HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 132:4 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 132:4 2012"

Transkript

1 HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 132:4 2012

2 ö v e r s i k t Nationalhistoriens udfordringer: perspektiver, tematik og narration anne løkke* Köpenhamns universitet Bo Stråth, Sveriges historia (Stockholm: Norstedts 2012). 712 s. Den mest ambitiösa historiesatsning som genomförts i Sverige på ett halvt sekel. Sådan præsenterer forlaget Norstedts sin ottebinds Sveriges historia på bagflappen til bind seks. Forfatterne har fået til opgave at præsentere og problematisere de seneste 50 års forskning i Sveriges historie og at skrive til et bredt publikum på en måde, så værket i lang tid fremad kan fungere både som ett fascinerende läsäventyr och som ett oundgängligt referensverk om vort lands förflutna. En vældig opgave, som ikke bliver mindre udfordrende af, at en af de stærke trends i de seneste 50 års historieskrivning har været et opgør med selve genren nationalhistorie som historievidenskabens selvfølgelige hovedgenre, og at Den Store Historie i snart mange år har været i miskredit som erkendelsesform. Bo Stråth har skrevet bind 6, der dækker årene 1830 til En kraftpræstation på 712 sider. Men som alle historikere ved, er selv ikke 712 sider nok til at få alt vigtigt med. Der må vælges og struktureres. Bo Stråth lægger sine valg og sin struktur frem i indledningen. Han vil beskrive Sverige som et land blandt andre i Europa. Lægge vægt på udfoldelsen af det fælles europæiske på den svenske scene. Revolutionernes trykbølger, folkestyre, liberalisme, socialisme, samfundsutopierne, uddannelsesboom, befolkningsstigning, industrialisering, urbanisering, økonomisk vækst, nationsbygge, videnskab, kunst, naturdyrkelse og sport. Den Sveriges historie, Stråth antager at svenskerne kender, lægger vægten på det særligt svenske også når det er en del af en fælles euro- * Dr. phil., professor i historie.

3 662 anne løkke pæisk udvikling og forklarer udviklingen med indenlandske faktorer. Det er denne historie, han vil udfordre. Stråths anden store ambition er at skrive historie, så det bliver forståeligt, at udviklingen ikke er futtet frem som et tog på skinner mod et på forhånd defineret mål. Han vil vise, at det kunne være gået anderledes, at fremtiden for datidens mennesker var ligeså ukendt som vores fremtid er for os og at fremtiden blev til i mødet mellem forskellige interesser i kampe om at gestalte fremtiden. Samtidig lægger Stråth vægt på at selve denne tankefigur forestillingen om et forudbestemt mål for historien bundet i en indre logik var en figur, der forekom selvfølgelig for mange af periodens indflydelsesrige skikkelser. En tro der var med til at forme deres handlinger og præge den udvikling, som blev virkelighed. Struktur Stråth har valgt at strukturere bogen i tre nogenlunde lige store dele: Politik, økonomi og kultur. Han forklarer, at han opfatter politik, økonomi og kultur som tre forskellige perspektiver, hvorfra helheden kan betragtes (side 32), og at bogen bevæger sig mellem disse tre udsigtspunkter for at give så heldækkende et billede af Sverige mellem 1830 og 1920 som muligt. Han ved naturligvis at det politiske, økonomiske og kulturelle forekommer tæt sammenvævet, men vælger alligevel at dele op for at tydeliggøre, at de tre perspektiver er lige vigtige. Dette i erklæret opposition til Marx men måske også til 1970ernes marxistiske historieskrivning. Tredelingen kan også ses som en pragmatisk tilpasning til de interessefelter som den institutionelle opdeling af historiefaget i Sverige har skabt, hvor økonomisk historie, idehistorie og videnskabshistorie er specialiserede fag med egen identitet adskilt fra det øvrige historiefag, ligesom de historiske aspekter af litteratur, jura og medicin foregår ved andre institutioner end historie. Det ville have været spændende, hvis Stråth havde valgt at udfordre disse institutionelt fremdyrkede videnstraditioner, men det havde været en intellektuel opgave af så gigantiske dimensioner, at det er et fair valg i stedet at satse på at yde de forskellige traditioner retfærdighed ved at vise de tilgange, som forskningen har benyttet sig af med de begrænsninger, der nu engang er i det. Indenfor hver af de tre dele er valgene styret af et grundlæggende tema, og indenfor disse lægges vægten i høj grad på de felter, hvor der findes nyere forskning.

4 nationalhistoriens udfordringer 663 I del 1 om politikken er temaet Konflikterna och kompromisserna kring frågan om politiska framsteg (side 25). Det vigtigste underspørgsmål er: hvordan foregik forskydningen fra kongelig til folkelig legitimering af magt. Et indlysende godt valg af en meget væsentlig problemstilling. Unionen med Norge og udenrigspolitikken får også sine kapitler i denne del. Til slut er anbragt et kapitel om uddannelse, som er et væsentligt afsnit. Det kommer imidlertid til at stå noget kontekstløst, fordi de fleste af de andre befolkningsopdragende politiske initiativer er anbragt i del 2 om økonomien. Temaet i del 2 om økonomi er: De ekonomiska framstegen och de sociala konflikterna (side 25). Her er en hovedfortælling, der handler om modernisering af jordbrug og industri og om konflikterne om, hvordan frugterne af den økonomiske vækst skulle fordeles. Det er en styrke her, at Stråth ikke idylliserer gammellivet, men forklarer at befolkningsstigningen ikke førte til, at de fattige blev fattigere, men at fattigproblemet blev større, fordi befolkningstilvæksten medførte mange flere fattige. Alle spørgsmål om befolkningen er anbragt i denne del inklusive hele den del af politikken som handler om fattighjælp, sociallovgivning, arbejderbeskyttelse og folkesundhed. Tredje del om kulturen har temaet Konflikterna kring det kulturella formandet av framtidens Sverige (side 25). Problemstillingen eller snarere hovedargumentet er at kulturen formar ett folk. Stråth introducerer i indledningen sit kulturbegreb, der foruden billedkunst, litteratur og musik også dækker alle andre arenaer för reflektion, debatt och tolkningskamp [ ] för tolkning av erfarenheter och översättning av dem i framtida förväntningshorisonter (side 32). Således indgår politik og økonomi i ligeså høj grad som de skønne kunster og videnskaberne i dette kulturbegreb (side 32). Det er smallere end kulturbegrebet i det meste ny kulturhistorie, men det er godt til at fokusere på det særligt svenske (eller danske eller franske eller brasilianske) i en diskurs, der synliggør de processer, hvorved mennesker har skabt nationale fællesskaber og nationale særtræk på alle samfundsmæssige niveauer. Både når de indgår i nationalistiske kontekster, og når de ikke gør. Politik og økonomi udfoldes dog ikke i særlig høj grad som kulturarenaer i bogen. I de to første dele bliver der meget lidt plads til at eksplicitere kulturperspektivet og i tredje del behandles kun det, som man i bogens tid kaldte åndslivet: kunsten og videnskaben, suppleret med

5 664 anne løkke korte kapitler om, det Stråth kalder, den voksende borgerlige middelklasses kulturoplevelser indenfor sport, natur og turisme. Hvordan det lille afsnit om militærkulturen passer i sammenhængen er svært at se men det er et fint afsnit, der anvender et mere antropologisk kulturbegreb. Foruden Stråths egen tekst rummer bogen fire små artikler, skrevet af andre forskere, der grundigt præsenterer et delemne. Det fungerer godt ved at have distinkte andre fortællestemmer og en afgrænset problemstilling. Særligt Torbjörn Nilssons Tvåkammarriksdagens första tid er fremragende. Den giver på ganske få sider konkrete svar på alle de spørgsmål læseren sidder med om forskelle og ligheder mellem den svenske Rigsdag andre parlamenter. Der kunne glimrende have været flere af den slags små specialartikler. Narrationen Den overordnede tredelte struktur er flot tænkt og griber meget væsentlige perspektiver. Den gør imidlertid ikke den konkrete narration let for Stråth. Især i politikdelen hæmmes fortællingen, og dermed læserens forståelse, af at Stråth må antyde sammenhænge og udviklinger som senere skal behandles mere udførligt i økonomidelen. Tråde bliver taget op og sluppet mange gange. Det gør bogen vanskelig at læse i uddrag og kræver fyldige notater af den læser, der vil stykke et billede sammen af udviklingen for eksempel i valgret og valgbarhed, fattigforsorgen eller lovgivningen om kommunalforvaltning. Et velfungerende register havde kunnet hjælpe læseren her, men registeret er desværre rigtig dårligt. Det vender jeg tilbage til. Som fortæller er Stråth tydeligt til stede i teksten med en diskuterende og forskningsnær fortællemåde. Han nævner navne på de historikere, hvis resultater han bygger på og genfortæller ofte plottet og vinklen i deres forskning. På denne måde begrænser han den alvidende fortællerstemme og undgår i lange stræk den udglattende fortællestil, som plejer at være den brede histories kendetegn. Det er et godt valg. Stråth tager imidlertid mange steder for givet, at læseren kender den problemstilling, der diskuteres. Det beskrivende er begrænset i en grad, så det ofte er vanskeligt for den læser, der ikke kender problematikken i forvejen at få greb om det, de diskuterende forskere er enige om: Alt det som er selvfølgeligt for dem, der kan deres Sverigeshistorie.

6 nationalhistoriens udfordringer 665 Det lader den læser i stikken, der læser denne bog som sin første Sveriges historie og altså ikke kender den Sveriges historie som tidligere generationer har skrevet og som her diskuteres og nuanceres. På en skala mellem empirisk og generaliserende har Stråth sin styrke i den generaliserende ende. Mange af hans analytiske diskussioner på det strukturelle, abstraherende plan er fremragende. Det gælder for eksempel afsnittet om staten (side 67 88). Derimod zoomer han sjældent ind og bruger en konkret situation analytisk eller til at vise læseren en bid af den konkrete 1800-tals-verden. For den almene læser er dette en begrænsning, fordi det uden konkrethed er vanskeligt at forstå, hvordan de præsenterede abstrakte problematikker gjorde sig gældende i det levede liv, hvad enten det er handlemuligheder, når man var gravid uden for ægteskab eller hvad politikerne i det spæde demokrati egentlig gjorde, når de lavede politik. Sprogligt er bogen gennemarbejdet. Sætningerne er kohærente i usædvanlig høj grad, men de kræver en trænet læser. Stråth skjuler ofte agens under passivformer, substantiverer verber og skriver substantiver om til verber. Det giver en tekst som modarbejder intentionen om at vise, at fremtiden i fortiden var åben, fordi den strukturelle analyses fokusering på drivkræfter tingsliggøres i sproget, så historien rent sprogligt kommer til ske af sig selv. Begrebsanvendelsen er gennemtænkt og præcis. Det er en undtagelse når der er en svipser, som at store dele af befolkningen levede under existensminimum (side 254, 277). Pointen er jo, at flere mennesker lige netop undgik at falde under eksistens minimum, de var levende og ikke døde, men levede konstant nær eller under sultegrænsen. En ikke nationalistisk nationalhistorie! En af Stråths hovedambitioner er at skrive en Sveriges historie, der ikke er en nationalistisk forherligelse af Sverige på bekostning af resten af verden. En ambition der kræver originalitet og nytænkning, fordi selve genren nationalhistorie er skabt til at forherlige fædrelandet og give det folk, der skrives til, gode historier der opbygger deres følelse af enhed og egen fortræffelighed. Stråth får brudt med den nationale selvforherligelse, og kommer et godt stykke vej med at skrive nye vinkler på Sveriges historie i verden frem. Selv om ikke alt falder på plads, finder han greb og stemmer, der peger fremad og som vil kunne inspirere fremtidige historikere.

7 666 anne løkke Et vellykket greb er, at han skriver lige på et af de nationalt mest ømme punkter: unionen Sverige-Norge. Det fungerer godt at lægge vægten på at forklare, hvor stor en udfordring det var at få unionen til at hænge sammen, fordi det foregik i en tid, hvor både norsk og svensk nationalisme var stærk, følelsesfuld og voksende. En uforskrækket konfrontation med det faktum at Norge må betragtes som en slags krigsbytte i 1814 og en dybere analyse af, hvordan skilsmissen med Norge kunne foregå så relativt harmonisk, ville have styrket dette afsnit yderligere. Vellykket er også analysen i del 3 af, hvordan videnskab og kunst bidrog til opbygningen af en moderne nationalstat i Sverige. Derimod lykkes det kun delvist at vise det, som indledningen fremfører som en af bogens hovedteser: at udviklingen i Sverige ikke bare var et spørgsmål om en indre udvikling, men skete i en vekselvirkning med internationale kræfter. Bortset fra de store linjer i den europæiske idehistorie får vi ikke særligt mange udblik til resten af Europa og næsten ingen konkrete komparationer. Endeligt er der den mere subtile udfordring, hvordan man i en ikke nationalistisk nationalhistorie beskriver de ting, som faktisk har fundet en form i Sverige som er mere retfærdig, mindre korrupt, mere demokratisk eller giver mennesker flere muligheder end i de fleste andre af verdens nationer. Det er en vanskelig balance, fordi en beskrivelse af det gode nemt giver et usandfærdigt indtryk af et lyserødt himmerig på jord, hvad menneskesamfund aldrig er. Den udfordring finder Stråth rigtig gode løsninger på undervejs. De første mange sider i bogen holder Stråth afstand til problematikken ved at lægge så meget vægt på problemerne i svensk samfundsliv, at man nærmest får det indtryk, at Sverige var et land med flere problemer, der blev håndteret dårligere end andre steder. Tonen er distant kritisk og positionen ironisk, der dannes en fornemmelse i læseren af et tråk- Sverige, hvor ingen økonomisk velstillede kan se ud over deres egen næse og ingen arbejdere synger i kor eller har fornøjelse af at fejre midsommer. Efterhånden skriver han sig imidlertid frem til en ny tone gennem grundstrukturens fokusering på håndteringen uenigheder og konflikter. Han præsenterer os for en bred kreds af politikere, virksomhedsejere, avisudgivere, læger, ingeniører, fagforeningsfolk og embedsmænd, der havde det til fælles, at de forsøgte at forstå rationalet i deres modstanderes synspunkter uden at give køb på legitimiteten i egne. Det udfoldes særlig

8 nationalhistoriens udfordringer 667 prægnant i et af bogens vigtigste kapitler, der gemmer sig under titlen Kompromisskulturens politiska huvudgestalter (side ), hvor Stråth analyserer den blivende indsats for Sveriges politiske og økonomiske fremtid, som blev ydet af de tre statsministre i perioden , der kom fra hvert sit parti, havde meget forskellige personligheder, men alle tre så de samfundsmæssige konflikter i øjnene og arbejdede hårdt og talentfuldt på søge løsninger, som tog modstandernes økonomiske og demokratiske rettigheder og menneskelige værdi alvorligt. Stråth viser her, at good governance ikke er noget, der bare kommer, ikke noget, der nødvendigvis vinder øjeblikkelig applaus, men noget som skal villes og gøres af begge parter i konflikter. Han fremhæver derved, at utopierne om konfliktløse samfund ikke bare er utopiske, men også undertrykkende, fordi de maskerer magt og hierarkier. I stedet fremhæver han institutionaliseringen af forhandlings- og kompromiskulturen i såvel i Rigsdagen som i arbejdsmarkedets organisering, som grundpiller for Sveriges demokrati og velstand. Er det vigtigste med? I en bog som denne er fravalg nødvendige. Der vil altid være noget, den ene eller den anden læser savner. Således også denne læser, der kunne have ønsket sig, at den svenske (danske og norske) i europæisk sammenhæng meget lave mødre- og spædbørnsdødelighed var blevet analyseret og som også savner henvisninger til adskillige fremragende bøger af svenske historikere. Men enhver kan ikke få behandlet sine kæpheste. Derimod er blinde vinkler værd at fremhæve, fordi det forrykker det samlede billede af Sverige i perioden. Vigtige blinde vinkler i denne bog er historie fra neden, antropologisk historie og den selvfølgelige kristendom. Arbejderne og de fattige er ikke fraværende i bogen, men de beskrives næsten kun set fra myndighedernes, politikernes, organisationsledernes, virksomhedsejernes, kunstnernes og de intellektuelles synsvinkel, som der blev talt om dem i datidens problematiseringer, debatter og diskussioner. Det er ikke nødvendigt i denne periode. Kilderne findes, som det også ses i det flotte kapitel om emigrationen, der bygger på Gustav Sundbärgs emigratonsudredning fra 1913, hvor en fattig emigrant selv får lov at fortælle. De folkelige fornøjelser og kultur hører vi heller ikke om. Stråth kri-

9 668 anne løkke tiserer friluftslivet og sporten for kun at være for middel- og overklassen (passer det nu også, der var da arbejderidræt i Danmark og også småbønderne gjorde gymnastik) men han fortæller os ikke om den folkelige musik, om hvad arbejderne lavede i Folkets Park, eller om arbejderne organiserede begravelseskasser for at kunne få en storslået begravelse. Sammenhængende med dette er det, at den antropologiske historie ikke er prioriteret. Der fokuseres næsten ikke på det, der forekom som den indlysende organisering af hverdagen i datiden: på kroppene, det materielle og det selvfølgelige. Det optræder hist og her som kontekst, men det sættes ikke i centrum. Det gælder også den kristendom som var selvfølgelig og allestedsnærværende i perioden. Teologien er ikke med blandt videnskaberne selv om det er af stor betydning for hele Europas inklusive Sveriges udvikling, at selve gudsbilledet ændrede sig radikalt mod en mere menneskekærlig, tolerant og kompromissøgende gud. Kirken er heller ikke i fokus som samfundsbærende institution. Man kan læse bogen uden at begribe, hvor stor en samfundsmæssig rolle statskirken spillede, fordi den stort set kun optræder som kontekst i forbindelse med de folkelige vækkelser og kirkebyggeri. Præsten som embedsmand optræder også kun i glimt. En sidste ting, der havde fået bogen til at stå stærkere er eksplicitte vægtninger. Stråth lader mange steder fænomener der berørte relativt få, udfolde sig over flere sider end fænomener, som berørte mange eller havde mere langtrækkende betydning. Det er der ikke noget galt i. Men den forudsætningsløse læser af en bred historie har behov for eksplicit hjælp i teksten til at vægte for eksempel betydningen af de folkelige vækkelser mod missionen i Congo, når de tildeles nogenlunde lige meget plads. Registeret er en katastrofe Den alvorligste kritik, der kan rejses mod bogen, er registeret. Registeret er så dårligt, at bogen ikke i praksis kan bruges som referenceværk. Man kan simpelthen ikke finde eller genfinde vigtige emner. Emnehenvisningerne er helt utilgiveligt få. Centrale fænomener i bogen som arbetarrörelsen, fackföreningarna, fattigvården, kvinnorörelsen, emancipationen, landstingen, läskunnigheten, rösträtten, sedlighetsdebatten, sjukförsäkringen, arbetsgivarföreningen, valbarheten er ikke at finde som opslagsord i registreret. Det samme gælder stort set alt andet

10 nationalhistoriens udfordringer 669 som er vigtigt i denne bog. Selv om registret fremstår som kombineret sags-, sted- og navneregister er kun navne og steder opført med nogen konsekvens. Men de er i mange tilfælde sat uanvendeligt op. For eksempel optræder Ryssland med henvisning til 40 forskellige sider uden forklarende underopdelinger og Oscar II med 39. Som alle historikere ved, betyder en liste med 40 henvisninger til et enkelt ord uden forklarende underopdelinger, at der skal 40 opslag til for at konstatere, at netop det, man gerne ville vide ikke er der. Nogen på forlaget har vidst, hvordan et brugbart register skal se ud for ordet barn er, som det eneste opslagsord, sat forbilledligt op med forklarende underinddeling. Konklusion Bo Stråth har skrevet en vigtig, god og nybrydende Sveriges historie. Vigtig fordi den giver den almene læser indblik i meget ny forskning i Sveriges historie i en diskuterende form. God fordi de kapitler, der ligger Stråths ekspertise nærmest, er fremragende og de øvrige troværdige og præget af god dømmekraft. Nybrydende er bogen ved at fokusere fremstillingen om periodens vigtigste konflikter og måderne de blev håndteret på. Bogens stil er krævende for læseren, og den diskuterende form gør, at det svært for den læser, der ikke kender Sveriges historie i forvejen, at få hurtigt overblik over faktuelle udviklinger. Men også på dette felt tror jeg, at bogen viser fremad. Netbaserede leksika af høj kvalitet er nu kun få klik væk. Det er blevet meget nemt på anden måde at skaffe sig oplysning om, hvornår kvinder fik kommunal valgret. Sammenhængende diskussioner af høj kvalitet om Sveriges historie kræver derimod en stor satsning som dette. Så der mangler blot, at forlaget hurtigst muligt lægger et nyt, grundigt gennemarbejdet brugervenligt register på nettet, så både den almene læser, den nye historiestuderende og professionelle historikere kan få fuldt udbytte af denne bog.

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser

Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Statsdannelse nationsprocesser Tema: Statsdannelse - nationsprocesser Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

8. klasses projekt 2014-2015

8. klasses projekt 2014-2015 8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere