Praktiske oplysninger

Transkript

1 FAMILIEAMBULATORIETS FORÆLDRE OG BØRN Neonatal- og børneafdelinger, Barsels- og svangreafdelinger Fødeafdelinger Region Hovedstaden d. 31. januar Praktiske oplysninger Kaffe og the kan købes i caféen efter kl. 9 Der kan købes frokost i kantinen i frokostpausen Toiletterne ude på gangen 2 s målgruppe Gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af rusmidler/alkohol og/eller afhængighedsskabende medikamenter Gravide med en partner med forbrug af rusmidler/alkohol og/eller afhængighedsskabende medikamenter Børn i alderen 0-6(7) år der prænatalt har været eksponeret for rusmidler/alkohol Gravide med HIV-infektion 3 1

2 s arbejde Formål Forebygge/reducere forekomsten af medfødte skader og sygdomme Forebygge/reducere ricisi for fejludvikling, omsorgssvigt, overgreb, mishandling Metoder Tidlig opsporing Tidlig indsats Tværfagligt/tværsektorielt samarbejde Evaluering Børnenes tilstand ved fødslen Børnenes opvækstvilkår Børnenes udvikling og helbredstilstand 4 Aktuelle data Hvor mange gravide er henviste om året? 265 i 2010, heraf 33 HIV-positive, 6 blev henvist til abort, 4 aborterede spontant, spørgeskemaer 53, 3 flyttet til andet land/hospital 3 afsluttet 5 Lægefaglig indsats 1. visiterende samtale 2. afklarende samtale Tilsyn Deltagelse i T-møder Forløbsbeskrivelser Henvisninger til andre instanser 6 2

3 s struktur og samarbejdsrelationer Obstetrisk afdeling Neonatal afdeling Pædiatrisk afdeling Tværfagligt team (læger, jordemødre, psykologer, socialrådgivere, sekretærer) AIDS Hepatitis Infektionsmedicinsk afdeling Psykiatrisk afd. Behandlings -systemer Socialforvaltning Kriminalforsorg Sundhedsple -jersker Praktiserende læger Andre 7 JORDEMODER-GREB Positivitet Flexibilitet Etablere og fastholde den gode kontakt Fokus på barnet Motivere til forandring 8 JORDEMODEROPGAVER Hyppige jordemoderundersøgelser Opsøgende virksomhed ved udeblivelser Følge til undersøgelser Støtte tilknytning til barnet Fødselsforberedelse Deltage i tværfaglige møder Tilsyn hos indlagte gravide/nybagte mødre Prævention Journalnotater og forløbsbeskrivelser 9 3

4 BEHANDLING UNDER GRAVIDITETEN Indlæggelse til aflastning Døgnbehandling eller tilknytning til rådgivningscenter Substitutionsbehandling Nedtrapning / langsom afrusning / afgiftning, så fosteret ikke får abstinenser Substitutionsbehandling må kombineres med psykosocial støtte og tæt kontrol af graviditeten. 10 SPØRGESKEMA Tilbud om rådgivende samtale til gravide som anfører: aktuelt/tidligere forbrug (5 år tilbage) af rusmidler/afhængigheds skabende medicin alkoholindtag på 3 eller flere genstande/seneste uge samt bingedrinking >5 genstande/én lejlighed 11 OPMÆRKSOMHED PÅ RUSMIDDELFORBRUG, NÅR: Gentagne udeblivelser Mange sociale belastninger (boligløs, manglende uddannelse/arbejde, problematiske familie- og parforhold) Adfærd der kan indikere at den gravide (eller hendes partner) fx. er påvirket Din intuition Brug din tvivl og vær ærlig om din mistanke Tag udgangspunkt i barnets behov 12 4

5 HVORDAN HENVISER JEG? Du kan henvise direkte på telefon Den gravide kan komme til samtale akut eller indenfor kort tid Du kan få telefonisk supervision af 13 FØDSEL Fødeplan (det grønne ark) Ofte bange for: Det uforudsigelige ved vaginal fødsel Smerter Forskelsbehandling Indiskretion (familiemedlemmer) Behov for ekstra støtte under fødslen 14 SMERTEBEHANDLING Lavere tolerancetærskel for smerter Skal have samme smertelindringstilbud som alle andre Epidural et godt valg Obs. abstinenser 15 5

6 BARSELSOPHOLD OP TIL 14 DAGE Fødselssamtale Amning? Mor og barn relation Rusmidler/Urinprøver Prævention Udskrivelsesmøde med plan for opfølgning Samarbejde med personale 16 Socialrådgiverfaglig indsats 17 s struktur og samarbejdsrelationer Obstetrisk afdeling Neonatal afdeling Pædiatrisk afdeling Tværfagligt team (læger, jordemødre, psykologer, socialrådgivere, sekretærer) AIDS Hepatitis Infektionsmedicinsk afdeling Psykiatrisk afd. Behandlings -systemer Socialforvaltning Kriminalforsorg Sundhedsple -jersker Praktiserende læger Andre 18 6

7 Den psykologiske graviditet Forældre og småbørn er kastet ud i den største og hurtigste menneskelige forandringsproces, der overhovedet findes. (Stern, 1995, 14) Graviditeten er en overgangsperiode, der indebærer at den gravides relationer er i forandring (Brodén, 2004) 19 Risikograviditet Risikograviditeter på et obstetrisk, pædiatrisk, socialt og psykologisk plan Gravide med ofte meget belastet baggrund og problematisk forhold til egen mor/forældre Gravide i risiko for udvikling af postnatal depression og senere relationsforstyrrelser med det lille barn 20 Psykologfaglig indsats i graviditeten Psykologsamtaler tilbydes efter tværfaglig vurdering i teamet Formål: Prænatal tilknytning Vurdering af behov for viderehenvisning til eks. psykiater 21 7

8 Prænatal tilknytning At arbejde terapeutisk med at øge kvindens emotionelle tilgængelighed, opmærksomhed og sensitivitet overfor det lille barn før det er født 22 Prænatal tilknytning Udgangspunkt i bl.a. : Ønsker for barnet Forestillinger om barnet Opmærksomhed på barnets signaler og behov Egen tilknytning til forældre Oplevelser/erfaringer med omsorgsfulde andre voksne Forestillinger om sig selv som mor og kommende forælder 23 RISIKOFAKTORER VED RUSMIDDELPROBLEMER UNDER GRAVIDITET/FØDSEL (1) I. Kvindens konstitution Belastet opvækst, lav selvtillid, kontaktsvag, mistillid, kort skolegang, ingen uddannelse, psykopatologi II. Aktuelle sociale situation Dårlig bolig, dårlig økonomi, prostitution, kriminalitet, vold, fængsel, rusmiddelafhængig partner, omsorgssvigtede og/eller anbragte børn III. Kvindens almentilstand Underernæring/fejlernæring, infektionssygdomme, blodmangel, andre følgesygdomme 24 8

9 RISIKOFAKTORER VED RUSMIDDELPROBLEMER UNDER GRAVIDITET/FØDSEL (2) IV. Farmakologiske/fosterskadende Alkohol, kokain, opiater, amfetamin, nervemedicin, sovemedicin, smertestillende medicin, cannabis (hash), tobak, m.m. V. Rusmiddelmønster Overdosering (påvirkethed) Underdosering (abstinenser) 25 RISIKOFAKTORER VED RUSMIDDELPROBLEMER UNDER GRAVIDITET/FØDSEL (3) VI. Mangelfuld svangreprofylakse Sen opdagelse af graviditet, sen henvendelse til læge/jordemoder, negligering af helbred VII. Visitationsprocedurer Bureaukratiet Insufficiente behandlings-/profylaksetilbud 26 FAMILIEAMBULATORIETS PROFYLAKSE/BEHANDLING Tidlig opsporing Graviditetsundersøgelser Substitutionsbehandling/afgiftning af gravide Antabusbehandling Psykosocial støtte Opsøgende arbejde Hjælpeforanstaltninger Undersøgelse og behandling af nyfødte Støtte mor-barn-kontakt Børneundersøgelser Justering af hjælpeforanstaltninger Familiebehandling Antikonception Hiv-rådgivning og -testning 27 9

10 OBSTETRISKE KOMPLIKATIONER HOS RUSMIDDELBRUGERE Usikker termin Abort Misdannelser Intrauterin vækstretardering Placentainsufficiens Intrauterin asfyksi Intrauterin død Placentaløsning Præmatur vandafgang Præmatur fødsel Abnorm præsentation Tidligere sectio Dårlig progression af fødslen Dårlige veer Fastsiddende placenta Blødning post partum Neonatale abstinenser Vækst og trivselsproblemer Sårbarhed 28 Opfølgnings-studier af børnene OBS det postnatale miljø Der er få langtidsopfølgninger på børnene (neurokognitivt, adfærdsmæssigt) De fleste studier ser på neonatale resultater (gestationsalder, fødselsvægt, hovedomfang, abstinenser) s projekt (børn født ) 29 Alkohol Det farligste rusmiddel m.h.t. misdannelser af både hjerne og andre organer Men alkohol er jo en integreret, accepteret del af vores samfund, kultur og sociale liv Vi kender ikke den nedre grænse for alkohols skadelige virkning på fosteret Mange fagfolk afviser eksisterende viden 30 10

11 FØTALT ALKOHOL SYNDROM (FAS) 1. VÆKSTHÆMNING (FØR OG/ELLER EFTER FØDSLEN) 2. KARAKTERISTISKE ANSIGTSTRÆK 3. HJERNESKADESYMPTOMER (NEUROLOGISKE SYMPTOMER RETARDERET UDVIKLING) ( og anamnese om alkohol-forbrug ) 31 FØTALT ALKOHOL SYNDROM Forsinkelse i mental og motorisk udvikling Væksthæmning/ dårlig trivsel Adfærdsproblemer/ Hyperaktivitet Psykiske forstyrrelser Spiseforstyrrelser og søvnproblemer Forsinket sproglig udvikling Perceptionsforstyrrelser Opmærksomheds-og koncentrationsbesvær (ADHD) IQ gns (16-130) sv.t. sinkeområdet => Indlæringsproblemer, specialskole Behov for hjælpeforanstaltninger i hele barndom og voksenliv 32 Føtalt Alkohol Syndrom (FAS) Hyppigste årsag til Mental Retardation (Eneste årsag, som kan forebygges! ) 33 11

12 FAS /FASD Underrapportering = Underdiagnosticering FAS = synligt handicap FASD = Fetal Alcohol Spectrum Disorder, usynligt handicap Ca. tre (?) gange flere med FASD end FAS 34 Nikotin (alm. cigaretter) Passerer moderkagen, opkoncentreres fosterets vækst hæmmes, misdannelser Obstetriske komplikationer Nikotin-forgiftning og abstinenser hos nyfødte Højere forekomst af spædbørnsdødelighed, vuggedød og større sygelighed i spædbarns- og småbørnsalderen ADHD 35 Narkotika Fællesbetegnelse for hele gruppen af illegale euforiserende rusmidler og medikamenter : Opioider (heroin, morfin, metadon, buprenorphin, ketogan, petidin) Centralstimulantia (bl.a. kokain, amfetamin) Hallucinogener (bl.a. cannabis, LSD, div svampe) 36 12

13 Narkotikas effekter på graviditet, fødsel, og det nyfødte barn Alle rusmidler passerer let igennem moderkagen og over i fosteret, og har i princippet den samme virkning på fosterets hjerne og nervesystem, som på moderens, d.v.s. : Når den gravide er påvirket, er fosteret det også. Når den gravide har abstinenser, har fosteret det også. 37 Narkotikas effekter Iltmangel i livmoderen med risiko for at fosteret dør eller får varige skader i hjerne og nervesystem. Alle de narkotiske rusmidler kan hæmme væksten af fosteret. Lille hoved (mikrocefali) = lille hjerne Obstetriske komplikationer 38 Opioider Ingen misdannelses- (teratogene) effekter Symmetrisk væksthæmning (skyldes anlæg af et mindre antal celler end normalt), helt uafhængigt af den gravides ernæringstilstand 39 13

14 Metadon Lang halveringstid Mindre væksthæmmende virkning på fosteret end heroin Mere end 40 års erfaring Buprenorfin Både agonistisk og antagonistisk virkning derfor svagere virkning, end de øvrige opioider. Pga. den antagonistiske virkning blokering af euforiserende virkning ved at indtage andre opioider ( f.eks. heroin) Kun ca 10 års erfaring 40 Metadon / Buprenorfin For få studier og for lille materiale til at kunne konkludere noget sikkert endnu. Studier tyder på at buprenorfin er fuldt sammenlignelig med metadon i forhold til perinatal morbiditet og NAS. Cochrane-review (2009) : Ingen signifikante forskelle imellem de to stoffer, hverken for mor (graviditet/fødsel) eller for barn. Buprenorfin kan være forbundet med fordele dels for alvorligheden af og dels behandlingstiden for abstinenser (Stockholm,2008 ) 41 Kokain Mange studier i USA / Australien pga. den hastige stigning i kokain-forbruget og pga. bekymring for crack baby fænomenet Der er vist en sammenhæng med kokain-forbrug i graviditeten og gestationsalder, fødselsvægt og hovedomfang Virkningsmekanisme : maternel vasokonstriktion, hypertension, takykardi, nedsat blodgennemstrømning (og dermed udveksling af næringsstoffer) utero-placentalt præterme veer/hindesprængning og påvirket fedt-deponering 42 14

15 Cannabis Næst efter alkohol og nikotin verdens mest anvendte rusmiddel Flere undersøgelser peger på langtidseffekter på hjernens udvikling og funktion ved cannabis-eksposition prænatalt. 43 Cannabis Passerer let moderkagen og passerer let fra blodbanen til hjernen og ophobes i fosteret som følge af den lange halveringstid Har en forstærkende effekt på alkohols fosterskadende virkning Brug af cannabis i graviditeten er en markør for dårlige sociale kår samt for brug af tobak, alkohol og andre rusmidler. 44 Passerer moderkagen Benzodiazepiner Har teratogen effekt med risiko for misdannelser i hjerne og nervesystem Er fostervæksthæmmende Ofte sent debuterende abstinens-symptomer hos den nyfødte Udskilles i modermælken og kan medføre vejrtrækningsproblemer, slaphed, sløvhed 45 15

16 Retningslinjer for amning Alkohol: Sundhedsstyrelsen anbefaler tilbageholdenhed Cannabis: Frarådes. Opkoncentreres med faktor 8 i modermælken Metadon / Buprenorfin: Mange forskellige officielle holdninger Amning kan anbefales, hvis kvinden er stabil uden sideforbrug. HIV-positiv: Amning frarådes Hepatitis B - og C positive kvinder må amme, ved aktiv hepatitis B først efter at barnet er vaccineret første gang. 46 Der er risiko for abstinensudvikling, når barnet har været eksponeret for: Opioider (heroin, morfin, metadon, ketogan, petidin, buprenorphin) Alkohol Benzodiazepiner Kokain, amfetamin, designerdrugs (ecstasy) m.m. Cannabis Børn, der har været eksponeret for ovenstående de sidste 3 uger inden fødslen, skal observeres og scores for eventuel abstinensudvikling 47 Neonatale abstinenssymptomer (1) Symptomer fra CNS Højt skingert skrig/vedvarende skrig Søvnmønster /søvnrytme Hyperaktive reflekser Tremor Øget muskeltonus Kramper 48 16

17 Neonatale abstinenssymptomer (2) Gastrointestinale symptomer Intens sutten på hænder Dårlig til at spise Gylpen/opkastninger Løse afføringer Dehydrering 49 Neonatale abstinenssymptomer (3) Respiratoriske symptomer Hyppige gab Hyppige nys Tilstoppet næse Symptomer fra det autonome nervesystem Svedende Marmorering 50 Vedvarende symptomer op til 12 måneder (1) Dårlig trivsel Irritabilitet Motorisk uro Skrigeture og vanskelig trøstbarhed Overfølsom for sansepåvirkninger (lys, lyd, uro, berøring, stillingsændring) Dårlig øjenkontakt og samspilskontakt 51 17

18 Vedvarende symptomer op til 12 måneder (2) Opkastning Gylpen Løse afføringer Forstyrret søvnrytme Afviser kropskontakt (falder ikke til kroppen) Vanskelig at gøre tilpas 52 Forstyrrelser i CNS Dato Klokkeslæt Kontrol hver 2. eller 4. time af: Højt skingert skrig Vedvarende skrig Sover < 1 time efter måltid Sover < 2 timer efter måltid Sover < 3 timer efter måltid Hyperaktiv Moro-refleks Betydelig hyperaktiv Moro-refleks Mild tremor forstyrret Betydelig tremor forstyrret Mild tremor uforstyrret Betydelig tremor uforstyrret Øget muskeltonus Myoklone trækninger (ryk i ekstremiteter) Kramper (universelle) Gastrointestinale forstyrrelser Intens sutten på hænder 1 Dårlig til at spise Gylpen Eksplosive opkastninger Løse afføringer Vandtynde afføringer Dehydrering

19 Metaboliske/vasomotoriske/respiratoriske forstyrrelser Hyppig gaben Nysen Tilstoppet næse Svedende Marmorering (farveskift) Temperatur Temperatur > 38.2 Respirationshastighed > 60/min Respirationshastighed > 60/min + indtrækninger Motorisk uro Total timescore (sum over 2 eller 4 timer) Gennemsnitsscore Medicinering + Medicinart 55 Scoringsinterval Barnet observeres efter skema snarest og senest to timer efter fødslen, herefter hver 4. time. Såfremt barnet har en enkelt score på 8 skal der efterfølgende scores hver 2. time i min. 24 timer efter sidste score på 8. Barnet skal scores i minimum 5 døgn, hvis ikke der er behandlingskrævende abstinenser. Såfremt barnet sættes i behandling, skal barnet scores i hele denne periode (intervaltæthed som ovenfor beskrevet), samt 5 døgn efter seponering af medicin. 56 Scoringsinterval (fortsat) Det er vigtigt at bemærke, at der skal scores i hele scoringsintervallet, men at der kun opsummeres til slut i scoringsperioden. Dog skal man være opmærksom på, hvis der er høje scoringer tidligt i perioden. Der skal scores op til et måltid, dog skal de symptomer, der ses i den sidste halve time ikke medtages, forudsat at de forsvinder efter, at barnet har fået mad

20 Scoringsinterval (fortsat) Lige efter et måltid, skal personalet, der scorer, have barnet i hænderne og score efter skemaet. Denne scoring skal noteres og umiddelbart efter summeres med de scoringer, der er noteret op til måltidet. De symptomer, der er set undervejs, skal noteres undervejs i perioden og medtages i den samlede scoring, selvom de ikke er til stede, når barnet vurderes. 58 Observationsperiodens varighed Metadon 3 uger Andre morfika (heroin, ketogan, morfin, petidin, buprenorfin, m.m.) 1 uge Amfetamin 10 dage Cannabis (hash) 7 dage Kokain 7 dage Alkohol 5 dage Sove-og nervemedicin (benzodiazepiner, barbiturater) 14 dage 59 Medicinsk behandling, hvis 3 på hinanden følgende score er 8 i gennemsnit, eller 2 på hinanden følgende score er 12 i gennemsnit, eller 1 score er 17 Ved behandlingskrævende abstinenser, reguleres medicindosis efter skema af enten neonatalafdelingens eller s læger. Den overordnede plan lægges ved s læger. Barnet behandles med specialfremstillet opiumsmikstur (0,4 mg morfin/ml) og/eller fenemal (10 mg/ml)

21 EFTER UDSKRIVNING Tilbud om efterfødselssamtale i hjemmet eller i forbindelse med trivselsundersøgelse i FA Opfølgning af præventionsaftale Opfangning af problemer og viderehenvisning 61 Frokostpause kl God appetit! 62 Risici i forhold til den tidlige forældre-barn-kontakt Mor Angst for barnets tilstand Angst for myndighed Skyldfølelse Stofpåvirkning Abstinenser Dårlig kontaktevne Lav selvtillid Lav selvvurdering Faderskabssag Aktuelle sociale situation Ambivalens Adskilt fra barn Barn Graviditets/fødselskomplikationer Abstinenser Medicinsk behandling Medicinsk påvirkning Sårbarhed 63 21

22 Kommunikation med forældrene Mød forældrene positivt og med respekt Mød forældrene som forældre og ikke som misbrugere Meddel dine forventninger til forældrene (aftaler, kontakt med personalet m.m.) 64 Kommunikation med forældrene Diskutér ikke med forældrene; henvis til personalet i Socialforvaltningen alene har kompetencen til at træffe beslutninger vedrørende barnet 65 Plejepersonalets observationer Observer og notér i journal og fortæl forældrene, hvad de gør godt i kontakten med deres barn (anerkendelse) Observer og notér i journal, hvis der er bekymringer omkring forældrenes håndtering af barnet og situationen Neutralitet og opmærksomhed på sprogbrug. Undgå fortolkninger 66 22

23 Plejepersonalets observationer Vigtigt at vejlede/informere forældrene og notere om de kan profitere af vejledningen Komme- gåskema og forældreark Vigtigt at scoringen foregår uændret selvom forældrene er på stuen Observationer formidles løbende til (Care Index) 67 Observationer af forældre-barn- kontakt ved psykolog Foretages under indlæggelsen Under skærmede forhold Få krav fra det spæde barn Få krav til forældrene under indlæggelse Kontinuerlig støtte, råd og vejledning fra plejepersonalet og 68 Observationer af forældre-barn-kontakt ved psykolog Tilstræber at observere i forskellige situationer (spise, pusle, bade) Care Index The Parent-Child Early Relational Assesment (PC-ERA) 69 23

24 Sårbare børn Børn født af mødre med forbrug af rusmidler/alkohol og/eller afhængighedsskabende medicin Udsat for skadende faktorer i den allertidligste fosterudvikling og i alle udviklingsfaser Børnene er i risiko for at udvikle behandlingskrævende abstinenser efter fødslen Børnene er en såvel obstetrisk, pædiatrisk, psykologisk og social risikogruppe 70 Sårbare børn og deres behov Manglende filter for at sortere indtryk Sanse- og stimulusfølsomme Neuroirritabilitet Kontaktsvage og nedsat samspilsevne Reguleringsvanskeligheder Rolige, forudsigelige, strukturerede hverdage Faste rutiner omkring pusling og madgivning, der kan hjælpe barnet til at etablere og stabilisere søvn- og spiserytme Skærmes fra lyd, lys og mange mennesker Svøbes, samles Én kontaktform/én sans stimuleret ad gangen Pauser i kontakt Én til én-kontakt Få og kompetente omsorgspersoner (aflæse/afstemme) 71 Sårbare børn De vigtigste forældrefunktioner for samspillet og for barnets udvikling, tilknytning og trivsel er forældres evne til at: opfatte barnet som det er vedholdende at engagere sig positivt i barnet vise indlevelse i barnet prioritere barnets udviklingsmæssige behov have realistiske forventninger til barnet (Killén & Olofsson 2003) 72 24

25 Sårbare børn = Risikobørn Børn født med en medfødt skade eller sårbarhed er mere udsatte for understimulation og omsorgssvigt end børn der fra fødslen er fysisk sunde og normale Sårbare børn er langt mere følsomme overfor utrygge/ustabile forhold i de allerførste leveår Sårbare børn behøver i særlig grad optimale omsorgsforhold herunder nærværende, nænsom og afstemt kontakt, stimulation og omsorg 73 Omsorgsmiljøets betydning Et godt opvækstmiljø kan i nogen grad kompensere for konsekvenserne af en medfødt skade for barnets videre udvikling Et ikke-optimalt/dårligt opvækstmiljø kan forstærke konsekvenserne af en medfødt skade 74 Sårbare forældre og børn Når både forældre og børn er sårbare (i familier med rusmiddelproblematik) er der stor risiko for at barnets udvikling forstyrres (kognitivt, socioemotionelt) Der er behov for intensiv, tidlig og tværfaglig indsats tidligt i graviditeten Der er behov for opfølgning af barnet 75 25

26 Opfølgende børneundersøgelser Målgruppen: Børn fra 0-7 år, der er født af mødre med brug af rusmidler og/eller afhængighedsskabende medikamenter under graviditeten Det kan være blandt andet alkohol, heroin, metadon, kokain, amfetamin samt nerve- og sovemedicin 76 Formål med børneundersøgelserne At fremme barnets sunde udvikling At sikre barnet opvækstbetingelser, der er i harmoni med dets udviklingspotentiale og eventuelle vanskeligheder 77 Hyppighed 0-1 år: 1, 3, 6, 9 og 12 måneder 1-3 år: 2 gange årligt >3 år: 1 gang årligt 78 26

27 Psykologiske undersøgelsesmetoder i NBO (0-3 mdr.) Bayley Scales of Infant and Toddler Development III (0-42 mdr.) WPPSI-III (2½- 7 år) BRIEF/BRIEF-F (2-18 år) SSAP (ca. 4-8 år) 79 Den lægelige del af børneundersøgelsen Anamnese Siden sidst Sygdomme Kostanamnese og spisemønster Afføringsmønster/evt. renlighed Medicin 80 Den lægelige del af børneundersøgelsen Døgnrytme/søvnmønster Sårbarhed Udvikling Syn Hørelse Sprog 81 27

28 Den lægelige del af børneundersøgelsen Objektive undersøgelse Vægt, længde og hovedomfang Vurdering af ansigtstræk, inkl. øjne, mundhule og tænder Hjerte-og lungestetoskopi Vurdere abdomen Vurdere muskeltonus og refleksforhold 82 Plan og konklusion Samlet udviklingsvurdering af barnet opsummeres Der sendes relevante henvisninger til relevante instanser Der planlægges, hvornår barnet skal ses igen i fællesskab med psykolog og afhængigt af hvilket udredningsprogram, der er sat igang 83 Opfølgning på børneundersøgelsen Barnets biologiske forældre Tværfaglige møder Henvisning til yderligere undersøgelser og/eller træning 84 28

29 Typiske vanskeligheder hos børnene Reguleringsvanskeligheder Hyperaktivitet Adfærdsforstyrrelser Forsinket psykomotorisk udvikling Indlæringsvanskeligheder ADD/ADHD 85 BARNETS REFORM 2010 Anbringelsesreformen 1. januar 2006 En sammenhængende børnepolitik (forebyggelse, opsporing og tidlig indsats) Tværfaglig sagsbehandling Lovpligtige børnesamtaler 86 BARNETS REFORM 2010 Særlig støtte til børn og unge: Servicelovens kap. 11 Bedst mulige opvækstvilkår Samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed Tidlig sammenhængende indsats Børn og unges synspunkter inddrages Så vidt muligt løsning med familie God, stabil voksenkontakt Kontinuitet i opvæksten Barnets Reform marts 2010 Specificering: 1. Kontinuitet i opvæksten og nære stabile relationer til voksne 2. Personlig udvikling og opbygning af kompetencer 3. Understøtte skolegang og mulighed for gennemførelse af uddannelse 4. Fremme sundhed og trivsel 5. Forberede til et selvstændigt voksenliv 87 29

30 BARNETS REFORM 2010 Inddragelse af familie og netværk herunder netværksanbringelser (netværksplejefamilier Lovpligtig handleplan inden for 4 måneder Særskilt plan for støtte til forældre i forbindelse med en anbringelse Samtykke til foranstaltninger fra unge over 15 år og forældremyndighedsindehaver(e) Klageadgang for børn over 12 år og forældre over anbringelsestype og sted 1 årligt lovpligtigt tilsynsbesøg Massiv efteruddannelse af sagsbehandlere 88 BARNETS REFORM 2010 Ret til samvær ved anbringelse og under 50- undersøgelsen Barnets ret til samvær og kontakt med forældre, netværk, søskende, bedsteforældre, venner Under hensyntagen til barnets bedste skal forbindelsen mellem barnet, forældrene og netværket holdes ved lige 89 BARNETS REFORM 2010 Undersøgelser og handleplaner: 50-undersøgelsen betegnes børnefaglig Så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år Fastholder 6 undersøgelsesområder med mindre konkrete forhold ikke er relevante Præcisering af at støtte kan iværksættes sideløbende med 50-undersøgelsen Kommunen skal træffe afgørelse om støtte til forældre under børns anbringelse uden for hjemmet Udpegning af en støtteperson/tillidsperson under anbringelsen I handleplaner for over 16 årige skal opstilles konkrete mål for de unges overgang til voksenlivet Der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien, der tager højde for børnenes individuelle forhold 90 30

31 BARNETS REFORM 2010 En specifik (kvalitativ) handleplan med mål og delmål i 6 forhold: Udvikling og adfærd Familieforhold Skoleforhold Sundhedsforhold Fritid og venskaber Andre relevante forhold Vurdering af evt. undersøgelse af andre børn i familien 91 BARNETS REFORM 2010 Underretningspligten bliver en del af lovgivningen den skærpede underretningspligt præciseres Om børn og unge, der har brug for særlig støtte Om nyfødtes behov Om børn og unge udsat for vold eller andre overgreb Tilbagemeldingspligt om underretningen har givet anledning til undersøgelse eller andre tiltag 92 BARNETS REFORM 2010 Indbyrdes udveksling af bekymringer uden samtykke Barnets professionelle omgivelser kan udveksle oplysninger uden samtykke eller forudgående information af barnet eller familien én gang ved et møde i særlige tilfælde ved et opfølgende møde Myndigheder og institutioner er ikke forpligtede til at videregive oplysninger 93 31

32 ANBRINGELSE MED OG UDEN SAMTYKKE 94 FORMANDSBESLUTNING 95 Kilder: Handbook of Neonatal Intensive Care, 5. udgave, 2002 Weiner, S. M; Finnegan, L.P. Sårbare Børn, 2003 Kari Killén, May Olofsson 96 32

33 Vil du vide mere.. (Under publikationer og udgivelser: Omsorg for gravide og småbørnsfamilier med rusmiddelproblemer) 97 s arbejde Her finder du materiale om s kliniske arbejde og om det nyetablerede Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 98 Litteratur : Reference-lister på Videncentrets hjemmeside 99 33

34 100 Familieambulatorier på landsplan Et familieambulatorium i hver region efter samme model som på Hvidovre Hospital, de åbner her i foråret I tilslutning til på Hvidovre Hospital er der etableret et Videncenter med telefonrådgivning, tlf.nr.: rådgivning, hjemmeside: kurser m.m