VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN NR Ekstern støj i byomdannelsesområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN NR. 3 2003. Ekstern støj i byomdannelsesområder"

Transkript

1 VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN NR Ekstern støj i byomdannelsesområder

2

3 Indhold '0303% */%-&%/*/( 1-"/-Š(/*/(* #:0.%"//&-4&40.3±%&3 2.1 BYOMDANNELSESOMRÅDER MULIGHEDER OG BARRIERER UDPEGNING AF BYOMDANNELSESOMRÅDER I KOMMUNEPLANEN Dialog med de berørte virksomheder Områder uegnet til byomdannelse Rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen Indgrebsmuligheder efter vedtagelse af kommuneplan LOKALPLANLÆGNING I BYOMDANNELSESOMRÅDER Redegørelse om støjbelastningen Indgrebsmuligheder efter vedtagelse af lokalplan RESUMÉ VEDR. PLANLÆGNING FOR BYOMDANNELSESOMRÅDER #-&.&3* #:0.%"//&-4&40.3±%&3 3.1 GRUNDLÆGGENDE BETRAGTNINGER STØJFORHOLD I BYOMDANNELSESOMRÅDER Virksomheder i klemme REGULERING AF VIRKSOMHEDERNES STØJ I OVERGANGSPERIODEN VEJLEDENDE STØJGRÆNSER I OVERGANGSPERIODEN FASTSÆTTELSE AF STØJVILKÅR I OVERGANGSPERIODEN Eksempler på støjvilkår 29 3

4 "/%3&.*-+ '03)0-%* #:0.%"//&-4&40.3±%&3 4.1 STØV OG LUGT VIBRATIONER OG LAVFREKVENT STØJ TRAFIKSTØJ &3&/%&#&.Š3,/*/(&35*-%& 7&+-&%&/%&45 +(3Š/4&3 5.1 OMRÅDER TIL OFFENTLIGE FORMÅL BOLIGER I ERHVERVS- OG INDUSTRIOMRÅDER ANDRE OMRÅDER I BYER 42 4

5 Forord Et byomdannelsesområde er et område, som er udpeget i en kommuneplan, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål. Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Der skal der fra de tidligste faser i planlægningen etableres en dialog mellem kommunen og de berørte virksomheder i og i nærheden af byomdannelsesområdet. Den nye og mere støjfølsomme anvendelse kan medføre, at virksomhederne bliver udsat for et pres om at dæmpe støjen. Hvis man behandler støjkonflikterne efter retningslinierne i Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder (støjvejledningen), vil det i nogle konkrete tilfælde kunne medføre urimelige krav til virksomhederne. Miljøstyrelsen giver med denne vejledning, som er et supplement til støjvejledningen fra 1984, anvisninger på en hensigtsmæssig håndtering af problemer med støj fra virksomheder i forbindelse med byomdannelse, som kan bidrage til at virksomhederne får en rimelig mulighed for at tilpasse sig de nye betingelser. Formålet med denne vejledning er at give virksomhederne en reel mulighed for at fortsætte med deres nuværende beliggenhed, forudsat de over en begrænset årrække kan reducere støjen tilstrækkeligt. Her ud over giver denne vejledning nogle supplerende bemærkninger til de vejledende støjgrænser for byområder i støjvejledningen. De supplerende bemærkninger ligger i forlængelse af anvisningerne i Appendix til Miljøstyrelsens vejledning 3/1996 Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. 5

6 Vejledningen beskriver de sammenhænge, der er mellem kommune- og lokalplanlægningen og miljøbeskyttelseslovens regler om virksomhedsstøj, og er udarbejdet i samarbejde mellem Miljøministeriets Landsplanafdeling og Miljøstyrelsen. 6

7 1Indledning Et byomdannelsesområde er ifølge planloven et område, som er udpeget i en kommuneplan, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål. Byomdannelsesområdet skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Der er typisk tale om arealer, der har været brugt til industri- transport- eller havneformål eller til offentlig anvendelse, fx kaserne. Områderne er ofte centralt placeret og attraktive for byudviklingen. Ændringen af planloven vil give kommunerne nogle værktøjer, som kan være med til at overvinde barriererne for byomdannelse. Et af værktøjerne er en overgangsordning for støj, som gør det muligt at begynde på omdannelsen på et tidspunkt, hvor der er stadig er et støjniveau, der overstiger de vejledende støjgrænser i vejledning 5/1984. Overgangsordningen går ud på, at der kan laves lokalplaner der tillader støjfølsom anvendelse af støjbelastede arealer i byomdannelsesområder, når det kan sikres, at støjbelastningen bringes til ophør inden for en begrænset overgangsperiode. Overgangsperioden må ikke væsentligt overstige 8 år efter det tidspunkt, hvor den endelige lokalplan er offentliggjort. Det skal fremgå af lokalplanens redegørelse, hvordan det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør. Vejledningen her giver anvisninger til brug for redegørelser om at nedbringe støjbelastningen. Både ved udpegning af omdannelsesområdet i kommuneplanen og ved lokalplaner for de konkrete anvendelser af området er der behov for, at planmyndighederne forholder sig til de muligheder og begrænsninger, som de eksisterende virksomheder udgør for planerne om omdannelse. Det er meget vigtigt, at der på et 7

8 tidligt tidspunkt etableres en dialog med de berørte virksomheder, for at planerne om omdannelse kan afstemmes med virksomhedernes planer og ønsker. Specielt er det af betydning for en fornuftig planlægning, at virksomhederne får mulighed for at bidrage til vurderingerne af de muligheder, der er for at støjdæmpe. Oplysningerne i lokalplanredegørelsen om mulighederne for at dæmpe støjen fra virksomhederne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med de berørte virksomheder. Vejledningen har også anvisninger til brug for miljøsagsbehandlingen. Den beskriver, hvordan der kan meddeles ændrede støjvilkår til de virksomheder, der har en miljøgodkendelse, eller påbud til de øvrige virksomheder. Vejledningen giver anvisninger og eksempler på afgørelser, som i den afgrænsede omdannelsesperiode fastsætter støjvilkår, der er lempede i forhold til de vejledende grænseværdier i støjvejledningen, og som sikrer en trinvis støjdæmpning. Det begrundes at acceptere højere støjniveauer i et stykke tid ud fra den betragtning, at der ved omdannelsen opnås en væsentlig miljøforbedring i byen, og at der i området efter omdannelsesperioden bliver tilfredsstillende støjforhold. Ved at støjen fra virksomhederne bliver dæmpet i omdannelsesområdet, sker der også en reduktion af støjen i resten af byen. Vejledningen, som udgør et supplement til støjvejledningen, beskriver den nye overgangsordning for støj, og retter sig mod virksomheder, som ligger i eller nær et byomdannelsesområde, og som er årsag til støjbelastning af området. Nogen gange giver virksomheder i eller op til et byomdannelsesområde også anledning til andre miljøgener end støj. Der kan være tale om lugt- eller støvgener, eller om at de udsender vibrationer eller lavfrekvent støj. Det behandles også i vejledningen, hvordan disse forhold iagttages ved planlægningen og håndteres ved miljøsagsbehandlingen. Miljøstyrelsen har gennem årene besvaret mange spørgsmål om de vejledende støjgrænser for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og for andre områdetyper i byer. Vejledningens kapitel 5 giver en samlet fremstilling af de vejledende grænseværdier og supplerende betragtninger om byområder, områder til offentlig anvendelse, boliger i erhvervs- 8

9 områder og lignende. Denne del af vejledningen er ikke begrænset til byomdannelsesområder, men et bredere sigte og er beregnet på at blive udnyttet generelt ved behandling af støjsager. 9

10 10

11 2Planlægning i byomdannelsesområder 2.1 Byomdannelsesområder muligheder og barrierer Byerne står i disse år over for store udfordringer. Der bliver stadig flere husstande, som efterspørger bymæssigt beliggende boliger. Væksterhvervene inden for IT, medie og vidensøkonomi vokser og søger i vid udstrækning til de større byer. Der er derfor behov for attraktivt beliggende arealer i byerne såvel til ikke-miljøbelastende serviceerhverv som til boligformål. Samtidig betyder strukturændringer inden for erhvervslivet, at virksomheder i ældre erhvervs- og havneområder nedlægges eller flyttes til andre lokaliteter. Mange af disse arealer forfalder, og bygningerne fremstår mere eller mindre tomme. Efterspørgslen på attraktive arealer i byerne betyder, at der er en enestående mulighed for at inddrage disse ofte centralt beliggende arealer i byernes omdannelse. De ældre erhvervs- og havneområder indeholder ofte markante arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Omdannelsen giver muligheder for at skabe varierede og mangfoldige bydele med en blanding af funktioner boliger, virksomheder, kulturfaciliteter, rekreative områder o.s.v. samtidig med, at der kan fastholdes en balance mellem nyt og gammelt. Det er ikke hensigten med byomdannelse, at alle virksomhederne i området skal lukkes eller flyttes. Ikke mindst hensynet til områdets identitet og historiske særpræg vil medføre ønsker om at bevare nogle af de oprindelige funktioner og virksomheder. Også hensynet til en naturlig byudvikling taler for, at der fortsat er de virksomheder til stede i omdannelsesområdet, som ønsker at blive der, og som kan tilpasse sig den nye arealanvendelse. 11

12 En anden udfordring for byerne er det voksende transportarbejde. Her kan en fornyelse af de ældre centralt beliggende erhvervs- og havneområder være med til at begrænse væksten i det samlede transportarbejde, fjerne den tunge trafik fra de centrale byområder og fremme cykling, gang og kollektiv transport. Omvendt vil en intensiv udnyttelse af disse arealer lokalt kunne øge transportens miljøbelastning. Ud over støjbelastningen fra trafikken vil spørgsmål som luftkvalitet, sikkerhed og utryghed for voksne og børn på gader og pladser være påvirket af, hvilket trafiksystem der vælges og planlægges. Planlægningen af byomdannelsesområder forudsætter således både stor effektivitet og kvalitet af trafiksystemet. Når der etableres boliger som et led i omdannelsen, medfører det, at området bliver væsentligt mere støjfølsomt end det var tidligere. Der er en naturlig forventning om, at der er ro til hvile og søvn i boligen udenfor sædvanlig arbejdstid. Mange af de moderne virksomheder, som søger til et nyt integreret byområde, har også en forventning om en beliggenhed, hvor der ikke er væsentlige miljøbelastninger i form af støj, støv eller lugt. Der bliver derfor et øget pres på de virksomheder, der er tilbage i et ældre erhvervs- og havneområde, når det omdannes til et byområde med blandet anvendelse. Virksomhederne har hidtil ligget i områder uden særlige restriktioner på støjen eller andre påvirkninger af det nære miljø. Men med den nye anvendelse vil miljøkravene til virksomhederne uvægerligt blive skærpet. Det udgør en af de største barrierer for omdannelsen, at der skal findes løsninger, som både tilgodeser de tilbageværende virksomheders interesser og sikrer gode miljøforhold i det omdannede område. Løsningen forudsætter blandt andet et fornuftigt samspil mellem de muligheder for planlægning med henblik på støjbeskyttelse, som findes i planloven, og mulighederne for regulering efter miljøbeskyttelsesloven. Ifølge samlebekendtgørelsen 1 har kommunerne ikke hidtil 1 Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (nr. 428 af 2. juni 1999) 12

13 kunnet planlægge for støjfølsom anvendelse i områder, der er støjbelastet, med mindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. Efter ændringen af planloven og samlebekendtgørelsen pr. 1. juli 2003 kan kommunen nu udpege byomdannelsesområder i kommuneplanen og udlægge dem til støjfølsom anvendelse, herunder udarbejde lokalplan, selv om støjen aktuelt er for høj. Det er en forudsætning, at støjen i lokalplanområdet kan nedbringes til et acceptabelt niveau i løbet af en kortere årrække. Det indebærer, at der bliver en overgangsperiode, hvor de nye støjfølsomme anvendelser må tolerere et forhøjet støjniveau, mens de støjende virksomheder nedbringer støjen eller evt. flytter til en anden adresse. På tilsvarende måde kan nogle typer af virksomheder belaste omgivelserne med lugt eller støv, som vil kunne udgøre en væsentlig belastning af den planlagte nye anvendelse i et byomdannelsesområde. Her er det vigtigt at se på, hvilke muligheder virksomhederne reelt har for at bringe emissionerne til ophør, inden det planlægges detaljeret, hvilke forureningsfølsomme funktioner, der skal være i nærheden af de pågældende virksomheder. 2.2 Udpegning af byomdannelsesområder i kommuneplanen Ifølge planloven kan kommunerne udpege særlige byomdannelsesområder i kommuneplanerne. Byomdannelsesområderne skal afgrænses således, at de kun omfatter områder, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Det er således ikke til hinder for fastlæggelsen af et byomdannelsesområde i kommuneplanen, at der stadig er nogle miljøbelastende virksomheder i området. De udpegede byomdannelsesområder kan indeholde en vis boligandel, men kan ikke omfatte områder, som er domineret af boligbebyggelse. Et byomdannelsesområde skal afgrænses i kommuneplanen eller i et tillæg hertil, og der skal fastlægges rammer for om- 13

14 rådet med bestemmelser om den ønskede fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthed. Kommunalbestyrelsen har herved i forhold til såvel investorer og fremtidige brugere af området som til de omgivende byområder givet til kende, hvilken karakter området forventes at få. Kommunen vil nu med hjemmel i planlovens 12, stk. 3 kunne modsætte sig etablering af nye forurenende virksomheder, som kan forøge barriererne for omdannelsen. I en situation, hvor der foreligger en ældre lokalplan eller byplanvedtægt for området, som tillader forurenende virksomheder, kan 12, stk. 3 dog ikke benyttes. Situationen er beskrevet i afsnit ,QITWOUMLLMJMZÈZ\M^QZS[WUPMLMZ Det er af afgørende betydning for et godt resultat, at der på et tidligt tidspunkt etableres en dialog mellem kommunen og de eksisterende virksomheder i det påtænkte byomdannelsesområde eller op til det. For de kategorier af virksomheder, hvor amtskommunen er tilsynsmyndighed, bør amtet indgå i drøftelserne mellem virksomhed og kommune. Herved kan kommunens planer og ideer med området afstemmes med de udviklingsplaner og ønsker, som virksomhederne har. Virksomheder, som i forvejen føler deres udviklingsmuligheder begrænsede af den omliggende bebyggelse, vil måske ønske at fremskynde en udflytning. Naturligvis kan der ikke på dette tidspunkt gives en detaljeret beskrivelse af, hvordan støjbelastningen fra de enkelte virksomheder vil kunne bringes til ophør, men der bør gennemføres en grundig vurdering af de aktuelle støjforhold, og der bør udarbejdes en generel vurdering som viser, om det er realistisk at dæmpe eller fjerne støjen, og i hvilket tempo, det vil kunne ske. For virksomheder, som giver anledning til luftforurening med støv eller lugt, bør også disse forhold inddrages i vurderingerne. Det er ikke hensigten med byomdannelsen, at velfungerende virksomheder skal fordrives af boliger. 14

15 7UZ LMZ]MOVM\\QTJaWULIVVMT[M Det må pointeres, at ikke alle områder er egnet til byomdannelse. Der findes flere typer af virksomheder, herunder fx mange havne- eller transportvirksomheder, hvor det hverken er teknisk eller økonomisk overkommeligt at dæmpe støjen i særlig grad. Som eksempler på sådanne virksomheder kan nævnes kemiske virksomheder, kraftværker, sukkerfabrikker, skibs- og bådeværfter, stålværker og risikovirksomheder. Hvis der ikke er udsigt til, at støjbelastningen kan fjernes indenfor en begrænset overgangsperiode, kan den ny bestemmelse i planloven ikke anvendes. Ønsker kommunen alligevel at gennemføre omdannelsen, er der alene mulighed for det ved at ekspropriere den pågældende virksomhed, eller ved at lokalplanen fastsætter bestemmelser om støjafskærmning eller om tilstrækkelig afstand til den støjende virksomhed. Tilsvarende overvejelser kan bruges ved virksomheder, som har en betydelig emission af lugt eller støv, og som ikke har tekniske muligheder for at reducere emissionerne. Eksempelvis er der typisk væsentlige støvemissioner fra korn- og foderstofvirksomheder. : SSMNÈTOMJM[\MUUMT[MZQSWUU]VMXTIVMV Med ændringen af planloven i 2003 er det præciseret, at der i kommuneplanen kan fastsættes rækkefølgebestemmelser for byomdannelsen. Kommunalbestyrelsen kan med rækkefølgebestemmelser til en vis grad styre, at udviklingen af nye områder og omdannelsen af ældre byområder samt prioriteringen mellem nye og ældre områder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byplanlægning, og som tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder. Der vil ofte være tale om større byområder, hvor dele af området fortsat forudsættes anvendt til erhverv, mens andre dele udpeges til byomdannelsesområde og forudsættes anvendt til integreret byområde med såvel ikke miljøbelastende erhverv som boliger, institutioner og rekreative funktioner. 15

16 Det vil i disse tilfælde være nødvendigt at tage stilling til ændrede anvendelsesbestemmelser i kommuneplanen for det samlede byområde, så mulighederne for at etablere eller udvide miljøbelastende virksomheder ændres, herunder også i den del, som fortsat skal fungere som erhvervsområde. Hvis der i forvejen foreligger en lokalplan/byplanvedtægt med andre anvendelsesbestemmelser end de, der fastlægges i kommuneplanen, og som fx tillader lokalisering af miljøbelastende erhverv, kan kommunen ikke modsætte sig etablering af en virksomhed med hjemmel i planlovens 12, stk. 3. Det kan så blive nødvendigt at nedlægge forbud med hjemmel i planlovens 14 og tilvejebringe en lokalplan, som ophæver den gældende lokalplan/byplanvedtægt. Hvis der er tale om et større byomdannelsesområde, bør det overvejes at omdanne området i etaper og at fastlægge en rækkefølge for de enkelte etaper i kommuneplanen. Opdeling af et større byomdannelsesområde i etaper gennem en rækkefølgeangivelse i kommuneplanen vil give kommunen mulighed for at forholde sig aktivt til, hvor en omdannelse skal igangsættes først, og hvilke områder, der skal komme i næste række. Udpegning af et større omdannelsesområde suppleret med en inddeling i etaper vil også give virksomhederne i området tidlige signaler om, at kommunen ønsker en udvikling i området, som kan give konsekvenser for virksomhederne. Virksomhederne i de senere etaper vil herved få længere tid til at omstille sig til de ændrede forhold. Det er således fordelagtigt at fastlægge rækkefølgen, så de områder, hvor der er de største problemer med at nedbringe støjen, omdannes i sidste etape. 1VLOZMJ[U]TQOPMLMZMN\MZ^ML\IOMT[MINSWUU]VM XTIV Det forhold, at byomdannelsesområdet er udpeget i kommuneplanen, bevirker ikke en ændring af vilkårene for virksomhederne i området. Der kan ikke på dette tidspunkt ud 16

17 fra miljøbeskyttelsesloven meddeles ændrede støjvilkår i miljøgodkendelsen eller påbud om støjdæmpning til virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige med henvisning til, at den planlagte anvendelse af området nu er ændret. Kommuneplanen gør det alene muligt, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig etablering af nye miljøbelastende virksomheder eller ændret anvendelse, som er i strid med kommuneplanens rammer. Desuden kan det afslås at meddele miljøgodkendelse til en ny virksomhed. Først når kommuneplanen er fulgt op af en lokalplan, som fastlægger specifikke bestemmelser for anvendelsen, kan den planlagte anvendelse lægges til grund, når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder i området eller umiddelbart op til det. 2.3 Lokalplanlægning i byomdannelsesområder Ved ændringen af planloven i 2003 blev samlebekendtgørelsens bestemmelse om støjbeskyttelse flyttet til planloven ( 15a, stk. 1). Bestemmelsen siger, at en lokalplan kun må udlægge støjbelastede områder til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Samtidig fik planloven en undtagelsesbestemmelse ( 15a, stk. 2), som kan anvendes inden for byomdannelsesområder, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode, som ikke væsentligt overstiger 8 år efter, at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. Lokalplanens redegørelse skal indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør ( 16, stk. 7). En redegørelse, som forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de enkelte virksomheder. Bestemmelsen skal sikre kvaliteten af redegørelsen, og den skal gøre det lettere for virksomhederne og Naturklagenæv- 17

18 net at vurdere, om betingelserne for at tilvejebringe lokalplanen er opfyldt. Oplysningerne om virksomhederne skal så vidt muligt tilvejebringes i dialog med virksomhederne. Hvis en virksomhed ikke ønsker at medvirke til en dialog, må kommunen søge at skaffe de nødvendige oplysninger på anden måde. :MLMOÈZMT[MWU[\ÈRJMTI[\VQVOMV Lokalplanens redegørelse skal for hver af de virksomheder, som bidrager til støjbelastningen af lokalplanområdet, beskrive hvilke realistiske foranstaltninger, der skal til, for at støjen i løbet af overgangsperioden kommer ned på Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. For hver af virksomhederne indledes med en beskrivelse af den nuværende støjbelastning af omdannelsesområdet. Oplysninger om støjbelastningen kan normalt skaffes fra tilsynsmyndigheden, som for nogle typer af virksomheder er amtskommunen. Desuden beskrives, hvordan det sikres at støjbelastningen fra hver af virksomhederne bringes til ophør. Der kan for den enkelte virksomhed være tale om følgende elementer, eventuelt i kombination: 1. Oplysninger om de muligheder, der er for at dæmpe støjen tilstrækkeligt. Det kan være nødvendigt med konsulentbistand, når det skal skitseres og vurderes, hvilke muligheder for støjbekæmpelse, der i praksis er til stede for den konkrete virksomhed. Undersøgelsen bør være så konkret, at det beskrives hvilke ændringer af støjvilkår i virksomhedens miljøgodkendelse, der efterfølgende kommer på tale, eller hvilke påbud om støjdæmpning, der bliver nødvendige for at sikre, at støjen dæmpes tilstrækkeligt. Der er ikke hjemmel i planloven eller miljøbeskyttelsesloven til at pålægge virksomheden at undersøge mulighederne for støjdæmpning, som bliver nødvendige som følge af ændret planlægning. Arbejdet skal så vidt muligt udføres i samarbejde med virksomheden, ikke mindst for at virksomheden kan gøre rede for sine planer og ønsker om udviklingen. Som minimum skal virksomheden have lejlighed til at udtale sig om undersøgelsens resultater og konklusion, herunder om de tek- 18

19 niske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjen i løbet af overgangsperioden, samt i hvilket tempo, det kan ske. 2. Oplysninger om de støjafskærmende foranstaltninger i lokalplanområdet, der er nødvendige for at bringe støjbelastningen ned på de vejledende støjgrænser, eller om den nødvendige afstand mellem den støjende virksomhed og de støjfølsomme bygninger. I den forbindelse kan det inddrages, hvordan bebyggelsens udformning og placeringen af forskellige funktioner kan medvirke til at reducere støjen ved de støjfølsomme funktioner. Det kan i redegørelsen beskrives i hvilken rækkefølge bebyggelsen forventes opført, og hvorledes støjen forudsættes at aftage gennem tiden. 3. Oplysning om, at virksomheden har valgt at nedlægge sine nuværende aktiviteter i området til en bestemt tid. 4. Oplysninger om, hvorvidt kommunen vil ekspropriere virksomheden for at sikre den ønskede udvikling. Lokalplanen forudsætter således, at der gennemføres en detaljeret analyse af støjforholdene for hver enkelt af de berørte virksomheder og en vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder, som virksomheden har for at bekæmpe støjen. Redegørelsen bør give en samlet beskrivelse af miljøforholdene i omdannelsesområdet. Ud over en beskrivelse af hvordan støjniveauet i løbet af overgangsperioden vil blive reduceret, således at støjbidraget fra hver virksomhed efter periodens udløb er bragt ned på de sædvanlige vejledende grænseværdier, bør den gøre rede for trafikforholdene, herunder trafikstøjen, og for andre miljøforhold, herunder støv og lugt, som kan have betydning for den fremtidige anvendelse. 1VLOZMJ[U]TQOPMLMZMN\MZ^ML\IOMT[MINTWSITXTIV Lokalplanens anvendelsesbestemmelser kan og skal lægges til grund, når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder i området eller i dets nærhed. 19

20 Men vedtagelse af lokalplanen giver ikke i sig selv mulighed for, at der med henvisning til den planlagte anvendelse kan meddeles påbud til støjende virksomheder. Først efter ibrugtagning af boliger eller anden støjfølsom anvendelse kan kommunen (eller amtskommunen) meddele påbud efter miljøbeskyttelsesloven til virksomhederne, herunder revision af vilkårene i en miljøgodkendelse, hvis retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Kommuneplanen og lokalplanen samt dennes redegørelse giver virksomhederne i området informationer om den fremtidige udvikling og om den rækkefølge, udbygningen vil ske i. Virksomhederne kan med fordel lægge disse oplysninger til grund, når de udskifter produktionsudstyr og planlægger ændringer af procedurer og produktionsgange. Hvis støjbekæmpelse indgår som et af hensynene i den almindelige udvikling af produktionen, kan udgifterne hertil holdes på et minimum, og virksomhederne kan sikre sig at være på forkant med udviklingen. 2.4 Resumé vedr. planlægning for byomdannelsesområder Skitsemæssig rækkefølge for kommunernes planlægning og realisering af byomdannelsesområder: 1. Tidligst muligt, inden der er taget endelig beslutning i kommunalbestyrelsen om, at et område ønskes omdannet, indledes kortlægning af problemer med bl.a. støj i området, herunder dialog med virksomhederne (og evt. amtet) om planerne og mulighederne for støjdæmpning. 2. Byomdannelsesområder udpeges i kommuneplanen. Den fremtidige anvendelse og bebyggelsestæthed fastlægges i kommuneplanens rammedel, og det angives, hvilket/hvilke områder, der forudsættes omdannet først. Det bør overvejes, om den ændrede anvendelse i omdannelsesområdet skal have konsekvenser for anvendelsen af de omkringliggende områder, og i så fald ændres kommuneplanrammerne også her. Kommunalbestyrelsen kan herefter modsætte sig ny miljøbelastende bebyggelse eller ændret anvendelse, som er i strid med 20

21 kommuneplanen, hvis der ikke er en lokalplan eller byplanvedtægt for området. 3. Hvis der i byomdannelsesområdet findes ældre lokalplaner/byplanvedtægter, som muliggør miljøbelastende virksomheder, er det nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan, som ophæver den gældende plan, for at kunne modsætte sig en sådan ny, miljøbelastende anvendelse. 4. Herefter udarbejdes oplæg til detaljeret lokalplan for byomdannelsesområdet eller en del heraf. I takt med at det bliver klart, hvordan området ønskes udformet, kan der udarbejdes detaljeret redegørelse for, hvordan støjen fra de enkelte virksomheder vil blive dæmpet eller fjernet. Bebyggelsens egen skærmvirkning kan indgå i redegørelsen. 5. Forslag til lokalplan med redegørelse udsendes til høring og vedtages. Lokalplanen vil herefter blive lagt til grund, når der meddeles ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder. 6. Bygge- og anlægsfase, hvor planen realiseres. 7. Ibrugtagning af boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Kommunen / amtskommunen kan nu meddele påbud til virksomhederne, herunder revision af vilkårene i en miljøgodkendelse (efter at retsbeskyttelsesperioden er udløbet). Støjvilkårene i overgangsperioden fastsættes efter anvisningerne i kapitel 3 i denne vejledning. 21

22 22

23 3Støjproblemer i byomdannelsesområder 3.1 Grundlæggende betragtninger Principielt bør virksomheder overholde de vejledende støjgrænser i støjvejledningen (Miljøstyrelsens vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder ). Herved sikres det, at støjbelastningen både sundhedsmæssigt og miljømæssigt er acceptabel. Desuden gælder det generelt, at unødvendig støj skal undgås. Virksomheder, som står på listen over godkendelsespligtig virksomhed (listevirksomheder), skal have miljøgodkendelse, inden de bliver anlagt eller påbegyndt, jf. miljøbeskyttelsesloven 33. Hvis en listevirksomhed ændres eller udvides, så forureningen bliver forøget, kræves der også godkendelse af ændringen. Når godkendelsesmyndigheden fastsætter støjvilkår i en miljøgodkendelse, lægger den vægt på den planlagte anvendelse af de tilstødende områder og af områder i nærheden, som vil kunne udsættes for betydende støjbelastning. Støjgrænserne i godkendelsen fastsættes ud fra de vejledende grænseværdier i støjvejledningen. Det kan dog forekomme, at den faktiske anvendelse af nogle af områderne er mere støjfølsom, og i disse situationer er det den aktuelle anvendelse, der lægges til grund. I de første 8 år efter, at der er meddelt miljøgodkendelse, kan tilsynsmyndigheden som altovervejende hovedregel ikke gribe ind og skærpe godkendelsens vilkår (retsbeskyttelse), jf. miljøbeskyttelsesloven 41a. Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om støjdæmpning til virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, hvis de forårsager væsentlige støjulemper, jf. miljøbeskyttelsesloven 42. Kommunerne må kun gennem en lokalplan udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med 23

24 bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer, som i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan dog udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år efter, at den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt. Et støjbelastet areal er et område, hvor støjbelastningen er højere end de relevante vejledende grænseværdier. 3.2 Støjforhold i byomdannelsesområder Byomdannelsesområder udpeges i kommuneplanen og er typisk ældre industriområder, havneområder eller tilsvarende, hvor den oprindelige funktion er mere eller mindre ophørt. Der ligger ofte virksomheder i området, hvis udvikling er præget af beliggenheden i et industriområde eller en havn, og der kan være en støjbelastning på db døgnet rundt. I mange tilfælde er virksomhederne desuden årsag til tung trafik igennem byen. Den giver dels i sig selv, dels ved den støj, som kørslen giver anledning til på virksomhedens areal, en væsentlig miljøbelastning. Flere traditionelle havnevirksomheder, fx både- og skibsværfter og foderstofforretninger, og transportvirksomheder som vognmænd, speditører, godscentraler og tilsvarende kan have støjende aktiviteter på alle tider af døgnet. Der er tale om virksomheder, hvor det kan være ekstremt omkostningskrævende at dæmpe støjen, især hvis støjen kommer fra udendørs aktiviteter over et stort område. Det er vigtigt at være opmærksom på sådanne virksomheder ved planlægningen, da de kan udgøre en væsentlig barriere for udviklingen. Som regel må der sørges for enten at holde tilstrækkelig afstand til planlagte støjfølsomme områder eller at indbygge tilstrækkelige afskærmende foranstaltninger i den planlagte bebyggelse. Som udgangspunkt er området omkring sådanne virksomheder ikke egnet til omdannelse. Når de oprindelige virksomheder i et industri- eller havneområde lukker, ligger arealerne ofte ubenyttede hen. I nogle 24

25 tilfælde flytter virksomheder ind, som tiltrækkes af de lave lejeudgifter. I andre tilfælde påbegyndes en omdannelse med indretning af ældre bygninger eller med nybyggeri til kontor- og serviceerhverv. Nogle af disse virksomheder passer uden videre til den ny anvendelse af omdannelsesområdet, da de ikke belaster med hverken støj eller trafik. >QZS[WUPMLMZQSTMUUM Når planlægningen af et område i nærheden af en virksomhed ændres, så der kommer mere støjfølsom anvendelse som fx boliger, vil der komme et øget pres på virksomheden. Virksomheden har tidligere ligget i et erhvervsområde, hvor der ikke har været væsentlige restriktioner af støjen, men konsekvensen af den ny plan er, at der kommer kontorer, boliger eller anden støjfølsom anvendelse i nærheden af virksomheden. Kontorer og andre bygninger til offentlig eller privat administration er mere støjfølsomme end industri, fordi der skal foregå kommunikation og mentalt arbejde, og det forstyrres eller forhindres af støjen. Boliger er væsentligt mere støjfølsomme, især om aftenen og natten og i weekender, hvor beboerne har brug for hvile, rekreation og søvn. Derfor må det ud fra den hidtidige erfaring forventes, at hvis ikke der gøres noget ved støjen, vil der opstå klager, når den ny anvendelse begynder eller kort efter. Virksomheden må dels imødese at blive udsat for krav om støjdæmpning, dels kunne forudse, at mulighederne for udvikling og vækst med den nuværende placering bliver begrænset. For de typiske virksomheder, der ligger tilbage i et ældre industri- eller havneområde, er der kun sjældent ofret større opmærksomhed på støjen. Hvis støjen skal nedbringes indenfor en kort frist, vil det ofte være så omkostningskrævende, at det i praksis er udelukket for de pågældende virksomheder. Kan støjdæmpningen derimod indgå som et naturligt led i de ændringer, udskiftninger og ombygninger, som virksomhederne alligevel foretager, kan støjen ofte reduceres betydeligt over en årrække, uden at virksomheden påføres væsentlige merudgifter. 25

26 Derfor skal man være opmærksom på at inddrage virksomhederne i planerne for byomdannelsen på det tidligst mulige tidspunkt. Så får de en efter forholdene rimelig frist til at indrette sig på de ændrede forhold. Samtidig får virksomhederne en reel mulighed for at bidrage til planerne, så omdannelsen kan holde den nødvendige afstand til de virksomheder, der ikke har realistiske muligheder for at dæmpe støjen, eller der kan findes en anden løsning på støjproblemerne. Det er ikke hensigten med byomdannelse, at velfungerende virksomheder skal presses ud. 3.3 Regulering af virksomhedernes støj i overgangsperioden Det må forventes, at støjen det første stykke tid er noget højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier (i vejledning 5/1984) i mange omdannelsesområder. Det er imidlertid en forudsætning for planlægningen af området, at støjbelastningen kan blive bragt ned på de vejledende grænseværdier indenfor en periode, som ikke er væsentligt længere end 8 år, regnet fra det tidspunkt, hvor den endeligt vedtagne lokalplan offentliggøres. I denne periode er det derfor en opgave for miljømyndighederne i samarbejde med virksomhederne i området at sørge for, at støjen bliver dæmpet som forudsat. Overgangsperioden løber fra det tidspunkt, hvor lokalplanen offentliggøres, men der er ikke grundlag for at benytte miljøbeskyttelseslovens regler om indgreb (i 41, 41a eller 42), før der forekommer en væsentlig forurening, hvilket vil sige, at der er beboere eller brugere i området, der udsættes for en væsentlig støjbelastning. Normalt vil der gå et par år eller mere fra offentliggørelse af lokalplan til ibrugtagning af byggeriet, således at overgangsperioden i praksis vil løbe i ca. 5 år efter, at de første boliger er taget i brug. Når lokalplanen om byomdannelse er vedtaget, er det de nye anvendelsesbestemmelser, der lægges til grund når der gives ny miljøgodkendelse eller tillæg til miljøgodkendelse til virksomheder i området eller i nærheden af det. For godkendelsespligtige virksomheder med en miljøgodkendelse, som er ældre end lokalplanen, kan der være en større eller 26

27 mindre del af retsbeskyttelsesperioden på 8 år tilbage. Hvis fx en virksomhed har fået miljøgodkendelse samtidig med, at lokalplanen blev vedtaget, vil retsbeskyttelsen netop svare til længden på overgangsperioden på 8 år. Efter at den ny støjfølsomme anvendelse er begyndt, kan myndighederne efter lovens 41b stk. 1 meddele nye, skærpede støjgrænser i miljøgodkendelsen til listevirksomheder, hvor retsbeskyttelsesperioden er udløbet. Myndighederne kan tilsvarende meddele påbud om støjdæmpning til de virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige, efter lovens 42 stk. 1. Indgrebene er nødvendige for at sikre, at støjbelastningen bringes til ophør, og myndighederne kan foretage disse indgreb, selv om der ikke aktuelt er beboerklager over støj. I indgrebet fastsættes der støjgrænser for hver enkelt virksomhed ud fra de anvisninger, der gives i næste afsnit, og på grundlag af en konkret vurdering i den enkelte sag. Målsætningen er, at støjbelastningen skal bringes til ophør så hurtigt, som det er praktisk muligt, så der kan sikres acceptable miljøforhold. Det er ofte hensigtsmæssigt at udforme støjgrænserne, så de kan understøtte en handlingsplan om trinvis reduktion af støjen. 3.4 Vejledende støjgrænser i overgangsperioden Når myndighederne foretager indgreb overfor virksomheder, der i overgangsperioden bidrager til støjbelastningen af et byomdannelsesområde, vil Miljøstyrelsen anbefale, at der ved vurderingen af støjniveauet generelt tages udgangspunkt i vejledende støjgrænser, som er lempet i forhold til de sædvanlige vejledende støjgrænser i støjvejledningen. Miljøstyrelsen anbefaler i denne sammenhæng, at de vejledende grænseværdier lempes med 5 db i overgangsperioden. Ofte vil den nye anvendelse af omdannelsesområder være en blanding af boliger og erhverv (områdetype 3 i støjvejledningen). For den type områder vil de vejledende støjgrænser i overgangsperioden altså være: 60 db i dagperioden, 50 db i aftenperioden og i weekends, og 27

28 45 db i natperioden. Det kan efter Miljøstyrelsens opfattelse forsvares at benytte de lempede vejledende grænseværdier, fordi der er tale om en begrænset periode, og fordi målet med omdannelsen er, at der sker en væsentlig reduktion af støjen ikke kun i omdannelsesområdet men i byen som helhed. Der vil typisk være tale om, at overgangsperioden er omkring 5 år efter, at den ny, støjfølsomme anvendelse er begyndt. 3.5 Fastsættelse af støjvilkår i overgangsperioden Når miljømyndighederne fastsætter støjvilkår i en afgørelse til en virksomhed, skal de foretage en konkret vurdering af virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder for at føre afgørelsen ud i livet. Myndighederne må i den forbindelse vurdere både, hvor alvorlig støjgenen er for virksomhedens naboer, hvor omfattende de nødvendige tekniske tiltag er samt hvor omkostningstunge disse tiltag er, både i sig selv og vurderet i forhold til virksomheden. Disse vurderinger indgår både, når der meddeles påbud til en ikkegodkendelsespligtig virksomhed om at nedbringe støjen, og når der ved påbud meddeles nye støjvilkår i en miljøgodkendelse. Ud fra de konkrete vurderinger kan der således fastsættes støjvilkår, som i den aktuelle afgørelse er lempet i forhold til de vejledende grænseværdier. Det kan undertiden - især i forbindelse med omdannelse af havneområder - være påkrævet at fastsætte støjvilkår, som i den første periode efter konkret vurdering er lempet med mere end 5 db i forhold til de vejledende støjgrænser. Der kan ud fra tilsvarende betragtninger undertiden fastsættes en tidsfrist for de sidste trin af støjdæmpningen af en konkret virksomhed, som er kortere eller længere end den generelle overgangsperiode på 8 år (regnet fra offentliggørelse af lokalplanen). Det er også i denne sammenhæng, de særlige vejledende grænseværdier for omdannelsesområder i overgangsperioden indgår. I særlige situationer, fx for virksomheder, der ikke er særlig støjende eller hvor det er enkelt at nedbringe støjen, kan det forekomme, at der ikke er tekniske eller økonomiske grunde 28

29 til at fravige støjvejledningens sædvanlige grænseværdier, således at støjbelastningen kan bringes til ophør umiddelbart eller efter en kort frist. Generelt bør myndighedens indgreb have som sit endemål, at virksomhedens støjbelastning bliver reduceret til de vejledende grænseværdier (i støjvejledningen) indenfor overgangsperioden, og bør desuden sikre, at støjniveauet så hurtigt som praktisk muligt bringes ned på forsvarlige værdier. Opmærksomheden skal særlig rettes imod støjbelastningen af boliger i aften- og natperioden, hvor beboerne har behov for hvile og søvn. Det kan efter Miljøstyrelsens opfattelse kun undtagelsesvis forsvares at meddele afgørelser, hvor støjgrænserne for aften- og natperioden er højere end anført i afsnittet ovenfor. Afgørelsen kan desuden med fordel have en række af støjgrænser, som træder i kraft successivt. Dette svarer til, at virksomheden udarbejder en handlingsplan for støjbekæmpelse. Ved at støjdæmpningen kan udføres trinvis, får virksomheden mulighed for at lade støjbekæmpelsen indgå som en del af virksomhedens almindelige fornyelse af produktionsudstyret og øvrige tilpasning af produktionen, hvorved udgifterne til støjdæmpning reduceres. Ved en trinvis støjdæmpning afkortes desuden den periode, hvor støjniveauet er højt. I sin vurdering af virksomhedens tekniske og økonomiske muligheder for at nedbringe støjen samt af, i hvilken takt det skal ske, kan myndighederne tage udgangspunkt i lokalplanens redegørelse. Det er dog de aktuelle forhold, der er afgørende i miljøsagen, og derfor er det afgørende, at virksomhedens vurdering af mulighederne for støjdæmpning indhentes. -S[MUXTMZX [\ÈR^QTS Z Et typisk eksempel på støjvilkår er, at virksomheden indenfor en kort frist skal reducere støjen til et niveau, der svarer til de vejledende grænseværdier + 5 db, jf. afsnit 3.4. Indenfor en periode på op til 5 år skal støjen reduceres yderligere til et niveau, som svarer til de vejledende støjgrænser i støj- 29

30 vejledningen. Overgangsperioden på 8 år regnet fra offentliggørelse af lokalplanen betyder i praksis, at der går omkring 5 år fra naboerne er flyttet ind til overgangsperioden er udløbet. Der gives her en række supplerende eksempler, som viser hvordan tilsynsmyndigheden i konkrete afgørelser kan inddrage lokale hensyn eller forhold for den aktuelle virksomhed i sin afgørelse. Eksemplerne bortset fra eksempel 6 beskriver indgreb overfor en ikke-listevirksomhed, men kunne lige så godt have handlet om revision af støjvilkårene for en godkendelsespligtig virksomhed. &LTFNQFM En virksomhed har et produktionsudstyr, som støjer mere end 5 db over de vejledende grænseværdier for den nye arealanvendelse. Udstyret kan ikke dæmpes, men virksomheden har planer om at udskifte det med et moderne, støjsvagt anlæg indenfor 5 år. Den får et påbud om at nedbringe støjen til de vejledende grænseværdier indenfor 5 år. Kommunen bør tilstræbe, at udskiftningen sker så hurtigt, som det er teknisk og økonomisk muligt for virksomheden, især hvis der sker en væsentlig støjbelastning af boliger om aftenen og natten. &LTFNQFM En virksomhed har ventilatorer og andet udstyr på taget, og det støjer i døgndrift. Den får et påbud om indenfor et halvt år at bringe støjbelastningen ned til højest 6 db over de vejledende grænseværdier (46 db om natten), hvilket kan opnås for begrænsede midler ved at der stilles en midlertidig støjskærm op på taget. Yderligere anfører påbuddet, at støjen indenfor 4 år skal bringes helt ned på de vejledende støjgrænser (40 db om natten). Det er kun muligt ved en større ombygning af ventilationsanlægget, som virksomheden har oplyst at kunne gennemføre indenfor denne frist. &LTFNQFM For en virksomhed betyder kørslen med råvarer i de tidlige morgentimer, at støjen i natperioden er væsentligt højere end de vejledende grænser. Bortset herfra er der ikke væsentlig støj. Virksomheden har ikke mulighed for at dæmpe eller afskærme støjen. Derimod er det muligt at ændre 30

31 driftstiderne, så det undgås at køre inden kl 07. Kommunen meddeler påbud om, at kørsel udenfor dagperioden skal indstilles indenfor et år. &LTFNQFM En stor og oprindeligt meget støjende virksomhed har gennemført omfattende støjdæmpning, og har herved fået bragt støjen ned til et par db over de vejledende grænseværdier. Der er ikke realistiske muligheder for, at støjen kan dæmpes yderligere, og kommunen meddeler et påbud, som holder virksomheden fast på det opnåede støjniveau fremover. På den måde accepterer kommunen en overskridelse af de vejledende støjgrænser på 1 2 db. &LTFNQFM En virksomhed, som er i vækst, og som støjer mere end 5 db over de vejledende grænseværdier, har valgt at flytte til en bedre egnet lokalitet i et nærliggende industriområde indenfor 3 år efter at det nye område er taget i brug. Kommunen meddeler påbud om at overholde de vejledende støjgrænser indenfor en periode på 3 år, hvilket i realiteten er et påbud om at flytte til den anførte tid. Kun hvis der sker en uforsvarlig støjbelastning af boliger i aften- og natperioden bør det overvejes at stille yderligere krav om støjdæmpning indtil virksomheden flytter, fx om støjafskærmning eller forbud mod støjende aktiviteter om aftenen og natten. &LTFNQFM En virksomhed, som støjer meget, men ikke kan støjdæmpe, ligger tæt ved omdannelsesområdet. Støjbeskyttelsen sikres i form af en randbebyggelse, som udnyttes til kontor- og serviceerhverv, der er mindre støjfølsomme end boliger, og som udgør en støjskærm i forhold til boligblokkene. Hvis der er tale om en listevirksomhed, kan den få meddelt nye støjvilkår med de sædvanlige vejledende grænseværdier ved boligerne. Dette er reelt ikke et indgreb overfor virksomhedens nuværende støjbelastning, men det holder virksomheden fast på de aktuelle støjforhold. For en ikkelistevirksomhed kan der først gribes ind, når den begynder at støje endnu mere, og derved bliver årsag til, at de vejledende støjgrænser ikke længere kan overholdes ved boligerne. 31

32 32

33 4Andre miljøforhold i byomdannelsesområder Oftest er det støjen, der er anledning til de væsentligste begrænsninger af arealudnyttelsen af områder, der grænser op til virksomheder. Derfor er hovedvægten lagt på at beskrive støjforholdene i byomdannelsesområder, ligesom planlovens regler alene gælder for støjbelastningen. For nogle virksomheder giver også andre miljøforhold anledning til væsentlige gener eller ulemper for naboerne, eksempelvis støv eller lugt. Også disse forhold bør inddrages såvel ved planlægningen af byomdannelsesområder som ved den efterfølgende regulering af virksomhedernes forurening. Det omtales i dette kapitel, hvordan betragtninger svarende til overgangsordningen for støj kan benyttes til at løse problemer med støv eller lugt. Desuden beskrives hvilke overvejelser, der bør lægges til grund for problemer med lavfrekvent støj og vibrationer, ligesom der gives retningslinier for trafikstøj i byomdannelsesområder. 4.1 Støv og lugt Nogle typer af virksomheder kan give anledning til luftforurening med støv eller med lugtende stoffer. Der kan forekomme støv fra fx korn- og foderstofvirksomheder og fra beton- og cementindustri. Lugtgener kan opstå på flere typer af virksomheder, blandt andet fødevareindustri, herunder fiskeindustri. Generelt skal luftforureningen fra virksomheder nedbringes, så B-værdierne overholdes alle steder udenfor virksomhedens areal (se Luftvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 og B-værdivejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002). B-værdien er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne. 33

34 Den er uafhængig af områdets type, og ændres således ikke ved omdannelse af området op til virksomheden. I praksis fastsættes der undertiden lempeligere lugtgrænser i industriområder, som det er beskrevet i lugtvejledningen (Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 Begrænsning af lugtgener fra virksomheder ). I disse tilfælde kan det have betydning for virksomheden, hvis der ved omdannelse kommer boliger i nærheden. 2 For virksomheder, der udsender ikke sundhedsfarligt støv fra diffuse kilder, kan luftvejledningens retningslinier ikke benyttes. Her fastsættes der ofte vilkår til begrænsning af støvforureningen som eksempelvis: Der må ikke udenfor virksomhedens areal forekomme støvgener, som tilsynsmyndigheden vurderer er væsentlige. Erfaringsmæssigt er industriområder mindre følsomme overfor støvgener end boliger, og derfor vil en omdannelse, der giver mulighed for boliger, også for disse virksomheder kunne medføre behov for yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger. Miljøstyrelsen anbefaler, at der i sådanne situationer benyttes en fremgangsmåde tilsvarende den, som er beskrevet om støjforholdene i kapitel 2 og 3 i denne vejledning. Det betyder bl.a.: at kommunen meget tidligt i planlægningsforløbet tager kontakt med de berørte virksomheder og drøfter, hvordan kommunens planer og ideer om byomdannelse kan samordnes med virksomhedens fremtidsplaner og ønsker. På samme måde som for støjbelastningen bør kommunen kunne sandsynliggøre, at det er realistisk at bringe lugt- og støvgener til ophør indenfor en begrænset overgangsperiode. at det fremgår af lokalplanens redegørelse, hvilke problemer med lugt og støv, der aktuelt er i området, og hvilke konkrete og realistiske foranstaltninger, der er 2 For fx korn- og foderstofvirksomheder gælder typisk, at driften ikke må give anledning til lugtgener i omgivelserne, der efter tilsynsmyndighedens skøn er væsentlige. Som væsentlighedskriterie gælder, at virksomhedens B-værdi for lugt ikke må overstige 10 LE/m 3 i erhvervs-, industri- og landbrugsområder, og 5 LE/m 3 i rene boligområder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1991 Retningslinier for grovvarebranchen 34

35 nødvendige for at sikre, at der ikke er væsentlige gener med lugt og støv efter en begrænset årrække. at der efter, at den ny anvendelse af omdannelsesområdet er begyndt, tages initiativer til påbud om begrænsning af lugt- eller støvgenerne til de aktuelle virksomheder (eller ændring af miljøgodkendelsens vilkår). Det må afgøres i den enkelte sag efter vurdering af de konkrete forhold, hvor lang en overgangsperiode, der skal gælde for de enkelte virksomheder. Især for lugt bør overgangsperioden være så kort som muligt, da beboere erfaringsmæssigt har ringe tolerance overfor lugtgener. Hvis der er tale om virksomheder, der er årsag til kraftigt støvnedfald eller store lugtemissioner, som kun vanskeligt kan nedbringes, er det ikke forsvarligt at planlægge forureningsfølsom anvendelse, herunder boliger, i nærheden af disse virksomheder. 4.2 Vibrationer og lavfrekvent støj Det ses sjældent, at der er problemer med lavfrekvent støj eller vibrationer i et industriområde. Derimod er der undertiden klager over generende lavfrekvent støj eller vibrationer i boliger. Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdier (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø ) er lavere for boliger end for virksomheder, især i aften- og natperioden. Derfor må der forventes problemer med virksomheder, som er årsag til lavfrekvent støj eller vibrationer, når området omkring virksomheden omdannes, så der kommer nye boliger til. Miljøstyrelsen kan imidlertid ikke anbefale, at der i forbindelse med overgangsordningen for støj benyttes en overgangsperiode for lavfrekvent støj og vibrationer, som er lige så lang som anført i kapitel 2 og 3 i denne vejledning for den almindelige støj. Erfaringerne viser, at der kan der opstå væsentlige gener hos mennesker, som er udsat for lavfrekvent støj eller vibrationer, som er kun få db højere end de 35

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg

Læs mere

Ændring af forslag til Lokalplan 223 - Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål 454030

Ændring af forslag til Lokalplan 223 - Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej til erhvervs- og offentlige formål 454030 Pkt.nr. 21 Ændring af forslag Lokalplan 223 Område ved Arnold Nielsens Boulevard/Bibliotekvej erhvervs og offentlige formål 454030 Indsling: Teknisk Forvaltning indsler Teknik og Miljøudvalget at anbefale

Læs mere

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune K U L T U R O G U D V I K L I N G Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune for en bioethanolfabrik på Nordhavnen i Grenaa Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse

Læs mere

Sagsnr. 2012-165199. Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge. Dokumentnr. 2012-920989

Sagsnr. 2012-165199. Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge. Dokumentnr. 2012-920989 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 12. Vedr. VVM-proces mv. for Enghave Brygge Resumé Et byudviklingsprojekt som Enghave Brygge skal gennemgå forskellige procedurer

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø

Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Natur- og Miljøklagenævnet 19. maj 2015 Advokat Mads Kobberø Struktur 1. En godkendelse er varig (ikke tidsbegrænset) 2. Retsbeskyttelse 3. Indbrudsmulighed i retsbeskyttelsesperioden 4. Revurdering 2

Læs mere

Myndigheder, presse, foreninger m.fl., samt ejere og lejere i og omkring området omfattet af kommuneplantillæg 61 og lokalplan 0532-13

Myndigheder, presse, foreninger m.fl., samt ejere og lejere i og omkring området omfattet af kommuneplantillæg 61 og lokalplan 0532-13 Myndigheder, presse, foreninger m.fl., samt ejere og lejere i og omkring området omfattet af kommuneplantillæg 61 og lokalplan 0532-13 Teknisk Forvaltning Fremlæggelse af forslag til tillæg 61 til Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Andre slags støj Anmeldelse af ny vindmøller Er der plads? Hvad kan kommunen bestemme? Tilsyn og kontrol

Læs mere

LOKALPLAN NR. 187. Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom.

LOKALPLAN NR. 187. Østergade 14, Lemvig Claudis Have LEMVIG. Lemvig KOMMUNE. Plan & Projekt. Skous Gade. Østerbrogade. Ågade. Østerbom. FORSLAG LOKALPLAN NR. 187 Østergade 14, Lemvig Claudis Have Skous Gade Østerbrogade Ågade Ågade Østerbom Lemvig Østergade Vænget Enghavevej Rådhusgade Vasen Rådhusvænget Vænget LEMVIG KOMMUNE Plan & Projekt

Læs mere

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING

MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Xellia Pharmaceuticals ApS Dalslandsgade 11 2300 København S Virksomheder J.nr. MST-1270-01430 Ref. tiska/gukha Den 9. marts 2015 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Xellia Pharmaceuticals ApS Dalslandsgade

Læs mere

Rønde Kommunale Ungdomsskole Nattergalevej 1 8419 Rønde

Rønde Kommunale Ungdomsskole Nattergalevej 1 8419 Rønde Rønde Kommunale Ungdomsskole Nattergalevej 1 8419 Rønde Industri Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 133/H01-0014 Ref.: OD/BKR/9 Den Miljøstyrelsens afgørelse af klage over miljøgodkendelse

Læs mere

Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse

Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse Foto eller oversigtskort Januar 2016 Opfordring til debat FDM har søgt om permanent tilladelse til

Læs mere

Så er det nu det gælder!!!

Så er det nu det gælder!!! Så er det nu det gælder!!! NYHEDSBREV 3 Vi vedlægger lovforslag nr. 204, nemlig forslag til en ny Kolonihavelov. Endvidere vedlægges bemærkningerne til 2-5 i Kolonihaveloven. Vi var i Folketinget i torsdags

Læs mere

Fremlæggelse af forslag til tillæg 22 til Kommuneplan 2001 2009 og forslag til lokalplan 0032-12 Ved Ålegården og Nytorv bycenterfunktioner

Fremlæggelse af forslag til tillæg 22 til Kommuneplan 2001 2009 og forslag til lokalplan 0032-12 Ved Ålegården og Nytorv bycenterfunktioner Teknisk Forvaltning Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 75 50 15 00 Telefax 79 79 13 70 E-mail teknisk@kolding.dk www.kolding.dk Fremlæggelse af forslag til tillæg 22 til Kommuneplan 2001 2009 og forslag til

Læs mere

Videre handling. Notat

Videre handling. Notat Notat Videre handling Det åbne land og friluftsliv J.nr. nst-119-00018 Ref. Helgr/Hwi/Hinel/Jej Videre handling for identificerede arealer til prototypemøller: De almindelige principper i den kommunale

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 24. februar 2005 Jens Lønstrup 8940 2654

Læs mere

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét.

Svar: De fem spørgsmål hænger tæt sammen, og jeg vil derfor besvare dem under ét. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AO DR kontant viste den 23. marts 2010 en udsendelse om en familie, der har købt et hus af Glostrup

Læs mere

Lokalplan nr. 116. for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade

Lokalplan nr. 116. for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade Lokalplan nr. 116 for et område ved Nordre Fasanvej og Ågade Oktober 2001 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål i form af butiks- og kontorvirksomhed. Der åbnes

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Boligområde i Stensved

Boligområde i Stensved Lokalplan nr. 43 S Boligområde i Stensved November 2008 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling samt overordnede

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr 20

Forslag til kommuneplantillæg nr 20 Offentlig bekendtgørelse den 09.02 2016 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 20 til Syddjurs Kommuneplan 2013 - Blandet bolig- og erhvervsområde i Basballe. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 27.01.

Læs mere

Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter.

Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter. Forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsaktiviteter Baggrund og lovgivning Bygge- og anlægsarbejder giver ofte anledning til gener for de omkringboende i

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus/værksted på Mejlbyvej 151, Skaarup, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus/værksted på Mejlbyvej 151, Skaarup, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Brian Andersen Mejlbyvej 151, Skaarup 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.15-P19-8-16 Ref.: Lene Marie Hansen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Vejledning for fjerkræhold i boligområder.

Vejledning for fjerkræhold i boligområder. Vækst og Bæredygtighed Dato: 21/10/2015 Vejledning for fjerkræhold i boligområder. For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved: Landbrugsteamet Telefon: 72362505 Mail: landbrug@holb.dk 0 Indhold:

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk

Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart. E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk Bridgewalking Lillebælt Teglgårdsparken 103 5500 Middelfart E-post: knud.jeppesen@middelfart.dk 25-11-2015 Sags id.: 15/7433 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen V. Olesen Vurdering af støjbidrag

Læs mere

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A. Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Miljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J

Miljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøstyrelsen Virksomheder Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

Bebyggelse ved Frodesgade, Finsensgade og Rolfsgade

Bebyggelse ved Frodesgade, Finsensgade og Rolfsgade Ændring 2011.26 i Kommuneplan 2010-2022 Bebyggelse ved Frodesgade, Finsensgade og Rolfsgade Juni 2012 Esbjerg Kommune Ændring 2011.26 side 2 Kommuneplan 2010-2022 Ændring 2011.26 Baggrund Esbjerg Byråd

Læs mere

hønsehold i Halsnæs Kommune

hønsehold i Halsnæs Kommune Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt fugle- og hønsehold i Halsnæs Kommune Januar 2015 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Regulativ for ikke-erhvervsmæssigt fugle- og hønsehold i Halsnæs Kommune... 2

Læs mere

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret? 20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset

Læs mere

Lokalplanlægning i Varde Kommune

Lokalplanlægning i Varde Kommune Lokalplanlægning i Varde Kommune Lokalplanlægning i Varde Kommune Varde Kommune er planmyndighed og forestår udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner. Kommuneplanen er en overordnet plan, der blandt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder

Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven

Læs mere

LOKALPLAN 6. For et område syd for bebyggelsen "Eremitageparken" i Lundtofte bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 6. For et område syd for bebyggelsen Eremitageparken i Lundtofte bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 6 For et område syd for bebyggelsen "Eremitageparken" i Lundtofte bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE indledning 1 lokalplanens indhold 3 lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958

Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres j.nr. 500958 Dato 25. november 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/11246-9 Side 1/5 Afgørelse - klage over udgiftsfordeling til vedligeholdelse af Teglværksvej jeres

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade 20. 1. Resume

Indstilling Århus Kommune Ophør af lejeaftale for ejendommen Valdemarsgade 20. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 18. april 2007. Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg 1. Resume Århus Kommune indgik i 1987 en aftale med Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Læs mere

LOKALPLAN NR. 18. Herlev kommune

LOKALPLAN NR. 18. Herlev kommune LOKALPLAN NR. 18 i Herlev kommune Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 18 vedrører et areal ved Sandbyvejs nuværende udmunding i Herlevgårdsvej og fastlægger, at området kun må anvendes til beskyttede boliger

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede

Læs mere

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens

Læs mere

Partiel byplanvedtægt nr. 5

Partiel byplanvedtægt nr. 5 Partiel byplanvedtægt nr. 5 for en del af Gram by Gram kommune Udarbejdet af Sv. A. Jensen, H. H. Skaarup & J. M. Jespersen, arkitekter M.A.A.. Landemærket 9, 1119 Kbh. K. Tlf. (01) 1571 31. PBJ/td - den

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev.

Landzonetilladelse. Tilladelse til andet erhverv på ejendommen matr. nr. 13q m.fl., Jorløse By, Jorløse, beliggende Tissøvej 41, 4490 Jerslev. Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg JYSKE FINANS A/S Kastaniehøjvej 2 8600 Silkeborg DATO 26. juni 2015 SAGSNR. 326-2015-21745 BETJEN DIG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til andet erhverv på

Læs mere

Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2

Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 12, RESEN VEST II DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR.

SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 12, RESEN VEST II DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR. SKIVE KOMMUNE LOKALPLAN NR 8 DEL AF BYPLANVEDTÆGT NR. 12, RESEN VEST II 1. S K I V E KOMMUNE. RedegØrelse for lokalplanens indhold og forhold til den Øvrige planlægning for området. Lokalplanen omfatter

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplan H 30 for Else-Mariehjemmet side 3 Baggrunden for lokalplanen side 3 Indholdet i lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 4 LOKALPLAN

Læs mere

Erhverv Ref. MELSO Den 6. juli 2016 J. nr. MST-1210-00094. Høring af udkast til ændringer i vejledning om miljøgodkendelse af virksomheder

Erhverv Ref. MELSO Den 6. juli 2016 J. nr. MST-1210-00094. Høring af udkast til ændringer i vejledning om miljøgodkendelse af virksomheder Erhverv Ref. MELSO Den 6. juli 2016 J. nr. MST-1210-00094 Høring af udkast til ændringer i vejledning om miljøgodkendelse af virksomheder Miljøstyrelsen sender hermed udkast af ændringer i vejledning om

Læs mere

Lokalplan nr. 98. for et område ved Vodroffsvej 44-48

Lokalplan nr. 98. for et område ved Vodroffsvej 44-48 Lokalplan nr. 98 for et område ved Vodroffsvej 44-48 Juni 1998 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen udlægger området til offentlige formål i form af daginstitutioner og andre offentlige funktioner,

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 23. Boligformål, Nalmadebro

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 23. Boligformål, Nalmadebro Gråsten Kommune Lokalplan nr. 23 Boligformål, Nalmadebro Vedtaget: 13.12.1988 GRÅSTEN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 23 for et område til boligformål ved Nalmadebro. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Lokalplanen er

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune

Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Brønderslev: 27 bygninger, 6 bymiljøer Hjallerup: 6 bygninger, 2 bymiljøer Dronninglund: 13 bygninger, 2 bymiljøer Asaa: 8 bygninger Derudover

Læs mere

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 56 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag Tillæg nr. 56 til Rammeområde 84.T1 Teknisk område for varmeværk og solfangeranlæg ved Halkjærvej i Ørnhøj Fremlægges fra 28. januar 2016 til 24. marts 2016 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget

Læs mere

Indhold. Tillæg nr. 1 til Lokalplanerne nr. 6.2-2 og nr.55a for Novo Nordisk A/S. Indledning. Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning

Indhold. Tillæg nr. 1 til Lokalplanerne nr. 6.2-2 og nr.55a for Novo Nordisk A/S. Indledning. Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Indhold Tillæg nr. 1 til Lokalplanerne nr. 6.2-2 og nr.55a for Novo Nordisk A/S Indledning Lokalplantillæggets forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplantillæggets bestemmelser

Læs mere

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 105 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 33 FOR UDVIDELSE AF DANAPAK I GRENAA STEMPELMÆRKE RETTEN I GRENAA. OOOO5OO.

GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 105 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 33 FOR UDVIDELSE AF DANAPAK I GRENAA STEMPELMÆRKE RETTEN I GRENAA. OOOO5OO. F- STEMPELMÆRKE RETTEN I GRENAA GRENAA KOMMUNE KUN GYLDIGT MED AFSTEMWJfcG AF OOMMfRKONTORCTS F 732755 OOOO5OO.OO 171934 Sfi 01 LOKALPLAN NR. 105 MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 33 FOR UDVIDELSE AF DANAPAK I

Læs mere

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE 1. Indledning Fra 1. januar 2008 er alle arealer inden for byzone klassificeret som lettere forurenede også kaldet områdeklassificeret. Faxe Kommune har bedt NIRAS A/S

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt

VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt Miljø Dato: 02-08-2016 Sagsnr.: 16/24805 Sagsbehandler: Lene Lyster Hansen Direkte tlf.: 7376 7044 E-mail: lha@aabenraa.dk VVM screening af virksomheden og afgørelse om VVMpligt Projekt beskrivelse SportsCarEvent

Læs mere

Lokalplanens redegørelse. Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5. Tillæg nr. 10 til Vallø Kommuneplan 2009 7

Lokalplanens redegørelse. Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5. Tillæg nr. 10 til Vallø Kommuneplan 2009 7 Lokalplan nr. 2-13 for ÆBLEHAVEN, Andelsboliger i Strøby Egede Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Side Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 5 Tillæg nr. 10 til Vallø

Læs mere

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1) BEK nr 1755 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-029-00406 Senere ændringer

Læs mere

ArbejdsPladsVurdering

ArbejdsPladsVurdering ArbejdsPladsVurdering Vejledning om reglerne for udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, herunder metode og indhold samt sikkerhedsudvalgets rolle. ARBEJDSMILJØVEJLEDNING NR.3 OKT. 2004 Statens Luftfartsvæsen

Læs mere

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen.

Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Vedrørende Novo Nordisk A/S i Hillerød Att. Susanne Bech, Novo Nordisk A/S, Global EHS, Krogshøjvej 44, 2880 Bagsværd. Virksomheder J.nr. MST-1274-00117 Ref. GUKHA/MAJLI Den 29. juli 2015 Afgørelse om

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 4 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 4 til Rammeområde 11.C28 Blandet bymæssige formål Vestergade-Fredensgade i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et

Læs mere

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter

Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Forskrift for udførelse af midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter Formål Følgende forskrift har til formål at begrænse gener i form af støj, støv og vibrationer i forbindelse med midlertidige bygge-

Læs mere

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Baggrund Der er i løbet af det sidste års tid dukket en række ønsker og forslag til ændret detailhandelsplanlægning op. Disse er kort redegjort for i nedenstående,

Læs mere

03-10-2014 14/17737. CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg

03-10-2014 14/17737. CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg 03-10-2014 14/17737 CAMPING & FRITID CENTER ApS Købingsmarkvej 53 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte tre nye legeredskaber på ejendommen matr.nr. 72 Pøl, Nordborg, der ligger på Købingsmarkvej

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup

Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 61 for vindmøller ved Torup for vindmøller ved Torup December 2014 Natur og Udvikling Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Hvorfor laver vi en lokalplan? I en række tilfælde kræver loven, at

Læs mere

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte

Læs mere

Du har fået landzonetilladelse til at opførelse af maskinhal på 968 m² på matr. nr. 8b Linde By, Linde beliggende Lindegårdsvej 40, 8981 Spentrup.

Du har fået landzonetilladelse til at opførelse af maskinhal på 968 m² på matr. nr. 8b Linde By, Linde beliggende Lindegårdsvej 40, 8981 Spentrup. Mogens Andreasen Lindegårdsvej 40 8981 Spentrup Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 04-05-2016 / 01.03.03-P16-44-16 Landzonetilladelse Du

Læs mere

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013 2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge. 3. november 2008 EM2008/10 Ændringsforslag Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af xx måned 2008 om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge Fremsat af Landsstyret til anden behandling.

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel

Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel Lokalplan nr. 51 for et område til daginstitution i Dyrkobbel Juni 1997 Gråsten Kommune REDEGØRELSE 2 FORORD 2 LOKALPLANENS FORMÅL 2 ZONE STATUS 2 KYSTNÆRHEDS ZONEN 2 FORHOLDET TIL KOMMUNEPLANEN OG ANDEN

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Landzonetilladelse til lovliggørelse af to lejligheder i en erhvervsbygning Lidemarksvej 81A 4632 Bjæverskov

Landzonetilladelse til lovliggørelse af to lejligheder i en erhvervsbygning Lidemarksvej 81A 4632 Bjæverskov + Returadresse: Køge Kommune, Plan Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan Landzonetilladelse til lovliggørelse af to lejligheder i en erhvervsbygning Lidemarksvej 81A 4632 Bjæverskov

Læs mere

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune Kommuneplan 2009-2021 for Billund Kommune August 2011 Indledning Tillæggets formål Billund Kommune er blevet opmærksom på, at der er et behov for at justere rammerne for særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Langeskov kommune. Erhvervsområde (Exhausto) Birkende

Langeskov kommune. Erhvervsområde (Exhausto) Birkende Langeskov kommune Erhvervsområde (Exhausto) Birkende lokalpian nr. 40 september 1995 LANGESKOV KOMMUNE lokaiplan nr. 40 udvidelse af erhvervsområde 5.E.1 Birkende (Exhausto) j.nr. 01.02.05 P16-0003 dato:

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009 Lokalplan nr. 875 er på nogle punkter ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2009. Lokalplanen muliggør etablering af et luftafkast ved den

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse VVM for hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge - Næstved maj 2014 Titel: Sammenfattende redegørelse for VVM for hastighedsopgradering af jernbanestrækningen Køge-Næstved

Læs mere

Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund

Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund Debatoplæg Parkeringshus på Ole Kirks Vej i Billund LEGO parkeringshus Indkaldelse af forslag og idéer Oktober 2014 1 LEGO Koncernen har søgt Billund Kommune om tilladelse til at bygge et nyt parkeringshus

Læs mere

AFGØRELSE i sag om placering af dobbelthus på ejendommen, beliggende Stisager 11 i Glostrup Kommune

AFGØRELSE i sag om placering af dobbelthus på ejendommen, beliggende Stisager 11 i Glostrup Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 4. september 2014 J.nr.: NMK-33-02549 Ref.: ARS-NMKN AFGØRELSE i sag om placering af dobbelthus på ejendommen, beliggende

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Erhvervsområde samt Blandet bolig og erhverv, Industrivej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 27 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021. Erhvervsområde samt Blandet bolig og erhverv, Industrivej, Brande Erhvervsområde samt Blandet bolig og erhverv, Industrivej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Planbilag 1: Afgrænsning af området Planbilag 2: Arealanvendelsesplan Planbilag 3: Bygningernes anvendelse

INDHOLDSFORTEGNELSE. Planbilag 1: Afgrænsning af området Planbilag 2: Arealanvendelsesplan Planbilag 3: Bygningernes anvendelse INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 3 Forhold til anden planlægning side 4 LOKALPLAN L10 1 Lokalplanens område side 5 2 Lokalplanens

Læs mere

Miljøstyrelsen Virksomheder har den 26. januar 2016 modtaget ansøgning fra Arla Foods Amba, Hoco, om en ændring af produktionen af Capolac.

Miljøstyrelsen Virksomheder har den 26. januar 2016 modtaget ansøgning fra Arla Foods Amba, Hoco, om en ændring af produktionen af Capolac. Arla Foods Amba, Hoco Bülowsvej 9 7500 Holstebro Virksomheder J.nr. MST-1270-01871 Ref. metho/maljs Den 24. februar 2016 Afgørelse om ikke VVM-pligt for ændring af Capolac produktion Miljøstyrelsen Virksomheder

Læs mere

Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid

Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af mangelfuld telefon, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglerne inden for rimelig tid.

Læs mere

Landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen matr. nr. 4 Øster Terp, Bedsted, beliggende Overballevej 3, 6240 Løgumkloster

Landzonetilladelse til at opføre et nyt stuehus på ejendommen matr. nr. 4 Øster Terp, Bedsted, beliggende Overballevej 3, 6240 Løgumkloster Helle og Thore T. Iversen Overballevej 3 Øster Terp 6240 Løgumkloster Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929244 Mail: jyha@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-7-14 19-02-2014 Landzonetilladelse til

Læs mere

Dialog APV Arbejdspladsvurdering

Dialog APV Arbejdspladsvurdering Dialog APV Arbejdspladsvurdering for Christiansen & Essenbæk A/S Afdeling: APV-deltagere: Revision: Dialog APV er en metode til at gennemføre APV ved en samtale mellem ledelse og ansatte. I kan udarbejde

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid

Læs mere