Masterplan for specialeuddannelsen i almen medicin - Videreuddannelsesregion Nord 2014
|
|
- Emilie Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Masterplan for specialeuddannelsen i almen medicin - Videreuddannelsesregion Nord 2014 Tidspunkt Modul Kursusnr Varighed Emne Kompetence Formål/synopse Fase /2 dag Introduktion 1 2 1/2 dag Lægerollen. Lægelig Mål 84, Den almenmedicinske identitet tilgang Lægen som Mål 78, Teoretiske medikament forståelsesrammer Præsentation af kurset, dets opbygning, form og indhold. Forventninger til kursister samt undervisere. Gensidig præsentation. Hoveduddannelsen, teoretisk kursus, forskningstræning, tværfaglige kurser, temadage og returdage. Praktiske forhold. Præsentation af specialekurset, målbeskrivelse, masterplan mm. Pædaggiske metoder i undervisnignen. Reflektioner og evidens i og omkring almen. Præsentation af værktøjer til vurdering af "Almen Praksis" som forretning er krumtappen i kommunikationen mellem uddannelseslæger, undervisere og kursusstederne. Gennemgang af lægens roller, som den personlige læge ressourceforvalter, den primære læge, generalisten, pragmatikeren, koordinatoren, sundhedsfremmeren og nærmiljølægen. Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: den praktiserende læges rolle i typiske almen medicinske problemstillinger; anvendelse af kritiske refleksioner i forhold til almen i samfundet og egen rolle som alment praktiserende læge. Klinsk håndtering af typiske almen medicinske problemstillinger; anvendelse af kritiske reflektioner i forhold til almen i samfundet og egen rolle som alment praktiserende læge. Klinisk håndtering af typiske almen medicinske problemstillinger. Kende forskellige praktiske og teoretiske forståelsesrammer. Lægen som rollemodel. Almen i det danske Sundhedsvæsen /2 dag Øre-Næse-Hals sygdomme Mål 9, Patienter med gener fra ørerne og/eller halsen Mål 11, Patienten med mundhule eller nasalproblemer Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: De mest almindelige øre næse hals lidelser, der ses i, herunder: diskussion af praktiske retningslinier for håndtering og behandling i den kliniske almen praktiske hverdag. Mulighederne for anvendelse af samarbejdspartnere /2 dag Øjensygdomme Mål 10, Patienten med øjengener Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: klinisk håndtering af typiske almen medicinske problemstillinger i forhold til akutte og kroniske øjensygdomme. Mulighederne for anvendelse af samarbejdspartnere /2 dag ICPC. IT i almen Kvalitetssikring Mål 16, Anvendelse af medicoteknisk udstyr i almen Mål 72, Samarbejde og ledelse i almen Mål 80, Kvalitetsudvikling og forskning Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Hvordan forholder almen sig til diagnosebegrebet? Hvordan diagnosekoder man i? Udlægning af information om egen på internettet. Rutineret kunne anvende diagnosekodning af journalnotater for at fremme høj kvalitet i behandlingen. Kvalificeret kunne søge informationer om - og sygdomsrelaterede emner fra relevante og opdaterede elektroniske medier. Kende muligheden for elektronisk anvende monitoreringer af behandling og kvalitetsudvikling i egen, herunder brugen af systematisk dataoplsamling og indeberetninger af utilsigtede hændelser ved hjælp af tidssvarende IT-programmer /2 dag Samarbejde med Mål 37, Eksternt samarbejde andre Sundhedsfremme i Mål 38, Sundhedsfremmer på lokalområdet populationsniveau 2 3 1/2 dag Svangreomsorg Mål 12, Graviditet, fødsel og puerperium, 1 af 2 Mål 47, Graviditet, fødsel og puerperium, 2 af 2 Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Forskellige samarbejdspartnere i almen. Praksiskonsulentordningen, intentioner, muligheder. Samarbejde med lokale kommunale Sundhedshuse. Samarbejde med regionerne, herunder enhederne. Mulighederne for anden relevant viden ved anvendelse af litteratur og/eller Internet. Sundhed og SOFT. Gennemgang af den normale svangreprofylakses forløb hos praktiserende læge, samarbejde med jordemoder og sygehus. Oversigt over tilbud til den gravide om helbredsundersøgelser i almen. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning og barselsperiode. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere og agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne redegøre for diagnostisk og behandling af graviditetskomplikationer fx ved blødninger, smerter eller hyperemesis. Kunne redegøre for den unormale graviditet og den praktiserende læges opgaver med den syge gravide og det truede eller syge foster sammen med sygemelding ctr. fraværsmelding. Kunne redegøre for arbejdsmiljø og graviditet, samt kunne give eksempler på erhverv og brancher med mulige risikofaktorer. Kunne redegøre for arbejdsbetingede infektioner tillige med de særlige forhold ved graviditet og herpes, diabetes mellitus og hepatitis B. Kunne redegøre for graviditet og alder og herunder tripletest, amniocentese, moderkageprøve og ultralydundersøgelse og konsekvensen af unormale fund. Kunne redegøre for principperne for udredning af uønsket barnløshed og igangsætte indledende undersøgelser.
2 2 4 1/2 dag Lægevagt Mål 83, Lægevagt Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Den praktiserende læges rolle og kliniske håndtering af problemstillinger i lægevagten. Lægevagtens organisering i regionerne. Aktiviteter og forskellige handlemåder belyst ved forskellige eksempler i lægevagten. Etik og arbejdsform i lægevagten. Visitation. Mulighederne for opdatering af relevant viden ved anvendelse af litteratur og/eller Internet. Vagtmedicin og lægetaskens medicin /2 dag Hudsygdomme Mål 13, Patienten med udslet Håndtere en med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse og forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- og behandlingskrævende symptomer hos børn og voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje og forebyggelse af hudlidelser. Kunne udrede en og iværksætte behandling eller visitere hudsymptomer, hvor symptomerneaf del af underliggende systemisk sygdom, fx infektionssygdomme, allergiske lidelser eller autoimmune manifestationer. Diagnostik og behandling af atopisk dermatitis, psoriasis, svampelidelser i huden samt hudens tumorer. Grænsedragning mellem almen og andre speciallæger /2 dag Allergiske lidelser Mål 14, Patienten med allergiske symptomer Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse, priktest og pricipper for tolkning af RAST-test/specifik IgE. Ud fra viden om allergiske sygdommes ætiologi, patofysiologi, symptomatologi og pricipper for tolkning af RAST-test/specifik IgE, kunne redegøre for diagnoseovervejelser og give forslag til symptomatisk og specifik behandling. Kunne give retningslinier for at viderevisitere mhp. specifik diagnose og behandling. Kunne specificere rådgivning om kontaktallergi, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold /2 dag Attester, socialmedicinsk samarbejde Mål 37, Eksternt samarbejde Mål 75, Anmelselsespligt Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Lovgivning og samarbejde med læger og offentlige myndigheder/forsikringsselskaber. Socialmedicinske attester. Forsikringsattester. Attester til arbejdsgiver, herunder fri attest og mulighedsattest/rejseafbestilling/skoler mm /2 dag Samfundsarbejdsmedicin Mål 75, Anmeldelsespligt Mål 38, Sundhedsfremme på populations- og niveau Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Arbejdsbetingede sygdomme, anmeldelse og erstatning. Metodeudvikling på en arbejdsmedicinsk klinik, herunder den stressede, belysning af stressfænomenet, stressforståelse og hvordan man kan hjælpe en stressramt tilbage på arbejdet. Håndtering af ptt. med bevægeapparatsrelaterede smerter/sygdomme i socialmedicinsk perspektiv. Kunne inddrage regionale og kommunale tilbud i behandlingen. Kunne agere som problempåpeger i forhold til sundhedsmæssige problemer, der påvirker eller truer sundhedenfor den enkelte eller grupper af borgere i lokalsamfundet /2 dag Motiverende samtale. Forebyggelse i almen Mål 17, Patienten med behov for Uddannelseslægen sikres kendskab til: Den praktiserende læges rolle i typiske almen medicinske problemstillinger inden for sekundær og primær forebyggende indsats profylakse, herunder tilgang til livsstilssygdomme. Mål 84, Den almen medicinske tilgang Den motiverende samtale. Forebyggelseskonsultationer. Risikovurdering og kliniske vejledninger. Evidens for sundhedstjek. Kunne redegøre for de specielle forhold, der gør sig gældende for samtalen, som har focus på livsstilsændringer /2 dag Metabolisk syndrom Mål 5, Patienten med kronisk sygdom Metabolisk syndrom: Epidemiologi; udredning og behandling i almen. Kliniske vejledninger.hyppige organpåvirkninger. Etablering og vedligeholdelse af vejledning og behandling i samarbejde med en Hjerte-lunge "pakker" Mål 64, Patienten med diabetes mellitus. Demonstrere viden om Diabetesbehandling i almen, sendiabetiske komplikationer og deres behandling. Demonstrere viden om indsatsen overfor comorbiditet, som f.eks. hypertension og hyperlipidæmi. Diabetes Mål 62, Den kroniske II Kunne anvende vidensøgning i relation til behandling og generel videnopdatering. Mål 21, Det gentagne møde med en Kunne skitsere tværfagligt samarbejde omkring disse kroniske er. Mål 77, Tovholderfunktionen Kunne dokumentere viden om diagnosticering og behandling af er med kronisk sygdom. Kunne dokumentere viden om monitorering og justering af behandling i takt med sygdomsudvikling hos er med iskæmisk hjertesygdom, hypertension, astma og KOL. Dokumentere indsigt i anvendelse af hjertepakker, og anvende vidensøgning til tilrettelæggelse af de praktiske forløb dag Supervision af Mål 36, Det gentagne møde med konsultation en Kunne udnytte de kommunikative og kontaktmæssige fordele, der gives ved, at en ses over et længere forløb. Mål 84, Den almen medicinske tilgang Kunne støtte en i at inddrage dennes netværk og sociale liv i behandlingen. Kunne håndtere magtesløshed, tristhed og irritation, som det gentagne møde kan udløse hos lægen, samt kunne italesætte de fordele, som det gentagne møde giver for læge og. Kunne fastholde egne fysiske og psykiske grænser i det gentagne møde med en. Udvise en pragmatisk tilgang til klinisk problemløsning i samarbejde med en på basis af tilgængelig viden og klinisk erfaring. Kunne drøfte faglig usikkerhed konstruktivt med kollegaer og med en.
3 5 1 1 dag Bevægeapparatet Mål 19, Patienten med smerter i muskler og bindevæv Mål 55, Patienten med ondt i et eller flere led Mål 49, Barnet med gener fra bevægeapparatet Praktisk, klinisk gennemgang af undersøgelsesteknik og forløb ved belastningslidelser i skulder, albue, rygsøjle, bækken og hofteled, med vægt på traumemekanisme, undersøgelse og behandlingsmuligheder samt parakliniske undersøgelser. Fysisk træning, kost og væske, RICE-princippet, rehabilitering efter skaderne og optræningsforløb. Sygemeldingsproblematik. Undersøgelse og principper for behandling/optræning. "Shared Care". Kunne primært udrede og visitere børn med halten, foddeformiteter, Ekstremitets- og rygsmerter, ledsmerter og hoftelidelser. 1 dag dag Bevægeapparatet Mål 19, Patienten med smerter i muskler og bindevæv Idrætsmedicin Mål 20, Patienten med ondt i ryggen Rheumatologi Mål 55, Patienten med ondt i et eller flere led Mål 62, Den kroniske II 6 1 1/2 dag Screening Mål 38, Sundhedsfremme på populations og niveau 6 2 1/2 dag Rejseprofylakse Mål 38, Sundhedsfremme på populations og niveau Mål17, Patienten med behov for forebyggende indsats Uddannelseslægen skal kunne rådgive om og behandle gener opstået efter idrætsmæssige belastninger og skader, herunder: Patienten med rygsmerter. Patienten med smertende skulder, albue, hofte, knæ og fødder Relevante undersøgelsesteknikker. Relevante behandlingsprincipper. Muligheder for anvendelse af samarbejdspartnere. Kunne varetage primær udredning, behandling og visitation af er med akutte eller kroniske ledsmerter. Indgå i et samarbejde med reumatolog om monitorering af er med kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder kende bivirkninger og forholdsregler ved hyppigt anvendte behandlingsformer (shared care). Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Klinisk håndtering af typiske Almen Medicinske problemstillinger i forhold til screening, herunder, de mange principper, der er associeret med screeningsundersøgelser i et Sundhedsvæsen. Forskellen mellem systematiserede og ikke systematiserede programmer, herunder lighed i adgang til undersøgelse og undersøgelsesidagnostisk sikkerhed. Ovenstående med eksempler fra de tre kræftscreeningsprogrammer med evidens, nemlig c.colli uteri, c. mammae og c. coli. Give information om Malaria, Turistdiarrhoe, Campylobacter, Norovirus, Fugleinfluenza, SARS, Legionella, Dengue-feber. Tuberkulose Gul feber Hepatitis A&B. Influenza Japansk encephalitis Kolera HIV Tyfus Rabies Skovflåten Højdesyge > 2000 meter Turistdiarre Symptomer, udredning og behandlingsforslag. Generel forebyggelse på rejser. Vaccinationer. Internationalt vaccinationskort /2 dag Etik Mål 76, Etik Formål: at uddannelseslægen kan identificere og analysere etiske problemstillinger i almen under inddragelse af relevante etiske principper og begreber og herunder: Tavshedspligten; brug af sundhedsloven; brydningsfladen mellem lovgivning og etik; mulighederne for anvendelse af samarbejdspartnere herunder pårørende; mulighederne for anden relevant viden ved anvendelse af litteratur og/eller internettet. 1 dag 7 2 1/2 dag Misbrug Mål 30, Patienten med misbrug Kunne redegøre for alkohol, vanedannende medicin og euforiserende stoffers indvirkning på sundhed og sygdom. Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug. Redegøre for årsager til misbrug. Kende de relevante behandlingstilbud, f.eks.: Den motiverende samtale, Lokale behandlingstilbud, Behandling under internat. Redegøre for specifik behandling af alkoholmisbrug, herunder afrusning, abstinensbehandling og antabusbehandling /2 dag Rationel medicinering Mål 82, Udvikling af klinisk Gennemgang af: Lægemiddelordination i almen. Rationel farmakoterapi. Faktorer, der påvirker medicinordinationen. Selvbehandling. DDD og medicinudgifter. Basissortiment. Samarbejde om ensartede ordinationer i henhold til kliniske retningslinier. Mål 1, Individualisering Sekretærordinationer. Indblik i egne ordinationer og redskaber til vurdering af disse. Receptserver, PEM og FMK. Mål 16, Anvendelse af medicoteknisk udstyr i almen Redskaber til fortløbende videnopdatering og demonstrationer af gode links. Gravide og medicin. Lægemiddelinformationscentraler. Medicingennemgang. Mål 74, Praksisdrift Tilskudsregler. Komplians. Basislister, IRF, ordiprax, interaktion. Den Nationale Rekommandationsliste. Medicineringen skal tage hensyn til den enkelte s baggrund, comorbiditet, forventninger, livssituation incl. arbejde, sociale resourcer og grundholdninger /2 dag Urinvejslidelser Mål 44, Patienten med urologiske klager 1 dag Kunne handle ud fra lovgivningen om hjælpemidler til inkontinente Kunne diagnosticere, behandle og visitere er med de hyppigste urinvejssymptomer: hæmaturi, svie og smerter ved vandladning, pollakisuri, retention, testisforandringer og inkontinens. Kunne redegøre for diagnosticering, behandling og visitation af er med: inkontinens, nedsynkning og prolaps af urerus, cysto- og rectocele, cystitis, hypertrofia prostatae, pyelonefrit, epididymitis, orchitis og torsio testis, retentio testis, urinvejssten, urinvejstumorer samt uræmi. Kunne informere om, vejlede og vurdere et væske/ vandladningsskema og inkontinensskema og kontrollere forløbet.
4 1 dag dag Gynækologi i almen, mamma Mål 40, Patienten med udflåd eller mistanke om seksuelt overført sygdom Mål 39, Kvinden med klimakterielle gener Mål 41, Patienten med vaginal blødningsforstyrrelse Mål 43, en med symptomer fra mammae Mål 28, Prævention og provokeret abort Uddannelseslægen skal sikres kendskab til: Blødningsforstyrrelser, infertilitet, udflåd, underlivssmerter, klimakteriet, inkontinens. Seksuelt overførte sygdomme. Kunne diagnostisere, behandle og visitere relativt hyppigt forekommende lidelser og symptomer fra mammae, herunder infektioner, hypertrofi, smerter samt gynækomasti ved drenge/mænd. Kunne vejlede om og ordinere prævention. Kunne rådgive en med abortønske. Sygehusdel 3 dage Forskningstræning Fase 2 20 dage 17 dage Forskningstræning Fase dag Børn i, herunder neurologi Mål 52, Det truede barn Sikres kendskb til at kunne finde og hjælpe børn med særlige behov. Børn der er truet somatisk, psykisk eller socialt i deres trivsel eller udvikling. Medfødte lidelser. Omsorgssvigt, udviklingshæmning, vold og seksuelt misbrug. Mål 51, Barnet med udviklingsforstyrresle eller trivselsproblem Underretnings- og indberetningspligt. Mål 54, Det kronisk syge barn Værktøjertil at vurdere et barns nedsatte trivsel eller udvikling. Mål 53, Barnet med ondt i maven Uddannelseslægen skal sikres viden om udredningsprogram og diagnostik og behandling af mavesmerter, somatiske såvel som psykiske, diare og obstipation og analgener. Mål 46, Barnet med Uddannelseslægen skal sikres viden om primær udredning og behandling af barn med symptomer fra øvre luftveje. Dyspnoe, hoste, hjertemislyd. luftvejssymptomer Allergiske lidelser, herunder astma samt øvre luftvejsinfektioner. Mål 32, Det febrile barn Uddannelseslægen skal sikres viden om omsorg for og kontrol af kronisk syge børn. Samarbejdspartnere og visitation. Familiekontakt, søskendepåvirkning og koordinering af "shared care". Mål 34, Barnet med afføringsproblemer Mål 33, Barnet under 3 mdr Mål 29, Kommunikation med børnefamilier Mål 48, barnet med symptomer fra CNS Skal kunne symptomer på alvorlige infektionssygdomme/specielle lidelser, derkræver indlggelse, som f.eks. Ledhævelse, påvirket almentilstand, kardiopulmonale symptomer, nakke-/rygstivhed, petekkier, smertetilstandeog dehydrering. Rådgivning om smitteforhold. Demonstrere viden om barnets normale udvikling de første tre måneder, så afvigelser herfra kan påvises. Kunne anvende passende kommunikation / sprogbrug, der sikrer forståelse af relevante helbredsinformationer, og tilpasse dialogen til barnets og familiens forudsætninger. Kunne håndtere børn med hovedpine, kramper og andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere og behandle ukompliceret hovedpine. Kunne primært udrede og visitere børn med kompliceret hovedpine og anfaldsfænomener. Kunne iværksætte akut behandling ved kramper /2 dag Børn og unge Mål 51, Barnet med psykiatri, det truede udviklingsforstyrresle eller barn trivselsproblem Mål 48, barnet med symptomer fra CNS Mål 52, Det truede barn Mål 50, Det socialt utilpassede barn Sikres kendskb til at kunne finde og hjælpe børn med særlige behov. Børn der er truet somatisk, psykisk eller socialt i deres trivsel eller udvikling. Medfødte lidelser. Omsorgssvigt, udviklingshæmning, vold og seksuelt misbrug. Underretnings- og indberetningspligt. Værktøjertil at vurdere et barns nedsatte trivsel eller udvikling. Kunne primært udrede og visitere børn med forsinket psykomotorisk udvikling. Kunne primært udrede og visitere børn med adfærdsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og indlæringsvanskeligheder, herunder ADHD.
5 10 3 1/2 dag Sexologi Mål 58, Patienter med seksuelle problemer Kunne redegøre for håndtering af er med seksuelle problemer. Den seksuelle anamnese: Kvinden:tørhed i skeden, orgasmeproblemer, smerter ved samleje, skedekrampe. Manden: rejsningsproblemer, for tidlig sædafgang, orgasmeproblemer, smerter ved samleje. Kunne demonstrere sammenkobling af samtale om prævention med spørgsmål om samliv og seksuelle funktioner / dysfunktioner. Kunne gøre rede for afhjælpning af fysiske problemer hos kvinde / mand. Vise kendskab til den seksuelle formåen i forskellige aldre, og kunne sætte seksualiteten ind i en sammenhæng med ens livssituation i øvrigt. Vise kendskab til de hyppigste seksuelle problemer og deres årsager og mulig vejledning, behandling og om nødvendigt visitering. Kunne demonstrere viden om comorbiditets eventuelle indflydelse på seksuallivet /2 dag Neurologi i almen Mål 60, Patienten med hovedpine Kunne håndtere, diagnostisere, behandle og visitere pateineter med forskellige typer hovedpine Mål 61, Patienten med svimmelhed Kunne håndtere, diagnosticere, behandle og visitere er med svimmelhed af forskellige årsager Mål 59, Patienten med neurologiske symptomer Kunne håndtere er med neurologiske symptomer. Undersøge, visitere og håndtere er med: pareser, kramper, tremor, paræstæsier, sansetab, neurogene smerter, kognitive forstyrrelser I samarbejde med en neurologisk afdeling kunne håndtere er med neurologiske sygdomme fx migræne, apoplexia cerebri, epilepsi, parkinsonisme, dissemineret sclerose, organiske psykosyndromer. Kende til regler om anvendelse af motorkøretøj i relation til neurologiske sygdomme. 3 dage /2 dag Etniske grupper Mål 7, Skabe rammer for god kommunikation Sygdomsmønstret blandt etniske minoriteter i Danmark. Tolkning i sundhedsvæsenet. Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. Indvandrermedicinsk klinik. RCT centrene. Sygdoms- og sundhedsopfattelser, traumer, tortur. Behandling af etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. Sundhedsprofil, forebyggelse og registerundersøgelser. Mål 18, Forskellige kontaktformer Kommunikationsformer med erne af anden etniskoprindelse end dansk dag Den gamle, incl. Medicinering Mål 56, Den gamle Mål 57, Den forvirrede Kunne dokumentere viden om multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykologiske og sociale problemer. Kunne redegøre for udredning, diagnostik og behandling af den gamle med f.eks. Funktionstab. Dokumentere viden om polyfarmaci, Medicinering med præparater med uhensigtsmæssige bivirkninger. Smertebehandling. Obstipation. Inkontinens. Iatrogen betingende symptomer. Syns- og høresvækkelse. Sorg og tristhed. Kunne redegøre for forbyggelse af faldtraumer. Kunne vejlede i kost- og vitaminbehov; alderssvarende motion og fysisk aktivitet og styrke compliance. Kunne planlægge indholdet af forebyggende hjemmebesøg.. Kunne redegøre for diagnostik af den muligt demente person, og kunne redegøre for symptomer og objektive fund ved primær og sekundær demens. Somatisk delir hos ældre. Konfusion induceret af medicin eller alkohol dag Diagnostik af svær Mål 71, Patienten med malign sygdom lidelse Kunne indgå i behandlingen af er med cancersygdomme. Cancer i Dele af mange mål Kende til principper for vigtigheden af tidlig diagnostik af svær sygdom Kunne varetage primær udredning af er med symptomer på mulig malign sygdom. Kende til lokale prædefinerede udredningsforløb ved alarmsymptomer, kræftpakker Håndtere klinisk mistanke om malign lidelse ved mindre oplagte symptombilleder. Kunne informere velafbalanceret om sandsynlig eller diagnosticeret malign lidelse. Kunne udføre støttende samtale overfor i krise. Være opdateret om genetiske dispositioner til malign lidelse og kunne informere herom. Kende til etiske dilemmaer ved screening for genetisk disposition til alvorlig sygdom. Kunne håndtere bivirkninger, infektioner eller andre følgesygdomme hos ikke indlagt er i forbindelse med cancerbehandling. Kunne indgå i kontrollen af er med langvarig cancer sygdom
6 dag Psykiatri i almen dag Kommunikation, somatiserende er Mål 63, Den triste eller agiterede Mål 64, Patienten med angstsymptomer Mål 62, Patienten med spiseforstyrrelse Mål 65, Den socialt utilpassede Mål 36, Det gentagne møde Kunne håndtere, diagnosticere, visitere og indgå i behandlinegn af er med spiseforstyrrelser Kunne diagnosticere depression, iværksætte behandling og følge forløb i. Kunne diagnosticere fødselsdepression og depression opstået efter alvorlig somatisk sygdom. Kunne diagnosticere og give relevant behandling til er med stressrelaterede tilstande. Kunne anvende en relevant psykometrisk test, herunder forholde sig til testens styrker og svagheder. Kunne foretage relevant visitation ved alarmsymptomer og/eller utilstrækkelig behandlingsrespons. Kunne håndtere, diagnosticere, behandle og visitere er med forskellige angstlidelser Kunne håndtere, diagnostisere og visitere er med mulig personlighedsforetyrelse Kunne håndtere er med depressionslignende symptomer. Kunne håndtere socialt utilpassede personer Formålet med kurset er at forbedre kursisternes evne til at identificere er med funktionelle tilstande, skabe forståelse for disse lidelsers natur og formidle almen rolle i forebyggelse og håndtering af lette og kroniske tilstande. En nødvendig forudsætning herfor er god kommunikation. Mål 69, Den trætte De specifikke undervisningsmål er: Mål 66, Patienten med uforklarede symptomer 1. At formidle den nyeste teoretiske viden om funktionelle tilstande herunder viden om forekomst, årsager, forebyggelse og behandling af såvel lette som kroniske tilstande. Opfølgning på mål nr 7 2. At indøve og/eller styrke basale færdigheder i interviewteknikker som forudsætning for en god kommunikation med alle er i almen. Berører mange mål 3. At træne konsultationsprocessen i form af TERM-modellen i relation til er med funktionelle tilstande. 4. At forbedre færdigheder i at forebygge iatrogene skader og udvikling af kroniske funktionelle tilstande. 5. At forbedre færdigheder i at genkende og behandle lette tilfælde af funktionelle tilstande. 3 dage 6. At opnå kendskab til hvordan kroniske tilfælde kan behandles og håndteres i almen /2 dag Samspilsproblemer og terapiformer /2 dag Tab/traumer/krise/s org Mål 63, Den triste eller agiterede Mål 64, Patienten med angstsymptomer Mål 63, Den triste eller agiterede Demonstrere evne til at rumme /tackle og forstå vrede, samt afdække den tilgrundliggende årsag. Kunne varetage primær vejledning ved eksistentielle reaktioner og stresstilstande. Kunen samarbejde med psykologer og andre samarbejdspartnere Kendskab til Tilknytningsteorier, Relationskompetencer, Relationsfokuseret terapi Kendskab til forskellige terapiformmer, herunder kogntiv terapi Kunne håndtere typiske Almen Medicinske problemstillinger i forhold til psykotraumatologi Kunne varetage primær vejledning ved eksistentielle reaktioner og stresstilstande. Kunen samarbejde med psykologer og andre samarbejdspartnere Kendskab til Tilknytningsteorier, Relationskompetencer, Relationsfokuseret terapi dag Kommunikation, opfølgning Flere mål, som 12,2, mål 36, 84 Opfølgning med videogennemgang af konsultationer, skal bibringe færdigheder som anført i modul dag Kronikerindsatsen i Mål 82, Udvikling af klinisk Kunne håndtere er med kronisk sygdom; etablere og vedligeholde kontakten og monitorere og justere behandling i takt med sygdomsudvikling. Mål 68, Den kroniske II Kunne indgå i tværfagligt samarbejde omkring den kroniske og kunne påtage sig opgaven som tovholder. Mål 77, Tovholderfunktionen Kunne foretage samtale mhp at styrke den personlige motivation Mål 36, Det gentagne møde med en Kunne håndtere manglende compliance. Mål 38, Sundhedsfremme på populations og niveau Kunne håndtere skismaet mellem den ideale og den mulige behandling i det enkelte forløb. Mål 54, Det kronisk syge barn Kunne understøtte egen omsorg.
7 dag Palliation og den Mål 71, Patienten med malign Terminale lidelse Kunne håndtere bivirkninger, infektioner eller andre følgesygdomme hos ikke indlagt er i forbindelse med cancerbehandling. Mål 69, Den trætte Kunne indgå i kontrollen af er med langvarig cancer sygdom Mål 76, Etik og tavshedspligt Kunne håndtere terminalt syge er herunder Kunne etablere, indgå i og evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale i eget hjem. Kunne håndtere døende menneskers fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov. Kunne varetage palliationen af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb. Kunne vejlede og pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb. Etiske udfordringer dag Praksisledelse Mål 3, Samarbejde internt i Mål 72, Samarbejde og ledelse i almen Mål 73, Økonomisk drift Mål 74, Praksisdrift Mål 76, Etik og tavshedspligt dag Lægelig udvikling Mål 79, Personlig uddannelse og udvikling Mål 82, Udvikling af klinisk Mål 84, Den almenmedicinske tilgang Viden om, hvordan man indgår i et konstruktivt samarbejde i almen og udvikle samarbejdsrelationer i gensidig respekt i forhold til er, klinikpersonale og kolleger. Værdigrundlag og visioner, mål og strategi. Kendskab til ledelse internt i, såsom information, MUSsamtaler, kollegiale vedtægter for læger, kontrakter og samarbejdsaftaler. Viden om ledelsesprincipper og rettigheder og pligter som arbejdsgiver, herunder overenstkomster (ansættelse, afskedigelse, sygdom, gravidit og barsel). Uddelegering af opgaver og ansvar til personale. Kompetencekendskab. Kvalitetsudvikling og datafangst. Indhold af personalemøder og interessentskabsmøder/ejermøder, herunder indsigt i firmaøkonomi, og hovedpunkter i økonomisk drift. Værdiansættelse, ejerformer og forsikringer. Opnåelse af en velstruktureret hverdag for er og klinikpersonale inclusive læger. Omgangsformer og etik i dagligdagen. Gensidig respekt, sammenhold, fælles målsætninger, villighed til at kommunikere og accept af hinandens forskellighed. Etiske dilemmaer i dagligt arbejde. Tavshedspligt. Personaleuddannelse og personalemøder. Viden om og brug af gældende overenskomst, herunder 93, afregning for gruppe I og II er og sammenhængen mellem det kliniske arbejde og regningsudfyldelsen. Om at udforme en egen lægelig profil. Beskrive egne stærke og svage sider. Håndtere krav ud fra faglige kriterier. Agere rollemodel. De syv lægeroller. Indsigt i, at livslang læring og udvikling er en forudsætning for klinisk virke som praktiserende læge. Planlægning af efteruddannelse og løbende faglig opdatering og udvikling af klinisk. Indsigt i påvirkning af egne følelser ved arbejde i den kliniske hverdag. hverdag og mestring af egen adfærd og etik. Indsigt i, hvordan man modarbejder udbrændthed. Håndtering af klagesager og brug af kolleger og lægeforeningen. Netværksdannelser og supervision. Det kollegiale netværk. Nye, kommende roller og identitet i et sundhedsvæsen under forandring. Faglige og politiske strømninger. PLO overfor / i samarbejde med regionerne og kommunerne dag Køb af Mål 73, Økonomisk drift Revisoren: Almen som forretning. Revisorens syn på køb og salg af. Budgetlægning. Økonomiske vurderinger af omsætningen i forskellige. 93 opgørelser. Fastsættelse af goodwill, inventar, bygninger. Finansiering. Advokaten: Praksisformer og ejerformer Kontrakter - Få afdækket parternes forventninger: - Visioner for arbejdet - Arbejdsomfang - Arbejde udenfor. Vækst - Sundhedscenter?- Ledelse - Indtjening. Etik. I/S kontrakten standard indhold - snubletråde. Generationsskifteformer - Vurdering af enkeltmands kompagniskabs PLO s samspil med medlemmerne om køb. Praksisformer, goodwill, penge, løn, vagter. Fremtidens. - Konfliktløsning /2 dag Overenskomst Mål 73, Økonomisk drift Gennemgang af landsoverenskomsten. Praktisk brug. Mål 74, Praksisdrift /2 dag UTH, klager. Evaluering Mål 75, Anmeldelsespligt Mål 81, Når professionalismen udfordres Kende forretningsgangen ved oplevelse af utilsigtede hændelser, anmeldelse heraf og kvalitetsudvikling som følge af hændelsen. Håndtering af klagesager og brug af kolleger og lægeforeningen. Elektronisk og mundtlig evaluering af kursets form, indhold, undervisere og kursusledelse. Kommentarer til praktiske forhold, sekretariat, lokaler m.m. 30 dage Marianne Vedsted
Masterplan specialespecifikke teoretiske kurser i Almen medicin 2014
Masterplan specialespecifikke teoretiske kurser i Almen medicin 2014 Tidspunkt Modul Varighed Emne Kompetence Formål/synopse Fase 1 1 1 1/2 dag Introduktion Præsentation af kurset, dets opbygning, form
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn
122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Maj 2019 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage = 10 effektive timer) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg
Læs mereRollen som medicinsk ekspert - børn
Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt
Læs mereCurriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017
Curriculum for Systematisk Efteruddannelse Juli 2017 Den diagnostiske udfordring i almen praksis (2 dage) Aktivitetens form og varighed Aktiviteten skal være en kombination af oplæg og deltagerinvolverende
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen
Læs mereFORMÅL MED DAGENS PROGRAM INTRODUKTION HVEM ER JERES KURSUSLEDER? PRAKTISK & PRIVAT INTRODUKTION AF KURSISTER WALK AND TALK
FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Præsentation af Specialekurset Etablering af (sammen)hold INTRODUKTION Kort indblik i livet som praktiserende læge fagligt og mentalt Det specialespecifikke teoretiske kursus
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereLogbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin
Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt
Læs mereArbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereKvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin
Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern
Læs mere2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.
Læs mereBegrebskort: Rollen som sundhedsfremmer
Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereBeskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland
Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland Ansættelse 60 måneder 21 mdr RH 6 mdr intern medicin RH - 15 mdr UH 18 mdr RH Fokuserede ophold
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x
Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Pædiatrisk ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereKURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE
KURSER 2019 PRAKSISPERSONALE PLO - EFTERUDDANNELSE Der sker meget nyt i almen praksis Kursuskataloget for praksispersonale ser lidt anderledes ud, end du har været vant til. Det er fordi, der sker så meget
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereKvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin
Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen
Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereDisposition. 2 www.regionmidtjylland.dk
Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs mereBedømmelseskriterier trin 1 Indhold
Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation
Læs mereHolstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008
Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereHVAD SKAL DEN STUDERENDE?
21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal
Læs mereBegrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug
92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereUddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin
Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin 2015 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) 1 Individualisering Kunne
Læs mereLOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling
LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold
Læs mereRisikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)
Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereSymptombehandling. Kommunikation
Kerneydelsen Symptombehandling Kommunikation Samarbejde En tovholder.. er så meget forskelligt Kendt som kontaktperson Formidler kontakter Ressourceforvalter Fremmer kommunikationen Fører dagbogen Holder
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Læs mereMedlemsmøde for Konsultationssygeplejersker. Tirsdag den 19. marts 2019 DSR
Gør tanke til handling VIA University College Medlemsmøde for Konsultationssygeplejersker Tirsdag den 19. marts 2019 DSR Efter-videreuddannelse indenfor det social-, sundhed- og beskæftigelsesområdet.
Læs mereOpsummering af praksisplanen (pixi-udgave)
Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
Læs mereSamarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter
Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens
Læs mereFysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1
Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere, og problemet er stadigt stigende overalt
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012 Du kan blive visiteret til hjemmesygepleje, hvis du i forbindelse med akut eller kronisk sygdom har brug for sygepleje, omsorg, undersøgelse eller behandling. Hjemmesygeplejersken
Læs mereKonkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU
Konkretisering af målene i den almen medicinske del af KBU Din tutorlæge er.. I kliniske basisuddannelse i almen medicin skal basislægen arbejde med følgende mål: Mål 1 Modtage, vurdere og initiere behandling
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereSundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk
Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFysioterapeuter i lægepraksis
Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereKompetencekort Studerende
Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereBegrebskort: Rollen som kommunikator
Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs mereRammeprogram. Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri
Rammeprogram Tværsektoriel Kompetenceudvikling i geriatri Forord Velkommen til Region Sjællands tværsektorielle kompetenceudviklingskursus i Geriatri. Formålet med kurset er, at deltagerne får kendskab
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereSundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereRevideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen
Læs mereVelkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling
Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereKompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Læs mereVisuelt dialogredskab Helbredsvurdering af nyankomne flygtninge
Visuelt dialogredskab Helbredsvurdering af nyankomne flygtninge BARN Humør Hvordan har du det? Hvordan har du det i Danmark? Er der noget, du er bekymret over? Noget du er ked af? Noget du mangler/savner?
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mere