Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrevet#55. Et spørgsmål om klasse"

Transkript

1 Nyhedsbrevet#55 Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 1-2 / 2015 ISSN Et spørgsmål om klasse Billeder fra Hexis velbesøgte arrangement 15. april 2015 på DPU i anledning af udgivelsen af Socialt rum, symbolsk magt Bourdieuske perspektiver på klasse, red. Christian Sandbjerg Hansen (Forlaget Hexis 2014, bestilles på Dagens oplægsholdere: Gitte Sommer Harrits, Symbolske hierarkier i dansk forebyggelsespolitik; Christoph Houman Ellersgaard: Elite og magtfelt; Sune Jon Hansen: Praktisering af klasse i et fiskerisamfund; Magne Flemmen: At forske i klasse med Bourdieu.

2 104 Praktiske Grunde Et slør bag et røgslør: UKÄ's 2015-evaluering af den svenske forskeruddannelse Af Morten Nørholm, universitetslektor i pedagogik, docent i pedagogik, ph.d.; Vetenskaplig ledare av forskargruppen Praxeologi på Uppsala universitet (http://www.praxeologi.edu.uu.se/). Jeg tror det er vigtigt at man som undervisende forsker eller forskende underviser principielt opponerer mod den form systematiserede evalueringer har fået. 1 Lige nu er i Sverige UKÄ s 2015-evaluering af den svenske forskeruddannelse aktuel. UKÄ evaluerer et undervisningsprogram (forskeruddannelsen) som jeg mener i sin tur er et intrikat system af evalueringer/selvevalueringer med selvfremstillinger, eksplicitte/implicitte bedømmelser, eksaminationer osv. Det kan naturligvis være en god ide at undersøge en forskeruddannelses kvalitet. Det er også det eksplicitte udgangspunkt for evalueringen. Med baggrund i min forskning vil jeg dog løfte visse systematiske reservationer frem. Min pædagogiske evalueringsforskning har stået på de seneste år og har haft fokus på den egentligt pædagogiske funktion (dvs. den sociale og symbolske funktion, jf. titlen på min afhandling) af evalueringer. I rækken af teoretiske udgangspunkter for min forskning udgør Émile Durkheim, Gaston Bachelard, Pierre Bourdieu og bl.a. Staf Callewaerts tidlige arbejder de mest væsentlige, men også andre af de franske epistemologer og andre klassiske teorier er relevante. Jeg kan henvise til den svenske biblioteks-database DiVA hvor alle mine artikler er registreret (http://www.diva-portal.org/smash/search.jsf?dswid=-4243). Den vigtigste publikation i denne sammenhæng er artiklen Social alkymi, konsekration, reproduktion hvor jeg resumerer, analyserer och kritiserer publikationen Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark som kom i Artiklen er publiceret i Praktiske Grunde nr. 1, (http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde noerholm.pdf) En væsentlig konklusion i artiklen er at en pædagogisk funktion af Forskningsrådssystemet i Danmark (det som svarer til det svenske Vetenskapsrådet) er at forhindre produktionen af ny erkendelse, især på grund af et ensidigt fokus på hvordan en ansøgning om midler skal opbygges, og ikke på kriterier for forskningens kvalitet. Som om det er en selvfølgelighed at hvis metoden anvendes systematisk, sikres resultaternes kvalitet, ifølge en instrumentel positivistisk filosofi. 1 Dette er en dansk udgave af min debatartikel En ridå bakom en dimridå. Den svenske original er bragt i Universitetsläraren, et netbaserat nyhedsbrev fra Sveriges Universitetslärarförbund, SULF (http://universitetslararen.se/2015/06/10/en-rida-bakom-en-dimrida/). Fordi jeg er ansat på Uppsala universitet, er de svenske forhold mere nærliggende at forholde sig til end fx de danske, men tendensen kender ingen grænser. UKÄ er UniversitetsKanslerÄmbetet, den myndighed som i Sverige har ansvaret for universiteterne.

3 Nyhedsbrevet # 55 / 105 Dels fremmes eksisterende forskning på bekostning af det nye, dels suggereres og naturaliseres en idemæssig forestilling om at en eventuel metodisk anvendelse af den stipulerede metode sker på grund af en beskrivelse af metoden og ikke på grund af sociale præferencer (dvs. pr. habitus). Med det sidste skjules desuden at sorteringen af hvem der får respektive ikke får midler, også foregår i overensstemmelse med sociale forskelle. Socialt dominante, allerede privilegerede forskere privilegeres yderligere, mens ikke-dominante, allerede ikke-privilegerede forskere mister deres små privilegier. Anbefalingerne i evalueringen af Forskningsrådssystemet i Danmark forstærker disse effekter af det som blev evalueret, Forskningsrådssystemet i Danmark. Pointen her er at dels har den svenske forskeruddannelse som evalueringssystem samme pædagogiske funktion som et forskningsrådssystem, dels har UKÄ's evaluering af den svenske forskeruddannelse samme funktion som evalueringen af Forskningsrådssystemet i Danmark. Systematiserede evalueringer, som fx UKÄ's evalueringer (som tilhører det jeg kalder normale evalueringer) udgør med andre ord en systematisk forhindring for at forstå og forklare det som evalueres. Og det samme gælder evalueringssystemet forskeruddannelse. En stipuleret systematisk fremgangsmåde skjuler at hvis den samme metode anvendes under forskellige omstændigheder, opnås ikke-sammenlignelige resultater. Og det skjules at hvis metoden anvendes metodisk, skyldes det ikke regelfølge, men at metodens regler vælges og anvendes pr. habitus, som socialt betinget præference. Desuden udgør evalueringerne en systematisk forhindring for netop denne indsigt, frem for alt i og med en naturalisering af fremgangsmåden. Et slør bag et røgslør, altså. Læser man andre normale evalueringer, ser man tydeligt en systematisk tendens til hvilke former for anbefalinger som gives. Allerede inden UKÄ s evaluering af forskeruddannelsen er færdig, er det derfor muligt at signalere hvilke anbefalinger der kommer i evalueringen: flere metodekurser som genfortæller en story om hvordan det burde fungere ifølge en idebåret forestilling, stærkere social kontrol og styring af forskningen gennem medlemskab af forskergrupper, større internationalt samarbejde som forstærker denne sociale kontrol, osv. Det betyder mindre tid for en forskerstuderende til i praksis at lære sig at forske, dvs. agere socialt i et forskersamfund, færre muligheder for en forskerstuderende til stædigt at forfølge sine egne forskningsinteresser og mindre tid for en forskerstuderende til at lære sig teoretisk at forstå dette og betingelserne for det. En forskerstuderende lærer sig i stedet at tale om forskning på den rette måde, og lærer sig hverken at forske eller at forstå mulighedsbetingelserne for forskning og forskeruddannelse. Udvikles forskeruddannelsen efter disse anbefalinger, kommer altså også forskeruddannelsen til at fungere som en systematisk forhindring for at en forskerstuderende lærer sig at forske og at producere ny erkendelse. Denne forhindring udgør den egentligt pædagogiske funktion af evalueringssystemet forskeruddan-

4 106 Praktiske Grunde nelse. Den pædagogiske funktion af UKÄ s evaluering af forskeruddannelsen i Sverige bliver at forstærke disse effekter. Når staten som i tilfældet med både Vetenskapsrådet i Sverige og Forskningsrådssystemet i Danmark prioriterer finansieringen af forskning, sker det ganske vist pr. stedfortræder, nemlig pr. evaluerende specialist. Men det er som om staten ikke har en interesse i at der produceres nye indsigter, ny erkendelse. Den eneste grund til overhovedet at have et moderne universitet er dog at der også skal findes plads til at vedtagne sandheder systematisk kan udfordres. Ellers er der stor risiko for at staten hersker despotisk, jf. Immanuel Kant som mente at i moderne samfund skal vedtagne sandheder, som direkte er i statens interesse, udfordres af en præcis lige så legitim position på universitetet for at teste sandhedsværdien af de vedtagne sandheder. Denne strid skal foregå inden for universitet og udgør ingen trussel mod en demokratisk stat. Tværtimod sikrer striden mellem fakulteterne at staten ikke hersker despotisk. Men i stedet for at være til fordel for det moderne universitet med mange forskellige forskningstraditioner, ser det ud som om en bureaukratiserende elite, på vegne af en tilbagetrukket stærk stat har haft held til pr. kup at tilrane sig magten over universitetet og at monoplisere kundskabsproduktionen med evalueringer som middel. Denne elite er både selvsupplerende og selvkonsekrerende (koopterende, jf. desuden Ingegerd Gunvik-Grönbladhs svenske doktorsavhandling, se: https://shar.es/1tthue) hvilket forstærker funktionen. Ganske vist bestemmer alle relativt autonome grupper selv deres regler. Men når sorteringen som i dette tilfælde foregår pr. administrativ, bureaukratiserende logik (fokus på orden og systematik, metoden osv.) og ikke pr. videnskabelig logik (den bedste indsigt vinder), forstærkes en anti-demokratisk funktion. Deraf desuden betegnelsen bureaukratiserende elite frem for en bureaukratisk elite fordi det sidste kunne signalere at en administrativ allokering spillede den vigtigste rolle jf. implikationen hos Catherine Bell af forskellen mellem ritual og ritualiseret praktik: det er ikke de praktiske handlinger i sig selv som har et indhold og betydning; det er en vis foranderlig praktik som socialt tillægges en vis rituel værdi eller symbolsk betydning. Jf. også Max Webers diskussion af hvordan bureauktratiet parasiterer når bureaukraten begynder at tænke selv. Min forskning har også vist at fx den meta-evaluerende, normative forskning bag evalueringer, den såkaldte evalueringsforskning (forskning som ledsager evalueringer, og som er af legitimerende nødvendighed for disse evalueringer), i sig selv udgør en stærk trussel mod en videnskabelig forskning. Ikke fordi normativ forskning konkurrerer med videnskabelig viden; det er helt forskellige ting. Problemet er at det underforstås at selv resultater fra administrativt initieret og administrativt styret forskning, fx evalueringer/evalueringsforskning, har samme status som videnskabelige fund, trods det faktum at evalueringer/evalueringsforskning ikke overholder videnskabens regler. Fx behandles de svar som gives i de inter-

5 Nyhedsbrevet # 55 / 107 views og spørgeskemaer som benyttes i evalueringer, end ikke i overensstemmelse med metodebogen. I stedet behandles de som om resultatet umiddelbart fremgår som en selvfølgelighed. På dansk kaldes den slags forskning typisk anvendt forskning, uanset at forskningen hverken er anvendt (jf. Ludwig Wittgensteins diskussioner af at følge en regel, hvilket kræver en regel for at følge en regel, hvilket i næste omgang kræver en regel for at følge reglen om at følge en regel osv. i en uendelig regres) eller forskning i videnskabelig forstand (jf. Durkheims og Bourdieus distinktioner). Hvis det desuden var så enkelt som det suggereres i fx evalueringer, som normalt har karakter af opinionsundersøgelser, og som derfor meget billigere kunne produceres på et ministerielt forkontor, hvad skal vi så med et universitet? Vi skal frem for alt ikke diskutere ud fra et sådant udgangspunkt. I stedet ser jeg det som nødvendigt systematisk og aktivt at opponere mod anvendelsen af evalueringer af enhver slags, inklusive normativ, evaluerende forskning som alene fungerer legitimerende for allerede socialt nødvendige politisk-administrative dispositioner dispositioner som i sin tur ser ud til at inkludere en ødelæggelse af et moderne universitet. Ud over det som angives ovenfor, kendetegnes et moderne universitet af forskningsbaseret undervisning i den betydning at det er samme person som underviser og forsker. Med forskning i tjenesten findes denne mulighed; uden forskning findes muligheden ikke fordi forskningsfinansieringen kontrolleres af den tilbagetrukne stærke stat. Med UKÄ s evaluering som middel udvikles det moderne universitet mod et universitet efter det moderne hvor forskning og undervisning gennemføres af forskellige personer/grupper med forskellige sociale karakteristika og således at en tilbagetrukket stærk stat styrkes på bekostning af produktionen af ny indsigt/erkendelse. Monopoliseringen af kundskabsproduktionen med evalueringer som middel indebærer at kun en vis form for forskning kan produceres, og dermed at kun en vis form for forskning kan anvendes i undervisningen med den konsekvens at den tilbagetrukne stærke stat kan herske despotisk som om det skete på baggrund af forskning udvalgt som den kvalitativt bedste og ikke som den socialt set mest adækvate. Desuden skal vi alle holde op med at blande alting sammen og indse de alvorlige konsekvenser af at det sker. Vi må kræve at den som vil føre politik, fører politikken pr. politiske stillingstagener og ikke pr. kvasi-undersøgelser initieret af en dominant, bureaukratiserende elite. Og vi må kræve at den som vil udøve forskning, generobrer definitionsretten og forsker pr. videnskabelig rekonstruktion og ikke pr. administrativ logik. Hvis dette ikke sker, er det altødelæggende ikke alene for et moderne universitet, som allerede nu er næsten helt forsvundet, men desuden for moderne samfund og for demokratiet som har brug for begge positioner, den normale og udfordrerens.

6 108 Praktiske Grunde

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Morten Nørholms ph.d.-afhandling: Indstilling om forsvar for ph.d.-graden

Morten Nørholms ph.d.-afhandling: Indstilling om forsvar for ph.d.-graden Morten Nørholms ph.d.-afhandling: OM DEN SOCIALE OG SYMBOLSKE FUNKTION AF UDDANNELSESEVALUERINGER Indstilling om forsvar for ph.d.-graden Lektor Linda Andersen, Roskilde Universitetscenter, Danmark. Lektor,

Læs mere

Social alkymi, konsekration, reproduktion - resume, analyse og kritik af Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark

Social alkymi, konsekration, reproduktion - resume, analyse og kritik af Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark Social alkymi, konsekration, reproduktion - resume, analyse og kritik af Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark Morten Nørholm Indledning I denne artikel analyseres Evaluering af forskningsrådssystemet

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke?

Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Danske producenter af det som kalder sig og anerkendes for at være evalueringsforskning: Felt eller subfelt? Relativ autonomi eller ikke? Morten Nørholm, ph.d.-studerende morn@dpu.dk; hjemmeside: www.dpu.dk/om/morn

Læs mere

Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer. Morten Nørholm

Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer. Morten Nørholm Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer Morten Nørholm Om den sociale og symbolske funktion af uddannelsesevalueringer - konstruktionen af et objekt "... troisièmement, il faut

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Teori, metodologi og metode

Teori, metodologi og metode Kvinder, køn og omsorg Forholdet mellem køn, omsorgsudøvelse og investeringen af en uinteresseret god vilje af Morten Nørholm, lektor, Institut for Pædagogisk Sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet.

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Ansatser til en diskussion af køn, omsorgsudøvelse og investeringen af en uinteresseret god vilje 1

Ansatser til en diskussion af køn, omsorgsudøvelse og investeringen af en uinteresseret god vilje 1 Ansatser til en diskussion af køn, omsorgsudøvelse og investeringen af en uinteresseret god vilje 1 Morten Nørholm, ph.d.-stipendiat Institut for Pædagogisk Sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej

Læs mere

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid

Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi

Læs mere

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET

TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG

NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG Gitte Sommer Harrits Department of Political Science, Aarhus University AT FORSKE I SAMFUNDET AT FORSKE I SAMFUNDET

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Ph.d. uddannelsen Bente Appel Esbensen, forskningsleder Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Hvad er en ph.d.? Ph.d. (latin: philosophiæ doctor),

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Er verksamhetsförlagd utbildning (VFU) en løsning på problemet eller findes de samme problemer som før?

Er verksamhetsförlagd utbildning (VFU) en løsning på problemet eller findes de samme problemer som før? Er verksamhetsförlagd utbildning (VFU) en løsning på problemet eller findes de samme problemer som før? Morten Nørholm, ph.d. Adjunkt, Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Barns velfærd i internationalt perspektiv

Barns velfærd i internationalt perspektiv %DUQ nr. 1 2003:31-36, ISSN 0800-1669 2003 Norsk senter for barneforskning Barns velfærd i internationalt perspektiv An-Magritt Jensen og Jens Qvortrup Den internationale forsknings nytte Forskning er

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste

SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste 20. november 2009 SYK331 Sykepleie fra kall til vitenskap Timeplan vår 2010: Pensumliste Tema: Orientering og Sykepleie i filosofisk perspektiv ved Kap: Hansen, Karstein M. (1999): Katie Erikssons omsorgsteologi,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU)

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg er, som et programudvalg under Det Strategiske Forskningsråd, underlagt habilitetsreglerne fra

Læs mere

Frivillige i rollen som fortalere

Frivillige i rollen som fortalere Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3

Forskerundersøgelsen. Resultater for sektorforskere Spor 3 Forskerundersøgelsen Resultater for sektorforskere Spor 3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Forskningsfrihed 6. Medindflydelse 7.

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Analyse og diskussion af oplevede barrierer

Analyse og diskussion af oplevede barrierer Analyse og diskussion af oplevede barrierer i samarbejdet mellem socialøkonomiske virksomheder og kommuner med anvendelse af Pierre Bourdieus teoriske begreber doxa, reproduktion og symbolsk magt Master

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed c/o Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K 11. marts 2014 Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

Sara Dalgaard Christoffersen

Sara Dalgaard Christoffersen 5 / Sara Dalgaard Christoffersen ISSN-nummer: 2245-9855. Sara Dalgaard Christoffersen ABSTRACTS The main theme of this article concerns ways of understanding theory of education, pedagogy, as an independent

Læs mere

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere