HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 132:4 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 132:4 2012"

Transkript

1 HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 132:4 2012

2 ö v e r s i k t Nationalhistoriens udfordringer: perspektiver, tematik og narration anne løkke* Köpenhamns universitet Bo Stråth, Sveriges historia (Stockholm: Norstedts 2012). 712 s. Den mest ambitiösa historiesatsning som genomförts i Sverige på ett halvt sekel. Sådan præsenterer forlaget Norstedts sin ottebinds Sveriges historia på bagflappen til bind seks. Forfatterne har fået til opgave at præsentere og problematisere de seneste 50 års forskning i Sveriges historie og at skrive til et bredt publikum på en måde, så værket i lang tid fremad kan fungere både som ett fascinerende läsäventyr och som ett oundgängligt referensverk om vort lands förflutna. En vældig opgave, som ikke bliver mindre udfordrende af, at en af de stærke trends i de seneste 50 års historieskrivning har været et opgør med selve genren nationalhistorie som historievidenskabens selvfølgelige hovedgenre, og at Den Store Historie i snart mange år har været i miskredit som erkendelsesform. Bo Stråth har skrevet bind 6, der dækker årene 1830 til En kraftpræstation på 712 sider. Men som alle historikere ved, er selv ikke 712 sider nok til at få alt vigtigt med. Der må vælges og struktureres. Bo Stråth lægger sine valg og sin struktur frem i indledningen. Han vil beskrive Sverige som et land blandt andre i Europa. Lægge vægt på udfoldelsen af det fælles europæiske på den svenske scene. Revolutionernes trykbølger, folkestyre, liberalisme, socialisme, samfundsutopierne, uddannelsesboom, befolkningsstigning, industrialisering, urbanisering, økonomisk vækst, nationsbygge, videnskab, kunst, naturdyrkelse og sport. Den Sveriges historie, Stråth antager at svenskerne kender, lægger vægten på det særligt svenske også når det er en del af en fælles euro- * Dr. phil., professor i historie.

3 662 anne løkke pæisk udvikling og forklarer udviklingen med indenlandske faktorer. Det er denne historie, han vil udfordre. Stråths anden store ambition er at skrive historie, så det bliver forståeligt, at udviklingen ikke er futtet frem som et tog på skinner mod et på forhånd defineret mål. Han vil vise, at det kunne være gået anderledes, at fremtiden for datidens mennesker var ligeså ukendt som vores fremtid er for os og at fremtiden blev til i mødet mellem forskellige interesser i kampe om at gestalte fremtiden. Samtidig lægger Stråth vægt på at selve denne tankefigur forestillingen om et forudbestemt mål for historien bundet i en indre logik var en figur, der forekom selvfølgelig for mange af periodens indflydelsesrige skikkelser. En tro der var med til at forme deres handlinger og præge den udvikling, som blev virkelighed. Struktur Stråth har valgt at strukturere bogen i tre nogenlunde lige store dele: Politik, økonomi og kultur. Han forklarer, at han opfatter politik, økonomi og kultur som tre forskellige perspektiver, hvorfra helheden kan betragtes (side 32), og at bogen bevæger sig mellem disse tre udsigtspunkter for at give så heldækkende et billede af Sverige mellem 1830 og 1920 som muligt. Han ved naturligvis at det politiske, økonomiske og kulturelle forekommer tæt sammenvævet, men vælger alligevel at dele op for at tydeliggøre, at de tre perspektiver er lige vigtige. Dette i erklæret opposition til Marx men måske også til 1970ernes marxistiske historieskrivning. Tredelingen kan også ses som en pragmatisk tilpasning til de interessefelter som den institutionelle opdeling af historiefaget i Sverige har skabt, hvor økonomisk historie, idehistorie og videnskabshistorie er specialiserede fag med egen identitet adskilt fra det øvrige historiefag, ligesom de historiske aspekter af litteratur, jura og medicin foregår ved andre institutioner end historie. Det ville have været spændende, hvis Stråth havde valgt at udfordre disse institutionelt fremdyrkede videnstraditioner, men det havde været en intellektuel opgave af så gigantiske dimensioner, at det er et fair valg i stedet at satse på at yde de forskellige traditioner retfærdighed ved at vise de tilgange, som forskningen har benyttet sig af med de begrænsninger, der nu engang er i det. Indenfor hver af de tre dele er valgene styret af et grundlæggende tema, og indenfor disse lægges vægten i høj grad på de felter, hvor der findes nyere forskning.

4 nationalhistoriens udfordringer 663 I del 1 om politikken er temaet Konflikterna och kompromisserna kring frågan om politiska framsteg (side 25). Det vigtigste underspørgsmål er: hvordan foregik forskydningen fra kongelig til folkelig legitimering af magt. Et indlysende godt valg af en meget væsentlig problemstilling. Unionen med Norge og udenrigspolitikken får også sine kapitler i denne del. Til slut er anbragt et kapitel om uddannelse, som er et væsentligt afsnit. Det kommer imidlertid til at stå noget kontekstløst, fordi de fleste af de andre befolkningsopdragende politiske initiativer er anbragt i del 2 om økonomien. Temaet i del 2 om økonomi er: De ekonomiska framstegen och de sociala konflikterna (side 25). Her er en hovedfortælling, der handler om modernisering af jordbrug og industri og om konflikterne om, hvordan frugterne af den økonomiske vækst skulle fordeles. Det er en styrke her, at Stråth ikke idylliserer gammellivet, men forklarer at befolkningsstigningen ikke førte til, at de fattige blev fattigere, men at fattigproblemet blev større, fordi befolkningstilvæksten medførte mange flere fattige. Alle spørgsmål om befolkningen er anbragt i denne del inklusive hele den del af politikken som handler om fattighjælp, sociallovgivning, arbejderbeskyttelse og folkesundhed. Tredje del om kulturen har temaet Konflikterna kring det kulturella formandet av framtidens Sverige (side 25). Problemstillingen eller snarere hovedargumentet er at kulturen formar ett folk. Stråth introducerer i indledningen sit kulturbegreb, der foruden billedkunst, litteratur og musik også dækker alle andre arenaer för reflektion, debatt och tolkningskamp [ ] för tolkning av erfarenheter och översättning av dem i framtida förväntningshorisonter (side 32). Således indgår politik og økonomi i ligeså høj grad som de skønne kunster og videnskaberne i dette kulturbegreb (side 32). Det er smallere end kulturbegrebet i det meste ny kulturhistorie, men det er godt til at fokusere på det særligt svenske (eller danske eller franske eller brasilianske) i en diskurs, der synliggør de processer, hvorved mennesker har skabt nationale fællesskaber og nationale særtræk på alle samfundsmæssige niveauer. Både når de indgår i nationalistiske kontekster, og når de ikke gør. Politik og økonomi udfoldes dog ikke i særlig høj grad som kulturarenaer i bogen. I de to første dele bliver der meget lidt plads til at eksplicitere kulturperspektivet og i tredje del behandles kun det, som man i bogens tid kaldte åndslivet: kunsten og videnskaben, suppleret med

5 664 anne løkke korte kapitler om, det Stråth kalder, den voksende borgerlige middelklasses kulturoplevelser indenfor sport, natur og turisme. Hvordan det lille afsnit om militærkulturen passer i sammenhængen er svært at se men det er et fint afsnit, der anvender et mere antropologisk kulturbegreb. Foruden Stråths egen tekst rummer bogen fire små artikler, skrevet af andre forskere, der grundigt præsenterer et delemne. Det fungerer godt ved at have distinkte andre fortællestemmer og en afgrænset problemstilling. Særligt Torbjörn Nilssons Tvåkammarriksdagens första tid er fremragende. Den giver på ganske få sider konkrete svar på alle de spørgsmål læseren sidder med om forskelle og ligheder mellem den svenske Rigsdag andre parlamenter. Der kunne glimrende have været flere af den slags små specialartikler. Narrationen Den overordnede tredelte struktur er flot tænkt og griber meget væsentlige perspektiver. Den gør imidlertid ikke den konkrete narration let for Stråth. Især i politikdelen hæmmes fortællingen, og dermed læserens forståelse, af at Stråth må antyde sammenhænge og udviklinger som senere skal behandles mere udførligt i økonomidelen. Tråde bliver taget op og sluppet mange gange. Det gør bogen vanskelig at læse i uddrag og kræver fyldige notater af den læser, der vil stykke et billede sammen af udviklingen for eksempel i valgret og valgbarhed, fattigforsorgen eller lovgivningen om kommunalforvaltning. Et velfungerende register havde kunnet hjælpe læseren her, men registeret er desværre rigtig dårligt. Det vender jeg tilbage til. Som fortæller er Stråth tydeligt til stede i teksten med en diskuterende og forskningsnær fortællemåde. Han nævner navne på de historikere, hvis resultater han bygger på og genfortæller ofte plottet og vinklen i deres forskning. På denne måde begrænser han den alvidende fortællerstemme og undgår i lange stræk den udglattende fortællestil, som plejer at være den brede histories kendetegn. Det er et godt valg. Stråth tager imidlertid mange steder for givet, at læseren kender den problemstilling, der diskuteres. Det beskrivende er begrænset i en grad, så det ofte er vanskeligt for den læser, der ikke kender problematikken i forvejen at få greb om det, de diskuterende forskere er enige om: Alt det som er selvfølgeligt for dem, der kan deres Sverigeshistorie.

6 nationalhistoriens udfordringer 665 Det lader den læser i stikken, der læser denne bog som sin første Sveriges historie og altså ikke kender den Sveriges historie som tidligere generationer har skrevet og som her diskuteres og nuanceres. På en skala mellem empirisk og generaliserende har Stråth sin styrke i den generaliserende ende. Mange af hans analytiske diskussioner på det strukturelle, abstraherende plan er fremragende. Det gælder for eksempel afsnittet om staten (side 67 88). Derimod zoomer han sjældent ind og bruger en konkret situation analytisk eller til at vise læseren en bid af den konkrete 1800-tals-verden. For den almene læser er dette en begrænsning, fordi det uden konkrethed er vanskeligt at forstå, hvordan de præsenterede abstrakte problematikker gjorde sig gældende i det levede liv, hvad enten det er handlemuligheder, når man var gravid uden for ægteskab eller hvad politikerne i det spæde demokrati egentlig gjorde, når de lavede politik. Sprogligt er bogen gennemarbejdet. Sætningerne er kohærente i usædvanlig høj grad, men de kræver en trænet læser. Stråth skjuler ofte agens under passivformer, substantiverer verber og skriver substantiver om til verber. Det giver en tekst som modarbejder intentionen om at vise, at fremtiden i fortiden var åben, fordi den strukturelle analyses fokusering på drivkræfter tingsliggøres i sproget, så historien rent sprogligt kommer til ske af sig selv. Begrebsanvendelsen er gennemtænkt og præcis. Det er en undtagelse når der er en svipser, som at store dele af befolkningen levede under existensminimum (side 254, 277). Pointen er jo, at flere mennesker lige netop undgik at falde under eksistens minimum, de var levende og ikke døde, men levede konstant nær eller under sultegrænsen. En ikke nationalistisk nationalhistorie! En af Stråths hovedambitioner er at skrive en Sveriges historie, der ikke er en nationalistisk forherligelse af Sverige på bekostning af resten af verden. En ambition der kræver originalitet og nytænkning, fordi selve genren nationalhistorie er skabt til at forherlige fædrelandet og give det folk, der skrives til, gode historier der opbygger deres følelse af enhed og egen fortræffelighed. Stråth får brudt med den nationale selvforherligelse, og kommer et godt stykke vej med at skrive nye vinkler på Sveriges historie i verden frem. Selv om ikke alt falder på plads, finder han greb og stemmer, der peger fremad og som vil kunne inspirere fremtidige historikere.

7 666 anne løkke Et vellykket greb er, at han skriver lige på et af de nationalt mest ømme punkter: unionen Sverige-Norge. Det fungerer godt at lægge vægten på at forklare, hvor stor en udfordring det var at få unionen til at hænge sammen, fordi det foregik i en tid, hvor både norsk og svensk nationalisme var stærk, følelsesfuld og voksende. En uforskrækket konfrontation med det faktum at Norge må betragtes som en slags krigsbytte i 1814 og en dybere analyse af, hvordan skilsmissen med Norge kunne foregå så relativt harmonisk, ville have styrket dette afsnit yderligere. Vellykket er også analysen i del 3 af, hvordan videnskab og kunst bidrog til opbygningen af en moderne nationalstat i Sverige. Derimod lykkes det kun delvist at vise det, som indledningen fremfører som en af bogens hovedteser: at udviklingen i Sverige ikke bare var et spørgsmål om en indre udvikling, men skete i en vekselvirkning med internationale kræfter. Bortset fra de store linjer i den europæiske idehistorie får vi ikke særligt mange udblik til resten af Europa og næsten ingen konkrete komparationer. Endeligt er der den mere subtile udfordring, hvordan man i en ikke nationalistisk nationalhistorie beskriver de ting, som faktisk har fundet en form i Sverige som er mere retfærdig, mindre korrupt, mere demokratisk eller giver mennesker flere muligheder end i de fleste andre af verdens nationer. Det er en vanskelig balance, fordi en beskrivelse af det gode nemt giver et usandfærdigt indtryk af et lyserødt himmerig på jord, hvad menneskesamfund aldrig er. Den udfordring finder Stråth rigtig gode løsninger på undervejs. De første mange sider i bogen holder Stråth afstand til problematikken ved at lægge så meget vægt på problemerne i svensk samfundsliv, at man nærmest får det indtryk, at Sverige var et land med flere problemer, der blev håndteret dårligere end andre steder. Tonen er distant kritisk og positionen ironisk, der dannes en fornemmelse i læseren af et tråk- Sverige, hvor ingen økonomisk velstillede kan se ud over deres egen næse og ingen arbejdere synger i kor eller har fornøjelse af at fejre midsommer. Efterhånden skriver han sig imidlertid frem til en ny tone gennem grundstrukturens fokusering på håndteringen uenigheder og konflikter. Han præsenterer os for en bred kreds af politikere, virksomhedsejere, avisudgivere, læger, ingeniører, fagforeningsfolk og embedsmænd, der havde det til fælles, at de forsøgte at forstå rationalet i deres modstanderes synspunkter uden at give køb på legitimiteten i egne. Det udfoldes særlig

8 nationalhistoriens udfordringer 667 prægnant i et af bogens vigtigste kapitler, der gemmer sig under titlen Kompromisskulturens politiska huvudgestalter (side ), hvor Stråth analyserer den blivende indsats for Sveriges politiske og økonomiske fremtid, som blev ydet af de tre statsministre i perioden , der kom fra hvert sit parti, havde meget forskellige personligheder, men alle tre så de samfundsmæssige konflikter i øjnene og arbejdede hårdt og talentfuldt på søge løsninger, som tog modstandernes økonomiske og demokratiske rettigheder og menneskelige værdi alvorligt. Stråth viser her, at good governance ikke er noget, der bare kommer, ikke noget, der nødvendigvis vinder øjeblikkelig applaus, men noget som skal villes og gøres af begge parter i konflikter. Han fremhæver derved, at utopierne om konfliktløse samfund ikke bare er utopiske, men også undertrykkende, fordi de maskerer magt og hierarkier. I stedet fremhæver han institutionaliseringen af forhandlings- og kompromiskulturen i såvel i Rigsdagen som i arbejdsmarkedets organisering, som grundpiller for Sveriges demokrati og velstand. Er det vigtigste med? I en bog som denne er fravalg nødvendige. Der vil altid være noget, den ene eller den anden læser savner. Således også denne læser, der kunne have ønsket sig, at den svenske (danske og norske) i europæisk sammenhæng meget lave mødre- og spædbørnsdødelighed var blevet analyseret og som også savner henvisninger til adskillige fremragende bøger af svenske historikere. Men enhver kan ikke få behandlet sine kæpheste. Derimod er blinde vinkler værd at fremhæve, fordi det forrykker det samlede billede af Sverige i perioden. Vigtige blinde vinkler i denne bog er historie fra neden, antropologisk historie og den selvfølgelige kristendom. Arbejderne og de fattige er ikke fraværende i bogen, men de beskrives næsten kun set fra myndighedernes, politikernes, organisationsledernes, virksomhedsejernes, kunstnernes og de intellektuelles synsvinkel, som der blev talt om dem i datidens problematiseringer, debatter og diskussioner. Det er ikke nødvendigt i denne periode. Kilderne findes, som det også ses i det flotte kapitel om emigrationen, der bygger på Gustav Sundbärgs emigratonsudredning fra 1913, hvor en fattig emigrant selv får lov at fortælle. De folkelige fornøjelser og kultur hører vi heller ikke om. Stråth kri-

9 668 anne løkke tiserer friluftslivet og sporten for kun at være for middel- og overklassen (passer det nu også, der var da arbejderidræt i Danmark og også småbønderne gjorde gymnastik) men han fortæller os ikke om den folkelige musik, om hvad arbejderne lavede i Folkets Park, eller om arbejderne organiserede begravelseskasser for at kunne få en storslået begravelse. Sammenhængende med dette er det, at den antropologiske historie ikke er prioriteret. Der fokuseres næsten ikke på det, der forekom som den indlysende organisering af hverdagen i datiden: på kroppene, det materielle og det selvfølgelige. Det optræder hist og her som kontekst, men det sættes ikke i centrum. Det gælder også den kristendom som var selvfølgelig og allestedsnærværende i perioden. Teologien er ikke med blandt videnskaberne selv om det er af stor betydning for hele Europas inklusive Sveriges udvikling, at selve gudsbilledet ændrede sig radikalt mod en mere menneskekærlig, tolerant og kompromissøgende gud. Kirken er heller ikke i fokus som samfundsbærende institution. Man kan læse bogen uden at begribe, hvor stor en samfundsmæssig rolle statskirken spillede, fordi den stort set kun optræder som kontekst i forbindelse med de folkelige vækkelser og kirkebyggeri. Præsten som embedsmand optræder også kun i glimt. En sidste ting, der havde fået bogen til at stå stærkere er eksplicitte vægtninger. Stråth lader mange steder fænomener der berørte relativt få, udfolde sig over flere sider end fænomener, som berørte mange eller havde mere langtrækkende betydning. Det er der ikke noget galt i. Men den forudsætningsløse læser af en bred historie har behov for eksplicit hjælp i teksten til at vægte for eksempel betydningen af de folkelige vækkelser mod missionen i Congo, når de tildeles nogenlunde lige meget plads. Registeret er en katastrofe Den alvorligste kritik, der kan rejses mod bogen, er registeret. Registeret er så dårligt, at bogen ikke i praksis kan bruges som referenceværk. Man kan simpelthen ikke finde eller genfinde vigtige emner. Emnehenvisningerne er helt utilgiveligt få. Centrale fænomener i bogen som arbetarrörelsen, fackföreningarna, fattigvården, kvinnorörelsen, emancipationen, landstingen, läskunnigheten, rösträtten, sedlighetsdebatten, sjukförsäkringen, arbetsgivarföreningen, valbarheten er ikke at finde som opslagsord i registreret. Det samme gælder stort set alt andet

10 nationalhistoriens udfordringer 669 som er vigtigt i denne bog. Selv om registret fremstår som kombineret sags-, sted- og navneregister er kun navne og steder opført med nogen konsekvens. Men de er i mange tilfælde sat uanvendeligt op. For eksempel optræder Ryssland med henvisning til 40 forskellige sider uden forklarende underopdelinger og Oscar II med 39. Som alle historikere ved, betyder en liste med 40 henvisninger til et enkelt ord uden forklarende underopdelinger, at der skal 40 opslag til for at konstatere, at netop det, man gerne ville vide ikke er der. Nogen på forlaget har vidst, hvordan et brugbart register skal se ud for ordet barn er, som det eneste opslagsord, sat forbilledligt op med forklarende underinddeling. Konklusion Bo Stråth har skrevet en vigtig, god og nybrydende Sveriges historie. Vigtig fordi den giver den almene læser indblik i meget ny forskning i Sveriges historie i en diskuterende form. God fordi de kapitler, der ligger Stråths ekspertise nærmest, er fremragende og de øvrige troværdige og præget af god dømmekraft. Nybrydende er bogen ved at fokusere fremstillingen om periodens vigtigste konflikter og måderne de blev håndteret på. Bogens stil er krævende for læseren, og den diskuterende form gør, at det svært for den læser, der ikke kender Sveriges historie i forvejen, at få hurtigt overblik over faktuelle udviklinger. Men også på dette felt tror jeg, at bogen viser fremad. Netbaserede leksika af høj kvalitet er nu kun få klik væk. Det er blevet meget nemt på anden måde at skaffe sig oplysning om, hvornår kvinder fik kommunal valgret. Sammenhængende diskussioner af høj kvalitet om Sveriges historie kræver derimod en stor satsning som dette. Så der mangler blot, at forlaget hurtigst muligt lægger et nyt, grundigt gennemarbejdet brugervenligt register på nettet, så både den almene læser, den nye historiestuderende og professionelle historikere kan få fuldt udbytte af denne bog.

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard

Talenternes Forældre. Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015. Martin Langagergaard Talenternes Forældre Gigantium Aalborg, d. 20.1.2015 Martin Langagergaard Driver virksomheden Learn2improve med base i Aalborg. Cand.scient. Idræt og Psykologi Gennem 15 år specialiseret i præstationspsykologi

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE

F L O W. Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE F L O W Specialist Uddannelsen FREE LOVING OPEN WISE Ingen og intet behøver at stagnere i modstand og frustration FREE LOVING OPEN WISE Vil du lære

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Selvevalueringsrapport 2006-2007. Realkompetencer

Selvevalueringsrapport 2006-2007. Realkompetencer Ågård Efterskole Selvevalueringsrapport 2006-2007 Realkompetencer En opfølgning og uddybning af selvevalueringsrapporten 2005-2006 Udarbejdet af: Mette Sanggaard Schultz og Kirsten Storgaard Ågård den

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere