DETTE NUMMERS TEMA. Hvad kan vi forvente hos børn på forskellige alderstrin? Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn? Stjernen 4/2010 side 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DETTE NUMMERS TEMA. Hvad kan vi forvente hos børn på forskellige alderstrin? Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn? Stjernen 4/2010 side 8"

Transkript

1 DETTE NUMMERS TEMA Hvordan reagerer børn, når en de holder af, dør? Hvordan kan voksne støtte børn, der sørger? Hvordan taler vi med børn om det, der sker i familien, når vi mister? Hvordan taler vi med dem om døden? Hvad kan vi forvente hos børn på forskellige alderstrin? Hvad er almindelige sorgreaktioner hos børn? Stjernen 4/2010 side 8

2 TEMA: Børn og sorg Børns sorg Tekst: Ester Holte Kofod Foto: Creas Imageclub Formålet med denne artikel er at give et overblik over, hvad der er kendetegnende ved børns sorg, og hvordan vi som voksne kan støtte børn i sorg. Artiklen er baseret på kliniske beskrivelser af børns sorg, blandt andet som beskrevet i Atle Dyregrovs bog Sorg hos børn (Dyregrov 2007) samt på erfaringer fra vores arbejde i Landsforeningen Spædbarnsdød. Familier i sorg Voksne, der har omsorg for børn, der har mistet, er tit bekymrede for, hvordan tabet påvirker børnene her og nu og på længere sigt. Når en familie mister, vil hele familien og dens netværk være præget af sorgen. De voksne skal rumme deres egen sorg samtidig med, at de skal drage omsorg for børnenes sorg. For de voksne indebærer dette mange overvejelser omkring, hvordan de kan støtte og inddrage børnene i det, der sker i familien, og hvad de kan forvente af reaktioner hos børnene. Inddrag børnene uden at presse dem Erfaringer viser, at det er godt at involvere børnene i forbindelse med et dødsfald. På denne måde kan børnene arbejde på at få en forståelse af, hvad der sker, og man kan undgå misforståelser på grund af manglende informationer. Børn har godt af at blive forberedt på, hvad der vil ske i forskellige situationer. I de fleste tilfælde kan selv helt små børn godt tåle at se den døde, komme med til begravelse og i det hele taget være en del af det, der sker i familien efter et dødsfald. Det forudsætter dog, at de bliver godt forberedt, og at der er en voksen, de er tryg ved, der hjælper dem i situationen. Det er også vigtigt, at de har mulighed for at trække sig, når de føler, de har brug for det. Børn har brug for at blive forberedt både på de sansemæssige indtryk eksempelvis hvordan den døde ser ud og føles at røre ved og på de voksnes reaktioner. Det kan være overvældende for små børn at se deres forældres og øvrige pårørendes reaktioner, og især mindre børn har brug for forklaringer på, hvorfor de voksne er kede af det, og at dette ikke har noget med dem selv at gøre. Ved at de voksne taler åbent og ærligt om det, der er sket, og hvordan de har det med det, er de også med til at gøre det lettere for børnene at tale om, hvordan de oplever dødsfaldet samt at spørge om alt det, de har brug for at vide. Det er imidlertid vigtigt, at de voksne ikke kommer til at lægge et pres på børnene om at skulle sidde ned og tale om tingene, men at børnenes oplever, at der er plads til deres reaktioner, tanker, følelser og spørgsmål når børnene har behov for det. Fortsættes næste side Stjernen 4/2010 side 9

3 Børns sorg Støtte til børn i sorg Voksne kan hjælpe børn i sorg ved at kende til og acceptere børns måder at forholde sig til tab på og ved at inddrage børnene i det omfang, de viser interesse for det uden at presse barnet til noget, de ikke ønsker. Børn, der mister en bror eller søster, vil ikke blot opleve sorgen over at miste en søskende. De vil også blive påvirket af forældrenes og de øvrige omgivelsers sorg. Inddrage børnene i det der sker i familien ved et dødsfald men undlad at presse. Forberede børnene inden de skal se den døde, være med til begravelse eller lignende. Give enkle, konkrete forklaringer på dødsfaldet tilpasset børnenes alder og modenhed. Besvare spørgsmål igen og igen. Forsikre dem om at de er uden skyld i dødsfaldet eller i jeres sorg. Forsikre dem om at de er ligeså højt elsket som den døde søster eller bror. Acceptere at samtalerne om den døde og om sorgen bliver korte. Acceptere at børnene kan have ekstra behov for tryghed i tiden efter dødsfaldet. Opretholde almindelige hverdagsrutiner i videst muligt omfang. Involvere barnets omgivelser i hvad der sker i familien, og hvordan de kan være en støtte for jer og jeres børn. Almindelige sorgreaktioner hos børn og hvordan voksne kan støtte På samme måde som med voksne, er der stor forskel på, hvordan børn reagerer på og forholder sig til, at nogen, de holder af, er død. Nogle børn reagerer umiddelbart med gråd og fortvivlelse, mens mange børn blot fortsætter med deres normale aktiviteter uden at give udtryk for stærke følelser. Dette kan somme tider forvirre voksne, som er bekymrede for, om barnet benægter det, der er sket og ikke er i stand til at græde. Dette er imidlertid en normal reaktion, der gør det muligt for barnet at forholde sig til det, der er sket uden at blive følelsesmæssigt overvældet. At fortsætte normale aktiviteter, kan også være en måde for barnet at opretholde en form for tryghed i en ellers kaotisk og utryg situation. Det er derfor vigtigt, at dette understøttes af de voksne, der har omsorg for barnet umiddelbart efter et dødsfald. Angst for at der skal ske noget med en selv eller ens forældre Afhængigt af barnets modenhed, forståelse af døden og evne til at drage paralleller, vil barnet kunne opleve forskellige grader af angst og bekymring for, at der skal ske noget med dem selv eller andre af deres nærmeste. Også mindre børn, der ikke har samme forståelse af dødens betydning, vil som oftest have øget behov for nærhed og tryghed og kan være sårbare ovenfor adskillelser i tiden efter et dødsfald i familien. Hvis barnet har mistet en mindre søskende, kan det, ligesom forældrene, blive bange for, at eventuelt efterfølgende søskende også kan dø, og barnet vil kunne have svært ved at turde glæde sig over en kommende lillesøster eller -bror. At tale om den døde, kigge i fotoalbums, besøge kirkegården osv. kan hjælpe barnet med at bearbejde tabet, men igen er det er vigtigt, at dette fremstår som tilbud, og ikke opleves som et pres for barnet. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet tør lytte til dets tanker og svare på spørgsmål. Lad børnene vide, at de må spørge om alt, og at I altid vil svare, så godt I kan også når svaret er: jeg ved det ikke. Acceptér at barnet i en periode kan have brug for ekstra tryghed og sørg for, at rutinerne i barnets hverdag opretholdes. Det, at holde fast i almindelige hverdagsrutiner med daginstitution, skole, fritidsaktiviteter og leg, er både med til at opretholde kontinuitet og tryghed - og til at give barnet det nødvendige pusterum fra dets egen og familiens sorg. Inddrag børnenes omgivelser i hvad der er sket og fortæl dem, hvordan I taler med barnet om dødsfaldet. Hvis I derhjemme taler om den døde som død, vil det forvirre barnet, hvis en anden voksen taler om, at den døde sover på kirkegården eller er hos Gud med mindre det er en forklaring, I også har brugt derhjemme. Ind og ud af sorgen Især mindre børn er sjældent triste i længere tid ad gangen. Ligesom voksne, kan børn veksle mellem at gå tæt på og gå væk fra sorgen (jf. Stroebe & Stjernen 4/2010 side 10

4 TEMA: Børn og sorg Schuts Tospors-model for forståelse af sorg, beskrevet i Stjernen 3/2010). Børn har i højere grad end voksne en tendens til at kunne bevæge sig hurtigt ind og ud af sorgen. Derfor skal voksne heller ikke forvente, at børnene vil tale eller udtrykke sig om tabet i længere tid ad gangen. Barnets savn og tristhed kan blusse op i mødet med ting eller situationer, der minder dem om det, de selv har mistet - eksempelvis som når andre i familien eller omgangskredsen får en baby, efter at barnet har mistet en lillesøster eller lillebror. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet anerkender de svære følelser, dette kan afstedkomme, og støtter barnet i, at han/hun også er storebror eller -søster, selvom deres lillesøster/-bror er død års alderen Omkring 7 års alderen har de fleste børn udviklet en mere moden forståelse af døden som endelig og universel. I denne alder er de fleste børn optaget af temaerne retfærdighed vs. uretfærdighed, og de kan give udtryk for, at det er uretfærdigt, at onde ting sker for gode mennesker. Ligesom yngre børn er de stadig konkrete i deres tankegang, og de har derfor gavn af konkrete udtryk som ritualer, billeder og gravsted til at forstå og bearbejde tab. Fortsættes næste side Børns forståelse af døden på forskellige alderstrin Førskolebørn Børns forståelse af døden udvikles med deres modning op igennem børneårene. Børn i førskolealderen har svært ved at forstå, at døden er endelig. Dette kan komme til udtryk gennem spørgsmål om, hvornår den døde kommer tilbage osv. Børn i denne alder er meget konkrete. Det er derfor vigtigt at undgå abstrakte forklaringer og omskrivninger børn har brug for enkle, korrekte forklaringer tilpasset deres alder og modenhed. Deres manglende forståelse af dødsfaldets endelighed og betydning på lang sigt kan gøre, at de ikke altid reagerer særlig meget på beskeden om, hvad der er sket. Derfor er det ikke usædvanligt eller bekymrende, hvis et lille barn kort efter at have fået besked om, at en de holder af er død, beder om lov til at gå ud og lege eller lignende. Småbørn har en tendens til at opfatte sig selv som centrum for de fleste begivenheder og kan derfor tro, at deres tanker, følelser, ønsker eller handlinger kan være årsag til det, der sker med dem selv eller andre. Det er vigtigt, at de voksne omkring barnet er opmærksomme på denne tendens, så de kan tale åbent med barnet og få afkræftet eventuelle misforståelser, barnet måtte have omkring årsagen til dødsfaldet. Stjernen 4/2010 side 11

5 Børns sorg Fra tiårsalderen vil børns forestillinger om døden blive mere abstrakte, og de bliver i stand til at forstå mere af et dødsfalds betydning på lang sigt. Deres refleksioner over retfærdighed og uretfærdighed, skæbnen og overnaturlige fænomener kan resultere i tanker om, hvorfor det skete, og om der mon vil ske flere dårlige ting for dem selv eller nogle af dem, de holder af. Ungdomsalderen I ungdomsalderen udvikles evnen til at tænke hypotetisk, til at drage paralleller og til at reflektere over mere eksistentielle aspekter ved døden. I denne alder kan tanker om mening og meningsløshed fylde meget. Ligeledes kan de unge sørge over tabet af den afdøde i et livsperspektiv for eksempel over ikke at opleve at blive voksen sammen med den døde bror eller søster. At miste en bror eller søster Når et barn dør, vil det præge det følelsesmæssige klima i familien i lang tid. Søskende oplever ikke bare tabet af en søster eller bror, men i varierende grad også tabet af forældrenes opmærksomhed, omsorg og overskud i en periode. De er vidner til forældrenes og de øvrige omgivelsers sorg og afmagt og bliver genstand for forældrenes bekymringer for, at der også kan ske dem noget. Dette gælder ikke kun for de efterladte søskende, men også for dem, der fødes senere. Det er vigtigt, at forældrene er opmærksomme på denne beskyttertrang og ikke lader den hæmme de levende børns udfoldelsesmuligheder. På den positive side kan forældre, der har mistet et barn, få en øget bevidsthed om, hvad de har at miste, hvilket kan betyde, at de på sigt bliver mere omsorgsfulde ovenfor deres øvrige børn. Jalousi og ambivalens men også stolthed og kærlighed Den jalousi og ambivalens, der ofte kan være til stede i forholdet mellem søskende, kan give anledning til skyldfølelse og selvbebrejdelser hos de levende børn. Det er derfor vigtigt at få afklaret, at barnet er uden skyld i det, der er sket. De levende børn kan have brug for forsikringer om, at forældrene elsker dem ligeså højt, som det døde barn og at det ville være ligeså forfærdeligt for forældrene, hvis det var dem, der døde. Det er imidlertid også vigtigt at fremhæve, at søskende ikke udelukkende oplever negative følelser i forbindelse med at miste en søster eller bror. Forældre og andre voksne bør være opmærksomme på og understøtte børnenes oplevelse af tilknytning, stolthed og søskendekærlighed til den bror eller søster, de har mistet. Forældrenes tilkendegivelse og anerkendelse af søskendeforholdet er særlig vigtig, da en del børn oplever, at andre i deres omgivelser sommetider kan have en tendens til at glemme dette. Litteratur: Dyregrov, Atle (2007): Sorg hos børn en håndbog for voksne (2. udgave), København: Psykologisk forlag. Anne Jacobsen, (1995): Alting har sin tid En bog om døden, begravelsesritualer og traditioner. Bogen handler om døden med fokus på hvorfor, hvordan og hvilke traditioner og ritualer, der er i de forskellige kulturer, når et menneske dør. Bogen indeholder fotografier af Anne-Li Engström. Bogen er til de helt store børn. Hans Reitzels Forlag Stjernen 4/2010 side 12 Litteratur til børn Stark, Ulf (1996): Min søster er en engel Skoledrengen Ulf er lillebror til Marie-Louise, som døde i mors mave nogle år før, Ulf selv bliver født. Bogen arbejder sig igennem Ulfs forestillinger om, hvordan Marie-Louise ville have set ud, og hvordan det ville have været for de to søskende at leve sammen. Fortællingen er egnet til de lidt større børn. Gyldendal Nijssen, Elfi (2009): Benjamin Lillebror Benjamin bliver syg og dør, og bogen sætter fokus på storebroderens tanker og følelser, og hans oplevelser af, hvordan forældrene tackler sorgen. Billedbog der er egnet til små børn. TURBINE forlaget Anne Jacobsen, (2002): Der var en gang vi ikke var her Velthuijs, Max (1991): Liv og død En bog om døden for børn. Bogens indhold minder meget om Alting har sin tid af samme forfatter, men er henvendt til lidt større børn. Bogen indeholder fotografier af Anne-Li Engström og er meget konkret i sin tilgang. Bogen omhandler nogle forskellige dyrs møde med døden, da de finder en død solsort. Billedbog der er egnet til de helt små børn. Hans Reitzels Forlag Forlaget Alma

6 TEMA: Børn og sorg Min døde storebror Tekst: Kalle Thorup Schmidt Foto: Helle Thorup Schmidt I min familie er vi fem personer, mor, far, to storebrødre og så mig, men vi skulle have været seks. Min tredje storbror døde, da han var tretten dage gammel. Jeg var ikke født, da han døde, så jeg har aldrig kendt ham. Jeg synes, det er rigtig svært, at jeg aldrig har kendt ham, så jeg kender ham kun, fordi mine forældre har fortalt om ham og vist mig billeder af ham. Mit største ønske er, at han lever og ville være min storebror på samme måde, som de to andre er det. Jeg har tit tænkt på, hvordan han ville se ud, hvis han levede, og hvordan det ville være, hvis han var her i huset sammen med os andre. Jeg har tit haft brug for at se billeder af ham og tale om ham det hjælper mig meget om aftenen, når jeg skal sove og bliver ked af det, fordi jeg savner ham. Selv om jeg aldrig har kendt ham, så savner jeg at se ham. Det er mærkeligt at have en i min familie, som jeg aldrig har set en som er så tæt på mig uden at være her. I skolen har jeg lavet en opgave om min storebror, hvor jeg fortalte mine kammerater i klassen om ham og viste dem billeder. Alle tog min fremlæggelse meget seriøst, selvom jeg var lidt bange for at nogle ville grine af billederne. Alle i klassen ville fortælle om nogen fra deres familie, der også var døde. Jeg ville bare gerne have haft, at de havde koncentreret sig om min døde storebror og ikke deres egne familiemedlemmer. Måske er det svært for dem at forstå, at jeg kan savne en, jeg aldrig har kendt. Måske de også bare selv har det svært. Nu er jeg tolv år og har ikke længere så meget brug for at tale om min døde storebror, men jeg savner ham stadig. Stjernen 4/2010 side 13

7 Dagbog mandag den 28. september 2009 I dag har vi været på Herlev Kapel for at lægge Caroline i kisten. Vi fandt endelig frem til, at Amalie skulle med. Det har jeg personligt brugt meget energi på og har haft svært ved at finde ud af, om jeg kunne overskue/klare at have hende med. Jeg ville kunne tage mig 100% ordentlig af hende, og skulle samtidig selv sige ordentlig farvel til Caroline. Mormor kom med, så kunne hun tage Amalie ud, når vi skulle give Caroline tøj på! Tøjet, Caroline havde fået på henne på hospitalet, så fint ud, så grundet hun nu var kold og stiv, valgte vi, at hun beholdte det på! Vi nussede om hende ved at give hende strømper på og en lille fin hue. Hun havde en hospitalshue på grundet obduktionen. Vi så derfor, da vi tog deres hue af, at hun havde været åbnet på siden af hovedet, det var klipset sammen, men gjort fint rent! Det var hårdt at se, at hun var faldet mere sammen, hendes hovedet var blevet lidt skævt, men samtidig var det dejligt at se sin lille pige igen! Amalie klarede det super godt. Hun skulle lige sidde hos mig i starten, men gav Caroline en gave, en bamse fra værelset, hun aede hende på kinden og panden og gav hende et kys på huen som farvel. Hun var ude med mormor et par gange, men ville helst være inde hos os! Det fik hun så lov til, da vi jo ikke skulle skifte tøjet! Vi tog billeder og lagde Caroline i kisten, sagde et laaaangt farvel, det var så svært at gå ud af døren!! Da man vidste, det var sidste gang, vi ville se hende! I kisten lagde vi også et brev fra os og et billede af os alle fire. Pyha en hård dag som forløste sig ved fjollerier, da vi kom hjem. Godt vi har Amalie! Stjernen 4/2010 side 14

8 TEMA: Børn og sorg Forældreberetning Amalie og hendes lillesøster Caroline Jeg skriver for at fortælle om vores erfaringer med vores store datter, der samme dag, som vi mistede en ufødt baby, mistede sin lillesøster, Caroline. Tekst og foto: Anne Rasch-Adamsen Pyha, lige på og hårdt og så måtte vi i gang med at forklare. Jeg tog faktisk kontakt til Landsforeningen pga. min store datter Amalie. Jeg søgte efter råd og vejledning om, hvad man gjorde og sagde til et barn på 2½ år, der pludselig står midt i ulykke og kaos. Jeg bekymrede mig meget om, hvorvidt jeg håndterede situationen og hende rigtigt. Jeg ville have, hun skulle komme bedst muligt igennem denne ulykkelige tid. En tid hvor hendes forældre ikke var, som de plejede at være! Jeg talte længe med Helle Thorup Schmidt fra Landsforeningen, som lyttede og lyttede og i sidste ende fik mig selv til at træffe de svære valg, som fx om Amalie skulle være med til at lægge Caroline i kisten, skulle hun med til begravelsen, hvor meget skulle jeg fortælle om selve døden og det, der var sket og med hvilke ord! De svære valg Vi valgte ikke at have besøg af Amalie på hospitalet, da vi ikke rigtig kunne overskue at tage os af hende, hvis hun fx ikke ville hjem med mormor og morfar igen. Vi mente, det var bedre, at vi havde tiden for os selv, og at Amalie imens blev forkælet hos mormor og morfar! Vi var på hospitalet 1½ døgn efter fødslen, men havde derefter brug for at komme hjem til Amalie. Vi ville kramme hende og fortælle hende, hvad der var sket! Jeg håbede på at kunne vente lidt med at fortælle det, men straks vi kom hjem, spurgte hun, om hun måtte se maven, og hvor maven var henne! Vi havde talt om at holde os til få sætninger - konkrete og ærlige. Vi sagde: Caroline er død, og hun kommer ikke hjem. Når man er død, kan man ikke trække vejret mere, og man vokser ikke mere. Man kan bare ikke mere. Vi er kede af, at vi har mistet Caroline! Amalie blev forvirret og kunne selvfølgelig ikke forstå det. Det blev gentaget mange gange i de følgende uger. Det var en meget svær beslutning, om Amalie skulle med til kapellet for at lægge Caroline i kisten. Amalie er mors pige, og jeg vidste ikke, om jeg ville kunne klare både at tage mig af hende og af mig selv. Måske bange for at bryde sammen samtidig med at hun havde brug for mig! Det var en god og smuk dag i kapellet, og vi er super glade for at Amalie var med. Jeg tror også, det gav hende lidt forståelse for, hvad der var sket, og at der rent faktisk havde været en baby inde i maven. Vi valgte til gengæld ikke at have Amalie med til begravelsen, da jeg tror, hun ville have haft svært ved den lukkede kiste, og hvorfor vi ikke kunne åbne den og se Caroline. Så den dag koncentrerede vi os om os selv! Der er nu gået et år, og Amalie har klaret det hele super godt. Hun nævner stadig Caroline, men vi kan høre, at Carolines død og tiden derefter er blevet en del af Amalies historie. Det er vores erfaring, at det har været en stor hjælp for Amalie, at vi har været åbne, ærlige og taget os tid til hendes spørgsmål. Stjernen 4/2010 side 15

9 Forældreberetning Så var han der jo! For halvandet år siden mistede Katrine sin lillebror, Viktor. Han var dødfødt. Katrine var 2 år og 8 måneder. Viktor Tekst og foto: Susanne Andreassen, mor til Katrine 4 år, englen Viktor og Oliver ½ år Når man er 2 år og 8 måneder, er det svært at sætte ord på følelser og tanker. Man ved ikke helt, hvad der menes med død. Denne beretning er derfor baseret på mine fornemmelser for, hvad vores lille pige har følt, og hvilke tanker hun har gjort sig, da vi mistede vores lille Viktor. Vi forberedte Katrine på, at hun skulle være storesøster ved at læse historier om det at få en mindre søskende og ved at tale meget om det. Jeg tror, hun havde svært ved at forholde sig til det, men hun glædede sig hun kunne jo høre på os alle sammen, at det var spændende. Efter at have fået den enormt triste besked, at vores lille dreng var død i maven på mig, sagde vi til Katrine, at lillebror eller lillesøster ikke kunne bo ved os alligevel. Okay, svarede hun over morgenmaden. Vi åndede lettede op og tænkte, at det nok var lidt svært for hende at forstå. Vi besluttede, at Katrine ikke skulle se Viktor, da han var blevet født. Vi talte meget med præst, bedemand og dagplejer om det. Vi kunne nok heller ikke helt rumme, hvis nu vi begyndte at græde hvordan ville Katrine så have det? Vi valgte ligeledes, at hun ikke skulle med til begravelsen. Vi kunne ikke forlige os med tanken om, at så mange mennesker ville være kede af det, når Katrine så på. Vi havde svært ved at overskue at skulle være der for hende under begravelsen, når vi var så kede af det. Dernæst mente vi, at det ville være svært for hende at forstå, at vi skulle putte en baby ned i jorden, og hun havde ikke engang set ham. Så skulle hun have været med helt fra starten. Vi kunne selvfølgelig ikke skjule vores sorg overfor hende. Hun spurgte ind til, hvorfor vi græd. Vi forklarede hende om Viktor, og hvad død er. Håret vokser ikke, kroppen bliver ikke større, man kan ikke spise og drikke osv. Hun lærte meget hurtigt, at hun har en lillebror på kirkegården, og det, at han ikke kunne bo ved os alligevel, er noget meget trist. Hun blev meget stille, når vi var kede af det. Det var tydeligt at mærke, at hun blev ked af det, når vi var kede af det. En dag viste vi hende et billede af Viktor. Hun blev vildt glad og sagde: Så var han der jo...! Vi følte, at hun fik sat noget på plads. Det hele må også have Stjernen 4/2010 side 16

10 TEMA: Børn og sorg Katrine og Oliver været meget abstrakt for hende. Først er mors mave stor og rund, pludselig lille og flad, men der er ikke kommet nogen baby, og mor og far er meget kede af det. Gad vide hvad hun har forestillet sig, indtil hun så billedet af ham? Vi taler tit om, at hun sagtens kunne have set Viktor. Hun forstod meget mere, end vi troede på daværende tidspunkt. Nogle gange kunne hun finde på at råbe: Viktor er bare så DØD. Jeg tror, det var hendes måde at få det bearbejdet på og samtidig lade ham blive en del af hendes liv. Det var selvfølgelig hårdt for os, men samtidig meget befriende, at hun var så ligefrem i sine udtalelser og spørgsmål. Vi var tvunget til at forholde os til situationen. Hun stiller stadig en del spørgsmål. Forleden dag spurgte hun, hvorfor Viktor aldrig vågner op igen? Vi ved, at de taler en del om det i børnehaven, og vi kan mærke, at det også sætter en masse tanker i gang hos hende. Jeg blev hurtigt gravid igen. I løbet af graviditeten var jeg meget nervøs og til tider direkte trist med tårer. Katrine spurgte tit: Hvorfor har du våde øjne, mor? Vi talte med hende om, at vi var bange for, at det samme skulle ske igen, hvilket hun accepterede fuldt ud. Da Oliver, vores tredje barn, kom til verden, kunne hun næsten ikke vente med at se ham, og hun ville ikke med hjem fra sygehuset. Når vi talte med hende i telefonen, var hendes første spørgsmål: Hvor er babyen? Der er ingen tvivl om, at hun var nervøs for, at han lige pludselig ikke var der mere. Hun havde lært, at tabet af Viktor gjorde os kede af det, og at det var en frygtelig oplevelse. Det vil hun for alt i verden ikke opleve igen. Hun forguder sin lillebror nummer to, men har absolut ikke glemt Viktor. Hun taler tit om ham og er meget vedholdende med, at hun har to brødre, hvis nogen siger det modsatte. Stjernen 4/2010 side 17

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Omsorgsplan for Hesselgården.

Omsorgsplan for Hesselgården. Omsorgsplan for Hesselgården. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der sker ikke må ske, sker. Husk, for at tage del i kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske. Vær

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald

Gentofte Hospital. Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Gentofte Hospital Information til de pårørende i forbindelse med dødsfald Bearbejdet april 2005 efter materiale fra Skadestuen af Sygehuspræst Tove Gade Klinisk udviklingssygeplejerske Kristina Bartholin

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Sorg og Krisehjælp 1

Sorg og Krisehjælp 1 Sorg og Krisehjælp 1 Indhold Vi har i arbejdsgruppen arbejdet ud fra følgende teser:.... 4 Børns opfattelse af døden:.................... 5 Når man oplever en krise, er der typisk 4 faser:........ 6 NB!!!!:...............................

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD

NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD NÅR BØRN MISTER - ET FØRSTEHJÆLPSHÆFTE VED DØDSFALD INDHOLD INDHOLD Indledning s. 03 Et barn er aldrig for lille til at savne og sørge s. 04 Konkrete råd i forbindelse med dødsfald s. 07 Fra død til begravelse

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave

Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Omsorgsplan for Måbjerghus børnehave Jan 2013 Dette er retningslinier og en handleplan, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.l.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD

SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD Samlet procedure vedr. dødsfald: SORG OG KRISEPLAN VED SKILSMISSE, SYGDOM OG DØDSFALD 1. Send en buket m/kort til efterladte, så snart man er blevet informeret om dødsfaldet. F.eks. med følgende ordlyd.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Tvillinge- og. trillingeforældre. der mister

Tvillinge- og. trillingeforældre. der mister DETTE NUMMERS TEMA Tvillinge- og trillingeforældre, der mister Tekst: Ester Holte Kofod Foto: Creas Når man venter mere end ét barn, altså tvillinger, trillinger eller flere, kaldes det en flerfoldsgraviditet.

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive

Ved dødsfald. Vejledning til pårørende. Regionshospitalet Viborg, Skive Ved dødsfald Vejledning til pårørende Regionshospitalet Viborg, Skive Indholdsfortegnelse Forord... 3 Ved dødens indtræden... 4 Anmeldelse af et dødsfald... 4 Obduktion... 4 Organdonation... 5 Ejendele

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk

Luther Kirkens Udflytterbørnehave - Kollerødvej 72 3540 Lynge tlf.: 4819 2515 udflytteren@mail.dk www.udflytteren.dk Sorg og kriseplan Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvorfor en sorg- og kriseplan... 3 Hvad er sorg og krise... 3 Sorg... 3 Krise... 4 Hvordan tackler vi sorg og krise i forhold til dødsfald i barnets

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

At miste sin medtvilling

At miste sin medtvilling Ene-tvilling Af Abelone Glahn At miste sin medtvilling Den engelske psykoterapeut Joan Woodward har forsket i tvillinger, der har mistet sin medtvilling. I marts kommer hun til Danmark. - Jeg kender ikke

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen

Krise- og sorgplan for Kristofferskolen 1 Krise- og sorgplan for Kristofferskolen Skolen udgør en stor del af børns og unges liv. Skolens elever, lærere og forældre tager i forskellig grad del i hinandens glæder, og mange festligheder fejres

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen

Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen Dit raske barn Af psykolog Charlotte Jensen - En pjece til forældre om raske søskende til kræftsyge børn - Indhold: FORORD:... 1 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE SØSKENDE?... 2 ÆNDRINGER I FAMILIEN:... 3 Eksempler

Læs mere

Fra en børneforkæmpers perspektiv

Fra en børneforkæmpers perspektiv Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

ikke Livet går bare videre Sorg Perspektiv

ikke Livet går bare videre Sorg Perspektiv Perspektiv Sorg Livet går ikke bare videre En af Marian Prestages veninder sammenlignede det, at Marians mand var død, med en skilsmisse. De er ikke længere veninder. Men det kan være svært for andre at

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og sorg Aida Hougaard Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Børn møder sorg I 2012 mistede 2.000 børn én eller begge forældre ved dødsfald. Derudover kan børn miste bedsteforældre,

Læs mere

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole

OmSorg Handleplan. Sønderholm skole OmSorg Handleplan Sønderholm skole Sorg/krise handleplan på Sønderholm skole. Skal opfattes som et beredskab, der kan støtte og fastholde os alle i at gøre noget, så børn har nogen at dele sorgen med,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere