Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter.

Transkript

1 Notat 15. oktober 213 Økonomiafdelingen Faktaark om grundskyld og skattelettelser Opsummering Grundskyld: Betales af grundens værdi med en andel svarende til grundskyldspromillen. Betales af alle grundejere (herunder boligejere, -lejere og virksomheder.) Grundskyldspromillen fastlægges af kommunalbestyrelsen og er 27 promille på Frederiksberg, hvilket ca. svarer til landsgennemsnittet. Grundskyldspromillen er ens for alle grundejere og kan ikke fastsættes individuelt for forskellige boligtyper eller formål i øvrigt. Grundens værdi fastlægges af SKAT i den offentlige vurdering. Det er muligt for grundejer at klage til SKAT over SKAT s vurdering op til 9 måneder efter vurderingen offentliggøres. 211-vurdering vil være gældende frem til 215 pga. problemer med 213- vurderingen. Fra oktober 214 vil det også være muligt at klage over 211- vurderingen. Kommunen får indtægterne fra borgernes og virksomhedernes grundskyldsbetalinger. Indtægterne fra grundskyld regnes ind i statens tilskud til kommunerne. Stigende kommunale indtægter fra grundskyld betyder faldende indtægter fra statstilskud. Det er derfor staten og ikke kommunen, der får gavn af stigende grundskyldsindtægter. Som en del af skattestoppet er der loft over, hvor meget grundskylden kan stige fra år til år. Stigningen (kaldet reguleringsprocenten) afhænger af udviklingen i indkomster og kan maksimalt være 7 pct. årligt. Det præcise beløb fastlægges af Folketinget. De færreste grundejere på Frederiksberg betaler grundskyld af den offentlige vurdering men gør det i stedet af den såkaldte afgiftspligtige grundværdi. Den afgiftspligtige grundværdi er grundvurderingen, som den var da skatteloftet blev indført, fremskrevet årligt med reguleringsprocenten. Den afgiftspligtige grundværdi vil fortsætte med at stige, indtil den indhenter den offentlige vurdering.

2 Hvor længe grundskylden fortsætter med at stige afhænger af, hvor langt den afgiftspligtige grundværdi er under den offentlige vurdering dvs. hvor meget grundvurderingen er steget siden indførelse af skatteloftet. Generelt er det sådan, at grundskylden for parcel- og rækkehuse vil stige i længere tid end for lejlighederne, fordi den afgiftspligtige grundværdi for huse ligger længere fra den offentlige vurdering end tilfældet er for lejlighederne. Et gennemsnitligt hus vil nå den maksimale grundskyldsbetaling i 229, mens en gennemsnitlig lejlighed vil nå den i 223. Med udgangspunkt i de offentlige grundværdier fra 211-vurderingen, vil den gennemsnitlige parcelhusejers betaling stige fra 41.5 kr. i 213 til 1. kr. i 229, rækkehusejerens fra 22.8 kr. i 213 til 55. kr. i 229 og lejlighedsejerens eller -lejerens fra 5. kr. i 213 til 8.6 kr. i 223. Hvis den offentlige grundvurdering i mellemtiden stiger yderligere, vil betalingen fortsætte med at stige endnu flere år ud i fremtiden og modsat, hvis den i mellemtiden falder. De aktuelle stigninger i grundskyld er udtryk for, at grundskyldbetalingen langsomt vokser for at indhente de store stigninger i grundværdi, som SKAT vurderer allerede er sket. Pensionister har mulighed for at indefryse grundskyldsbetalingen ved at optage et lån hos kommunen, som indfries ved salg eller anden overdragelse af boligen. Kommunen har mulighed for at reducere grundskyldspromillen for at kompensere grundejerne for stigning i grundskyld som følge af stigende grundvurderinger. Reduktionen påfører dog kommunen et reelt økonomisk indtægtstab. Grundskyldspromillen er dog lovbestemt til minimum 16, og det vil derfor ikke være muligt at kompensere fuldt efter 222 (anslået årstal), hvor de 16 promille nås. Reduceres grundskylden til det minimalt tilladte i 223, vil kommunen lide et indkomsttab på anslået 278 mio. kr. alene i 223. En gradvis reduktion i grundskylden som kompensation for den stigende grundskyld vil frem til 223 betyde et samlet indtægtstab for kommunen på 1,3 mia. kr. Ejendomsværdiskat Ejendomsværdiskat betales af ejendommens værdi (ekskl. grund). Som en del af skattestoppet er der loftet over ejendomsværdiskatten på et bestemt kronebeløb for langt de fleste ejendomme. Ejendomsværdiskatten betales til staten. 2

3 Kommunal indkomstskat Indkomstskat betales af den enkelte borges skattepligtige indkomst i et kalenderår. Kommunen modtager en andel af den skattepligtige indkomst svarende til udskrivningsprocenten. Udskrivningsprocenten (den kommunale indkomstskatteprocent) fastlægges af kommunalbestyrelsen og er fra ,8 pct. på Frederiksberg. Den skattepligtige indkomst er den samlede indkomst fratrukket fradrag mv. Indtægterne fra indkomstskat regnes også ind i statens tilskud til kommunerne. Stigende kommunale indtægter fra indkomstskat betyder faldende indtægter fra statstilskud. Forskelle mellem grundskyld og indkomstskat Ved lettelse af indkomstskatten fastholdes den fulde skattelettelse i kommunen, blandt kommunens borgere og vil ifølge økonomisk teori stimulere arbejdsudbuddet og dermed samfundsvæksten. Dette er ikke i samme grad tilfældet ved en lettelse i grundskylden. Ved en grundskyldslettelse er det sandsynligt, at lettelsen helt eller delvist spises op af øgede grundværdier, som følge af boligmarkedets øget efterspørgsel efter Frederiksberg-boliger. Der er derfor en sandsynlighed for, at skattelettelsen kun bliver midlertidig for grundejerne. Det samme er ikke tilfældet ved en lettelse af indkomstskatten. For den gennemsnitlige husejer vil skattelettelsen være størst frem til 223 ved en reduktion i indkomstskatten frem for en reduktion i grundskylden, hvis det samme provenutab anvendes til skattelettelser. Frem til 218 vil en indkomstskattelettelse på,3 point kompensere den gennemsnitlige husejers grundskyldsstigning. For den gennemsnitlige lejlighedsejer eller -lejer vil en lettelse af indkomstskatten alle år overkompensere grundskyldsstigningen, mens en tilsvarende lettelse af grundskylden ikke vil kompensere. Jo mere husstandsindkomsten ligger over den beregnede gennemsnitlige indkomst, jo større fordel opnås ved lettelse i indkomstskatten frem for grundskyld og omvendt. Forudsætningerne for ovennævnte konklusioner er antagelserne om husstandenes gennemsnitlige indkomster som angivet i afsnit 2 nedenfor. 3

4 1 Fakta om grundskyld Grundskyldsbetalingen bestemmes af grundskyldspromillen og den laveste værdi af den offentlige grundvurdering og den afgiftspligtige grundværdi. Den offentlige grundvurdering foretages af vurderingsmyndigheden SKAT, som er en statslig institution. Den afgiftspligtige grundværdi er oprettet med indførelse af skattestoppet, og indebærer, at grundskyldsbetalingen maksimalt kan stige med en fastlagt reguleringsprocent, som afhænger af udviklingen i indkomster. Reguleringsprocenten fastlægges af Folketinget og udgør væksten i kommunernes samlede udskrivningsgrundlag +3 pct., dog maksimalt 7 pct. For 214 er reguleringsprocenten fastlagt til 6,3 pct. KL forventer en reguleringsprocent på 6 pct. i 215, 5,5 pct. i 216 og 5 pct. i 217. Gennemsnitligt er stigningen 5,7 pct. og anvendes i de efterfølgende beregninger som skønnet for den fremtidige udvikling. Grundskyldspromillen fastsættes af kommunalbestyrelsen og er ens for alle boligtyper og borgere (dog mindst 16 og højst 34). Det er derfor ikke muligt at kompensere fx parcelhusejere for stigningerne i grundskylden ved at sænke grundskyldspromillen alene for parcelhusejere. Det er den særlige struktur i boligmassen på Frederiksberg, der gør det meget dyrt at kompensere husstandene i parcelhuse og rækkehuse for stigningen i grundskylden ved at sænke grundskyldspromillen. Fra 222 er det umuligt via grundskyldslettelser at kompensere husejerne, fordi det vil kræve en grundskyldspromille under de minimalt tilladte 16 promille. Dækningsafgiften for offentlige ejendommes forskelsværdi er lovbestemt til halvdelen af grundskyldspromillen (dog højst 15). En skattelettelse på grundskylden medfører dermed en lettelse hos andre offentlige myndigheder, som Staten og Regionerne. Lettelsen på dækningsafgift svarer til ca. 4,6 pct. af lettelsen på grundskyld i 214 (med en faldende profil i overslagsårene). Sammensætning af kommunens skattegrundlag på grundskyld er skønnet til at være som nedenfor: 4

5 Tabel 1 Mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier Offentlig grundværdier Procentandel af afgiftspligtige grundværdier Lejligheder 8.836, ,9 57,9 Enfamiliebolig (hus) 2.567, 5.866, 16,8 Erhverv 2.465,2 3.49,2 16,1 Privat institution 717,6 1.18,1 4,7 Offentlig ejendom 169,1 252,1 1,1 Diverse 59,5 697,9 3,3 En skattelettelse på grundskylden medfører dermed også en lettelse hos nationale koncernvirksomheder (som en del af de 16,1 pct. i kategorien erhverv). 2 Fakta om boliger på Frederiksberg Tabel 2 viser tilgængelig data for antal samt gennemsnitlige grundværdier for forskellige boligtyper. Desuden er der beregnet en gennemsnitlig husstandsindkomst ud fra aktuelle salgspriser og BRFKredits vurdering af lånemuligheder i forhold til indkomst foretaget for Søndagsavisen (2.-4. august 213). Tabel 2 Tal for boligtyper på Frederiksberg 213 Parcelhus Rækkehus Ejerlejlighed Lejelejlighed Øvrige (kollegier mv.) Antal beboede boliger Gennemsnitlig grundvurdering Gennemsnitlig afgiftspligtig grundværdi Beregnet husstandsindkomst (efter fradrag)

6 Aktuel grundskyldsbetaling Tabel og grafer i afsnittet viser grundejernes grundskyldsbetaling fra 213 og frem til den maksimale betaling ved aktuelle grundvurdering (211-vurderingen) og uændret grundskyldspromille. Værdierne gælder for den gennemsnitlige boligtype jf. tabel 2. De årlige stigninger svarer til reguleringsprocenterne, som angivet i afsnit 1. Der vil være en betydelig spredning i de konkrete grundværdier per boligtype. Tabel 3 Grundskyldsbetaling per boligtype (gennemsnitligt) Parcelhus Rækkehus Ejerlejlighed Maksimal betaling fremhævet med fed Grundskyldsbetaling pr. år for parcelhus 6

7 Grundskyldsbetaling pr. år for rækkehus Grundskyldsbetaling for ejerlejlighed

8 4 Akkumulerede merindtægter for borgeren ved skattelettelser Nedenstående tabeller og grafer viser de samlede akkumulerede merindtægter ved en skattelettelse, som borgerne vil opnå afhængigt af, hvilken ejerboligtyper de bor i (og dermed deres forventede gennemsnitlige husstandsindkomst), samt de forventede stigninger i grundskylden for den enkelte ejerboligtype. Skattelettelserne er opdelt i hhv. indkomstskattelettelse og reduktion i grundskylden. Beregningerne tager udgangspunkt i en reduktion af den kommunale indkomstskatteprocent på,3 (fra 23,1 til 22,8), svarende til de i Budget 214 netop vedtaget skattelettelser. Reduktionen i grundskyldspromillen på 3,66 (fra 27, til 23,34) er beregnet ud fra, at det i budgetperioden koster kommunen det samme, som en reduktion af indkomstskattesprocenten på,3 point. Fra 218 og frem vil indtægtstabet ved ovennævnte grundskyldsreduktion på 3,66 point stige kraftigere end tabet som følge af lettelsen i indkomstskatteprocenten. For præcist at sammenligne de to, skal grundskyldspromillen reelt hæves hvert år herefter. Alle konklusioner er baseret på ovenfornævnte skattelettelser og de beregnede husstandsindkomster fra afsnit 2. Jo mere husstandsindkomsten ligger over det gennemsnitlige niveau, jo større fordel opnås ved en lettelse i indkomstskatteprocenten frem for grundskyld og omvendt. For parcelhuse kan det konkluderes, at ejerne indtil 218 kompenseres for grundskyldsstigningen ved lige store lettelser af grundskylden og indkomstskatten, når der tages udgangspunkt i de i Budget 214 vedtagne indkomstskattelettelser på,3 procentpoint. Dog overkompenseres mest ved en lettelse af indkomstskatten. Fra 218 til 223 får ejerne ligeledes størst effekt at en lettelse af indkomstskatten, men den kan ikke kompensere for den fulde stigning i grundskylden. Fra 224 til 229 bliver en grundskyldslettelse mere fordelagtig, men den kan fortsat ikke kompensere for stigningen i grundskyld. Det bemærkes desuden, at grundskyldsstigningen langt fra kompenseres på lang sigt. 8

9 Parcelhus (akkumulerede ændringer) -3,66 grundskyldspromille -,3 udskrivningsprocent Grundskyldsstigning i fht. 213 For rækkehuse er konklusionen grundlæggende den samme som for parcelhuse med den tilføjelse, at en lettelse af indkomstskatten er fordelagtig for grundejerne frem til Rækkehus (akkumulerede ændringer) -3,66 grundskyldspromille -,3 udskrivningsprocent Grundskyldsstigning i fht. 213 For (ejer-)lejlighederne vil en lettelse af indkomstskatten alle år overkompensere grundskyldsstigningen, mens en tilsvarende lettelse af grundskylden ikke kompenserer. 9

10 Ejerlejlighed (akkumulerede ændringer) ,66 grundskyldspromille -,3 udskrivningsprocent Grundskyldsstigning i fht. 213 Tabel 4 Akkumulerede effekter for parcelhuse År Grundskyldsstigning Skattelettelse ved indkomstskat på 22,8 pct. Skattelettelse ved grundskyldspromille på 23,

11 Tabel 5 Akkumulerede effekter for rækkehuse År Grundskyldsstigning Skattelettelse ved indkomstskat på 22,8 pct. Skattelettelse ved grundskyldspromille på 23, Tabel 6 Akkumulerede effekter for ejerlejligheder År Grundskyldsstigning Skattelettelse ved indkomstskat på 22,8 pct. Skattelettelse ved grundskyldspromille på 23,

12 Akkumulerede merindtægter for borgeren ved skattelettelser (fastfrysningsmodel) Tabellerne nedenfor viser de akkumulerede merindtægter af skattelettelser, som tager udgangspunkt i en fastfrysningsmodel. Grundskyldspromillen er beregnet årligt for at fastholde betalingsniveauet på et bestemt kronebeløb for parcelhus. Grundskyldsstigningen og skattelettelsen er derfor ens frem til 222, hvor grundskyldspromillen når det minimale niveau (16). Grundskyldsstigningen herefter vil ikke kunne kompenseres ved en ændring af grundskyldspromillen med gældende lovgivning. Provenutabet ved ændringer af grundskyldspromillen i fastfrysningsmodellen er omregnet til ændringer i indkomstskatteprocenten 1. Det akkumulerede indtægtstab ved fastfrysningsmodellen er 182 mio. kr. i budgetperioden og 1,3 mia. kr., når grundskyldspromillen når sit minimum i 223. Det årlige indtægtstab i 223 er 278 mio. kr. For parcelhuse er billedet, at reduktionen i indkomstskatten overkompenserer grundskyldsstigningen i alle år til og med 227. Fra 223 og frem er det ikke muligt at kompensere grundskyldsstigningen uden at fortsætte med at reducere i indkomstskatten, idet grundskyldspromillen har nået sit minimumsniveau (16 promille). For rækkehusene er konklusionerne de samme, som for parcelhuse. For (ejer)-lejlighederne overkompenserer en reduktion i indkomstskatten markant i hele perioden Parcelhus (fastfrysningsmodeller) Fastfrysning grundskyldsudgift Fastfrysning omregnet til indkomstskat Grundskyldsstigning i fht Her bemærkes det, at det forelagte scenarie ikke kan lade sig gøre i praksis, idet udskrivningsprocenten ikke kan fastsættes med mere end ét decimal, og ved direkte omregning af provenutab er der betydelige afvigelser fra den regel. 12

13 Rækkehus (fastfrysningsmodeller) Fastfrysning grundskyldsudgift Fastfrysning omregnet til indkomstskat Grundskyldsstigning i fht Ejerlejlighed (fastfrysningsmodeller) Fastfrysning grundskyldsudgift Fastfrysning omregnet til indkomstskat Grundskyldsstigning i fht

14 Tabel 7 Parcelhus År Grundskyldsstigninfrysning Skattelettelse ved fast- Skattelettelse ved reduk- af grundskyld tion af indkomstskatten Tabel 8 Rækkehus År Grundskyldsstigninfrysning Skattelettelse ved fast- Skattelettelse ved reduk- af grundskyld tion af indkomstskatten

15 Tabel 9 Ejerlejlighed År Grundskyldsstigninfrysning Skattelettelse ved fast- Skattelettelse ved reduk- af Grundskyld tion i indkomstskatten

16 Ændring af grundvurdering Graferne nedenfor viser udviklingen i grundskyldsbetalingen for det gennemsnitlige parcelhus i scenarier med ændret grundskyldspromille og grundvurdering. Graferne skal visualisere den mulige kapitaliseringseffekt over i stigende grundvurderinger af en grundskyldsnedsættelse. Den først graf viser udviklingen uden ændringer i hverken grundskyldspromille eller offentlig grundvurdering. Den maksimale betaling nås i 229 jf. tabel Parcelhus (uændret offentlige grundværdi, uændret grundskyldspromille) Betaling af grundskyld Grundskyld af offentlige vurdering Anden graf viser grundskyldsbetalingen i en situation, hvor grundskyldspromillen reduceres med 3,66 point. Den maksimale betaling reduceres, ligesom betaling i 214 reduceres. Den maksimale betaling nås fortsat i Parcelhus (grundskyldspromille reduceret til 23,3) Betaling af grundskyld Grundskyld af offentlige vurdering 2. 16

17 Tredje graf viser situationen, hvor de reducerede boligomkostninger kapitaliserer sig i stigende salgspriser og dermed stigende grundværdier. Skattelettelsen er neutraliseret med en stigning i grundværdi på 15,68 pct., og grafen viser derfor udviklingen, hvis vurderingen i 215 stiger med 15,6 pct. I grafen er stigningen indlagt i 216, men i praksis kan stigningen fordele sig når som helst over perioden Den maksimale betaling øges med grundvurderingen, således at betaling fortsat stiger efter 229, indtil den når det nye maksimum i 232. Betalingen vil ligeledes være steget med 15,6 pct. i forhold til graf Parcelhus (vækst i offentlige grundværdi på 15,6 pct. fra 214) Betaling af grundskyld Grundskyld af offentlige vurdering 2. 17