m a g a s i n s e p t e m b e r

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n s e p t e m b e r Tema side 8

2 En ny vinkel på Aarhus Aarhus i september, set fra taget af Godsbanen, det nye kulturhus i Skovgaardsgade.

3 indhold Portræt: Jette Borchmann Tema: Trivselsundersøgelsen 2012 Blodrøde resultater blev redskab til udvikling En helt ny måde at arbejde på side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Adresse: Rådhuset 8100 iot@aarhus.dk Aarhus C. Anne Klindt Ansvarshavende: ankl@aarhus.dk Strategi- og Allan Witte sekretariatschef Thune Korsager alw@aarhus.dk Helle Erenbjerg heer@aarhus.dk VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rådmandsvikariat Vi laver gode afleveringer Status på mødekultur side 8 Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Vores sunde sider Sundhedspolitik Arbejdsmiljø DHL - Den moralske sejr Solbjerg - Aarhus' svar på Lotte? En dag med økonomichefen side 20 side 24 Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , tko@aarhus.dk Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , tsj@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , lasd@aarhus.dk Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , vis@aarhus.dk Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , suh@aarhus.dk Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , alj@aarhus.dk 36 Hatte og højt humør til ære for Ebba side 32 Næste nr. udkommer medio november Deadline 12. oktober I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 portræt Sosu-hjælper tekst ingrid tekelsen foto Brian rasmussen og 40 års jubilar 23. juli 1972: 16-årige Jette stiller klokken syv om morgenen i køkkenet på alderdomshjemmet Egely i Holme. Jobbet havde hun fået dagen i forvejen, da hun med en 9. klasses eksamen i baglommen og efter sin mors råd gik ned for at høre om hun kunne få arbejde der. Jeg snakkede med forstanderen, Magnus Nielsen, og det var så det. Der var ikke så mange formaliteter dengang, fortæller Jette. Forstanderen og hans kone boede i en lejlighed på Egely. Hun var sygeplejerske på hjemmet og han var også pedel og gik blandt Jette Borchmann foran sin tidligere arbejdsplads, sammen med Kigger, en af sine svenske gårdhunde - måske bedre kendt som Kvik fra Matador. Sammen med sin mand Kim har hun i mange år drevet hundekennel. Hun har også haft en shop med hunde- og katteudstyr, og hun har støbt lys, som hun solgte til forskellige butikker. I øvrigt har hun kendt Kim siden hun var 13 år, og de har to døtre på 36 og 34 og fire børnebørn på 14, 10, 10 og 8 år, som alle sam-men bor i cykelafstand og kommer meget hos os, så dem bruger vi rigtig meget tid sammen med! 4 vores magasin september 2012

5 23. juli: 40 års jubilæum: Sosuhjælper-elev Jette Arnholtz Borchmann, Område Vest. Dén oplysning på Portalens oversigt over jubilarer gav et par forundrede panderynker på Vores redaktion. En sosuhjælper-elev med 40 års jubilæum som ansat i Aarhus Kommune? Det måtte undersøges nærmere! Og den er god nok. 56-årige Jette Borchmann er i gang med en sosuhjælperuddannelse efter 39 ½ år i køkkenet på Egely i Holme. Og er glad for det, selv om det absolut ikke var af lyst hun satte sig på skolebænken igen. andet rundt med posten hver dag til hver enkelt beboer. Dem var der 37 af, 35 enlige og et ægtepar. Beboerne havde ét rum med en vaskekumme og toilet og bad på gangen. Sådan var det dengang. Den sætning gentager Jette Borchmann mange gange, mens hun viser rundt på sin tidligere arbejdsplads og prøver at give intervieweren et billede af hvordan der så ud for 40 år siden. Lavede al maden selv Vi var tre i køkkenet - lille mig, fru Christensen og kokkepigen Karen, en rødhåret kone på 200 kg og i lyseblå kittel og hvidt, stivet forklæde. Hun var som regel rar, men kunne også blive godt gal i hovedet. Hun var ugift og boede i et værelse ved siden af køkkenet. Sådan var det jo dengang. Køkkenet var rigtig stort med et madlavningsbord i den ene side og et bagebord i den anden. Midt i rummet stod det store gaskomfur, som skulle gøres rent og slibes hver dag. Vi lavede det hele selv, al mad blev lavet fra grunden, og vi bagte rugbrød, franskbrød og kage. I dag køber de jo bagværket færdigt, fordi der ikke er tid og penge til at bage selv. Vi fik også jævnligt en halv gris, som vi skulle skære ud og hakke og alt det der. Vi havde en smørrebrødsstue, hvor vi smurte mad til beboerne, og på hver tallerken stod der på et lille kort hvad folk skulle have. Vi havde et kartoffelrum med en gammeldags skrællemaskine, vi havde opvaskerum med en stor opvaskemaskine, vi havde en dampkoger, hvor vi blandt andet kogte øllebrød, og vi havde køkkenelevatoren, hvor vi sendte maden op ovenpå og fik opvasken ned vi havde faktisk rigtig meget plads til os tre køkkenfolk. Og dengang blev der Jette i køkkenet på Egely sammen med ernæringsassistent Anni Steffensen, der har overtaget hendes arbejde. Det er altså helt forkert at være her uden at have kittel på!, mener Jette. vores magasin september

6 portræt Jette kigger tit ind på sin gamle arbejdsplads det kan jeg slet ikke lade være med! og på vejen gennem huset bliver det til mange glade møder med tidligere kolleger. Her er det Kisser, der får en ordentlig krammer. Jette i frokoststuen ved siden af køkkenet på Egely. Her har jeg siddet mange, mange gange og voksdugen har jeg købt gjort rent! To gange om ugen skurede vi gulvet hernede, og når de store mel- og sukkerskuffer, som kunne rumme 50 kg, var tomme, skulle vi tage dem ud og vaske og tørre dem, før de blev fyldt op igen. Vaskeriet lå for resten bag ved køkkenet, så de skulle igennem hos os med både rent og beskidt tøj. Sådan var det bare dengang. Selv om Jette kun var 16 år, deltog hun på lige fod med de andre ansatte i arbejdet. Jeg mødte hver anden uge fra 7 til og hver anden uge fra 8 til 12 og igen fra 16 til 19. Og hver anden weekend var jeg alene i køkkenet og lavede selv mad til alle beboerne. Jeg lavede også kostplaner og bestilte varer. Og når der var særlige arrangementer, og dem var der mange flere af dengang, fik vi ikke løn for at arbejde ekstra, men vi kunne spise med, og vi måtte også gerne tage familien med. Et godt og trygt sted at være De næste 39 ½ år arbejder Jette i køkkenet på Egely. Og hun har aldrig tænkt på at søge andre steder hen. De første 22 år boede jeg fem minutter herfra og kunne nå at smutte hjem i pausen, hvis der for eksempel var noget med børnene. Men heller ikke da vi flyttede til Låsby, tænkte jeg på at søge andet job. Egely er et godt at sted at være. Der er flere der har været her i rigtig mange år, og jeg har ikke oplevet en eneste dag hvor jeg var ked af at skulle på arbejde. Her er meget frihed, man kan være sig selv, vi kender hinanden, og her har været trygt at være. Trygheden varede lige til midt i december Der får Jette at vide at hun ikke kan blive i køkkenet på Egely. Omlægningen af køkkenstrukturen betyder at man ikke længere kan bruge ufaglært arbejdskraft. Og Jette har aldrig taget en uddannelse. Det var som at få en spand koldt vand i hovedet, siger Jette. De 6 vores magasin september 2012

7 tilbød mig godt nok en uddannelse som ernæringsassistent, men da de ikke kunne garantere at jeg kunne komme tilbage til Egely bagefter, sagde jeg nej. Nu ville jeg prøve noget nyt, så i januar begyndte jeg som sosu-elev på Sosu-skolen. Hårdt at vænne sig til skolebænken Det har hun ikke fortrudt. Jeg er meget glad for det, selv om det var hårdt at vænne sig til at sidde på skolebænken og have lektier for når man kommer hjem. For slet ikke at tale om computerne! Den slags har aldrig interesseret mig, men alting på skolen foregår jo på computer og den første gang kunne jeg ikke engang tænde for skidtet. Men jeg og en anden ældre studerende fik et lille specialkursus, og nu går det rigtig fint. Det samme gjorde praktiktiden, som foregik på Lokalcenter Næshøj i Harlev. Jeg var meget glad for at være der. De var så søde alle sammen, og jeg fik lov til en masse. Blandt andet skaffede jeg en sofacykel til en gammel dame og kørte ture med hende på den. Jeg ville gerne arbejde på Næshøj, når jeg er færdig med skolen 28. februar næste år hvis jeg altså består. Enten der eller på Egely. n vores magasin september

8 Tema Trivselsunder tekst anne klindt foto Thomas Knoop Dit svar er guld værd Du har modtaget et link eller et spørgeskema til vores trivselsundersøgelse. Hvis du endnu ikke har udfyldt spørgeskemaet, så vil vi opfordre dig til at gøre det. For der er mange gode grunde til at deltage. Du hjælper dig selv, dine kolleger og din teamleder til at finde ud af hvad I skal arbejde med for at øge trivslen hos jer. Og du er med til at gøre Sundhed og Omsorg klogere på hvilke stærke og svage sider vi har inden for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver vi bedre til at sætte ind på de rigtige områder for at nå målet med undersøgelsen: Bedre trivsel. Værd at vide Du er sikret anonymitet Din leder har afsat en halv time i din vagtplan til at udfylde skemaet og sørget for at du har adgang til en pc hvor du kan logge dig på skemaet. Har du spørgsmål, problemer eller har du ikke modtaget link/brev med kode? Spørg din kontaktperson (se næste ide) Husk: sidste frist er: 3. oktober. 8 vores magasin september 2012

9 søgelsen 2012 Meget er forbedret siden sidst der var trivselsundersøgelse. Spørgeskemaet er kortere. Der spørges denne gang udelukkende til det psykiske arbejdsmiljø (ingen fysiske spørgsmål) Rapporterne kommer hurtigere. Denne gang kommer resultatet alle-rede i oktober. Godt og effektivt samarbejde. Samarbejde på både det fælles niveau og på de lokale niveauer skal sikre en god opfølgning, så vi kan komme i gang med de indsatser som trivselsundersøgelsen peger på. Konkurrence Skynd jer at svare på trivselsmålingen og vær med i lodtrækning om fantastiske præmier. Vi trækker lod blandt de teams, hvor mindst 70 % har svaret på trivselsspørgeskemaet, om en forkælelsesdag til hele teamet. Vælg mellem nydelsespakken, wellnesspakken og actionpakken. Læs mere på portalen. vores magasin september

10 Tema Kontaktpersoner for trivselsundersøgelsen Christiansbjerg Birte Bjerre , Hasle - Åbyhøj Anette Østergaard anoe@aarhus.dk, Marselisborg Marian Popp/Ulla Wulff Hansen mpop@aarhus.dk/uwh@aarhus.dk, Midtbyen Ida Bjørn Nielsen ibn@aarhus.dk, , Nord Thomas Prahl thop@aarhus.dk, , Syd Ditte Garval dga@aarhus.dk, Vejlby - Risskov Frank Liin Jacobsen flj@aarhus.dk, Vest Ditte Rytter drn@aarhus.dk, Viby - Højbjerg Betina Bormeth Kristensen bkk@aarhus.dk, Omsorg og Udvikling Jens Lassen jhl@aarhus.dk, , Strategi, Sekretariat og Kommunikation Rikke Stephensen rste@aarhus.dk, Sundhed og Velfærd Jacob Nielsen Jakni@aarhus.dk, Økonomi og Personale Emil Møller emol@aarhus.dk, , Det er ikke sikkert, at folk havde været så ærlige uden spørgeskemaet Marianne Holm Nielsen, SFO-pædagog 10 vores magasin september 2012

11 Det nytter Trivslen var helt i bund i SFO en på Sabro-Korsvejsskolen. Det viste resultatet af trivselsunder-søgelsen i 2009, som blev startskuddet på en arbejdsmiljøindsats der vendte udviklingen. Vores har fået lov at bringe casen fra Børn og Unges nyhedsbrev. Blodrøde resultater blev redskab til udvikling Feedback. Fælles temadage. Samarbejde. Struktur: En rød trivselsundersøgelse gav Sabro- Korsvejskolens SFO nye mål for arbejdet med trivslen. tekst birgitte dalum foto børn og unge Sabro-Korsvejens SFO kan se tilbage på en trivselsproces, som blandt andet har skåret 70 procent af pædagogernes sygefravær. Det tog tid. Men vi gav hinanden et håndslag. Det siger arbejdsmiljørepræsentant Kent Stor-gaard Nielsen, pædagog i SFO en. I 2009 fik ledelsen og arbejdsmiljøgrupperne på Sabro Korsvejskolen resultaterne af årets trivselsrapport. I SFO en så de mildest talt ikke gode ud. SFO ens personale havde været igennem omstruktureringer og en tid uden fast skoleledelse. Og havde fået et påbud fra arbejdstilsynet. Jeg så, at pædagogerne både kæmpede med sygefravær og var voldsomt udfordrede i forhold til en gruppe elever. Der var mange dygtige medarbejdere, men mangel på koordinering og følelsen af en fælles arbejdsplads med et fælles mål. Så jeg havde inden APV en sat en visionsproces i gang, fortæller skoleleder Erik Mønster. Sådan gjorde Sabro Korsvejskolens SFO Sabro-Korsvejskolens SFO identificerede efter trivselsundersøgelsen fire punkter, som udfordrede SFO en og gjorde dem til udgangspunkt for en handleplan. MED-udvalget har arbejdet med handleplanens punkter i regi af Den attraktive arbejdsplads. vores magasin september

12 Tema Personer fra venstre: SFO-leder Per Bent Larsen, pædagog Marianne Holm Nielsen, skoleleder Erik Mønster og arbejdsmiljørepræsentant Kent Storgaard Nielsen Vi gik fra at føle os som 10 pædagoger til at være del af skolens medarbejdere Marianne Holm Nielsen, SFO-pædagog Siden 2009 er sygefraværet faldet med 80 procent for TAP erne og 10 procent for underviserne. For at forberede den nye trivselsundersøgelse og ikke mindst for også at inddrage en APU-tænkning i processen (med udvikling i fokus), har skolen afholdt en pædagogisk aften som optakt til årets APV. 1. Fælles visioner Efter rapportens røde resultater var blevet offentliggjort skrev arbejdsmiljøgruppen en handlingsplan. Afholdt temadage for skolens samlede personale og pædagogiske dage med konsulenter frarådgivning og Specialpædagogik. Og talte visioner. Professionel arbejdsplads. Og trivsel. Skoleleder Erik Mønster holdt en medarbejdersamtale med alle ansatte. 2. Barnet i centrum SFO en holdt i 2010 en stop-op dag og endte med at ændre det pædagogiske udgangspunkt, med barnet i centrum. Samtidig satte pædagogerne fast feedback til kollegerne på skemaet: Det føles kunstigt i starten, men den virker. Vi har indtil videre haft fokus på det positive for lige at lære det. Samtidig har vi ved et fællesmøde indført et fokus på Den gode intention. Vi tænker som udgangspunkt, at vores kolleger har en god intention med deres ord og handlinger, fotæller pædagog Marianne Holm Nielsen, SFO-pædagog og repræsentant i forældrerådet samt i skolebestyrelsen. 3. Ny arbejdsstruktur Samtidig tog SFO-leder Per Bent Larsen fat på at ændre organiseringen af pædagogernes arbejde. Alle pædagoger blev bedt om at vurdere og prioritere alle arbejdsopgaver. Det er enormt brugbart og fungerer ligesom lærernes skemaer: Det synliggør vores forskellige opgaver og funktioner. Og har betydet at vi er blevet meget bedre til at strukturere os ud af problemer, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Kent Storgaard Nielsen og tilføjer, at pædagogerne i dag har skemalagte møder med underviserne om deres fælles klasser og mærker et nyt overskud og overblik. 4. Ændret ledelse I 2010 blev skolens ledelsesteam hver tredje uge udvidet til syv. Dermed blev de fritidspædagogiske ledere inddraget i ledelsens sparring og ansvaret for skolens udvikling. I dag får vi referater fra ledelsens møder og vi har sluppet den der skolen æder SFO en op, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Kent Storgaard Nielsen, I det hele taget føler vi, at vi har fået en fælles arbejdsplads. Og følelsen bliver stærkere og stærkere. n Hvad er der sket siden? SFO leder Per Larsen fortæller: Vi er efterfølgende blevet ramt af flere langtidssygemeldte medarbejdere, men korttidsfraværet er fortsat lavt. Vores trivselsundersøgelse i 2010 var god. Den i 2011 ikke helt så god, men meget bedre end den i vores magasin september 2012

13 Den 23. august lød startskuddet for innovationsforløbet i Sundhed og Omsorg, hvor fungerende rådmand Thomas Medom og Sundhed- og omsorgschef Mark Gammelmark bød velkommen til de ca. 170 deltagere, som kastede sig ud i arbejdet med at undersøge udfordringer og paradokser i ældreplejen. tekst helle erenbjerg foto allan witte En helt ny måde at arbejde på Sådan beskriver Lene Munch Andersen, Dorthe Grosen og Karin Ø. Lassen den opgave som de tre konsulenter fra Sundhed og Velfærd skal være tovholdere på i løbet af det kommende halve år. Fra september og frem til marts skal de tre medarbejdere i Sundhed og Velfærd sammen med chefteamet og en gruppe af konsulenter fra KL stå i spidsen for en proces hvor Aarhus Kommunes serviceniveau i ældreplejen skal undersøges, analyseres og nytænkes. Det her er en ny måde at arbejde på. Og vi glæder os rigtig meget til at se hvad der kommer ud af det. Hele ideen er at vi lægger de vanlige arbejdsgange bag os. I stedet for at sidde bag skrivebordene og udtænke et serviceniveau, som vi tror passer til borgernes behov, går vi ud og spørger borgerne hvad deres behov er. Og samtidig vil vi bringe den viden og erfaring, som ligger hos de medarbejdere der dagligt har kontakt med borgerne, meget mere i spil, siger de tre konsulenter og fortsætter: Vores mål er at vi får større indsigt og mere konkret viden om hvad vores magasin september

14 der virker - og også om hvad der ikke virker i den daglige kontakt med borgeren. Indtil nu har vi beskrevet serviceniveauet ud fra vores forestilling om borgerens liv. Men nu vender vi bøtten og tager udgangspunkt i borgerens hverdagsliv. Som en del af processen bliver 38 medarbejdere fra Sundhed og Omsorg uddannet i at arbejde efter rmetoden brugerog medarbejderdreven innovation, som er udviklet af KLK (Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed). De 38 medarbejdere skal sammen med chefteamet og KL s konsulenter indsamle viden, problemstillinger og de paradokser, som man får øje på, når man går på opdagelse i mødet mellem borgerne og kommunen. En rejse med ukendt destination Vores chef - Mads Gammelmark - har kaldt det arbejde vi nu skal i gang med, for en rejse med ukendt destination, og det er lige præcis hvad det er: Ved at gå på opdagelse i borgerens hverdagsliv får vi alle sammen muligheden for at bryde vores vanetænkning og arbejde med nye indgangsvinkler, siger de tre tovholdere. Forløbet, som er bygget op over modellen bruger- og medarbejderdreven innovation, er som udgangspunkt delt op i otte faser (se illustration). I den første fase, fokuseringsfasen, går deltagerne på opdagelse i organisationen for at afdække problemstillinger, paradokser og potentialer. Og på baggrund af dem vælger chefteamet de syv overordnede problemstillinger som deltagerne skal arbejde videre med i resten af forløbet. Det kan for eksempel være en borgers historie om hvordan hun oplevede at være frivillig, der sammen med andre historier kan blive beskrevet som en overordnet problemstilling, hvor vi undersøger snitfladen mellem pårørende, frivillige og medarbejdere. Eller det kan være historier om borgere der føler sig svigtet af kommunen, som kan beskrives i en fælles problemstilling, hvor vi ser nærmere på hvordan og om vores kommunikation egentlig fungerer, fortæller de tre tovholdere på forløbet. På opdagelse hos borgere og medarbejdere Når de syv overordnede problemstillinger er fundet og fastlagt, er det op til de 38 innovationskursister at arbejde videre i næste fase, som er at gå på opdagelse hos borgerne og medarbejderne. Vi sender deltagerne på opdagelse i borgernes og medarbejdernes hverdag. Og netop ved at tage den opdagelsesrejsendes perspektiv og spør- 14 vores magasin september 2012

15 Fakta Chefteamet i Sundhed og Omsorg besluttede i maj at arbejdet med udvikling af serviceniveau 2013 skal foregå i samarbejde med KL og efter KLs model for bruger- og medarbejderdreven innovation. 38 medarbejdere er udpeget som deltagere i forløbet. Du kan læse mere på portalen under: Innovation i Sundhed og Omsorg. Og du kan følge forløbet i VORES henover efteråret. Vi under os over.. også byrådsmedlem Kate Runge(V) og medlem af det sociale forbrugerråd Viggo Jonassen deltog i formiddagens workshop. ge nysgerrigt og åbent til det som vi tror er selvfølgeligheder, kan vi opdage nye perspektiver og vinkler, siger de tre tovholdere. Når innovationskursisterne har været på opdagelse hos medarbejdere og borgerne, skal oplevelserne systematiseres, analyseres og tematiseres Og på den baggrund arbejder innovationskursisterne videre med at udvikle ideerne og herefter er næste trin at teste udvalgte ideer Pointen er at vi, ud over at få borgernes perspektiv, også tænker os rigtig grundigt om inden vi går videre til næste fase. Vi skal undersøge og teste behov og nye muligheder før vi kommer frem til en løsning. Gennem den metode forventer vi at få viden om hvad der er borgernes ønsker, hvor der er paradokser, som vi skal handle på, og ikke mindst hvordan fremtidens serviceniveau skal se ud. n vores magasin september

16 rådmandsvikariat Dorthe Laustsen vil tilbage til rådmandskontoret: Jeg vil gerne gøre arbejdet færdigt Tekst ingrid terkelsen foto kim haugaard Siden bilulykken den 2. juli har man på Aarhus Kommunes hjemmeside jævnligt kunnet læse bulletiner om rådmand Dorthe Laustsens tilstand og fremskridt. I slutningen af august gav Dorthe Laustsen et eksklusivt interview til Århus Stiftstidende, hvor hun bl.a. fortalte at hun ikke kommer til at gå igen og er ved at indstille sig på et liv i kørestol. Hun sagde også at hun er sikker på at hun kan komme tilbage som rådmand efter den genoptræning hun nu er i gang med. Jeg vil gerne gøre arbejdet færdigt og afslutte det på en ordentlig måde. Heldigvis har jeg en afdeling med dygtige folk, og jeg vil ikke blande mig, mens jeg er i genoptræning, men jeg er sikker på at Thomas Medom som vikarierende rådmand ved, hvad jeg synes er vigtigt at arbejde med og vil passe godt på området og medarbejderne. For det er rigtig vigtigt, sagde Dorthe Laustsen i Århus Stiftstidendes artikel. Tirsdag den 28. august flyttede Dorthe Laustsen fra Aarhus Sygehus i Nørrebrogade til Viborg, hvor hun de næste fire-seks måneder skal være på en særlig afdeling for genoptræning af patienter med rygmarvsskader. n 16 vores magasin september 2012

17 Fungerende rådmand: Jeg fortsætter i Dorthes gode fodspor Onsdag 15. august udnævnte Aarhus Byråd byrådsmedlem og næstformand i Udvalget for Sundhed og Omsorg Thomas Medom (SF) til fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg tekst ingrid terkelsen foto Thomas Knoop Thomas Medom - Blå bog Født 21. april Gift med Louise Bækmark far til Frida på 1 år. Bor på Langenæs. Uddannet folkeskolelærer fra Århus Lærerseminarium i 2007 ansat på Rosenvangskolen Kandidat i Pædagogisk Sociologi fra Aarhus Universitet 2012 Landsformand for SFU Medlem af SFs hovedbestyrelse 2006 Folketingskandidat for SF Randers 2008 Folketingskandidat for SF Aarhus Nord Medlem af Aarhus Byråd Næstformand i Udvalget for Sundhed og Omsorg Thomas Medom vikarierer for Dorthe Laustsen, der er sygemeldt efter den trafikulykke, hun var ude for 2. juli. Thomas Medom planlægger at fortsætte Dorthe Laustsens linje i Sundhed og Omsorg: Jeg fortsætter i Dorthes gode fodspor. Der er mange vigtige og spændende ting i gang, som vi skal videre med, fx udvikling af det velfærdsteknologiske område, udbredelsen af den rehabiliterende indsats, hvor borgerne bliver genoptrænet til at kunne klare sig selv mest muligt i hverdagen og ikke mindst arbejdet med at give plejeboligerne mere liv og sjæl og gøre dem mere hjemlige. Ensomhed et stort problem Et område, som der allerede arbejdes med i Sundhed og Omsorg, har Thomas Medoms særlige interesse: Ensomhed er et stort problem for rigtig mange ældre. Faktisk får hver tredje bebo-er i plejeboligerne kun besøg af slægtninge og venner en gang om året, og ensomheden påvirker både helbredet og livslysten, så vi skal arbejde meget målrettet med at afhjælpe problemet, fx ved hjælp af besøgsvenner, siger Thomas Medom. Thomas Medom er godt rustet til at vikariere for Dorthe Laustsen: Jeg har kendt Dorthe i 10 år og har altid arbejdet tæt sammen med hende. Hun var nærmest en slags mentor for mig i starten, og jeg har lært utroligt meget af hende, på det faglige plan og ikke mindst om at være pligtopfyldende og et redeligt menneske. Jeg respekterer hende dybt og ønsker hende god vind med genoptræningen. n vores magasin september

18 Vi laver gode afleveringer tekst og foto allan witte Alle bolde var i bogstaveligste forstand i luften på Lokalcenter Hjortshøj den 30. august, da personalet skulle forklare direktør Hosea Dutschke og chefen for Omsorg og Udvikling Kirstine Markvorsen, hvordan de i Område Nord arbejder med ledetrådene. Vi besluttede at udfordre de to chefer, sådan at de også kom på banen, siger områdechef Jonna Majcher. Vi tog udgangspunkt i vores ledelsesgrundlag, hvor vi bruger mottoet: Vi spiller hinanden gode og laver gode afleveringer. Det var derfor nærliggende at spille bold sammen med Hosea og Kirstine. Område Nord er det første område, Hosea Dutschke og Kirstine Markvorsen besøger på en turné til de ni områder i Sundhed og Omsorg, hvor de ser på hvordan strategien og ledetrådene udmøntes i praksis. I mødet deltog medlemmer af vort LMU og et par andre ledere, fortæller Jonna Majcher. Vi havde alle en rød MSO-bluse fra DHLstafetten på, og en bold hvorpå vi hver især havde skrevet et udsagn eller en hændelse. Boldene blev kastet til Hosea og Kirstine, der ud over at gribe dem, skulle komme med deres bud på hvilken ledetråd, der gemte sig bag. Det kom der rigtig mange gode samtaler, input og ikke mindst gode grin ud af. Medarbejderne fortalte om hvordan de havde håndteret særlige situationer, hvad de havde lært og de to chefer supplerede med gode råd og erfaringer. n 18 vores magasin september 2012

19 Hosea og Kirstine stod på mål for ledetrådene. Til lejligheden var der blevet lavet en ledetrådskage med ledetrådsmænd og marzipanbold. vores magasin september

20 status på mødekultur Dobbelt op på lokalcentrene tekst anne klindt Du husker ham nok. Den lille dobbelt op-mødekulturmand på orange baggrund. Måske har du oven i købet været inde på portalen og læst de mange gode råd til at forbedre sine møder. Eller brugt de gode værktøjer til mødelokalet. Dobbelt op-mandens tro væbner, mødekonsulent Karen Skou, er igennem det seneste halve år blevet inviteret ud til syv forskellige teams og brugerråd for at hjælpe dem med at forbedre deres mødekultur. Hun fortæller her om sine oplevelser. Hvad er det typisk, som grupperne gerne vil have hjælp til? Blive bedre til at forberede møderne og inden mødet være mere klar på forventninger og indhold. Få en ordentlig afslutning på møderne, herunder fornuftige regler for referat og opfølgning på punkterne. Definere regler for brug af medier på møder. Skal mobiler være slukkede under møderne? Må man læse mails på sin ipad og tjekke sms er på sin iphone? Rollefordeling. Så småt er teams i gang med at eksperimentere med at have ordstyrer, referent og facilitator. En del af processen har været at drøfte med dem: Hvem gør hvad? Hvad anbefaler du? Brug skabelonerne for mødeindkaldelse og -referat. De kræver noget tid og forberedel-se, men det er godt givet ud, for man vinder tid på møderne og kvalificerer møderne, fordi forventninger og forberedelse er på plads. Gå ind på portalen under projekter og møder -> temasider -> DOBBELT OP og brug materialet. Der er så mange guldkorn. Man kan jo starte med at printe Vi vil arbejde med -plakaten ud, hænge den op i mødelokalet og krydse af, hvad man vil arbejde med Mødeleder skal sætte tid af til at lave en god dagsorden/ mødeindkaldelse Udnævn et facilitator, så mødeleder kan have fokus på indhold. Varier møderne. Eksempelvis stå op, når I evaluerer, sørg for nye pladser ved hvert møde osv. Man skal være meget opmærksom på, at brug af andre medier flytter fokus og koncentrationen mindskes. Tag folks tid alvorligt og sørg for, at de ikke spilder tiden n 20 vores magasin september 2012

21 Slip mødet fri Bryd vaner, eksperimentér med nye løsninger til at forbedre og effektivisere jeres møder. Og drop dét, som ikke virker. Små ændringer kan have stor virkning: Drop bordene Stå op Byt pladser Flyt mødet uden for Lav en Walk and talk Gør møderne kortere Brug den nye mødeindkaldelse for MSO Udnævn en referent og mødefacilitator Lav 3 minutters summemøder to-og-to Bryd med plejer Slut med 2-3 min. evaluering af mødet Få flere råd og læs om virkningerne på portalen under Møder og projekter -> temasider Et godt sted at starte: Print A3-plakaten Det vil vi arbejde med fra portalen. Udfyld den og hæng den op i mødelokalet. Ny mødekonsulent i MSO Projekt mødekultur har fået tilknyttet en ny konsulent. Det er Bjarke Østergaard, der er specialist i ledelseskommunikation. Hvis du som leder ønsker sparring, gode råd og vejledning til dine møder, så er du velkommen til at kontakte ham på tlf.: eller mail: bjonie@aarhus.dk. TIlbuddet er gratis. Karen Skou er frem over ikke længere tilknyttet mødekultur, men frivilligområdet. DOBBELT OP - møder Vi vil arbejde med... Komme til tiden Involvering af alle mødedeltagere på mødet Bedre stemning Bedre facilitering af mødet Overholde tidsplanen Mere kreative og anderledes mødeformer Klart formål med mødet Hvordan bliver vi mere kreative Holde os til dagsordenen Bedre referater Bedre fremmøde Evaluering af møder Mere respekt for alle deltagernes bidrag Opfølgning på beslutninger og roller under mødet Gøre møderne kortere Klar dagsorden Mødes sjældnere Klar afslutning på mødet Bedre forberedelse Konstruktiv feedback under møder Alle kommer med god energi til mødet Forståelse for hinandens kommunikationsstile Højere tempo på møderne FÅ DET DOBBELTE UD AF MØDERNE på portalen: projekter og møder -> temasider -> DOBBELT OP mødekultur Download pjecen Atmosfære på møder Idéer til mere energi, samspil og fornyelse på arbejdsmiljoweb.dk/ atmosfaerepaamoeder vores magasin september

22 status på mødekultur tekst anne klindt foto Niels aage skovbo Mødekonsulent har inspireret os Direktionen i Nord arbejder på at få mere udvikling og bevægelse ind i mødelokalet, men oplever, at krav centralt fra kan gøre det vanskeligt. Direktionen på Område Nord har haft besøg af Karen Skou - i to effektive timer - for at få input til forbedring af mødekulturen. Områdechef Jonna Majcher fortæller: "Vi var meget glade for Karens besøg i forhold til at udvikle ledermøder og brugerrådsmøder. Vi har arbejdet med at afsætte mere tid på dagsordenen til drøftelser. Vi har gode erfaringer med at udnævne en mødefacilitator, der er ansvarlig for punkterne. Vi varierer møderne, så vi ind imellem arbejder eksempelvis i grupper og to-og-to. Vi prøver forskellige bordopstillinger og prøver at huske på at placere os forskelligt på møderne. Det er godt for alle parter, at vi får 'blandet' os noget mere. Teamlederne påpegede nemlig, at der tidligere kunne være en tendens til, at man orienterede sig hen imod den ende af bordet, hvor direktionen sad. Nu kigger man mere hele vejen rundt. Men vi er slet ikke gode nok til det endnu. De gamle vaner er svære at bryde. Jeg kommer stadig til at sætte mig ved bordenden af gammel vane. Så griner de andre, og vi har det sjovt med, hvor bevidst man skal være for at forandre. Næste skridt bliver, at vi skal til at stå op og bevæge os rundt under møderne, Det er tanken, at de forandringer, som vi afprøver, skal smitte af ude i organisationen." MEN - for Jonna Majcher har et meget stort MEN i forhold til udvikling af mødekulturen: Forandring kræver tid til refleksion. Og den har vi ikke, for vi bliver hele tiden overhalet af, at der kommer så meget nyt centralt fra, som vi skal tage stilling til. Min ambition er at arbejde mere udviklingsorienteret, men der er hele tiden noget helt konkret, som vi skal tage beslutning om og melde tilbage centralt. Teamlederne kunne godt tænke sig at være mere med i drøftelserne, men ofte gør tidspresset, at det kun bliver til en hurtig orientering. Jeg synes, at det er blevet værre med dette tidspres det seneste år, hvor vi har haft den nye organisering. Højt på hendes ønskeseddel står: Tid til implementering. "For eksempel er ledetrådsagenterne en FANTASTISK idé og en god mulighed for udvikling. Men så kommer den første ledetrådsagent og lægger tre udviklings-æg hos os. Vi vælger at arbejde videre med ét af dem, nemlig uddelering, Men inden vi når at komme i gang, så er her allerede en ny ledetrådsagent med nogle nye, spændende æg". n 22 vores magasin september 2012

23 vores sunde sider tekst janne als johnsen foto colourbox Husk at kede dig Moar, jeg keder mig! De fleste forældre har nok hørt den sætning et hav af gange, og de har sandsynligvis svaret: Det er sundt at kede sig, og det gælder ikke kun børn. Voksne skal også huske at kede sig. Når vi keder os, giver vi nemlig hjernen en kærkommen pause til at lagre og bearbejde alt det som bliver puttet ind i den i løbet af en travl arbejdsdag. Lektor i psykologi på Aalborg Univer-sitet Einar Baldvin Baldursson siger således til Kedsomhed er faktisk også sundt for voksne. Det gælder især i dag, hvor vi bliver bombarderet med informationer hele tiden, og hvor mange job kræver, at vi udvikler os hele tiden og ikke bare handler på baggrund af rutinen. Du kan roligt kede dig med god samvittighed, for normalt har vores kedsomhed en indbygget tidsbegrænsning. Der går således højst to-tre timer. Derefter kan vi ikke holde det ud længere, og kedsomheden vil bliver afløst af mental friskhed. n Kilde: Sådan undgår du at svede efter cykelturen Det er skønt at begynde dagen med vind i håret, men knap så skønt at ankomme sveddryp-pende til sit arbejde. Sveden efter cykelturen kan ifølge nemt undgås med nogle enkle fif. Prøv selv om de virker. Det er naturligt at fryse lidt på den første del af turen, så klæd dig ikke for varmt på. Tøjet skal passe til turen som helhed og ikke de første 5 minutter. Klæd dig på med tøj der giver mulighed for fleksibel luftgennemstrømning. Især er det vigtigt at du kan åbne op ved ærmegab og hals. Brug evt. en let vindjakke, som kan tages af, men tænk også på luft omkring benene. Ikke-åndbare regnbukser er den sikre vej til dampbad. Få tasken væk fra ryggen og ned på bagagebæreren. En rygsæk eller skuldertaske lukker totalt for luftgennemstrømningen på store områder omkring skuldre og ryg. Det fører uvægerligt til at man bliver gennemblødt af sved. Det vigtigste trick: De sidste fem minutter på turen skal køres med et minimum af anstrengelse og maksimal luftafkøling til kroppen. Du kan sagtens kompensere for den lang-somme afslutning ved at køre hele den forudgående del af turen i et højere tempo. Kilde: motion-online.dk tekst janne als johnsen foto colourbox vores magasin september

24 vores sunde sider Kolde facts om rygning WHO har udpeget tobaksrygning som den forebyggende risikofaktor, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Hvert år dør knap danskere kvinder og mænd - af sygdomme relateret til rygning. Det svarer til, at hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning aarhusianere ryger dagligt. De kan forvente 5-10 færre leveår og yderligere 5-11 flere leveår med langvarig, belastende sygdom. 3 ud af 4 af dem ønsker at stoppe med at ryge. Ifølge en stor landsdækkende undersøgelse af FOA-medlemmernes sundhed ryger godt 28 procent af medlemmerne, og knap 15 procent ryger dagligt mindst 15 cigaretter. Hele 80 procent af de rygende FOA-medlemmer vil gerne holde op med at ryge. tekst janne als Johnsen rygestoptil Hvis du vil have hjælp til at blive røgfri, er der flere muligheder. Det er Folkesundhed Aarhus der står bag tilbuddene, som er gratis for den enkelte medarbejder. Rygestoptilbud for grupper Kom og Kvit Når du har tilmeldt dig forløbet Kom og Kvit, vil du blive kontaktet af en rygestoprådgiver. Derefter mødes I til en individuel samtale, hvorefter du tilbydes at indgå i en gruppe. Der er otte forskellige temaer, som du deltager i efter behov. Gruppen mødes om onsdagen kl hos Folkesund Aarhus, Ceres Allé 13, Aarhus C. På Kom og Kvit får du støtte til en god forberedelse af dit rygestop. støtte til at lære dine rygevaner at kende, så du lettere kan bryde dem. tips og ideer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen når den opstår. oplysninger om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt, helbredsfordele m.m. Tilmelding: På hjemmesiden www. slip-fri.dk eller rygestoprådgiver Hanne Hedegaard på tlf Individuelt rygestoptilbud Du mødes med en rygestoprådgiver, der forholder sig til netop din situation. I mødes i alt i cirka to timer, som typisk strækker sig over fem møder. Indhold: Samme som rygestoptilbuddet for grupper Tilmelding: eller rygestoprådgiver Hanne Hedegaard på tlf På hjemmesiden kan du også tilmelde dig på følgende apoteker: Løve Apoteket, Marselisborg Apotek, Åbyhøj Apotek, City Vest Apotek, Stjerne Apoteket og Trøjborg Apotek. Hvis du tilmelder dig rygestoptilbuddet på et af apotekerne, så foregår forløbet på det valgte apotek. Ellers foregår det hos Folkesundhed Aarhus, Ceres Allé 13, Aarhus C. Rygestoptilbud til arbejdspladsen Arbejdspladsen er et godt sted at ændre vaner, da du er sammen med kolleger der kan støtte dig gennem hele forløbet. Forløbet begynder med et informationsmøde, hvor der fortælles om hvad du kan forvente. Derefter er der fem møder af cirka to timers varighed. I mødes igen ca. tre måneder efter sidste kursusgang. Indhold: Samme som rygestoptilbud for grupper Tilmelding: Rygestopkoordinator Marianne Viskum, tlf mail: mavi@aarhus.dk 24 vores magasin september 2012

25 Rygeforbud for ansatte i Aarhus Kommune vedtaget Den nye sundhedspolitik, som Aarhus Byråd vedtog 15. august, betyder at det bliver forbudt for ansatte i Aarhus Kommune at ryge i arbejdstiden. De nye retningslinjer for rygning træder i kraft, når udmøntning af rygepolitikken er behandlet i MED-systemet ved årsskiftet. Hjemmesider Aarhus Kommunes side om hjælp til rygestop. Her kan du tilmelde dig kurser og individuel rådgivning. Sundhedsstyrelsens side om hjælp til rygestop Sundhedsstyrelsens, Sundhedsministeriets og Kræftens Bekæmpelse hjemmeside med tilbud om rygestop til unge. bud Pris: kr. for minimum syv deltagere og maksimum 12 deltagere. Er der færre deltagere end syv, kan du kontakte rygestoprådgiver Marianne Viskum, tlf , for en pris til netop din arbejdsplads. Det er arbejdspladsen, der betaler, så det er gratis for den enkelte medarbejder. Bliv røgfri i dit tempo Hjælp viljen godt på vej med et nyt, fleksibelt rygestopprogram Få hjælp til at stoppe selv Få gratis hjælp til at kvitte cigaretterne eller til at nedtrappe dit forbrug af nikotinpræparater. Når du har tilmeldt dig, vil du løbende få støtte via mail eller sms. Du kan også se videoer med andres erfaringer, og du kan få tips og hjælp til at gennemføre dit stop. Tilmelding: Du kan også bestille en rygestopguide, der er en selvhjælpsbog til dig, der ønsker at holde op med at ryge. Find den på under menupunkt rygestopguide. n Læs mere og tilmeld dig på vores magasin september

26 sundhedspolitik tekst helle erenbjerg illustration Peter Maltha Kompetencer og et kær Det er de redskaber medarbejderne i Sundhed og Omsorg skal have med i værktøjskassen når visionerne fra den nye sundhedspolitik Mere af det der virker skal omsættes i hverdagen og i mødet med borgerne. VORES har talt med chefen for Folkesundhed Aarhus, Vibeke Brønnum, og vi har spurgt hende hvordan medarbejderne skal forholde sig når visionerne og indsatserne i sundhedspolitikken skal føres ud i livet på arbejdspladserne i MSO og videre ud til borgerne. Byrådet har netop vedtaget sundhedspolitikken Mere af det der virker, men hvad betyder det egentlig for mig som medarbejder i Sundhed og Omsorg? Lige nu er vi i gang med at udvikle en manual til medarbejderne. Den kommer i form af et sæt kort, hvor vi giver nogle helt konkrete informationer til medarbejderne om hvor de kan henvende sig når de har brug for råd eller når de er i tvivl om hvordan de skal vejlede en borger. For eksempel er der mange som ikke ved at alle borgere i Aarhus Kommune kvit og frit kan komme i Folkesundhed og få en sundhedssamtale. Det skal medarbejderne vide, sådan at de kan hjælpe borgerne videre i vores eget system. Men det er jo bare ét eksempel, siger folkesundhedschef Vibeke Brønnum. Sammen med en håndfuld medarbejdere fra Sundhed og Omsorg skal hun være med til at sørge for at visionerne i sundhedspolitikken bliver omsat i 26 vores magasin september 2012

27 ligt puf konkrete indsatser og redskaber til medarbejderne. Konkrete redskaber Vi skal have udbredt de værdier som sundhedspolitikken bygger på. Altså, at sundhed handler om livskvalitet, at have det godt og at være en del af et fællesskab. Derfor skal vi fokusere der hvor vi ved, at det virkelig rykker for den enkelte og på et mere overordnet plan. Det har vi for eksempel gjort ved at Aarhus Kommune nu bliver en røgfri arbejdsplads, men vi skal også sørge for at give medarbejderne nogle konkrete redskaber, som de kan bruge når de møder borgerne i hjemmeplejen, i daginstitutionerne, på jobcenteret, og det er den udfordring som vi lige nu er i gang med at løse. Vi skal hjælpe medarbejderne, sådan at de i højere grad kan tage den - måske - svære dialog med en borger der har brug for støtte, og på baggrund af en dialog sende dem videre i vores netværk og til de relevante tilbud i kommunen, siger Vibeke Brønnum. Du siger vi skal give medarbejderne konkrete redskaber, hvordan skal det ske? Vibeke Brønnum: Det skal ske gennem kompetenceudvikling af medarbejderne, der selvfølgelig skal målrettes de konkrete problemstillinger medarbejderne har. For eksempel har vi i gennem et par år arbejdet med at kompetenceudvikle medarbejdere til at håndtere alkoholproblematikker. Det er et godt eksempel på kompetenceudvikling, der er meget let at omsætte i hverdagen og som tager afsæt i nogle konkrete sundhedsmæssige og sociale udfordringer. Den slags skal vi have mere af. Desuden taler vi lige nu meget om hvordan vi kan bruge ideen om Nudging (se forklaring nederst på siden) altså ideen om at give folk et lille kærligt puf, men hvordan det helt konkret skal bredes ud, arbejder vi stadig med. Der er jo allerede mange initiativer rundt om i Sundhed og Omsorg, så en idé er at samle alle de gode ideer i en idébank på hjemmesiden. Vi planlægger også at holde en konference om nudging, hvor vi lærer mere om hvordan vi griber det an. Men alt i alt arbejder vi med mange bække små, som forhåbentlig samler sig, sådan at vi får løftet sundheden blandt borgere og medarbejdere uden at det skal handle om løftede pegefingre, koldt vand og gulerødder, men om at vi bliver klogere, dygtigere, løfter i fællesskab og så skulle vi gerne have det rart, sjovt og sundt i mens. n Der er allerede mange sjove, gode og spændende initiativer i gang på sundhedsområdet. Både fordi det er noget de fleste af os, der arbejder i Sundhed og Omsorg, er optaget af, og fordi det den vej vi skal samfundsmæssigt. Som kommune har vi en lovmæssig forpligtelse til at forebygge og afhjælpe konsekvenserne af de livsstilssygdomme som rammer flere og flere af os. Fakta Mere af det der virker hedder sundhedspolitikken, som blev vedtaget af byrådet den 15. august. Du kan læse hele politikken på : Her finder du også den korte udgave af Mere af det der virker, som giver dig et overblik over de syv store indsatsområder i sundhedspolitikken. Du kan også finde de 43 konkrete indsatser som enten er i gang eller skal sættes i gang for at understøtte sundhedspolitikken Hvad er nudging? Nudging er en ny tendens inden for bl.a. sundhedsområdet, der handler om blidt at skubbe forbrugeren til f.eks. at købe sundere ind. Et nudge kunne eksempelvis være at opstille grøntsager ved siden af køddisken i supermarkedet, for at minde forbrugeren om at købe grøntsager til kødet. Målet er at gøre det sunde valg til det lette valg, uden at indskrænke dine valgmuligheder gennem forbud eller prisforskelle. Kilde: Kræftens Bekæmpelse vores magasin september

28 arbejdsmiljø Hjemmeplejen skifter til el-biler tekst ingrid terkelsen foto anne klindt Hjemmeplejen i Aarhus kører hvert år 2,4 millioner km i bil i embeds medfør. Det svarer til at køre rundt om jorden 60 gange. Det giver en meget stor CO2-udledning ca. 300 tons om året. Aarhus Byråd har besluttet at Aarhus skal være CO2- neutral i år 2030, og Aarhus er udnævnt til en af Danmarks seks officielle Energibyer. Som et bidrag til det har fungerende rådmand Thomas Medom besluttet at alle 150 hjemmeplejebiler skal over på el, efterhånden som de nuværende leasing-aftaler udløber frem mod Elbilerne giver en betydelig miljømæssig gevinst på 50 % reduktion i CO2-udledning, som dermed kan reduceres med 150 tons. Hjemmeplejen har haft 5 elbiler i afprøvning, og det har vist sig, at bilerne generelt er billigere i drift, der er færre skader på dem, og endnu et Sygeplejerske Anette Krogh foran lokalcenter Frederiksbjerg med én af de tre Citroën-elbiler, Sundhed og Omsorg i øjeblikket har kørende. plus er, at elbiler er med automatgear. Mange lokalcentre har længe ønsket at køre biler med automatgear, da det mindsker belastning i skulder og håndled. Målinger har vist, at man i løbet af en vagt skifter gear omkring 275 gange i en almindelig bil, så på sigt kan elbilerne måske give færre sygedage. n 28 vores magasin september 2012

29 Pas på dine hænder tekst ingrid terkelsen foto Colourbox Kløe, svie og udslæt på hænderne er et voksende problem. På seks år er antallet danskere, der har fået anerkendt hudsygdomme som arbejdsskader, steget med 80 %. De mange sager skyldes især såkaldt toksisk eksem, som hovedsagelig kommer af vand og sæbe og at man ofte har våde eller fugtige hænder. Det er navnlig frisører, der rammes af toksisk eksem, men også ansatte i ældreplejen, fx rengørings- og køkkenpersonale, er udsatte. VORES har spurgt flere arbejdsmiljøkoordinatorer om hvor udbredt problemet er på lokalcentrene, og ifølge dem er problemet med arbejdsbetingede hudsygdomme ikke voldsomt stort, men det er der. Hvis man først har fået vandallergi, er den svær at komme af med igen. Og det er nærmest umuligt at undgå kontakt med vand i det daglige. Tænk bare på alle de gange i løbet af en dag, hvor du normalt har hænderne i vand håndvask, brusebad, hårvask, opvask, kartoffelskrælning Derfor handler det om at undgå at få eksemen. Og løsningen er ret enkel: Brug handsker når du arbejder med vand og sæbe. Altid. Er du allergisk over for latex eller gummi, så findes der andre typer handsker, som du kan få din arbejdsplads til at anskaffe. n tekst ingrid terkelsen Handleplan for nedbringelse af sygefraværet IKKE vedtaget af HovedMED I seneste nr. af Vores fremgik det af indledningen til temaartiklerne Ned med sygefraværet! at HovedMedudvalget den 8. juni vedtog en handleplan for nedbringelse af sygefraværet i Sundhed og Omsorg. HMU s næstformand, Britha Lund Sørensen, har gjort opmærksom på at dette ikke er tilfældet. Handleplanen er et område, som vi har medindflydelse på og ikke medbestemmelse på. Så handleplanen var til drøftelse i HMU, ikke til vedtagelse, forklarer Britha Lund Sørensen. Vores redaktion beklager misforståelsen. Handleplanen for nedbringelse af sygefraværet skal, efter drøftelsen i HMU, vedtages af chefteamet, før den kan træde i kraft. Det er i skrivende stund endnu ikke sket. n vores magasin september

30 DHL - Den m DHL-Stafetten set gennem Lasse Lyn Dahls øjne tekst lasse dahl foto Brian Rasmussen/ Fotografhuset DHL-Stafetten starter i Omsorg og Udvikling allerede ved tilmeldingen. Her er det meget vigtigt at vi får fundet de helt rigtige navne til løberne når vi melder holdet til. I år bestod vores hold af Kirstine Kickstart, Henriette Benspænd, Kirsten Hurtigbuks, Lasse Lyn og Steen Stamina Stikkelsbærben. Flere af os løb også på hold sammen sidste år. Her havde vi en tæt kamp med Det Andet Hold fra Omsorg og Udvikling, hvor de endte med at slå os med 7 sekunder. Skumle planer I år havde vi derfor sat os for at NU skulle de slås. Flere måneder før DHL begyndte vi derfor at snakke om hvor meget vi skulle træne og hvor meget vi ville kunne forbedre vores tid. Ambitionerne var skyhøje. Hurtigt blev vi dog slået tilbage i vores drømme, for Det Andet Hold havde fået en ny løber på holdet, der i fritiden var klubløber. Det tog fuldstændig pusten fra os og vores træningsplaner faldt lige så stille fra hinanden. Vi ville dog ikke acceptere at se os slået allerede flere måneder før DHL-dagen, vi måtte gøre noget. Vi begyndte at udtænke en række skumle planer. Vi kunne forsøge at få dem til at spise ekstra kage når der var kagedag. Vi overvejede om vi skulle gemme os ude i skoven under DHL-Stafetten og spænde ben når de kom forbi. Eller måske skulle vi få hjælp af en bil på ruten. Vi kunne også bytte deres depeche ud med vores, så de ville løbe for os i stedet. Men som de sande sportsfolk vi er, så gjorde vi ingen af delene. Tiden for DHL nærmede sig, og vi måtte sande at den sparsomme træ- 30 vores magasin september 2012

31 oralske sejr "Steen Stamina Stikkelsbærben var blevet lokket i en madfælde og var blevet nødt til at spise 3 store portioner risengrød til aftensmad" ning ikke helt gav de ønskede resultater. Noget tydede på at Det Andet Hold ville feje os fuldstændigt af banen i år. I et sidste desperat forsøg på at styrke vores hold, byttede vi Kirstine Kickstart ud med vores nye fungerende rådmand Thomas Medom. Vi håbede at dette ville vække ærefrygt og at Det Andet Hold derfor ikke ville turde at løbe hurtigere end ham. Cykelkæder og risengrød Dagen kom, hvor det store slag skulle stå. Jeg var hoppet i løbetøjet hjemmefra og havde taget cyklen til mindeparken for lige at få pulsen lidt op. Men allerede på vejen derned kom det første tegn på at det ikke var vores dag. Min kæde sprang af, og jeg måtte trække op ad bakken til indgangen. Da jeg så kom ind på pladsen, blev jeg mødt af en pige der spurgte: Var det noget med en halvmaraton? Skal vi ikke lige se om jeg kommer levende igennem de 5 kilometer i dag, tænkte jeg. I teltet mødte jeg de andre fra vores hold. Her kom den næste udfordring. Steen Stamina Stikkelsbærben var blevet lokket i en madfælde og var blevet nødt til at spise 3 store portioner risengrød til aftensmad. Det ville jo mindst betyde et par minutter ekstra. Længere opløbsbakke Tiden kom til selve løbet. Det gik ganske godt, vi kom alle ind i nogle gode tider. Dog mistede vi noget tid på at den sidste bakke inden den afsluttende kilometer ifølge os var blevet noget længere end den var året før. Da vores sidste løber kom ind, måtte vi desværre indse at vi var blevet slået af Det Andet Hold med lige omkring 12 minutter totalt. Men som i alle andre store sportsbegivenheder bliver der efterfølgende set på fairplay, dopingtest og uddelt straffe for overtrædelser. Efter at have optalt strafminutter for brug af semiprofessionel løber, uheld inden løbet, risengrødsfælde og manglende respekt for at man ikke løber hurtigere end det hold rådmanden er på, kom vi således frem til at vi var de moralske vindere, og derfor erhvervede os håneretten for det næste år. Efter DHL meldte der sig det samme spørgsmål som tidligere år: Hvordan vedligeholder vi den form vi nu er i? De tidligere år har det været en individuel udfordring, men i år har Det Andet Hold taget initiativ til at afdelingen løber sammen hver tirsdag eftermiddag. Så måske er de alligevel gode nok ;-) n vores magasin september