Sommerferie på Røsnæs

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sommerferie på Røsnæs"

Transkript

1

2 Sommerferie på Røsnæs Luksus-ferieophold for medlemmer Bliv forkælet i en hel uge og oplev Danmark, når det er allersmukkest Værelserne er parate ved ankomsten, feriegæsten skal bare pakke bagagen ud, slappe af og nyde at være helt fri for de daglige pligter i en uge. Alt serveres for gæsten stor breakfast-buffet, frokost-buffet med mange lune og kolde anretninger, friskbagt brød, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager, to-retters middagsmenu og aftenkaffe med is og saft til børnene. Tiden er feriegæstens egen. Man kan tage på tur med frokostpakke og kaffe. Man kan også vælge at dase på stranden, fiske fra broen eller fordrive tiden med spil og aktiviteter indendørs eller udendørs. Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan få sig en sludder, et spil billard, bordtennis eller petanque. Kalundborg er en smuk middelalderby med en del seværdigheder i omegnen. I løbet af ugen vil der blive arrangeret en grillaften, rundbold eller naturvandring for alle interesserede. Kort sagt: Er du ung, ældre, single eller familie du er velkommen til et lækkert ferieophold i dejlige sommer Danmark på det smukke Røsnæs Hotel & Kursuscenter i Vestsjælland. Ankomst lørdag til frokost. Afrejse følgende fredag. Tilbuddet gælder: Uge 26 og 27 kun voksne Uge 28 og 29 voksne og børn Pris per voksen med fuld forplejning: kr. Børn mellem 2 og 13 år betaler halv pris ved opredning i forældres værelse. Tilmelding kun ved telefonisk henvendelse: Kursuscenter Røsnæs Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg Tlf fag og arbejde februar 2009

3 indhold Kollegerne fryser mig ud Mine kolleger fryser mig ud hvad skal jeg gøre, spørger et medlem. Panelet svarer side 38 leder Ansvar Den økonomiske skrue strammes om kommunerne og deres ansatte i disse år. Så meget at man mange steder må ty til lappeløsninger og strække budgetter og medarbejderressourcer til det yderste. Andre steder laver man løsninger, der mildest talt fremstår uetiske og uforsvarlige. Men skatterne må ikke stige, og pengene kan være så små, at man ikke har råd til det nødvendige personale. Medarbejderne skulle holde mund På plejecentret Bøgehaven i Galten fik medarbejderne mundkurv på, da nattevagten fik til opgave også at køre på hjemmebesøg og efterlade beboerne alene side 16 Pædagogik i ældreplejen På Solgården i Thisted er beboernes medicinforbrug faldet, de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet har fået større arbejdsglæde tema side 6-11 Forventninger til plejehjem skal justeres Undersøgelse viser, at de ældres forventninger om genoptræning og socialt samvær på plejehjemmene ofte ender i skuffelse side 13 Også i dette nummer Her glider det bare Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker er fælles om en lang række opgaver på Akut Medicinsk Modtageafsnit på Aalborg Sygehus side 33 Hviske-tiske. Tema om sladder side 20 Dennis K. 3F på krigsstien side 28 Her holder vi øje med hinanden. Se billederne side 29 Fejl i lønnen gav en halv million side 36 Om det var årsagen til, at Skanderborg Kommune i september 2008 gik i gang med at låse demente inde om natten uden nattevagt, skal ikke kunne siges. I hvert fald var det planen, at der i lange perioder ikke skulle være nattevagt på demensafsnittet Bøgehaven i Skanderborg Kommune. At der blev sat alarmer op på yderdørene, og de demente blev låst inde om natten. Det var noget værre makværk, Skanderborg Kommune indlod sig på. Ordningen stoppede da også hurtigt, efter at embedslægen havde været inde i sagen. Man har heldigvis lov til at lære af sine fejl. Også i Skanderborg. Lederne i kommunen og på institutionen bærer deres del af ansvaret for miseren. De bærer også ansvaret for, at medarbejderne er blevet skræmt til tavshed over for de dementes pårørende. Medarbejderne fik nemlig besked på, at de ikke måtte sige noget om foranstaltningerne til pårørende. Det vidner både en mailkorrespondance og embedslægens undersøgelse af sagen om. Det overordnede ansvar ligger dog hos lovgiverne i Folketinget. De har aldrig kunnet finde ud af lave et klart regelsæt, som gør det legitimt for offentligt ansatte at sige fra over for arbejdsgiverne, når grænserne for det forsvarlige overskrides. Det har ført til frygt blandt de ansatte, som både skal afveje loyalitetsfølelse over for arbejdspladsen, solidaritet med kollegaer, tavshedspligt samt deres egen etik, før de tør sige fra. Og i det spil bliver alle tabere: Borgerne får dårligere service, de ansatte får dårlige arbejdspladser, og kommunerne får et dårligt omdømme. Af Peter Lindholm, chefredaktør fag og arbejde februar

4 kort FOA Ungdom holder landsmøde den april på Ryslinge Højskole. Alle FOA-medlemmer under 31 år kan deltage gratis. Tilmelding senest 16. marts. LÆS MERE PÅ være med at bekymre dig om dit hjerte. Det vil holde så længe, du lever.«w.c.fields Kortlægning af demente Der er omkring borgere med demens, og af dem er knap i kontakt med det kommunale system og får en eller flere ydelser, oplyser DemensNyheder. Blandt plejehjemsbeboere har mere end 60 procent en demenssygdom. Er du til grin? Det spørgsmål er slogan for en kampagne, som Region Midt, de 19 kommuner i regionen, social- og sundhedsskolerne, FOA Viborg og FOA Herning er med i. Kampagnen skal få flere til at tage social- og sundhedsuddannelserne ved at sætte fokus på glæden ved arbejdet og dets stærke, menneskelige værdier. På hjemmesiden fortæller sosu er om glæderne ved at være i faget socialog sundhedsassistenter (50 procent) har nu fået autorisation. Har du? SØG AUTORISATION PÅ Spørgeskema på vej I februar vil cirka medlemmer få tilsendt et spørgeskema fra Oxford Research A/S, som FOA har bedt om at undersøge, hvilken hjælp sygemeldte FOA-medlemmer får, så de kan vende tilbage til arbejdet. FOAs sagsbehandlere oplever ofte, at sygemeldte ikke får tilstrækkelig hjælp, men der findes ingen klar dokumentation af problemets omfang. Discount er et hit Discountbutikkerne er et hit blandt forbrugerne. I løbet af 15 år er deres andel af dagligvaremarkedet steget fra 17,4 procent til 31,4 procent. De seks kæder, der deles om fremgangen, er Rema 1000, Netto, Kiwi, Fakta, Aldi og Lidl. Klasseforskel Forskellen mellem de rige og raske og de syge og fattige bliver større og større, viser en undersøgelse fra AE-rådet. Det er de rige og sunde, der oplever helbredsmæssig fremgang og forlænger deres levetid. De dårligt uddannede er mere syge går til læge 11,3 gange om året mod de veluddannedes 6,4 gange, og de bruger kroner på medicin, mens de veluddannede kun bruger kroner. I den dårligst stillede del af København på Bispebjerg er sundhedstilstanden på niveau med Albaniens. USA genvinder fedme-mesterskab Der er nu flere svært overvægtige amerikanere end amerikanere, der blot er overvægtige, oplyser nyhedsbureauet Reuters. Opgørelsen, som stammer fra en undersøgelse foretaget i , er ifølge Reuters den senest tilgængelige, og den viser, at det nu er 34 procent af den voksne amerikanske befolkning, der er svært overvægtig, mens 32,7 procent kun er overvægtige. Hermed synes USA at have genvundet titlen som verdens fedeste land, efter at titlen i en kort periode har tilhørt Australien. POLFOTO 4 fag og arbejde februar 2009

5 Sov godt.»stress holdes i balance af den gode nattesøvn, som nedsætter sukker og fedt i blodet og holder blodtrykket nede.«jes GERLACH, PSYKIATER Lyse ideer belønnes Nordjyder dropper morgenmad Næsten hver fjerde dansker 23 procent havde sprunget morgenmaden over den dag, Samvirke, Coops medlemsblad, spurgte tilfældige danskere, om de havde fået morgenmad. Tallet var endnu højere blandt de unge her havde 33 procent ikke hverken fået vådt eller tørt. Det er usundt ikke at spise morgenmad og det er blandt andet med til at gøre os fede, fordi morgenmaden er med til at regulere appetitten resten af dagen. Nordjylland, der har flest fede danskere, har også flest, der ikke spiser morgenmad. Har du en god ide til, hvordan vi kan spare på energien og hjælpe fremtidige generationer med udfordringen fra den globale opvarmning? Så har du chancen for at blive danmarksmester i klimaløsninger. Danmarksmesterskabet er arrangeret af Klimakonsortiet, som er stiftet af regeringen og en række organisationer fra erhvervslivet i anledning af FN s klimatopmøde i København. Man kan stille op i tre kategorier: handling, kreativitet og teknologi, og der er en præmie på kroner til vinderne i hver kategori. Der er desuden en præmie på kroner til vinderne i hver af landets regioner. Dit forslag skal indsendes senest 1. maj. Læs nærmere på Mobiltelefonen låser op Der eksperimenteres med velfærdsteknologi flere steder i landet, og hjemmeplejen i Københavns Kommune har afprøvet dørlåse, som ved nødkald kan låses op med hjemmeplejens mobiltelefon. I testperioden anvendtes en mobil, men hvis det bliver besluttet at indføre systemet generelt, vil det blive lommecomputeren pda en som skal kunne låse op. Testen har vist, at det giver borgerne større tryghed og hurtigere hjælp ved nødkald, og medarbejderne synes, det er en fordel ikke at skulle hente en nødkaldsnøgle, men kan gå direkte til borgerens hoveddør. Tjek for ørevoks Ørevoks kan være årsag til nedsat hørelse, og en undersøgelse af plejehjemsbeboere har vist, at 40 procent af beboerne havde ørevoks, skriver Ugeskrift for Læger. Ved at fjerne ørevoksen fik halvdelen klar forbedring af hørelsen og dermed bedre kontakt med omverdenen. Læge Hans Jørgen Vognsen anbefaler, at plejehjemspersonalet foretager et halv- eller helårligt ørevokstjek hos beboerne. Stormøde for handicaphjælpere FOA holder stormøde for handicaphjælpere mandag den 2. februar kl på Hotel Nyborg Strand. FOA forhandlede i 2008 med LOBPA, Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, om at indgå en overenskomst for handicaphjælperne. Men kort før jul meldte LOBPA sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, og den 16. januar indgik de overenskomst med 3F. Læs også Dennis Kristensens kommentar»3f på krigsstien«på side 28. fag og arbejde februar

6 Tema. Der er voksende interesse for at arbejde med pædagogiske metoder i ældreplejen. Personalet ønsker at gøre op med plejehjemskulturen og i stedet fokusere på det enkelte menneske og støtte hende eller ham i at bevare sin identitet. Det er som en kulturrevolution, hvor man fra at se på fejl og mangler hos de ældre i stedet ser på muligheder og færdigheder. Erfaringerne fra Solgården i Thisted er meget positive: Beboernes medicinforbrug er faldet, de sover bedre, fællesskabet er styrket, og personalet har fået større arbejdsglæde. Vores fokus er det, beboerne kan Af Britta Lundqvist Foto: Michael Bo Rasmussen Benjamin tager logrende imod og forventer klap og kæl. Den halvandetårige labrador er en af de meget synlige forandringer, der er gennemført på områdecentret Solgården i Thisted Kommune, efter medarbejderne besluttede at prøve noget nyt og gøre op med plejehjemskulturen. Det nye er indførelse af en kultur, der tager udgangspunkt i det individuelle menneske, og målet er at bevare den ældres identitet. Når ældre kommer på plejehjem, er der selvfølgelig en grund til det, men fokus er vendt, så det ikke er på fejl og mangler, men på det, beboerne kan. Selvom man er halvsidigt lammet, er der stadig mulighed for at bevare sin identitet og leve aktivt. Inspirationen til kulturrevolutionen har personalet fået på et kursus i pædagogiske metoder i ældreplejen, som alle faggrupper og både inde- og udepersonale har deltaget i.»kurset flyttede meget i vores oplevelse af, hvad man kan og ikke kan, og det har givet en helt ny hverdag,«siger social- og sundhedsassistent Bettina Pedersen. Omsorg for hinanden Det er spisetid, og der er suppe på menuen. En dement kvinde giver spontant sin halvsidigt lammede sidemand en hjælpende hånd ved at tippe tallerkenen lidt, så hun kan få det sidste af suppen op på skeen. Social- og sundhedshjælper Tina Bang fremhæver situationen som et eksempel på beboernes omsorg og hjælpsomhed over for hinanden. Før kørte personalet rundt med en madvogn og serverede maden på stuerne. Efter kurset havde personalet en arbejdslørdag med beboere og pårørende, hvor opholdsstuerne blev malet og forandret fra institutionsagtige til mere hjemlige. Nu spiser de beboere, der vil og kan, sammen. Personalet sidder med ved bordet og spiser lidt med. Solgården er ikke omdannet til leve-bomiljø, og maden bliver leveret fra køkkenet, men der er en 6 fag og arbejde februar 2009

7 Motion. Emma Mortensen er meget glad for labradoren Benjamin. I starten gik hun med rollator og med hunden i snor. En dag kom hun hjem uden rollator:»jo, for man kan ikke styre både hund og rollator, og så lod jeg rollatoren stå,«var Emmas forklaring. Nu er snoren heller ikke nødvendig mere, og både Emma og Benjamin nyder en rask gåtur. fag og arbejde februar

8 Et eventyr. Det er næsten som et H.C. Andersen-eventyr, historien om Jørgen Jensen og anden Petra. I lang tid var anden kommet flyvende på faste tider til Solgårdens dam, og det var daglig underholdning for flere beboere. Men en dag var anden væk. Den kom heller ikke næste dag eller næste igen. Jørgen var utrøstelig. Alle havde opgivet håbet, men pludselig var anden der igen. Efter 36 dage, ved Jørgen helt præcist,»og det er en ands rugetid,«forklarer han, så Petra var lovligt undskyldt. Men efter den springtur er hun nu indkvarteret sammen med de seks høns. Se det var et rigtigt eventyr! miniovn i opholdsstuen, så der kan bages, og i det lille anretterkøkken er der blevet installeret en opvaskemaskine til opvasken efter morgenmaden. Før blev opvasken kørt til køkkenet, men nu spiser nogle af beboerne morgenmad sammen klokken otte, og en af dem retter an og sætter i opvaskemaskinen bagefter.»jeg synes, ændringen af måltiderne er en stor succes. Når beboerne spiser sammen, bruger de deres færdigheder, og jo mere vi holder os i baggrunden, jo mere hjælper de hinanden,«siger Tina Bang. Dyrene den store forskel Solgården har fået mange nye beboere, pelsede, næbbede og flyvende. Der er to afsnit med 16 beboere på hver, og de har begge fået hund. Hanhunde, men med en imponerende evne til fredelig sameksistens, så begge ved, hvor de hører til og ikke gør forsøg på at krænke hinandens område. På det ene afsnit startede man lidt forsigtigt, så golden retrieveren Balder var først på prøve, men det gik så godt, at han blev fastansat. Katten Marie er gået i arv fra tidligere beboere. Hun har nu sin madskål stående hos Gerda Høg, der sidder i kørestol. Hønsene er anskaffet, efter der blev åbnet op for dyr på Solgården, og det samme er småfuglene i volieren, der er gode at have som mål for en gåtur. Pedellen tager sig af det praktiske med at købe hundemad, sørge for vaccinationer og den slags.»dyrene er en stor forskel sammenlignet med før. Et par beboere var skeptiske med hensyn til hunden, men de er senere kommet og sagt, at de er blevet glade for Benjamin. Og en beboer, som normalt går med rollator, bruger den ikke, når hun går tur med hunden,«siger Bettina Pedersen. Dyrene virker opmuntrende, de er gode samtaleemner, og de aktiverer beboerne både fysisk og psykisk, så flere har fået en helt anden hverdag.»det er en helt utrolig oplevelse at se, hvordan de liver op, når de har med dyr at gøre,«siger Bettina Pedersen. 8 fag og arbejde februar 2009

9 Ny hverdag.»vi har flyttet meget i vores oplevelse af, hvad man kan og ikke kan, og det har givet en helt ny hverdag,«siger Bettina Pedersen. Målrettet.»Man skal have målet for øje og vide, hvorfor man gør det, man gør. Og man skal kunne svare både beboere og pårørende,«siger Annette Jensen. Succes.»Når beboerne spiser sammen, bruger de deres færdigheder, og jo mere vi holder os i baggrunden, jo mere hjælper de hinanden,«siger Tina Bang. Færdigheder. Beboerne bruger de færdigheder, de har. Edith Thomsen kan både feje og støvsuge. Pårørende.»De pårørende var med til at male opholdsstuen, og de var med til at pynte op til jul, men jeg kunne godt ønske, at vi kunne inddrage dem endnu mere,«siger Nina Jensby. Beboer Rigmor Christensen er enig:»jeg har boet på en gård, hvor vi havde ænder, gæs og høns. Og det er vidunderligt, at jeg kan tage min rollator og gå en tur over at kigge på fuglene.jeg synes, andre plejehjem også skulle have dyr, for jeg tror, det sparer en hel del piller,«vurderer beboer Jørgen Jensen, der to gange om dagen sørger for, at hønsene og anden er velforsynede med mad og drikke. Hvad er der sket? Det med pillerne er der nok noget om. For hvor piller før var svaret på problemer med at sove eller med smerter, så er der flere svar nu. En beboer med smerter bliver i stedet motiveret til at gå med ned i dagligstuen eller tage en tur på motionscyklen, og ofte er det nok til at lette smerterne.»før kunne beboerne rykke i snoren for at få opmærksomhed, og fordi de trængte til at se et menneske. Men med mere aktivitet og indhold i hverdagen er der ikke det behov,«siger Tina Bang. Før var der også mange, der ringede om natten, og nu er der måske to. Beboerne er trætte på en anden måde. Og forbruget af sovepiller er faldet.»faktisk har der været så stor forskel i vores kontakt med lægen, at han spurgte, hvad der dog var sket, siden han ikke hørte så meget til os mere,«siger områdeleder Annette Jensen. Sociale på en anden måde Alt det, der er sket, er grundlæggende, at der er vendt op og ned på vaner, stillet masser af spørgsmål til vi plejer og fundet nye svar. Før var forventningen, at når man kom på plejehjem, tog personalet over, nu støttes beboerne i at holde fast i deres identitet og i det, de kan. Beboerne er blevet aktive, og de kommer også og siger, hvis de er utilfredse med noget. Det gjorde de ikke før, hvor de var mere passive. Ud over den øgede livskvalitet for beboerne, er det også anderledes at være personale.»frem for at vi går og servicerer, er der nu en helt anden ånd. Der er luft til at være social på en anden måde, og det er legalt at sætte sig ned og snakke med beboerne. Og vi taler mere med beboerne om vores eget liv og mindre om sygdom,«siger Tina Bang.»Jeg synes, man skal springe ud i det. Men det er da også hårdt arbejde. Man skal have målet for øje og vide, hvorfor man gør det, man gør. Og så skal man kunne svare både beboere og pårørende, når de spørger til forandringerne,«siger Annette Jensen. Pædagogiske metoder i ældreplejen På AMU-kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen kan social- og sundhedshjælpere og -assistenter lære pædagogiske redskaber i arbejdet med ældre. Kurset varer fem dage og udbydes på social- og sundhedsskoler over hele landet. fag og arbejde februar

10 Pædagogik i ældreplejen Livsudfoldelse. Ældre er lige så forskellige som andre mennesker. Ved at sætte fokus på det sociale liv og styrke det individuelle kan plejepersonalet indgå i pædagogiske relationer på en måde, der støtter de ældres livsudfoldelse. Mening i hverdagen. Dyr giver ældre indhold og mening i hverdagen.»jeg føler mig ikke så alene, når katten er her. Jeg føler, jeg er i mit eget hjem og ikke på et plejehjem. Så jeg ville ønske, det var sådan på alle plejehjem, at man må have dyr,«siger Gerda Høg fra plejehjemmet Solgården i Thisted. Af Peter Graulund Foto: Michael Bo Rasmussen Den pædagogiske indsats og de pædagogiske metoder handler ikke om tekniske værktøjer eller behandlingsprogrammer, men derimod om at tage udgangspunkt i det enkelte individ. Når der tages udgangspunkt i det enkelte individs livshistorie og kompetencer, er der mulighed for at skabe et gensidigt samspil, der bygger på indsigt og forståelse for, hvad der giver mening, tryghed og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det giver den ældre en fornemmelse af at blive forstået og værdsat som menneske. Livshistorien og livsmønstre er grundlæggende elementer for det pædagogiske arbejde. Man kan umuligt udføre optimal omsorg og pleje uden at have et indgående kendskab til disse faktorer. De er grundlaget for at skabe optimal trivsel med livskvalitet. Identitet, solidaritet og mening Det kendetegner alle former for pædagogisk arbejde, at medarbejderen med personlighed og faglighed indgår i mellemmenneskelige relationer med det formål at støtte den ældre i at opbygge, vedligeholde eller genetablere ressourcerne identitet, solidaritet og mening. Identitet er at bevare indsigt, bevidsthed, fornemmelse og oplevelse af sig selv og egen personlighed. Identitet støttes for eksempel ved at inddrage livshistorien i det daglige samvær, så hverdagen aktiverer og tager hensyn til tidligere livserfaringer. Solidaritet er at kunne deltage i og føle sig som en del af fællesskabet og støttes i at udføre opgaver i fællesskabet. Mening er at kunne skabe sammenhæng i og mening med de aktiviteter, der foregår i hverdagslivet. Man er noget i verden For at føle sig i live og som et aktivt og helt individ skal man have en stemme i verden. Følelsen af, at man er noget, betyder, at man føler sig som en aktiv og legitim deltager i et socialt fællesskab. Det kræver, at man har sociale kompetencer til at deltage i det offentlige rum. Man må have evnen til at iscenesætte sig selv socialt. Har man ikke disse evner, vil ens liv i høj grad blive styret af andre menneskers vilje. Formålet med det pædagogiske tilbud kan være: at styrke sociale og motoriske færdigheder at støtte med at sætte ord på tanker og følelser at arbejde med den enkeltes individuelle udvikling, så personen oplever bedre handlemuligheder at støtte i at tage ansvar for egne beslutninger og handlinger, så personen opnår mest mulig selvbestemmelse og bliver i stand til at klare eget liv at støtte i hensigtsmæssig social adfærd og normer, så den ældre kan begå sig at støtte den ældre i at indgå i sociale sammenhænge på en positiv og konstruktiv måde. Målet er størst mulig livskvalitet ud fra den enkeltes muligheder uden at der sker omsorgssvigt. Ældres kompetencer Langt de fleste ældre har kompetencer, der kan anvendes i hverdagen. For personalet er det vigtigt at afdække de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af ved at vurdere deres funktionsniveau. Hvor svækket er den ældre? Er der mulighed for kommunikation og på hvilket niveau? Er der livsvilje og appetit på livet? Er der nysgerrighed at spore? Hvis nogle af disse faktorer er til stede, vil der i høj grad være mulighed for motivation og udfordringer i at være aktiv i hverdagen. Her kan udviklingszoner være et godt pædagogisk redskab til afdækning af den ældres kompetencer, og på hvilke måder man kan flytte den ældre fra den aktuelle udviklingszone til den nærmeste udviklingszone. Målet kan være at støtte personen i at styrke

11 sine kompetencer til at blive mere selvhjulpen eller opretholde nuværende kompetencer. Det kræver refleksion i personalegruppen og målrettet brug af en handleplan, så det individuelle mål er det, der arbejdes frem mod. Sansestimulering Der findes en del ældre, som umiddelbart kan opleves som svækkede og med behov for meget støtte i hverdagen. De mistrives, men kan ikke give udtryk for det. Disse beboere kan hjælpes til forbedret livskvalitet, når personalet har fokus på den pædagogiske tilgang, og gruppen af medarbejdere er reflekterede i deres handlinger og kan koordinere indsatsen. Sansestimulering skaber nysgerrighed, og ad den vej kan den ældres opmærksomhed skærpes. Nogle ældre skal bogstavelig talt vækkes af deres døs forårsaget af inaktivitet. Sansestimuleringen kan finde sted på mange måder afhængig af personens funktionsniveau. For eksempel kan duften af en overskåret selleri virkelig sætte gang i sanserne. Den glemte duft af kartoffel Mange ældre har ikke været deltagende i et hverdagsliv gennem mange år. De er frataget alt ansvar af professionelle omsorgsmedarbejdere, der har overtaget alle funktioner i hjemmet. Det har medført, at funktionsniveauet langsomt svækkes og dermed mange uhensigtsmæssige følgevirkninger. Når den ældre senere får ophold på et plejehjem, vil der være mange aflærte funktioner, som måske kan genlæres. Miljøterapi kan afdække den ældres kompetencer i forhold til, hvilke ressourcer er intakte og hvilke kan styrkes? Nogle har glemt duften af en kartoffel, og andre har måske glemt i hvilken hånd, kartoffelkniven skal holdes. Det kan være et alvorligt nederlag for den ældres selvopfattelse og selvfølelse. Personalet kan opleve vrede og aggressioner, som medfører, at personalet ikke forsøger igen. Giv ikke op, men find andre tilgange for at forstå årsagen til vreden. skabe relationer til det ældre menneske. Ældre er meget dygtige til at aflæse vores kropssprog, og deres selvfølelse er meget påvirkelig af, hvad andre tænker om dem. Derfor er det vigtigt, at vi skaber samspil med anerkendelse og respekt. Peter Graulund er konsulent i Kursus- og Udviklingsafdelingen på Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg. Skolen har udviklet AMU-kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen. Fællesskab. Hver morgen retter Emma Mortensen an til morgenmad, som de beboere, der ønsker det, spiser sammen i opholdsstuen. Dermed er hun både en del af fællesskabet og udfører opgaver i fællesskabet. Anerkendelse og respekt Når personalet har været på kurset Pædagogiske metoder i ældreplejen, oplever de, at ældre, som de tidligere har oplevet som besværlige, ændrer adfærd og samspillet forbedres. Årsagen er, at når personalet bruger den pædagogiske tilgang, finder de ud af, at de så at sige skal bruge sig selv som det pædagogiske værktøj og herigennem Læs mere Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg har oprettet debatforummet med artikler og debatindlæg. fag og arbejde februar

12 fagligt talt Unødig kontrol tager tid fra borgeren sakset Af Karen Stæhr Medarbejderne inden for hjemmeplejen oplever i disse år en mærkværdig modsætning. Christiansborg-politikere fra højre til venstre bejler til deres gunst. Der udtrykkes bekymring for, om der i årene fremover vil være personale til at tage sig af ældre og syge. Imidlertid gennemføres der i disse år en omlægning af hjemmeplejen, som kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke gribes rigtigt an, og som kan gøre det vanskeligere at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det er vigtigt, at disse ændringer gennemføres, så man indtænker arbejdsmiljø, faglighed og arbejdsglæde. De øgede krav til dokumentation og registrering, som har ført til indførelse af pda ere og andre håndholdte computere i de fleste kommuner, er en udfordring. Vi er ikke teknikforskrækkede. Rigtigt anvendt kan teknologien lette det daglige arbejde i hjemmeplejen. Vi har ikke noget mod faglig dokumentation eller dokumentation, som gør, at borgerne og de pårørende kan følge med i, hvad der ydes. Men der er mange meldinger om: at medarbejderne udfører dobbeltarbejde, fordi samme ydelser skal dokumenteres flere steder at systemerne er udtænkt ved et skrivebord og ikke altid passer i virkelighedens verden at den dokumentation, borgerne kan bruge, nedprioriteres til fordel for registreringer, der skal fodre systemet med data at medarbejderne ikke får tilstrækkelige kurser, og at man ikke gør nok for at støtte medarbejdere, der ikke i forvejen kender til it, eller for eksempel er ordblinde at registreringen af komme- og gåtider opleves som kontrol. Et særligt problem udgør tidsregistreringen. I nogle kommuner skal man registrere, når man kommer og går hos borgere. I andre anføres det kun, når der er ændringer i forhold til den visiterede tid, og nogle steder gennemføres stikprøver. Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter, vil alle medarbejdere i hjemmeplejen om et par år skulle sende beskeder på pda en, hver gang de går ind eller ud af et hjem og nogle gange også undervejs i arbejdet i hjemmet. Mange medlemmer giver udtryk for, at de oplever det som unødig kontrol, og at det tager tid fra borgeren. Der går en lige linje fra tidsregistreringen til de krav, regeringen har stillet i den fritvalgs-lovgivning, der skal sikre, at hjemmeplejen styres efter markedsmæssige principper og åbne op for en større privat andel især gennem stive regler om beregning af timepriser. Derfor er det formentlig kun muligt effektivt at begrænse tidsregistreringen, hvis regeringen kommer ud af busken i forhold til dette problem. Reglerne er i dag uklare. De må enten præciseres eller ændres, så man undgår, at alle medarbejdere skal registrere tiden, hver gang de besøger en borger. Det vil være en måde, hvorpå regeringen kan vise, at den har en reel vilje til at begrænse dokumentationsarbejdet i det offentlige og vise, at man har tillid til personalet i plejesektoren. Og det vil gøre det muligt at anvende medarbejdernes tid til noget mere nyttigt end unødig registrering. Karen Stæhr er formand for Social- og Sundhedssektoren. Dronningen takker»i vores samfund er vi dybt afhængige af hinanden og af de grupper af mennesker, der får hverdagen til at hænge sammen. Det gælder hjemmehjælperen, som kommer rundt til de ældre og handicappede og får deres dagligdag til at fungere. Jeg vil gerne sige dem tak for, hvad de yder.«dronning Margrethe, i nytårstalen. Balje eller bræt»en dårlig fordøjelse kan være skyld i, at maven står frem som en vaskebalje og ikke ligner et vaskebræt.«birgitte Nymann, forfatter til flere bøger om sundhed, i Jyllands-Posten. Kød til manden»tidligere var kvindens indkøb styret af mandens behov, og det har altid været, at der skal kød på bordet. I dag er forestillingen om et godt måltid mere fokuseret på børnenes behov. Derfor kommer der mere grønt i indkøbskurven.«preben Vestergaard Hansen, kandidat i ernæringsvidenskab på Suhrs Videncenter, i Berlingske Tidende. Madkæreste»Hvis jeg havde haft en hård dag eller havde problemer, kunne jeg finde på at købe film, slik, junk og være væk i halvanden time. Det blev min kæreste. Det var virkelighedsflugt. To minutters nydelse og to døgns fortrydelse.«henrik Bruhn, stand-up-komiker, der har tabt 100 kilo på år, i Politiken. 12 fag og arbejde februar 2009

13 Forventninger til plejehjem skal justeres Skuffede ældre. Når gamle mennesker flytter på plejehjem er det oftest med forventninger om genoptræning og om, at der vil være andre ældre at tale med. Undersøgelse viser, at sådan går det ikke, og så bliver de ældre skuffede og går helt i stå. Af Maj Dahl-Rasmussen Foto: Torben Eskerod og Mike Kollöffel»Plejehjem slukker ældres livsgnist.«sådan lød en overskrift i Politiken den 29. oktober Den kom i kølvandet på en undersøgelse, hvor 16 ældre blev fulgt i den periode, de flyttede fra hjem til plejehjem. Undersøgelsen viser, at livet på plejehjem ikke lever op til det, de ældre forventer. Og at mange ældre bliver så skuffede, at de går helt i stå og sygner hen. Hvad skal man stille op med sådan nogle observationer, når man er én af dem, som arbejder med ældre? fag og arbejde fag og arbejde februar

14 Glimtet i øjet. Else Constantin Hansen, en af de ældre, som indgik i Jens Kofods undersøgelse. Billedet til venstre: Else, lige før hun flyttede på plejehjem. Til højre: Else efter et halvt år på plejehjem. har sat fire social- og sundhedshjælpere fra Grønnehave Ældrecenter i Helsingør stævne for at diskutere nogle af de udsagn, som antropolog og forsker Jens Kofod, SFI, når frem til i sin undersøgelse. Grønnehave Ældrecenter var et af de steder, som indgik i undersøgelsen. Mere social kontakt Undersøgelsen viser, at de ældre ofte har en forventning om, at der på plejehjemmet vil være andre ældre, de kan tale med. Måske har de været på et genoptræningshjem i en periode og haft en god oplevelse der. Men virkeligheden på plejehjemmet er en anden, for de møder typisk ikke andre ældre, de kan tale med. Dermed er den sociale kontakt, som de ældre kan opnå på plejehjemmet, begrænset til medarbejderne. Det giver ifølge undersøgelsen medarbejderne en stor magt, fordi det er dem, der kan bestemme, hvem de vil tale med, hvornår og hvor længe. Til det siger Jannie Bolling:»Det er rigtigt nok: Vi er deres livline. Min dag er reddet, hvis jeg kan få de ældre til at grine. Men det kommer ikke bag på mig, at vi har en utrolig magt. Sådan er det bare.«medarbejderne genkender det scenarium, at mange af beboerne er for syge eller demente til at have kontakt med hinanden. Og så er der også dem, der ikke vil tale med nogen.»men vi prøver at få dem til at tale sammen. Og nogle gange lykkes det faktisk,«siger Evy Orbansen. Ikke resurser nok Snakken kommer hurtigt hen på, hvor de som medarbejdere skal få tiden til at være der for de ældre.»hos os har vi sytten beboere, hvoraf halvdelen er så demente, at de burde være ovre på demensafsnittet. De tager dobbelt så meget tid, og det går ud over dem, der er friske, og som vi også burde snakke med,«forklarer Jannie. Desuden oplever kollegerne, at de er blevet færre til at tage sig af beboerne, samtidig med at de har fået flere opgaver:»vi må være realistiske: Der skal spares og dokumenteres. Vi bruger enormt meget tid på andre ting end beboerne,«forklarer Mette Damsø. Det er Grethe Farcinsen helt enig i:»når vi bliver skåret så meget, som vi er nu, så er det jo den psykiske pleje, som ryger først.«problemet er altså ikke, at de fire kolleger ikke gerne vil være mere sammen med de ældre, tale med dem og tage ud af huset på udflugter. De har ikke tid til det.»så på den måde hænger de ældres livsgnist også sammen med, hvor meget 14 fag og arbejde februar 2009

15 Social- og sundhedshjælper Jannie Bolling Social- og sundhedshjælper Evy Orbansen Social- og sundhedshjælper Mette Damsø personale der er. Hvis gnisten skal bevares, så skal der være det normerede personale og ikke som nu, hvor vi skal dække hinanden ind,«pointerer Jannie. Genoptræning En anden forventning, som de ældre har til at flytte på plejehjem, er at blive genoptrænet. De håber, at de gennem træning kan komme til at gå bedre og i det hele taget klare sig bedre fysisk. Men plejecentrene tilbyder ikke genoptræning, højst vedligeholdelsestræning, også selv om visse plejecentre som Grønnehave faktisk nævner genoptræning i deres pjecer om stedet. De fire social- og sundhedshjælpere mener dog ikke, at de kan stille ret meget op:»det er ikke vores skyld, at de ældre ikke får trænet,«siger Jannie Bolling.»Ansvaret ligger hos kommunen, for det er dem, der har sparet det væk. Vi giver træning i dagligdagen ved, at de selv skal knappe deres skjorter og børste deres tænder. Men mere er der ikke tid til.«medarbejderne ta r skraldet Når det primært er medarbejderne, som de ældre har mulighed for at tale med, så er det også dem, de ældre klager deres nød til. Det er krævende.»vi er skraldespanden,«som Jannie så malerisk udtrykker det. Det, synes de fire kolleger, er hårdt, især fordi omsorgen for dem selv ikke er så god, som den kunne være:»der er ikke længere nogen mødelokaler her, så vi har ingen steder at gå hen for os selv, heller ikke til frokost. Så vi har ikke mulighed for at tale om beboerne,«forklarer Evy Orbansen.»Nu skal vi være sammen med beboerne hele tiden. Men vi har behov for at kunne tale sammen og læsse af, så vi ikke tager det med hjem til ægtemanden eller andre,«forklarer Jannie og fortsætter:»mange ældre føler ikke, de kan noget. Og så remser jeg op: Du kan det og det og det Og næste dag starter vi helt forfra: De synes ikke, de kan noget. Det tager også på kræfterne. Så der er det vigtigt at høre, om andre også har den oplevelse med den beboer. Og det er blevet nedprioriteret.«mere faglighed, tak I det hele taget kunne de fire social- og sundhedshjælpere godt tænke sig mere fokus på faglighed. Førhen fik de jævnligt supervision på afdelingen, hvis de oplevede, at en beboer fyldte meget.»sidst var det en sclerose-patient, vi talte om. Der havde vi én fra Scleroseforeningen, som kunne forklare, hvorfor vores beboer er, som hun er med den fremskredne sygdom. Det var kanon! For så har du forståelse for, hvorfor beboeren gør, som hun gør,«fortæller Grethe. Faktisk oplever kollegerne, at det skal være så slemt, at de nærmest skal true med at forlade afdelingen, før de får hjælp til at takle en beboer. Der er også blevet langt mellem kurserne. Grethe har arbejdet på stedet i otte år, hun har søgt mange kurser, men endnu ikke været af sted. Og for Jannie er det blevet til tre kurser på atten år. Nye forventninger Alt i alt mener Jannie, Evy, Mette og Grethe, at det er nødvendigt at se på, om de forventninger, de ældre og deres pårørende har til plejehjemmet, er realistiske. Ofte har de pårørende mange individuelle krav til deres mor eller fars hverdag, som de mener, at personalet skal tage sig af. Som Grethe forklarer:»de ældres basale behov skal vi nok dække. Men jeg kan ikke dække en mors behov for en datter. Og det skal jeg heller ikke, for jeg er professionel i mit job. Så de følelsesmæssige behov, det er datterens opgave. Men ofte forventer hun også, jeg dækker At blive beboer på et plejehjem Igennem 18 måneder observerede antropolog Jens Kofod, SFI, ældre mennesker, der flyttede fra deres egen bolig til et plejehjem. I alt fulgte han 16 ældre i overgangen fra eget hjem til plejehjem samt deres første halve år på plejehjem. Af de 16 ældre, som blev fulgt, opnåede ingen af dem et højere fysisk funktionsniveau. Nogle fik dog lidt større mobilitet i og med, at plejehjemmene er indrettet til at komme rundt med kørestole og andre gangredskaber, ligesom der er opsat gelændere og håndtag flere steder, hvilket gør det lettere for kørestolsbrugere og gangbesværede. Men samlet set oplevede beboerne en stor skuffelse over at flytte på plejehjem. Læs mere om Jens Kofods undersøgelse på: fag og arbejde februar

16 »De fortæller mig ingenting mere. Jeg kan spørge og spørge, og så får jeg bare et ja eller nej.«birgit HEDEGAARD, PÅRØRENDE.»Det må du gerne meddele personalet, at det ikke er smart, og at de skal tænke på, at de stiller deres egen arbejdsplads i et dårligt lys «LONE BURGDORFF, LEDER AF DEMENSAFSNITTET BØGEHAVEN, I EN MAIL TIL DEN DAGLIGE LEDER. Medarbejderne skulle holde mund Ytringsfrihed. På plejecentret Bøgehaven i Galten, Skanderborg, skal nattevagten ikke længere blive på institutionen hele natten, men også tage ud på hjemmebesøg til borgere i kommunen. Hermed efterlades de demente alene tilbage på Bøgehaven, men det får de pårørende ikke noget at vide om. Og de ansatte får besked om at holde mund. Alligevel får en pårørende sagen frem i lyset. Af Maj Dahl-Rasmussen Foto: Niels Åge Skovbo Det er Birgit Hedegaard, der aner uråd. Hendes mor bor på demensafsnittet Bøgehaven i Galten. En dag sidst i august ser hun, at der er sat en slags alarmer op ved nogle af yderdørene. Og der er også pludselig skydelåse på dørene. Derfor går hun til personalet for at høre, hvad det skyldes. Medarbejderne trækker på det og fortæller, at det må de ikke sige noget om. Men Birgit Hedegaard presser på, og så fortæller de, at både alarmer og skydelåse er sat op, fordi nattevagten fra 1. september også skal køre ud på hjemmebesøg i kommunen. Er de alene? Nu bliver Birgit Hedegaard bekymret. På Bøgehaven bor der ti stærkt demente ældre, som ikke selv er i stand til at reagere, hvis der opstår en nødsituation, for eksempel ved brand, indbrud eller hvis en dement bliver urolig og går ind til de andre og vækker dem. Sådan en beboer findes på Bøgehaven. Der er også beboere, som ikke selv kan komme ud af sengene. Skal de nu være alene om natten? Det vil Birgit Hedegaard have klarhed over, så hun ringer til Lone Burgdorff, som er leder for Skanderborgs tre demensafsnit, herunder Bøgehaven. Demenslederen forklarer, at når Bøgehavens nattevagt er ude at køre, vil der være en nattevagt fra det nærliggende plejecenter Tjørnehaven, som går over til Bøgehaven med jævne mellemrum. Birgit bliver hidsig Birgit Hedegaard går straks ned på Bøgehaven igen og taler med den daglige leder. Men hendes besøg kommer ikke uventet. For den daglige leder fortæller Birgit, at hun lige har fået et opkald fra demenslederen om, at hun og de andre medarbejdere ikke må sige noget om nattevagtens nye opgaver. Alligevel finder Birgit Hedegaard ud af, at det ikke passer, at nattevagten fra Tjørnehaven går over til Bøgehaven, men at hendes mor og de andre beboere på demensafsnittet er alene, når nattevagten tager sine ture rundt i kommunen.»og så bliver jeg først rigtig hidsig, det kan jeg godt fortælle dig! For det synes jeg 16 fag og arbejde februar 2009

17 »Den første i en gruppe, der tør stå frem og sige sin mening, som er i modsætning til det, de andre i gruppen mener, den person ved godt fra tidligere erfaringer: Jeg ryger ud af gruppen, ud af fællesskabet, ud af arbejdspladsen. Derfor er vi bange for at udtale os.«hanne MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG Tavshed. Birgit stødte på en mur af tavshed, da hun ville høre, hvad det var, der foregik på demensafsnittet Bøgehaven i Galten, hvor hendes mor bor. ikke, man kan gøre ved sådan nogle demente mennesker, der har behov for tryghed. De kan ikke være alene i huset, det kan de bare ikke!«derfor spørger Birgit medarbejderne om, hvor ofte nattevagten er på Bøgehaven og hvor længe.»men det kan de ikke fortælle mig,«fortæller Birgit.»De har tavshedspligt, siger de.«masser af opbakning Så går trommerne og det er Birgit, der slår på dem. Hun ringer rundt til de andre pårørende fra Bøgehaven, og de er enige i, at det, der sker, er forfærdeligt. Enden på historien bliver, at embedslægen kommer på uanmeldt tilsyn den 12. september efter et tip fra en af de pårørende. Han oplever, at de ansatte er blevet bedt om at holde mund. Og han finder det uacceptabelt, at nattevagten forlader Bøgehaven. Efter at han har meldt tilbage til kommunen, er den faste nattevagt på plads igen fra den 15. september. Ja. Og nej I dag oplever Birgit Hedegaard, at medarbejderne ikke vil tale med hende.»de fortæller mig ingenting mere. Jeg kan spørge og spørge, og så får jeg bare et ja eller nej.«men det er ikke kun medarbejderne, som demensleder Lone Burgdorff forsøger at få til at holde mund. Det oplevede Birgit også, da sagen kom frem i de lokale medier, blandt andet TV2 Østjylland. Da sagde Lone Burgdorff til Birgit, at hvis hun som pårørende henvender sig til pressen igen, så bliver hun, demenslederen, meget utilfreds. Alt i alt er Birgit rystet over forløbet. Over at ledelse og kommune ikke fortalte de pårørende om nattevagtens nye opgaver, før de gik i gang. Og over demensleder Lone Burgdorff:»Hun har stoppet mig med den ene løgnehistorie efter den anden. Det er altså min opfattelse. Hun redder kun sit eget skind. Og hun tager ikke hensyn til personalet dernede fag og arbejde februar

18 »Som offentligt ansat er man som alle andre borgere beskyttet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og kan på egne vegne deltage i den offentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter. Dette gælder også emner, der vedrører ens eget arbejdsområde.«vejledning OM OFFENTLIGT ANSATTES YTRINGSFRIHED»Ledelsen vil typisk kalde det samarbejdsproblemer i stedet for at sige, at medarbejderen har talt over sig.«helle BANG HJORTH, ADVOKAT, FTF Man saver jo den gren ned, man selv sidder på! Mundkurv. Offentligt ansatte har ytringsfrihed i Danmark. Alligevel oplevede medarbejdere fra demensafsnittet Bøgehaven i Galten, at de ikke måtte fortælle de pårørende, at nattevagten i perioder lod de demente være uden opsyn. Af Maj Dahl-Rasmussen Foto: Niels Åge Skovbo Den 12. september 2008 foretager embedslæge Erik Damberg et uanmeldt tilsyn på demensafsnittet Bøgehaven i Galten efter et tip fra en pårørende. Her opdager han, at de demente borgere bliver låst inde og ladt alene i perioder af natten, fordi nattevagten som noget nyt skal køre ud til opgaver i hjemmeplejen. Det vil embedslægen ikke acceptere, og hans kritik fører til, at kommunen genindfører en fast nattevagt på Bøgehaven, som bliver der hele natten. Men embedslægen opdager også noget andet. De tre medarbejdere, han interviewer, vil ikke fortælle om nattevagtens nye opgaver, ikke før han indskærper dem, at han som embedslæge har krav på at få besked.»og så fortæller medarbejderne uafhængigt af hinanden, at deres leder ikke vil have, at de siger noget om, at nattevagten forlader Bøgehaven i perioder,«fortæller embedslæge Erik Damberg. Medarbejderne kan vise embedslægen en mailveksling, hvor det fremgår, at de er blevet bedt om at holde mund.»det er ikke smart...«i mailen skriver demensleder Lone Burgdorff:»Har talt med Esters datter i dag Ja, en eller anden personale har været ude og oplyst om at der INGEN nattevagt er på Bøgehaven mere. Det må du gerne meddele personalet, at det ikke er smart, og at de skal tænke på, at de stiller deres egen arbejdsplads i et dårligt lys de opnår ikke andet ved det, end at skabe usikkerhed og utryghed ved de pårørende, og at det ikke er der, de skal komme af med deres frustrationer det kan de gøre på personalemødet den 17/9.«Bøgehavens daglige leder svarer:»ja, Galten er jo trods alt en lille by og snakken går i brugsen og da Tjørnehaven jo også er en del af denne øvelse [ ] rygtes alt hurtigt.«lone Burgdorff:»Ja, man saver jo den gren ned som man selv sidder på! Det var nu som om det var en fra Bøgehaven hun havde talt med!det har jeg aldrig sagt«i sin rapport kritiserer embedslæge Erik Damberg, at medarbejderne har fået mundkurv på, og han vedlægger mailen i sin rapport om tilsynet. Men selv om det står sort på hvidt, at demensleder Lone Burgdorff ikke ser med 18 fag og arbejde februar 2009

19 »Den mest forfærdelige udgang er, at man som medarbejder bliver tom for følelser, og at man dybest set ikke kan engagere sig i de uretfærdige ting, der sker rundt omkring en.«hanne MUSETH, ARBEJDSPSYKOLOG»Du må ikke citere mig som for noget som helst! Hvis du gør det, så ringer jeg til FOA Silkeborg nu, for der har jeg mine kontakter!«henning HAAHR PEDERSEN, DIREKTØR I SKANDERBORG KOMMUNE, TIL FAG OG ARBEJDE. milde øjne på, at hendes ansatte fortæller om nattevagtens nye opgaver, så lyder hendes udlægning i embedslægens rapport:» at hun ikke har givet personalet ordrer om ikke at fortælle noget om den manglende nattevagt på Bøgehaven videre.«medarbejderne på Bøgehaven står altså i den situation, at ledelsen hverken undskylder eller tager ansvar for at have presset dem til at tie stille. Medarbejderne er bange Derfor ringer fag og arbejde til medarbejderne fra Bøgehaven for at høre, hvordan de har oplevet forløbet. Men. Ingen af medarbejderne har mod på at stå frem. Nogle, fordi de bare gerne vil videre. Andre, fordi de er bange for at miste deres job. Det undrer ikke advokat Helle Bang Hjorth fra FTF. Hun har siddet med i et udvalg, som skulle undersøge, om lovgivningen om ytringsfrihed giver nok beskyttelse for de offentligt ansatte. Udvalgets betænkning kom i marts 2006.»I sådan en sag er det helt sædvanligt, at medarbejderne ikke vil udtale sig,«siger Helle Bang Hjorth.»De er bange for repressalier.«velbegrundet frygt Ifølge advokaten er problemet, at arbejdsgiverne og lederne ikke kender til grænsen for, hvornår det er lovligt at ytre sig, og hvornår det ikke er. Og at de kæder det sammen med illoyalitet. Men er de ansattes frygt for at blive fyret så velbegrundet?»ja! Og ledelsen vil typisk kalde det samarbejdsproblemer i stedet for at sige, at medarbejderen har talt over sig,«forklarer Helle Bang Hjorth.»Det bedste ville være, at der blev indført omvendt bevisbyrde på området, så det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at den ansatte ikke har fået mundkurv på eller fyres på grund af sine udtalelser. Det vil give den bedste beskyttelse af den offentligt ansatte.«hvis du gør det, så Demensleder Lone Burgdorff har ikke ønsket at udtale sig til fag og arbejde. Derfor kontakter bladet direktør Henning Haahr Pedersen fra Skanderborg Kommune. Han mener, at sagen er håndteret fornuftigt fra kommunens side: Han har sagt i pressen og skrevet på kommunens intranet, at alle i kommunen har ret til at ytre sig; desuden har han bedt en områdeleder om at holde møder med de ansatte, så samarbejdet mellem medarbejderne og lederne kan blive godt igen. Men på et tidspunkt i samtalen med fag og arbejde mener direktøren, at bladet ikke vil fremstille sagen på en nuanceret måde. Han vil derfor ikke citeres på trods af, at det netop er derfor, vi har kontaktet ham. Da han får at vide, at han som direktør i kommunen må være klar over, at samtalen er til citat, udbryder han:»du må ikke citere mig for noget som helst! Hvis du gør det, så ringer jeg til FOA Silkeborg nu, for der har jeg mine fag og arbejde februar

20 Sladder. Der bliver sladret på alle arbejdspladser, og det er ikke nødvendigvis dårligt. Men ondsindet sladder kan være et symptom på, at det ikke går helt godt på arbejdspladsen. En undersøgelse viser, at hvert tredje FOA-medlem har været generet af negativ sladder på arbejdspladsen det seneste år. Af Laura Engstrøm Tegning: Gitte Skov 20 fag og arbejde februar 2009

21 fag og arbejde februar

22 Af Laura Engstrøm Foto: Hanne Loop Det kan være meget svært at lade være med at fortælle en god historie videre. Tænk nu, hvis man havde set chefen købe et pornoblad nede på tanken? Eller at Lis fra den anden afdeling var gået med Peter hjem fra festen forleden? Eller at Tove drak lidt for meget?»vi kan ikke lade være med at sladre. Det er lige så naturligt som at trække vejret,«konstaterer antropolog Perle Møhl, der har forsket i emnet. For sladder siger meget om os selv. Sladdertasker.»Når lederen reelt begynder at interessere sig for sine medarbejdere, og de historier han eller hun hører, går dampen af sladdertaskerne,«siger Hanne Gullestrup. 22 fag og arbejde februar 2009

23 »Sladder er den kommunikationsform, vi oftest benytter og må leve med. Langt de fleste informationer på en arbejdsplads bliver videregivet gennem sladder. Og mange af de informationer er vigtige,«siger hun. Ifølge Perle Møhl indikerer sladder, hvor man står i det sociale landskab, og hvordan de indbyrdes forhold er. Jo varmere og tættere relationen er, jo mindre har man tendens til at sladre om vedkommende. Er de for langt væk, bliver de uinteressante at sladre om. Man sladrer med den, man er tæt på ikke om ham eller hende. Sladder er magt Sladder påvirker også vores syn på andre og på omverdenen. Ja, sladder kan skabe sammenhold, og sladder kan udstøde andre fra fællesskabet.»sladder er magt, og man kan få ting til at ske med sladder. Netværk skabes for eksempel gennem sladder. Man skal også huske på, at der er en årsag til, at du får historien. Måske opfordres du til at levere en tilsvarende historie. Derfor kan man også stille spørgsmålet: Hvad prøver han eller hun at opnå ved at sladre?«siger Perle Møhl. sladret i krogene. Men når lederen reelt begynder at interessere sig for sine medarbejdere, og de historier han eller hun hører, går dampen af sladdertaskerne. Når man får opmærksomhed fra sin leder, behøver man ikke længere få luft for sine frustrationer,«fortsætter Hanne Gullestrup. Den person, der typisk sladres om på en arbejdsplads, er chefen. Hvorfor?»Det er jo ofte chefen, der har nøglen til at påvirke ens arbejde. Og hvis man ikke oplever, at man har så store muligheder for selv at påvirke sit arbejdsliv, vil man typisk sladre om chefen,«siger Perle Møhl. Hanne Gullestrup supplerer:»det er typisk at læsse al sin frustration af på den, der reelt kan gøre noget ved ens arbejdssituation, sådan som chefen kan. Og sladderen bliver så et medie til at få det vendt og drejet.» Naturligt.»Vi kan ikke lade være med at sladre. Det er lige så naturligt som at trække vejret,«siger antropolog Perle Møhl. Tegn på dårligt arbejdsklima Chefkonsulent Hanne Gullestrup bliver ofte tilkaldt som konfliktmægler på en arbejdsplads. Hun oplever, at jo mere, der bliver sladret på en arbejdsplads, jo grellere er det psykiske arbejdsklima.»af og til er der personer, der sladrer mere end andre på en arbejdsplads. Det er en måde at opnå indflydelse på, og det kan være et personlighedstræk, der følger dette menneske i alle livets sammenhænge. Det kan være et menneske i nød, som ikke er i stand til at slappe af og falde til i en gruppe, men hele tiden har behov for at afstemme med de andre, om han eller hun er god nok. En sådan person kan uden at ville det forurene hele arbejdsmiljøet ved at sprede negative historier om andre,«siger Hanne Gullestrup. Kuren hedder ifølge Hanne Gullestrup opmærksomhed:»hvis denne kollega får vedvarende positiv opmærksomhed og anerkendelse, vil den negative fordømmelse af andre fortage sig,«siger Hanne Gullestrup. Sladder i krogene Hanne Gullestrup har ligeledes erfaret, at lederens stil og kommunikationsform kan sætte gang i negativ sladder:»er lederen for apatisk og fraværende, bliver der Sladder kort fortalt Sladder er en vigtig kilde til information om for eksempel medarbejdere. Det er information, der ikke kan opnås gennem officielle kilder. Der sladres på alle arbejdspladser, og de fleste oplever det negativt. Noget for noget-princippet gælder også her: Fortæller du en god historie, får du også en. Jo mere distanceret relationen er, jo mere bliver der sladret Der bliver altid sladret om chefen, fordi han eller hun som regel har betydning for dig og dit arbejdsliv. Vi sladrer lige meget: Mænd, kvinder, høj og lav, men måden er forskellig. Hvis en arbejdsplads har lutter rutineopgaver, vil der være tendens til, at man sladrer mere. fag og arbejde februar

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Demente bag vold i ældreplejen

Demente bag vold i ældreplejen (Forsidehenvisning) Demente bag vold i ældreplejen Hver tredje ansatte i ældreplejen udsættes for vold. Og det er i vid udstrækning de demente borgere, der står bag. Af Ina Rosdal og Emil Stenz Omkring

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d.

Kvalitetsstandard. for personlig hjælp og pleje og. praktisk bistand. i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune. Godkendt på byrådet d. Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og praktisk bistand i Plejeboligerne i Syddjurs Kommune Godkendt på byrådet d. Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag på ældreområdet:

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne. Ålunden og Mellemgården. den 30. maj 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Bofællesskaberne Ålunden og Mellemgården den 30. maj 2013. Juli 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00

Læs mere

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud Sorø Kommune Serviceinformation om dagcentertilbud Visiteret dagcentertilbud DAGCENTER Formålet med denne serviceinformation er at beskrivede det tilbud og den service Sorø Kommune tilbyder inden for visiteret

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Velkommen på Oddense Ældrecenter

Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen på Oddense Ældrecenter Velkommen: Vi vil gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Oddense Ældrecenter. Når du læser dette, er du ved at overveje at flytte i plejebolig eller har

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården.

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapport vedr. anmeldt tilsyn Kærgården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 personalerepræsentanter og de 2 gruppeledere, samt gennemført dialogmøde mellem beboere og

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ældrepuljen gør en forskel

Ældrepuljen gør en forskel Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Handicap Bo og Beskæftigelse

Handicap Bo og Beskæftigelse Samværs- og aktivitetstilbud Vores pædagogiske målsætning er at skabe et struktureret miljø, hvor der fokuseres på udvikling, gode oplevelser og en meningsfuld hverdag. Borgerne har vedvarende fysiske

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarder 2014 Personlig hjælp og pleje - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i boliger uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet en

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus Vi er nu trådt ind i sommerperioden 2015, og dette kan allerede mærkes. Der nærmer sig sol- og strandvejr, og vi kan allerede nu se et højt aktivitets niveau ud af huset for mange af beboerne i klynge

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere