IN ST hulí l l0\ ' v BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1930 KOBENHAVN 3 225, VED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IN ST hulí l l0\ ' v BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1930 KOBENHAVN 3 225, VED"

Transkript

1 DET STATISTISKE DEPARTEMENT IN ST hulí l l0\ VED BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN 5. NOVEMBER 1930 ' v \.. - DET ST,; TISTISRF DEPAR ; LMENT DArliv$AIüC KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S ,

2

3 1. DEL: FORARBEJDE 1. Paa hvert Hoved-Skema i Byerne og paa hvert Folketllingsskema i Landdistrikterne angiver»trappestigen«bl. a. Antallet af midlertidigt fraværende og midlertidigt nærværende Mend og Kvinder. Midlertidigt fraværende skai have et særligt Mærke, fordi de ikke skai holies". Gennem Oplysningerne for hver af de i»trappestigen«opforte midlertidigt fraværende Personer slaas derfor en blaa Streg. Midlertidigt nærværende (N-Personer) derimod indgaar i Materialet paa sædvanlig Maade. ( 2. For Landsognenes Vedkommende samles i et særligt Omslag Tællingsskemaerne for: I. Forstadbebyggelser, 2. Bymæssige Bebyggelser. For de udtagne Skemaer indlægges et Blad med paafert Skema-Nr. og Market henholdsvis»f«og»b«. Af de i Det graa Hæfte opforte stone offentlige Anstalter i Landsognene henfores endvidere: Sindssygehospitalet ved Aarhus, Vejlby S., 1 do. i Vordingborg Landsogn og t til»f«. Skt. Hans Hospital i Skt. Jorgensbjerg S. JI alle de ovrige regnes til»b«. 3. Inddeling i Husstande. De paa et Skema opforte Personer kan were: a. Almindeligt boende, der omfatter baade enligt boende og Personer, der tuner til en Husstand, heri ogsaa N.-Personer. b. Medlemmer af en Fælleshusholdning, hvori ogsaa indgaar en hel Del N.-Personer.

4 4 Ad a: Almindeligt boende. For Enligt-boende sattes til venstre i Kol. 15 et E samt tilhojre folgende Tegn OZ For hver Husstand iovrigt (d. v. s. Familie, evt. med Pensionærer, Logerende og Tyende) skai der ud for Husstandens Overhoved til venstre i Kol. 15 sattes Lobenumre a. b, c o. s. v. for Husstanden. For hver Husstand konstateres det samlede Antal Husstandsmedlemmer, indbefattet N.-Personer (men uden F-Personer) hvilket Tal indfores i Kol. 15 ud for Husstandens Overhoved. F. Eks. sattes o8 Om denne Revision af Husstandsoplysningerne bemærkes iovrigt folgende Enkeltheder : Ved Tyende med Born regnes ogsaa Bornene med til Husstanden, skont Moderen naturligvis er Bornenes egentlige Forsorger. Saafremt der i Kol. 2 staar en Bemerkning om indlogeret Familie" eller det iovrigt af Skemaet fremgaar, at noget saadant foreligger, oploses Lejlighedens Beboere i to eher fiere selvstændige Husstande, hver med sit Overhoved. Hvis Aftægtsfolk paa Landet er opfort som særlig Familie, regnes de som sarlig Husstand; men ellers medregnes de til den Husstand, de antageligt tilhorer. Gift Tyende paa Gaarde vil i Reglen vere at betragte som havende egen Husstand. Ved mange milde Stiftelser (f. Eks. Alderstrost i Kobenhavn, Duebrodre Kloster i Roskilde, Vallo, Vemmetofte o. 1.) maa Enkelthusholdningerne udskilles, fordi Beboerne kun lever under samme Tag, men iovrigt forer selvstændig Husholdning. Det samme guider de paa offentlige Anstalter boende Funktionærer med egen Husstand; at de er gifte, har Husholderske eller Tyende er afgorende herfor. Det maa, ved Undersogelse af de ovrige Data paa Listen, noje efterses, om der til en Husstand borer Medlemmer, som ikke er opfort lige i Rakkefolge efter de andre, men som tilfældigt, eher fordi de f. Eks. bor paa en Kvist el. lign., findes længere nede paa Skemaet eher maaske endda paa et folgende Skema. I saa Fald skai de regnes med til vedkommende Husstand og have denne Husstands Lobenummer..-Familier oploses altid i N.- Personer. Husstandens Overhoved. Oplysningerne om Husstanden skal kun paafores Overhovedets Tallekort. Ved indlogerede Familier bliver der to eller fiere Overhoveder med hver sit Husstands- Lobenummer. Hvis to eher fiere Personer i Forening forsorger andre, betragtes i Ægteskab altid Manden og ellers den ældste som Overhoved.

5 5 Undertiden glider Forsprgerbyrden med Foraldrenes tiltagende Alder over paa hjemmevarende- arbejdsdygtige Born, saaledes at een af disse maa staa som Overhoved. Hvor det faktiske Overhoved er midlertidigt fravrende, maa en eller anden af Familiens ovrige Personer, sadvanlig Hustruen, fingeres at vare Overhovedet. Alle muligt foreliggende Oplysninger om Overhovedets Erhverv og Indtagt paafores saa Straamands-Overhovedets Rubrikker. De Tillagslister, som Kommunalbestyrelsen har udarbejdet, da Skemaerne blev paafort Oplysning om Indtagt, og som omfatter Personer, Skattevasenet har ansat Indkomst for, men som ikke har kunnet findes paa Folketallingslisten, vil netop ofte omfatte fravarende Familieoverhoveder. Ad b: Fælleshusholdninger. Der findes dog Folketallingsskemaer, hvor en saadan gennemfort Deling i Husstande ikke er mulig. Eksempler herpaa er Skemaer over Personer i Z. Bornehjem i. Sygehuse I. Kaserner 2. Opdragelsesanstalter 2. Kliniker 2. Arrester 3. Larlingehj em 3. Sanatorier 3. Fangsler 4. Skoler, hvor Eleverne 4. Syge- og Rekonvale- 4. Skibe bor og faar Kosten scenthjem (Kostskoler, Hojsko- 5. Abnormanstalter ler, Landbrugsskoler o. s. v.) 5. Hotelier De her navnte regnes altid som Falleshusholdninger; der kunde yderligere navnes en Del milde Stiftelser, Alderdomshjem, Fattiggaarde, Arbejdshuse o. s. v. Paa saadanne Stéder kan Forholdene imidlertid stille sig ret forskellig. Ofte maa her (jfr. ovenfor S. 4) de enkelte Husstande udskilles (f. Eks. IEgtepar med Born paa Fattiggaard, IEgtepar paa Alderdomshjem, Enke med egen Lejlighed og maaske med Tyende i Stiftelse o. 1.). Men ugifte Funktionarer, saasom Sygeplejersker, Underkorporaler, Reservelager o. 1. hirer i Almindelighed til Falleshusholdningen og medregnes til denne. For den Samling Personer, der ved Revisionen udfindes som faktisk horende til en Falleshusholdning, udfyldes et sarligt Kort.

6 6 Hjemsted Arten H = Hovedstaden (Kobenhavn, Frederiksberg, Gentofte) P = Provinsbyerne F = Forstadbebyggelser B = Bymæssige Bebyggelser L = Rene Landdistrikter. Ved Angivelsen af F elleshusholdningens Art skai det karakteristiske for denne kort gengives; i de fieste Tilfælde er dette let (Skib, Borne - hjem, Sygehus, Hotel, Kaserne, Fangsel). En Beboelse, der deles af fiere Personer, bl. hvilke ingen har kunnet udpeges som Familieoverhovede (jfr. ovenfor), og som altsaa skai betragtes som Felleshusholdning, betegnes som: Privat. I andre Tilfælde maa lignende Betegnelser benyttes, eventuelt efter Samraad med den Inspektionshavende. Antal Personer, der er henfort til Falleshusholdningen, opgives, delt i Personer ialt Mend Kvinder Heraf N: Personer Mænd Kvinder NB. Naar Husstandsforholdet er klarlagt, skai Antal Husstandsmedlemmer + Felleshusholdningsmedlemmer + midlertidigt fravarende give Trappestigens samlede Antal Personer. 2. DEL: DEN EGENTLIGE REVISION Kon. Fra Kol. 7 overfores paa Skemaets hojre Halvdel midt i Kol. ro: Mandkon (M) = o Kvindekon (K) = i Fodselstidspunkt I (Ko1.9). Aarets to sidste Ciffre understreges med rodt. Er ikke Fodselstidspunktet, men Alderen opgivet, tilfoj es i Kol. 9 Fodselsaarets to sidste Cifre efter Regelen 1930 = Alder = Fodselsaar. Er hverken Alder eller Fodselstidspunktet angivet, sattes SS i Kol. 9.

7 For Personer, der er fodt 183o eller for, betegnes 7 183o ved S o S S 8 o. s. v. Fodselstidspunkt II (Aldersgrupperingen). Umiddelbart tilhojre for Kol. 9 skrives i Kol. 10 de i Kol. 9 paaforte Tals to sidste Ciffre eller Tegn en Gang til dog med folgende JEndringer : For de Personer, der er fodt i November og December Maaneder, forhojes Aarstallet for Fodselen med 1; Eksempel: ved fodt 7. November 1884 skrives 85. For Born under 1 Aar (fodt i Tiden fra 5. November November 1930) skai Alderen angives i Maaneder; dette sker ved i Kol. 10 at betegne de i - - November 1929 fodte ved x x December - x S Januar 1930 X Februar - X 2 Marts - x3 April x 4 Maj x5 Juni - x 6 Juli - - x7 August x 8 September - x9 Oktober x o - - Born, der er fodt i Tidsrummet mellem I. og 5. November, henregnes til Oktober. Rubrik 10 : Fodestedet. Tmllingssognets Bynavne o. 1. skrives ud efter Trap ". Rubrikken er ofte daarligt udfyldt. Mangler Amtet, maa dette bestemmes ved Hjælp af en Sognefortegnelse. Ved dette Eftersyn viser det sig ofte, at intet Sogn findes af det angivne Navn. Stedbetegnelsen vil da i Reglen være Navnet paa en Landsby eller Samling of Huse i Fodesognet. Hvilket dette da er, maa saa findes i Postadressebogen. Kan Amtet ikke bestemmes, fordi der findes fiere Sogne eller Landsbyer af samme Navn, er Hovedreglen den, at det Fodested, der ligger n an rest T ellingsstedet, benyttes til Bestemmelse af Fodeamt. Enkelte danske Stednavne kan let hidfore Forvekslinger: Spanien (Gade i Aarhus), Gronland (Gader i forskellige Provinsbyer, f. Eks. Aarhus og Horsens), Sverige (Huse paa Sailing, Viborg Amt), Norge (Huse i Holbæk Amt og Landsby i Vejle Amt), Amsterdam (Huse i Birkerod Sogn) m. m. m. Ved fremmede Landes Navne maa man altsaa altid være forsigtig. -

8 I ovrigt forsynes Kol. io belt tilhojre med folgende Tegn: Tællingssognet Fades fed. xx Hovedstad Kobenhavn OI Frederiksberg 02 Gentofte 03 Amt Berne By Land Kobenhavn 20 Roskilde II 21 Frederiksborg I2 22 Holbæk Sorti Præsto Bornholm Maribo Svendborg Odense Jylland Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjorring Thisted Viborg Ringkobing Ribe Sonderjylland Haderslev 04 o8 Aabenraa Sonderborg o6 ox Tonder 07 os Uangivet Danmark Sjæl1and Fyn Jylland Sonderjylland Kolonierne Uangivet Færoerne Island Gronland Tidl. dansk Vestindien Evropa Sverige Norge Finland Slesvig s. f. Gnensen Ovrige Tyskland - SS So SI S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 5o Belgien 55 Bulgarien 56 Czekoslovakiet 57 Estland 58 Frankrig 59 Grækenland 6o Holland 61 Irland 62 Italien 63 Letland 64 Litauen 65 Polen 66 Portugal 67 Rumænien 68 Rusland 69 Serbien 70 Spanien 71 Storbritannien 72 Svejts 73 Tyrkiet 74 Ukraine 75 Ungarn 76 Ostrig Ovrige Europa Afrika Sydafrika 79 Ovrige brit. Afrika 8o Kongos tat 81 Afrika iovrigt 82 Asien Japan 83 Kina 84 Indien 85 Siam 86 Ovr. brit. Asien 87 Hollandske Besiddelser 88 Asien iovrigt 89 Amerika Forenede Stater 90 Canada 91 Ovrige brit. Besiddelser Argentina Brasilien 94 Chile 95 Meksiko 96 Peru 97 Ovrige Amerika 98 Amerika u. n. Ang. 99 Australien New Zealand Ovrige Australien 9x 9S

9 9 Rubrik 11: Statsborgerforhold. Hvor intet er anfort og Fodestedet er Danmark, sattes»dansk «. I andre Tvivlstilfelde sporges Tilsynet. For dansk Indfodsret sattes i Kol. II x x, for uangivet SS, iovrigt skrives de under Fodested benyttede Tegn for fremmedfodte. I Kol. 12 sættes: for ugift - gift Civilstand: Kol Enkestand 2 - Separeret 3 - fraskilt 4 - uoplyst S Stilling i Familien, Forsorgerforholdet i Kol. 13. I Tællingsskemaets Kol. 13 tilhojre sattes folgende Tegn: Forsorgere Z Gifte Kvinder 2 Delvis Forsorgede 3 Helt Forsorgede 4 I de Tilfæ1de, hvor Forsorgeren er fraværende, saaledes at man af Hensyn til Husstandsstatistikken maa have et Straamands-Overhoved, gives flg. Numre: For gifte Kvinder 5 Delvis Forsorgede 6 Helt Forsorgede 8 Naar det fravær. Overhoved er en Mand Kvinde 7 9 o z Forsorgere (1 i Kol. 13). Alle Personer med selvst endigt Erhverv, som maa antages hverken at ware delvis eller helt forsorgede af andre. Enligt boende med egen Husstand. Husstandenes Overhoveder. Enker, der lever af Fattigunderstottelse og har Born. Voksne Born (over 14 Aar) af Overhovedet, som efter Alder, Stilling og Indtægt maa antages at kunne forsorge sig seiv, seiv om de boede andet Steds. Hjemmeværende Born (over 14 Aar) i Landbrug og Fiskeri. Ikke hjemmeværende Born (over 14 Aar) Husgerningstyende. Erhvervstyende. I. Studenter, Hojskoleelever, Kursussogende o. 1., L erlinge o. 1. i Haandværk og Industri, Handel og Transport

10 IO Pensionarer, Logerende, der ikke er beskaftiget i Overhovedets Bedrift. Arbejdslose, som under normale Forhold skulde kunne forsorge sig sely. Visse Born, f. Eks. forældrelose, i Fælleshusholdninger m. v., der er formuende og derfor staar med Indtagt. Gifte Kvinder (2 eller 5). Hertil regnes enhver gift Kvinde, der samlever med Manden, sely om denne paa Tallingsdagen er midlertidig fraværende eller sely om hun ved midlertidigt Ophold andetsteds ikke staar opfort sammen med sin legtefæ11e. Delvis forsorgede (3, 6 eller 7). Hjemmeværende Born over 14 Aar, som er under Uddannelse ved erhvervsmæssigt Arbejde enten i Overhovedets eller i fremmed Bedrift, f. Eks. Lærlinge o. 1. indenfor de forskellige Erhvervsgrene. Studenter o. 1. med nogen Indtægt. Voksne Slægtninge o. 1., der har Bopæ1 hos Husstandenes Overhoved og maa formodes delvis at blive forsorget af denne. Helt forsorgede (4, 8 eller 9). Alle Born under 14 Aar (fodt efter 5. November 1916) jfr. dog ovenfor»for - muende Born«. Hjemmeværende Born over 14 Aar, som maa antages at være uden nogen Indtægt. Born under 14 Aar paa Bornehjem, Sygehuse o. s. v., uden Indtægt. Erhverv: Kol. 14 og 15. I Kol. 14 skrives til venstre: Hovederhvervsnumret med Indeks og tilhojre Bierhvervsnumret med Indeks. Narmere om Erhvervsnumre og Indeks se S. 12. For en Person, der har opgivet baade Hoved- og Bierhverv, vil der eksempelvis komme til at staa 6100,4-6340,3 Ved Udfyldningen iagttages iovrigt folgende: i. Forsorgere faar altid skrevet Hovederhverv til venstre og eventuelt Bierhverv til hojre, ellers S000,o tilhojre. 2. Gifte Kvinder faar altid Mandens Erhverv til venstre og eventuelt selvstændigt Erhverv til hojre, ellers X000,o tilhojre. 3. Delvis forsorgede faar ligeledes Forsorgerens Erhverv til venstre og eget Erhverv til hojre. Hvor der oplyses om Indtagt, men ikke om Erhverv, sattes S000,o til hojre. 4. Helt forsorgede har Forsorgerens Erhverv til venstre og 0000,0 tilhojre. IEgtef e1lernes Alder. I Tællingsskemaets Kol. 16 skrives, ud for hver gift Mand, Hustruens Fodselsaar fra Kol. Io efter samme Regler som ovenfor under Fodselstidspunkt II. Kvinder, der i Kol. 13 har 5. faar paafort fraværende Mands Alder.

11 II Ægteskabsstatistikken: Kol Disse Rubrikker udfyldes for gifte Mend samt for alle Kvinder, der faar 5 i Kolonne 13. F. Eks.: ; Aarstallets to sidste Ciffre understreges med rodt. Det paases, at eventuelt meddelte Oplysninger for Enkemænd, separerede eller fraskilte Mend ikke medtages. Hvor Oplysning for et Ægtepar helt mangler, sattes SS i hver af Mandens Rubrikker Hvor kun Aaret for IEgteskabets Indgaaelse er opgivet, sattes i gift Mands Rubrikker f. Eks. 93-SS-SS; Aarstallets to sidste Cifre understreges med rodt. Hvor Aaret for IEgteskabets Indgaaelse mangler, medens Antal Born er opgivet, sattes f. Eks. SS-o4-0I. Hvor baade Mand og Hustru har udfyldt Rubrikkerne og Oplysningerne ikke stemmer fuldt overens, benyttes Mandens Opgivelser, med mindre disse ligefrem maa formodes at were fejlagtige (f. Eks. umuligt iegteskabsaar). Hvor kun Hustruen har givet Oplysninger, paafores disse naturligvis i Mandens Rubrikker. Indtægtsrubrikken (Rubr. 20). Alle Indtægter angives i hele Hundrede Kroner altsaa: Io 312 Kr. som 103, Io 361 Kr. som 104 o. s. v. Da Rubrikken skai indeholde 4 Ciffre, maa Nuller tilfojes foran, saa at IO 312 Kr. skrives o. s. v. - Medens man ved Revisionen af de ovrige Rubrikker meget ofte er i Stand til at supplere manglende Oplysninger, er dette aldeles udelukket i Indtægtsrubrikken. Man maa altsaa aldrig, hvor Oplysning om Indtagten mangler, tilfoje et Indtagtsbelob, selv om man i visse Tilfælde med hoj Grad af Sandsynlighed vilde mare i Stand til at trade omtrent det rette. Modsat de ovrige Rubrikker kan man altsaa her straks benytte Tegnet for uangivet Indtægt, naar ingen direkte Oplysning foreligger. Man bor dog forinden forvisse sig om, at Tillægslisten ikke paa en eller anden Maade giver den sagte Oplysning. Iovrigt bemarkes folgende: Forsergere faar angiven Indtægt eller S000. Gifte Kvinder, forsaavidt de i Mandens Fravær staar som Husstands -Overhoved, faar Mandens Indtegt, ellers x000. Delvis forsorgede faar angiven Indtægt eller S000. Helt forsorgede faar x 000. Hullemaskinen indrettes til Spring, for at man ved Revisionen ikke behover at indfore de mange Nuller. Istedetfor sattes en horisontal Pil i Kol. 15 for de Personer, hvor Kolonne er tomme, en horisontal Pil i Kol. 16 for de Personer, hvor Kolonne er tomme. Hvor Kol har Oplysninger, men det paagældende Ægtepar ikke udgor en sari*. Husstand, maa der i Kol. 15 til hojre sattes 00.

12 I2 ERHVERVSFORTEGNELSEN Som nævnt i det foregaaende, gengives et Erhverv paa Skemaet ved Hjæ1p af et 4- ciffret Tal i Overensstemmelse med den systematiske Erhvervsfortegnelse Side 19. De Synspunkter, udfra hvilke denne Fortegnelse er opstillet, er folgende: Samtlige Erhverv henfores til en af folgende 8 Hovedgrupper: I. Landbrug, Gartneri, Skovbrug, Fiskeri. II. eller III. Haandværk og Industri. IV. Handel og Pengeomsætning. V. Trafik- og Transportvæsen. VI. Videnskabelig, kunstnerisk og lign. Virksomhed. VII. Husgerning. VIII. Personer ude of Erhverv. IX. Andre ell. uangivne Erhverv. Princippet i Nummereringen er det, at ethvert Erhvery betegnes ved et 4- ciffret Tal, der i forste Hovedgruppe begynder med r, med 2 i anden Gruppe o. s. v. Haandværk og Industri omfatter imidlertid saa mange forskellige specielle Erhverv, at man for at faa Numre nok har maattet tage baade 2000'er og 3000'er til Brug for denne Gruppe. Bortset herfra, har hver Gruppe et helt Tusinde Nr. til Raadighed, seiv om der langt fra bliver Brug for dem alle. Den Person, der er beskæftiget ved Handel og Pengeomsætning, faar derfor altid et Nr., der begynder med 4, uanset at han maaske lige saa godt med sit specielle Erhvery kunde vre beskæftiget ved et Haandværks- eher Industriforetagende, (Eksempler for saadanne >>gennemgaaende«fag, der skai henfores til den Hovedgruppe, hvor de beskæftiges, er Chauffor, Bogholder m. fl.). Regelen vil dog være, at en Person har et Erhverv, der ikke kan henregnes til mere end en of Hovedgrupperne (Mursvend, Telegraf - arbejder, Officer o. s. v.). Som almindelig Regel for de 3 forste Hovedgrupper (hvis Numre begynder med I, 2 eller 3 og 4) gæ1der dernæst, at det 2det Ciffer giver Stillingen i Erhvervet: Overordnet eller Underordnet, selvstændige eller uselvstændige o. s. v. I Landbrug skelnes mellem kun 2 Slags: Selvstændige og Medhjælpere. For de Selvstændige benyttes som andet Ciffer Tallene fra o til 2, for Medhjælperne som andet Ciffer Tallene fra 3 til 9. I Haandværks- og Industrigruppen er skelnet mellem 6 Undergrupper, nemlig: 1) 21 eller 31 Direktorer for Storbedrifter i selvstændige 2) Haandværksmestre og dermed ligestillede 1 3) Svende, Lærlinge og Industriarbejdere 4) Kontorpersonale og teknisk eller tilsynsforende Perso- nale (overordnet og underordnet) 5) Bude, Kuske, Chaufforer 6) 26 - Forskelligt andet Hjæ1pepersonale. uselvstændige

13 13 De 2 forste af disse Grupper omfatter altsaa alle selvstændige Haandværksog Industridrivende eller dermed ligestillede og skulde for saavidt kun danne een Gruppe. Naar man alligevel vil prove at gennemfore en Deling, er Tanken den, at Storbedrift- Direktoren og den alm. Haandværksmester ikke blot ikke kan anses for socialt ligestillede, men paa anden Maade heller ikke er det. En væsentlig Del af en alm. Haandvrksmesters eller mindre Industridrivendes Virksomhed vil oftest bestaa i personlig Udovelse af hans Haandværk, og en mindre Del af Virksomheden bestaar i»forretningens Forelse«. Hvor en saadan Forretning udvikler sig, saaledes at Indehaveren er fuldt optaget af at lede Bedriften, men ikke sels er personlig udovende, kan der tales om Storbedrift. En saadan vil meget ofte være et Aktieselskab, men kan naturligvis indehaves af Enkeltmand. Delingen mellem Storbedrift og alm. Bedrift kan ved Folketællingen kun foretages skonsvis; thi om Indehaveren eller Lederen efter det foran beskrevne bor regnes til den ene eller anden Gruppe, oplyses ikke direkte paa Folketllingsskemaet. Der findes imidlertid allerede en Mængde kendte Bedrifter, som er utvivlsomme Storbedrifter. Ved Revisionen af Skemaerne fra en enkelt By vil man endvidere ofte hurtigt opdage, om der i denne findes Storbedrifter, idet mange Per - soner vil angive at were ansat i en Bedrift, hvis Navn»kommer igen«atter og atter. M. H. t. Aktieselskaber findes der paa den anden Side Smaabedrifter, som er hjulpet over ojeblikkelige Vanskeligheder ved»at sttes paa Aktier«; sels om den tidligere Indehaver ikke ved denne Forholdsregel stiger socialt, vil han derfor undertiden betegne sig som Direktor, hvad der ikke behover at betyde, at Bedriften skal regnes som Storbedrift. En selvstændig Haandværks- eller Industridrivende vil efter dette altid faa et Erhvervsnummer, der begynder enten med 2 eller 3 og hvis andet Ciffer enten er I eller 2, f. Eks.: Direktor i Burmeister & Wain 313o Smedemester 3236 Indehaver af Cyklereparationsværksted 3239 Som det vil ses, hedder tredie Ciffer i alle Numrene 3, idet alle, der direkte horer til Smedefaget, faar Nr. i 3oerne, og denne Regel gælder almindelig; til de fleste Industrier er der dog afsat 20 Nr., saaledes har Næringsmiddelindustrien Specialnumrene I-19: Direktor i D. F. B 2100 Molleej er 2202 Bagermester 2204 Slagtermester 2210 alm. Bryggeriejer 2212, hvad der medforer, at der paa 3die Plads staar enten o eller 1. De folgende 4 Undergrupper vedrorer alle Personer, der ikke er selvstændige ; den forste af disse Undergrupper, som faar Ciffret 3 paa anden Plads (Erhvervsnumret begynder med 23 eller 33) er lige saa detailleret som Undergruppe 2, idet

14 14 den hovedsagelig indeholder Svende og Lærlinge i de Fag, som Undergr. 2 omfatter. Dette gælder derimod ikke i de 3 sidste; man betragter det altsaa som vasentligt, om en Mand er f. Eks. Skibstomrer eller Typograf (d. v. s. har speciel haandverksmessig eller industriel Uddannelse og Virksomhed), derimod ikke om en Mand f. Eks. er Bogholder i en Bedrift, der bygger Skibe eller i en Bedrift, der trykker Boger, seiv om det at vare Bogholder kraver en ligesaa speciel Uddannoise; det maa nemlig antages, at han ligesaa godt kan fore Boger det ene som det andet Sted. Denne Betragtning gælder ogsaa de ovrige Grupper bl. a. Under - gruppe 5, seiv om man, som det vil ses, sager serlig Oplysning om Kuske m. v. ved Mejerier, Bagerier og Bryggerier. Den meste Hovedgruppe: Handel er delt i 5 Undergrupper ; den forste omfatter alle selvstændige, der her ikke som ved Industrien direkte er delt i»store«og»smaa«; Indehaverne er delt ret starkt ud, til Trods for, at almindelige Betegnelser som»kobmand«, Grosserer, forekommer hyppigt. Kan Forretningens Art bestemmes, henfores den til det Nummer, den har i Erhvervsfortegnelsen. Numret 41oz : Indehaver af aim. Kobmandsforretning er normest tenkt anvendt paa de store»kobmandsforretninger«i Provinsbyerne, (med Gaardsplads og Stald for Landboere, der kommer kurende til Byen) og som uden at vare Stormagasin eller Varehus kan handle ikke alene med alm. Urtekram, men tillige med Korn, Kul, Foderstoffer, evt. Bygningsartikler o. s. v. - Betegnelsen Grosserer vil ogsaa vare almindelig og anvendes bl. a. hyppigt af Handelsrejsende. Fremgaar det af Rubrik 15, at den paagæ1dende er ansat i et andet Handelsfirmas Tjeneste, kan han ikke faa r paa 2den Plads ( selvstændig), men bliver enten 4200 eller De ovrige 4 Undergrupper under Handel vedrorer ikke -selvstændige Personer. Den forste (der faar 2 paa anden Plads) omfatter den Del (baade overordnet og underordnet) af en Forretnings Personale (navnlig Lager- og Kontorpersonale), der hverken er selvstændige eller egentlig Butiks- eller Ekspeditionspersonale, hvilke sidste faar 3 paa 2den Plads (Eks.: Kommis hos Holger Petersen; da denne Grosserer ikke har Butik, faar Kommissen ikke 4300, men 42,0). Undergrupperne 4 og 5 omfatter den egentlige Arbejderklasse indenfor Handel (bemerk f. Eks. Lagerchef: 4200, Lagerist: 4210, men Lagerarbejder: 4500). I de folgende Hovedgrupper har der ikke kunnet foretages en tilsvarende Deling mellem overordnet og underordnet som i de forste 3 Hovedgrupper. Af Enkeltheder skai her fremheves, at medens Chaufforer og Kuske, der korer for et Industrifirma, faar 2500 eller 3500, og Chaufforer og Kuske, der korer for et Handelsfirma, faar 4400, kan man ikke, hvis en Chauffor er Arbejdslos, henfore ham til et af disse Nr. En arbejdsles Chauffor faar derfor saerligt Nr. under Landtransport (5530; Chaufforer, Kuske o. s. v. hos Vognmænd (Droskeejere) faar derimod 5520; lignende Forhold kan gore sig galdende ogsaa i andre Fag, men spiller dog nappe saa stor Rolle (se dog f. Eks. arbejdsles Arbejdsmand 3382, Kontorist uden Plads 4299). Om Hovedgruppe 5 (Transportvsen) kan det endnu bemarkes, at Personer, der arbejder paa Jernbanernes, Telegraf- eller Telefon - mets eller Sporvognsdriftens Værksteder, ikke henfores til Hovedgruppe 5, men til 2 og 3 (Haandvark og Industri). En Maskinsmed, der reparerer Lokomotiver for Statsbanerne, og en, der arbejder paa en Maskinfabrik, der laver eller reparerer Lokomotiver, er nemlig erhvervsmssigt ens stillede.

15 15 Hovedgruppe 6 indeholder 8 Undergrupper, af hvilke de 6 forste kunde betegnes som Special -Virksomheder. Ved Henforelse til forste Undergruppe 6ioo'er, maa det bemærkes, at baade Stat og Kommune kan drive og driver Virksomheder, der ogsaa kan drives af private (Skovdrift, Jernbanedrift, Gasvarksdrift, Sygehusdrift o. s. v.). Hvor det drejer sig om en saadan Virksomhed, henfores Personen til de paagaldende Erhvery (Gasvarksbestyrer: 3250, Skovrider: 1280, Lokomotivforer 5110, Sygehuslage 6400). Til Numrene 6ioo'er henfores derimod alle som har en Beskaftigelse, der i Folge sin Natur kun kan drives af Samfundet (Dommer bolo, Minister eller ministeriel Tjenestemand 6roo, Toldassistent 6130, Officer 6150, Fattiggaardsbestyrer 6190). - Undergruppe 7 svarer til Under - gruppe 4 under Industri; den rummer saaledes alt overordnet Kontorpersonale ved Virksomheder, der falder ind under Undergrupperne 2 til 5; det hyppigst forekommende her er Sygehusadministrationen, der derfor er udskilt som serligt Nr. Inspektoren paa polyteknisk Lareanstalt eher Universitetsfuldmagtigen henfores ikke til Undervisning, men faar alle Nr Alt underordnet Kontorpersonale i Hovedgruppe 6 faar 6800 (Kontorist i Ministerium, Ekstraarbejder i Stat. Departement, maskinskrivende Stenograf ved Bladvirksomhed o. s. v.). Paa Grund of deres sarlige Stilling skal det endelig bemærkes, at Personer, ansat i Generaldirektoraterne for Statsbanedriften, for Telegraf- og Telefonvase - net og for Postvasenet henregnes til Ministerierne (og faar 6roo eher 6800), hvorimod en Distriktschef ved Statsbanerne (der narmest svarer til Driftsbestyrer ved Privatbanerne) er Jernbanemand og faar Ved Hovedgruppe 8 bemærkes folgende: Ved Kapitalist forstaas enhver Person, der lever af Formue, den vare lille eller stor. Undergruppen Kapitalister omfatter saaledes ogsaa»smaakapitalister«. De Midler, hvoraf de lever, vil ofte vare anbragt i Ejendom til Udlejning. Husejer som Erhvery vil derfor i Byerne (modsat Regelen paa Landet, hvor Husejer betyder Husmand el. lign.) betyde Kapitalist. Arrestanter (Personer, som af det offentlige er taget i Forvaring til det ved Dom er afgjort, om de skal fangsles eller ej) er kun midlertidig fangslede; de vil i Alm. vare opfort med sarlig Erhverv. Kun naar et saadant ikke kan findest henfores de til Personer i Fangsler (Nr. 8600), ved hvilke der ellers tankes paa Tugthusfanger og lign., der paa Grund af langere Tids Frihedsstraf er afskaarne fra at have specielt Erhverv. Noget lignende gelder forsaavidt ogsaa kronisk Sindssyge paa Sindssygehospitaler; disse vil dog enten - som»fhv.«- vare Kapitalister eller ogsaa Privatforsorgede (8400) eller forsorget af det offentlige (8500), til hvilke Nr. de maa henfores. Personer paa Sygehuse, Hospitaler og lign. vil (ligesom for Arrestanters Vedkommende) saavidt muligt vare at opfore med deres egentlige Erhverv. Som Hovedregel gelder det, at saa faa som muligt henfores til Hovedgruppe 9 (900o). Er der ikke angivet noget Erhvery for en Person, maa man ikke straks satte 9000, men sage at udnytte alle Muligheder for at finde Erhvervet; enkelte saadanne Muligheder er navnt i det foregaaende; efterfolgende alm. Bemarkninger om Erhvervsfortegnelsen giver Anvisning paa fiere: Rubrikken 9000 maa kun benyttes som sidste Nodhjelp.

16 16 Alm. Bem erkninger om Erhvervs- Revisionen. Ved Henforelse af en Person til et Erhvervsnummer gælder det om fra de Synspunkter, der er udviklet i det foregaaende, saa neje som muligt at karakterisere den paagældendes Livsstilling. Man maa derfor gore sig fuldstændig fortrolig med Systematiken for at kunne arbejde nogenlunde sikkert og i mange Tilfælde sage Instruks hos den tilsynsforende, i alle Tilfælde naar man træffer et Erhverv, som ikke er direkte nævnt eher umiddelbart lader sig indfoje i Systemet. Til Karakterisering af en Persons Livsstilling tjener Rubrik 15 udelukkende. Staar der saaledes i Rubrik 14 kun Kontorist, vil Oplysninger i Rubrik 15 om, i hvilken Virksomhed den paagældende arbejder, afgore, om han skai henfores til Industri eller Handel (have 2450 eller 4210, 4230 eher 4299). Ofte fremgaar det ikke af Rubrik 14, om vedkommende er selvstændig eher ej (»Snedker«kan betyde Snedkersvend eller Snedkermester, Nr. 3300, 3302 eher 3200 eller 3202, Vinduespolerer, der enten faar Nr eher 3304) ; Rubrik 15 skal ikke udfyldes af selystændig Erhvervsdrivende; men den kan ved Forglemmelse eller Skodesloshed være tom; Alderen kan da være vejledende (Borgerskab eher Næringsbevis faas som Regel ikke for man er 25 Aar) ; mark Glarmester, der ikke uden videre er Betegnelsen for selvstændig Stilling (Glarmestersvend) saaledes som f. Eks. Tomrermester er det. Af Rubrik 15 fremgaar dog ofte kun Navnet paa og ikke Arten af den Virksomhed, den paagældende arbejder i. De forskellige lokale Vejvisere, Handelskalendere o. s. v. kan da benyttes til at finde Arbejdsgiverens Erhverv. Paa Landet kan man undertiden faa yderligere Oplysning om, hvorvidt en som»jordbruger«angiven Person er Gaardmand eller Husmand ved at efterse Sognelisten. Det kan undertiden vare tvivlsomt, om en Virksomhed skal henregnes til Handel eher Industri, idet den producerende tillige maa sælge sine Varer og forsaavidt ogsaa er handlende; denne Vanskelighed maa behandles med Skonsomhed; even - tuelt konfereres med den tilsynsforende; som Hovedregel gælder, at den, der selv producerer de Varer, han sælger, hewer til Industri, eller til Handel. -I mange Tilfælde vil man træffe Erhvervsbetegnelser, der er præget af mere eller mindre»honnet Ambition«. En Tjenestekarl paa Landet betegner sig meget ofte som»landmand«, hvad der er en altfor alm. Betegnelse; indgaar vedkommende i en Landbrugers Familie, kan man sikkert regne ham som Erhvervstyende; en Gaardejer vil ogsaa meget sjeeldent betegne sig som Landmand; derimod kan Jordbruger eller Avlsbruger forekomme. Landmand u. n. Angivelse har i Erhvervsfortegnelsen Nr. 1399, men maa kun bruges, saafremt der ikke af det foreliggende er nogen Mulighed for at henfore ham andet Steds. Et andet Eksempel: Naar en Kontor - dame betegner sig som»bogholderske«, vil det ofte ikke betyde det, der i Erhvervsfortegnelsen menes med Bogholder (overordnet Stilling). Ligeledes Betegnelsen Kassererske. Betegnelserne»Direktor«og»Grosserer«henhorer ogsaa hertil, men er omtalt i det foregaaende; Elev paa Kunstakademiet er ikke 6540, men 6600 o. s. v. Indeks til Erhvervsnumret (Rol. 15). For ved Erhvervsdelingen at være fuldstandig uafhængig af de Vanskeligheder, som kan fremkomme ved at visse Erhvery i særlig Grad drives af det offentlige (en Gasværksbestyrer vil i Alm. vare kommunal Tjenestemand, en Skov-

17 rider ofte Stats -Tjenestemand o. s. v.), og man derfor i 17 almindeligt Omdomme vil were tilbojelig til at opfatte Stillingen paa en helt anden Maade som Folge af, at det er Staten eller Kommunen, der er Arbejdsgiveren, har man ved Opstillingen af Erhvervsfortegnelsen helt set bort fra dette Moment; til Gengeld skai der til ethvert af de 4- ciffrede Tal, der angiver Erhvervet, fojes et Ste Ciffer -»Indeks«- til at angive om Personen er selvstændig eller, hvis han er i andens Tjeneste, om det er Stat, Kommune eller privat. Dertil benyttes folgende Tal: Selvstendige faar Indeks i Aktieselskaber 1 i kooperative Foretagender (Andelsselskaber o. 1 ) 2 I privat Tjenesteforhold landet privat Tjenesteforhold (Person, Selskab, Organisation) 3 I Statens Tjeneste (ikke blot Statstjeneste send) 4 I en Kommunes (Amts-, By- eller Sognekom.) Tjeneste 5 Arbej dslose x Uangivet Som tidligere anfort maa»uangivet«kun benyttes som sidste Nodhjælp; i Regelen vil der efter alle foreliggende Oplysninger ikke vare Tvivl om Tjenestestillingen. Naar Erhvervsrubrikken er udfyldt, skai Nr. f. Eks. staa saaledes: 3999,1- o S

18 18 HOLLERITH-KORTET inddeles som folger: o Hovedstaden 1 Provinsbyerne Kolonne I 2 Forstadbebyggelser 3 Bymæssige Bebyggelser 4 Rent Land Kol. 2-4:»Sognenummer«- - - Kol. 5-9 Kobenhavn, Rodenumre Frederiksberg, Ligningsdistr Gentofte Provinsbyerne (Jellies Landdistrikter Soo' Jyllands ;<ooi Skema -Nummer Io-II Fodselsaar I II 14 Kon Fodested Statsborgerforhold - Ig Civilstand Forsorgerforhold Hovederhverv Indeks 26-30»Bierhverv«-{- Indeks Husstand Ægtefællernes Fodselsaar II Ægteskabsstatistik Indtægt - 45 Kontrol -

19 Systematisk Erhvervsfortegnelse. I. LANDBRUG, GARTNERI, SKOVBRUG, FISKERI moo, Godsejer. 1. Selvstændige Landbrugere etc Proprietær, Forpagter af stone Ejendom. r1oo. Gaardejer, Gaardmand, Forpagter af alm. Gaard, Præstegaardsforpagter Parcellist, Avlsbruger Boelsmand Husmand Husmand og Fisker Husmand og Landarbejder Gartner (Ejer af Gartneri, Haveskole, Frokultur o. lign.), Gartneribestyrer Fisker Honseriejer, Biavler, Stutteriejer og -bestyrer Forvalter. 2. Medhjælpere ved Landbrug etc Underforvalter, Landvæsenselev, Ladefoged, Material-, Magasinforvalter Fodermester, Forkarl (paa stone Ejendom).

20 Gaardbestyrer, Avlsbestyrer, Bestyrer af Husmandssted Erhvervstyende Tyende iovrigt J Erhvervstyende Tyende iovrigt Jt ved stone Landejendomme. ved andre Landejendomme. 180o. Hjemmeværende Son el. Datter o. 14 Aar, som arbejder ved Landbrug paa almindélige Gaarde Hjemmeværende Son el. Datter o. 14 Aar, som arbejder ved Landbrug paa mindre Landbrug. l t NB! Disse Numre bruges, sely om vedkommende har hetegnet sig som f. Eks. Husgerningstyende, Fodermester o. lign Daglejer ved Landbrug, Landarbejder u. n. Ang., Indsidder, Roeentreprenor, Malkekone, Malkepige, Materialkusk Gartnermedhjælper, Gartnerelev Arbejder ved Gartneri, Havemand el. lign Medhjælper ved Fiskeri (herunder hjemmeværende Son over 14 Aar af Fisker) Landbrugskonsulent, Kontrolassistent el. lign. Virksomhed, Regnskabskonsulent, Forsogsleder, Kulturtekniker Skovrider, Klitinspektor, Plantor, Skovejer Forstassistent, Skovfoged, Klitfoged, Jæger, Skytte, Fasanmester, Tilsynsmand Hegnsmand, Skovarbejder, Skovlober, Klitarbejder Landmand uden nærmere Betegnelse Medhj. ved Honseri, Biavl, Stutteri, Kohold, Maskinpassende, ufagl. Personale under Landbrug, Slusemester ved Afvandingsarb., Traktorforer.

21 21 II -III. HAANDVÆRK OG INDUSTRI 1. Indehavere af Storbedrifter, Direkterer for industrielle Bedrifter (i Regelen A /S), Storfabrikanter, Ingenierer og Entreprenerer med egen industriel Forretning Virksomheder hy3rende til Næringsmiddelindustri (f. Eks. Rugbrodfabr., Sukkerfabr., Margarinefabr., Konservesfabr. m. v.) Virksomh. horende til Tobakindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Lader- og Skotojsindustri Byggefagene (jfr. Nr f) Tra- og Mobelindustri (Pianofabrikant) Sten-, Ler-, Glasindustri Metal- og Jernindustri Teknisk-kemisk Industri Papir- og Bogindustri andre ell. uoplyste Fag ell. Brancher, Torvefabrikant, Stovsugekomp. (ikke Fabr.!)

22 22 2. Indehavere af almindelige Haandvrksforretninger eller industrielle Smaabedrifter med eller uden Medhjæ1p, selvstændige Haandværksmestre, Bestyrere af industrielle Virksomheder Mejeribestyrer Moller Bager, Konditor, Ejer af Hjemmebageri m. m Konfekturefabrikant, Bolchekoger Indehaver af Rogeri, Salteri, Rogmænd Slagter og Polsemager Mindre Margarinefabrikant Brygger, Mineralvandfabrikant, Maltgorer Anden Næringsmiddeltilvirkning Cigarmager med egen Virksomhed. 223o. Vver, Hjemmevæver, Uldspinder Indeh. af Trikotagevirksomhed, Strikkerske Farver, Indeh. af Tojrensningsforretn Indeh. ell. Bestyrer of Vaskeri, Strygeri og Rulleforretning Rebslager, Baandvæver Possementmager (Frynser, Klunker etc.).

23 23 3. Arbejdere i Industri og Haandvaerk, Svende og Lærlinge Undermejerist, Mælkeriarbejder (Kuske, se Nr. 2500),»KUlemand« Mulleriarbejder Bager-, Konditorsvend, Bageriarbejder Arb. i Sukkerfabrik, -raffinaderi, Sukkerkoger Chokolade-, Sukkervarefabr., Sukkerkoger, Dragist, Dropskoger. 23ro. Slagtersvend, Arb. i Slagteri, Tarmrenseri, Polsefabr., Talgsmelteri, Konservesfabr. m. v., Rogmand, Indbærer, Opsynsmand, Provetager, Postejbager, Polsemager, Tarmrenser, Vejer Arb. i Margarinefabrik Bryggeri, Brænderi, Mineralvandsfabr., Aftapningsanstalt, Vinkyper anden Næringsmiddelindustri, IEgpakkeri, Kafferisteri Arb. i Cigar-, Tobak- og Skraatobakfabrik: Cigarillosmager, Cigarillossorterer, Cigarmager, Cigarsorterer, Dæksmager, Gulvpige, Klisterske, Overruller, Stripper, Tobakspinder, Vikkelmager Arb. i Væveri, Spinderi, Klædefabrik: Andrejer, Bagpige, Bobbiner, Forpige, Forretter, Fryndserske, Ketlerske, Karter, Kædeskærer, Sletter, Spinder, Spolerske, Stanserske, Væver Trikotagefabr., Strikkeri Farveri, Tojrensning, Farver, Appretur Vaskeri, Strygeri, Rulleforretning Rebslagersvend, Arb. i Tovværksfabr.

24 Andre mindre Tekstilvirksomheder, selvst. Sejlmager Skræder, Indehaver ell. Bestyrer of Skræderforretn., Herreskræderi Indeh. ell. Bestyrer af Systue, selvst. Dameskræderinde, Syerske med egen Forretning Hattemager Buntmager Handskemager Tilvirkn. af Modevarer Anden Beklædningsindustri Skomager, Indeh. af Skotojsreparationsforretn Trskomager, Bundeskærer, Toffelmager Garver Anden Lædervareindustri Murermester, Bygmester, Entreprenor ved Byggevirksomhed, Ovnsætter Entreprencnr ved Jordarbejde, Brolægning o. 1., Dræningsmester, Tomrermester, Mollebygger Malermester, Indehaver af mindre Skiltefabrik og Lakererforretn.

25 Arb. i anden Tekstilvirks., i Voksdugs-, Vat-, Netfabr., Bodersker, Filtarbej der, Grimevæver, Halmvarearb., Hasperske, Maattevæver, Kokosvæver, Knytterske, Strækkerske, Tvinderske, Vaadbinder Skrædersvend, Syerske paa Systue, Syerske i Konfektions- og Lingeriforretning, Manufakturhandel Hattemagersvend, Hattearbejde Buntmagersvend, Syerske hos Buntmager Handskemagersvend, Syerske hos Handskemager Modister, Straasyerske Syersker i andre Bekldningsvirksomheder, f. Eks. Paraply-, Korset-, Lampeskærme-, Broderi-, Slipssyerske, Broderitegnere Andre Arbejdere i Beklædningsindustrien (herunder Fjerfabrik o. 1.) Skomagersvend, Skotojsarbejder, Aviaarbej der, Finisarbejder, Kilemagere, Naadler, Prener, Pudser, Stanser Træskomagersvend, Bundeskærer, Toffelmager (jfr. 3308) Garveriarbej der, Felbereder, Tilbereder Arb. i anden Lædervareindustri Mursvend. 238r. Murarbejdsmand Jord- og Betonarbejder, Dræningsarbejder, Opmudringsarbejder, Arb. hos Entreprenor Brolægger Tomrersvend, Arbejdsmand hos Tomrer, uselvst. Mollebygger, Linoleumspaalægger Malersvend, Maleri i Skiltefabriker, Lakererforretninger.

26 Stukkator Brgndborer, Pumpemager Indehaver ell. Bestyrer af Træskibs- og Baadebyggeri Sejlmager Skorstensfejer Tækkemand, selvstændig Papdækker, Straatækker, Spaantækker Mestre i andre Byggefag. 320o. Indeh. ell. Bestyrer af mindre Saysk ereri, Maskinsnedkeri, Pakkassefabr., Cigarkassefabr Snedkermester, Pianofabrikant, Mobelsnedker, Bygningssnedker, Stolemager Glarmester, Vinduepolerer, Rammefabrikant Billedskærer, Dekupormester Sadelmager og Tapetserer, Piskemager BçAker, Bundeskærer, Indehaver af mindre Drittelstavfabrik Drejer (Træ- eller Kunstdrejer) Borstenbinder Kurvemager Hjul- og Karetmager, Vognmager, Barnevognfabr Anden Træindustri, Husflidmand, mindre Korkvarefabrik. 322o. Stenhugger, Stenslaaer Pottemager, Kunstklinker, Ejer eher Bestyrer af mindre Lervarefabrik Ejer ell. Bestyrer af mindre Teglværk mindre Skærvefabrik, Grusgrav; Stenfisker.

27 Stukkatcnrarbejder, Gipser Arbejder hos Brondborer og Pumpemager Skibstomrer Rigger, Sejlmager, Isoleringsarbejder Skorstensfejersvend Arbej der hos Tækkemand Terrazzoarb., Mosaikarb Arbejder i andre Byggefag Arb. i Træskæreri, Savværk, Trævarefabrik, Maskinsnedkeri, Træuldfabrik, Savskærer, Pakkassearb Snedkersvend (Mobel- ell. Bygnings-), Stolemager, Maskinsnedker, Pianosnedker Glarmestersvend, Vinduepolerer, Forgylder (Ramme-, Liste- o. s. v.) Billedskeerersvend, Dekupor Sadelmager- og Tapetserersvend Bodkersvend, Bodkeriarbejder, Bundeskærer. 331o. Drejersvend (Tree- eller Kunst-), Kammager Borstenbinderiarbejder Kurvemagersvend Hjul-, Vogn-, Karetmagersvend, Arbejder i Barnevognfabrik Korkvarearbejder Arbej der i andre Træbearbejdnings-Virksomheder Stenhuggersvend, Stensliber, Stenslaaer, Skærveslager Arb. i Lervarefabrik; Pottemagersvend Teglveerk Porcelæn-, Fajance-, Terrakottafabr.; Alabestdrejer, Keramiker, Modellor, Porceleenmaler.

28 Ejer ell. Bestyrer of Kalk -, Kridt -, Mortelværk Cementv.fabrik; Cementstober anden Sten -, Ler og Glasvirksomhed, mindre Torvefabrik Guld- og Ss3lvsmedemester, Juveler, selvstændig Gravor, Cicelor; Indehaver ell. Bestyrer af mindre Forsolvnings- og Forniklingsanstalt, Tinvarefabr Blikkenslager, Gas- og Vandmester, Cartier, Kobbersmedemester Smedemester, Grovsmed, Klejnsmed Indehaver eller Bestyrer af mekanisk Værksted, Cykle- og Automobilreparationsværksted, mindre Maskinfabrik, Bossemagerværksted Ur- og Instrumentmager (fysiske, optiske, mekaniske, kirurgiske Instrumenter, Orgelbygger, Musikinstrumenter (Klaverer se under Træindustrien) Indehaver eller Bestyrer af elektrisk Installationsforretning, elektromekanisk Værksted Indehaver eller Bestyrer af andre mindre Virksomheder indenfor Jern- og Metalindustrien Bestyrer af Elektricitets -, Gas- og Vandværker.

29 Arb. i Glasværker, Glassliberier, Glasvarefabrik; Glasmager, Glasblæser, Glasstuber Grus- og Skærvefabrik; Sandgraver, Stenfisker Kalk- og Kridtværk, Kalkbrænderi, Kaolinbrud, Mergelselskab, Murtelværk Cementvarefabrik, Cementstuber Cementfabrik anden Sten-, Ler- og Glasvirksomhed, ved Turvefabrikation, Smergelfabrik Guld- og Sulvsmedesvend, Arbejder i Elektropletfabrik; Gravar, Cicelar, Galvanism-, Metaltrykker Blikkenslagersvend, Kobbersmedesvend, Gas- og Vandarbejder, Rurlægger, Gurtler Arbejder i Metal- og Blikvare -, Kabel- og Traadfabr., Valse -, Zink -, leværk Smedesvend, Arbejder i Hesteskofabrik Maskinarbejder, Arbejder i Maskinfabrik uden nærmere Angivelse, Ventilatorfabrik Mekaniker, Montur og Reparatur ved Biler, Cykler, Maskiner o. lign Former Stuberiarbejder, Kærnemager, Ovnsætter Skibsværftsarbejder Svende og Arbejdere i Ur- og Instrumentbranchen (ikke Snedkere!); Bandagist, Orgelbygger, Optiker Elektriker, Elektromekaniker, Arbej deri Installationsforretning, Ankervikler Arbejder i andre Virksomheder indenfor Jern- og Metalindustrien. ' Arb. i Elektricitets-, Gas- og Vandværker Tændstikfabrik, Blyantfabrik Oliefabrik, Oliemulle, Soyakagefabrik.

30 Indeh. ell. Bestyrer af kemiske Smaavirksomheder af andre kemisk -tekniske Virksomheder; Kulsvier. 326o. Sogbinder, Indehaver ell. Bestyrer of mindre Papirvare-, Kartonnage -, Æske -, Tapetfabrik o. lign Bogtrykker (Bladudgiver og Bogtrykker), Indehaver eller Bestyrer af litografisk Anstalt, Reproduktionsanstalt o o. Fotograf Andre Haandværksmestre: Parykmager Haandværksmestre uden nærmere Angivelse. 329o. Raadgivende Ingenior, cand. polyt., Ingenior uden nærmere Angivelse; Stadsingenior.

31 Arb. i Sæbe- og Stearinfabrik Svovlsyre- og Godningsfabrik Gummifabr., Vulkaniseringsanstalt. - Kemisk Fabrik, Kemikaliefabrik, Skosværtefabr., Farve- og Lakfabr., Elementfabr., Krudtværk, Kodfoderfabr. ; Laboratoriearb. - kemiske Smaavirksomheder i andre kemisk -tekniske Virksomheder. 336o. Bogbindersvend, Arbejder i Bogbinderi, Kartonnagefabrik. leske; Arbejde i Papir-, Pap-, Tapetfabrik Typograf, Arbejder i Bogtrykkeri, Skriftstoberi, Stentrykkeri; Kemigraf, Kobberstikker, Kobbertrykker, Litograf, Maskinsætter, Nodestikker, Stereotypor, Setter, Xylograf. 337o. Fotografinedhjæ1per; egentlig Arbejder i Filmsfabrik; Retoucha Depot- og Remisearbejder, Maskinpudser ved Jernbane og Sporveje Svende, Lærlinge, Fabrikarbejder og Arbejdsmand i andre end ovennævnte Virksomheder; uselvst. Parykmager m. m Svende, Lærlinge, Fabrikarbejder og Arbejdsmand uden Angivelse of Virksomhedens Art (f. Eks. arbejdslose).

32 32 4. Funktionærer og Medhjælpere, som ikke er Haandværkere eller egentlig industrielle Arbejdere Overordnet Kontorpersonale: Forretningsforer, Bogholder, Kasserer, Lagerchef, Repnesentant Underordnet Kontorpersonale, Butiks- og Lagerpersonale : Kontorist, Ekspedient, Kalkulator, Lagerist, Lagerforvalter, Arkivar Overordnet teknisk Personale: Ingenior, Driftsbestyrer, Konstruktor, Maskinmester Underordnet teknisk Personale: Fabrikmester, V erkforer, Formand, Direktrice, Tegner, Tilsynsferende. 5. Bude, Kuske, Chaufforer i Tjeneste hos Haandværkere og Industridrivende Ved Mejerier og M elkeforsyninger, Meelkeforpagtere (store Indtægter) Ved Brodvarefabr. og Bagerier Ved Slagteri Ved Margarinefabrik Ved Bryggerier, Mineralvandfabrik Andre (NB! ved uopl. Virks. eller arbejdslos Nr. 5520) 6. Forskelligt Hjælpepersonale Fyrboder eller Kedelpasser ved Varmeanlæg og Dampmaskinanlzeg, Kraftmaskinpasser (derimod ikke ved Gas- og Elektricitetswerker, Skibsfyrboder) Andet Hjælpepersonale (Pladsmand, Fortner o. s. v.).

33 . 33 IV. HANDEL OG OMSAITNING, BANK- OG FORSIKRINGSV2ESEN, RESTAURATIONS- VIRKSOMHEDER 1. Indehavere, Ledere, Bestyrere af Forretninger, Principaler Grosserer, Indeh. af Agenturforretn Indeh. af Stormagasin, Varehus med blandet Forretn., Direktor for stone Handelsforretn. (f. Eks: Kornkompagni, Kulimport, Eksportkompagni) Kobmand, Indeh. af alm. blandet Kobmandshandel (f. Eks. Kobmandsgaardene i Provinsen. NB.! Forretningsbestyrer uden nærmere Ang. samt almindelig Detaillist se Nr. 4174) Brugsforeningsbestyrer eller -uddeler. 411o. Indeh. af Forretn. med Korn, Foderstoffer, Fourage, Fro Tommer, Bygningsartikler, Stobegods, Sanitetsartikler m. v Maskiner, Cykler, Automobiler Heste, Kreaturer o. a. levende Dyr; Handelsmand paa Landet Brod, Indeh. af M elkeuds Fisk, Vildt, Fjerkr Smor, Æg, Ost Viktualier; Spækhoker Sukkervarer og Konfekturer Frugt og Gront Blomster (ikke Gartneri!) Vin; selvst. Vinkyper Urtekram, Mel og Gryn, Kaffe, 01, Vin, Skibsproviant.

34 Indeh. af Forretn. med Tobak og Cigarer Material- og Farvevarer Horkram; Hokerforretn Manufaktur, Konfektion, Trikotage Modevarer, Broderi, Lingeri, Handsker. Skotoj, Galocher, Lader. Mobler, nye og brugte (jfr. 4156) Trevarer, Legetpj. - Galanteri. Isenkram, Glas og Porcelen. Fotografiapparater. Musikinstrumenter. Radioartikler Marskandiservarer (jrf. 4148) Sebe, Parfume, Husholdningsartikler o. lign Kul og Brende gl. Jern og Klude Bog-, Papir-, Kunsthandel, Antikvar Bladudgiver (jfr. Bogtrykker 3265), Bladekspedition Avisforhandler, Kioskejer Smaahandlende, Gadehandler, Kolportor Opkobere, korende Kremmer o. s. v., Uldjyder Detaillist (se derimod 4102), Indehaver af Detailhandel uden nermere Angivelse ; Forretningsbest. u. n. A. ; Akvariehandler.

35 Veksellerer Direktor i Bank, Sparekasse Kreditforening, Hypotekforening o. lign eher Generalagent for, Indehaver af For - sikringsvirksomhed Pantelaaner Lotterikollektor Hotelvrt, Restaurator, Værtshushold., Marketender Ejer eher Bestyrer af Pensionat, Missionshotel, Hojskolehjem, Afholdshjem, Somandshjem. 2. Kontor- og Lagerpersonale, Agenter, Rejsende for Handelsforretninger Overordnet Personale i Stormagasin, Engros- Forretning, o.1.: Afdelingschef, Bogholder, Direktrice, Disponent, Inspektor, Kontorchef, Korrespondent, Lagerchef, Prokurist, Revisor, Speditor Alm. Kontorpersonale i Stormagasin, Engros- Forretning o.1.: Lagerforvalter, Lagerist, Kalkulatrice, Kassererske. Varehandel Handelsrejsende, Repræsentant, Agent i Engros- Forretn Kontorpers. etc. i alm. Detailhandel: Kassererske Overordnet Pers. (bl. a. Bestyrer) i Veksellererforretninger, Banker og Sparekasser i Kreditforeninger i Forsikringsselskaber Alm. Kontorpers. i Veksellererforretn., Banker og Sparekasser i Kreditforeninger Forsikringsselskaber Forsikringsagent, -inspektor; Branddirektor. Penge- og Forsikringsvæsen Medhj. hos Pantelaaner, Assistenshus ; Lotterikollektor.

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868 Fortegnelse over beboerne Fortegnelse over Antallet af beboerne i den. november Udarbejdet af overbetjent H. Christensen, hovedstationen,. afdeling. Nr. Bygning Etage Beboere Alder Bemærkninger Forhus

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Enkestanden i Danmark 1801

Enkestanden i Danmark 1801 Enkestanden i Danmark 181 En analyse af en specifik social gruppes leveforhold baseret på den komplette 181 folketælling. 1 Af Nanna Floor Clausen, DDA Baggrund Danmark råder nu over den komplette indtastning

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Hovedoversigt over erhvervspraktiks områder og mulighed.

Hovedoversigt over erhvervspraktiks områder og mulighed. Hovedoversigt over erhvervspraktiks områder og mulighed. erfor følgende oversigt: : Muligt i næsten alle tilfælde : egrænsede muligheder : Meget begrænsede muligheder : Ingen muligheder ygge og nlæg: rbejdsdreng

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Nykøbing 1924 fra Holbæk Amts Venstreblad. www.nykobingslokalhistoriske.dk

Nykøbing 1924 fra Holbæk Amts Venstreblad. www.nykobingslokalhistoriske.dk 1924 fra Holbæk Amts Venstreblad 1924 fra Holbæk Amts Venstreblad Omtale 14/10 (fuldt gengivet) En Kritik af Biografen. Hvor stor er Biograftilsynets Kompetence. I Byraads Møde i Aftes forelaa en Indberetning

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. (3. runde, 2006/7)

Forevisningskort til hovedskema. (3. runde, 2006/7) Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 Forevisningskort til hovedskema (3. runde, 2006/7) INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 5819 Indsamlingsperiode: September-december 2006 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 Kort

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011

Forevisningskort til hovedskema. ESS 5. runde, 2010 US NR.: 4252. Indsamlingsperiode: 2010-2011 ESS DOCUMENT DATE: 15.09.2010 Forevisningskort til hovedskema ESS 5. runde, 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE US NR.: 4252 Indsamlingsperiode: 2010-2011 Spørgsmål: A1, A2, A3, A4, A5, A6 KORT 1 Slet ingen tid Mindre

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2015 for tjenesterejser 2014 Cirkulære af 18. december 2014 Modst. nr. 067-14 J.nr. 2014-1753-0003 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Flersætsperforatorernes nålesæt

Flersætsperforatorernes nålesæt Flersætsperforatorernes nålesæt Flersætsperforatorernes nålesæt: 2, 3, 4, 5, 8, 10 og 50 sæts, deres perfinbilleder, deres hovedtyper og deres undertyper: Afsnittet Flersætsperforatorernes nålesæt: 2,

Læs mere