DETTE NUMMERS TEMA. Hvad kan vi forvente hos børn på forskellige alderstrin? Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn? Stjernen 4/2010 side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETTE NUMMERS TEMA. Hvad kan vi forvente hos børn på forskellige alderstrin? Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn? Stjernen 4/2010 side 8"

Transkript

1 DETTE NUMMERS TEMA Hvordan reagerer børn, når en de holder af, dør? Hvordan kan voksne støtte børn, der sørger? Hvordan taler vi med børn om det, der sker i familien, når vi mister? Hvordan taler vi med dem om døden? Hvad kan vi forvente hos børn på forskellige alderstrin? Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn? Stjernen 4/2010 side 8

2 TEMA: Børn og sorg Børns sorg Tekst: Ester Holte Kofod Foto: Creas Imageclub Formålet med denne artikel er at give et overblik over, hvad der er kendetegnende ved børns sorg, og hvordan vi som voksne kan støtte børn i sorg. Artiklen er baseret på kliniske beskrivelser af børns sorg, blandt andet som beskrevet i Atle Dyregrovs bog Sorg hos børn (Dyregrov 2007) samt på erfaringer fra vores arbejde i Landsforeningen Spædbarnsdød. Familier i sorg Voksne, der har omsorg for børn, der har mistet, er tit bekymrede for, hvordan tabet påvirker børnene her og nu og på længere sigt. Når en familie mister, vil hele familien og dens netværk være præget af sorgen. De voksne skal rumme deres egen sorg samtidig med, at de skal drage omsorg for børnenes sorg. For de voksne indebærer dette mange overvejelser omkring, hvordan de kan støtte og inddrage børnene i det, der sker i familien, og hvad de kan forvente af reaktioner hos børnene. Inddrag børnene uden at presse dem Erfaringer viser, at det er godt at involvere børnene i forbindelse med et dødsfald. På denne måde kan børnene arbejde på at få en forståelse af, hvad der sker, og man kan undgå misforståelser på grund af manglende informationer. Børn har godt af at blive forberedt på, hvad der vil ske i forskellige situationer. I de fleste tilfælde kan selv helt små børn godt tåle at se den døde, komme med til begravelse og i det hele taget være en del af det, der sker i familien efter et dødsfald. Det forudsætter dog, at de bliver godt forberedt, og at der er en voksen, de er tryg ved, der hjælper dem i situationen. Det er også vigtigt, at de har mulighed for at trække sig, når de føler, de har brug for det. Børn har brug for at blive forberedt både på de sansemæssige indtryk eksempelvis hvordan den døde ser ud og føles at røre ved og på de voksnes reaktioner. Det kan være overvældende for små børn at se deres forældres og øvrige pårørendes reaktioner, og især mindre børn har brug for forklaringer på, hvorfor de voksne er kede af det, og at dette ikke har noget med dem selv at gøre. Ved at de voksne taler åbent og ærligt om det, der er sket, og hvordan de har det med det, er de også med til at gøre det lettere for børnene at tale om, hvordan de oplever dødsfaldet samt at spørge om alt det, de har brug for at vide. Det er imidlertid vigtigt, at de voksne ikke kommer til at lægge et pres på børnene om at skulle sidde ned og tale om tingene, men at børnenes oplever, at der er plads til deres reaktioner, tanker, følelser og spørgsmål når børnene har behov for det. Fortsættes næste side Stjernen 4/2010 side 9

3 Børns sorg Støtte til børn i sorg Voksne kan hjælpe børn i sorg ved at kende til og acceptere børns måder at forholde sig til tab på og ved at inddrage børnene i det omfang, de viser interesse for det uden at presse barnet til noget, de ikke ønsker. Børn, der mister en bror eller søster, vil ikke blot opleve sorgen over at miste en søskende. De vil også blive påvirket af forældrenes og de øvrige omgivelsers sorg. Inddrage børnene i det der sker i familien ved et dødsfald men undlad at presse. Forberede børnene inden de skal se den døde, være med til begravelse eller lignende. Give enkle, konkrete forklaringer på dødsfaldet tilpasset børnenes alder og modenhed. Besvare spørgsmål igen og igen. Forsikre dem om at de er uden skyld i dødsfaldet eller i jeres sorg. Forsikre dem om at de er ligeså højt elsket som den døde søster eller bror. Acceptere at samtalerne om den døde og om sorgen bliver korte. Acceptere at børnene kan have ekstra behov for tryghed i tiden efter dødsfaldet. Opretholde almindelige hverdagsrutiner i videst muligt omfang. Involvere barnets omgivelser i hvad der sker i familien, og hvordan de kan være en støtte for jer og jeres børn. Almindelige sorgreaktioner hos børn og hvordan voksne kan støtte På samme måde som med voksne, er der stor forskel på, hvordan børn reagerer på og forholder sig til, at nogen, de holder af, er død. Nogle børn reagerer umiddelbart med gråd og fortvivlelse, mens mange børn blot fortsætter med deres normale aktiviteter uden at give udtryk for stærke følelser. Dette kan somme tider forvirre voksne, som er bekymrede for, om barnet benægter det, der er sket og ikke er i stand til at græde. Dette er imidlertid en normal reaktion, der gør det muligt for barnet at forholde sig til det, der er sket uden at blive følelsesmæssigt overvældet. At fortsætte normale aktiviteter, kan også være en måde for barnet at opretholde en form for tryghed i en ellers kaotisk og utryg situation. Det er derfor vigtigt, at dette understøttes af de voksne, der har omsorg for barnet umiddelbart efter et dødsfald. Angst for at der skal ske noget med en selv eller ens forældre Afhængigt af barnets modenhed, forståelse af døden og evne til at drage paralleller, vil barnet kunne opleve forskellige grader af angst og bekymring for, at der skal ske noget med dem selv eller andre af deres nærmeste. Også mindre børn, der ikke har samme forståelse af dødens betydning, vil som oftest have øget behov for nærhed og tryghed og kan være sårbare ovenfor adskillelser i tiden efter et dødsfald i familien. Hvis barnet har mistet en mindre søskende, kan det, ligesom forældrene, blive bange for, at eventuelt efterfølgende søskende også kan dø, og barnet vil kunne have svært ved at turde glæde sig over en kommende lillesøster eller -bror. At tale om den døde, kigge i fotoalbums, besøge kirkegården osv. kan hjælpe barnet med at bearbejde tabet, men igen er det er vigtigt, at dette fremstår som tilbud, og ikke opleves som et pres for barnet. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet tør lytte til dets tanker og svare på spørgsmål. Lad børnene vide, at de må spørge om alt, og at I altid vil svare, så godt I kan også når svaret er: jeg ved det ikke. Acceptér at barnet i en periode kan have brug for ekstra tryghed og sørg for, at rutinerne i barnets hverdag opretholdes. Det, at holde fast i almindelige hverdagsrutiner med daginstitution, skole, fritidsaktiviteter og leg, er både med til at opretholde kontinuitet og tryghed - og til at give barnet det nødvendige pusterum fra dets egen og familiens sorg. Inddrag børnenes omgivelser i hvad der er sket og fortæl dem, hvordan I taler med barnet om dødsfaldet. Hvis I derhjemme taler om den døde som død, vil det forvirre barnet, hvis en anden voksen taler om, at den døde sover på kirkegården eller er hos Gud med mindre det er en forklaring, I også har brugt derhjemme. Ind og ud af sorgen Især mindre børn er sjældent triste i længere tid ad gangen. Ligesom voksne, kan børn veksle mellem at gå tæt på og gå væk fra sorgen (jf. Stroebe & Stjernen 4/2010 side 10

4 TEMA: Børn og sorg Schuts Tospors-model for forståelse af sorg, beskrevet i Stjernen 3/2010). Børn har i højere grad end voksne en tendens til at kunne bevæge sig hurtigt ind og ud af sorgen. Derfor skal voksne heller ikke forvente, at børnene vil tale eller udtrykke sig om tabet i længere tid ad gangen. Barnets savn og tristhed kan blusse op i mødet med ting eller situationer, der minder dem om det, de selv har mistet - eksempelvis som når andre i familien eller omgangskredsen får en baby, efter at barnet har mistet en lillesøster eller lillebror. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet anerkender de svære følelser, dette kan afstedkomme, og støtter barnet i, at han/hun også er storebror eller -søster, selvom deres lillesøster/-bror er død års alderen Omkring 7 års alderen har de fleste børn udviklet en mere moden forståelse af døden som endelig og universel. I denne alder er de fleste børn optaget af temaerne retfærdighed vs. uretfærdighed, og de kan give udtryk for, at det er uretfærdigt, at onde ting sker for gode mennesker. Ligesom yngre børn er de stadig konkrete i deres tankegang, og de har derfor gavn af konkrete udtryk som ritualer, billeder og gravsted til at forstå og bearbejde tab. Fortsættes næste side Børns forståelse af døden på forskellige alderstrin Førskolebørn Børns forståelse af døden udvikles med deres modning op igennem børneårene. Børn i førskolealderen har svært ved at forstå, at døden er endelig. Dette kan komme til udtryk gennem spørgsmål om, hvornår den døde kommer tilbage osv. Børn i denne alder er meget konkrete. Det er derfor vigtigt at undgå abstrakte forklaringer og omskrivninger børn har brug for enkle, korrekte forklaringer tilpasset deres alder og modenhed. Deres manglende forståelse af dødsfaldets endelighed og betydning på lang sigt kan gøre, at de ikke altid reagerer særlig meget på beskeden om, hvad der er sket. Derfor er det ikke usædvanligt eller bekymrende, hvis et lille barn kort efter at have fået besked om, at en de holder af er død, beder om lov til at gå ud og lege eller lignende. Småbørn har en tendens til at opfatte sig selv som centrum for de fleste begivenheder og kan derfor tro, at deres tanker, følelser, ønsker eller handlinger kan være årsag til det, der sker med dem selv eller andre. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet er opmærksomme på denne tendens, så de kan tale åbent med barnet og få afkræftet eventuelle misforståelser, barnet måtte have omkring årsagen til dødsfaldet. Stjernen 4/2010 side 11

5 Børns sorg Fra tiårsalderen vil børns forestillinger om døden blive mere abstrakte, og de bliver i stand til at forstå mere af et dødsfalds betydning på lang sigt. Deres refleksioner over retfærdighed og uretfærdighed, skæbnen og overnaturlige fænomener kan resultere i tanker om, hvorfor det skete, og om der mon vil ske flere dårlige ting for dem selv eller nogle af dem, de holder af. Ungdomsalderen I ungdomsalderen udvikles evnen til at tænke hypotetisk, til at drage paralleller og til at reflektere over mere eksistentielle aspekter ved døden. I denne alder kan tanker om mening og meningsløshed fylde meget. Ligeledes kan de unge sørge over tabet af den afdøde i et livsperspektiv for eksempel over ikke at opleve at blive voksen sammen med den døde bror eller søster. At miste en bror eller søster Når et barn dør, vil det præge det følelsesmæssige klima i familien i lang tid. Søskende oplever ikke bare tabet af en søster eller bror, men i varierende grad også tabet af forældrenes opmærksomhed, omsorg og overskud i en periode. De er vidner til forældrenes og de øvrige omgivelsers sorg og afmagt og bliver genstand for forældrenes bekymringer for, at der også kan ske dem noget. Dette gælder ikke kun for de efterladte søskende, men også for dem, der fødes senere. Det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme på denne beskyttertrang og ikke lader den hæmme de levende børns udfoldelsesmuligheder. På den positive side kan forældre, der har mistet et barn, få en øget bevidsthed om, hvad de har at miste, hvilket kan betyde, at de på sigt bliver mere omsorgsfulde ovenfor deres øvrige børn. Jalousi og ambivalens men også stolthed og kærlighed Den jalousi og ambivalens, der ofte kan være til stede i forholdet mellem søskende, kan give anledning til skyldfølelse og selvbebrejdelser hos de levende børn. Det er derfor vigtigt at få afklaret, at barnet er uden skyld i det, der er sket. De levende børn kan have brug for forsikringer om, at forældrene elsker dem ligeså højt, som det døde barn og at det ville være ligeså forfærdeligt for forældrene, hvis det var dem, der døde. Det er imidlertid også vigtigt at fremhæve, at søskende ikke udelukkende oplever negative følelser i forbindelse med at miste en søster eller bror. Forældre og andre voksne bør være opmærksomme på og understøtte børnenes oplevelse af tilknytning, stolthed og søskendekærlighed til den bror eller søster, de har mistet. Forældrenes tilkendegivelse og anerkendelse af søskendeforholdet er særlig vigtig, da en del børn oplever, at andre i deres omgivelser sommetider kan have en tendens til at glemme dette. Litteratur: Dyregrov, Atle (2007): Sorg hos børn en håndbog for voksne (2. udgave), København: Psykologisk forlag. Anne Jacobsen, (1995): Alting har sin tid En bog om døden, begravelsesritualer og traditioner. Bogen handler om døden med fokus på hvorfor, hvordan og hvilke traditioner og ritualer, der er i de forskellige kulturer, når et menneske dør. Bogen indeholder fotografier af Anne-Li Engström. Bogen er til de helt store børn. Hans Reitzels Forlag Stjernen 4/2010 side 12 Litteratur til børn Stark, Ulf (1996): Min søster er en engel Skoledrengen Ulf er lillebror til Marie-Louise, som døde i mors mave nogle år før, Ulf selv bliver født. Bogen arbejder sig igennem Ulfs forestillinger om, hvordan Marie-Louise ville have set ud, og hvordan det ville have været for de to søskende at leve sammen. Fortællingen er egnet til de lidt større børn. Gyldendal Nijssen, Elfi (2009): Benjamin Lillebror Benjamin bliver syg og dør, og bogen sætter fokus på storebroderens tanker og følelser, og hans oplevelser af, hvordan forældrene tackler sorgen. Billedbog der er egnet til små børn. TURBINE forlaget Anne Jacobsen, (2002): Der var en gang vi ikke var her Velthuijs, Max (1991): Liv og død En bog om døden for børn. Bogens indhold minder meget om Alting har sin tid af samme forfatter, men er henvendt til lidt større børn. Bogen indeholder fotografier af Anne-Li Engström og er meget konkret i sin tilgang. Bogen omhandler nogle forskellige dyrs møde med døden, da de finder en død solsort. Billedbog der er egnet til de helt små børn. Hans Reitzels Forlag Forlaget Alma

6 TEMA: Børn og sorg Min døde storebror Tekst: Kalle Thorup Schmidt Foto: Helle Thorup Schmidt I min familie er vi fem personer, mor, far, to storebrødre og så mig, men vi skulle have været seks. Min tredje storbror døde, da han var tretten dage gammel. Jeg var ikke født, da han døde, så jeg har aldrig kendt ham. Jeg synes, det er rigtig svært, at jeg aldrig har kendt ham, så jeg kender ham kun, fordi mine forældre har fortalt om ham og vist mig billeder af ham. Mit største ønske er, at han lever og ville være min storebror på samme måde, som de to andre er det. Jeg har tit tænkt på, hvordan han ville se ud, hvis han levede, og hvordan det ville være, hvis han var her i huset sammen med os andre. Jeg har tit haft brug for at se billeder af ham og tale om ham det hjælper mig meget om aftenen, når jeg skal sove og bliver ked af det, fordi jeg savner ham. Selv om jeg aldrig har kendt ham, så savner jeg at se ham. Det er mærkeligt at have en i min familie, som jeg aldrig har set en som er så tæt på mig uden at være her. I skolen har jeg lavet en opgave om min storebror, hvor jeg fortalte mine kammerater i klassen om ham og viste dem billeder. Alle tog min fremlæggelse meget seriøst, selvom jeg var lidt bange for at nogle ville grine af billederne. Alle i klassen ville fortælle om nogen fra deres familie, der også var døde. Jeg ville bare gerne have haft, at de havde koncentreret sig om min døde storebror og ikke deres egne familiemedlemmer. Måske er det svært for dem at forstå, at jeg kan savne en, jeg aldrig har kendt. Måske de også bare selv har det svært. Nu er jeg tolv år og har ikke længere så meget brug for at tale om min døde storebror, men jeg savner ham stadig. Stjernen 4/2010 side 13

7 Dagbog mandag den 28. september 2009 I dag har vi været på Herlev Kapel for at lægge Caroline i kisten. Vi fandt endelig frem til, at Amalie skulle med. Det har jeg personligt brugt meget energi på og har haft svært ved at finde ud af, om jeg kunne overskue/klare at have hende med. Jeg ville kunne tage mig 100% ordentlig af hende, og skulle samtidig selv sige ordentlig farvel til Caroline. Mormor kom med, så kunne hun tage Amalie ud, når vi skulle give Caroline tøj på! Tøjet, Caroline havde fået på henne på hospitalet, så fint ud, så grundet hun nu var kold og stiv, valgte vi, at hun beholdte det på! Vi nussede om hende ved at give hende strømper på og en lille fin hue. Hun havde en hospitalshue på grundet obduktionen. Vi så derfor, da vi tog deres hue af, at hun havde været åbnet på siden af hovedet, det var klipset sammen, men gjort fint rent! Det var hårdt at se, at hun var faldet mere sammen, hendes hovedet var blevet lidt skævt, men samtidig var det dejligt at se sin lille pige igen! Amalie klarede det super godt. Hun skulle lige sidde hos mig i starten, men gav Caroline en gave, en bamse fra værelset, hun aede hende på kinden og panden og gav hende et kys på huen som farvel. Hun var ude med mormor et par gange, men ville helst være inde hos os! Det fik hun så lov til, da vi jo ikke skulle skifte tøjet! Vi tog billeder og lagde Caroline i kisten, sagde et laaaangt farvel, det var så svært at gå ud af døren!! Da man vidste, det var sidste gang, vi ville se hende! I kisten lagde vi også et brev fra os og et billede af os alle fire. Pyha en hård dag som forløste sig ved fjollerier, da vi kom hjem. Godt vi har Amalie! Stjernen 4/2010 side 14

8 TEMA: Børn og sorg Forældreberetning Amalie og hendes lillesøster Caroline Jeg skriver for at fortælle om vores erfaringer med vores store datter, der samme dag, som vi mistede en ufødt baby, mistede sin lillesøster, Caroline. Tekst og foto: Anne Rasch-Adamsen Pyha, lige på og hårdt og så måtte vi i gang med at forklare. Jeg tog faktisk kontakt til Landsforeningen pga. min store datter Amalie. Jeg søgte efter råd og vejledning om, hvad man gjorde og sagde til et barn på 2½ år, der pludselig står midt i ulykke og kaos. Jeg bekymrede mig meget om, hvorvidt jeg håndterede situationen og hende rigtigt. Jeg ville have, hun skulle komme bedst muligt igennem denne ulykkelige tid. En tid hvor hendes forældre ikke var, som de plejede at være! Jeg talte længe med Helle Thorup Schmidt fra Landsforeningen, som lyttede og lyttede og i sidste ende fik mig selv til at træffe de svære valg, som fx om Amalie skulle være med til at lægge Caroline i kisten, skulle hun med til begravelsen, hvor meget skulle jeg fortælle om selve døden og det, der var sket og med hvilke ord! De svære valg Vi valgte ikke at have besøg af Amalie på hospitalet, da vi ikke rigtig kunne overskue at tage os af hende, hvis hun fx ikke ville hjem med mormor og morfar igen. Vi mente, det var bedre, at vi havde tiden for os selv, og at Amalie imens blev forkælet hos mormor og morfar! Vi var på hospitalet 1½ døgn efter fødslen, men havde derefter brug for at komme hjem til Amalie. Vi ville kramme hende og fortælle hende, hvad der var sket! Jeg håbede på at kunne vente lidt med at fortælle det, men straks vi kom hjem, spurgte hun, om hun måtte se maven, og hvor maven var henne! Vi havde talt om at holde os til få sætninger - konkrete og ærlige. Vi sagde: Caroline er død, og hun kommer ikke hjem. Når man er død, kan man ikke trække vejret mere, og man vokser ikke mere. Man kan bare ikke mere. Vi er kede af, at vi har mistet Caroline! Amalie blev forvirret og kunne selvfølgelig ikke forstå det. Det blev gentaget mange gange i de følgende uger. Det var en meget svær beslutning, om Amalie skulle med til kapellet for at lægge Caroline i kisten. Amalie er mors pige, og jeg vidste ikke, om jeg ville kunne klare både at tage mig af hende og af mig selv. Måske bange for at bryde sammen samtidig med at hun havde brug for mig! Det var en god og smuk dag i kapellet, og vi er super glade for at Amalie var med. Jeg tror også, det gav hende lidt forståelse for, hvad der var sket, og at der rent faktisk havde været en baby inde i maven. Vi valgte til gengæld ikke at have Amalie med til begravelsen, da jeg tror, hun ville have haft svært ved den lukkede kiste, og hvorfor vi ikke kunne åbne den og se Caroline. Så den dag koncentrerede vi os om os selv! Der er nu gået et år, og Amalie har klaret det hele super godt. Hun nævner stadig Caroline, men vi kan høre, at Carolines død og tiden derefter er blevet en del af Amalies historie. Det er vores erfaring, at det har været en stor hjælp for Amalie, at vi har været åbne, ærlige og taget os tid til hendes spørgsmål. Stjernen 4/2010 side 15

9 Forældreberetning Så var han der jo! For halvandet år siden mistede Katrine sin lillebror, Viktor. Han var dødfødt. Katrine var 2 år og 8 måneder. Viktor Tekst og foto: Susanne Andreassen, mor til Katrine 4 år, englen Viktor og Oliver ½ år Når man er 2 år og 8 måneder, er det svært at sætte ord på følelser og tanker. Man ved ikke helt, hvad der menes med død. Denne beretning er derfor baseret på mine fornemmelser for, hvad vores lille pige har følt, og hvilke tanker hun har gjort sig, da vi mistede vores lille Viktor. Vi forberedte Katrine på, at hun skulle være storesøster ved at læse historier om det at få en mindre søskende og ved at tale meget om det. Jeg tror, hun havde svært ved at forholde sig til det, men hun glædede sig hun kunne jo høre på os alle sammen, at det var spændende. Efter at have fået den enormt triste besked, at vores lille dreng var død i maven på mig, sagde vi til Katrine, at lillebror eller lillesøster ikke kunne bo ved os alligevel. Okay, svarede hun over morgenmaden. Vi åndede lettede op og tænkte, at det nok var lidt svært for hende at forstå. Vi besluttede, at Katrine ikke skulle se Viktor, da han var blevet født. Vi talte meget med præst, bedemand og dagplejer om det. Vi kunne nok heller ikke helt rumme, hvis nu vi begyndte at græde hvordan ville Katrine så have det? Vi valgte ligeledes, at hun ikke skulle med til begravelsen. Vi kunne ikke forlige os med tanken om, at så mange mennesker ville være kede af det, når Katrine så på. Vi havde svært ved at overskue at skulle være der for hende under begravelsen, når vi var så kede af det. Dernæst mente vi, at det ville være svært for hende at forstå, at vi skulle putte en baby ned i jorden, og hun havde ikke engang set ham. Så skulle hun have været med helt fra starten. Vi kunne selvfølgelig ikke skjule vores sorg overfor hende. Hun spurgte ind til, hvorfor vi græd. Vi forklarede hende om Viktor, og hvad død er. Håret vokser ikke, kroppen bliver ikke større, man kan ikke spise og drikke osv. Hun lærte meget hurtigt, at hun har en lillebror på kirkegården, og det, at han ikke kunne bo ved os alligevel, er noget meget trist. Hun blev meget stille, når vi var kede af det. Det var tydeligt at mærke, at hun blev ked af det, når vi var kede af det. En dag viste vi hende et billede af Viktor. Hun blev vildt glad og sagde: Så var han der jo...! Vi følte, at hun fik sat noget på plads. Det hele må også have Stjernen 4/2010 side 16

10 TEMA: Børn og sorg Katrine og Oliver været meget abstrakt for hende. Først er mors mave stor og rund, pludselig lille og flad, men der er ikke kommet nogen baby, og mor og far er meget kede af det. Gad vide hvad hun har forestillet sig, indtil hun så billedet af ham? Vi taler tit om, at hun sagtens kunne have set Viktor. Hun forstod meget mere, end vi troede på daværende tidspunkt. Nogle gange kunne hun finde på at råbe: Viktor er bare så DØD. Jeg tror, det var hendes måde at få det bearbejdet på og samtidig lade ham blive en del af hendes liv. Det var selvfølgelig hårdt for os, men samtidig meget befriende, at hun var så ligefrem i sine udtalelser og spørgsmål. Vi var tvunget til at forholde os til situationen. Hun stiller stadig en del spørgsmål. Forleden dag spurgte hun, hvorfor Viktor aldrig vågner op igen? Vi ved, at de taler en del om det i børnehaven, og vi kan mærke, at det også sætter en masse tanker i gang hos hende. Jeg blev hurtigt gravid igen. I løbet af graviditeten var jeg meget nervøs og til tider direkte trist med tårer. Katrine spurgte tit: Hvorfor har du våde øjne, mor? Vi talte med hende om, at vi var bange for, at det samme skulle ske igen, hvilket hun accepterede fuldt ud. Da Oliver, vores tredje barn, kom til verden, kunne hun næsten ikke vente med at se ham, og hun ville ikke med hjem fra sygehuset. Når vi talte med hende i telefonen, var hendes første spørgsmål: Hvor er babyen? Der er ingen tvivl om, at hun var nervøs for, at han lige pludselig ikke var der mere. Hun havde lært, at tabet af Viktor gjorde os kede af det, og at det var en frygtelig oplevelse. Det vil hun for alt i verden ikke opleve igen. Hun forguder sin lillebror nummer to, men har absolut ikke glemt Viktor. Hun taler tit om ham og er meget vedholdende med, at hun har to brødre, hvis nogen siger det modsatte. Stjernen 4/2010 side 17

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen

Sorgberedskab. Handleplan ved dødsfald blandt eleverne. 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Sorgberedskab Handleplan ved dødsfald blandt eleverne 1. Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen Hvis meddelelsen om dødsfaldet kommer til skolen, gør rektor/stedfortræder følgende: Udnævner klasselæreren

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf

SORG- OG KRISEPLAN. Side 1 af 16. Brumbassen. Skårup Vinkelvej Skårup Fyn Tlf Side 1 af 16 Forord... 2 Vigtige telefonnumre... 3 Tilkaldeliste... 4 Hvad gør vi... Når et barn mister i nærmeste familie... 5 Skilsmisse... 6 Alvorlig sygdom blandt børn - personale... 7 Når Brumbassens

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...

Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:... Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg.

Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. Børnehusene Syvstjernen. Handleplan vedrørende børn og sorg. SYVSTJERNEN Handleplan i forbindelse med Børn og Sorg Indledning: Handleplanen skal betragtes som en guide i forbindelse med, når børn mister

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale

Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale T h y h o l m S k o l e O m S o r g - H a n d l e p l a n -ved skilsmisse, dødsfald eller ulykker Planen er tænkt som en vejledning for skolens personale Omsorgsplanen er udarbejdet, så den er fleksibel,

Læs mere

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen. Der er mange situationer hvor personalet skal reagere med andet end det rent faglige. Vi har en særlig forpligtelse til

Læs mere

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg

Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker) Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt mulig at holde eleverne væk fra ulykkesstedet Skolelederen underrettes

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must.

Barnet skal føle sig set, hørt og forstået så en kontinuerlig kontakt med den efterlevende forældre er et must. Vi er som pædagoger den professionelle i mødet med børn/forældre i sorg. Vi er derfor til stede omkring den, som Musehullet har mistet, er en slags garanti for, Side at livet 1 trods alt går 29-03- videre.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise.

Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise. Børnehuset Hyrdehøjs - handleplan vedrørende sorg og krise. Hvorfor handleplan vedrørende sorg og tab? Fordi vores opgave også er at ledsage børn og hinanden gennem sorg og krise. Den hjælp vi kan og skal

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt Min far dør Der er fjernsyn på stue fem. Det er dejligt, for så kan mor og jeg se fodbold. Der er EM, og det plejer jeg at se sammen med min far. Nu ser jeg det sammen med min mor, mens far ligger og sover

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Maise Rask sygeplejerske på neonatalafdelingen, Rigshospitalet At vejlede uden at presse

Maise Rask sygeplejerske på neonatalafdelingen, Rigshospitalet At vejlede uden at presse Når forældre har mistet Vejledning til fagpersoner, når forældre mister et barn i løbet af graviditeten eller i månederne efter fødslen. Vejledningen findes også på www.spaedbarnsdoed.dk Denne vejledning

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere