handicap tro Påskevandring fra sorg til glæde forum Sophia er en solstråle Nu kan alle holde en andagt At være og mor til en helt særlig dreng for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "handicap tro Påskevandring fra sorg til glæde forum Sophia er en solstråle Nu kan alle holde en andagt At være og mor til en helt særlig dreng for"

Transkript

1 Påskevandring fra sorg til glæde forum Sophia er en solstråle for handicap Nu kan alle holde en andagt At være og mor til en helt særlig dreng tro KH bladet

2 Næste nummer Svend Løbner, udkommer:, mens 14. Rikke september Thomassen 2010 er på barselsorlov. Deadline: 16. august 2010 forum Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forsidefoto: Karen Krogh. På billedet: Korsvandring, Kernehuset i Ans. Layout: grahiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Ellen Hessellund Mikkelsen Redaktør: Svend Løbner, mens Rikke Thomassen er på barselsorlov. Næste nummer udkommer i maj Deadline: 6. april 2010 for handicap og tro Stof til bladet sendes til: Landskontoret INDHOLD: 3 Nu kan alle holde en andagt 4 Sophia er en solstråle 6 Farligt og fordummende at lukke institutioner 8 At være mor til et helt særligt barn 10 Glæden kommer, når vi tør slippe smerten 12 Rytmisk og funky musik for alle 14 Vi har et godt liv - trods bygningsfejl 16 Påskevandring fra sorg til glæde 18 Udviklingshæmmede har ret til at praktisere deres tro 18 Kernehuset udstiller i Christianskirken 19 Bofællesskaber 19 Nyt fra foreningen 20 Andagt: Glæd dig igen over skaberens værk KH bladet KRISTELIG HANDICAPFORENING Landskontor Vejlby Centervej Risskov tlf.: webadr: Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. bestyrelsen: Formand: Peder Andreasen Droshoved Vejle Ø Næstformand: Frank Knudsen Kirkebjergvej Ølgod Kasserer: Peter Green-Møller Vintoften 12 Sengeløse 2630 Tåstrup Erik Hviid Larsen Veras Allé 22, st Vanløse Ruth P. L. Larsen Annavej Fredericia Karl Lund Ansager Præstegård Præstegårdsvej Ansager Mogens Stig Nielsen Industrivej 19c 6870 Ølgod Kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.: tlf Landssekretær: Ellen Hessellund Mikkelsen Send en gave til KH KH drives hovedsageligt ved indsamlede midler. Vil du være med til at støtte denne vigtige sag, så kan du benytte gironr.: eller bankkonto: Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent: 200,-kr. for enkeltpersoner 300,-kr. for par. Husk at melde flytning til landskontoret Ekstern kasserer Tage Lauridsen Løvsangervej Skjern Tlf.: Se til, at ingen går glip af Guds nåde. (Hebr 12,15)

3 Af Ellen Hessellund Nu kan alle holde en andagt Et nyt andagtsprogram til computeren sikrer at alle også mennesker med særlige behov kan holde en personlig andagt uden hjælp fra andre. - Alle mennesker har ret til at holde en andagt og have tid sammen med Gud, uden at der skal være en ved siden af til at hjælpe. Det siger Ellen Hessellund Mikkelsen fra Kristelig Handicapforening, som netop nu lancerer andagtsprogrammet Tid Med Gud. Med programmet kan ældre, svagtseende, udviklingshæmmede eller andre med særlige behov få hjælp til at holde en personlig andagt alene med Gud. I Tid Med Gud kan man med et klik tænde et lys. Derefter kan man vælge at læse og høre en bøn eller et skriftsted fra Bibelen, man kan lytte til en salme og synge med og man kan betragte et flot naturbillede. Brugeren vælger selv rækkefølgen. Men det vigtigste er, at den enkelte kan sidde alene med Gud foran computeren: - Jeg har kaldt programmet Tid med Gud, fordi det netop frigør alenetid med Gud, uden at nogen skal hjælpe med at finde salmer eller oplæse skriftsteder fra Bibelen osv. Her bliver andagten helt personlig, fortæller Ellen Hessellund Mikkelsen. I Tid med Gud er også særlige andagter til årets højtider og til den sindsstemning, brugeren befinder sig i. Programmet linker til en hjemmeside, som også har kirkenyheder, leveret af Kirkeligt Medieakademi. Ellen Hessellund Mikkelsen har udviklet programmet som led i et studie i informationsarkitektur på Aalborg Universitet. Programmet kan købes via hjemmesiden 3 KH bladet 1-11

4 Af Svend Løbner Sophia er en solstråle Da Sophia var et år gammel, blev hendes historie fortalt i TV2 Østjylland, som fireårig kom hun i Familie Journalen og inden længe blev hendes historie vist på landsdækkende fjernsyn. Hvad var så bemærkelsesværdigt ved denne pige? Lægen havde jo foreslået abort Et ungt nygift par får at vide, at det barn, de venter, lider af en af de mere alvorlige fosterskader: rygmarvsbrok. Misdannelses-skanningen, som nogle kalder den, blev foretaget i 19. graviditetsuge og da handicappet blev opdaget, gjorde lægerne Helle og Orla Fredensborg Møller opmærksom på, at de kun havde 14 dage til at beslutte, om fosteret skulle aborteres. Her kommer historiens twist : I en tid, hvor fosterdiagnostikken raffineres mere og mere for bedre at kunne sortere de børn fra, som har et handicap, valgte Helle og Orla at gennemføre graviditeten. For dem var troen på Gud det sikre ståsted midt i en utrolig svær og usikker tid. Dette lagde parret heller ikke skjul på, da kameraerne fra TV2-dokumentaren Dags Dato rullede. Dermed blev deres historie en markering af, at man ikke behøver at følge strømmen. Livsglad teenager I dag er Sophia 12 år gammel hun er en livsglad pige på vej ind i teenage-årene. - Vi må indrømme, at uden Gud havde vi sikkert valgt den nemme løsning, 4 KH bladet 1-11 siger Helle Fredensborg Møller. - Men Sophia er en fantastisk dyrebar gave til os. Hun spreder liv og glæde, hvor hun går især med sin lattermildhed og sin sangstemme. Sophia Fredensborg Møller kunne nærmest synge, inden hun kunne gå. Hun kom lidt sent i gang med at gå, da hun brugte benskinner og minirollator for at komme op at stå. - Sophia fik en lillesøster, som kun er 17 måneder yngre end hende, fortæller Orla Fredensborg Møller. Lille Amy var heller ikke planlagt : - Egentlig havde vi tænkt, at vi ville bruge mere tid på at fokusere på Sophia og hendes behov. Men vi kan se, at vores to piger har knyttet et uløseligt bånd. Amy s sprælskhed har inspireret Sophia til at holde sig i gang og afprøve grænser. Risiko for hjerneskade Rygmarvsbrok er en misdannelse, som sker i de tidlige fosterstadier. De celler, der danner rygsøjlen, lukker sig ikke ordentligt sammen, og der sker en udposning af de følsomme nerver fra rygmarven. Desto højere op på rygsøjlen misdannelsen sker, desto mere skade sker der på nerverne. Derfor er børn med rygmarvsbrok ofte bundet til en kørestol hele livet. Ud over de rent fysiske skader er der også fare for kromosomfejl, som kan resultere i alvorlige handicap og hjerneskade. - Sophias brok sad forholdsvis lavt, så det er mest underbenene og blæreog tarmfunktion, der har lidt skade. Så det at øve regelmæssighed, renlighed og selvhjælp omkring toiletbesøg er noget, som især Helle har brugt virkelig meget tid på igennem årene, fortæller Orla. Forskerne har konstateret, at der ofte følger kognitive vanskeligheder med handicappet. Dvs. at børn med rygmarvsbrok ofte har svært ved at koncentrere sig, overskue komplekse opgaver og svært ved at lære. Men heldigvis er Helle pædagog. Og Sophia går på LukasSkolen, den kristne friskole i Vejle, hvor man er meget opmærksom på Sophias behov: - Ingen af os synes, det er særlig sjovt at sidde tre timer hver dag med lektier. Så Sophia får af og til lov til at lave færre opgaver for det vigtigste er jo, at hun har forstået principperne. De sidste par måneder har Sophia siddet i kørestol efter omfattende operationer i fødderne, hvor de dygtige

5 ortopædkirurger på Århus Kommunehospital har rettet hendes fødder ud, så hun får en mere sund holdning i benene og en forbedret gangfunktion. Rystet i grundvolden Skilsmisseraten for forældre med handicappede børn er forholdsvis høj. Helle og Orla har nu været gift i 13½ år og deres kærlighed til hinanden og deres engagement i omgivelserne er til stor inspiration for andre. - Vores unge ægteskab blev rystet i grundvolden; men i stedet for at distancere os fra hinanden, så har hele forløbet rystet os tættere sammen. Vi har aldrig været generte ved at vise, at vi er vilde med hinanden, og vi gør meget for, at humor, sjov og ballade og ikke mindst musik - fylder meget i hverdagen, griner parret. - Nu hvor Sophia ikke har så let ved de fysiske udfoldelser, er vi meget taknemmelig for, at Gud har givet hende musikkens gave, siger Orla. - Sophia synger konstant og er nu også blevet god til at improvisere overstemmer til lovsange og de popsange, hun hører i radioen og på YouTube, som er hendes yndlingshjemmeside, indskyder Helle. Synger på cd Sophia går til ridning for at holde kroppen i gang og styrke balancen, men hendes største passion er at gå til sangundervisning og kor. - Der gik ikke lang tid, før hestebladene blev skiftet ud med junior- og teenageblade om alle de berømte musik- og filmstjerner, som man kan gå op i, siger Orla. Da Jette Madsen fra Vejen skulle bruge nogle sangere til at indspille nye kristne børnesange, blev Sophia og nogle af hendes klassekammerater udvalgt til at synge. Nu kan man høre Sophia og de andre synge på cd en Jeg vil gerne springe lidt rundt!, som udkom i 2009 på Refleks Musik. - Det blev startskuddet til, at Sophia har fået opbygget mere og mere selvtillid omkring sin sang, fortæller Helle. Nu er hun en yndet solist ved arrangementer og koncerter i skolen og i Vejle Kirkecenter, hvor hun og familien holder til. De fleste lægger slet ikke mærke til, at Sophia har et handicap. Hendes milde og umiddelbare væsen overstråler nemlig hendes fysiske begrænsninger. Modebevidst teenager Det er dog ikke helt ukompliceret et være en pige i før-teenage-alderen. Efterhånden som tempoet stiger i legene, og det social samspil bliver kompliceret af pige- og drengefnidder, kan hun godt mærke, at hun ikke kan følge med og er en smule anderledes end de andre. - En af Sophias store glæder lige nu er at være sammen med sin kristne veninde fra Holstebro, der også har rygmarvsbrok, fortæller Helle. - De synes specielt, det er sjovt at skabe furore i indkøbscentrene i Holstebro, Herning og Vejle, når de suser ind og ud af tøj- og smykkebutikkerne i deres kørestole, smiler Orla. Sophia har passion for fashion - et valgsprog for nogle tjekkede tegneserie-tøser. Hun nyder at sætte hår og lægge make-up. Slutreplikken får Sophia selv: - Jeg synes egentlig, jeg har et godt liv. Og de gange hvor jeg har det svært, ved jeg, at jeg kan sende en stille bøn op til Gud, og så hører han mig. En lykkelig familie, selv om Sophia (i midten) har sine udfordringer. 5 KH bladet 1-11

6 Af Simon Nathanael Farligt og fordummende at lukke institutioner - Vi har brugt mange år på at opbygge viden om udviklingshæmmede og multihandicappede. Den mister vi nu i takt med lukningen af specialinstitutioner, mener dr. pæd. Birgit Kirkebæk. Der var engang, hvor indsatsen og midlerne til behandling af udviklingshæmmede var langt bedre end i dag. Flere specialskoler og bosteder for handicappede lukker, og den udvikling bekymrer dr. pæd. Birgit Kirkebæk. Hun er forfatter til en lang række bøger om udviklingshæmmedes forhold i Danmark og Europa. Senest bogen Almagt Og Afmagt fra Vi har bevæget os væk fra 70 ernes og 80 ernes inkluderende mentalitet, hvor der blev doneret penge til specialområdet og åbnet skoler fortrinsvis pga. åndssvageforsorgens arbejde, siger hun. Denne nye tendens er, ifølge Birgit Kirkebæk, slet ikke ny. Man har før i tiden sorteret i udviklingshæmmedes ret til f.eks. undervisning. Derfor er det vigtigt ikke at miste sin historiske bevidsthed, mener hun. Den historiske bevidsthed - Der er brug for en historisk bevidsthed hos beslutningstagerne, så man ikke ødelægger den udvikling, vi har kæmpet for, siger Birgit Kirkebæk, som i størstedelen af sit 72-årige liv har kæmpet for handicappede og udviklingshæmmedes ret til et normalt liv med lige muligheder. Hun har undersøgt sagen fra ende til anden og beskrevet den i sine mange bogudgivelser. 6 KH bladet I begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at se på, hvad man kunne gøre for udviklingshæmmede. Dengang skelnede man ikke mellem sindssyge og såkaldt åndssvage. Det skete først i løbet af 1850 erne. Indtil da havde man betragtet dem som én stor gruppe, forklarer hun. Men et eksperiment, lavet af en fransk læge, ændrede langsomt indstillingen til sindssyge over hele Europa, og der blev oprettet forskellige specialinstitutioner og -hospitaler til undersøgelse og behandling af personer med mentale sygdomme, bl.a. i København. Næstekærlighed eller den stærkestes overlevelse? - Det var et pædagogisk og teologisk projekt. Man så mange steder positivt på behandlingsmulighederne og ønskede ud fra et kristeligt synspunkt at hjælpe disse svage mennesker. I 1854 udkom så Darwin s bog om arternes udvikling. Teorien om evolution, at arternes udvikling var baseret på de stærkeste individers overlevelse, bredte sig i Europa og derfor også ind på specialområdet. Det fik efterfølgende en negativ konsekvens for de udviklingshæmmede. - I slutningen af 1800-tallet begyndte en vis pessimisme at komme til syne. Man begyndte at sortere efter, hvem der kunne arbejde og undervises. Begrebet om underviselighed af mentalt handicappede blev centralt, og det betød, at de multihandicappede pludselig havde meget små chancer for at få behandling og undervisning. En skræmmende udvikling Denne tendens ser Birgit Kirkebæk træde frem påny i danske medier og hos de kommunale beslutningstagere. Flere specialinstitutioner er blevet lukket i løbet af de seneste år, bl.a. en institution i Hillerød for småbørn med handicap, som Birgit Kirkebæk selv var med til at starte op. - Derfor er den historiske bevidsthed vigtig. Vi har brugt mange år på at opbygge vores viden om udviklingshæmmede og multihandicappede, og den mister vi nu i takt med lukningen af specialinstitutioner. Kirkebæk frygter, at de nuværende tilstande i Norge bliver kopieret i Danmark. - I Norge har man nedlagt alle specialskolerne. Man siger så, nu er I integreret og mener, at de udviklingshæmmede skal deltage i normalsystemet uden den nødvendige støtte fra fagpersonale. Man skærer så at sige hele banden over én kam, fordi det er lettere, når man ser sagerne fra et økonomisk synspunkt. Men virkelighe-

7 den er langt mere nuanceret, mener Kirkebæk. Institutionerne fungerer nemlig som centre for viden, hvor specialuddannet personale interagerer med hinanden og danner netværk, som er vigtige for vidensudvikling. Når en institution lukker, spredes de menneskelige ressourcer for alle vinde. - Nogle ender på et kommunalt kontor eller isoleret på en skole. De tilfører selvfølgelig ny viden til f.eks. skolen, men sidder isoleret og kan ikke danne netværk med andet fagpersonale. Det er en farlig udvikling. Svage betaler gildet I 1959 blev behandling af udviklingshæmmede et statsligt anliggende og benævntes Statens Åndssvageforsorg. Landet var dengang opdelt i 11 forsorgscentre, som hver bestod af en centralinstitution og en række mindre institutioner. Med udlægningen af særforsorgen til amter og kommuner blev Statens Åndssvageforsorg dog nedlagt i Herefter blev tanken om udviklingshæmmedes integrering i systemet vigtig i landets prioriteringer, og de centrale bo-institutioner overgik til andre formål. Handicappede børn skulle undervises i normalsystemet og bo hjemme med støtte. Igen blev der fokuseret på personernes arbejdsformåen og deres evne til at blive integreret i samfundet. - Men hvem betaler gildet? Det gør de multihandicappede og dem, som ikke evner at arbejde eller at blive undervist i en normal klasse. De sidder ofte i et ensomt rum med lavt uddannet personale, siger Birgit Kirkebæk. Vi glider bagud Hun minder om, at det mere og mere ligner den indstilling, man havde til udviklingshæmmede i 1920 erne, hvor fokus også var på inklusion, men ikke den rigtige slags. - Inklusionstanken har gode pointer, men det kræver jo, at den pågældende person kan deltage i aktiviteterne i f.eks. en skoleklasse. Mange af de ting, vi har arbejdet så hårdt for de sidste 25 år, føler jeg nu er under angreb. Vi er rykket tilbage i tiden i stedet for frem, siger Birgit Kirkebæk. Hun arbejder i øjeblikket på et projekt, hvor hun gennemlæser beretninger fra 1800-tallet om en række udviklingshæmmede, som blev skibet ud af landet til USA. Ingen kender den præcise grund, men det vil Birgit Kirkebæk finde ud af. - Det kan måske give os indsigt i, hvad der foregik på området i den tidsperiode. Og det er vigtigt for vores nuværende forståelse, konkluderer hun. Birgit Kirkebæk er aktiv som forsker, foredragsholder og underviser samt som redaktør af Handicaphistorisk Tidsskrift. Hun sidder i bestyrelsen for den danske afdeling af Nordic Network Disability Research. Hun er også medlem af fagligt råd i regi af Videnscenter for børn og unge med multihandicap. Birgit Kirkebæk har været lektor på Danmarks Lærerhøjskole og professor ved Universitetet i Oslo. Hun er cand.pæd. fra 1982, lic.pæd. fra 1985 og dr. pæd og modtog Bank-Mikkelsen prisen i 1996 for bogen Da de åndssvage blev farlige og Vanførefondens forskningspris i 1997 sammen med Hans Clausen, Karin Storm og Birgit Dyssegaard for bogen Skrøbelig Kontakt (Dansk Psykologisk Forlag 1994). En nyopført skole i Københavns Amt for børn med multihandicap har fået navnet Kirkebækskolen efter hende. KH bladet

8 Af Af Svend Løbner At være mor til et helt særligt barn Gud har valgt helt særlige forældre til så specielt et barn, siger Dorte Østergaard fra Vejen. Selv om det var svært at være alenemor med et udviklingshæmmet barn, har Allan givet så meget glæde, at det var svært at slippe ham, da han skulle i bofællesskab. Da Allan blev født, viste det sig, at han havde DOWNS Syndrom. Det sætter ekstra pres på ægteskabet at få et handicappet barn. Det gjorde det også for Dorte Østergaard og hendes mand for 30 år siden, da deres søn Allan blev født. Så Dorte blev alene med Allan, da drengen var fem år. - Da jeg blev skilt fra Allans far, sad jeg på gulvet i køkkenet og stortudede. Jeg var forladt af den, jeg elskede over alt på jord. Alle mine planer brasede sammen, fortæller hun. Men så skete der noget: - Midt i det hele fik jeg en fornemmelse: Du er ikke helt alene! Heller ikke om at være mor for Allan. Jeg har altid følt, at der har været en hånd over mig, selv om mit liv bestemt ikke har været let. - Glem ham, sagde lægen Nej, det var især ikke let at blive forældre til et handicappet barn for 30 år siden: - Der var ingen psykologhjælp, ingen forældregrupper, ja mange vidste ikke engang, hvad det var for et handicap, fortæller Dorte. Børnelægen rådede da også de nybagte forældre til at glemme alt om lille Allan. Dortes mor husker, hvad børnelægen sagde, da de alle sammen var til konsultation. Dorte selv husker ingenting, for hun gik helt i sort, da lægen sagde: - Nu skal I bare glemme alt om ham KH bladet og overlade ham til os, så sætter vi ham på institution! Forældrene tog dog resolut Allan med hjem. Og det har Dorte ikke fortrudt, selv om det var smerteligt, at ægteskabet ikke holdt: Ingen hjælp at få - Dengang var hjælpen ikke opfundet til forældre, der fik et handicappet barn, og vi snakkede ikke om det derhjemme. Vi løste det på den måde, som er typisk for kvinde og mand: Jeg følte en hel masse, og min mand handlede. Men vi snakkede ikke sammen om det. Som jeg har set hos andre forældre til handicappede: Enten bliver det noget, der tømrer ægteparret sammen, eller også bliver man skilt. Vi blev skilt Og det var så der, lige der på køkkengulvet, Dorte pludselig fornemmede, at hun alligevel ikke var alene. Noget holdt hånden over hende. Og skæbnen eller Gud knyttede med tiden Dorte og Allan så tæt sammen, at Dorte havde svært ved at få hverdagen til at fungere, da Allan blev gammel nok til at flytte hjemmefra til et bofællesskab: - Noget gik i stykker inden i mig. Jeg mistede det væsentligste indhold i min hverdag. Jeg manglede simpelthen glæden i mit liv, fortæller Dorte. Lys og glæde Allan havde med sin enkle livsopfattelse op igennem barndommen kastet meget lys og glæde ind i Dortes liv. Og det gør han stadigvæk. For hende er han en gave selv om ikke ret mange ønskede hende tillykke, da han blev født. Gud har valgt helt særlige forældre til så specielt et barn, ynder hun at sige. I dag er Allan voksen, og han klarer sig selv og trives i et bofællesskab for udviklingshæmmede i Vejen. Han går også på arbejde i et dagcenter, hvor han dyrker planter, samler bær, hugger brænde og passer dyr. Han har bl.a. holdt gæs, som så blev slagtet til jul. Da Allan flyttede hjemmefra Dorte, efterlod han et tomrum. For det er specielt at være mor til et udviklingshæmmet barn. Føler sig udvalgt - Jeg tænker tit på en legende, hvor Gud siger til englene: Der er et barn, som skal fødes på jord. Vil I prøve at finde en far og en mor, som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl? Det er nemlig en opgave helt speciel: Barnet er svagt, det har handicap med, så det kræver meget tålmodighed. I ved, at jeg elsker alt svagt og småt, og jeg ønsker, at barnet skal få det god, så de to, der bliver dets far og mor, må virke som mine hænder på jord

9 En opgave helt speciel Jeg har hørt, at der findes en gammel legende, om, hvad der oppe i himlen hændte. Den siger, at engang den kære Gud sagde til englene: Vil I gå bud? Der er et barn, som skal fødes på jord. Vil I prøve at finde en far og en mor, som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl? Det er nemlig en opgave helt speciel: Barnet er svagt, det har handicap med, så det kræver meget tålmodighed. I ved, at jeg elsker alt svagt og småt, og jeg ønsker, at barnet skal få det godt, så de to, der bliver dets far og mor, må virke som mine hænder på jord. Måske vil de først have svært ved at se, at der kan være en mening med det, at barnet ikke kan tumle og lege, og at det kræver så meget pleje. Men de vil nok efterhånden lære, at det gi r kræfter at måtte bære. Guds kærtegn gør undertiden ondt, og medgang alene er ikke sundt, men modtar de barnet som en gave, de to, så bli r det en kilde til indsigt og tro, og så kan det sikkert med tiden læres, at livet er både at bære og bæres. Ellen Lissner, frit efter engelsk forlæg Portræt af Allan, malet af kunstneren Jette Vibeke Madsen - Dette digt fik mig til at føle, at jeg var udvalgt. Tænk at virke som Hans hænder på jord så er dagligdagen med et handicappet barn alligevel til at bære. Gud må jo synes, at jeg er god nok! Lærte gode værdier - Allan har bragt så meget glæde i mit liv. Han har lært mig de gode værdier. At jeg ikke bare skulle drøne derudaf med arbejde og karriere. Nu var det de nære ting, der pludselig betød noget. Som at se glæden hos ham, da han kunne snøre sine egne snørebånd. - Det gode er på en måde indbygget i hans handicap. Vi skal være gode ved hinanden. Man griner ikke af dem, der har det dårligt. Man giver sig god tid til hinanden. På et tidspunkt valgte Dorte at uddanne sig som social- og sundhedsassistent. - Det er Allans fortjeneste, at det lige blev den uddannelse, jeg tog, og jeg er meget glad for at have et arbejde, hvor jeg kan vise omsorg for mennesker, fastslår hun. Alle er lige meget værd Og omsorgen, den strør hun også om sig med i fritiden: - Allan er mit eneste biologiske barn, men jeg har flere hjertologiske børn, smiler hun. For dengang Allan flyttede væk i bofællesskab, og glæden forsvandt, tog Dorte en vigtig beslutning: - Jeg opdagede, at glæden var forsvundet, jeg mistede perspektivet og kørte blot det samme program fra morgen til aften. Men så besluttede jeg: Jeg vil have glæden tilbage i mit liv! Heldigvis havde den lokale frikirke netop startet et gospelkor. Dorte kom med og mærkede glæden allerede efter første øveaften. Stemningen, varmen og fællesskabet udfyldte tomrummet efter Allan. Dorte blev pludselig alenemor, da Allans far ville skilles. I gospelkoret mødte hun også Gert, som hun i dag er gift med. Sammen er de aflastningsfamilie for en lille dreng, der også har DOWNS Syndrom. De åbner deres hjem for en såkaldt huskirke og er også begge med i frikirkens ledergruppe. De værdier, som Allan har præget hende med, smitter nu af på kirken: - Det betyder noget for mig, at vi er lige meget værd. Vi er mange nationaliteter i vores netværk, og der er en masse kærlighed og accept mellem os alle sammen. Jesus elsker alle, og ham kan vi altid regne med, slutter Dorte Østergaard. KH bladet

10 Af Svend Løbner Glæden kommer, når vi tør slippe smerten Inger Margrethe Kofod-Svendsen mistede børn og børnebørn i Tsunamikatastrofen i Chokket førte hende i frit fald, men i dag er sorgen langsomt helet. Det fortæller hun om på KHs årsmøde i marts. Det er nu seks år siden, Inger Margrethe Kofod-Svendsen og hendes mand Flemming mistede deres søn, svigerdatter og to små børnebørn i Tsunamikatastrofen juledag Sønnen Jacob og hans kone Lisbeth og børnene Silas og Regitze var på juleferie i Thailand, da et undersøisk jordskælv satte den enorme flodbølge i gang og skabte ødelæggelse i alle landene omkring Det Indiske Ocean. Frit fald Nyheden kom som et chok for Inger Margrethe Kofod-Svendsen: - Det første år oplevede jeg en form for frit fald. Hvad ender det med? Hvor langt kan man falde? Hvornår når jeg bunden? Er der noget at gribe fat i? fortæller hun. Uvisheden var det værste Men så blev børnene identificeret. Jacob og Lisbet i marts, Regitze i maj og Silas i juli. - Selv om vi ikke selv så dem, fik vi nu papir på, at de var døde, så nu kunne vi begrave dem. Det var ligesom grene, jeg kunne hive fat i på vej ned. Begravelsen fandt sted i Birkerød i august over et halvt år efter tragedien indtraf. Men kort efter den lille families bortgang blev der holdt en stor mindehøjtid. - Det var også en hjælp, fortæller Inger Margrethe. - Det var en kolos- Inger Margrethe Kofod- Svendsen er cand. theol. og har været lærer på Luthersk Missions Højskole i mange år. Hun har været engageret i Kristeligt Forbund for Studerende og var også leder af KFS forlag Credo i otte år. I dag er hun på efterløn. Foto: Malene Korsgaard 10 KH bladet 1-11

11 sal styrke, at vi ikke var alene om smerten, men at mange støttede og sørgede med. Inger Margrethe Kofod-Svendsen holder foredrag på Kristelig Handicapforenings årsmøde i Vejle Missionshus lørdag eftermiddag den 26. marts. Her vil hun tale om vores billede af Gud og også løfte fligen for den personlige sorgproces, hun har været igennem siden det enorme tab. Favne smerten Der vil vel altid være et stort hul, hvordan kommer man videre? - Ved at se virkeligheden i øjnene, ved at leve med det, acceptere det og ligesom favne smerten. Så kan man vende sig mod livet igen med smerten i favnen. - De første år var der perioder, hvor smerten pludselig skyllede over én. Men der skete noget over tid, jo flere gange vi talte om det og satte ord på smerten. Det havde en helende virkning. Det blev ikke lettere at snakke om smerten, men det blev mere naturligt. - De første mange fødselsdage og ved andre mindedage river det! Men efterhånden kan man mærke, at der kommer hud på såret, og det bliver muligt at bære. Jeg har forholdsvis nemt ved at snakke, så for mig blev dette en god ventil. Du nævner styrken ved venners støtte. Hvordan opleves trøst? - Som at nogen kommer og hjælper med at bære en tung byrde. Byrden er der, og det er stadig mine børn og børnebørn, der er døde. Men jeg får hjælp til at bære det, så byrden ikke får lov til at knuse mig. Gud møder os i lidelsen Hvordan kan man nogensinde blive glad igen? - Kun ved at forlige sig med virkeligheden. Hvis man havner i forurettelse, kan man ikke få øje på de lyse farver. Kan man forsone sig med virkeligheden, åbnes der luger for lyset. Det handler ikke om at resignere, men at forlige sig med, at Gud tillader lidelse og modgang, pointerer Inger Margrethe Kofod-Svendsen. - Han løfter os ikke ud af lidelsen. Vi må se i øjnene, at sådan er det at leve efter syndefaldet. Vi skal også som kristne leve i en verden, hvor flodbølger af forskellig art skyller ind over os. Her må vi så få øje på, at Gud er hos os i den smerte, han tillader. - Gud stoppede jo ikke verdens gang, da han ville gribe ind og frelse den. Han sendte Jesus ind i verden, ind i mørket, forhånelsen, lidelsen og døden. På samme måde møder han os i smerten og går med. Glæden kommer snigende - Vi søger ofte forklaring, men Gud giver forløsning. Vi søger lindring, men han giver frelse. Når vi giver slip på alle spørgsmål, alle krav på forklaring, kommer han med sin forløsning. Når vi indser: Vi kan ikke forstå, hvad der sker, men det kan Gud. Men glæden, hvordan kommer den tilbage? - Den kommer stille snigende, fortæller Inger Margrethe Kofod- Svendsen. Den første påske efter børnenes død kunne jeg langsom se, at liljerne var gule og høre, at fuglene sang. - Glæde er noget, der kommer til dig udefra. Det er ikke noget, du selv kan præstere. Samtidig savner jeg børnene ud over alle grænser! Men jeg oplever også, at Gud giver så meget mere. Livet kommer forbi med nye gode gaver. Vi vil stadig savne børn og børnebørn, men Gud slutter ikke med at give. Vi kan ikke tage os sammen til at være glade. Men glæden kommer selv, når vi tør slippe smerten, slutter Inger Margrethe Kofod-Svendsen. Årsmøde i Kristelig Handicapforening Lørdag den 26. marts 2011 Program Fra kl. 9.30: Kaffe Kl. 10: Generalforsamling Kl. 12: Frokost Kl. 13: Vi synger sammen - v. beboere og ansatte fra Kernehuset Kl Foredrag ved Inger Margrethe Kofod-Svendsen: At tro på Gud i glæde og sorg Kl : KH i glimt Kl. 15: Afslutning med kaffe Årsmødet holdes i Vejle Missionshus, Olgasvej 14-18, 7100 Vejle Pris: 125,- Pensionister: 100,- For sen tilmelding: + 25,- pr. person Tilmelding: Senest 11. marts 2011 på KHs hjemmeside eller pr. brev til: Kristelig Handicapforening Vejlby Centervej 46, 8240 Risskov Tilmelding er nødvendig. Oplys navn og antal. Der sendes ikke bekræftelse, og betaling foregår ved ankomst på selve dagen. 11 KH bladet

12 Af Stefan Vase Alle 30 deltagere var med til at spille på musikkursus i Århus for udviklingshæmmede Missionshuset Stjernen i Århus er fuld af rytme og godt humør en efterårsdag i november. Musiklærer Connie Pilgaard Nielsen har samlet omkring 30 udviklingshæmmede og medhjælpere i en stor cirkel omkring sig. Rytme, dans og sang er på programmet. Nu skal der trommes Connie Pilgaard Nielsen løfter en masse store, sorte murermesterbaljer ind i cirklen. Nu skal der trommes. Og der er mange frivillige trommeslagere. - Slå to gange inde i midten af trommen. Og derefter en gang på siden. To dybe lyde og en spids lyd. Kan I høre det? Bom-bom-duk. Bom-bom-duk. Helt i takt bliver det ikke. Selvom en enkelt fra sanggruppen gør trommeslagerne opmærksom på, at de skal holde øje med hinanden. Trommeslagerne eksperimenterer med, hvordan et slag med trommestikken lyder forskelligt, når man slår i midten af trommen, på trommens kant og på sidemandens skulder. Synger og klapper Imens instruerer Connie sanggruppen, som har taget opstilling i den modsatte ende af rummet: Alt, hvad jeg si r og gør ska bli funky fra nu af. Alt, hvad jeg si r og gør ska bli funky fra i dag. Sangens toner er nemme at få fat i, og sanggruppen følger hurtigt efter Connies instruktion. Og enkelte er også ivrige efter at klappe og stampe med i takt til sangen. 30. oktober 2009 kl Dynamik Den er hjemme. Nu øges sværhedsgraden. Connie forklarer alle - men særligt trommegruppen - om dynamik. Man kan spille lige så stille, man kan spille normalt, og man kan spille alt, hvad I kan. Og den er alle med på. Selvom én enkelt af de mandlige deltagere med et langt, dybt gab tydeligt signalerer til Connie, at det er langt mere spændende at banke løs på murermesterbaljen end at høre på hendes instruktion. Nu skal alle være med på en gang. Alt, hvad jeg si r og gør... Musik løsner op Imens banker trommeslagerne løs. Men da Connie langsomt sætter sig ned på hug, sænkes lydniveauet markant. Sanggruppen næsten hvisker sangen, og trommeslagerne banker ganske diskret. Men i samme øjeblik, Connie rejser sig op og løfter hænderne højt op over hovedet, hvilket var tegnet til at spille alt, hvad I kan, bliver der banket til og skrålet igennem. Højere, højere - mere larm, mere rytme, mere sang, mere musik. Der høres mange jubelråb, der er mange smil. Så pyt med, at takten ikke holdes. Her bliver musikken et værktøj til at få løsnet op, og man nærmer sig hinanden. Udviklingshæmmede og medhjælpere bliver én gruppe, hvor musikken er modersmålet. KH bladet

13 Rytmisk og funky musik for alle Smilet kom hurtigt frem, da deltagerne begyndte at danse til rytmerne. Jeg er meget glad for at være med. Jeg er glad for musik og kan også godt lide at spille og at synge. Det er dejligt at bevæge sig til musik - specielt, hvis man trænger til at tabe sig lidt. Rebekka Techow Jeg kan godt lide at synge og danse. Det er sjovt at være sammen med andre fra de andre hjem. Musiklæreren er god, det er den bedste, jeg har haft. Hun er god til at leve sig ind i vores verden. Catharina Kirk Det bedste ved at være her er musikken. Det er ikke almindelig musik. Og så er det rart at lave noget, som jeg normalt ikke laver. Troels Krøyer KH bladet

14 Af Preben, Birgitte, Thomas, Margit, Troels og Catharina sammen med Svend Løbner Vi har et godt liv - trods bygningsfejl Redaktionen har byttet om på rollerne. I stedet for at vi interviewer beboerne på Annekset i Løsning, får beboerne nu en chance for at stille alle mulige spørgsmål til Kristelig Handicapforenings leder, Ellen Hessellund Mikkelsen. Det bragte også beboernes egne tanker og meninger på bane. Vi er på besøg i Annekset ved bofællesskabet Skærvebo i Løsning mellem Vejle og Horsens. Vittighederne fyger hen over spisebordet, mens vi varmer op med en svensk pølseret. Når der er taget af bordet, sætter seks beboere sig til rette i sofaerne med spørgsmål noteret ned på hver sit papir. Ellen Hessellund Mikkelsen tager plads i den varme stol, for rollerne er byttet om, og det er hende, der er interview-offer i dag. Preben, Birgitte, Thomas, Margit, Troels og Catharina har som ægte journalister forberedt sig rigtig godt. Spørgsmålene kommer som perler på en snor: Hvad er din yndlingsblomst, hvorfor arbejder du i Kristelig Handicapforening, hvad laver du i din fritid osv.? Men de tør også komme ind på hotte emner. En menneskeret at leve Vi kunne se i en avis, at du er imod, at man sorterer fostre med handicap fra, siger Troels. - Ja, det er jeg imod. Det kan jeg blive harm over! svarer Ellen, og Troels kvitterer prompte: - Det kan jeg også - over at man ikke har ret til at blive født. - Nej, det skal vi mennesker ikke bestemme, siger Ellen. Deltager I synligt i samfundsdebatten, fx om abortspørgsmålet? spørger Catharina. KH bladet Det kunne vi gøre meget mere. Ikke bare om abort, men sige noget positivt om, at alle mennesker er forskellige, og at alle har ret til at leve, uanset hvordan de er. Bare en bygningsfejl De seks journalister kommer allerede nu på bane, for snakken falder på, hvad man skal kalde udviklingshæmmede: - Når man har en skavank eller vanskelighed, så synes jeg, at ordet handicap er for meget. Jeg vil kalde det en bygningsfejl. Jeg blev sur på én, der sagde: Du ligner én, der er handicappet, fortæller Thomas. - Men hvad skal man sige? spørger Ellen. - Man kalder nogle for problembørn. Jeg har nogle problemer, som jeg kæmper med. - Vi kunne i fællesskab finde andre ord. I Norge snakker de om funktionshindring, foreslår Ellen. - Det kan hedde sent udviklet. Vi har jo alle sammen et handicap. Vi kan hjælpe hinanden, svarer Thomas. - Dengang jeg var barn, sagde man åndssvage, fortsætter Ellen. - Det kan jeg ikke li, kommer det prompte fra Thomas. - Nej, det blev også et skældsord. Så ændrede man ordet til evnesvag, siger Ellen. Alle har samme værdi Hun uddyber Kristelig Handicapforenings holdning: - Menneskets værdi kommer ikke af, at jeg kan gøre en hel masse, men af at jeg har fået en hel masse. Fordi Gud har givet mig sin kærlighed og frelse. Vi har alle den samme værdi, fordi Gud elsker os lige meget. Nu melder Preben sig også på banen: - Ja, min mor fik at vide, hun skulle blive steriliseret. Hvis hun havde gjort det, havde jeg ikke siddet her - Det handler om respekt. Det får man, hvis man tænker hvad hvis det var mig selv? siger Ellen. Thomas fortsætter, hvor han slap: - Jeg kan blive så gal på mennesker, som siger: Du er åndssvag, du er dum. Preben er enig: - Det er der også nogen, der har kaldt mig. Det bliver jeg gal over. De har selv en fejl så. Temalørdag for beboere Og derfor er det velgørende at komme i et bofællesskab under Kristeligt Handicapforening og lignende organisationer. Catharina fortæller: - I Hedensted kommune har man et projekt om det gode liv. Alle bofællesskaber har været sammen til en kursusdag: Hvordan man kan have et

15 godt liv på trods af handicap? - Det kunne være meget spændende at gøre noget lignende i KH. Så vi også fik et kristent syn på det. - Det er lige til en temalørdag! Det lyder enormt spændende, svarer Ellen. - Vi arbejder sammen om det som et nyt tema til et beboerkursus i Er I med på det? - Ja, svarer hele gruppen i kor, og Catharina fortsætter: - For her i Annekset diskuterer vi, hvordan det er at bo i et bofællesskab. At man skal respektere hinandens grænser og ikke bare gå ind til hinanden uden at ringe på. Vilde med at gøre godt På Birgittes spørgsmål kommer det også frem, hvad der er særligt ved Kristelig Handicapforening. - For godt 30 år siden snakkede forældre på en bibelcamping sammen. De tænkte: Hvor skal vores børn være, som er udviklingshæmmede? Hvor skal de bo, når de bliver voksne? De kan jo ikke bo alene. Det ville de gøre noget ved. Skaffe et hus, hvor deres børn kunne være med i et kristent fællesskab. Så blev Østbækhjemmet startet. Man startede både en forening og et bofællesskab. Siden er det vokset til otte bofællesskaber. Alle steder er det forældre, der er vilde med at gøre noget godt for deres børn, fortæller Ellen. Er det specielt dansk at have en sådan forening? spørger Margit. - I Skandinavien er det specielt. I de andre lande arbejder man mest inden for kirkerne. Men det at kunne lave bofællesskaber på et kristent grundlag er meget specielt for Danmark. Hvordan gør man for at komme til at bo på et KH-hjem? spørger Troels. - Man skal henvende sig til sin kommune og sagsbehandler for at blive visiteret. Vil man på et KH-hjem, kan man komme på vores interesseliste. Når der så er en plads ledig, sender jeg personen videre til lederen Der var stor jubel, da interviewet var færdigt. for bofællesskabet. Det er tit forældre, der får deres børn skrevet op. Vejleder forældre og bofællesskaber Hvad kan vi bruge KH til? Hvilken forventning kan vi have til jer? - Det er et rigtig godt spørgsmål! Ofte er det forældre, der ringer til os i forbindelse med, at kommunen visiterer deres børn. Vi giver gode råd og vejledning også til bofællesskaber. - Vi har to ben at stå på. Det ene er lovgivningen, og det andet er kristendom og det at tro på Gud. Vi vil arbejde på at formidle det kristne budskab til alle. Vi kan lave materiale. Vi laver kurser for personale. Og står for arrangementer som Frøfestivalen. Der er også mange, som ikke er i kristne bofællesskaber. Kan man ikke nå ud til dem også, så de også kan få noget at tro på? - Det er også vort mål i KH. Mange vil gerne vide mere om Gud. Men mange steder er der ingen medhjælpere til at hjælpe dem. Derfor skal vi formidle kristendommen, så det også bliver relevant for dem, som ikke kender Gud. Interviewet er slut; der er ikke flere spørgsmål på sedlerne, og journalisterne ånder lettet op. Kaffen bliver sat frem, og nu er det bare hyggetid. For at sikre et frisk look tager vi lige et gruppebillede af alle sammen. Og det må siges at leve op til standarden for rigtige pressefotos. Beboerne stillede mange flere spørgsmål. Læs hele interviewet på KH bladet

16 Tekst og foto: Karen Krogh Påskevandring fra sorg til glæde Tiden løber, og inden vi ser os om, er det påske. Her inviterer Kernehuset læserne med på en Påskevandring. Vi følger Jesus fra nadver til opstandelse, og det er en rejse med både stille alvor og højlydt jubel. Nadver Forberedelserne til Påskevandringen er i fuld, gang da jeg ankommer til Kernehuset i Ans. Ellen Hessellund Mikkelsen, Torben Nord Hansen og Lydia Kousholdt sidder i det åbne kontor med de sidste detaljer. Alle er spændte på det, der nu skal ske, og mange af beboerne er allerede i forhallen og stuen. Mange har pyntet sig pænt til dagen, og der er glæde og forventning i luften. Det dufter dejligt af stegt lam, og der er dækket smukt op med påskeliljer, påskeæg, fjer og gule duge. Huset er i forventning. Beboerne er nu ved at være samlet, og der kommer også tre fra bestyrelsen, hvoraf den ene er formanden Niels Åge Kirkegård. Så vi er godt en 20 mennesker, som nu skal på påskevandring. Scenen er sat Vi er i Jerusalem for 2000 år siden. Vi er i byen, som er omgivet af bjerge. Fra Oliebjerget kan vi se hele byen, og vi går turen sammen med Jesus. Huset er delt op i forskellige stationer ligesom Via Dolorosa den lange vej i Jerusalem, Jesus gik fra Pilatus til korset. Den første station er lidt uden for Jerusalem. Ellen står for fortællingen og guider hele holdet gennem turen. Torben er Jesus og siger indimellem enkelte KH bladet sætninger for at understrege alvoren og glæden ved ordenes betydning. Ellen fortæller: - Jesus sagde til sine venner: Nu går vi op til Jerusalem til påskefesten. Der skal jeg tages til fange, lide og dø, men på den tredje dag står jeg op. Vennerne forstod ikke, hvad han sagde. Peter sagde: Jesus, det er for farligt, skal vi ikke lade være med at tage til Jerusalem.. Nej, Peter, det er nødvendigt Træk i æslet! Alle går uden for Kernehuset, og alle lever sig ind i fortællingen. - Jesus sender nogle af sine venner hen i den nærmeste landsby for at låne et æsel de syntes, det var underligt, men de gjorde det, fordi Jesus sagde det. Palmegrene Æslet står bundet til et træ, og vennerne henter det til Jesus. Ved Kernehuset er ingen i tvivl om, at det virkelig er et æsel, de binder fri og kommer tilbage til forsamlingen med de trækker godt i det! Ellen fortsætter fortællingen: - Jesus satte sig op på æslet og red mod byen. Vennerne fulgte ham, folk stimlede sammen, begyndte at lægge kapper på vejen, skære grene af træerne. Alle i Kernehuset samler en palmegren op fra gulvet og viftede med den, mens de råbte Hosianna, Hosianna, Herre frels os! - Men nogle sagde: Hvordan skal vi slippe af med ham Jesus? Måske kan vi få en af hans venner til at hjælpe os, hvis vi betaler ham for det Ind i Getsemane have Nu er det Skærtorsdag. Ellen fortæller: - Jesus sender nogle venner i forvejen for at gøre klar til påskefest. Alle vil ind og sidde ved bordet, ingen vil være tjener. Så er Jesus tjener: Vasker vennernes hænder. Ved måltidet siger Jesus: Jeg har glædet mig til at spise dette måltid med jer, men det bliver sidste gang her på Jorden. Hvad mener han? spørger vennerne. På bordet i Kernehuset står brød og vin klar. Efter måltidet synger

17 alle sammen med på lovsangen: Min skaber, min frelser, ingen er ligesom dig... Ellen fortsætter: - Kom lad os gå herfra, siger Jesus og så ledte han vennerne ind i Getsemane have: - Sæt jer nu og bed. Jesus gik lidt væk fra vennerne og bad selv til Gud: Gud, det er svært, må jeg ikke nok slippe væk herfra nu, men ske din vilje. Derefter kom han tilbage til vennerne, der var faldet i søvn. Sover I? Jesus gik igen hen og bad for sig selv, og Ellen fortæller: - Jesus var rigtig bange nu, han svedte, så det dryppede fra hans pande, og sveddråberne blev til blod. Han kom tilbage til sine venner de var faldet i søvn igen: Vågn nu op, for ham, der forråder mig, kommer snart. - Så kunne de høre, at nogen nærmede sig, fortæller Ellen, mens nogle tramper. - Allerforrest kom deres ven Judas en af Jesu venner. Han havde aftalt, at han ville gå hen og kysse Jesus på kinden, så soldaterne var sikre på, at det var den rigtige de fangede. Nu tages Jesus til fange, hænderne bindes og vennerne flygter Korsfæstelsen Ved korset Nu er vi ved den 4. station Vejen til Golgata. Korset står klar til, at Jesus selv skal bære det, og han har fået sin flotte røde kappe på. - Jesus kom i forhør om natten, og dagen efter kom han hen til Pilatus, som dømte ham til døden. Han blev pisket og hånet, soldaterne gjorde nar af ham. Så gav de ham en stor tung bjælke, som han skulle bære ud til det sted, hvor de henrettede forbrydere. Bjælken var til korset, som Jesus skulle hænges op på. Nu er de alle sammen kommet til den 5. station: Golgata. Her er korset, og alle hamrer søm i. Alt andet bliver lagt til side - nu skal Jesus korsfæstes. - Det bliver mørkt, selv om det er midt på dagen Solen blev formørket. Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Alt er fuldbragt! Far i dine hænder betror jeg min ånd! råbte Jesus højt og døde. Alle får bind for øjnene og oplever mørket. Grydelåg og træskeer larmer, så man rigtig kan leve sig ind i tordenvejret. - Det hele rystede, og jorden slog revner, fortæller Ellen. - Soldaternes anfører blev frygtelig bange og sagde: Han var sandelig Guds søn. Fra sorg til glæde Nu fortsætter følget til den 6. station, hvor Jesus lægges i graven. Så blev den store sten rullet hen foran åbningen. - De gik hjem og græd, de var fortvivlede og kunne slet ikke forstå, hvad der var sket Guds søn, deres frelser, deres bedste ven, var død Hvad skulle de tro? Alle får et sorgbillede i hånden og går tavse en runde i Kernehusets glasgang. Hele vejen igennem har der været ro, koncentration og indlevelse i fortællingen. Men så jubler de ved den 7. station. Ellen fortæller: - Kvinderne kommer til graven med salve. Hvad skal de gøre ved den store sten? Men da de kommer til graven, er stenen væltet væk og graven er tom! Glædesblus Hvem har taget Jesus? Englen inde i graven siger: Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde, han er her ikke, han er stået op, sådan som han sagde til jer. Der kommer en glædelig reaktion fra en af pigerne, da Jesus pludselig viser sig lyslevende for dem: - Han er opbestået, råber hun, mens nogle hopper af glæde, og alle smiler og ser varmt på Jesus. Ellen slutter med Jesu ord: Nu går jeg hjem til min far og jeres far, til min Gud og jeres Gud jeg gør en plads parat til jer. Hurra, hurra! Glæden var umiddelbar og ægte. Der blev tændt lys til dem, der ville gå en glædesrunde med lyset, og alle fik et glædesbillede. De samme billeder var hængt op på ruten. Sorgen var virkelig vendt til glæde. Og alle sang, mens de gik rundt: Jesus er opstået, hurra, hurra han lever, han lever, han lever nu! Til slut mødtes alle igen i stuen, og der blev delt påskeliljer rundt til alle. Beboerne nåede lige at sætte i vand på deres værelser og så var der indbudt til påskemiddag. Glæde og samvær var afslutningen på en fantastisk rejse til Jerusalem. KH bladet

18 Af Svend Løbner Biskopper: Udviklingshæmmede har ret til at praktisere deres tro Det er en grundlæggende rettighed at udøve sin tro og sit livssyn, fastslår danske biskopper med inspiration fra Norge. Alle mennesker har ret til at praktisere deres tro. Det er ifølge FN en menneskeret. Det betyder, at også handicappede og udviklingshæmmede skal have samme rettigheder og muligheder for at bede, læse i Bibelen og gå i kirke som alle andre mennesker. Det vil danske biskopper nu gå i brechen for. Inspirationen kommer fra Norge, hvor en bred vifte af trossamfund henvendte sig til social- og sundhedsministeriet Det Kongelige Helse- og Omsorgsdepartementet. Det resulterede i, at departementet udsendte et cirkulære, der slår fast, at udviklingshæmmede har en ret til at udøve deres tro og livssyn. Trossamfund stod sammen - Når henvendelsen til Helse- og Omsorgsdepartementet fik et positivt resultat er en af de vigtigste årsager uden tvivl, at tros- og livssynssamfundene stod sammen i det anliggende, at sikre de udviklingshæmmedes grundlovssikrede rettigheder. En lignende tilgang til dette spørgsmål i Danmark kunne måske også blive et gennembrud for, at de psykisk udviklingshæmmede fik bedre muligheder for at udøve deres tro, siger Karsten Nissen. Danmark tilsluttede sig allerede i 2009 FN s handicapkonvention, der skal sikre handicappede lige muligheder og rettigheder. I januar drøftede han sammen med de øvrige danske biskopper, hvad der kan gøres i Danmark for at sikre de udviklingshæmmedes ret til religion. - Vi betragter alle diskussionen som vigtig. Derfor tager vi det op, siger Karsten Nissen, biskop over Viborg Stift, til Kristeligt Dagblad. Udviklingshæmmede er lydhøre I Præsteforeningens Blad fortæller han i en klumme, hvilken berigelse det er, at holde gudstjeneste for udviklingshæmmede: - Det er en meget stor oplevelse at være præst ved den gudstjeneste. Sjældent finder man en mere lydhør menighed. Dén menigheds evne til at lytte og deltage i gudstjenesten med alle sanser, og menighedens umiddelbare glæde over at være i det smukke kirkerum og modtage nadveren, er for mig en virkeliggørelse af Jesu ord fra Matt 11,25: Far, du er herre over himlen og jorden. Tak, fordi du har skjult alt det her for de kloge og begavede og afsløret det for barnlige sjæle. (Den Nye Aftale). Kernehuset udstiller i Christianskirken Søndag d. 9. januar var der fernisering på en kunstudstilling i Christianskirken, Århus. Udstillerne er beboere fra Kernehuset i Ans. Udstillingens tema er: Verden i farver. Christianskirken inviterede til rytmisk gudstjeneste og havde besøg af unge fra Kernehuset i anledningen af, at der for tiden udstilles nogle af deres billeder i Christianskirkens krypt. Efter gudstjenesten var der aftensmad og fernisering i krypten, hvor KH bladet Inge Bjerrum kort fortalte om Kernehuset og baggrunden for udstillingen. - De meget forskellige billeder var utrolig flotte med mange glade farver, som gjorde én i godt humør, fortæller Dorte og Peter Lind. Kernehusets beboere viste stolte deres billeder frem. - Udstillinger bliver mere interessante, når man har mødt kunstneren. Det gælder også i dette tilfælde. Det var dejligt at fejre gudstjeneste sammen med Kernehuset og en rigtig god oplevelse at have tage del i den efterfølgende fernisering. Vi giver derfor Kernehusets udstilling i Christianskirken vores varmeste anbefaling, siger Dorte og Peter Lind.

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen Industrivej Ølgod Tlf Valmuen Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Kernehuset Ledere: Kirsten T og Torben N Hansen Rugvænget Ans Tlf.: Solglimt Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen Nørrevænget Vildbjerg Tlf Fax: Skærvebo og Annekset Leder: Erik Laursen Haremarksvej Løsning Tlf.: Fax: Ganerbo Leder: Marianne Strange-Petersen Klostervej Skjern Tlf.: Elmebo Ledere: Jette og Preben Nielsen Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Fax: Bofællesskaber på vej Projekt Hjertebo i Hvam Kontaktperson: Formand: Anders Jensen tlf.: Frøjkgården Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen Thorsvej Holstebro Tlf.: Projekt Storkøbenhavn Kontaktperson: Formand: Bent Rosenkrands tlf.: Projekt Sydhjørnet i Sydjylland Kontaktperson: Formand: Bjarne Ingemansen, tlf.: Nyt fra foreningen Ved Ellen Hessellund Mikkelsen Forældrekursus om at give slip Lørdag den 2. april 2011 inviteres til forældrekursus i Århus om emnet: At give slip. Dagen bliver en mosaik af forskellige vinkler på, at det handicappede barn bliver myndigt, voksen, og skal flytte hjemmefra. Der bliver oplæg fra psykolog, socialrådgiver, forældre, beboere og lederpar. Nærmere program, pris og tilmelding kommer på KHs hjemmeside i slutningen af februar. KH har brug for jeres hjælp KHs lodseddel er en meget vigtig del af KHs økonomi. Men der skal være nogle, der vil sælge den, for den sælger ikke sig selv. Alle kan være med. Salgsperioden er 15. marts til 15. maj. KH tilbyder skoler, klubber mm. en bonus til et godt formål, hvis de vil sælge lodsedlen. Ikke mindst nu, hvor der er behov for mange støttekroner fra KH, er vi helt afhængige af, at vore medlemmer vil bære med enten ved selv at sælge eller med at koordinere og administrere salget. Henvendelse kan ske til landskontoret. Få en dejlig sommeroplevelse Kristelig Handicapforening inviterer til sommerlejr for udviklingshæmmede den 23. til 28. juli Der er endnu et par ledige pladser. Her vil der ud over bibeltimer være udflugter, strandture, sang, musik og leg og ikke mindst fællesskab omkring madlavning og lejrbål. Lejren finder sted i Helligsølejren ved Hurup i Thy fra lørdag den 23. til torsdag den 28. juli. Prisen er 2000 kr. pr. deltager. Man kan søge støtte hos sin hjemkommune. - Vi har endnu to ledige pladser, hvis vi kan få flere medarbejdere, siger lejrleder Inger Jensen, der lover, at medarbejdere får deres udgifter dækket. Tilmelding til Inger Jensen på tlf eller nielsj.dk. KH bladet

20 Til eftertanke andagt Af Lydia Kousholdt B Glæd dig igen over skaberens værk Gennem sang og samvær glæder jeg mig over Skaberens værk, skriver Lydia Kousholdt fra Kernehuset i denne andagt Min skaber, min frelser, ingen er lige som dig. Hele mit liv vidner om din ufattelige kærlighed. Min klippe, min tilflugt, en fæstning mod fjendernes ild, alt hvad jeg er, hele mit liv, vidner om din trofasthed. Råb til din Gud, lad ham høre din sang, al din opmærksomhed tilhører ham. Bjergene jubler og bølgerne ler, når de hører hans navn. Glæd dig igen over skaberens værk. Han er almægtig, trofast og stærk, intet kan rokke ved løftet, jeg har i ham. Den sang, tror jeg, har været lige så fast en bestanddel af FrøFestivalen som frøen har. Hver gang vi synger den dér, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor stort Guds skaberværk er! Nu står vi her igen! Forskellige som vi er, hver med vores handicap og byrder at bære. Nogle mere synlige end andre, og nogle med behov for mere hjælp end andre. Men alle skabt af den samme Gud, med den samme Frelser! Når beboerne på vores hjem med frimodighed kan synge med på sangen, må vi så ikke gøre det samme, trods det vi hver især må bære på? Uanset hvilken sangstemme Gud har givet os? DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF KH bladet Ser vi, og husker vi på hans ufattelige kærlighed og trofasthed i vores liv? Ham, som er vore alles Skaber og Frelser. Når jeg igennem sang og samvær får lov at blive mindet om det, så glæder jeg mig over Skaberens værk! Fra lovsang på frøfestival Vejlby Centervej 46, 8240 Risskov

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754

Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Prædiken Nyhuse Kapel Jørgen Christensen 3. november 2013, kl. 16.00 Alle helgens dag Matt. 5,1-12 Salmer: 787-571 121-754 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus så skarerne,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen

Goddagsang. Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Goddagsang Tekst og musik: Dorte Salling-Poulsen Tekst 1: Goddag, goddag, goddag og velkommen Goddag og velkommen til musik. Vi skal synge, vi skal spille, vi skal danse. Kom vær med, vi er ikke til at

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Vi er en familie -6. Gør som Jesus

Vi er en familie -6. Gør som Jesus Vi er en familie -6 Gør som Jesus Mål: Børn lærer, at vi må efterligne Jesus. Jesus viser os, hvordan vi elsker hinanden i praksis. Det er godt at gøre ligesom Jesus og tjene hinanden. I denne undervisning

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere