Livredder eller svømmelærer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livredder eller svømmelærer?"

Transkript

1 Jens Aage Bjørkøe er præst og dr.phil. Han har været forstander på Kofoeds Skole siden 1. november Før da var han ansat i Kirkens Korshær, hvor han opbyggede Mariatjenesten på Vesterbro. Siden sin allerførste tid på Kofoeds Skole har Jens Aage Bjørkøe været ivrig fortaler for Hans Christian Kofoeds grundliggende filosofi om hjælp til selvhjælp. Som forstander har Jens Aage Bjørkøe været drivkraft i oprettelsen af en stor mængde værksteder og pædagogiske initiativer, udvidelsen af Kofoeds Skole til lande i østeuropa, udvidelsen af Skolen og Skolens grønlænderarbejde til resten af Danmark, opbygningen af en stor undervisningsafdeling, med mere. Jens Aage Bjørkøe er en flittig debattør og har skrevet flere bøger om socialpædagogisk metode.? Hvilken holdning har vi til de borgere i vores danske velfærdssamfund, der ikke lever normale liv som arbejdende, skatbetalende hverdagsmennesker? Mennesker, der er arbejdsløse, ensomme, psykisk syge, misbrugere etc. som af forskellige årsager er ude på dybt vand: Skal vi hjælpe dem til at overleve, eller mere end det? Tror vi på, at de har noget at bidrage med? I denne bog belyses samfundets håndtering af de udsatte borgere. Forstander på Kofoeds Skole, Jens Aage Bjørkøe, kigger tilbage på social-politiske strømninger og Kofoeds Skoles metoder gennem de sidste 25 år. I avisindlæg og kommentarer diskuterer han hvordan et humanistisk livssyn kan bruges til at forbedre samfundet for de svageste grupper. En af de tanker, der er fundamental hos Jens Aage Bjørkøe, er, at vi hænger sammen alle sammen. At se på de svageste, udsatte grupper i samfundet som mennesker helt adskilt fra os selv, er en løgn. Vi er med til at skabe udviklingen i verden, og dermed de mennesker der lever i den. Det er denne ansvarsfølelse, der er indeholdt i det arbejde, Jens Aage Bjørkøe har stået ved roret for, siden han i 1979 tiltrådte som den nye unge forstander på Kofoeds Skole. TANDEM DESIGN CAMP? Jens Aage Bjørkøe Livredder eller svømmelærer 25 års indspark til socialpolitikken af Jens Aage Bjørkøe Om Kofoeds Skoles logo Hans Christian Kofoed, 1945: Bomærket udtrykker det inderste i hele Skolens Arbejde. - Vi skal være med til at lære Mennesker at skærme om det værdifuldeste i Menneskehjertet: "Livsflammen!" Den er som Retfærdigheden: Den fortærer alt det uægte, som klæber ved Menneskelivet! Den er som Solen: Den varmer, giver Liv og Styrke! Den er som Faklen: Den viser Vej gennem Menneskelivets Mørke og Ubegribeligheder.

2

3

4

5 Livredder eller svømmelærer Forfatter: Jens Aage Bjørkøe Redaktør: Christina Berg Johansen I samarbejde med: Karen Pedersen Design og koncept: Tandem Design Camp Illustrator: Nygårds Maria Bengtsson. Omslag, s. 24, s. 44, s. 59, s. 86, s. 104, s Trykkeri: Kannike Graphic A/S Oplag: 2000 Kofoeds Skoles Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2004 ISBN

6 Livredder eller svømmelærer 25 års indspark til socialpolitikken af Jens Aage Bjørkøe

7 3 Indhold 3 Indhold 2 Introduktion 4 Forord 6 Man kan næsten ikke undgå at blive optimist Affaldsmennesker? 10 Støtten (Kirkens Korshær), marts 1976 Kommentar: Tabernes tabere Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum 15 Aktuelt, 14. november 1979 Kommentar: Træd varsomt, når du tramper i min drøm Brændpunkter i Skolens arbejde 20 Kofoeds Skoles årsberetning 1980 Kommentar: At finde sin identitet Julehilsen 1981: Om at hjælpe 24 Kofoeds Skoles Kvartalsblad nr. 4, 1981 Kommentar: Hjælp til selvhjælp Vi befinder os i en brydningstid 27 Valbybladet, 30. september 1981 Kommentar: Kampen om Skolens sjæl Succes på Kofoeds Skole med produktionsværksted 33 Nørrebro Avis, 13. juni 1984 Kommentar: Tjen til dagens middag Nød i 80'erne 37 Berlingske Tidende, 14. maj 1985 Kommentar: Meningsløshedens sump Bistandssystemet svigter de svageste 44 Kristeligt Dagblad, 17. maj 1985 Kommentar: Danmark dejligst Privat hjælp er nødvendig 48 Politiken, 24. november 1985 Kommentar: Modstykke til staten De sidste seks års udvikling på Kofoeds Skole 52 Kofoeds Skoles årsberetning 1985/86 Kommentar: Kofoeds egen pædagogik Kvinder betaler for kønsrollen 58 Politiken, 15. august 1986 Kommentar: Ligestilling på godt og ondt Elendighedspornografi 61 Aktuelt, 11. februar 1987 Kommentar: Dårligt nyt er godt nyt Fattigdom endnu engang 64 Land og Folk, 24. december 1987 Kommentar: Ny fattigdom Bajerkulturen som erstatning for livskultur 67 Fyens Stiftstidende, 29. maj 1988 Kommentar: Hvorfor drikker Jeppe? Udviklingens fortrop? 71 Brøderupbogen 1988 Kommentar: Andet i livet end arbejde På den 2. side 76 B.T., 2., 4. og 5. april 1989 Kommentar: Filosofisk frikvarter Udstødt og nedslidt 80 Sjællands Tidende, 10. juli 1989 Kommentar: Mere, mere, mere Skolens grundlag 84 Kofoeds Skoles Kvartalsblad, nr. 4, 1990 Kommentar: Det kristne enzym Psykisk syge i et strømlinet samfund 90 Fyens Stiftstidende, 23. maj 1991 Kommentar: Distriktspsykiatriens indtog Et job til de svageste 95 Politiken, 16. juni 1993 Kommentar: Tidens krav Har vi pantsat vort sociale ansvar? 98 Berlingske Tidende, 21. februar 1995 Kommentar: Et todelt samfund Kofoeds Skoles mål og målgrupper 102 Kofoeds Skoles årsberetning 1995/96 Kommentar: Tradition og fornyelse Lad os få en ren hovedstad 109 Politiken, 26. december 1997 Kommentar: Ansvar i lokalsamfundet Hvorfor tigger han? 115 Politiken, 9. juni 1999 Kommentar: Tiggerne vender tilbage Et laboratorium for metode i socialt arbejde 118 Kofoeds Skoles Kvartalsblad, nr. 3, 1999 Kommentar: Metodeudvikling Slip klienterne løs 126 Berlingske Tidende, 10. februar 2002 Kommentar: Ordene og virkeligheden De svageste taber igen 132 Kristeligt Dagblad, 19. april 2003 Kommentar: Livsverdenen Pisk eller gulerod 137 Politiken, 29. juli 2003 Kommentar: Vi regner med dig Udfordring og fremgang 143 Kofoeds Skoles årsberetning 2003 Kommentar: Gik det som vi ville? Efterskrift 151 3

8 3 Introduktion 3 Introduktion Introduktion Hans konstante og stædige budskab om at vi som mennesker skal gøre vores yderste for at hjælpe vores næste. Ud af 200 artikler er 29 udvalgte med i denne bog. Artiklerne stammer primært fra aviser og dagblade, men også fra Kofoeds Skoles egne publikatio- Det har været min lod under tilrettelæggelsen af denne bog at gennemgå og ner. I dem beskriver Jens Aage Bjørkøe konkrete metoder, filosofiske overve- sortere de cirka 200 artikler, som Kofoeds Skoles forstander, Jens Aage Bjør- jelser, politiske projekter og personlige holdninger omkring problemstillingen køe, har skrevet gennem de sidste godt 25 år. "udsatte mennesker". Jens Aage Bjørkøe revser det bureaukratiske kontant- 25 år på det samme sted er jo lang tid. Det kan man tolke på to måder: hjælpssystem og den umyndiggørende form for hjælp, der følger med det. Enten er man måske groet lidt fast; har ladet tiden og mageligheden sande Han peger på, at trangen til at skabe findes i alle mennesker, og at det er dén, ens udvikling til. Ellers er man så personligt engageret og idealistisk forplig- der skal næres ved hjælp af respekt, varme, krav og tillid. tet på opgaven, så den bliver til et livsværk. Derfor har det været spændende Bogen kan læses på mange måder. Den er bygget kronologisk op, så hvis at læse tilbage - hvad ville forstanderens fortællinger afsløre? Udvikling eller man læser fra ende til anden får man det historiske overblik. Man kan også stilstand? vælge at læse enkelte årstal eller emner. Det er tydeligt, at stilstand og tilsanding ikke er begreber, der hører hjem- Hver artikel indledes med en nutidig kommentar, der sætter artiklens ind- me i Jens Aage Bjørkøes verden. Som forstander og fortaler for Kofoeds Skole hold i perspektiv. Artikler og kommentarer kan læses hver for sig. har han konstant arbejdet for at fornyelse og udvikling af socialt arbejde God fornøjelse. både i Skolens liv og i samfundslivet. Men når man læser tilbage gennem årene er der nogle ting, som ikke forandrer sig i Jens Aage Bjørkøes virke: Christina Berg Johansen, redaktør 4 5

9 3 Forord 3 Forord spildt. Tiden er vel den kostbareste ressource vi har. Det er egentlig ret enkelt med Kofoeds Skole. Det er en misforståelse at se en tilknytning til Skolen som blot et job. Det er nemlig meget mere. Det kan næsten ikke undgå at blive andet. Skolen er en arbejdsplads, som tager meget fra én. Ja, den kan true med at sluge én med hud og hår. Men den giver tilbage i anden potens. Det er virkelig ikke ligegyldigt, det vi gør. Det har umiddelbar betydning for tusindvis af mennesker. Men er det ikke hårdt at se på al den menneskelige ulykke?, siger min engagerede borddame. Bliver man ikke deprimeret og trist? Svaret er igen enkelt: Man kan næsten ikke undgå at blive optimist. Den, der har sin daglige gang på Kofoeds Skole, ser og bliver engageret i megen ulykke og elendighed, men der er endnu mere livsbekræftelse i billedet. Enhver, der besøger Skolen, bliver slået over de mange glade ansigter og lyse smil, fra både kærnedanske elever og fra ansigter i mange fremmedartede nuancer og former. Dét er den overfladiske, men centrale, fortælling om, hvad vi har gang i. Man er meget tæt på livets kilder. Fremmedgørelse i forhold til jobbet er derfor næsten ikke tænkeligt på Kofoeds Skole. Derfor er der heller ikke mange medarbejdere, som føler sig udbrændte. Tværtimod er det mest almindeligt, at man bliver rigtigt mange år, nogle resten af deres arbejdsliv. Jeg skal lige på arbejde og tanke op det er da ret fedt. Den eksistentielle akkumulator bliver ladet op også selv om man kommer træt og udmattet hjem. Forord Man kan næsten ikke undgå at blive optimist I en god del år var jeg den nye forstander på Kofoeds Skole. Jeg har også i mange år måttet leve med at være den unge forstander. Når der kom gæster til Skolen, og de nåede frem til sekretariatet, gik det ofte sådan, at gæsterne ikke mindst de udenlandske gik lige forbi mig og styrede målbevidst hen til en nydelig, lettere grånende herre med jakke og rullekrave og hilste pænt på ham. Det kunne være min kollega, afdelingslederen. Det er vel prisen for at begynde i sådan et job, når man er bare 33 år. Det meget ungdommelige er gået over med tiden. I forhold til omverdenen er det let at arbejde på Kofoeds Skole. Når identiteten er afsløret, er man omgående en interessant person. Det er lidt som at være præst. Men der er ikke så meget med for og imod, som præster ellers hurtigt bliver viklet ind i. Som kofoedmedarbejder er den positive interesse vakt med det samme, og spørgsmålene hagler ned over én. Man er nødt til at være på mærkerne hele tiden og man skal passe på ikke at slappe af med den professionelles undertiden indforståede og småkyniske dumme vittigheder. Men hvordan holder man ud at være i sådan et arbejde i så mange år? Ja svaret er ret ligetil: Det er livet værd. Arbejde er jo arbejde, og det kan man have et forskelligt forhold til. Men det er også et faktum, at tiden går med det. Så er det faktisk en gave, at det er tiden værd at når livet er passeret forbi, og en god del af det er gået med et bestemt job, så har det ikke været Vejen til Indien Egentlig skulle jeg have været til Indien og hjulpet de fattige kasteløse eller til Afrika og kureret på de spedalske den tids hiv-positive. Det stod ret tidligt klart for mig. Min helt var den berømte lægemissionær og teolog Albert Schweitzer, som havde grundlagt sit junglehospital i det allermørkeste Afrika. Min barndoms litterære idoler var Robin Hood og Robinson Crusoe og andre helte, som bekæmpede fattigdom og uretfærdighed, så måske har linjen i virkeligheden ligget fast ret tidligt. Jeg blev ikke præst på grund af miljøpåvirkning og en særlig religiøs opdragelse. Mit hjem var ikke religiøst, men almindeligt positivt folkekirkeligt. Optagetheden af kristendommen blev tydelig i konfirmationsalderen; men hvad angår valg af uddannelse og arbejde, var jeg i tvivl til det sidste. Min faglige interesse var teoretisk fysik. Min indre stemme sagde enten medicin eller teologi. Så blev det teologien efter en afvejning på den metafysiske guldvægt. Jeg har aldrig haft lyst til almindeligt præstearbejde i et sogn. Min religiø- 6 7

10 3 Forord 3 Forord 8 se interesse er selvfølgelig baseret på et trosfundament, men i sit væsen er mit engagement af etisk og social karakter. Studiet kunne foregå i Århus eller i København. Det blev København. Jeg havde læst så mange romaner om storbyens helt anderledes liv, at dette på én gang både fascinerende og skræmmende miljø måtte jeg opleve. Og København blev så min skæbne. I det arbejdsmæssige blev det ikke de kasteløse i Indien, men de udstødte i København, og måske er forskellen ikke så stor. En anden grund til, at det ikke blev Indien eller Afrika, var det, som Søren Kierkegaard kalder det almene. Fra det personlige synspunkt er dette almene yderst unikt og specielt. Fra første mellemskoleklasse har jeg gået i klasse med en lyshåret pige. Undertiden sad hun lige foran mig i klasseværelset. Så er det fristende at trække i fletningerne. Og det gjorde jeg så. Vi giftede os tidligt, og havde på det tidspunkt nogle romantiske drømme om det fælles liv på præstegården i den yderste klitrække eller på en højskole. Men da jeg var færdig med studierne, sagde jeg: Jeg har et problem. Præster får en smaddergod uddannelse i det teoretiske. Den del er førsteklasses, men i praktikken halter det en hel del. Jeg er nødt til at lære faget. Kan jeg ikke få lov at få et par år først ved en bykirke, så kan jeg blive lært op hos en erfaren kollega? Det blev så til Mariakirken og Mariatjenesten i knap seks år og derefter Kofoeds Skole. Kofoeds Skole blev også arbejdsmæssig skæbne for min kone, Marianne. Det er ingen given sag, at det er godt, at mand og kone arbejder det samme sted. Hverken for ægteskabet eller for arbejdspladsen. Når det yderligere er forstanderen og hans kone, er vi i et højrisiko-område. I tidligere tider var det jo en helt selvfølgelig ting, at et sted som Kofoeds Skole havde et forstanderpar, og sådan fungerede det også med Skolens første forstandere. Men hvordan kan det gå i en tid, som er blevet så meget anderledes? Marianne begyndte også at arbejde på Skolen i 1982, efter en periode som lærer for indvandrere i Københavns Amt. Det kom til at gå fuldstændig uden problemer. Måske har det været en nødvendig forudsætning, at forstanderinden i det konkrete tilfælde ikke har været magtsøgende. Det har for os personligt betydet en berigelse og et fællesskab, som er mere omfattende, givende og opslugende, end det måske er normalt i moderne samlivsformer. I det daglige arbejde er vi langt fra hinanden og mødes kun sjældent. Men når vi holder fri, er vi i et tæt idéfællesskab med gensidig sparring omkring den fælles verden. Efter at vi i 2000 flyttede ind i tjenesteboligen på Skolen, har min bevidsthed om Skolen som virksomhed fået en ny dimension. Jeg er vokset op på en gård, og har derfor altid levet med, at arbejde og fritid gled over i hinanden. Skolen har jo en døgnfunktion og er åben alle årets dage. Den sover derfor aldrig helt. Men bortset fra de aktiviteter, som det medfører, er det et hus med mange lyde døgnet rundt. Man er nødt til at abstrahere fra dem, ellers ville man ikke kun leve med at bo i huset. Eller måske abstraherer man ikke, man skelner måske uvilkårligt mellem de gode lyde og de dårlige lyde. Dermed opfattes de dårlige lyde, faresignalerne, som der skal reageres på, midt i al den diffuse baggrundsstøj. Det er som at sejle med eller sove på et skib. På hverdage vågner huset i Nyrnberggade ved fem seks tiden. Så afløses nattens lyde af den kommende dags. Det er vel ikke helt som i landsbyens tidlige morgen i 50 erne og begyndelsen af 60 erne med en hund, der gør, en dør, der smækker, malkemaskinen, der begynder at dunke. I Nyrnberggade er det helt andre lyde, men i mit ubevidste setup er disse tidlige tegn på dagens begyndelse meget lig hinanden. Som min far havde ansvaret for familiens gård med alt, hvad dertil hører, har jeg ansvaret for Skolens drift, velfærd og videre udvikling. Det er mine usynlige styrekoder som matcher mit indre landkort. 7 9

11 3 Affaldsmennesker? Affaldsmennesker? Støtten (Kirkens Korshær), marts 1976 Kommentar: Tabernes tabere 10 Tabernes tabere Kvarteret bag Hovedbanegården, Halmtorvet og det første stykke af Istedgade var i 70 erne en sydende heksekedel. Et betændt miljø med porno, prostitution, narkohandel og al slags kriminalitet og vold. Og så den synlige hær af menneskelig elendighed: narkomaner, narkoludere, alkoholikere, bumser og hjemløse. Det var i de første hektiske år efter pornoens frigivelse, og mens stofbølgen var på sit højeste. Misbrugerne var som regel af den hårde type: stiknarkomaner, som var afhængige af heroin. Mariakirken ligger som det geografiske midtpunkt i dette område. Den havde i en del år været en døende sognekirke, som man overvejede at nedlægge. I stedet for at lukke valgte man i 1974 at oprette en ny præstestilling ved kirken, en såkaldt korshærspræst. Det er sognepræster, som har gudstjenester ved kirken, men ellers ikke er beskæftiget med sædvanligt præstearbejde. I stedet udfører de socialt arbejde af forskellig art. Jeg havde i min studietid i en del år været aktiv som frivillig i Sct. Nicolaitjenesten og i Kirkens Korshærs klub for narkomaner på Nikolaj Plads. Jeg blev derfor bedt om at søge denne nye stilling. Da jeg så tiltrådte 1. februar 1974 fik jeg følgende enkle anvisning af korshærschefen: Gå du nu i gang i kvarteret et par års tid og lær menneskene dér at kende. Kom så til- 11

12 3 Støtten (Kirkens Korshær), marts Affaldsmennesker bage, og så kan vi tale om, hvad vi kan gøre. Det blev så til, at vi få måneder senere, den 6. maj, åbnede Mariatjenesten, en opsøgende samtale- og rådgivningstjeneste ud fra og med lokaler i selve kirken. Der var én ansat, mig selv, og så en gruppe på frivillige. Vi havde ikke meget apparat at gøre godt med. Vi plejede at sige, at vi havde to ressourcer: os selv og tid. Vi brugte ofte stærke ord for at gøre opmærksom på problemerne. Affaldsmennesker og tabernes tabere var betegnelser, som vi ofte anvendte for at pege på den dobbelte udstødning, de mennesker, vi mødte, var genstand for. De var udstødte både fra det normale menneskelige og samfundsmæssige liv, og de var opgivet af det officielle hjælpesystem. I de knap seks år, jeg arbejdede i dette miljø, blev få menneskelige ting mig fremmed. hageligt klar. Det, vi kalder arvesynd, må i denne sammenhæng betyde, at intet menneske kan erklære sig uden lod og del i det, som ødelægger andres liv. Gennem generationerne foran mig, hvis kultur og samfund jeg har overtaget og nydt godt af, er jeg samtidig blevet delagtig i og medansvarlig for mange af de forhold, som fører til, at mennesker stemples som affald. Stanken fra de processer, som frembringer det, vi kalder affald, hænger også ved mig. Vi har været og er med, direkte eller indirekte. Måske var vi alle bedst tjent med at undlade alle disse vurderinger men så lad os begynde dér, hvor nedvurderingen ofte er dræbende. Lad os erkende, at deres nederlag også er vor skyld og vort ansvar. Ingen kan sige: Jeg er uden skyld. Lise Lise var 14 år, da vi traf hinanden første gang. Hun havde da været narkoprostitueret i to år. Var afhængig af den daglige dosis morfinbase. Måtte derfor skaffe sig penge til stoffet ved at sælge sig selv hver nat her i kvarteret. For Lise begyndte historien straks efter fødslen. Egentlig begynder den længere tilbage: i moderens livshistorie og i generationerne bag hende. Men lad os nøjes med Lise selv. Kort efter fødslen blev hun anbragt på spædbørnshjem. Da hun var to år, kom hun hjem, men var uønsket af moderens samlever. Af sted igen. Skiftende børnehjem. En gang imellem ophold hjemme. Som 5-årig voldtaget af en af moderens venner. Skolehjem. Lise karakteriseres nu som adfærdsvanskelig og umulig. Hun begynder at flakke. Og som 12-årig træffer hun sammen med en syv år ældre fyr. Han er narkoman, og hun bliver det snart. Stoffet er et flugtmiddel fra en fælles elendighed. En dag, da han ikke er i stand til at skaffe den nødvendig sum penge til stoffet, går hun på Halmtorvet og begynder at trække. Han synker lidt efter lidt hen i total sløvhed, og denne pige på år fungerer nu som familieforsørger. Skaffer de nødvendig penge for dem begge til stof, mad, tøj, husleje osv. Sørger også for, at deres opholdssted er rimeligt passet. En 14-årig voksen. Affaldsmennesker? 3 Affaldsmenneske! Kan De forestille Dem, hvordan det må være at få den betegnelse hæftet på sig? At møde denne opfattelse udtrykt i et andet menneskes øjne, når blikket hæftes på Dem? Nå, så galt går det forhåbentlig hverken Dem eller mig. Men det er under disse betingelser, mange mennesker må leve f.eks. i Halmtorvskvarteret på Vesterbro i København. Her opsamles og produceres udstødte af denne slags i hundredvis. Som sociale tilfælde kaldes de prostituerede, kriminelle, narkomaner, alkoholikere osv. Mennesker kan komme til at leve under sådanne forhold, at de fra mennesker ikke møder andet end udnyttelse og undertrykkelse. De bliver betragtet og behandlet som udmærkede objekter for økonomiske transaktioner. Brugsgenstande eller forhenværende brugsgenstande. Deres dag er nederlag på nederlag, og natten bringer ingen glemsel. Og enden på det bliver, at de er Affaldsmennesker. 12 Ansvar og uskyld Jeg skal ikke her forsøge at give en lang udredning om ansvar og skyld. Men efterhånden er det blevet mig uafrysteligt klart, at også jeg og den gruppe mennesker, jeg hører til, har et ansvar og en skyld, som forpligter os. Bibelens tale om, at der til alle menneskers liv uden undtagelse hører omstændigheder og handlinger, der bærer døden i sig, er her blevet mig ube- På Halmtorvet Da vi traf hende, stod hun på Halmtorvet. Endnu engang skulle hun skaffe de nødvendige penge. Men hendes kræfter var ved at være udtømt. Når man er beskæftiget med arbejde som i Mariatjenesten, lærer man 13

13 3 Støtten (Kirkens Korshær), marts Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum efterhånden ikke at blive overrasket over noget. Men jeg tror ikke, nogen kan forblive upåvirket af at se disse unge ofte helt unge piger stå og forsøge at sælge sig selv. Deres blik er udslukt. De står dér, forladte af mennesker og som forladte af sig selv. Fysisk set som regel helt afpillede. Hvor længe endnu skal deres lidelser fortsætte? Begås der organiseret massemord af dem, der sætter alt dette i scene? Utraditionelle arbejdsmetoder Efter et stykke tid kom vi i god kontakt med hinanden. Vi snakkede sammen, når vi var på opsøgende arbejde. Kom hjem, hvor de boede. For Lise og Peter som for de fleste andre, Mariatjenesten kommer i kontakt med, gælder det, at vi som regel ikke kan hjælpe dem ved at tilbyde behandling på en institution. Et af kernepunkterne i deres livshistorie er jo ofte, at de har været på institution det meste af deres liv. De er gået ud og ind af institutioner, og for hvert ophold er deres situation blevet endnu mere håbløs. Vi må derfor bruge vores fantasi og gå utraditionelle veje. Det skal der ikke redegøres for i detaljer her. Men et hovedelement i vor indsats er nærværet og nærheden af en person i egentlig forstand. Ad mange omveje og efter flere forsøg lykkedes det at hjælpe Lise. Hun er i dag borte fra kvarteret og klarer sig nogenlunde fint. Peter døde af en overdosis. Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum Solidaritet i tjeneste Mariakirken, som Mariatjenesten har lokaler i, ligger som en klippe midt i en sydende malstrøm, der kværner den ene menneskeskæbne ned efter den anden. Ser vi vort fælles medansvar for det, der sker i dette Nordens Sct. Pauli, ser vi hvordan det i virkeligheden blot er et spejl af vore handlinger på mange andre områder ja, så må vi også se det som en fælles opgave at være iblandt dem i ægte menneskelig solidaritet. Vore hænder må gøre det, som kærlighedens Herre befaler dem at gøre. 7 Aktuelt, 14. november 1979 Kommentar: Træd varsomt, når du tramper i min drøm 14 Træd varsomt, når du tramper i min drøm I 1976 kom jeg i tæt kontakt med Christiania. Nogle fremtrædende christianitter henvendte sig til Kirkens Korshær og spurgte, om ikke vi kunne bistå med at afhjælpe noget af den umiddelbare nød på Fristaden. Det blev ikke nogen let opgave at løse. Det var i en periode, hvor nogle rockergrupper havde sat sig fast i området ved Fredens Ark. Arken var et forfærdeligt sted, fyldt med narkohandel og narkomaner i den mest elendige tilstand. Vi fik først fat i nogle lokaler i en barak lige ved siden af Arken. Men det passede ikke rockerne, og vi blev både truet, og en af vores frivillige medarbejdere fik et lag bank. Rockerne smed os ud og flyttede selv ind, og vi stod uden tag over hovedet. Men så brændte hele barakken ved en lidt mystisk brand. Ingen kom dog til skade. 15

14 3 Aktuelt, 14. november Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum Så fandt vi med christianitternes hjælp nogle gode lokaler lige midt på hovedstrøget, i Pusherstreet, over for det berygtede værtshus Woodstock. En masse christianitter hjalp os med at gøre det brugeligt, og vi kunne sidst på efteråret åbne Suppedasen et kombineret suppekøkken og rådgivningscenter. Vi havde et primitivt, men alligevel smukt muret åbent ildsted mit i rummet. Desværre medførte en fejl i konstruktionen af skorstenen, at rummet den første times tid efter optændingen var hyllet i tætte røgskyer. I en nærliggende bygning holdt den kosmiske kirke til, og der har jeg holdt gudstjeneste. Christiania kan være meget charmerende og idyllisk-eksotisk om foråret og sommeren, men jeg husker næsten fysisk kulden om vinteren, som gik til marv og ben på en nærmest sibirisk og meget slumagtig måde. Jeg nåede at kende christianitterne godt, og jeg fik et klart indtryk af Christianias anarkisme. Både de stærke og de svage sider trådte meget tydeligt frem, og jeg kom nok først og fremmest til at se Fristaden som et reservat for velfærdssamfundets dissidenter: både utopisterne, flipperne, de kvæstede og de mere lyssky. Men suppe blev der kogt i spandevis. Jeg kom til at holde meget af Christiania, denne utopiske drøm, født ud af ungdomsoprøret. Et citat af Heinrich Bøll fra et murmaleri vender jeg stadig tilbage til også i arbejdet med eleverne på Kofoeds Skole: Træd varsomt, når du tramper i min drøm. Mange kritikeres argumenter bygger berettiget på nødvendigheden af at opretholde lov og orden. Det er vigtige anliggender. Den forargelse, som drives af retfærdighedsfølelse og etik, er sund og nødvendig. Men indimellem gribes man af en forstemmende følelse af, at de politiske initiativer, der kræver normalisering, i bund og grund handler om småborgerlighedens forargelse. En smålig trang til hævn og ausradierung af det, som er anderledes. Bekæmp den hårde og organiserede kriminalitet på Christiania, ja tak. Men lad de skæve eksistenser, utopisterne og de grimme ællinger være i fred. Storsind og rummelighed gør større. Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum 3 Hvad er det, der sker med Christiania for tiden? Har Fristaden opgivet ævred og kapituleret over for Københavns narkotikaproblemer? Må vi konstatere, at visionernes, frihedens og spontanitetens sociale eksperiment har forvandlet sig til et af Københavns værste slumområder? Alternativt slum, godt nok, men dog med de fleste af de kendetegn, der hører til i et område, der er uegnet til menneskelige ophold. Christiania startede som en smuk drøm, men i dag må man sige, at der er mange problemer parallelt med dem i andre slumområder i København; Halmtorvskvarteret, Vesterbro, f.eks. Christiania er stadig et meget spændende forsøg på at lave et minisamfund med nye værdinormer. Der er kommet mange ting frem derude, som næppe kan undgå at smitte af på samfundet i positiv forstand. Utopiske eksperimenter er livsnødvendige for os alle. 16 Christianias fremtid Gennem årene har jeg vist mange rundt på Christiania. Folks reaktion har som regel været blandet. Men først og fremmest har de besøgende, især de udenlandske, reageret med fascination: Det var dog godt nok særpræget og spændende. De har set Christiania som et tegn og symbol på det danske samfunds rummelighed og generøsitet over for det og dem, som er anderledes. De har set styrken og overskuddet i et samfund, som giver plads til outsideren og sin egen kritiker. Tænk at et samfund kan have format til at lade sådan noget ske, var en let gysende kommentar fra en østeuropæisk besøgende en kold vinterdag. De besøgende har som regel inden visitten på Christiania været en tur rundt på en god del af det forkromede velfærdssamfunds flotte institutioner. Men det er som om, oplevelsen af Christiania er det, som på overraskende vis fuldender deres billede af os danskere: Når dette også findes, så må myten være sand. Altså myten om verdens bedste velfærdssamfund. Christianias fremtid er under overvejelse. Forholdene skal normaliseres. Men hvordan er status i dag? 1. Boligerne forfalder og er dårligt egnede til menneskeligt ophold om vinteren. 2. Den hygiejniske standard nærmer sig sundhedsfare. 3. Der er et meget stort forbrug af rusmidler. 4. Retssikkerheden på området er tvivlsom. 5. Overalt er der mange påbegyndte, men ufuldførte projekter. Den materielle standard er altså langt under resten af landets. På den anden side lever man integreret, der er ingen stress og jag, umætte- 17

15 3 Aktuelt, 14. november Christianias hårde nedtur fra fristad til alternativ slum lighedens og karrierejagets pengeræs er erstattet af det arbejde, som er nødvendigt netop nu:»lad os hellere danse min ven«. Som i et uland. Men besværlighederne er også lige så store som i et uland. Det volder store besværligheder at skaffe rindende vand, at få kloaksystemet til at fungere og at sikre en jævn el-forsyning. Ustandselig bryder installationerne sammen. Den interne struktur med hensyn til at komme hinanden ved, ejendomsforholdene, de demokratiske styreformer, den ukomplicerede opbygning af strukturerne er på mange måder som i Paradisets Have. Men det er også det lovløse Vilde Vesten, hvor den stærkes ret hersker, og det gælder om at komme først til fadet. Og at kunne sætte magt bag et synspunkt. En væsentlig part af de negative ting ved Christiania kommer fra det omliggende København. Nogle af Københavns værste sociale problemer eksporteres simpelthen til Christiania. De mange sociale tabere på området, folk som ofte er meget langt ude, er ikke frembragt af Christiania, det er flygtninge fra»vores«verden. Vi har skabt et samfund, der er knalddygtigt til at lave penge, men som også ubønhørligt kræver, at man skal være meget dygtig for at følge med. Velfærdsstaten stiller stadig større krav til den enkelte. Uden en uddannelse er man automatisk taber. Man kan ikke komme til nogen steder undtagen i køen af arbejdsløse. Vejen er blevet smallere og smallere lykkevejen og stadig flere ryger i grøften. Når socialvæsenet stadig må udvides, så er det ikke, fordi de ansatte har så travlt med at skabe stillinger til sig selv, det er noget mere dybtliggende. Det udspringer af vores måde at tænke på. Hvordan vi handler og indretter os med hinanden. Hvis vi ikke ret så hurtigt får lavet om på det samfund, så tror jeg, at vi ender i en situation, hvor en tredjedel af os er optaget af at styre og producere, mens den anden tredjedel er beskæftiget med at behandle den sidste tredjedel, som er røget af sporet den smalle lykkevej og ikke magter tilværelsen. Vi er på vej til et samfund, hvor store dele af befolkningen er gjort til behandlingsobjekter for dem, som klarer sig i ræset, og det er jo på overfladen meget smukt. Den ubarmhjertige samaritans samfund i den mest forvrængede og livsfjendske forstand. Der må vi ikke ende vi må vende udviklingen. Så er det dog alligevel at foretrække med Christiania ja, det er nødvendigt for os. Et fællesskab, der hele tiden kan trues og bliver truet men hvor mennesket står i et eksperimenterende forhold til sig selv og omverdenen, Fristaden er et åndehul. Men Christiania er svagt lige nu. Der er brug for hjælp. Hvad er det egentlig, der plager politikerne og myndighederne i dette spørgsmål? Er de blinde og kan ingenting se? Eller er de bare snævertsynet forargede på Københavns grimme ælling? Eller er det bystyrets vrede over ikke at kunne få lov til at bebygge et af de få alternative friområder i byen? Eller er det fornærmethed hos socialpolitikerne over, at befolkningen på Christiania ikke vil lade sig institutionalisere og behandle? Eller er det bare politikernes ambitioner, der er rettet andre steder hen? Ja, jeg spørger bare en anelse forundret

16 3 Kofoeds Skoles årsberetning Brændpunkter i Skolens arbejde drejede sig ikke så meget om de ydre rammer. Det handlede om, hvilken identitet og hvilke metoder der skulle være retningsgivende for udviklingen på Skolen de næste mange år. Brændpunkter i Skolens arbejde 3 Når de forskellige sider af Skolens arbejde skal forklares, er det nærliggende at bruge et billede, hvor Skolens opbygning beskrives som et socialt supermarked, et åbent butikstorv, hvor enhver kan gå ind og efter behov og evne gøre brug af de mange gode og nyttige, evt. fristende, tilbud om hjælp, der findes i de forskellige afsnit og butikker. Det ligger lige for at fortsætte denne tankegang med et forsøg på indkredsning af husets centre og brændpunkter. Kan vi pege på arbejdsmæssige tyngdepunkter og strukturelle grundtræk? Brændpunkter i Skolens arbejde Kofoeds Skoles årsberetning 1980 Kommentar: At finde sin identitet Fire elevrettede afdelinger Når vi ser på den snævert pædagogiske side af Skolens arbejde, plejer vi at sige, at der i huset er fire elevrettede, pædagogiske afdelinger: miljøafdelingen, undervisningsafdelingen, rådgivningsafdelingen og værkstedskurset. Disse fire afdelinger kan funktionelt med visse kryds betragtes som en trinfølge med hensyn til behandlingsintensivitet. Det ses f.eks. i mængden af penge og medarbejdertimer, der er til rådighed pr. elev i afdelingerne. Det kan også ses i arbejdsmålene: fra miljøafdelingens modtagende og servicebetonede til værkstedskursets afsluttende udslusning til arbejdsmarkedet. En klar og velopbygget organisme med trinfølge i elevens fremadskriden op gennem systemet. En proces, hvor ventepositionerne i de indslusende afdelinger må stile mod at blive afløst af, at det lykkes Skolen eller bedre: eleven selv at sætte kronen på værket i en udslusende behandlings- og genoptræningsfase. Evt. kan der i udslusningen sigtes på, at eleven bliver i stand til at benytte andre hjælpe- og behandlingstilbud. Skolen kan således beskrives som en ret ukompliceret behandlingsmodel, der virkeliggøres i forhold til en ikke uvæsentlig del af vore elever. Man kunne kalde den trinmodellen. 20 At finde sin identitet Kofoeds Skole flyttede fra Dronningensgade på Christianshavn til Nyrnberggade på det egentlige Amager i For mange med tilknytning til Skolen var dette en tvetydig begivenhed. Man fik på den ene side fysiske forhold, som man aldrig før havde kunnet drømme om. På den anden side var det jo noget afsides. Når man måske for første gang får øje på Skolens store fem-etagers ejendom på hjørnet af Nyrnberggade og Holmbladsgade er det svært ikke at blive lidt imponeret. Der ligger Skolen og udstråler en form for kraft og styrke. Det kan ikke stå helt galt til i lille Danmark, når sådan noget eksisterer. Men måske rejser der sig også et par spørgsmål. Kofoeds Skole er et meget stort hus, og i socialt arbejde har det i en del år været politisk korrekt, at småt er smukt. Tendensen har været afinstitutionalisering; vejen væk fra totalinstitutionerne. Hvordan rimer det med denne kolos på over m 2, som har alt inden for murene? Er dette ikke den totale institution? Ikke bare beliggenheden og størrelsen kunne give anledning til tvivl og overvejelser. Jeg blev som nytiltrådt forstander hurtigt stillet over for naturlige krav og forventninger om fremtidsvisioner for Skolen. Det førte til en overordnet refleksion om, hvad der er det centrale i Skolens arbejde. Den Hjem for den hjemløse En anden beskrivelse af Skolen, som den er i dag, kunne anskue denne som en forlængelse af gademiljøet, et åbent område, hvor enhver, der ikke har 21

17 3 Kofoeds Skoles årsberetning Brændpunkter i Skolens arbejde rimelige bolig- og familieforhold samt arbejds- og forsørgelsesmuligheder, kan komme og finde tryghed, medmenneskelighed, varme, beskæftigelse og Skolen som et lærested En tredje og måske forløsende synsvinkel kunne være, at man tog udgangs- underholdning. punkt i ordet skole. At de, som kommer her, hverken er brugere, klienter eller Et hjem for den hjemløse, familien for den forladte, asylet for den forfulg- patienter, men elever. te. I moderne institutionssprog: et meget stort dag og aftencenter, et kæmpe At vi må holde fast ved, at Skolen ud over at være et behandlings- og være- fritidshjem med udbyggede funktioner for det moderne industrisamfunds sted også og måske først og fremmest er et lærested. At vi giver mulighed for sociale tabere. Den socialpædagogiske opgave, der i denne forbindelse skal at lære både gennem håndens og åndens arbejde. løses og bliver løst, er næsten uoverkommelig, og derfor er der til huset knyt- Det er vel den hovedtanke, der ligger i begrebet hjælp til selvhjælp. At tet forskellige konsulent- og støttefunktioner til afhjælpning af akutte situa- her lærer man noget, som man ikke kunne, da man kom, og som hjælper en til tioner og en egentlig behandlingskrævende indsats. at leve som menneske på en bedre måde. At man som elev ikke bliver hospi- Skolen betragtes da i hovedsagen som et opholds- og værested, hvor alter- taliseret med alt, hvad dette medfører af ansvarligheds- og værdighedstab. nativet for en del af Skolens elever ellers ville være destruktive miljøer og Hvis vi fastholder opfattelsen af stedet som en skole, er jeg sikker på, at vi ødelæggende situationer og forløb. Vi kunne kalde Skolen en socialpædago- vil være i stand til at udbygge ikke alene spændvidden i arbejdet, men også gisk gadeplansinstitution med tilknyttede konsulenter, eksperter og behand- dybde- og kvalitetsdimensionen. lingsteknikere. Dette er også en mulig betragtningsmåde for Skolen. Vi kunne kalde den miljøcentermodellen. Resocialisering eller værested? Hvilken af disse to muligheder, man må lægge størst vægt på i Skolens udvik- Kofoeds Skole og fremtiden Og hvad skal og kan man så lære på den skole, som altså hedder Kofoeds Skole med alt, hvad dette navn indebærer af ideologisk og traditionsmæssigt indhold? ling, kan det vel være svært at afgøre. Skal vi satse på resocialisering af ele- Visse ting er indeholdt i de to førstnævnte poler i Skolens arbejde. F.eks. at verne, eller skal vi lægge vægt på være- og opholdsfunktioner? skolen i sin hjælpefunktion som arbejdsplads og undervisningssted er bygget Det er i hvert tilfælde klart, at en del diskussioner om Skolens arbejde har således op, at både tilbuds- og forventningsniveauet ikke svigter nogen. haft disse to brændpunkter. Andre aspekter må givet findes inden for det arbejdsfelt, som kunne kaldes Hvor højt skal vort ambitionsniveau være? Hvad vil det egentlig sige, at vi livs- og eksistensbelysning. aldrig må svigte de svageste elever, og hvordan undgår vi det? Jeg tror, det er nødvendigt at give det selvaktiverende i Skolens arbejde en 22 Er Skolen en arbejds- og læreplads, eller må vi afskrive dette efter at have set elevernes virkelighed og samfundsudviklingen i øjnene? Hvor ligger afgrænsningerne? Vi må på den ene side undgå at blive en socialteknokratisk behandlingsmodel med de motiverende funktioner henlagt til miljø- og undervisningsafdelingen. På den anden side må vi heller ikke forfalde til kun at blive en kæmpe varmestue, hvor man håber, at eleverne ikke bliver hængende for længe, fordi skolen nok er en uundværlig station for mange, men også et farligt miljø med meget hængedynd og kviksand. Jeg tror, vi alle oplever det både paradoksale, frustrerende og befrugtende i den spænding, der opstår i Skolens dagligdag ud fra de to poler i arbejdet. central plads, så fritidsaktiviteterne ikke overdøver, men netop fremhæver skolemiljøet. Og således, at resocialiseringsmodellerne får en sådan bredde i anslaget, at netop de dybestliggende sider af skolens arbejde drages med i alle situationer. At alle medarbejdere på Skolen er lærere, er måske en sandhed med modifikationer. Men ud fra dette synspunkt vil det således høre til opgaven for os alle på Skolen at gøre, om ikke ethvert møde mellem medarbejder og elev, så så mange som muligt af disse, til en igangsættende lære-situation. Det var næppe tilfældigt, at H.C. Kofoed valgte at kalde sin institution en skole, og jeg tror, vi har en spændende mulighed for en nuancering af Skolens udvikling fra dette synspunkt. Den ånd og den vitalitet, som er nødvendig i Skolens arbejde, for at vi kan 23 leve op til kravene om fornyelse og intensitet, finder vi måske ved at tage et par spadestik her. 7

18 3 Julehilsen 1981: Om at hjælpe Julehilsen 1981: Om at hjælpe Kofoeds Skoles Kvartalsblad nr. 4, 1981 Kommentar: Hjælp til selvhjælp Hjælp til selvhjælp Mange af vores diskussioner om, hvad Skolen egentlig er til for, tager af gode grunde udgangspunkt i en forestilling om, hvad der var kordegn Kofoeds egen vision og tanke med at starte dette arbejde. Han opstillede Hjælpens Tre Bud : 1) Hjælp skal skabe tilfredshed, men samtidig den rette utilfredshed: Tilfredshed er noget meget værdifuldt, den er halvbroder til lyst og energi. Men den rette utilfredshed vækker trang til en anden livsførelse. 2) Hjælp skal give selvrespekt og opdragelse: Den hjælp giver mere i morgen end i dag, alt eftersom vedkommende benytter sig af hjælpen. Det gør måske ondt, men en indre stemme siger, at der er sundt. Det er den måde, en fornuftig mor hjælper sin søn på. 3) Hjælp skal varme: Der er ikke noget med at hjælpe fra oven og nedad. Det er ikke for at blive af med vedkommende, at man giver ham en håndsrækning, og selv den fattigste kan være med. 24 Det handler om at finde den rette balance mellem varm empati og omsorg, og på den anden side konstruktiv og kølig udviklingshjælp, som kan indeholde krav, konfrontation og konsekvens. Balancepunktet kaldte Kofoed for prin- 25

19 3 Kofoeds Skoles Kvartalsblad nr. 4, Vi befinder os i en brydningstid cippet om hjælp til selvhjælp. Kofoed ville og det er fortsat Skolens formål hjælpe på en måde, som udviklede og styrkede elevernes personlige ressourcer, og han ville hjælpe dem tilbage til samfundet. Skoling, undervisning og træning var netop det, Kofoed ville og realiserede. Skole og elev var nøgleord. Udvikling og personlig vækst er her i centrum, med arbejde og undervisning som hovedredskaber. Et moderne udtryk herfor er det engelske ord empowerment. Synspunktet hos Kofoed var, at forkert givet hjælp kan skade mere, end det gavner. Han kritiserede andre hovedaktører i kristent socialt arbejde for deres, efter hans vurdering, ofte misforståede barmhjertighedsarbejde. Ifølge Kofoed er kristen næstekærlighed baseret på respekt og varme. Eleverne på Kofoeds Skole har nemlig ikke først og fremmest brug for vores godhjertede medfølelse, men for at blive set og mødt som ligeværdige medmennesker, som vi tror på og giver ægte muligheder for at finde sig selv og deres plads i fællesskabet igen. Bag ved dette ligger et mere alment etisk princip, som Kofoed gjorde til Skolens motto. Det er fra bjergprædikenen og kaldes ofte Den gyldne regel : Gør mod andre, som du ønsker, de skal gøre mod dig. Vi befinder os i en brydningstid Julehilsen 1981: Om at hjælpe 3 Kofoeds Skole er et hus fyldt med mennesker, og der er intet, der tyder på, at der skulle blive færre elever på skolen de nærmeste år. Det ser heller ikke ud til, at deres problemer vil blive mindre. Da Skolen for nogle år siden havde en landsindsamling i gang, skete det under mottoet: Du behøver ikke at kunne lide ham for at hjælpe ham. Det var et slogan, som var realistisk uden appel til sentimentaliteten. Og det drejer sig jo heller ikke om billigt føleri, men om direkte og præcis hjælp ofte kontant hjælp. Tilsvarende ved den, der er blevet uddannet i behandlingsarbejde også, hvorledes den nødvendige distance til klienten eller patienten ofte er en af forudsætningerne for, at målet kan nås. Praktisk, konkret hjælp uden føleri og omklamring er enhver elevs ret. En rationel og gennemtænkt rådgivning og pædagogik er tilsvarende Skolens forpligtelse, så vi kan yde den hjælp, der rækker ud over øjeblikket. På den anden side ved enhver, der virkelig har været optaget af hjælpearbejde, at uden et dybt medmenneskeligt engagement kommer vi meget hurtigt til kort. Sloganet kan derfor med rette lige så vel formuleres således: Du kan ikke hjælpe ham, hvis du ikke kan lide ham. 7 Valbybladet, 30. september 1981 Kommentar: Kampen om Skolens sjæl 26 Kampen om Skolens sjæl Jeg flyttede fra Mariatjenesten til Kofoeds Skole, fordi vi ofte savnede de praktiske hjælpemuligheder, som virkeligt kunne bringe folk videre i deres liv. Kofoeds Skole var sådan et sted. I mit barndomshjem, som støttede Skolen, har jeg ofte hørt kordegn Kofoeds arbejde respektfuldt omtalt i meget rosende vendinger. I studietiden havde jeg besøgt Skolen, som da lå i Dronningensgade. Det var et sted med en masse mennesker over det hele, og jeg har en erindring om et meget stærkt lugtindtryk. Jeg husker også en 1. maj i Fælledparken i midten af 70 erne: Et par gamle folkvognspickupper fra Kofoeds Skole kørende på en asfaltvej i parken, tungt læssede med råbende folk, en masse røde faner og raslende ølkasser. Det var mine første konkrete indtryk af Kofoeds Skole. I 1975 var Skolen flyttet til en ny stor bygning i Nyrnberggade og havde fået nærmest ideelle arbejdsvilkår. Men i Mariatjenesten var der kendere af Skolen, som talte om, at den ikke mere var som før. Den var forvandlet til byens største værtshus. Der var også noget med, at ånden på stedet var helt 27

20 3 Valbybladet, 30. september Vi befinder os i en brydningstid 28 forandret, og nu havde de i tre fire år haft rigtig alvorlig medarbejderballade. Mens jeg overvejede at søge stillingen som forstander, talte jeg lidt med korshærschefen om sagen, og han sagde: Gør det ikke. Det er et hus på lerfødder. De har lige aflivet en forstander, og de vil slide en to tre forstandere op, før huset er blevet sig selv igen. Der var også stadigt tilbagevendende, skræmmende historier og avisartikler med emner som Liget i containeren, Kniven med det spiddede øje på receptionsskranken og Dødsstyrtet på hovedtrappen. Jeg var altså informeret; men jeg var ikke lydhør og tiltrådte den 1. november På indsættelsesdagen var eleverne også i feststemning. I Skolens gård, som var helt åben og frit tilgængelig for hygge og druk uden begrænsning, havde man åbenbart ikke forsyninger nok, så et par friske elever gik lidt op ad Holmbladsgade og fandt en ølbil ved et af værtshusene. Den overtog de og kørte ned til Skolen. Desværre var portåbningen ind til gården ikke helt høj nok, så bilen satte sig fast, og læsset væltede af bilen. Men forsyningerne kom trods alt frem, og vi har stadig et synligt minde i murværket. Det var det tidspunkt, hvor Holmbladsgade i stort opsatte avisartikler blev kaldt Gaden uden nåde. Kofoeds Skole gav sit bidrag til denne betegnelse. Velkommen til virkeligheden! Jeg havde fået et par yderligere forvarsler. Før min tiltræden blev jeg inviteret til at deltage i et todages medarbejderseminar på Skolen. Hovedemnet var de alvorlige problemer med druk og vold på Skolen. Men samtidig med, at medarbejderne var dybt frustrerede over situationen, som helt åbenbart var kommet ud af kontrol, var de meget stolte over deres arbejde. Ingen gjorde et arbejde som Kofoeds Skole, og i den store samfundskamp var de, sammen med Christiania, Roskilde Universitet og dagbladet Information, de sidste bastioner i kampen for et nyt samfund. Information havde i disse år indført fuldstændigt medarbejderstyre og blev i de kommende år jævnligt anført som et eksempel til efterfølgelse. Jeg spurgte engang en tillidsmand, hvorfor de var gået ind for min ansættelse. Det var, fordi de havde undersøgt sagen lidt. Jeg gjorde et godt stykke arbejde i Mariatjenesten, jeg boede i kollektiv med min familie, jeg var langhåret, havde skæg og gik i fodformede sko, jeg kørte i et orange folkevognsrugbrød med rødternede gardiner og havde et klistermærke bagpå med Atomkraft Nej tak. Og jeg var vist nok medlem af en forening, der hed Kristne for socialisme. Jeg skulle være god nok. Da hverdagene begyndte, og jeg blev seende, blev min urokkede optimisme udsat for en form for realitetschok. Min reaktion var noget i retning af: Det kan ikke passe. Hvorfor gør vi ikke noget ved dette ragnarok? Min forestilling om Skolen var stadig den, at den var en form for socialt rigshospital, stedet hvor man har alle mulighederne og kan løse så godt som ethvert socialt problem. Men jeg så et sted, hvor hverdagen blev overvældet af kampen for at afværge de værste følger af druk, vold og vandalisme. Der var indrettet en forstanderbolig øverst oppe i bygningen. Men den havde ikke været benyttet af min forgænger. Jeg ville gerne bo på Skolen. Vi havde imidlertid tre børn i alderen 9, 6 og 1 år, og vi blev hurtigt klar over, at stedet absolut ikke var familieegnet. Kort tid efter min tiltræden førte de daglige oplevelser tværtimod til, at jeg var i alvorlig tvivl om, hvorvidt jeg ville slippe fra jobbet med liv og helbred intakt. Så jeg tegnede en meget stor ulykkesforsikring, sådan at den side af sagen i det mindst var i orden. Vi blev altså i vores hus i Valby og flyttede først ind på Skolen 20 år senere. Har De en cigar? Vi havde ofte brug for at tilkalde ambulance og politi. Politiets assistance var selvfølgelig velkommen og stærkt ønsket, men alligevel ikke rigtigt. Der var en vis ambivalens i situationen. De var jo også kapitalismens lakajer, så når en politibil holdt i gården, har jeg oplevet, at man fra cafeteriets vinduer på tredje sal kastede tallerkener med stegt flæsk og persillesovs ned på bilen mildt superviseret af medarbejdere. Jeg begyndte derfor hurtigt at udsende stærke signaler om, at vi skulle til at tænke og gøre anderledes. Jeg læste Kofoeds erindringer: Slået ud Nej! og så nogle af de gamle kofoedfilm. Så jeg havde ikke blot en stærk følelse af behov for ændringer, baseret på sund fornuft. Vidnesbyrdene fra Kofoed selv var så utvetydige. Hvordan kan alt dette være gået i glemmebogen? Jeg havde altså en vision og inspiration født af stifterens egen fortælling. Men medarbejderne ønskede ikke egentlige forandringer. Jeg begyndte i stigende frekvens at få besøg af socialpædagogernes tillidsmand, som meddelte mig, at man ikke mere kunne tage ansvar for situationen. Medlemmerne var trods hans ihærdige anstrengelser ikke til at holde i ro. En del af kritikken gik selvfølgelig på mig personligt. Det var en voldsom forandring fra Mariatjenesten og Istedgade, hvor jeg nærmest var blevet skamrost for min store og menneskekærlige indsats for at hjælpe de svage og udsatte. Nu blev jeg kaldt en kold og menneskefjendsk type, som ville jage alle staklerne ud på gaden, hvor de ville ligge og gå til grunde i rendestenen. 29

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Af Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole

Af Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole Af Robert Olsen, forstander Kofoeds Skole Et læsted for livsflammen fylder 85 år! Den 28. marts fejrer Kofoeds Skole sin 85 års fødselsdag. Skolens tilgang til socialt arbejde og mennesker med sociale

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010 Følgende bønner blev læst op: Hey Maestro Hjælp mig til at finde tiden til andre... Yo J.K & Crew Tak for styrken til at gennemføre! Hjælp mig til at smide den kærlige kraft, du har begavet mig med, videre

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

73669 E24-5 11/01/02 10:08 Side 1 24 Udbrændt i jobbet?

73669 E24-5 11/01/02 10:08 Side 1 24 Udbrændt i jobbet? Udbrændt i jobbet? 24 Hvordan kan det være, at et job eller en beskæftigelse, man har interesseret sig brændende for for år tilbage, kan ende med at være en pestilens? En fuldstændig uinteressant pligt,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne august 2014. Vædderen: Retvendt. Retvendt. Retvendt. Store energier er i spil, få samling på brikkerne i dit livs puslespil. Fristeren, angsten for noget forgangent stikker

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele

tilbage, se bilerne der kører forbi, en fugl ude på plænen, dansende støvfnug, hvad ved jeg, og på den måde lade verden komme til, fremfor hele 22.s.e.trin.16.11.2014. Domkirken 10: 413 Vi kommer, Herre, 49 Ingen er, 289 Nu bede vi, 674 Sov sødt, 755 Gud ske lov. Dåb: 441 Alle mine kilde. Nadver: 653 I falmende blade. Gråbrødre 17: 413, 49, 674,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere