Hjemløs skriver krimi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemløs skriver krimi"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 8 august årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Hjemløs skriver krimi Besparelser rammer hårdt Rådmand: Aalborg skal rumme alle Gaden som hjem KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Claus Sjödin KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, tlf , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, tlf , ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf , mobil , Digitalsjasen John Hansen, tlf , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. september 2014 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. vi støtter hus forbi leder Åbenhed, solidaritet og tolerance På Hus Forbis Facebook-side er der i den forgangne måned sat rekord i antal synes godt om på et opslag. Det var et link til et indslag, der viste studievært Hans Pilgaard fra Hvem vil være millionær give en ordentlig røffel til et par kvinder, som havde generet en sælger af det blad, du læser lige nu. En tusindtallig skare bakkede op om Hans Pilgaards aktion, og på Hus Forbi er vi rigtig glade for, at kendte hjælper og støtter op omkring hjemløse og de organisationer, der hjælper. Det Facebook-opslag, studieværten slog af pinden, var i øvrigt med Adam Price, som sammen med sin bror vandt en halv million hos Pilgaard i Hvem vil være millionær og gav halvdelen til Hus Forbi. Det er fint på Facebook at synes godt om kendte, der støtter hjemløse, socialt udsatte og andre minoriteter. Men det starter altså med os selv. Jeg har i øvrigt selv lige været inde på en kendt persons Facebook-side med en synes godt om og en kommentar. Det var på socialminister Manu Sareens. Han linkede til en god og rigtig kommentar af fodboldspiller Anders Lindegaard, som er reservemålmand i den engelske storklub Manchester United. Lindegaard undrer sig over, at der ikke er flere udlændinge på det danske fodboldlandshold, og han efterlyser en dansk Zlatan Ibrahimovic (svensk indvandrer fra Rosengård i Malmø, som er blevet en af verdens bedste fodboldspillere, red.). Min erfaring med børnefodbold i Danmark er, at fodboldklubberne kun kan fungere i kraft af forældrenes frivillig-indsats. Og det er forældre fra middelklassen, som ofte har en meget lav tolerancetærskel med hensyn til, at deres børn skal spille på hold med børn, som er anderledes. Det konforme råder i en grad, så der ikke er plads til børn, der stikker ud. Zlatan beskriver i sin bog, hvordan de andre børns forældre ville have ham smidt ud af klubben. Det er der desværre børn, der bliver i danske fodboldklubber. Og det går både ud over dem med en anden etnisk baggrund og de sårbare og udsatte børn, for eksempel drenge med ADHD. Det mindste problem er, at landsholdet mister noget fødekæde. Det værste er, at børnene bliver udelukket fra fællesskabet og fra de gode kompetencer, der giver at dyrke holdsport. Tag endelig fat på den, Manu. Et eksempel til efterfølgelse er Kirkens Korshærs fremragende projekt på Nørrebro, hvor de har fået en gruppe børn og unge, som ellers havde været fødekæde for banderne, til både at spille fodbold og læse lektier. Men husk at trække både integrations- og socialministertrøjen over hovedet, når du går i gang. Det handler om integration, og det handler om mere end det. Det handler om inklusion. For de socialt udsatte vil jo gerne. Det viser den undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte, som Hus Forbi skriver om på side fire. De vil hellere end gerne være med på arbejdsmarkedet og i de fællesskaber, som desværre kun er for andre. Og når så de bliver ramt af de besparelser, der er resultatet af de såkaldte reformer af kontanthjælpen og førtidspensionen, så forstår de slet ikke, hvad de har gjort forkert. Bum, så fjerner vi lige kroner, som en 27-årig oplevede det med sin sine månedlige ydelser. Så Manu Sareen har store udfordringer. Han skal både forklare middelklasseforældrene i de danske idrætsforeninger og sin ministerkollega Mette Frederiksen, at sanktion ikke er lig inklusion. Tværtimod. Sanktioner modvirker inklusion og dermed integration. Hvis vi skal have alle til at medvirke, er det i stedet åbenhed, solidaritet og tolerance, vi skal have på banen. Poul Struve Nielsen, redaktør vil du også støtte? Send en mail til Det koster kroner at få sit firmalogo med. indhold Rigsrevisionen kulegraver hjemløseindsats 26 Gaden som hjem 28 Tandhjulet 32 Ny sælger Besparelser rammer hårdt Nu foreligger den første undersøgelse af, hvordan udsatte mennesker mærker regeringens besparelsesreformer på kontanthjælp og førtidspension. Resultatet er forstemmende, set med udsatte øjne. Hjemløs skriver krimi Hjemløse Dave Rickerby arbejder på en krimitrilogi. Den første bog, 'Bloody fields,' er snart klar til tryk. Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard, var med til at samle penge ind til trykning af bogen Tjener på udsatte og besatte G4S, som siden 2013 har lavet mentorforløb for ledige personer i en række danske kommuner, har de seneste år været udsat for hård kritik, fordi firmaet arbejder på den besatte palæstinensiske Vestbred. Følelser taler vi ikke om Marie talte ikke om problemer og følelser på trods af, at hun havde været udsat for seksuelle overgreb i sit grønlandske barndomshjem. I Danmark fortsatte hun sit mønster fra barndommen. Jeg har efter flere advarsler fået forbud mod at møde på offentlige kontorer. Men jeg har mistet kontakten med min 17-årige datter, som er i familiepleje, og selvom jeg har prøvet at ringe mange gange til kommunen, så kan jeg ikke få noget at vide om hende. Hvad kan I gøre for, at folk som os kan få en bedre kontakt med det offentlige? Hjemløsejournalist Ole Rene Carlsen til Aalborg-rådmand Mai-Britt Iversen KOMMUNAL v/annemette Lyngh 2 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 3

3 til kamp mod hepatitis Socialforvaltningen i Københavns Kommune og Region Hovedstaden går sammen om et treårigt projekt, som skal forebygge smitte med smitsom leverbetændelsen, også kaldet hepatitis C virus, og mindske antallet af dødsfald blandt stofmisbrugere i København. Misbrugere, som deler sprøjter, vat og skeer, har en stor risiko for at blive smittet med hepatitis C virus. Derfor er kronisk leverbetændelse, forårsaget af hepatitis C virus, udbredt blandt københavnske stofmisbrugere. Uden behandling er der stor fare for, at infektionen udvikler sig til skrumpelever og leverkræft med dødsfald til følge. Men i dag bliver kun få misbrugere i København testet for hepatitis C virus og om nødvendigt sat i behandling. Det treårige projekt skal udvikle en sammenhængende behandling for borgere med misbrug og hepatitis C virus. I dag er det kommunen, der rådgiver om og screener for hepatitis C virus hos borgere, som er indskrevet i kommunal misbrugsbehandling, mens hospitalerne tager sig af den videre udredning og behandling. Projektet vil afprøve og udvikle en såkaldt Shared Care-model, hvor både opsporing og behandling bliver samlet ét sted nemlig i de kommunale misbrugscentre. velstillede politikere Halvdelen af medlemmerne af Folketingets By- og Boligudvalg bor i de mest velstillede områder, hvor deres naboer er de rigeste 20 procent af befolkningen. Dermed er sammensætningen i udvalget lige så skæv som i resten af Folketinget, skriver Ugebrevet A4. Jeg tror, det er grunden til, at det altid handler om ejendomsskatter, når man snakker boligpolitik,' siger Stine Brix fra Enhedslisten til Ugebrevet. Hun mener, der er behov for en bredere sammensætning. Bum! Så fjerner vi lige kroner Det går godt med besparelserne på kontanthjælp og førtidspension. Bare ikke for dem, besparelserne går ud over af Peter Rathmann tegning: Janne Karlsson Nu foreligger den første undersøgelse af, hvordan udsatte mennesker selv mærker regeringens besparelsesreformer på kontanthjælp og førtidspension. Resultatet er forstemmende, set med udsattes øjne. Men de udsatte har gåpåmod og vil gerne være med til at realisere reformernes gode intentioner. Undersøgelsen Hvad vil de mig? er foretaget af Rådet for Socialt Udsatte blandt 17 brugere af væresteder og herberger i Odense, Fredericia, Slagelse, Næstved, Køge, Frederiksberg og København. Den tegner et billede af en gruppe, som gerne vil uddanne sig og arbejde efter evne. Reformernes grundtanke om at hjælpe de dårligst stillede kunne derfor blive til noget virkelig godt, hvis intentionerne bliver omsat til kvalificeret og tilstrækkelig hjælp. Men indsatsen opleves ikke som tilstrækkelig, viser samtalerne med de 17 udsatte, som repræsenterer en gruppe med massive og komplekse sociale problemer. Ingen rettigheder - Når man er kontanthjælpsmodtager og narkoman, har man ingen rettigheder, forklarer en 39-årig kvinde i undersøgelsen. De 17 interviewede optræder anonymt. Flere af dem ved ikke, hvad reformerne går ud på. 27-årige Lukas bliver spurgt, om han får uddannelseshjælp: - Jeg aner det ikke. Jeg får kroner om måneden. Det er, hvad jeg har at gøre godt for. Inden nytår fik jeg kroner. Færre penge til de udsatte betyder flere penge i statskassen. Flere end forudset i kontanthjælpsreformen er blevet sat ned til den laveste ydelse om måneden, den såkaldte uddannelseshjælp. Ydelsen svarer til SU, men er reelt mindre, idet folk på uddannelseshjælp ikke kan optage SU-lån. For tusindvis af kontanthjælpsmodtagere betød uddannelseshjælpen næsten en halvering af den månedlige indtægt. Besparelserne på kontanthjælpen var i øvrigt med til at finansiere lettelser i selskabsskatten. Samtidig er antallet af førtidspensioner raslet markant længere ned, end regeringen selv havde regnet med i sin reform. Det sparer også mange penge. Men syge mennesker må gennemgå udmarvende forløb, som skal kvalificere dem til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, selvom de ikke har en jordisk chance for det. Lever som hjemløse Flere af de unge deltagere i undersøgelsen lever som hjemløse og nævner den lave uddannelseshjælp som årsagen til deres hjemløshed. - Kontanthjælpsreformens udbredelse af fattigdomsydelsen, uddannelseshjælpen, vil med sikkerhed sende flere unge ud i social marginalisering. Det er svært at uddanne sig eller passe et arbejde, når man ikke kan betale huslejen eller ikke ved, hvordan man skal få mad på bordet, siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Barriere for udsatte unge De nye, lavere ydelser kom pludseligt og uden information, husker de interviewede. En 27-årig kvinde beskriver sin oplevelse af ændringen i hendes økonomiske situation: - Bum, så fjerner vi lige kroner. På den anden side af bordet oplever hver anden socialrådgiver, at unge bliver hjemløse og får andre alvorlige problemer som følge af den lave uddannelseshjælp. Det viser en parallel undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget blandt sine medlemmer. - Vores medlemmer fortæller, at den lave ydelse er en alvorlig barriere for udsatte unge i forhold til at komme videre i livet. Det er et alarmerende resultat. Politikerne bør tage det alvorligt og hæve ydelsen, så den bliver til at leve af, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening. passivt skæv Ifølge fagbladet FOA risikerer ansatte, der arbejder med misbrugere på bosteder, i hjemmehjælpen og socialpsykiatrien at miste kørekortet på grund af passiv rygning. Passiv hashrygning vel at mærke. Den passive inhalering af røgen sætter sine spor i blodet på samme måde som rigtig hashrygning gør. Hvis man er udsat for passiv hashrygning kan man godt få en koncentration i blodet, der overstiger politiets bagatelgrænse, siger Kim Dalhoff, der er professor på Bispebjerg Hospitals klinisk-farmakologiske afdeling, til Fagbladet FOA. Han er Retslægerådets sagkyndige i den slags sager, men udtaler sig i denne sammenhæng som specialist og på egne vegne. FOA afviser, at deres medlemmer blot kan lade være med at opholde sig i rum, hvor der ryges hash, og fagforeningen kræver, at deres medlemmer ikke må kunne miste kørekortet ved at passe deres arbejde. Det fremgår ikke, om FOA-medlemmerne rent faktisk er til fare for trafikken, eller om det er politiets bagatelgrænse, der er lavere end nødvendig. Da de sædvanligvis er fornuftige og klarttænkende i FOA, gætter vi på det sidste. Det har ikke været muligt at få en udtalelse om dette fra Kim Dalhoff før redaktionens slutning. skruelåg Projekt Hjemeløs, som hører til på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter, er blevet godkendt til at kunne indsamle Arlas skruelåg; dem, der sidder øverst på mælkekartonen på skolemælk, koldskål og ymer. Projekt Hjemløs får fem øre for hvert låg, der bliver indleveret i stedet for at blive smidt væk. Lågene kan samles hos private, i kantiner, cafeer og restauranter og afleveres til Projekt Hjemløs, Glentevej 51, 2400 København NV. mest tid på bureaukrati Sagsbehandlerne i jobcentrene bruger 74 procent af deres tid på bureaukrati, og kun 26 procent af tiden på at tale med ledige, viser en ny analyse ifølge Ugebrevet A4. Ledige føler, at der sjældent er tid til gode samtaler. Regeringen på sin side lover afbureaukratisering i et hidtil uset omfang. Det er to konsulentfirmaer, som for Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Kommunernes Landsforening har analyseret, hvordan tiden bruges i jobcentrene. Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Flemming Larsen, er ikke videre optimistisk, når det gælder om at fjerne bureaukrati: Hele indsatsen for de ledige er et højpolitiseret område, så der kommer hele tiden reformer, som kan gøre det svært at afbureaukratisere, siger han til A4. omsorgscenter for hjemløse Hovedstadens Røde Kors har åbnet et nyt omsorgscenter til hjemløse og misbrugere, der bliver udskrevet fra hospitalet uden at have et sted at vende hjem til. Baggrunden for omsorgscentret er trist. Nemlig den, at der hver uge er flere misbrugere og hjemløse, der bliver udskrevet fra hospitalet, selvom de ikke har et sted at vende hjem til. brug for aflastning Mange af de københavnske familier, der har brug for aflastning, vil gerne have deres barn i aflastning i København, så barnet kan holde kontakten til sine venner, komme til fritidsinteresser, fødselsdage med mere. Men det er desværre svært at finde familier nok i København og lige nu står 20 københavnske børn på ventelisten til at få en aflastningsfamilie. Derfor har Københavns Kommunes Center for Familiepleje nu startet en kampagne, der skal få flere af byens familier til at blive aflastningsfamilier. netværksven for en ung hjemløs i København? DU har lyst til at støtte et ungt menneske, som lever på kanten. giver et par timer om måneden. bliver en sparringspartner i et ungt menneskes liv. er minimum i slutningen af 20 erne. får relevante og opkvalificerende kurser og sparring, samt bliver en del af fællesskabet i Missionen blandt Hjemløses frivilligkorps. Interesseret? Kontakt projektleder Rikke Prip Estrup Læs mere på hjemlos.dk 4 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 5

4 Kritik af G4S for at arbejde på den besatte Vestbred Danske kommuner bør ikke samarbejde med G4S, så længe firmaet tjener penge på ulovlige bosættelser, lyder det fra medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken af Birgitte Rørdam G4S, som siden 2013 har lavet mentorforløb for ledige personer i en række danske kommuner, har de seneste år været udsat for hård kritik, fordi de arbejder på den besatte Vestbred. En kritik, der i 2011 var medvirkende årsag til, at G4S mistede sin kontrakt om at sørge for sikkerhed i Europa- Parlamentet. Søren Bo Søndergaard, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og af Folketinget for Enhedslisten, er en af de politikere, der har kritiseret G4S' engagement i bosættelserne på Vestbredden. Han mener ikke, at det er i orden, at danske kommuner benytter et firma, der er part i en ulovlig besættelse. - Det er fint, at vi hjælper ledige og tilknytter mentorer, og det er også udmærket, at det er private firmaer, der har en bred tilknytning til erhvervslivet. Men jeg har noget imod, at det er G4S, der udfører opgaven. Det bør ikke være tilladt for danske virksomheder at arbejde i de besatte områder, og hvis de gør, bør vi undgå at samarbejde med dem, siger han. Kritisabelt at bruge G4S Ifølge Søren Bo Søndergaard udfører G4S mange andre opgaver i Danmark, også på offentlige arbejdspladser og blandt andet for metroen. - G4S er en kæmpe stor virksomhed, og de kan sikkert levere fordelagtige tilbud. Jeg tror, at kommuner og stat bruger de virksomheder, der er billige, uden hensyn til, om de for eksempel arbejder i de besatte områder, og det er meget kritisabelt, siger han. - De europæiske udenrigsministre vedtog sidste år at droppe samarbejde med firmaer, der er engageret i bosættelserne, og det, mener jeg, også omfatter G4S. Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF aktiviteter g4s trækker sig fra Servicering af sikkerhedsudstyr i et fængsel på Vestbredden. Servicering af sikkerhedsudstyr i én politistation på Vestbredden. Servicering af sikkerhedsudstyr i checkpoints. Aktiviteter G4S trækker sig fra i perioden 2014 til 2017: Alle kontrakter med det israelske fængselsvæsen. Jobcentre i danske kommuner benytter sig af mentorer fra sikkerhedsfirmaet G4S, som blandt andet Europa- Parlamentet har opsagt kontrakten med i protest mod engagementet i bosættelser på Vestbredden. Foto: Michael Bothager/Scanpix Heller ikke Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, mener, at kommunerne bør benytte G4S. - De europæiske udenrigsministre vedtog sidste år at droppe samarbejde med firmaer, der er engageret i bosættelserne, og det, mener jeg, også omfatter G4S. Derfor bør danske kommuner selvfølgelig ikke benytte G4S, så længe de tjener penge på de ulovlige bosættelser. Jeg vil tage problemet op med vores danske Kilde: Frederik Johannisson, researcher, DanWatch udenrigsminister for at få lagt pres på private virksomheder, der arbejder på den besatte Vestbred, siger hun. Uffe Gjerding, der er regional koordinator for Mellemøsten i Folkekirkens Nødhjælp, synes også, at det er bekymrende, at danske kommuner benytter G4S. - Kommunerne, men også staten og erhvervslivet, bør tænke på, at al virksomhed i de besatte områder er yderst betænkeligt, for det betyder, at man samarbejder med en besættelsesmagt. Af samme grund opsagde vi i Folkekirkens Nødhjælp vores samarbejde med G4S for to år siden, siger han. Hus Forbi har forsøgt at få en kommentar fra G4S, men administrerende direktør Ole Knudsen henviste til hovedkontoret i England, da det er dem, der står for engagementet på Vestbredden. Hus Forbi havde ved redaktionens slutning ikke fået kontakt til hovedkontoret. g4s' aktiviteter på vestbredden G4S leverer og servicerer: Sikkerhedsudstyr til israelske fængsler, der rummer palæstinensiske politiske fanger, blandt andet på den besatte Vestbred. Sikkerhedsudstyr i israelske politistationer, blandt andet på den besatte Vestbred. Sikkerhedspersonel til israelske banker -og supermarkedskæder, som blandt andet har butikker, og dermed har G4S vagter i ulovlige bosættelser på Vestbredden. Sikkerhedsudstyr til israelske checkpoints, som er en del af den internationalt fordømte mur på Vestbredden. G4S ejer sikkerhedsselskabet Aminut Moked Artzi/ Moked 99, der har virke i industrizonen Barkan i bosættelsen Ariel, bosættelserne Har Adar, Maale Adumim samt bosættelsesnabolag uden for Jerusalem. samarbejde frarådes Mens danske kommuner samarbejder med G4S, selvom virksomheden har aktiviteter i de besatte områder, fraråder den danske regering danske virksomheder at handle med alle israelske selskaber, der arbejder i de besatte palæstinensiske områder. I begyndelsen af juli tilsluttede Danmark sig en stor gruppe af EU-lande, der i hårde toner fordømmer de israelske bosættelser på Vestbredden og opfordrer både borgere og virksomheder til ikke at handle med dem, skriver Politiken. Vores budskab er ganske enkelt, at Danmark betragter bosættelserne som ulovlige, og vi anbefaler derfor danske erhvervsvirksomheder at undlade at understøtte bosættelsespolitikken også af hensyn til deres omdømme, siger en dansk diplomat til avisen. Sikkerhedsfirma aktiverer udsatte ledige Flere kommuner bruger sikkerhedsfirmaet G4S til at få ledige personer på ret køl. Det kan være udmærket at benytte private konsulenter til socialt arbejde, vurderer ekspert af Birgitte Rørdam Selvom de færreste nok forbinder et sikkerhedsfirma med at hjælpe udsatte personer, så er der i dag flere kommuner, der benytter sikkerhedsfirmaet G4S til at lave mentorforløb for ledige med særlige problemer for at få dem i arbejde eller uddannelse. G4S har siden 2013 tilbudt mentorforløb til kommuner landet over og har i dag Tåstrup, Kalundborg, Ballerup, Odense, Viborg og Randers kommuner som deres kunder. I Jobcenter Kalundborg har de samarbejdet med G4S siden januar G4S laver mentorforløb for en gruppe af deres borgere med massive sociale problemer som hjemløshed, misbrug og psykiske diagnoser som angst og social fobi. Som mentor er ansat en socialpædagog, og indtil nu har han fået 3 ud af 11 personer i arbejde eller uddannelse. Og det er ifølge Kalundborg Kommunes arbejdsmarkedschef, Jens Folman, et meget godt resultat for personer i den målgruppe. - Der er rigtig mange private aktører, der i dag udfører aktivering og afklaring af ledige til kommunerne. Grunden til, at vi valgte G4S, var, at de tilbød at arbejde intensivt med kun seks borgere ad gangen. Samtidig har G4S et stort netværk af arbejdsgivere, som er relevant her, hvor det drejer sig om at få flest mulige i arbejde, siger han og fortsætter: - Vi var selv kørt fast med den gruppe, så vi havde brug for at prøve noget nyt, og indtil nu har G4S opnået bedre resultater, end vi selv formåede, så vi har ikke fortrudt vores valg, siger han. Behov for mentorer Siden kontanthjælpsreformen trådte i kraft i januar i år, har stort set alle ledige med problemer ud over ledighed fået ret til en mentor, og det har øget behovet for mentorer markant. Det var en medvirkende årsag til, at G4S i efteråret 2013 besluttede at give sig i kast med at aktivere udsatte ledige, forklarer Ole Knudsen, administrerende direktør i G4S. - Kommunerne har et økonomisk incitament for at bruge os. De ledige er dyre for samfundet, og vi har vist, at kan tilbyde en intensiv kontakt til de ledige. Ole Knudsen, administrerende direktør i G4S - Som privat virksomhed er vi jo hele tiden opmærksomme på at udvide vores forretningsområde. Vi har via vores arbejde med sikkerhed kontakt til mange offentlige og private virksomheder landet over. Her støder vi ofte på virksomheder, der mangler arbejdskraft, og vi kunne se, at vi derigennem havde en mulighed for at formidle arbejdspladser til de ledige via mentorordninger, siger han. I G4S har de ansat politifolk, skolelærere, pædagoger og folk med en coachuddannelse til at udføre mentorforløbene. Mentoren er ansat 37 timer om ugen og har tilknyttet seks til otte ledige afhængigt af de lediges problemer. - Kommunerne har et økonomisk incitament for at bruge os. De ledige er dyre for samfundet, og vi har vist, at kan tilbyde en intensiv kontakt til de ledige. Samtidig har vi en kontakt til erhvervslivet, som kommunerne og a-kasserne ikke har på samme måde, og de kontakter har vi gode resultater med at bruge, siger han. Kvaliteten er afgørende Chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde (Professionshøjskolen Metropol) Bettina Post, tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening, er bekendt med, at G4S i dag leverer mentorforløb til kommunerne. - Om det er private eller offentlige, der tjener pengene, er for mig at se ikke afgørende. Det afgørende er kvaliteten. At der bliver lavet ordentlige forløb, hvor der bliver afsat tid nok til den enkelte, og hvor mentoren matcher den støtte, de ledige har brug for. Og for nogle kan det være helt fint, at det for eksempel er en politimand, der udfører opgaven, siger hun og fortsætter: - Kontanthjælpsreformen har fået mange private aktører til at kaste sig over opgaven med at tilbyde mentorforløb i kommunerne. Nogle er virkelig gode, andre er måske ikke så gode, og det vil vise sig. Så må vi bare håbe, at kommunerne vælger de dårlige fra og ikke fortsætter, fordi de eventuelt kan spare penge, siger hun. 6 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 7

5 Danmarksrekord i selvevaluering Analyse: Rigsrevisionen har haft nok at tage fat på af Poul Struve Nielsen foto: Mette Kramer Kristensen Det bliver spændende at læse Rigsrevisionens rapport om den offentlige indsats over for hjemløse. Især kan det blive spændende læsning, hvis Rigsrevisionen borer i konsulentfirmaet Rambølls rolle i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af hjemløsestrategien. Rambøll var nemlig involveret i alle tre faser. Dermed satte Socialministeriet et firma, der havde deltaget i gennemførelsen af et projekt til 500 millioner kroner, til at evaluere sin egen indsats. Det er mistankepådragende, sagde professor i evaluering fra Københavns Universitet, Peter Dahler- Larsen, dengang til Hus Forbi. Det må i hvert fald være Danmarksrekord i selvevaluering, og senere viste det sig også, at evalueringen fra sommeren 2013 havde overset, at Københavns Kommune slet ikke anvendte de penge, der var sat af til at bygge boliger til hjemløse. Af de 210 millioner kroner, Danmarks største kommune med flest hjemløse modtog fra Socialministeriet til formålet, blev de 73 millioner kroner sendt retur til ministeriet. Det kom ganske vist først frem et halvt års tid efter, at Rambølls evaluering af hjemløsestrategien var offentliggjort. Men en kritisk og uafhængig evaluering skal simpelthen fange så stort et svigt det er, når en tredjedel af pengene slet ikke er anvendt på boliger. Samtidig med at antallet af hjemløse i kommunen bliver ved med at stige. Dertil kommer 38 millioner kroner, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke har anvendt til at bygge skæve boliger og forebyggelse af udsættelser i alt har vi kendskab til 111 millioner kroner fra satspuljen, som ikke er anvendt til at hjælpe hjemløse, men er betalt tilbage til Socialministeriet. Det bliver interessant, hvis Rigsrevisionen finder endnu flere penge. Eller måske gransker lidt i antallet af pladser på forsorgshjem og herberger. I 2009 var der pladser på forsorgshjem og herberger efter Servicelovens paragraf110, som omfatter hjemløse. Tallet var steget beskedent til i 2012 ifølge Ankestyrelsen. I den samme periode er antallet af hjemløse ifølge den officielle optælling fra SFI steget fra i 2009 til Altså 79 pladser og 822 flere hjemløse. Hjemløsestrategien løb fra 2009 til 2012 og blev så forlænget til 2013 med. Den overordnede idè med strategien er, at hjemløse skal i egen bolig først så kan man tage fat på de øvrige problemer, den hjemløse har. Housing First har man kaldt det. Hvis det er årsagen til, at man har undladt at udvide antallet af paragraf 110-pladser i kommunerne i strategiperioden, er der tale om et alvorligt svigt. Tallene viser jo tydeligt, at der er kommet flere hjemløse. Slunkne økonomier Om hjemløsestrategien kan det så tilføjes, at professor Peter Dahler- Larsen ikke mente, at evalueringen fra Rambøll sandsynliggør, at Housing First-ideen virker bedre end den såkaldte boligparathedsfilosofi, som går ud på, at hjemløse under opholdet på et herberg bliver klar til at flytte videre i egen bolig. Samtidig er der i tider med slunkne kommunale økonomier en risiko for, at en kommune vil tage Housing First-ideen til sig, men kun vil bruge en skrabet udgave af de hjælpepakker med bostøtter, misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling og anden støtte, som hjemløse kan have brug for, hvis de skal klare sig i egen bolig. Evalueringen af hjemløsestrategien viste, at flere hjemløse fik egen bolig i de kommuner, der gennemførte strategien, end i landets øvrige kommuner. Men som Peter Dahler-Larsen understregede, så kunne det skyldes, at disse kommuner under alle omstændigheder var bedre disponerede til at gøre en indsats for at forbedre forholdene for de hjemløse, idet det også er de kommuner i Danmark, der har størst problemer med hjemløshed. Det glemte man også at overveje i evalueringen. Unge og indsatte Vi oplever også stadig mange konkrete eksempler på, at indsatte under afsoning i et fængsel har fået lavet en handleplan, der skal hjælpe vedkommende i egen bolig. Men når de kommer ud, følger kommunen ikke op. Endelig er der de unge hjemløse, som der virkelig er blevet mange flere af i de år, SFI har lavet hjemløsetællinger. Her vil det være spændende, hvis Rigsrevisionen har gravet dokumentation frem for sammenhængen mellem sociale ydelser, der ikke rækker til at betale en husleje, og antallet af hjemløse. Vi venter i spænding på, at rapporten kommer sidst i august måned. Det vil sige, at Hus Forbi vil kunne berette om resultaterne i oktoberudgaven. Rigsrevisionen kulegraver hjemløseindsats Kommuner og ministerier kommer under lup i rapport af Peter Andersen I slutningen af august offentliggør Rigsrevisionen en undersøgelse af kommunernes indsats over for hjemløse. Baggrunden er, at antallet af hjemløse og især antallet af unge hjemløse er stigende. Og målet er at undersøge, om de hjemløse får den målrettede og sammenhængende hjælp, Folketinget lagde op til med vedtagelsen af den første hjemløsestrategi i Om kommunerne med andre ord gør, hvad de kan for hurtigst muligt at hjælpe hjemløse til en mere normal tilværelse, og om det sker med den rette støtte fra regeringen. Rigsrevisionen er statens revisionsselskab og udtaler sig ikke om en igangværende undersøgelse. Normalt kendes Rigsrevisionen fra sit arbejde med at granske statslige selskaber og store offentlige byggerier, men ifølge formanden for de politisk valgte statsrevisorer, SF'eren Peder Larsen, har Rigsrevisionen et ønske om også at agere en slags advokat for borgere, som har svært ved at tale deres egen sag. Borgervinkel - Da den nye rigsrevisor, Lone Strøm, tiltrådte for to år siden, var det med det ønske om også at lave undersøgelser, der har en klar borgervinkel. Og her har vi at gøre med et område, hvor borgerne er dårligt stillet på den måde, at de har nok at gøre med at klare dagen og vejen og derfor svært ved at tage et slagsmål med offentlige myndigheder, siger han. Undersøgelsen vil især sætte fokus på fire områder: Kommunernes administration af de såkaldte paragraf 110-boformer, altså forsorgshjem og herberger, hvor hjemløse selv kan møde op og bede om en seng at sove i. Kommunernes arbejde med at gøre opholdene på paragraf 110-boformerne midlertidige og hjælpe de hjemløse med at skaffe en permanent bolig. Gør kommunerne nok for at bygge egnede boliger til hjemløse? Er alle hjemløse tilbudt handleplaner? Og er indsatsen sammenhængende og målrettet? De unge hjemløse. Hvad gør kommunerne for at forebygge, at endnu flere unge ender på gaden eller som sofasurfere? Fem kommuner vil få deres indsats gransket særligt nøje, men alle paragraf 110-boformer har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen inddrager desuden indsatsen i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. invitation til konference: krav om boliger til alle hjemløse nu SAND (De hjemløses landsorganisation) og SBH (Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse) har fokus på nogle af de samme emner, som Rigsrevisionen fokuserer på i sin ny rapport, når de sammen holder konference på Borups Højskole den 26. august. Under overskriften Boliger til alle hjemløse nu! konstaterer værterne for konferencen, at det politiske svar på, hvordan vi nedbringer hjemløsheden de Housing First-inspirerede metoder har vist sig utilstrækkelige. Hjemløsheden er steget markant, siden metoderne er blevet indført. Der er ikke tilstrækkeligt med billige boliger, og priserne på lejeboliger stiger. På grund af boligmanglen er der for få pladser på boformer for hjemløse i de store byer. Mange hjemløse forlader boformerne, uden at deres boligproblemer er løst. Umiddelbar boligplacering giver ensomhed; en ensomhed, der betyder, at den hjemløse søger gaden og varmestuer. Arrangørerne mangler svar på, hvordan vi løser disse udfordringer, og søger svarene med indlæg som: Aktuelle tendenser i boligbyggeriet fremtidens boligmarked og Perspektiver på Housing First. Administrerende direktør i boligselskabet KAB, Jens Elmelund, holder oplæg under titlen: Hvad kan boligmarkedet egentlig regulere i forhold til boliger? Boligminister Carsten Hansen taler om emnet: Hvordan løses boligsituationen for hjemløse? Arrangementet holdes på Borups Højskole den 26. august fra klokken 9.30 til h u sfo r bi Ordinær generalforsamling Foreningen Hus Forbi Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Foreningen Hus Forbi. Tid Torsdag den 18. september 2013 klokken Sted Kontaktstedet Kragelund, Dybrovej 21, 8270 Højbjerg (cirka 5 km fra Århus centrum) Forplejning Hus Forbi byder på en let frokost fra klokken Transport Rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen vil blive refunderet ved fremvisning / fremsendelse af DSB billet til Hus Forbis sekretariat i Bragesgade 10b, 2200 København N. Værestedet i Jægergårdsgade i Århus arrangerer kørsel fra Værestedets adresse Jægergårdsgade 107 til Kragelund fra klokken og retur efter generalforsamlingen. Dagsorden ifølge Foreningen Hus Forbis vedtægter: Valg af dirigent og referent Godkendelse af bestyrelsens beretning Godkendelse af budget og regnskab for foreningen Fastsættelse af kontingent Godkendelse af årsplan for det kommende år Behandling af indkomne forslag Valg af bestyrelse og suppleanter Valg af revisor Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til Hus Forbis sekretariat, Bragesgade 10B, 2200 København N, eller mailes til formanden på senest den 27. august HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 9

6 Parkour er en sport, hvor udøverne bruger gadens indretning. Der er ikke brug for træningstider. Gadesport giver udsatte børn sjældne succesoplevelser og tro på egne evner sjælden succes Gadesport til gadens børn. I parkour er der en gadens etik, men ingen faste træningstider og ingen stramme regler, og træningsbanen ligger altid lige uden for i form af gadens mure, trapper og pæle. Derfor er gadesport perfekt for de udsatte børn, der har svært ved at passe ind i de etablerede idrætstilbud. af Kristian Bang Larsen foto: Thomas Sjørup Ved den betonrå parkourskulptur med tissemandsgraffitien sætter træneren Teresa børnene fra døgninstitutionen til at lege Kongens Efterfølger i tre grupper. 11-årige Miguel med det runde, fregnede ansigt og den omvendte kasket melder sig som leder for én af grupperne og fører de andre børn op af skulpturens vægge, gennem klatrestativet og i spring ud over stenbordene i gården. Når han er for hurtig og glemmer at få de mindre med, er Teresa straks over ham: - Man skal have alle med! Som leder skal man motivere og inspirerede de andre, ellers har man fejlet! råber hun. Fra sabotage til succes Miguel og hans kammerater bor på Donekrogen i Jægerspris. En gang om ugen tager de til stenbroen på Vesterbro for at dyrke streetsport: Gadefodbold, streetbasket eller parkour, hvor man bruger byens mure, trapper og tage som klatrestativ. Træningen foregår hos gadeidrætsorganisationen GAME og er en del af projektet Gadeidræt for psykosocialt udsatte unge, der er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, GAME og fire døgninstitutioner. De cirka 60 børn i projektet er døgnanbragte og kommer fra socialt udsatte familier præget af omsorgssvigt i form af for eksempel alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom, vold eller seksuelt misbrug. En tumultarisk barndom har gjort børnene sårbare, og de mangler tro og tillid til både sig selv og de voksne omkring sig. Da de første børn fra Donekrogen startede til gadesport for halvandet år siden, var de urolige og mistroiske. De saboterede træningen, skubbede til kammeraterne, nægtede at deltage. Det er svært at forestille sig, for i dag er de koncentrerede og glade, gør sig umage og passer på hinanden. - Jeg synes, det er fedt at være herinde. I starten gad jeg ikke så meget jeg ville bare sidde og se på. Jeg var ret dårlig til parkour og til at løbe. Men nu stoler jeg mere på mig selv, siger Miguel, der har boet på Donekrogen i to og et halvt år. Man skal ikke stå og fede den - Alle børnene oplever succesoplevelser herinde. De kan mærke en tydelig forskel, fra da de startede til nu. De bliver udfordret med nogle ting, som de allesammen har succes med. Vi er ikke alle lige gode, men vi venter på hinanden og gør det sammen. Der er ikke nogen, der bliver ladt tilbage, siger Rune Bøje, der er pædagog på Donekrogen. Han fortæller, at gadesporten har givet børnene mere selvtillid. Det betyder, at de voksne kan stille større krav til børnene i hverdagen og stole på, at de overholder deres aftaler. Når man først har tillid til sig selv, kan og tør man stå til ansvar for sine handlinger. Han bakkes op af træner Teresa Høy, der fortæller, at hun forventer, at børnene gør sig umage og ikke giver op. Og når de opdager, at de godt kan øvelserne, giver det både selvdisciplin og selvtillid. - Jeg forventer noget af dem. Hvis man springer over, hvor gærdet er lavest hver gang og snyder i bare de små ting, så giver det bare en dårlig karma videre hen, siger hun. Den erkendelse er nået Miguel, der bliver efter træningen for at klatre videre med nogle af kammeraterne. - Man skal være vågen og ikke bare stå og fede den, forklarer han og tilføjer: - Man gør det jo for at være med, ikke bare for at slippe for et eller andet. 10 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 11

7 Asfalt og respekt. Rammerne er rå og hjertet stort hos gadesportsorganisationen GAME. De sårbare institutionsbørn kæmper med mange ting hver dag, men når de kommer til parkour og streetbasket, mødes de med knus, kærlighed og respekt. Den gode konge. Miguel og en kammerat melder sig som ledere til Kongens Efterfølger, og træneren Teresa instruerer dem i at passe på deres gruppe og vise en god attitude. - Det er vigtigt, at dem, der har lidt flere resurser, lærer at tage ansvar for de andre og for eksempel vente på gruppen, siger træner Teresa Høy. Mod. Mange af Donekrogens børn er ikke vant til at bevæge sig, og gadeidrætten har givet dem en ny kropsbevidsthed. Man kan se det på dem: De ranker ryggen og udfordrer gerne sig selv på parkourbanen. 11-årige Miguel er for eksempel begyndt at gå til trick-løbehjul. - Jeg tror, at parkour har givet mig selvtillid til at løbe på trick-løbehjul, for nu ved jeg, hvordan det er at falde, siger han. 12 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 13

8 Politikere møder Hus Forbis hold af hjemløse og udsatte journalister og professionelle journalister i samarbejde. Aalborg skal rumme alle Hjemløsejournalist interviewer Aalborgs socialrådmand Mai-Britt Iversen af Ole Rene Carlsen og Anna Klitgaard foto: Lars Horn Digitaliseringen har skubbet mange udsatte endnu længere væk fra det offentlige, men når man heller ikke må komme på kommunens kontorer på grund af permanent bortvisning, bliver det svært at møde systemet. Den situation befinder Ole Rene Carlsen sig i, og det er en af de ting, som han gerne vil tale med rådmand for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg, Mai-Britt Iversen (S), om i dag. - Jeg har efter flere advarsler fået forbud mod at møde på offentlige kontorer. Men jeg har mistet kontakten med min 17-årige datter, som er i familiepleje, og selvom jeg har prøvet at ringe mange gange til kommunen, så kan jeg ikke få noget at vide om hende. Hvad kan I gøre for, at folk som os kan få en bedre kontakt med det offentlige? - Vi ser gerne, at borgerne i højere grad bliver en del af deres egen sag. Derfor involverer vi også gerne de sociale viceværter eller gadeteamene til at være brobyggere til de forskellige rådgivere i kommunen. De kan være tovholdere, for de kender borgerne og kan derved bedre hjælpe dem videre. Men det er indiskutabelt, at du og andre skal have informationer om deres egen sag, selv om de nogle gange kun kan fortælle dig, at de ikke må sige noget, men så skal de forklare det. Kontakt - Så hvordan arbejder I på at gøre kontakten nemmere til det offentlige for folk som mig? - Blandt andet ved at se på vores kommunikationsform. Nogle gange er det bedst at møde op ude ved borgerne, andre gange skal man smse, andre gange igen skal vi have socialrådgiverne ud i boligområderne. Så vi bruger forskellige metoder. Men det er noget med at have langt større tålmodighed, når det kommer til kommunikation, for der er nogle, som ikke har så stor tålmodighed. Så det er vigtigt, hvordan vi kommunikerer. Vi skal hele tiden være bevidste om, at der er nogle, som ikke skal have tilsendt et brev, for det bliver ikke åbnet. Så det handler om at vide, hvordan vi kommunikerer med den enkelte borger. For at blive bedre til det, går vi i gang med et projekt nu, hvor vi skal gennemgå vores skrivelser en for en for at rense dem for det sprog, som gør, at når der står paragraf, så er du allerede udelukket. - Men en ting er den skriftlige kommunikation, noget andet er den mundtlige, for der er jo mange, der skal ringe ind og spørge - ligesom mig. - Noget af det, vi gør, er, at vi har kørt et stort uddannelses- program i forhold til det her med at kommunikere, så vores ansatte er åbne, positive og lyttende, for det er også nogle vigtige redskaber. Hvis man for eksempel begynder at arbejde som socialrådgiver, man er ung, man har måske boet et almindeligt sted, og man har haft et helt almindeligt liv, så mangler man måske nogle kommunikative redskaber. Det kræver noget at lytte til borgerne og sikre, at det er borgerne, der sidder for bordenden i deres egen sag. Tryghed En anden ting, der går Ole på i livet, er usikkerheden, han føler i den sociale opgang, hvor han bor. Larmende naboer, som han finder aggressive, får nemlig ham selv og andre beboere til at føle sig utrygge, og tilmed er han selv i fare for at ryge på gaden. Derfor spørger han Mai-Britt Iversen: - Er der ikke plads til mig andre steder? - Det er væsentligt for os, at I kommer ind i en bolig, som man ikke bare kan sættes ud af. Og i Skurbyen, som er et af de steder, hvor det fungerer rigtig godt, der siger man jo faktisk, at der bliver man ikke sat ud. - Men hvis nu vi ser på opgangsfællesskaber og på de udfordringer, der opstår, når man har med denne gruppe beboere at gøre. Hvordan kan man så være med til at sikre, at det går mere gnidningsfrit? - Der er jo de sociale viceværter. De taler med borgerne, tager tingene i opløbet og kan være et skridt foran i forhold til, hvis der er nogen, der ikke har betalt huslejen. Mig bekendt er der faktisk ikke ret mange, der bliver smidt ud. Vi har det ikke sådan, at vi siger, at den her kategori af lejere er værre end andre, men dem, der kommer ud i Skurbyen, de er noget mere belastede end dem, der kommer i vores opgangsfællesskaber. Så vi ser på, hvordan nye beboere matcher dem, der bor i opgangene allerede. Og det er også noget af det, som vi - Det er væsentligt for os, at I kommer ind i en bolig, som man ikke bare kan sættes ud af. Og i Skurbyen, som er et af de steder, hvor det fungerer rigtig godt, der siger man jo faktisk, at der bliver man ikke sat ud, mener Mai-Britt Iversen. har viceværterne til for at se, om matchet er der; er der nogen, der er truet og nogen, der er truende, og så videre? Det er jo vigtigt, for det er folk, som ofte ikke rummes andre steder, og derfor skal der også være en efter min mening mere elastisk grænse. Og derfor skal vi se på, om vi har personale nok til at løse de udfordringer, der opstår. Tværfaglighed Da Ole ikke er helt enig i Mai-Britt Iversens tillid til de sociale viceværter eller hans andre muligheder for at komme i kontakt med systemet igennem telefonen, vil han gerne vide lidt mere om, hvordan hun synes, det tværfaglige samarbejde i Aalborg Kommune kører. - Det er bare ikke altid, at alle de forskellige teams, rådgivere og kontorer er lige gode til at snakke sammen. Hvordan kan det gøres bedre? - Jeg synes, vi er rimelig gode til det, for vi har lavet Brobyggerne, hvor alle aktører sidder sammen. Altså, hvor alle snakker sammen. - Undskyld, men det passer ikke, hvad du siger, for der er ikke nogen af os med i det råd. - Derudover har vi jo også Udsatterådet, men jeg tror, at det er noget af det, vi altid skal arbejde med altid skal blive bedre til. Vi har jo i Aalborg Udsatterådet, og jeg tror faktisk, vi er de eneste, der har et; altså hvor det ikke er kommunen, der sidder i rådet, men rent faktisk de udsatte selv. Og dem har jeg også møde med en gang om året, men det bliver sikkert to gange om året, for jeg har rigtig meget gavn af at komme der, og de synes også, at det er okay, at jeg er med en gang imellem. - Men tilbage til tværfagligheden, er du tilfreds med, hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer nu? - Vi har haft det tværfaglige samarbejde i lang tid, så det går forholdsvis godt. Men det er jo noget, som vi hele tiden skal arbejde med i forhold til at få folk til at blive i deres boliger. Så vi skal se på, hvordan vi får indsatserne koblet bedre sammen. Og vi kan også se, at det der med at have for mange rådgivere, det er ikke godt. Det er et af de steder, hvor vi taber folk, for hvis man har fem rådgivere, så mister man overblikket. Ole har efter godt en times tid fået stillet sine spørgsmål, men der er lige plads til et mere, før interviewet med Mai-Britt Iversen er ovre. Enighed - Nu sidder du jo på skamlen, så i fremtiden, hvad er det for nogle sociale områder, du ser som vigtige? - For det første skal vi sikre, at der er billige boliger nok. Dernæst er det også væsentligt, at vi bliver ved med at have en by, hvor der er rummelighed. Nu skal Kirkens Korshær flytte ind i midtbyen, og der var og er en masse folk, der er imod det. Men der står vi sammen og siger niks, der skal være plads til alle. De hører også med til vores by, det er en del af vores image. Derudover har vi besluttet i kommunen, at vi ikke vil have unge mennesker på herbergerne. Vi har taget en politisk beslutning om, at det vil vi simpelthen ikke have. - Dem skal I også tage fat i, ellers får I en tabt generation. Vi har brug for de unge mennesker, derfor skal vi have dem rykket væk fra stofferne og computeren - længere er den ikke. - Det er jeg helt enig med dig i. - Undskyld, men det passer ikke, hvad du siger, for der er ikke nogen af os med i det råd, siger Ole Rene Carlsen. hus forbis hold i aalborg Ole Rene Carlsen er 61 år gammel og har boet i Aalborg siden barnsben. Et mangeårigt misbrug og psykiske problemer har gjort det svært for Ole at samarbejde med de offentlige myndigheder, og derfor føler han ofte, at han møder modstand, når han søger kontakt med dem. Ole mistede sin etårige søn for snart 30 år siden og har en datter i familiepleje. Anna Klitgaard er 41 år gammel og freelancejournalist. Anna har skrevet om sundhed, udland og sociale forhold, siden hun blev uddannet journalist i 2009, og har skrevet for Hus Forbi lige så længe. 14 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 15

9 Hjemløs med et liv som en kriminalroman Aarhus' borgmester hjalp med at samle ind til at få tidligere bankrøvers bog udgivet 16 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 17

10 af Helle Horskjær foto: Claus Sjödin Hans ungdom bød på flere bankrøverier end biblioteksbesøg. I dag er biblioteket blevet Daves frirum, og han er fast inventar på Hovedbiblioteket i Aarhus. Han håber, at det en dag er hans navn, der står på en bogryg på hylden. Og det kan meget vel blive til virkelighed - i hvert fald sætter han snart sidste punktum i sin debutroman. Han tager en slurk af kaffekruset. Strækker sig og kører hænderne gennem det viltre grå hår. Brillerne dugger. Klokken er 9.30 på Værestedet i Jægergårdsgade i Aarhus. Dave hiver sit skæg på plads. Det er lige så gråt og utæmmet som håret. Han stønner. - Jeg er ikke noget morgenmenneske. Jeg var oppe klokken Det er tidligt, for jeg går sent i seng. Dave har smidt sig i en sofa. En gul plastikpose foret med flere plastikposer, og hans rygsæk med en computer står ved hans side. Computeren har han lige hentet. - Min rygsæk er altid låst inde om natten. Jeg har et skab på busstationen. Resten af Daves ting er i en sort plastiksæk, som er gemt i den baggård i midtbyen, hvor han har overnattet de sidste tre år. - Folk ved, jeg sover der, men så længe, jeg kommer sent og går tidligt, så er der ingen problemer med det. Jeg larmer ikke, og jeg efterlader ikke skidt. Jeg kalder det den danske kontrakt: Jeg generer ikke dem, og de siger ikke noget til, at jeg er der. Dave Rickerby er 48 år gammel og fra England. Han kom til Danmark for seks år siden. - Jeg vil ikke tilbage til England. Jeg har ikke noget at komme tilbage til. Jeg flyttede væk fra England, fordi jeg ville væk fra det miljø, jeg befandt mig i. Røveri som 14-årig Han er ikke mere end 14 år, da han er med til at sætte et røveri i scene. Det er Daves stedfar, som får ham rekrutteret. - Ham og min mor bestyrede en spiritusforretning. Og der var rod i regnskaberne. Min stedfar kom til mig og spurgte, om jeg ville hjælpe, for jeg ville vel ikke have, at min mor endte i fængsel? Selvfølgelig ikke, og der var det, at de moralske kvaler, jeg havde omkring det, blev brudt. Anden gang er det for at betale regninger og få et nyt sted at bo. Og efter seks måneder behøver Daves stedfar ikke at overbevise ham længere, men bare spørge. - Jeg var en tyv. Og stille og roligt blev jeg sådan en ung mand, der bare kunne vandre ind i en bank og true uskyldige mennesker med en pistol. Stedfaren er også med den aften, Dave bliver anholdt. Han kører flugtbilen. Dave får otte års fængsel og stedfaren syv. På det tidspunkt er han 21 år. En bog om dagen I fængslet oplever han for alvor, hvordan bøger og historier kan få ham væk fra den virkelighed, han befinder sig i. - Bøgerne fjernede mig fra tid og sted, og det var en befrielse. Så længe jeg kan huske, har jeg altid været glad for at læse. Jeg sad inde i fem år, og jeg læste i hvert fald en bog om dagen, så du kan godt regne ud, at det blev til mange bøger. Ude igen beslutter Dave sig for at kvitte din kriminelle løbebane. Han orker ikke mere. - Jeg blev bange. Bange for, om jeg ville blive slået ihjel, eller om jeg ville komme til at slå et andet menneske ihjel. Et par år efter kommer han til Danmark. Dave får hurtigt arbejde. Både som jordbærplukker og lagerarbejder, men efter en hård periode i sit liv, hvor hans mor dør, og han mister nogle af sine bedste venner, magter han ikke sit arbejde. Han ender på gaden. - Jeg hader ordet hjemløs. Det er forbundet med så mange klicheer. Nej, jeg er ikke narkoman eller alkoholiker, og nej, jeg har aldrig modtaget kontanthjælp eller for den sags skyld nogen former for økonomisk hjælp fra det offentlige. Jeg har et job. Jeg samler flasker. Biblioteket Og panten fra flaskerne er den eneste indtægt, Dave har. På en god dag kan han godt skrabe 70 kroner sammen, men det kræver også mange timer med hånden nede i de aarhusianske skraldespande. - Det er hårdt arbejde at samle flasker, og jeg synes, jeg er blevet alt for gammel til det lort. Til at samle flasker og til at sove på gaden. Mentalt er det hårdt for mig. Hans daglige gang på biblioteket giver ham dog et frirum fra livet på gaden. - Biblioteket et mit kontor. Det er her, jeg går på nettet, læser aviser og bøger. Det er vigtigt for mig at vide, hvad der sker i verden, og det hjælper mig til at holde fast i min identitet. Her lader jeg op. Det er muligvis de talrige bøger, Dave har pløjet sig igennem, der har givet ham lyst til at skrive. I hvert fald har han de sidste par år skrevet på en trilogi, og den første af bøgerne, Bloody fields, er snart klar til tryk. Aarhus borgmester, Jacob Bundsgaard, var med til at samle penge ind for at skaffe kapital til at få trykt bogen. - Jeg har aldrig haft plads i mit liv til at skrive. Jeg er ikke en multitasker, men nu har jeg ikke noget, der forstyrrer, så nu er tiden inde til at gøre det. Det er en samtale på en café, der gør udslaget. Erfaren fortæller - Jeg faldt i snak med en fyr, som gerne ville hjælpe mig med et crowdfunding projekt for at få min bog udgivet. Og det er her, jeg er nu. Dave har skrevet bogen i hånden. Det er nemmest for ham, siger han. Kladden går Dave rundt med i tasken. Han har altid været glad for at fortælle historier, og inspirationen til bøgerne lå også lige for. - Jeg er ikke et litterært geni, men jeg kan fortælle en god historie. Det er en krimiroman, for det er den eneste genre, der er nærliggende for mig. De fleste krimiforfattere har ingen erfaringer med det, de skriver om, men det har jeg, og meget af det, der foregår i historien, er virkelighed. Jeg har skrevet ud fra tre kriterier: Gjorde jeg det, var jeg vidne til det, eller er det et vidneudsagn fra en, jeg stoler på. Dave har ikke forventninger om, at hans bog stryger ind på bestsellerlisten, men sker det, at der falder lidt penge af, ved han godt, hvad de skal gå til. - Jeg vil gerne have et par nye briller, komme til tandlæge og købe en ny computer. s(h)ave dave Den 12. november 2013 lancerede Kulturmarkt et crowdfunding-projekt under titlen S(H)AVE DAVE i samarbejde med Aarhus borgmester, Jacob Bundsgaard. Målet var at samle kroner ind, som skulle bruges på at få trykt Daves bog. Det tog ikke mere end 40 dage, før pengene og mere til var samlet ind helt præcist blev kroner samlet ind. Aarhus er en by af forskellighed, hvor der skal være plads til den enkelte, uanset hvor man kommer fra og hvilken baggrund man har. I vores by skal alle have mulighed for at vokse. Derfor er det naturligt for mig at støtte op om Kulturmarkts initiativ S(H)AVE DAVE. Dave fortjener at vokse, og at hans bog udgivet, siger borgmesteren på projektets hjemmeside. som bidragsyder støtter man bogen Ved beløb mellem: 1,00-100,00 kroner modtager man virtuelle kram og varme tanker Ved beløb mellem 101,00 kroner - 249,00 kroner bliver man nævnt som bidragsyder bagerst i bogen Ved beløb mellem 250,00 kroner - 500,00 kroner modtager man en signeret bog med posten og bliver nævnt som bidragsyder bagerst i bogen Ved beløb mellem 501,00 kroner ,00 kroner modtager man tre signerede bøger med posten og bliver nævnt som bidragsyder bagerst i bogen Ved beløb på eller større end 5.000,00 kroner modtager man fem signerede bøger med posten samt et foredrag med Dave på en time. Og man bliver nævnt som bidragsyder bagerst i bogen. Kilde: 18 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 19

11 Grønlændere i Danmark Hus Forbi sætter fokus på socialt udsatte grønlændere, der lever i Danmark. Følelser taler vi ikke om I Grønland taler man helst ikke om problemer eller følelser: Marie talte ikke om problemer og følelser på trods af, at hun havde været udsat fra seksuelle overgreb i sit barndomshjem. Det har skadet hende så stærkt, at hun i en alder af 37 år endte med at rejse til Danmark for at slippe væk fra de tidligere krænkere. Men i Danmark fortsatte hun sit mønster fra barndommen ved at tilbyde seksuelle ydelser for at få en sofa at sove på eller beskyttelse på gaden. en alvorlig samtale Marie har sagt ja til for første gang i sit liv at tale med et andet menneske om sine barndomsoplevelser - nogle oplevelser, hun har gemt godt væk gennem hele sit liv, men som ikke desto mindre har haft stor indflydelse på hendes liv. Igennem otte år har hun kendt Agga Petersen, som har arbejdet i Det Grønlandske Hus i København og i dag er ansat på rehabiliteringscenteret LivaRehab som projektansvarlig for en særskilt hjælpeindsats for grønlandske kvinder. Her kommer Marie, og de har talt sammen om, at hun gerne vil dele sin historie med andre, fordi hun mener, at det er på tide, at der sker noget markant andet i hendes liv. Agga er med som social tolk. De har aftalt, at Marie blot skal kigge hen på Agga, når hun mangler ord. Marie har boet i Danmark de sidste ni år, så hun kan godt forstå og tale dansk, og Agga forventer ikke at træde nævneværdigt meget til. Men det skal vise sig at blive nødvendigt. af Birgitte Ellemann Höegh foto: Helga Theilgaard Marie er en lille, tynd 46-årig kvinde med langt sort hår samlet i en hestehale i nakken alt sammen gemt under en blå lærredskasket. Hun har cowboybukser på, Adidas-gummisko, fleecetrøje og nogle massive sølvringe på fingrene blandt andet en med en hvidlig, lysende sten. Da vi mødes, er Maries ansigt først lukket helt til. Hun giver hånd i husets køkken, men virker sky. Siden sætter vi os ind i et lille samtalerum med en sofa, et bord og nogle lænestole, og allerede ved det første spørgsmål begynder tårerne at pible ud af Maries øjne for at løbe i en uafbrudt strøm ned over hendes kinder. Hun får tilbuddet om at vente med at fortælle til en anden dag, men vil gerne fortsætte. Agga giver Marie en pude at kramme, som hun under resten af interviewet sidder med helt ind mod maven, mens hun fortæller sin historie på et sagte grønlandsk, som Agga må oversætte flittigt. Et smil Men hen mod slutningen af samtalen, da indholdet bliver lidt lettere, og vi taler om hjemløsemiljøet på Kultorvet om den tid, hvor en hel masse hjemløse hver dag samledes for at snakke med hinanden og drikke øl - begynder Maries ansigt at rette sig ud. Hendes øjenlåg åbner op for nogle kulsorte gnistrende øjne samtidig med, at folderne i ansigtet forsvinder, og et smil strejfer gentagene gange hendes læber. - Jeg savner Røde Orm (en af de faste udeliggere fra gadeslænget, red.), siger hun blandt andet. Og så lidt flere ord om gadelivet, der lige pludselig er pæredanske og helt nemme at forstå. Men Maries hænder forbliver under hele samtalen knyttet så stramt, at de dirrer, for indimellem at blive rettet ud med fingrespidserne mod hinanden. - Hvorfor kom du til Danmark, Marie? - For at komme væk fra det sted, hvor jeg er blevet seksuelt misbrugt. Det var hårdt for mig at være i byen, fordi den var så lille, at alle kendte alle. Så jeg mødte mine krænkere jævnligt og havde ikke fået mulighed for at bearbejde de traumer, der var kommet, siger hun i nogle meget lange grønlandske sætninger, som Agga får skåret ned til ordene ovenfor. Lille pige Overgrebene begyndte i en lille by i Sydgrønland, da Marie var en lille pige på fire år og umiddelbart efter, Marie og hendes mor var flyttet til byen i Østgrønland. - I løbet af fem måneder var der seks krænkelser. Første gang jeg blev misbrugt, var det en dansk mand, som min mor kom sammen med. Han misbrugte mig fire gange. Derefter mødte min mor endnu en mand, som blev min stedfar og faste krænker. Derudover blev jeg også misbrugt af min onkel, min fætter og to ældre mænd. Overgrebene fortsatte, indtil jeg blev 26 år gammel. 20 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 21

12 - Jeg sov på gaden i tre-fire år og fik med tiden en fast kæreste. Så flyttede jeg først til Hørhuset (et midlertidigt botilbud til hjemløse, red.), men drak for meget, og så kom jeg på Sundholm, hvor jeg havde et værelse i fire år. - Er det noget, du altid har kunnet huske? - Nej. Det er først efter, jeg er blevet et par og tredive år, at jeg blev bevidst om, at der var flere krænkere end min stedfar. - Fik du noget hjælp? - Nej. Det er faktisk allerførste gang, at jeg fortæller det til en fremmed, og det er også første gang, jeg har sat navn på dem, der gjorde det. - Hvorfor var det dengang ikke nok bare at flytte til en anden by? - Min eksmand kunne heller ikke lade mig være i fred. Selvom jeg flyttede til nabobyen, så fulgte han efter, fortæller Marie, der har flyttet rundt mellem fire-fem byer i Sydgrønland igennem sit liv og sluttede med at bo i Nuuk. Hjemmehjælper Marie har gået i skole til og med 10. klasse og fik derefter en etårig erhvervsuddannelse. Siden har hun arbejdet på den lokale fiskefabrik, et skindgarverværksted, som ufaglært hjemmehjælper i Nanortalik kommune og sluttede sit arbejdsliv på et plejehjem. Tilbage i 1972 var hun faldet voldsomt og havde skadet sit ene knæ, som hun mange år efter fik opereret på Rigshospitalet i København a to omgange. Operationerne hjalp ikke, hvorfor hun endte med at få førtidspension, som hun levede af de næste 12 år i Grønland. Inden da havde hun fået tre børn med tre forskellige mænd og siden seks børnebørn. Hun har altid haft kontakt til sine børn, selvom de ikke har boet særlig meget hos hende. - Den ældste datter tog min mor fra mig, da hun var tre måneder. De to andre blev fjernet, da de var tre år. Jeg følte ikke, jeg kunne passe på dem, for jeg har aldrig lært at drage omsorg for andre og har ikke haft noget overskud på grund af det, jeg havde været ude for. Datter misbrugt Så i 1994, hvor de to ældste piger var født og blev passet af hendes mor, flyttede Marie alene til Nuuk og mødte en mand, som hun blev gift med og fik sin yngste datter sammen med. Det er den periode, som Marie husker som den bedst fungerende i hendes liv. Men i 1999 blev Maries mor alvorlig syg, og hun måtte sammen med sin daværende ægtefælle og yngste datter tage hjem til moderen i den sydgrønlandske by for at passe hende og de to ældste døtre. Her indtraf endnu en hændelse, der splittede familien ad i atomer. Marie trækker vejret tungt og begynder at forklare, hvorfor hun blev skilt en forklaring, som stadig står sløret hen for Marie selv, fordi hun siden har drukket massivt for at kunne holde hændelsen ud så forklaringen bliver lang og indviklet, og Agga må hjælpe med at få det hele til at passe sammen. Den lyder sådan her: - I den periode fik jeg sovemedicin og noget beroligende medicin af min læge, og når jeg var faldet i søvn, misbrugte min eksmand min ældste datter, der på det tidspunkt var 11 år gammel. Men det var først året efter, jeg fandt ud af det. Da var jeg flyttet tilbage til Nuuk og fik en opringning fra min søster fra Sydgrønland, som fortalte mig, at min ældste datter havde fortalt hende, at min mand havde misbrugt hende, mens vi var hos min mor. Plejefamilier - Jeg valgte at forlade min mand og lade min yngste datter, som på det tidspunkt var næsten tre år, komme i familiepleje. Jeg boede kort tid sammen med hende hos plejefamilien, men begyndte at drikke voldsomt, kom på et tidspunkt i alkoholbehandling, men det mislykkedes desværre. Jeg fik snakket med alle mine tre piger om, at jeg jo ikke kunne passe dem, fordi jeg drak så meget, og derfor havde valgt, at de fik hjælp fra kommunen til at komme ud i tre forskellige plejefamilier. - Har du haft kontakt til dine piger siden? - Aaaaltid, siger hun med en meget luftig stemme, som indikerer, at pigerne ligger hendes hjerte nært. - Inden jeg valgte at komme til Danmark, havde jeg også snakket med mine piger om, at jeg ville flytte, og hvis jeg kunne få et sted at bo, ville jeg også gerne have dem herned. Jeg har hørt, at man i Grønland ikke taler så meget om problemer og følelser. Er det noget, du kan nikke genkendende til? - Ja. - Hvorfor tror du, det er sådan, Marie? - Sommetider var det også svært at udelukke og fortie for mig. Men jeg har ikke haft nogen mennesker tæt på, som jeg kunne stole på og snakke med. Jeg havde en kæreste, før jeg blev konfirmeret, som var en tæt ven, og det var ham, jeg talte med om oplevelserne omkring min stedfar. Men han forulykkede til havs. De andre oplevelser kom først frem i mine erindringer meget senere, siger Marie. På gaden I Danmark flyttede Marie ind hos sin halvsøsters bror i Nordvest-kvarteret i København. På det tidspunkt havde hun et misbrug af øl og snaps. Marie var i første omgang lettet over at være kommet væk fra sine krænkere og oplevede for første gang i livet en frihedsfølelse, men allerede efter tre måneder måtte hun flytte ud af lejligheden, blev hjemløs og fik nye problemer at håndtere. Alt hvad Marie har sagt indtil videre har været på grønlandsk, men da jeg spørger hende, hvor hun sov henne, da hun flyttede ud fra papbroren, kigger hun for første gang op og svarer på klingende dansk med en mild og syngende tone: - Ude på gaden. Alle mulige steder. Kultorvet, legepladser, Nørreport. - Sammen med nogle andre hjemløse? - Jaaa. Mest mænd, som var i miljøet i forvejen. - Hvordan var det? - I starten var det hårdt for mig at blive modtaget i det miljø hos udeliggerne, hvor jeg måtte have seksuel omgang med dem. Det handlede om at blive modtaget godt og blive anerkendt, og så ønskede jeg også, at de skulle passe på mig. - Foregik det på gaden? - Ja. - Var der andre til stede? 22 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 23

13 - Ja. Jeg var med en blandet gruppe af grønlændere, danskere, svenskere, indianere og en portugiser. Vi var sammen hver dag, og alle kendte alle. Jeg sov på gaden i tre-fire år og fik med tiden en fast kæreste. Så flyttede jeg først til Hørhuset (et midlertidigt botilbud til hjemløse, red.), men drak for meget, og så kom jeg på Sundholm, hvor jeg havde et værelse i fire år nogen gange sammen med min kæreste. Det var okay, men ehhh (Marie sukker dybt, red.) knaldhårdt derude. Hver dag havde jeg ondt i min mave. Min daværende kæreste var altid jaloux og slog mig, så jeg har været indlagt på hospitalet to til tre gange. Sofaer rundt omkring Siden har Marie i perioder sovet på sofaer rundt omkring hos andre tidligere hjemløse og skæve eksistenser, som har hørt til miljøet. Og for at få lov til at overnatte, hørte der endnu engang i Maries liv seksuelle ydelser med. - (Marie slår igen over i Grønlandsk, red.) Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg har været seksuelt misbrugt som barn. Jeg vil nok indrømme, at der var noget overføring. Men det er faktisk først nu, at jeg er ved at blive bevidst om sammenhængen. Gademiljøet bød på venskaber, men også misbrug. Maries eget misbrug fra Grønland eskalerede og begyndte også at omfatte et massivt forbrug af hash. Hun har af egen kraft været ude af sit alkoholmisbrug én gang i Danmark, men røg tilbage i misbruget i sommeren 2013, efter hendes kæreste fik en blodprop i hjernen og blev lam i den ene side af kroppen. Konsekvensen blev, at kærestens familie udelukkede hende på grund af misbruget, og hun valgte at flytte fra lejligheden, der stod i kærestens navn. Så nu bor Marie på gaden igen. Hun er 15 dage tidligere holdt op med at drikke, fordi hun har fået mavesår. Hashen ryger hun stadig. Søgte hjælp - Hvor har du sovet i nat? - Jeg bor forskellige steder og sover ikke længere på gaden. - Hører der så også seksuelle ydelser med i dag? - Ja, lige i starten var jeg hos en bestemt mand, men ikke længere. Nu bor jeg andre steder. Det var samme tidspunkt, Marie valgte at henvende sig til LivaRehab. Hun får ikke psykologhjælp, men har samtaler med Agga Petersen, som hun er tryg ved. Agga er den første, der har talt med Marie om hendes traumer og skader oven på de seksuelle overgreb, og de har sammen lagt en handlingsplan for Marie. - Jeg er mentor for Marie, som er en aftale i samarbejde med jobcentret. Der er iværksat - Jeg bor forskellige steder og sover ikke længere på gaden. et ressourceforløb med henblik på afklaring af Maries videre kontakt med jobcentret. I Danmark har hun kun fået kontanthjælp. Derudover er jeg i kontakt med Hjemløseenheden omkring en bolig. Der har været tale om Sundholm, men det er nok bedre med et bofællesskab. På det personlige plan har vi nogle terapeutiske samtaler, og så bruger Marie LivaRehabs socialøkonomiske værksted med henblik på at få et andet netværk, forklarer Agga. - Hvorfor startede du med at komme hos Liva- Rehab, Marie? - Det er jo med henblik på at komme videre i mit liv. Jeg er faktisk ikke kommet andre steder end her, hvor jeg har følt mig tryg. Det er svært at sige, hvad det er, der gør det, siger Marie, der igen får tårer i øjnene og trækker vejret tungt et par gange, før hun fortsætter. - Lige nu er jeg lidt forvirret. Det er svært at forklare. Men jeg kan mærke, at jeg åbner mig mere og mere og jeg kan også mærke, at der er lang vej endnu. Det vigtigste er at få mit eget sted at bo. Slem vinter - Hvis du ser tilbage på det tidspunkt, hvor du valgte at tage til Danmark, synes du så, det var en god beslutning, du traf? - Ja, jeg synes, at jeg har mere ro på her i Danmark, og jeg er også tæt på min farmors grav. - Man har jo hørt om historier, der minder om din før - om at det er svært at finde et sted at bo, og at man let kommer ind i et miljø med andre, der lever på gaden og drikker heftigt. Var du blevet forberedt på, at det var det, der kunne ske, når du kom herned? - Nej. Jeg havde ikke hørt fra andre, at det kunne gå mig sådan. Men det er nemmere at være hjemløs i Danmark, for vinteren er slem i Grønland. Man er nødt til at lave en hule i sneen. Det har jeg prøvet gennem to år i Nuuk og i en anden by. - Der er jo mange, der stadig vælger at tage til Danmark, fordi det er svært at få bolig i Grønland. Er der nogle advarselssignaler, der beretter om, at det, man drømmer om, måske slet ikke er muligt? - Jeg advarer dem. Mest da jeg opholdt mig på Kultorvet og snakkede med de nyankomne. Og så brugte jeg min viden om, hvor de kunne sove udendørs og tog dem med over på de herberger, hvor de kunne overnatte. Men lige i øjeblikket har jeg ikke kontakt til miljøet. Jeg har jo også solgt aviser en del år, men det holder jeg også pause fra for tiden. Der er nemlig nogen, der har taget min plads. Avissalg Marie vil gerne i gang med at sælge aviser igen, for hun har altid været glad for at sælge og ryster lige sin gamle remse af sig og griner tvangsfrit: - Hus Forbi to gange ti, fire gange fem, tag avisen med hjem. Og her på falderebet, inden hun skal videre til en lægesamtale, stiller vi hende dagens sidste spørgsmål, som heller ikke er et af de nemme. - Du er jo ikke den eneste, der har været udsat for seksuelle overgreb under din opvækst i Grønland. (En rapport fra 2004 fra Hjemmestyret viser, at hver tredje pige i Grønland har været udsat for seksuelle overgreb, før hun fylder 15 år, red.). Vil du give et bud på, hvorfor det sker så massivt i Grønland? - Jeg tænker tit, det har noget at gøre med overforbruget af alkohol. Sådan var det også i mit barndomshjem. Efter vi flyttede fra min far i Østgrønland, begyndte min mor at drikke, og da jeg var fire år, begyndte min mor at give mig øl. Som femårig gav hun mig to om dagen. Hun brugte det til at få mig til at falde til ro, for jeg savnede min far. - Lever han i dag? - Ja, og her for nylig fik jeg snakket med ham i telefonen for første gang, siden jeg flyttede til Danmark, han fylder 70 år til august, slutter hun med glæde i stemmen og glød i øjnene. - Lige nu er jeg lidt forvirret. Det er svært at forklare. Men jeg kan mærke, at jeg åbner mig mere og mere og jeg kan også mærke, at der er lang vej endnu. Det vigtigste er at få mit eget sted at bo. livarehab ulu LivaRehab Ulu er et projekt under rehabiliteringscentret for kvinder med skader efter prostitution og seksuelle overgreb, LivaRehab, der henvender sig specifikt til kvinder med grønlandsk oprindelse. Det er udsatte kvinder, der er kommet til Danmark med dårlige vilkår, fordi de har oplevet incest og overgreb i deres barndom eller nuværende liv og har komplekse sociale og helbredsmæssige problemer. Det kan være kvinder med sene skader af incest, voldsofre eller ofre for andre traumatiske overgreb. Når de flytter til Danmark, forringes deres liv yderligere, fordi de tilbyder seksuelle ydelser for at få et sted at sove. Mange har massive hash- og alkoholproblemer og er kommet til Danmark, fordi deres misbrug er billigere at finansiere i her. I Grønland kan der være op mod 18 års ventetid på en bolig, hvorfor de søger til Danmark i håbet om en bolig, men ender ofte på gaden og siden på en sofa hos en ven. Indsatsen har fokus på et tværfagligt samarbejde med private og offentlige instanser, samt de bosteder, som de grønlandske kvinder er tilknyttet. Siden 2013 har 69 grønlandske kvinder fået gavn af LivaRehab Ulu, og i dag er der 21 kvinder indskrevet i projektet. 24 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 25

14 gaden som hjem af Poul Struve Nielsen foto: Hjemløs bruger hos Projekt Udenfor Hjemløseorganisationen Projekt UDENFOR var involveret i et samarbejde med Bremen Teater i København om et fælles kunstprojekt under overskriften UDENFOR. Det indgik i en række arrangementer på Bremen under titlen Os Imellem. Fire hjemløse havde fotograferet deres liv over en periode. Hus Forbi har fået lov at bringe fotoserien fra en af de hjemløse, der således her deler sin dag med os. - I en tid hvor effektivisering, økonomi og målbarhed gennemsyrer det danske socialsystem, mener vi i Projekt UDENFOR, at kulturen kan spille en vigtig rolle i arbejdet med socialt udsatte, siger faglig leder og souschef i organisationen, Bibi Agger. - Vi er med til at åbne op for en anden dimension af hjemløses levevilkår end den, der bliver forklaret ud fra tal og statistikker. Det er vigtigt at lytte til de hjemløses egne stemmer og gøre brug af andre sprog end tidens fremherskende bureaukratiske lingo, som ofte er med til at fremmedgøre både os selv og de hjemløse og skabe unødig stor afstand mellem os og dem, tilføjer hun. Fotografen ønsker at være anonym, og det betyder ikke så meget, for billederne taler for sig selv. Tag på tur med Henrik Også Hus Forbis læsere kan se København i gadens perspektiv. For fjerde sommer i træk tilbydes læsere af Hus Forbi en guidet cykeltur gennem København med Hus Forbisælger Henrik. Man skal medbringe sin egen cykel til turen, der starter fra Bragesgade 10b, 2200 København N. Turen varer to timer og slutter på Christiania. Undervejs vil Henrik fortælle om sit liv gennem 35 år, hvor han har tilbragt en god del af tiden på gaden og diverse gulvbrædder med ophold hos venner og brug af netværk og meget mere. Henrik vil også fortælle om, hvad han går og laver i dag. Der er ti stop på turen, og ved hvert sted vil Henrik fortælle, hvorfor lige netop dette sted betyder noget for ham. I år er der tilføjet et nyt pitstop. Turene fortsætter til slutningen af september. Henrik kører alle dage. Der er almindeligvis afgang fra Hus Forbi klokken 13. Der kan arrangeres særlige ture. Sådan gør du: 1) Ring ) aftal dag og tid 3) mød op med egen cykel 4) medbring smil og højt humør, og nyd den gode tur. 26 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 27

15 mindeord Bossen & Bumsen på tur Hus Forbisælger og musiker Jimmy Olsen er død, 42 år. Jimmy var multimusiker. Han kunne spille på alle instrumenter. Musikken var det faste holdepunkt i hans liv. Han har blandt andet været med i Gardens tambourkorps, og således har han også spillet på Amalienborg. Men ellers var Jimmy meget rodløs og førte en lidt omtumlet tilværelse, der også bragte ham ud i den store verden. Han boede halvandet år i England på et tidspunkt. Tilbage i Danmark følte han sig socialt udstødt. Han havde et alkoholproblem, og de sidste år af hans liv var hårde. Siden han for fem år siden faldt om med blødninger i hjernen, var han ikke helt sig selv. Nu har han fået fred, efter at han pludseligt faldt om med et hjertestop. I miljøet omkring Hus Forbi var Jimmy kendt som stille og rolig, fredelig og hjælpsom mand. Han solgte Hus Forbi ved Nørreport Station og Kultorvet. Ære være hans minde. Hus Forbi Hus Forbi på folkemøde Tekst og foto: Poul Struve Nielsen Tandhjulet kører og samler ind til tandpleje for socialt udsatte. Hus Forbi følger med Henning med favoritdesserten: Syltede abrikoser på dåse med makroner og flødeskum. Bagerens aftensmad. tandhjulet Henning Elsner er 44 år. Fra den 1. maj og et halvt år frem kører han Danmark tyndt på cykel sammen med hunden Felix. Støt indsamlingen til tandpleje for Socialt udsatte på bankkonto: Kontoen er oprettet i Kirkens Korshærs regi, og pengene går ubeskåret til tandpleje for socialt udsatte. Følg Henning Elsners indsamlingstur i Danmark på Facebook-siden: Følg en hjemløs og på: af Reimer Bo foto: Mette Kramer Kristensen Vi står på en naturlejrplads i et af Danmarks smukkeste områder. Stevns Klint er kommet på Unescos liste over natur, der er verdensarv. Henning og jeg har lige mødt en tysker, som er på vej fra England ned til sit Vaterland på cykel. Han skal også overnatte på Mandehoved naturlejrplads. Her er både shelter og god plads til telte. Henning forklarer tyskeren, at han er hjemløs, og at jeg er journalist og har lavet TV Avisen et helt liv. Tyskeren kigger lidt desorienteret frem og tilbage på os. Jeg står ubarberet i noget gammelt kluns. Henning er skarp, velklædt og nybarberet. Har han misforstået det? Hvem er den hjemløse? Hvem er journalisten? I TANDHJULET er det Henning Elsner, der er bossen. Og mig, der er bumsen. Lad det være sagt helt klart. Og han er en boss med indsigt i livets svære forhold. Henning skriver i sin dagbog om det, der kan redde et menneske på det yderste af afgrunden: Lidt før Middelfart bliver jeg stoppet af en anden cyklist. Det er Hans, og han er ude og køre sine daglige 65 kilometer. Han er 72 år, men han ligner en på 58. Ja, det skyder jeg ham til at være, da han spørger mig. Vi snakker i en halv time, og han kan selv fortælle en lang rystende historie om sit eget møde med afgrunden. Han havde faktisk på et tidspunkt i sit liv selv pakket en cykelanhænger og var klar til at forlade det liv, han kendte. Han virkede glad, og det virkede som om, at han var tilbage med fuld styrke. Han satte sig dengang aldrig op på cyklen og tog afsted. Det var konen, der var grunden til, at han blev, og han nævnte, at det netop var hendes vilje og styrke, som reddede ham. Efter jeg har forceret de sidste hårde bakker på Fyns sydlige side, når jeg til broen, som skal føre mig over til Jylland. Det kilder lidt i maven, da jeg kører over broen, for selvom at det er fedt at cykle alle steder i Danmark, så er Jylland for mig noget helt særligt. Enmandshær Henning er en enmandshær, som cykler Danmark tyndt for en sag, der har tændt ham og gjort ham til en ildsjæl: Indsamling af penge til tandpleje for socialt udsatte. Og der er for alvor kommet gang i indsamlingen. For en måned siden, da disse linjer blev skrevet, havde Henning passeret kroner. Hennings og hunden Felix og den fuldt lastede Christiania-anhænger med solceller og habengut er begyndt at tage de store etaper. Forleden 202 kilometer i ét langt stræk på 22 timer. Halvdelen af Sjælland er under plov. Møn, Falster og Lolland kørt tyndt. Langeland og Fyn er skåret fra havn til havn. Henning har været på herregårde og i baggårde. Broer er passeret. Og dusinvis af shelters er gæstet. Henning kan bedst lide de åbne shelters. De er opført med støtte fra Friluftsrådet. Omkring tusinde steder i Danmark. En guldgrube af gratis overnatning, som vi alle kan anvende. Familier med børn, tyskere, svenskere, langturscyklister. Og indsamlende hjemløse. Natur med bakker - Der falder en ro over mig, når jeg kommer til Jylland. Jeg elsker naturen med bakkerne og ikke mindst Vesterhavet, siger Henning. Først tager han Hærvejen måske helt op til Aalborg. Så ned langs Østkysten. Og så op igen langs Jyllands vestkyst. Og lige netop dér, kære læser, har vi tænkt os at stå på igen og følge Henning nogle dage. Bare lige for at holde ham lidt i ørerne og give ham selskab. Det eneste, han mangler på turen, er noget musik. Jeg tror, jeg tager en mundharmonika med til ham. Så kan bossen altid spille en lille skilling ind til hundemad til Felix. Hus Forbisælger og klimaaktivist Knud Knudsen er død. Knud var et af den slags mennesker, der bogstaveligt talt kæmpede for at redde verden. Han ville have os til at holde op med at ødelægge vores klode ved at ignorere forandringerne i klimaet. Derfor blev han kaldt Klima Knud. Knud havde sat sig godt ind i sagerne, og han havde sine egne teorier om, hvordan vi kan undgå klimakatastrofen. Han forsøgte også at råbe politikere, presse og mange andre op. Og han havde en særlig evne til at sparke døre ind og få den vigtige dialog om klimaet med nogle af nøglepersonerne. Således lyttede medstifteren og den arbejdende formand i Danmarks grønne tænketank Concito til ham. Men Knud syntes ikke, at den radikale politiker Martin Lidegaard for ham var det var sin opgave voksen, da han blev udnævnt til klimaminister. Det lod han ham også vide. Nu får Knud så ikke mulighed for at puste Martin Lidegaard i nakken og holde øje med, om han nu også tager klimaspørgsmålet op, når han som udenrigsminister rejser rundt i verden. En anden politiker, som Knud havde en dialog med, var det socialdemokratiske folketingsmedlem og tidligere amtsborgmester i Nordjylland, Orla Hav. Heller ikke Orlas indsats for klimaet var Knud helt tilfreds med. Men der var en gensidig respekt mellem Orla og Knud. De kendte hinanden fra Nørresundby, hvor de begge kommer fra. Knud var heller ikke helt tilfreds med, at Hus Forbi mest handlede om sociale forhold og ikke om klimaforandringerne. Men han havde et talerør i Radio Karen, en lokalradio i Sydhavnen i København, og der er blandt andet også lavet et portrætprogram om Knud til Radio 24/7. I nogle år var Knud en del af den gruppe hjemløse, der boede i campingvogne på det sted i Sydhavnen, der hedder Tippen. Et sted, som myndighederne desværre ryddede, hvorfor Knuds sidste år, som det også har været tilfældet med andre af de tidligere beboere på Tippen, blev lidt omtumlede. For Knud var ikke rigtig typen, der passede ind i faste rammet som dem, der er på herberger og forsorgshjem. Knud kunne løfte stemmen og tale med store bogstaver, når han ikke syntes, vi andre tog klimaspørgsmålet alvorligt nok. Men han kunne også være venligheden selv, ja, faktisk var han et hjælpsomt og rummeligt menneske, som også hjalp andre af gadens folk som frivillig i Projekt Hjemløs. Ære være hans minde. Hus Forbi Folkemødet Danmarks politikfestival på Bornholm fandt sted i den nordbornholmske havneby, Allinge, i juni. Folkemødet er en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne. Hus Forbi ville sikre, at de hjemløse og socialt udsatte også har en plads. Derfor var vi på pletten med en række arrangementer om velfærd på bekostning af sociale forhold, fagbevægelsen og solidariteten med de socialt udsatte. På billedet er det Dukkepartiet, der passerer Hus Forbis stand. VORHERRES KØKKENHAVE NYT OPLAG! Naturen kan både give mad på bordet og åndelig føde. Det opdagede Steen Viggo Jensen, da han som hjemløs levede to år i det fri. Måske kan du huske hans naturfortællinger og opskrifter fra Hus Forbi, hvor han i en årrække havde en fast klumme. Få de bedste af dem i bogen her. Pris 149 kr. + porto. Bestil på eller på tlf HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 29

16 gadespejlet Hus Forbi-sælger Michael Tajo tager byens puls og skriver om stort og småt fra gaden, hvor han bor. Jeg ER hjemme! af Michael Tajo Der var engang en hjemløs, som skulle lave stort. Hun havde ingen mobil, så hun kunne ikke komme ind på wc'et på Valby Station. Derfor fandt hun en gratisavis i sin sælgertaske og forsøgte at finde et diskret sted, således at hun kunne forrette sin nødtøft på avisen, tørre sig mellem ballerne med et par ud- revne avis-sider og derefter smide tingene i en affaldsspand, hvilket er mere betænksomt end mangt en hundeejer kan svinge sig op til. Mens hun var i gang med ovennævnte, åbnede sig pludselig et vindue, og en ond stemme råbte: Hvad fanden har du gang i, din so, du kan sgu da ikke sidde her og skide på gaden. Skrid hjem til dig selv og skid, det er noget forfærdeligt svineri! Den hjemløse kunne blot fremstamme: Jamen, jeg bor på gaden, så jeg ER hjemme, hvorefter hun pakkede sine efterladenskaber sammen og smed dem i en skraldespand (og den er selvoplevet). Hus Forbi-sælger Tonny, nummer Tonny Rimsmeds hjørne Hos DSB har vi noget der skal forklares - så diesel-osen kan bevares Det har altid været faconen - at vi i diesel-os indhylder perronen Og da vi ikke vil have konkurrence - gi'r vi ikke rygerne en chance - det er det vi kalder tolerance Vi skal gøre rygerne til syndebuk - så vi kan gi' dem nogle hug Ja, kort fortalt - rygerne skal have skyld for alt Det er med garanti rygernes skyld - at jeg i numsen har en byld Og kritikken kommer vi bare ned i posen - så folk kan indånde diesel-osen For børnenes ret til at få diesel-os i deres lunger - må trods alt veje tunger' På Danshøj Station kommer 18 dieseltog hver time - ja, nærmest i én uafbrudt stime Dieselduften - hænger tungt i luften Men man må absolut ikke ryge - for det gør folk syge ja, fanatisme - er en dejlig -isme Vi sætter alt på et brætman må ikke lugte af cigaret Fremover skal det være kotyme - at man stinker af parfume For som der skreven står - hos DSB og på Christiansborg Når man har dobbeltmoral så er man go' - for så har man moral for to Nu vil jeg, Rimsmeden, lige ta' ordet - for at få lidt fakta på bordet For der er andet end diesel-osen der lugter - mens DSB rygerne tugter Reklamer på stationer i lange baner - mon ikke Nicorette har betalt mere end vi aner Sandsynligvis millioner - for at få helt rygefri stationer For hvorfor skal der ellers være rygeforbud på perronen - når et flertal af passagerene ikke synes det er faconen Og hvorfor lyve om hvor mange - hvad er det der gør DSB så bange Det bliver spændende når det nu bliver kendt - at et overvældende flertal er lig med 32 procent VIKAR-X ER KREERET AF HANNE REFFELT Dukoen er lavet af Søren Franck off-line vil du vinde Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. september. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 8 august årgang HUS FORBI nr. 8 august årgang 31

17 3spørgsmål hvad fik du at spise til aftensmad i går? - Ris og en sandwich hos min ven. hvad skal der til, for at din situation bliver bedre? - Jeg skal lære at tale dansk, og så skal jeg finde et arbejde. Det er det hele. hvad vil du sige til en landsmand fra rumænien, der ønsker at rejse til danmark? - For syv år siden fik jeg selv at vide, at Danmark skulle være et okay land, og at de hjælper mennesker. Men man skal integrere sig i Danmark, før det hjælper noget. Og det er svært, når man ikke har nogen viden. Det er ikke så enkelt, som man tror at tage til Danmark, og arbejdet med flasker er jo ikke så godt. sælger nr Stefan Mihai ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Lars Ertner En tirsdag i juni møder rumænske Stefan Mihai op på Hus Forbi for at deltage i husets tilbud om danskundervisning til sælgere fra andre lande og indvilliger i at give et interview. Han har boet i Danmark i de sidste syv år og har efter en pause igen fået mod på at starte med at sælge Hus Forbi nu han kan se nogle sprogperspektiver i det. Men dansk er stadig svært for ham, så en anden sælger med rumænske rødder tilbyder at oversætte. Alligevel bliver samtalen på rumænsk væsentligt længere, end de oversættelser, som Hus Forbis journalist kan skrive ned. Stefan Mihai er 43 år og kommer fra byen Buzău i Rumænien. Her har han en kone og to børn, der i dag er fem og 18 år. Afstanden mellem de to børn skyldes, at hans kone blev mentalt syg og var bange for at få en handicappet barn, fordi hun var på medicin. Stefan Mihai havde engang job som bygningsarbejder, men jobmulighederne slap op, og en bekendt fortalte ham, at det var en god idé at tage til Danmark og søge arbejde. I de tre første år gik det også fint. Stefan arbejdede som bygningsarbejder på fuld tid. - Spatel, gips, filt, siger han med rumænsk accent og smiler med både mund og øjne over et par velplejede foldede hænder, der hele tiden ligger roligt og hviler på bordet foran ham. - Men efter fire år blev vi uenige, og siden da har jeg samlet flasker og solgt aviser, fortæller han. I årene i Danmark har Stefan sovet hos bekendte, når det har været muligt - ellers i en kirke om vinteren og i parker om sommeren. Han har en rygsæk, lidt sovegrej, et sæt Hus Forbi-tøj og et par ekstra t-shirts. De ligger i øjeblikket hos en ven, han sover hos. Men vedkommende skal snart på ferie, og så er Stefan Mihai på gaden igen. Hvor han så skal sove henne, formulerer han sådan her: - Who knows!!! Hvert halve år tager Stefan ned og er sammen med sin kone og børn i en måned ad gangen. De bor i en lejlighed hos Stefans mor. Ellers foregår hverdagen i Danmark fra mandag til søndag på fuldstændig samme måde: - Jeg står op klokken seks om morgenen, får en kop kaffe og tager toget til Nykøbing Falster eller Nakskov, hvor jeg sælger aviser. Her er mange søde mennesker, som efterhånden kender mig og så længe jeg behandler dem godt, behandler de også mig godt. Omkring klokken et køber jeg mig en sandwich eller spiser den mad, de forbipasserende giver mig. Så tager jeg tilbage til København ved seks-syv-tiden og spiser aftensmad på en varmestue i Istedgade eller hos Projekt Udenfors madvogn derefter går jeg i seng. Og så er danskundervisning, han har gået til de sidste to måneder, også begyndt at fylde i hans liv. - Selvom jeg har boet i Danmark i syv år, har jeg først nu fået chancen på Hus Forbi og er meget glad for det. Det er ligesom at gå i almindelig skole igen, som jeg gjorde i ni år i Rumænien. Jeg startede, fordi jeg virkelig har svært ved at kommunikere med andre mennesker og håber på, at det i fremtiden kan hjælpe mig til at få et arbejde igen. Der er ingen perspektiv i at tage tilbage til Rumænien eller andre steder i Østeuropa så jeg må blive her. Og jeg føler mig også okay. Danskerne er gode mennesker. Jeg ønsker dem alt det bedste. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 8 august årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt

University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt REFERAT Ekstraordinær Generalforsamling, Foreningen Hus Forbi Torsdag den 14. Januar 2016 University College Lillebælt, tidligere kendt som Den Sociale Højskole Lillebælt Folk rejste sig og holdt et minuts

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016 Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016 Startet kl. 20.25 afsluttet kl. 21.10. Der var 21 medlemmer der deltog, inklusiv medlemmerne i bestyrelsen. Valg af dirigent Per Larsen Beretninger Formand

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d.

Notat. Projekt Indsigt, Projektnummer 84. Projekt nr. 84. Mads Sinding Jørgensen Dato for afholdelse. Godkendt d. Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12 Generalforsamling i SAND Hovedstaden, d. 28.2.12 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere: Formand for SAND Hovedstaden Per Ernsten startede med at byde velkommen og indstillede til, at forsamlingen

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk.

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. 10-03-2014 Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. Tilstede: René Køhn formand Tlf. 60731569 sand-nvsj@live.dk Helle Kjeldgaard Due Tlf. 41440170

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Social- og Handicapcentret 19-09-2013

Social- og Handicapcentret 19-09-2013 REFERAT Social- og Handicapcentret 19-09-2013 Deltagere: Ole Hjuler, Anne Madsen, Hans Behrendt, Jørgen Jørgensen, Steen Rosenquist, Hugo Hammel, Tina Præst Nielsen, Susanne Strandkjær, Erik Pedersen (Blå

Læs mere

Velkommen til generalforsamlingen. Der vælges referent og dirigent. Generalforsamlingen er indkaldt rettidigt. Der vælges stemmetællere.

Velkommen til generalforsamlingen. Der vælges referent og dirigent. Generalforsamlingen er indkaldt rettidigt. Der vælges stemmetællere. Referat Generalforsamling, SAND Trekanten, 25.02.2016 Til stede: Betina, Malene, Poul, Per, Pernille, Jan, Lene, Jakob Til stede fra SANDs sekretariat: Sanna, Rene N. Velkommen til generalforsamlingen.

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus

Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus 1. Budgettale 2016 Dansk Folkeparti Århus Kære Byråd, kære Borgmester Jeg vil prøve at redegøre for hvad Dansk Folkeparti, mener om de budgetforhandlinger vi nu er startet på. At få udstukket et råderum

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, 23.2.16

Generalforsamling i SAND Hovedstaden, 23.2.16 Generalforsamling i SAND Hovedstaden, 23.2.16 Deltagere: Sanna (SANDs sekr., praktikant), René (SANDs sek.), Niels Elbrønd (E- huset, SAND Hovedstaden), Ole Svendsen (SAND Hovedstaden), Michael Høyer (Bornholm),

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk

Rapport til gruppefaddere for. drengeprostituerede i Bangladesh. redbarnet.dk Rapport til gruppefaddere for drengeprostituerede i Bangladesh redbarnet.dk Nyt fra projektet for drengeprostituerede i Bangladesh Vi ville ønske, vi kunne fortælle dig, at behovet for din støtte ikke

Læs mere

BUREAUKRATI 21 kommuner: Lovgivning står i vejen for en fornuftig beskæftigelses-indsats Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 17.

BUREAUKRATI 21 kommuner: Lovgivning står i vejen for en fornuftig beskæftigelses-indsats Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 17. BUREAUKRATI 21 kommuner: Lovgivning står i vejen for en fornuftig beskæftigelses-indsats Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 17. juni 2015, 05:00 Del: Regler og proceskrav på beskæftigelsesområdet er firkantede,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne

Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne HF Tør du? Forside- og bagsidefoto: Kamilla Böyesen Portrætter: Franz Henriksen Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne Valg af uddannelse og skole handler om at

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere