Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

Transkript

1 Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

2 Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den eksisterende 50+ i Europa database. Når man sammenkæder den allerede indsamlede information fra tidligere interviews med begivenheder i den interviewedes tidligere liv - hjælper det forskerne, så vel som samfundets beslutningstagere (dvs. politikerne), til bedre at forstå, hvordan personers livsvilkår udvikles og påvirkes over tid, afhængigt af personlige oplevelser, og af ændringer i sociale, økonomiske og politiske forhold. Det vil vi gerne blive klogere på at forstå. 50+ i Europa undersøgelsen er finansieret af den Europæiske Kommission, US National Institute on Aging (USA s nationale institut for aldringforskning), samt flere nationale bidragsydere. Published by Mannheim Research Institute for the Economics of Aging (MEA) L13, Mannheim Phone: Fax: share@mea.uni-mannheim.de Hvis du vil vide mere: kontakt@share-project.dk Den danske hjemmeside: Den internationale hjemmeside: Design/ Layout by Philip Brückner, Jennifer Kröger (c)mannheim Research Institute for the Economics of Aging,

3 Om Økonomisk Status, Indkomst og Velstand: Ulighed i forbrug er mindre udtalt end de økonomiske uligheder: Data over forbrugsudgifter viser overraskende forskelle i 50+ i Europa deltagerlandene. Forbrugsniveauet for mad er væsentligt lavere i de nordiske lande (Sverige og Danmark) end i de øvrige lande. I alle landene er ulighederne i forbrug mindre udtalte end ulighederne i indkomst, og indkomst-ulighederne er igen mindre udtalt end uligheden i formue. Fattigdom mildnes af ikke-økonomiske ressourcer: Mens fattigdom stadig er et alvorligt problem i visse 50+ i Europa -lande, begrænses den, når man medregner dét, at eje sin egen bolig, - især i Sydeuropa. At bo sammen med sine børn, ikke kun i samme husholdning, men også i separate boliger under samme tag, yder ligeledes en høj grad af beskyttelse mod fat tigdom. Dette gælder ikke kun for ældre i Sydeuropa, men også for ældre i Tyskland. Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen 10

4 At forstå aldring som en af det 21. århundredes største udfordringer: Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Med udgivelsen af forskningsdata fra 2. runde af undersøgelsen om aldring i Europa, 50+ i Europa (tidligere benævnt SHARE - Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe), har forskere i og uden for Europa nu adgang til en af verdens førende databaser inden for aldringsforskning. Som anerkendelse heraf har den Europæiske Union valgt forskningsprojektet 50+ i Europa, til at være et af 35 projekter, der skal forme det europæiske forskningsområde i de næste år, i selskab med fx polarforskning og kæmpe-teleskoper til storstilet forskning af himmelrummet. 50+ i Europa projektet er en forløbsundersøgelse, dvs. man følger de samme personer over tid. Det giver mere og bedre viden om sammenhænge mellem årsager og virkning, end ved blot at interviewe personer én gang, som i en såkaldt tværsnitsundersøgelse. Siden 50+ i Europa projektets start i , har vi interviewet mere end personer i alderen 50 år og ældre i 15 europæiske lande (inkl. Israel). Denne folder giver et lille uddrag af hovedresultaterne og baserer sig på mere end 80 bøger, artikler og forskningsrapporter som er udgivet på baggrund af hidtidige data fra 50+ i Europa. Vi præsenterer fire hovedresultater, ét for hvert af 50+ i Europa s hovedområder

5 Om Helbred Nordeuropæere er sundere og rigere, men sydeuropæere lever længst. De videnskabelige udfordringer for folkesundheden og samfundsvidenskaben er at forstå disse mønstre: Skyldes de vore gener eller samfundsøkonomiske faktorer og forskellig levevis? 50+ i Europa giver de nødvendige data til at besvare disse spørgsmål. Uddannelse er godt for helbredet: I alle lande, er der en stærk sammenhæng mellem helbredsadfærd og socio-økonomisk status. I modsætning til personer med flere års uddannelse, har personer med lav uddannelse, 70 % større risiko for at blive fysisk inaktive og 50 % større risiko for at blive overvægtige. Uddannelse forebygger depression: Den stærke tilknytning mellem helbred og socio-økonomisk status gælder også for det psykiske helbred. Tværnationale forskelle i forekomsten af depression, har samme mønster som de tværnationale forskelle i uddannelse. Plads til forbedringer i behandlingen af ældre personers helbred: 50+ i Europa er en af de første undersøgelser, der inkluderer sammenlignelige indikatorer for behandlingskvaliteten af ældre personer. De fleste af disse indikatorer tyder på at der er alvorlig mangel på medicinske (geriatriske) undersøgelser og screening tests målrettet mod den ældre del af befolkningen, - overalt i Europa. Om Familie og Socialt Netværk At familien som institution skulle være død, er en myte: Data fra 50+ i Europa viser at tid brugt på at hjælpe andre i familien eller på børnepasning har stor betydning. Omkring 1/3 af personer i alderen 65 og ældre, hjælper andre eller hjælper dagligt med børnepasning, og bruger i gennemsnit 4,6 timer om dagen på disse aktiviteter. Fordi de forskellige generationer bor geografisk tæt på hinanden, er muligheden for hjælp i hverdagen høj over hele Europa. Forældre yder støtte i nord, mens børn yder støtte i syd: 50+ i Europa data viser at pengeoverførsler mellem generationerne er en væsentlig kilde til husstandens indkomst, men der er en klar forskel mellem nord og syd. I Nordeuropa modtager yngre personer flere penge fra deres forældre. I Sydeuropa yder den yngre generation oftere økonomisk støtte til deres forældre. Frivilligt arbejde optræder hyppigt i visse lande: At få betaling for arbejde er ikke alt. Generelt set påtager 10 % af aldersgruppen år sig frivilligt arbejde, men i Skandinavien samt Holland er denne procentdel mere end dobbelt så høj. I modsætning hertil påtager mindre end 4 % af grækerne og spanierne sig frivilligt arbejde

6 Om Beskæftigelse Forebyggelse af dårligt helbred betaler sig: Personer, med et godt helbred trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet to år senere end personer med et dårligt helbred. Anvendelse af 3 % af arbejdsindkomsten på forebyggelse af dårligt helbred, betaler sig ved at give en længere arbejdsdygtighedsperiode. Tilskyndelse til tidlig pensionering medfører tidlig afgang fra arbejdsmarkedet og en stor ubenyttet arbejdskapacitet: Forskellige velfærdssystemer fremkalder forskellige aldersmønstre, hvad angår beskæftigelse og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi ser en høj forekomst af tidlig pensionering i de lande, som giver mulighed herfor eller som giver en rundhåndet ydelse i forbindelse med pensioneringen, fx i Østrig og Frankrig. Modtagelse af invalide- og førtidspension er ikke relateret til sundhedstilstand: Forekomsten af personer, der modtager førtidspension mellem 50 og 64, varierer meget mellem landene, - fra 16 % i Danmark til 3 % i Grækenland. Ved at være den første database, som kan sammenkæde disse forskelle med internationalt sammenlignelige helbreds data, viser 50+ i Europa at den store variation i invaliditetsydelser og førtidspensioner i Europa, ikke alene forklares af forskelle i helbred. vores arbejde og hvor meget vores arbejde anerkendes varierer betydeligt i Europa. Beskæftigelseskvaliteten er bedre i Nordeuropa end i Sydeuropa, og er tillige stærkt forbundet med velvære: Lav beskæftigelseskvalitet går hånd i hånd med dårligt helbred og depression. Tjekkiet = Skandinavien, Polen = Middelhavslandene? Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi har påvirket både tjekker og polakker den tjekkiske befolkning på 50+ år, har dog bibeholdt en større tilknytning til arbejdsmarkedet. I Polen er beskæftigelsesniveauet meget lavere og arbejdsmarkedsforholdene er dårlige. Når det gælder beskæftigelseskvaliteten er situationen i Tjekkiet meget lig de nordiske lande, mens de polske forhold mere ligner forholdene i Middelhavslandene. Gunstige arbejdsforhold støtter en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Kvaliteten af beskæftigelsen i årene før pensionsalderen fx hvor meget kontrol vi har over