MUSEUMSAVISEN MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV. Nr. 58 august årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUSEUMSAVISEN MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV. Nr. 58 august 2014 34. årgang"

Transkript

1 MUSEUMSAVISEN Nr. 58 august årgang MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV Peter Munch Jensen Guld fra Fæsted Højskolernes håndarbejde Slutrunerne på Maltstenen Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 1

2 Museet på Sønderskov Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup Tlf Fax Museets åbningstider: Tirsdag søndag kl Mandag lukket. Kontoret er åbent hverdage Efter forudgående aftale med museet er der også adgang for skoleklasser udenfor normal åbningstid. Der er endvidere mulighed for at aftale gruppebesøg med introduktion og/eller omvisning, også udenfor normal åbningstid. Museets faste medarbejdere: Museumsleder Bo Ejstrud Museumsinspektør Linda Klitmøller Museumsinspektør Scott Dollar Museumsinspektør Lars Grundvad Museumsinspektør Janne Krøtel Museumsinspektør Martin Egelund Poulsen Bogholder Ellen Marie Viuff (til 30/9) Bogholder Nancy K. Lökkegaard (fra 1/10) Museumsvært Hanne Petersen Museumsassistent Joan Lindberg Rengøringsassistent Lis Johansen Pedel Flemming Schmidt Naturvejleder Sam Bøgesgaard Sørensen Holsted - Brørup - Vejen Egnens Museumsforening blev stiftet den 6. februar 1979 med det formål at oprette og drive et kulturhistorisk egnsmuseum. Med virkning fra 2007 er museumsforeningens navn i kraft af kommunalreformen ændret til Museumsforeningen Sønderskov. Museet og Museumsforeningen har samme bestyrelse. Formand: Inger Bråsch Gram, Villumsvej 4, 6683 Føvling, tlf ; Medlemmer af forretningsudvalget: Bodil Baagø, Maltbæk; Eva Bræmer-Jensen, Sdr. Stenderup. Øvrige medlemmer: Ann Møller Gram, Rødding, Gunnar Krog, Brørup, Niels Rasmussen, Brørup og Lennart Madsen, Haderslev. Udpeget af Vejen Kommune: Henny Schøler, Rødding og Mikael Bramm, Brørup Kontingent 2014: 125,- kr. for enkeltmedlemmer og 175,- kr. for par. Kontingentet omfatter partoutkort for årets besøg, ligesom foreningens medlemmer modtager Museumsavisen og meddelelser om aktiviteter. Redaktion: Bo Ejstrud 2 Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

3 Peter Munch Jensen ( ) Det var med dyb sorg, at museet modtog meddelelsen om museumsinspektør, historiker Peter Munch Jensens tragiske død i slutningen af maj Han blev 53 år. Peter Munch Jensen har været ansat på Museet på Sønderskov siden Han stod for en meget stor del af museets formidlingsarbejde. Derfor har han præget museet betydeligt, og de af os, der kendte ham godt, kan genkende hans særlige visuelle stil og sprog gennem en meget stor del af vore nuværende udstillinger. Det var også Peter, som stod bag de større arrangementer, ikke mindst renæssancefestival og jul. Peter var en passioneret historiker og central medarbejder på Sønderskov. Han brændte for historien og for stedet. Tidligt og sent, og især sent, kunne man se ham sidde på Sønderskov og arbejde på sine projekter. Han var et vidende og bredt orienteret menneske, men kke mindst renæssancen hans store passion. Et større studie om Thomas Juel må desværre stå ufuldendt, men i forbindelse med en forskningsorlov i starten af dette år lykkedes det at få færdiggjort en spændende artikel om Thomas Juels rolle i hekseprocesserne. Den har museet siden indsendt til fagfællebedømmelse, hvor den er positivt bedømt, og vil blive trykt senere på året. for personale og frivillige er det derfor naturligvis et stort savn at have mistet Peter. Vi er også bevidste om, at han var et meget privat menneske, der ikke tillod mange at komme helt tæt på, eller havde let ved at modtage hjælp i det omfang han altid var klar til at give den. Den sidste opgave, han nåede at løse på museet, var en særudstilling om Foldingbro. Her viste han med enkle midler, hvordan den lille bebygelse ved Kongeåen har været af Danmarkshistorisk betydning. Anslaget og formen er genkendeligt Peters. Særudstillingen står til udgangen af oktober. Æret være Peter Munch Jensens minde. Museumsleder Bo Ejstrud Med Peters død har vi mistet en nær kollega gennem mange år. Han var et behageligt og hjælpsomt menneske, der altid var klar til at træde til, såvel for museet og for sine kolleger. Både Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 3

4 Figur 1. Guldkæden fra Fæsted. Fundet i 1911, hvorefter den blev erklæret som Danefæ. Kæden er uden sammenligning det flotteste fund fra vikingetiden i Vejen Kommune. Kæden dateres ud fra sin stil, som kaldes Jellingestilen, til 900-tallets midte. Foto: Nationalmuseet I 1911 var Simon Thøstesen ude og harve sine marker nær Fæsted ved Sdr. Hygum. Det var vel en dag som så mange andre, indtil han pludseligt stoppede sit arbejde, da han så noget glimte i mulden. Dagen må have taget en uventet drejning, da han så, det var en halskæde i det pureste guld. Simon var pligtopfyldende og en lovlydig borger, så han indleverede fundet til myndighederne præcis som man også skal i dag. Fundet blev hurtigt erklæret for Danefæ, og der er vel tale om et af de flotteste, men desværre også mest oversete guldfund fra den danske Guld fra Fæsted vikingetid. Den følgende artikel vil forsøge at yde fundet den retfærdighed, det fortjener. Samtidig er dette en mulighed for at starte en serie af artikler om de mange flotte Danefæ, som stammer fra det nuværende Vejen kommune. Var kæden blevet fundet i dag, var den sikkert blevet betragtet som en arkæologisk sensation. Med sin smukke ornamentik og dens unikke form, udgør den virkelig også et særligt fund og det gjorde den også i sin tid, da den blev fundet, men medierne dengang 4 Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

5 var ikke så tilgængelige som i dag, og fundet blev desværre hurtigt glemt. Den dag i dag ved de færreste, at genstande af denne kaliber er fundet i kommunen. Kæder med dyrehovedsafslutninger er meget sjældne, og særligt kæderne som stammer fra 900-årene er et særsyn heriblandt er kæden fra Fæsted. Kæden er i alt 62 cm lang, og den vejer 67 g. Alene i ren guldpris udgør fundet altså en betragtelig værdi (mere end kr i råstofværdi med nutidens svingende guldpriser). Selve kæden er lavet som en slags flet af guldtråde, men det flotteste er de to dyrehoveder, som ses i enderne af kæden. Disse er lavet over en støbning, som har udgjort en base for det efterfølgende detaljerige arbejde. På basen har kunstneren virkelig udfoldet sine evner, for med talrige små guldkugler og guldtråde har han udført alle hovedernes detaljer. Teknikkerne kaldes hhv. granulering og filigranarbejde. På denne måde er der lavet øjne, ører, næse og mund. I dyrehovedernes vidtåbne gab har der siddet øskner, hvoraf det ene dog er knækket af. Øsknerne har med sikkerhed båret et smykke af stor værdi, og det har med stor sandsynlighed været et smykke med en religiøs betydning. På et lignende svensk fund dateret til 900-tallet ses eksempelvis en meget flot udført og forgyldt Thors hammer i en kæde af denne art (figur 2), mens der i en række nyere bornholmske detektorfund er fundet eksempler med byzantinske relikviekors det bedste kendte af de tydeligt kristent ladede smykker er dog Orøkorset, som bæres af to dragehoveder (figur 3). På trods af ændringen i det skildrede religiøse tilhørsforhold, lader det til at disse fornemt udførte kæder næsten altid præsenterede brugerens tro. Figur 2. Ödeshög-thorshammeren som var fæstnet i dyrehoveder. Smykket var kun en lille del af et større skattefund. Skatten blev fundet i Östergötland i Figur 3. Orøkorset som blev fundet i 1849 på Orø. Det er lavet i guld og er dateret til den sidste halvdel af 1000-tallet. Typen er ca. 100 år yngre end Fæstedkæden, hvilken ses på den stilart dyrehovederne er lavet i. De er nemlig udført i den såkaldte Urnestil. Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 5

6 Det er svært at sige hvilket dyr, der er afbilledet på Fæstedkæden, men drager og løver ses ofte i samtidens øvrige kunst, og af disse to synes hovederne at være løven nærmest. Stilarten, som Fæstedkæden er udført i, kaldes Jellingestil. Denne er en vikingetidens karakteristiske dyrestile, men det er også en stilart, som sandsynligvis skulle knyttes til samfundets elite. Således er metalgenstande udført i denne kunststil enten kun fundet uden for tolkbare sammenhænge (eksempelvis med detektor i muld) eller i meget rige grave. Det bedste eksempel herpå er vel fundene fra kongegraven i Nordhøjen ved Jelling kirke. Her blev der fundet flere smykker, dragtbeslag og det lille velkendte sølvbæger alle udført i samme stil som Fæstedkæden (Krogh & Leth-Larsen 2007, s. 54 ff.) Hvem tilhørte kæden mon? Som skrevet ovenfor tyder meget på, at Jellingestilen var relateret til samfundets elite. Og måske tilmed en elite, der var en del af præstestanden, for hvorfor bar dyrehovederne ellers altid velkendte religiøse symboler? Det er naturligvis ikke muligt at sætte et endeligt navn på vikingetidens ejer af Fæstedkæden. Men smykker i Jellingestilen kendes hidtil kun fra mandsgrave. Rimeligvis kan vi derfor antage, at ejeren var en mand. Og eftersom smykketypen relateres til kongemagtens nærmeste, hirden, og måske endda til præstestanden er det muligt, at ejeren var en blandt Kong Gorms eller Harald Blåtands hirdmænd - de var jo kongerne i midten af 900-tallet. Hvis ejeren så tilmed var en lokal, så er vi muligvis på sporet af en lokal elite, som boede nær vikingetidens storby Ribe, men som også boede nær Hærvejen og dens vestlige modpart Drivvejen. Fæsted var bestemt ikke et dårligt sted for en hirdmand at have sit sæde, for derfra kunne han nå Hærvejen, Kongeåen og Ribe på ganske kort tid. Skal man tænke store, vidtløftige tanker, så er det interessant, at tre runesten langs Hærvejen i Vejen kommune nævner én person i det kongelige følge nemlig Ravnunge Tue. Han må bestemt have været en mand med magt og betydning, og han må have været blandt de få i Syddanmark, der havde råd og ret til at bære en guldkæde af denne kaliber, og pudsigt nok levede han også i midten af 900-tallet. Man kan ikke sige, at det er hans kæde, men han har har hørt til samme miljø og tid som bæreren. Andre fund i området Som følge af guldfundet har Museet igennem et par år været meget interesserede i at undersøge arealerne omkring fundstedet. Områderne omkring Sdr. Hygum, Fæsted og Harreby er nemlig udgravningsmæssigt et relativt ukendt område, men det visuelle landskab er pakket med synlige fortidsminder i form af gravhøje, volde og endda et voldsted fra 1300-tallet. Fra tidligere perioder har vi guldfund fra bronzealderhøje i området, ligesom der er fundet guld i jernaldergrave ved Sdr. Hygum Kirke. Kirken selv er rigt dekoreret med romansk kirkekunst, og var den landkirke i hele Ribe Stift, der betalte mest skat i middelalderen. Meget tyder på, at vi har et spændende og rigt center liggende i dette område, og at det har ligget der i lang tid. På nuværende tidspunkt har vi kun udført ikke-destruktive undersøgelser, såsom besigtigelser og analyser af det 6 Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

7 skriftlige materiale. I år, 2014, fik vi imidlertid iværksat afsøgninger med metaldetektorer i området. Disse afsøgninger gav hurtigt gevinst i form af bl.a. en fin næbfibula (fig. 4) en genstandstype, som indtil nu har været helt ukendt i Vejen kommune. Fiblen er dateret til perioden ca e.kr og er derved på ingen måde samtidig med kæden, men dens tilstedeværelse er interessant, for den antyder kraftigt, at der igennem jernalderen og indtil vikingetiden boede velhavende mennesker nær Fæsted. Figur 4. Den nyligt fundne næbfibel fra Fæsted. Stykket blev fundet af detektorførerne Jan og Jonathan Lønborg. Foto: Museet på Sønderskov. Museumsinspektør Lars Grundvad Litteratur Anne Pedersen 2013: Magt og aristokrati. Gareth Williams et al. (red.) Viking. København, s Montelius, Oscar 1906: Kulturgeschichte Schwedens von den ältesten Zeiten bis zum elften Jahrhundert nach Christus. Leipzig, s Grinder-Hansen, Poul et al. 2013: Skatten fra Østermarie. Nationalmuseets arbejdsmark København. Krogh, Knud & Bodil Leth-Larsen 2007: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling. Bind II. København. Kontaktannonce Spændende egnsmuseum på en fantastisk dejlig herregård i de skønneste omgivelser ved Brørup søger en god ven og hjælper en gang om måneden i tidsrummet kl i weekender og på helligdage, hvor det faste personale ikke holder mig med selskab. Jeg vil gerne have dit besøg og din assistance, da der ofte kommer en del nysgerrige mennesker for at se på mig. Du vil ikke være alene, da jeg altid har besøg af en anden hjælper, så I vil være to på hver vagt. Skal vi ses engang imellem? S å ko n t a k t m u s e e t p å b i l l e t - mærke: Frivillig kustode via mail: eller tlf Museet på Sønderskov Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup. Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 7

8 Højskolernes Håndarbejde - Nu samlet på Sønderskov I 2011 lukkede Dansk Husflidsselskabs Museum i Kerteminde. Museet var en privat institution, og selskabet havde ikke længere penge til at drive museet. Lukningen strakte sig over næsten et år, og Dansk Husflidsselskab sikrede sig, at museets store samling af husflidsgenstande ikke gik tabt. Samlingen blev fordelt til et par af landets statsanerkendte museer, og dermed er den blevet bevaret for eftertiden. Ringkøbing-Skjern Museum fik overdraget størstedelen af Husflidsmuseets samlinger, men ikke det hele. 8 Museet på Sønderskov har tidligere samarbejdet med Husflidsmuseet, ligesom vi i forskningsøjemed flere gange har brugt deres samlinger. Derfor vidste man på Husflidsmuseet, at vi har en særlig interesse i Jenny la Cours/Dansk Husflidsselskabs væveskole i Askov samt i Højskolernes Håndarbejde. I forbindelse med lukningen af Husflidsmuseet blev vi derfor spurgt om, vi var interesseret i at overtage deres beskedne samling af arkivalier om Jenny la Cours væveskole og ikke mindst hendes personlige væv, som var fremstillet af Anders Lervad i Askov. Samtidigt fik vi tilbudt Husflidsmuseets omfattende samling af modeller og mønstre fra Højskolernes Håndarbejde og de tidligere formænd Anna Hald Terkelsens og Charlotte Ruds private samlinger af ældre broderier, undervisningsmateriale mm. Vi sagde med stor glæde ja tak til de tilbudte samlinger, og med et slag blev vores samling om håndarbejdsundervisningen på de danske folkehøjskoler mangedoblet. Faktisk fik vi så meget, at det krævede flere ture til Kerteminde, før hele rovet" var bragt hjem til Sønderskov. Højskolernes Håndarbejde, i daglig tale kaldet HH, blev oprettet i 1932 som et udvalg under Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark. Bag udvalgets nedsættelse stod en lille kreds af håndarbejdslærerinder på landets folkehøjskoler. Hovedkræfterne bag udvalget var Anna Hald Terkelsen, forstanderfrue på Danebod Højskole, og Margrethe Christiansen, kaldet Pip, lærer på Askov Højskole. Udvalget havde til formål at fremme og udvikle håndarbejdsundervisningen på landets frie skoler. Elevernes sans for stil og skønhed skulle udvikles. Det kunne bedst ske gennem salg af materialer og mønstre. FDB stod i de første mange år for salget af HH s mønstre og materialer. Fra 1. januar 1949 skete salget fra Askov Manufakturhandel, en afdeling af Askov Brugsforening. I 1951 ophørte HH med at være et udvalg under Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark. Det blev i stedet et selvstændigt selskab. I 1952 blev Bo og Charlotte Rud forstanderpar på den nyoprettede Husflidshøjskole i Kerteminde. Højskolernes Håndarbejde flyttede med Charlotte Rud til Kerteminde. Fra 1954 foregik salget af mønstre og materialer fra Højskolernes Håndarbejdes hus i tilknytning til Husflidshøjskolen i Kerteminde. Men tider skifter og moder Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

9 ændres. I 1985 nedlagdes Højskolernes Håndarbejde som selskab, og dets bygninger og salgsvirksomhed blev solgt til Erik Maigaard. Højskolernes Højskole nåede i sin 53 års lange levetid kun at have to formænd. Anna Hald Terkelsen ( ) var den første fra 1932 til Hun blev afløst af Charlotte Rud ( ), Askov Højskole, som hun beholdt posten helt frem til salget af selskabet i To markante bestyrelsesmedlemmer var Gudrun Andresen, leder af Engelsholm Håndarbejdsskole, som sad i bestyrelsen fra 1941 til 1985, samt Ellen Haastrup Pedersen som var bestyrelsesmedlem fra 1945 til Charlotte Rud og Gudrun Andresen ledede hver sin håndarbejdsskole. På skolerne lærte eleverne at lave egne modeller mod udgangspunkt i naturen eller den gamle almuekunst. Var eleverne modeller gode, fandt de vej til Højskole Håndarbejdes mønstertjeneste. Ellen Haastrup Pedersen og Gudrun Andresen lavede begge gennem mange år modeller til HH. Initiativtagerne til Højskolernes Håndarbejdes oprettelse, havde alle et indgående kendskab til den tekstile tradition i Danmark. Almuens tekstile husflid, , var for initiativtagerne indbegrebet af stil og skønhed. Den skulle tjene som inspirationskilde til nutidigt håndarbejde. Eleverne skulle åndeligt talt stå på deres formødres skuldre, udnytte deres sans for og viden om komposition og farvesammensætning. Der blev undervist i gamle danske broderiteknikker. HH s modeller har som inspirationskilde almuens tekstile husflid, og gamle broderiteknikker anvendtes i stor udstrækning. Håndarbejslærere Der fandtes i 1930 erne ingen formel uddannelse til håndarbejdslærerinde. Lærerinderne stykkede selv deres uddannelse sammen. Det er Charlotte Rud et godt eksempel på. Hendes egen uddannelse var sammenstykket af kurser og privat undervisning. Charlotte Rud var ligesom Margrethe Christiansen datter af forstanderparret på Askov Højskole, Ingeborg og Jacob Appel. Som barn lærte hun at kniple af kokkepigen på Askov Højskole. Som 20-årig blev hun gift med Bo Bojesen Rud. Parret bosatte sig på Askov Højskole, hvor Charlotte Rud fra 1931 blev lærer i håndarbejde. Sideløbende med undervisningen lærte hun broderi af sin storesøster Margrethe Christiansen, ligesom hun fem år i træk tog tre måneder til København for at dygtiggøre sig. Her fik hun blandt andet undervisning i knipling på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder og privatundervisning i broderi hos Margrete Drejer, som havde udviklet en lang række af Højskolernes Håndarbejdes tidligste modeller. Højskolernes Håndarbejde udviklede sig hurtigt til at blive en smuk svane. En kursusvirksomhed for håndarbejdslærere blev straks sat i gang. Hver sommer arrangerede HH lærerkurser rundt om i landet. Samtidig oprettede Charlotte Rud et særligt hold på Askov Højskole, hvor eleverne blev undervist i gamle danske broderiteknikker, tegning, farvelære, komposition og kunsthistorie. Efter to vintres håndarbejdsundervisning på Askov Højskole var de kvalificerede til at arbejde som håndarbejdslærerinder på de frie skoler. Andre højskoler fulgte i Askov Højskoles fodspor. I 1947 oprettedes på Engelholms Højskole en Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 9

10 Sommerens velbesøgte særudstilling hed Trådkunst, hvor tekstilkunstneren Anni Bloch udstillede moderne broderier sammen med historiske broderieksempler. Dette skete i samarbejde med Greve Museum og Museumscenter Års. håndarbejdsskole, og i 1952 oprettedes en uddannelse til håndarbejdslærer på den nyoprettede Husflidshøjskole i Kerteminde. Margrethe Christiansen og Charlotte Rud tog i deres håndarbejdsundervisning på Askov Højskole udgangspunkt i den opfattelse, at tekstiler var en del af en større helhed. De anså ikke håndarbejdsundervisningen for at være et selvstændigt fag, men anskuede den som en del af en meget bred og helt ny undervisning i "Hjemkultur", en forløber for faget boliglære. Det vigtigste var at give eleverne en viden om og en holdning til indretningen af det personligt prægede hjem, hvor gammelt og nyt gik hånd i hånd. Moden og funktionalistiske ideer skulle tilgodeses samtidig med, at traditionen ikke blev glemt. Håndarbejdsundervisningen på Askov Højskole i 1930'erne bestod derfor af tre dele, teknikoplæring, tegning og kunsthistorie. Tegning udviklede elevernes skønhedssans samt sansen for linjer, farver og virkningen af lys og skygge. Kunsthistorie gav eleverne et indblik i forskellige tidsaldres boligindretning og mønsterdannelse. Deres opfattelse afspejlede konceptet bag Højskolernes Håndarbejdes virke. 10 Museumsavisen nr. 58, august2014, 34. årgang

11 Ældre almuetekstiler rundt om på landets museer blev studeret og brugt som inspirationskilde. Gamle mønstre genopstod i en ny fortolkning. Almuebroderierne sans for komposition og farvesammensætning videreførtes. Gamle teknikker genoplivedes og anvendtes i nye kombinationer. Samlingen på Sønderskov Museet på Sønderskov rådede i 2011 over en mindre samling af effekter fra Højskolernes Håndarbejde. I forbindelse med en lagerændring og udsalg af modeller hos Erik Maigaard i begyndelsen af 1990'erne, købte museet i samråd med Inge Bjørn, Charlotte Rud og Karen la Cour et mindre udvalg af HH s modeller. Formålet med købet var at erhverve et karakteristisk og repræsentativt udvalg (HBV 5x1-25). Samtidig fik museet foræret en større antal modelark med tilhørende prøvesyninger (HBV 5x26). Med donationen fra Husflidsmuseet blev denne samling væsentligt forøget med knap 120 nye museumsnumre og en række arkivalier. Hvis man har lyst til at se, hvor omfattende samlingen er, så gå ind på find Museet på Sønderskov og gå ind under museumssag "Højskolernes Håndarbejde". Her finder I en komplet oversigt om samlingen, der som det væsentligste rummer 649 modelark med tilhørende prøvesyninger samt knap 100 færdige modeller. En lille del af denne store samling blev præsenteret på sommerens udstilling "Trådkunst". Museet på Sønderskov fik ved lukningen af Husflidsmuseet ligeledes overdraget de to formænds private samlinger af broderier og undervisningsmaterialer. Anne Hald Terkelsens samling er beskeden, og en oversigt over samlingen vil snart være tilgængelig på nettet ligeledes på adressen dk/mussam. Til gengæld er Charlotte Ruds samling omfattende. Museet havde tidligere fået hendes samling af undervisningsmaterialer og broderier fra tiden som lærer på Askov Højskole. Nu blev denne samling suppleret med hendes materialer fra tiden på Husflidshøjskolen i Kerteminde. Samlingen fylder adskillige flyttekasser, og det vil tage måneder, før den er tilgængelig på nettet. Samtidig har museet fået lovning på at overtage Gudrun Andresens, lederen af håndarbejdsskolen på Engelsholm Højskole, store samling af broderier og undervisningsmateriale fra Tekstilforum i Herning. Museumsinspektør Linda Klitmøller Slutrunerne på Maltstenen Maltstenen, der blev fundet få meter fra Kongeåen sydvest for Skibelund den 3. april 1987, rummer med sine godt halvandet hundrede runer Jyllands længste stenindskrift fra vikingetiden. De første år efter fundet gav den anledning til megen disput blandt runekyndige i såvel ind- som udland. Det gjaldt ikke alene selve teksten, som uanset tolkning er så særpræget og så meget anderledes i forhold til de mere traditionelle udtryksmåder fra den klassiske Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 11

12 udlægning, der forsøgte at sammenstille en helhedstolkning ud fra især Ottar Grønviks og Karen Thuesens dellæsninger, publiceredes i 1993 i Fra Ribe Amt af undertegnede, der også har bidraget med en artikel i Museumsavisen i 2001 (nr. 35) om den del af den lange runetekst, der rummer selve mindeindskriften. Denne gang er det Maltstenens slutparti, jeg har ønsket at tage op til fornyet overvejelse. Den omvendte sluttekst på runestenen fra Malt. Stregen peger mod den runestav, der her stilles spørgsmålstegn ved. runestensperiode i Danmark i 900-tallet, men selve dens ægthed og datering var der også uenighed om. Kurt Braunmüller fra Hamborg var den første, der leverede en helhedstolkning af indskriften. Det skete i en foreløbig udlægning allerede i Hans endelige redegørelse kom dog først til at foreligge i 1992 i Frühmittelalterliche Studien. Det var 2 år efter, at den eneste bog om stenen var udkommet, nemlig danske Karen Thuesens runologiske undersøgelse fra Den norske germanist Ottar Grønvik publicerede 2 afhandlinger med nogenlunde samme synspunkter om den i hhv i Det norske Videnskaps-Akademis årbok og i 1992 i Arkiv för nordisk filologi. Endelig har Kees Samplonius redegjort for indskriften i Amsterdamer Beiträge zur älteren Germanistik, også i En De afsluttende runer på Maltstenen er hidtil blevet læst som tuli. Denne korte 6. linie er vendt på hovedet i forhold til de øvrige 5 vandrette linier. Dette fænomen kaldes bustrofedon, som er græsk og betyder på oksepløjningsvis. Der kan næppe være tvivl om, at de forudgående, sidste 4 runer i linie 5 skal læses raki, og at de må udgøre et indledningsord til en ny sætning. Det foregående parti slutter nemlig med ordene: Ud, ud, u-uud øjeblikkelig træder Tyr. Disse 2 x 4 runer, der tilsammen altså udgør indskriftens afsluttende helsætning, er af Karen Thuesen l i hendes udlægning blevet læst som (Týr) reki dul í = (Tyr) drive fordølgelse deri, d.v.s. i stenen, som en måde at give udtryk for en slags magisk beskyttelse af den. Tilsvarende værneforrnler, men med anden ordlyd og andet indhold, kendes også fra ca. en halv snes andre, fortrinsvis danske og sydsvenske stenindskrifter. Denne tolkning har jeg tidligere tilsluttet mig i min egen redegørelse for indskriften. 2 Men efter igen at have taget dette parti af indskriften nærmere i øjesyn, er jeg 12 Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

13 dog kommet i stærk tvivl om, at dette skulle være den korrekte læsning af alle runerne i linie 6. Der er sket en beskadigelse af stenen på dette sted, der gør det svært at være helt sikker. Den første rune må dog fortsat skulle læses som et T=t, selv om den højre bistav mangler. Næste rune er nødt til at betegne en vokal, hvis der skal kunne læses et meningsgivende ord her. Af vokalruner i det yngre runealfabet findes der kun 4, nemlig a, i, u og ą (= nasalt a). Den pågældende rune er, som nævnt, hidtil blevet opfattet som et U= u, dog med bortslået topstykke, men altså en rune med en hovedstav og en bistav, der begge skal nå ned til liniens bund. Med skrå belysning fra stenens højre side kan det også godt tage sig sådan ud. Men belyst fra venstre side ser den højre stav, altså bistaven (der jo her er til venstre, fordi slutpartiet, som nævnt, er vendt på hovedet) imidlertid ud til at mangle på det indskriftsmæssigt nederste, men visuelt øverste stykke, og den smalle fordybning, der kan iagttages ovenfor (visuelt nedenfor), forekommer nærmest at ende blindt i et lille v-formet hak og er således for mig at se for uregelmæssigt og desuden for svagt formet til, at der skulle kunne være tale om noget af en rune. Den ligner ikke noget, der er ristet ind på stenen. Det er særligt iøjnefaldende, når man sammenligner med de 4 andre tydeligt huggede hovedstave, der står i regelmæssig afstand fra hinanden. Den eneste anden vokalrune, der så kunne falde ind her, er I = i-runen. Idet de 2 sidste runer er rimeligt sikre, LI = li, må der i stedet for tuli altså have stået tili. Spørgsmålet er så, om en sådan runefølge giver mening i forhold til det foregående i teksten, ja til hele indskriften som sådan, hvis der skal læses raki tili. Et kendt og ret udbredt fænomen i runeortografien lige fra de allerældste indskrifter fra o. 200 e. Kr. er udeladelse af nasalerne m og n foran b, d, t, k og g, et træk, man f. eks. ser anvendt på de danske stenindskrifter fra Helnæs, Flemløse l, Nørre Nærå, Gørlev l, Bække l, Jelling l, 2 og 3, m. fl. Det gælder i sjældne tilfælde også, selv om der er overgang til et nyt ord, f. eks. Tryggevælde-stenen fra begyndelsen af 900-tallet med formen Þąibatri = Þeim betri : bedre end ham. Der er plads til en mulig tabt rune på det delvist forvitrede sted ved kanten foran t, der ikke udelukker en n-rune, der så kun kan høre til raki. Men da det altså er i fuld overensstemmelse med runeortografien at indsætte et n mellem raki og tili, vil jeg alligevel foretrække denne løsning og får derved sætningen raki(n) tili, som på norrønt kan gengives med regin teli, på dansk: Lad magteme/ guderne fortælle. Regin er flertal neutrum (ordet findes ikke i ental) og betyder magteme, guderne, aserne og peger således tilbage på ordet ąsa = aserne i indskriftens første vandrette linie. De fleste kender nok bedre ordet i formen ragnarok, der i virkeligheden er en sammenblanding af 2 forskellige udtryk, der betyder hhv. gudernes (sidste) skæbne eller gudernes mørke. Teli er præsens konjunktiv 3. person flertal af verbet telja, der betyder tælle, opregne og fortælle. Fortælling i hine tider (Malt-indskriften er jo fra slutningen af 800-tallet) vil sige at berette i rækkefølge, ligesom når man tæller frem. Vi kan bl.a. se det på den berømte svenske Rök-sten fra første halvdel af 800-tallet, hvor der er tale om sådanne beretninger, udsprunget af gamle sagn og myter. Her står der: Jeg Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 13

14 fremsiger dette minde dette fremsiger jeg som det andet dette fremsiger jeg som det tolvte dette fremsiger jeg som det trettende. Med henvisning hertil er det meget nærliggende at se Maltindskriftens slutord som det samme i kort form og med guderne med Tyr i spidsen som fortællere. Den mytologiske del af teksten indledes jo netop med et spørgsmål om, hvem der befinder sig i runealfabetet, der gengives i sin fuldstændige udstrækning på stenens øvre, lodrette runeparti. Der svares: Den ældste af aseme, efterfulgt af et nyt spørgsmål om, hvem det så er. Det får vi først at vide efter selve mindeindskriften og runeristeroplysningen fra midt i linie 4. Her står der nemlig: Hver mand stivne til is (i hellig ærefrygt), efterfulgt af en tredobbelt t-rune, hvis navn er Tyr, altså den gamle rets- og krigsgud nævnt i særlig forstærkning tre gange. Derpå står der, som ovenfor nævnt, at denne gud straks træder ud, nemlig som resultat af en særlig udmaning af runealfabetet, hvor gudens navn i runer jo også står, for at få ham til at træde særligt frem, altså via en slags magisk besværgelse. Indskriften har skullet indhylles i en særlig aura af mytologi, som vi også ser det i ovennævnte Rök-indskrift. Men hvad guderne skal berette om på Maltstenen, får vi ikke at vide. Det kan mennesker have gjort på gudernes vegne på selve stedet. På samme måde lades fortællingerne fra nr. 3 til nr. 11 uomtalt på Rökstenen. De kan netop være udfyldt mundtligt ved særlige lejligheder. Øverst på Maltstenen er der afsat plads til 3 korte, tomme linier inden indskriftens begyndelse. Det kunne tænkes, at hensigten har været at afslutte indskriften, hvor den begyndte, således at den første sætning: Således har overskriften (titull) i sig en overskrift på det lodrette parti såvel peger på fortsættelsen: runealfabetet som på det foregående, uudfyldte parti. Her kan man have ønsket skiftende, kortfattede overskrifter, hvorfor runerne på dette sted kun kunne males på stenen, ikke indristes. Indholdet af disse overskrifter kan have været en slags program over eller resumé af de myteudsagn, som man ved magiens hjælp har ønsket, at guderne ved forskellige lejligheder skulle fortælle om, sådan som det fremgår af slutordene på Maltstenens vandrette indskriftsdel. Den menneskelige formidling af mytologisk kundskab gennem sådanne beretninger har sikkert påhvilet runestenens rejser, Vifrød, der som den lokale høvding også havde sakrale funktioner, f. eks. som gode, og som sådan derved havde nære forbindelser til de højere magter. Tyr Dyrkelsen af guden Tyr har været særligt udbredt i Jylland. Det er de mange stednavne med hans navn i samme landsdel et stærkt vidnesbyrd om. Ud af i alt 24 i Danmark findes de 21 i Jylland, heraf 3 i afstande på mellem ca. 10 og mindre end 35 km i luftlinie fra Maltstenens fundsted ved Kongeåen (Tirslund 2 steder og Tiset). 3 Det er bemærkelsesværdigt, at guden på Maltstenen optræder i den norske form med y (tur = TýR) 4, idet samtlige danske stednavne og ugedagsnavnet tirsdag viser, at han på den tids dansk må have heddet TiR, en detalje, der sammen med andre 5 er en tilkendegivelse af et særligt norsk præg af indskriftens tekst på en tid, hvor forskellen mellem norsk og dansk ellers 14 Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

15 er mindre end i dag. At Tyr kan have været opfattet som den ældste af aserne, som det hedder på Maltstenen, er ret nærliggende. Hans navn svarer nemlig etymologisk nøje til deus = gud og divus = guddommelig i latin, deva = gud i oldindisk og til navnet på den græske overgud Zeus. Som de indoeuropæiske folks gamle himmelgud var han oprindelig også alle germanske folkestammers øverste gud- dom, inden det blev Odin. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at det allerældste germanske sprogmindesmærke, vi kender til, nemlig indskriften på Negau-hjelmen fra Steiermark i Østrig, der normalt dateres til o. 100 f. Kr., rummer Tyrs navn i formen teiua = teiwa (<*teiwaz). Og her er vi tilbage i en tid mindst 200 år før runeskriftens opfindelse. Den læselige del af denne ind- skrift, der er affattet med et såkaldt norditalisk alfabet, lyder: Hærgæst Tyr eller Hærens gæst er Tyr, der evt. skal opfattes som et ønske: Måtte hærens gæst være Tyr. 6 på tresårsdagen , s ). 4) Jf. det eneste sikre norske eksempel med gudens navn Tysnes, navnet på en gård og et herred ved mundingen af Hardangerfjorden. 5) De 4 norske n-runer (N) over for 2 danske (n); den norrøne omlydsform i akkusativ fauþr =foð(u)r = fader over for olddansk faður uden omlyd; runeristerens navn, det norsk-islandske Kolñnn, og antagelig også u(k) = og i stedet for auk i så gammel en indskrift, jf. den norske Eggja-sten fra slutningen af 600-tallet, der også har formen uk. Aukformen er ellers enerådende i olddansk indtil slutningen af 900-tallet. 6) Jvf. Ottar Grønvik: Untersuchungen zur älteren nordischen und germanischen Sprachgeschichte. - Frankfurt a. M., 1998, s Poul Erik Mørup Noter og henvisninger. l) Karen Thuesen: Maltstenen: en runologisk undersøgelse af den sydjyske Maltindskrift. - Kbh., ) Poul Erik Mørup: Malt-stenen, en alfabetmagisk indskrift fra tidlig vikingetid. Fra Ribe Amt, 1993, s ) Jf. Bente Holmberg: Den hedenske gud Tyr i danske stednavne (Mange bække små: til John Kousgård Sørensen Museumsavisen nr. 58, august 2014, 34. årgang 15

16 De lokalhistoriske arkiver Vi har på dette sted tidligere annonceret åbningstiderne for de lokalhistoriske arkiver i Holsted, Brørup og Vejen Kommuner. Da museets geografiske ansvarsområde nu er udvidet med den gamle Rødding Kommune, er der nu ikke længere plads til alle de lokalhistoriske arkiver i museets område. Vi har derfor valgt kun at annoncere åbningstiderne for de arkiver, der direkte hører under museet. Vejen Lokalhistorisk Arkiv Adresse: Østergade 2, 6600 Vejen Telefon: Leder: Linda Klitmøller Åbningstid: Mandag 9-14 Tirsdag 8-12 Lokalhistorisk Arkiv Holsted Adresse: Vestergade 17, 6670 Holsted Telefon: Leder: Klaus Hansen Åbningstid: Onsdag eller efter aftale (ring på eller ). Restaurant Herregårdskælderen Museumscafé Adresse: Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup Telefon: Forpagter: Preben Madsen Åbningstid: se 16 ISSN Museumsavisen nr. 58 august 2014, 34. årgang

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV Arkæologi på Askov 17.09.17 23.09.17 ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV Arkæologi på Askov I sommeren 2016 fandt tre heldige og ihærdige amatørarkæologer den hidtil største guldskat fra Danmarks vikingetid.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyhedsbrev for den 11.02.13. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune Nyheder Ny hjemmeside og nyt nyhedsbrev Vi har langt om længe fået vores nye hjemmeside op at køre. På hjemmesiden er det muligt at læse

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Nyhedsbrev November 2011

Nyhedsbrev November 2011 Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev November 2011 VIKINGERNES JELLING Tirsdag den 15. november kl. 19.30 vil ledende arkæolog ved Vejle Museum RASMUS B. IVERSEN samle trådene i de sidste års

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

LøkkeMagasinet April 2012

LøkkeMagasinet April 2012 Aktiviteter : April Man 2/4 - man 9/4 PÅSKEFERIE Alle Tor 12/4 Skole/hjemsamtale 0. og 1. klasse Man 16/4 Skole/hjemsamtale 4. klasse Tir 17/4 Skole/hjemsamtale 4. klasse Ons 18/4 Skole/hjemsamtale 0.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1470 Skydebanen Nørbølling, Folding sogn, Malt herred, Region Syddanmark Af Ba. Peter Kahr Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Topografi og undergrund

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Ansøgningsskema til Hedensted Kommunes Lokal Udviklings Pulje Projektets titel Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune Formål/mål Glud Museum

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Fagområder: Historie, dansk og kristendomskundskab Kort beskrivelse: Kampen om magten er tre individuelle undervisningsforløb uden museumsunderviser med dertilhørende

Læs mere

Alletiders bedste RIF-hold.

Alletiders bedste RIF-hold. Alletiders bedste RIF-hold. Ser man tilbage på de bedste fodboldspillere i RIF s historie, springer 2 ting umiddelbart i øjnene. De fleste af spillerne har spillet på 1. holdet i de 2 perioder, hvor man

Læs mere

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Genstandsanalyse - Flowerpot lampe Hvem har designet produktet? - Flowerpot er designet af Verner Panton i 1968 Hvordan fungerer produktet? - Flowerpot er en lampe. Der findes både spisebordslamper, gulvlamper

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

MUSEUMSAVISEN MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV. Nr. 59 januar 2015 35. årgang

MUSEUMSAVISEN MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV. Nr. 59 januar 2015 35. årgang MUSEUMSAVISEN Nr. 59 januar 2015 35. årgang MUSEUMSFORENINGEN SØNDERSKOV Sønderskov i 2015 Da Ragnarok ramte Skodborg Kongehøj på Moesgård Mød museets nye historiker Museet i felten 1 Museet på Sønderskov

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt.

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl. 19.00 Ved evt. Maj 2012 Der var engang en blomsterkyndig, som skulle afgøre, hvilken blomst der er allersmukkest. Han rejste rundt i hele verden, Men alle sagde, at lige bestemt deres undlingsblomst er den smukkeste.

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere