IN ST hulí l l0\ ' v BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1930 KOBENHAVN 3 225, VED

Transkript

1 DET STATISTISKE DEPARTEMENT IN ST hulí l l0\ VED BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN 5. NOVEMBER 1930 ' v \.. - DET ST,; TISTISRF DEPAR ; LMENT DArliv$AIüC KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S ,

2

3 1. DEL: FORARBEJDE 1. Paa hvert Hoved-Skema i Byerne og paa hvert Folketllingsskema i Landdistrikterne angiver»trappestigen«bl. a. Antallet af midlertidigt fraværende og midlertidigt nærværende Mend og Kvinder. Midlertidigt fraværende skai have et særligt Mærke, fordi de ikke skai holies". Gennem Oplysningerne for hver af de i»trappestigen«opforte midlertidigt fraværende Personer slaas derfor en blaa Streg. Midlertidigt nærværende (N-Personer) derimod indgaar i Materialet paa sædvanlig Maade. ( 2. For Landsognenes Vedkommende samles i et særligt Omslag Tællingsskemaerne for: I. Forstadbebyggelser, 2. Bymæssige Bebyggelser. For de udtagne Skemaer indlægges et Blad med paafert Skema-Nr. og Market henholdsvis»f«og»b«. Af de i Det graa Hæfte opforte stone offentlige Anstalter i Landsognene henfores endvidere: Sindssygehospitalet ved Aarhus, Vejlby S., 1 do. i Vordingborg Landsogn og t til»f«. Skt. Hans Hospital i Skt. Jorgensbjerg S. JI alle de ovrige regnes til»b«. 3. Inddeling i Husstande. De paa et Skema opforte Personer kan were: a. Almindeligt boende, der omfatter baade enligt boende og Personer, der tuner til en Husstand, heri ogsaa N.-Personer. b. Medlemmer af en Fælleshusholdning, hvori ogsaa indgaar en hel Del N.-Personer.

4 4 Ad a: Almindeligt boende. For Enligt-boende sattes til venstre i Kol. 15 et E samt tilhojre folgende Tegn OZ For hver Husstand iovrigt (d. v. s. Familie, evt. med Pensionærer, Logerende og Tyende) skai der ud for Husstandens Overhoved til venstre i Kol. 15 sattes Lobenumre a. b, c o. s. v. for Husstanden. For hver Husstand konstateres det samlede Antal Husstandsmedlemmer, indbefattet N.-Personer (men uden F-Personer) hvilket Tal indfores i Kol. 15 ud for Husstandens Overhoved. F. Eks. sattes o8 Om denne Revision af Husstandsoplysningerne bemærkes iovrigt folgende Enkeltheder : Ved Tyende med Born regnes ogsaa Bornene med til Husstanden, skont Moderen naturligvis er Bornenes egentlige Forsorger. Saafremt der i Kol. 2 staar en Bemerkning om indlogeret Familie" eller det iovrigt af Skemaet fremgaar, at noget saadant foreligger, oploses Lejlighedens Beboere i to eher fiere selvstændige Husstande, hver med sit Overhoved. Hvis Aftægtsfolk paa Landet er opfort som særlig Familie, regnes de som sarlig Husstand; men ellers medregnes de til den Husstand, de antageligt tilhorer. Gift Tyende paa Gaarde vil i Reglen vere at betragte som havende egen Husstand. Ved mange milde Stiftelser (f. Eks. Alderstrost i Kobenhavn, Duebrodre Kloster i Roskilde, Vallo, Vemmetofte o. 1.) maa Enkelthusholdningerne udskilles, fordi Beboerne kun lever under samme Tag, men iovrigt forer selvstændig Husholdning. Det samme guider de paa offentlige Anstalter boende Funktionærer med egen Husstand; at de er gifte, har Husholderske eller Tyende er afgorende herfor. Det maa, ved Undersogelse af de ovrige Data paa Listen, noje efterses, om der til en Husstand borer Medlemmer, som ikke er opfort lige i Rakkefolge efter de andre, men som tilfældigt, eher fordi de f. Eks. bor paa en Kvist el. lign., findes længere nede paa Skemaet eher maaske endda paa et folgende Skema. I saa Fald skai de regnes med til vedkommende Husstand og have denne Husstands Lobenummer..-Familier oploses altid i N.- Personer. Husstandens Overhoved. Oplysningerne om Husstanden skal kun paafores Overhovedets Tallekort. Ved indlogerede Familier bliver der to eller fiere Overhoveder med hver sit Husstands- Lobenummer. Hvis to eher fiere Personer i Forening forsorger andre, betragtes i Ægteskab altid Manden og ellers den ældste som Overhoved.

5 5 Undertiden glider Forsprgerbyrden med Foraldrenes tiltagende Alder over paa hjemmevarende- arbejdsdygtige Born, saaledes at een af disse maa staa som Overhoved. Hvor det faktiske Overhoved er midlertidigt fravrende, maa en eller anden af Familiens ovrige Personer, sadvanlig Hustruen, fingeres at vare Overhovedet. Alle muligt foreliggende Oplysninger om Overhovedets Erhverv og Indtagt paafores saa Straamands-Overhovedets Rubrikker. De Tillagslister, som Kommunalbestyrelsen har udarbejdet, da Skemaerne blev paafort Oplysning om Indtagt, og som omfatter Personer, Skattevasenet har ansat Indkomst for, men som ikke har kunnet findes paa Folketallingslisten, vil netop ofte omfatte fravarende Familieoverhoveder. Ad b: Fælleshusholdninger. Der findes dog Folketallingsskemaer, hvor en saadan gennemfort Deling i Husstande ikke er mulig. Eksempler herpaa er Skemaer over Personer i Z. Bornehjem i. Sygehuse I. Kaserner 2. Opdragelsesanstalter 2. Kliniker 2. Arrester 3. Larlingehj em 3. Sanatorier 3. Fangsler 4. Skoler, hvor Eleverne 4. Syge- og Rekonvale- 4. Skibe bor og faar Kosten scenthjem (Kostskoler, Hojsko- 5. Abnormanstalter ler, Landbrugsskoler o. s. v.) 5. Hotelier De her navnte regnes altid som Falleshusholdninger; der kunde yderligere navnes en Del milde Stiftelser, Alderdomshjem, Fattiggaarde, Arbejdshuse o. s. v. Paa saadanne Stéder kan Forholdene imidlertid stille sig ret forskellig. Ofte maa her (jfr. ovenfor S. 4) de enkelte Husstande udskilles (f. Eks. IEgtepar med Born paa Fattiggaard, IEgtepar paa Alderdomshjem, Enke med egen Lejlighed og maaske med Tyende i Stiftelse o. 1.). Men ugifte Funktionarer, saasom Sygeplejersker, Underkorporaler, Reservelager o. 1. hirer i Almindelighed til Falleshusholdningen og medregnes til denne. For den Samling Personer, der ved Revisionen udfindes som faktisk horende til en Falleshusholdning, udfyldes et sarligt Kort.

6 6 Hjemsted Arten H = Hovedstaden (Kobenhavn, Frederiksberg, Gentofte) P = Provinsbyerne F = Forstadbebyggelser B = Bymæssige Bebyggelser L = Rene Landdistrikter. Ved Angivelsen af F elleshusholdningens Art skai det karakteristiske for denne kort gengives; i de fieste Tilfælde er dette let (Skib, Borne - hjem, Sygehus, Hotel, Kaserne, Fangsel). En Beboelse, der deles af fiere Personer, bl. hvilke ingen har kunnet udpeges som Familieoverhovede (jfr. ovenfor), og som altsaa skai betragtes som Felleshusholdning, betegnes som: Privat. I andre Tilfælde maa lignende Betegnelser benyttes, eventuelt efter Samraad med den Inspektionshavende. Antal Personer, der er henfort til Falleshusholdningen, opgives, delt i Personer ialt Mend Kvinder Heraf N: Personer Mænd Kvinder NB. Naar Husstandsforholdet er klarlagt, skai Antal Husstandsmedlemmer + Felleshusholdningsmedlemmer + midlertidigt fravarende give Trappestigens samlede Antal Personer. 2. DEL: DEN EGENTLIGE REVISION Kon. Fra Kol. 7 overfores paa Skemaets hojre Halvdel midt i Kol. ro: Mandkon (M) = o Kvindekon (K) = i Fodselstidspunkt I (Ko1.9). Aarets to sidste Ciffre understreges med rodt. Er ikke Fodselstidspunktet, men Alderen opgivet, tilfoj es i Kol. 9 Fodselsaarets to sidste Cifre efter Regelen 1930 = Alder = Fodselsaar. Er hverken Alder eller Fodselstidspunktet angivet, sattes SS i Kol. 9.

7 For Personer, der er fodt 183o eller for, betegnes 7 183o ved S o S S 8 o. s. v. Fodselstidspunkt II (Aldersgrupperingen). Umiddelbart tilhojre for Kol. 9 skrives i Kol. 10 de i Kol. 9 paaforte Tals to sidste Ciffre eller Tegn en Gang til dog med folgende JEndringer : For de Personer, der er fodt i November og December Maaneder, forhojes Aarstallet for Fodselen med 1; Eksempel: ved fodt 7. November 1884 skrives 85. For Born under 1 Aar (fodt i Tiden fra 5. November November 1930) skai Alderen angives i Maaneder; dette sker ved i Kol. 10 at betegne de i - - November 1929 fodte ved x x December - x S Januar 1930 X Februar - X 2 Marts - x3 April x 4 Maj x5 Juni - x 6 Juli - - x7 August x 8 September - x9 Oktober x o - - Born, der er fodt i Tidsrummet mellem I. og 5. November, henregnes til Oktober. Rubrik 10 : Fodestedet. Tmllingssognets Bynavne o. 1. skrives ud efter Trap ". Rubrikken er ofte daarligt udfyldt. Mangler Amtet, maa dette bestemmes ved Hjælp af en Sognefortegnelse. Ved dette Eftersyn viser det sig ofte, at intet Sogn findes af det angivne Navn. Stedbetegnelsen vil da i Reglen være Navnet paa en Landsby eller Samling of Huse i Fodesognet. Hvilket dette da er, maa saa findes i Postadressebogen. Kan Amtet ikke bestemmes, fordi der findes fiere Sogne eller Landsbyer af samme Navn, er Hovedreglen den, at det Fodested, der ligger n an rest T ellingsstedet, benyttes til Bestemmelse af Fodeamt. Enkelte danske Stednavne kan let hidfore Forvekslinger: Spanien (Gade i Aarhus), Gronland (Gader i forskellige Provinsbyer, f. Eks. Aarhus og Horsens), Sverige (Huse paa Sailing, Viborg Amt), Norge (Huse i Holbæk Amt og Landsby i Vejle Amt), Amsterdam (Huse i Birkerod Sogn) m. m. m. Ved fremmede Landes Navne maa man altsaa altid være forsigtig. -

8 I ovrigt forsynes Kol. io belt tilhojre med folgende Tegn: Tællingssognet Fades fed. xx Hovedstad Kobenhavn OI Frederiksberg 02 Gentofte 03 Amt Berne By Land Kobenhavn 20 Roskilde II 21 Frederiksborg I2 22 Holbæk Sorti Præsto Bornholm Maribo Svendborg Odense Jylland Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjorring Thisted Viborg Ringkobing Ribe Sonderjylland Haderslev 04 o8 Aabenraa Sonderborg o6 ox Tonder 07 os Uangivet Danmark Sjæl1and Fyn Jylland Sonderjylland Kolonierne Uangivet Færoerne Island Gronland Tidl. dansk Vestindien Evropa Sverige Norge Finland Slesvig s. f. Gnensen Ovrige Tyskland - SS So SI S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 5o Belgien 55 Bulgarien 56 Czekoslovakiet 57 Estland 58 Frankrig 59 Grækenland 6o Holland 61 Irland 62 Italien 63 Letland 64 Litauen 65 Polen 66 Portugal 67 Rumænien 68 Rusland 69 Serbien 70 Spanien 71 Storbritannien 72 Svejts 73 Tyrkiet 74 Ukraine 75 Ungarn 76 Ostrig Ovrige Europa Afrika Sydafrika 79 Ovrige brit. Afrika 8o Kongos tat 81 Afrika iovrigt 82 Asien Japan 83 Kina 84 Indien 85 Siam 86 Ovr. brit. Asien 87 Hollandske Besiddelser 88 Asien iovrigt 89 Amerika Forenede Stater 90 Canada 91 Ovrige brit. Besiddelser Argentina Brasilien 94 Chile 95 Meksiko 96 Peru 97 Ovrige Amerika 98 Amerika u. n. Ang. 99 Australien New Zealand Ovrige Australien 9x 9S

9 9 Rubrik 11: Statsborgerforhold. Hvor intet er anfort og Fodestedet er Danmark, sattes»dansk «. I andre Tvivlstilfelde sporges Tilsynet. For dansk Indfodsret sattes i Kol. II x x, for uangivet SS, iovrigt skrives de under Fodested benyttede Tegn for fremmedfodte. I Kol. 12 sættes: for ugift - gift Civilstand: Kol Enkestand 2 - Separeret 3 - fraskilt 4 - uoplyst S Stilling i Familien, Forsorgerforholdet i Kol. 13. I Tællingsskemaets Kol. 13 tilhojre sattes folgende Tegn: Forsorgere Z Gifte Kvinder 2 Delvis Forsorgede 3 Helt Forsorgede 4 I de Tilfæ1de, hvor Forsorgeren er fraværende, saaledes at man af Hensyn til Husstandsstatistikken maa have et Straamands-Overhoved, gives flg. Numre: For gifte Kvinder 5 Delvis Forsorgede 6 Helt Forsorgede 8 Naar det fravær. Overhoved er en Mand Kvinde 7 9 o z Forsorgere (1 i Kol. 13). Alle Personer med selvst endigt Erhverv, som maa antages hverken at ware delvis eller helt forsorgede af andre. Enligt boende med egen Husstand. Husstandenes Overhoveder. Enker, der lever af Fattigunderstottelse og har Born. Voksne Born (over 14 Aar) af Overhovedet, som efter Alder, Stilling og Indtægt maa antages at kunne forsorge sig seiv, seiv om de boede andet Steds. Hjemmeværende Born (over 14 Aar) i Landbrug og Fiskeri. Ikke hjemmeværende Born (over 14 Aar) Husgerningstyende. Erhvervstyende. I. Studenter, Hojskoleelever, Kursussogende o. 1., L erlinge o. 1. i Haandværk og Industri, Handel og Transport

10 IO Pensionarer, Logerende, der ikke er beskaftiget i Overhovedets Bedrift. Arbejdslose, som under normale Forhold skulde kunne forsorge sig sely. Visse Born, f. Eks. forældrelose, i Fælleshusholdninger m. v., der er formuende og derfor staar med Indtagt. Gifte Kvinder (2 eller 5). Hertil regnes enhver gift Kvinde, der samlever med Manden, sely om denne paa Tallingsdagen er midlertidig fraværende eller sely om hun ved midlertidigt Ophold andetsteds ikke staar opfort sammen med sin legtefæ11e. Delvis forsorgede (3, 6 eller 7). Hjemmeværende Born over 14 Aar, som er under Uddannelse ved erhvervsmæssigt Arbejde enten i Overhovedets eller i fremmed Bedrift, f. Eks. Lærlinge o. 1. indenfor de forskellige Erhvervsgrene. Studenter o. 1. med nogen Indtægt. Voksne Slægtninge o. 1., der har Bopæ1 hos Husstandenes Overhoved og maa formodes delvis at blive forsorget af denne. Helt forsorgede (4, 8 eller 9). Alle Born under 14 Aar (fodt efter 5. November 1916) jfr. dog ovenfor»for - muende Born«. Hjemmeværende Born over 14 Aar, som maa antages at være uden nogen Indtægt. Born under 14 Aar paa Bornehjem, Sygehuse o. s. v., uden Indtægt. Erhverv: Kol. 14 og 15. I Kol. 14 skrives til venstre: Hovederhvervsnumret med Indeks og tilhojre Bierhvervsnumret med Indeks. Narmere om Erhvervsnumre og Indeks se S. 12. For en Person, der har opgivet baade Hoved- og Bierhverv, vil der eksempelvis komme til at staa 6100,4-6340,3 Ved Udfyldningen iagttages iovrigt folgende: i. Forsorgere faar altid skrevet Hovederhverv til venstre og eventuelt Bierhverv til hojre, ellers S000,o tilhojre. 2. Gifte Kvinder faar altid Mandens Erhverv til venstre og eventuelt selvstændigt Erhverv til hojre, ellers X000,o tilhojre. 3. Delvis forsorgede faar ligeledes Forsorgerens Erhverv til venstre og eget Erhverv til hojre. Hvor der oplyses om Indtagt, men ikke om Erhverv, sattes S000,o til hojre. 4. Helt forsorgede har Forsorgerens Erhverv til venstre og 0000,0 tilhojre. IEgtef e1lernes Alder. I Tællingsskemaets Kol. 16 skrives, ud for hver gift Mand, Hustruens Fodselsaar fra Kol. Io efter samme Regler som ovenfor under Fodselstidspunkt II. Kvinder, der i Kol. 13 har 5. faar paafort fraværende Mands Alder.

11 II Ægteskabsstatistikken: Kol Disse Rubrikker udfyldes for gifte Mend samt for alle Kvinder, der faar 5 i Kolonne 13. F. Eks.: ; Aarstallets to sidste Ciffre understreges med rodt. Det paases, at eventuelt meddelte Oplysninger for Enkemænd, separerede eller fraskilte Mend ikke medtages. Hvor Oplysning for et Ægtepar helt mangler, sattes SS i hver af Mandens Rubrikker Hvor kun Aaret for IEgteskabets Indgaaelse er opgivet, sattes i gift Mands Rubrikker f. Eks. 93-SS-SS; Aarstallets to sidste Cifre understreges med rodt. Hvor Aaret for IEgteskabets Indgaaelse mangler, medens Antal Born er opgivet, sattes f. Eks. SS-o4-0I. Hvor baade Mand og Hustru har udfyldt Rubrikkerne og Oplysningerne ikke stemmer fuldt overens, benyttes Mandens Opgivelser, med mindre disse ligefrem maa formodes at were fejlagtige (f. Eks. umuligt iegteskabsaar). Hvor kun Hustruen har givet Oplysninger, paafores disse naturligvis i Mandens Rubrikker. Indtægtsrubrikken (Rubr. 20). Alle Indtægter angives i hele Hundrede Kroner altsaa: Io 312 Kr. som 103, Io 361 Kr. som 104 o. s. v. Da Rubrikken skai indeholde 4 Ciffre, maa Nuller tilfojes foran, saa at IO 312 Kr. skrives o. s. v. - Medens man ved Revisionen af de ovrige Rubrikker meget ofte er i Stand til at supplere manglende Oplysninger, er dette aldeles udelukket i Indtægtsrubrikken. Man maa altsaa aldrig, hvor Oplysning om Indtagten mangler, tilfoje et Indtagtsbelob, selv om man i visse Tilfælde med hoj Grad af Sandsynlighed vilde mare i Stand til at trade omtrent det rette. Modsat de ovrige Rubrikker kan man altsaa her straks benytte Tegnet for uangivet Indtægt, naar ingen direkte Oplysning foreligger. Man bor dog forinden forvisse sig om, at Tillægslisten ikke paa en eller anden Maade giver den sagte Oplysning. Iovrigt bemarkes folgende: Forsergere faar angiven Indtægt eller S000. Gifte Kvinder, forsaavidt de i Mandens Fravær staar som Husstands -Overhoved, faar Mandens Indtegt, ellers x000. Delvis forsorgede faar angiven Indtægt eller S000. Helt forsorgede faar x 000. Hullemaskinen indrettes til Spring, for at man ved Revisionen ikke behover at indfore de mange Nuller. Istedetfor sattes en horisontal Pil i Kol. 15 for de Personer, hvor Kolonne er tomme, en horisontal Pil i Kol. 16 for de Personer, hvor Kolonne er tomme. Hvor Kol har Oplysninger, men det paagældende Ægtepar ikke udgor en sari*. Husstand, maa der i Kol. 15 til hojre sattes 00.

12 I2 ERHVERVSFORTEGNELSEN Som nævnt i det foregaaende, gengives et Erhverv paa Skemaet ved Hjæ1p af et 4- ciffret Tal i Overensstemmelse med den systematiske Erhvervsfortegnelse Side 19. De Synspunkter, udfra hvilke denne Fortegnelse er opstillet, er folgende: Samtlige Erhverv henfores til en af folgende 8 Hovedgrupper: I. Landbrug, Gartneri, Skovbrug, Fiskeri. II. eller III. Haandværk og Industri. IV. Handel og Pengeomsætning. V. Trafik- og Transportvæsen. VI. Videnskabelig, kunstnerisk og lign. Virksomhed. VII. Husgerning. VIII. Personer ude of Erhverv. IX. Andre ell. uangivne Erhverv. Princippet i Nummereringen er det, at ethvert Erhvery betegnes ved et 4- ciffret Tal, der i forste Hovedgruppe begynder med r, med 2 i anden Gruppe o. s. v. Haandværk og Industri omfatter imidlertid saa mange forskellige specielle Erhverv, at man for at faa Numre nok har maattet tage baade 2000'er og 3000'er til Brug for denne Gruppe. Bortset herfra, har hver Gruppe et helt Tusinde Nr. til Raadighed, seiv om der langt fra bliver Brug for dem alle. Den Person, der er beskæftiget ved Handel og Pengeomsætning, faar derfor altid et Nr., der begynder med 4, uanset at han maaske lige saa godt med sit specielle Erhvery kunde vre beskæftiget ved et Haandværks- eher Industriforetagende, (Eksempler for saadanne >>gennemgaaende«fag, der skai henfores til den Hovedgruppe, hvor de beskæftiges, er Chauffor, Bogholder m. fl.). Regelen vil dog være, at en Person har et Erhverv, der ikke kan henregnes til mere end en of Hovedgrupperne (Mursvend, Telegraf - arbejder, Officer o. s. v.). Som almindelig Regel for de 3 forste Hovedgrupper (hvis Numre begynder med I, 2 eller 3 og 4) gæ1der dernæst, at det 2det Ciffer giver Stillingen i Erhvervet: Overordnet eller Underordnet, selvstændige eller uselvstændige o. s. v. I Landbrug skelnes mellem kun 2 Slags: Selvstændige og Medhjælpere. For de Selvstændige benyttes som andet Ciffer Tallene fra o til 2, for Medhjælperne som andet Ciffer Tallene fra 3 til 9. I Haandværks- og Industrigruppen er skelnet mellem 6 Undergrupper, nemlig: 1) 21 eller 31 Direktorer for Storbedrifter i selvstændige 2) Haandværksmestre og dermed ligestillede 1 3) Svende, Lærlinge og Industriarbejdere 4) Kontorpersonale og teknisk eller tilsynsforende Perso- nale (overordnet og underordnet) 5) Bude, Kuske, Chaufforer 6) 26 - Forskelligt andet Hjæ1pepersonale. uselvstændige

13 13 De 2 forste af disse Grupper omfatter altsaa alle selvstændige Haandværksog Industridrivende eller dermed ligestillede og skulde for saavidt kun danne een Gruppe. Naar man alligevel vil prove at gennemfore en Deling, er Tanken den, at Storbedrift- Direktoren og den alm. Haandværksmester ikke blot ikke kan anses for socialt ligestillede, men paa anden Maade heller ikke er det. En væsentlig Del af en alm. Haandvrksmesters eller mindre Industridrivendes Virksomhed vil oftest bestaa i personlig Udovelse af hans Haandværk, og en mindre Del af Virksomheden bestaar i»forretningens Forelse«. Hvor en saadan Forretning udvikler sig, saaledes at Indehaveren er fuldt optaget af at lede Bedriften, men ikke sels er personlig udovende, kan der tales om Storbedrift. En saadan vil meget ofte være et Aktieselskab, men kan naturligvis indehaves af Enkeltmand. Delingen mellem Storbedrift og alm. Bedrift kan ved Folketællingen kun foretages skonsvis; thi om Indehaveren eller Lederen efter det foran beskrevne bor regnes til den ene eller anden Gruppe, oplyses ikke direkte paa Folketllingsskemaet. Der findes imidlertid allerede en Mængde kendte Bedrifter, som er utvivlsomme Storbedrifter. Ved Revisionen af Skemaerne fra en enkelt By vil man endvidere ofte hurtigt opdage, om der i denne findes Storbedrifter, idet mange Per - soner vil angive at were ansat i en Bedrift, hvis Navn»kommer igen«atter og atter. M. H. t. Aktieselskaber findes der paa den anden Side Smaabedrifter, som er hjulpet over ojeblikkelige Vanskeligheder ved»at sttes paa Aktier«; sels om den tidligere Indehaver ikke ved denne Forholdsregel stiger socialt, vil han derfor undertiden betegne sig som Direktor, hvad der ikke behover at betyde, at Bedriften skal regnes som Storbedrift. En selvstændig Haandværks- eller Industridrivende vil efter dette altid faa et Erhvervsnummer, der begynder enten med 2 eller 3 og hvis andet Ciffer enten er I eller 2, f. Eks.: Direktor i Burmeister & Wain 313o Smedemester 3236 Indehaver af Cyklereparationsværksted 3239 Som det vil ses, hedder tredie Ciffer i alle Numrene 3, idet alle, der direkte horer til Smedefaget, faar Nr. i 3oerne, og denne Regel gælder almindelig; til de fleste Industrier er der dog afsat 20 Nr., saaledes har Næringsmiddelindustrien Specialnumrene I-19: Direktor i D. F. B 2100 Molleej er 2202 Bagermester 2204 Slagtermester 2210 alm. Bryggeriejer 2212, hvad der medforer, at der paa 3die Plads staar enten o eller 1. De folgende 4 Undergrupper vedrorer alle Personer, der ikke er selvstændige ; den forste af disse Undergrupper, som faar Ciffret 3 paa anden Plads (Erhvervsnumret begynder med 23 eller 33) er lige saa detailleret som Undergruppe 2, idet

14 14 den hovedsagelig indeholder Svende og Lærlinge i de Fag, som Undergr. 2 omfatter. Dette gælder derimod ikke i de 3 sidste; man betragter det altsaa som vasentligt, om en Mand er f. Eks. Skibstomrer eller Typograf (d. v. s. har speciel haandverksmessig eller industriel Uddannelse og Virksomhed), derimod ikke om en Mand f. Eks. er Bogholder i en Bedrift, der bygger Skibe eller i en Bedrift, der trykker Boger, seiv om det at vare Bogholder kraver en ligesaa speciel Uddannoise; det maa nemlig antages, at han ligesaa godt kan fore Boger det ene som det andet Sted. Denne Betragtning gælder ogsaa de ovrige Grupper bl. a. Under - gruppe 5, seiv om man, som det vil ses, sager serlig Oplysning om Kuske m. v. ved Mejerier, Bagerier og Bryggerier. Den meste Hovedgruppe: Handel er delt i 5 Undergrupper ; den forste omfatter alle selvstændige, der her ikke som ved Industrien direkte er delt i»store«og»smaa«; Indehaverne er delt ret starkt ud, til Trods for, at almindelige Betegnelser som»kobmand«, Grosserer, forekommer hyppigt. Kan Forretningens Art bestemmes, henfores den til det Nummer, den har i Erhvervsfortegnelsen. Numret 41oz : Indehaver af aim. Kobmandsforretning er normest tenkt anvendt paa de store»kobmandsforretninger«i Provinsbyerne, (med Gaardsplads og Stald for Landboere, der kommer kurende til Byen) og som uden at vare Stormagasin eller Varehus kan handle ikke alene med alm. Urtekram, men tillige med Korn, Kul, Foderstoffer, evt. Bygningsartikler o. s. v. - Betegnelsen Grosserer vil ogsaa vare almindelig og anvendes bl. a. hyppigt af Handelsrejsende. Fremgaar det af Rubrik 15, at den paagæ1dende er ansat i et andet Handelsfirmas Tjeneste, kan han ikke faa r paa 2den Plads ( selvstændig), men bliver enten 4200 eller De ovrige 4 Undergrupper under Handel vedrorer ikke -selvstændige Personer. Den forste (der faar 2 paa anden Plads) omfatter den Del (baade overordnet og underordnet) af en Forretnings Personale (navnlig Lager- og Kontorpersonale), der hverken er selvstændige eller egentlig Butiks- eller Ekspeditionspersonale, hvilke sidste faar 3 paa 2den Plads (Eks.: Kommis hos Holger Petersen; da denne Grosserer ikke har Butik, faar Kommissen ikke 4300, men 42,0). Undergrupperne 4 og 5 omfatter den egentlige Arbejderklasse indenfor Handel (bemerk f. Eks. Lagerchef: 4200, Lagerist: 4210, men Lagerarbejder: 4500). I de folgende Hovedgrupper har der ikke kunnet foretages en tilsvarende Deling mellem overordnet og underordnet som i de forste 3 Hovedgrupper. Af Enkeltheder skai her fremheves, at medens Chaufforer og Kuske, der korer for et Industrifirma, faar 2500 eller 3500, og Chaufforer og Kuske, der korer for et Handelsfirma, faar 4400, kan man ikke, hvis en Chauffor er Arbejdslos, henfore ham til et af disse Nr. En arbejdsles Chauffor faar derfor saerligt Nr. under Landtransport (5530; Chaufforer, Kuske o. s. v. hos Vognmænd (Droskeejere) faar derimod 5520; lignende Forhold kan gore sig galdende ogsaa i andre Fag, men spiller dog nappe saa stor Rolle (se dog f. Eks. arbejdsles Arbejdsmand 3382, Kontorist uden Plads 4299). Om Hovedgruppe 5 (Transportvsen) kan det endnu bemarkes, at Personer, der arbejder paa Jernbanernes, Telegraf- eller Telefon - mets eller Sporvognsdriftens Værksteder, ikke henfores til Hovedgruppe 5, men til 2 og 3 (Haandvark og Industri). En Maskinsmed, der reparerer Lokomotiver for Statsbanerne, og en, der arbejder paa en Maskinfabrik, der laver eller reparerer Lokomotiver, er nemlig erhvervsmssigt ens stillede.

15 15 Hovedgruppe 6 indeholder 8 Undergrupper, af hvilke de 6 forste kunde betegnes som Special -Virksomheder. Ved Henforelse til forste Undergruppe 6ioo'er, maa det bemærkes, at baade Stat og Kommune kan drive og driver Virksomheder, der ogsaa kan drives af private (Skovdrift, Jernbanedrift, Gasvarksdrift, Sygehusdrift o. s. v.). Hvor det drejer sig om en saadan Virksomhed, henfores Personen til de paagaldende Erhvery (Gasvarksbestyrer: 3250, Skovrider: 1280, Lokomotivforer 5110, Sygehuslage 6400). Til Numrene 6ioo'er henfores derimod alle som har en Beskaftigelse, der i Folge sin Natur kun kan drives af Samfundet (Dommer bolo, Minister eller ministeriel Tjenestemand 6roo, Toldassistent 6130, Officer 6150, Fattiggaardsbestyrer 6190). - Undergruppe 7 svarer til Under - gruppe 4 under Industri; den rummer saaledes alt overordnet Kontorpersonale ved Virksomheder, der falder ind under Undergrupperne 2 til 5; det hyppigst forekommende her er Sygehusadministrationen, der derfor er udskilt som serligt Nr. Inspektoren paa polyteknisk Lareanstalt eher Universitetsfuldmagtigen henfores ikke til Undervisning, men faar alle Nr Alt underordnet Kontorpersonale i Hovedgruppe 6 faar 6800 (Kontorist i Ministerium, Ekstraarbejder i Stat. Departement, maskinskrivende Stenograf ved Bladvirksomhed o. s. v.). Paa Grund of deres sarlige Stilling skal det endelig bemærkes, at Personer, ansat i Generaldirektoraterne for Statsbanedriften, for Telegraf- og Telefonvase - net og for Postvasenet henregnes til Ministerierne (og faar 6roo eher 6800), hvorimod en Distriktschef ved Statsbanerne (der narmest svarer til Driftsbestyrer ved Privatbanerne) er Jernbanemand og faar Ved Hovedgruppe 8 bemærkes folgende: Ved Kapitalist forstaas enhver Person, der lever af Formue, den vare lille eller stor. Undergruppen Kapitalister omfatter saaledes ogsaa»smaakapitalister«. De Midler, hvoraf de lever, vil ofte vare anbragt i Ejendom til Udlejning. Husejer som Erhvery vil derfor i Byerne (modsat Regelen paa Landet, hvor Husejer betyder Husmand el. lign.) betyde Kapitalist. Arrestanter (Personer, som af det offentlige er taget i Forvaring til det ved Dom er afgjort, om de skal fangsles eller ej) er kun midlertidig fangslede; de vil i Alm. vare opfort med sarlig Erhverv. Kun naar et saadant ikke kan findest henfores de til Personer i Fangsler (Nr. 8600), ved hvilke der ellers tankes paa Tugthusfanger og lign., der paa Grund af langere Tids Frihedsstraf er afskaarne fra at have specielt Erhverv. Noget lignende gelder forsaavidt ogsaa kronisk Sindssyge paa Sindssygehospitaler; disse vil dog enten - som»fhv.«- vare Kapitalister eller ogsaa Privatforsorgede (8400) eller forsorget af det offentlige (8500), til hvilke Nr. de maa henfores. Personer paa Sygehuse, Hospitaler og lign. vil (ligesom for Arrestanters Vedkommende) saavidt muligt vare at opfore med deres egentlige Erhverv. Som Hovedregel gelder det, at saa faa som muligt henfores til Hovedgruppe 9 (900o). Er der ikke angivet noget Erhvery for en Person, maa man ikke straks satte 9000, men sage at udnytte alle Muligheder for at finde Erhvervet; enkelte saadanne Muligheder er navnt i det foregaaende; efterfolgende alm. Bemarkninger om Erhvervsfortegnelsen giver Anvisning paa fiere: Rubrikken 9000 maa kun benyttes som sidste Nodhjelp.

16 16 Alm. Bem erkninger om Erhvervs- Revisionen. Ved Henforelse af en Person til et Erhvervsnummer gælder det om fra de Synspunkter, der er udviklet i det foregaaende, saa neje som muligt at karakterisere den paagældendes Livsstilling. Man maa derfor gore sig fuldstændig fortrolig med Systematiken for at kunne arbejde nogenlunde sikkert og i mange Tilfælde sage Instruks hos den tilsynsforende, i alle Tilfælde naar man træffer et Erhverv, som ikke er direkte nævnt eher umiddelbart lader sig indfoje i Systemet. Til Karakterisering af en Persons Livsstilling tjener Rubrik 15 udelukkende. Staar der saaledes i Rubrik 14 kun Kontorist, vil Oplysninger i Rubrik 15 om, i hvilken Virksomhed den paagældende arbejder, afgore, om han skai henfores til Industri eller Handel (have 2450 eller 4210, 4230 eher 4299). Ofte fremgaar det ikke af Rubrik 14, om vedkommende er selvstændig eher ej (»Snedker«kan betyde Snedkersvend eller Snedkermester, Nr. 3300, 3302 eher 3200 eller 3202, Vinduespolerer, der enten faar Nr eher 3304) ; Rubrik 15 skal ikke udfyldes af selystændig Erhvervsdrivende; men den kan ved Forglemmelse eller Skodesloshed være tom; Alderen kan da være vejledende (Borgerskab eher Næringsbevis faas som Regel ikke for man er 25 Aar) ; mark Glarmester, der ikke uden videre er Betegnelsen for selvstændig Stilling (Glarmestersvend) saaledes som f. Eks. Tomrermester er det. Af Rubrik 15 fremgaar dog ofte kun Navnet paa og ikke Arten af den Virksomhed, den paagældende arbejder i. De forskellige lokale Vejvisere, Handelskalendere o. s. v. kan da benyttes til at finde Arbejdsgiverens Erhverv. Paa Landet kan man undertiden faa yderligere Oplysning om, hvorvidt en som»jordbruger«angiven Person er Gaardmand eller Husmand ved at efterse Sognelisten. Det kan undertiden vare tvivlsomt, om en Virksomhed skal henregnes til Handel eher Industri, idet den producerende tillige maa sælge sine Varer og forsaavidt ogsaa er handlende; denne Vanskelighed maa behandles med Skonsomhed; even - tuelt konfereres med den tilsynsforende; som Hovedregel gælder, at den, der selv producerer de Varer, han sælger, hewer til Industri, eller til Handel. -I mange Tilfælde vil man træffe Erhvervsbetegnelser, der er præget af mere eller mindre»honnet Ambition«. En Tjenestekarl paa Landet betegner sig meget ofte som»landmand«, hvad der er en altfor alm. Betegnelse; indgaar vedkommende i en Landbrugers Familie, kan man sikkert regne ham som Erhvervstyende; en Gaardejer vil ogsaa meget sjeeldent betegne sig som Landmand; derimod kan Jordbruger eller Avlsbruger forekomme. Landmand u. n. Angivelse har i Erhvervsfortegnelsen Nr. 1399, men maa kun bruges, saafremt der ikke af det foreliggende er nogen Mulighed for at henfore ham andet Steds. Et andet Eksempel: Naar en Kontor - dame betegner sig som»bogholderske«, vil det ofte ikke betyde det, der i Erhvervsfortegnelsen menes med Bogholder (overordnet Stilling). Ligeledes Betegnelsen Kassererske. Betegnelserne»Direktor«og»Grosserer«henhorer ogsaa hertil, men er omtalt i det foregaaende; Elev paa Kunstakademiet er ikke 6540, men 6600 o. s. v. Indeks til Erhvervsnumret (Rol. 15). For ved Erhvervsdelingen at være fuldstandig uafhængig af de Vanskeligheder, som kan fremkomme ved at visse Erhvery i særlig Grad drives af det offentlige (en Gasværksbestyrer vil i Alm. vare kommunal Tjenestemand, en Skov-

17 rider ofte Stats -Tjenestemand o. s. v.), og man derfor i 17 almindeligt Omdomme vil were tilbojelig til at opfatte Stillingen paa en helt anden Maade som Folge af, at det er Staten eller Kommunen, der er Arbejdsgiveren, har man ved Opstillingen af Erhvervsfortegnelsen helt set bort fra dette Moment; til Gengeld skai der til ethvert af de 4- ciffrede Tal, der angiver Erhvervet, fojes et Ste Ciffer -»Indeks«- til at angive om Personen er selvstændig eller, hvis han er i andens Tjeneste, om det er Stat, Kommune eller privat. Dertil benyttes folgende Tal: Selvstendige faar Indeks i Aktieselskaber 1 i kooperative Foretagender (Andelsselskaber o. 1 ) 2 I privat Tjenesteforhold landet privat Tjenesteforhold (Person, Selskab, Organisation) 3 I Statens Tjeneste (ikke blot Statstjeneste send) 4 I en Kommunes (Amts-, By- eller Sognekom.) Tjeneste 5 Arbej dslose x Uangivet Som tidligere anfort maa»uangivet«kun benyttes som sidste Nodhjælp; i Regelen vil der efter alle foreliggende Oplysninger ikke vare Tvivl om Tjenestestillingen. Naar Erhvervsrubrikken er udfyldt, skai Nr. f. Eks. staa saaledes: 3999,1- o S

18 18 HOLLERITH-KORTET inddeles som folger: o Hovedstaden 1 Provinsbyerne Kolonne I 2 Forstadbebyggelser 3 Bymæssige Bebyggelser 4 Rent Land Kol. 2-4:»Sognenummer«- - - Kol. 5-9 Kobenhavn, Rodenumre Frederiksberg, Ligningsdistr Gentofte Provinsbyerne (Jellies Landdistrikter Soo' Jyllands ;<ooi Skema -Nummer Io-II Fodselsaar I II 14 Kon Fodested Statsborgerforhold - Ig Civilstand Forsorgerforhold Hovederhverv Indeks 26-30»Bierhverv«-{- Indeks Husstand Ægtefællernes Fodselsaar II Ægteskabsstatistik Indtægt - 45 Kontrol -

19 Systematisk Erhvervsfortegnelse. I. LANDBRUG, GARTNERI, SKOVBRUG, FISKERI moo, Godsejer. 1. Selvstændige Landbrugere etc Proprietær, Forpagter af stone Ejendom. r1oo. Gaardejer, Gaardmand, Forpagter af alm. Gaard, Præstegaardsforpagter Parcellist, Avlsbruger Boelsmand Husmand Husmand og Fisker Husmand og Landarbejder Gartner (Ejer af Gartneri, Haveskole, Frokultur o. lign.), Gartneribestyrer Fisker Honseriejer, Biavler, Stutteriejer og -bestyrer Forvalter. 2. Medhjælpere ved Landbrug etc Underforvalter, Landvæsenselev, Ladefoged, Material-, Magasinforvalter Fodermester, Forkarl (paa stone Ejendom).

20 Gaardbestyrer, Avlsbestyrer, Bestyrer af Husmandssted Erhvervstyende Tyende iovrigt J Erhvervstyende Tyende iovrigt Jt ved stone Landejendomme. ved andre Landejendomme. 180o. Hjemmeværende Son el. Datter o. 14 Aar, som arbejder ved Landbrug paa almindélige Gaarde Hjemmeværende Son el. Datter o. 14 Aar, som arbejder ved Landbrug paa mindre Landbrug. l t NB! Disse Numre bruges, sely om vedkommende har hetegnet sig som f. Eks. Husgerningstyende, Fodermester o. lign Daglejer ved Landbrug, Landarbejder u. n. Ang., Indsidder, Roeentreprenor, Malkekone, Malkepige, Materialkusk Gartnermedhjælper, Gartnerelev Arbejder ved Gartneri, Havemand el. lign Medhjælper ved Fiskeri (herunder hjemmeværende Son over 14 Aar af Fisker) Landbrugskonsulent, Kontrolassistent el. lign. Virksomhed, Regnskabskonsulent, Forsogsleder, Kulturtekniker Skovrider, Klitinspektor, Plantor, Skovejer Forstassistent, Skovfoged, Klitfoged, Jæger, Skytte, Fasanmester, Tilsynsmand Hegnsmand, Skovarbejder, Skovlober, Klitarbejder Landmand uden nærmere Betegnelse Medhj. ved Honseri, Biavl, Stutteri, Kohold, Maskinpassende, ufagl. Personale under Landbrug, Slusemester ved Afvandingsarb., Traktorforer.

21 21 II -III. HAANDVÆRK OG INDUSTRI 1. Indehavere af Storbedrifter, Direkterer for industrielle Bedrifter (i Regelen A /S), Storfabrikanter, Ingenierer og Entreprenerer med egen industriel Forretning Virksomheder hy3rende til Næringsmiddelindustri (f. Eks. Rugbrodfabr., Sukkerfabr., Margarinefabr., Konservesfabr. m. v.) Virksomh. horende til Tobakindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Lader- og Skotojsindustri Byggefagene (jfr. Nr f) Tra- og Mobelindustri (Pianofabrikant) Sten-, Ler-, Glasindustri Metal- og Jernindustri Teknisk-kemisk Industri Papir- og Bogindustri andre ell. uoplyste Fag ell. Brancher, Torvefabrikant, Stovsugekomp. (ikke Fabr.!)

22 22 2. Indehavere af almindelige Haandvrksforretninger eller industrielle Smaabedrifter med eller uden Medhjæ1p, selvstændige Haandværksmestre, Bestyrere af industrielle Virksomheder Mejeribestyrer Moller Bager, Konditor, Ejer af Hjemmebageri m. m Konfekturefabrikant, Bolchekoger Indehaver af Rogeri, Salteri, Rogmænd Slagter og Polsemager Mindre Margarinefabrikant Brygger, Mineralvandfabrikant, Maltgorer Anden Næringsmiddeltilvirkning Cigarmager med egen Virksomhed. 223o. Vver, Hjemmevæver, Uldspinder Indeh. af Trikotagevirksomhed, Strikkerske Farver, Indeh. af Tojrensningsforretn Indeh. ell. Bestyrer of Vaskeri, Strygeri og Rulleforretning Rebslager, Baandvæver Possementmager (Frynser, Klunker etc.).

23 23 3. Arbejdere i Industri og Haandvaerk, Svende og Lærlinge Undermejerist, Mælkeriarbejder (Kuske, se Nr. 2500),»KUlemand« Mulleriarbejder Bager-, Konditorsvend, Bageriarbejder Arb. i Sukkerfabrik, -raffinaderi, Sukkerkoger Chokolade-, Sukkervarefabr., Sukkerkoger, Dragist, Dropskoger. 23ro. Slagtersvend, Arb. i Slagteri, Tarmrenseri, Polsefabr., Talgsmelteri, Konservesfabr. m. v., Rogmand, Indbærer, Opsynsmand, Provetager, Postejbager, Polsemager, Tarmrenser, Vejer Arb. i Margarinefabrik Bryggeri, Brænderi, Mineralvandsfabr., Aftapningsanstalt, Vinkyper anden Næringsmiddelindustri, IEgpakkeri, Kafferisteri Arb. i Cigar-, Tobak- og Skraatobakfabrik: Cigarillosmager, Cigarillossorterer, Cigarmager, Cigarsorterer, Dæksmager, Gulvpige, Klisterske, Overruller, Stripper, Tobakspinder, Vikkelmager Arb. i Væveri, Spinderi, Klædefabrik: Andrejer, Bagpige, Bobbiner, Forpige, Forretter, Fryndserske, Ketlerske, Karter, Kædeskærer, Sletter, Spinder, Spolerske, Stanserske, Væver Trikotagefabr., Strikkeri Farveri, Tojrensning, Farver, Appretur Vaskeri, Strygeri, Rulleforretning Rebslagersvend, Arb. i Tovværksfabr.

24 Andre mindre Tekstilvirksomheder, selvst. Sejlmager Skræder, Indehaver ell. Bestyrer of Skræderforretn., Herreskræderi Indeh. ell. Bestyrer af Systue, selvst. Dameskræderinde, Syerske med egen Forretning Hattemager Buntmager Handskemager Tilvirkn. af Modevarer Anden Beklædningsindustri Skomager, Indeh. af Skotojsreparationsforretn Trskomager, Bundeskærer, Toffelmager Garver Anden Lædervareindustri Murermester, Bygmester, Entreprenor ved Byggevirksomhed, Ovnsætter Entreprencnr ved Jordarbejde, Brolægning o. 1., Dræningsmester, Tomrermester, Mollebygger Malermester, Indehaver af mindre Skiltefabrik og Lakererforretn.

25 Arb. i anden Tekstilvirks., i Voksdugs-, Vat-, Netfabr., Bodersker, Filtarbej der, Grimevæver, Halmvarearb., Hasperske, Maattevæver, Kokosvæver, Knytterske, Strækkerske, Tvinderske, Vaadbinder Skrædersvend, Syerske paa Systue, Syerske i Konfektions- og Lingeriforretning, Manufakturhandel Hattemagersvend, Hattearbejde Buntmagersvend, Syerske hos Buntmager Handskemagersvend, Syerske hos Handskemager Modister, Straasyerske Syersker i andre Bekldningsvirksomheder, f. Eks. Paraply-, Korset-, Lampeskærme-, Broderi-, Slipssyerske, Broderitegnere Andre Arbejdere i Beklædningsindustrien (herunder Fjerfabrik o. 1.) Skomagersvend, Skotojsarbejder, Aviaarbej der, Finisarbejder, Kilemagere, Naadler, Prener, Pudser, Stanser Træskomagersvend, Bundeskærer, Toffelmager (jfr. 3308) Garveriarbej der, Felbereder, Tilbereder Arb. i anden Lædervareindustri Mursvend. 238r. Murarbejdsmand Jord- og Betonarbejder, Dræningsarbejder, Opmudringsarbejder, Arb. hos Entreprenor Brolægger Tomrersvend, Arbejdsmand hos Tomrer, uselvst. Mollebygger, Linoleumspaalægger Malersvend, Maleri i Skiltefabriker, Lakererforretninger.

26 Stukkator Brgndborer, Pumpemager Indehaver ell. Bestyrer af Træskibs- og Baadebyggeri Sejlmager Skorstensfejer Tækkemand, selvstændig Papdækker, Straatækker, Spaantækker Mestre i andre Byggefag. 320o. Indeh. ell. Bestyrer af mindre Saysk ereri, Maskinsnedkeri, Pakkassefabr., Cigarkassefabr Snedkermester, Pianofabrikant, Mobelsnedker, Bygningssnedker, Stolemager Glarmester, Vinduepolerer, Rammefabrikant Billedskærer, Dekupormester Sadelmager og Tapetserer, Piskemager BçAker, Bundeskærer, Indehaver af mindre Drittelstavfabrik Drejer (Træ- eller Kunstdrejer) Borstenbinder Kurvemager Hjul- og Karetmager, Vognmager, Barnevognfabr Anden Træindustri, Husflidmand, mindre Korkvarefabrik. 322o. Stenhugger, Stenslaaer Pottemager, Kunstklinker, Ejer eher Bestyrer af mindre Lervarefabrik Ejer ell. Bestyrer af mindre Teglværk mindre Skærvefabrik, Grusgrav; Stenfisker.

27 Stukkatcnrarbejder, Gipser Arbejder hos Brondborer og Pumpemager Skibstomrer Rigger, Sejlmager, Isoleringsarbejder Skorstensfejersvend Arbej der hos Tækkemand Terrazzoarb., Mosaikarb Arbejder i andre Byggefag Arb. i Træskæreri, Savværk, Trævarefabrik, Maskinsnedkeri, Træuldfabrik, Savskærer, Pakkassearb Snedkersvend (Mobel- ell. Bygnings-), Stolemager, Maskinsnedker, Pianosnedker Glarmestersvend, Vinduepolerer, Forgylder (Ramme-, Liste- o. s. v.) Billedskeerersvend, Dekupor Sadelmager- og Tapetserersvend Bodkersvend, Bodkeriarbejder, Bundeskærer. 331o. Drejersvend (Tree- eller Kunst-), Kammager Borstenbinderiarbejder Kurvemagersvend Hjul-, Vogn-, Karetmagersvend, Arbejder i Barnevognfabrik Korkvarearbejder Arbej der i andre Træbearbejdnings-Virksomheder Stenhuggersvend, Stensliber, Stenslaaer, Skærveslager Arb. i Lervarefabrik; Pottemagersvend Teglveerk Porcelæn-, Fajance-, Terrakottafabr.; Alabestdrejer, Keramiker, Modellor, Porceleenmaler.

28 Ejer ell. Bestyrer of Kalk -, Kridt -, Mortelværk Cementv.fabrik; Cementstober anden Sten -, Ler og Glasvirksomhed, mindre Torvefabrik Guld- og Ss3lvsmedemester, Juveler, selvstændig Gravor, Cicelor; Indehaver ell. Bestyrer af mindre Forsolvnings- og Forniklingsanstalt, Tinvarefabr Blikkenslager, Gas- og Vandmester, Cartier, Kobbersmedemester Smedemester, Grovsmed, Klejnsmed Indehaver eller Bestyrer af mekanisk Værksted, Cykle- og Automobilreparationsværksted, mindre Maskinfabrik, Bossemagerværksted Ur- og Instrumentmager (fysiske, optiske, mekaniske, kirurgiske Instrumenter, Orgelbygger, Musikinstrumenter (Klaverer se under Træindustrien) Indehaver eller Bestyrer af elektrisk Installationsforretning, elektromekanisk Værksted Indehaver eller Bestyrer af andre mindre Virksomheder indenfor Jern- og Metalindustrien Bestyrer af Elektricitets -, Gas- og Vandværker.

29 Arb. i Glasværker, Glassliberier, Glasvarefabrik; Glasmager, Glasblæser, Glasstuber Grus- og Skærvefabrik; Sandgraver, Stenfisker Kalk- og Kridtværk, Kalkbrænderi, Kaolinbrud, Mergelselskab, Murtelværk Cementvarefabrik, Cementstuber Cementfabrik anden Sten-, Ler- og Glasvirksomhed, ved Turvefabrikation, Smergelfabrik Guld- og Sulvsmedesvend, Arbejder i Elektropletfabrik; Gravar, Cicelar, Galvanism-, Metaltrykker Blikkenslagersvend, Kobbersmedesvend, Gas- og Vandarbejder, Rurlægger, Gurtler Arbejder i Metal- og Blikvare -, Kabel- og Traadfabr., Valse -, Zink -, leværk Smedesvend, Arbejder i Hesteskofabrik Maskinarbejder, Arbejder i Maskinfabrik uden nærmere Angivelse, Ventilatorfabrik Mekaniker, Montur og Reparatur ved Biler, Cykler, Maskiner o. lign Former Stuberiarbejder, Kærnemager, Ovnsætter Skibsværftsarbejder Svende og Arbejdere i Ur- og Instrumentbranchen (ikke Snedkere!); Bandagist, Orgelbygger, Optiker Elektriker, Elektromekaniker, Arbej deri Installationsforretning, Ankervikler Arbejder i andre Virksomheder indenfor Jern- og Metalindustrien. ' Arb. i Elektricitets-, Gas- og Vandværker Tændstikfabrik, Blyantfabrik Oliefabrik, Oliemulle, Soyakagefabrik.

30 Indeh. ell. Bestyrer af kemiske Smaavirksomheder af andre kemisk -tekniske Virksomheder; Kulsvier. 326o. Sogbinder, Indehaver ell. Bestyrer of mindre Papirvare-, Kartonnage -, Æske -, Tapetfabrik o. lign Bogtrykker (Bladudgiver og Bogtrykker), Indehaver eller Bestyrer af litografisk Anstalt, Reproduktionsanstalt o o. Fotograf Andre Haandværksmestre: Parykmager Haandværksmestre uden nærmere Angivelse. 329o. Raadgivende Ingenior, cand. polyt., Ingenior uden nærmere Angivelse; Stadsingenior.

31 Arb. i Sæbe- og Stearinfabrik Svovlsyre- og Godningsfabrik Gummifabr., Vulkaniseringsanstalt. - Kemisk Fabrik, Kemikaliefabrik, Skosværtefabr., Farve- og Lakfabr., Elementfabr., Krudtværk, Kodfoderfabr. ; Laboratoriearb. - kemiske Smaavirksomheder i andre kemisk -tekniske Virksomheder. 336o. Bogbindersvend, Arbejder i Bogbinderi, Kartonnagefabrik. leske; Arbejde i Papir-, Pap-, Tapetfabrik Typograf, Arbejder i Bogtrykkeri, Skriftstoberi, Stentrykkeri; Kemigraf, Kobberstikker, Kobbertrykker, Litograf, Maskinsætter, Nodestikker, Stereotypor, Setter, Xylograf. 337o. Fotografinedhjæ1per; egentlig Arbejder i Filmsfabrik; Retoucha Depot- og Remisearbejder, Maskinpudser ved Jernbane og Sporveje Svende, Lærlinge, Fabrikarbejder og Arbejdsmand i andre end ovennævnte Virksomheder; uselvst. Parykmager m. m Svende, Lærlinge, Fabrikarbejder og Arbejdsmand uden Angivelse of Virksomhedens Art (f. Eks. arbejdslose).

32 32 4. Funktionærer og Medhjælpere, som ikke er Haandværkere eller egentlig industrielle Arbejdere Overordnet Kontorpersonale: Forretningsforer, Bogholder, Kasserer, Lagerchef, Repnesentant Underordnet Kontorpersonale, Butiks- og Lagerpersonale : Kontorist, Ekspedient, Kalkulator, Lagerist, Lagerforvalter, Arkivar Overordnet teknisk Personale: Ingenior, Driftsbestyrer, Konstruktor, Maskinmester Underordnet teknisk Personale: Fabrikmester, V erkforer, Formand, Direktrice, Tegner, Tilsynsferende. 5. Bude, Kuske, Chaufforer i Tjeneste hos Haandværkere og Industridrivende Ved Mejerier og M elkeforsyninger, Meelkeforpagtere (store Indtægter) Ved Brodvarefabr. og Bagerier Ved Slagteri Ved Margarinefabrik Ved Bryggerier, Mineralvandfabrik Andre (NB! ved uopl. Virks. eller arbejdslos Nr. 5520) 6. Forskelligt Hjælpepersonale Fyrboder eller Kedelpasser ved Varmeanlæg og Dampmaskinanlzeg, Kraftmaskinpasser (derimod ikke ved Gas- og Elektricitetswerker, Skibsfyrboder) Andet Hjælpepersonale (Pladsmand, Fortner o. s. v.).

33 . 33 IV. HANDEL OG OMSAITNING, BANK- OG FORSIKRINGSV2ESEN, RESTAURATIONS- VIRKSOMHEDER 1. Indehavere, Ledere, Bestyrere af Forretninger, Principaler Grosserer, Indeh. af Agenturforretn Indeh. af Stormagasin, Varehus med blandet Forretn., Direktor for stone Handelsforretn. (f. Eks: Kornkompagni, Kulimport, Eksportkompagni) Kobmand, Indeh. af alm. blandet Kobmandshandel (f. Eks. Kobmandsgaardene i Provinsen. NB.! Forretningsbestyrer uden nærmere Ang. samt almindelig Detaillist se Nr. 4174) Brugsforeningsbestyrer eller -uddeler. 411o. Indeh. af Forretn. med Korn, Foderstoffer, Fourage, Fro Tommer, Bygningsartikler, Stobegods, Sanitetsartikler m. v Maskiner, Cykler, Automobiler Heste, Kreaturer o. a. levende Dyr; Handelsmand paa Landet Brod, Indeh. af M elkeuds Fisk, Vildt, Fjerkr Smor, Æg, Ost Viktualier; Spækhoker Sukkervarer og Konfekturer Frugt og Gront Blomster (ikke Gartneri!) Vin; selvst. Vinkyper Urtekram, Mel og Gryn, Kaffe, 01, Vin, Skibsproviant.

34 Indeh. af Forretn. med Tobak og Cigarer Material- og Farvevarer Horkram; Hokerforretn Manufaktur, Konfektion, Trikotage Modevarer, Broderi, Lingeri, Handsker. Skotoj, Galocher, Lader. Mobler, nye og brugte (jfr. 4156) Trevarer, Legetpj. - Galanteri. Isenkram, Glas og Porcelen. Fotografiapparater. Musikinstrumenter. Radioartikler Marskandiservarer (jrf. 4148) Sebe, Parfume, Husholdningsartikler o. lign Kul og Brende gl. Jern og Klude Bog-, Papir-, Kunsthandel, Antikvar Bladudgiver (jfr. Bogtrykker 3265), Bladekspedition Avisforhandler, Kioskejer Smaahandlende, Gadehandler, Kolportor Opkobere, korende Kremmer o. s. v., Uldjyder Detaillist (se derimod 4102), Indehaver af Detailhandel uden nermere Angivelse ; Forretningsbest. u. n. A. ; Akvariehandler.

35 Veksellerer Direktor i Bank, Sparekasse Kreditforening, Hypotekforening o. lign eher Generalagent for, Indehaver af For - sikringsvirksomhed Pantelaaner Lotterikollektor Hotelvrt, Restaurator, Værtshushold., Marketender Ejer eher Bestyrer af Pensionat, Missionshotel, Hojskolehjem, Afholdshjem, Somandshjem. 2. Kontor- og Lagerpersonale, Agenter, Rejsende for Handelsforretninger Overordnet Personale i Stormagasin, Engros- Forretning, o.1.: Afdelingschef, Bogholder, Direktrice, Disponent, Inspektor, Kontorchef, Korrespondent, Lagerchef, Prokurist, Revisor, Speditor Alm. Kontorpersonale i Stormagasin, Engros- Forretning o.1.: Lagerforvalter, Lagerist, Kalkulatrice, Kassererske. Varehandel Handelsrejsende, Repræsentant, Agent i Engros- Forretn Kontorpers. etc. i alm. Detailhandel: Kassererske Overordnet Pers. (bl. a. Bestyrer) i Veksellererforretninger, Banker og Sparekasser i Kreditforeninger i Forsikringsselskaber Alm. Kontorpers. i Veksellererforretn., Banker og Sparekasser i Kreditforeninger Forsikringsselskaber Forsikringsagent, -inspektor; Branddirektor. Penge- og Forsikringsvæsen Medhj. hos Pantelaaner, Assistenshus ; Lotterikollektor.