Trivsel. Sundhedspolitik (intern) Sundhedsfremmende aktiviteter. Personalehåndbog Trivsel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel. Sundhedspolitik (intern) Sundhedsfremmende aktiviteter. Personalehåndbog Trivsel"

Transkript

1 Trivsel Sundhedspolitik (intern) Indledning Sundhedspolitikken er en del af Helsingør Kommunes personalepolitik og tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker og Kommunens muligheder. Sundhedspolitikken handler både om at forbedre arbejdsmiljøet og om at skabe rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg på og uden for arbejdet. Der er således ikke længere et skarpt skel mellem arbejdsplads og fritid. Den større fleksibilitet betyder også, at arbejdslivets vaner og muligheder griber langt ind i privatlivet og omvendt. Dertil kommer, at der er en klar sammenhæng mellem medarbejdernes sundhed og arbejdsvilkår. Der er en stigende opmærksomhed på, hvad man udsætter sin krop for og en stigende interesse for at fremme sin egen sundhed. Medarbejderne tilbringer en stor del af sin tid på arbejdspladsen, hvor samværet med kolleger er med til at forme vaner og holdninger. Dette gælder også, når det drejer sig om helbred og sundhed. Motivation hos medarbejderne er en vigtig faktor for forankringen af sundhedsfremme. Hvis sundhedspolitikken skal udmøntes i hverdagen, er det nødvendigt at inddrage medarbejderne både ved udarbejdelsen og selve udførelsen, jf. MED-aftalen. Sundhedspolitikken i Helsingør Kommune har til formål at fastlægge og samle generelle sundhedspolitiske retningslinjer, der aktivt skal bidrage til arbejdsfastholdelse for alle ansatte. Arbejdsmiljøet og trivslen skal fremmes, så det medvirker til øget arbejdsglæde. Der er mange måder, hvorpå kommunen kan være med til at forbedre medarbejdernes sundheds- og helbredsforhold. I sundhedspolitikken indgår bl.a. retningslinjer for sygdom, alkohol- og rusmiddelmisbrug, rygning, det sociale ansvar og sundhedsfremmende aktiviteter m.v. I takt med at politikkerne/retningslinjerne bliver revideret eller udviklet vil de indgå i sundhedspolitikken. Sundhedsfremmende aktiviteter Indledning Udover de nævnte eksisterende politikker, herunder sygdomspolitikken, alkohol- og rusmiddelpolitikken, rygepolitikken og det sociale ansvar er sundhedsfremmende aktiviteter en nødvendig del af sundhedspolitikken. Sundhedsfremmende aktiviteter kan i sagens natur være alt, hvad der har en sundhedsfremmende effekt på medarbejderne. Derfor er det ikke muligt at lave en udtømmende liste over dem. Eksemplerne nedenfor har derfor til formål at virke inspirerende på etablering af forskellige sundhedsfremmende aktiviteter. Listen skal betragtes som et idékatalog. Eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter: Gratis vaccine mod influenza til alle medarbejdere Sund mad i kantinen (mælk/frugt til rimelige priser) side 1 af 30

2 Foredrag om kost, motion og blodtryk Cykling på arbejde/cykelkælder Slankehold/ spis dig slank kursus Træningslokaler/ordning med motionscenter Massage Bowling Idrætsdag Motionsløb Kontingent til sportsklub (firmafodbold, badminton, volleyball, håndbold mm). Zoneterapi eller andre behandlingsformer Naturvandring Personaledag med indlagt fysisk aktivitet Afspændingspædagog/kursus i stresshåndtering Sundhedskurser (f.eks. 6x1 time/ pas på ryggen kursus) Intranet med nyheder og ideer om sundhedsfremme Førstehjælpskursus Livsstilsanalyse Gå hjem-møder (temamøder) Temadag Jobrotation Arbejdspladsvurderinger Psykologhjælp Hvert arbejdssted må med udgangspunkt i sine værdier, normer og traditioner tage stilling til, hvilke og i hvilket omfang de vil gøre brug af de enkelte aktiviteter. Der opfordres til, at de enkelte C-MED og A-MED sætter punktet Sundhedsfremmende aktiviteter på dagsordenen. side 2 af 30

3 De sundhedsfremmende aktiviteter finansieres selv af totalrammeenhederne. Overordnede forholdsregler ved voldsepisoder eller trusler om vold Kontakt straks kollega Alle kolleger har pligt til at sikre, at der straks bliver ydet krisehjælp til den pågældende medarbejder. Vær hos den kriseramte, lyt og sørg evt. for at indhente anden hjælp. Kontakt leder med oplysning om hændelsesforløbet Lederen tager straks en samtale med den kriseramte medarbejder. Lederens ansvar Der udfærdiges et notat om hændelsesforløbet. Kopi sendes til sikkerhedsudvalget og til Personale Service til personalesagen. Sikkerhedsudvalget eller repræsentanten orienteres mundtligt Som hovedregel skal der ske anmeldelse til politiet. Anmeldelse skal ske samme dag på tlf. 114 eller Hvis det skønnes, at den pågældende borger skal have forbud mod at komme i afdelingen skal dette fremgå af politianmeldelsen. Anmeldelse til Arbejdsskadeforsikringen/Arbejdsskadestyrelsen inden 9 dage efter hændelsen Orientering af det samlede personale om hændelsesforløbet Tage stilling til yderligere beskyttelsestiltag Kollegial krisehjælp Lad ikke den kriseramte være alene hverken på kontor eller privat. Sørg for at den kriseramte får hjælp til hjemtransport og underret familiemedlemmer eller andre om hændelsen. Professionel krisehjælp Hvis professionel krisehjælp skønnes nødvendigt kontaktes Psykologgruppen af 1984, tlf eller , som har døgnvagt. Hvis der er behov skal der decentralt udarbejdes uddybende forholdsregler. side 3 af 30

4 Helsingør Kommunes politik vedrørende psykologisk krisebehandling (jvf. vedtagelse i Fællesudvalget d. 19. juni 1995). Hvis en ansat i Kommunen udsættes for klart afgrænsede psykisk belastende hændelser i forbindelse med arbejdet, og det medfører, at vedkommende gennemgår en krisereaktion, har det enkelte center ansvar for, at den pågældende tilbydes krisepsykologisk behandling. Klart afgrænsede, psykisk belastende hændelser omfatter i denne sammenhæng: Vold, grov chikane eller krænkelser Trusler om vold Overværelse eller gennemlevelse af alvorlige ulykker, katastrofer, dødsfald og lignende. Andre klart afgrænsede hændelsesforløb eller oplevelser af særlig belastende karakter. En krisereaktion skal i denne sammenhæng forstås som en personlig konsekvens af ovenstående påvirkninger. Krisereaktionen kan omfatte en eller flere af følgende tilstande/oplevelser/symptomer: Chok Realitetstab Angst/panik Skyldfølelser Depression/sløvhed/lammelse/træthed Manglende sammenhæng i tænkning og følelser Forvirring Fortrængning/fornægtelse af det skete Gråd/latter Kvalme/svimmelhed/hjertebanken Kommunen har en aftale med Psykologgruppen af 1984, som har døgnvagt. Psykologgruppen af 1884, tlf eller , yder: Telefonisk rådgivning umiddelbart efter hændelsen med henblik på at aftale det videre forløb i relation til den/de akut kriseramte person(er) Psykologisk bistand til personalet ved akut krisehåndtering senest indenfor 3 timer efter, at henvendelsen har fundet sted, og indtil behandling ikke er akut. Det enkelte centers-, afdelings- eller institutionsleder har ansvar for at gøre en kriseramt medarbejder bekendt med muligheden for krisehjælp og tilskynde vedkommende til at tage imod tilbuddet. Den enkelte enhed skal som hovedregel afholde udgifterne til nærmere fastsatte timetakster for selve behandlingen, transport m.v. Lederen tager direkte kontakt til Psykologgruppen af De lokale MED-udvalg udarbejder mere præcise retningslinjer for forhold vedr. ansvar, procedurer og kompetenceveje. Strategi, HR og Kommunikation udsender informationsmateriale om kommunens side 4 af 30

5 overordnede krisepolitik til alle ledere og MED-medlemmer i kommunen. Ledere og MED-repræsentanter skal være bekendt med dette materiale og skal informere medarbejdere om kriseberedskabet. Alkohol- og rusmiddelpolitik for Helsingør Kommune Helsingør Kommunes Alkohol- og rusmiddelpolitik består af en politikdel samt en vejledning med retningslinjer for håndtering af medarbejderes alkohol- eller rusmiddelmisbrug. Det bemærkes, at Kommunens Alkohol- og rusmiddelpolitik er en entydig personalepolitik, som gælder på alle Helsingør Kommunes arbejdspladser. Alkohol- og rusmiddelpolitikken er således ikke en rammepolitik, og kan derfor ikke fortolkes og tilpasses centrenes lokale kultur og traditioner. Der kan dog indenfor forskellige fagområder være behov for en præcisering af Alkohol- og rusmiddelpolitikken, der i givet fald fastlægges i det enkelte center. Formål Helsingør Kommunes Alkohol- og rusmiddelpolitik skal medvirke til at skabe en attraktiv arbejdsplads med et godt og udviklende arbejdsmiljø for den enkelte medarbejder og dermed også for hele kommunen. Den skal medvirke til, at fastholde kommunens gode image og sikre, at den kan leve op til kundernes krav om kvalitet og leveringsdygtighed, gøre medarbejderne trygge i ansættelsen og sikre, at de trives forebygge alkohol- og rusmiddelproblemer blandt de ansatte, tilbyde hjælp til en medarbejder, der har et alkohol- eller rusmiddelproblem, der påvirker hans/hendes arbejde og samarbejde med kolleger eller arbejdspladsens kunder/klienter og skabe åbenhed om emnet for at imødegå fordomme og tabuer Indhold I Helsingør Kommune hører arbejde og alkohol/rusmidler ikke sammen. Derfor er det ikke acceptabelt, hvis medarbejdere indtager, lugter af eller er påvirket af alkohol eller rusmidler i og udenfor arbejdstiden på Helsingør Kommunes arbejdspladser, inkl. i selvbetalte frokostpauser, samt når den ansatte har rådighedstjeneste. Det vil sige, når den ansatte er forpligtet til at møde på arbejde ved opkald. Der kan ved særlige lejligheder gives ledelsesmæssig tilladelse til, at der kan indtages alkohol på arbejdspladsen, jf. afsnittet om dispensation. Helsingør Kommune har den holdning, at medarbejdere med alkohol/rusmiddelproblemer skal tilbydes hjælp så tidligt som muligt. Alle ansatte forpligter sig til at efterleve Alkohol- og rusmiddelpolitikken. Ledelsesansvar Kommunens ledere har altid ansvaret for at tage en samtale med en medarbejder, der har et problematisk forhold til alkohol/rusmidler, som påvirker hans/hendes arbejdsindsats og samarbejdsevne. Den ansatte side 5 af 30

6 skal have mulighed for at tage en bisidder med til denne samtale. Kun ledelsen har kompetence til at fortage ansættelsesmæssige sanktioner, herunder afvikling af ansættelsesforhold i henhold til kommunens personalepolitik. Helsingør Kommunes ledere har pligt til at opfordre medarbejdere med et alkohol- eller rusmiddelproblem til at benytte behandlingsmulighederne i Helsingør Misbrugscenter (for medarbejdere med bopæl i Helsingør Kommune) eller i Nordsjællands Misbrugscenter (for medarbejdere med bopæl i de øvrige kommuner i Nordsjælland). Tillidsrepræsentantens/sikkerhedsrepræsentantens opgave Tillidsrepræsentantens/sikkerhedsrepræsentantens opgave i relation til Alkohol- og rusmiddelpolitikken er at støtte op om Alkohol- og rusmiddelpolitikken og at medvirke til, at den ansatte med alkohol- eller rusmiddelproblemer får hjælp til at søge den rette behandling. Den ansattes pligt Den ansatte har pligt til og ansvar for at arbejde aktivt på at løse sit misbrugsproblem. Hvem gælder Alkohol- og rusmiddelpolitikken for? Kommunens Alkohol- og rusmiddelpolitik gælder for alle medarbejdere også løsarbejdere, vikarer mv. Hvor gælder Alkohol- og rusmiddelpolitikken? Alkohol- og rusmiddelpolitikken gælder på alle kommunens arbejdspladser. Den gælder også, når en medarbejder deltager i eksterne aktiviteter f.eks. kunde/klientbesøg, eksterne møder, herunder udvalgsmøder, eksterne kurser samt tilforordnet i forbindelse med valg. Det bemærkes dog, at det i forbindelse med eksterne kurser/internatkurser er tilladt at indtage alkohol under aftenmiddagen, og/eller når kursusdagen slutter. Dette sidestilles med, at politikerne og medarbejderne må indtage alkohol efter udvalgsmøder og Byrådsmøder. Ligeledes kan der efter afslutning af valghandlinger indtages alkohol. Dette gælder såvel kommunens medarbejdere som de politisk valgte tilforordnede. Dispensation Ledelsen kan dog ved særlige lejligheder, som f.eks. jubilæer, runde fødselsdage, skovture, festarrangementer eller lign. give tilladelse til, at der kan nydes alkohol. De enkelte arbejdspladser skal drøfte en procedure for, hvordan der søges dispensation, og hvornår der gives dispensation fra alkoholpolitikken. Proceduren skal besluttes i det lokale MED-udvalg. Konsekvenser ved et brud på aftaler og/eller overtrædelser af Alkohol- og rusmiddelpolitikken Hvis der er medarbejdere, som ikke overholder de gældende retningslinjer eller de indgåede aftaler, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Personale Service vil i givet fald sammen side 6 af 30

7 med den pågældende medarbejders leder vurdere den enkelte sag. Personaleansvarlig leder skal derfor kontakte sin sædvanlige personalekonsulent i Personale Service, hvis retningslinjerne ikke bliver fulgt. Denne Alkohol- og rusmiddelpolitik er vedtaget den 27. april 2009 og træder i kraft den 1. maj Alkohol og rusmiddelpolitik - Vejledning Denne vejledning er udarbejdet som et hjælperedskab, når alkohol- eller rusmiddelproblemer opstår. Vejledningen er en del af Helsingør kommunes Alkohol- og rusmiddelpolitik. Retningslinjer ved misbrug Såfremt et misbrug konstateres, tilbyder Helsingør Kommune - i samarbejde med den pågældende - at yde pågældende hjælp til at komme ud af misbruget. Vejledningen dækker alle rusmidler, men alene alkohol er nævnt nedenfor. Vejledningen er opbygget ud fra tre situationer: En medarbejder, der har et alkoholproblem, henvender sig og beder om hjælp En medarbejder henvender sig og meddeler, at en kollega har et alkoholproblem Alle taler om det! En medarbejder/kollega lugter af alkohol 1. En ansat, der har et alkoholproblem, henvender sig og beder om hjælp Når en ansat, der har et alkoholproblem, henvender sig til enten ledelse, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, skal lederen inddrages, og omgående tage en samtale med den ansatte. Under samtalen aftales det, om andre må/skal inddrages afhængig af problemets omfang. Lederen orienterer om de forskellige muligheder, der er for at søge hjælp, og det pointeres, at det er nødvendigt at søge hjælp. Det er vigtigt under samtalen at fortælle, at Helsingør Kommune gerne vil hjælpe, ligesom det er vigtigt at fortælle, at der er brug for personen, jf. afsn. om behandlingsmuligheder. Overlad ikke til personen at hjælpe sig selv - men følg op ved at aftale ny samtale. Tilbyd eventuelt at følge med til ambulatorium eller tilbyd eventuelt at være til stede, når personen skal ringe til lægen. Såfremt arbejdspladsen forlades i arbejdstiden, skal nærmeste leder orienteres om det. 2. En medarbejder henvender sig og meddeler, at en kollega eventuelt har et alkoholproblem Hvis en medarbejder henvender sig til ledelsen, skal lederen omgående tage en samtale med den ansatte, der evt. har alkoholproblemet. Hvis det er tillidsrepræsentanten eller sikkerhedsrepræsentanten, der modtager henvendelsen, skal den nærmeste leder altid orienteres. side 7 af 30

8 Samtalen skal gribes meget positivt an. Det er vigtigt at danne sig et overblik over, hvorvidt der overhovedet er tale om et alkoholproblem. Det er meget groft at påstå, at en person har et alkoholproblem, hvis dette ikke er tilfældet. Hvis der er mistanke om, at en person har et alkoholproblem, få da den ansatte til at forholde sig/kommentere mistanken. Hvis den ansatte benægter, er det vigtigt at være opmærksom på, at personen kan blive aggressiv, så forsøg at gøre samtalen positiv. Er dette ikke muligt, så afbryd samtalen på en pæn måde. Uanset om den ansatte benægter, prøv da alligevel at fortælle, at Helsingør Kommune gerne vil hjælpe. Tilbyd evt. selv din hjælp ved henvendelse til ambulatorium eller læge. Hvis personen benægter sit alkoholmisbrug, skal lederen orientere om de konsekvenser - jf. alkoholpolitikken - det har for den ansatte, såfremt han/hun fortsætter sit misbrug. På den måde kan det måske sætte noget i gang alligevel. Uanset hvordan den første samtale ender, så aftal en ny samtale. 3. Når alle taler om det! Når alle taler om det, og ingen gør noget ved det, er der stor risiko for, at det ender galt. Alle snakker - ingen hjælper. Hvis den person, der har problemet, bliver konfronteret med problemet, er der måske mulighed for at hjælpe. Derfor er det i politikken nævnt, at det er ledelsens pligt at varetage problemet evt. i samarbejde med tillidsrepræsentanten eller sikkerhedsrepræsentanten. Ledelsen har pligt til at indkalde den ansatte, der har problemet, til en samtale og forelægge for den ansatte, at der tales om, at han/hun har et alkoholproblem. Den ansatte høres om, hvorvidt tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant ønskes indkaldt. Det er vigtigt at lytte til kolleger, der er kommet ud i et alkohol- eller rusmiddelmisbrug. Henvender en kollega sig til dig om sit misbrug, tal da med vedkommende. Hjælp ham/hende til at få talt med de rette personer til at få hjælp. Husk: Når en kollega henvender sig om sit alkohol- eller rusmiddelproblem, er det et råb om hjælp. Personale Service fungerer som rådgiver. Det enkelte center vurderer, om Personale Service skal inddrages. 4. En medarbejder/kollega lugter af alkohol Hvis det konstateres, at en medarbejder/kollega lugter af alkohol, skal nærmeste leder orienteres. Lederen skal straks indkalde til en samtale, hvor den ansatte får mulighed for at medtage en bisidder, og hvor eks. tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant, souschef eller stedfortræder er til stede. Såfremt alle konstaterer, at den ansatte lugter af alkohol, konfronteres den ansatte med dette. Proceduren herefter afhænger af, hvordan den ansatte forholder sig til problemet, jf. ovenfor. side 8 af 30

9 Behandling Som behandlingsformer/-forslag kan nævnes: Egen læge Psykolog/socialrådgiver Anonyme Alkoholikere Misbrugscentre Behandlingstilbuddene i Nordsjælland er gratis, og der tilbydes følgende behandlingsmuligheder: Såfremt den ansatte er bosiddende i Helsingør Kommune: Helsingør Misbrugscenter Kongevejen 4B 3000 Helsingør Telefon: Misbrugscentret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse: Man-, tirs-, tors- og fredag kl Torsdag tillige kl Her tilbydes følgende kerneydelser: Social- og lægelig udredning Terapi (individuelt, grupper, par) Lægebehandling ambulant afrusning, antabus Psykologsamtaler Rådgivning Visitation til døgnbehandling. Helsingør Kommunes psykologer/socialrådgivere kan eventuelt medvirke ved visitation og indledende rådgivning. Såfremt den ansatte er bosiddende i andre kommuner i Nordsjælland: Nordsjællands Misbrugscenter Ambulatoriet i Hillerød Skansevej 2 C 3400 Hillerød side 9 af 30

10 Telefon: Misbrugscentret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse: Man-, tirs-, tors- og fredag kl Torsdag tillige kl Her tilbydes følgende ydelser: Afrusning/afgiftning Samtale med socialrådgiver, læge eller psykolog Henvisning til ambulant behandling eller visitation til døgnbehandling på andre behandlingsinstitutioner eller ophold på stabiliseringsafdeling i Misbrugscentret. Visitation til døgnbehandling. Ingen behandlingsform/kontakt kan iværksættes uden pågældendes accept. Helsingør Kommunes ledere har dog pligt til at opfordre medarbejdere med et alkohol/rusmiddelproblem til at benytte behandlingsmulighederne i Helsingør Misbrugscenter (for medarbejdere i Helsingør Kommune) eller Nordsjællands Misbrugscenter (for medarbejdere i de øvrige kommuner i Nordsjælland). Efter behandling er den pågældende sikret fuld og ubeskåret ligeværdig tilbagevenden til arbejdspladsen, hvorfor der under hele forløbet er pålagt de involverede ledere/kontaktpersoner sædvanlig tavshedspligt. Retningslinjer ved overtrædelse af gældende regler Hvis en medarbejder overtræder bestemmelserne i Alkohol- og rusmiddelpolitikken eller ikke overholder de indgåede aftaler, vil lederen foretage sanktioner i henhold til Helsingør Kommunes personalepolitik. Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den faktor, som har størst indvirkning på vores sundhed og livskvalitet samt vores risiko for at blive syge1. I Helsingør Kommune ønsker vi at tage medansvar for medarbejdernes sundhed og forebygge, at vores medarbejdere bliver udsat for gener som følge af rygning. Derfor har vi røgfri arbejdsplads. Formålet med den røgfri arbejdsplads er: At sikre et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere og gæster i kommunen. At fremme alle medarbejderes sundhed. At alle medarbejdere er rollemodeller for vores brugere og borgere i kom-munen. At være en attraktiv arbejdsplads med fokus på sundhed. 1 Kilde: Institut for Folkesundhed, der har offentligt tal for de helbredsmæssige konsekvenser relateret til de fire KRAM-faktorer (dødsfald, tab i middellevetid og hospitalsindlæggelser). side 10 af 30

11 Hvad betyder røgfri arbejdsplads Røgfri arbejdsplads betyder, at der ikke må ryges på de kommunale tjenestesteder, herunder på kommunens arealer og i de kommunale bygninger2. Røgfri arbejdsplads gælder også for medarbejdere ved ophold i borgeres og brugeres hjem, ligesom borgere og brugere ikke må ryge, når kommunens medarbejdere er på arbejde i borgerens/brugerens hjem. Hvem er omfattet Den røgfri arbejdsplads gælder for alle kommunens medarbejdere samt for eksterne leverandører, konsulenter, borgere, foreninger og øvrige, som opholder sig på de kommunale tjenestesteder. Dog gælder særlige regler på børneinstitutioner, skoler, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år. Her er det ikke tilladt at ryge på institutionens område udendørs som indendørs - hverken for børn og unge, ansatte, gæster og øvrige. Sådan praktiseres røgfri arbejdsplads Det vil være muligt at ryge i det fri, dog undtaget udendørs på institutioner fortrinsvis for børn og unge under 18 år, jf. ovenfor. Rygning i det fri skal finde sted på steder, hvor det vil vække mindst opmærksomhed, og rygning bør derfor foregå diskret. Rygning er endvidere kun tilladt, hvor dette kan ske uden påvirkning af det indendørs arbejdsmiljø. Rygning må således ikke finde sted foran åbne vinduer, døre m.v., og skal i øvrigt foregå hensynsfuldt over for andre medarbejdere, brugere og borgere. Ved rygning i det fri, må der ikke efterlades affald uden for opstillede affaldsbeholdere. Rygning i det fri skal begrænses, ligesom rygning kun er muligt i et omfang og på tidspunkter, hvor det ikke er til gene for udførelsen af det daglige arbejde samt for borgere/brugere og øvrige medarbejdere. Vurderingen af dette forhold påhviler den enkelte leder. Mulighed for lokale retningslinjer På de enkelte arbejdspladser kan ledelse og medarbejdere blive enige om at indgå lokale retningslinjer for rygning, der er mere vidtgående end de fælles retningslinjer for rygning, herunder f.eks. retningslinjer om røgfri arbejdstid. Sådanne retningslinjer skal indgås i de lokale MED udvalg. 2 Med baggrund i Sundhedsstyrelsen anbefalinger, har rygning af e-cigaretter i de kommunale bygninger samme status som rygning af tobak. side 11 af 30

12 H-MED opfordrer alle MED-udvalg til at drøfte retningslinjer for rygning. Hvornår Røgfri arbejdsplads ind føres fra 1. april Hvad sker der, hvis retningslinjerne ikke bliver fulgt Hvis der er medarbejdere, som ikke overholder de gældende retningslinjer, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Personale Service vil i givet fald sammen med den pågældende medarbejders leder vurdere den enkelte sag. Personaleansvarlig leder skal derfor kontakte sin sædvanlige personalekonsulent i Personale Service, hvis retningslinjerne ikke bliver fulgt. Hjælp til implementering af røgfri arbejdsplads I overensstemmelse med principperne i kommunens styringsmodel er det overordnede mål om røgfri arbejdsplads fælles, mens måden det bliver implementeret på sker lokalt på de enkelte enheder i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Ledelsen skal sikre, at de vedtagne retningslinjer for rygning er kendt for alle ansatte. Som inspiration til det lokale arbejde og til dig, der måske gerne vil holde op med at ryge, er der på Kilden oprettet en portal Sundhed for alle medarbejdere. Portalen indeholder information om tilbud, forskelligt inspirationsmateriale, herunder videofilm med andres erfaringer, videoklip med frontløbergruppens oplevelser mm. Hjælp til rygestop Kommunen tilbyder hjælp til rygestop, herunder: Kursus om motivation til ændring af vaner. Rygestopkursus. Rygestopprodukter. Du kan enten alene eller sammen med kollegaer fra din arbejdsplads tilmelde dig et kursus, hvor du kan få afklaret, om du er parat til at ændre vaner og gennemføre et rygestop. Motivationskurset er også relevant for dig, som ikke ryger, men som gerne vil blive inspireret til at ændre vaner og/eller som gerne vil støtte kollegaer i et rygestop. Motivationskurset varer en time og bliver afholdt i arbejdstiden uden modregning i lønnen. Du skal aftale tidspunkt for deltagelse i kurset med din leder. Du kan også tilmelde dig et egentligt rygestopkursus. Rygestopkurset består af 5 mødegange af 2 timer fordelt over 6 uger eventuelt suppleret med et opfølgningsmøde på 1 time en måned efter endt kursus. Selve rygestopkurset er gratis for dig og din arbejdsplads, og du kan deltage i kurset i arbejdstiden. Du kan tilmelde dig rygestopkurset én gang. Du skal aftale tidspunkt for deltagelse i kurset med din leder. side 12 af 30

13 Hvis du efter endt kursus ikke er blevet røgfri, har du mulighed for at få en samtale med en af kommunens sundhedskonsulenter, som kan vejlede om andre muligheder for at understøtte et ønske om rygestop, herunder f.eks. kvik -kurser. Disse øvrige muligheder bliver ikke finansieret af kommunen. Du har i sammenhæng med et rygestopkursus mulighed for gratis at få udleveret 1-2 rygestopprodukter i en periode på op til 4 uger fra det tidspunkt, hvor du på rygstopkurset påbegynder et rygestop. Hvis der er mindst 12 medarbejdere på én arbejdsplads, som ønsker at deltage i henholdsvis et motivationskursus og/eller et rygestopkursus, kan der oprettes et hold på arbejdspladsen. Tilbuddene om hjælp til rygestop gælder for alle månedslønnede medarbejdere. Du kan læse mere om tilbuddene om rygestop på Kilden under Sundhed for alle med-arbejdere. Stresspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og trivsel i tråd med kommunens overordnede værdi om at skabe en god arbejdsplads. Stresspolitikken er en af flere politikker som understøtter trivsel, heriblandt kan nævnes ryge- og alkoholpolitik, syge- og sundhedspolitik. Den skal bruges til aktive handlinger på kommunens arbejdspladser, så alle ansatte kan få gavn af denne. Målsætning Helsingør Kommune er en stressansvarlig organisation, der ønsker at forebygge stress og tager den alvorligt, hvis den opstår. Alle ansatte har ansvar for trivslen på arbejdspladsen. Ledere har et særligt ansvar for at skabe optimale arbejdsmæssige betingelser, så stress bliver forebygget og håndteret konstruktivt hvis/når den er opstået. Stresspolitikken skal sikre: Viden omkring stress og forebyggelse af stress En åben dialog om stress At trivslen og arbejdsglæden øges på arbejdspladserne At stressramte ansatte behandles respektfuldt og i overensstemmelse med stresspolitikken For at leve op til målsætningen om at være en stressansvarlig organisation er der udarbejdet redskaber og metoder til at forebygge, identificere og håndtere stress. Metoderne kan bruges af alle ansatte. side 13 af 30

14 Ansvar Som udgangspunkt er det arbejdspladsens ledere, sikkerhedsgruppen og tillidsrepræsentanter som har ansvaret for at forebygge, identificere og håndtere stress. En stressvejleder kan efter aftale inddrages. Ansvaret for at forebygge og håndtere stress i dagligdagen ligger på alle niveauer. Organisationsniveau Lederniveau Gruppe- og afdelingsniveau Den enkelte ansatte Det organisatoriske niveau Byrådet, Direktørgruppen, Hoved-MED og den øvrige MED-organisation har et ansvar for at implementere og understøtte stresspolitikken. Desuden skal de skabe betingelser, der gør det muligt at efterleve målsætningen om stressansvarlighed. Dette kan blandt andet ske ved at sikre balance mellem mål, krav og ressourcer. MED-organisationerne er forpligtet til årligt at drøfte initiativer til forebyggelse af stress, samt evaluere effekten af politikken på arbejdsmiljøet. Lederniveauet Som leder i Helsingør kommune, har du et ansvar for at forebygge stress på arbejdspladsen. Hvis stressniveauet er højt eller på vej op hos den enkelte ansatte eller grupper af ansatte, har du som leder et ansvar for at gribe ind og sikre, at der bliver gjort tiltag for at nedbringe stressniveauet.. Som leder har du indflydelse på og ansvar for de holdninger og den kultur, der præger arbejdspladsen. Det betyder, at du som leder selv skal gå foran, kende dit eget stressniveau, deltage aktivt i møder om stresshåndtering og være lydhør overfor ansattes udmeldinger. Trivsel og stress inddrages i sikkerhedsarbejdet, specifikt i Arbejdspladsvurderingen, desuden i MUS, TUS og PLUS samtalerne. Gruppe-/afdelingsniveauet Som ansat i Helsingør Kommune, skal du aktivt bidrage til at skabe en kultur, hvor støtte og afklaring af forventninger til hinanden som kolleger, forskellige roller og ansvar udvikles. Det er et fælles ansvar for at skabe et godt socialt miljø, hvor alle passer på hinanden, griner sammen og tager individuelle hensyn. side 14 af 30

15 Individniveauet Den enkelte ansatte skal have fokus på egne symptomer på stress, kende egne grænser og melde klart ud, hvis stress ser ud til at blive et problem. En stressansvarlig ansat er opmærksom på kollegers stresssituation. Som ansat er der mulighed for at bruge de formelle systemer i organisationen for at få sat stressproblematikker på dagsordenen, eks. MED-organisationen, APV- og MUS-samtaler. IDENTIFIKATION Hvad er stress? Stress er kroppens naturlige måde at reagere på, når den bliver udsat for stresskilder, kaldet stressorer. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Stress er en hormonel reaktion, der påvirker kroppen og giver symptomer/signaler, der over tid kan føre til sygdom. Det er meget forskelligt, hvorledes den enkelte oplever stresskilder. Reaktionen afhænger af, hvad den enkelte føler i stress-situationen. Det er ikke kun situationen, som stresser, men hvad man føler og tænker om situationen. Positiv og negativ stress Stress kan både være positivt og negativt. Der er tale om positiv stress når noget, der er vigtigt, kræver en ekstraordinær og tidsbegrænset indsats, som kan give handlekraft. Det kan f.eks. være: en krævende arbejdsopgave en eksamen en sportsudøvelse en her og nu krise Den negative stress er stress, som varer udover nogle få timer. Denne form for stress kan være sundhedsskadelig. En længerevarende påvirkning af kroppen med stresshormoner kan i alvorlige tilfælde give hjerte-kar-sygdomme, mavesår, permanent forhøjet blodtryk, åreforkalkning som kan medføre blodpropper samt hjerteflimmer. Signaler på stress For at du kan tage ansvar for egen og kollegers stress, skal du kende til nogle signaler, det kan være: side 15 af 30

16 MANGLENDE OVERBLIK ULYST RASTLØSHED ANGST UKONCENTRERET TRIST IRRITABEL HJERTEBANKEN HOVEDPINE AT TRÆKKE SIG SØVNLØSHED Kilder til stress Kilder til stress kaldes stressorer, det kan eksempelvis være: Fysiske: Tidspres, (den form for tidspres, hvor meget skal gøres inden for et tidsrum, der opleves som urealistisk), varme, kulde og støj Psykologiske: Konflikter, vrede og skuffelser Frygt: For ikke at slå til, at blive syg og at blive til grin Biologiske: Smerter, feber, sygdom Eksistentielle: Problemer på arbejdspladsen, skilsmisse/separation, sygdom og dødsfald blandt de nærmeste Forskellige stadier af stress Følgende stadier kan en stressramt gennemgå. Der er også en risiko for at springe nogle af stadierne over. Stadium 1 Typisk adfærd: Meget skal nås på kort tid (timer/dage). Man spiser hurtigere. Man holder ikke pauser. side 16 af 30

17 Man drikker mere kaffe. Man spiser mere slik, kage m.m. Typiske symptomer i stadium 1: Øget hjertebanken. Irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet Indre uro Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund. Stadium 2 Typisk adfærd: Fritiden inddrages. Man går senere hjem fra arbejde. Man tager arbejde med hjem. Man glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Cigaret- og alkoholforbrug stiger. Typiske symptomer i stadium 2: Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød Lav selvfølelse. Appetitløshed. Udmattelse. Uengageret. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppige infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans. side 17 af 30

18 Stadium 3 Typisk adfærd: Man har ekstremt svært ved at klare sine sædvanlige arbejdsopgaver. De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen. Fortsætter man på dette niveau uden at genskabe balance mellem krav og ressourcer, kan det få alvorlige følger. FOREBYGGELSE Forebyggelse af stress Det er vigtigst at forebygge stress på arbejdspladsen. Forebyggelse kræver fokus både på strukturen i arbejdet og på kulturen på arbejdspladsen. Dette forudsætter en indsats fra både ledelse, medarbejdergruppe og den enkelte ansatte. Arbejdsglæden skal kunne mærkes. Hvad skal arbejdspladsen gøre Hver arbejdsplads skal selv formulere vilkår for, hvordan deres arbejdsplads fungerer bedst. Følgende kan give ideer omkring forebyggelse af stress og til en dialog omkring arbejdsvilkår: en åben dialog omkring stress og arbejdsvilkår rum for fleksible arbejdsvilkår en god personalepolitik skabe rammer for god ledelse skabe god trivsel for alle ansatte sikre en anerkendende tilgang - fokus på det mulige Arbejdspladsen kan blive opmærksom på stress og håndtere dette via: APV (arbejdspladsvurdering) MUS (medarbejderudviklingssamtale) TUS / PLUS (Teamudviklingssamtale / Personalelederudviklingssamtale) Trivselsundersøgelser Hvad skal ledelsen gøre side 18 af 30

19 Forebyggelse af stress Alle taler om det, men få ved hvad det er bliv klar på din egen opfattelse/oplevelse af stress få en fælles forståelse på arbejdspladsen af hvad stress kan være og hvordan stress kan opleves. Drøft og afstem forventninger i forhold til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Drøft om arbejdskrav og ressourcer passer sammen, hvis der er konstant ubalance. Vær opmærksom på dine ansatte. Hvis nogle ændrer adfærd, fx bliver irritable eller indadvendte, kan det være et tegn på, at de oplever stress. Hvis du opdager at en ansat/en gruppe af ansatte mistrives på grund af stress, er det vigtigt at du handler hurtigt. Fang stressen før den spreder sig. Hvad kan medarbejderne gøre Det er vigtigt at alle ansatte deltager i en dialog omkring trivslen på arbejdspladsen, hvordan den kollegiale tone og kulturen ønskes. Følgende kan være konkrete eksempler: En god kollegial tone. Blot det at sige Godmorgen til alle skaber en atmosfære og et sammenhold. At rose og anerkende andres arbejde. Klimaet bliver mærkbart bedre, når alle føler sig værdsat. Giv tid til at fejre succes er i dagligdagen. At overholde pauser kan give luft til den enkelte og en styrke til gruppen. Brug humor i dagligdagen. Det er afvæbnende at grine sammen. Tag ansvar for arbejdsstedets trivsel og funktion. Vær opmærksom på kolleger, der ændrer adfærd ved fx at isolere sig, reagere aggressivt, være grædende. Spørg ind, vær lyttende og vis omsorg. Gør det tilladt at vise svaghed, det hjælper på stemningen og kan støtte den enkelte til at åbne sig og hurtigere erkende begyndende stress. Til alle ansatte: Lær at erkende, når du er stresset og gør noget ved det. Følgende er eksempler på redskaber til at forebygge stress: Sørg for pauser i løbet af dagen til afkobling og afslapning. Undgå kaffe, te, cigaretter og alkohol, så producerer du mindre adrenalin. Bevæg dig tag trappen i stedet for elevatoren, gå en rask tur på ½ time om dagen, dyrk motion. Le dig glad. Når du griner, produceres hormoner, der neutraliserer stresshormonerne. Undgå isolering. Tal med venner og kolleger. Løs dine uløste konflikter. Gør arbejdsopgaverne færdige. Halvt arbejde kan tære på samvittigheden. side 19 af 30

20 Brug afspændingsteknikker: Det er muligt at sænke sit stressniveau ved at gøre afspænding til en fast del af hverdagen. Der findes både bøger og CD er med musik og vejledning. Snak med din leder om din situation. Inddrag evt. tillidsrepræsentant/ sikkerhedsrepræsentant og/eller stressvejleder. Deltag i kurser for din personlige udvikling fx Stresshåndtering, Personlig effektivitet, Konflikthåndtering, Assertion og Selvværd. Virker disse forslag ikke for dig, bør du søge læge, psykolog etc. 6 guldkorn. der er værd at huske på, når stress forebygges: En række forskningsresultater fra Nationale Forskningsråd for Arbejdsmiljø viser, at der specielt er 6 faktorer, som har indflydelse på, hvorledes det psykiske arbejdsmiljø kan forbedres, og som arbejdspladsen kan tage højde for for at støtte medarbejdere og reducere stress. Følgende punkter kan omfattes i en dialog og i forebyggelsen: Indflydelse: Specielt den enkelte ansattes indflydelse på eks. arbejdsstedets indretning, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsrytme, arbejdstider, arbejdets indhold, pauser osv. Mening: Her er der to faktorer, der har betydning for, hvorledes den enkelte ansatte oplever sammenhængen mellem sin egen indsats og den samlede produktion. Dertil skal arbejdet gerne give en mening (udover at tjene penge). Her er værdier og mål vigtige at inddrage. Forudsigelighed: Specielt omkring de store linjer, dvs. hvad der kommer til at ske på arbejdspladsen den kommende tid. Der er tale om relevante informationer, der giver tryghed og tillid, således at usikkerhed og ængstelse undgås. Støtte: Her kan støtte komme fra både ledere og kolleger. Støtten kan være af praktisk og psykologisk karakter. Det vigtigste er, at støtten kommer på det rette tidspunkt og ikke i form af en masse gode råd. side 20 af 30

21 Belønning: Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Eksempler kan være belønning i form af anerkendelse, påskønnelse, løn, karriere/forfremmelse. Anerkendelsen skal ses ud fra det den samlede indsats for ikke at opleve forskelsbehandling. Krav: Her er der tale om både kvalitative og kvantitative krav. Kvalitative krav skal passe til den enkelte ansatte, så arbejdet hverken føles for let eller for svært. Kvantitative krav skal være passende i tid, hastighed og mængde. Den enkelte ansatte skal vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Krav er den vanskeligste udfordring at håndtere på arbejdspladserne, idet det er meget individuelt hvor meget/hvor lidt, der skal til. HÅNDTERING Stress-ramt hvad så? Håndtering af stress på arbejdspladsen tager igen udgangspunkt i de 4 niveauer (læs yderligere under Ansvar ). Det berører ikke kun den enkelte, men også kolleger, ledelse og hele arbejdspladsen, information, dialog og handlinger er igen det vigtigste: før, undervejs og når den ansatte vender tilbage til arbejdet. Som leder til en stress-ramt Det er vigtigt, at du som leder støtter og tager medansvar, hvis dine ansatte bliver ramt af stress. Det betyder at, der er en forventning om at du som leder tager en samtale med den ansatte for at afklare problemets omfang. Følgende kan indgå i overvejelserne: En aftale om nedsat arbejdstid i en periode/en midlertidig delvis sygemelding eller en fuldtidssygemelding. Dialog og aftaler er vigtig. En aftale om hjælp via egen læge og/eller en psykolog/andet. Følg udviklingen med respekt for privatlivets fred, lav aftaler med den stress-ramte hvornår og hvordan kontakt er mulig. Det er vigtigt at fokusere på årsagerne til stress. Der skal drøftes aftaler om arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, så krav og ressourcer passer sammen (jvf. afsnittet Når en stressramt ansat vender tilbage ). side 21 af 30

22 Er jobbet det rette for den ansatte? Det kan være nødvendigt, at arbejdspladsen henviser til psykologisk krisehjælp fx hos psykolog, Rigshospitalets krisepsykologiske rådgivning, Center for stress eller lignende. Udgifterne afholdes inden for egen totalramme. Som kollega til en stress-ramt Som en god kollega til den stress-ramte: Prøv at være lyttende og spørg ind til vedkommende. Giv ikke for mange råd, men lad vedkommende selv være på. Giv den nødvendige omsorg og støtte i nuet. Overvej om du skal kontakte nærmeste leder. Som stress-ramt ansat Tal med din leder og/eller en kollega, evt. tillidsrepræsentant eller stressvejleder for at få fokus på de stress-kilder, der påvirker dig. Det er vigtigt, at du får sagt fra, men også at du får sagt højt, hvordan du har det. Tag kontakt til din læge. Det er yderst vigtigt at du tager signaler/ symptomer alvorligt også selvom du kun føler dig lidt stresset. Se også under afsnittet Forebyggelse hvilke umiddelbare redskaber, der kan være til gavn. Det er vigtigt at holde fast i kontakten til arbejdsstedet og kolleger. Det kan for eksempel være ved at: have kontakt til enkelte kolleger komme på besøg i en frokostpause. begynde igen på nedsat tid eller med ganske få arbejdsopgaver Det er individuelt, hvordan forløbet planlægges og realiseres Når en stress-ramt ansat, vender tilbage til arbejdet: Det kan tage tid at vende tilbage til arbejdet. Det er vigtigt at huske, at det er langt bedre at forebygge end at behandle stress. Aftaler og dialog på arbejdspladsen kan støtte den stressramte også når vedkommende kommer tilbage. Arbejdstid og arbejdsopgaver drøftes nærmere. Tidshorisont og rammer drøftes løbende. Kolleger informeres. Arbejdsopgaver kan opdeles i 3 kategorier, som for overskuelighedens skyld kan nedfældes i forskellige farver: side 22 af 30

23 Grønne opgaver beskriver de opgaver, som den stressramte kan klare her og nu. Gule opgaver beskriver de opgaver, den stressramte mener at kunne klare efter lidt tid på jobbet. Røde opgaver beskriver de opgaver, der først skal varetages efter en vis tid. At håndtere stress kræver stor selvdisciplin. At erkende sine symptomer er første skridt på vejen. Man kan: acceptere de grundvilkår, der er på arbejdspladsen ændre på det, der stresser én Stressvejlederens rolle Ledelse, tillidsrepræsentanter fjerne sig og fra repræsentanter det, der stresser fra én sikkerhedsorganisationen kan konsultere organisationens stressvejledere når det findes nødvendigt. Stressvejleder Som minimum skal den koordinerende/ daglige sikkerhedsleder i de respektive centre have stressvejlederuddannelsen. Desuden skal alle sikkerhedsrepræsentanter i forbindelse med arbejdsmiljø-uddannelsen som minimum have en obligatorisk introduktionsdag omkring trivsel og stress. Ledelsen, tillidsrepræsentanter, og sikkerhedsrepræsentanter kan bruge stressvejlederen på både individog gruppeniveau til: at forebygge stress- og konfliktfyldte situationer at håndtere opståede stress- og konfliktfyldte situationer at spotte stresskilder sparring med leder, sikkerhedsgruppe, tillidsrepræsentant kontakt / samtale med en stressramt ansat rådgivning i forbindelse med omstruktureringer/ arbejdsændringer at udvikle stressansvarlighed lytte og identificere, om der er tale om stress eller travlhed (balance mellem forventninger, krav og ressourcer) afdække stressfaktorer side 23 af 30

24 Litteratur og yderligere links m.m. Læs mere i pjecen Fakta og myter om stress. (Arbejdstilsynet) Stresspolitikken i pjeceform Retningslinjer for mobning og chikane Formål Helsingør Kommune accepterer ikke mobning og chikane. Helsingør Kommune arbejder aktivt for at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor har kommunen udarbejdet disse retningslinjer for mobning og chikane. Baggrunden for retningslinjerne findes i Aftale om trivsel og sundhed 3 Formålet med politikken er at sikre, at medarbejdere og ledere har mulighed for at handle på episoder med mobning og chikane. Retningslinjerne tilvejebringer derfor viden og handleanvisninger, således at ledere og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads kan forebygge, identificere og håndtere mobning og chikane. Det er endvidere hensigten, at viden og information om emnet skal medvirke til at skabe åbenhed om mobning og forekomsten heraf. Målgruppe Alle ansatte i Helsingør Kommune. Definition på mobning Mobning forekommer, når en eller flere personer gentagne gange og over længere tid bliver udsat for krænkende handlinger, som det er svært at forsvare sig imod, og som vedkommende opfatter som sårende. De gentagne handlinger kan opleves som mobning uanset om den, der mobber, er ubetænksom eller mobber med vilje. Chikane kan forstås som seksuel chikane eller som en grov form for mobning. Seksuel chikane er en speciel form for mobning, hvor de krænkende handlinger overvejende har seksuel karakter. Det er væsentligt, at det er den enkeltes oplevelse af hændelsen, der er afgørende for, at problemstillingen skal undersøges. 3 side 24 af 30

25 Ved forekomsten på mobning Hvis en medarbejder oplever at være udsat for mobning, kan vedkommende henvende sig til f.eks. ledelsen, sikkerhedsrepræsentanten eller tillidsrepræsentanten. Ansvarsområder Det er lederens ansvar at erkende forekomsten af mobning og at iværksætte handletiltag. Det forventes, at der tidligt handles med henblik på at arbejde forebyggende. Planlægningen og gennemførelsen skal ske i samarbejde med de ansatte. Det er lederens ansvar at: tydeliggøre at mobning ikke accepteres kortlægge det psykiske arbejdsmiljø løbende og tage stilling til, hvorvidt der forekommer mobning tage hånd om eventuelle konflikter på et tidligt stadie, således at de ikke udvikler sig til mobning udarbejde en handleplan for ledelsens håndtering af episoder med mobning (se handleplan). Det er medarbejdernes ansvar at: være opmærksom på, hvorvidt der er tendenser til forekomsten af mobning gøre sikkerhedsrepræsentanten, ledelsen og/eller tillidsrepræsentanten opmærksom på dette med henblik på at iværksætte handling give social støtte og opbakning til den udsatte medarbejder Mobning fra lederen: Hvis der forekommer mobning fra lederen, gælder samme ansvarsområder for henholdsvis lederens overordnede leder og medarbejdere. Det bemærkes, at når mobning udøves af lederen, vil dette ofte opleves som særligt belastende pga. magtbalancen mellem medarbejder og leder. Denne ubalance kan gøre det vanskeligt for den udsatte at finde social støtte og opbakning fra arbejdspladsen til bearbejdning af hændelsen. Mobning fra 3. person: Hvis der forekommer mobning fra 3. person, f.eks. borgere, beboere, forældre eller lign. gælder samme ansvarsområder for henholdsvis arbejdsgivere og medarbejdere. side 25 af 30

26 Problemstilling Mobning kan medføre særligt belastende psykiske følgevirkninger, og kan ligeledes få alvorlige konsekvenser for den enkelte arbejdsplads. Mobning vil nemlig ofte resultere i, at den mobbeudsatte medarbejder sygemelder sig og måske i sidste instans må forlade arbejdspladsen. Dernæst medfører mobning som oftest en negativ stemning på arbejdspladsen, hvilket kan medvirke til at hæmme arbejdsglæde, trivsel og kreativitet. Årsag Mobning kan forekomme som et enkeltstående tilfælde, men vil ofte være at betragte som et symptom på mere omfattende og grundlæggende organisatoriske processer og evt. omstruktureringer, der giver anledning til frustrationer og angst blandt medarbejdere pga. uvished om fremtiden og arbejdsopgaver. Dette kan medføre mobning i tilfælde, hvor medarbejdere krænker hinanden på deres identitet og faglighed i gruppen/afdelingen, således at det kan gøre det vanskeligt at opretholde egen position. Psykiske følgevirkninger Det at blive udsat for mobning kan være særdeles belastende og endog traumatiserende for den udsatte medarbejder. Dette skyldes bl.a., at den udsatte medarbejder trues på sit tilhørsforhold til det sociale arbejdsfællesskab, som spiller en væsentlig rolle for den enkeltes oplevelse af at bidrage med noget væsentligt i en arbejdssammenhæng og dermed også for den positive identitetsfølelse. Mobning kan med tiden underminere den udsatte medarbejders faglige kompetence, selvtillid og faglige identitet. Dette skyldes, at de gentagne negative handlinger med tiden kan føre til, at personen vil føle sig utilstrækkelig i forhold til at varetage sit arbejde, vil blive forvirret og usikker og vil måske endda begynde at lave fejl. Denne form for forfølgelse kan medføre en gennemgående oplevelse af skam og kan resultere i, at den ansatte til sidste vil trække sig fra det sociale arbejdsfællesskab. De psykiske følgevirkninger kan vise sig som et regulært psykisk sammenbrud. Eksempler Mobning kan forekomme i samspillet mellem forskellige parter, f.eks. mellem medarbejdere og mellem medarbejder og leder samt mellem medarbejdere og borgere, beboere, forældre og lign. Mobning og seksuel chikane Bagtalelse eller udelukkelse fra det faglige og sociale fællesskab side 26 af 30

27 Tilbageholdelse af nødvendig information Vedholdende kontrol, overvågning og kritik Ubegrundet fratagelse af ansvar og arbejdsområder Nedvurdering af job og arbejdsindsats Vedvarende at blive pålagt upopulære arbejdsopgaver Grundløse bebrejdelser og fejlfinding samt offentlig udhængning Tavshed ved spørgsmål Skældud, underminering og latterliggørelse Manipulation og trusler om fysiske overgreb Ubehagelige drillerier Seksuel chikane Uvedkommende forespørgsler af seksuel karakter Uønskede opfordringer af seksuel karakter Sjofle vittigheder Handleplan 1) Kortlægning/undersøgelse Hvis der forekommer mobning og/eller chikane, er det ledelsens ansvar at foretage en undersøgelse af: hvad er der foregået? hvem er involveret? hvad handler det om? hvad vil parterne opnå? Denne undersøgelse kan udføres ved at tale med de involverede parter, således at de har mulighed for at fortælle hver deres oplevelse af hændelsesforløbet. Samtalerne bør finde sted hver for sig og dernæst evt. sammen med henblik på at løse konflikten. Det skal afklares, hvem der skal informeres og involveres i afdelingen. Handlepligten ligger hos ledelsen og evt. den daglige sikkerhedsleder, men ledelsen kan i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten/tillidsrepræsentanten vurdere, om der er behov for ekstern rådgivning til afdelingen. 2) Handling i forhold til: Den udsatte medarbejder: Det skal vurderes om og hvordan, der kan tilbydes psykologisk rådgivning, f.eks. via Interne ressourcepersoner Egen læge Arbejdsmedicinsk klinik Psykolog side 27 af 30

Helsingør Kommunes Stresspolitik

Helsingør Kommunes Stresspolitik Stressvejleder Som minimum skal den koordinerende / daglige sikkerhedsleder i de respektive forvaltninger have stressvejleder-uddannelsen. Desuden skal alle sikkerhedsrepræsentanter i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelsen

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Stress. Organisationen under forandring. Stress Organisationen under forandring 1. Hvad er stress? 2. Symptomer på stress 3. belastninger for akademikere 4. Forebyggelse 5. Når skaden er sket Hvad er stress? Ubalance mellem oplevede krav og egen formåen

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Stresspolitik for Middelfart Kommune

Stresspolitik for Middelfart Kommune - udkast til økonomiudvalg Stresspolitik for Middelfart Kommune Baggrund Med en stresspolitik vil Middelfart Kommune øge opmærksomheden og forståelsen for arbejdsbetinget stress hos ledere og medarbejdere

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommune Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress Glostrup Kommunes retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress er godkendt i MED-Hovedudvalg den 16. april 2008 hvorefter de er gældende

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane.

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Mobning og Chikane BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Det er BPA Arbejdsmiljø Aarhus holdning, at: Mobning

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane

Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane Personalepolitik mod mobning og seksuel chikane Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mobning... 3 3. Definition... 3 4. Forekomst... 4 5. Eksempler på mobning... 4 6. Symptomer...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Stresspolitik Formålet Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet og de ansattes trivsel skal være i top. Den vision vil vi opfylde ved at lægge

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

Trivsel i en travl hverdag

Trivsel i en travl hverdag Stresspolitik September 2008 Frederiksberg Hospital Trivsel i en travl hverdag Vi forebygger stress på Frederiksberg Hospital 1 2 Det kræver mod og vilje at gøre noget ved stress En fælles indsats for

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.

Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Stresspolitik Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Den vison vil vi nå ved at lægge vægt på professionel ledelse og ved

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4

Læs mere

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil

Læs mere

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune

Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune Alkoholpolitik for ansatte i Gentofte Kommune 1. Formål med alkoholpolitikken Generelt er der en god og fornuftig alkoholkultur på kommunens arbejdspladser, som understøtter et godt og sundt arbejdsmiljø.

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere