Tidligere stillede spørgsmål. - og svar fra AA s vagt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidligere stillede spørgsmål. - og svar fra AA s E-mailvagt"

Transkript

1 Tidligere stillede spørgsmål - og svar fra AA s vagt Revideret d Med de af SK 2010 anbefalede ændringer. Endelig korrekturlæsning efter anbefaling af SK 2010 Godkendt af Hovedservicerådet den 28. august 2010

2 Tidligere stillede spørgsmål og svar fra AA s vagt I mange skoler og undervisningsinstitutioner undervises der i samfundsforhold, hvor emnet alkoholisme ofte er på programmet, ikke mindst i form af projektemner. Det medfører ofte mange henvendelser til AA s vagt. Vi har samlet en række eksempler på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål og de personlige svar der er blevet givet. Vi håber, dette må hjælpe til med at forstå at alkoholisme for nogle mennesker er en sygdom. Vi håber også, at dette skrift kan klarlægge, hvordan AA kan hjælpe personer, der har problemer med alkohol. Hvis du er bekymret på dine egne eller andres vegne, anbefaler vi, at du retter skriftlig henvendelse til AA s vagt på adressen eller telefonisk til AA s Telefonvagt på (ml. 8 og 24) og får et personligt svar på dine spørgsmål. Anonyme Alkoholikere er, som det beskrives mange steder, et fællesskab af mænd og kvinder, der hjælper sig selv og andre til et liv i ædruelighed efter misbrug af alkohol. AA er ikke en organisation eller en forening, men blot en masse mennesker, der prøver at hjælpe andre, på samme måde som de selv er blevet hjulpet. AA ere er ganske almindelige mennesker fra alle samfundslag. Der er ingen øverste ledelse, præsident eller lignende, og en AA er er kun specialist i sin egen historie. AA eksisterer i kraft af deltagernes frivillige indsats og bidrag, og hele det apparat, AA har fået opbygget til at udbrede kendskabet til ettolvtrinsprogram, som skal betragtes som et forslag - har hjulpet mere end 2 millioner mennesker verden over til et godt liv efter misbrug af alkohol. De 12 Trin bygger på erfaringer fra vore forgængere og er holdt sammen af de såkaldte 12 Traditioner. Traditionerne sikrer, at AA primært beskæftiger sig med det eneste, vi har fælles: Alkoholisme. Traditionerne sikrer også, at når en AA er hjælper en anden person, der gerne vil have hjælp til at komme ud af sit misbrug, sker det på baggrund af AA erens egen historie og med de erfaringer, han/hun har gjort sig. Ingen AA er udtaler sig på AA s vegne. AA har opbygget forskellige funktioner, der står til rådighed for de, der ønsker hjælp eller oplysning. Telefonvagten er bemandet 16 timer i døgnet (ml. 8 og 24) med ædru alkoholikere, vagten besvarer skriftlige henvendelser indenfor 24 timer, og både regionalt og på landsplan står AA ere til rådighed i informationsudvalg, der informerer om AA på et bredere plan, f. eks. ved at holde foredrag. Fælles for alle tiltag er, at der kun oplyses om AA og hvordan man kan blive ædru efter AA s principper. Anonyme Alkoholikere blander sig ikke i politik eller andre samfundsspørgsmål. Derfor besvares spørgsmål af den karakter ikke. Til gengæld vil enhver AA er med glæde fortælle, hvordan det var at være aktiv alkoholiker, hvad der skete og hvordan tilværelsen er blevet, efter han/hun er blevet ædru. Derfor vil et svar ofte bære præg af de personlige erfaringer, den pågældende AA er har. I AA kaldes det at dele erfaring, styrke og håb

3 Indholdsfortegnelse Om Anonyme Alkoholikere 1. Hvorfor opstod AA og hvordan? 2. Hvor finder man AA henne? 3. AA i samfundet 3.1. Hvor mange alkoholikere har I registreret? 3.2. Hvor mange alkoholikere der er i hele Danmark 3.3. Samarbejder AA med andre organisationer? 3.4. Hvordan ser samfundet på alkoholikere? Om alkoholisme 4. AA s opfattelse af alkoholisme 5. Hvem der bliver alkoholikere: 5.1. Hvilken "type" mennesker er det normalt der henvender sig? 5.2. Er det flest mænd eller kvinder der bliver alkoholikere? 5.3. Er der også unge der bliver alkoholikere 6. Hvorfor: 6.1. Hvad gør, at man ender i misbrug? 6.2. Er det de svage i samfundet, der ender som misbrugere? 6.3. Eller kan det være alle mennesker? 6.4. Hvordan blev du alkoholiker? 6.5. Hvornår fandt du ud af, at du havde et misbrug? 6.6. Startede du med at drikke p.g.a. problemer? 6.7. Er de, der havner i misbruget selv skyld i det? 7. Hvordan det var at være aktiv alkoholiker 7.1. Hvordan fungerede din hverdag under misbruget, fysisk og psykisk? 7.2. Kunne du passe dit arbejde, mens du drak? 7.3. Drikker en alkoholiker hele tiden - skal du f.eks. drikke om morgenen? 7.4. Drak du alene eller sammen med andre? 7.5. Hvad sagde din familie og dine venner? 8. Bivirkninger/lidelser 8.1. Kan misbruget føre til efterfølgende sygdomme? hvis ja, hvilke? 9. Omgivelserne - familien: 9.1. Ændrer det på forholdet til familie og venner? 9.2. Hvis ja, hvordan? 9.3. Ved din familie noget omkring det? Og hvad sagde de? 10. At stoppe med at drikke: Hvad gjorde du for at blive ædru? 10.2.Hvornår/hvordan kom du ud af misbruget? 10.3.Havde du noget familie/ nogen pårørende til at hjælpe dig 10.4.Hvad kan man gøre som familie/ven? 10.5.Hvornår kan man drikke igen? 10.6.Er det svært at lade være med at drikke? 10.7.Er der ikke noget med Gud i AA skal man tro på Gud for at komme der? - 3 -

4 Om Anonyme Alkoholikere 1. Hvorfor opstod AA og hvordan? Anonyme Alkoholikere daterer sin oprindelse til et møde i Akron, Ohio mellem børsvekselerer William Griffith Wilson, kaldet Bill W., og kirurgen Robert Smith, kaldet Dr. Bob. Mødet er naturligvis beskrevet indgående i AA's litteratur, først og fremmest i bogen, der har lagt navn til fællesskabet, "Anonyme Alkoholikere", også kaldet Store Bog. Bill havde været ædru i 5 måneder og var på forretningsrejse, da han pludselig blev overmandet af pessimisme og en trang til at drikke sine bekymringer bort. Men Bill havde lært noget, og det var den lærdom, han tog i brug. I stedet for at drikke, gav han sig til at lede efter en alkoholiker, han kunne hjælpe. Det havde han nemlig fundet ud af, havde kunnet hjælpe ham selv med at holde sig ædru, og det var derfor, han nu var ædru på 6. måned. Så i stedet for at begive sig ind til baren på sit hotel, gav han sig til at ringe. Ad skæbnens omveje kom han i kontakt med prædikanten Rev. Walter Tunks, som satte ham i forbindelse med Anne Smith, der var gift med Dr. Bob. Dr. Bob var en håbløs alkoholiker, men han lod sig modvilligt overtale af sin kone til at prøve at tale med Bill. Han havde afsat et kvarter, men der kom til at gå mange timer, før de skiltes. Begge indså at de havde et fælles grundlag, som de ville prøve på andre. Bill forblev ædru efter mødet, mens dr. Bob tog endnu et tilbagefald d. 10. juni 1935, men efter den dag forblev han ædru. Datoen regnes for AA's "fødselsdag" På daværende tidspunkt fandtes der ikke terapeutisk eller medicinsk behandling( f.eks. antabus ) til at hjælpe alkoholikere. Dog fandtes der få steder, hvor alkoholikere blev tørlagt og fik hjælp til at restituere sig fysisk( f.eks. Towns Hospital, New York, Dr. Silkworth ) Man forskede ikke nævneværdigt i hvad alkoholisme var, hvorfor man heller ikke havde nogle effektive midler til at hjælpe alkoholikere. Der findes utallige historier om og beskrivelser af alkoholisk adfærd i litteraturen, i f. eks. Holbergs Jeppe på Bjerget. Langt de fleste havde den opfattelse, at det var noget, der kunne behandles væk, da det i overvejende grad blev betragtet som et moralsk problem. Derfor er der gennem tiden brugt adskillige mere eller mindre barbariske metoder til at afvænne alkoholikere, men der var ikke fundet en varig metode. Bill forklarede Dr. Silkworth om nogle vellykkede eksempler på mennesker, der var kommet sig og som forblev ædru, via åndelige metoder. Bills gamle ven og drukkammerat, Ebby T., var blevet ædru efter disse principper, og han hjalp Bill i gang. Da Bill og Bob mødtes fandt de ud af, at de havde en masse fælles erfaringer, de kunne give videre til hinanden, og de indså begge, at så længe de var beskæftiget med at hjælpe hinanden, holdt de sig ædru. De besluttede sig derfor til at prøve, om de kunne bruge disse principper på at hjælpe endnu en alkoholiker, hvorfor de opsøgte det lokale hospital og fik lov til at prøve at arbejde med en indlagt alkoholiker, Bill D. Han var modvillig i første omgang, men de kom igen, og han blev den tredje, der blev ædru efter de samme principper. Da Bill D. var blevet udskrevet begyndte han sammen med de to andre, at opsøge tilsyneladende håbløse alkoholikere for at tilbyde dem deres hjælp. Langt de fleste holdt sig kun ædru ganske kort tid, men flere og flere kom til og tog ved lære af Bill og Bob: Det holder mig ædru, at hjælpe andre. På den måde opstod Anonyme Alkoholikere og fællesskabet spredte sig fra Akron, Ohio, til hele verden

5 2. Hvor finder man AA henne? I Danmark afholdes der over 400 møder om ugen over hele landet. På kan man downloade en liste over møder. I de større byer afholdes der flere møder om dagen, hver dag, året rundt Internationalt er AA udbredt over hele verden, og man kan finde utallige hjemmesider på Internettet, der fortæller om, hvor man kan komme i kontakt med AA og hvordan, se f. eks. 3. AA i samfundet 3.1. Hvor mange alkoholikere har I registreret? AA fører ikke register over antallet af medlemmer eller laver statistik. I vor litteratur fremhæves, at Anonymitet er det åndelige grundlag for alle vore principper. Derfor er det præcise antal medlemmer ikke kendt, men hvis blot 10 personer deltager i et AA-møde, og der ikke er gengangere, vil der iflg. det ovenstående være mere end 4000 AA ere i Danmark. Men det er blot løseligt anslået, se næste punkt Hvor mange alkoholikere er der i hele Danmark? AA fører ikke statistik eller medlemskartotek, og der er også masser af alkoholikere, der ikke kommer i AA. Derfor har vi ikke noget bud på hvor mange alkoholikere, der findes i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker hver 10. dansker for meget. Eksperter skønner, at over danskere er alkoholikere, og yderligere drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler Samarbejder AA med andre organisationer? Nej og ja! AA har kun til formål at hjælpe alkoholikere til at komme sig efter misbrug af alkohol, og AA beskæftiger sig kun med det. Derfor ligger det også i vores formålserklæring, at vi hverken støtter eller bekæmper nogen (uvedkommende) sag, men vi samarbejder med andre om at udbrede kendskabet til, at der findes en vej ud af alkoholisme. I AA har vi vores metode, der har vist sig at virke for utallige mennesker, men der findes også andre metoder, og vi erkender, at AA ikke kan hjælpe alle. Til gengæld kan vi måske hjælpe mennesker, der ikke har haft gavn af at benytte andre metoder Derfor er det vigtigt for AA at være med i et samarbejde, hvis det er i tråd med AA s Traditioner. Som eksempler kan nævnes psykiatriske skadestuer, der tilbyder patienter i afrusning, at tale med nogle AA-ere, og kommunale alkoholrådgivninger, der peger på AA som en mulighed Hvordan ser samfundet på alkoholikere? Ifølge vore Traditioner tager AA ikke stilling til spørgsmål udenfor fællesskabet, og derfor heller ikke hvordan samfundet ser på alkoholikere

6 Om alkoholisme 4. AA s opfattelse af alkoholisme. Lægen Dr. Silkworth, som i mange år var AA s trofaste ven og fortaler, siger: Alkoholisme er en sygdom, der er kendetegnet ved to elementer: en fysisk overfølsomhed kombineret med en psykisk (sjælelig) ubalance, en slags besættelse. Populært sagt er en alkoholiker blevet allergisk overfor alkohol. I modsætning til andre allergiformer giver denne sygdom sig ikke udslag i udslæt og rindende øjne og næse. Overfølsomheden giver sig udslag i, at kroppen ikke længere kan omsætte alkohol normalt, men processen bevirker, at kroppen ophober stoffer, der gør, at kroppen kræver mere alkohol. Da den ekstra mængde alkohol heller ikke kan nedbrydes normalt, men medfører endnu større krav om alkohol, er det en ond cirkel, der først stopper, når alkoholikeren ikke længere kan drikke (d.v.s. er gået omkuld). Den psykiske side af alkoholismen, besættelsen, giver sig udslag i en unormal adfærd på en række områder. Præcis hvordan det giver sig udslag, afhænger af personen, men typisk kan det få alkoholikeren til at blive overbevist om, at han kan tåle at drikke, selv om det gik galt i går, og bryde de løfter han lige gav uanset konsekvensen. Alkoholikeren ved typisk ikke, at han er blevet overfølsom. Til gengæld fylder tanken om alkohol (besættelsen) så meget, at det kan overskygge alt og give anledning til mange former for abnorm adfærd som typisk kommer til at gå ud på at få noget at drikke. Baggrunden er meget individuel, men en meget kort sammenfatning kan være, at alkoholens virkning er så attraktiv for den syge, at vedkommende konstant søger at opnå denne effekt uanset om det er for at opnå forøget velvære, lystfølelse, dulme sorg eller andet. 5. Hvem der bliver alkoholikere: 5.1. Hvilken "type" mennesker er det normalt der henvender sig? Der er ikke nogen specielle typer. Alkoholisme rammer bredt og har ingen fine følelser. Der er både rig og fattig, veluddannede og ikke uddannede. Der er folk i villaer og andre der har drukket sig fra hus og hjem og familie. Mænd og kvinder, unge, ældre og gamle den yngste jeg har mødt gik på gymnasiet og den ældste nykommer, jeg personligt har mødt, var Er det flest mænd eller kvinder der bliver alkoholikere? Der var vel engang, hvor der var flest mænd, og hvor kvinder drak på en anden måde, og måske skammede sig endnu mere, og havde sværere ved at bede om hjælp. I dag synes jeg, jeg møder rigtig mange kvinder i alle aldre, som har erkendt at alkohol har taget magten fra dem. Jeg oplever heller ikke længere, det er svært, at blive accepteret som kvindelig, ædru alkoholiker udenfor AA i det almindelige arbejdsliv og blandt venner. Det er som om, det er blevet meget mere accepteret, og at det giver respekt, at gøre noget ved sit problem Er der også unge der bliver alkoholikere Ja, det må jeg sige der er. Jeg tænker tit, at der bliver gået hårdere til alkohol blandt unge i dag end tidligere. Da jeg var ung havde vi ikke så mange penge, og det var ikke almindeligt accepteret at vi drak til fester. Og jeg husker da, at jeg ikke kunne købe noget, af frygt for at købmanden sladrede til mine forældre. Så jeg måtte nøjes med at stjæle sjatter fra deres barskab, og jeg var væsentlig ældre, før jeg rigtig kunne give den gas og miste kontrollen! - 6 -

7 6. Hvorfor bliver man alkoholiker: 6.1. Hvad gør, at man ender i et misbrug? Tja, det er ikke lige sådan at svare på. Måske er det arveligt i generne, måske er det tillærte mekanismer, for at flygte fra virkeligheden og ønske at se sig selv og livet i et mere spændende, interessant lys, end virkeligheden er. Under alle omstændigheder har man på et eller andet tidspunkt overskredet grænsen mellem at drikke normalt, hvor mennesket styrer alkoholen, og drikke unormalt, hvor alkoholen styrer mennesket Er det de svage i samfundet der ender som misbruger? Nej! Det er i virkeligheden meget krævende, at leve som aktiv alkoholiker. Det kræver en masse planlægning af, hvordan man skal drikke uden nogen opdager det, hvordan man skal købe ind, uden der fattes mistanke, hvordan man kan skjule lugten osv. Det er faktisk et ret stort logistisk stykke arbejde der skal laves, hver eneste dag den aktive alkoholiker drikker. Hvis man med svag mener samfundets bund, så nej det står beskrevet længere oppe, hvordan alle slags mennesker kan rammes af alkoholisme Eller kan det være alle mennesker? Det kan det 6.4. Hvordan blev du alkoholiker? Jeg begyndte at drikke tidligt, og jeg kunne godt lide virkningen jeg blev lidt smartere og turde lidt mere. Senere fandt jeg ud af, at alkohol kunne gøre mig glad, når jeg var ked af det, såret, trist, bange for at blive forladt/ensom, bange for at andre fandt ud af, jeg ikke altid var sjov og videre i den dur. Så jeg begyndte at bruge alkohol som et vidundermiddel mod det, jeg i dag ved, er helt almindelige følelser. Til sidst tog det overhånd, og selvom jeg lod være med at drikke i mange måneder eller endda et par år, så endte jeg altid med at blive fuld, når jeg ikke rigtig kunne finde ud af livet, som det var. Og når jeg først begyndte, kunne jeg ikke stoppe igen - eller kun med besvær og til sidst måtte jeg have lægehjælp, fordi jeg endte med at få abstinenser. Jeg drak mere og mere, når jeg drak sådan går det ofte Hvornår fandt du ud af at du havde et misbrug? Det gik allerede op for mig, da jeg var i begyndelsen af 20erne. Andre begynder først at drikke alkoholisk senere i livet og opdager det naturligt først senere. Jeg tror det gik op for mig, at der var noget galt, da jeg begyndte at gå i panik, hvis ingen ville med i byen, og senere hvis jeg ikke havde penge og vågnede med utilpashed og higen efter at få det til at gå væk (læs: med alkohol). Det var heller ikke så let at forklare overfor mig selv, hvorfor jeg ikke kunne huske, hvor jeg havde været og med hvem, og hvorfor min pung var tom. For andre sker erkendelsen anderledes. Fælles for de fleste tror jeg er, at vi har rigtig mange gode undskyldninger overfor os selv og andre, fordi vi bare ikke har lyst til at se virkeligheden i øjnene og måske også er bange Startede du med at drikke pga. problemer? - 7 -

8 Ja, hvis det er et problem ikke at føle sig smart, hurtig, dygtig, charmerende, populær nok osv. jeg drak på almindelige teenageproblemer. Senere drak jeg på problemer, som ikke sjældent var skabt af alkohol. Eller bare af livet Er dem der havner ude i misbruget selv skyld i det? Det synes jeg ikke. Havde det bare været sådan, at det var noget man valgte ( der er vist ingen der siger: Jeg vælger at blive alkoholiker, når jeg bliver voksen ), så kunne man også vælge bare at holde op igen men så let går det desværre ikke, for de af os der udvikler alkoholisme. Måske - men kun måske for jeg ved det egentlig ikke - havde det set anderledes ud, hvis jeg tidligere havde indset, hvilket spor jeg var gået ind på, men så var det formentligt sprunget ud senere i mit liv jeg tror det bor i mig. 7. Hvordan det var at være aktiv alkoholiker 7.1. Hvordan fungerede din hverdag under misbruget, fysisk og psykisk? Jeg har ikke drukket så min krop har taget skade, men jeg var ikke i stand til at gå på arbejde og sygemeldte mig med mere og mere fantasifulde, farlige sygdomme jeg sagde sågar engang jeg havde salmonellaforgiftning. Psykisk var det straks værre, for hvor alkohol engang var en følelsesdæmper, oplevede jeg det mere og mere som en følelsesforstærker, og jeg led meget under skyld og skam. Jeg isolerede mig, når jeg drak, og måtte bruge mange kræfter på de mest almindelige ting som at spise og gå i bad Jeg drak ikke i dagens løb. Jeg var ikke fysisk afhængig af alkohol. Til gengæld kunne jeg ikke kontrollere mit drikkeri, når jeg først gik i gang. Som jeg senere fandt ud af, var jeg blevet overfølsom overfor alkohol, og havde svært ved at holde op, når jeg først fik noget at drikke. Derfor begrænsede mit drikkeri sig mest til weekenden - og i hvert fald efter arbejdstid. Jeg var godt klar over, at der var noget galt, men ikke hvad. Derfor doserede jeg mit indtag, hvis jeg drak i ugens løb. Jeg vidste pr. erfaring hvornår, jeg ikke kunne stoppe. Jeg havde som regel nærvær nok til at stoppe, så jeg kunne gå på arbejde, men med tiden blev det sværere og sværere at stoppe, så om mandagen havde jeg ofte grimme tømmermænd, og ofte var jeg så fysisk medtaget, at der gik flere dage, før min krop føltes nogenlunde normal. Når det så var tilfældet, mente jeg at jeg godt kunne drikke lidt igen (= dosere), men naturligvis blev det værre med tiden. Jeg havde det ret skidt, både fysisk og psykisk Kunne du passe dit arbejde, mens du drak? Nej jeg kunne ikke, men jeg ved, der er flere som kan arbejde med det vi kalder en funktionspromille, altså at sørge for, man hele dagen har den mængde alkohol i blodet der gør, at man kan fungere. For meget, så går det helt galt, og for lidt, så går det også helt galt

9 Det var meget vigtigt for mig, at passe mit arbejde, så det gjorde jeg, men der er ingen tvivl om, at der har været adskillige dage, hvor jeg lige så godt kunne være blevet i min seng. Senere har mine kolleger også fortalt, at de bemærkede, hvordan det blev værre og værre med mig, både på den ene og den anden måde, men jeg var god til at komme med bortforklaringer og til at holde facaden, hvis jeg var kommet ud af kontrol i ugens løb Drikker en alkoholiker hele tiden, skal man drikke om morgenen f.eks.? Når jeg drak, så drak jeg også om morgenen men drikkemønsteret kan variere fra person til person. Jeg drak ikke om morgenen eller for at få en funktionspromille, men alkohol var hele tiden i mit liv på en eller anden måde. Jeg kunne lide rusen og de følelser, der var forbundet med den. Da jeg havde min familie omkring mig, kunne jeg ikke drikke i ugens løb, kun i weekenderne. Da jeg blev alene, kunne jeg også drikke i ugens løb, men da det var så vigtigt for mig at holde facaden og beholde mit job, gjorde jeg mig store anstrengelser for at dosere, fordi jeg på det tidspunkt var kommet over den usynlige grænse, hvor alkoholen ikke længere blot gav den behagelige følelse, men blev den styrende faktor Drak du alene eller sammen med andre? Alene Som regel alene. Hvis jeg var sammen med andre, vidste jeg, at jeg var nødt til at dosere og så drikke igennem, nå jeg var alene Hvad sagde din familie og dine venner? Da de først fandt ud af hvordan det var fat, blev de meget kede af det, og jeg begyndte at holde afstand, fordi jeg ikke ville høre på dem. Jeg brugte forskellige veninder og skiftede dem ud fra gang til gang I mit 2. ægteskab begyndte min kone at skælde ud, hver gang hun kunne lugte, jeg havde drukket. Jeg mente, hun var noget hysterisk. Der var jo ingen forskel på hendes reaktion, om jeg havde drukket 1 eller 10 genstande. Jeg var ikke klar over, at hun havde opdaget, at der var noget galt at jeg altid ville blive fuld, når jeg først havde drukket den første eller to. Hun fik mig overbevist om, at jeg måtte gøre noget ved det. Hun fik mig til læge, hvor jeg fik Antabus, men da ingen vidste, det ikke ville holde, var det ingen varig løsning. Jeg ventede jo kun på at kuren var forbi, så kunne det være, jeg kunne drikke som andre. Da det ikke holdt, kom jeg også til både psykolog og psykiater, men de kunne heller ikke hjælpe i længden, fordi de ikke vidste, hvad alkoholisme i virkeligheden er. Til sidst blev jeg skilt, og det var først da min kone havde fundet AA og fik - 9 -

10 skaffet mig viden om alkoholisme, det gik op for mig, at jeg var blevet syg, og hvad der skulle til. Venner havde jeg ikke mange tilbage af, så de sagde ikke så meget, for enten var vi kun sammen, når der var en anledning til at drikke, eller også prøvede jeg at holde facaden. Da jeg erkendte mit problem, blev de glade på mine vegne og har støttet mig hele vejen. 8. Bivirkninger/lidelser 8.1. Kan misbruget føre til efterfølgende sygdomme? Hvis ja, hvilke? Dette spørgsmål ligger egentlig uden for AA s område, da det burde besvares af en læge, men ja, misbrug af alkohol kan medføre sygdomme, og hvis sygdommen ikke bremses, vil man dø af den. Beruselse er en form for forgiftning, og som i alle andre sammenhænge, reagerer kroppen på den kemiske påvirkning. Langvarigt misbrug medfører skader på de indre organer, og der opstår følgesygdomme. Det fører for vidt, at gå i detaljer her og der henvises til andre fora. 9. Omgivelserne - familien: 9.1. Ændrer det på forholdet til familie og venner? Alkoholisme kaldes en familiesygdom, fordi hele familien påvirkes af den og er involveret i den. Groft sagt er familien med til at tillade, at alkoholikeren kan fortsætte sit drikkeri. Og i starten er vennekredsen med i drikkeriet, men når en person udvikler alkoholisme, sker det ikke sjældent, at vennekredsen bliver mindre og mindre, fordi alkoholikeren ikke kan leve et normalt socialt liv, som ikke er domineret af indtagelse af alkohol. Omvendt vil alkoholikeren ofte udskifte sin omgangskreds med personer, der har samme tilbøjeligheder, så omgangskredsen i overvejende grad består af alkoholikere Hvis ja, hvordan? Familien lider. Som regel er familien ikke klar over, hvordan samspillet mellem alkoholiker og familie er. I starten har alkoholikeren blot et stort forbrug. I reglen vil der være diverse skærmydsler, men ingen er klar over, hvordan det i virkeligheden forholder sig. Ægtefællen skælder måske ud og alkoholikeren lover bod og bedring, men kan ikke holde sine løfter. Børnene vil med tiden undlade at tage kammerater med hjem, for at de ikke skal opleve alkoholikerens adfærd, og det sker, at familiemedlemmer prøver at få stoppet alkoholikerens drikkeri ved at fjerne alkohol i hjemmet, afsløre alkoholikerens gemmesteder o. a. I det lange løb bliver alkoholikeren generelt set mere og mere isoleret. Mange familier bliver splittede, andre familier prøver at holde en pæn facade udad til, mens de kæmper en ulykkelig kamp indad til. Uanset hvad vil familien lide under alkoholismen, indtil de finder ud af, hvad der kan gøres ved det Ved din familie noget omkring det? Og hvad sagde de? Der er ingen familie, der ikke er klar over, at der er et problem, når de har en alkoholiker i familien, men de ved ikke hvilket problem. Personlig oplevede jeg to skilsmisser, før jeg blev klar over, hvad der var galt. Det var min ex, der fik mig til at forstå, hvad problemet er efter vi var blevet skilt. Jeg fik en pakke med brochurer fra AA, der fik mig til at forstå, hvad der var galt og hvad der kunne gøres ved det. Men forud for det, var der gået mange år med alle mulige forsøg på at lære at drikke normalt og andre tiltag

11 10. At stoppe med at drikke: Hvad gjorde du for at blive ædru? Da jeg var i begyndelsen af 20erne, gik det op for mig, at der var noget helt galt med mig og alkohol, og en veninde sendte mig til mit første AA møde. Der havde jeg ikke lyst til at være!! Jeg ville gerne lære at drikke socialt, og prøvede i rigtig mange år på forskellige måder at kontrollere hvor meget jeg drak, men jeg endte altid med at blive skidefuld. Det gode var, at jeg holdt lange pauser uden alkohol, og det har nok sparet mig for meget både psykisk og fysisk. Da jeg var 36 konfronterede min arbejdsgiver mig med, at de ikke gad have en dygtig medarbejder, der ind i mellem var sygemeldt på grund af druk. Jeg fik det ultimatum, at enten stoppede jeg helt eller også blev jeg fyret. Først blev jeg tosset, for jeg drak jo ikke på arbejde men "kun" indimellem - 1 uge af gangen herhjemme - men da jeg først var kommet i gang i AA og mødte andre som mig selv - blev jeg rigtig glad, for de havde modet til at konfrontere mig - det var en stor hjælp de gav. Det var i marts 2000 og jeg har ikke drukket siden" Min ex havde rekvireret materiale fra AA, som gjorde det klart for mig, at jeg var syg, og at AA kunne hjælpe mig. Jeg havde samtidig fået at vide, at hvis jeg ikke gjorde noget ved mit problem, ville jeg miste kontakten til mine børn. Det var derfor oplagt at opsøge et AA-møde. Konfrontationen var en fredag og om mandagen gik jeg til mit første møde. Jeg følte med det samme, at her mødte jeg mennesker, der forstod, hvad jeg sagde og jeg følte mig hjemme, så jeg blev ved med at gå til møder. I starten var jeg noget forvirret over det, der blev sagt på møderne, men da jeg først forstod, hvad AA s program gik ud på, og fik arbejdet med det, skete der store personlige fremskridt, og efterhånden som jeg kom igennem AAs 12 trin, forsvandt min drikketrang og jeg blev i stand til at leve livet, på livets betingelser Hvornår/hvordan kom du ud af misbruget? Jeg har ikke drukket siden 1. februar 1997, og jeg har beskrevet i grove træk, hvordan jeg kom ud af misbruget ovenfor Min arbejdsgiver blev for alvor træt af mine periodiske underlige sygemeldinger. De havde nærmet sig emnet flere gange, men jeg havde reddet stormen af ved at bilde dem ind, jeg havde helt styr på det og gik til noget forskelligt terapi og lignende Jeg drak jo ikke på job, så jeg synes ikke de skulle blande sig. Til sidst gav de mig valget: Behandling eller fyring. Jeg valgte gudskelov behandling. Det var også nødvendigt for mig, for jeg havde virkelig prøvet at holde op, uden at kunne. Der lærte jeg AA at kende, og jeg har siden gået i AA ca. 3 gange om ugen Havde du noget familie, nogen pårørende til at hjælpe dig Jeg har haft stor støtte fra både familie, kolleger og venner, men de fleste har ikke rigtig begreb

12 om, hvad det i virkeligheden drejer sig om. Men ikke mindst de positive reaktioner på de forandringer, jeg har gennemgået, har været en stor støtte. Jeg havde familie og venner der gerne ville hjælpe mig, men som måtte give op. De kendte ikke til alkoholismens væsen og, jeg snød dem, fordi jeg heller ikke selv forstod omfanget af hvor skadeligt mit misbrug var. Det var nødvendigt for mig, at få hjælp af andre som selv var ædru alkoholikere, og som jeg derfor ikke kunne snyde Hvad kan man gøre som familie/ven? Det er utrolig svært at være pårørende/ven til en alkoholiker. Først og fremmest er der to situationer. Den første er, at man som pårørende gerne vil have alkoholikeren til at stoppe. Det er det sværeste af alt. En alkoholiker ved som regel ikke, at han er syg og har brug for hjælp eller ved ikke, hvad der skal gøres ved det. Derfor vil han som regel reagere meget voldsomt på angreb på hans drikkeri. Det er derfor meget svært at håndtere. En alkoholiker, vil benægte sit problem til det sidste, og vil først tage imod i positiv ånd, når der ikke er flere flugtmuligheder. I AA kalder man det at have nået sin bund Den anden situation er, at alkoholikeren har erkendt sit problem. I den situation er han meget sårbar og forvirret. Han vil gennemgå store forandringer og det er ofte svært for ham, at det kun er HAM, der gennemgår forandringerne, mens omverdenen forbliver uforandret. Derfor kan det skabe konflikter, hvis især de nære familiemedlemmer, ikke følger med, da alkoholisme i høj grad er en familiesygdom, d.v.s. en sygdom, der omhandler hele familien. Under alle omstændigheder vil der opstå behov for at snakke om det der er sket, og det der skal ske. Dette vil være en stor hjælp for alle parter. Nogen gange har alkoholikeren svært ved at forstå, at andre ikke er lige så interesseret i at tale om alkoholisme som han selv, men det lærer han efterhånden. Tja, min familie og venner havde modet til at fortælle mig, de synes jeg drak for meget og ødelagde mit liv. Det var vigtigt for mig, for da jeg så fik sat stolen for døren på mit arbejde, havde jeg ikke flere steder at få medhold i, at jeg ikke havde noget problem. AA har et søsterfællesskab for pårørende www. al-anon.dk, og der kan venner og pårørende søge viden om hvad de kan gøre Hvornår kan man drikke igen? Når man er blevet alkoholiker, er man blevet overfølsom overfor alkohol og man kan derfor ikke drikke alkohol uden at kroppen reagerer på det. Det betyder, at man ikke længere kan drikke alkohol. Jeg prøvede gennem 11-12år, før jeg kom til AA, at lære at drikke socialt det gik altid galt. I dag har jeg ingen forestilling om, det kan lade sig gøre for mig min erfaring med mig selv fortæller mig, det er umuligt for mig. Jeg har ingen plan om at drikke igen og jeg håber heller

13 ikke jeg får det for jeg ved hvor jeg ender igen Er det svært at lade være med at drikke? I starten er det svært. At drikke er næsten lige så naturligt for en alkoholiker, som at trække vejret, uanset de problemer, det medfører. Når en alkoholiker skal stoppe med at drikke, skal han lære at tackle livet uden at drikke, og det kræver en række personlige forandringer. Jo hurtigere alkoholikeren indstiller sig på disse forandringer, desto hurtigere bliver han i stand til at klare livet uden at få drikketrang. Nej, i dag synes jeg det ikke. I dag føler jeg ubehag ved tanken om den rus, jeg engang følte, var min ven. Jeg har simpelthen ikke lyst. Den viden jeg har i dag, om den skade jeg påførte mig selv og andre når jeg drak, afholder mig fra det - og i øvrigt er mit liv tusind gange bedre i dag. Det er en befrielse altid at kunne huske hvad jeg har lavet, at jeg kan regne med mig selv, og andre kan regne med mig. Jeg kan passe mine ting og være det menneske, den mor, den ven, den medarbejder osv., jeg ønsker at være Er der ikke noget med Gud i AA skal man tro på Gud for at komme der? Anonyme Alkoholikeres program til at komme ud af et alkoholmisbrug består af 12 trin. I de første tre trin lærer man at indse, at man er magtesløs overfor alkohol, og at livet er blevet uhåndterligt. Man lærer også at forstå, at hvis det blot kunne klares med intellektuel aktivitet, ville der ikke være noget problem. Alkoholikeren indser også, at der ikke er nogen menneskelig magt, der har kunnet hjælpe ham til at holde op med at drikke. AA s program har fra starten være baseret på, at den ene alkoholiker har givet sine erfaringer videre til den næste, d.v.s: dette virkede for mig, så hvorfor ikke prøve om det ikke skulle virke for dig? I det program foreslås det, at man søger hjælp hos en magt højere end en selv der har jo ikke været nogen menneskelig magt, der har kunnet stoppe drikkeriet. Derfor foreslås det, at man søger hjælp hos en højere magt, som man selv opfatter den, en Gud som man selv opfatter Gud. Det er helt op til den enkelte, hvordan man vil gøre det. Nogle har en religiøs opfattelse, som de kan bruge, andre er ateister og vælger andre løsninger. F. eks. vælger mange at have deres AA-gruppe som højere magt i starten. Det vigtigste er at de forstår, at de har brug for hjælp og at de ikke selv er Gud! Der er noget i AA med at tro på en magt større end en selv. For nogle bliver den Højere magt Gud, men der er ingen krav overhovedet om at man skal tro på Gud. AA er ikke religiøst, AA er åndeligt. Der findes et utal af højere magter til et AA møde, fordi hver enkelt medlem vælger sin egen opfattelse af en Højere Magt, men der er ikke krav om at man skal tro på noget som helst for at blive medlem at AA. AA er ikke et trossamfund. For at blive medlem skal man bare have et ønske om at holde op med at drikke. For mig personligt har en Højere Magt fået pladsen som min bedste ven, pladsen, som alkoholen engang havde og det gir mig mod når jeg er bange, tillid når jeg er forvirret, og tålmodighed, når jeg bare vil have og have et eller andet

Ofte stillede spørgsmål. Revideret 02-09-07

Ofte stillede spørgsmål. Revideret 02-09-07 Ofte stillede spørgsmål Revideret 02-09-07 Ofte stillede spørgsmål og svar fra AA ere I mange skoler og undervisningsinstitutioner undervises der i samfundsforhold, hvor emnet alkoholisme ofte er på programmet,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935

Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 Dr. Bob og Bill W. grundlagde AA 1935 A A Enhed Service 12 Traditioner 1950 12 Koncepter 1962 Helbredelse 12 Trin 1939 Ovenstående er vor arv. De er hver for sig og tilsammen vor historie. Tre Arvestykker,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA

Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N. Emne: Service i og for AA Workshopdag: AA er meget mere end AA møder Søndag 23. januar 2011 i Kingos Kirken, Bragesgade 35, 2200 Kbh. N Emne: Service i og for AA Hvorfor er jeg medlem af AA? Stol på Gud Gør hovedrent Hjælp andre

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Stræben efter ædruelighed

Stræben efter ædruelighed Under en debat om AAs program, AA eres rettigheder, ansvar og pligter i gruppen, kom der en henvisning til et engelsksproget skrift, skrevet af Cliff B., Primary Purpose Group, Dallas, Texas. Da jeg læste

Læs mere

FORORD TIL ANDEN UDGAVE

FORORD TIL ANDEN UDGAVE Forordet til anden udgave er en kort historie om de første 20 år efter dannelsen af Anonyme Alkoholikere. I dette forord fortæller Bill W., hvordan han igennem Dr. Silkworth og Oxford Gruppen fandt en

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Alkohol på arbejdspladsen

Alkohol på arbejdspladsen Alkohol på arbejdspladsen Hvorfor skal vi nu tale om det? Fordi.. Det er på alle arbejdspladser. Program Omfang af alkoholforbrug i Danmark Definitioner på alkoholforbrug Signaler på alkoholproblemer Faser

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet

Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet Kvinder med et spirende alkoholproblem går ofte til lægen og fortæller, at de har det skidt. Lægen tror, at de er på begynderstadiet til en depression eller har fået stress. Alkolog Anna Marie Aggerholm.

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere