IN ST hulí l l0\ ' v BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1930 KOBENHAVN 3 225, VED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IN ST hulí l l0\ ' v BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1930 KOBENHAVN 3 225, VED"

Transkript

1 DET STATISTISKE DEPARTEMENT IN ST hulí l l0\ VED BEARBEJDELSEN AF FOLKETIELLINGEN DEN 5. NOVEMBER 1930 ' v \.. - DET ST,; TISTISRF DEPAR ; LMENT DArliv$AIüC KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S ,

2

3 1. DEL: FORARBEJDE 1. Paa hvert Hoved-Skema i Byerne og paa hvert Folketllingsskema i Landdistrikterne angiver»trappestigen«bl. a. Antallet af midlertidigt fraværende og midlertidigt nærværende Mend og Kvinder. Midlertidigt fraværende skai have et særligt Mærke, fordi de ikke skai holies". Gennem Oplysningerne for hver af de i»trappestigen«opforte midlertidigt fraværende Personer slaas derfor en blaa Streg. Midlertidigt nærværende (N-Personer) derimod indgaar i Materialet paa sædvanlig Maade. ( 2. For Landsognenes Vedkommende samles i et særligt Omslag Tællingsskemaerne for: I. Forstadbebyggelser, 2. Bymæssige Bebyggelser. For de udtagne Skemaer indlægges et Blad med paafert Skema-Nr. og Market henholdsvis»f«og»b«. Af de i Det graa Hæfte opforte stone offentlige Anstalter i Landsognene henfores endvidere: Sindssygehospitalet ved Aarhus, Vejlby S., 1 do. i Vordingborg Landsogn og t til»f«. Skt. Hans Hospital i Skt. Jorgensbjerg S. JI alle de ovrige regnes til»b«. 3. Inddeling i Husstande. De paa et Skema opforte Personer kan were: a. Almindeligt boende, der omfatter baade enligt boende og Personer, der tuner til en Husstand, heri ogsaa N.-Personer. b. Medlemmer af en Fælleshusholdning, hvori ogsaa indgaar en hel Del N.-Personer.

4 4 Ad a: Almindeligt boende. For Enligt-boende sattes til venstre i Kol. 15 et E samt tilhojre folgende Tegn OZ For hver Husstand iovrigt (d. v. s. Familie, evt. med Pensionærer, Logerende og Tyende) skai der ud for Husstandens Overhoved til venstre i Kol. 15 sattes Lobenumre a. b, c o. s. v. for Husstanden. For hver Husstand konstateres det samlede Antal Husstandsmedlemmer, indbefattet N.-Personer (men uden F-Personer) hvilket Tal indfores i Kol. 15 ud for Husstandens Overhoved. F. Eks. sattes o8 Om denne Revision af Husstandsoplysningerne bemærkes iovrigt folgende Enkeltheder : Ved Tyende med Born regnes ogsaa Bornene med til Husstanden, skont Moderen naturligvis er Bornenes egentlige Forsorger. Saafremt der i Kol. 2 staar en Bemerkning om indlogeret Familie" eller det iovrigt af Skemaet fremgaar, at noget saadant foreligger, oploses Lejlighedens Beboere i to eher fiere selvstændige Husstande, hver med sit Overhoved. Hvis Aftægtsfolk paa Landet er opfort som særlig Familie, regnes de som sarlig Husstand; men ellers medregnes de til den Husstand, de antageligt tilhorer. Gift Tyende paa Gaarde vil i Reglen vere at betragte som havende egen Husstand. Ved mange milde Stiftelser (f. Eks. Alderstrost i Kobenhavn, Duebrodre Kloster i Roskilde, Vallo, Vemmetofte o. 1.) maa Enkelthusholdningerne udskilles, fordi Beboerne kun lever under samme Tag, men iovrigt forer selvstændig Husholdning. Det samme guider de paa offentlige Anstalter boende Funktionærer med egen Husstand; at de er gifte, har Husholderske eller Tyende er afgorende herfor. Det maa, ved Undersogelse af de ovrige Data paa Listen, noje efterses, om der til en Husstand borer Medlemmer, som ikke er opfort lige i Rakkefolge efter de andre, men som tilfældigt, eher fordi de f. Eks. bor paa en Kvist el. lign., findes længere nede paa Skemaet eher maaske endda paa et folgende Skema. I saa Fald skai de regnes med til vedkommende Husstand og have denne Husstands Lobenummer..-Familier oploses altid i N.- Personer. Husstandens Overhoved. Oplysningerne om Husstanden skal kun paafores Overhovedets Tallekort. Ved indlogerede Familier bliver der to eller fiere Overhoveder med hver sit Husstands- Lobenummer. Hvis to eher fiere Personer i Forening forsorger andre, betragtes i Ægteskab altid Manden og ellers den ældste som Overhoved.

5 5 Undertiden glider Forsprgerbyrden med Foraldrenes tiltagende Alder over paa hjemmevarende- arbejdsdygtige Born, saaledes at een af disse maa staa som Overhoved. Hvor det faktiske Overhoved er midlertidigt fravrende, maa en eller anden af Familiens ovrige Personer, sadvanlig Hustruen, fingeres at vare Overhovedet. Alle muligt foreliggende Oplysninger om Overhovedets Erhverv og Indtagt paafores saa Straamands-Overhovedets Rubrikker. De Tillagslister, som Kommunalbestyrelsen har udarbejdet, da Skemaerne blev paafort Oplysning om Indtagt, og som omfatter Personer, Skattevasenet har ansat Indkomst for, men som ikke har kunnet findes paa Folketallingslisten, vil netop ofte omfatte fravarende Familieoverhoveder. Ad b: Fælleshusholdninger. Der findes dog Folketallingsskemaer, hvor en saadan gennemfort Deling i Husstande ikke er mulig. Eksempler herpaa er Skemaer over Personer i Z. Bornehjem i. Sygehuse I. Kaserner 2. Opdragelsesanstalter 2. Kliniker 2. Arrester 3. Larlingehj em 3. Sanatorier 3. Fangsler 4. Skoler, hvor Eleverne 4. Syge- og Rekonvale- 4. Skibe bor og faar Kosten scenthjem (Kostskoler, Hojsko- 5. Abnormanstalter ler, Landbrugsskoler o. s. v.) 5. Hotelier De her navnte regnes altid som Falleshusholdninger; der kunde yderligere navnes en Del milde Stiftelser, Alderdomshjem, Fattiggaarde, Arbejdshuse o. s. v. Paa saadanne Stéder kan Forholdene imidlertid stille sig ret forskellig. Ofte maa her (jfr. ovenfor S. 4) de enkelte Husstande udskilles (f. Eks. IEgtepar med Born paa Fattiggaard, IEgtepar paa Alderdomshjem, Enke med egen Lejlighed og maaske med Tyende i Stiftelse o. 1.). Men ugifte Funktionarer, saasom Sygeplejersker, Underkorporaler, Reservelager o. 1. hirer i Almindelighed til Falleshusholdningen og medregnes til denne. For den Samling Personer, der ved Revisionen udfindes som faktisk horende til en Falleshusholdning, udfyldes et sarligt Kort.

6 6 Hjemsted Arten H = Hovedstaden (Kobenhavn, Frederiksberg, Gentofte) P = Provinsbyerne F = Forstadbebyggelser B = Bymæssige Bebyggelser L = Rene Landdistrikter. Ved Angivelsen af F elleshusholdningens Art skai det karakteristiske for denne kort gengives; i de fieste Tilfælde er dette let (Skib, Borne - hjem, Sygehus, Hotel, Kaserne, Fangsel). En Beboelse, der deles af fiere Personer, bl. hvilke ingen har kunnet udpeges som Familieoverhovede (jfr. ovenfor), og som altsaa skai betragtes som Felleshusholdning, betegnes som: Privat. I andre Tilfælde maa lignende Betegnelser benyttes, eventuelt efter Samraad med den Inspektionshavende. Antal Personer, der er henfort til Falleshusholdningen, opgives, delt i Personer ialt Mend Kvinder Heraf N: Personer Mænd Kvinder NB. Naar Husstandsforholdet er klarlagt, skai Antal Husstandsmedlemmer + Felleshusholdningsmedlemmer + midlertidigt fravarende give Trappestigens samlede Antal Personer. 2. DEL: DEN EGENTLIGE REVISION Kon. Fra Kol. 7 overfores paa Skemaets hojre Halvdel midt i Kol. ro: Mandkon (M) = o Kvindekon (K) = i Fodselstidspunkt I (Ko1.9). Aarets to sidste Ciffre understreges med rodt. Er ikke Fodselstidspunktet, men Alderen opgivet, tilfoj es i Kol. 9 Fodselsaarets to sidste Cifre efter Regelen 1930 = Alder = Fodselsaar. Er hverken Alder eller Fodselstidspunktet angivet, sattes SS i Kol. 9.

7 For Personer, der er fodt 183o eller for, betegnes 7 183o ved S o S S 8 o. s. v. Fodselstidspunkt II (Aldersgrupperingen). Umiddelbart tilhojre for Kol. 9 skrives i Kol. 10 de i Kol. 9 paaforte Tals to sidste Ciffre eller Tegn en Gang til dog med folgende JEndringer : For de Personer, der er fodt i November og December Maaneder, forhojes Aarstallet for Fodselen med 1; Eksempel: ved fodt 7. November 1884 skrives 85. For Born under 1 Aar (fodt i Tiden fra 5. November November 1930) skai Alderen angives i Maaneder; dette sker ved i Kol. 10 at betegne de i - - November 1929 fodte ved x x December - x S Januar 1930 X Februar - X 2 Marts - x3 April x 4 Maj x5 Juni - x 6 Juli - - x7 August x 8 September - x9 Oktober x o - - Born, der er fodt i Tidsrummet mellem I. og 5. November, henregnes til Oktober. Rubrik 10 : Fodestedet. Tmllingssognets Bynavne o. 1. skrives ud efter Trap ". Rubrikken er ofte daarligt udfyldt. Mangler Amtet, maa dette bestemmes ved Hjælp af en Sognefortegnelse. Ved dette Eftersyn viser det sig ofte, at intet Sogn findes af det angivne Navn. Stedbetegnelsen vil da i Reglen være Navnet paa en Landsby eller Samling of Huse i Fodesognet. Hvilket dette da er, maa saa findes i Postadressebogen. Kan Amtet ikke bestemmes, fordi der findes fiere Sogne eller Landsbyer af samme Navn, er Hovedreglen den, at det Fodested, der ligger n an rest T ellingsstedet, benyttes til Bestemmelse af Fodeamt. Enkelte danske Stednavne kan let hidfore Forvekslinger: Spanien (Gade i Aarhus), Gronland (Gader i forskellige Provinsbyer, f. Eks. Aarhus og Horsens), Sverige (Huse paa Sailing, Viborg Amt), Norge (Huse i Holbæk Amt og Landsby i Vejle Amt), Amsterdam (Huse i Birkerod Sogn) m. m. m. Ved fremmede Landes Navne maa man altsaa altid være forsigtig. -

8 I ovrigt forsynes Kol. io belt tilhojre med folgende Tegn: Tællingssognet Fades fed. xx Hovedstad Kobenhavn OI Frederiksberg 02 Gentofte 03 Amt Berne By Land Kobenhavn 20 Roskilde II 21 Frederiksborg I2 22 Holbæk Sorti Præsto Bornholm Maribo Svendborg Odense Jylland Vejle Skanderborg Aarhus Randers Aalborg Hjorring Thisted Viborg Ringkobing Ribe Sonderjylland Haderslev 04 o8 Aabenraa Sonderborg o6 ox Tonder 07 os Uangivet Danmark Sjæl1and Fyn Jylland Sonderjylland Kolonierne Uangivet Færoerne Island Gronland Tidl. dansk Vestindien Evropa Sverige Norge Finland Slesvig s. f. Gnensen Ovrige Tyskland - SS So SI S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 5o Belgien 55 Bulgarien 56 Czekoslovakiet 57 Estland 58 Frankrig 59 Grækenland 6o Holland 61 Irland 62 Italien 63 Letland 64 Litauen 65 Polen 66 Portugal 67 Rumænien 68 Rusland 69 Serbien 70 Spanien 71 Storbritannien 72 Svejts 73 Tyrkiet 74 Ukraine 75 Ungarn 76 Ostrig Ovrige Europa Afrika Sydafrika 79 Ovrige brit. Afrika 8o Kongos tat 81 Afrika iovrigt 82 Asien Japan 83 Kina 84 Indien 85 Siam 86 Ovr. brit. Asien 87 Hollandske Besiddelser 88 Asien iovrigt 89 Amerika Forenede Stater 90 Canada 91 Ovrige brit. Besiddelser Argentina Brasilien 94 Chile 95 Meksiko 96 Peru 97 Ovrige Amerika 98 Amerika u. n. Ang. 99 Australien New Zealand Ovrige Australien 9x 9S

9 9 Rubrik 11: Statsborgerforhold. Hvor intet er anfort og Fodestedet er Danmark, sattes»dansk «. I andre Tvivlstilfelde sporges Tilsynet. For dansk Indfodsret sattes i Kol. II x x, for uangivet SS, iovrigt skrives de under Fodested benyttede Tegn for fremmedfodte. I Kol. 12 sættes: for ugift - gift Civilstand: Kol Enkestand 2 - Separeret 3 - fraskilt 4 - uoplyst S Stilling i Familien, Forsorgerforholdet i Kol. 13. I Tællingsskemaets Kol. 13 tilhojre sattes folgende Tegn: Forsorgere Z Gifte Kvinder 2 Delvis Forsorgede 3 Helt Forsorgede 4 I de Tilfæ1de, hvor Forsorgeren er fraværende, saaledes at man af Hensyn til Husstandsstatistikken maa have et Straamands-Overhoved, gives flg. Numre: For gifte Kvinder 5 Delvis Forsorgede 6 Helt Forsorgede 8 Naar det fravær. Overhoved er en Mand Kvinde 7 9 o z Forsorgere (1 i Kol. 13). Alle Personer med selvst endigt Erhverv, som maa antages hverken at ware delvis eller helt forsorgede af andre. Enligt boende med egen Husstand. Husstandenes Overhoveder. Enker, der lever af Fattigunderstottelse og har Born. Voksne Born (over 14 Aar) af Overhovedet, som efter Alder, Stilling og Indtægt maa antages at kunne forsorge sig seiv, seiv om de boede andet Steds. Hjemmeværende Born (over 14 Aar) i Landbrug og Fiskeri. Ikke hjemmeværende Born (over 14 Aar) Husgerningstyende. Erhvervstyende. I. Studenter, Hojskoleelever, Kursussogende o. 1., L erlinge o. 1. i Haandværk og Industri, Handel og Transport

10 IO Pensionarer, Logerende, der ikke er beskaftiget i Overhovedets Bedrift. Arbejdslose, som under normale Forhold skulde kunne forsorge sig sely. Visse Born, f. Eks. forældrelose, i Fælleshusholdninger m. v., der er formuende og derfor staar med Indtagt. Gifte Kvinder (2 eller 5). Hertil regnes enhver gift Kvinde, der samlever med Manden, sely om denne paa Tallingsdagen er midlertidig fraværende eller sely om hun ved midlertidigt Ophold andetsteds ikke staar opfort sammen med sin legtefæ11e. Delvis forsorgede (3, 6 eller 7). Hjemmeværende Born over 14 Aar, som er under Uddannelse ved erhvervsmæssigt Arbejde enten i Overhovedets eller i fremmed Bedrift, f. Eks. Lærlinge o. 1. indenfor de forskellige Erhvervsgrene. Studenter o. 1. med nogen Indtægt. Voksne Slægtninge o. 1., der har Bopæ1 hos Husstandenes Overhoved og maa formodes delvis at blive forsorget af denne. Helt forsorgede (4, 8 eller 9). Alle Born under 14 Aar (fodt efter 5. November 1916) jfr. dog ovenfor»for - muende Born«. Hjemmeværende Born over 14 Aar, som maa antages at være uden nogen Indtægt. Born under 14 Aar paa Bornehjem, Sygehuse o. s. v., uden Indtægt. Erhverv: Kol. 14 og 15. I Kol. 14 skrives til venstre: Hovederhvervsnumret med Indeks og tilhojre Bierhvervsnumret med Indeks. Narmere om Erhvervsnumre og Indeks se S. 12. For en Person, der har opgivet baade Hoved- og Bierhverv, vil der eksempelvis komme til at staa 6100,4-6340,3 Ved Udfyldningen iagttages iovrigt folgende: i. Forsorgere faar altid skrevet Hovederhverv til venstre og eventuelt Bierhverv til hojre, ellers S000,o tilhojre. 2. Gifte Kvinder faar altid Mandens Erhverv til venstre og eventuelt selvstændigt Erhverv til hojre, ellers X000,o tilhojre. 3. Delvis forsorgede faar ligeledes Forsorgerens Erhverv til venstre og eget Erhverv til hojre. Hvor der oplyses om Indtagt, men ikke om Erhverv, sattes S000,o til hojre. 4. Helt forsorgede har Forsorgerens Erhverv til venstre og 0000,0 tilhojre. IEgtef e1lernes Alder. I Tællingsskemaets Kol. 16 skrives, ud for hver gift Mand, Hustruens Fodselsaar fra Kol. Io efter samme Regler som ovenfor under Fodselstidspunkt II. Kvinder, der i Kol. 13 har 5. faar paafort fraværende Mands Alder.

11 II Ægteskabsstatistikken: Kol Disse Rubrikker udfyldes for gifte Mend samt for alle Kvinder, der faar 5 i Kolonne 13. F. Eks.: ; Aarstallets to sidste Ciffre understreges med rodt. Det paases, at eventuelt meddelte Oplysninger for Enkemænd, separerede eller fraskilte Mend ikke medtages. Hvor Oplysning for et Ægtepar helt mangler, sattes SS i hver af Mandens Rubrikker Hvor kun Aaret for IEgteskabets Indgaaelse er opgivet, sattes i gift Mands Rubrikker f. Eks. 93-SS-SS; Aarstallets to sidste Cifre understreges med rodt. Hvor Aaret for IEgteskabets Indgaaelse mangler, medens Antal Born er opgivet, sattes f. Eks. SS-o4-0I. Hvor baade Mand og Hustru har udfyldt Rubrikkerne og Oplysningerne ikke stemmer fuldt overens, benyttes Mandens Opgivelser, med mindre disse ligefrem maa formodes at were fejlagtige (f. Eks. umuligt iegteskabsaar). Hvor kun Hustruen har givet Oplysninger, paafores disse naturligvis i Mandens Rubrikker. Indtægtsrubrikken (Rubr. 20). Alle Indtægter angives i hele Hundrede Kroner altsaa: Io 312 Kr. som 103, Io 361 Kr. som 104 o. s. v. Da Rubrikken skai indeholde 4 Ciffre, maa Nuller tilfojes foran, saa at IO 312 Kr. skrives o. s. v. - Medens man ved Revisionen af de ovrige Rubrikker meget ofte er i Stand til at supplere manglende Oplysninger, er dette aldeles udelukket i Indtægtsrubrikken. Man maa altsaa aldrig, hvor Oplysning om Indtagten mangler, tilfoje et Indtagtsbelob, selv om man i visse Tilfælde med hoj Grad af Sandsynlighed vilde mare i Stand til at trade omtrent det rette. Modsat de ovrige Rubrikker kan man altsaa her straks benytte Tegnet for uangivet Indtægt, naar ingen direkte Oplysning foreligger. Man bor dog forinden forvisse sig om, at Tillægslisten ikke paa en eller anden Maade giver den sagte Oplysning. Iovrigt bemarkes folgende: Forsergere faar angiven Indtægt eller S000. Gifte Kvinder, forsaavidt de i Mandens Fravær staar som Husstands -Overhoved, faar Mandens Indtegt, ellers x000. Delvis forsorgede faar angiven Indtægt eller S000. Helt forsorgede faar x 000. Hullemaskinen indrettes til Spring, for at man ved Revisionen ikke behover at indfore de mange Nuller. Istedetfor sattes en horisontal Pil i Kol. 15 for de Personer, hvor Kolonne er tomme, en horisontal Pil i Kol. 16 for de Personer, hvor Kolonne er tomme. Hvor Kol har Oplysninger, men det paagældende Ægtepar ikke udgor en sari*. Husstand, maa der i Kol. 15 til hojre sattes 00.

12 I2 ERHVERVSFORTEGNELSEN Som nævnt i det foregaaende, gengives et Erhverv paa Skemaet ved Hjæ1p af et 4- ciffret Tal i Overensstemmelse med den systematiske Erhvervsfortegnelse Side 19. De Synspunkter, udfra hvilke denne Fortegnelse er opstillet, er folgende: Samtlige Erhverv henfores til en af folgende 8 Hovedgrupper: I. Landbrug, Gartneri, Skovbrug, Fiskeri. II. eller III. Haandværk og Industri. IV. Handel og Pengeomsætning. V. Trafik- og Transportvæsen. VI. Videnskabelig, kunstnerisk og lign. Virksomhed. VII. Husgerning. VIII. Personer ude of Erhverv. IX. Andre ell. uangivne Erhverv. Princippet i Nummereringen er det, at ethvert Erhvery betegnes ved et 4- ciffret Tal, der i forste Hovedgruppe begynder med r, med 2 i anden Gruppe o. s. v. Haandværk og Industri omfatter imidlertid saa mange forskellige specielle Erhverv, at man for at faa Numre nok har maattet tage baade 2000'er og 3000'er til Brug for denne Gruppe. Bortset herfra, har hver Gruppe et helt Tusinde Nr. til Raadighed, seiv om der langt fra bliver Brug for dem alle. Den Person, der er beskæftiget ved Handel og Pengeomsætning, faar derfor altid et Nr., der begynder med 4, uanset at han maaske lige saa godt med sit specielle Erhvery kunde vre beskæftiget ved et Haandværks- eher Industriforetagende, (Eksempler for saadanne >>gennemgaaende«fag, der skai henfores til den Hovedgruppe, hvor de beskæftiges, er Chauffor, Bogholder m. fl.). Regelen vil dog være, at en Person har et Erhverv, der ikke kan henregnes til mere end en of Hovedgrupperne (Mursvend, Telegraf - arbejder, Officer o. s. v.). Som almindelig Regel for de 3 forste Hovedgrupper (hvis Numre begynder med I, 2 eller 3 og 4) gæ1der dernæst, at det 2det Ciffer giver Stillingen i Erhvervet: Overordnet eller Underordnet, selvstændige eller uselvstændige o. s. v. I Landbrug skelnes mellem kun 2 Slags: Selvstændige og Medhjælpere. For de Selvstændige benyttes som andet Ciffer Tallene fra o til 2, for Medhjælperne som andet Ciffer Tallene fra 3 til 9. I Haandværks- og Industrigruppen er skelnet mellem 6 Undergrupper, nemlig: 1) 21 eller 31 Direktorer for Storbedrifter i selvstændige 2) Haandværksmestre og dermed ligestillede 1 3) Svende, Lærlinge og Industriarbejdere 4) Kontorpersonale og teknisk eller tilsynsforende Perso- nale (overordnet og underordnet) 5) Bude, Kuske, Chaufforer 6) 26 - Forskelligt andet Hjæ1pepersonale. uselvstændige

13 13 De 2 forste af disse Grupper omfatter altsaa alle selvstændige Haandværksog Industridrivende eller dermed ligestillede og skulde for saavidt kun danne een Gruppe. Naar man alligevel vil prove at gennemfore en Deling, er Tanken den, at Storbedrift- Direktoren og den alm. Haandværksmester ikke blot ikke kan anses for socialt ligestillede, men paa anden Maade heller ikke er det. En væsentlig Del af en alm. Haandvrksmesters eller mindre Industridrivendes Virksomhed vil oftest bestaa i personlig Udovelse af hans Haandværk, og en mindre Del af Virksomheden bestaar i»forretningens Forelse«. Hvor en saadan Forretning udvikler sig, saaledes at Indehaveren er fuldt optaget af at lede Bedriften, men ikke sels er personlig udovende, kan der tales om Storbedrift. En saadan vil meget ofte være et Aktieselskab, men kan naturligvis indehaves af Enkeltmand. Delingen mellem Storbedrift og alm. Bedrift kan ved Folketællingen kun foretages skonsvis; thi om Indehaveren eller Lederen efter det foran beskrevne bor regnes til den ene eller anden Gruppe, oplyses ikke direkte paa Folketllingsskemaet. Der findes imidlertid allerede en Mængde kendte Bedrifter, som er utvivlsomme Storbedrifter. Ved Revisionen af Skemaerne fra en enkelt By vil man endvidere ofte hurtigt opdage, om der i denne findes Storbedrifter, idet mange Per - soner vil angive at were ansat i en Bedrift, hvis Navn»kommer igen«atter og atter. M. H. t. Aktieselskaber findes der paa den anden Side Smaabedrifter, som er hjulpet over ojeblikkelige Vanskeligheder ved»at sttes paa Aktier«; sels om den tidligere Indehaver ikke ved denne Forholdsregel stiger socialt, vil han derfor undertiden betegne sig som Direktor, hvad der ikke behover at betyde, at Bedriften skal regnes som Storbedrift. En selvstændig Haandværks- eller Industridrivende vil efter dette altid faa et Erhvervsnummer, der begynder enten med 2 eller 3 og hvis andet Ciffer enten er I eller 2, f. Eks.: Direktor i Burmeister & Wain 313o Smedemester 3236 Indehaver af Cyklereparationsværksted 3239 Som det vil ses, hedder tredie Ciffer i alle Numrene 3, idet alle, der direkte horer til Smedefaget, faar Nr. i 3oerne, og denne Regel gælder almindelig; til de fleste Industrier er der dog afsat 20 Nr., saaledes har Næringsmiddelindustrien Specialnumrene I-19: Direktor i D. F. B 2100 Molleej er 2202 Bagermester 2204 Slagtermester 2210 alm. Bryggeriejer 2212, hvad der medforer, at der paa 3die Plads staar enten o eller 1. De folgende 4 Undergrupper vedrorer alle Personer, der ikke er selvstændige ; den forste af disse Undergrupper, som faar Ciffret 3 paa anden Plads (Erhvervsnumret begynder med 23 eller 33) er lige saa detailleret som Undergruppe 2, idet

14 14 den hovedsagelig indeholder Svende og Lærlinge i de Fag, som Undergr. 2 omfatter. Dette gælder derimod ikke i de 3 sidste; man betragter det altsaa som vasentligt, om en Mand er f. Eks. Skibstomrer eller Typograf (d. v. s. har speciel haandverksmessig eller industriel Uddannelse og Virksomhed), derimod ikke om en Mand f. Eks. er Bogholder i en Bedrift, der bygger Skibe eller i en Bedrift, der trykker Boger, seiv om det at vare Bogholder kraver en ligesaa speciel Uddannoise; det maa nemlig antages, at han ligesaa godt kan fore Boger det ene som det andet Sted. Denne Betragtning gælder ogsaa de ovrige Grupper bl. a. Under - gruppe 5, seiv om man, som det vil ses, sager serlig Oplysning om Kuske m. v. ved Mejerier, Bagerier og Bryggerier. Den meste Hovedgruppe: Handel er delt i 5 Undergrupper ; den forste omfatter alle selvstændige, der her ikke som ved Industrien direkte er delt i»store«og»smaa«; Indehaverne er delt ret starkt ud, til Trods for, at almindelige Betegnelser som»kobmand«, Grosserer, forekommer hyppigt. Kan Forretningens Art bestemmes, henfores den til det Nummer, den har i Erhvervsfortegnelsen. Numret 41oz : Indehaver af aim. Kobmandsforretning er normest tenkt anvendt paa de store»kobmandsforretninger«i Provinsbyerne, (med Gaardsplads og Stald for Landboere, der kommer kurende til Byen) og som uden at vare Stormagasin eller Varehus kan handle ikke alene med alm. Urtekram, men tillige med Korn, Kul, Foderstoffer, evt. Bygningsartikler o. s. v. - Betegnelsen Grosserer vil ogsaa vare almindelig og anvendes bl. a. hyppigt af Handelsrejsende. Fremgaar det af Rubrik 15, at den paagæ1dende er ansat i et andet Handelsfirmas Tjeneste, kan han ikke faa r paa 2den Plads ( selvstændig), men bliver enten 4200 eller De ovrige 4 Undergrupper under Handel vedrorer ikke -selvstændige Personer. Den forste (der faar 2 paa anden Plads) omfatter den Del (baade overordnet og underordnet) af en Forretnings Personale (navnlig Lager- og Kontorpersonale), der hverken er selvstændige eller egentlig Butiks- eller Ekspeditionspersonale, hvilke sidste faar 3 paa 2den Plads (Eks.: Kommis hos Holger Petersen; da denne Grosserer ikke har Butik, faar Kommissen ikke 4300, men 42,0). Undergrupperne 4 og 5 omfatter den egentlige Arbejderklasse indenfor Handel (bemerk f. Eks. Lagerchef: 4200, Lagerist: 4210, men Lagerarbejder: 4500). I de folgende Hovedgrupper har der ikke kunnet foretages en tilsvarende Deling mellem overordnet og underordnet som i de forste 3 Hovedgrupper. Af Enkeltheder skai her fremheves, at medens Chaufforer og Kuske, der korer for et Industrifirma, faar 2500 eller 3500, og Chaufforer og Kuske, der korer for et Handelsfirma, faar 4400, kan man ikke, hvis en Chauffor er Arbejdslos, henfore ham til et af disse Nr. En arbejdsles Chauffor faar derfor saerligt Nr. under Landtransport (5530; Chaufforer, Kuske o. s. v. hos Vognmænd (Droskeejere) faar derimod 5520; lignende Forhold kan gore sig galdende ogsaa i andre Fag, men spiller dog nappe saa stor Rolle (se dog f. Eks. arbejdsles Arbejdsmand 3382, Kontorist uden Plads 4299). Om Hovedgruppe 5 (Transportvsen) kan det endnu bemarkes, at Personer, der arbejder paa Jernbanernes, Telegraf- eller Telefon - mets eller Sporvognsdriftens Værksteder, ikke henfores til Hovedgruppe 5, men til 2 og 3 (Haandvark og Industri). En Maskinsmed, der reparerer Lokomotiver for Statsbanerne, og en, der arbejder paa en Maskinfabrik, der laver eller reparerer Lokomotiver, er nemlig erhvervsmssigt ens stillede.

15 15 Hovedgruppe 6 indeholder 8 Undergrupper, af hvilke de 6 forste kunde betegnes som Special -Virksomheder. Ved Henforelse til forste Undergruppe 6ioo'er, maa det bemærkes, at baade Stat og Kommune kan drive og driver Virksomheder, der ogsaa kan drives af private (Skovdrift, Jernbanedrift, Gasvarksdrift, Sygehusdrift o. s. v.). Hvor det drejer sig om en saadan Virksomhed, henfores Personen til de paagaldende Erhvery (Gasvarksbestyrer: 3250, Skovrider: 1280, Lokomotivforer 5110, Sygehuslage 6400). Til Numrene 6ioo'er henfores derimod alle som har en Beskaftigelse, der i Folge sin Natur kun kan drives af Samfundet (Dommer bolo, Minister eller ministeriel Tjenestemand 6roo, Toldassistent 6130, Officer 6150, Fattiggaardsbestyrer 6190). - Undergruppe 7 svarer til Under - gruppe 4 under Industri; den rummer saaledes alt overordnet Kontorpersonale ved Virksomheder, der falder ind under Undergrupperne 2 til 5; det hyppigst forekommende her er Sygehusadministrationen, der derfor er udskilt som serligt Nr. Inspektoren paa polyteknisk Lareanstalt eher Universitetsfuldmagtigen henfores ikke til Undervisning, men faar alle Nr Alt underordnet Kontorpersonale i Hovedgruppe 6 faar 6800 (Kontorist i Ministerium, Ekstraarbejder i Stat. Departement, maskinskrivende Stenograf ved Bladvirksomhed o. s. v.). Paa Grund of deres sarlige Stilling skal det endelig bemærkes, at Personer, ansat i Generaldirektoraterne for Statsbanedriften, for Telegraf- og Telefonvase - net og for Postvasenet henregnes til Ministerierne (og faar 6roo eher 6800), hvorimod en Distriktschef ved Statsbanerne (der narmest svarer til Driftsbestyrer ved Privatbanerne) er Jernbanemand og faar Ved Hovedgruppe 8 bemærkes folgende: Ved Kapitalist forstaas enhver Person, der lever af Formue, den vare lille eller stor. Undergruppen Kapitalister omfatter saaledes ogsaa»smaakapitalister«. De Midler, hvoraf de lever, vil ofte vare anbragt i Ejendom til Udlejning. Husejer som Erhvery vil derfor i Byerne (modsat Regelen paa Landet, hvor Husejer betyder Husmand el. lign.) betyde Kapitalist. Arrestanter (Personer, som af det offentlige er taget i Forvaring til det ved Dom er afgjort, om de skal fangsles eller ej) er kun midlertidig fangslede; de vil i Alm. vare opfort med sarlig Erhverv. Kun naar et saadant ikke kan findest henfores de til Personer i Fangsler (Nr. 8600), ved hvilke der ellers tankes paa Tugthusfanger og lign., der paa Grund af langere Tids Frihedsstraf er afskaarne fra at have specielt Erhverv. Noget lignende gelder forsaavidt ogsaa kronisk Sindssyge paa Sindssygehospitaler; disse vil dog enten - som»fhv.«- vare Kapitalister eller ogsaa Privatforsorgede (8400) eller forsorget af det offentlige (8500), til hvilke Nr. de maa henfores. Personer paa Sygehuse, Hospitaler og lign. vil (ligesom for Arrestanters Vedkommende) saavidt muligt vare at opfore med deres egentlige Erhverv. Som Hovedregel gelder det, at saa faa som muligt henfores til Hovedgruppe 9 (900o). Er der ikke angivet noget Erhvery for en Person, maa man ikke straks satte 9000, men sage at udnytte alle Muligheder for at finde Erhvervet; enkelte saadanne Muligheder er navnt i det foregaaende; efterfolgende alm. Bemarkninger om Erhvervsfortegnelsen giver Anvisning paa fiere: Rubrikken 9000 maa kun benyttes som sidste Nodhjelp.

16 16 Alm. Bem erkninger om Erhvervs- Revisionen. Ved Henforelse af en Person til et Erhvervsnummer gælder det om fra de Synspunkter, der er udviklet i det foregaaende, saa neje som muligt at karakterisere den paagældendes Livsstilling. Man maa derfor gore sig fuldstændig fortrolig med Systematiken for at kunne arbejde nogenlunde sikkert og i mange Tilfælde sage Instruks hos den tilsynsforende, i alle Tilfælde naar man træffer et Erhverv, som ikke er direkte nævnt eher umiddelbart lader sig indfoje i Systemet. Til Karakterisering af en Persons Livsstilling tjener Rubrik 15 udelukkende. Staar der saaledes i Rubrik 14 kun Kontorist, vil Oplysninger i Rubrik 15 om, i hvilken Virksomhed den paagældende arbejder, afgore, om han skai henfores til Industri eller Handel (have 2450 eller 4210, 4230 eher 4299). Ofte fremgaar det ikke af Rubrik 14, om vedkommende er selvstændig eher ej (»Snedker«kan betyde Snedkersvend eller Snedkermester, Nr. 3300, 3302 eher 3200 eller 3202, Vinduespolerer, der enten faar Nr eher 3304) ; Rubrik 15 skal ikke udfyldes af selystændig Erhvervsdrivende; men den kan ved Forglemmelse eller Skodesloshed være tom; Alderen kan da være vejledende (Borgerskab eher Næringsbevis faas som Regel ikke for man er 25 Aar) ; mark Glarmester, der ikke uden videre er Betegnelsen for selvstændig Stilling (Glarmestersvend) saaledes som f. Eks. Tomrermester er det. Af Rubrik 15 fremgaar dog ofte kun Navnet paa og ikke Arten af den Virksomhed, den paagældende arbejder i. De forskellige lokale Vejvisere, Handelskalendere o. s. v. kan da benyttes til at finde Arbejdsgiverens Erhverv. Paa Landet kan man undertiden faa yderligere Oplysning om, hvorvidt en som»jordbruger«angiven Person er Gaardmand eller Husmand ved at efterse Sognelisten. Det kan undertiden vare tvivlsomt, om en Virksomhed skal henregnes til Handel eher Industri, idet den producerende tillige maa sælge sine Varer og forsaavidt ogsaa er handlende; denne Vanskelighed maa behandles med Skonsomhed; even - tuelt konfereres med den tilsynsforende; som Hovedregel gælder, at den, der selv producerer de Varer, han sælger, hewer til Industri, eller til Handel. -I mange Tilfælde vil man træffe Erhvervsbetegnelser, der er præget af mere eller mindre»honnet Ambition«. En Tjenestekarl paa Landet betegner sig meget ofte som»landmand«, hvad der er en altfor alm. Betegnelse; indgaar vedkommende i en Landbrugers Familie, kan man sikkert regne ham som Erhvervstyende; en Gaardejer vil ogsaa meget sjeeldent betegne sig som Landmand; derimod kan Jordbruger eller Avlsbruger forekomme. Landmand u. n. Angivelse har i Erhvervsfortegnelsen Nr. 1399, men maa kun bruges, saafremt der ikke af det foreliggende er nogen Mulighed for at henfore ham andet Steds. Et andet Eksempel: Naar en Kontor - dame betegner sig som»bogholderske«, vil det ofte ikke betyde det, der i Erhvervsfortegnelsen menes med Bogholder (overordnet Stilling). Ligeledes Betegnelsen Kassererske. Betegnelserne»Direktor«og»Grosserer«henhorer ogsaa hertil, men er omtalt i det foregaaende; Elev paa Kunstakademiet er ikke 6540, men 6600 o. s. v. Indeks til Erhvervsnumret (Rol. 15). For ved Erhvervsdelingen at være fuldstandig uafhængig af de Vanskeligheder, som kan fremkomme ved at visse Erhvery i særlig Grad drives af det offentlige (en Gasværksbestyrer vil i Alm. vare kommunal Tjenestemand, en Skov-

17 rider ofte Stats -Tjenestemand o. s. v.), og man derfor i 17 almindeligt Omdomme vil were tilbojelig til at opfatte Stillingen paa en helt anden Maade som Folge af, at det er Staten eller Kommunen, der er Arbejdsgiveren, har man ved Opstillingen af Erhvervsfortegnelsen helt set bort fra dette Moment; til Gengeld skai der til ethvert af de 4- ciffrede Tal, der angiver Erhvervet, fojes et Ste Ciffer -»Indeks«- til at angive om Personen er selvstændig eller, hvis han er i andens Tjeneste, om det er Stat, Kommune eller privat. Dertil benyttes folgende Tal: Selvstendige faar Indeks i Aktieselskaber 1 i kooperative Foretagender (Andelsselskaber o. 1 ) 2 I privat Tjenesteforhold landet privat Tjenesteforhold (Person, Selskab, Organisation) 3 I Statens Tjeneste (ikke blot Statstjeneste send) 4 I en Kommunes (Amts-, By- eller Sognekom.) Tjeneste 5 Arbej dslose x Uangivet Som tidligere anfort maa»uangivet«kun benyttes som sidste Nodhjælp; i Regelen vil der efter alle foreliggende Oplysninger ikke vare Tvivl om Tjenestestillingen. Naar Erhvervsrubrikken er udfyldt, skai Nr. f. Eks. staa saaledes: 3999,1- o S

18 18 HOLLERITH-KORTET inddeles som folger: o Hovedstaden 1 Provinsbyerne Kolonne I 2 Forstadbebyggelser 3 Bymæssige Bebyggelser 4 Rent Land Kol. 2-4:»Sognenummer«- - - Kol. 5-9 Kobenhavn, Rodenumre Frederiksberg, Ligningsdistr Gentofte Provinsbyerne (Jellies Landdistrikter Soo' Jyllands ;<ooi Skema -Nummer Io-II Fodselsaar I II 14 Kon Fodested Statsborgerforhold - Ig Civilstand Forsorgerforhold Hovederhverv Indeks 26-30»Bierhverv«-{- Indeks Husstand Ægtefællernes Fodselsaar II Ægteskabsstatistik Indtægt - 45 Kontrol -

19 Systematisk Erhvervsfortegnelse. I. LANDBRUG, GARTNERI, SKOVBRUG, FISKERI moo, Godsejer. 1. Selvstændige Landbrugere etc Proprietær, Forpagter af stone Ejendom. r1oo. Gaardejer, Gaardmand, Forpagter af alm. Gaard, Præstegaardsforpagter Parcellist, Avlsbruger Boelsmand Husmand Husmand og Fisker Husmand og Landarbejder Gartner (Ejer af Gartneri, Haveskole, Frokultur o. lign.), Gartneribestyrer Fisker Honseriejer, Biavler, Stutteriejer og -bestyrer Forvalter. 2. Medhjælpere ved Landbrug etc Underforvalter, Landvæsenselev, Ladefoged, Material-, Magasinforvalter Fodermester, Forkarl (paa stone Ejendom).

20 Gaardbestyrer, Avlsbestyrer, Bestyrer af Husmandssted Erhvervstyende Tyende iovrigt J Erhvervstyende Tyende iovrigt Jt ved stone Landejendomme. ved andre Landejendomme. 180o. Hjemmeværende Son el. Datter o. 14 Aar, som arbejder ved Landbrug paa almindélige Gaarde Hjemmeværende Son el. Datter o. 14 Aar, som arbejder ved Landbrug paa mindre Landbrug. l t NB! Disse Numre bruges, sely om vedkommende har hetegnet sig som f. Eks. Husgerningstyende, Fodermester o. lign Daglejer ved Landbrug, Landarbejder u. n. Ang., Indsidder, Roeentreprenor, Malkekone, Malkepige, Materialkusk Gartnermedhjælper, Gartnerelev Arbejder ved Gartneri, Havemand el. lign Medhjælper ved Fiskeri (herunder hjemmeværende Son over 14 Aar af Fisker) Landbrugskonsulent, Kontrolassistent el. lign. Virksomhed, Regnskabskonsulent, Forsogsleder, Kulturtekniker Skovrider, Klitinspektor, Plantor, Skovejer Forstassistent, Skovfoged, Klitfoged, Jæger, Skytte, Fasanmester, Tilsynsmand Hegnsmand, Skovarbejder, Skovlober, Klitarbejder Landmand uden nærmere Betegnelse Medhj. ved Honseri, Biavl, Stutteri, Kohold, Maskinpassende, ufagl. Personale under Landbrug, Slusemester ved Afvandingsarb., Traktorforer.

21 21 II -III. HAANDVÆRK OG INDUSTRI 1. Indehavere af Storbedrifter, Direkterer for industrielle Bedrifter (i Regelen A /S), Storfabrikanter, Ingenierer og Entreprenerer med egen industriel Forretning Virksomheder hy3rende til Næringsmiddelindustri (f. Eks. Rugbrodfabr., Sukkerfabr., Margarinefabr., Konservesfabr. m. v.) Virksomh. horende til Tobakindustri Tekstilindustri Beklædningsindustri Lader- og Skotojsindustri Byggefagene (jfr. Nr f) Tra- og Mobelindustri (Pianofabrikant) Sten-, Ler-, Glasindustri Metal- og Jernindustri Teknisk-kemisk Industri Papir- og Bogindustri andre ell. uoplyste Fag ell. Brancher, Torvefabrikant, Stovsugekomp. (ikke Fabr.!)

22 22 2. Indehavere af almindelige Haandvrksforretninger eller industrielle Smaabedrifter med eller uden Medhjæ1p, selvstændige Haandværksmestre, Bestyrere af industrielle Virksomheder Mejeribestyrer Moller Bager, Konditor, Ejer af Hjemmebageri m. m Konfekturefabrikant, Bolchekoger Indehaver af Rogeri, Salteri, Rogmænd Slagter og Polsemager Mindre Margarinefabrikant Brygger, Mineralvandfabrikant, Maltgorer Anden Næringsmiddeltilvirkning Cigarmager med egen Virksomhed. 223o. Vver, Hjemmevæver, Uldspinder Indeh. af Trikotagevirksomhed, Strikkerske Farver, Indeh. af Tojrensningsforretn Indeh. ell. Bestyrer of Vaskeri, Strygeri og Rulleforretning Rebslager, Baandvæver Possementmager (Frynser, Klunker etc.).

23 23 3. Arbejdere i Industri og Haandvaerk, Svende og Lærlinge Undermejerist, Mælkeriarbejder (Kuske, se Nr. 2500),»KUlemand« Mulleriarbejder Bager-, Konditorsvend, Bageriarbejder Arb. i Sukkerfabrik, -raffinaderi, Sukkerkoger Chokolade-, Sukkervarefabr., Sukkerkoger, Dragist, Dropskoger. 23ro. Slagtersvend, Arb. i Slagteri, Tarmrenseri, Polsefabr., Talgsmelteri, Konservesfabr. m. v., Rogmand, Indbærer, Opsynsmand, Provetager, Postejbager, Polsemager, Tarmrenser, Vejer Arb. i Margarinefabrik Bryggeri, Brænderi, Mineralvandsfabr., Aftapningsanstalt, Vinkyper anden Næringsmiddelindustri, IEgpakkeri, Kafferisteri Arb. i Cigar-, Tobak- og Skraatobakfabrik: Cigarillosmager, Cigarillossorterer, Cigarmager, Cigarsorterer, Dæksmager, Gulvpige, Klisterske, Overruller, Stripper, Tobakspinder, Vikkelmager Arb. i Væveri, Spinderi, Klædefabrik: Andrejer, Bagpige, Bobbiner, Forpige, Forretter, Fryndserske, Ketlerske, Karter, Kædeskærer, Sletter, Spinder, Spolerske, Stanserske, Væver Trikotagefabr., Strikkeri Farveri, Tojrensning, Farver, Appretur Vaskeri, Strygeri, Rulleforretning Rebslagersvend, Arb. i Tovværksfabr.

24 Andre mindre Tekstilvirksomheder, selvst. Sejlmager Skræder, Indehaver ell. Bestyrer of Skræderforretn., Herreskræderi Indeh. ell. Bestyrer af Systue, selvst. Dameskræderinde, Syerske med egen Forretning Hattemager Buntmager Handskemager Tilvirkn. af Modevarer Anden Beklædningsindustri Skomager, Indeh. af Skotojsreparationsforretn Trskomager, Bundeskærer, Toffelmager Garver Anden Lædervareindustri Murermester, Bygmester, Entreprenor ved Byggevirksomhed, Ovnsætter Entreprencnr ved Jordarbejde, Brolægning o. 1., Dræningsmester, Tomrermester, Mollebygger Malermester, Indehaver af mindre Skiltefabrik og Lakererforretn.

25 Arb. i anden Tekstilvirks., i Voksdugs-, Vat-, Netfabr., Bodersker, Filtarbej der, Grimevæver, Halmvarearb., Hasperske, Maattevæver, Kokosvæver, Knytterske, Strækkerske, Tvinderske, Vaadbinder Skrædersvend, Syerske paa Systue, Syerske i Konfektions- og Lingeriforretning, Manufakturhandel Hattemagersvend, Hattearbejde Buntmagersvend, Syerske hos Buntmager Handskemagersvend, Syerske hos Handskemager Modister, Straasyerske Syersker i andre Bekldningsvirksomheder, f. Eks. Paraply-, Korset-, Lampeskærme-, Broderi-, Slipssyerske, Broderitegnere Andre Arbejdere i Beklædningsindustrien (herunder Fjerfabrik o. 1.) Skomagersvend, Skotojsarbejder, Aviaarbej der, Finisarbejder, Kilemagere, Naadler, Prener, Pudser, Stanser Træskomagersvend, Bundeskærer, Toffelmager (jfr. 3308) Garveriarbej der, Felbereder, Tilbereder Arb. i anden Lædervareindustri Mursvend. 238r. Murarbejdsmand Jord- og Betonarbejder, Dræningsarbejder, Opmudringsarbejder, Arb. hos Entreprenor Brolægger Tomrersvend, Arbejdsmand hos Tomrer, uselvst. Mollebygger, Linoleumspaalægger Malersvend, Maleri i Skiltefabriker, Lakererforretninger.

26 Stukkator Brgndborer, Pumpemager Indehaver ell. Bestyrer af Træskibs- og Baadebyggeri Sejlmager Skorstensfejer Tækkemand, selvstændig Papdækker, Straatækker, Spaantækker Mestre i andre Byggefag. 320o. Indeh. ell. Bestyrer af mindre Saysk ereri, Maskinsnedkeri, Pakkassefabr., Cigarkassefabr Snedkermester, Pianofabrikant, Mobelsnedker, Bygningssnedker, Stolemager Glarmester, Vinduepolerer, Rammefabrikant Billedskærer, Dekupormester Sadelmager og Tapetserer, Piskemager BçAker, Bundeskærer, Indehaver af mindre Drittelstavfabrik Drejer (Træ- eller Kunstdrejer) Borstenbinder Kurvemager Hjul- og Karetmager, Vognmager, Barnevognfabr Anden Træindustri, Husflidmand, mindre Korkvarefabrik. 322o. Stenhugger, Stenslaaer Pottemager, Kunstklinker, Ejer eher Bestyrer af mindre Lervarefabrik Ejer ell. Bestyrer af mindre Teglværk mindre Skærvefabrik, Grusgrav; Stenfisker.

27 Stukkatcnrarbejder, Gipser Arbejder hos Brondborer og Pumpemager Skibstomrer Rigger, Sejlmager, Isoleringsarbejder Skorstensfejersvend Arbej der hos Tækkemand Terrazzoarb., Mosaikarb Arbejder i andre Byggefag Arb. i Træskæreri, Savværk, Trævarefabrik, Maskinsnedkeri, Træuldfabrik, Savskærer, Pakkassearb Snedkersvend (Mobel- ell. Bygnings-), Stolemager, Maskinsnedker, Pianosnedker Glarmestersvend, Vinduepolerer, Forgylder (Ramme-, Liste- o. s. v.) Billedskeerersvend, Dekupor Sadelmager- og Tapetserersvend Bodkersvend, Bodkeriarbejder, Bundeskærer. 331o. Drejersvend (Tree- eller Kunst-), Kammager Borstenbinderiarbejder Kurvemagersvend Hjul-, Vogn-, Karetmagersvend, Arbejder i Barnevognfabrik Korkvarearbejder Arbej der i andre Træbearbejdnings-Virksomheder Stenhuggersvend, Stensliber, Stenslaaer, Skærveslager Arb. i Lervarefabrik; Pottemagersvend Teglveerk Porcelæn-, Fajance-, Terrakottafabr.; Alabestdrejer, Keramiker, Modellor, Porceleenmaler.

28 Ejer ell. Bestyrer of Kalk -, Kridt -, Mortelværk Cementv.fabrik; Cementstober anden Sten -, Ler og Glasvirksomhed, mindre Torvefabrik Guld- og Ss3lvsmedemester, Juveler, selvstændig Gravor, Cicelor; Indehaver ell. Bestyrer af mindre Forsolvnings- og Forniklingsanstalt, Tinvarefabr Blikkenslager, Gas- og Vandmester, Cartier, Kobbersmedemester Smedemester, Grovsmed, Klejnsmed Indehaver eller Bestyrer af mekanisk Værksted, Cykle- og Automobilreparationsværksted, mindre Maskinfabrik, Bossemagerværksted Ur- og Instrumentmager (fysiske, optiske, mekaniske, kirurgiske Instrumenter, Orgelbygger, Musikinstrumenter (Klaverer se under Træindustrien) Indehaver eller Bestyrer af elektrisk Installationsforretning, elektromekanisk Værksted Indehaver eller Bestyrer af andre mindre Virksomheder indenfor Jern- og Metalindustrien Bestyrer af Elektricitets -, Gas- og Vandværker.

29 Arb. i Glasværker, Glassliberier, Glasvarefabrik; Glasmager, Glasblæser, Glasstuber Grus- og Skærvefabrik; Sandgraver, Stenfisker Kalk- og Kridtværk, Kalkbrænderi, Kaolinbrud, Mergelselskab, Murtelværk Cementvarefabrik, Cementstuber Cementfabrik anden Sten-, Ler- og Glasvirksomhed, ved Turvefabrikation, Smergelfabrik Guld- og Sulvsmedesvend, Arbejder i Elektropletfabrik; Gravar, Cicelar, Galvanism-, Metaltrykker Blikkenslagersvend, Kobbersmedesvend, Gas- og Vandarbejder, Rurlægger, Gurtler Arbejder i Metal- og Blikvare -, Kabel- og Traadfabr., Valse -, Zink -, leværk Smedesvend, Arbejder i Hesteskofabrik Maskinarbejder, Arbejder i Maskinfabrik uden nærmere Angivelse, Ventilatorfabrik Mekaniker, Montur og Reparatur ved Biler, Cykler, Maskiner o. lign Former Stuberiarbejder, Kærnemager, Ovnsætter Skibsværftsarbejder Svende og Arbejdere i Ur- og Instrumentbranchen (ikke Snedkere!); Bandagist, Orgelbygger, Optiker Elektriker, Elektromekaniker, Arbej deri Installationsforretning, Ankervikler Arbejder i andre Virksomheder indenfor Jern- og Metalindustrien. ' Arb. i Elektricitets-, Gas- og Vandværker Tændstikfabrik, Blyantfabrik Oliefabrik, Oliemulle, Soyakagefabrik.

30 Indeh. ell. Bestyrer af kemiske Smaavirksomheder af andre kemisk -tekniske Virksomheder; Kulsvier. 326o. Sogbinder, Indehaver ell. Bestyrer of mindre Papirvare-, Kartonnage -, Æske -, Tapetfabrik o. lign Bogtrykker (Bladudgiver og Bogtrykker), Indehaver eller Bestyrer af litografisk Anstalt, Reproduktionsanstalt o o. Fotograf Andre Haandværksmestre: Parykmager Haandværksmestre uden nærmere Angivelse. 329o. Raadgivende Ingenior, cand. polyt., Ingenior uden nærmere Angivelse; Stadsingenior.

31 Arb. i Sæbe- og Stearinfabrik Svovlsyre- og Godningsfabrik Gummifabr., Vulkaniseringsanstalt. - Kemisk Fabrik, Kemikaliefabrik, Skosværtefabr., Farve- og Lakfabr., Elementfabr., Krudtværk, Kodfoderfabr. ; Laboratoriearb. - kemiske Smaavirksomheder i andre kemisk -tekniske Virksomheder. 336o. Bogbindersvend, Arbejder i Bogbinderi, Kartonnagefabrik. leske; Arbejde i Papir-, Pap-, Tapetfabrik Typograf, Arbejder i Bogtrykkeri, Skriftstoberi, Stentrykkeri; Kemigraf, Kobberstikker, Kobbertrykker, Litograf, Maskinsætter, Nodestikker, Stereotypor, Setter, Xylograf. 337o. Fotografinedhjæ1per; egentlig Arbejder i Filmsfabrik; Retoucha Depot- og Remisearbejder, Maskinpudser ved Jernbane og Sporveje Svende, Lærlinge, Fabrikarbejder og Arbejdsmand i andre end ovennævnte Virksomheder; uselvst. Parykmager m. m Svende, Lærlinge, Fabrikarbejder og Arbejdsmand uden Angivelse of Virksomhedens Art (f. Eks. arbejdslose).

32 32 4. Funktionærer og Medhjælpere, som ikke er Haandværkere eller egentlig industrielle Arbejdere Overordnet Kontorpersonale: Forretningsforer, Bogholder, Kasserer, Lagerchef, Repnesentant Underordnet Kontorpersonale, Butiks- og Lagerpersonale : Kontorist, Ekspedient, Kalkulator, Lagerist, Lagerforvalter, Arkivar Overordnet teknisk Personale: Ingenior, Driftsbestyrer, Konstruktor, Maskinmester Underordnet teknisk Personale: Fabrikmester, V erkforer, Formand, Direktrice, Tegner, Tilsynsferende. 5. Bude, Kuske, Chaufforer i Tjeneste hos Haandværkere og Industridrivende Ved Mejerier og M elkeforsyninger, Meelkeforpagtere (store Indtægter) Ved Brodvarefabr. og Bagerier Ved Slagteri Ved Margarinefabrik Ved Bryggerier, Mineralvandfabrik Andre (NB! ved uopl. Virks. eller arbejdslos Nr. 5520) 6. Forskelligt Hjælpepersonale Fyrboder eller Kedelpasser ved Varmeanlæg og Dampmaskinanlzeg, Kraftmaskinpasser (derimod ikke ved Gas- og Elektricitetswerker, Skibsfyrboder) Andet Hjælpepersonale (Pladsmand, Fortner o. s. v.).

33 . 33 IV. HANDEL OG OMSAITNING, BANK- OG FORSIKRINGSV2ESEN, RESTAURATIONS- VIRKSOMHEDER 1. Indehavere, Ledere, Bestyrere af Forretninger, Principaler Grosserer, Indeh. af Agenturforretn Indeh. af Stormagasin, Varehus med blandet Forretn., Direktor for stone Handelsforretn. (f. Eks: Kornkompagni, Kulimport, Eksportkompagni) Kobmand, Indeh. af alm. blandet Kobmandshandel (f. Eks. Kobmandsgaardene i Provinsen. NB.! Forretningsbestyrer uden nærmere Ang. samt almindelig Detaillist se Nr. 4174) Brugsforeningsbestyrer eller -uddeler. 411o. Indeh. af Forretn. med Korn, Foderstoffer, Fourage, Fro Tommer, Bygningsartikler, Stobegods, Sanitetsartikler m. v Maskiner, Cykler, Automobiler Heste, Kreaturer o. a. levende Dyr; Handelsmand paa Landet Brod, Indeh. af M elkeuds Fisk, Vildt, Fjerkr Smor, Æg, Ost Viktualier; Spækhoker Sukkervarer og Konfekturer Frugt og Gront Blomster (ikke Gartneri!) Vin; selvst. Vinkyper Urtekram, Mel og Gryn, Kaffe, 01, Vin, Skibsproviant.

34 Indeh. af Forretn. med Tobak og Cigarer Material- og Farvevarer Horkram; Hokerforretn Manufaktur, Konfektion, Trikotage Modevarer, Broderi, Lingeri, Handsker. Skotoj, Galocher, Lader. Mobler, nye og brugte (jfr. 4156) Trevarer, Legetpj. - Galanteri. Isenkram, Glas og Porcelen. Fotografiapparater. Musikinstrumenter. Radioartikler Marskandiservarer (jrf. 4148) Sebe, Parfume, Husholdningsartikler o. lign Kul og Brende gl. Jern og Klude Bog-, Papir-, Kunsthandel, Antikvar Bladudgiver (jfr. Bogtrykker 3265), Bladekspedition Avisforhandler, Kioskejer Smaahandlende, Gadehandler, Kolportor Opkobere, korende Kremmer o. s. v., Uldjyder Detaillist (se derimod 4102), Indehaver af Detailhandel uden nermere Angivelse ; Forretningsbest. u. n. A. ; Akvariehandler.

35 Veksellerer Direktor i Bank, Sparekasse Kreditforening, Hypotekforening o. lign eher Generalagent for, Indehaver af For - sikringsvirksomhed Pantelaaner Lotterikollektor Hotelvrt, Restaurator, Værtshushold., Marketender Ejer eher Bestyrer af Pensionat, Missionshotel, Hojskolehjem, Afholdshjem, Somandshjem. 2. Kontor- og Lagerpersonale, Agenter, Rejsende for Handelsforretninger Overordnet Personale i Stormagasin, Engros- Forretning, o.1.: Afdelingschef, Bogholder, Direktrice, Disponent, Inspektor, Kontorchef, Korrespondent, Lagerchef, Prokurist, Revisor, Speditor Alm. Kontorpersonale i Stormagasin, Engros- Forretning o.1.: Lagerforvalter, Lagerist, Kalkulatrice, Kassererske. Varehandel Handelsrejsende, Repræsentant, Agent i Engros- Forretn Kontorpers. etc. i alm. Detailhandel: Kassererske Overordnet Pers. (bl. a. Bestyrer) i Veksellererforretninger, Banker og Sparekasser i Kreditforeninger i Forsikringsselskaber Alm. Kontorpers. i Veksellererforretn., Banker og Sparekasser i Kreditforeninger Forsikringsselskaber Forsikringsagent, -inspektor; Branddirektor. Penge- og Forsikringsvæsen Medhj. hos Pantelaaner, Assistenshus ; Lotterikollektor.

INSTRUKTION BEARBEJDELSEN AF FOLKETAELLI N GEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1940 KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S VED V C..

INSTRUKTION BEARBEJDELSEN AF FOLKETAELLI N GEN DEN DET STATISTISKE DEPARTEMENT 5. NOVEMBER 1940 KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S VED V C.. DET STATISTISKE DEPARTEMENT INSTRUKTION VED BEARBEJDELSEN AF FOLKETAELLI N GEN DEN 5. NOVEMBER 1940 KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S 1941 Za { 9 ') V C.., , 1. DEL: FORARBEJDE 1. Udpakning. Folketællingsskemaerne

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-okt. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2015-2016 Udskrevet: 2017.01.09 Fødevareklyngen 2015 2016 2015 2016 Samlet eksport 131.412 128.801 Fødevarer 7.546.562 7.129.230

Læs mere

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet:

Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen. Markedsblik - Eksportmarkederne jan-sep. Udskrevet: Danmarks udenrigshandel Fødevareklyngen Markedsblik - Eksportmarkederne 2012-2013 Udskrevet: 2013.12.09 Fødevareklyngen 2012 2013 2012 2013 Samlet eksport 109.421 117.382 Fødevarer 5.724.769 6.112.287

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

F'sdselstidspunkt. (Rubrik 5 og 6). Do, 3. DET STATISTISKE. DEP,RRTB.Mk1TS BIBLIC)TEK DANMAP( Januar x 1

F'sdselstidspunkt. (Rubrik 5 og 6). Do, 3. DET STATISTISKE. DEP,RRTB.Mk1TS BIBLIC)TEK DANMAP( Januar x 1 x DET STATISTISKE DEP,RRTB.Mk1TS BIBLIC)TEK DANMAP( F'sdselstidspunkt. (Rubrik 5 og 6). De to sidste Cifre i Aarstallet understreges; bemerk folgende Undtagelser: 1) For de Personer, der er fedt i Januar

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:5 21. april 2009. Overnatninger på vandrerhjem 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:5 21. april 2009 Samlet fald på 4 pct. Overnatninger på vandrerhjem 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1930 Indhold

Fra Lovtidende A. 1930 Indhold Fra Lovtidende A. 1930 Indhold 1930. Side 14. Juli Tillægs-Bekendtgørelse angaaende Motorkøretøjer... 1 9. Aug. Bekendtgørelse om international Overenskomst om Kørsel med Motorkøretøjer... 2 6. Sept. Bekendtgørelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868 Fortegnelse over beboerne Fortegnelse over Antallet af beboerne i den. november Udarbejdet af overbetjent H. Christensen, hovedstationen,. afdeling. Nr. Bygning Etage Beboere Alder Bemærkninger Forhus

Læs mere

ORD FRA KIRKEBØGER Læsehjælp til skråskrift og ord fra 1900-tallets kirkebøger

ORD FRA KIRKEBØGER Læsehjælp til skråskrift og ord fra 1900-tallets kirkebøger ORD FRA KIRKEBØGER Læsehjælp til skråskrift og ord fra 1900-tallets kirkebøger Gode råd, når du skal læse skrift Start med at få overblik over dét, du skal læse. Er det skrevet i et skema? Så tjek overskriften

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 11_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 11_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 11_17-1918) Originalt emne Jorder Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1919 2) Byrådsmødet den 13. marts 1919 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. LOV nr 431 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-711-0041 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1007 af 24/10/2012

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 21. april 2009. Overnatninger på hoteller o.l. 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:4 21. april 2009. Overnatninger på hoteller o.l. 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:4 21. april 2009 3 pct. færre overnatninger Overnatninger på hoteller o.l. 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:3 21. april 2009. Overnatninger på campingpladser 2008. Se på www.dst.dk/se100 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2009:3 21. april 2009 Overnatninger på campingpladser 2008 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser;

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Rustningskapitalen og dens Allierede.

Rustningskapitalen og dens Allierede. Rustningskapitalen og dens Allierede. Af Axel Pille. Naar der hidtil har været skrevet om Rustningskapitalen, har det i Reglen været under den Form, at Forfatteren har draget en Række Enkelttilfælde frem

Læs mere

ZA5887. Flash Eurobarometer 370 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 2013) Country Questionnaire Denmark

ZA5887. Flash Eurobarometer 370 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 2013) Country Questionnaire Denmark ZA887 Flash Eurobarometer 70 (Attitudes of Europeans towards Tourism in 0) Country Questionnaire Denmark Tourism - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere