Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande'
|
|
- Christoffer Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande' Niels Bjerre-Poulsen, lektor og centerleder for Center for Amerikanske Studier, Copenhagen Business School, har i Nyhedsavisen udtalt sig kritisk om Henrik Fogh Rasmussens bog 'Amerikanske tilstande'. Nedenfor uddyber Niels Bjerre-Poulsen sin kritik i et svar til CEPOS' direktør Martin Ågerup. Af Niels Bjerre-Poulsen Kære Martin Ågerup, Du anmodede mig for nogle dage siden om at uddybe mine forbehold overfor Henrik Fogh Rasmussens bog Amerikanske Tilstande. Det vil jeg forsøge at gøre nedenfor. Lad mig dog først gentage, hvad jeg også sagde til Nyhedsavisen, nemlig at jeg godt kan lide ideen om en bog, som gør op med en række af de myter og rygmarvsreaktioner, der ofte præger den danske debat om amerikanske samfundsforhold. Min hovedindvending mod Amerikanske Tilstande er, at den trods en erklæret målsætning om at bidrage til et mere nuanceret billede af USA - så entydigt forsøger at erstatte disse myter med andre myter. Uanset om man kalder sin bog for en debatbog, og uanset om den kun er på 55 sider, så må sigtet med denne form for samfundsstudier hele tiden være at nærme sig et sandfærdigt billede. Ingen af os kan helt frigøre sig fra ideologisk bagage og skrive objektivt, men vi har som samfundsforskere eller hvad vi nu er en forbandet pligt til hele tiden at gå i rette med vore egne antagelser og forsøge at falsificere vore egne teser. Vi kan således ikke blot ignorere ubekvemme data og holde os til dem, der understøtter vores påstande. Det er ikke nogen undskyldning, at de tal vi anvender ikke i sig selv er forkerte. Inden jeg kommenterer konkrete påstande i bogen, vil jeg lige tage fat i et par andre ting du skriver i din mail til mig: Du må også meget gerne skrive noget om dine egne erfaringer med at være tæt nok på de fattige amerikaneres virkelighed. Jeg ved godt, at det kun er tænkt som en raffineret perfiditet - og den slags sætter jeg stor pris på men jeg vil alligevel gerne uddybe, hvad jeg mener med, at Henrik Fogh Rasmussen ikke er tæt nok på fattige amerikaneres virkelighed. Du har utvivlsomt en klar fornemmelse af, at jeg ikke er nogen Jacob Holdt. Jeg har aldrig sovet i et skur i en sump i Mississippi. Ej heller i et shooting gallery i the Bronx eller i en brandtomt i Detroit. Jeg har ingen venner, der bor i the projects og jeg er heller ikke blevet skudt på i Compton. Jeg forsøger derimod, at være tæt på fattige amerikaneres virkelighed på den måde som akademikere nu en gang gør den slags på, nemlig ved at følge den omfattende forskning fra sociologer og antropologer, som finder sted på området. Lad mig også lige knytte et par kommentarer til det sidste afsnit i din mail til mig. Jeg citerer: Du er endvidere citeret for, at sammenligningen af ejerskab af forskellige forbrugsgoder ikke holder. Jeg har dog svært ved at forstå begrundelsen, nemlig at biler i USA ikke er pålagt afgifter. Det spiller da en betydelig rolle, når man skal vurdere levevilkårene, at almindelige forbrugsgoder ikke i samme omfang er afgiftsbelagt i USA. Bilerne er da ikke ringere forbrugsgoder, fordi afgifterne er lavere. Det ville derfor være rart med en uddybning af, hvorfor det ikke skulle være relevant at sammenligne ejerskab af forbrugsgoder i en vurdering af levevilkår. Her har du fat i noget. Jeg synes ikke, at disse sammenligninger er et vigtigt kritikpunkt. Jeg blev af Nyhedsavisens journalister spurgt om de danske og amerikanske tal for eksempelvis ejerskab af biler umiddelbart var sammenlignelige, og det mener jeg ikke de er. Det ændrer jo ikke ved, at eksempelvis lavere priser på biler og benzin alt andet lige må give USA's fattige bilejere en fordel frem for deres danske lidelsesfæller. Omvendt kan infrastrukturen, lange afstande, og mange steder dårlig offentlig transport betyde, at fattige i USA er mere afhængige af at have en bil for overhovedet at kunne købe ind og komme på arbejde. Hovedparten af USA s fattige i den
2 arbejdsdygtige alder har faktisk arbejde i hvert fald på deltid eller periodevis. Det er i sig selv et problem bogen ikke behandler at så mange amerikanere kan have et job uden af den grund at være i stand til at trække deres familier over fattigdomsgrænsen. Henrik Fogh Rasmussens løsning er selvfølgelig at flytte grænsen, så de forsvinder ud af statistikken. Igen: mit svar, som Nyhedsavisen citerede, drejede sig om det principielle i at vurdere velstand ved at sammenligne udbredelsen af en række forbrugsgoder i Danmark/Europa og USA. Al erfaring siger i øvrigt også, at ejerskab af eksempelvis biler og TV også i rent amerikanske undersøgelser er de dårligste parametre at anvende. Her er der lille statistisk forskel mellem rig og fattig. Du kan være den lykkelige ejer af en bil og et TV, selv om du og dine børn er fejlernærede, og der er blevet lukket for gas og strøm. Når man læser Amerikanske Tilstande får man flere steder indtryk af, at debatter om social ulighed og racediskrimination er et overstået kapitel i USA, og at vi danskere krampagtigt holder fast i emnerne for at få lov til at kritisere amerikanerne og glorificere vores egen velfærdsmodel. Men år efter år er det stadigvæk disse emner, som amerikanerne køber og læser masser af bøger om. Det er da ikke en debat som har sit udspring i dansk uvidenhed og jantelov, men derimod i amerikanernes egen diskussion af problemerne i deres samfund. Enhver debat om årsagerne til fattigdom og andre sociale problemer ender uvægerligt i en afvejning af sociale strukturer, offentlige tiltag eller mangel på samme og den personlige adfærd hos de berørte. Hvad angår adfærden, kan man igen diskutere, hvor meget der er et personligt valg ( tag jer sammen, fattige! ) og hvor meget der kan tilskrives historisk betingede adfærdsmønstre altså en egentlig fattigdomskultur ( culture of poverty ). Siden bøger som Oscar Lewis The Children of Sanchez (1961), Daniel Patrick Moynihans Report on the Negro Family: The Case for National Action (1965), Kenneth B. Clarks Dark Ghetto: Dilemmas of Social Power (1965) har man i USA diskuteret i hvilket omfang et par hundrede års slaveri og yderligere hundrede års institutionaliseret racisme i Syden blandt andet har skadet familiemønstre blandt sorte amerikanere og dermed bidraget til denne gruppes overrepræsentation i den amerikanske underklasse (i sig selv et begreb som selvfølgelig kan diskuteres). Under alle omstændigheder er det et faktum, at antallet af enlige kvindelige forsørgere er en del af forklaringen på den uforholdsmæssig store andel af sorte familier, der lever under fattigdomsgrænsen. Fra 1970 til 1991 steg antallet af hvide familier med enlige kvindelige forsørgere fra 9 til 13 procent. Blandt sorte familier steg andelen fra 28 til 46 procent (udviklingen har fladet noget ud siden midten af 1990erne, men konsekvenserne er stadigvæk tydelige). Det kan næppe forklares med at sorte mødre i højere grad er genetisk disponeret for at være enlige. Vi taler derimod om mønstre, som stort set ikke nævnes i Henrik Fogh Rasmussens skildring af sociale problemer i USA. Der er også andre væsentlige faktorer, som Henrik Fogh Rasmussen ikke berører, men som er med til at fastholde mange af beboerne i USA s storbyghettoer i en ond cirkel. En af dem er den måde de offentlige skoler er finansieret på. Den skaber enorme uligheder i de ressourcer som anvendes på eleverne i fattige og i velstillede skoledistrikter (skoler i velstillede kvarterer har ofte det dobbelte beløb til rådighed per elev). Interesserede bør læse Jonathan Kozols The Shame of the Nation: The Restoration of Apartheid Schooling in America (2006) Bogens nedtoning af fattigdomsproblemerne i USA s består (lidt forenklet) i at reducere antallet af fattige ved at anfægte de officielle amerikanske mål for, hvornår man er fattig og derefter gøre yderligere en del af fattigdomsproblemet til et overvejende æstetisk anliggende: Når man ser billeder fra fattige områder, er det derfor nødvendigt at spørge sig selv, om de uacceptable er ufortjente eller simpelthen skyldes en mangel på flid og ordenssans, som gør at boliger og nabolag ser værre ud, end de ville, hvis indbyggerne satte en ære i at rydde op og holde ved lige. Argumentationen bygger her på en bestemt forestilling om fri vilje. Her er ingen sociale patologier. Beboerne i disse slumkvarterer kunne tage sig sammen, hvis de ville, men har valgt ikke at gøre det, og deres problemer er derfor selvforskyldte. Hertil kunne man indvende, at det jo ikke i sig selv ændrer ved at de er fattige (husk at bogens ærinde her er at argumentere for, at der i virkeligheden er
3 langt færre fattige i USA end den officielle statistik giver indtryk af), men logikken synes at være, at de ikke burde indgå i regnestykket når det er deres egen skyld. Her bliver sammenligningerne med Europa om end endnu mere besværlig, for på den anden side af Atlanten må der da også være nogle fattige, der selv er skyld i deres problemer og derfor bør trækkes ud af ligningen? Henrik Fogh Rasmussen tror godt på strukturelle forklaringer på adfærden i USA s ghettoer når det gælder offentlige velfærdsprogrammer, der undergraver moral og personligt initiativ, men den fattigdomskultur, som medvirker til at gøre mange af disse områder til parallelsamfund har han ikke blik for. Enhver har muligheden for at trække sig selv op ved hårrødderne: Citat (s. 25): Derudover kommer man heller ikke uden om, at en lav levestandard ofte skyldes ikke materielle forhold som for eksempel den enkelte persons indstilling til tilværelsen. Mennesker, der gar en lav indkomst, kan sagtens skabe en god tilværelse for sig selv og sin familie gennem en positiv indstilling præget af optimisme og gåpåmod. Borgerlige værdier som høflighed, ordenssans, stræbsomhed og selvdisciplin kan dyrkes og trives i enhver familie uanset indkomst. Det kan man da vist kalde en fænomenal tiltro til den enkeltes evne til at bryde den sociale arv! Det er bare underligt, at så mange uhøflige mennesker med den forkerte indstilling til tilværelsen ofte klumper sig sammen de samme steder, ligesom, at det er ærgerligt, at problemerne åbenbart kun bliver værre når staten forsøger at hjælpe dem med at bryde den sociale arv. Rigtigt kringlet bliver det, hvis man tænker over den sidste sætning: Hvordan kan den enkelte blive mønsterbryder, hvis det er i familien de borgerlige værdier skal dyrkes og de så netop ikke gør det? Jeg udtalte til Nyhedsavisen, at Henrik Fogh Rasmussen efter min mening ofte var sprogligt manipulerende. Lad mig give et par eksempler på hvad jeg havde i tankerne: Da præsident Reagan trådte til i 1981, begyndte udviklingen imidlertid at vende. Reagan s skattelettelser skabte enorm økonomisk vækst og banede vejen for fortsat fremgang i 1990 erne. Der blev ryddet op i ghettoområderne og kriminaliteten faldt. Sorte amerikanere begyndte for alvor at stige op ad den sociale rangstige. Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 stod USA tilbage som den suverænt stærkeste nation i verden. (s. 8): Det er meget Reagans skattelettelser får æren for her. Man kan selvfølgelig mene, at de lagde grunden for opsvinget under Clinton (som ikke nævnes). Andre vil mene, at det var den militære oprustning og traditionel deficit spending, der pumpede penge ud i økonomien med et astronomisk budgetunderskud til følge, og at det kun var IT-revolutionen, der forhindrede at disse underskud fik alvorlige konsekvenser for USA s og verdens økonomi. At Reagan ryddede op i ghettoerne, og at hans skattelettelser fik kriminaliteten til at falde er der derimod ikke belæg for at hævde. At tale om, at sorte amerikanere begyndte at stige op ad den sociale rangstige er også kun en halv sandhed. Den sorte middelklasse voksede (om end den udvikling var begyndt inden Reagan kom til), men de sociale uligheder voksede også i 1980 erne, og den fattigste del af den sorte befolkning blev som andre dele af underklassen i højere grad koblet fra i den ellers gunstige økonomiske udvikling (Hvad den sidste sætning om Sovjetunionens kollaps laver i denne sammenhæng kan jeg ikke rigtigt gennemskue, men den er der vel for at understrege det samlede billede af, at tingene begyndte at gå rigtigt godt under Reagan). Racediskrimination, mccarthyisme og Vietnamkrigen er stadig blandt hovedemnerne, når der undervises om USA på danske og europæiske læreanstalter. (s. 9) Ja, øehh??, det er de når faget er amerikansk historie. Citatet bliver brugt til at understøtte påstanden om antiamerikanisme i Europa, men disse emner fylder som regel hverken mere eller mindre end de gør på tilsvarende historiekurser i USA. De bøger som anvendes på sådanne kurser på danske universiteter er typisk amerikanske tekstbøger. Jeg har nok set de fleste, og jeg er endnu aldrig stødt på en lødig lærebog, som ikke mente at dette var vigtige temaer for forståelsen af amerikansk historie. Et særlig klart eksempel på sproglig manipulation er indledningen til kapitlet Racediskrimination
4 og Ghettodannelse (s. 27) Her giver Henrik Fogh Rasmussen i fire afsnit en forståelsesramme for disse samfundsproblemer. Første sætning lyder: Problemet med sorte ghettoer i USA blev ofte fremhævet i sovjetisk propaganda under Den Kolde Krig. Det er jo ganske sandt, men hvorfor står det her? Er det for at sige, at disse ghettodannelser er pseudo-problemer, og at det kun er denne propaganda, der gør at europæerne/danskerne interesserer sig så meget for dem? I så fald er amerikanerne vel også ofre for sovjetisk propaganda, for de interesserer sig da endnu mere for dem (ligesom mange danskere også mener, at ghettodannelser udgør et socialt problem i Danmark)! I de følgende tre afsnit trækker Henrik Fogh Rasmussen nogle lange linjer op gennem amerikansk historie og beskriver immigrationsmønstre og dannelsen af etniske enklaver. Han påpeger, at Ghettodannelse er [således] et helt naturligt fænomen, og at Ghettoer og etniske enklaver giver social tryghed og mulighed for gradvis tilpasning. At enklaver er et naturligt fænomen er sandt nok, men en ghetto er jo noget lidt andet, medmindre man trivialiserer begrebet og kalder Rungsted for en overklasse-ghetto. Problemet er jo dels, at de fleste amerikanske storbyghettoer netop ikke giver social tryghed og mulighed for gradvis tilpasning. De ophober derimod sociale problemer og isolerer underklassen fra det øvrige samfund. I sorte ghettoer har nedbrydelsen af den institutionaliserede racisme betydet, at den sorte middelklasse forståeligt nok er flyttet ud. Konsekvensen er områder uden synlige rollemodeller og med få bånd til det øvrige samfund. Henrik Fogh Rasmussen påpeger ganske rigtigt, at situationen i mange storbyghettoer er blevet bedre siden begyndelsen af 1990erne, og han nævner en række af de medvirkende årsager til denne positive udvikling. Hvordan disse faktorer skal vægtes kan man altid diskutere. Han overser dog efter min mening følgevirkningerne af tidligere tiders diskrimination. Jeg har allerede nævnt familiemønstret som et eksempel, men man kunne også pege på den skævvridning, som de store forskelle i kvaliteten af velstillede og fattige amerikaneres skolegang har for deres videre muligheder for at uddanne sig (Head-Start programmerne er et forsøg på at kompensere for denne skævhed). Lad mig vende tilbage til diskussionerne og sammenligningerne af fattigdom på hver side af Atlanten, samt nogle af de metodiske problemer, som knytter sig til disse sammenligninger. Man skal virkelig spænde sikkerhedsbæltet for at kunne følge med i, hvornår det er Danmark, hvornår det er Europa, og hvornår det er Vesteuropa eller udvalgte lande bogen holder de amerikanske tal for fattigdom op imod. Når der henvises til de svageste borgere i Europa, er det så i Rumænien og Bulgarien? Eller eksempelvis de fattige indenfor det samlede EU? I betragtning af, at USA har verdens højeste BNP per capita, er det vel mest relevant at sammenligne med de velstillede lande i Nord- og Vesteuropa. Det forvirrer også, at Henrik Fogh Rasmussen flere gange skifter frem og tilbage mellem relative tal og absolutte tal. På samme måde bruger han også et sted gennemsnitsindkomsten i stedet for medianindkomsten, som ville give et langt bedre sammenligningsgrundlag mellem velstand i Danmark og USA ikke mindst på grund af den enorme indkomstmæssige spredning mellem top og bund i USA (i 1970 tjente de 100 højest lønnede direktører i USA 39 gange mere end gennemsnitslønnen for en arbejder. I dag tjener over 1000 gange mere). Gennemsnitsindkomsten anvendes blandt andet (misvisende) på side 10. Man kan selvfølgelig diskutere herfra til dommedag, hvordan fattigdom bør opgøres. Alle kan enes om, at det at være fattig i USA eller Danmark ikke er det samme som at være fattig i et land i den tredje verden, men bør man alligevel sætte absolutte mål eller er relativ fattigdom en bedre målestok? Sidstnævnte metode kan vise noget vigtigt om graden af social eksklusion (hvis man mener, at det er et særligt problem at være fattig når de fleste andre er rige), men den medfører til gengæld, at andelen af fattige aldrig kan nedbringes, medmindre goderne omfordeles. Jeg påskønner opgøret med det ofte ensidige billede af social polarisering i USA, og den overdrevne fokus på fattigdom. I den forstand har Jacob Holdts Amerikanske Billeder fyldt for meget på den danske nethinde. Men jeg synes, at Fogh Rasmussen jonglerer lovligt meget rundt med tallene og er for selektiv i sine kilder. Det, at de alternative opgørelser af fattigdom, som Henrik Fogh Rasmussen
5 præsenterer alle kraftigt reducerer andelen af fattige sammenlignet med den officielle målemetode og de fleste andre målemetoder, er selvfølgelig ikke ensbetydende med at de er misvisende. Det kan bare godt gøre, at man bliver særligt skeptisk. En alternativ opgørelsesmetode, som Henrik Fogh Rasmussen ikke nævner er lavet af National Academy of Sciences Panel on Poverty and Family Assistance. Flere forskere mener, at den udbedrer svaghederne i den gældende måde at opgøre fattigdom på, og at den før eller siden vil erstatte denne. Modsat de metoder Fogh Rasmussen refererer til, sænker NAS ikke andelen af fattige i forhold til de nuværende officielle opgørelser. Resultaterne er faktisk, at det beløb, der udgør fattigdomsgrænsen nu ligger højere med denne målemetode. I 2000 levede 11,3 procent af amerikanerne officielt under fattigdomsgrænsen, men bruger man NAS målemetode var tallet 13,8 (måler man relativ fattigdom var tallet 17,0) altså langt over de tal, der refereres til i Amerikanske Tilstande. Henrik Fogh Rasmussen har selvfølgelig ret i, at ikke alle som lever under den officielle fattigdomsgrænse i USA er lige meget på den. Fattigdom kan gradbøjes. 12,3 procent af den amerikanske befolkning blev i 2003 regnet for fattige, og 5,3 procent af den samlede befolkning blev kategoriseret som ekstremt fattige. Ser man på den racemæssige opdeling var 4,2 procent af USA s hvide befolkning ekstremt fattige, mens 11,8 procent af alle sorte amerikanere var det. (John Iceland, Poverty in America: A Handbook (2nd Edition) (Ewing, NJ, USA: University of California Press, 2006, p. 44). Vælger man imidlertid at lave en sådan gradbøjning af de amerikanske tal, må man i sagens natur foretage den samme gradbøjning af de europæiske tal. Det samme princip gælder i øvrigt tallene for kriminalitet og antallet af borgere uden sygeforsikring, som Henrik Fogh Rasmussen bearbejder i bogens sidste kapitler. Alt, hvad man gør på den ene side af ligningen må man også gøre på den anden. Lad mig afslutningsvis gentage min sympati for bogens erklærede målsætning om at gøre op med de mange florerende fordomme om USA. Jeg synes også, at den bidrager med flere nye interessante og provokerende synsvinkler på sociale forhold i USA, og jeg håber at den kan være med til at skabe en tiltrængt debat og dermed forhindre, at vi svømmer helt hen i dansk/europæisk selvfedme! Med venlig hilsen, Niels Bjerre-Poulsen Center for Amerikanske Studier, CBS P.S.: En enkelt sidste detalje: Peter Kurrild Klitgaard skriver i sit forord, at der ikke i USA findes et forbud mod eksklusivaftaler. Det er en sandhed med modifikationer. Der er ikke et føderalt forbud, men 22 af USA s 50 stater har right to work -laws, hvilket er en eufemisme for et forbud mod eksklusivaftaler.
Forslag til forløb om ulighed
Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt
DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereTak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar
Læs mereTillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,
Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereSamrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereI DANMARK ER JEG FØDT
I DANMARK ER JEG FØDT UDE GODT, HJEMME BEDST Hans ben var gået i forrådnelse, og hele kupéen stank kvalm-sødt. Jeg var steget på sammen med en håndfuld andre intetanende rejsende i New Yorks subway, og
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereIntegrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1 Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereTolerancens kulturnaivitet
Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereEr det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?
ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereFremtidens velfærd kommer ikke af sig selv
Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereUndervisning i brugen af Cornell-noten
Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det
Læs mereatypisk ansat
1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereLars Løkke Rasmussens tale.
Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store
Læs mereMuligheder frem for begrænsninger
Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.
Læs mereKAN TRO FLYTTE BJERGE?
KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereVirkeligheden er klog?...
Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereVi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011
Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereJeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.
Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereDe bedste dage i mit liv var da mine to
De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereOpinion Tekster med holdninger og meninger
Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side
Læs mereInterview med LCK s videpræsident
Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg
Læs mereBøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen
1. trin. II 29. maj 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 806 Nu er det Åndens Vågn op 745 30 Op, alle folk 30 555 Jeg ved et 672 Jeg ved på hvem O kristelighed 321 358 Lad dit rige 724 Solen stråler Jesus
Læs mereFlere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereBeskæftigelse, uddannelse og job
En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereKræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30
Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs mereMuseumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning
Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereBørns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer
Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereFrivillighed skal kun tjene den gode sag
Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereEmner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål
Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereArbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger
Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereDu er budskabet - præsentationsteknik
Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mere22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.
22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften
Læs mereNye tal: Danmark er langt fra det land, der bruger flest penge på velfærd - UgebrevetA4.dk
S M MYTE PUNKTERET Nye tal: Danmark er langt fra det land, der bruger flest penge på velfærd Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 9. oktober 2017 Danmark kommer ind på en tiendeplads i en
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mere