m a g a s i n s e p t e m b e r

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "m a g a s i n s e p t e m b e r - 2 0 1 2"

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n s e p t e m b e r Tema side 8

2 En ny vinkel på Aarhus Aarhus i september, set fra taget af Godsbanen, det nye kulturhus i Skovgaardsgade.

3 indhold Portræt: Jette Borchmann Tema: Trivselsundersøgelsen 2012 Blodrøde resultater blev redskab til udvikling En helt ny måde at arbejde på side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. Anne Klindt Ansvarshavende: Strategi- og Allan Witte sekretariatschef Thune Korsager Helle Erenbjerg VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Rådmandsvikariat Vi laver gode afleveringer Status på mødekultur side 8 Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Vores sunde sider Sundhedspolitik Arbejdsmiljø DHL - Den moralske sejr Solbjerg - Aarhus' svar på Lotte? En dag med økonomichefen side 20 side 24 Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , 36 Hatte og højt humør til ære for Ebba side 32 Næste nr. udkommer medio november Deadline 12. oktober I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen ,

4 portræt Sosu-hjælper tekst ingrid tekelsen foto Brian rasmussen og 40 års jubilar 23. juli 1972: 16-årige Jette stiller klokken syv om morgenen i køkkenet på alderdomshjemmet Egely i Holme. Jobbet havde hun fået dagen i forvejen, da hun med en 9. klasses eksamen i baglommen og efter sin mors råd gik ned for at høre om hun kunne få arbejde der. Jeg snakkede med forstanderen, Magnus Nielsen, og det var så det. Der var ikke så mange formaliteter dengang, fortæller Jette. Forstanderen og hans kone boede i en lejlighed på Egely. Hun var sygeplejerske på hjemmet og han var også pedel og gik blandt Jette Borchmann foran sin tidligere arbejdsplads, sammen med Kigger, en af sine svenske gårdhunde - måske bedre kendt som Kvik fra Matador. Sammen med sin mand Kim har hun i mange år drevet hundekennel. Hun har også haft en shop med hunde- og katteudstyr, og hun har støbt lys, som hun solgte til forskellige butikker. I øvrigt har hun kendt Kim siden hun var 13 år, og de har to døtre på 36 og 34 og fire børnebørn på 14, 10, 10 og 8 år, som alle sam-men bor i cykelafstand og kommer meget hos os, så dem bruger vi rigtig meget tid sammen med! 4 vores magasin september 2012

5 23. juli: 40 års jubilæum: Sosuhjælper-elev Jette Arnholtz Borchmann, Område Vest. Dén oplysning på Portalens oversigt over jubilarer gav et par forundrede panderynker på Vores redaktion. En sosuhjælper-elev med 40 års jubilæum som ansat i Aarhus Kommune? Det måtte undersøges nærmere! Og den er god nok. 56-årige Jette Borchmann er i gang med en sosuhjælperuddannelse efter 39 ½ år i køkkenet på Egely i Holme. Og er glad for det, selv om det absolut ikke var af lyst hun satte sig på skolebænken igen. andet rundt med posten hver dag til hver enkelt beboer. Dem var der 37 af, 35 enlige og et ægtepar. Beboerne havde ét rum med en vaskekumme og toilet og bad på gangen. Sådan var det dengang. Den sætning gentager Jette Borchmann mange gange, mens hun viser rundt på sin tidligere arbejdsplads og prøver at give intervieweren et billede af hvordan der så ud for 40 år siden. Lavede al maden selv Vi var tre i køkkenet - lille mig, fru Christensen og kokkepigen Karen, en rødhåret kone på 200 kg og i lyseblå kittel og hvidt, stivet forklæde. Hun var som regel rar, men kunne også blive godt gal i hovedet. Hun var ugift og boede i et værelse ved siden af køkkenet. Sådan var det jo dengang. Køkkenet var rigtig stort med et madlavningsbord i den ene side og et bagebord i den anden. Midt i rummet stod det store gaskomfur, som skulle gøres rent og slibes hver dag. Vi lavede det hele selv, al mad blev lavet fra grunden, og vi bagte rugbrød, franskbrød og kage. I dag køber de jo bagværket færdigt, fordi der ikke er tid og penge til at bage selv. Vi fik også jævnligt en halv gris, som vi skulle skære ud og hakke og alt det der. Vi havde en smørrebrødsstue, hvor vi smurte mad til beboerne, og på hver tallerken stod der på et lille kort hvad folk skulle have. Vi havde et kartoffelrum med en gammeldags skrællemaskine, vi havde opvaskerum med en stor opvaskemaskine, vi havde en dampkoger, hvor vi blandt andet kogte øllebrød, og vi havde køkkenelevatoren, hvor vi sendte maden op ovenpå og fik opvasken ned vi havde faktisk rigtig meget plads til os tre køkkenfolk. Og dengang blev der Jette i køkkenet på Egely sammen med ernæringsassistent Anni Steffensen, der har overtaget hendes arbejde. Det er altså helt forkert at være her uden at have kittel på!, mener Jette. vores magasin september

6 portræt Jette kigger tit ind på sin gamle arbejdsplads det kan jeg slet ikke lade være med! og på vejen gennem huset bliver det til mange glade møder med tidligere kolleger. Her er det Kisser, der får en ordentlig krammer. Jette i frokoststuen ved siden af køkkenet på Egely. Her har jeg siddet mange, mange gange og voksdugen har jeg købt gjort rent! To gange om ugen skurede vi gulvet hernede, og når de store mel- og sukkerskuffer, som kunne rumme 50 kg, var tomme, skulle vi tage dem ud og vaske og tørre dem, før de blev fyldt op igen. Vaskeriet lå for resten bag ved køkkenet, så de skulle igennem hos os med både rent og beskidt tøj. Sådan var det bare dengang. Selv om Jette kun var 16 år, deltog hun på lige fod med de andre ansatte i arbejdet. Jeg mødte hver anden uge fra 7 til og hver anden uge fra 8 til 12 og igen fra 16 til 19. Og hver anden weekend var jeg alene i køkkenet og lavede selv mad til alle beboerne. Jeg lavede også kostplaner og bestilte varer. Og når der var særlige arrangementer, og dem var der mange flere af dengang, fik vi ikke løn for at arbejde ekstra, men vi kunne spise med, og vi måtte også gerne tage familien med. Et godt og trygt sted at være De næste 39 ½ år arbejder Jette i køkkenet på Egely. Og hun har aldrig tænkt på at søge andre steder hen. De første 22 år boede jeg fem minutter herfra og kunne nå at smutte hjem i pausen, hvis der for eksempel var noget med børnene. Men heller ikke da vi flyttede til Låsby, tænkte jeg på at søge andet job. Egely er et godt at sted at være. Der er flere der har været her i rigtig mange år, og jeg har ikke oplevet en eneste dag hvor jeg var ked af at skulle på arbejde. Her er meget frihed, man kan være sig selv, vi kender hinanden, og her har været trygt at være. Trygheden varede lige til midt i december Der får Jette at vide at hun ikke kan blive i køkkenet på Egely. Omlægningen af køkkenstrukturen betyder at man ikke længere kan bruge ufaglært arbejdskraft. Og Jette har aldrig taget en uddannelse. Det var som at få en spand koldt vand i hovedet, siger Jette. De 6 vores magasin september 2012

7 tilbød mig godt nok en uddannelse som ernæringsassistent, men da de ikke kunne garantere at jeg kunne komme tilbage til Egely bagefter, sagde jeg nej. Nu ville jeg prøve noget nyt, så i januar begyndte jeg som sosu-elev på Sosu-skolen. Hårdt at vænne sig til skolebænken Det har hun ikke fortrudt. Jeg er meget glad for det, selv om det var hårdt at vænne sig til at sidde på skolebænken og have lektier for når man kommer hjem. For slet ikke at tale om computerne! Den slags har aldrig interesseret mig, men alting på skolen foregår jo på computer og den første gang kunne jeg ikke engang tænde for skidtet. Men jeg og en anden ældre studerende fik et lille specialkursus, og nu går det rigtig fint. Det samme gjorde praktiktiden, som foregik på Lokalcenter Næshøj i Harlev. Jeg var meget glad for at være der. De var så søde alle sammen, og jeg fik lov til en masse. Blandt andet skaffede jeg en sofacykel til en gammel dame og kørte ture med hende på den. Jeg ville gerne arbejde på Næshøj, når jeg er færdig med skolen 28. februar næste år hvis jeg altså består. Enten der eller på Egely. n vores magasin september

8 Tema Trivselsunder tekst anne klindt foto Thomas Knoop Dit svar er guld værd Du har modtaget et link eller et spørgeskema til vores trivselsundersøgelse. Hvis du endnu ikke har udfyldt spørgeskemaet, så vil vi opfordre dig til at gøre det. For der er mange gode grunde til at deltage. Du hjælper dig selv, dine kolleger og din teamleder til at finde ud af hvad I skal arbejde med for at øge trivslen hos jer. Og du er med til at gøre Sundhed og Omsorg klogere på hvilke stærke og svage sider vi har inden for det psykiske arbejdsmiljø. Dermed bliver vi bedre til at sætte ind på de rigtige områder for at nå målet med undersøgelsen: Bedre trivsel. Værd at vide Du er sikret anonymitet Din leder har afsat en halv time i din vagtplan til at udfylde skemaet og sørget for at du har adgang til en pc hvor du kan logge dig på skemaet. Har du spørgsmål, problemer eller har du ikke modtaget link/brev med kode? Spørg din kontaktperson (se næste ide) Husk: sidste frist er: 3. oktober. 8 vores magasin september 2012

9 søgelsen 2012 Meget er forbedret siden sidst der var trivselsundersøgelse. Spørgeskemaet er kortere. Der spørges denne gang udelukkende til det psykiske arbejdsmiljø (ingen fysiske spørgsmål) Rapporterne kommer hurtigere. Denne gang kommer resultatet alle-rede i oktober. Godt og effektivt samarbejde. Samarbejde på både det fælles niveau og på de lokale niveauer skal sikre en god opfølgning, så vi kan komme i gang med de indsatser som trivselsundersøgelsen peger på. Konkurrence Skynd jer at svare på trivselsmålingen og vær med i lodtrækning om fantastiske præmier. Vi trækker lod blandt de teams, hvor mindst 70 % har svaret på trivselsspørgeskemaet, om en forkælelsesdag til hele teamet. Vælg mellem nydelsespakken, wellnesspakken og actionpakken. Læs mere på portalen. vores magasin september

10 Tema Kontaktpersoner for trivselsundersøgelsen Christiansbjerg Birte Bjerre , Hasle - Åbyhøj Anette Østergaard Marselisborg Marian Popp/Ulla Wulff Hansen Midtbyen Ida Bjørn Nielsen , Nord Thomas Prahl , Syd Ditte Garval Vejlby - Risskov Frank Liin Jacobsen Vest Ditte Rytter Viby - Højbjerg Betina Bormeth Kristensen Omsorg og Udvikling Jens Lassen , Strategi, Sekretariat og Kommunikation Rikke Stephensen Sundhed og Velfærd Jacob Nielsen Økonomi og Personale Emil Møller , Det er ikke sikkert, at folk havde været så ærlige uden spørgeskemaet Marianne Holm Nielsen, SFO-pædagog 10 vores magasin september 2012

11 Det nytter Trivslen var helt i bund i SFO en på Sabro-Korsvejsskolen. Det viste resultatet af trivselsunder-søgelsen i 2009, som blev startskuddet på en arbejdsmiljøindsats der vendte udviklingen. Vores har fået lov at bringe casen fra Børn og Unges nyhedsbrev. Blodrøde resultater blev redskab til udvikling Feedback. Fælles temadage. Samarbejde. Struktur: En rød trivselsundersøgelse gav Sabro- Korsvejskolens SFO nye mål for arbejdet med trivslen. tekst birgitte dalum foto børn og unge Sabro-Korsvejens SFO kan se tilbage på en trivselsproces, som blandt andet har skåret 70 procent af pædagogernes sygefravær. Det tog tid. Men vi gav hinanden et håndslag. Det siger arbejdsmiljørepræsentant Kent Stor-gaard Nielsen, pædagog i SFO en. I 2009 fik ledelsen og arbejdsmiljøgrupperne på Sabro Korsvejskolen resultaterne af årets trivselsrapport. I SFO en så de mildest talt ikke gode ud. SFO ens personale havde været igennem omstruktureringer og en tid uden fast skoleledelse. Og havde fået et påbud fra arbejdstilsynet. Jeg så, at pædagogerne både kæmpede med sygefravær og var voldsomt udfordrede i forhold til en gruppe elever. Der var mange dygtige medarbejdere, men mangel på koordinering og følelsen af en fælles arbejdsplads med et fælles mål. Så jeg havde inden APV en sat en visionsproces i gang, fortæller skoleleder Erik Mønster. Sådan gjorde Sabro Korsvejskolens SFO Sabro-Korsvejskolens SFO identificerede efter trivselsundersøgelsen fire punkter, som udfordrede SFO en og gjorde dem til udgangspunkt for en handleplan. MED-udvalget har arbejdet med handleplanens punkter i regi af Den attraktive arbejdsplads. vores magasin september

12 Tema Personer fra venstre: SFO-leder Per Bent Larsen, pædagog Marianne Holm Nielsen, skoleleder Erik Mønster og arbejdsmiljørepræsentant Kent Storgaard Nielsen Vi gik fra at føle os som 10 pædagoger til at være del af skolens medarbejdere Marianne Holm Nielsen, SFO-pædagog Siden 2009 er sygefraværet faldet med 80 procent for TAP erne og 10 procent for underviserne. For at forberede den nye trivselsundersøgelse og ikke mindst for også at inddrage en APU-tænkning i processen (med udvikling i fokus), har skolen afholdt en pædagogisk aften som optakt til årets APV. 1. Fælles visioner Efter rapportens røde resultater var blevet offentliggjort skrev arbejdsmiljøgruppen en handlingsplan. Afholdt temadage for skolens samlede personale og pædagogiske dage med konsulenter frarådgivning og Specialpædagogik. Og talte visioner. Professionel arbejdsplads. Og trivsel. Skoleleder Erik Mønster holdt en medarbejdersamtale med alle ansatte. 2. Barnet i centrum SFO en holdt i 2010 en stop-op dag og endte med at ændre det pædagogiske udgangspunkt, med barnet i centrum. Samtidig satte pædagogerne fast feedback til kollegerne på skemaet: Det føles kunstigt i starten, men den virker. Vi har indtil videre haft fokus på det positive for lige at lære det. Samtidig har vi ved et fællesmøde indført et fokus på Den gode intention. Vi tænker som udgangspunkt, at vores kolleger har en god intention med deres ord og handlinger, fotæller pædagog Marianne Holm Nielsen, SFO-pædagog og repræsentant i forældrerådet samt i skolebestyrelsen. 3. Ny arbejdsstruktur Samtidig tog SFO-leder Per Bent Larsen fat på at ændre organiseringen af pædagogernes arbejde. Alle pædagoger blev bedt om at vurdere og prioritere alle arbejdsopgaver. Det er enormt brugbart og fungerer ligesom lærernes skemaer: Det synliggør vores forskellige opgaver og funktioner. Og har betydet at vi er blevet meget bedre til at strukturere os ud af problemer, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Kent Storgaard Nielsen og tilføjer, at pædagogerne i dag har skemalagte møder med underviserne om deres fælles klasser og mærker et nyt overskud og overblik. 4. Ændret ledelse I 2010 blev skolens ledelsesteam hver tredje uge udvidet til syv. Dermed blev de fritidspædagogiske ledere inddraget i ledelsens sparring og ansvaret for skolens udvikling. I dag får vi referater fra ledelsens møder og vi har sluppet den der skolen æder SFO en op, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Kent Storgaard Nielsen, I det hele taget føler vi, at vi har fået en fælles arbejdsplads. Og følelsen bliver stærkere og stærkere. n Hvad er der sket siden? SFO leder Per Larsen fortæller: Vi er efterfølgende blevet ramt af flere langtidssygemeldte medarbejdere, men korttidsfraværet er fortsat lavt. Vores trivselsundersøgelse i 2010 var god. Den i 2011 ikke helt så god, men meget bedre end den i vores magasin september 2012

13 Den 23. august lød startskuddet for innovationsforløbet i Sundhed og Omsorg, hvor fungerende rådmand Thomas Medom og Sundhed- og omsorgschef Mark Gammelmark bød velkommen til de ca. 170 deltagere, som kastede sig ud i arbejdet med at undersøge udfordringer og paradokser i ældreplejen. tekst helle erenbjerg foto allan witte En helt ny måde at arbejde på Sådan beskriver Lene Munch Andersen, Dorthe Grosen og Karin Ø. Lassen den opgave som de tre konsulenter fra Sundhed og Velfærd skal være tovholdere på i løbet af det kommende halve år. Fra september og frem til marts skal de tre medarbejdere i Sundhed og Velfærd sammen med chefteamet og en gruppe af konsulenter fra KL stå i spidsen for en proces hvor Aarhus Kommunes serviceniveau i ældreplejen skal undersøges, analyseres og nytænkes. Det her er en ny måde at arbejde på. Og vi glæder os rigtig meget til at se hvad der kommer ud af det. Hele ideen er at vi lægger de vanlige arbejdsgange bag os. I stedet for at sidde bag skrivebordene og udtænke et serviceniveau, som vi tror passer til borgernes behov, går vi ud og spørger borgerne hvad deres behov er. Og samtidig vil vi bringe den viden og erfaring, som ligger hos de medarbejdere der dagligt har kontakt med borgerne, meget mere i spil, siger de tre konsulenter og fortsætter: Vores mål er at vi får større indsigt og mere konkret viden om hvad vores magasin september

14 der virker - og også om hvad der ikke virker i den daglige kontakt med borgeren. Indtil nu har vi beskrevet serviceniveauet ud fra vores forestilling om borgerens liv. Men nu vender vi bøtten og tager udgangspunkt i borgerens hverdagsliv. Som en del af processen bliver 38 medarbejdere fra Sundhed og Omsorg uddannet i at arbejde efter rmetoden brugerog medarbejderdreven innovation, som er udviklet af KLK (Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed). De 38 medarbejdere skal sammen med chefteamet og KL s konsulenter indsamle viden, problemstillinger og de paradokser, som man får øje på, når man går på opdagelse i mødet mellem borgerne og kommunen. En rejse med ukendt destination Vores chef - Mads Gammelmark - har kaldt det arbejde vi nu skal i gang med, for en rejse med ukendt destination, og det er lige præcis hvad det er: Ved at gå på opdagelse i borgerens hverdagsliv får vi alle sammen muligheden for at bryde vores vanetænkning og arbejde med nye indgangsvinkler, siger de tre tovholdere. Forløbet, som er bygget op over modellen bruger- og medarbejderdreven innovation, er som udgangspunkt delt op i otte faser (se illustration). I den første fase, fokuseringsfasen, går deltagerne på opdagelse i organisationen for at afdække problemstillinger, paradokser og potentialer. Og på baggrund af dem vælger chefteamet de syv overordnede problemstillinger som deltagerne skal arbejde videre med i resten af forløbet. Det kan for eksempel være en borgers historie om hvordan hun oplevede at være frivillig, der sammen med andre historier kan blive beskrevet som en overordnet problemstilling, hvor vi undersøger snitfladen mellem pårørende, frivillige og medarbejdere. Eller det kan være historier om borgere der føler sig svigtet af kommunen, som kan beskrives i en fælles problemstilling, hvor vi ser nærmere på hvordan og om vores kommunikation egentlig fungerer, fortæller de tre tovholdere på forløbet. På opdagelse hos borgere og medarbejdere Når de syv overordnede problemstillinger er fundet og fastlagt, er det op til de 38 innovationskursister at arbejde videre i næste fase, som er at gå på opdagelse hos borgerne og medarbejderne. Vi sender deltagerne på opdagelse i borgernes og medarbejdernes hverdag. Og netop ved at tage den opdagelsesrejsendes perspektiv og spør- 14 vores magasin september 2012

15 Fakta Chefteamet i Sundhed og Omsorg besluttede i maj at arbejdet med udvikling af serviceniveau 2013 skal foregå i samarbejde med KL og efter KLs model for bruger- og medarbejderdreven innovation. 38 medarbejdere er udpeget som deltagere i forløbet. Du kan læse mere på portalen under: Innovation i Sundhed og Omsorg. Og du kan følge forløbet i VORES henover efteråret. Vi under os over.. også byrådsmedlem Kate Runge(V) og medlem af det sociale forbrugerråd Viggo Jonassen deltog i formiddagens workshop. ge nysgerrigt og åbent til det som vi tror er selvfølgeligheder, kan vi opdage nye perspektiver og vinkler, siger de tre tovholdere. Når innovationskursisterne har været på opdagelse hos medarbejdere og borgerne, skal oplevelserne systematiseres, analyseres og tematiseres Og på den baggrund arbejder innovationskursisterne videre med at udvikle ideerne og herefter er næste trin at teste udvalgte ideer Pointen er at vi, ud over at få borgernes perspektiv, også tænker os rigtig grundigt om inden vi går videre til næste fase. Vi skal undersøge og teste behov og nye muligheder før vi kommer frem til en løsning. Gennem den metode forventer vi at få viden om hvad der er borgernes ønsker, hvor der er paradokser, som vi skal handle på, og ikke mindst hvordan fremtidens serviceniveau skal se ud. n vores magasin september

16 rådmandsvikariat Dorthe Laustsen vil tilbage til rådmandskontoret: Jeg vil gerne gøre arbejdet færdigt Tekst ingrid terkelsen foto kim haugaard Siden bilulykken den 2. juli har man på Aarhus Kommunes hjemmeside jævnligt kunnet læse bulletiner om rådmand Dorthe Laustsens tilstand og fremskridt. I slutningen af august gav Dorthe Laustsen et eksklusivt interview til Århus Stiftstidende, hvor hun bl.a. fortalte at hun ikke kommer til at gå igen og er ved at indstille sig på et liv i kørestol. Hun sagde også at hun er sikker på at hun kan komme tilbage som rådmand efter den genoptræning hun nu er i gang med. Jeg vil gerne gøre arbejdet færdigt og afslutte det på en ordentlig måde. Heldigvis har jeg en afdeling med dygtige folk, og jeg vil ikke blande mig, mens jeg er i genoptræning, men jeg er sikker på at Thomas Medom som vikarierende rådmand ved, hvad jeg synes er vigtigt at arbejde med og vil passe godt på området og medarbejderne. For det er rigtig vigtigt, sagde Dorthe Laustsen i Århus Stiftstidendes artikel. Tirsdag den 28. august flyttede Dorthe Laustsen fra Aarhus Sygehus i Nørrebrogade til Viborg, hvor hun de næste fire-seks måneder skal være på en særlig afdeling for genoptræning af patienter med rygmarvsskader. n 16 vores magasin september 2012

17 Fungerende rådmand: Jeg fortsætter i Dorthes gode fodspor Onsdag 15. august udnævnte Aarhus Byråd byrådsmedlem og næstformand i Udvalget for Sundhed og Omsorg Thomas Medom (SF) til fungerende rådmand for Sundhed og Omsorg tekst ingrid terkelsen foto Thomas Knoop Thomas Medom - Blå bog Født 21. april Gift med Louise Bækmark far til Frida på 1 år. Bor på Langenæs. Uddannet folkeskolelærer fra Århus Lærerseminarium i 2007 ansat på Rosenvangskolen Kandidat i Pædagogisk Sociologi fra Aarhus Universitet 2012 Landsformand for SFU Medlem af SFs hovedbestyrelse 2006 Folketingskandidat for SF Randers 2008 Folketingskandidat for SF Aarhus Nord Medlem af Aarhus Byråd Næstformand i Udvalget for Sundhed og Omsorg Thomas Medom vikarierer for Dorthe Laustsen, der er sygemeldt efter den trafikulykke, hun var ude for 2. juli. Thomas Medom planlægger at fortsætte Dorthe Laustsens linje i Sundhed og Omsorg: Jeg fortsætter i Dorthes gode fodspor. Der er mange vigtige og spændende ting i gang, som vi skal videre med, fx udvikling af det velfærdsteknologiske område, udbredelsen af den rehabiliterende indsats, hvor borgerne bliver genoptrænet til at kunne klare sig selv mest muligt i hverdagen og ikke mindst arbejdet med at give plejeboligerne mere liv og sjæl og gøre dem mere hjemlige. Ensomhed et stort problem Et område, som der allerede arbejdes med i Sundhed og Omsorg, har Thomas Medoms særlige interesse: Ensomhed er et stort problem for rigtig mange ældre. Faktisk får hver tredje bebo-er i plejeboligerne kun besøg af slægtninge og venner en gang om året, og ensomheden påvirker både helbredet og livslysten, så vi skal arbejde meget målrettet med at afhjælpe problemet, fx ved hjælp af besøgsvenner, siger Thomas Medom. Thomas Medom er godt rustet til at vikariere for Dorthe Laustsen: Jeg har kendt Dorthe i 10 år og har altid arbejdet tæt sammen med hende. Hun var nærmest en slags mentor for mig i starten, og jeg har lært utroligt meget af hende, på det faglige plan og ikke mindst om at være pligtopfyldende og et redeligt menneske. Jeg respekterer hende dybt og ønsker hende god vind med genoptræningen. n vores magasin september

18 Vi laver gode afleveringer tekst og foto allan witte Alle bolde var i bogstaveligste forstand i luften på Lokalcenter Hjortshøj den 30. august, da personalet skulle forklare direktør Hosea Dutschke og chefen for Omsorg og Udvikling Kirstine Markvorsen, hvordan de i Område Nord arbejder med ledetrådene. Vi besluttede at udfordre de to chefer, sådan at de også kom på banen, siger områdechef Jonna Majcher. Vi tog udgangspunkt i vores ledelsesgrundlag, hvor vi bruger mottoet: Vi spiller hinanden gode og laver gode afleveringer. Det var derfor nærliggende at spille bold sammen med Hosea og Kirstine. Område Nord er det første område, Hosea Dutschke og Kirstine Markvorsen besøger på en turné til de ni områder i Sundhed og Omsorg, hvor de ser på hvordan strategien og ledetrådene udmøntes i praksis. I mødet deltog medlemmer af vort LMU og et par andre ledere, fortæller Jonna Majcher. Vi havde alle en rød MSO-bluse fra DHLstafetten på, og en bold hvorpå vi hver især havde skrevet et udsagn eller en hændelse. Boldene blev kastet til Hosea og Kirstine, der ud over at gribe dem, skulle komme med deres bud på hvilken ledetråd, der gemte sig bag. Det kom der rigtig mange gode samtaler, input og ikke mindst gode grin ud af. Medarbejderne fortalte om hvordan de havde håndteret særlige situationer, hvad de havde lært og de to chefer supplerede med gode råd og erfaringer. n 18 vores magasin september 2012

19 Hosea og Kirstine stod på mål for ledetrådene. Til lejligheden var der blevet lavet en ledetrådskage med ledetrådsmænd og marzipanbold. vores magasin september

20 status på mødekultur Dobbelt op på lokalcentrene tekst anne klindt Du husker ham nok. Den lille dobbelt op-mødekulturmand på orange baggrund. Måske har du oven i købet været inde på portalen og læst de mange gode råd til at forbedre sine møder. Eller brugt de gode værktøjer til mødelokalet. Dobbelt op-mandens tro væbner, mødekonsulent Karen Skou, er igennem det seneste halve år blevet inviteret ud til syv forskellige teams og brugerråd for at hjælpe dem med at forbedre deres mødekultur. Hun fortæller her om sine oplevelser. Hvad er det typisk, som grupperne gerne vil have hjælp til? Blive bedre til at forberede møderne og inden mødet være mere klar på forventninger og indhold. Få en ordentlig afslutning på møderne, herunder fornuftige regler for referat og opfølgning på punkterne. Definere regler for brug af medier på møder. Skal mobiler være slukkede under møderne? Må man læse mails på sin ipad og tjekke sms er på sin iphone? Rollefordeling. Så småt er teams i gang med at eksperimentere med at have ordstyrer, referent og facilitator. En del af processen har været at drøfte med dem: Hvem gør hvad? Hvad anbefaler du? Brug skabelonerne for mødeindkaldelse og -referat. De kræver noget tid og forberedel-se, men det er godt givet ud, for man vinder tid på møderne og kvalificerer møderne, fordi forventninger og forberedelse er på plads. Gå ind på portalen under projekter og møder -> temasider -> DOBBELT OP og brug materialet. Der er så mange guldkorn. Man kan jo starte med at printe Vi vil arbejde med -plakaten ud, hænge den op i mødelokalet og krydse af, hvad man vil arbejde med Mødeleder skal sætte tid af til at lave en god dagsorden/ mødeindkaldelse Udnævn et facilitator, så mødeleder kan have fokus på indhold. Varier møderne. Eksempelvis stå op, når I evaluerer, sørg for nye pladser ved hvert møde osv. Man skal være meget opmærksom på, at brug af andre medier flytter fokus og koncentrationen mindskes. Tag folks tid alvorligt og sørg for, at de ikke spilder tiden n 20 vores magasin september 2012

21 Slip mødet fri Bryd vaner, eksperimentér med nye løsninger til at forbedre og effektivisere jeres møder. Og drop dét, som ikke virker. Små ændringer kan have stor virkning: Drop bordene Stå op Byt pladser Flyt mødet uden for Lav en Walk and talk Gør møderne kortere Brug den nye mødeindkaldelse for MSO Udnævn en referent og mødefacilitator Lav 3 minutters summemøder to-og-to Bryd med plejer Slut med 2-3 min. evaluering af mødet Få flere råd og læs om virkningerne på portalen under Møder og projekter -> temasider Et godt sted at starte: Print A3-plakaten Det vil vi arbejde med fra portalen. Udfyld den og hæng den op i mødelokalet. Ny mødekonsulent i MSO Projekt mødekultur har fået tilknyttet en ny konsulent. Det er Bjarke Østergaard, der er specialist i ledelseskommunikation. Hvis du som leder ønsker sparring, gode råd og vejledning til dine møder, så er du velkommen til at kontakte ham på tlf.: eller mail: TIlbuddet er gratis. Karen Skou er frem over ikke længere tilknyttet mødekultur, men frivilligområdet. DOBBELT OP - møder Vi vil arbejde med... Komme til tiden Involvering af alle mødedeltagere på mødet Bedre stemning Bedre facilitering af mødet Overholde tidsplanen Mere kreative og anderledes mødeformer Klart formål med mødet Hvordan bliver vi mere kreative Holde os til dagsordenen Bedre referater Bedre fremmøde Evaluering af møder Mere respekt for alle deltagernes bidrag Opfølgning på beslutninger og roller under mødet Gøre møderne kortere Klar dagsorden Mødes sjældnere Klar afslutning på mødet Bedre forberedelse Konstruktiv feedback under møder Alle kommer med god energi til mødet Forståelse for hinandens kommunikationsstile Højere tempo på møderne FÅ DET DOBBELTE UD AF MØDERNE på portalen: projekter og møder -> temasider -> DOBBELT OP mødekultur Download pjecen Atmosfære på møder Idéer til mere energi, samspil og fornyelse på arbejdsmiljoweb.dk/ atmosfaerepaamoeder vores magasin september

22 status på mødekultur tekst anne klindt foto Niels aage skovbo Mødekonsulent har inspireret os Direktionen i Nord arbejder på at få mere udvikling og bevægelse ind i mødelokalet, men oplever, at krav centralt fra kan gøre det vanskeligt. Direktionen på Område Nord har haft besøg af Karen Skou - i to effektive timer - for at få input til forbedring af mødekulturen. Områdechef Jonna Majcher fortæller: "Vi var meget glade for Karens besøg i forhold til at udvikle ledermøder og brugerrådsmøder. Vi har arbejdet med at afsætte mere tid på dagsordenen til drøftelser. Vi har gode erfaringer med at udnævne en mødefacilitator, der er ansvarlig for punkterne. Vi varierer møderne, så vi ind imellem arbejder eksempelvis i grupper og to-og-to. Vi prøver forskellige bordopstillinger og prøver at huske på at placere os forskelligt på møderne. Det er godt for alle parter, at vi får 'blandet' os noget mere. Teamlederne påpegede nemlig, at der tidligere kunne være en tendens til, at man orienterede sig hen imod den ende af bordet, hvor direktionen sad. Nu kigger man mere hele vejen rundt. Men vi er slet ikke gode nok til det endnu. De gamle vaner er svære at bryde. Jeg kommer stadig til at sætte mig ved bordenden af gammel vane. Så griner de andre, og vi har det sjovt med, hvor bevidst man skal være for at forandre. Næste skridt bliver, at vi skal til at stå op og bevæge os rundt under møderne, Det er tanken, at de forandringer, som vi afprøver, skal smitte af ude i organisationen." MEN - for Jonna Majcher har et meget stort MEN i forhold til udvikling af mødekulturen: Forandring kræver tid til refleksion. Og den har vi ikke, for vi bliver hele tiden overhalet af, at der kommer så meget nyt centralt fra, som vi skal tage stilling til. Min ambition er at arbejde mere udviklingsorienteret, men der er hele tiden noget helt konkret, som vi skal tage beslutning om og melde tilbage centralt. Teamlederne kunne godt tænke sig at være mere med i drøftelserne, men ofte gør tidspresset, at det kun bliver til en hurtig orientering. Jeg synes, at det er blevet værre med dette tidspres det seneste år, hvor vi har haft den nye organisering. Højt på hendes ønskeseddel står: Tid til implementering. "For eksempel er ledetrådsagenterne en FANTASTISK idé og en god mulighed for udvikling. Men så kommer den første ledetrådsagent og lægger tre udviklings-æg hos os. Vi vælger at arbejde videre med ét af dem, nemlig uddelering, Men inden vi når at komme i gang, så er her allerede en ny ledetrådsagent med nogle nye, spændende æg". n 22 vores magasin september 2012

23 vores sunde sider tekst janne als johnsen foto colourbox Husk at kede dig Moar, jeg keder mig! De fleste forældre har nok hørt den sætning et hav af gange, og de har sandsynligvis svaret: Det er sundt at kede sig, og det gælder ikke kun børn. Voksne skal også huske at kede sig. Når vi keder os, giver vi nemlig hjernen en kærkommen pause til at lagre og bearbejde alt det som bliver puttet ind i den i løbet af en travl arbejdsdag. Lektor i psykologi på Aalborg Univer-sitet Einar Baldvin Baldursson siger således til Kedsomhed er faktisk også sundt for voksne. Det gælder især i dag, hvor vi bliver bombarderet med informationer hele tiden, og hvor mange job kræver, at vi udvikler os hele tiden og ikke bare handler på baggrund af rutinen. Du kan roligt kede dig med god samvittighed, for normalt har vores kedsomhed en indbygget tidsbegrænsning. Der går således højst to-tre timer. Derefter kan vi ikke holde det ud længere, og kedsomheden vil bliver afløst af mental friskhed. n Kilde: Sådan undgår du at svede efter cykelturen Det er skønt at begynde dagen med vind i håret, men knap så skønt at ankomme sveddryp-pende til sit arbejde. Sveden efter cykelturen kan ifølge nemt undgås med nogle enkle fif. Prøv selv om de virker. Det er naturligt at fryse lidt på den første del af turen, så klæd dig ikke for varmt på. Tøjet skal passe til turen som helhed og ikke de første 5 minutter. Klæd dig på med tøj der giver mulighed for fleksibel luftgennemstrømning. Især er det vigtigt at du kan åbne op ved ærmegab og hals. Brug evt. en let vindjakke, som kan tages af, men tænk også på luft omkring benene. Ikke-åndbare regnbukser er den sikre vej til dampbad. Få tasken væk fra ryggen og ned på bagagebæreren. En rygsæk eller skuldertaske lukker totalt for luftgennemstrømningen på store områder omkring skuldre og ryg. Det fører uvægerligt til at man bliver gennemblødt af sved. Det vigtigste trick: De sidste fem minutter på turen skal køres med et minimum af anstrengelse og maksimal luftafkøling til kroppen. Du kan sagtens kompensere for den lang-somme afslutning ved at køre hele den forudgående del af turen i et højere tempo. Kilde: motion-online.dk tekst janne als johnsen foto colourbox vores magasin september

24 vores sunde sider Kolde facts om rygning WHO har udpeget tobaksrygning som den forebyggende risikofaktor, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Hvert år dør knap danskere kvinder og mænd - af sygdomme relateret til rygning. Det svarer til, at hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning aarhusianere ryger dagligt. De kan forvente 5-10 færre leveår og yderligere 5-11 flere leveår med langvarig, belastende sygdom. 3 ud af 4 af dem ønsker at stoppe med at ryge. Ifølge en stor landsdækkende undersøgelse af FOA-medlemmernes sundhed ryger godt 28 procent af medlemmerne, og knap 15 procent ryger dagligt mindst 15 cigaretter. Hele 80 procent af de rygende FOA-medlemmer vil gerne holde op med at ryge. tekst janne als Johnsen rygestoptil Hvis du vil have hjælp til at blive røgfri, er der flere muligheder. Det er Folkesundhed Aarhus der står bag tilbuddene, som er gratis for den enkelte medarbejder. Rygestoptilbud for grupper Kom og Kvit Når du har tilmeldt dig forløbet Kom og Kvit, vil du blive kontaktet af en rygestoprådgiver. Derefter mødes I til en individuel samtale, hvorefter du tilbydes at indgå i en gruppe. Der er otte forskellige temaer, som du deltager i efter behov. Gruppen mødes om onsdagen kl hos Folkesund Aarhus, Ceres Allé 13, Aarhus C. På Kom og Kvit får du støtte til en god forberedelse af dit rygestop. støtte til at lære dine rygevaner at kende, så du lettere kan bryde dem. tips og ideer til, hvordan du kan holde tankerne væk fra tobakken og tackle rygetrangen når den opstår. oplysninger om abstinenser, nikotinafhængighed, vægt, helbredsfordele m.m. Tilmelding: På hjemmesiden www. slip-fri.dk eller rygestoprådgiver Hanne Hedegaard på tlf Individuelt rygestoptilbud Du mødes med en rygestoprådgiver, der forholder sig til netop din situation. I mødes i alt i cirka to timer, som typisk strækker sig over fem møder. Indhold: Samme som rygestoptilbuddet for grupper Tilmelding: eller rygestoprådgiver Hanne Hedegaard på tlf På hjemmesiden kan du også tilmelde dig på følgende apoteker: Løve Apoteket, Marselisborg Apotek, Åbyhøj Apotek, City Vest Apotek, Stjerne Apoteket og Trøjborg Apotek. Hvis du tilmelder dig rygestoptilbuddet på et af apotekerne, så foregår forløbet på det valgte apotek. Ellers foregår det hos Folkesundhed Aarhus, Ceres Allé 13, Aarhus C. Rygestoptilbud til arbejdspladsen Arbejdspladsen er et godt sted at ændre vaner, da du er sammen med kolleger der kan støtte dig gennem hele forløbet. Forløbet begynder med et informationsmøde, hvor der fortælles om hvad du kan forvente. Derefter er der fem møder af cirka to timers varighed. I mødes igen ca. tre måneder efter sidste kursusgang. Indhold: Samme som rygestoptilbud for grupper Tilmelding: Rygestopkoordinator Marianne Viskum, tlf mail: 24 vores magasin september 2012

25 Rygeforbud for ansatte i Aarhus Kommune vedtaget Den nye sundhedspolitik, som Aarhus Byråd vedtog 15. august, betyder at det bliver forbudt for ansatte i Aarhus Kommune at ryge i arbejdstiden. De nye retningslinjer for rygning træder i kraft, når udmøntning af rygepolitikken er behandlet i MED-systemet ved årsskiftet. Hjemmesider Aarhus Kommunes side om hjælp til rygestop. Her kan du tilmelde dig kurser og individuel rådgivning. Sundhedsstyrelsens side om hjælp til rygestop Sundhedsstyrelsens, Sundhedsministeriets og Kræftens Bekæmpelse hjemmeside med tilbud om rygestop til unge. bud Pris: kr. for minimum syv deltagere og maksimum 12 deltagere. Er der færre deltagere end syv, kan du kontakte rygestoprådgiver Marianne Viskum, tlf , for en pris til netop din arbejdsplads. Det er arbejdspladsen, der betaler, så det er gratis for den enkelte medarbejder. Bliv røgfri i dit tempo Hjælp viljen godt på vej med et nyt, fleksibelt rygestopprogram Få hjælp til at stoppe selv Få gratis hjælp til at kvitte cigaretterne eller til at nedtrappe dit forbrug af nikotinpræparater. Når du har tilmeldt dig, vil du løbende få støtte via mail eller sms. Du kan også se videoer med andres erfaringer, og du kan få tips og hjælp til at gennemføre dit stop. Tilmelding: Du kan også bestille en rygestopguide, der er en selvhjælpsbog til dig, der ønsker at holde op med at ryge. Find den på under menupunkt rygestopguide. n Læs mere og tilmeld dig på vores magasin september

26 sundhedspolitik tekst helle erenbjerg illustration Peter Maltha Kompetencer og et kær Det er de redskaber medarbejderne i Sundhed og Omsorg skal have med i værktøjskassen når visionerne fra den nye sundhedspolitik Mere af det der virker skal omsættes i hverdagen og i mødet med borgerne. VORES har talt med chefen for Folkesundhed Aarhus, Vibeke Brønnum, og vi har spurgt hende hvordan medarbejderne skal forholde sig når visionerne og indsatserne i sundhedspolitikken skal føres ud i livet på arbejdspladserne i MSO og videre ud til borgerne. Byrådet har netop vedtaget sundhedspolitikken Mere af det der virker, men hvad betyder det egentlig for mig som medarbejder i Sundhed og Omsorg? Lige nu er vi i gang med at udvikle en manual til medarbejderne. Den kommer i form af et sæt kort, hvor vi giver nogle helt konkrete informationer til medarbejderne om hvor de kan henvende sig når de har brug for råd eller når de er i tvivl om hvordan de skal vejlede en borger. For eksempel er der mange som ikke ved at alle borgere i Aarhus Kommune kvit og frit kan komme i Folkesundhed og få en sundhedssamtale. Det skal medarbejderne vide, sådan at de kan hjælpe borgerne videre i vores eget system. Men det er jo bare ét eksempel, siger folkesundhedschef Vibeke Brønnum. Sammen med en håndfuld medarbejdere fra Sundhed og Omsorg skal hun være med til at sørge for at visionerne i sundhedspolitikken bliver omsat i 26 vores magasin september 2012

27 ligt puf konkrete indsatser og redskaber til medarbejderne. Konkrete redskaber Vi skal have udbredt de værdier som sundhedspolitikken bygger på. Altså, at sundhed handler om livskvalitet, at have det godt og at være en del af et fællesskab. Derfor skal vi fokusere der hvor vi ved, at det virkelig rykker for den enkelte og på et mere overordnet plan. Det har vi for eksempel gjort ved at Aarhus Kommune nu bliver en røgfri arbejdsplads, men vi skal også sørge for at give medarbejderne nogle konkrete redskaber, som de kan bruge når de møder borgerne i hjemmeplejen, i daginstitutionerne, på jobcenteret, og det er den udfordring som vi lige nu er i gang med at løse. Vi skal hjælpe medarbejderne, sådan at de i højere grad kan tage den - måske - svære dialog med en borger der har brug for støtte, og på baggrund af en dialog sende dem videre i vores netværk og til de relevante tilbud i kommunen, siger Vibeke Brønnum. Du siger vi skal give medarbejderne konkrete redskaber, hvordan skal det ske? Vibeke Brønnum: Det skal ske gennem kompetenceudvikling af medarbejderne, der selvfølgelig skal målrettes de konkrete problemstillinger medarbejderne har. For eksempel har vi i gennem et par år arbejdet med at kompetenceudvikle medarbejdere til at håndtere alkoholproblematikker. Det er et godt eksempel på kompetenceudvikling, der er meget let at omsætte i hverdagen og som tager afsæt i nogle konkrete sundhedsmæssige og sociale udfordringer. Den slags skal vi have mere af. Desuden taler vi lige nu meget om hvordan vi kan bruge ideen om Nudging (se forklaring nederst på siden) altså ideen om at give folk et lille kærligt puf, men hvordan det helt konkret skal bredes ud, arbejder vi stadig med. Der er jo allerede mange initiativer rundt om i Sundhed og Omsorg, så en idé er at samle alle de gode ideer i en idébank på hjemmesiden. Vi planlægger også at holde en konference om nudging, hvor vi lærer mere om hvordan vi griber det an. Men alt i alt arbejder vi med mange bække små, som forhåbentlig samler sig, sådan at vi får løftet sundheden blandt borgere og medarbejdere uden at det skal handle om løftede pegefingre, koldt vand og gulerødder, men om at vi bliver klogere, dygtigere, løfter i fællesskab og så skulle vi gerne have det rart, sjovt og sundt i mens. n Der er allerede mange sjove, gode og spændende initiativer i gang på sundhedsområdet. Både fordi det er noget de fleste af os, der arbejder i Sundhed og Omsorg, er optaget af, og fordi det den vej vi skal samfundsmæssigt. Som kommune har vi en lovmæssig forpligtelse til at forebygge og afhjælpe konsekvenserne af de livsstilssygdomme som rammer flere og flere af os. Fakta Mere af det der virker hedder sundhedspolitikken, som blev vedtaget af byrådet den 15. august. Du kan læse hele politikken på : Her finder du også den korte udgave af Mere af det der virker, som giver dig et overblik over de syv store indsatsområder i sundhedspolitikken. Du kan også finde de 43 konkrete indsatser som enten er i gang eller skal sættes i gang for at understøtte sundhedspolitikken Hvad er nudging? Nudging er en ny tendens inden for bl.a. sundhedsområdet, der handler om blidt at skubbe forbrugeren til f.eks. at købe sundere ind. Et nudge kunne eksempelvis være at opstille grøntsager ved siden af køddisken i supermarkedet, for at minde forbrugeren om at købe grøntsager til kødet. Målet er at gøre det sunde valg til det lette valg, uden at indskrænke dine valgmuligheder gennem forbud eller prisforskelle. Kilde: Kræftens Bekæmpelse vores magasin september

28 arbejdsmiljø Hjemmeplejen skifter til el-biler tekst ingrid terkelsen foto anne klindt Hjemmeplejen i Aarhus kører hvert år 2,4 millioner km i bil i embeds medfør. Det svarer til at køre rundt om jorden 60 gange. Det giver en meget stor CO2-udledning ca. 300 tons om året. Aarhus Byråd har besluttet at Aarhus skal være CO2- neutral i år 2030, og Aarhus er udnævnt til en af Danmarks seks officielle Energibyer. Som et bidrag til det har fungerende rådmand Thomas Medom besluttet at alle 150 hjemmeplejebiler skal over på el, efterhånden som de nuværende leasing-aftaler udløber frem mod Elbilerne giver en betydelig miljømæssig gevinst på 50 % reduktion i CO2-udledning, som dermed kan reduceres med 150 tons. Hjemmeplejen har haft 5 elbiler i afprøvning, og det har vist sig, at bilerne generelt er billigere i drift, der er færre skader på dem, og endnu et Sygeplejerske Anette Krogh foran lokalcenter Frederiksbjerg med én af de tre Citroën-elbiler, Sundhed og Omsorg i øjeblikket har kørende. plus er, at elbiler er med automatgear. Mange lokalcentre har længe ønsket at køre biler med automatgear, da det mindsker belastning i skulder og håndled. Målinger har vist, at man i løbet af en vagt skifter gear omkring 275 gange i en almindelig bil, så på sigt kan elbilerne måske give færre sygedage. n 28 vores magasin september 2012

29 Pas på dine hænder tekst ingrid terkelsen foto Colourbox Kløe, svie og udslæt på hænderne er et voksende problem. På seks år er antallet danskere, der har fået anerkendt hudsygdomme som arbejdsskader, steget med 80 %. De mange sager skyldes især såkaldt toksisk eksem, som hovedsagelig kommer af vand og sæbe og at man ofte har våde eller fugtige hænder. Det er navnlig frisører, der rammes af toksisk eksem, men også ansatte i ældreplejen, fx rengørings- og køkkenpersonale, er udsatte. VORES har spurgt flere arbejdsmiljøkoordinatorer om hvor udbredt problemet er på lokalcentrene, og ifølge dem er problemet med arbejdsbetingede hudsygdomme ikke voldsomt stort, men det er der. Hvis man først har fået vandallergi, er den svær at komme af med igen. Og det er nærmest umuligt at undgå kontakt med vand i det daglige. Tænk bare på alle de gange i løbet af en dag, hvor du normalt har hænderne i vand håndvask, brusebad, hårvask, opvask, kartoffelskrælning Derfor handler det om at undgå at få eksemen. Og løsningen er ret enkel: Brug handsker når du arbejder med vand og sæbe. Altid. Er du allergisk over for latex eller gummi, så findes der andre typer handsker, som du kan få din arbejdsplads til at anskaffe. n tekst ingrid terkelsen Handleplan for nedbringelse af sygefraværet IKKE vedtaget af HovedMED I seneste nr. af Vores fremgik det af indledningen til temaartiklerne Ned med sygefraværet! at HovedMedudvalget den 8. juni vedtog en handleplan for nedbringelse af sygefraværet i Sundhed og Omsorg. HMU s næstformand, Britha Lund Sørensen, har gjort opmærksom på at dette ikke er tilfældet. Handleplanen er et område, som vi har medindflydelse på og ikke medbestemmelse på. Så handleplanen var til drøftelse i HMU, ikke til vedtagelse, forklarer Britha Lund Sørensen. Vores redaktion beklager misforståelsen. Handleplanen for nedbringelse af sygefraværet skal, efter drøftelsen i HMU, vedtages af chefteamet, før den kan træde i kraft. Det er i skrivende stund endnu ikke sket. n vores magasin september

30 DHL - Den m DHL-Stafetten set gennem Lasse Lyn Dahls øjne tekst lasse dahl foto Brian Rasmussen/ Fotografhuset DHL-Stafetten starter i Omsorg og Udvikling allerede ved tilmeldingen. Her er det meget vigtigt at vi får fundet de helt rigtige navne til løberne når vi melder holdet til. I år bestod vores hold af Kirstine Kickstart, Henriette Benspænd, Kirsten Hurtigbuks, Lasse Lyn og Steen Stamina Stikkelsbærben. Flere af os løb også på hold sammen sidste år. Her havde vi en tæt kamp med Det Andet Hold fra Omsorg og Udvikling, hvor de endte med at slå os med 7 sekunder. Skumle planer I år havde vi derfor sat os for at NU skulle de slås. Flere måneder før DHL begyndte vi derfor at snakke om hvor meget vi skulle træne og hvor meget vi ville kunne forbedre vores tid. Ambitionerne var skyhøje. Hurtigt blev vi dog slået tilbage i vores drømme, for Det Andet Hold havde fået en ny løber på holdet, der i fritiden var klubløber. Det tog fuldstændig pusten fra os og vores træningsplaner faldt lige så stille fra hinanden. Vi ville dog ikke acceptere at se os slået allerede flere måneder før DHL-dagen, vi måtte gøre noget. Vi begyndte at udtænke en række skumle planer. Vi kunne forsøge at få dem til at spise ekstra kage når der var kagedag. Vi overvejede om vi skulle gemme os ude i skoven under DHL-Stafetten og spænde ben når de kom forbi. Eller måske skulle vi få hjælp af en bil på ruten. Vi kunne også bytte deres depeche ud med vores, så de ville løbe for os i stedet. Men som de sande sportsfolk vi er, så gjorde vi ingen af delene. Tiden for DHL nærmede sig, og vi måtte sande at den sparsomme træ- 30 vores magasin september 2012

31 oralske sejr "Steen Stamina Stikkelsbærben var blevet lokket i en madfælde og var blevet nødt til at spise 3 store portioner risengrød til aftensmad" ning ikke helt gav de ønskede resultater. Noget tydede på at Det Andet Hold ville feje os fuldstændigt af banen i år. I et sidste desperat forsøg på at styrke vores hold, byttede vi Kirstine Kickstart ud med vores nye fungerende rådmand Thomas Medom. Vi håbede at dette ville vække ærefrygt og at Det Andet Hold derfor ikke ville turde at løbe hurtigere end ham. Cykelkæder og risengrød Dagen kom, hvor det store slag skulle stå. Jeg var hoppet i løbetøjet hjemmefra og havde taget cyklen til mindeparken for lige at få pulsen lidt op. Men allerede på vejen derned kom det første tegn på at det ikke var vores dag. Min kæde sprang af, og jeg måtte trække op ad bakken til indgangen. Da jeg så kom ind på pladsen, blev jeg mødt af en pige der spurgte: Var det noget med en halvmaraton? Skal vi ikke lige se om jeg kommer levende igennem de 5 kilometer i dag, tænkte jeg. I teltet mødte jeg de andre fra vores hold. Her kom den næste udfordring. Steen Stamina Stikkelsbærben var blevet lokket i en madfælde og var blevet nødt til at spise 3 store portioner risengrød til aftensmad. Det ville jo mindst betyde et par minutter ekstra. Længere opløbsbakke Tiden kom til selve løbet. Det gik ganske godt, vi kom alle ind i nogle gode tider. Dog mistede vi noget tid på at den sidste bakke inden den afsluttende kilometer ifølge os var blevet noget længere end den var året før. Da vores sidste løber kom ind, måtte vi desværre indse at vi var blevet slået af Det Andet Hold med lige omkring 12 minutter totalt. Men som i alle andre store sportsbegivenheder bliver der efterfølgende set på fairplay, dopingtest og uddelt straffe for overtrædelser. Efter at have optalt strafminutter for brug af semiprofessionel løber, uheld inden løbet, risengrødsfælde og manglende respekt for at man ikke løber hurtigere end det hold rådmanden er på, kom vi således frem til at vi var de moralske vindere, og derfor erhvervede os håneretten for det næste år. Efter DHL meldte der sig det samme spørgsmål som tidligere år: Hvordan vedligeholder vi den form vi nu er i? De tidligere år har det været en individuel udfordring, men i år har Det Andet Hold taget initiativ til at afdelingen løber sammen hver tirsdag eftermiddag. Så måske er de alligevel gode nok ;-) n vores magasin september

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET

SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET 30-9 - 20 Caritas fik andenplads som årets praktikplads Anders Agger flyttet og udsolgt Nyt netværk for frivillige KÆLEGRISEN MØFFE SKABER NYT LIV PÅ LOKALCENTRET SÅ ER DE 9 NYE OMRÅDECHEFER UDPEGET Midtvejsevaluering

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Bettina. Profil. Not. Hot. Fang min opmærksomhed med lethed og humor. Profil for Bettina. Job:

Bettina. Profil. Not. Hot. Fang min opmærksomhed med lethed og humor. Profil for Bettina. Job: Bettina for Bettina Fællestillidsrepræsentant Alder: 51 år Uddannelse: Pædagog Fokus på: At sætte de raske i centrum og tale mindre om stress og sygefravær Bettina er med til at arrangere kurser for daginstitutioner

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle

Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012 Torvehallerne, Vejle Temagruppen Sundhed på arbejdspladsen Gitte Petersen - cn19175@rk.dk - 3637 7656 Kurt Æbelø - kurt.abelo@fredericia.dk - 7210 7236 18. februar 2013 Referat for temagruppemøde den 24. og 25. april 2012

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Krogstenshave 1. Om boenheden Boenhed Plejecentret Krogstenshave Adresse Krogstens Allé 47 og 51, Karise Allé 29 og 31. Tilsynsdato 19. december 2013 Antal pladser

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Vi gider ikke løftede pegefingre,

Vi gider ikke løftede pegefingre, Kandidater til lederpriser In s. 2 Vi gider ikke løftede pegefingre, Shanghai søger men hjælp i Aarhus Frivillige i Aarhus får egen Fakta og fordomme blev smidt på bordet den 18. august, hvor Sundhed og

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni

Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni Maj/juni 2015 Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni Ekstra-valg til brugerråd Fordi et medlem af brugerrådet stopper, har brugerrådet besluttet at afholde valg af et nyt medlem.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse

FÅ DEL I TIDEN. Det er vores håb, at konferencen vil inspirere endnu flere arbejdspladser til at sætte arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse FÅ DEL I TIDEN Hvorfor fastholde traditionelle vagtplaner og arbejdstider, hvis medarbejdere, brugere og ledelsen kan opnå fordele med nye, lokale aftaler om arbejdstiden. Arbejdstidsaftaler som kan skabe

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info

Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info Fra Sofa til Løb 12 ugers program og vigtig info Information omkring opstart af løb af Velkommen til Thyholm Løbeklub. Find os på Facebook. Hvem er vi? Thyholm Løbeklub kom til verden den 3. januar 2009

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

HHX indsats Rusmidler og trivsel

HHX indsats Rusmidler og trivsel HHX indsats Rusmidler og trivsel Et samarbejde mellem Handelsgymnasierne i Aarhus og Folkesundhed Aarhus Efteråret 2015 Politisk opbygning RÅDMAND Jette Skive DIREKTØR Hosea Dutschke SUNDHED ØKONOMI STRATEGI

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere