Dansk først - så til Danmark

Transkript

1 Integration NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 2012 NR ÅRGANG Dansk først - så til Danmark Fra kontoret for international rekruttering i Sorø arbejder HR-konsulenterne Anja Engelhard Hansen (tv.) og Camilla Trane Magnussen (th.) bl.a. sammen med rekrutteringsfirmaer i Europa. På trods af nedgang i beskæftigelsen er der mangel på arbejdskraft indenfor nogle faggrupper. I Region Sjælland er der fx mangel på psykiatere, og regionen har derfor rekrutteret udenfor Danmark. Læs om regionens rekruttering, side 16 SET OG HØRT - aktiviteter på NSI, side 10 YOUSIF UDDANNER SIG TIL DRØMMEJOBBET, side 18 FORENINGER KAN BYDE NYE BORGERE VELKOMMEN, side 6

2 Dansk ude og veje ind i samfundet Et nyt nummer af Integration er ude hos vores mange samarbejdspartnere og hos kursister, pårørende og medarbejdere på NSI. For hvert nummer udvides læserkredsen til vores store glæde. På NSI er der pr. 1. april ca. 500 kursister, der kommer fra knap 70 lande. I vores blad plejer vi at beskæftige os med, hvad der foregår hos os selv og på Sydsjælland og Møn. Med dette nummer kaster vi imidlertid et blik på steder udenfor Danmark, hvor der også undervises i dansk. Man kan læse om en tysk ambassadør, psykiatere i Ungarn, en polsk adjunkt og en skolepige, der er vokset op i England og Belgien. Vejen ind i det danske samfund kan være lang og svær for vores nye medborgere. Denne gang bringer vi nogle eksempler på initiativer, som NSI sammen med gode samarbejdspartnere har iværksat for at lette denne proces. vil sætte fokus på tosprogedes muligheder i fritids- og foreningslivet. Traditionen tro bringes eksempler på arrangementer, der har været afholdt på centrets afdelinger i Næstved og i Vordingborg, ligesom de populære personlige historier om nuværende og tidligere kursister også er med denne gang. Sommerens afgangsprøver nærmer sig med hastige skridt, og denne gang er der tilmeldt ca.100 prøvekursister, hvilket er det højeste antal i centrets historie. Alle ønskes held og lykke med prøverne og alt vel fremover med tilværelsen i Danmark! God sommer! Forstander Lene Eriksen Der præsenteres således et erhvervsmentorprojekt, som Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter, Foreningen Nydansker og NSI har sat i gang vinteren 2011/2012. Vi fortæller også om et samarbejde mellem Næstved Museum, Næstved Museumsforening og NSI, som i det kommende år Integration Nyt fra Næstved Sprogog Integrationscenter Næstved Sprog- og Integrationscenter Kasernevej Næstved Telefon: Telefax: nsi-center@nsi-center.dk Redaktion Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) Cecilie Sandbjerg Lene Ingil Johansen Joen Juel Jensen Layout Cecilie Sandbjerg Tryk Sangill Grafisk, Holme-Olstrup Oplag: 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

3 INDHOLD 4 BLIV ERHVERVSMENTOR! Mød bl.a. Claret Soares Christensen fra Brasilien, der har været pressechef i en kommune i hjemlandet. Claret ønsker en mentor, der vil åbne sit netværk - til gavn for både mentor og hende selv. 9 BRYDNING GIVER FOKUS Shah Mahmoud Nikzad har oplevet fællesskabet i en forening, og det betyder meget for ham at kunne være med i en klub - selvom der kan opstå misforståelser, når man ikke kender til dansk foreningsliv. 6 OPFORDRING TIL FORENINGERNE Sammen med aktive brobyggere i kultur- og foreningslivet vil Næstved Museum, Næstved Museumsforening og NSI sætte fokus på udlændinges adgang til det sociale liv i de lokale foreninger. 12 DANSK ER EKSOTISK Mød Agata Lubowicka i temaet om dansk i udlandet, og læs hvordan hun ser en tydelig forbindelse mellem Grundtvig og de undervisningsformer, der præger det danske uddannelsessystem i dag. 8 UDDANNELSE UDEN NETVÆRK Med praktikpladscentrene på de fire erhvervsskoler (ZBC, CELF, Køge Handelsskole og EUC Sjælland) er der udsigt til, at adgangen til de eftertragtede praktikpladser bliver gjort nemmere for alle - uanset baggrund. 19 HVOR BLEV DE AF? Nellie kom til Danmark i 2008, fordi hun havde mødt danske Andreas. Hun måtte imidlertid opgive at finde arbejde indenfor sit fag og vendte tilbage til USA. Nu er Nellie igen i Danmark - hun bruger sin uddannelse og er blevet gift med Andreas. INTEGRATION 2012 nr. 1 3

4 Bliv erhvervsmentor! Svitlana Kykot, 27 år, fra Ukraine, læser Leisure Management på University College Sjælland. Har arbejdet som landbrugsmedhjælper i Danmark. Ønsker at arbejde i en virksomhed, hvor kendskabet til russisk og ukrainsk er en fordel. Holder af ballet og gode bøger. Karoline Bolek, 32 år, jobsøgende, fra Polen. Kandidat i pædagogik og kommunikation. Har arbejdet på børnehjem i Polen og på opholdssteder i Danmark. Har erfaring fra restaurations- og hotelbranchen i Polen, Danmark og Italien. Ønsker at arbejde med kommunikation. Nadezda Hansen, 47 år, jobsøgende, fra Rusland. Er uddannet ingeniør og tolder og har arbejdet indenfor begge områder i hjemlandet. Vil gerne være tolk, og overvejer at uddanne sig til lærer eller arbejde i toldvæsenet. Ønsker inspiration og et større netværk. Sergiy Kysym, 25 år, fodermester i en svinestald, fra Ukraine. Har en bachelor i teknisk service/landbrugsmaskiner og har arbejdet 5 år i Danmark med konventionel svineproduktion. Ønsker at finde et andet arbejdsområde med flere muligheder. Bor og arbejder du i den sydlige del af Region Sjælland, og har du lyst til at bruge et par timer om måneden på at hjælpe en udlænding med en videregående uddannelse med at finde sig til rette i Danmark? Som erhvervsmentor: Kan du være med til at byde en udlænding velkommen og derigennem styrke dine interkulturelle kompetencer. Kan du fx introducere til egne netværk for at hjælpe din mentee tættere på et job eller en uddannelse, eller introducere til foreningslivet og andre sociale aktiviteter. Vil du få en stærk oplevelse af at kunne hjælpe et andet menneske, og samtidig giver det dig mulighed for at øge dine kompetencer - både privat og arbejdsmæssigt. Skal du ikke finde job, praktikplads el.lign. til din mentee, men du kan give masser af inspiration og støtte til, hvordan han/hun kommer videre i forhold til sin karriere i Danmark. Får du mulighed for at deltage i to mentor-kurser af en halv dags varighed, og du kan blive en del af et netværk med de øvrige mentorer. Hvad er en erhvervsmentor? En erhvervsmentor er en person på det danske arbejdsmarked, der stiller sin viden, sin erfaring og sit netværk til rådighed for en udlænding i Danmark, der ønsker at komme i arbejde eller uddannelse. Vil du høre nærmere, kontakt venligst: Lotte Holck, mail: lho@foreningen-nydansker.dk Connie Toft, mail: ct@nsi-center.dk Jan Andersen, mail: jan@guldborgsund.dk 4 INTEGRATION 2012 nr. 1

5 Rika Ishii, 30 år, fra Japan. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som sådan i hjemlandet. Bachelor i sprogvidenskab. Underviser i japansk et par timer pr. uge på en efterskole. Vil gerne arbejde som sygeplejerske i Danmark, men skal muligvis tage supplerende kurser. Gelske Hali, 48 år, jobsøgende, fra Holland. Har en bachelor i botanik. Har arbejdet på et laboratorium med mikrobiologi, herunder test af medicin. Ønsker at finde arbejde, men overvejer også en uddannelse indenfor havedesign. Kan lide at danse og er interesseret i personlig udvikling. Agata Wolonsewicz, 31 år, jobsøgende, fra Polen. Kandidat i administration. Har arbejdet med tinglysning og været ansvarlig for bl.a. myndighedskontakt på et arkiv i hjemlandet. Ønsker råd og vejledning i forbindelse med afklaring af muligheder for opkvalificering i Danmark. Claret Soares Christensen, 46 år, jobsøgende, fra Brasilien. Bachelor i kommunikation og journalstik. Har været pressechef i en kommune, koncertog teaterarrangør og account manager i en bank i hjemlandet. Ønsker at bruge sin erfaring indenfor kommunikation og handel. Projekt Come & Stay! sætter fokus på mangfoldighed og det vækstpotentiale, udlændinge med en videregående uddannelse repræsenterer. Erhvervsmentorprogrammet er en del af projektet Come & Stay!, der er et samarbejde mellem Foreningen Nydansker, Næstved Sprog- og Integrationscenter og Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter. Come & Stay! er finansieret af det tidligere Integrationsministerium, og det er gratis at deltage i projektets aktiviteter og tilbud. (Læs mere om projektet på side 7). SPROG- OG INTEGRATIONS CENTER INTEGRATION 2012 nr. 1 5

6 Hverdags- og fritidsliv i centrum - Fra ny borger til medborger Af Connie Toft, udviklingskoordinator på NSI Når nye borgere fra udlandet kommer til det sydsjællandske, er et godt hverdagsliv altafgørende for, at de falder til og kan bidrage til vækst og udvikling i kommunerne. Foreningsaktiviteter, frivilligt arbejde og informationsmøder kan bruges aktivt som platform for mødet mellem nye og gamle medborgere. Derfor har NSI fokus på aktiviteter, som kan understøtte nye borgeres mulighed for at falde til i lokalsamfundet og leve et aktivt socialt liv med meningsfulde fritidsaktiviteter. Aktive brobyggere Næstved Museum, Næstved Museumsforening og NSI vil i de kommende år synliggøre det store potentiale, som det lokale kultur- og foreningsliv rummer. Mange nye medborgere kan have svært ved at finde indgange til det sociale liv i deres lokalområde, og tiltaget skal befordre kontakt mellem aktive brobyggere i foreningerne og udenlandske borgere. Via en række aktiviteter introduceres til lokale fritids- og foreningstilbud, de lokale kulturinstitutioner og lokale demokratiske fora (lokalråd, integrationsråd mv.). Næstved Museum og NSI vil hermed appellere til, at aktive brobyggere og demokratiformidlere overvejer, hvilke aktiviteter de gerne vil præsentere for nye borgere, og hvilke muligheder der er for, at forening og nye borgere kan mødes. Vil I høre mere - måske være med? Kontakt: Susanne Bangert, Næstved Museum, mail: sb@naestved-museum.dk Connie Toft, Næstved Sprog- og Integrationscenter mail: ct@nsi-center.dk Næstved Museum, Helligåndshuset. Foto: Næstved Museum. 6 INTEGRATION 2012 nr. 1

7 Projektet er finansieret af: Expats som vækstdynamo Come & Stay! Informationsmøder om at bo og arbejde i Danmark SPROG- OG INTEGRATIONS CENTER Kontaktpersoner: Lotte Holck, Foreningen Nydansker, Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal, 1453 København K Mail: lho@foreningen-nydansker.dk Telefon: Jan Andersen, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter, Kraghave Gaabensevej 100, 4800 Nykøbing F Mail: jan@guldborgsund.dk, Telefon: Connie Toft, Næstved Sprog- og Integrationscenter, Kasernevej 20, 4700 Næstved Mail: ct@nsi-center.dk, Telefon: Come & stay! _NSI_Fold_Come&Stay.indd /10/ Som led i projekt Come & Stay! invitereres udenlandske borgere i løbet af 2012 til en række arrangementer, der giver information om praktiske problemstillinger i forhold til at arbejde og leve i Danmark. Arrangementerne bliver afholdt på NSI s adresser i Næstved og Vordingborg og på Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter i Nykøbing Falster. Work in Denmark East deltager i forårets informationsmøder, og de vil fortælle om deres tilbud og aktiviteter for udenlandske lønmodtagere og deres ægtefæller, om mulighederne for at få hjælp til jobsøgning og mulighed for at få rådgivning og information. SKAT deltager ligeledes og informerer borgerne om, hvordan og hvorfor man betaler skat - med særligt fokus på SKATs selvbetjeningsløsninger. Desuden vil Borgerservice ved en række arrangementer informere om, hvordan Borgerservice fungerer som indgang til kommunernes serviceydelser, tilbud og informationer. Work in Denmark East er den statslige myndighed, der rådgiver arbejdsgivere, udenlandske lønmodtagere og deres ægtefæller om forhold på arbejdsmarkedet i Danmark. Erhvervsmentorordning En anden del af projekt Come & Stay! er erhvervsmentorprogrammet. Hensigten er at give en udlænding med en videregående uddannelse adgang til netværk. Gevinsten for arbejdspladsen er bl.a., at mentor kan synliggøre arbejdspladsens sociale engagement og fungere som rollemodel i forhold til fx rekruttering og fastholdelse. (Mød nogle af dem, der søger en mentor, på side 4-5). Forårets møder i Come & Stay! Torsdag d. 19. april og onsdag d. 16. maj: informationsmøder ved Work in Denmark East og SKAT Torsdag d. 10. maj: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om vurdering af udenlandske kvalifikationer. Onsdag d. 13. juni: informationsmøde for iværksættere ved Vækstfabrikken. Come & Stay! er et samarbejde mellem Foreningen Nydansker, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter og Næstved Sprog- og Integrationscenter. INTEGRATION nr. NR. 1 7

8 Uddannelse uden netværk - Det skal være muligt at uddanne sig uden at kende nogen, der kender nogen Af Cecilie Sandbjerg Har man ikke et netværk, kan det være en udfordring at finde en praktikplads. NSI er med i projekt Brug for alle, der har som mål at hjælpe unge tosprogede i gang med uddannelse og job. Med erhvervsskolernes praktikpladscentre udvider Brug for alle paletten af muligheder for unge tosprogede. Det kan være endog meget svært for den enkelte elev at finde en praktikplads, hvis han eller hun ikke har det store netværk i kraft af familie, venner og bekendte med forbindelser ind i branchen. - Også tosprogede, der ikke har et stort netværk, hvor der er tradition for at skaffe praktikpladser, kan meget vel vælge en teknisk uddannelse fra, siger Astrid Dahl, direktør for EUC Sjælland, og fortsætter: - Det kan praktikpladscentrene være med til at rette op på. Partnerskabsaftaler Ifølge Karin Parbst, der er projektleder på praktikpladscentrene, er der brug for nytænkning, også fra de brancher, der skal tage imod dem på et senere tidspunkt. - I dag har vi placeret ansvaret hos de mest magtesløse, nemlig eleverne. Nu vil vi give noget af ansvaret til dem, der har magt til at gøre noget: bygherrerne, rådgiverne, virksomhederne og skolerne - gennem partnerskabsaftaler. En partnerskabsaftale er, ifølge Karin Parbst, et håndslag på et samarbejde mellem skole og bygherrer. Ud på byggepladsen Det, bygherren forpligter sig til, er at spørge sine leverandører, om de vil tage lærlinge. Skolen tager med ud til byggemøder, og hvis mestrene på pladsen endnu ikke har fundet en lærling, medbringer skolen nogle passende forslag, som mester kan se nærmere på. Dernæst skal den unge selv tage kontakt til mester - skolen hjælper kun med at matche. Synergieffekt Karin Parbst mener, at det er nemmere at forpligte bygherrerne og virksomhederne, hvis skolerne også er med, fordi der så vil være et konkret link til eleven. Hun håber, at det vil betyde, at de sædvanlige netværk, hvor virksomhederne plejer at finde lærlinge, vil blive suppleret af en mere koordineret tilgang til praktikpladser. Det har man allerede haft længe i Norge, hvor det er virksomhederne, der ejer praktikpladskontorerne. Klynger af virksomheder - En anden ting vi gør, fortæller Karin Parbst, er at danne klynger af virksomheder, der gerne vil tage lærlinge i kortere aftaler. Det kan man godt i dag, men det nye er, at praktikpladscentrene sørger for, at de korte aftaler kommer til at passe sammen, så det bliver til et fuldt forløb for den enkelte elev. Får flere i spil - Vi håber, at vi med klynger kan få fat i virksomheder, der ellers ikke er godkendt, fordi de er meget specialiserede, og kun laver vinduer, gips eller lægger gulve. I en klynge vil en sådan virksomhed kunne lave en kortere aftale, og skolen og praktikpladscentret sørger for, at lærlingen kommer rundt og får det fulde forløb, forklarer Karin Parbst. Efter projektet - Vi er klar over, at projektet kører en begrænset periode, og ministeriet får selvfølgelig evalueringer ind, som de kan bruge fremadrettet. Men de fire skoler og praktikpladscentrene får også noget ud af det, og i forhold til NSI s kursister kan vi være med til at hjælpe med kontakter til virksomheder i forbindelse med uddannelsesvalg. Så må vi se på, hvordan vi kan fortsætte med konceptet - om det skal udbredes til andre uddannelser, og hvilke dele vi med fordel kan arbejde videre med, siger Astrid Dahl. Karin Parbst håber, at praktikpladscentrene vil give flere unge - uanset baggrund - mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet er et samarbejde mellem ZBC, CELF, Køge Handelsskole og EUC Sjælland. Bygge og anlæg, det merkantile område, teknisk designer og serviceassistent er valgt, fordi der er synergi mellem dem i byggeprocessen. Gennem partnerskabsaftaler vil man forsøge at forpligte bygherrer, rådgivere, virksomheder og skoler. Gennem klynger af virksomheder vil man forsøge at skaffe flere kombinationsaftaler. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet, og det evalueres ved udgangen af INTEGRATION 2012 nr. 1

9 Brydning giver fokus Af Lene Ingil Johansen Til daglig går den 19-årige Shah Mahmoud Nikzad på NSI s ungeafdeling i Næstved. Hans store interesse er brydning, og det dyrker han med så stor succes, at det er blevet til flere medaljer. Shah kom for to år siden alene til Danmark fra Afghanistan. I Afghanistan gik han også til brydning. - Sporten er en gammel tradition i mit hjemland og stadig populær, fortæller Shah, så han ville gerne fortsætte med det i Danmark. Allerede mens han boede på asylcentret, fik han kontakt til Roskilde Brydeklub, og efter et par måneders træning deltog Shah i de første konkurrencer og fik straks succes. Det blev til en guldmedalje ved det første stævne, og hidtil bedste resultat opnåede han ved Danmarksmesterskaberne for seniorer i 2011, hvor han fik bronze. - Jeg var meget, meget glad, og min træner var mindst ligeså glad som mig, griner Shah. Træningslejr eller træningsdag? Selvom han kun har været få år i Danmark, har medlemsskabet i brydeklubben i Roskilde allerede givet ham mange gode oplevelser med sommerture, træningslejre og stævner rundt omkring i Danmark. Shah kendte i begyndelsen ikke så meget til, hvordan tingene foregår i en idrætsklub i Danmark, og engang i mellem opstod der da også misforståelser. - I starten var alt jo nyt for mig i klubben, fx skulle vi engang på træningslejr, og jeg vidste ikke, hvad det var - jeg havde jo ikke prøvet det før. Jeg troede, det bare var en dag med ekstra træning, og ikke, at det var over flere dage med overnatning, så jeg mødte op uden sovepose og ekstra tøj eller noget som helst. - Det blev lidt besværligt for mig, smiler Shah, - men jeg havde en rigtig god træner, der hjalp mig meget. Fokus For Shah betyder sporten meget. Ved siden af kammeratskabet og oplevelserne hjælper brydningen også med til at holde styr på tankerne. - Det er en spændende sport, og den giver mig meget. Jeg har fået nye venner, og man holder kroppen sund, og så hjælper sporten mig med at lukke alt andet ude, fordi det er meget vigtigt at være koncentreret hele tiden og holde fokus. Der er nemlig ofte meget små ting, der afgør en brydekamp. Savner vennerne Shah bor i dag i Vordingborg i sin egen lejlighed og vil begynde at træne i Nykøbing. Han savner dog samværet med vennerne fra Roskildeklubben. - Men der er for lang vej fra Vordingborg til Roskilde, det tager tid at komme frem og tilbage, og så koster det også en del penge til tog- og busbilletter. Jeg bliver nødt til at vælge husleje, mad, tøj og transporten til sprogcentret først, fortæller Shah, der dog håber på en dag at kunne bosætte sig i Roskilde og vende tilbage til klubben. Fremtiden Til daglig kæmper han med både dansk, matematik, engelsk, musik og idræt på NSI s ungeafdeling. Det er mange nye discipliner for den unge fighter, men han er ambitiøs. Om et års tid afslutter han sin danskuddannelse, og herefter vil han fortsætte med en ungdomsuddannelse. Selvom uddannelse således fylder meget, har Shah dog ikke tænkt sig at indstille karrieren, men regner med at dyrke brydning i mange år endnu. - Måske kan jeg en dag også blive træner for børn, det kunne være spændende, men jeg skal først lige lære lidt mere dansk, siger han. INTEGRATION 2012 nr. 1 9

10 SET OG HØRT Femernsamarbejde NSI og samarbejdspartnere fra Emil- Possehl-Schule Lübeck, EUC Sjælland, CELF og Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter afholdt møde torsdag d. 19. januar. Rødderne... Rødderne er en forening af tidligere byrådsmedlemmer fra Næstved Kommune. Torsdag d. 23. februar kom Rødderne på besøg med deres formand, Signe Lund Nielsen, i spidsen. Lene Eriksen og Hannah Kjærgaard, henholdsvis forstander og udviklingschef på NSI, var værter ved mødet, hvor der bl.a. blev spurgt ind til lovgivningsmæssige og økonomiske vilkår og til NSI som organisation. Læreren som bedømmer Politiet på NSI Ulla Bæk og Thomas A. Nielsen fra Sprogcenter Hellerup stod for kurset Fokus på mundtlig modultest for pædagogisk personale fredag d. 9.marts, der bl.a. handlede om talesprogstræk, sproget i testsituationen og rollen som tester. Peder Bo Larsen, koordinerende uddannelsesleder, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortalte d. 18. januar om uddannelses- og karrieremuligheder i politiet indenfor fx grænsekontrol, ordenspolitiet og det internationale arbejde. 10 INTEGRATION 2012 nr. 1

11 Unge hører klassisk musik Torsdag d. 29. marts var ungeafdelingen på tur til Radiohuset. Kursisterne overværede dagens generalprøve på bl.a. Carl Nielsens violinkoncert. De fik lejlighed til at møde solohornist Henning Hansen, der fortalte om sit liv med musikken, om at spille i et professionelt orkester og om salens akustik. Temauge om miljø Samarbejde om ungeindsats I forbindelse med den årlige temauge blev der set på gamle el-apparater på SEAS-NVE s el-museum i Haslev, affaldssortering i Kvickly i Vordingborg og genbrug på AffaldPlus+ i Næstved (billedet). Sagsbehandlere fra Faxe, Næstved og Vordingborg Kommune var på NSI d. 27. januar, hvor de mødtes med NSI s vejledere og ledelse. Temadag med dialog Vordingborg-afdelingen på Bisca Onsdag d. 14.marts var kursisterne fra NSI s Vordingborg-afdeling på rundvisning på Bisca A/S i Stege, hvor man producerer kager og kiks til hjemmemarkedet og til eksport. Onsdag d. 25. januar afholdt Næstved, Vordingborg og Faxe Kommune i fællesskab en vellykket temadag for alle unge kursister på NSI. Dialogkorpset fra Social- og Integrationsministeriet samt Landsorganisationen af kvindekrisecentre og Dansk Kvindesamfund stod for hver en workshop. Gennem oplæg, spil og dialog blev der debatteret emner som pligt, rettighed, social kontrol og tvangsægteskaber. INTEGRATION 2012 nr. 1 11

12 TEMA Dansk i udlandet Af Joen Juel Jensen Dansk hører ikke til verdens mest talte sprog, men rundt om i verden er der folk, der har det som modersmål, og rigtig mange steder i verden er det muligt at lære dansk. Der er groft sagt to grunde til, at folk i udlandet modtager undervisning i dansk. Nogle gør det, fordi de har en dansk baggrund og ønsker at opnå eller opretholde færdigheder i det danske sprog. Andre har en anden sproglig baggrund, men lærer dansk, fordi de finder det interessant, eller fordi det kan være formålstjenligt for dem at kunne det. Børn af danske expats i udlandet Nogle danskere flytter til et andet land for en periode af arbejdsmæssige grunde, uden nødvendigvis at have intentioner om at blive der for altid - de er det, der med et moderne udtryk hedder expats. Har de børn, er de ofte interesserede i, at børnene får eller beholder kendskab til dansk, og mange steder i verden er der undervisning i dansk, ofte i tilknytning til danske kirker eller ambassader. Nogle af disse børn kommer på et tidspunkt til Danmark for at gå på kostskole, fx Herlufsholm Skole. Udenlandske expats i Danmark På samme måde flytter mange udlændinge til Danmark for at arbejde eller studere, og heldigvis er der jo gode muligheder for, at de kan tilegne sig sproget, når de er ankommet - fx på NSI. Men der er også en hel del, der ønsker at lære dansk, inden de kommer til landet. I Polen, Tyskland, Ungarn og andre steder er folk i gang med at lære sig dansk som forberedelse til et kortere eller længere ophold i Danmark. Undervisningen kan fx foregå på en lokal sprogskole eller som fjernundervisning. Efterkommere af danske udvandrere Også i tidligere tider er mennesker udvandret fra Danmark til andre lande, og visse steder er der kommet så mange af dem, at der har været basis for at bevare det danske sprog i det nye land med dansksprogede skoler og kirker, fx i USA og Argentina. Gammelt dansk land Og så er der dem, der bor der, hvor de hele tiden har boet, men som er havnet udenfor Danmark, fordi grænserne har flyttet sig: I Sydslesvig har en betragtelig gruppe mennesker dansk som modersmål, og der er skoler og gymnasier med dansk som undervisningssprog. Rester af det danske imperium Endelig er der de ikke-dansksprogede områder, der hører eller har hørt til det danske rige. I Grønland og Færøerne undervises der i dansk i skolerne. Færøerne har stadig dansk som officielt sprog ved siden af færøsk, mens Grønland for nylig har gjort grønlandsk til det eneste officielle sprog. Også i Island, som indtil 1944 var forbundet med Danmark, er dansk et fag i folkeskolen, hvilket betyder, at de fleste islændinge har et vist kendskab til dansk. Og i Slesvig-Holsten er det muligt at have dansk som valgfag på adskillige tysksprogede skoler. Der er ca. 90 universiteter i verden, hvor det er muligt at studere dansk - så forskellige steder som Canada, Japan, Rusland og Spanien. I 2005 opgjorde man antallet af universitetsstuderende med dansk som fag til ca på verdensplan. Lørdagsundervisning og den lille havfrue Af Cecilie Sandbjerg Filippa Hartvig er 12 år og kom på Herlufsholm Skole sommeren 2011, hvor hun begyndte i 6. klasse. Filippas forældre er danskere, men hun er opvokset i England og Belgien, og familien bor nu i Spanien. Filippa har gået til danskundervisning i England og Belgien, men hun husker bedst undervisningen i Belgien, der foregik et par timer hver anden lørdag i lokaler lånt af den danske kirke. Hvordan foregik undervisningen? - Vi sad inde på et lille bibliotek, og vi fik bøger og kopiark. Vi talte også sammen, og nogle gange spillede vi forskellige danske spil. Der var tre forskellige hold, et småbørnshold, hvor de legede og sang ABC, et midterhold, hvor de skulle lære at dele en bogstavrække op i ord, og det sidste hold, hvor jeg gik, hvor man mest læste, gennemgik grammatik og arbejdede med det skriftlige. Der foregik også andre ting, fx viste de fodboldkampe, og man kunne komme og fejre Sankt Hans. Hvordan fik du ellers brugt dit danske? - Derhjemme taler vi dansk, selvfølgelig, og så når jeg skulle skrive med min mor og far og familien eller på Facebook. Jeg fik også nogle bøger og dvd er fra Danes Worldwide, der fx handlede om Guldhornene, miljø, 12 INTEGRATION 2012 nr. 1

13 TEMA H.C. Andersen og den lille havfrue i Shanghai. Der var nogle testark, man skulle udfylde og sende retur til en bestemt dato. Det sidste år inden Filippa kom på Herlufsholm, gik hun på en fransk skole, og ved siden af at skulle lære fransk blev det for meget også at gå til danskundervisning. Hun fortsatte dog med materialet fra Danes Worldwide, da det var nemt at passe ind i hverdagen. Hvad har du fået ud af at gå til dansk, inden du kom på Herlufsholm? - Det har hjulpet - også at være her, og at jeg nu skriver på dansk i skolen. Mit skriftlige dansk er i hvert fald blevet bedre. Det var godt at gå til dansk, selvom jeg nogle gange hellere ville være hjemme end gå til dansk om lørdagen. Dansk lød eksotisk Af Lene Ingil Johansen Agata Lubowicka er cand.mag. i dansk fra Institut for Skandinavistik ved Gdansk Universitet i Polen. I øjeblikket arbejder hun på sin ph.d.-afhandling og underviser sideløbende hermed på NSI. Agata kunne ikke et ord dansk, da hun begyndte at studere sproget i 1998, og bortset fra H.C. Andersen og Karen Blixen kendte hun ikke meget til Danmark. Danskstudiet har dog siden bragt hende vidt omkring i Danmark. Et højskoleophold i Hirtshals, med et tilfældigt møde med en gruppe grønlændere, blev en vigtig inspirationskilde til forskningsarbejdet. Hvorfor dansk? Motivationen for at studere dansk var en kombination af ønsket om at lære et nyt sprog helt fra bunden og det positive billede, hun havde af Skandinavien: - Det lød først og fremmest eksotisk med dansk, og så havde jeg et meget positivt billede af Skandinavien, man tænker på en smuk natur, ligestilling og velfærd, fortæller Agata. Dengang som nu var studierne ved Institut for Skandinavistik i Gdansk meget attraktive, med langt flere ansøgere end studiepladser. Fællesskab var yndlingsordet Opholdet på højskolen i Hirtshals blev første møde med nye undervisningsformer. - Der var morgensang og gruppearbejde hele tiden, det var anderledes, fortæller hun. - Fællesskab var yndlingsordet, og de første dage var jeg ret skeptisk, for jeg syntes, det lød lidt for kommunistisk, griner hun. - Men det blev et spændende år med meget inspiration, og så fik jeg virkelig lært at tale dansk, fortæller hun. Den frie dialog Hun fremhæver mødet med den frie dialog i det danske undervisningssystem som noget, der fik stor indflydelse på hendes virke både som studerende og som underviser. >> INTEGRATION 2012 nr. 1 13

14 TEMA - Det var spændende konkret at opleve den grundtvigske tanke om det åbne klasserum, hvor der opstår dialog mellem elever og lærer. - I starten syntes jeg nærmest, at de studerende i Danmark var lidt frække, at de turde sige underviseren imod og diskutere, det var jeg ikke vant til, men jeg synes virkelig, det er frugtbart. Det erfarede jeg også senere som underviser i Danmark, at man som underviser opfordres til at skabe dialog og overlade en del af ansvaret til eleverne. Nem adgang til viden - Når man taler med en gennemsnitsdansker, så ved personen utrolig meget, siger Agata og trækker linjer tilbage til Grundtvigs tanker om folkeoplysning. - Det er, fordi folk generelt har nem adgang til viden, påpeger hun. - Og hele denne folkeoplysningstanke slår jo også igennem, når man fx ser på de muligheder, man har på et almindeligt folkebibliotek, hvor man kan bestille alle mulige materialer fra hele landet, helt gratis, og det er takket være den grundtvigske tanke. Ph.d.-afhandlingen Efter danskstudiet underviste Agata en periode ved universitetet i Gdansk, men flyttede for et par år siden til Danmark for at arbejde og færdiggøre sin ph.d. om Knud Rasmussen, hans møde med nordgrønlænderne, og hvorledes de skildres og kommer til orde i hans værker. - Jeg havde slet ikke tidligere beskæftiget mig med Grønland, men på højskolen i Hirtshals mødte jeg en gruppe grønlændere, og jeg blev meget fascineret af dem, fortæller hun. - Jeg er fascineret af det nordlige, og drømmen er også at bo i Grønland i længere tid. Grønland har en smuk natur og en hybrid kultur med træk fra det danske. Det er spændende at iagttage, hvordan flere kulturer har påvirket hinanden, og der er opstået noget nyt. Og man lærer først landet rigtigt at kende, når man bor der. Agata har rejst i Grønland, og drømmen er at kunne bo der i en længere periode. Danskstudiet i Gdansk lige nu. Af Lene Ingil Johansen Justyna Haber-Biały er ansat som adjunkt ved Gdansk Universitet, hvor hun underviser i dansk og forsker inden for dansk litteratur. Hvordan ser danskfaget ud lige nu i Gdansk? Instituttet har i øjeblikket 41 studerende med dansk som hovedfag på bacheloruddannelsen og 15 på masteruddannelsen. Hvilke discipliner indeholder faget? Der er fem lokalt ansatte lærere og en udsendt lektor fra Danmark. Studieprogrammet omfatter fx praktisk dansk, samfundsfag, litteratur, nordiske forhold, oversættelse samt lingvistiske fag. Efter det treårige bachelorstudium følger en overbygning, som lægger vægt på oversættelse og tolkning. Hvorfor vælger polakker at studere dansk? - Jeg tror, at interessen for danskstudiet skyldes forskellige faktorer. I høj grad er det nok nogle bestemte forestillinger om Skandinavien, fordi man forbinder regionen med velfærd, en dejlig natur, dybt demokratiske leveforhold og en spændende kultur. Alt dette skaber et billede af et land, som står for det eksotiske og anderledes i forhold til det øvrige Europa. Forholdsvis mange vælger dansk med henblik på familieforbindelser og gode arbejdsperspektiver. Sidst og ikke mindst er rejse- og stipendiemuligheder sikkert også med til at gøre studierne meget attraktive for mange. Hvor får de efterfølgende arbejde? Blandt de mest populære arbejdsgivere med danske afdelinger i Polen er Arla Foods, Carlsberg og HP. Mange studerende bliver også ansat i oversættelsesbureauer, forlag eller på private skoler, og en stor del arbejder for turistbranchen. Det er værd at bemærke, at der derudover er flere og flere, der efter bachelorstudierne fortsætter deres uddannelse i Danmark, fordi kendskabet til dansk bliver tænkt som første trin på deres vej til at blive læger, advokater eller fysioterapeuter i Danmark. Agata og Justyna kender hinanden fra Gdansk Universitet. Justyna deltog i pædagogisk forum på NSI fredag d. 27. januar. 14 INTEGRATION 2012 nr. 1

15 TEMA Danmark er lige om hjørnet Af Cecilie Sandbjerg Claudia Jæger er cand.mag. i dansk og tysk fra RUC og underviser voksne i dansk på Hamburger Volkshochschule (VHS) i Hamborg. Claudia arbejder om formiddagen i et rejsebureau, og om aftenen og i weekender underviser hun på VHS, en aftenskole for voksne. Et kursus er halvanden time pr. uge i 14 uger, og niveauerne på VHS er lige fra begyndere til det, der svarer til Studieprøven - det højeste niveau på NSI. jeg et hold, hvor vi arbejder med de danske medier, og vi skal snart til Danmarks Radio i København og have en rundvisning på Deadline. Og så er julefrokosten altid et stort hit! Er der forskelle mellem dengang, du begyndte i Hamborg, og så nu? - Da jeg startede for 17 år siden ville de fleste kursister lære dansk for at tale med havnefogeden og forstå ord som vindstyrke og tågebanker. I dag er det mere blandet: ferie, familie, arbejde, studium eller bare et nyt eksotisk sprog! Hvilke kursister går på VHS? - Alle drives af personlige ambitioner, for vi har ikke test eller prøver, og det er meget mærkbart, at Danmark ligger lige om hjørnet: Kursisterne kan være bedstemødre, der vil kunne tale dansk med deres børnebørn, det er unge fra universiteterne eller pædagogstuderende, der skal på udvekslingsophold i Danmark, eller det er folk, der er flyttet til Hamborg fra fx Sydtyskland, og som synes, at dansk er meget eksotisk. Hvilke emner tager du op i undervisningen? - Jeg har bl.a. arbejdet med projekter om typisk dansk mad og mit yndlingssted i Danmark, og vi går fx i zoo og taler på dansk om det, vi ser. Der er stor interesse for det danske samfund og for dansk kultur og design. Lige nu har Danskundervisning i udlandet før job Af Joen Juel Jensen Det dansk-ungarske firma Medicolink underviser sundhedspersonale i dansk som forberedelse til et job i Danmark. I en sidegade i den sydlige del af Budapest knokler en gruppe psykiatere fra Ungarn, Bulgarien og Slovakiet med det danske sprog. Efter veloverstået kursusforløb kan de få ansættelse i Region Sjælland. Medicolink finder de rigtige personer og lærer dem så meget dansk, at de kan begynde at arbejde, med det samme de er ankommet til landet. Annoncering og netværk Tue Sand Larsen, en af Medicolinks stiftere og medejere, fortæller om processen. - Først har vi en grundig samtale med vores aftagere, i dette tilfælde Region Sjælland, for at afklare, præcis hvem de søger. Derefter går vi i gang med at finde kandidater gennem annoncering, på messer og ved samarbejde med lægeorganisationer og med andre rekrutteringsfirmaer. Det er et stort privilegium at arbejde med en så motiveret gruppe, siger Tue. - Og vi kommer virkelig tæt ind på livet af folk, hvilket gør vores arbejde meget nemmere og mere interessant. Screening og undervisning Så følger en grundig screeningsproces, >> INTEGRATION 2012 nr. 1 15

16 TEMA som er delt op i tre dele, fortsætter Tue: - Først afklaringssamtaler med kandidaterne, derefter en psykologscreening og til sidst en faglig screening. - Når et match er fundet, sættes kandidat og aftager sammen, og hvis de bliver enige, skrives der kontrakt. Herefter skal kandidaterne igennem seks måneders intensivt kursus i dansk sprog og kultur. Der undervises ca. 30 timer om ugen og dertil kommer timers forberedelse. Det er dermed et fuldtidsarbejde. Familien med I nogle tilfælde er ægtefæller og børn med i Budapest, og så tilbydes der danskundervisning til voksne og ældre børn og hjælp til at finde skole eller børnehave i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Meget motiverede - Kandidaterne yder en kolossal arbejdsindsats, forklarer Tue. De har en høj motivation, og som akademikere er de vant til systematiske studier. Vi gør meget ud af at skabe en holdmentalitet og en ikke-konkurrencepræget stemning. De har selvfølgelig deres op- og nedture, men det lykkes os i reglen at få alle frem til et højt niveau. Bliver godt modtaget i Danmark. - Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvor hurtigt kandidaterne kommer i gang på deres nye arbejdspladser, smiler Tue. - Og hvor godt de bliver modtaget af deres danske kolleger, som tydeligt kan mærke, at de har gjort deres forarbejde ordentligt. Vigtigt at forventningsafstemme Af Cecilie Sandbjerg For fire år siden besluttede Region Sjælland, at man ville satse strategisk på international rekruttering. Regionen oprettede en rekrutteringsfunktion, der skulle bistå afdelingslederne med at rekruttere specialister fra udlandet. HR-konsulenterne Camilla Trane Magnussen og Anja Engelhard Hansen sidder i Region Sjællands Team for International Rekruttering. Hvorfor rekrutterer regionen sundhedspersonale internationalt? CTM: - Vi har mangel på speciallæger i Godt talesprog afgørende Af Cecilie Sandbjerg David Jørgensen er cand. mag. i tysk og historie fra RUC. Han boede i Berlin fra 2000 til 2009, hvor han først studerede og sidenhen arbejdede bl.a. i Institut Nord. Han har tidligere undervist på NSI og er i dag ansat på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter. Institut Nord samarbejdede med danske hospitaler og ambassaden i Berlin om rekruttering af tyske læger og sygeplejersker. Institut Nord stod for de første tre måneders danskundervisning i Berlin, hvorpå sundhedspersonalet flyttede til Danmark, hvor de lokale sprogcentre overtog den videre danskundervisning. Hvad var der fokus på i undervisningen? - De første erfaringer, vi gjorde, var, at kursisterne hurtigt fik lært det nødvendige fagordforråd, når de kom til Danmark. Det var som regel klart i situationen, og som regel også muligt at udtrykke på latin, engelsk eller tysk. I undervisningen valgte vi derfor at have fokus på et godt talesprog, herunder udtale, da det var langt mere afgørende for, hvordan de faldt til på afdelingerne. I Berlin underviste du også den nu forhenværende tyske ambassadør Dr. Christoph Jessen og hans kone Sonja Jessen? - På det tidspunkt arbejdede jeg som underviser for den danske ambassade, og det var ad den vej, jeg blev ansat af det tyske udenrigsministerium. Forløbet varede ca. otte måneder i Berlin og to måneder i udenrigsministeriet i København. Vi var to undervisere, og det var ret intensivt med 18 lektioner om ugen. Der var fokus på det mundtlige - Dr. Christoph Jessen lagde især vægt på at kunne tale dansk i mere uformelle sammenhænge. Hvordan kan det være, du flyttede tilbage til Danmark? - Dansk er jo et lille sprog, og det var svært at leve af det. Men jeg havde mange forskellige opgaver, og det var sjovt at prøve! 16 INTEGRATION 2012 nr. 1

17 regionen, særligt indenfor psykiatrien. Desuden kan det være svært at rekruttere læger til sygehuse, der ligger i yderområderne. Hvor finder regionen lægerne? CTM: - Når vi går aktivt ud med annoncer i udlandet, henvender vi os til læger indenfor EU, for de kan umiddelbart få konverteret deres lægeautorisation til en dansk. Vi ser også på, hvilke lande, der sprogligt ligger tættest på dansk. Det er en langvarig og krævende proces at lære dansk så godt, at man kan arbejde som læge i Danmark. Det seneste hold på syv psykiatere var en konkret opgave til specifikke stillinger. Opgaven var i udbud og blev vundet af Medicolink i Ungarn, og lægerne kommer fra de lande, som firmaet opererer i. Hvad er I særligt opmærksomme på, når I rekrutterer? AEH: - At de har lyst til at bo i Danmark, først og fremmest. Lige nu er psykiatere en mangelvare i Europa, og vi er i konkurrence med England, Sverige og Norge. Det, vi kan tilbyde, er en 37 timers arbejdsuge, gode skoler og institutioner til deres børn. Når vi holder rekrutteringsmøder i Danmark, viser vi dem en typisk skole eller børnehave. Nogle er meget begejstrede, og andre synes måske, det er for udisciplineret. Vi ser på hele familien, og vi ved godt, hvor svært det er at få ægtefællen i job. Hvordan håndterer I det? AEH: - De har måske mange drømme, forventninger og håb forbundet med at flytte hertil, så det er vigtigt, at vi gør dem klart, at vejen til det danske arbejdsmarked kan være rigtig lang. Det er væsentligt at få forventningsafstemt både med lægen og med en eventuel ægtefælle, så godt vi overhovedet kan. Det er jo en langsigtet investering for begge parter. TEMA Anja Engelhard Hansen (th.) og Camilla Trane Magnussen (tv.) har lært ikke at gå på kompromis. - Det er vigtigt at få afstemt lægens motivation og forventninger for at tage et job i Danmark, og vi har takket nej til læger, hvor der ikke har været et match med det, vi kan tilbyde, siger Camilla Trane Magnussen. Tæt på det ukendte Af Cecilie Sandbjerg Marcin Korban er cand.mag. i dansk og tysk fra Gdansk Universitet. Han har undervist i dansk i forskellige sammenhænge i Polen, og siden 2008 har han været ansat på NSI. Efter at havde undervist en årrække på universitetet i Gdansk startede Marcin i 2001 som selvstændig med at undervise, tolke og oversætte. Hvordan har du oplevet efterspørgslen? - Der er sket meget siden starten af 90 erne. Det er gået fra at være ret usædvanligt, til at være efterspurgt - især efter medlemsskabet af EU i I kølvandet på det leverede jeg gennem nogle år danskundervisning til polske speciallæger, der skulle til Danmark. Så der kom flere og flere kunder, der ønskede dansk. Det betød, at jeg på et tidspunkt kunne vælge kun at arbejde med dansk. For unge i dag, der kan tysk og engelsk, er det et oplagt valg. Danmark ligger tæt på, og det betyder gode jobmuligheder i Danmark og i danske virksomheder i Polen. Hvorfor valgte du at arbejde med dansk fremfor tysk? - Fordi der var noget ukendt i Danmark, som var meget mere spændende, og som jeg ville lære at kende. Det var der ikke på samme måde i Tyskland, hvor man ofte tog til for at købe ind, så det var ikke interessant nok. Hvilken slags kunder havde du i Polen? - Det var meget forskelligt, fx var der en dansk landmand, der syntes, det var blevet for hårdt på Lolland og derfor flyttede til Polen og købte jord dér. Han sendte så nogle af sine ansatte på danskkursus. Netto i Polen sendte afdelingschefer til dansk, fordi de regelmæssigt deltog i møder i Danmark - selvom de selvfølgelig også kunne engelsk. Eller en kvinde, der var dansk gift og ønskede at tale lidt dansk med manden og svigerfamilien. INTEGRATION 2012 nr. 1 17

18 Mester har givet mig mod på mere Af Cecilie Sandbjerg Som 18-årig kom Yousif Yahia Yousif til Danmark fra Irak med sin familie. Siden han var barn havde han drømt om at blive elektriker, og det krævede færdigheder i dansk og matematik - og en læreplads. - Jeg ved godt, at jeg var meget, meget heldig med at finde en læreplads, fortæller Yousif om dengang i starten af Det var min lærer på EUC, der vidste, at firmaet Krüger & Nielsen godt kunne bruge en lærling, så jeg røg af sted - uden en ansøgning. Den skrev jeg senere samme dag, og jeg tror, mester blev positivt overrasket over, at jeg kom tilbage med den samme eftermiddag. Traditioner og relationer på dansk Inden Yousif kom på EUC Sjælland, havde han først gået halvandet år på NSI s ungeafdeling, hvor han afsluttede med en Prøve i Dansk 3, og dernæst tog han dansk på 9. klasses og matematik på 10. klasses niveau på VUC. - VUC var meget anderledes end sprogcentret, først og fremmest fordi der jo var mange danskere. Det var nyt for mig, at man hang ud om fredagen efter skole. Altså, jeg havde hørt om det på sprogcentret, men jeg havde aldrig prøvet det, fortæller Yousif om sit første møde med danske klassekammerater. Ikke det samme Yousif mener ikke, at han kunne være startet direkte på VUC, da han kom til Danmark. - Tænk på, at sproget er som fundamentet på et hus, forklarer Yousif og uddyber: - På sprogcentret lærte jeg at forstå sproget - hvad betyder ordene? På VUC var niveauet højere, for der skulle vi tolke - hvad tænkte forfatteren på, da han skrev sin tekst? Det er to forskellige ting! Uddannelsen til elektriker - Efter grundforløbet blev det enormt svært på det første hovedforløb, husker Yousif, - der var nogle der stoppede, danskere, og jeg tænkte: Hvad så med mig? På et tidspunkt skulle eleverne lave et relæ til en maskine, og Yousif manglede en idé - indtil han kom i tanke om en tur til Carlsberg med ungeafdelingen Yousif sammen med sin mester, Ebbe Nielsen, og hans kone, Ingelise Nielsen, i juli 2011, efter at Yousif har fået medalje for at bestå med topkarakter. Privatfoto. på NSI. Det blev til et system med et kørende bånd med flasker, hvor flaskerne blev vasket, fyldt og lukket. Godt at få lov Yousif har været meget glad for sin læreplads hos Krüger & Nielsen, fordi firmaet gav ham mulighed for at lære mange forskellige ting. - Der er nogle, der synes, at man bliver udnyttet, hvis man er lærling og skal sætte ti lamper op ude hos en kunde, siger han, - men det er virkelig godt at få mange rutineopgaver, for så kan man øve sig og blive god til opgaven. Min mester har bakket mig op Efter et halvt år fik Yousif lov til at køre alene ud til kunderne, og ansvaret skærpede hans interesse for jobbet og tanken om selv at blive mester en dag. - Hvis jeg lavede noget forkert, eller knækkede et stykke værktøj, ringede jeg til mester og fortalte ham det. Han blev aldrig nogen sinde sur. Han blev selvfølgelig irriteret, hvis jeg ikke udførte mit arbejde, sådan som han ville have det, men det er også noget helt andet! Drømmer om mere Yousif føler, han er kommet langt, fra han var en lille dreng i Irak, til i dag, hvor han er i gang med den toårige uddannelse til el-installatør på Københavns Erhvervsakademi. - Da jeg var omkring seks år, skilte jeg min fars radio ad, fordi jeg ville vide, hvordan den fungerede. Jeg samlede den også igen, så det var i orden med min far, selvom der blev et par skruer til overs, griner Yousif. Lige fra starten af sin uddannelse har han taget det i små bidder, men Yousif tænker også fremadrettet på de muligheder, der ligger i den lederuddannelse, han har tilmeldt sig, eller i at læse videre på Danmarks Tekniske Universitet. 18 INTEGRATION 2012 nr. 1

19 Hvor blev de af? Jeg har meget mere social omgang med mine kolleger her, end jeg havde i USA. Der havde vi fx ikke julefrokost, fortæller Nellie. Af Joen Juel Jensen Nellie Hansen, 26, kom til Danmark fra USA i 2008 som au pair, fordi hun var blevet kæreste med Andreas fra Danmark. Hvornår gik du på NSI? Fra 2008 til Før jeg kom, havde jeg afsluttet min læreruddannelse i USA, og samtidig med at jeg var au pair, arbejdede jeg som frivillig medhjælper på en skole. Mit mål var at finde arbejde som lærer her i Danmark, men jeg måtte opgive det og rejste tilbage til USA, så jeg nåede ikke at færdiggøre min Danskuddannelse. Hvordan er det gået, siden du gik på NSI? Jeg var i USA ca. et år, og der var det heller ikke nemt at finde arbejde på grund af krisen. Men det lykkedes; jeg fik job som lærer i et område i storbyen Minneapolis med mange sociale problemer. Vi havde vores egen politibetjent, der gik gårdvagt i frikvarteret! Alligevel blev jeg rigtig glad for arbejdet, så da de tilbød mig fastansættelse, var det svært at sige nej. Men på det tidspunkt var jeg fyldt 24 år, og det betød, at jeg endelig kunne flytte til Danmark og gifte mig med Andreas. Han havde en lejlighed på Nørrebro i København, og der bor vi nu. Holdt du dit danske ved lige, mens du var tilbage i USA? I starten havde jeg alle intentioner om at tale dansk, når jeg ringede til Andreas, men Faktisk var den eneste, jeg talte dansk med, en somalisk taxachauffør, som jeg kom op at køre med en aften, og som viste sig at have boet i Danmark. Mine veninder undrede sig meget over, hvor underligt det lød! Så lige da jeg kom tilbage til Danmark, tænkte jeg, det her går aldrig godt, jeg har glemt det hele. Men det kom hurtigt tilbage, og jeg tog Prøve i Dansk 3 i København i sommeren Hvor arbejder du nu? På Kvikmarkens Skole i Gladsaxe. Jeg startede som vikar og blev så fastansat. Indtil videre underviser jeg i engelsk og idræt, men jeg håber at komme i gang med mine yndlingsfag, historie og samfundsfag, når jeg har sat mig lidt mere ind i danske forhold. Jeg er meget glad for mit liv her i Danmark, både arbejdet og det sted, vi bor. Men måske vil vi gerne prøve at flytte til USA om nogle år. INTEGRATION 2012 nr. 1 19

20 Hårslev Efterskole på NSI Det er efterhånden blevet en tradition, at elever fra Hårslev Efterskole og kursister fra ungeafdelingen besøger hinanden. Således også i februar, hvor Hårslev Efterskole lagde vejen forbi NSI.