Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter."

Transkript

1 Notat 15. oktober 213 Økonomiafdelingen Faktaark om grundskyld og skattelettelser Opsummering Grundskyld: Betales af grundens værdi med en andel svarende til grundskyldspromillen. Betales af alle grundejere (herunder boligejere, -lejere og virksomheder.) Grundskyldspromillen fastlægges af kommunalbestyrelsen og er 27 promille på Frederiksberg, hvilket ca. svarer til landsgennemsnittet. Grundskyldspromillen er ens for alle grundejere og kan ikke fastsættes individuelt for forskellige boligtyper eller formål i øvrigt. Grundens værdi fastlægges af SKAT i den offentlige vurdering. Det er muligt for grundejer at klage til SKAT over SKAT s vurdering op til 9 måneder efter vurderingen offentliggøres. 211-vurdering vil være gældende frem til 215 pga. problemer med 213- vurderingen. Fra oktober 214 vil det også være muligt at klage over 211- vurderingen. Kommunen får indtægterne fra borgernes og virksomhedernes grundskyldsbetalinger. Indtægterne fra grundskyld regnes ind i statens tilskud til kommunerne. Stigende kommunale indtægter fra grundskyld betyder faldende indtægter fra statstilskud. Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter. Som en del af skattestoppet er der loft over, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år. Stigningen (kaldet reguleringsprocenten) afhænger af udviklingen i indkomster og kan maksimalt være 7 pct. årligt. Det præcise beløb fastlægges af Folketinget. De færreste grundejere på Frederiksberg betaler grundskyld af den offentlige vurdering men gør det i stedet af den såkaldte afgiftspligtige grundværdi. Den afgiftspligtige grundværdi er grundvurderingen, som den var da skatteloftet blev indført, fremskrevet årligt med reguleringsprocenten. Den afgiftspligtige grundværdi vil fortsætte med at stige, indtil den indhenter den offentlige vurdering.

2 Hvor længe grundskylden fortsætter med at stige afhænger af, hvor langt den afgiftspligtige grundværdi er under den offentlige vurdering dvs. hvor meget grundvurderingen er steget siden indførelse af skatteloftet. Generelt er det sådan, at grundskylden for parcel- og rækkehuse vil stige i længere tid end for lejlighederne, fordi den afgiftspligtige grundværdi for huse ligger længere fra den offentlige vurdering end tilfældet er for lejlighederne. Et gennemsnitligt hus vil nå den maksimale grundskyldsbetaling i 229, mens en gennemsnitlig lejlighed vil nå den i 223. Med udgangspunkt i de offentlige grundværdier fra 211-vurderingen, vil den gennemsnitlige parcelhusejers betaling stige fra 41.5 kr. i 213 til 1. kr. i 229, rækkehusejerens fra 22.8 kr. i 213 til 55. kr. i 229 og lejlighedsejerens eller -lejerens fra 5. kr. i 213 til 8.6 kr. i 223. Hvis den offentlige grundvurdering i mellemtiden stiger yderligere, vil betalingen fortsætte med at stige endnu flere år ud i fremtiden og modsat, hvis den i mellemtiden falder. De aktuelle stigninger i grundskyld er udtryk for, at grundskyldbetalingen langsomt vokser for at indhente de store stigninger i grundværdi, som SKAT vurderer allerede er sket. Pensionister har mulighed for at indefryse grundskyldsbetalingen ved at optage et lån hos kommunen, som indfries ved salg eller anden overdragelse af boligen. Kommunen har mulighed for at reducere grundskyldspromillen for at kompensere grundejerne for stigning i grundskyld som følge af stigende grundvurderinger. Reduktionen påfører dog kommunen et reelt økonomisk indtægtstab. Grundskyldspromillen er dog lovbestemt til minimum 16, og det vil derfor ikke være muligt at kompensere fuldt efter 222 (anslået årstal), hvor de 16 promille nås. Reduceres grundskylden til det minimalt tilladte i 223, vil kommunen lide et indkomsttab på anslået 278 mio. kr. alene i 223. En gradvis reduktion i grundskylden som kompensation for den stigende grundskyld vil frem til 223 betyde et samlet indtægtstab for kommunen på 1,3 mia. kr. Ejendomsværdiskat Ejendomsværdiskat betales af ejendommens værdi (ekskl. grund). Som en del af skattestoppet er der loftet over ejendomsværdiskatten på et bestemt kronebeløb for langt de fleste ejendomme. Ejendomsværdiskatten betales til staten. 2

3 Kommunal indkomstskat Indkomstskat betales af den enkelte borges skattepligtige indkomst i et kalenderår. Kommunen modtager en andel af den skattepligtige indkomst svarende til udskrivningsprocenten. Udskrivningsprocenten (den kommunale indkomstskatteprocent) fastlægges af kommunalbestyrelsen og er fra ,8 pct. på Frederiksberg. Den skattepligtige indkomst er den samlede indkomst fratrukket fradrag mv. Indtægterne fra indkomstskat regnes også ind i statens tilskud til kommunerne. Stigende kommunale indtægter fra indkomstskat betyder faldende indtægter fra statstilskud. Forskelle mellem grundskyld og indkomstskat Ved lettelse af indkomstskatten fastholdes den fulde skattelettelse i kommunen, blandt kommunens borgere og vil ifølge økonomisk teori stimulere arbejdsudbuddet og dermed samfundsvæksten. Dette er ikke i samme grad tilfældet ved en lettelse i grundskylden. Ved en grundskyldslettelse er det sandsynligt, at lettelsen helt eller delvist spises op af øgede grundværdier, som følge af boligmarkedets øget efterspørgsel efter Frederiksberg-boliger. Der er derfor en sandsynlighed for, at skattelettelsen kun bliver midlertidig for grundejerne. Det samme er ikke tilfældet ved en lettelse af indkomstskatten. For den gennemsnitlige husejer vil skattelettelsen være størst frem til 223 ved en reduktion i indkomstskatten frem for en reduktion i grundskylden, hvis det samme provenutab anvendes til skattelettelser. Frem til 218 vil en indkomstskattelettelse på,3 point kompensere den gennemsnitlige husejers grundskyldsstigning. For den gennemsnitlige lejlighedsejer eller -lejer vil en lettelse af indkomstskatten alle år overkompensere grundskyldsstigningen, mens en tilsvarende lettelse af grundskylden ikke vil kompensere. Jo mere husstandsindkomsten ligger over den beregnede gennemsnitlige indkomst, jo større fordel opnås ved lettelse i indkomstskatten frem for grundskyld og omvendt. Forudsætningerne for ovennævnte konklusioner er antagelserne om husstandenes gennemsnitlige indkomster som angivet i afsnit 2 nedenfor. 3

4 1 Fakta om grundskyld Grundskyldsbetalingen bestemmes af grundskyldspromillen og den laveste værdi af den offentlige grundvurdering og den afgiftspligtige grundværdi. Den offentlige grundvurdering foretages af vurderingsmyndigheden SKAT, som er en statslig institution. Den afgiftspligtige grundværdi er oprettet med indførelse af skattestoppet, og indebærer, at grundskyldsbetalingen maksimalt kan stige med en fastlagt reguleringsprocent, som afhænger af udviklingen i indkomster. Reguleringsprocenten fastlægges af Folketinget og udgør væksten i kommunernes samlede udskrivningsgrundlag +3 pct., dog maksimalt 7 pct. For 214 er reguleringsprocenten fastlagt til 6,3 pct. KL forventer en reguleringsprocent på 6 pct. i 215, 5,5 pct. i 216 og 5 pct. i 217. Gennemsnitligt er stigningen 5,7 pct. og anvendes i de efterfølgende beregninger som skønnet for den fremtidige udvikling. Grundskyldspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og er ens for alle boligtyper og borgere (dog mindst 16 og højst 34). Det er derfor ikke muligt at kompensere fx parcelhusejere for stigningerne i grundskylden ved at sænke grundskyldspromillen alene for parcelhusejere. Det er den særlige struktur i boligmassen på Frederiksberg, der gør det meget dyrt at kompensere husstandene i parcelhuse og rækkehuse for stigningen i grundskylden ved at sænke grundskyldspromillen. Fra 222 er det umuligt via grundskyldslettelser at kompensere husejerne, fordi det vil kræve en grundskyldspromille under de minimalt tilladte 16 promille. Dækningsafgiften for offentlige ejendommes forskelsværdi er lovbestemt til halvdelen af grundskyldspromillen (dog højst 15). En skattelettelse på grundskylden medfører dermed en lettelse hos andre offentlige myndigheder, som Staten og Regionerne. Lettelsen på dækningsafgift svarer til ca. 4,6 pct. af lettelsen på grundskyld i 214 (med en faldende profil i overslagsårene). Sammensætning af kommunens skattegrundlag på grundskyld er skønnet til at være som nedenfor: 4

5 Tabel 1 Mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier Offentlig grundværdier Procentandel af afgiftspligtige grundværdier Lejligheder 8.836, ,9 57,9 Enfamiliebolig (hus) 2.567, 5.866, 16,8 Erhverv 2.465,2 3.49,2 16,1 Privat institution 717,6 1.18,1 4,7 Offentlig ejendom 169,1 252,1 1,1 Diverse 59,5 697,9 3,3 En skattelettelse på grundskylden medfører dermed også en lettelse hos nationale koncernvirksomheder (som en del af de 16,1 pct. i kategorien erhverv). 2 Fakta om boliger på Frederiksberg Tabel 2 viser tilgængelig data for antal samt gennemsnitlige grundværdier for forskellige boligtyper. Desuden er der beregnet en gennemsnitlig husstandsindkomst ud fra aktuelle salgspriser og BRFKredits vurdering af lånemuligheder i forhold til indkomst foretaget for Søndagsavisen (2.-4. august 213). Tabel 2 Tal for boligtyper på Frederiksberg 213 Parcelhus Rækkehus Ejerlejlighed Lejelejlighed Øvrige (kollegier mv.) Antal beboede boliger Gennemsnitlig grundvurdering Gennemsnitlig afgiftspligtig grundværdi Beregnet husstandsindkomst (efter fradrag)

6 Aktuel grundskyldsbetaling Tabel og grafer i afsnittet viser grundejernes grundskyldsbetaling fra 213 og frem til den maksimale betaling ved aktuelle grundvurdering (211-vurderingen) og uændret grundskyldspromille. Værdierne gælder for den gennemsnitlige boligtype jf. tabel 2. De årlige stigninger svarer til reguleringsprocenterne, som angivet i afsnit 1. Der vil være en betydelig spredning i de konkrete grundværdier per boligtype. Tabel 3 Grundskyldsbetaling per boligtype (gennemsnitligt) Parcelhus Rækkehus Ejerlejlighed Maksimal betaling fremhævet med fed Grundskyldsbetaling pr. år for parcelhus 6

7 Grundskyldsbetaling pr. år for rækkehus Grundskyldsbetaling for ejerlejlighed

8 4 Akkumulerede merindtægter for borgeren ved skattelettelser Nedenstående tabeller og grafer viser de samlede akkumulerede merindtægter ved en skattelettelse, som borgerne vil opnå afhængigt af, hvilken ejerboligtyper de bor i (og dermed deres forventede gennemsnitlige husstandsindkomst), samt de forventede stigninger i grundskylden for den enkelte ejerboligtype. Skattelettelserne er opdelt i hhv. indkomstskattelettelse og reduktion i grundskylden. Beregningerne tager udgangspunkt i en reduktion af den kommunale indkomstskatteprocent på,3 (fra 23,1 til 22,8), svarende til de i Budget 214 netop vedtaget skattelettelser. Reduktionen i grundskyldspromillen på 3,66 (fra 27, til 23,34) er beregnet ud fra, at det i budgetperioden koster kommunen det samme, som en reduktion af indkomstskattesprocenten på,3 point. Fra 218 og frem vil indtægtstabet ved ovennævnte grundskyldsreduktion på 3,66 point stige kraftigere end tabet som følge af lettelsen i indkomstskatteprocenten. For præcist at sammenligne de to, skal grundskyldspromillen reelt hæves hvert år herefter. Alle konklusioner er baseret på ovenfornævnte skattelettelser og de beregnede husstandsindkomster fra afsnit 2. Jo mere husstandsindkomsten ligger over det gennemsnitlige niveau, jo større fordel opnås ved en lettelse i indkomstskatteprocenten frem for grundskyld og omvendt. For parcelhuse kan det konkluderes, at ejerne indtil 218 kompenseres for grundskyldsstigningen ved lige store lettelser af grundskylden og indkomstskatten, når der tages udgangspunkt i de i Budget 214 vedtagne indkomstskattelettelser på,3 procentpoint. Dog overkompenseres mest ved en lettelse af indkomstskatten. Fra 218 til 223 får ejerne ligeledes størst effekt at en lettelse af indkomstskatten, men den kan ikke kompensere for den fulde stigning i grundskylden. Fra 224 til 229 bliver en grundskyldslettelse mere fordelagtig, men den kan fortsat ikke kompensere for stigningen i grundskyld. Det bemærkes desuden, at grundskyldsstigningen langt fra kompenseres på lang sigt. 8

9 Parcelhus (akkumulerede ændringer) -3,66 grundskyldspromille -,3 udskrivningsprocent Grundskyldsstigning i fht. 213 For rækkehuse er konklusionen grundlæggende den samme som for parcelhuse med den tilføjelse, at en lettelse af indkomstskatten er fordelagtig for grundejerne frem til Rækkehus (akkumulerede ændringer) -3,66 grundskyldspromille -,3 udskrivningsprocent Grundskyldsstigning i fht. 213 For (ejer-)lejlighederne vil en lettelse af indkomstskatten alle år overkompensere grundskyldsstigningen, mens en tilsvarende lettelse af grundskylden ikke kompenserer. 9

10 Ejerlejlighed (akkumulerede ændringer) ,66 grundskyldspromille -,3 udskrivningsprocent Grundskyldsstigning i fht. 213 Tabel 4 Akkumulerede effekter for parcelhuse År Grundskyldsstigning Skattelettelse ved indkomstskat på 22,8 pct. Skattelettelse ved grundskyldspromille på 23,

11 Tabel 5 Akkumulerede effekter for rækkehuse År Grundskyldsstigning Skattelettelse ved indkomstskat på 22,8 pct. Skattelettelse ved grundskyldspromille på 23, Tabel 6 Akkumulerede effekter for ejerlejligheder År Grundskyldsstigning Skattelettelse ved indkomstskat på 22,8 pct. Skattelettelse ved grundskyldspromille på 23,

12 Akkumulerede merindtægter for borgeren ved skattelettelser (fastfrysningsmodel) Tabellerne nedenfor viser de akkumulerede merindtægter af skattelettelser, som tager udgangspunkt i en fastfrysningsmodel. Grundskyldspromillen er beregnet årligt for at fastholde betalingsniveauet på et bestemt kronebeløb for parcelhus. Grundskyldsstigningen og skattelettelsen er derfor ens frem til 222, hvor grundskyldspromillen når det minimale niveau (16). Grundskyldsstigningen herefter vil ikke kunne kompenseres ved en ændring af grundskyldspromillen med gældende lovgivning. Provenutabet ved ændringer af grundskyldspromillen i fastfrysningsmodellen er omregnet til ændringer i indkomstskatteprocenten 1. Det akkumulerede indtægtstab ved fastfrysningsmodellen er 182 mio. kr. i budgetperioden og 1,3 mia. kr., når grundskyldspromillen når sit minimum i 223. Det årlige indtægtstab i 223 er 278 mio. kr. For parcelhuse er billedet, at reduktionen i indkomstskatten overkompenserer grundskyldsstigningen i alle år til og med 227. Fra 223 og frem er det ikke muligt at kompensere grundskyldsstigningen uden at fortsætte med at reducere i indkomstskatten, idet grundskyldspromillen har nået sit minimumsniveau (16 promille). For rækkehusene er konklusionerne de samme, som for parcelhuse. For (ejer)-lejlighederne overkompenserer en reduktion i indkomstskatten markant i hele perioden Parcelhus (fastfrysningsmodeller) Fastfrysning grundskyldsudgift Fastfrysning omregnet til indkomstskat Grundskyldsstigning i fht Her bemærkes det, at det forelagte scenarie ikke kan lade sig gøre i praksis, idet udskrivningsprocenten ikke kan fastsættes med mere end ét decimal, og ved direkte omregning af provenutab er der betydelige afvigelser fra den regel. 12

13 Rækkehus (fastfrysningsmodeller) Fastfrysning grundskyldsudgift Fastfrysning omregnet til indkomstskat Grundskyldsstigning i fht Ejerlejlighed (fastfrysningsmodeller) Fastfrysning grundskyldsudgift Fastfrysning omregnet til indkomstskat Grundskyldsstigning i fht

14 Tabel 7 Parcelhus År Grundskyldsstigninfrysning Skattelettelse ved fast- Skattelettelse ved reduk- af grundskyld tion af indkomstskatten Tabel 8 Rækkehus År Grundskyldsstigninfrysning Skattelettelse ved fast- Skattelettelse ved reduk- af grundskyld tion af indkomstskatten

15 Tabel 9 Ejerlejlighed År Grundskyldsstigninfrysning Skattelettelse ved fast- Skattelettelse ved reduk- af Grundskyld tion i indkomstskatten

16 Ændring af grundvurdering Graferne nedenfor viser udviklingen i grundskyldsbetalingen for det gennemsnitlige parcelhus i scenarier med ændret grundskyldspromille og grundvurdering. Graferne skal visualisere den mulige kapitaliseringseffekt over i stigende grundvurderinger af en grundskyldsnedsættelse. Den først graf viser udviklingen uden ændringer i hverken grundskyldspromille eller offentlig grundvurdering. Den maksimale betaling nås i 229 jf. tabel Parcelhus (uændret offentlige grundværdi, uændret grundskyldspromille) Betaling af grundskyld Grundskyld af offentlige vurdering Anden graf viser grundskyldsbetalingen i en situation, hvor grundskyldspromillen reduceres med 3,66 point. Den maksimale betaling reduceres, ligesom betaling i 214 reduceres. Den maksimale betaling nås fortsat i Parcelhus (grundskyldspromille reduceret til 23,3) Betaling af grundskyld Grundskyld af offentlige vurdering 2. 16

17 Tredje graf viser situationen, hvor de reducerede boligomkostninger kapitaliserer sig i stigende salgspriser og dermed stigende grundværdier. Skattelettelsen er neutraliseret med en stigning i grundværdi på 15,68 pct., og grafen viser derfor udviklingen, hvis vurderingen i 215 stiger med 15,6 pct. I grafen er stigningen indlagt i 216, men i praksis kan stigningen fordele sig når som helst over perioden Den maksimale betaling øges med grundvurderingen, således at betaling fortsat stiger efter 229, indtil den når det nye maksimum i 232. Betalingen vil ligeledes være steget med 15,6 pct. i forhold til graf Parcelhus (vækst i offentlige grundværdi på 15,6 pct. fra 214) Betaling af grundskyld Grundskyld af offentlige vurdering 2. 17

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18

Bilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18 Bilag 4 Skøn for skatteindtægter 2015-18 8. april 2014 Sagsbeh: JTP Sag: 2014/0012483 Dokument: 11 Økonomiafdelingen Notatet opgør det seneste skøn for skatteindtægter til brug for 1. finansielle orientering

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 1. september 2015 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. til. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 127 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring af bestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld,

Læs mere

Notat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018.

Notat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - indtægter 15. august 2014 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Sagsid. Konsekvenserne af kommuneaftalen -

Læs mere

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten

Læs mere

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter

2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter 2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 327-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 77 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Ejendomsvurderinger - Offentlig vurdering af ejerboligen - I en lang række tilfælde er det ikke muligt at klage over ejendomsvurderinger.

Ejendomsvurderinger - Offentlig vurdering af ejerboligen - I en lang række tilfælde er det ikke muligt at klage over ejendomsvurderinger. 1 Ejendomsvurderinger - Offentlig vurdering af ejerboligen - I en lang række tilfælde er det ikke muligt at klage over ejendomsvurderinger. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog

Læs mere

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Regeringens skattereform og boligmarkedet 29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2014 budgetteret til 2.367,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift

Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Kommunerne kræver for meget ind i dækningsafgift Resumé Dækningsafgiften, dvs. skatten på forretningsejendomme, er igen sat op i 2009. Der opkræves i 2009 dækningsafgift i 45 ud af de 98 kommuner. Det

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning

Læs mere

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter...

Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3 Bilag Beregningsforudsætninger... 7 Kommunale skatter... NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Notat om skat Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 To grundscenarier ved en skattestigning... 1 Familietypeeksempler... 3

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette

Læs mere

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension

Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension 14. februar 2007 FM 2007/41 Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2007 om alderspension I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978 for Grønland om arbejds- og socialvæsenet fastsættes:

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. VEJ nr 9051 af 29/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin. Finanstilsynet,j.nr. 123-0014 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag

Læs mere

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen

Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,

Læs mere

SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET 2017-2020

SPØRGSMÅL/SVAR BUDGET 2017-2020 Nr. Spørgsmålsstiller Spørgsmål Spørgedato Svaransvarlig Svardato 1 Carsten Oddershede Hvor meget er det muligt at hæve skatten indenfor frit lejde 26.5.2016 Økonomi & Indkøb 8.6.2016 ordningen? Hvad er

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2014

Vejledning om omregning af skattefri indtægter i sager om børnebidrag og ægtefællebidrag i 2014 VEJ nr 9945 af 24/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

Læs mere

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom

Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Boligejere er forberedte på rentestigninger Analyse: S339 - D20554 21. januar 2011 Boligejere er forberedte på rentestigninger Cirka en halv million boligejere har fået en rekordlav rente på deres rentetilpasningslån i november og december 2010.

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11

L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter) H143-11 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 24. november 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H143-11.doc) L29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter

Læs mere

Skattestoppet. Skattestoppets fem punkter Skattestoppet består af følgende fem overordnede punkter:

Skattestoppet. Skattestoppets fem punkter Skattestoppet består af følgende fem overordnede punkter: Skattestoppet Skattestoppet får afgørende betydning for tilrettelæggelsen af finans- og udgiftspolitikken i de kommende år. Sammen med kravet om fastholdte, solide overskud på de offentlige finanser, fastlægger

Læs mere

NOTAT. Muligheder og konsekvenser ved ændringer af skat, grundskyld og dækningsafgift

NOTAT. Muligheder og konsekvenser ved ændringer af skat, grundskyld og dækningsafgift NOTAT Muligheder og konsekvenser ved ændringer af skat, grundskyld og dækningsafgift Notatet gør rede for de økonomiske konsekvenser af ændringer i satserne for indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift

Læs mere

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde

Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beskrivelse af beregningen af typetilfælde Beregningerne, der foretages i typetilfælde, sigter mod at gøre de landespecifikke oplysninger så sammenlignelige som mulig landene i mellem. Beregningerne giver

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Færre fleksjobbere gennem revalidering 09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000

Læs mere

NOTAT. Notat om opførelse af 60 almene plejeboliger på Poppelvej den endelige anskaffelsessum, skema B. Allerød Kommune. Baggrund.

NOTAT. Notat om opførelse af 60 almene plejeboliger på Poppelvej den endelige anskaffelsessum, skema B. Allerød Kommune. Baggrund. NOTAT Allerød Kommune Sekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om opførelse af 60 almene plejeboliger på Poppelvej den endelige anskaffelsessum,

Læs mere

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Referat fra møde Onsdag den 10. september 2014 kl. 19.00 i

Referat fra møde Onsdag den 10. september 2014 kl. 19.00 i Byrådet Referat fra møde Onsdag den 10. september 2014 kl. 19.00 i Mødet slut kl. 20.15 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Anne-Lise Kuhre (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Hans

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.

Der er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler. Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 243-1. Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes

Læs mere

Finansiering. (side 28-35)

Finansiering. (side 28-35) Finansiering (side 28-35) 28 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

By- og Boligudvalget 2012-13 BYB alm. del Bilag 14 Offentligt. Teknisk gennemgang. Folketingets By- og Boligudvalg tirsdag den 13.

By- og Boligudvalget 2012-13 BYB alm. del Bilag 14 Offentligt. Teknisk gennemgang. Folketingets By- og Boligudvalg tirsdag den 13. By- og Boligudvalget 2012-13 BYB alm. del Bilag 14 Offentligt Teknisk gennemgang Folketingets By- og Boligudvalg tirsdag den 13. november 2012 Baggrund Indhold Andelsboligsektoren i tal Udviklingen i ejendomsvurderingen

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem

Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Orientering af Økonomiudvalget om nyt boligbeskatningssystem D. 2. maj blev der indgået en aftale om et nyt boligbeskatningssystem mellem

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK

1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2015-2018 Det godkendte flerårsbudget for 2015-2018 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: BUDGETOVERSIGT

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier BEK nr 1554 af 18/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 11. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social, Børne og Integrationsmin., j.nr.

Læs mere

Beskatning af kunstnere

Beskatning af kunstnere - 1 Beskatning af kunstnere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I Spørg om Penge den 8. oktober 2011 er omtalt de særlige skatteregler om virksomheders fradrag for udgifter til køb af kunstnerisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-8216 Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 AVU151-MAT/D. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU151-MAT/D Fredag den 11. december 2015 kl. 9.00-13.00 Økonomi Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen

Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Ulovlige lån i danske selskaber

Ulovlige lån i danske selskaber Ulovlige lån i danske selskaber -Analyse af 2013-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade 20. 1. Resume

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade 20. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 18. april 2007. Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg 1. Resume Århus Kommune indgik i 1987 en aftale med Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Læs mere

Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014

Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014 Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014 I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 har Regeringen og KL aftalt, at nogle kommuner skal have muligheden for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 187. Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom.

LOKALPLAN NR. 187. Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom. FORSLAG LOKALPLAN NR. 187 Østergade 14, Lemvig Claudis Have Skous Gade Østerbrogade Ågade Ågade Østerbom Lemvig Østergade Vænget Enghavevej Rådhusgade Vasen Rådhusvænget Vænget LEMVIG KOMMUNE Plan & Projekt

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET

BESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag

SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag - 1 SKAT kræver klare aftaler om bodeling og underholdsbidrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten og Skatterådet har indenfor de seneste måneder truffet to afgørelser om de

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 28 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0020 Dato: 12. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 28 Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven

Læs mere

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Særanalyse 15. oktober 2012 Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012 Analyseinstituttet Epinion har i løbet af 2012 gennemført interviewundersøgelser for Realkreditrådet for at afdække konverteringsaktiviteten

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger

Bekendtgørelse af lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger LBK nr 962 af 19/09/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 21. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-511-0074 Senere ændringer til forskriften LOV nr 433 af 16/05/2012

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven

Besvarelse af samrådsspørgsmål J om Produktivitetskommissionens forslag om ændring af budgetloven Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social

Læs mere