BULLETIN. INDKALDELSE Til Generalforsamling. ÅBNING Danmarks nye Akvarium. JUBILÆUM Konservatorskolen 40 år

Transkript

1 BULLETIN # 88 /2013 NORDISK KONSERVATOR FORBUND DANMARK ÅBNING Danmarks nye Akvarium JUBILÆUM Konservatorskolen 40 år BEVARINGSKRONIKKEN Farven i det offentlige rum INDKALDELSE Til Generalforsamling 1

2 Indholdsfortegnelse Leder: Konservatorer skal have praktisk erfaring... 3 Bevaringskronik: Hvor er farven i fremtidens offentlige rum... 4 Åbning af Danmarks nye Akvarium... 6 Generalforsamling Besøg på Museum Østjylland... 9 Nyt Fuglsø? Seminar on the care and conservation of manuscripts Tips og tricks fra værkstederne Abstracts fra Konservatorskolen Kunstakademiets Konservatorskole 40 år NKF-dk Emnegrupper Skriv til Bulletin NKF-dk bestyrelse Information Bulletin udkommer to gange om året. Næste deadline er 1. september Medlemmer af NKF-dk får bladet tilsendt. Forsidefoto: Den Blå Planet. Nordeuropas største akvarium. Tanken med plads til Hammerhajer. Foto: William Nielsen Ansvarshavende redaktør: Karen Borchersen Konservatorskolen Esplanaden 34, 1263 Kbh. K kab@kadk.dk ISSN nr Oplag: 400 Tryk: GP-TRYK A/S Karen Borchersen Formand kab@kons.dk Tlf Eva Therkildsen Næstformand therkildsen_eva@yahoo.dk Tlf Maj Ringgaard Kasserer maj.ringgaard@natmus.dk Tlf Redaktion: Anne Marie Eriksen Karen Borchersen Torben Ernst Maiken Ploug Riisom Rikke Melin Layout: Anne Marie Eriksen Karen Borchersen Korrektur: Winnie Odder Annoncer: Katja Storkholm katja@storkholm.eu Katja Storkholm Arrangementsansvarlig katja@storkholm.eu Tlf Suppleant: Carsten Korthauer Signe Skriver Hedegaard Torben Ernst torbenernst@gmail.com Husk at fortælle, at du har set annoncen i Bulletin, når du handler hos vores annoncører! Repræsentant i E.C.C.O.: Johanne Velling johanne_velling@hotmail.com Revisorer: Susan Ritterband Pernille Højmark Hjemmeside: Henvendelser om medlemsskab skal ske til medlemmer af bestyrelsen. Indlæg til Bulletin sendes uformateret på CD eller via til den ansvarshavende redaktør. Forbundsrådet Forbundsrådsordfører: Tina Lindgren Redaktør af Meddelelser om Konservering: Maj Stief Aistrup maj.stief@get2net.dk Fælles Nordisk hjemmeside: E.C.C.O. E.C.C.O. Reports kan læses på NKF-dk s hjemmeside: 2 BULLETIN

3 Leder Fastlægning af løs farve på Kristusfigur fra Torslunde kirke. Bevaringscenter Næstved - Kunst & Kultur Foto: Anne-Marie Christensen Konservatorer skal have praktisk erfaring Af Karen Borchersen Hvad er årsagen til at færdiguddannede konservatorer ikke kan blive ordinære medlemmer af vores forening før de har været ansat på et værksted i mindst et år? På de konservatoruddannelser vi anerkender, udgør praktisk arbejde ca. halvdelen af uddannelsen, og derfor skulle man mene, at en nyuddannet konservator er velbevandret i alle fagets dele. Hvad enten man står med en bachelor eller en kandidat i konservering, så er man klædt på til at arbejde med konservering, hvad enten det er et enkeltmandsværksted eller i en stor organisation som et konserveringscenter eller en bevaringsafdeling. På uddannelsen lærer man dog ikke hvordan man begår sig på en arbejdsplads m.v. På en arbejdsplads er man selv ansvarlig for at tingene gøres rigtigt, også når man har en overordnet. Der er ikke længere en vejleder som holder øje med ens arbejde. På den anden side er det samtidigt vigtigt, at vi med vores uddannelse bevarer vores andel af troværdighed og ekspertise så meget som muligt. Der skal være en årsag til at vi er uddannede og dermed også bedre til at udføre vore arbejdsopgaver. Faglighed skal være en blanding af det akademiske og det praktiske. Man skal være opmærksom på, at praktisk konservering ikke alene handler om at lave indgreb i genstande hvad enten det er afrensning af farvelag, udbedring af rifter eller rensning af tekstil. Konservering er dels et kvalitetsstempel, som skal være med til at holde prisen på den ydelse vi kan tilbyde, men begrebet kan også defineres i en bredere forstand. Der kan være andre områder, som præventiv konservering, genstandsregistrering og eller direkte formidling som efter et års ansættelse kan være kvalificerende til en optagelse i NKF. Der er over årene sket en opklassificering af den forskningsmæssige og akademiske faglighed indenfor vores område. Fagets styrke ligger i det samarbejde der sker mellem arbejdssteder og undervisningsstederne indenfor konserveringen. De andre sektioner i NKF har samme regel for medlemskab, men har dog endnu ikke inkorporeret 5 års uddannelse i deres medlemskab, som vi har i Danmark. Derfor mener vi i NKF-dk, at man først kan godkendes som ordinært medlem, når man har arbejdet under andre konservatorer (med ordinært medlemskab) i mindst et år. BULLETIN 3

4 Bevaringskronik Hvor er farven i fremtidens offentlige rum? Af Torben Ernst Arkitektur er en syntese: Konstruktion, funktion og form. Det er når de kunstneriske og funktionelle aspekter forløses i formen, at den egentlige kunstneriske bearbejdning opnås. Det er dog stadigvæk bygningens særlige udtryk, såsom farve, tekstur og stoflighed, der i allerhøjeste grad påvirker oplevelsen af arkitektur. Endelig er et stærkt arkitektonisk kunstgreb, at modstille materialer med en meget forskellig stoflighed. Det offentlig og private nyere byggeri har, set over de sidste næsten halvtreds år, stort set været domineret af en enstonet farve med små farveaccenter. I Københavns Havn har man på det seneste set en række forsøg på øge den formmæssige spændvidde i det ellers så geometriske udtryk. Der synes at være en mangel på fantasi, når facaden skal tegnes. Rene glasfacader eller glas og sporadiske beklædninger i geometriske og amorfe former. Byrummet kan hurtigt og enkelt aflæses. Glasfacadens største bidrag til byrummet er en spejling af den omkringliggende arkitektur. Problemerne komme først når facader, set udefra, præsentere sig i bybilledet. Glasset der ofte er tonet fremtræder med synlige mintgrønlige etageadskillelser i beton og stål. Etageadskillelserne forvandles til at lyshav af en rodebutik med stabler af papir og rodet møblement, som bryder de massive firkantede geometriske bygningskonstruktioner i bybillede. Brugere af nyere arkitektur kan med det store lysindfald få det fulde udbytte af omgivelserne. Der er fint udsyn til middelalderbyen, havneløbet, byens historiske bygninger, prospekter og parker. En tidligere dansk udenrigsminister blev engang spurgt om, hvordan han kunne trives i Udenrigsministeriets moderne bygning på havnefronten. Udenrigsministeren, som var af den slagfærdige type replicerede: Jeg trives udmærket, jeg kan nyde udsigten og skal ikke bekymre mig om at kigge ind men om at kigge ud. Vi må leve med arkitekter, entreprenørers og bygherres postulater i det offentlige rum, men vi kan ikke overlade resten af København til den skæbne, at byen kommer til at ligne alle de andre storbyer i Europa. De storbyer, der gennem de sidste årtier har oplevet omfattende ekspansion med chokerende fællestræk. Der skal i Nordhavn opføres et byområde, som kan stå mål med befolkningstallet i Roskilde. Vi skal udvikle nye muligheder, således at det katastrofale resultat af f.eks. planlægningen af Københavns Havn kan undgås. Den internationale bygningskultur og bygningskunst er kommet for at blive, men det individuelle ved byen er væk. Kun ved at åbne ørene vil man kunne finde ud af, at man ikke er i Oslo, London eller et helt tredje sted. Københavns Havn. Der synes, at være en mangel på fantasi når facaden skal tegnes. Rene glasfacader eller glas med sporadiske beklædninger i geometriske og amorfe former. Foto: Torben Ernst 4 BULLETIN

5 Den velkendte renæssance arkitekt og maler Giorgio Vasari ( ) skriver: at den bygherre som ønsker at bygge fra grunden, skal som det første overveje om det ønskede bygningsværk er smagfuldt placeret med passende proportioner. Dette kunne tyde på to ting, dels en bevidsthed om, at en ren placering af arkitektur skal forholde sig smagfuldt til sine omgivelser, men samtidig, at der i renæssancen formentlig har hersket en høj grad af mangelfuld byplanlægning. Jeg skal ikke plædere for noget smagfuldt, men alene understrege, hvor vigtigt det er, at vi prøver at kvalificerede byrummet meget mere. To bygningsværker kan sagtens supplere hinanden, så summen at de kunstneriske kvaliteter giver et bedre resultat end hvis de levede hver for sig. Vi behøver ikke at lægge alt nybyggeri i Ørestaden eller i Nordhavn, men det væsentlige er, at bevare kvaliteterne i byen, samtidig med, at vi får en levende arkitektur. Den ene må så gerne for min skyld fremstå som en splint i øjet. Hvis vi blot går tilbage til slutningen af attenhundredtallet, hvor vi oplevede den måske største ekspansion af byggeri på brokvarterene i landets historie, så blev størstedelen af de facader, der ikke var i blankmur, udført som pudsede eller kalkede overflader. I nittenhundredtallet skiftede disse bygningers facader farveholdninger op til flere omgange. Dette gjaldt vinduer, døre og de enkelte arkitektoniske elementer på facaderne. Stræde i det indre København. Facaderne forskyder sig med polykromien og snittene på de enkelte huse Foto: Torben Ernst Det er ikke sandsynligt, at vi kan forvente der kommer til ske de samme ændringer af de bygninger der er opført i begyndelsen af dette årtusinde. Dette til trods for, at der som regel sker en æstetisk ændring over tid. Der kan måske blive tale om at udskifte lidt pladeværk, som de fleste steder udgør den begrænsede enkle eller rytmiske komposition af sort og hvid. De senere år har vi set, at man er begyndt at nedrive bygninger, der har vist sig at være forfejlet af den ene eller den anden grund, Denne nedrivning har, indtil videre, kun været begrundet i sociale forhold og ikke, i æstetiske forhold - desværre. Nej, der er ikke håb for farven i det offentlige rum! Byplanlægning som et integreret samspil mellem nyere og ældre arkitektur Foto: Torben Ernst BULLETIN 5

6 Åbning Danmarks nye Akvarium Af Anne Marie Eriksen & Maria Lund Paulsen 3XN s vinderforslag til udformning af Den Blå Planet Den 22. marts marts åbnede Danmarks Akvarium, Den Blå Planet, i nye omgivelser ved strandkanten i Kastrup. Halvanden måned inden var vi en tur bag kulissen i hvad Akvariet selv håber på bliver en af Danmarks nye top-seværdigheder. Imponerende ser det ud fra det ydre og endnu mere storslået er det under overfladen. Samtidig kan det nye akvarium også bryste sig af at være både bæredygtigt og interaktivt. Den arkitektoniske hvirvelstrøm af en bygning ligger midt på flade Amager, lettilgængelig fra metroen og så tæt på lufthavnen, at man kan høre flyene lande. Blot et stenkast fra strandkanten bliver man suget ned i dybet og ind i den nye blå verden. Oplevelserne bliver skærpet af den nyeste lys- og lydteknologi, for eksempel bruges der lyd til at simulere et stigende tryk, når man går ned i dybhavet. Lydanlægget, det samme som bruges af Cirque du soleil, benyttes også i Grotte udstillingen, hvor der simuleres dryp og kunstigt ekko. Hermed får man oplevelsen af at være i en drypstenshule, i samvær med blinde mexicanske hulefisk og elefantfisk, som kommunikerer via elektriske impulser i mørket. Andre udstillinger tager en oven vande, for eksempel det færøske fuglefjeld, som kun er lukket af et net foroven. Altså når det regner, regner det også ned på de lunder, terner og alkefugle, som bor her. Fuglene kan jage i vandet under sig, der indeholder fiskefauna fra Nord Atlanten. Faglig Formidlingskoordinator, Anders Kofoed, fortæller, at fisk larmer meget mere, end man skulle tro. Derfor har de nedsænket hydrofoner i koralhavs akvariet, så publikum kan være med på en lytter hos disse farvestrålende fisk, når de pusler rundt og gnaver på korallerne. Interaktiv læring Rundt omkring i udstillingerne er der mulighed for at smage på havenes forskellige saltholdighed, kæmpe med en hummer og mærke suget fra blækspruttens sugekop. Desuden kan man flere steder komme helt tæt på med et kamera, blandt andet på et stenrev og i en sildestime. Man kan også se nærmere på havets mindre dyr, vandlopperne, gennem lup og helt uden at opdage det, lære om havets fødenet. Toptunet akvarieteknologi Akvariet har gjort sig etiske overvejelser under indkøbet af dyr. For eksempel har de valgt ikke at købe vildt indfangede havoddere fra Rusland, men er i stedet kommet på venteliste til en af de få havoddere fra Nordamerika, som kun sælges, når forældreløse individer findes i naturen. Ligeledes vil de gerne have den truede blåfinnet tun gående i den store tank, men kun hvis de kan få den fra bæredygtigt opdræt og dermed ikke støtter indfangning og salg af vilde individer. Vandet til akvarierne hentes gennem et langt rør - 1,5 km ude i Øresund. I kælderen bliver vandet renset, hvorefter temperatur og salinitet reguleres, så det passer i de enkelte akvariers vidt forskellige miljøer. Den største tank indeholder ca. fire millioner liter vand, hvilket kan skiftes i løbet af en time, gennem et imponerende rensningssystem, som vises ved rundvisning. Rensningen er på sit område førende i verden og skaber meget mindre spildevand end det gamle system. Dog sker fjernelsen af algevækst på ruderne stadig dagligt ved håndkraft og barberblade; med det store areal af ruder og hastigheden af algevækst, kræver det faktisk, at der konstant er en dykker i vandet til dette job. 6 BULLETIN

7 Det kræver en fin fysisk/kemisk balance at holde liv i sensitive sødrager og følsomme fisk. Derfor er akvarierne udstyret med elektroder, der konstant måler temperatur, saltholdighed og ilt-indhold. Disse sender målinger videre til computere, hvorfra forholdene kan ændres. Forskningsaktivitet på akvariet Forskningsansvarlig Peter Gravlund fortæller, at muligheden for at kontrollere salinitet, temperatur og iltniveau gør det muligt at lave forsøg, hvor parametrene let reguleres og måles. Blandt andre kigger en specialestuderende lige nu på osmoseregulering hos hajer, det vil sige effekten af en skiftende saltholdighed. Han gør opmærksom på, at det er muligt i samarbejde med Danmarks Akvarium at lave forsøg hos dem. Efter turen rundt i bygningen ender vi ved samme akvarium, som vi startede, og opdager, at der allerede i løbet af vores tur rundt er kommet flere fisk til. Anders Kofoed bekræfter denne mistanke med forklaringen om, at fiskene kommes i lidt af gangen. En del af fiskene stammer dels fra det gamle akvarium i Charlottenlund, men rigtigt mange er købt i udlandet og ankommer løbende. Der er blandt andet ankommet ti hammerhajer fra Taiwan foruden revhajer, rokker, blæksprutter og søløver der alle boltrer sig i deres respektive akvarier. Billetprisen er 160 kr, men vi mener bestemt, at Den Blå Planet er et besøg værd! Genskabelse af de tre store Afrikanske søer. Foto: William Nielsen Rensningsanlægget Foto: William Nielsen Der arbejdes på højtryk for at få det hele klar til åbningen den 22. marts. Foto: William Nielsen BULLETIN 7

8 NKF-dk Generalforsamling 2013 Lørdag d. d. 25. maj 2013 kl på Museum Østjylland, Randers Generalforsamlingen starter kl Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Formandens beretning for det forløbne år 2. Regnskabsaflæggelse og budget 3. Optagelse af ordinære og ordinær+ecco medlemmer 4. Eventuelle forslag fra bestyrelse eller medlemmer: a) forslag til æresmedlemsskab b) Kontingentet fastholdes 5. Valg af formand og øvrig bestyrelse plus en eller flere suppleanter (jf. 4) 6. Valg af to revisorer og én revisorsuppleant 7. Orientering om fælles nordiske publikationer og hjemmeside 8. Orientering om E.C.C.O. 9. Eventuelt Generalforsamlingen er Den Danske Afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag til denne indleveres skriftligt mindst fem dage før til bestyrelsen. Forsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til deltagerantal. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan stemmes ved fuldmagt hver person kan kun medbringe en fuldmagt. Før generalforsamlingen giver foreningen frokost til de deltagende. Tilmelding til frokost skal ske pr. mail til Katja Storkholm på senest den 20. maj Forslag til første vedtægtsændring: På baggrund af beslutningen på generalforsamlingen 2012 foreslås en ændring af 6 Ordinær generalforsamling stk. 1. Generalforsamlingen er den danske afdelings højeste myndighed og ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned med en dagsorden, der minimum skal indeholde følgende punkter: ændres til afholdes hvert efterår inden udgangen af november måned (I forslaget er der ikke taget hensyn til regnskabsår) Forslag til anden vedtægtsændring 4 BESTYRELSEN stk. 1. NKF-dk ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse, bestående af en formand og fire bestyrelsesmedlemmer. ændres fra fire til syv bestyrelsesmedlemmer. Medlemskategorier Ordinært medlemskab Ordinært+E.C.C.O.-medlemskab Associeret medlemskab Institutionsmedlemskab Pensionistpris Studenterpris 400 kr. pr. år 400 kr. pr. år 350 kr. pr. år 550 kr. pr. år 200 kr. pr. år 200 kr. pr. år Pensionistkontingent er for medlemmer der pga. alder er uden for aktiv tjeneste (bestyrelsen har sat grænsen til 65 år). Ansøgning om overførsel til pensionist-kontingent stiles til bestyrelsen. BLIV ORDINÆRT ELLER ORDINÆR-PLUSMEDLEM Ansøgninger behandles hvert år på den ordinære generalforsamling og skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder før generalforsamlingen. dvs før 25. marts. Bemærk at ansøgeren selv er ansvarlig for at dokumentere uddannelse og erhvervserfaring, og at man først kan indsende ansøgningen om medlemskab, når man mener sig kvalificeret. Studentermedlemsskab Ansøgning om studentermedlemskab samt dettes varighed behandles og besluttes af bestyrelsen. 8 BULLETIN

9 Faglig dag Besøg på Museum Østjylland Randers Kunstmuseum Foto: Carsten Korthauer Afdelingen for Bevaring og Magasiner ved Museum Østjylland byder velkommen i Kulturhuset i Randers til NKF-generalforsamlingen. Kulturhuset er et særligt sted, hvor tre kulturinstitutioner er samlet under ét tag. Efter generalforsamlingen vil vi gå en lille runde op og ned i huset, med et kig i Museum Østjyllands konserveringsværksteder, og vi er ved at arrangere en rundvisning på Kunstmuseet. Om Randers Kunstmuseum Randers Kunstmuseums store samling giver en tæt dækning af dansk billedkunst fra 1800 til i dag, men den belyser også den hjemlige kunstudviklings internationale baggrund igennem udvalgte eksempler på udenlandske værker. Kunst fra 1800 til 1930erne er flot repræsenteret med værker af alle epokernes hovedkræfter. I den nyere samling er dansk modernisme repræsenteret med centrale værker af en lang række navne. Endvidere forefindes værker af mange af Cobra-gruppens medlemmer, samt den store samling af Sven Dalsgaard, og han er fyldigt repræsenteret i et særligt udstillingsafsnit. Der vil være en særudstilling med ULRIK MØLLER (født 1962) : The moon, kids, birds & aeroplanes Om Museum Østjylland Museum Østjylland er det lokalhistoriske museum, der dækker de tre kommuner: Randers, Syddjurs og Norddjurs. Museet har udstillingssteder i Grenå, Ebeltoft og Randers. Desuden er de lokalhistoriske arkiver i Randers og Ebeltoft en del af museet. Der vil være særudstillingen Min ting min historie, med genstande og historier, som Randers borgere selv har bidraget med, samt genstande fra samlingen, der er valgt af museets medarbejdere, fordi de betyder noget specielt for dem. Om Kulturhuset i Randers: Ved Østervold midt i Randers ligger Kulturhuset, som blev indviet i Huset, der er blevet betegnet som et hovedværk i dansk brutalisme, er tegnet af arkitekten Flemming Lassen. Kulturhuset rummer i dag som ved indvielsen tre af Randers store, etablerede kulturinstitutioner: Randers Bibliotek, Randers Kunstmuseum og Museum Østjyllands afdeling i Randers med Randers Lokalhistoriske Arkiv. Den skeptiske lokalbefolkning i Randers kaldte Kulturhuset en kulturel sænkekasse, da det store betonhus blev sænket ned på en grund lige i centrum af Randers i Men med bygningen af Kulturhuset var Randers den første by i Danmark, som fik virkeliggjort de idéer om kulturcentre, som havde beskæftiget skiftende kulturministre siden begyndelsen af 1960 erne. Inspirationen kom fra Frankrig, hvor idéen var, at kulturcentrene skulle danne ramme om folks beskæftigelse med litteratur, billedkunst, teater, film og fritidsundervisning. Oprindelig var der også tanker om at udbygge Kulturhuset i Randers med en teatersal og en koncertsal, men det skete aldrig. Det brutale kulturhus (J.Smidt-Jensen) Transport Faglig dag og generalforsamling i Randers kl lyntog fra KBH kl velkomst ved Museum Østjylland og frokost Kl Generalforsamling Kl Rundvisning kl Togafgang fra Randers st. (ankomst KBH 20.22) BULLETIN 9

10 NKF-dk-regnskab 2012 Regnskab 2012 Budget 2012 Budget 2013 INDTÆGTER: Kontingenter Udgivelser Udestående kontingenter 800,00 Kontingent , , ,00 debitorer ultimo 0,00 debitorer primo 0,00 Annoncesalg , , ,00 Salg af postprints og andre bøger 0,00 debitorer ultimo 0,00 debitorer primo 8.000,00 Administration Renter 0,00 0,00 Indtægter i alt: , , ,00 UDGIFTER: Udgivelser Bulletin tryk 6.922, , ,00 Bulletin porto , , ,00 Meddelser tryk , , ,00 Hjemmeside abonnement og opdatering 6.228, , ,00 Medlemsaktiviteter Medlemsarrangementer 623, , ,00 Arbejdsgrupper 892, , ,00 Generalforsamling 3.420, , ,00 Bestyrelsen Forbundsråd E.C.C.O. Bestyrelsesmøder incl rejser 6.894, , ,00 Repræsentation 456, , ,00 Deltagelse i Fuglsø 0, , ,00 Fællesudgifter 2.129, , ,00 Deltagelse i forbundsråd 4.582, , ,00 ECCO kontingent , , ,00 Rejser 8.478, , ,00 Administration Kontorartikler 7.480, , ,00 Porto 88,00 500,00 300,00 Udgifter i alt: , , ,00 Årets resultat (indtægter - udgifter) , , ,00 10 BULLETIN

11 STATUS PRIMO 2012: Konto: ,11 debitorer (kontingenter) 0,00 debitorer (salg Af annoncer) ,00 I alt ,11 Balance AKTIVER Konto: ,14 Skyldig post Debitorer ultimo 2012 salg af annoncer 0,00 kontingenter 0,00 aktiver i alt ,14 PASSIVER egenkapital primo ,11 over- / underskud ,03 passiver i alt ,14 Glas- og dørteknik Indramningsartikler f.eks: nfo@hansenlellinge. k' Wire, wirelåse, tape, stifter. Nye og brugte rammesamlere, listeklippere, passe partoutmaskiner mm. Hansen Lellinge A/S Broenge Ishøj Tlf Mail: info@hansenlellinge.dk Web: hansenlellinge.dk BULLETIN 11

12 Lad os skære det ud i pap: Vi har alt til indramning, præsentation og emballage Hos J&M Handel skal du ikke lede længe efter materialer til indramning, opklæbning, præsentation og emballage. Vi fører nemlig alle kendte materialer og formater plus de skæve størrelser, de mindre kendte materialer, alt det nødvendige tilbehør og de kreative skæreløsninger. Her kan du se noget af det vi kan hjælpe dig med. Vi har udstyret i orden Vi fører alt til faget hørende tilbehør og hjælpemidler, så du selv kan håndtere alle materialetyper. Du kan finde alt fra skæremåtter og hjul, til knive, lim, tapeproduter osv. En bred vifte af kartoner Vi fører det absolut største og bredeste program af eksklusive kartoner og plastprodukter til præsentationer, samt et kæmpe udvalg af lækre skumplader i mange farver og tykkelser. Udnyt vores store klæbehjerne Vores skumpladesortiment er uden tvivl skandinaviens største vi lagerfører størrelser fra a4 op til 140 cm til 300 cm i hvid, sort, grå og brun, med eller uden klæb, samt skumplader uden linier til arkitekt og modelbyggeropgaver i tykkelser fra 1-80 mm. Passepartout der passer til alt Vores ramme- og galleriprogram med bl.a. passepartout er et af vores kerneprodukter. på lager har vi markedets største og bedste producent af passepartout, moorman karton, i et væld af nuancer, tykkelser og størrelser alt sammen i fineste kvalitet med egenskaber som syrefrihed mv. du får mange gode kval handler du hos J & m handel kan vi love dig mange gode kvaliteter. det være sig: kompetent samarbejde omfattende knowhow kvalitetsprodukter god service det er for os de værdier, som vi har arbejdet efter siden J & m handel blev stiftet i 1999, og som vi hver dag stadig forsøger at yde alle vores kunder over hele landet. hos J & m handel er ingen opgaver for store eller for små. Vi betjener alle efter bedste evne og kan med vores mange års erfaring altid bidrage med god sparring til valg af materiale i forhold til opgaven. 12 BULLETIN

13 Vi skærer igennem alle formater skulle dit behov række ud over vores sortiment af størrelser, har vi skæremaskiner, som fx denne vertikalskærer, til at løse dine opgaver. samtidig kan vi hulle, false, udstanse og pakke opgaven klar. Fortæl os om dine behov så ruller vi os ud! Vi er ikke firkantede Vi løser også dine specialopgaver, som fx eksklusive rammeemballager, alle former for arkivkasser mv. fortæl os blot, hvad du har brug for. Du skulle se vores usynlige glas Vi repræsenterer de førende glasproducenter og fører deres mange glasvarianter, fx UV glas, antirefleksivt glas (usynligt glas), museumsglas samt float glas også på specielle mål fra fabrik. Komplette pakkeløsninger Vi lagerfører et bredt program af emballageprodukter, emballagetape i plast og papir med og uden logotryk, handywrap strækfilm alle former for beskyttelsesemballager, bølgepap, skummaterialer, boblefolie i bredder fra 25 cm til 2,4 m og meget meget mere. Der findes ikke den opgave, vi ikke kan løfte! iteter hos J&m handel Et samarbejde af format Vi er tossede med alle former for materialer til indramning, opklæbning, præsentation, emballage, og som det seneste, materialer til foto. Vi lagerfører materialet fra a4 størrelse og helt op til kæmpeformater på over 300 cm i længden og ruller fra 10 cm bredde og op til 240 cm i bredden. Det er tilbehøret der gør et alt i skruer, øskner, ophæng, og beslag til alurammer, er bare lidt af alt det tilbehør vi kan tilbyde, kontakt os vi kan helt sikkert også hjælpe dig. så kontakt os og fortæl os dine ønsker; vi kan mere end du tror! Tlf.: info@jmhandel.dk Vi indfører millimeterdemokrati Vi udlejer og forhandler de imponerende Wizard skæremaskiner til passepartout opgaver. den computerstyrede skæremaskine kan skære de mest fantastiske passepartouter, og vi arrangerer gerne en præsentation af den maskine, vi har stående i karlslunde og som kan lejes på månedsbasis for en meget rimelig pris. BULLETIN 13

14 Nyt Nyt Fuglsø? For nye kolleger, der ikke kender fortiden og for de gamle og nye som ikke kender nutiden. Af Laura Hesel Bonde for koordinatorgruppen 2013 Fra 1976 har konservatorerne været del af ODMs (Organisationen Danske Museer tidligere DKM, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening) årligt afholdte tværfaglige møder, hvor kolleger fra den danske museumsverden mødes og udveksler viden, ideer og oplevelser fra hvert deres fagområde. Møderne er i museumsfaglige kredse kendt som Fuglsømøderne, af den grund, at de i en lang årrække ( ) blev afholdt på Fuglsøcentret ved Mols Bjerge. Tiderne ændrer sig dog, og det samme gør Fuglsø. Museumsfagfolk mødes fortsat til de fælles efterårsmøder, og efter den lange årrække på Fuglsøcentret afholdes møderne nu i Kolding, mere om dette nedenfor. Bredden af faggrupper udvides til stadighed; Frem til 2010 deltog kun ansatte fra det kulturhistoriske område, fra da blev den naturhistoriske gren tilføjet og i 2012 deltog også kunsthistorikere. Hvert år fornyes indholdet af møderne selvfølgelig, og der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet på tværs af de faglige grupper. Om der igen i 2013 opstår nye konstellationer mellem faggrupperne skal i skrivende stund være usagt, men i slutningen af februar mødtes koordinatorerne for orienteringsmødet 2013 for konstruktivt og målrettet at tage hul på koordineringen af temaer, tider og eventuelle indlægsholdere. Fuglsø-møderne, hvis officielle navn er ODMs tværfaglige orienteringsmøde, afholdes nu på Hotel Comwell, Kolding. Den nye lokation har afledt diskussion blandt koordinatorerne om en eventuel navneændring Fuglsø ligger jo som bekendt ikke i Kolding Om navnet officielt ændres i år står endnu uklart, men der er stemning for, at noget skal ske med det. For hvert faglige område arrangeres og planlægges møderne, som det fremgår, af en række koordinatorer. For den konserveringsfaglige koordinatorgruppes vedkommende er dette fire personer. Denne gang består holdet af: Koordinatorgruppen Birgit Wilster Hansen, Jesper Frederiksen, Niels Borring og Laura Hesel Bonde Laura Hesel Bonde lhbonde@gmail.com Laborant og malerikonservator, cand.scient. cons Ansat ved BC Fyn v/ Øhavsmuseet, Rudkøbing. Pr. 15. april 2013 ansat ved BC Nordjylland, Vodskov. Hovedområde: primært maleri på lærred og træ, men også maleri på mur, metal, tapet mm. Koordinator siden 2013 Niels Borring niels.borring@smk.dk, (+45) Grafisk konservator, cand.scient.cons Ansat på Statens Museum for Kunst, Bevaringsafdelingen Hovedområde: Konservering af og forskning i kunst på papir Koordinator siden 2013 Jesper Frederiksen jesper.frederiksen@moesmus.dk, (+45) Bac.scient.cons, klejnsmed, erhvervsdykker Ansat på Moesgård Museums Konservering og Naturvidenskabelige afdeling siden Hovedområde: Organisk konservering herunder frysetørring. Indgår som konservator i Moesgårds Museums Marinarkæologiske afdeling samt i udstillingsarbejde herunder bl.a. udvikling og fremstilling af montagebeslag til museumsgenstande. Koordinator siden 2011 Birgit Wilster Hansen bwh@museumlollandfalster.dk, (+45) Konservator, MA Museology (Amsterdam) Ansat på Museum Lolland-Falster som museumsinspektør - Bevaring. Bred nordisk museal erfaring Hovedområde: Bevaringsbegrebet, præventiv konservering, magasiner, konserveringsprioritering samt feltkonservering. Koordinator siden 2012 Koordinatorerne er som sagt nu i gang med at arrangere den konserveringsfaglige del af mødet. Årets temaer bliver offentliggjort senere, de er endnu ikke fuldt fastlagte. Møderne er relevante for ALLE konservatorer, og koordinatorgruppen ønsker, at ALLE aspekter af faget repræsenteres! Vi modtager gerne mails og opkald om indspil til oplæg og andet fra ALLE. Brænder du inde med viden om et spændende projekt, mulige oplæg med nyt fra konserveringsfagets alsidige verden eller en god konserveringsrelevant oplevelse og har lyst til at fortælle om det/den, så kontakt endelig en af koordinatorerne. Seriøse bud på nyt mødenavn imødekommes også! ODMs tværfaglige orienteringsmøde finder igen i 2013 sted i november - fra torsdag d. 14. til lørdag d. 16. på Hotel Comwell i Kolding. Historien bag møderne kan nærlæses i Bulletin 83/ BULLETIN

15 15th international seminar on the care and conservation of manuscripts Copenhagen, 2-4 April 2014 seminar on the care and conservation of manuscripts Call for papers The aim of the seminar, which is arranged by the Royal Library of Denmark and the Arnamagnæan Institute, Department of Scandinavian Research, of the University of Copenhagen, is to bring together conservators, librarians, archivists, scholars, curators and others who work with manuscripts and early printed books. Papers are invited on subjects relating to the care and conservation of manuscripts in the widest sense, including, but not limited to, conservation techniques and practices, curatorial, codicological, philological and book historical subjects and digitisation. The dead-line for submission of proposals is the 1st of June The proposal should include a preliminary title and an abstract ( words), which should state the relevance of the proposed subject for this seminar. The principal language of the seminar is English but papers in German are also welcome. For further information on how to submit proposals see the seminar website: To contact the organisers directly send an to: ami@hum.ku.dk BULLETIN 15

16 Resume Tips og tricks fra værkstederne ODMs kultur-, naturhistorisk og kunstfagligt orienteringsmøde, Hotel Comwell, Kolding, 9. november 2012 Af Laura Hesel Bonde Erfaringer med det kombinerede vaske-, varme- og vacuumbord. Anne Rostgård Nielsen, Museum Østjylland I 2010/2011 fik Bevaringsafdelingen på Museum Østjylland bygget et vaske-, varmeog vacuum-bord af Kenneth Christensen, KC Denmark, Silkeborg. Bordet, som er en prototype, kan anvendes til både vask og laminering. Opbygningen af bordet: 1,96 x 1,34 m, 85 cm højt. Ca. 200 kg. Hulplader af rustfri stål på bordet med 2 mm huller og forsøgsvis en enkelt plade med 5 mm huller til vask. Instrumentpanel, vandopsamlingsbeholder og ventil under bordet. Vandbeholderen anvendes under vaskeprocesser, derfra kan prøver udtages til bl.a. ph-målinger. Vandbeholder hhv. monteres eller afmonteres ved skift mellem vask og varmebehandling, således at falsk træk skabes, og bordet ikke kollapser pga. højt tryk (lyddæmper kan eventuelt sættes på hullet). En overtryksventil sikrer mod for højt tryk. Anvendte opstillinger til vask og laminering: Ved vask anvendes rustfrie stålplader med 2 mm huller (forsøgsvis 5 mm huller), nylonnet (maskestørrelse på 0,5 cm), Bondina (kunstfiberdug af polyethylen), aktuelt tekstil, Melinex eller anden tynd plastfolie. Ved varmelaminering bruges rustfri stålplade med 2 mm huller, plastplade med små huller (fordeler varmen hen over bordets midtersprosse - tåler teoretisk set op til 125 C), nylonnet (tåler op til 225 C), aktuelt tekstil, Melinex øverst. Forskellige tekstiler og papir er gennem 2011 og 2012 blevet behandlet på bordet. Siamesiske tekstiler og en fane er vasket med stor vandbesparelse i forhold til vask i kar, og en fane er varmelamineret med limimprægneret polyestercrepeline (op til 70 C i 10 min, tæppe som varmeisolering, afkøling under sug). bortset fra en relativ lang tørringsproces efter vask (dette problem er sandsynligvis generelt for vaskeborde, og løses på forskellig vis). Skiftet mellem vaskebord og lamineringsbord kræver at man koncentrerer sig og husker at åbne ventilen under bordet (der er dog også en overtryksventil til nødstilfælde). Bordet kan dækkes over og er også anvendeligt som almindeligt arbejdsbord. Pris: kr. + moms. Prototype af vaskebord til tekstilkonservering. Camilla Jul Bastholm, Bevaringscenter Øst Indlæg om en prototype af et vaskebord til tekstilkonservering konstrueret og fremstillet til Bevaringscenter Øst (BCØ). Før konstruktion og fremstilling blev følgende krav og specifikationer til vaskebordet opstillet: Egenskaber: - Vaske tekstiler fladt med kraftigt vakuum - Benytte BCØs eksisterende vandstøvsugere - Størrelse => kunne som minimum vaske en standardfane - Anvendes som bord til at arbejde siddende ved Krav til bordets materiale: - Økonomisk muligt - Stabilt - også med kraftigt sug - Tåle vand uden fare for korrosion og afsmitning - Skal have hjul, så det kan flyttes Mht. plads: - BCØ lider af pladsproblemer og har ikke plads til en permanent løsning - Bordet skal kunne pakkes væk enkelt og hurtigt uden stort tidsforbrug - Bordpladen skal kunne drejes i lodret stilling og bordet køres væk uden af fylde Konklusionen på det foreløbige arbejde med bordet er, at det fungerer tilfredsstillende Grøn sarong under optørring på lavtrykvaskebord på Bevaringsafdeling Museum Østjylland 16 BULLETIN

17 Tegninger af bordet blev udformet sammen med smed og konservator Henrik Dinesen, hvorefter fremstillingen foregik i tæt samarbejde med K.L. Kleinsmedie. Konklusionen på arbejdet med og på bordet er, at det opfylder de stillede krav. Bordet, som er af rustfrit stål, er stort og stabilt. Det har en lav bordplade, så det er muligt at benytte som arbejdsbord til at sidde ved. Der kan tilsluttes to vandstøvsugere med justerbart sug, så man kan vaske tekstiler af forskellig beskaffenhed. Bordet er pladsbesparende, da det er sammenklappeligt, og flytbart pga. hjul. Testkørslen af vaskebordet, på et broderet vægtæppe med skjolder fra en vandskade, forløb udmærket. Pris: Ca kr. Profilaftræk. Jesper Frederiksen, Moesgaard Museum Indlæg om aftryk af de skiftende jordlag, som blottes i de lodrette jordvægge i arkæologiske udgravninger. I indlægget blev profilaftræksprocesser fra Borum Eshøj og Stensbæk Plantage gennemgået. De færdige profilaftræk skulle bruges til hhv. indendørs og udendørs udstilling. Ved begge profilaftræk blev anvendt 1- komponent polyurethan i acetone som bindemiddel (blandingsforholdet afhænger af fladens tilstand og materialesammensætning) og aluminiumsplader som backingmateriale. Tidligere anvendtes 2-komponent polyurethan som bindemiddel til profilaftræk, men grundet brandfare må profilaftryk med denne polymer ikke findes i udstillinger, så 2-komponenten anvendes ikke til aftryk i dag. Tekstil, som f.eks. myggenet kan også anvendes som backingmateriale til profilaftræk, dog med en lidt anden teknik. Ved aftryk af profiler må profilvæggen ikke være for fugtig og ujævn. På profilvæggen ved Borum Eshøj ses udfældninger af jern. 1/3 af højen var tilbage, blev anvendt til profilaftræk. Større sten i profilvæggen kan give problemer og bør undgås. Derfor blev stenene fjernet og hullerne fyldt ud. Ved Stensbæk Plantage ses udfældninger af okker og mangan. Sedimentfladen blev rettet af, fladen glattet og udjævnet. Herved kunne aftrækket udføres direkte. Polyurethan i acetone blev sprøjtet på profilvæggene og aluminiumspladerne hurtigt placeret udenpå. Polyurethanen skummede op. Pres med lægter og sandsække. Aluminiumspladerne med pro-filaftrækkene blev trukket af. Herefter blev profilaftrækkene efterbehandlet og gjort klar til udstilling. Kasser i specialstørrelse af Museumstjenestens plano-ark. Lars Brock Andersen, Museernes Bevaringscenter i Skive Indlægget var en gennemgang af fremstillingen af æsker med låg i specialstørrelse af 3 mm planoark ( bølgepap ), som Museumstjenesten er begyndt at have på lager. Planoarkene er egentlig tænkt til at kunne bruges til adskillelse af f.eks. malerier. 1. Optegning af æsken/låget (låg: 2 cm lægges til i længden) efter skabelon. 2. Opmåling af indre længder 3. Bukkelinjer tegnes op 4. Udskæring 5. Udstansning af foldehuller 6. Kanter markeres med specialværktøj (0,8 mm stålplade) 7. Bukning af kanter 8. Foldning af kasse/låg Det tager tid at folde æskerne, men dog tog det længere tid at fremstille æsker af krydsfinér, som det blev gjort tidligere. Æskevejledning blev uddelt. Kasserne er en permanent løsning til opmagasinering. Planoarkene måler 100 cm x 200 cm, mindstesalg fra Museumstjenesten er ca. 10 stk. BULLETIN 17

18 Konservatorskolen Abstracts fra Konservatorskolen Der er tradition for at bringe abstracts fra Konservatorskolens kandidatafgange i Bulletin. Vi bringer her abstracts fra otte af de afgange, der har været siden sidste nummer af Bulletin. Anette Hjelm Petersen (Kulturhistorisk linje) Kalfatringer fra Roskilde Havn Kalfatringer er en unik del af klinkbyggede skibe bygget i nordisk tradition. I Danmark har det været tradition at fjerne kalfatringerne fra plankerne, inden dokumentation, uden tanke på om, der var informationer gemt i uldmaterialet. I blev et stort skibsfund udgravet i Roskilde havn af Nationalmuseet. Skibene er dendrokronologisk dateret; det ældste skib til 1025 e.kr. og det yngste til 1420 e.kr. Kalfatringsmaterialet fra de syv af Roskildeskibene, et krigsskib og seks lastskibe, er analyseret både makro- og mikroskopisk. Til at analysere uldfibrene fra kalfatringerne anvendes to metoder, og resultaterne diskuteres. Kalfatringerne ændrer sig fra et meget forskelligt antal kordeler i en kalfatring i vikingetid til en homogen og ens type kalfatringer i middelalderen. Kalfatringerne ser makroskopisk teknisk forskellige ud, fra land til land og fra tid til tid. Mikroskopisk sker der gennem tiderne en udvikling, uldfibrene ændrer sig fra at være fine til at blive grovere. Resultaterne fra en analyse af tjærematerialet diskuteres. Der argumenteres for og opfordres til at lade kalfatringerne blive på plankerne og lade dem blive genstand for undersøgelser, som vil gøre vores historiske viden rigere. Chantal Gram (Grafisk linje) Undersøgelse af Det Nationalhistoriske Museums grafik- og pastelsamling, Frederiksborg Slot. Dette speciale handler om undersøgelse af Det Nationalhistoriske Museums grafik- og pastel- samling. Interessen er opstået som en naturlig følge af 3 års sommerpraktik på museet. Formålet er ved stikprøver og nærundersøgelser af udvalgte genstande at belyse grafik- og pastelsamlingens tilstand og opbevaringsforhold. Sammenfatning af resultaterne vil danne grundlag for opstillingen af en række anbefalinger samt forslag til fremtidige konser- Forsøg med enkaustik på marmor og gipsafstøbninger. Foto: Charlotte Eschen verings- og opbevaringstiltag med henblik på at skabe bedst mulige betingelser for samlingen. I forlængelse af de generelle anbefalinger er der med udgangspunkt i pastellen A 9519 foretaget undersøgelser af behandlingsmetoder og materialer for denne, afsluttet med konserveringsforslag for pastellen. Charlotte Eschen (Naturhistorisk linje) Antik skulpturel enkaustik, ganosis og keroplastik. Det forsvundne voks. Dette speciale omhandler antik skulpturel enkaustik, ganosis og keroplastik. Via litteraturgennemgang gives en undersøgelse af anvendelsen af enkaustik og ganosis og keroplastik i antikken. Der gives eksempler på beskrivelse af emnet, i antikke skriftlige kilder, såsom Plinius den Ældres Naturhistorie og af litteraturbeskrivelser af antikke voksfund. Når beskrivelserne sammenholdes, ses at flere voksfund bekræfter de antikke kilders udsagn. Egne undersøgelser påviser voks fra overfladen af to antikke skulpturer ved hjælp af ATR-FTIR, det er sandsynliggjort, at det ene af disse voksfund stammer fra antikken. Den enkaustiske teknik er undersøgt på seks mumieportrætter, disse undersøgelser viser, at voksen kan blandes med mange farver og at malingslaget viser redskabsspor efter stive og bløde pensler og efter afrundede og spidse hårde redskaber. Teknikken blev efterprøvet ved egne eksperimenter; med fremstilling af voksfarver, maling på papir, på gipsafstøbning og på marmor anvendende forskellige redskaber og teknikker. Disse eksperimenter viste, marmor skal opvarmes før den første bemaling med smeltet voks kan ske, den skal enkausteres, derefter er dette ikke nødvendigt. En metode der sandsynligvis kan have været anvendt i antikken til bemaling af marmorskulptur. FTIR-analyser af voks fra en af de undersøgte skulpturer og fra et mumieportræt, viser en voks uden tilstedeværelsen af frie fede syrer. En punisk voks uden frie fede syrer fremstilles, denne anvendes sammen med bivoks og en blanding af bivoks og harpiks som ganosis i et udendørs eksperimentelt forsøg på marmor. Forsøget viser at ganosis beskytter en bemaling med gummi arabicum som bindemiddel. Specialet viser at enkaustik kan anvendes på marmor, at ganosis beskytter en udendørs bemaling på marmor, og at det er muligt at finde voks på antik skulptur. De antikke skriftlige kilder beretter om anvendelsen af voks til skulptur, hvilket understøttes af de voksfund, der er gjort. Hovedkonklusionen er, at det er sandsynliggjort, at der i antikken er anvendt enkaustik, ganosis og keroplastik til skulptur og at teknikkerne anvendt til marmorskulptur har været en enkaustering, der efterfølgende kunne bemales med smeltet indfarvet voks og bearbejdes med hårde redskaber. 18 BULLETIN

19 Johanne Keiding (Grafisk linje) Beslutningsprocesser i bogkonservering. Dette speciale omhandler beslutningsprocesserne i bogkonserveringen med udgangspunkt i den moderne betragtning af bogen som både brugsgenstand og kulturhistorisk genstand. Problematikkerne i bevaringen af bogen i dens dobbelte funktion er opstillet på baggrund en tilrettet version af The Decision-Making Model for the Conservation and Restoration of Modern and Contemporary Art. Denne model er også afprøvet på en 1600-tals bog, for at undersøge relevansen af modellen i beslutningsprocesserne inden for bogkonserveringen. Interview med 11 medarbejdere fra Bevaringsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek er udgangspunktet for undersøgelserne om, hvad grundlaget er for beslutningerne i den praktiske konservering. På baggrund af disse interview er relevansen af The Decision- Making Model for the Conservation and Restoration of Modern and Contemporary Art undersøgt i forhold til bogkonserveringen Det blev fundet, at modellen til en vis grad er relevant i forhold til bogkonserveringen, men at erfaringsgrundlaget bag beslutningerne, den forventede efterfølgende brug af bogen og dens tilstand er de egentlige faktorer bag beslutningen og den praktiske konservering. Mette Bech Kokkenborg (Kunstlinjen) Rammen i fokus - dokumentation og registrering af prydrammer, med udgangspunkt i Statens Museum for Kunsts rammesamling. Specialet omhandler dokumentation og registrering af prydrammer. I opgaven diskuteres og belyses vigtigheden ved dokumentation af rammer, som forudsætning for bevaring af kulturarven. Specialet tager udgangspunkt i eksisterende dokumentations- og registreringsmetoder fra museer, bevaringscentre og større institutioner i både Danmark, England og Holland. På baggrund BULLETIN af det begrænsede fokus på rammer i Danmark og de eksisterende dokumentationsmetoder, udformes en ny dokumentationsog registreringsmetode med udgangspunkt i Statens Museum for Kunsts rammesamling. Den nye dokumentationsmetode afprøves på udvalgte rammer fra museets samling, hvorefter metodens anvendelighed og styrker og svagheder diskuteres i forhold til de eksisterende metoder. Derudover diskuteres rammer som kulturarv, de problematikker der kan opstå i forbindelse med konservering og/eller restaurering af rammer, og endelig reflekteres der over opgavens emne i et fremtidsmæssigt perspektiv. Signe Michelsen (Naturhistorisk linje) Naturarvsforvaltning i Danmark. En undersøgelse af naturbegrebets indflydelse på bevaring af naturarv. Naturarv er et relativt nyt, men ofte brugt begreb dels i de normative bevaringsinstrumenter og dels i forvaltningen. Når man ser nærmere på brugen af begrebet ses det imidlertid, at det på ingen måde er entydigt. Naturarvsbegrebet er, som naturbegrebet, omfattet af en række forskellige naturopfattelser. Dette speciale belyser naturbegrebets indflydelse på forvaltningen af naturarv i Danmark ved at undersøge, hvordan naturarv forvaltes i Danmark, hvilke forestillinger man forbinder med begrebet natur, hvordan og hvornår natur bliver til naturarv, og hvordan naturarvsbegrebet afspejles i lovgivningen, forvaltningen og i praksis. Som illustration af, hvordan naturopfattelser spiller en central rolle i forvaltningen indeholder specialet to cases, der henholdsvis tager udgangspunkt i den løse og den faste naturarv. Det fremgår af analyserne af begrebet, af undersøgelsen af national og international lovgivning, samt de to case, at forestillinger om, hvad natur er og forståelsen for, hvorfor vi overhovedet skal tage os af den, ændrer Statens Museum for Kunsts rammemagasin. Foto: Mette Bech Kokkenborg sig. Med ændringerne i naturopfattelsen ændres ligeledes rollen for forvaltningen og de naturhistoriske museer. Denne viden, om ændringerne i det institutionelle og begrebsmæssige apparat, er vigtig, når man som naturhistorisk konservator arbejder med genstandene i de naturhistoriske samlinger, da samspillet mellem kultur- og naturhistorie her er særlig tydelig. Solveig Jonsdottir (Monumentalkunst) Mitt holld hvílst í voninni. A gravestone from Hólar Cathedral (Hóladómkirkja) in Iceland: Research, Conservation and Exhibition. The subject of this thesis is the medieval gravestone of Halldóra Árnadóttir, wife of Bishop Guðbrandur Þorláksson, found in Hólar Cathedral in North Iceland in The research of this project consisted of the following: conservation of the gravestone, material analysis, surface research, where tool marks and pigment traces were searched for to get a better understanding of the craft techniques used in Iceland in medieval times, and the presentation of the stone on permanent exhibition at Hólar Cathedral. The stone material turned out to orginate in the cathedral s local area and traditional carving techniques were used for making the gravestone. One sample showed traces of a surface treatment, but no pigments could be analysed. It is therefore possible that the gravestone originally was painted, but that would require further research in the future. As a part of the results, the stone was mounted and presented on permanent exhibition. Stine Rost-Kronvang (Grafisk linje) Analyser og konserveringsforslag af parasol Bc 578 fra Nationalmuseets samling. Den kinesiske parasol Bc 578 fra Nationalmuseets etnografiske samling blev analyseret ved hjælp af fiberidentifikation, mikroskopi, IR spektroskopi, spottests og en række andre forsøg. Parasollen havde store bevaringsmæssige problemer f.eks. havde den meget skrøbeligt papir og en gulnet imprægnering. Der blev efter flere analyser af parasollen foretaget forsøg med henblik på at udarbejde et konserveringsforslag, der tog højde for parasollens tredimensionelle og kompositte udtryk. Analyserne af parasollen frembragte en række interessante oplysninger om genstanden, der ikke før var kendskab til. Undersøgelserne har dermed bidraget til en nyfortolkning af parasollens oprindelige udtryk. 19

20 Kunstakademiets Konservatorskole 40 år Kunstakademiets Konservatorskole 40 år Bevaring af Kulturarven Festforelæsning 30. maj 2013 Kunstakademiets Konservatorskole inviterer til festforelæsning og fejring af skolens 40 års jubilæum. Gæsteforelæser: Bevaringschef og leder af Center for Kunstteknologiske Studier og Bevaring (CATS), Statens Museum for Kunst, professor Jørgen Wadum. Festligheden åbnes af rektor Lene Dammand Lund og fagleder René Larsen. Afkodning af Kulturarven - Forskning, konservering og restaurering Tid og sted Torsdag den 30. maj 2013, kl Festsalen Det Kongelige Danske Kunstakadmis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Danneskiold-Samsøes Allé København K. Efter åbningen inviterer vi til reception. Vi glæder os til at se jer alle! Kunstakademiets Konservatorskole 40 år Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Konservatorskolen 20 BULLETIN