Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande'"

Transkript

1 Niels Bjerre-Poulsen om 'Amerikanske tilstande' Niels Bjerre-Poulsen, lektor og centerleder for Center for Amerikanske Studier, Copenhagen Business School, har i Nyhedsavisen udtalt sig kritisk om Henrik Fogh Rasmussens bog 'Amerikanske tilstande'. Nedenfor uddyber Niels Bjerre-Poulsen sin kritik i et svar til CEPOS' direktør Martin Ågerup. Af Niels Bjerre-Poulsen Kære Martin Ågerup, Du anmodede mig for nogle dage siden om at uddybe mine forbehold overfor Henrik Fogh Rasmussens bog Amerikanske Tilstande. Det vil jeg forsøge at gøre nedenfor. Lad mig dog først gentage, hvad jeg også sagde til Nyhedsavisen, nemlig at jeg godt kan lide ideen om en bog, som gør op med en række af de myter og rygmarvsreaktioner, der ofte præger den danske debat om amerikanske samfundsforhold. Min hovedindvending mod Amerikanske Tilstande er, at den trods en erklæret målsætning om at bidrage til et mere nuanceret billede af USA - så entydigt forsøger at erstatte disse myter med andre myter. Uanset om man kalder sin bog for en debatbog, og uanset om den kun er på 55 sider, så må sigtet med denne form for samfundsstudier hele tiden være at nærme sig et sandfærdigt billede. Ingen af os kan helt frigøre sig fra ideologisk bagage og skrive objektivt, men vi har som samfundsforskere eller hvad vi nu er en forbandet pligt til hele tiden at gå i rette med vore egne antagelser og forsøge at falsificere vore egne teser. Vi kan således ikke blot ignorere ubekvemme data og holde os til dem, der understøtter vores påstande. Det er ikke nogen undskyldning, at de tal vi anvender ikke i sig selv er forkerte. Inden jeg kommenterer konkrete påstande i bogen, vil jeg lige tage fat i et par andre ting du skriver i din mail til mig: Du må også meget gerne skrive noget om dine egne erfaringer med at være tæt nok på de fattige amerikaneres virkelighed. Jeg ved godt, at det kun er tænkt som en raffineret perfiditet - og den slags sætter jeg stor pris på men jeg vil alligevel gerne uddybe, hvad jeg mener med, at Henrik Fogh Rasmussen ikke er tæt nok på fattige amerikaneres virkelighed. Du har utvivlsomt en klar fornemmelse af, at jeg ikke er nogen Jacob Holdt. Jeg har aldrig sovet i et skur i en sump i Mississippi. Ej heller i et shooting gallery i the Bronx eller i en brandtomt i Detroit. Jeg har ingen venner, der bor i the projects og jeg er heller ikke blevet skudt på i Compton. Jeg forsøger derimod, at være tæt på fattige amerikaneres virkelighed på den måde som akademikere nu en gang gør den slags på, nemlig ved at følge den omfattende forskning fra sociologer og antropologer, som finder sted på området. Lad mig også lige knytte et par kommentarer til det sidste afsnit i din mail til mig. Jeg citerer: Du er endvidere citeret for, at sammenligningen af ejerskab af forskellige forbrugsgoder ikke holder. Jeg har dog svært ved at forstå begrundelsen, nemlig at biler i USA ikke er pålagt afgifter. Det spiller da en betydelig rolle, når man skal vurdere levevilkårene, at almindelige forbrugsgoder ikke i samme omfang er afgiftsbelagt i USA. Bilerne er da ikke ringere forbrugsgoder, fordi afgifterne er lavere. Det ville derfor være rart med en uddybning af, hvorfor det ikke skulle være relevant at sammenligne ejerskab af forbrugsgoder i en vurdering af levevilkår. Her har du fat i noget. Jeg synes ikke, at disse sammenligninger er et vigtigt kritikpunkt. Jeg blev af Nyhedsavisens journalister spurgt om de danske og amerikanske tal for eksempelvis ejerskab af biler umiddelbart var sammenlignelige, og det mener jeg ikke de er. Det ændrer jo ikke ved, at eksempelvis lavere priser på biler og benzin alt andet lige må give USA's fattige bilejere en fordel frem for deres danske lidelsesfæller. Omvendt kan infrastrukturen, lange afstande, og mange steder dårlig offentlig transport betyde, at fattige i USA er mere afhængige af at have en bil for overhovedet at kunne købe ind og komme på arbejde. Hovedparten af USA s fattige i den

2 arbejdsdygtige alder har faktisk arbejde i hvert fald på deltid eller periodevis. Det er i sig selv et problem bogen ikke behandler at så mange amerikanere kan have et job uden af den grund at være i stand til at trække deres familier over fattigdomsgrænsen. Henrik Fogh Rasmussens løsning er selvfølgelig at flytte grænsen, så de forsvinder ud af statistikken. Igen: mit svar, som Nyhedsavisen citerede, drejede sig om det principielle i at vurdere velstand ved at sammenligne udbredelsen af en række forbrugsgoder i Danmark/Europa og USA. Al erfaring siger i øvrigt også, at ejerskab af eksempelvis biler og TV også i rent amerikanske undersøgelser er de dårligste parametre at anvende. Her er der lille statistisk forskel mellem rig og fattig. Du kan være den lykkelige ejer af en bil og et TV, selv om du og dine børn er fejlernærede, og der er blevet lukket for gas og strøm. Når man læser Amerikanske Tilstande får man flere steder indtryk af, at debatter om social ulighed og racediskrimination er et overstået kapitel i USA, og at vi danskere krampagtigt holder fast i emnerne for at få lov til at kritisere amerikanerne og glorificere vores egen velfærdsmodel. Men år efter år er det stadigvæk disse emner, som amerikanerne køber og læser masser af bøger om. Det er da ikke en debat som har sit udspring i dansk uvidenhed og jantelov, men derimod i amerikanernes egen diskussion af problemerne i deres samfund. Enhver debat om årsagerne til fattigdom og andre sociale problemer ender uvægerligt i en afvejning af sociale strukturer, offentlige tiltag eller mangel på samme og den personlige adfærd hos de berørte. Hvad angår adfærden, kan man igen diskutere, hvor meget der er et personligt valg ( tag jer sammen, fattige! ) og hvor meget der kan tilskrives historisk betingede adfærdsmønstre altså en egentlig fattigdomskultur ( culture of poverty ). Siden bøger som Oscar Lewis The Children of Sanchez (1961), Daniel Patrick Moynihans Report on the Negro Family: The Case for National Action (1965), Kenneth B. Clarks Dark Ghetto: Dilemmas of Social Power (1965) har man i USA diskuteret i hvilket omfang et par hundrede års slaveri og yderligere hundrede års institutionaliseret racisme i Syden blandt andet har skadet familiemønstre blandt sorte amerikanere og dermed bidraget til denne gruppes overrepræsentation i den amerikanske underklasse (i sig selv et begreb som selvfølgelig kan diskuteres). Under alle omstændigheder er det et faktum, at antallet af enlige kvindelige forsørgere er en del af forklaringen på den uforholdsmæssig store andel af sorte familier, der lever under fattigdomsgrænsen. Fra 1970 til 1991 steg antallet af hvide familier med enlige kvindelige forsørgere fra 9 til 13 procent. Blandt sorte familier steg andelen fra 28 til 46 procent (udviklingen har fladet noget ud siden midten af 1990erne, men konsekvenserne er stadigvæk tydelige). Det kan næppe forklares med at sorte mødre i højere grad er genetisk disponeret for at være enlige. Vi taler derimod om mønstre, som stort set ikke nævnes i Henrik Fogh Rasmussens skildring af sociale problemer i USA. Der er også andre væsentlige faktorer, som Henrik Fogh Rasmussen ikke berører, men som er med til at fastholde mange af beboerne i USA s storbyghettoer i en ond cirkel. En af dem er den måde de offentlige skoler er finansieret på. Den skaber enorme uligheder i de ressourcer som anvendes på eleverne i fattige og i velstillede skoledistrikter (skoler i velstillede kvarterer har ofte det dobbelte beløb til rådighed per elev). Interesserede bør læse Jonathan Kozols The Shame of the Nation: The Restoration of Apartheid Schooling in America (2006) Bogens nedtoning af fattigdomsproblemerne i USA s består (lidt forenklet) i at reducere antallet af fattige ved at anfægte de officielle amerikanske mål for, hvornår man er fattig og derefter gøre yderligere en del af fattigdomsproblemet til et overvejende æstetisk anliggende: Når man ser billeder fra fattige områder, er det derfor nødvendigt at spørge sig selv, om de uacceptable er ufortjente eller simpelthen skyldes en mangel på flid og ordenssans, som gør at boliger og nabolag ser værre ud, end de ville, hvis indbyggerne satte en ære i at rydde op og holde ved lige. Argumentationen bygger her på en bestemt forestilling om fri vilje. Her er ingen sociale patologier. Beboerne i disse slumkvarterer kunne tage sig sammen, hvis de ville, men har valgt ikke at gøre det, og deres problemer er derfor selvforskyldte. Hertil kunne man indvende, at det jo ikke i sig selv ændrer ved at de er fattige (husk at bogens ærinde her er at argumentere for, at der i virkeligheden er

3 langt færre fattige i USA end den officielle statistik giver indtryk af), men logikken synes at være, at de ikke burde indgå i regnestykket når det er deres egen skyld. Her bliver sammenligningerne med Europa om end endnu mere besværlig, for på den anden side af Atlanten må der da også være nogle fattige, der selv er skyld i deres problemer og derfor bør trækkes ud af ligningen? Henrik Fogh Rasmussen tror godt på strukturelle forklaringer på adfærden i USA s ghettoer når det gælder offentlige velfærdsprogrammer, der undergraver moral og personligt initiativ, men den fattigdomskultur, som medvirker til at gøre mange af disse områder til parallelsamfund har han ikke blik for. Enhver har muligheden for at trække sig selv op ved hårrødderne: Citat (s. 25): Derudover kommer man heller ikke uden om, at en lav levestandard ofte skyldes ikke materielle forhold som for eksempel den enkelte persons indstilling til tilværelsen. Mennesker, der gar en lav indkomst, kan sagtens skabe en god tilværelse for sig selv og sin familie gennem en positiv indstilling præget af optimisme og gåpåmod. Borgerlige værdier som høflighed, ordenssans, stræbsomhed og selvdisciplin kan dyrkes og trives i enhver familie uanset indkomst. Det kan man da vist kalde en fænomenal tiltro til den enkeltes evne til at bryde den sociale arv! Det er bare underligt, at så mange uhøflige mennesker med den forkerte indstilling til tilværelsen ofte klumper sig sammen de samme steder, ligesom, at det er ærgerligt, at problemerne åbenbart kun bliver værre når staten forsøger at hjælpe dem med at bryde den sociale arv. Rigtigt kringlet bliver det, hvis man tænker over den sidste sætning: Hvordan kan den enkelte blive mønsterbryder, hvis det er i familien de borgerlige værdier skal dyrkes og de så netop ikke gør det? Jeg udtalte til Nyhedsavisen, at Henrik Fogh Rasmussen efter min mening ofte var sprogligt manipulerende. Lad mig give et par eksempler på hvad jeg havde i tankerne: Da præsident Reagan trådte til i 1981, begyndte udviklingen imidlertid at vende. Reagan s skattelettelser skabte enorm økonomisk vækst og banede vejen for fortsat fremgang i 1990 erne. Der blev ryddet op i ghettoområderne og kriminaliteten faldt. Sorte amerikanere begyndte for alvor at stige op ad den sociale rangstige. Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 stod USA tilbage som den suverænt stærkeste nation i verden. (s. 8): Det er meget Reagans skattelettelser får æren for her. Man kan selvfølgelig mene, at de lagde grunden for opsvinget under Clinton (som ikke nævnes). Andre vil mene, at det var den militære oprustning og traditionel deficit spending, der pumpede penge ud i økonomien med et astronomisk budgetunderskud til følge, og at det kun var IT-revolutionen, der forhindrede at disse underskud fik alvorlige konsekvenser for USA s og verdens økonomi. At Reagan ryddede op i ghettoerne, og at hans skattelettelser fik kriminaliteten til at falde er der derimod ikke belæg for at hævde. At tale om, at sorte amerikanere begyndte at stige op ad den sociale rangstige er også kun en halv sandhed. Den sorte middelklasse voksede (om end den udvikling var begyndt inden Reagan kom til), men de sociale uligheder voksede også i 1980 erne, og den fattigste del af den sorte befolkning blev som andre dele af underklassen i højere grad koblet fra i den ellers gunstige økonomiske udvikling (Hvad den sidste sætning om Sovjetunionens kollaps laver i denne sammenhæng kan jeg ikke rigtigt gennemskue, men den er der vel for at understrege det samlede billede af, at tingene begyndte at gå rigtigt godt under Reagan). Racediskrimination, mccarthyisme og Vietnamkrigen er stadig blandt hovedemnerne, når der undervises om USA på danske og europæiske læreanstalter. (s. 9) Ja, øehh??, det er de når faget er amerikansk historie. Citatet bliver brugt til at understøtte påstanden om antiamerikanisme i Europa, men disse emner fylder som regel hverken mere eller mindre end de gør på tilsvarende historiekurser i USA. De bøger som anvendes på sådanne kurser på danske universiteter er typisk amerikanske tekstbøger. Jeg har nok set de fleste, og jeg er endnu aldrig stødt på en lødig lærebog, som ikke mente at dette var vigtige temaer for forståelsen af amerikansk historie. Et særlig klart eksempel på sproglig manipulation er indledningen til kapitlet Racediskrimination

4 og Ghettodannelse (s. 27) Her giver Henrik Fogh Rasmussen i fire afsnit en forståelsesramme for disse samfundsproblemer. Første sætning lyder: Problemet med sorte ghettoer i USA blev ofte fremhævet i sovjetisk propaganda under Den Kolde Krig. Det er jo ganske sandt, men hvorfor står det her? Er det for at sige, at disse ghettodannelser er pseudo-problemer, og at det kun er denne propaganda, der gør at europæerne/danskerne interesserer sig så meget for dem? I så fald er amerikanerne vel også ofre for sovjetisk propaganda, for de interesserer sig da endnu mere for dem (ligesom mange danskere også mener, at ghettodannelser udgør et socialt problem i Danmark)! I de følgende tre afsnit trækker Henrik Fogh Rasmussen nogle lange linjer op gennem amerikansk historie og beskriver immigrationsmønstre og dannelsen af etniske enklaver. Han påpeger, at Ghettodannelse er [således] et helt naturligt fænomen, og at Ghettoer og etniske enklaver giver social tryghed og mulighed for gradvis tilpasning. At enklaver er et naturligt fænomen er sandt nok, men en ghetto er jo noget lidt andet, medmindre man trivialiserer begrebet og kalder Rungsted for en overklasse-ghetto. Problemet er jo dels, at de fleste amerikanske storbyghettoer netop ikke giver social tryghed og mulighed for gradvis tilpasning. De ophober derimod sociale problemer og isolerer underklassen fra det øvrige samfund. I sorte ghettoer har nedbrydelsen af den institutionaliserede racisme betydet, at den sorte middelklasse forståeligt nok er flyttet ud. Konsekvensen er områder uden synlige rollemodeller og med få bånd til det øvrige samfund. Henrik Fogh Rasmussen påpeger ganske rigtigt, at situationen i mange storbyghettoer er blevet bedre siden begyndelsen af 1990erne, og han nævner en række af de medvirkende årsager til denne positive udvikling. Hvordan disse faktorer skal vægtes kan man altid diskutere. Han overser dog efter min mening følgevirkningerne af tidligere tiders diskrimination. Jeg har allerede nævnt familiemønstret som et eksempel, men man kunne også pege på den skævvridning, som de store forskelle i kvaliteten af velstillede og fattige amerikaneres skolegang har for deres videre muligheder for at uddanne sig (Head-Start programmerne er et forsøg på at kompensere for denne skævhed). Lad mig vende tilbage til diskussionerne og sammenligningerne af fattigdom på hver side af Atlanten, samt nogle af de metodiske problemer, som knytter sig til disse sammenligninger. Man skal virkelig spænde sikkerhedsbæltet for at kunne følge med i, hvornår det er Danmark, hvornår det er Europa, og hvornår det er Vesteuropa eller udvalgte lande bogen holder de amerikanske tal for fattigdom op imod. Når der henvises til de svageste borgere i Europa, er det så i Rumænien og Bulgarien? Eller eksempelvis de fattige indenfor det samlede EU? I betragtning af, at USA har verdens højeste BNP per capita, er det vel mest relevant at sammenligne med de velstillede lande i Nord- og Vesteuropa. Det forvirrer også, at Henrik Fogh Rasmussen flere gange skifter frem og tilbage mellem relative tal og absolutte tal. På samme måde bruger han også et sted gennemsnitsindkomsten i stedet for medianindkomsten, som ville give et langt bedre sammenligningsgrundlag mellem velstand i Danmark og USA ikke mindst på grund af den enorme indkomstmæssige spredning mellem top og bund i USA (i 1970 tjente de 100 højest lønnede direktører i USA 39 gange mere end gennemsnitslønnen for en arbejder. I dag tjener over 1000 gange mere). Gennemsnitsindkomsten anvendes blandt andet (misvisende) på side 10. Man kan selvfølgelig diskutere herfra til dommedag, hvordan fattigdom bør opgøres. Alle kan enes om, at det at være fattig i USA eller Danmark ikke er det samme som at være fattig i et land i den tredje verden, men bør man alligevel sætte absolutte mål eller er relativ fattigdom en bedre målestok? Sidstnævnte metode kan vise noget vigtigt om graden af social eksklusion (hvis man mener, at det er et særligt problem at være fattig når de fleste andre er rige), men den medfører til gengæld, at andelen af fattige aldrig kan nedbringes, medmindre goderne omfordeles. Jeg påskønner opgøret med det ofte ensidige billede af social polarisering i USA, og den overdrevne fokus på fattigdom. I den forstand har Jacob Holdts Amerikanske Billeder fyldt for meget på den danske nethinde. Men jeg synes, at Fogh Rasmussen jonglerer lovligt meget rundt med tallene og er for selektiv i sine kilder. Det, at de alternative opgørelser af fattigdom, som Henrik Fogh Rasmussen

5 præsenterer alle kraftigt reducerer andelen af fattige sammenlignet med den officielle målemetode og de fleste andre målemetoder, er selvfølgelig ikke ensbetydende med at de er misvisende. Det kan bare godt gøre, at man bliver særligt skeptisk. En alternativ opgørelsesmetode, som Henrik Fogh Rasmussen ikke nævner er lavet af National Academy of Sciences Panel on Poverty and Family Assistance. Flere forskere mener, at den udbedrer svaghederne i den gældende måde at opgøre fattigdom på, og at den før eller siden vil erstatte denne. Modsat de metoder Fogh Rasmussen refererer til, sænker NAS ikke andelen af fattige i forhold til de nuværende officielle opgørelser. Resultaterne er faktisk, at det beløb, der udgør fattigdomsgrænsen nu ligger højere med denne målemetode. I 2000 levede 11,3 procent af amerikanerne officielt under fattigdomsgrænsen, men bruger man NAS målemetode var tallet 13,8 (måler man relativ fattigdom var tallet 17,0) altså langt over de tal, der refereres til i Amerikanske Tilstande. Henrik Fogh Rasmussen har selvfølgelig ret i, at ikke alle som lever under den officielle fattigdomsgrænse i USA er lige meget på den. Fattigdom kan gradbøjes. 12,3 procent af den amerikanske befolkning blev i 2003 regnet for fattige, og 5,3 procent af den samlede befolkning blev kategoriseret som ekstremt fattige. Ser man på den racemæssige opdeling var 4,2 procent af USA s hvide befolkning ekstremt fattige, mens 11,8 procent af alle sorte amerikanere var det. (John Iceland, Poverty in America: A Handbook (2nd Edition) (Ewing, NJ, USA: University of California Press, 2006, p. 44). Vælger man imidlertid at lave en sådan gradbøjning af de amerikanske tal, må man i sagens natur foretage den samme gradbøjning af de europæiske tal. Det samme princip gælder i øvrigt tallene for kriminalitet og antallet af borgere uden sygeforsikring, som Henrik Fogh Rasmussen bearbejder i bogens sidste kapitler. Alt, hvad man gør på den ene side af ligningen må man også gøre på den anden. Lad mig afslutningsvis gentage min sympati for bogens erklærede målsætning om at gøre op med de mange florerende fordomme om USA. Jeg synes også, at den bidrager med flere nye interessante og provokerende synsvinkler på sociale forhold i USA, og jeg håber at den kan være med til at skabe en tiltrængt debat og dermed forhindre, at vi svømmer helt hen i dansk/europæisk selvfedme! Med venlig hilsen, Niels Bjerre-Poulsen Center for Amerikanske Studier, CBS P.S.: En enkelt sidste detalje: Peter Kurrild Klitgaard skriver i sit forord, at der ikke i USA findes et forbud mod eksklusivaftaler. Det er en sandhed med modifikationer. Der er ikke et føderalt forbud, men 22 af USA s 50 stater har right to work -laws, hvilket er en eufemisme for et forbud mod eksklusivaftaler.

Forslag til forløb om ulighed

Forslag til forløb om ulighed Forslag til forløb om ulighed Udarbejdet af Maria Bruun Bundgård, en af forfatterne til Sociologisk SET Det overordnede formål med forløbet er at få indblik i, hvordan man kan måle ulighed/lighed samt

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde, Indvielsen af Anstændighedens Plads i Roskilde. Tale af Sara Glerup 16.04.16. Intro: Anstændigheden mangler plads Tillykke! Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Tolerancens kulturnaivitet

Tolerancens kulturnaivitet Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Virkeligheden er klog?...

Virkeligheden er klog?... Virkeligheden er klog af Thomas Rosenstand Forord af Soulaima Gourani... 11 Mit eget forord... 12 Virkeligheden er klog?... 13 Nysgerrighed skabte mit livssyn... 13 Veninde Thomas... 14 Jeg har altid ret...

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Ghettoer hvad er problemet

Ghettoer hvad er problemet Ghettoer hvad er problemet Seniorforsker Knud Erik Hansen SBi Konferencen: Sundhedsplejen Udsatte boligområder DPU 12.5.2015 Ord med betydning Ghetto Udsatte boligområder Ghetto Får indhold fra historiske

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem?

Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorfor nedtoner vismændene det danske fattigdomsproblem? Skrevet af: Kasper Vieland Nielsen Offentliggjort: 01. februar 2007 Den 5. december 2006 kl. 10 blev der afholdt et

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen Af Henrik Fogh Rasmussen

Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen Af Henrik Fogh Rasmussen Svar til Carl Pedersen og Niels Bjerre-Poulsen Af Henrik Fogh Rasmussen Lektor Carl Pedersen fra Københavns Universitet og lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Handelshøjskolen har kritiseret min bog Amerikanske

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Er danskerne racister?

Er danskerne racister? Henning Bech og Mehmet Umit Necef Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Kapitel 1. Indledning 10 Materialet, vi har

Læs mere

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Afrika FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig

Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2

Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt - TV 2 SAMFUND Mails afslører Banedanmark-direktør: Nu er han politianmeldt 22. jan. 2016, 13:01 Opd. 22. jan. 2016, 13:33 af Niels Lykke Møller, niem@tv2.dk Nye oplysninger i sagen om muligt embedsmisbrug i

Læs mere