MUSEUMSAVISEN MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV. Nr. 58 august årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEUMSAVISEN MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV. Nr. 58 august 2014 34. årgang"

Transkript

1 MUSEUMSAVISEN Nr. 58 august årgang MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV Peter Munch Jensen Guld fra Fæsted Højskolernes håndarbejde Slutrunerne på Maltstenen Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 1

2 Museet på Sønderskov Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup Tlf Fax Museets åbningstider: Tirsdag søndag kl Mandag lukket. Kontoret er åbent hverdage Efter forudgående aftale med museet er der også adgang for skoleklasser udenfor normal åbningstid. Der er endvidere mulighed for at aftale gruppebesøg med introduktion og/eller omvisning, også udenfor normal åbningstid. Museets faste medarbejdere: Museumsleder Bo Ejstrud Museumsinspektør Linda Klitmøller Museumsinspektør Scott Dollar Museumsinspektør Lars Grundvad Museumsinspektør Janne Krøtel Museumsinspektør Martin Egelund Poulsen Bogholder Ellen Marie Viuff (til 30/9) Bogholder Nancy K. Lökkegaard (fra 1/10) Museumsvært Hanne Petersen Museumsassistent Joan Lindberg Rengøringsassistent Lis Johansen Pedel Flemming Schmidt Naturvejleder Sam Bøgesgaard Sørensen Holsted - Brørup - Vejen Egnens Museumsforening blev stiftet den 6. februar 1979 med det formål at oprette og drive et kulturhistorisk egnsmuseum. Med virkning fra 2007 er museumsforeningens navn i kraft af kommunalreformen ændret til Museumsforeningen Sønderskov. Museet og Museumsforeningen har samme bestyrelse. Formand: Inger Bråsch Gram, Villumsvej 4, 6683 Føvling, tlf ; Medlemmer af forretningsudvalget: Bodil Baagø, Maltbæk; Eva Bræmer-Jensen, Sdr. Stenderup. Øvrige medlemmer: Ann Møller Gram, Rødding, Gunnar Krog, Brørup, Niels Rasmussen, Brørup og Lennart Madsen, Haderslev. Udpeget af Vejen Kommune: Henny Schøler, Rødding og Mikael Bramm, Brørup Kontingent 2014: 125,- kr. for enkeltmedlemmer og 175,- kr. for par. Kontingentet omfatter partoutkort for årets besøg, ligesom foreningens medlemmer modtager Museumsavisen og meddelelser om aktiviteter. Redaktion: Bo Ejstrud 2 Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

3 Peter Munch Jensen ( ) Det var med dyb sorg, at museet modtog meddelelsen om museumsinspektør, historiker Peter Munch Jensens tragiske død i slutningen af maj Han blev 53 år. Peter Munch Jensen har været ansat på Museet på Sønderskov siden Han stod for en meget stor del af museets formidlingsarbejde. Derfor har han præget museet betydeligt, og de af os, der kendte ham godt, kan genkende hans særlige visuelle stil og sprog gennem en meget stor del af vore nuværende udstillinger. Det var også Peter, som stod bag de større arrangementer, ikke mindst renæssancefestival og jul. Peter var en passioneret historiker og central medarbejder på Sønderskov. Han brændte for historien og for stedet. Tidligt og sent, og især sent, kunne man se ham sidde på Sønderskov og arbejde på sine projekter. Han var et vidende og bredt orienteret menneske, men kke mindst renæssancen hans store passion. Et større studie om Thomas Juel må desværre stå ufuldendt, men i forbindelse med en forskningsorlov i starten af dette år lykkedes det at få færdiggjort en spændende artikel om Thomas Juels rolle i hekseprocesserne. Den har museet siden indsendt til fagfællebedømmelse, hvor den er positivt bedømt, og vil blive trykt senere på året. for personale og frivillige er det derfor naturligvis et stort savn at have mistet Peter. Vi er også bevidste om, at han var et meget privat menneske, der ikke tillod mange at komme helt tæt på, eller havde let ved at modtage hjælp i det omfang han altid var klar til at give den. Den sidste opgave, han nåede at løse på museet, var en særudstilling om Foldingbro. Her viste han med enkle midler, hvordan den lille bebygelse ved Kongeåen har været af Danmarkshistorisk betydning. Anslaget og formen er genkendeligt Peters. Særudstillingen står til udgangen af oktober. Æret være Peter Munch Jensens minde. Museumsleder Bo Ejstrud Med Peters død har vi mistet en nær kollega gennem mange år. Han var et behageligt og hjælpsomt menneske, der altid var klar til at træde til, såvel for museet og for sine kolleger. Både Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 3

4 Figur 1. Guldkæden fra Fæsted. Fundet i 1911, hvorefter den blev erklæret som Danefæ. Kæden er uden sammenligning det flotteste fund fra vikingetiden i Vejen Kommune. Kæden dateres ud fra sin stil, som kaldes Jellingestilen, til 900-tallets midte. Foto: Nationalmuseet I 1911 var Simon Thøstesen ude og harve sine marker nær Fæsted ved Sdr. Hygum. Det var vel en dag som så mange andre, indtil han pludseligt stoppede sit arbejde, da han så noget glimte i mulden. Dagen må have taget en uventet drejning, da han så, det var en halskæde i det pureste guld. Simon var pligtopfyldende og en lovlydig borger, så han indleverede fundet til myndighederne præcis som man også skal i dag. Fundet blev hurtigt erklæret for Danefæ, og der er vel tale om et af de flotteste, men desværre også mest oversete guldfund fra den danske Guld fra Fæsted vikingetid. Den følgende artikel vil forsøge at yde fundet den retfærdighed, det fortjener. Samtidig er dette en mulighed for at starte en serie af artikler om de mange flotte Danefæ, som stammer fra det nuværende Vejen kommune. Var kæden blevet fundet i dag, var den sikkert blevet betragtet som en arkæologisk sensation. Med sin smukke ornamentik og dens unikke form, udgør den virkelig også et særligt fund og det gjorde den også i sin tid, da den blev fundet, men medierne dengang 4 Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

5 var ikke så tilgængelige som i dag, og fundet blev desværre hurtigt glemt. Den dag i dag ved de færreste, at genstande af denne kaliber er fundet i kommunen. Kæder med dyrehovedsafslutninger er meget sjældne, og særligt kæderne som stammer fra 900-årene er et særsyn heriblandt er kæden fra Fæsted. Kæden er i alt 62 cm lang, og den vejer 67 g. Alene i ren guldpris udgør fundet altså en betragtelig værdi (mere end kr i råstofværdi med nutidens svingende guldpriser). Selve kæden er lavet som en slags flet af guldtråde, men det flotteste er de to dyrehoveder, som ses i enderne af kæden. Disse er lavet over en støbning, som har udgjort en base for det efterfølgende detaljerige arbejde. På basen har kunstneren virkelig udfoldet sine evner, for med talrige små guldkugler og guldtråde har han udført alle hovedernes detaljer. Teknikkerne kaldes hhv. granulering og filigranarbejde. På denne måde er der lavet øjne, ører, næse og mund. I dyrehovedernes vidtåbne gab har der siddet øskner, hvoraf det ene dog er knækket af. Øsknerne har med sikkerhed båret et smykke af stor værdi, og det har med stor sandsynlighed været et smykke med en religiøs betydning. På et lignende svensk fund dateret til 900-tallet ses eksempelvis en meget flot udført og forgyldt Thors hammer i en kæde af denne art (figur 2), mens der i en række nyere bornholmske detektorfund er fundet eksempler med byzantinske relikviekors det bedste kendte af de tydeligt kristent ladede smykker er dog Orøkorset, som bæres af to dragehoveder (figur 3). På trods af ændringen i det skildrede religiøse tilhørsforhold, lader det til at disse fornemt udførte kæder næsten altid præsenterede brugerens tro. Figur 2. Ödeshög-thorshammeren som var fæstnet i dyrehoveder. Smykket var kun en lille del af et større skattefund. Skatten blev fundet i Östergötland i Figur 3. Orøkorset som blev fundet i 1849 på Orø. Det er lavet i guld og er dateret til den sidste halvdel af 1000-tallet. Typen er ca. 100 år yngre end Fæstedkæden, hvilken ses på den stilart dyrehovederne er lavet i. De er nemlig udført i den såkaldte Urnestil. Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 5

6 Det er svært at sige hvilket dyr, der er afbilledet på Fæstedkæden, men drager og løver ses ofte i samtidens øvrige kunst, og af disse to synes hovederne at være løven nærmest. Stilarten, som Fæstedkæden er udført i, kaldes Jellingestil. Denne er en vikingetidens karakteristiske dyrestile, men det er også en stilart, som sandsynligvis skulle knyttes til samfundets elite. Således er metalgenstande udført i denne kunststil enten kun fundet uden for tolkbare sammenhænge (eksempelvis med detektor i muld) eller i meget rige grave. Det bedste eksempel herpå er vel fundene fra kongegraven i Nordhøjen ved Jelling kirke. Her blev der fundet flere smykker, dragtbeslag og det lille velkendte sølvbæger alle udført i samme stil som Fæstedkæden (Krogh & Leth-Larsen 2007, s. 54 ff.) Hvem tilhørte kæden mon? Som skrevet ovenfor tyder meget på, at Jellingestilen var relateret til samfundets elite. Og måske tilmed en elite, der var en del af præstestanden, for hvorfor bar dyrehovederne ellers altid velkendte religiøse symboler? Det er naturligvis ikke muligt at sætte et endeligt navn på vikingetidens ejer af Fæstedkæden. Men smykker i Jellingestilen kendes hidtil kun fra mandsgrave. Rimeligvis kan vi derfor antage, at ejeren var en mand. Og eftersom smykketypen relateres til kongemagtens nærmeste, hirden, og måske endda til præstestanden er det muligt, at ejeren var en blandt Kong Gorms eller Harald Blåtands hirdmænd - de var jo kongerne i midten af 900-tallet. Hvis ejeren så tilmed var en lokal, så er vi muligvis på sporet af en lokal elite, som boede nær vikingetidens storby Ribe, men som også boede nær Hærvejen og dens vestlige modpart Drivvejen. Fæsted var bestemt ikke et dårligt sted for en hirdmand at have sit sæde, for derfra kunne han nå Hærvejen, Kongeåen og Ribe på ganske kort tid. Skal man tænke store, vidtløftige tanker, så er det interessant, at tre runesten langs Hærvejen i Vejen kommune nævner én person i det kongelige følge nemlig Ravnunge Tue. Han må bestemt have været en mand med magt og betydning, og han må have været blandt de få i Syddanmark, der havde råd og ret til at bære en guldkæde af denne kaliber, og pudsigt nok levede han også i midten af 900-tallet. Man kan ikke sige, at det er hans kæde, men han har har hørt til samme miljø og tid som bæreren. Andre fund i området Som følge af guldfundet har Museet igennem et par år været meget interesserede i at undersøge arealerne omkring fundstedet. Områderne omkring Sdr. Hygum, Fæsted og Harreby er nemlig udgravningsmæssigt et relativt ukendt område, men det visuelle landskab er pakket med synlige fortidsminder i form af gravhøje, volde og endda et voldsted fra 1300-tallet. Fra tidligere perioder har vi guldfund fra bronzealderhøje i området, ligesom der er fundet guld i jernaldergrave ved Sdr. Hygum Kirke. Kirken selv er rigt dekoreret med romansk kirkekunst, og var den landkirke i hele Ribe Stift, der betalte mest skat i middelalderen. Meget tyder på, at vi har et spændende og rigt center liggende i dette område, og at det har ligget der i lang tid. På nuværende tidspunkt har vi kun udført ikke-destruktive undersøgelser, såsom besigtigelser og analyser af det 6 Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

7 skriftlige materiale. I år, 2014, fik vi imidlertid iværksat afsøgninger med metaldetektorer i området. Disse afsøgninger gav hurtigt gevinst i form af bl.a. en fin næbfibula (fig. 4) en genstandstype, som indtil nu har været helt ukendt i Vejen kommune. Fiblen er dateret til perioden ca e.kr og er derved på ingen måde samtidig med kæden, men dens tilstedeværelse er interessant, for den antyder kraftigt, at der igennem jernalderen og indtil vikingetiden boede velhavende mennesker nær Fæsted. Figur 4. Den nyligt fundne næbfibel fra Fæsted. Stykket blev fundet af detektorførerne Jan og Jonathan Lønborg. Foto: Museet på Sønderskov. Museumsinspektør Lars Grundvad Litteratur Anne Pedersen 2013: Magt og aristokrati. Gareth Williams et al. (red.) Viking. København, s Montelius, Oscar 1906: Kulturgeschichte Schwedens von den ältesten Zeiten bis zum elften Jahrhundert nach Christus. Leipzig, s Grinder-Hansen, Poul et al. 2013: Skatten fra Østermarie. Nationalmuseets arbejdsmark København. Krogh, Knud & Bodil Leth-Larsen 2007: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling. Bind II. København. Kontaktannonce Spændende egnsmuseum på en fantastisk dejlig herregård i de skønneste omgivelser ved Brørup søger en god ven og hjælper en gang om måneden i tidsrummet kl i weekender og på helligdage, hvor det faste personale ikke holder mig med selskab. Jeg vil gerne have dit besøg og din assistance, da der ofte kommer en del nysgerrige mennesker for at se på mig. Du vil ikke være alene, da jeg altid har besøg af en anden hjælper, så I vil være to på hver vagt. Skal vi ses engang imellem? S å ko n t a k t m u s e e t p å b i l l e t - mærke: Frivillig kustode via mail: eller tlf Museet på Sønderskov Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup. Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 7

8 Højskolernes Håndarbejde - Nu samlet på Sønderskov I 2011 lukkede Dansk Husflidsselskabs Museum i Kerteminde. Museet var en privat institution, og selskabet havde ikke længere penge til at drive museet. Lukningen strakte sig over næsten et år, og Dansk Husflidsselskab sikrede sig, at museets store samling af husflidsgenstande ikke gik tabt. Samlingen blev fordelt til et par af landets statsanerkendte museer, og dermed er den blevet bevaret for eftertiden. Ringkøbing-Skjern Museum fik overdraget størstedelen af Husflidsmuseets samlinger, men ikke det hele. 8 Museet på Sønderskov har tidligere samarbejdet med Husflidsmuseet, ligesom vi i forskningsøjemed flere gange har brugt deres samlinger. Derfor vidste man på Husflidsmuseet, at vi har en særlig interesse i Jenny la Cours/Dansk Husflidsselskabs væveskole i Askov samt i Højskolernes Håndarbejde. I forbindelse med lukningen af Husflidsmuseet blev vi derfor spurgt om, vi var interesseret i at overtage deres beskedne samling af arkivalier om Jenny la Cours væveskole og ikke mindst hendes personlige væv, som var fremstillet af Anders Lervad i Askov. Samtidigt fik vi tilbudt Husflidsmuseets omfattende samling af modeller og mønstre fra Højskolernes Håndarbejde og de tidligere formænd Anna Hald Terkelsens og Charlotte Ruds private samlinger af ældre broderier, undervisningsmateriale mm. Vi sagde med stor glæde ja tak til de tilbudte samlinger, og med et slag blev vores samling om håndarbejdsundervisningen på de danske folkehøjskoler mangedoblet. Faktisk fik vi så meget, at det krævede flere ture til Kerteminde, før hele rovet" var bragt hjem til Sønderskov. Højskolernes Håndarbejde, i daglig tale kaldet HH, blev oprettet i 1932 som et udvalg under Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Bag udvalgets nedsættelse stod en lille kreds af håndarbejdslærerinder på landets folkehøjskoler. Hovedkræfterne bag udvalget var Anna Hald Terkelsen, forstanderfrue på Danebod Højskole, og Margrethe Christiansen, kaldet Pip, lærer på Askov Højskole. Udvalget havde til formål at fremme og udvikle håndarbejdsundervisningen på landets frie skoler. Elevernes sans for stil og skønhed skulle udvikles. Det kunne bedst ske gennem salg af materialer og mønstre. FDB stod i de første mange år for salget af HH s mønstre og materialer. Fra 1. januar 1949 skete salget fra Askov Manufakturhandel, en afdeling af Askov Brugsforening. I 1951 ophørte HH med at være et udvalg under Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark. Det blev i stedet et selvstændigt selskab. I 1952 blev Bo og Charlotte Rud forstanderpar på den nyoprettede Husflidshøjskole i Kerteminde. Højskolernes Håndarbejde flyttede med Charlotte Rud til Kerteminde. Fra 1954 foregik salget af mønstre og materialer fra Højskolernes Håndarbejdes hus i tilknytning til Husflidshøjskolen i Kerteminde. Men tider skifter og moder Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

9 ændres. I 1985 nedlagdes Højskolernes Håndarbejde som selskab, og dets bygninger og salgsvirksomhed blev solgt til Erik Maigaard. Højskolernes Højskole nåede i sin 53 års lange levetid kun at have to formænd. Anna Hald Terkelsen ( ) var den første fra 1932 til Hun blev afløst af Charlotte Rud ( ), Askov Højskole, som hun beholdt posten helt frem til salget af selskabet i To markante bestyrelsesmedlemmer var Gudrun Andresen, leder af Engelsholm Håndarbejdsskole, som sad i bestyrelsen fra 1941 til 1985, samt Ellen Haastrup Pedersen som var bestyrelsesmedlem fra 1945 til Charlotte Rud og Gudrun Andresen ledede hver sin håndarbejdsskole. På skolerne lærte eleverne at lave egne modeller mod udgangspunkt i naturen eller den gamle almuekunst. Var eleverne modeller gode, fandt de vej til Højskole Håndarbejdes mønstertjeneste. Ellen Haastrup Pedersen og Gudrun Andresen lavede begge gennem mange år modeller til HH. Initiativtagerne til Højskolernes Håndarbejdes oprettelse, havde alle et indgående kendskab til den tekstile tradition i Danmark. Almuens tekstile husflid, , var for initiativtagerne indbegrebet af stil og skønhed. Den skulle tjene som inspirationskilde til nutidigt håndarbejde. Eleverne skulle åndeligt talt stå på deres formødres skuldre, udnytte deres sans for og viden om komposition og farvesammensætning. Der blev undervist i gamle danske broderiteknikker. HH s modeller har som inspirationskilde almuens tekstile husflid, og gamle broderiteknikker anvendtes i stor udstrækning. Håndarbejslærere Der fandtes i 1930 erne ingen formel uddannelse til håndarbejdslærerinde. Lærerinderne stykkede selv deres uddannelse sammen. Det er Charlotte Rud et godt eksempel på. Hendes egen uddannelse var sammenstykket af kurser og privat undervisning. Charlotte Rud var ligesom Margrethe Christiansen datter af forstanderparret på Askov Højskole, Ingeborg og Jacob Appel. Som barn lærte hun at kniple af kokkepigen på Askov Højskole. Som 20-årig blev hun gift med Bo Bojesen Rud. Parret bosatte sig på Askov Højskole, hvor Charlotte Rud fra 1931 blev lærer i håndarbejde. Sideløbende med undervisningen lærte hun broderi af sin storesøster Margrethe Christiansen, ligesom hun fem år i træk tog tre måneder til København for at dygtiggøre sig. Her fik hun blandt andet undervisning i knipling på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og privatundervisning i broderi hos Margrete Drejer, som havde udviklet en lang række af Højskolernes Håndarbejdes tidligste modeller. Højskolernes Håndarbejde udviklede sig hurtigt til at blive en smuk svane. En kursusvirksomhed for håndarbejdslærere blev straks sat i gang. Hver sommer arrangerede HH lærerkurser rundt om i landet. Samtidig oprettede Charlotte Rud et særligt hold på Askov Højskole, hvor eleverne blev undervist i gamle danske broderiteknikker, tegning, farvelære, komposition og kunsthistorie. Efter to vintres håndarbejdsundervisning på Askov Højskole var de kvalificerede til at arbejde som håndarbejdslærerinder på de frie skoler. Andre højskoler fulgte i Askov Højskoles fodspor. I 1947 oprettedes på Engelholms Højskole en Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 9

10 Sommerens velbesøgte særudstilling hed Trådkunst, hvor tekstilkunstneren Anni Bloch udstillede moderne broderier sammen med historiske broderieksempler. Dette skete i samarbejde med Greve Museum og Museumscenter Års. håndarbejdsskole, og i 1952 oprettedes en uddannelse til håndarbejdslærer på den nyoprettede Husflidshøjskole i Kerteminde. Margrethe Christiansen og Charlotte Rud tog i deres håndarbejdsundervisning på Askov Højskole udgangspunkt i den opfattelse, at tekstiler var en del af en større helhed. De anså ikke håndarbejdsundervisningen for at være et selvstændigt fag, men anskuede den som en del af en meget bred og helt ny undervisning i "Hjemkultur", en forløber for faget boliglære. Det vigtigste var at give eleverne en viden om og en holdning til indretningen af det personligt prægede hjem, hvor gammelt og nyt gik hånd i hånd. Moden og funktionalistiske ideer skulle tilgodeses samtidig med, at traditionen ikke blev glemt. Håndarbejdsundervisningen på Askov Højskole i 1930'erne bestod derfor af tre dele, teknikoplæring, tegning og kunsthistorie. Tegning udviklede elevernes skønhedssans samt sansen for linjer, farver og virkningen af lys og skygge. Kunsthistorie gav eleverne et indblik i forskellige tidsaldres boligindretning og mønsterdannelse. Deres opfattelse afspejlede konceptet bag Højskolernes Håndarbejdes virke. 10 Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

11 Ældre almuetekstiler rundt om på landets museer blev studeret og brugt som inspirationskilde. Gamle mønstre genopstod i en ny fortolkning. Almuebroderierne sans for komposition og farvesammensætning videreførtes. Gamle teknikker genoplivedes og anvendtes i nye kombinationer. Samlingen på Sønderskov Museet på Sønderskov rådede i 2011 over en mindre samling af effekter fra Højskolernes Håndarbejde. I forbindelse med en lagerændring og udsalg af modeller hos Erik Maigaard i begyndelsen af 1990'erne, købte museet i samråd med Inge Bjørn, Charlotte Rud og Karen la Cour et mindre udvalg af HH s modeller. Formålet med købet var at erhverve et karakteristisk og repræsentativt udvalg (HBV 5x1-25). Samtidig fik museet foræret en større antal modelark med tilhørende prøvesyninger (HBV 5x26). Med donationen fra Husflidsmuseet blev denne samling væsentligt forøget med knap 120 nye museumsnumre og en række arkivalier. Hvis man har lyst til at se, hvor omfattende samlingen er, så gå ind på find Museet på Sønderskov og gå ind under museumssag "Højskolernes Håndarbejde". Her finder I en komplet oversigt om samlingen, der som det væsentligste rummer 649 modelark med tilhørende prøvesyninger samt knap 100 færdige modeller. En lille del af denne store samling blev præsenteret på sommerens udstilling "Trådkunst". Museet på Sønderskov fik ved lukningen af Husflidsmuseet ligeledes overdraget de to formænds private samlinger af broderier og undervisningsmaterialer. Anne Hald Terkelsens samling er beskeden, og en oversigt over samlingen vil snart være tilgængelig på nettet ligeledes på adressen dk/mussam. Til gengæld er Charlotte Ruds samling omfattende. Museet havde tidligere fået hendes samling af undervisningsmaterialer og broderier fra tiden som lærer på Askov Højskole. Nu blev denne samling suppleret med hendes materialer fra tiden på Husflidshøjskolen i Kerteminde. Samlingen fylder adskillige flyttekasser, og det vil tage måneder, før den er tilgængelig på nettet. Samtidig har museet fået lovning på at overtage Gudrun Andresens, lederen af håndarbejdsskolen på Engelsholm Højskole, store samling af broderier og undervisningsmateriale fra Tekstilforum i Herning. Museumsinspektør Linda Klitmøller Slutrunerne på Maltstenen Maltstenen, der blev fundet få meter fra Kongeåen sydvest for Skibelund den 3. april 1987, rummer med sine godt halvandet hundrede runer Jyllands længste stenindskrift fra vikingetiden. De første år efter fundet gav den anledning til megen disput blandt runekyndige i såvel ind- som udland. Det gjaldt ikke alene selve teksten, som uanset tolkning er så særpræget og så meget anderledes i forhold til de mere traditionelle udtryksmåder fra den klassiske Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 11

12 udlægning, der forsøgte at sammenstille en helhedstolkning ud fra især Ottar Grønviks og Karen Thuesens dellæsninger, publiceredes i 1993 i Fra Ribe Amt af undertegnede, der også har bidraget med en artikel i Museumsavisen i 2001 (nr. 35) om den del af den lange runetekst, der rummer selve mindeindskriften. Denne gang er det Maltstenens slutparti, jeg har ønsket at tage op til fornyet overvejelse. Den omvendte sluttekst på runestenen fra Malt. Stregen peger mod den runestav, der her stilles spørgsmålstegn ved. runestensperiode i Danmark i 900-tallet, men selve dens ægthed og datering var der også uenighed om. Kurt Braunmüller fra Hamborg var den første, der leverede en helhedstolkning af indskriften. Det skete i en foreløbig udlægning allerede i Hans endelige redegørelse kom dog først til at foreligge i 1992 i Frühmittelalterliche Studien. Det var 2 år efter, at den eneste bog om stenen var udkommet, nemlig danske Karen Thuesens runologiske undersøgelse fra Den norske germanist Ottar Grønvik publicerede 2 afhandlinger med nogenlunde samme synspunkter om den i hhv i Det norske Videnskaps-Akademis årbok og i 1992 i Arkiv för nordisk filologi. Endelig har Kees Samplonius redegjort for indskriften i Amsterdamer Beiträge zur älteren Germanistik, også i En De afsluttende runer på Maltstenen er hidtil blevet læst som tuli. Denne korte 6. linie er vendt på hovedet i forhold til de øvrige 5 vandrette linier. Dette fænomen kaldes bustrofedon, som er græsk og betyder på oksepløjningsvis. Der kan næppe være tvivl om, at de forudgående, sidste 4 runer i linie 5 skal læses raki, og at de må udgøre et indledningsord til en ny sætning. Det foregående parti slutter nemlig med ordene: Ud, ud, u-uud øjeblikkelig træder Tyr. Disse 2 x 4 runer, der tilsammen altså udgør indskriftens afsluttende helsætning, er af Karen Thuesen l i hendes udlægning blevet læst som (Týr) reki dul í = (Tyr) drive fordølgelse deri, d.v.s. i stenen, som en måde at give udtryk for en slags magisk beskyttelse af den. Tilsvarende værneforrnler, men med anden ordlyd og andet indhold, kendes også fra ca. en halv snes andre, fortrinsvis danske og sydsvenske stenindskrifter. Denne tolkning har jeg tidligere tilsluttet mig i min egen redegørelse for indskriften. 2 Men efter igen at have taget dette parti af indskriften nærmere i øjesyn, er jeg 12 Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

13 dog kommet i stærk tvivl om, at dette skulle være den korrekte læsning af alle runerne i linie 6. Der er sket en beskadigelse af stenen på dette sted, der gør det svært at være helt sikker. Den første rune må dog fortsat skulle læses som et T=t, selv om den højre bistav mangler. Næste rune er nødt til at betegne en vokal, hvis der skal kunne læses et meningsgivende ord her. Af vokalruner i det yngre runealfabet findes der kun 4, nemlig a, i, u og ą (= nasalt a). Den pågældende rune er, som nævnt, hidtil blevet opfattet som et U= u, dog med bortslået topstykke, men altså en rune med en hovedstav og en bistav, der begge skal nå ned til liniens bund. Med skrå belysning fra stenens højre side kan det også godt tage sig sådan ud. Men belyst fra venstre side ser den højre stav, altså bistaven (der jo her er til venstre, fordi slutpartiet, som nævnt, er vendt på hovedet) imidlertid ud til at mangle på det indskriftsmæssigt nederste, men visuelt øverste stykke, og den smalle fordybning, der kan iagttages ovenfor (visuelt nedenfor), forekommer nærmest at ende blindt i et lille v-formet hak og er således for mig at se for uregelmæssigt og desuden for svagt formet til, at der skulle kunne være tale om noget af en rune. Den ligner ikke noget, der er ristet ind på stenen. Det er særligt iøjnefaldende, når man sammenligner med de 4 andre tydeligt huggede hovedstave, der står i regelmæssig afstand fra hinanden. Den eneste anden vokalrune, der så kunne falde ind her, er I = i-runen. Idet de 2 sidste runer er rimeligt sikre, LI = li, må der i stedet for tuli altså have stået tili. Spørgsmålet er så, om en sådan runefølge giver mening i forhold til det foregående i teksten, ja til hele indskriften som sådan, hvis der skal læses raki tili. Et kendt og ret udbredt fænomen i runeortografien lige fra de allerældste indskrifter fra o. 200 e. Kr. er udeladelse af nasalerne m og n foran b, d, t, k og g, et træk, man f. eks. ser anvendt på de danske stenindskrifter fra Helnæs, Flemløse l, Nørre Nærå, Gørlev l, Bække l, Jelling l, 2 og 3, m. fl. Det gælder i sjældne tilfælde også, selv om der er overgang til et nyt ord, f. eks. Tryggevælde-stenen fra begyndelsen af 900-tallet med formen Þąibatri = Þeim betri : bedre end ham. Der er plads til en mulig tabt rune på det delvist forvitrede sted ved kanten foran t, der ikke udelukker en n-rune, der så kun kan høre til raki. Men da det altså er i fuld overensstemmelse med runeortografien at indsætte et n mellem raki og tili, vil jeg alligevel foretrække denne løsning og får derved sætningen raki(n) tili, som på norrønt kan gengives med regin teli, på dansk: Lad magteme/ guderne fortælle. Regin er flertal neutrum (ordet findes ikke i ental) og betyder magteme, guderne, aserne og peger således tilbage på ordet ąsa = aserne i indskriftens første vandrette linie. De fleste kender nok bedre ordet i formen ragnarok, der i virkeligheden er en sammenblanding af 2 forskellige udtryk, der betyder hhv. gudernes (sidste) skæbne eller gudernes mørke. Teli er præsens konjunktiv 3. person flertal af verbet telja, der betyder tælle, opregne og fortælle. Fortælling i hine tider (Malt-indskriften er jo fra slutningen af 800-tallet) vil sige at berette i rækkefølge, ligesom når man tæller frem. Vi kan bl.a. se det på den berømte svenske Rök-sten fra første halvdel af 800-tallet, hvor der er tale om sådanne beretninger, udsprunget af gamle sagn og myter. Her står der: Jeg Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 13

14 fremsiger dette minde dette fremsiger jeg som det andet dette fremsiger jeg som det tolvte dette fremsiger jeg som det trettende. Med henvisning hertil er det meget nærliggende at se Maltindskriftens slutord som det samme i kort form og med guderne med Tyr i spidsen som fortællere. Den mytologiske del af teksten indledes jo netop med et spørgsmål om, hvem der befinder sig i runealfabetet, der gengives i sin fuldstændige udstrækning på stenens øvre, lodrette runeparti. Der svares: Den ældste af aseme, efterfulgt af et nyt spørgsmål om, hvem det så er. Det får vi først at vide efter selve mindeindskriften og runeristeroplysningen fra midt i linie 4. Her står der nemlig: Hver mand stivne til is (i hellig ærefrygt), efterfulgt af en tredobbelt t-rune, hvis navn er Tyr, altså den gamle rets- og krigsgud nævnt i særlig forstærkning tre gange. Derpå står der, som ovenfor nævnt, at denne gud straks træder ud, nemlig som resultat af en særlig udmaning af runealfabetet, hvor gudens navn i runer jo også står, for at få ham til at træde særligt frem, altså via en slags magisk besværgelse. Indskriften har skullet indhylles i en særlig aura af mytologi, som vi også ser det i ovennævnte Rök-indskrift. Men hvad guderne skal berette om på Maltstenen, får vi ikke at vide. Det kan mennesker have gjort på gudernes vegne på selve stedet. På samme måde lades fortællingerne fra nr. 3 til nr. 11 uomtalt på Rökstenen. De kan netop være udfyldt mundtligt ved særlige lejligheder. Øverst på Maltstenen er der afsat plads til 3 korte, tomme linier inden indskriftens begyndelse. Det kunne tænkes, at hensigten har været at afslutte indskriften, hvor den begyndte, således at den første sætning: Således har overskriften (titull) i sig en overskrift på det lodrette parti såvel peger på fortsættelsen: runealfabetet som på det foregående, uudfyldte parti. Her kan man have ønsket skiftende, kortfattede overskrifter, hvorfor runerne på dette sted kun kunne males på stenen, ikke indristes. Indholdet af disse overskrifter kan have været en slags program over eller resumé af de myteudsagn, som man ved magiens hjælp har ønsket, at guderne ved forskellige lejligheder skulle fortælle om, sådan som det fremgår af slutordene på Maltstenens vandrette indskriftsdel. Den menneskelige formidling af mytologisk kundskab gennem sådanne beretninger har sikkert påhvilet runestenens rejser, Vifrød, der som den lokale høvding også havde sakrale funktioner, f. eks. som gode, og som sådan derved havde nære forbindelser til de højere magter. Tyr Dyrkelsen af guden Tyr har været særligt udbredt i Jylland. Det er de mange stednavne med hans navn i samme landsdel et stærkt vidnesbyrd om. Ud af i alt 24 i Danmark findes de 21 i Jylland, heraf 3 i afstande på mellem ca. 10 og mindre end 35 km i luftlinie fra Maltstenens fundsted ved Kongeåen (Tirslund 2 steder og Tiset). 3 Det er bemærkelsesværdigt, at guden på Maltstenen optræder i den norske form med y (tur = TýR) 4, idet samtlige danske stednavne og ugedagsnavnet tirsdag viser, at han på den tids dansk må have heddet TiR, en detalje, der sammen med andre 5 er en tilkendegivelse af et særligt norsk præg af indskriftens tekst på en tid, hvor forskellen mellem norsk og dansk ellers 14 Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

15 er mindre end i dag. At Tyr kan have været opfattet som den ældste af aserne, som det hedder på Maltstenen, er ret nærliggende. Hans navn svarer nemlig etymologisk nøje til deus = gud og divus = guddommelig i latin, deva = gud i oldindisk og til navnet på den græske overgud Zeus. Som de indoeuropæiske folks gamle himmelgud var han oprindelig også alle germanske folkestammers øverste gud- dom, inden det blev Odin. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at det allerældste germanske sprogmindesmærke, vi kender til, nemlig indskriften på Negau-hjelmen fra Steiermark i Østrig, der normalt dateres til o. 100 f. Kr., rummer Tyrs navn i formen teiua = teiwa (<*teiwaz). Og her er vi tilbage i en tid mindst 200 år før runeskriftens opfindelse. Den læselige del af denne ind- skrift, der er affattet med et såkaldt norditalisk alfabet, lyder: Hærgæst Tyr eller Hærens gæst er Tyr, der evt. skal opfattes som et ønske: Måtte hærens gæst være Tyr. 6 på tresårsdagen , s ). 4) Jf. det eneste sikre norske eksempel med gudens navn Tysnes, navnet på en gård og et herred ved mundingen af Hardangerfjorden. 5) De 4 norske n-runer (N) over for 2 danske (n); den norrøne omlydsform i akkusativ fauþr =foð(u)r = fader over for olddansk faður uden omlyd; runeristerens navn, det norsk-islandske Kolñnn, og antagelig også u(k) = og i stedet for auk i så gammel en indskrift, jf. den norske Eggja-sten fra slutningen af 600-tallet, der også har formen uk. Aukformen er ellers enerådende i olddansk indtil slutningen af 900-tallet. 6) Jvf. Ottar Grønvik: Untersuchungen zur älteren nordischen und germanischen Sprachgeschichte. - Frankfurt a. M., 1998, s Poul Erik Mørup Noter og henvisninger. l) Karen Thuesen: Maltstenen: en runologisk undersøgelse af den sydjyske Maltindskrift. - Kbh., ) Poul Erik Mørup: Malt-stenen, en alfabetmagisk indskrift fra tidlig vikingetid. Fra Ribe Amt, 1993, s ) Jf. Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne (Mange bække små: til John Kousgård Sørensen Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 15

16 De lokalhistoriske arkiver Vi har på dette sted tidligere annonceret åbningstiderne for de lokalhistoriske arkiver i Holsted, Brørup og Vejen Kommuner. Da museets geografiske ansvarsområde nu er udvidet med den gamle Rødding Kommune, er der nu ikke længere plads til alle de lokalhistoriske arkiver i museets område. Vi har derfor valgt kun at annoncere åbningstiderne for de arkiver, der direkte hører under museet. Vejen Lokalhistorisk Arkiv Adresse: Østergade 2, 6600 Vejen Telefon: Leder: Linda Klitmøller Åbningstid: Mandag 9-14 Tirsdag 8-12 Lokalhistorisk Arkiv Holsted Adresse: Vestergade 17, 6670 Holsted Telefon: Leder: Klaus Hansen Åbningstid: Onsdag eller efter aftale (ring på eller ). Restaurant Herregårdskælderen Museumscafé Adresse: Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup Telefon: Forpagter: Preben Madsen Åbningstid: se 16 ISSN Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyhedsbrev for den 11.02.13. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyheder Ny hjemmeside og nyt nyhedsbrev Vi har langt om længe fået vores nye hjemmeside op at køre. På hjemmesiden er det muligt at læse

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lærervejledning. fra graffiti til gravskrift MOESGÅRD MUSEUM

Lærervejledning. fra graffiti til gravskrift MOESGÅRD MUSEUM fra graffiti til gravskrift MOESGÅRD MUSEUM Lærervejledning Kontakt Skoletjenesten Moesgård Museum Moesgård Allé 20 8270 Højbjerg Tlf. 8942 4531, mandag-torsdag kl. 9-12 e-mail: skoletjenesten@hum.au.dk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116

Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116 Horsensegnens lærerpensionister Kreds 110 og 116 PROGRAM EFTERÅR 2015 Besøg i Kongernes Jelling Tirsdag den 1. september skal vi besøge Kongernes Jelling. Efter en større udvidelse og gennemgribende modernisering

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Gudernes Fugledegård

Gudernes Fugledegård Gudernes Fugledegård Tag med Freja rundt på gudernes Fugledegård en aktivitet for børn og voksne Nationalmuseet Denne aktivitet er for børn i alle aldre. Mindre børn kan have brug for hjælp fra en voksen,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk.

Susanne Lyngbo, Nykøbing Sj. Jeg har ingen problemer mere med ømt tandkød, blødende tandkød eller huller. Den er bare fantastisk. For at beskrivelsen af PARODOL ikke skal stå helt alene, har vi i tillad os at nedskrive, hvad nogle af vore kunder spontant eller adspurgt har udtalt gennem det seneste stykke tid. Alle har givet deres

Læs mere

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar januar Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar Her vil være rig mulighed for at hente hjælp til slægtsforskning hos medlemmer af Slægtshistorisk Forening. Ud over generel hjælp og vejledning

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Ta på tur I VEJEN KOMMUNE. Efterår - vinter

Ta på tur I VEJEN KOMMUNE. Efterår - vinter Ta på tur I VEJEN KOMMUNE Efterår - vinter 2014 Layout og tryk: Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune og Natur- og Kulturskolen ved Sønderskov Udgivet: Maj 2014 Oplag: 2.400 stk. Ordrenr.: 584 Velkommen til

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland

Historisk Samfund for Sydøstjylland Historisk Samfund for Sydøstjylland Fra den nye udstilling i Kongernes Jelling: Byen der forsvandt- om Jelling bys samliv med de kongelige monumenter gennem100 år: Det sidste hus i Gormsgades østside forsvinder.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Randers Kunstforening

Randers Kunstforening Randers Kunstforening Efterår og vinter 2014 Stiftet 3. juni 1851 - landets 3. ældste! Kalender Kunstforeningens arrangementer: omtales i bladet Tirsdag d. 23. september kl. 19: Omvisning i Statsskolens

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013. Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014

Bestyrelsens beretning 2013. Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014 Bestyrelsens beretning 2013 Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014 Omsætning på 486.615 kr. Omsætning 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 180000 160000 140000 120000 100000 DKK 80000 60000 40000

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Nyhedsbrev fra HSSØ Februar 2013

Nyhedsbrev fra HSSØ Februar 2013 Nyhedsbrev fra HSSØ Februar 2013 Lokalhistorisk Inspirationsdag 23-2 Det er os en fornøjelse endnu engang at kunne indbyde medlemmer af lokalarkiver og lokalhistoriske foreninger i Sydøstjylland samt medlemmer

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014

38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 38. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Juli kvartal 2014 NYT FRA SKOLEN Læs denne gang: En elev fortæller Pouls initiativ: Giv en skærv til skolen i stedet for en fødselsdagsgave Husk at medlemsbidraget

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere