LUMEN nr. 87 Maj 2013

Transkript

1 LUMEN LUMEN nr. 87 Maj

2 Sankt Mariæ Kirke Jens Jessensvej Frederiksberg Bank: Danske Bank Sædvanlige messetider Søndag kl. 11 (Højmesse) Tirsdag, torsdag og lørdag kl Onsdag kl Mandag og fredag kl Evt. ændringer i hverdagsmesserne bekendtgøres ved opslag i våbenhuset og på kirkens hjemmeside. Sognepræst Jesper Fich jesper.fich@gmail.com Marielystvej Frederiksberg Tlf.: Sognekontor Jens Jessensvej Frederiksberg Tlf.: Normalt åbent mandag, tirsdag og fredag kl Regnskabsfører Hanne Roj-Larsen Kordegn Sr. Rut Maria Schmidt OSB Træffes normalt tirsdag og fredag kl Menighedsrådet Formand: Christel Helleshøj, Roskildevej 51, lejl Frederiksberg Tlf.: c.helleshoej@gmail.com Næstformand: Marguerite Ellekvist Sekretær: Cristina Galiano Øvrige medlemmer: Jacob Bjerregaard Torben Wamberg Jesper Fich Christine Lequime Sr. Benedikte Nielsen OSB Sankt Lioba Kloster Jens Jessensvej Frederiksberg Girokonto: reg.nr kontonr Priorinde: Sr. Benedikte Nielsen OSB Tlf.: Fax Sankt-lioba-kloster@mail.dk Sankt Mariæ Unge Katolikker Sankt Mariæ Kirkes børne- og ungdomsarbejde Herunder ministranter og religionsundervisning Formand: Christian Elveberg mr.elveberg@gmail.com hjemmeside: Katolsk Ældre Klub (KÆK) Kontakt: Birthe Blichert-Toft bbt@youmail.dk Hanne Majholm Hans K. Thomsen Slægtsforskning Forespørgsler om slægtsforskning henvises til: sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk Sognebladet Lumen, redaktion Redaktør Anders Kaare Frederiksen sognebladetlumen@gmail.com anders@kaarefrederiksen.dk Deadline for næste nummer (august): 1. august 2013 Forsidefoto: Skærtorsdag nat, tilbedelse i søstrenes oratorium. (Fotos: Anders Kaare Frederiksen). Layout: Vibeke Beck LUMEN nr. 87 Påskenat Renovering af kirkeloft SMUK - Nyt fra børneundervisningen Førstekommunion Firmelse KÆK s mødeprogram Referat fra KÆK-møde d. 12. marts Referat fra KÆK-møde d. 9. april Sognekalender LUMEN skal Afspejle sognets liv og vores selvforståelse som katolsk menighed, og gøre det på en måde, der inviterer og opmuntrer til medleven i Kirkens fællesskab. Være et instrument, der tjener til refleksion over troen og Kirkens liv. Samle væsentlige oplysninger om aktiviteter i sognet og omtale dem i bladet. Indeholde fakta-oplysninger om sognet. 2

3 Påskenat 2013 Skt. Mariæ Kirke er en påskekirke. I princippet er alle kirker, hvor påskelyset brænder nu, påskekirker. Men Skt. Mariæ Kirke er en påskekirke, året rundt, altid. Det skyldes korset med Kristusfiguren, som definerer og samler hele kirkerummet. Det er et opstandelseskors. Det er den opstandne Kristus, den unge kunstner Aksel Theilman har villet vise. Korset blev sat op først i Rosenkranskirken i 1941 og har fulgt menigheden lige siden. I forbindelse med søstrenes jubilæum blev det restaureret og stråler nu igen i sin oprindelige herlighed. Korset, som den opstandne står foran, er blevet transformeret til et gyldent sejrstegn. Og på kanten rundt har kunstneren skrevet: seklernes konge udødelige usynlige eneste Gud Lam som blev slagtet din er kraften rigdom visdom vælde ære pris og velsignelse. Amen. Det er oldkirkens bekendelse til den opstandne Herre, som med sit liv, død og opstandelse har nyskabt verden. Han slår armene ud for at favne os. Og han står der sejrssikker, oven på slangen, som også er blevet lakket op. Også den har fået sin gamle ækelhed tilbage ved restaureringen i en periode var den blevet malet diskret sort, nu er den væmmelig grøn ondskabet i verden er ikke bagatelliseret, men den er grundlæggende besejret det er noget andet. Som Kristus forsikrer disciplene det: Frygt ikke, jeg har besejret verden. (Joh ) Mennesket kommer aldrig igen til at glide tilbage i angsten for at drukne i intethed. Påsken hjælper mennesket til at se sin verden klart i øjnene, både Kristi sejr, vores håb, og det onde, der har fået sit banesår, men som stadig er en realitet. Der står han så, den sejrende, med åben favn og udtrykker jeg er her for dig, min favn er åben. Han STÅR foran korset. Det er den opstandne, som ikke længere hænger på korset. Derfor er han ikke nøgen, men står i sin mørkerøde kjortel. Den farve er ikke valgt tilfældigt, ligesom kunstneren heller ikke har givet Kristus ansigtstræk efter fri fantasi, men har prøvet at give ansigtet de træk, som kendes fra ligklædet i Torino. Men farven på kjortelen er som sagt heller ikke valgt af æstetiske grunde. I Johannes åbenbaring hedder det nemlig: Og se, der var en hvid hest, og han, der sidder på den hedder Tro og Sandhed han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds ord på sin kappe og sin hofte er hans navn skrevet: kongernes konge og Herrernes Herre. (Åb ) Men også forfatteren til Åbenbaringen har et forlæg. Han ser Kristus, som den, der virkeliggør det, profeten Esajas siger. Så vi går et spadestik dybere til det gamle testamentes længsel. Esajas får ordet: Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bosra i blodrøde kælder? Han, der er prægtigt klædt Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen? og han svarer: Vinpersen trådte jeg alene (jfr. Es ) Og helt specielt bliver det når Edom på hebraisk både betyder rød og er i slægt med ordet Adam. Altså løber det hele sammen i korset på vores bagvæg: Dér foran korset, der er tranformeret til et strålende sejrstegn, står nu med åbne arme den nye Adam, hvis kappe er farvet rød af blodet, der blev udgydt af kærlighed. Der står han: det nye menneske, der ikke er under dødens magt, men er påskemennesket, den opstandne, der med ved at omfavne os, vil gøre os til påskemennesker, børn af den nye Adam, børn af påsken. Glædelig påske! Jesper Fich op 3

4 Renovering af kirkeloft m.m. Skt. Mariæ kirke er i disse år ved at gennemgå en forandring, der for altid vil forvandle den til et værdigt og smukt kirkerum. Da kirken blev indviet i 1942 var kirkerummet tænkt som en provisorisk løsning indtil en rigtig kirke kunne bygges, og kirkerummet kunne overgå til sin bestemmelse: menighedssal. Sådan gik det som bekendt aldrig og kirkerummet beholdt et noget midlertidigt præg. Men i de sidste år har vi indledt en udvikling, som nu - om alt går vel snart når i mål. Kirken er Skt. Lioba klosters, og det er klosteret, som nu inviterer sognet til at være med til at virkeliggøre vores vision. Det drejer sig ikke udelukkende om at få kirken til at blive mere værdig, for i samme anledning dukker der også andre problemer op. Bygningen fyldte 70 år i 2012 og taget er ikke længere, hvad det har været. El-systemet er forældet. Der er kun meget lidt isolering over loftet. Ventilationen er ikke velfungerende, som nogen måske har bemærket. Der skal et nyt akustisk loft op, og højtalersystemet skal gennemgribende fornyes. Der skal ny belysning til i samme anledning. Dertil kommer naturligvis maling og andre småting. Den allerstørste del af udgifterne bærer Skt. Lioba Derfor bliver det så dyrt: 4

5 kloster. Dels har vi selv sparet op, og dels trækker vi på vores klostervenner i udlandet. I det daglige deler vi kirken med sognet, og det er en kilde til glæde, som vi i Skt. Lioba kloster aldrig vil være foruden. Derfor takker vi sognet for den solidaritet I viser med os, når I bidrager til projektet... Indsamlingen til det nye loft fortsætter: I kan indbetale et beløb på klosterets bankkonto: Regnr konto , mærket kirkeloft. Ønskes fradragsret for et gavebeløb, er det nødvendigt at meddele CPR-nummer sammen med betalingen. Sankt Lioba Kloster er godkendt som almenvelgørende m.v. efter Ligningslovens 8A, og vil indberette det til SKAT. Der er p.t. indsamlet 2 mill. kr. Søster Benedikte OSB 5

6 Nyt fra børneundervisningen Hvis nogen måtte tvivle på mirakler, så forekommer de fast to gange årligt i Sankt Mariæ Kirke. Den ene gang omkring juletid, hvor krybbetableau og Luciaoptog løber af staben hvor kaos hersker lige nøjagtig til dagen oprinder hvorefter alt forløber perfekt som om en magisk tryllestav har forvandlet scenariet. Minsandten om ikke dette gentager sig hver gang anden påskedag, hvor 22 håbefulde første kommunikanter også i år stod omkring Jesper i deres hvide dragter og lignede små engle. Også her klappede alt perfekt, da den store dag oprandt. Så igen: hvis nogen måtte tvivle på mirakler, ja så findes de altså i vores midte. Forud var gået en sæsons forberedelse, så alle børnene var fuldt klar over, hvad kommunion handler om. Vi kateketer har fortalt dem om vores katolske tro, messen, ministranttjenesten, sakramenterne, pave, ordensfolk og præster, andre religioner de kan møde i deres tilværelse mm. Sammen med Børnelørdag har vi også skabt flotte ting til glæde for både børn og voksne. Vi har forberedt familiemesser. Vi har alle sammen mediteret, sunget, leget og spist lækker mad. Arbejdet med børnene bærer således god frugt, eftersom vi samler omkring 30 børn pr. gang, så deres religiøse erfaringer forstærkes til at kunne blive fremtidens kirke. Til stor glæde er også de mange helt unge børn, som både gerne vil og tør være ministranter. De kan påtage sig ansvar helt på topplan, idet to knap 7-8 årige var biskoppens særlige hjælpere under firmelsesmessen for nylig. Flot klaret. Hvis nogen måtte ønske flere cd ere med henholdsvis Første Kommunion og Firmelsen 2013 er de tilgængelige i kirken eller hos kirkens fotograf Anders Kaare Frederiksen. På vegne af hele holdet bag børneundervisningen i Sankt Mariæ Kirke Førstekommunion Klara Kaare Frederiksen Maja Andersen Maria Andersen Johannes Bjørgo David Bruun Nicola Bruun Alexandra Hosoda Eiko Hosoda Filippa Hedemann Jind Caisa Christine Løvland Lindgren Jakob Martin Majholm Katrine Mai-Anh Ngo Danny Nguyen Louis Pondevie Isabella Maria Kelly Rahbeck Rasmine Olivia de Place Rømer Ulrikke Stellfeld Liva Majholm Stockmar Ella Søndergaard Grace Eimear Søndergaard Astrid Marie Sønderstrup Iben Maria Thorsen Laurits Wamberg Se billeder på de følgende sider 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 Firmelsen 13. april april kulminerede i Jesu Hjerte Kirke de 7 måneders forberedelse for menighedens 21 unge, som modtog firmelsens sakramente af biskoppen. Vi har oplevet, at vores unge i meget høj grad har levet sig ind i kirkens liv og lært både den, men også sig selv og ikke mindst hinanden langt bedre at kende. Venskaber er opstået på kryds og tværs i flokken. Venskaber, som vi ikke er i tvivl om, er langtidsholdbare. De har deltaget i DUKs den største dag i Aarhus, været med på Østdanmarks firmelsesweekend samt haft deres egen introduktionstur i efteråret. Nu håber vi på, at reklamen for DUKs sommerlejre på Øm giver pote! Med hilsen fra underviserne, Jesper, Amalie, Christian og Rasmus Firmander Vicky Maria Trier Simone Ingvild Johanne Stellfeld Christian Sejr Aagaard Michael Fonseca Elouise Winkler Moreno Twose Anna Ravn Marcus Andreas Løvland Lindgren Jean-Charles Ayepo Dybaud Fabriano Lusso Daniel Trier Jacob Lauritsen Patrick Rojas Lopez Saranya Mira Sasha Maria Sørensen Amalie Christine Lebech Kjær Victoria Frøidt Olalla Oberreuter Andrea Chovanec Rebecca Jordan Christine Roj-Larsen William Guliver Egertsen Magnussen Se billeder på de følgende sider Er du vores nye firmand? Går du i 8. klasse i 2013/14, så kan du komme på firmelsesholdet. Firmelsesdatoen er den 24. maj Det er på nuværende tidspunkt det eneste, som ligger fast. Hvornår undervisningen vil være, kan vi først melde ud i august, men det vil være ca. hver 14. dag fra september, på en hverdagseftermiddag fra kl. 17. Du tilmelder dig ved at sende navn, adresse, telefonnummer og til Jesper Fich, Marielystvej 16, 2000 Frederiksberg jesper.fich@gmail.com Du skal også medsende en kopi af din dåbsattest. 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 KÆK- mødet 12. marts 2013 Ved mødet i KÆK tirsdag d. 12. marts holdt Dorte Schubert foredrag om Europas patron, Benedikt af Nursia, som levede Vor viden om hans liv baserer sig hovedsageligt på den levnedsskildring, som pave Gregor den Store ca skrev om ham i værket: Dialoger om italienske helgeners liv og mirakler. Dorte Schubert fortalte om Benedikts meget omskiftelige liv og hans udvikling fra eneboertilværelse via mange skift fra kloster til kloster frem til den endelig station i år 529, klostret som han byggede på Montecassino. Her skrev han sin berømte Regel, grundlaget for Benediktinerordenen, en Regel, som for store deles vedkommende stadig er i brug. De nogle og halvfjerds kapitler i Regelen bygger på meget personlige erfaringer ud fra den grundopfattelse, at hele den menneskelige tilværelse udfolder sig for Guds Åsyn. Livet i klostret skal ganske vist være kontemplativt, men det skal suppleres med praktisk arbejde. Arbejde og bønsliv skal ikke være modsætninger, men udgøre en helhed i ordenens liv, et fælles liv, som skal være præget af fordragelighed og indbyrdes fred. Det benediktinske ordensliv skal være reguleret - ned i detaljer - ved hjælp af aldeles faste rutiner og ritualer, som sikrer ro og orden i den enkeltes tilhørsforhold til klosterfællesskabet. Dorte Schubert belyste til afslutning Benedikts Regel ud fra egne flerårige erfaringer fra Bendiktinerklostret Nutschau i Holsten, et kloster, som i sin nuvæ- rende form har været i virksomhed siden 1950 erne. Det er et meget opsøgt sted, ventelisterne er lange for alle de (be)søgende, som i vore dage måtte ønske på et vist tidspunkt at kunne trække sig tilbage til fra en mere eller mindre hektisk hverdag og for en stund at opleve den ro og harmoni, som er grundlæggende i tankegangen bag Benedikts stadige livskraftige nu halvandet tusinde år gamle Regel. Omtalt af HKT Program for KÆK 2013 Juni Juli August September Vores sognepræst gæster KÆK. Intet møde. Sommerudflugt til Stevns. Kina er andet end den kinesiske mur! Foredrag ved Inger Halboe Andersen. 25

26 KÆK- mødet 9. april 2013 Min vej til Kirken - og til Klostret Under denne overskrift fortalte Sr. M. Lioba ved KÆK s møde d. 9.april om sin lange vej ind i den Katolske Kirke. Hendes familiemæssige baggrund var ikke kirkelig, og - skønt barnedøbt i Folkekirken - blev hun først konfirmeret som 27-årig. På det tidspunkt var imidlertid en søgen efter den virkelige mening med tilværelsen blevet til et afgørende spørgsmål. Den endelige afklaring skete efter den første personlige kontakt til den Katolske Kirke så sent som i Sr. Lioba kom fri af sin krise. Hendes foredrag inspirerede til livlig samtale med hende og deltagerne imellem om vejen ind i Kirken, om stadierne forinden ( vi er jo i et Kierkegaard år! ) Om konvertittens og den barnefødte katoliks indbyrdes meget forskellige forudsætninger. Fra valget, som vi umiddelbart selv ser det, til nåden, som vi efterfølgende erkender og forstår det! Omtalt af HKT Den lange og personlige proces frem mod det afgørende møde med Kirken blev sat i perspektiv ved Sr. Liobas rids af sin tilværelse for konverteringen. Hverken Danmarks Design Skole, arbejdet ved Royal Copenhagen, studie ved Roskilde Universitet( RUC) eller frekventering af Folkekirken kunne give noget endeligt svar på hendes søgen. Men det kom omsider, næret ved bøn og hjulpet på vej ikke mindst af Salmernes Bog og af inspiration fra Benedikt af Nursia. Når Sr. Liobas beretning virkede så stærkt, som den gjorde, på os tilhørere og vi var mange, nogle og tredive skyldtes det nok, at mange af os undervejs i foredraget så at sige genkaldte os vores egen vej ind i troen og ind i den Katolske Kirke. Det gælder måske især konvertitterne. Som en sådan kom jeg, ved Sr. Liobas omtale af sin flerårige, mere overfladiske og i længden ikke forløsende kontakt til Folkekirken, til at tænke på, at i den situation kunne udfaldet let være blevet, at hun - eller man havde droppet det hele og for sit eget vedkommende simpelthen havde forvist troen til det filosofiske overdrev. Jeg husker fra min egen allerførste messe som aspirerende katolik i Sankt.Mariæ i september 1999, at vores sognepræst Jesper Fich i sin prædiken netop stillede ind på dette, hvor han sagde: Der findes personlig kristendom, men der findes ingen privat kristendom Netop! Uden et aktivt tilhørsforhold til Kirken, uden et reelt fællesskab i og med Kirkens menighed dør troen. Den kan ikke leve overleve end sige vokse i isolation. 26

27 Sognekalender Søndag den 26. maj Trinitatis kl. 11 Højmesse Søndag den 2. juni Kristi legems og blods fest kl. 11 Højmesse og procession Søndag den 9. juni 10. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 16. juni 11. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 23. juni 12. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 30. juni Peter og Pauls fest kl. 11 Højmesse Søndag den 7. juli 14. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 14. juli 15. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 21. juli 16. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 28. juli 17. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 4. august 18. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 11. august 19. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 18. august Jomfru Marias optagelse i himlen kl. 11 Højmesse Søndag den 25. august 21. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 1. September 22. almindelige søndag kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 8. September 23. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 15. September 24. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 22. September 25. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 29. September 26. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Om højmesserne med børneprædiken. I vores kirke kommer der rigtigt mange børn. Derfor er der (på nær sommerperioden) hver første søndag i måneden en prædiken som er specielt målrettet børn. Det ville være en rigtig god idé, hvis forældre med små børn benyttede sig af det tilbud, ved både at komme i kirke med deres børn den søndag, og ved at sætte sig foran i kirken, så børnene har en mulighed for at følge med. Der ligger puder klar til at sidde på gulvet, og vi vender de forreste bænke, så der er plads til nogle forældre med små børn. 27

28 Herre Jesus Kristus. I verden er der strid, i os er der uro, men du har den fred, der kan stille alle storme og give os den tryghed. Tilgiv os, at vi er så bekymrede, og giv os fred i vore hjerter, så vi med frimodighed går livet og vore medmennesker i møde. Lad dåbens løfte være det ord, hvorfra vi går ud i livet, og hvortil vi vender tilbage, når mørket har ramt os med sin skygge. Herre, fra dig og til dig skal al vor glæde være. Amen. 28