Oversigt over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915."

Transkript

1 Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj Maj Ekskursion til Sydøstskaane. Ledelse af Prof. J. C. MOBERG. Afrejse fra Østbanegaarden 5ss eller fra Havnegade 6oo til Malm 6. Fra Malmo 822, i Eriks dal IO21. I Nærheden af Eriksdal saas ved Hvitabåck fluvioglacialt Grus i en Aas og Lias-Sand i et stort aabent Brud. Ved Kurremolla saas rødt Liasler og Cardiumbænke bl. a. med Cardium og Tancredia securiformis. Herfra gennem Skoven, hvor der saas en.del forskellige Liaslokaliteter og Colonusskifer med Monograptus colonus (Roddinge). Mellem Roddinge og Ramsåsa saas en Erosionsrest af Sandsten som en Aas, og flere Steder kom Kildekalken frem. Ved Ramsåsa iagttoges Grundfjeld og Springbreccie. Ved Hogestad var man gaaet ned i selve Fyledalen, der er en lang, bred Dal med skovklædte Sider, brede Terrasser langs.aaen, der slyngede sig ud og ind i store Bugtninger; der fortsattes ad Landevejen i Bunden af Dalen indtil Lyckås, hvor man saa Senonmergel med Actinocamax westfalicus. Herfra til -Benestad-lokaliteten, i hvis Kildekalk der fandtes talrige Planteaftryk. Fra Tomelilla 7n, i København ca. llso. LITTERATUR: " J. C. MOBERG: Fyledalen. Geol. Foren. Forh. Bd. 32 H (= J. C. Moberg: Guide for the Principal Silurian Districts of Scania). (Heri Litteratur vedrørende Fyledalen). Mødet den 4. Maj Hr. Professor, Dr. Gunnar Andersson fra Stockholm holdt et Foredrag om Fastlandstiden och mojligheterna att låra kånna dess geografiska forhållanden" og fremsatte Ønsket om Samarbejde mellem skandinaviske Forskere til Løsning af de Opgaver, som han havde fremhævet i sit Foredrag, deriblandt særlig Udforskning af de undersøiske Tørvemoser.

2 426 Møder og Ekskursioner Juni Ekskursion til Harzen. 31. Maj. Afrejse fra København om Aftenen KL li<>. 1. Juni. Ankomst til Go slår ved 2-Tiden. Om Eftermiddagen besaas Byen og besteges Steinberg under Professor GAGELS Ledelse. Under Bestigningen af Steinberg saas et Profil i Wissenbacher Schiefer" (nedre Mellem-Devon). Paa Steinberg holdt Prof. GAGEL-et Foredrag over Egnens Geologi og Harzens Dannelse. I Harzforlandet ligger Aflejringer, der bestaar af Zechsten og mesozoiske Dannelser (paa sine Steder dækket af Diluvium). I Forlandet ligger Aflejringerne i det væsentligste vandret med de ældste Lag underst; henimod Harzranden er Lagene derimod oprejste eller overkippede, foranlediget ved Hævning af de ældre Lag, der danner Harzen (Devon og Kulm). Harzforlandet er gennemkrydset af mindre Højdedrag, langs hvilkes Rand de mesozoiske Lag ligeledes er opadbøjede, hvorved samtlige mesozoiske Lag i Harzforlandet kommer til at ligge i Trug. Man kan skelne mellem 3 tektoniske Forstyrrelser..Den ældste, den skaanske(herzyniske) Foldning, fra Karbon til Perm, hvorunder de gamle Dannelser + Diabasen foldes og hæves. Den næste, densaxo-" niske Foldning, i hvilken de mesozoiske Dannelser med Undtagelse af det øverste Kridt deltager. Ved en yderligere Hævning af de gamle Dannelser kippes Lagene over langs Randen af Harzen og af Forlandets Højderygge. Den tredje Forstyrrelse, som er den mindst indgribende, er den tertiære Foldning; i denne deltager ogsaa det yngste Kridt. 2. Juni. Med Tog fra Goslar til Vienenburg. I Goslar sluttede Prof. ERDMANNSDORFER og Geheimrath SCHROEDER sig til Ekskursionen; under den sidstes Ledelse besøgtes Saltværket ved Vienenburg. Paa Vejen til Saltværket saas Broget-Sandsten og derunder Rogenstein" (oolithisk Kalksten). Saltværket ligger i Harlyberg. Schacht II besøgtes. I Saltværket bearbejdes de permiske Saltlag (Stensalt, Karnallit, Anhydrit o. s. v.); Lagene staar lodrette og brydes i forskellige Etager, hvoraf den dybeste ' var 600 m under Overfladen. Deltagerne besøgte Etager i 350 og 450 m. Dybde. Tog fra Vienenburg til O ker. Om Eftermiddagen Vandring gennem Okerdalen under Prof. ERDMANNSDORFERS Ledelse. Fra Mundingen til Bunden af Okerdalen træffes følgende Lag: Den nedre -devoniske. Spirifersandsten, der bestaar af afvekslende Lag af Kvartsit og Lerskifer; den er fossilfri. De nedre mellemdevoni ke Calceola- og Wissenbacher-Skifre. Den øvre mellemdevoniske Stringocephaluskalk samt den nedre over-devoniske

3 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 427 Cramenzelnkalk ( Ameisenkalk"). Ekskursionen standsede ved Rabenklippe og Romkerhalle, der udgør hver sin Fløj af et Trug, hvis Bund udgøres af Kulm ( Posidonienschiefer"), mens Siderne er Devon (Cramenzelnkalk). Et Par Steder under Vejs saas desuden Granit, der ligesom Brockengraniten er brudt frem efter den herzyniske Foldning. Lagene, der grænser til Graniten (Calceolalag, Spirifersandsten) er kontaktmetamorfoserede og derved omdannet til Hornfels". Overnatning i Wernigerode. 3. Juni. Tog fra Wernigerode til Elbingerode. Fra Elbingerode Spadseretur til Buchenberg. Paa Vejen saas Brud i Stringocephaluskalk (øvre Mellem-Devon), dels marine Kalklag med Rødjernsten, dels Tuflag ( Schalstein"). Lagfølgen i Buchenberg er iøvrigt: nederst Wissenbacher-Skifer, derover Diabas (Schalstein), der er trængt ind mellem Wissenbacher-Skiferen og den overliggende Stringocephaluskalk; over denne Kulm. I et andet Brud saas Kulm som sort Lerskifer. Ved Bismarckshiitte saas et aabent, nu forladt Brud, hvori en Overskydnjng af Diabas (Schalstein) over Kulmskifer. Kulmskiferen overlejrer, som normalt, Cramenzelnkalk og denne Stringocephaluskalk med Jernerts. Derfra til Hartenberg, hvor der saas Brud og Stoller i en omtrent lodretstaaende Brunjernstensgang (omdannet Stringocephaluskalk). Paa den ene Side begrænsedes den af Keratofyr med Schalstein, paa den anden Side af Kulm. Paa dette Sted mangler Over-Devon mellem Kulm og Stringoceplialuskalken. En Del af disse over-devoniske Dannelser (Cypridinaskiferen) fandtes paa Østskraaningen af Buchenberg som løse Blokke i Skovbunden. Samme Steds saas Gruber, hvorfra var udgravet hvidt, oligocænt Sand. Harzbjergene danner et Plateau, over hvilket Brocken rager op. Paa dette Plateau er Tertiæret repræsenteret som Sandaflejringer i Smaagruber. Tilbage til Elbingerode, hvor Frokosten indtoges. Derefter Marsch til Rubeland. Paa Vejen saas Eruptivgange i N-S-Retning gennem Stringoceplialuskalken og de yngre Lag paa tværs af disses Lagdeling. Den første Gang bestod af Enstatit-Porfyrit (Plagioklas og Augit), der brydes som Vejmateriale; den anden Gang, som var betydelig mægtigere, bestod af Orthoklasporfyr, der var lys i Midten og mørk ved Randen; den mørke Porfyr var mere sur end den lyse. Den tilgrænsende Stringocephaluskalk var omdannet til grovkornet Marmor. Paa den tredje Lokalitet saas i Stringoceplialuskalken, som her brydes til Kalki

4 428 Møder og Ekskursioner. brænding, tæt sort Diabas i mindre Gange. Alle Gangene var permiske. Ved Rubeland besøgtes den pragtfulde Drypstensgrotte Hermannshohle, udhulet i Stringocephaluskalk. Ved en længere Spadseretur i denne var der Lejlighed til at studere Drypstenenes vekslende Former og Dannelsesmaader, Krystaludskillelser og Vandstandslinier i lokale Smaabækkener. I Hulen fandtes Knogler af Hulebjørn. Gennem Bo de tal til H titlen ro de, hvor man saa et lille Profil i oligocænt Sand. Med Tandhjusbane til Blankenburg, hvor der overnattedes. Prof. SCHROEDER, der skiltes fra Ekskursionen i Vienenburg efter Besøget i Saltværket, sluttede sig her igen til den, mens Prof. ERDMANNSDORFER forlod os næste Morgen i Blankenburg. 4. Juni. Ekskursion i Omegnen af Blankenburg. Frem af Granulatuskridtet rager en kvartsitisk Sandstensgang, der som en Mur, Teuf e 1 sm auer", strækker sig kilometervidt gennem Landskabet. Fra Teufelsmauergik man over en Sænkning til Katlenstådt; ved Apenberg saas Muslingekalk i overkippede Lag. Mellem Teufelstnauer og Apenberg passeredes Enderne af de oprettede Lag, tilhørende Emscher og Keuper. Disse er diskordant dækkede af i Hovedsagen vandrette Lag af Kvadratuskridt. Ved den tertiære Foldning har de mod Teufelsmauer stødende Lag af Kvadratusk ridtet, saavel paa Nord- som paa Syd-siden, deltaget i Foldningen. I Kalkbruddet saas Muslingekalkens Underafdelinger: Nodosus-, og Trochitkalk, midterste Muslingekalk og Wellenkalk (nedre Muslingekalk). Paa den anden Side af Apenberg mod Syd ind mod Harzranden vilde man træffe Enderne af de oprette Lag af Broget-Sandsten. Lokalt har her fundet Aflejringer af tertiære Dannelser Sted. (Brunkulsfløtser). Den under Broget-Sandsten liggende Zechsten træder ikke frem i Dagen. Fra Apenberg et Stykke mod Øst og derfra igen tilbage mod Nord; paa Tilbagevejen passeredes atter Keuper- og Emscheraflejringernes Ender. Paa Markens Overflade, nærved Grænsen mellem Keuper og Emscher, saas løse Sten af Cenoman og Turon, dannede som Rullesten af Emscherhavet ved dettes Transgression over Turon- og Cenoman-aflejringerne, der ikke træder frem i Dagen paa Grund af Emscherlagenes diskordante Paalejring. Man passerede atter Granulatusaflejringerne og Teufelsmauer og traf paa Nordsiden af denne et stort Stenbrud i Granulatussandsten. I den nederste Horizont Andes Aftryk af Credneria (hvorfor denne Aflejring tidligere regnedes til Cenoman'). Over Crednerialaget kalkfrit, rødgult til violet Ler (andet Steds

5 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 429 med Brunkul, som ikke fandtes her paa Stedet), der benyttes som Farve og tilhører Granulatuszonen. Derover igen Sandsten af udpræget marin Oprindelse. Fra Blankenburg med Tog til Bornecke. Paa Vejen passeredes Reg en s tein", en Slags Horst, der tildels danner Nordfløjen af Blankenburger-Mulde. Ved Foden af denne saas Flyvesand, dannet ved Hensmuldren af Granulatussandsten. Fra Bornecke Station spadseredes opad Quedlinburgersadlens Sydside til Landsbyen Bornecke; paa Vejen passerede man Quadratussandsten, Emschermergel, Emschersandsten, Turonkalk, Cenomankalk (glaukonitisk) (disse to sidste med Forsteninger), Neocomsandsten og -lerlag. I disse jernholdige Lerlag var der stærkt afrundede Rullesten af Kiselskifer. I Cenomanet Strandgrus fra Kridthavet med Rullesten fra Devon og andre ældre Dannelser. Fra Bornecke gik man tværs over Quedlinburgersadlen, der i Toppen er eroderet til et fladt Trug (orografisk Mulde), i Bunden af hvilket Keuperler træder frem, dækket med nordisk Materiale fra Istiden (sydligste Morænedannelse). Ved Nordgrænsen af dette Trug fandtes Juralag, der muligvis tilhører Planorbiszonen. Tæt op til dette støder Neocomlagene paa Sadlens Nordside, som man nu gik ned ad til Halberstådter-Mulde. Største Delen af dette Trug dannes af Emschermergel og -sandsten, omringet af et smalt Bælte af Turon og Cenoman. Paa Vejen over Truget (Emscher) saas flere Steder kvartære Dannelser (Løss og en enkelt tynd Moræne). Hinsides Truget, lige syd for Halberstadt, saas ved Spiegelberg et smukt Profil i Løss over Emschersand. Om Eftermiddagen besaas Halberstadt. Tog til Goslar, hvor der overnattedes. 5. Juni. Tog til Doernten. Tæt ved Stationen saas et Profil i Turonkalk i svagt mod Vest hældende Lag; ad Vejen, hvor man stadig passerede Turon, gik man til Georg Friedrich"s Grube. Paa Vestskraaningen af Salzgittersadlen træffes pludselig Cenomankalk i stejlt staaende Lag; umiddelbart derved øvre Gaultmergel, Flammenmergel". Tæt ved Grubehuset Brunjernstenskonglomerat (Neocom) med 35% Jern, ler-og kiselholdigt og fosforitførende; det forhyttes i Braunschweig sammen med en kalkholdig Malm. Fra Grubehuset til Georg Friedrich"s-Grubens store aabne Brud syd for Eisenkuhlenberg. I Nordostvæggen saas det liggende (øvre Lias), Posidoniaskifer. Ovenpaa Posidoniaskiferen i Lag hældende mod Sydvest ligger Neocomjernstenen Den er et Konglomerat og indeholder Forsteninger fra Jura som Rullesten-(Ammonitter, mere eller mindre om-

6 430 Møder og Ekskursioner. dannede til Fosforitter) og talrige Fosforitknolde. Ogsaa Brunjernstensklumperne er Rullesten fra Jura. Mellem Neocom og Posidoniaskifer mangler Dogger og- Malm. Over Neocomjernstenen saas i Sydvæggéns Vesthjørne sort Neocomler, derover i Vestvæggen nedre Gaultsandsten overlejret af Mellem-Gaultler; den derpaa følgende øvre Gaultflammemergel ses ikke i Gruben, men træffes inde i Skoven sydvest for Gruben. Fra Georg Friedrich"s Grube spadseredes til den nedlagte Grube Fortuna"s Affaldspladser for Amalthæus- og Posidoniaskifer, hvor der samledes talrige Forsteninger, væsentlig Ammonitter. Paa Vejen hertil passeredes deri store Forkastning, der gaar langs af Salzgittersadlen i nordvest-sydøstlig Retning. De gamle Dannelser (Broget-Sandsten, Keuper), som hér træder i Dagen paa Østsiden, saas ikke paa Grund af Bevoksning. Videre til et Brud i øvre Muslingekalk (nær Dohren), hvori saas Nodosuslag og Trochitkalk. Ved,,Kflchental" saas i en gammel Brønd oolithisk Jernsten fra Neocom med Belemnitter fra Mellem-Lias. Tæt ved Brønden et stort Profil hovedsageligt i Cenomankalk; i den ene Ende af Profilet saas rød Kalksten, der er Grænsen mellem Cenoman og Turon; denne rødfarvede Grænse mellem de to Dannelser træffes gennem hele Tyskland. Herfra til den nedlagte Grube Fortuna". Da Neocomjernet her direkte hviler paa Broget-Sandsten, der ses i Væggen, kan man deraf slutte, at Neocomhavet har eroderet bort lige til Broget- Sandsten; Neocomjernet indeholder Rullesten af Broget-Sandsten. Mellem Muhlenberg og Floteberg saas i et Brud paa Marken Gipslag i øvre Broget-Sandsten. Paa Vej til Othfresen passeredes den af Napoleon den Store anlagte Chausséegennemskæring af Floteberg. I Østenden af Profilet saas Gaultflammemergel, dernæst forskellige Zoner af Cenoman og Turon i stærkt overkippede Lag. (Se Profilet i Kortbladsbeskrivelsen: Blatt Salzgitter). Med Tog fra Othfresen til Goslar. Om Aftenen festlig Sammenkomst paa Hotellet. 6. Juni. Tog fra Goslar til Harzburg. I et Brud.saas her mellemste Kimmeridge i stærkt overkippede Lag med Hældning mod Syd. I det næste Brud saas i Nordvæggen Emschersandsten, derover, paa Grund af Overkippningen, Konglomerat med Rullesten af Dannelserne fra mellemste Lias til Turon; blandt andet Fosforitter fra Gault. I Sydvæggen saas derover, stadig paa Grund af Overkippningen, Cenomankalk. I Cenomankalken paa Grænsen mod Konglomeratet var der en Del Boremuslinghuller, frembragt af Boremuslinger fra Emscherhavet. Paa Weisser Stein" nær Toppen saas Brud i mellemste Kim-

7 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 431' meridgekalk; i en Mergelgrav lidt nede paa Skraaningen saas det ovenoverliggende øvre Kimmeridgeler; mod Nord var dette atter dækket af øvre Emschersandsten, der er transgrederet ind over alle Dannelserne: Neocom, Gault, Cenoman, Turon og nedre Emscher. Fra Weisser Stein" over mod Harzen ses henover en Dal, i hvilken Enderne af de ældre Dannelser stikker op i følgende Række fra Syd til Nord: Øvre Broget-Sandsten, Muslingekalk, nedre' Keuper, mellemste Keuper, Lias, Dogger og dernæst Mellem-Kimmeridgekalk, som ses i Bruddet, og Kimmeridgeleret, som ses i Mergelgraven. I et Brud nær Schlewecke saas Veksellejring af Emscher og Kimmeridge, fremkommet ved Emscherhavets Indtrængen over en Kimmeridgeklippebund, hvis Spalter udfyldes med Emschersand. Herfra til Langer Berg" ved Harlingerode; her saas i Øs'tvæggen af et stort Brud følgende Profd fra N> - S: Emschermergel liggende over øvre Kimmeridgemergel, hvis Lag nærmere mod Syd er stærkt oprettede og de øverste Ender skarpt ombøjede mod Nord til vandret Stilling; tillige iagttoges en næsten lodret Sandstensgang (Spalteudfyldning) af Emschersandsten, stejlt hældende mod Syd; derpaa stejle Lag af ældre Kimmeridge. Paa Grænsen mellem Sandstensgangen og øvre Kimmeridge en Forkastning. I et nærliggende Brud saas i Østvæggen følgende Profil fra N» S: Emscher Sandsten, øvre Kimmeridgeler med haardere Bænke, mellemste Kimmeridgekalk; alle Lagene var stejlt oprejste (overkippede); foroven saas en Lomme fyldt med Emschersandsten, skydende sig halvvejs ned i Profilet paa Grænsen mellem øvre og mellemste Kimmeridge. I Bruddets nordlige Del saas en Blok af Emschersandsten med Rullesten af hvid Jura (Malm). Oprejsningen af Lagene maa være gaaet for sig før Emscherhavets Aflejringer. Efter Havets Afsætninger.kippes Lagene om under den tertiære Periode, og heri deltager altsaa ogsaa Emscheraflejringerne. Fra Harlingerode med Tog til Goslar, hvor Ekskursionen sluttede. LITTERATUR: BEIIME, FRIEDR.: Fuhrer durch den Harz. Hannover BÉHME,'FRIEDR.: Geologischer Fuhrer von Blankenburg. Hannover BEHHMANN: Die Oberflåchunggestalt des Harzes DAVIS, W. N.: Erklårende Beschreibung der Landformen 1912.

8 432. Møder og Ekskursioner. Deutschlands Kalibergbau. Festschrift zuni X. Allgemeinen Deutschen Bergmannstage ERDMANNSDORFER und SCHROEDER, H.: Erlåuterungen zur geologischen Karte von Preussen, Blatt Harzburg. Berlin. ' HEMPRICH, A.: Geologische Heimatkunde von Halberstadt und Umgegend. Halberstadt SCHROEDER, H., und BOEHM, JOH.: Geologie und Palåontologie der subherzynen Kreidemulde. Berlin Oktober Ekskursion til Egnen mellem Farum og Stenløse-Viksø. Med Slangerupbanen (9so) til V as sin ger ød (Ank. IO27). Turen gik straks til Farum Grusgrav, hvis Materiale for en stor Del bestaar af Rullesten af Saltholmskalk. Baade over og under Gruslaget findes Moræneler; det øvre Moræneler er baltisk; der iagttoges Forvitringsfænomener i den øvre Moræne. Der fandtes smukke Stykker af Tigersandsten og baltiske, løse Sten, Kinnediabas, skaansk Basalt med Olivinkrystaller, Lerjernsten, Dioritporfyr, Dalaporfyrer, Østersøkvartsporfyr, Silurkalk med Ortoceratiter, Paleocæn med Sømus og Nucula o. fi. a. Fra Farum fortsattes over Gandløse, hvor Frokosten indtoges, til Stenløse. Man kom gennem et Terrain med udpræget plateauagtig Karakter; det begrænses m. N. af den Dal, i hvilken Farumsø, Bastrupsø og Buresø ligger, m. S. af Værebrodalen, m. 0. af Søndersø og m. V. af Ølstykke. I Plateauet findes flere temmelig dybe og stejlt skraanende Dale med Hovedretning VNV ØSØ. Hr. V. MILTHERS, der var Leder af Ekskursionen, antog, at disse Dale til Dels var Fjorddale af subglacial Oprindelse. Dette gælder ogsaa Farumsø Buresødalen. Ved Tværdale staar Hoveddalene i Forbindelse med hinanden. Hele Terrainet er dækket af Moræneler. I eh af de mindre af Dalene findes en ejendommelig langstrakt 0,5 km. lang Indsænkning (Tranemosegaardsindsænkningen). Isranden maa under Dannelsen af ovennævnte Fjorddale en kort Tid have gaaet igennem denne Egn i SV NØ Retning. Senere har Isranden haft et længere Ophold ved Hareskov og Egnen syd derfor. Dalene er da blevet yderligere eroderet af Smeltevandsfloderne. De nuværende Vandløb er af en meget uanselig Størrelse.. I Stenløse saas den store Skrivekridtblok, der af Isen er ført dertil, antagelig fra Køge Bugt. Ogsaa her mange løse Sten (Ra- pakivi). Over Viksø til Værebrodalen. I en Grøft saas et meget tydeligt Lag af Saltvandsalluvium (Cardiam, Hydrobid),

9 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober Hr. O. B. Bøggild <>av et Referat af nyere Undersøgelser over Krystallernes Struktur. ' H. J. P. J. Ravn holdt Foredrag om fossile Terebellider fra Danmark. Foredraget er trykt i dette Hefte S Mødet den 16. November Hr. Docent, Dr. phil. A. Hadding fra Lund holdt Foredrag om Graptolitskifrene fra Vasagaard og Hr. V. Milthers om en interglacial Aflejring ved Herning. Mødet den 14. December Hr. Lauge Koch gav en af Lysbilleder ledsaget Beretning af glacialgeologiske Undersøgelser paa Disko-Øen. Hr. R. Stamm fortalte om en Rejse i de bayersk-tyrolske Alper og fremviste Lysbilleder efter egne Fotografier fra Rejsen. Mødet den 11. Januar' Hr. Victor Madsen og Hr. V. Nordmann holdt Foredrag om Røgle Klint ved Strib. Foredragenes Indhold vil blive offentliggjort i Danmarks geolog. Undersøgelses Skrifter. Mødet den 22. Februar Hr. Victor Madsen indledede en Diskussion om Aarsagen til Dislokationerne i vore Klinter. Efter at have givet en Oversigt over de Anskuelser, der til forskellige Tider har været raadende om dette Spørgsmaal, fremhævede Taleren, at vi i de paagældende Klinter har et Snit gennem et Terrain, som er disloceret. Dislokationerne er i Reglen Overskydninger (der defineredes som Dislokationer, ved hvilke»det hængende«er hævet.i Forhold til»det liggende«). Normale Forkastninger (ved hvilke»det hængende«er sænket i Forhold til»det liggende«) og Folder er Undtagelser, men de forekommer. Overskydningerne har omtrent samme Retning; undertiden hælder dog et System af Overskydninger imod eller fra et andet System, saa at der i Klinten fremkommer, hvad PUGGAARD kaldte Synklinal- og Antiklinalpunkter.

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. 7. Maj 1916. Ekskursion til Maaløv-Farum. Efter Ankomsten til Maaløv Kl. 10,«> gik man under Ledelse af Hr. V.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til November 1924. Mødet den 15. Januar 1924. Hr. V. Nordmann fremviste F i l m e n fra K a p t a j n Noel's Bestigning af Mt. Everest.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

PROGRAM. Om huset, vi skal bo i. Impressionismen. Forplejning. Vandring. 1. dag

PROGRAM. Om huset, vi skal bo i. Impressionismen. Forplejning. Vandring. 1. dag PROGRAM Om huset, vi skal bo i Under hele vandreferien bor vi i et stort, smukt hus fra det 17. og 18. århundrede. Huset ligger i Roquevaire, en gammel landsby, som ligger halvvejs mellem Aix en Provence

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1936.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1936. Oversigt oyer Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1936. Møder 21., 22. og 23. Januar 1936. Hr. Professor Dr. V. M. Goldschmidt, Oslo, holdt ved de to første Møder Foredrag

Læs mere

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Prøvegravningsrapport

Prøvegravningsrapport Prøvegravningsrapport for SIM 35/2008, Motorvejen/Pankas, Tollund matr. 4f og 4i, Funder sogn, Hids Herred, Viborg Amt. Stednr. 13.03.03-203. KUAS j.nr: 2008-7.24.02/SIM-0013. Fig. 1. Det undersøgte område

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Dansk Geologisk Forening 1893-1943

Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Juni 1913 til Maj 1914. 5. Juni 1913. Ekskursion til BilIesholm-Gruberne. Afrejse fra Kbhvn. KI. 7,00. Efter Ankomsten.til Lj unggård ved

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Oversigt. over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1921.

Oversigt. over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1921. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1921. Mødet den 15 Januar 1921. Hr. Godfred Hansen holdt et af Lysbilleder illustreret Foredrag om sin Slæderejse til

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Bovbjerg-Profile~. Hertil Tavle 3.

Bovbjerg-Profile~. Hertil Tavle 3. , Bovbjerg-Profile~.. Af E. M. NURREGAARD. Hertil Tavle 3. Bovbjerg er i. kvartær-geologisk Henseende et af de interessanteste Punkter i Vest-Jylland, idet man her har et næsten fuldstændigt - og for Tiden

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

524 Møder og Exkursioner.

524 Møder og Exkursioner. 524 Møder og Exkursioner. her omhandlede Omraade lades aabent som en særlig Geosynklinal. Hvorfor det ikke er blevet kaledonisk foldet, faar staa hen, men det synes under alle Omstændigheden at være blevet»glemt«under

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.

Rapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996. Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og

Læs mere

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København.

En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. En Erosionsdal i Saltholmskalken NV for København. Af A. Jessen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 10. 1917 J-Jen stærke Stigning i Københavns Vandforbrug i den sidste Menneskealder

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 12R DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.jordmidt.dk Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej 24 7790 Thyholm Afslag på ansøgning om dispensation til at tilfører

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere