Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande'"

Transkript

1 Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande' Niels Bjerre-Poulsen, lektor og centerleder for Center for Amerikanske Studier, Copenhagen Business School, har i Nyhedsavisen udtalt sig kritisk om Henrik Fogh Rasmussens bog 'Amerikanske tilstande'. Nedenfor uddyber Niels Bjerre-Poulsen sin kritik i et svar til CEPOS' direktør Martin Ågerup. Af Niels Bjerre-Poulsen Kære Martin Ågerup, Du anmodede mig for nogle dage siden om at uddybe mine forbehold overfor Henrik Fogh Rasmussens bog Amerikanske Tilstande. Det vil jeg forsøge at gøre nedenfor. Lad mig dog først gentage, hvad jeg også sagde til Nyhedsavisen, nemlig at jeg godt kan lide ideen om en bog, som gør op med en række af de myter og rygmarvsreaktioner, der ofte præger den danske debat om amerikanske samfundsforhold. Min hovedindvending mod Amerikanske Tilstande er, at den trods en erklæret målsætning om at bidrage til et mere nuanceret billede af USA - så entydigt forsøger at erstatte disse myter med andre myter. Uanset om man kalder sin bog for en debatbog, og uanset om den kun er på 55 sider, så må sigtet med denne form for samfundsstudier hele tiden være at nærme sig et sandfærdigt billede. Ingen af os kan helt frigøre sig fra ideologisk bagage og skrive objektivt, men vi har som samfundsforskere eller hvad vi nu er en forbandet pligt til hele tiden at gå i rette med vore egne antagelser og forsøge at falsificere vore egne teser. Vi kan således ikke blot ignorere ubekvemme data og holde os til dem, der understøtter vores påstande. Det er ikke nogen undskyldning, at de tal vi anvender ikke i sig selv er forkerte. Inden jeg kommenterer konkrete påstande i bogen, vil jeg lige tage fat i et par andre ting du skriver i din mail til mig: Du må også meget gerne skrive noget om dine egne erfaringer med at være tæt nok på de fattige amerikaneres virkelighed. Jeg ved godt, at det kun er tænkt som en raffineret perfiditet - og den slags sætter jeg stor pris på men jeg vil alligevel gerne uddybe, hvad jeg mener med, at Henrik Fogh Rasmussen ikke er tæt nok på fattige amerikaneres virkelighed. Du har utvivlsomt en klar fornemmelse af, at jeg ikke er nogen Jacob Holdt. Jeg har aldrig sovet i et skur i en sump i Mississippi. Ej heller i et shooting gallery i the Bronx eller i en brandtomt i Detroit. Jeg har ingen venner, der bor i the projects og jeg er heller ikke blevet skudt på i Compton. Jeg forsøger derimod, at være tæt på fattige amerikaneres virkelighed på den måde som akademikere nu en gang gør den slags på, nemlig ved at følge den omfattende forskning fra sociologer og antropologer, som finder sted på området. Lad mig også lige knytte et par kommentarer til det sidste afsnit i din mail til mig. Jeg citerer: Du er endvidere citeret for, at sammenligningen af ejerskab af forskellige forbrugsgoder ikke holder. Jeg har dog svært ved at forstå begrundelsen, nemlig at biler i USA ikke er pålagt afgifter. Det spiller da en betydelig rolle, når man skal vurdere levevilkårene, at almindelige forbrugsgoder ikke i samme omfang er afgiftsbelagt i USA. Bilerne er da ikke ringere forbrugsgoder, fordi afgifterne er lavere. Det ville derfor være rart med en uddybning af, hvorfor det ikke skulle være relevant at sammenligne ejerskab af forbrugsgoder i en vurdering af levevilkår. Her har du fat i noget. Jeg synes ikke, at disse sammenligninger er et vigtigt kritikpunkt. Jeg blev af Nyhedsavisens journalister spurgt om de danske og amerikanske tal for eksempelvis ejerskab af biler umiddelbart var sammenlignelige, og det mener jeg ikke de er. Det ændrer jo ikke ved, at eksempelvis lavere priser på biler og benzin alt andet lige må give USA's fattige bilejere en fordel frem for deres danske lidelsesfæller. Omvendt kan infrastrukturen, lange afstande, og mange steder dårlig offentlig transport betyde, at fattige i USA er mere afhængige af at have en bil for overhovedet at kunne købe ind og komme på arbejde. Hovedparten af USA s fattige i den

2 arbejdsdygtige alder har faktisk arbejde i hvert fald på deltid eller periodevis. Det er i sig selv et problem bogen ikke behandler at så mange amerikanere kan have et job uden af den grund at være i stand til at trække deres familier over fattigdomsgrænsen. Henrik Fogh Rasmussens løsning er selvfølgelig at flytte grænsen, så de forsvinder ud af statistikken. Igen: mit svar, som Nyhedsavisen citerede, drejede sig om det principielle i at vurdere velstand ved at sammenligne udbredelsen af en række forbrugsgoder i Danmark/Europa og USA. Al erfaring siger i øvrigt også, at ejerskab af eksempelvis biler og TV også i rent amerikanske undersøgelser er de dårligste parametre at anvende. Her er der lille statistisk forskel mellem rig og fattig. Du kan være den lykkelige ejer af en bil og et TV, selv om du og dine børn er fejlernærede, og der er blevet lukket for gas og strøm. Når man læser Amerikanske Tilstande får man flere steder indtryk af, at debatter om social ulighed og racediskrimination er et overstået kapitel i USA, og at vi danskere krampagtigt holder fast i emnerne for at få lov til at kritisere amerikanerne og glorificere vores egen velfærdsmodel. Men år efter år er det stadigvæk disse emner, som amerikanerne køber og læser masser af bøger om. Det er da ikke en debat som har sit udspring i dansk uvidenhed og jantelov, men derimod i amerikanernes egen diskussion af problemerne i deres samfund. Enhver debat om årsagerne til fattigdom og andre sociale problemer ender uvægerligt i en afvejning af sociale strukturer, offentlige tiltag eller mangel på samme og den personlige adfærd hos de berørte. Hvad angår adfærden, kan man igen diskutere, hvor meget der er et personligt valg ( tag jer sammen, fattige! ) og hvor meget der kan tilskrives historisk betingede adfærdsmønstre altså en egentlig fattigdomskultur ( culture of poverty ). Siden bøger som Oscar Lewis The Children of Sanchez (1961), Daniel Patrick Moynihans Report on the Negro Family: The Case for National Action (1965), Kenneth B. Clarks Dark Ghetto: Dilemmas of Social Power (1965) har man i USA diskuteret i hvilket omfang et par hundrede års slaveri og yderligere hundrede års institutionaliseret racisme i Syden blandt andet har skadet familiemønstre blandt sorte amerikanere og dermed bidraget til denne gruppes overrepræsentation i den amerikanske underklasse (i sig selv et begreb som selvfølgelig kan diskuteres). Under alle omstændigheder er det et faktum, at antallet af enlige kvindelige forsørgere er en del af forklaringen på den uforholdsmæssig store andel af sorte familier, der lever under fattigdomsgrænsen. Fra 1970 til 1991 steg antallet af hvide familier med enlige kvindelige forsørgere fra 9 til 13 procent. Blandt sorte familier steg andelen fra 28 til 46 procent (udviklingen har fladet noget ud siden midten af 1990erne, men konsekvenserne er stadigvæk tydelige). Det kan næppe forklares med at sorte mødre i højere grad er genetisk disponeret for at være enlige. Vi taler derimod om mønstre, som stort set ikke nævnes i Henrik Fogh Rasmussens skildring af sociale problemer i USA. Der er også andre væsentlige faktorer, som Henrik Fogh Rasmussen ikke berører, men som er med til at fastholde mange af beboerne i USA s storbyghettoer i en ond cirkel. En af dem er den måde de offentlige skoler er finansieret på. Den skaber enorme uligheder i de ressourcer som anvendes på eleverne i fattige og i velstillede skoledistrikter (skoler i velstillede kvarterer har ofte det dobbelte beløb til rådighed per elev). Interesserede bør læse Jonathan Kozols The Shame of the Nation: The Restoration of Apartheid Schooling in America (2006) Bogens nedtoning af fattigdomsproblemerne i USA s består (lidt forenklet) i at reducere antallet af fattige ved at anfægte de officielle amerikanske mål for, hvornår man er fattig og derefter gøre yderligere en del af fattigdomsproblemet til et overvejende æstetisk anliggende: Når man ser billeder fra fattige områder, er det derfor nødvendigt at spørge sig selv, om de uacceptable er ufortjente eller simpelthen skyldes en mangel på flid og ordenssans, som gør at boliger og nabolag ser værre ud, end de ville, hvis indbyggerne satte en ære i at rydde op og holde ved lige. Argumentationen bygger her på en bestemt forestilling om fri vilje. Her er ingen sociale patologier. Beboerne i disse slumkvarterer kunne tage sig sammen, hvis de ville, men har valgt ikke at gøre det, og deres problemer er derfor selvforskyldte. Hertil kunne man indvende, at det jo ikke i sig selv ændrer ved at de er fattige (husk at bogens ærinde her er at argumentere for, at der i virkeligheden er

3 langt færre fattige i USA end den officielle statistik giver indtryk af), men logikken synes at være, at de ikke burde indgå i regnestykket når det er deres egen skyld. Her bliver sammenligningerne med Europa om end endnu mere besværlig, for på den anden side af Atlanten må der da også være nogle fattige, der selv er skyld i deres problemer og derfor bør trækkes ud af ligningen? Henrik Fogh Rasmussen tror godt på strukturelle forklaringer på adfærden i USA s ghettoer når det gælder offentlige velfærdsprogrammer, der undergraver moral og personligt initiativ, men den fattigdomskultur, som medvirker til at gøre mange af disse områder til parallelsamfund har han ikke blik for. Enhver har muligheden for at trække sig selv op ved hårrødderne: Citat (s. 25): Derudover kommer man heller ikke uden om, at en lav levestandard ofte skyldes ikke materielle forhold som for eksempel den enkelte persons indstilling til tilværelsen. Mennesker, der gar en lav indkomst, kan sagtens skabe en god tilværelse for sig selv og sin familie gennem en positiv indstilling præget af optimisme og gåpåmod. Borgerlige værdier som høflighed, ordenssans, stræbsomhed og selvdisciplin kan dyrkes og trives i enhver familie uanset indkomst. Det kan man da vist kalde en fænomenal tiltro til den enkeltes evne til at bryde den sociale arv! Det er bare underligt, at så mange uhøflige mennesker med den forkerte indstilling til tilværelsen ofte klumper sig sammen de samme steder, ligesom, at det er ærgerligt, at problemerne åbenbart kun bliver værre når staten forsøger at hjælpe dem med at bryde den sociale arv. Rigtigt kringlet bliver det, hvis man tænker over den sidste sætning: Hvordan kan den enkelte blive mønsterbryder, hvis det er i familien de borgerlige værdier skal dyrkes og de så netop ikke gør det? Jeg udtalte til Nyhedsavisen, at Henrik Fogh Rasmussen efter min mening ofte var sprogligt manipulerende. Lad mig give et par eksempler på hvad jeg havde i tankerne: Da præsident Reagan trådte til i 1981, begyndte udviklingen imidlertid at vende. Reagan s skattelettelser skabte enorm økonomisk vækst og banede vejen for fortsat fremgang i 1990 erne. Der blev ryddet op i ghettoområderne og kriminaliteten faldt. Sorte amerikanere begyndte for alvor at stige op ad den sociale rangstige. Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 stod USA tilbage som den suverænt stærkeste nation i verden. (s. 8): Det er meget Reagans skattelettelser får æren for her. Man kan selvfølgelig mene, at de lagde grunden for opsvinget under Clinton (som ikke nævnes). Andre vil mene, at det var den militære oprustning og traditionel deficit spending, der pumpede penge ud i økonomien med et astronomisk budgetunderskud til følge, og at det kun var IT-revolutionen, der forhindrede at disse underskud fik alvorlige konsekvenser for USA s og verdens økonomi. At Reagan ryddede op i ghettoerne, og at hans skattelettelser fik kriminaliteten til at falde er der derimod ikke belæg for at hævde. At tale om, at sorte amerikanere begyndte at stige op ad den sociale rangstige er også kun en halv sandhed. Den sorte middelklasse voksede (om end den udvikling var begyndt inden Reagan kom til), men de sociale uligheder voksede også i 1980 erne, og den fattigste del af den sorte befolkning blev som andre dele af underklassen i højere grad koblet fra i den ellers gunstige økonomiske udvikling (Hvad den sidste sætning om Sovjetunionens kollaps laver i denne sammenhæng kan jeg ikke rigtigt gennemskue, men den er der vel for at understrege det samlede billede af, at tingene begyndte at gå rigtigt godt under Reagan). Racediskrimination, mccarthyisme og Vietnamkrigen er stadig blandt hovedemnerne, når der undervises om USA på danske og europæiske læreanstalter. (s. 9) Ja, øehh??, det er de når faget er amerikansk historie. Citatet bliver brugt til at understøtte påstanden om antiamerikanisme i Europa, men disse emner fylder som regel hverken mere eller mindre end de gør på tilsvarende historiekurser i USA. De bøger som anvendes på sådanne kurser på danske universiteter er typisk amerikanske tekstbøger. Jeg har nok set de fleste, og jeg er endnu aldrig stødt på en lødig lærebog, som ikke mente at dette var vigtige temaer for forståelsen af amerikansk historie. Et særlig klart eksempel på sproglig manipulation er indledningen til kapitlet Racediskrimination

4 og Ghettodannelse (s. 27) Her giver Henrik Fogh Rasmussen i fire afsnit en forståelsesramme for disse samfundsproblemer. Første sætning lyder: Problemet med sorte ghettoer i USA blev ofte fremhævet i sovjetisk propaganda under Den Kolde Krig. Det er jo ganske sandt, men hvorfor står det her? Er det for at sige, at disse ghettodannelser er pseudo-problemer, og at det kun er denne propaganda, der gør at europæerne/danskerne interesserer sig så meget for dem? I så fald er amerikanerne vel også ofre for sovjetisk propaganda, for de interesserer sig da endnu mere for dem (ligesom mange danskere også mener, at ghettodannelser udgør et socialt problem i Danmark)! I de følgende tre afsnit trækker Henrik Fogh Rasmussen nogle lange linjer op gennem amerikansk historie og beskriver immigrationsmønstre og dannelsen af etniske enklaver. Han påpeger, at Ghettodannelse er [således] et helt naturligt fænomen, og at Ghettoer og etniske enklaver giver social tryghed og mulighed for gradvis tilpasning. At enklaver er et naturligt fænomen er sandt nok, men en ghetto er jo noget lidt andet, medmindre man trivialiserer begrebet og kalder Rungsted for en overklasse-ghetto. Problemet er jo dels, at de fleste amerikanske storbyghettoer netop ikke giver social tryghed og mulighed for gradvis tilpasning. De ophober derimod sociale problemer og isolerer underklassen fra det øvrige samfund. I sorte ghettoer har nedbrydelsen af den institutionaliserede racisme betydet, at den sorte middelklasse forståeligt nok er flyttet ud. Konsekvensen er områder uden synlige rollemodeller og med få bånd til det øvrige samfund. Henrik Fogh Rasmussen påpeger ganske rigtigt, at situationen i mange storbyghettoer er blevet bedre siden begyndelsen af 1990erne, og han nævner en række af de medvirkende årsager til denne positive udvikling. Hvordan disse faktorer skal vægtes kan man altid diskutere. Han overser dog efter min mening følgevirkningerne af tidligere tiders diskrimination. Jeg har allerede nævnt familiemønstret som et eksempel, men man kunne også pege på den skævvridning, som de store forskelle i kvaliteten af velstillede og fattige amerikaneres skolegang har for deres videre muligheder for at uddanne sig (Head-Start programmerne er et forsøg på at kompensere for denne skævhed). Lad mig vende tilbage til diskussionerne og sammenligningerne af fattigdom på hver side af Atlanten, samt nogle af de metodiske problemer, som knytter sig til disse sammenligninger. Man skal virkelig spænde sikkerhedsbæltet for at kunne følge med i, hvornår det er Danmark, hvornår det er Europa, og hvornår det er Vesteuropa eller udvalgte lande bogen holder de amerikanske tal for fattigdom op imod. Når der henvises til de svageste borgere i Europa, er det så i Rumænien og Bulgarien? Eller eksempelvis de fattige indenfor det samlede EU? I betragtning af, at USA har verdens højeste BNP per capita, er det vel mest relevant at sammenligne med de velstillede lande i Nord- og Vesteuropa. Det forvirrer også, at Henrik Fogh Rasmussen flere gange skifter frem og tilbage mellem relative tal og absolutte tal. På samme måde bruger han også et sted gennemsnitsindkomsten i stedet for medianindkomsten, som ville give et langt bedre sammenligningsgrundlag mellem velstand i Danmark og USA ikke mindst på grund af den enorme indkomstmæssige spredning mellem top og bund i USA (i 1970 tjente de 100 højest lønnede direktører i USA 39 gange mere end gennemsnitslønnen for en arbejder. I dag tjener over 1000 gange mere). Gennemsnitsindkomsten anvendes blandt andet (misvisende) på side 10. Man kan selvfølgelig diskutere herfra til dommedag, hvordan fattigdom bør opgøres. Alle kan enes om, at det at være fattig i USA eller Danmark ikke er det samme som at være fattig i et land i den tredje verden, men bør man alligevel sætte absolutte mål eller er relativ fattigdom en bedre målestok? Sidstnævnte metode kan vise noget vigtigt om graden af social eksklusion (hvis man mener, at det er et særligt problem at være fattig når de fleste andre er rige), men den medfører til gengæld, at andelen af fattige aldrig kan nedbringes, medmindre goderne omfordeles. Jeg påskønner opgøret med det ofte ensidige billede af social polarisering i USA, og den overdrevne fokus på fattigdom. I den forstand har Jacob Holdts Amerikanske Billeder fyldt for meget på den danske nethinde. Men jeg synes, at Fogh Rasmussen jonglerer lovligt meget rundt med tallene og er for selektiv i sine kilder. Det, at de alternative opgørelser af fattigdom, som Henrik Fogh Rasmussen

5 præsenterer alle kraftigt reducerer andelen af fattige sammenlignet med den officielle målemetode og de fleste andre målemetoder, er selvfølgelig ikke ensbetydende med at de er misvisende. Det kan bare godt gøre, at man bliver særligt skeptisk. En alternativ opgørelsesmetode, som Henrik Fogh Rasmussen ikke nævner er lavet af National Academy of Sciences Panel on Poverty and Family Assistance. Flere forskere mener, at den udbedrer svaghederne i den gældende måde at opgøre fattigdom på, og at den før eller siden vil erstatte denne. Modsat de metoder Fogh Rasmussen refererer til, sænker NAS ikke andelen af fattige i forhold til de nuværende officielle opgørelser. Resultaterne er faktisk, at det beløb, der udgør fattigdomsgrænsen nu ligger højere med denne målemetode. I 2000 levede 11,3 procent af amerikanerne officielt under fattigdomsgrænsen, men bruger man NAS målemetode var tallet 13,8 (måler man relativ fattigdom var tallet 17,0) altså langt over de tal, der refereres til i Amerikanske Tilstande. Henrik Fogh Rasmussen har selvfølgelig ret i, at ikke alle som lever under den officielle fattigdomsgrænse i USA er lige meget på den. Fattigdom kan gradbøjes. 12,3 procent af den amerikanske befolkning blev i 2003 regnet for fattige, og 5,3 procent af den samlede befolkning blev kategoriseret som ekstremt fattige. Ser man på den racemæssige opdeling var 4,2 procent af USA s hvide befolkning ekstremt fattige, mens 11,8 procent af alle sorte amerikanere var det. (John Iceland, Poverty in America: A Handbook (2nd Edition) (Ewing, NJ, USA: University of California Press, 2006, p. 44). Vælger man imidlertid at lave en sådan gradbøjning af de amerikanske tal, må man i sagens natur foretage den samme gradbøjning af de europæiske tal. Det samme princip gælder i øvrigt tallene for kriminalitet og antallet af borgere uden sygeforsikring, som Henrik Fogh Rasmussen bearbejder i bogens sidste kapitler. Alt, hvad man gør på den ene side af ligningen må man også gøre på den anden. Lad mig afslutningsvis gentage min sympati for bogens erklærede målsætning om at gøre op med de mange florerende fordomme om USA. Jeg synes også, at den bidrager med flere nye interessante og provokerende synsvinkler på sociale forhold i USA, og jeg håber at den kan være med til at skabe en tiltrængt debat og dermed forhindre, at vi svømmer helt hen i dansk/europæisk selvfedme! Med venlig hilsen, Niels Bjerre-Poulsen Center for Amerikanske Studier, CBS P.S.: En enkelt sidste detalje: Peter Kurrild Klitgaard skriver i sit forord, at der ikke i USA findes et forbud mod eksklusivaftaler. Det er en sandhed med modifikationer. Der er ikke et føderalt forbud, men 22 af USA s 50 stater har right to work -laws, hvilket er en eufemisme for et forbud mod eksklusivaftaler.

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen Af Henrik Fogh Rasmussen

Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen Af Henrik Fogh Rasmussen Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen Af Henrik Fogh Rasmussen Lektor Carl Pedersen fra Københavns Universitet og lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Handelshøjskolen har kritiseret min bog Amerikanske

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?)

How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) God eftermiddag How do we know bias when we can t even see it in ourselves? (Hvordan forstår vi fordomme, når vi ikke kan se dem I os selv?) Howard Ross April 27, 2007 Først og fremmest vil jeg sige, hvor

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup

Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C. Kære Jacob Christian Mollerup Lytternes og seernes redaktør DR Byen 0999 København C Kære Jacob Christian Mollerup Som det blev tilkendegivet inden jul, ønsker Den Uafhængige Politiklagemyndighed at indgive en formel klage over Danmarks

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve

Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve Bilag 1 Transskription af interview med Professor, Bent Greve M: Noget af det vi sådan ikke rigtig har kunnet finde ud af selv er, hvad formålet med den her børnefamilieydelse oprindeligt har været. Så

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere