Artikel om Mads Brenøe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel om Mads Brenøe"

Transkript

1 Artikel om Mads Brenøe Publiceret i Synsvinkler, nr. 25, Odense Sophie Holm Strøm Uetisk fidus eller hjælp til etisk grænsedragning det onde tematiseret hos Mads Brenøe Inden for samtidens kunstneriske udtryk synes en ophobning af og tematisk kredsen om det onde at være til stede i en sådan grad, at en samlebetegnelse som eksempelvis ondebølgen er opstået. I den forbindelse fremhæves ofte den amerikanske forfatter Bret Easton Ellis roman American Psycho (1991), som Mads Brenøes forfatterskab herhjemme er blevet sammenlignet med. Mads Brenøe og Bret Easton Ellis udviser begge en grænseoverskridende tendens i beskrivelserne af de detaljerede brutale kropsdestruktioner. Beskrivelserne af den kropsforbundne bestialitet i debutsamlingen Så megen vrede (1993) udløste en del negativ omtale i forbindelse med udgivelsen. Blandt andre fandt Erik Skyum-Nielsen, at Brenøes noveller var en uetisk fidus, der ikke fortjente betegnelsen litteratur (Skyum-Nielsen 1993). Trods kritikken er tesen i det følgende, at selvom det onde orienteret mod kroppen anvendes som et grænseoverskridende og provokerende æstetisk virkemiddel, så rummer teksterne en skjult opfordring til etisk stillingtagen hos læseren gennem konfrontationen med det ækle. Den fysiske orientering i Brenøes tekster opfølges samtidig af et psykologisk aspekt, der indirekte synliggøres af teksternes traumatiserede jegfortællere, som alle er præget af en svag selvidentitet. Disse i nogen grad upålidelige fortællere skriver sig implicit ind mod traumets kerne, opvækstens manglende kærlighed og omsorg. Gennem den antydede psykologiske forklaringsramme for de fysiske destruktioner angiver teksterne en form for retfærdiggørelse eller et forsvar for menneskets onde handlinger. Den anlagte forståelse af ondskaben formår dog ikke at fortrænge selve lystfølelsen ved det onde som signifikant bagvedliggende drivkraft, der er med til at bekræfte og afgrænse jegfortællernes eksistens i en meningsløs og værdiforladt virkelighed. Fælles for teksterne er desuden den hyperrealistiske deskriptive modus, som er afgørende for det krops- og virkelighedsbillede, teksterne fremstiller. Eva Novellerne Eva og Løsladt fra debutsamlingen Så megen vrede (1993) tematiserer den objektorienterede, destruktive ondskab. Det psykologiske rum i teksterne tilfører dog en form for modvægt til den umiddelbare reaktion på teksternes kvalmende udpenslinger af den meningsløse, brutale vold. Således lader bødlerne, i sprækkerne i den voldelige destruktive overflade, læseren ane, at de selv har været ofre for omsorgssvigt gennem opvæksten. I novellen Eva præsenteres læseren i første omgang for billedet af et isoleret og kontrolleret menneske, der afholder sig fra at indgå i

2 menneskelige relationer. Jegfortællerens afvisende forhold til omverdenen antager nærmest solipsistiske dimensioner, hvor kontakten med dyrene er den eneste udadvendte kontakt. Denne kontakt viser sig ikke, som man ellers kunne forvente, at være præget af omsorg, men tværtimod af sadistisk ondskab. Mødet med Eva griber forstyrrende ind i jegfortællerens skrøbelige magtbalance i forhold til omverdenen. Den manglende kontrol over den nye situation udløser vrede, som jegfortælleren efterfølgende forsøger at kontrollere for at få så meget ud af tilfældet som muligt. Dette ønske om at udnytte situationen leder opmærksomheden over på jegets lystfølelse ved det onde. Som et billede herpå beretter jegfortælleren om sit pseudovidenskabelige eksperiment med rotten, sæben og kakerlakkerne, hvor han har anbragt en rotte og nogle kakerlakker i samme bur adskilt af et stykke sæbe. Rotten æder sæben for at komme ind til kakerlakkerne, som er eneste føde i buret, men efter at have fortæret sæben på vejen ind til kakerlakkerne er rotten så udmattet, at kakerlakkerne i stedet æder rotten. I denne leg med liv og død sidestiller jegfortælleren sig selv med Gud, der dog ikke formodes at have samme lystfølelse og glæde ved denne magt. Historien om rotten, sæben og kakerlakkerne bliver et billede på handlingsgangen i den resterende del af novellen, hvor rottens skæbne kan sidestilles med Evas. Sæben kan i forhold til Eva ses som den levende dissektion, jegfortælleren udsætter hende for, og den deraf følgende smerte, hun må sluge, indtil hun til sidst er så molesteret og afkræftet, at hun ikke kan forhindre, at han åbner hendes mave og placerer kakerlakkerne mellem hendes tarme, så de kan æde den sidste levende rest af hende op indefra. Som et forsøg på at retfærdiggøre grusomhederne mod Eva og dermed nedtone vreden og lystfølelsen ved det onde som den reelle bagvedliggende drivkraft fremhæver jegfortælleren, at målet er at give Eva en højere ikkemateriel frihed i døden. Dette ræsonnement tilskriver jegfortælleren en intuitiv indsigt, der rækker ud over det sproglige. Således forsøger han at videnskabeliggøre sine handlinger ved at lade sine tanker afspejle emergensteorien, hvor den menneskelige indsigt foretager et uforklarligt kvantespring til en højere indsigt, der følger af en erkendelsesmæssig udvikling. Til trods for det ovennævnte forsøg på at bagatellisere den udøvende ondskab ved at fremstille grusomhederne mod Eva som et videnskabeligt eksperiment skinner den bagvedliggende lystølelse og vrede igennem den kontrollerede facade flere steder i novellen. Eksempelvis gengiver jegfortælleren sine samtaler med psykoterapeuten Stehn, hvorigennem jegfortælleren nærmer sig traumets kerne. Det antydes, at jegfortælleren, på grund af manglende kærlighed og ligegyldighed igennem opvæksten, ikke kender til anden form for reaktion fra omverdenen end den, der opnås gennem ondskab, vold og smerte. I overensstemmelse hermed ønsker jegfortælleren det umulige, idet han vil have, at Eva skal holde af ham, efter at han har udsat hende for den levende dissektions ufattelige smerte. Hans selvhævdelsesbehov dækker således over en lav selvfølelse bag den kontrollerede facade. Jegfortælleren ønsker gennem den fortløbende opløsning af Eva og den

3 efterfølgende genopbyggelse i Stehns notater at forvandle Eva fra virkelighedens besudlede kvinde til ideen om et menneske: ren; ubesmittet og uberørt af menneskehånd (s. 65). Han vil så at sige drive Eva tilbage til paradisets have og genetablere den tabte uskyld, der stillet på spidsen resulterede i jegfortællerens uønskede eksistens. Dermed projicerer jegfortælleren sit eget regressionsønske over på Eva. Til slut gemmer jegfortælleren kakerlakkerne, der har Evas blod i sig, hvorved han undgår at føle sig alene. Denne oplevelse af kontakt med omverdenen i kraft af nogle kakerlakker viser jegfortællerens psykopatiske sjæleliv præget af følelsesmæssig afstumpethed med mangel på etiske og moralske hæmninger. Jegfortællerens afstumpede følelsesliv kan ses som en afspejling af en dehumaniserende tendens i samtiden, der muliggør forekomsten af det isolerede menneske med manglende evne til at indgå i reelle menneskelige relationer. Denne dehumaniserende tendens opstår i det postmoderne samfund, der er kendetegnet ved tabet af virkelighedskonstituerende værdier, hvorved mennesket overlades til en tilværelse uden faste orienteringspunkter. For jegfortælleren i denne novelle er det således kun hævnens forurettede vrede og lystfølelsen forbundet med andres fysiske smerte, der forankrer ham i en ellers fremmedgjort omverden. Den destruktive kropsoptagethed bliver da en måde, hvorpå jeget kan bekræfte sin egen eksistens. Løsladt Et lignende billede af en forsømt eksistens tegnes i novellen Løsladt. Netop løsladt gør jegfortælleren sig til fortaler for anarki og nihilisme, idet han hævder, at de gængse grænser skal flyttes, destrueres og opløse sig for omverdenens øjne. Resultatet bliver, at der slet ikke findes grænser, hvilket implicerer, at alt er tilladt. Jegfortælleren vil gøre sig til herre over, hvad omverdenen skal opfatte. Hermed ophøjer jegfortælleren sig lige som jegfortælleren i Eva til en gudelig instans, der ønsker fornemmelsen af total kontrol og magt. Efter en række mord ræsonnerer jegfortælleren i Løsladt sig frem til, at han må forekomme ond i andre menneskers øjne, men han er ligeledes overbevist om, at de livsberøvende handlinger er af det gode set ud fra egen behovstilfredsstillelse. Ved at rationalisere og diskutere mordene prøver jegfortælleren, som det også var tilfældet i Eva, at videnskabeliggøre og derved fjerne fokus fra det onde i handlingerne, der bag den pseudovidenskabelige facade er frembragt af destruktiv lyst og hævntørst. Således føler jegfortælleren heller ikke skyld, men skam. Skylden implicerer en relation til omverdenen, som jegfortælleren ikke besidder, hvorimod skammen er et privat anliggende. Den 10. dag efter at skammen er begyndt at trænge sig på, begynder jegfortælleren at bryde sammen. Det rationelle, videnskabelige, dissekerende sprog bryder tilsvarende sammen og afløses af et rastløst, febrilsk, feberagtigt sprog præget af korte ufuldstændige sætninger, der følger hinanden i højt tempo. De følgende mord beskrives heller ikke så detaljeret som de foregående. De har snarere karakter af en mareridtsagtig feberfantasi

4 af glimtvise erindringer. Jegfortælleren begynder at tvivle på alt, han mister kontrollen facaden krakelerer. Han begynder at drikke. Herefter ophører tidsangivelsen i novellen, hvilket afspejler jegfortællerens sindstilstand. Dermed er kontrollen af tankerne også ophørt, og forsvaret mod fortrængningerne har slået revner. Således får læseren nu, i retrospektive brudstykker, indblik i jegfortællerens fortid, der har været medvirkende til at gøre ham til en ondskabsfuld psykopat med manglende empati. Eksempelvis ser jegfortælleren en due, der får ham til at genkalde en episode, hvor faren, med en due som vidne, slår ham, men da jegfortælleren igen ser op, er duen væk. I det efterfølgende tilbageblik erindrer han, hvordan han selv slår en vagt ned bagfra, så ingen ser ham. Således peger teksten med al tydelighed på, hvordan jeget ikke har lært andre reaktionsmekanismer end at behandle ondt med ondt. Efter dette indblik bag ondskabens overflade vågner jegfortælleren langsomt op fra de døde. Denne genopliven viser sig i teksten, idet en form for tidsangivelse genoptages. Samtidig vender sproget mere og mere tilbage til udgangspunktets nøgterne, pseudovidenskabelige sprogtone. Denne tilbagevenden fra den passive opløsning til den genvundne kontrol kulminerer i drabet, og den efterfølgende seksuelle tilfredsstillelse, på en tilfældigt udvalgt kvinde fra telefonbogen, hvilket udløser en absurd lykkefølelse. Grebet af den tilsyneladende genvundne topform dræber han efterfølgende en gammel mand og dernæst en taxachauffør ligeledes udvalgt efter tilfældighedens princip. Men med halsoverskæringen på taxachaufføren vender feberen tilbage, noget trænger sig på. Han genkalder sig en lignelse om en hunabe og hendes unge. Hunaben bliver stillet på et gulv, der bliver varmere og varmere, hvilket resulterer i, at hunaben til sidst jamrende stiller sig på ungen for selv at overleve. Denne abelignelse fremstår som kulminationen på den traumatiserede jegfortællers retrospektive udlægninger af centrale oplevelser fra fortiden. Hermed har jeget fortalt sig ind mod traumets kerne barnets ulykkelige forhold til moren og farens voldelige adfærd. Novellen slutter ikke med nogen afklaring. Jegfortælleren er ikke i stand til at bruge de glimtvise erindringer konstruktivt, men ender med at indstille sig på at vente tålmodigt, indtil han er i stand til at myrde igen. Der har tilsyneladende ikke været nogen holdepunkter i jegfortællerens liv, hvor kærligheden og omsorgen har fået rum til at udfolde sig, hvorfor han heller ikke har lært at holde af sig selv. Dermed er forudsætningen for at indgå i konstruktive forbindelser med andre mennesker heller ikke blevet grundlagt. Resultatet af en sådan solipsistisk isolation i forhold til omverdenen bliver derfor, at jegfortælleren i Løsladt såvel som i Eva oplever, at det onde har erstattet forholdet til andre mennesker som meningsgivende instans. Jegfortælleren angiver i Løsladt, hvordan han er afhængig af vreden og hævnen som retningsgivende instans, ellers bliver alt meningsløst. Som en parallel hertil er Jon Hellesnes inde på, at når det rationelle forsvar for tilværelsens mening ikke længere er tilstrækkeligt, så kan menneskets efterfølgende konfrontation med meningsløsheden resultere i kedsomhed og livslede. For at dulme denne kedsomhed og livslede kan mennesket gribe til sadistiske udfoldelser og massemord (Hellesnes 1994). For hovedpersonerne i

5 Løsladt og Eva er de sadistiske udfoldelser, vreden og hævnen blevet indholdsgivende og meningsbærende i kærlighedens fravær. David Feldts efterladte papirer I forhold til novellerne Eva og Løsladt fra Så megen vrede, der tematiserer den ydre objektorienterede ondskab, handler romanen David Feldts efterladte papirer (1997) i højere grad om det enkelte menneskes skizoide splittelse i en god og en ond side. I romanen selvstændiggøres den onde side af David som en anden, djævelsk del, der er ude af den første, gode, humanistisk indstillede dels kontrol. Romanen udgøres af en samling efterladte dagbogslignende optegnelser, der sendes til søsteren efter Davids formodede selvmord i fængselscellen fulgt af et kondolencebrev fra fængselsinspektøren. I disse dagbogsoptegnelser redegør David Feldt for sit liv med særlig vægt på tiden omkring mordet på en ung kvinde, der sultes ihjel. David erkender at have haft kontakt med kvinden, men han nægter at have myrdet hende skønt alt peger derpå, og han dømmes derfor. I begyndelsen af romanen skitserer David sig selv som et rationelt tænkende menneske, hvorved modsætningen irrationel implicit inddrages som kendetegn for den anden, djævelske del. David har uddannet sig som bogholder, idet den deraf følgende kedsomhed, der indebærer afslapning og magelighed, af David betegnes som en fordel. Alligevel føler David sig ubehageligt til mode, hvis folk kigger efter ham, for det minder ham om, hvem han har valgt at være. Denne tvetydige selvopfattelse antyder allerede i begyndelsen af romanen, at David ikke altid er helt pålidelig i sine udsagn. David er ligeledes inde på, hvordan han har et soveritual, der forhindrer ham i at tænke på alt muligt, han slet ikke har lyst til at tænke på. Denne udtalelse henleder opmærksomheden på David som traumatiseret jegfortæller i lighed med jegfortællerne fra de føromtalte noveller fra Mads Brenøes forfatterskab. Således har David bygget en kontrolleret facade op omkring de truende fortrængninger. Umiddelbart herefter præsenteres læseren først for en sulten kat og dernæst for den smukke kvinde, David forelsker sig i, og som romanen derefter primært kredser om. Sammenkædningen af den sultne kat og den smukke kvinde kan retrospektivt ses som et varsel, der på et tidligt tidspunkt antyder, at David sulter kvinden ihjel. En anden kat, Davids, optræder med den for David bekræftende egenskab, at den hader mennesker. Til trods for at David fremhæver de omverdensfjendske egenskaber hos katten, føler han sig alligevel ensom i fængslet uden besøg fra hverken familie eller venner, hvorfor han godt kan savne nogen at elske. David betyder da også ven eller elsket, hvilket David netop ikke er, men under den kontrollerede overflade alligevel ønsker at være. Den eneste, der vidner til Davids forsvar i retssagen, er kvarterets grønthandler, der absurd nok fremhæver Davids evne til altid at betale i lige penge. Hermed får læseren indblik i et fremmedgjort liv uden nære menneskelige relationer, hvor jeget er isoleret i forhold til omverdenen. Således synes David at have et splittet forhold til omverdenen, der stemmer overens med den indre skizoide

6 splittelse i en god humanistisk del, der efterlyser kontakt og kærlighed, og en ond djævelsk del, der vil hævne manglen på kærlighed. Kampen mellem godt og ondt I forlængelse af det ovenstående overvejer David eksistensen af henholdsvis Gud og Djævelen. David mener, at den enes eksistens forudsætter den andens, selvom han finder det lettere at tro på djævelen. Han mener endvidere, at naturen er ordnet i modsætningspar, der skal tjene det formål at korrigere hinanden for derved at bevare balancen. Konsekvensen af denne holdning bliver således, at godt ikke findes uden ondt og omvendt, hvilket rummer en kommentar til Davids egen splittede identitet. Davids efternavn Feldt stammer etymologisk fra tysk feld, der blandt andet betyder slagmark. Dermed rummer Davids splittede personlighed en kamp mellem godt og ondt. David beskriver Djævelen som en venlig mand siden syndefaldet, hvor Eva og siden slangen var fristerne. David er desuden fascineret af Djævelen, fordi denne har en vilje, en begejstring og en retning et mål. Dermed kommer Djævelen til at repræsentere det antikke, aristoteliske verdensbillede, som David savner i den moderne kopernikanske vandring uden mål og mening. Som et paradoks, der understreger Davids skizoide splittelse, anfører David umiddelbart efter sin lovprisning af Djævelens egenskaber, at han holder af den østrigske forfatter Stefan Zweig ( ), idet deres idealverdener ifølge David er identiske. Heri refererer romanen implicit til Zweigs erindringer Verden af i går (1941), hvor han giver udtryk for en humanistisk og pacifistisk indstilling. Senere anfører David desuden, at han er humanist i ideen, idet han tror på Mennesket, mens mennesker i realitetens verden ikke siger ham noget. Davids splittelse i en god humanistisk del og en ond djævelsk del og den pågående vekslen forstærker tvivlen hos læseren om Davids pålidelighed og dermed også sandfærdighed, når han bedyrer sin uskyld vedrørende mordet på den kvindelige genbo. I forbindelse med omtalen af moderens død angiver David endvidere, hvorledes han blev frygtelig ked af det, men alligevel ikke kunne græde, fordi der var for langt ind til det sted i ham, der var i stand til det. Således er den humanistiske, følende del af David trængt i baggrunden af den dominerende djævelske del. I overvejelserne vedrørende definitionen på en forbrydelse gør David sig indirekte til talsmand for nihilismen, idet han gør forbrydelsen kulturafhængig, hvorved han implicit benægter, at værdier og moralske normer har et objektivt grundlag. Således afviser David eksistensen af metafysiske kendsgerninger som eksempelvis Gud, der kan retfærdiggøre moralske vurderinger. Dermed indplacerer romanen sig i et litteratur- og idéhistorisk perspektiv, der indirekte refererer tilbage til skikkelser som eksempelvis Dostojevski ( ) og Nietzsche ( ). Efter Davids overvejelser om henholdsvis definitionen på en forbrydelse og sin lighed med Djævelen, tegner den efterfølgende beskrivelse af opholdet i antikvariatet et andet billede af et usikkert, traumatiseret menneske. Som et sindbillede på Davids svage selvidentitet og lave selvfølelse rækker han kun ud efter de tyndeste bøger, der næsten forsvinder mellem de andre.

7 Endvidere anfører han, hvordan han ønsker at forlade fornemmelsen af at være et forvirret menneske. David nærer således et håb om at blive løftet op til noget større, noget særligt bare i et magisk øjeblik. I antikvariatet ender David med at købe den skæbnesvangre fyldepen, som den ene, humanistiske del af David bruger til at nedfælde den anden, djævelske dels oplevelser omkring mordet på den smukke genbo. Fyldepennen giver David en følelse af at bytte forlovelsesringe, hvilket indirekte peger på Davids følelsesmæssige isolation. Isolationens ensomhed og fremmedfølelse understreges endvidere af, at købet af fyldepennen er et udslag af Davids skrig efter noget at klynge sig til. Købet betoner altså Davids higen efter noget at udfylde den svage selvidentitet med, hvilket for den humanistiske del bliver fyldepennen. Den djævelske del udfylder den svage selvidentitet med den misforståede, kropsfikserede og livsberøvende kærlighed til den kvindelige genbo. Da David igen ser den smukke genbo analogiserer han den frapperende oplevelse af hendes skønhed med et jordskælv. Det omtalte jordskælv rummer en implicit reference til jordskælvet i Lissabon 1755, idet David fremhæver, hvorledes jordskælvet som enkeltbegivenhed har fået flest mennesker til at miste troen på Gud. Netop jordskælvet i Lissabon var en medvirkende årsag til, at theodicéproblematikken blev debatteret med fornyet styrke i 1700-tallets midte med blandt andre Voltaire som central skikkelse. Theodicéproblematikken drejer sig kort fortalt om, hvordan man forklarer sammenhængen mellem Guds almagt og retfærdighed og menneskenes lidelser og dermed det ondes eksistens. Idet David påpeger den manglende tro på Gud som meningsbærende instans uden at opstille et egentligt alternativ hertil, fremmer han indirekte, at den onde djævelske del får et overtag i forhold til den gode humanistiske del i Davids svage selvidentitet. Den antydede upålidelighed i relation til Davids udlægning af begivenhederne omkring mordet på kvinden forstærkes af Davids beretning om en fejlagtig leveret, meget smuk bog, som han har beholdt. David mener, at han kan komme til at eje bogen, hvis bare han holder af den. Denne handling kan ses som et billede på den kommende indespærring af kvinden og et forsøg på en form for indirekte selvretfærdiggørelse desangående. Det omfattende hukommelsessvigt vedrørende kvinden, som David igen og igen pointerer, opfølges af skamfølelse. Skammen rummer afstandtagen og selvhad, der implicit peger på onde handlinger såsom mordet på kvinden, der retrospektivt udgør en smertefuld bevidsthed, hvilket kan være en mulig forklaring på fortrængningen og benægtelsen. David tilkendegiver ligeledes, at han indeholder en stor grumset plet af skyld, der kun venter på at blive opdaget. Dog mener David, at skyldfølelsen mere er et resultat af arvesynden end af mordet på kvinden, som han har fortrængt i sin hjerne, men ikke i kroppen, der føler skylden. Hermed forbindes den onde djævelske del med kroppen/materien og den gode humanistiske del med intellektet/sjælen. Den lave materie Forbindelsen mellem det onde og kroppen/materien kan parallelliseres med Georges Batailles holdning til den lave materie, der er ufattelig, radikalt

8 anderledes og dæmonisk. Denne opfattelse af materiens ondskab kan føres tilbage til de manikæiske gnostikere, hvis verden var behersket af to sideordnede grundprincipper, det gode og det onde. Den heraf følgende ekstreme dualisme kan overføres til mennesket, der har en god sjæl, som en rest af det guddommelige, fanget i den onde materie. Disse to dele af mennesket bekæmper hinanden, som det også er tilfældet hos David Feldt, hvis efternavn som tidligere nævnt rummer betydningen slagmark. Således er David splittet i det gode sjælelige og det fortrængte onde udløst af kroppens/materiens lyster. I overensstemmelse hermed tænker David gode og humanistiske tanker, mens Davids kropslige del, hånden ved hjælp af pennen, nedfælder detaljerne omkring mordet på kvinden som følge af udsultning. De gode tanker er nedskrevet med sort skrift svarende til den øvrige tekst, hvorimod det, David faktisk skriver med pennen, er markeret med blåt. Davids beskrivelse af mordet markeret med blåt afslører en stræben efter renhed, der som tidligere nævnt også gjorde sig gældende i novellerne Eva og Løsladt. I David Feldts efterladte papirer resulterer denne stræben efter renhed, som for David altså er uforenelig med kroppen (den lave materie), i, at kvinden kun må få vand at drikke og ingen føde. Denne bizarre destruktive måde, hvorpå David forsøger at genetablere den uskyldsrene tilstand, rummer en afsløring i romanens psykologiske rum, der kan sammenlignes med forholdene i de nævnte noveller fra Mads Brenøes forfatterskab. Således har de traumatiserede jegfortælleres opvækstbetingelser vist sig at være diametralt modsat det tilstræbte regressionsprægede ønske om renhed og uskyld. Den kærlighedsløse og til tider voldelige opvækst har altså resulteret i, at fortællerne udelukkende kan håndtere den i forhold til opvæksten modsatrettede stræben gennem destruktion og selvdestruktion. I forbindelse med destruktionen af kvinden tænker David som sagt gode humanistiske tanker, mens han fysisk nedfælder den detaljerede beskrivelse af den onde handling. Dermed er han også sprogligt splittet i godt og ondt, hvor tanken er af det gode, og den konkrete skrift er af det onde. Ved at pege på sproget og skriften indeholder romanen en metakommentar til forfatterens egen skrivesituation, som indirekte peger på skriften som en uvirkelig konstruktion, der samtidig udgør det værk, som læserinstansen konfronteres med og forføres af. Denne tvetydighed i betydningslaget understreges på romanens niveau af, at David i den blåtmarkerede tekst omtaler kvinden som Natacha, der er afledt af Anastasia, som betyder den genopstandne. I modsætning hertil omtaler David kvinden, under det han betegner som deres virkelige møder, som Veronica, hvis betydning er det sande billede. Veronicas efternavn er Wieder, der er tysk og betyder atter eller igen. Således kan Davids omtale af Veronica, det sande billede, ses som et forsøg på at give Natacha, den genopstandne, nyt liv Wieder, igen, og dermed rette op på fortidens synd mordet. Rettens billede af mordet på kvinden sammenkæder Veronicas død med Davids beskrivelse af mordet på Natacha som enslydende, hvorfor David må have slået Veronica ihjel. Romanens slutning kan da også tolkes som en form for tilståelse, idet David må indrømme, at selvom han ikke er bevidst om at have slået nogen ihjel, kan der alligevel godt være nogen, der er blevet slået ihjel af ham. Således peger romanen også på det fortrængte onde, idet Davids selvskabte

9 virkelighedsbillede begynder at krakelere henimod romanens slutning. Hermed understreges Davids dobbelte natur, der kulminerer i slutningen, idet den gode sjælelige del slår den onde kropslige del ihjel, så retfærdigheden kan ske fyldest, idet den gode del så at sige sejrer i selvmordet. Denne løsning af det ondes problem igennem selvmordet kan ses som den ekstreme konsekvens af de føromtalte manikæiske gnostikeres dualistiske tvedeling af den gode sjæl og den onde materie. Kirkefaderen Augustin er i 370 erne og i begyndelsen af 80 erne tilhænger af manikæismen. Augustin finder i manikæismen en løsning på den ondes problem, idet materien repræsenterer det radikalt andet, som er væsensforskellig fra Gud, hvorfor Gud ikke kan holdes ansvarlig for det onde. For at befri sig fra materien som det ondes princip må mennesket ifølge Augustin underkaste sig en asketisk livsførelse, som indebærer en fordømmelse af det jordiske og en skuen mod det hinsidige. Afslutningens selvmord indebærer således en ekstrem fordømmelse af den lave, kropsbundne, jordiske materie, der har gjort sig skyldig i mord. Kroppen som genstand Kropsbilledet i de nævnte tekster er sammenfaldende, idet den fysiologiske krop fremstilles som objekt, hvilket synliggøres af den hyperrealistiske deskriptive modus, som præger Brenøes tekster. Teksterne er overvejende karakteriseret af den nøgterne indolente udforskning af genstandsverdenen, der orienterer sig mod kroppen den lave materie som genstand. Den hyperrealistiske fremstillingsmåde bliver gennem den nivellerende tendens og den deraf følgende ulegemliggørelse i skildringerne ligeledes et virkelighedsbillede, som påpeger et generelt problem i den moderne og postmoderne samfundsudvikling. Dette problem er forbundet med tabet af virkelighedskonstituerende værdier efter de store centrale værdigenererende fortællingers forfald, som for alvor slog igennem i den kulturelt elitære bevidsthedsdannelse i slutningen af 1800-tallet. Blandt andre Gustave Flaubert ( ) og Émile Zola ( ) indvarsler med deres deskriptive realisme et skred mod den hyperreelle hypostasering af tilstande, hvor en vejledende hierarkisering er fraværende. Georg Lukács kritiserer Flaubert og Zola for deres kontemplative, vegeterende æsteticisme, der nivellerer. Denne nivellering fører til umenneskelighed, idet mennesket forvandles til et stilleben, hvilket ifølge Lukács trækker mennesket ned på de døde genstandes niveau. Norman Bryson har reflekteret over stillebenet i Looking at the Overlooked (1990), hvor han beskæftiger sig med det menneskelige fravær og dermed også værdiernes fravær i stillebenet. Disse stillebener kan i deres udelukkelse af det menneskelige, der implicit pointerer værdiernes fravær, paralleliseres med den visuelt deskriptive, realistiske retning inden for litteraturen siden Flaubert og Zola. Blandt andre Alain Robbe-Grillet genoptager i 1950 erne Flaubert og Zolas måde at affotografere verden på tilsat en bevidst stræben mod et fravær af mening, plot og psykologi, som han senere beskriver i sit manifest om den ny franske roman Pour un nouveau roman (1963), der opstår i dialog med hyperrealismens erkendelsesteori. I slutningen af 1980 erne og i 1990 erne har den visuelle og registrerende

10 hyperrealisme igen fået en fremtrædende plads inden for dele af samtidslitteraturen. Denne nivellerende hyperrealisme går i øvrigt også godt i spænd med teksternes postmoderne erfaringsbaggrund, hvis mantra synes at være, at alt er lige gyldigt, hvorfor intet må fremhæves. Endelig indeholder de samtidsskildrende tekster af Mads Brenøe i modsætning til Robbe- Grillets nye franske roman, der forholder sig til verden på en æstetisk måde implicit en etisk og kulturkritisk stillingtagen til den overfladiske, distancerede og værdiforladte verden, de fremstiller. Den æstetiske idiosynkrasi Teksterne fra Mads Brenøes forfatterskab indeholder alle en bagvedliggende psykologisk forklaringsramme, som indirekte peger på den kærlighedsløse opvækst som væsentlig baggrund for jegfortællernes psykopatiske personlighedsstruktur, hvorved deres destruktive adfærd implicit forsvares. Trods den antydede forklaringsramme ændrer teksterne ikke ved det faktum, at de onde handlinger er meningsløse, lystbetonede, normoverskridende og derfor uden normal acceptabel årsag. Thorkild Bjørnvig beskæftiger sig i essayet Den æstetiske Idiosynkrasi (1960) netop med sådanne meningsløse og normalt uacceptable handlinger i forskellige fiktioner. Bjørnvig eksemplificerer denne tendens i litteraturen, som altså ikke udelukkende er et postmoderne fænomen, med Edgar Allan Poes fortælling The Tell-Tale Heart (1843). I Poes fortælling dræber jegfortælleren uden nogen moralsk begrundelse en gammel mand. Udgangspunktet for mordet er en æstetisk aversion, som vækker en uforklarlig, uvilkårlig afsky, der til sidst bliver så altomfattende, at jegfortælleren kan dræbe den gamle mand. I de udvalgte tekster fra Brenøes forfatterskab synes hadet og destruktionstrangen at være rettet mod menneskekroppen som sådan, hvad enten offeret er grimt eller smukt. Idiosynkrasien hos jegfortællerne i Brenøes tekster eksisterer således over for den generelle legemlige virkelighed, som jegfortællerne selv er en del af, hvor fysiske egenskaber hidrørende den lave materie vækker had og afsky. Samtidig tilføjer selvfornedrelsen i den fysiske omgang med ofrene, som forekommer i Eva og Løsladt, jegfortællerne en lystfølelse og dyrisk behovstilfredsstillelse, som fylder dem med skam. Denne afstandtagen i forhold til den lave materie er, som nævnt i forbindelse med læsningen af David Feldts efterladte papirer, rodfæstet i den kristne traditions krav om askese, som blandt andet Augustin var fortaler for. Af den kristne tradition udspringer således også en higen efter renhed, som er fremtrædende i Eva, Løsladt og David Feldts efterladte papirer. Det æstetiske projekt i teksterne er således tvetydigt. På den ene side søger jegfortællerne at udskille det skønne, det uskyldsrene, ånden og sjælen. På den anden side efterstræber de samme jegfortællere en tilintetgørelse af det hæslige, som er ensbetydende med kroppen den lave materie. Dette æstetiske projekt bliver da en fornægtelse af den levede virkelighed, som i sin yderste konsekvens nødvendigvis må indebære en afsked med livet i henholdsvis mordet og selvmordet.

11 Hvorfor ville det onde? Den destruktive kropsoptagethed er således tomhedsudfyldende og meningsbærende for jegfortællerne i Brenøes tekster. Derved afsløres ligeledes et andet fælles problem i teksterne, som påpeger en manglende individualitet og svækket selvidentitet hos karaktererne. Kontrollen over egen krop og andres bliver da en måde, hvorpå de respektive jegfortællere forsøger at opnå en form for afgrænsning om end utilstrækkelig og ukorrekt af deres selv og selvidentitet. I forlængelse heraf vælger jegfortællerne det onde orienteret mod kroppen som en måde, hvorpå de kan mærke, at de eksisterer. Kroppens grænse bliver ensbetydende med virkelighedens grænse, hvor kropsdestruktion og selvdestruktion kan forankre jegfortællerne med deres famlende og identitetssøgende karakterer i en meningsløs og værdiforladt verden. Disse tekster er ikke enestående i deres temavalg. Således indeholder samtidskunsten som helhed en fremtrædende tendens med det ækle og onde som virkemiddel, hvor eksempelvis Christian Lemmerz s fremvisning af døde og rådnende grise på Esbjerg Kunstmuseum i 1994 vakte stor forargelse. Men ifølge Per Stounbjerg har det grimmes æstetik, som både Lemmerz s grise og Brenøes tekster repræsenterer, sine begrænsninger. Stounbjerg fremhæver, at det grimmes æstetik er bundet til overskridelsen af en etisk eller æstetisk norm, hvorved provokationen er en del af dens væsen. I kraft af denne afhængighed af at skulle og vedblive at kunne provokere er provokationsæstetikkens største fare den repressive tolerance, der fremdeles udvider grænsen for det acceptable. Provokationsæstetikken medfører således også en evindelig radikalisering af effekterne, for at undgå at kunsten i modsætning til intentionen bliver kedsommelig. Konfrontationen med det modbydelige kan imidlertid også ses som nødvendig for at genvinde følsomheden. Ondskaben i kunsten bliver dermed en hjælp til åndelig selvhjælp, idet den etiske grænse synliggøres. Kunsten kan således, som det er tilfældet i teksterne fra Mads Brenøes forfatterskab, ved sine beskrivelser af menneskets onde, grusomme, erotiske og tabunedbrydende natur indirekte genoprette kulturen i den menneskelige bevidsthed, hvorved den er medvirkende til at sikre kulturens fortsatte overlevelse. Således skildrer teksterne lysten ved det onde af nød for, med Senecas ord, at opflamme tilhørernes sløve sjæle og dermed fremtvinge en etisk stillingtagen og grænsedragning hos læseren. Litteratur Bataille, Georges: Erotismen, Oslo Bjørnvig, Thorkild: Den æstetiske Idiosynkrasi i: Begyndelsen, Kbh Borum, Poul: Splatterporno i: Ekstrabladet, Bryson, Norman: Looking at the Overlooked, USA 1990.

12 Hellesnes, Jon: På Grensa: Om modernitet og ekstreme tilstandar, Oslo Lange, Anders: Når kunsten ser ondskaben i øjnene i: Jyllands-Posten, Munk, Merete & Sven Engelbrecht (red.): Ondskab, Vold og Lidenskab, Kbh Per Stounbjerg: Det grimmes æstetik i: Kritik 105, Kbh Seneca: Om vrede Om mildhed Om sindsro, Kbh Skyum-Nielsen, Erik: Pubertær kynisme i: Information,

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os

Fra smerte til minde. Fra mig til dig. om mig og os Fra smerte til minde Fra mig til dig om mig og os U - virkeligt Jeg kan ikke be gribe det Jeg kan ikke fatte det Jeg kan ikke hånd-tere det Jeg er ude af mig selv Du prøver at begribe det u-begribelige

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Kan vi bære tanken om Helvede?

Kan vi bære tanken om Helvede? Kan vi bære tanken om Helvede? Kapitel 1 De to skikkelser gik langsomt hen ad den lange hospitalsgang. Den 10-årige pige gik beklemt med sin mor i hånden. Da de kom til stue 148, standsede de op og kiggede

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Kærlighed 2. Symbiose - nærhed og afstand

Kærlighed 2. Symbiose - nærhed og afstand Moden kærlighed vil sige et forhold, som lader den enkelte bevare sin integritet: man accepterer den anden som en person, der er forskellige fra en selv, med ønsker og interesser, der ikke nødvendigvis

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Den psykologiske proces og Solar Plexus fra indvikling til udvikling.

Den psykologiske proces og Solar Plexus fra indvikling til udvikling. Den psykologiske proces og Solar Plexus fra indvikling til udvikling. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn?

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn? Mentalitetsanalyse Dette er en analyse af dit niveau af offermentalitet, passivitet og væren. Det er vigtigt for din selvindsigt at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad

FEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring Guro Øiestad FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

Den buddhistiske teori om et ikke- selv

Den buddhistiske teori om et ikke- selv Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle

Mikkel Orthmann Rasmussen Dansk A SUP Skriftlig aflevering: Film - 28-10-2005. Film af Helle Helle Film af Helle Helle Hvilken betydning har den voksende globalisering, vi hører så meget om? Og hvilken betydning kan den få, hvis ikke vi passer på? Jeg finder svaret i Helle Helles (ja, det hedder hun

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere