ydre fælles, til det indre individuelle. Den sovjetiske psykolog Vygotskij betonede som en af de første det sociale i al udvikling og læring og beskrev, hvordan det, der læres, optræder to gange. I første omgang som noget fælles, man gør sammen eller får støtte til, i anden omgang som det indre og personlige. Læring er ikke det samme som udvikling, der er mere omfattende, men læreprocesser er afgørende for den personlige udvikling. Vygotskij skelner mellem det aktuelle udviklingsniveau (det, man kan alene) og den nærmest følgende udviklingszone (det, man kan med støtte). Da den nærmest følgende udviklingszone angiver det, man mere eller mindre er lige ved at kunne, er det her, udfordringerne skal ligge, hvis der skal foregå læreprocesser. Hvis udfordringerne er enten for store eller for små, støtter man ikke læring og udvikling. Der kan skelnes mellem indirekte og direkte læreprocesser; ved indirekte læreprocesser er læring et biprodukt af handlinger, som har et andet sigte. Indirekte læring kan være delkomponent i leg, arbejde, kunstnerisk skabende aktivitet eller andre former for handlinger, hvis primære mål ligger uden for selve læringen. Man lærer matematik i skolen i kraft af direkte læreprocesser. Når man derimod lærer at tale, foregår det som indirekte læring, der er styret af behov for kommunikation og social aktivitet. Spørgsmålet om, hvornår direkte læring er at foretrække frem for indirekte læring, kan altid diskuteres. Umiddelbart vil man pege på den direkte læring som den hurtigste og mest effektive og fremhæve den indirekte læring, når det drejer sig om motivation og sammenhænge. I praksis er sagen meget kompliceret, og man finder da også mange blandings- og overgangsformer mellem de to former for læring. Refleksion er ofte en afgørende faktor både i forbindelse med at fastholde det lærte og frigøre det fra situation og kontekst. Derved bliver man i stand til at overføre noget lært til nye situationer og til at kommunikere med andre om indholdet. 17

18 Forenklet kan man se læring på 2 måder. Som top down tænkningen, som prioriterer en mål/middel-didaktik, hvor børns læring tilrettelægges efter bestemte del- og endemål. Voksenperspektivet og kontrollen er dominerende. Denne tilgang arbejder tillige med såkaldt operationaliseret dokumentation og evaluering for at teste, om målene er nået. (f.eks. ved hjælp af skemaer og test). På TK arbejder vi med modsætningen som vi kalder bottomup-tilgangen med hverdagsliv og praksis i centrum. Læring sker ikke gennem instruktion, men via barnets egne lærende/legende aktiviteter. Børneperspektivet og børns perspektiv er i centrum sammen med den refleksive praktiker i hverdagsteori og erfaring. Hverdagslivet har sin egen læringsstruktur, hvor enhver situation i princippet indbyder til læring. Evaluering består i at reflektere over og diskutere sin læringspraksis som erfaringsproces for både børn og pædagoger. Det handler ikke om hvorvidt man har nået eksterne mål, men en vurdering af, hvor man er i processen, og hvor man skal hen. 1 Vores tilgang til grundsynet for læring er: Relativt varige ændringer i handlemønstre baseret på erfaring, forståelse og øvelse, således at de bliver til erkendelse. Læring sker således gennem direkte praktisk omgang med den sociale og fysiske omverden, i et moderat voksen-struktureret læringsmiljø. 1 Dion Sommer børn i senmoderniteten. 18

19 Udviklingsplan for TK's fritidshjem Udviklingsplanen for fritidshjemmets tager udgangspunkt i Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr Fritidshjemmets udviklings plan er en del af TK`s udviklings plan. Den er opdelt med de kommunale krav og forventninger. Derefter en definition af hovedbegreber og gennemgang af de forskellige målsætninger. Ud fra en beskrivelse af børnegruppen, afsluttes planen med de indsatspunkter vi vil lægge vægt på det næste års tid og en plan for evaluering. For at sikre at udviklingsplanen afspejler børnenes situation i samfundet, har vi inddraget forældrene gennem diskussion af de forskellige temaer og vi har gennemført en børnemiljøundersøgelse. Formål. Fritidsinstitutionernes overordnede formål er at sikre, at børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Beskrivelse af fritidshjemmet: Fritidshjemmet er normeret til 96 børn (0-3 klasse) og har åbent hverdage kl og kl På skolefridage og i ferier er der åbent hele dagen kl Personalenormeringen er 1 pædagogisk leder, 5 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere og praktikanter. Fritidshjem: tksfritidshjem@tk-ungdomsgaard.dk Pædagogisk leder: Michael Bjørkvad. michael@tk-ungdomsgaard.dk Fritidshjemmet er skoletilknyttet Holbergskolen Frederiksborgvej 216, 2400 NV, men modtager også børn fra andre kommunale- og private skoler. Fysiske rammer Fritidshjemmet er det første man møder når man kommer igennem porten til TK. Fritidshjemmet har til huse i den østlige fløj og består af tre etager: I kælderen har vi et stort lege/kreativt rum, hvor vi bla. har vores børnehaveklassegruppe nede, en gang om ugen. I kælderen har vi også et grovværksted, hvor man kan save, hamre og male. I stueetagen har vi et stort rum, hvor der er mulighed for hygge i vores to legekroge, tegne, spille spil, kort eller playstation. Det er også her børnene bliver krydset af, når de kommer eller går. Derudover har vi to andre rum, det ene er et puderum hvor man kan lege med puder, spille med bløde bolde, bygge huler eller danse. Det andet er et mere stille rum, hvor der er mulighed for at lege med f.eks. lego, biler eller dukker, det er et rum vi deler med vores skovbørnehave når de er på TK. På første sal har vi vores meget populære syværksted, her er der mulighed for at være kreativ med stof og perler. Ved siden af sy værkstedet er der et stort lyst rum, som også kan 19

20 bruges til kreativt værksted. Ellers bruger børnene det til nogle af deres egne projekter eller som tegne rum. De forskellige etager hænger sammen via en fordelingstrappe, der er i forbindelse med fritidshjemmets hovedindgang. I indgangsarealet er der diverse opslag og informationer. Her er billeder fra nogle af vores ture, informationer fra bestyrelsen, forvaltningen og personalet, det er også her der vil være afkrydsningslister med ferie eller tilmelding til ture og kolonier. Udearealerne består af en stor legeplads og en stor græsfodboldbane, med et badeafsnit, der bliver brugt i sommer månederne. På legepladsen er der et stykke med asfalt, der bliver brugt til boldspil, rulleskøjter, waveboard, cykler og mooncars. På legepladsen er der også en afsnit med beplantning, grusstier og sandkasser. Her er der en lille høj med rutsjebane og hængebro over til et klatretårn. Det er også i dette område at vi har legehuse, gynger og bålsted. Forældresamarbejde: På TK lægger vi vægt på et godt forældresamarbejde, det betyder bla. at vi altid gerne vil i dialog med forældrene, vi finder det konstruktivt at lytte til og reagere på de tilbagemeldinger vi får fra forældre, og har også en forventning om, at forældrene støtter op omkring de fælles arrangementer og møder, der er på institutionen. Vi har en forældrebestyrelse der består af 3 forældre fra fritidshjemmet og 2 fra børnehaven. Forældrebestyrelsen lægger vægt på at være aktive og medbestemmende på det pædagogiske arbejde. Det er ikke blot børnene, der skal fungere og trives. Det gælder også de voksne. Det skal helst være en god oplevelse at aflevere og hente sit barn. Og der skal heller ikke være for langt imellem hyggelige arrangementer, hvor ikke bare børnene, men også forældrene kan komme hinanden ved. Forældrebestyrelsen såvel som personalet lægger vægt på at få formidlet en god omgangstone blandt børn og forældre og tilskynder til at alle forældre tager ikke blot sit eget barn, men også alle de andre børn alvorligt. F.eks. en lille banal ting, som at hilse på alle man møder, både børn, forældre og personale, når man kommer i institutionen. Det er med til at understøtte den gode atmosfære. Kontakt voksne: De voksne på fritidshjemmet har ansvaret for alle børnene. Men for at sikre, at der bliver fulgt op på alle børnene, vil der for hver årgang være tilknyttet to voksne, der har primærkontakten i forhold til børnene og deres forældre. Det vil som udgangspunkt være de to voksne, der står for opstarten af de nye børn, og det vil være dem der har samtænkningen med skolen. 20

21 Morgen på fritidshjemmet: Vi lægger vægt på at de børn, der bruger fritidshjemmet om morgenen, får en god start på dagen. Vi servere morgenmad og hygger med børnene. Børnene skal være her senest kl. 7.30, hvis de skal nå at have morgenmad. Kl kører morgenåbneren børnehave- og førsteklasse børnene i skole. Følgeordning: Vi har følgeordning til Holbergskolen, det betyder at de yngste klasser frem til efterårsferien når de går i 2. klasse bliver kørt til og fra skole. Når 2. klasserne begynder at gå selv, træner vi vejen med dem og efterfølgende holder vi øje med dem i et stykke tid, for at sikre at de kan færdes i trafikken alene. Samtænkning: På TK samarbejder vi med Holbergskolen. Samtænkning er et ligeværdigt samarbejde mellem fritidshjemmet og skolen, hvor pædagoger og lærer bruger deres forskellige faglighed i arbejdet med børnegruppen. Vi har samarbejde omkring hele indskolingen, men vi bruger de fleste ressourcer på børnehaveklasserne. Vi har et tæt samarbejde med børnehaveklasselederne. Det gør vi for at sikre en god skole og fritidshjems start, og sammenhængende overgang mellem de forskellige institutioner. Vi har fælles trivselssamtaler efter 3. mdr. Vi har en fast dag om ugen, hvor vi sammenarbejder og har fælles aktiviteter. Fra børnene starter i børnehaveklassen og frem til efterårsferien, henter vi børnene tidligere fra skole, så de har mulighed for at lære fritidshjemmet at kende Samfundet. Samfundet er præget af hastige forandringer, hvad angår teknologi, viden, information, normer og mellemmenneskelige relationer. (kilde: Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr 2009). TK`s fritidshjem er placeret i København der er ved at udvikle sig til en international storby, det indebærer en forandring i forhold til kulturelle og sociale udtryk og forskelle. Det betyder, at børn i dag i stigende grad må forholde sig til en kompleks verden, der kan være vanskelig at orientere sig i og forholde sig til både følelses- og forståelsesmæssigt. Alt dette stiller store krav til børns evner til at håndtere liv og udvikling og til at fastholde deres nysgerrighed, initiativ, handlelyst og evnen til fordybelse. De mange tilbud, indtryk og valgmuligheder det giver, kan være en berigelse. Men de mange tilbud kan føre til forvirring, frustration, magtesløshed og rodløshed. Det er ikke på forhånd givet, hvilke valg der træffes, eller hvornår de træffes. Identitet er ikke en på forhånd givet størrelse. Identitet skabes, formes og forhandles gennem et samspil med omgivelserne. 21

22 Fritidshjemmet skal sikre at børnene har en tryg base og skal styrke barnets evner til at skabe sammenhæng mellem på den ene side barnets egne håb, drømme og formåen og på den anden side håndteringen af de samfundsmæssige udfordringer og muligheder. Det betyder for fritidshjemmet At fritidshjemmet løbende skal reflektere over udviklingen i samfundet, og de udfordringer og muligheder det indebærer. At vi skal forholde os til den teknologiske udvikling. At vi skal forholde os til ny viden At vi skal diskutere normer og mellemmenneskelige relationer. At vi skal have fokus på de børn, der ikke kan håndtere og vælge mellem de mange tilbud. At vi skal fastholde og udvikle børnenes nysgerrighed, handlelyst og evne til fordybelse. Værdigrundlag. Arbejdet på TK`s fritidshjem tager udgangspunkt i Københavns kommunes fire kerneværdier: Respekt, ligeværd, dialog og tillid. Med tanke på værdierne skal personalet med en anerkendende pædagogik møde børnene med respekt for deres forskellighed. Ligeværdigheden kommer til udtryk ved, at alle børn anerkendes for deres individuelle behov og på lige fod tilgodeses i planlægningen og udfoldelsen af aktiviteter i fritidsinstitutionen. Gennem dialog skal børn sikres medbestemmelse og medindflydelse på et grundlag, der er præget af gensidig tillid mellem børn, forældre og det pædagogiske personale. (kilde: Københavns kommunes målsætninger for fritidshjem og KKFOèr 2009). Det betyder for fritidshjemmet. At vi skal sikre ligeværdighed og at vi tilgodeser børnenes individuelle behov, i forhold til de ressourcer vi har til rådighed f.eks. viden, økonomi og fysiske rammer. At vi gennem dialog skal sikre børnenes medbestemmelse og medindflydelse. At vi løbende diskuterer, hvilke barrierer der er for anerkendelse og inklusion. Inklusion På fritidshjemmet arbejder vi primært med den sociale kontekst. Det betyder at vi har brug for begreber, der kan bruges i arbejdet med børnenes relationer. Vi mener at det er vigtigt at undgå, at børn i udsatte positioner kun er tålt i institutionen, men ikke indgår i betydningsfulde kammeratskabsgrupper. Social inklusion betyder, at barnet er aktiv deltager i betydningsfulde sociale processer, og at der foregår udvikling og læring gennem alle børns deltagelse. Inklusion kræver at børns forskellighed er en central læringsbetingelse. Udviklingen skal foregå både i børnenes sociale processer, hos pædagogerne og hos individet. 22

23 Social inklusion er et analyseredskab, man kan bruge til at reducere barrierer for børns deltagelse. Disse barrierer kan f.eks. være strukturelle, dvs. måden vi indretter institutionen og måden vi organisere arbejdet på. Social inklusion er deltagelse i fællesskaber, hvor man oplever at bidrage med noget der er meningsfuldt, både for barnet og gruppen. Målsætninger. Fritidshjemmet ønsker med udviklingsplanen at få et grundlag for vores pædagogiske arbejde. Vi vil bruge målsætningerne til at sikre, den forsatte udvikling og refleksion af vores praksis. Vi vil i det efterfølgende uddybe de enkelte målsætninger, ved kort at beskrive hvad vi gør og hvilke tiltag vi kunne tænke os. Nogle af målsætningerne vil blive brugt til fokuspunkter de kommende år og nogle vil være beskrevet i den samlede udviklingsplan. Københavns kommune har valgt at opstille følgende 9 overordnede målsætninger: 1. Mangfoldigt børnemiljø- gensidig integration 2. Inkluderende børnemiljø 3. Demokratisk dannelse 4. Sammenhængende overgange 5. Barnets sundhed og trivsel i hverdagen 6. Barnets alsidige udvikling 7. Forældresamarbejde 8. Fritidspædagogisk udvikling og kvalitet 9. Børn og medier 1. Mangfoldigt børnemiljø- gensidig integration Det betyder at fritidshjemmet skal....inddrage og synliggøre børnenes forskellige sproglige, etniske og kulturelle baggrunde i institutionen fysiske udtryk, samt i de aktiviteter og sociale arrangementer, der finder sted i institutionen...støtte børnene i at skabe tætte kontakter og venskaber, samt indgå i fællesskaber på tværs af sproglige, etniske, sociale og kulturelle baggrunde...understøtte alle børns sproglige udvikling, herunder den dansksproglige udvikling...tilstræbe at personalegruppen i fritidshjemmet afspejler børnegruppens mangfoldige etniske sammensætning...værdsætte og inddrage alle forældres formelle og uformelle deltagelse i fritidsinstitutionens liv...benytte sig af tolkning og oversættelse, når der er behov for det 23

24 ..Give børn viden og erfaringer om dansk kulturs og andre kulturers værdier, historie, traditioner og højtider, samt understøtte børns nysgerrighed herom. Hvordan/ tiltag. - Vi har en forældrebestyrelse, med forskellig kulturel og etnisk baggrund. - Stort landkort, som udgangspunkt til samtale om hvor man stammer fra. - En blandet personalegruppe, med forskelligt baggrund. - Holder danske traditioner, jul, herunder julefest og krybbespil, fastelavn, påske osv. - Støtter sproglig udvikling gennem musik/ sang og gennem dialog med børnene om hvad det betyder, hvis de f.eks. siger fuck eller luder. - Samarbejde med forældrebestyrelsen omkring formidling og inddragelse afforældre. - At vi som fritidshjem mener at det er positivt, at forældrene involverer sig i fritidshjemmets kultur, rammer og udvikling. - Vi skal via vores mobbepolitik, have fokus på mobning pga. kulturelt tilhørsforhold. 2 Inkluderende børnemiljø. Det betyder at fritidshjemmet skal....støtte børenes mulighed for at skabe tætte kontakter og venskaber, samt indgå i fællesskaber på tværs af udviklingsmæssige og aldersmæssige skel...være særlig opmærksom på udsatte og udviklingstruede børn...forebygge udvikling af ekskluderende børnemiljøer...arbejde ud fra en anerkendende pædagogik, der i sprog og handling virker befordrende for børns selvværd, lyst til og mulighed for at indgå i forpligtende fællesskaber...udvikle pædagogiske metoder til at håndtere de særlige behov, børn kan have...samarbejde tværfagligt for at sikre børns inklusion. Hvordan/ Tiltag - Inklusion er et af vores indsatsområder, og vil være uddybet i indsatsområder for Demokratisk dannelse Det betyder at fritidshjemmet skal....anerkende og lytte til børns holdninger...hjælpe børnene til at perspektivere holdninger og udvikle tolerance for andre synspunkter...føre dialog med og inddrage børn i beslutningsprocesser ved at bruge et sprog, børnene forstår...tildele børn medansvar, der stemmer overens med deres udvikling og kompetencer...definere faste og tydelige rammer for børns muligheder for indflydelse...støtte børn i udviklingen af demokratiske kompetencer, herunder være særlig opmærksom på de stille piger og drenge. 24

25 Hvordan/ tiltag - Vi arbejder på fritidshjemmet med en anerkendende tilgang til børnene. - Vi arbejder med børnenes inddragelse i beslutningsprocesser via 3.kl projekt. - Vi har udarbejdet en børnemiljøundersøgelse, hvor der via forældre inddragelse har været mulighed for at involvere alle børn. - Vi har forslagskasse på systuen, hvor børnene kan komme med ideer. 4 Sammenhængende overgange Det betyder at fritidshjemmet skal....sikre sig forældrenes samtykke til samarbejdet mellem børns forskellige arenaer...inddrage forældre i fokus på børns overgange...bidrage med fagligt kendskab til børn i samarbejdet med andre fagpersoner om overgange...støtte barnet i håndteringen af overgange og brud i hverdagen...bidrage til at skabe sammenhænge i børns liv, der udvikler alsidige kompetencer...sikre børn forudsigelighed i hverdagen og en passende portion uforudsigelighed...sikre at børns hverdag rummer udfordringer og aktiviteter, der giver selvværd samt opdagelse af egne eksisterende kompetencer og udvikling af nye kompetencer. Hvordan/ tiltag - Vi har intromøde med de nye børn`s forældre, når de har fået besked på at de skal starte på TK`fritidshjem. Tre måneder efter at børnehaveklasserne er startet afholder vi trivselssamtaler, sammen med skolen. Her er der mulighed for at forældrene får tilbagemeldinger fra begge faggrupper. Samtidigt er det en mulighed for faglig sparring mellem de to faggrupper. - Fritidshjemmet har sammentænkning med skolen, det betyder at der er et tæt samarbejde omkring de fælles børn i børnehaveklassen. - For at støtte børnene i overgangen fra skole til fritidshjem, henter vi børnehaveklasserne en time tidligere fra skole, frem til efterårsferien. Det sikrer forudsigelighed at det er børnenes faste voksne der henter og har dem i den time, og er med til at give en sammenhængende overgang fra skole til fritidshjem. 5 Barnets sundhed og trivsel i hverdagen Det betyder at fritidshjemmet skal....skabe rammer, så børn kan færdes i et trygt, sundt, positivt og inspirerende miljø...møde barnet med omsorg, empati og anerkendelse...udarbejde en handlingsplan for børnemiljøet, hvor børneperspektivet og forældres oplevelser inddrages...skabe tid og rum til børns leg og understøtte, stimulere og inspirere den...tilrettelægge fysiske aktiviteter, der bidrager til børnenes glæde ved fysisk udfoldelse...udarbejde en handleplan for forebyggelse af mobning og støtte børn i tilegnelsen af redskaber til at håndtere konflikter...udvikle gode spisevaner og en sund madkultur. 25