Artikel om Mads Brenøe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel om Mads Brenøe"

Transkript

1 Artikel om Mads Brenøe Publiceret i Synsvinkler, nr. 25, Odense Sophie Holm Strøm Uetisk fidus eller hjælp til etisk grænsedragning det onde tematiseret hos Mads Brenøe Inden for samtidens kunstneriske udtryk synes en ophobning af og tematisk kredsen om det onde at være til stede i en sådan grad, at en samlebetegnelse som eksempelvis ondebølgen er opstået. I den forbindelse fremhæves ofte den amerikanske forfatter Bret Easton Ellis roman American Psycho (1991), som Mads Brenøes forfatterskab herhjemme er blevet sammenlignet med. Mads Brenøe og Bret Easton Ellis udviser begge en grænseoverskridende tendens i beskrivelserne af de detaljerede brutale kropsdestruktioner. Beskrivelserne af den kropsforbundne bestialitet i debutsamlingen Så megen vrede (1993) udløste en del negativ omtale i forbindelse med udgivelsen. Blandt andre fandt Erik Skyum-Nielsen, at Brenøes noveller var en uetisk fidus, der ikke fortjente betegnelsen litteratur (Skyum-Nielsen 1993). Trods kritikken er tesen i det følgende, at selvom det onde orienteret mod kroppen anvendes som et grænseoverskridende og provokerende æstetisk virkemiddel, så rummer teksterne en skjult opfordring til etisk stillingtagen hos læseren gennem konfrontationen med det ækle. Den fysiske orientering i Brenøes tekster opfølges samtidig af et psykologisk aspekt, der indirekte synliggøres af teksternes traumatiserede jegfortællere, som alle er præget af en svag selvidentitet. Disse i nogen grad upålidelige fortællere skriver sig implicit ind mod traumets kerne, opvækstens manglende kærlighed og omsorg. Gennem den antydede psykologiske forklaringsramme for de fysiske destruktioner angiver teksterne en form for retfærdiggørelse eller et forsvar for menneskets onde handlinger. Den anlagte forståelse af ondskaben formår dog ikke at fortrænge selve lystfølelsen ved det onde som signifikant bagvedliggende drivkraft, der er med til at bekræfte og afgrænse jegfortællernes eksistens i en meningsløs og værdiforladt virkelighed. Fælles for teksterne er desuden den hyperrealistiske deskriptive modus, som er afgørende for det krops- og virkelighedsbillede, teksterne fremstiller. Eva Novellerne Eva og Løsladt fra debutsamlingen Så megen vrede (1993) tematiserer den objektorienterede, destruktive ondskab. Det psykologiske rum i teksterne tilfører dog en form for modvægt til den umiddelbare reaktion på teksternes kvalmende udpenslinger af den meningsløse, brutale vold. Således lader bødlerne, i sprækkerne i den voldelige destruktive overflade, læseren ane, at de selv har været ofre for omsorgssvigt gennem opvæksten. I novellen Eva præsenteres læseren i første omgang for billedet af et isoleret og kontrolleret menneske, der afholder sig fra at indgå i

2 menneskelige relationer. Jegfortællerens afvisende forhold til omverdenen antager nærmest solipsistiske dimensioner, hvor kontakten med dyrene er den eneste udadvendte kontakt. Denne kontakt viser sig ikke, som man ellers kunne forvente, at være præget af omsorg, men tværtimod af sadistisk ondskab. Mødet med Eva griber forstyrrende ind i jegfortællerens skrøbelige magtbalance i forhold til omverdenen. Den manglende kontrol over den nye situation udløser vrede, som jegfortælleren efterfølgende forsøger at kontrollere for at få så meget ud af tilfældet som muligt. Dette ønske om at udnytte situationen leder opmærksomheden over på jegets lystfølelse ved det onde. Som et billede herpå beretter jegfortælleren om sit pseudovidenskabelige eksperiment med rotten, sæben og kakerlakkerne, hvor han har anbragt en rotte og nogle kakerlakker i samme bur adskilt af et stykke sæbe. Rotten æder sæben for at komme ind til kakerlakkerne, som er eneste føde i buret, men efter at have fortæret sæben på vejen ind til kakerlakkerne er rotten så udmattet, at kakerlakkerne i stedet æder rotten. I denne leg med liv og død sidestiller jegfortælleren sig selv med Gud, der dog ikke formodes at have samme lystfølelse og glæde ved denne magt. Historien om rotten, sæben og kakerlakkerne bliver et billede på handlingsgangen i den resterende del af novellen, hvor rottens skæbne kan sidestilles med Evas. Sæben kan i forhold til Eva ses som den levende dissektion, jegfortælleren udsætter hende for, og den deraf følgende smerte, hun må sluge, indtil hun til sidst er så molesteret og afkræftet, at hun ikke kan forhindre, at han åbner hendes mave og placerer kakerlakkerne mellem hendes tarme, så de kan æde den sidste levende rest af hende op indefra. Som et forsøg på at retfærdiggøre grusomhederne mod Eva og dermed nedtone vreden og lystfølelsen ved det onde som den reelle bagvedliggende drivkraft fremhæver jegfortælleren, at målet er at give Eva en højere ikkemateriel frihed i døden. Dette ræsonnement tilskriver jegfortælleren en intuitiv indsigt, der rækker ud over det sproglige. Således forsøger han at videnskabeliggøre sine handlinger ved at lade sine tanker afspejle emergensteorien, hvor den menneskelige indsigt foretager et uforklarligt kvantespring til en højere indsigt, der følger af en erkendelsesmæssig udvikling. Til trods for det ovennævnte forsøg på at bagatellisere den udøvende ondskab ved at fremstille grusomhederne mod Eva som et videnskabeligt eksperiment skinner den bagvedliggende lystølelse og vrede igennem den kontrollerede facade flere steder i novellen. Eksempelvis gengiver jegfortælleren sine samtaler med psykoterapeuten Stehn, hvorigennem jegfortælleren nærmer sig traumets kerne. Det antydes, at jegfortælleren, på grund af manglende kærlighed og ligegyldighed igennem opvæksten, ikke kender til anden form for reaktion fra omverdenen end den, der opnås gennem ondskab, vold og smerte. I overensstemmelse hermed ønsker jegfortælleren det umulige, idet han vil have, at Eva skal holde af ham, efter at han har udsat hende for den levende dissektions ufattelige smerte. Hans selvhævdelsesbehov dækker således over en lav selvfølelse bag den kontrollerede facade. Jegfortælleren ønsker gennem den fortløbende opløsning af Eva og den

3 efterfølgende genopbyggelse i Stehns notater at forvandle Eva fra virkelighedens besudlede kvinde til ideen om et menneske: ren; ubesmittet og uberørt af menneskehånd (s. 65). Han vil så at sige drive Eva tilbage til paradisets have og genetablere den tabte uskyld, der stillet på spidsen resulterede i jegfortællerens uønskede eksistens. Dermed projicerer jegfortælleren sit eget regressionsønske over på Eva. Til slut gemmer jegfortælleren kakerlakkerne, der har Evas blod i sig, hvorved han undgår at føle sig alene. Denne oplevelse af kontakt med omverdenen i kraft af nogle kakerlakker viser jegfortællerens psykopatiske sjæleliv præget af følelsesmæssig afstumpethed med mangel på etiske og moralske hæmninger. Jegfortællerens afstumpede følelsesliv kan ses som en afspejling af en dehumaniserende tendens i samtiden, der muliggør forekomsten af det isolerede menneske med manglende evne til at indgå i reelle menneskelige relationer. Denne dehumaniserende tendens opstår i det postmoderne samfund, der er kendetegnet ved tabet af virkelighedskonstituerende værdier, hvorved mennesket overlades til en tilværelse uden faste orienteringspunkter. For jegfortælleren i denne novelle er det således kun hævnens forurettede vrede og lystfølelsen forbundet med andres fysiske smerte, der forankrer ham i en ellers fremmedgjort omverden. Den destruktive kropsoptagethed bliver da en måde, hvorpå jeget kan bekræfte sin egen eksistens. Løsladt Et lignende billede af en forsømt eksistens tegnes i novellen Løsladt. Netop løsladt gør jegfortælleren sig til fortaler for anarki og nihilisme, idet han hævder, at de gængse grænser skal flyttes, destrueres og opløse sig for omverdenens øjne. Resultatet bliver, at der slet ikke findes grænser, hvilket implicerer, at alt er tilladt. Jegfortælleren vil gøre sig til herre over, hvad omverdenen skal opfatte. Hermed ophøjer jegfortælleren sig lige som jegfortælleren i Eva til en gudelig instans, der ønsker fornemmelsen af total kontrol og magt. Efter en række mord ræsonnerer jegfortælleren i Løsladt sig frem til, at han må forekomme ond i andre menneskers øjne, men han er ligeledes overbevist om, at de livsberøvende handlinger er af det gode set ud fra egen behovstilfredsstillelse. Ved at rationalisere og diskutere mordene prøver jegfortælleren, som det også var tilfældet i Eva, at videnskabeliggøre og derved fjerne fokus fra det onde i handlingerne, der bag den pseudovidenskabelige facade er frembragt af destruktiv lyst og hævntørst. Således føler jegfortælleren heller ikke skyld, men skam. Skylden implicerer en relation til omverdenen, som jegfortælleren ikke besidder, hvorimod skammen er et privat anliggende. Den 10. dag efter at skammen er begyndt at trænge sig på, begynder jegfortælleren at bryde sammen. Det rationelle, videnskabelige, dissekerende sprog bryder tilsvarende sammen og afløses af et rastløst, febrilsk, feberagtigt sprog præget af korte ufuldstændige sætninger, der følger hinanden i højt tempo. De følgende mord beskrives heller ikke så detaljeret som de foregående. De har snarere karakter af en mareridtsagtig feberfantasi

4 af glimtvise erindringer. Jegfortælleren begynder at tvivle på alt, han mister kontrollen facaden krakelerer. Han begynder at drikke. Herefter ophører tidsangivelsen i novellen, hvilket afspejler jegfortællerens sindstilstand. Dermed er kontrollen af tankerne også ophørt, og forsvaret mod fortrængningerne har slået revner. Således får læseren nu, i retrospektive brudstykker, indblik i jegfortællerens fortid, der har været medvirkende til at gøre ham til en ondskabsfuld psykopat med manglende empati. Eksempelvis ser jegfortælleren en due, der får ham til at genkalde en episode, hvor faren, med en due som vidne, slår ham, men da jegfortælleren igen ser op, er duen væk. I det efterfølgende tilbageblik erindrer han, hvordan han selv slår en vagt ned bagfra, så ingen ser ham. Således peger teksten med al tydelighed på, hvordan jeget ikke har lært andre reaktionsmekanismer end at behandle ondt med ondt. Efter dette indblik bag ondskabens overflade vågner jegfortælleren langsomt op fra de døde. Denne genopliven viser sig i teksten, idet en form for tidsangivelse genoptages. Samtidig vender sproget mere og mere tilbage til udgangspunktets nøgterne, pseudovidenskabelige sprogtone. Denne tilbagevenden fra den passive opløsning til den genvundne kontrol kulminerer i drabet, og den efterfølgende seksuelle tilfredsstillelse, på en tilfældigt udvalgt kvinde fra telefonbogen, hvilket udløser en absurd lykkefølelse. Grebet af den tilsyneladende genvundne topform dræber han efterfølgende en gammel mand og dernæst en taxachauffør ligeledes udvalgt efter tilfældighedens princip. Men med halsoverskæringen på taxachaufføren vender feberen tilbage, noget trænger sig på. Han genkalder sig en lignelse om en hunabe og hendes unge. Hunaben bliver stillet på et gulv, der bliver varmere og varmere, hvilket resulterer i, at hunaben til sidst jamrende stiller sig på ungen for selv at overleve. Denne abelignelse fremstår som kulminationen på den traumatiserede jegfortællers retrospektive udlægninger af centrale oplevelser fra fortiden. Hermed har jeget fortalt sig ind mod traumets kerne barnets ulykkelige forhold til moren og farens voldelige adfærd. Novellen slutter ikke med nogen afklaring. Jegfortælleren er ikke i stand til at bruge de glimtvise erindringer konstruktivt, men ender med at indstille sig på at vente tålmodigt, indtil han er i stand til at myrde igen. Der har tilsyneladende ikke været nogen holdepunkter i jegfortællerens liv, hvor kærligheden og omsorgen har fået rum til at udfolde sig, hvorfor han heller ikke har lært at holde af sig selv. Dermed er forudsætningen for at indgå i konstruktive forbindelser med andre mennesker heller ikke blevet grundlagt. Resultatet af en sådan solipsistisk isolation i forhold til omverdenen bliver derfor, at jegfortælleren i Løsladt såvel som i Eva oplever, at det onde har erstattet forholdet til andre mennesker som meningsgivende instans. Jegfortælleren angiver i Løsladt, hvordan han er afhængig af vreden og hævnen som retningsgivende instans, ellers bliver alt meningsløst. Som en parallel hertil er Jon Hellesnes inde på, at når det rationelle forsvar for tilværelsens mening ikke længere er tilstrækkeligt, så kan menneskets efterfølgende konfrontation med meningsløsheden resultere i kedsomhed og livslede. For at dulme denne kedsomhed og livslede kan mennesket gribe til sadistiske udfoldelser og massemord (Hellesnes 1994). For hovedpersonerne i

5 Løsladt og Eva er de sadistiske udfoldelser, vreden og hævnen blevet indholdsgivende og meningsbærende i kærlighedens fravær. David Feldts efterladte papirer I forhold til novellerne Eva og Løsladt fra Så megen vrede, der tematiserer den ydre objektorienterede ondskab, handler romanen David Feldts efterladte papirer (1997) i højere grad om det enkelte menneskes skizoide splittelse i en god og en ond side. I romanen selvstændiggøres den onde side af David som en anden, djævelsk del, der er ude af den første, gode, humanistisk indstillede dels kontrol. Romanen udgøres af en samling efterladte dagbogslignende optegnelser, der sendes til søsteren efter Davids formodede selvmord i fængselscellen fulgt af et kondolencebrev fra fængselsinspektøren. I disse dagbogsoptegnelser redegør David Feldt for sit liv med særlig vægt på tiden omkring mordet på en ung kvinde, der sultes ihjel. David erkender at have haft kontakt med kvinden, men han nægter at have myrdet hende skønt alt peger derpå, og han dømmes derfor. I begyndelsen af romanen skitserer David sig selv som et rationelt tænkende menneske, hvorved modsætningen irrationel implicit inddrages som kendetegn for den anden, djævelske del. David har uddannet sig som bogholder, idet den deraf følgende kedsomhed, der indebærer afslapning og magelighed, af David betegnes som en fordel. Alligevel føler David sig ubehageligt til mode, hvis folk kigger efter ham, for det minder ham om, hvem han har valgt at være. Denne tvetydige selvopfattelse antyder allerede i begyndelsen af romanen, at David ikke altid er helt pålidelig i sine udsagn. David er ligeledes inde på, hvordan han har et soveritual, der forhindrer ham i at tænke på alt muligt, han slet ikke har lyst til at tænke på. Denne udtalelse henleder opmærksomheden på David som traumatiseret jegfortæller i lighed med jegfortællerne fra de føromtalte noveller fra Mads Brenøes forfatterskab. Således har David bygget en kontrolleret facade op omkring de truende fortrængninger. Umiddelbart herefter præsenteres læseren først for en sulten kat og dernæst for den smukke kvinde, David forelsker sig i, og som romanen derefter primært kredser om. Sammenkædningen af den sultne kat og den smukke kvinde kan retrospektivt ses som et varsel, der på et tidligt tidspunkt antyder, at David sulter kvinden ihjel. En anden kat, Davids, optræder med den for David bekræftende egenskab, at den hader mennesker. Til trods for at David fremhæver de omverdensfjendske egenskaber hos katten, føler han sig alligevel ensom i fængslet uden besøg fra hverken familie eller venner, hvorfor han godt kan savne nogen at elske. David betyder da også ven eller elsket, hvilket David netop ikke er, men under den kontrollerede overflade alligevel ønsker at være. Den eneste, der vidner til Davids forsvar i retssagen, er kvarterets grønthandler, der absurd nok fremhæver Davids evne til altid at betale i lige penge. Hermed får læseren indblik i et fremmedgjort liv uden nære menneskelige relationer, hvor jeget er isoleret i forhold til omverdenen. Således synes David at have et splittet forhold til omverdenen, der stemmer overens med den indre skizoide

6 splittelse i en god humanistisk del, der efterlyser kontakt og kærlighed, og en ond djævelsk del, der vil hævne manglen på kærlighed. Kampen mellem godt og ondt I forlængelse af det ovenstående overvejer David eksistensen af henholdsvis Gud og Djævelen. David mener, at den enes eksistens forudsætter den andens, selvom han finder det lettere at tro på djævelen. Han mener endvidere, at naturen er ordnet i modsætningspar, der skal tjene det formål at korrigere hinanden for derved at bevare balancen. Konsekvensen af denne holdning bliver således, at godt ikke findes uden ondt og omvendt, hvilket rummer en kommentar til Davids egen splittede identitet. Davids efternavn Feldt stammer etymologisk fra tysk feld, der blandt andet betyder slagmark. Dermed rummer Davids splittede personlighed en kamp mellem godt og ondt. David beskriver Djævelen som en venlig mand siden syndefaldet, hvor Eva og siden slangen var fristerne. David er desuden fascineret af Djævelen, fordi denne har en vilje, en begejstring og en retning et mål. Dermed kommer Djævelen til at repræsentere det antikke, aristoteliske verdensbillede, som David savner i den moderne kopernikanske vandring uden mål og mening. Som et paradoks, der understreger Davids skizoide splittelse, anfører David umiddelbart efter sin lovprisning af Djævelens egenskaber, at han holder af den østrigske forfatter Stefan Zweig ( ), idet deres idealverdener ifølge David er identiske. Heri refererer romanen implicit til Zweigs erindringer Verden af i går (1941), hvor han giver udtryk for en humanistisk og pacifistisk indstilling. Senere anfører David desuden, at han er humanist i ideen, idet han tror på Mennesket, mens mennesker i realitetens verden ikke siger ham noget. Davids splittelse i en god humanistisk del og en ond djævelsk del og den pågående vekslen forstærker tvivlen hos læseren om Davids pålidelighed og dermed også sandfærdighed, når han bedyrer sin uskyld vedrørende mordet på den kvindelige genbo. I forbindelse med omtalen af moderens død angiver David endvidere, hvorledes han blev frygtelig ked af det, men alligevel ikke kunne græde, fordi der var for langt ind til det sted i ham, der var i stand til det. Således er den humanistiske, følende del af David trængt i baggrunden af den dominerende djævelske del. I overvejelserne vedrørende definitionen på en forbrydelse gør David sig indirekte til talsmand for nihilismen, idet han gør forbrydelsen kulturafhængig, hvorved han implicit benægter, at værdier og moralske normer har et objektivt grundlag. Således afviser David eksistensen af metafysiske kendsgerninger som eksempelvis Gud, der kan retfærdiggøre moralske vurderinger. Dermed indplacerer romanen sig i et litteratur- og idéhistorisk perspektiv, der indirekte refererer tilbage til skikkelser som eksempelvis Dostojevski ( ) og Nietzsche ( ). Efter Davids overvejelser om henholdsvis definitionen på en forbrydelse og sin lighed med Djævelen, tegner den efterfølgende beskrivelse af opholdet i antikvariatet et andet billede af et usikkert, traumatiseret menneske. Som et sindbillede på Davids svage selvidentitet og lave selvfølelse rækker han kun ud efter de tyndeste bøger, der næsten forsvinder mellem de andre.

7 Endvidere anfører han, hvordan han ønsker at forlade fornemmelsen af at være et forvirret menneske. David nærer således et håb om at blive løftet op til noget større, noget særligt bare i et magisk øjeblik. I antikvariatet ender David med at købe den skæbnesvangre fyldepen, som den ene, humanistiske del af David bruger til at nedfælde den anden, djævelske dels oplevelser omkring mordet på den smukke genbo. Fyldepennen giver David en følelse af at bytte forlovelsesringe, hvilket indirekte peger på Davids følelsesmæssige isolation. Isolationens ensomhed og fremmedfølelse understreges endvidere af, at købet af fyldepennen er et udslag af Davids skrig efter noget at klynge sig til. Købet betoner altså Davids higen efter noget at udfylde den svage selvidentitet med, hvilket for den humanistiske del bliver fyldepennen. Den djævelske del udfylder den svage selvidentitet med den misforståede, kropsfikserede og livsberøvende kærlighed til den kvindelige genbo. Da David igen ser den smukke genbo analogiserer han den frapperende oplevelse af hendes skønhed med et jordskælv. Det omtalte jordskælv rummer en implicit reference til jordskælvet i Lissabon 1755, idet David fremhæver, hvorledes jordskælvet som enkeltbegivenhed har fået flest mennesker til at miste troen på Gud. Netop jordskælvet i Lissabon var en medvirkende årsag til, at theodicéproblematikken blev debatteret med fornyet styrke i 1700-tallets midte med blandt andre Voltaire som central skikkelse. Theodicéproblematikken drejer sig kort fortalt om, hvordan man forklarer sammenhængen mellem Guds almagt og retfærdighed og menneskenes lidelser og dermed det ondes eksistens. Idet David påpeger den manglende tro på Gud som meningsbærende instans uden at opstille et egentligt alternativ hertil, fremmer han indirekte, at den onde djævelske del får et overtag i forhold til den gode humanistiske del i Davids svage selvidentitet. Den antydede upålidelighed i relation til Davids udlægning af begivenhederne omkring mordet på kvinden forstærkes af Davids beretning om en fejlagtig leveret, meget smuk bog, som han har beholdt. David mener, at han kan komme til at eje bogen, hvis bare han holder af den. Denne handling kan ses som et billede på den kommende indespærring af kvinden og et forsøg på en form for indirekte selvretfærdiggørelse desangående. Det omfattende hukommelsessvigt vedrørende kvinden, som David igen og igen pointerer, opfølges af skamfølelse. Skammen rummer afstandtagen og selvhad, der implicit peger på onde handlinger såsom mordet på kvinden, der retrospektivt udgør en smertefuld bevidsthed, hvilket kan være en mulig forklaring på fortrængningen og benægtelsen. David tilkendegiver ligeledes, at han indeholder en stor grumset plet af skyld, der kun venter på at blive opdaget. Dog mener David, at skyldfølelsen mere er et resultat af arvesynden end af mordet på kvinden, som han har fortrængt i sin hjerne, men ikke i kroppen, der føler skylden. Hermed forbindes den onde djævelske del med kroppen/materien og den gode humanistiske del med intellektet/sjælen. Den lave materie Forbindelsen mellem det onde og kroppen/materien kan parallelliseres med Georges Batailles holdning til den lave materie, der er ufattelig, radikalt

8 anderledes og dæmonisk. Denne opfattelse af materiens ondskab kan føres tilbage til de manikæiske gnostikere, hvis verden var behersket af to sideordnede grundprincipper, det gode og det onde. Den heraf følgende ekstreme dualisme kan overføres til mennesket, der har en god sjæl, som en rest af det guddommelige, fanget i den onde materie. Disse to dele af mennesket bekæmper hinanden, som det også er tilfældet hos David Feldt, hvis efternavn som tidligere nævnt rummer betydningen slagmark. Således er David splittet i det gode sjælelige og det fortrængte onde udløst af kroppens/materiens lyster. I overensstemmelse hermed tænker David gode og humanistiske tanker, mens Davids kropslige del, hånden ved hjælp af pennen, nedfælder detaljerne omkring mordet på kvinden som følge af udsultning. De gode tanker er nedskrevet med sort skrift svarende til den øvrige tekst, hvorimod det, David faktisk skriver med pennen, er markeret med blåt. Davids beskrivelse af mordet markeret med blåt afslører en stræben efter renhed, der som tidligere nævnt også gjorde sig gældende i novellerne Eva og Løsladt. I David Feldts efterladte papirer resulterer denne stræben efter renhed, som for David altså er uforenelig med kroppen (den lave materie), i, at kvinden kun må få vand at drikke og ingen føde. Denne bizarre destruktive måde, hvorpå David forsøger at genetablere den uskyldsrene tilstand, rummer en afsløring i romanens psykologiske rum, der kan sammenlignes med forholdene i de nævnte noveller fra Mads Brenøes forfatterskab. Således har de traumatiserede jegfortælleres opvækstbetingelser vist sig at være diametralt modsat det tilstræbte regressionsprægede ønske om renhed og uskyld. Den kærlighedsløse og til tider voldelige opvækst har altså resulteret i, at fortællerne udelukkende kan håndtere den i forhold til opvæksten modsatrettede stræben gennem destruktion og selvdestruktion. I forbindelse med destruktionen af kvinden tænker David som sagt gode humanistiske tanker, mens han fysisk nedfælder den detaljerede beskrivelse af den onde handling. Dermed er han også sprogligt splittet i godt og ondt, hvor tanken er af det gode, og den konkrete skrift er af det onde. Ved at pege på sproget og skriften indeholder romanen en metakommentar til forfatterens egen skrivesituation, som indirekte peger på skriften som en uvirkelig konstruktion, der samtidig udgør det værk, som læserinstansen konfronteres med og forføres af. Denne tvetydighed i betydningslaget understreges på romanens niveau af, at David i den blåtmarkerede tekst omtaler kvinden som Natacha, der er afledt af Anastasia, som betyder den genopstandne. I modsætning hertil omtaler David kvinden, under det han betegner som deres virkelige møder, som Veronica, hvis betydning er det sande billede. Veronicas efternavn er Wieder, der er tysk og betyder atter eller igen. Således kan Davids omtale af Veronica, det sande billede, ses som et forsøg på at give Natacha, den genopstandne, nyt liv Wieder, igen, og dermed rette op på fortidens synd mordet. Rettens billede af mordet på kvinden sammenkæder Veronicas død med Davids beskrivelse af mordet på Natacha som enslydende, hvorfor David må have slået Veronica ihjel. Romanens slutning kan da også tolkes som en form for tilståelse, idet David må indrømme, at selvom han ikke er bevidst om at have slået nogen ihjel, kan der alligevel godt være nogen, der er blevet slået ihjel af ham. Således peger romanen også på det fortrængte onde, idet Davids selvskabte

9 virkelighedsbillede begynder at krakelere henimod romanens slutning. Hermed understreges Davids dobbelte natur, der kulminerer i slutningen, idet den gode sjælelige del slår den onde kropslige del ihjel, så retfærdigheden kan ske fyldest, idet den gode del så at sige sejrer i selvmordet. Denne løsning af det ondes problem igennem selvmordet kan ses som den ekstreme konsekvens af de føromtalte manikæiske gnostikeres dualistiske tvedeling af den gode sjæl og den onde materie. Kirkefaderen Augustin er i 370 erne og i begyndelsen af 80 erne tilhænger af manikæismen. Augustin finder i manikæismen en løsning på den ondes problem, idet materien repræsenterer det radikalt andet, som er væsensforskellig fra Gud, hvorfor Gud ikke kan holdes ansvarlig for det onde. For at befri sig fra materien som det ondes princip må mennesket ifølge Augustin underkaste sig en asketisk livsførelse, som indebærer en fordømmelse af det jordiske og en skuen mod det hinsidige. Afslutningens selvmord indebærer således en ekstrem fordømmelse af den lave, kropsbundne, jordiske materie, der har gjort sig skyldig i mord. Kroppen som genstand Kropsbilledet i de nævnte tekster er sammenfaldende, idet den fysiologiske krop fremstilles som objekt, hvilket synliggøres af den hyperrealistiske deskriptive modus, som præger Brenøes tekster. Teksterne er overvejende karakteriseret af den nøgterne indolente udforskning af genstandsverdenen, der orienterer sig mod kroppen den lave materie som genstand. Den hyperrealistiske fremstillingsmåde bliver gennem den nivellerende tendens og den deraf følgende ulegemliggørelse i skildringerne ligeledes et virkelighedsbillede, som påpeger et generelt problem i den moderne og postmoderne samfundsudvikling. Dette problem er forbundet med tabet af virkelighedskonstituerende værdier efter de store centrale værdigenererende fortællingers forfald, som for alvor slog igennem i den kulturelt elitære bevidsthedsdannelse i slutningen af 1800-tallet. Blandt andre Gustave Flaubert ( ) og Émile Zola ( ) indvarsler med deres deskriptive realisme et skred mod den hyperreelle hypostasering af tilstande, hvor en vejledende hierarkisering er fraværende. Georg Lukács kritiserer Flaubert og Zola for deres kontemplative, vegeterende æsteticisme, der nivellerer. Denne nivellering fører til umenneskelighed, idet mennesket forvandles til et stilleben, hvilket ifølge Lukács trækker mennesket ned på de døde genstandes niveau. Norman Bryson har reflekteret over stillebenet i Looking at the Overlooked (1990), hvor han beskæftiger sig med det menneskelige fravær og dermed også værdiernes fravær i stillebenet. Disse stillebener kan i deres udelukkelse af det menneskelige, der implicit pointerer værdiernes fravær, paralleliseres med den visuelt deskriptive, realistiske retning inden for litteraturen siden Flaubert og Zola. Blandt andre Alain Robbe-Grillet genoptager i 1950 erne Flaubert og Zolas måde at affotografere verden på tilsat en bevidst stræben mod et fravær af mening, plot og psykologi, som han senere beskriver i sit manifest om den ny franske roman Pour un nouveau roman (1963), der opstår i dialog med hyperrealismens erkendelsesteori. I slutningen af 1980 erne og i 1990 erne har den visuelle og registrerende

10 hyperrealisme igen fået en fremtrædende plads inden for dele af samtidslitteraturen. Denne nivellerende hyperrealisme går i øvrigt også godt i spænd med teksternes postmoderne erfaringsbaggrund, hvis mantra synes at være, at alt er lige gyldigt, hvorfor intet må fremhæves. Endelig indeholder de samtidsskildrende tekster af Mads Brenøe i modsætning til Robbe- Grillets nye franske roman, der forholder sig til verden på en æstetisk måde implicit en etisk og kulturkritisk stillingtagen til den overfladiske, distancerede og værdiforladte verden, de fremstiller. Den æstetiske idiosynkrasi Teksterne fra Mads Brenøes forfatterskab indeholder alle en bagvedliggende psykologisk forklaringsramme, som indirekte peger på den kærlighedsløse opvækst som væsentlig baggrund for jegfortællernes psykopatiske personlighedsstruktur, hvorved deres destruktive adfærd implicit forsvares. Trods den antydede forklaringsramme ændrer teksterne ikke ved det faktum, at de onde handlinger er meningsløse, lystbetonede, normoverskridende og derfor uden normal acceptabel årsag. Thorkild Bjørnvig beskæftiger sig i essayet Den æstetiske Idiosynkrasi (1960) netop med sådanne meningsløse og normalt uacceptable handlinger i forskellige fiktioner. Bjørnvig eksemplificerer denne tendens i litteraturen, som altså ikke udelukkende er et postmoderne fænomen, med Edgar Allan Poes fortælling The Tell-Tale Heart (1843). I Poes fortælling dræber jegfortælleren uden nogen moralsk begrundelse en gammel mand. Udgangspunktet for mordet er en æstetisk aversion, som vækker en uforklarlig, uvilkårlig afsky, der til sidst bliver så altomfattende, at jegfortælleren kan dræbe den gamle mand. I de udvalgte tekster fra Brenøes forfatterskab synes hadet og destruktionstrangen at være rettet mod menneskekroppen som sådan, hvad enten offeret er grimt eller smukt. Idiosynkrasien hos jegfortællerne i Brenøes tekster eksisterer således over for den generelle legemlige virkelighed, som jegfortællerne selv er en del af, hvor fysiske egenskaber hidrørende den lave materie vækker had og afsky. Samtidig tilføjer selvfornedrelsen i den fysiske omgang med ofrene, som forekommer i Eva og Løsladt, jegfortællerne en lystfølelse og dyrisk behovstilfredsstillelse, som fylder dem med skam. Denne afstandtagen i forhold til den lave materie er, som nævnt i forbindelse med læsningen af David Feldts efterladte papirer, rodfæstet i den kristne traditions krav om askese, som blandt andet Augustin var fortaler for. Af den kristne tradition udspringer således også en higen efter renhed, som er fremtrædende i Eva, Løsladt og David Feldts efterladte papirer. Det æstetiske projekt i teksterne er således tvetydigt. På den ene side søger jegfortællerne at udskille det skønne, det uskyldsrene, ånden og sjælen. På den anden side efterstræber de samme jegfortællere en tilintetgørelse af det hæslige, som er ensbetydende med kroppen den lave materie. Dette æstetiske projekt bliver da en fornægtelse af den levede virkelighed, som i sin yderste konsekvens nødvendigvis må indebære en afsked med livet i henholdsvis mordet og selvmordet.

11 Hvorfor ville det onde? Den destruktive kropsoptagethed er således tomhedsudfyldende og meningsbærende for jegfortællerne i Brenøes tekster. Derved afsløres ligeledes et andet fælles problem i teksterne, som påpeger en manglende individualitet og svækket selvidentitet hos karaktererne. Kontrollen over egen krop og andres bliver da en måde, hvorpå de respektive jegfortællere forsøger at opnå en form for afgrænsning om end utilstrækkelig og ukorrekt af deres selv og selvidentitet. I forlængelse heraf vælger jegfortællerne det onde orienteret mod kroppen som en måde, hvorpå de kan mærke, at de eksisterer. Kroppens grænse bliver ensbetydende med virkelighedens grænse, hvor kropsdestruktion og selvdestruktion kan forankre jegfortællerne med deres famlende og identitetssøgende karakterer i en meningsløs og værdiforladt verden. Disse tekster er ikke enestående i deres temavalg. Således indeholder samtidskunsten som helhed en fremtrædende tendens med det ækle og onde som virkemiddel, hvor eksempelvis Christian Lemmerz s fremvisning af døde og rådnende grise på Esbjerg Kunstmuseum i 1994 vakte stor forargelse. Men ifølge Per Stounbjerg har det grimmes æstetik, som både Lemmerz s grise og Brenøes tekster repræsenterer, sine begrænsninger. Stounbjerg fremhæver, at det grimmes æstetik er bundet til overskridelsen af en etisk eller æstetisk norm, hvorved provokationen er en del af dens væsen. I kraft af denne afhængighed af at skulle og vedblive at kunne provokere er provokationsæstetikkens største fare den repressive tolerance, der fremdeles udvider grænsen for det acceptable. Provokationsæstetikken medfører således også en evindelig radikalisering af effekterne, for at undgå at kunsten i modsætning til intentionen bliver kedsommelig. Konfrontationen med det modbydelige kan imidlertid også ses som nødvendig for at genvinde følsomheden. Ondskaben i kunsten bliver dermed en hjælp til åndelig selvhjælp, idet den etiske grænse synliggøres. Kunsten kan således, som det er tilfældet i teksterne fra Mads Brenøes forfatterskab, ved sine beskrivelser af menneskets onde, grusomme, erotiske og tabunedbrydende natur indirekte genoprette kulturen i den menneskelige bevidsthed, hvorved den er medvirkende til at sikre kulturens fortsatte overlevelse. Således skildrer teksterne lysten ved det onde af nød for, med Senecas ord, at opflamme tilhørernes sløve sjæle og dermed fremtvinge en etisk stillingtagen og grænsedragning hos læseren. Litteratur Bataille, Georges: Erotismen, Oslo Bjørnvig, Thorkild: Den æstetiske Idiosynkrasi i: Begyndelsen, Kbh Borum, Poul: Splatterporno i: Ekstrabladet, Bryson, Norman: Looking at the Overlooked, USA 1990.

12 Hellesnes, Jon: På Grensa: Om modernitet og ekstreme tilstandar, Oslo Lange, Anders: Når kunsten ser ondskaben i øjnene i: Jyllands-Posten, Munk, Merete & Sven Engelbrecht (red.): Ondskab, Vold og Lidenskab, Kbh Per Stounbjerg: Det grimmes æstetik i: Kritik 105, Kbh Seneca: Om vrede Om mildhed Om sindsro, Kbh Skyum-Nielsen, Erik: Pubertær kynisme i: Information,

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 2. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Op om morgenen, i bad, spise morgenmad, gå i skole, købe ind, gøre rent, dyrke fritidsinteresser,

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på.

Konfliktdefinitioner. Konflikt er modsætninger med affekt på. Konfliktdefinitioner Konflikt er modsætninger med affekt på. Ordet konflikt kommer fra det latinske conflictus, som betyder sammenstød, modsætning en kamp mellem forskellige kræfter. En konflikt er helt

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede.

Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769. Tema: Vold aggression og vrede. 1 Eftermiddagsgudstjeneste. 13.3.2011. 1. Mosebog 4,1-12; Mathæusevangeliet 5,20-26 498 660 // 690 192,7 769 Tema: Vold aggression og vrede. Vi kender alle vredens kropslige kendetegn. Der er dem, hvis

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere