Cystisk Fibrose Center

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cystisk Fibrose Center"

Transkript

1 Blodprøvetagning A og Y Indgang 9, stuen Bus nr. 14, 17, 26, 101 og 124 Til Herredsvej Indgang til A1, A2 A3, A5, A6, A7, A8 og Børneambulatorium Indgang 9 Cystisk Fibrose Center Århus Bus nr. 14, 17, 26, 101 og 124 Indgang til A4 Indgang 7, stuen Brendstrupgårdsvej Bus nr. 14, 17, 26, 101 og 124 Indgang til Infektionsmedicinsk Afdeling Q Indgang 2 Til Randersvej Bus nr. 14, 17, 26, 101 og 124 Indgang til Røntgenafsnittet Hovedindgang 6, 1. sal Indgang til MR-Centret stuen, loftskilt nr. 14 Bus nr. 14, 17, 26, 101 og 124 Foto og layout: Foto og Informationsafdelingen, layout: Informationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Skejby Skejby VB1109LL Brendstrupgårdsvej 100 DK-8200 Århus N Tlf Århus Universitetshospital Skejby Børneafdelingen A CF center vest

2 Indledning...4 Udbredelse...4 Grundlæggende årsag til CF...4 Symptomer på ubehandlet CF...4 Hvordan stilles diagnosen?...5 Arvelighed...6 Screening...6 Symptomer fra åndedrætssystemet...7 Behandling af CF i åndedrætssystemet...8 Antibiotika...8 Fysioterapi...9 Pulmozyme Komplikationer i åndedrætssystemet...10 Kronisk infektion Astma Hæmoptyse (blodigt opspyt) Pneumothorax (luft i brysthulen) Atelektase (sammenfald af lunge-afsnit) Lungetransplantation Regler for samvær med andre med CF...12 God hostehygiejne...13 Symptomer fra fordøjelsessystemet...14 Behandling af CF i fordøjelseskanalen...14 Enzymbehandling Vitaminer Kost Komplikationer i fordøjelsessystemet...16 Mavesmerter forstoppelse DIabetes (sukkersyge) Leversygdom Andre organer...18 Huden Næsen Forplantning...19 Kvinder Graviditet Mænd Pubertet Fremtiden...21 Forskning Genterapi Hvordan lever man med et CF barn i familien?...22 Familie og venner Daginstitution Skole Rejser Kontakt med CF centret...24 Ambulante besøg Årlige prøver Vaccinationer Indlæggelse Tema-aftener for nye familier CF skole Nyttige telefonnumre

3 Indledning Cystisk fibrose (CF) er den hyppigste arvelige sygdom i den vestlige verden. Oprindeligt blev den kaldt sejslims-sygdommen, da det er karakteristisk med sejt slim i luftvejene. Nu kaldes den oftest cystisk fibrose. Cyste betyder væskefyldt blære eller hulrum, og fibrose betyder bindevævsforøgelse fx arvæv. Der hentydes til, er der kan dannes blærer i bugspytkirtlen, og det kan forvolde arvæv. Udbredelse I Danmark er der ca. 450 mennesker med CF. I Europa lever der ca og i USA ca med CF. CF forekommer hovedsageligt hos den hvide race, og derfor er der kun få tilfælde i Afrika og Asien. Antallet af personer med CF er stigende, ikke fordi der fødes flere med CF, men fordi levealderen stiger. 2. store fedtede afføringer afføringerne er fedtede, glinsende, hyppige og lugter dårligt 3. tilbagevendende hoste og snot forveksles ofte med bronchitis eller astma 4. fremfald af endetarm 5. saltsmag huden smager af salt Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen kan stilles på to måder: 1. svedtest en lille smule sved opsamles fra armen ved elektrisk stimulation. Indholdet af salte i sveden måles. Hvis der er for meget salt i sveden, har man sandsynligvis cystisk fibrose 2. blodprøve i blodprøven undersøges, om der er en fejl på kromosom nr. 7 svarende til cystisk fibrose, altså om CFTR er defekt Grundlæggende årsag til CF Den grundlæggende årsag til CF er en fejl i et gen, som sidder på kromosom nr. 7. Genets opgave er at lave kanaler til transport af salte ind og ud af cellen. Disse kanaler hedder CFTR (cystic fibrosis transmembrane conductance regulator) og er defekte, når man har CF. Når man har CF, indeholder alle ens celler dette defekte gen. I mange organer har genet ingen funktion og dermed ingen betydning, men i nogle organer kan det få alvorlige konsekvenser. Symptomer på ubehandlet CF Ubehandlet CF kan vise sig på mange måder: 1. dårlig trivsel barnet tager ikke på, som det skal, ofte på trods af at barnet har en god appetit og spiser godt 4 5

4 Arvelighed Det defekte CF gen sidder på kromosom nr. 7. Man arver både et gen fra sin mor og et gen fra sin far. Hvis både genet fra moderen og genet fra faderen er defekt, har man CF. Hvis man kun har arvet ét defekt gen enten fra moderen eller faderen, er man bærer af sygdommen. Hvis man har arvet det Lungerne volder som regel de største problemer ved CF. Når man har CF får man lettere bakterier i lungerne, altså infektion (lungebetændelse). Det defekte CFTR bevirker, at slimet i luftvejene bliver sejt. I luftrørene findes fimrehår dækket af et tyndt slimlag. Disse fimrehår slår som tang i vandet og transporterer på den måde uønskede partikler op i luftrøret, så man kan hoste dem op. Når man har CF, er slimlaget imidlertid sejt. Det medfører, at fimrehårene bliver en klistret masse, som ikke kan transportere partikler opad i luftrøret. De bakterier, som er kommet ned i Kromosomer med gener Kromosomer raske gen fra både moderen og faderen, har man hverken CF eller er bærer af CF. Ca. 3 % af danskerne er bærere af CF. De fleste ved ikke, at de er bærere af sygdommen, og det kan tjekkes blot ved en blodprøve. Der fødes ca. 15 børn med CF om året i Danmark. Screening I nogle lande screener man for CF. Man tager en blodprøve på den gravide kvinde, og hvis hun er bærer af CF, undersøges faderen. Hvis også han er bærer, tages en moderkagebiopsi på den gravide kvinde for at undersøge, om fosteret har CF. Hvis fosteret har CF, tilbyder man abort. Blodprøverne og moderkagebiopsien er selvfølgelig et tilbud, som man kan sige nej til. I Danmark screenes der ikke for CF. Dette er en politisk beslutning. Symptomer fra åndedrætssystemet luftvejene, har nu gode vækstbetingelser, fordi fimrehårene ikke kan klare transporten af slim. Dette forværres af, at den seje slim medfører, at kroppens naturlige forsvar mod bakterier, nemlig de hvide blodlegemer, har svært ved at trænge igennem det seje slim og ud til bakterierne. Normalt har man hoste og feber, når man har lungebetændelse, men når man har CF, er der ofte ingen eller kun små tegn på, at man har bakterier i lungerne. Det kan være nedsat appetit eller hoste. Ofte opdager man slet ikke bakterierne, før de har været der et stykke tid. Hvis bakterierne ikke behandles, vil der dannes arvæv i lungerne, og det vil mindske lungekapaciteten. Arvæv kan ses på røntgenbillede af lungerne. De bakterier, som hyppigst optræder i lungerne, når man har CF er hæmofilus, stafylokokker og pseudomonas. Det er typer af bakterier, som ikke gør raske mennesker syge. Derfor smitter en CF lungebetændelse ikke raske mennesker. 6 7

5 Behandling af CF i åndedrætssystemet Behandlingen af CF i åndedrætssystemet er antibiotika efter behov, daglig fysioterapi i form af PEP-maske og daglig inhalation af Pulmozyme. Antibiotika Ca. én gang om måneden skal der afleveres en slimprøve. Fra 6-8 års alderen kan de fleste selv hoste en sådan prøve op. Hvis man ikke selv kan hoste op, vil sygeplejerskerne i ambulatoriet suge en smule slim op ved hjælp af en tynd slange, som føres gennem næsen og ned til strubelåget. Dette sug er overstået på få sekunder, gør ikke ondt, men er ubehageligt, og børnene kan ikke lide det. Prøven er imidlertid nødvendig, for at barnet kan få den rette behandling, og det er derfor vigtigt, at forældrene støtter deres barn, når det skal suges. Sygeplejerskerne i ambulatoriet vil vejlede i, hvordan barnet bedst støttes. Hvis der i slimprøven er bakterier, som skal behandles, skal man have antibiotika - ofte to slags. Antibiotika kan give mavepine og/eller tynd mave, så det anbefales, at man tager det sammen med mad. Hvis man alligevel får ondt i maven, kan Paraghurt eller Diclofor (mælkesyrebakterier) måske hjælpe; det fås i håndkøb på apoteket. Hvis man er under 18 år, kan man få en recept i CF ambulatoriet og derved få udgiften refunderet. Fysioterapi Ofte ophobes der sejt slim i luftvejene. For at fjerne så meget som muligt af den seje slim, skal man bruge en PEP maske (Positive Expiratory Pressure, dvs udånding mod modstand). Man trækker vejret igennem PEP-masken, hvor der er modstand mod udåndingen. Det medfører, at luftvejene udvider sig en lille smule, således at der Den månedlige slimprøve undersøges for, om der er bakterier i slimet, hvilke bakterier det evt. er, og hvilken antibiotika bakterierne er følsomme overfor, dvs. hvilke antibiotika, der kan slå bakterierne ihjel. kan komme luft om bag ved slimet, og herved skubbes slimet længere op i luftvejene, så det kan hostes op og synkes eller spyttes ud. 8 9

6 PEPmasken skal som regel tages to gange om dagen. Det tager ca. 10 minutter hver gang. Selv spædbørn kan lære at tage en PEP-maske; de er ikke så begejstrede i starten, men vænner sig hurtigt til den. Formålet med PEP-masken er altså at fjerne slim fra lungerne; slim som er god grobund for bakterier. Fysioterapeuten checker jævnligt, at der er den rette modstand på PEP-masken, og at PEP-masken bruges rigtigt. Hvis det er for anstrengende at bruge PEP, kan man få CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) i stedet for. Ved CPAP blæses der ekstra luft ned i lungerne ved indåndingen, og der er stadig modstand ved udåndingen. CPAP kan man få under indlæggelse, og det kan også lånes med hjem. Det er generelt en god idé at holde sin krop i form. Dette gælder især for mennesker med lungesygdom, hvor en god kondition og veltrænede vejrtrækningsmuskler bedrer almentilstanden. Det er derfor vigtigt, at forældre tidligt lærer deres børn om sport og glæden ved bevægelse. Fysioterapeuten kan rådgive ang. sport og fysiske lege med børn. Større børn og voksne kan få problemer med at tisse lidt i bukserne, når de hoster. Fysioterapeuten kan instruere i, hvordan man undgår det problem. Pulmozyme Pulmozyme er et lægemiddel, som fortynder slimet. Det gives som regel fra 4-års alderen. Pulmozyme bevirker, at man får færre infektioner i lungerne, og at lungernes kapacitet og funktion bedre bevares. Pulmozyme kan give hæshed i starten, men den forsvinder oftest efter en uges tid. Pulmozyme inhaleres én gang om dagen via E-Flow, som er en lille elektronisk maskine til inhalation af medicin. Pulmozyme skal helst tages om aftenen efter PEPmasken. Komplikationer i åndedrætssystemet På grund af de tilbagevendende infektioner i lungerne, er der risiko for kronisk infektion og andre komplikationer (se senere). Det er ikke alle, som får alle komplikationer, og det er forskelligt, hvor store problemer de evt. giver. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på symptomerne. Kronisk infektion Efter nogle år vil det ikke altid være muligt at udrydde bakterierne helt; ofte må man blot tilstræbe at holde bakterierne nede. Så kalder man infektionen for kronisk. Kronisk infektion behandles i første omgang ofte med en længevarende tablet-kur, måske 4-6 uger. Behandlingen kan også være inhalation af antibiotika og/eller i.v. kur (intravenøs, dvs. antibiotika indsprøjtet i blodåren). En i.v. kur varer som regel 14 dage. Første gang man skal have en i.v.kur, er man indlagt; de fleste lærer dog at tage behandlingen selv og kommer derfor kun til start af behandlingen. Nogle bakterier har lettere ved at sætte sig til kronisk infektion end andre og behandles derfor med i.v. antibiotika allerede første gang, de forekommer. Astma Når man har CF har man større risiko for at få astma. Man finder ud af, om man har astma ved at måle lungefunktionen før og efter indtagelse af astmamedicin. Astmamedicin tages oftest via pulverinhalator 1-2 gange om dagen. Hæmoptyse (blodigt opspyt) Blodigt opspyt får man, hvis der er gået hul på en blodåre i slimhinden i lungerne. Det kan ske på grund af infektion i lungerne og/eller ved voldsom hoste. Da blod farver meget, kan det se voldsomt ud, selv om det kun er en lille blødning. Små blødninger behandles ikke, men lægen skal have besked. Hæmoptyse er ikke sjælden

7 Pneumothorax (luft i brysthulen) Luft i brysthulen er sjælden, men er alligevel vigtig at være opmærksom på det. Pneumothorax opstår, hvis der går hul på den inderste lungehinde. Undertrykket mellem de to lungehinder, som holder lungerne udspilet, kan derefter ikke opretholdes, og der tilstøder et helt eller delvist sammenfald af lungen. Symptomerne er pludselig smerte i brystet, ofte i forbindelse med et hosteanfald, og desuden bliver man pludselig meget forpustet. Det er vigtigt straks at søge læge, hvis man har mistanke om pneumothorax. Behandlingen er dræn dvs. en tynd slange fra brysthulen og ud gennem huden for at lede luften ud. Hullet vokser som regel sammen af sig selv. Pneumothorax kommer kun, hvis man har meget arvæv i lungerne. Atelektase (sammenfald af lunge-afsnit) Hvis der er meget slim i lungerne, kan nogle af de små luftveje blive tilstoppet, så der ikke kommer ilt ud til et mindre eller større lungeafsnit, som så falder sammen. Behandlingen er PEP (evt. CPAP) og antibiotika. Hvis denne behandling ikke er nok, kan det være nødvendigt med mere intensiv PEP/ CPAP og måske i.v. antibiotika i en periode. Man kan evt. prøve at suge den megen slim op fra det pågældende område (under bedøvelse). Man skal altid udvise god hostehygiejne (se nedenfor). Derudover skal man ved samvær i kort tid fx i venteværelset i ambulatoriet holde mindst én meters afstand til andre med CF. Ved samvær i lang tid fx CF skole skal de, som har pseudomonas eller achromobacter, være i behandling mod bakterierne. De, som har cepacia må dog ikke være sammen med andre med CF. Der er forskellige holdninger til forholdsregler ang. samvær mellem patienter med CF. God hostehygiejne For at undgå smittespredning, skal man altid have en god hostehygiejne. Man skal hoste i et lommetørklæde, smide lommetørklædet i papirkuven og spritte hænderne af med to pump sprit (på hospitalet) eller vaske hænderne. Hvis man ikke har et lommetørklæde, skal man hoste i albuebøjningen. Det er vigtigt, at forældre lærer deres barn med CF en god hostehygiejne. På hospitalet Lungetransplantation Hvis man har fået så meget arvæv i lungerne, at lungefunktionen og iltningen af blodet er meget lav, er den eneste behandling en lungetransplantation. Lungetransplantation er en meget stor operation. Man skal igennem mange undersøgelser, inden man bliver indstillet til operation, og efterbehandlingen er livslang. Man får ikke CF i de nye lunger, men man har stadig Host i et lommetørklæde Hjemme Smid lommetørlkæde i papirkurv Sprithænderne med to pump sprit CF i de andre organer. Regler for samvær med andre med CF Da der er risiko for at patienter med CF smitter hinanden med bakterier, er der regler for samvær. Host i et lommetørklæde og smid lommetørklædet i papirkurven Vask hænderne efter at lommetørklædet er smidt ud Host i albuebøjningen, hvis man ikke har et lommetørklæde 12 13

8 Symptomer fra fordøjelsessystemet Også i fordøjelsessystemet er de defekte kanaler (CFTR) den grundlæggende årsag til problemerne. Hos de fleste med CF producerer bugspytkirtlen for lidt fordøjelsessekret med enzymer, som skal spalte næringsstofferne, så de kan optages i tarmen og herefter i blodet. I nogle tilfælde producerer leveren også for sejt galde, som skal hjælpe enzymerne fra bugspytkirtlen med at spalte næringsstofferne. Hos CF patienter fungerer bugspytkirtlen ikke normalt fra fødslen, så symptomerne viser sig ofte hurtigt. Nogle børn bliver født med tarmstop og må opereres med fremlæggelse af tarmen (stomi). Oftest bliver tarmen dog hurtigt lagt tilbage igen. Andre tager ikke på, som de skal ofte på trods af, at de har en glubende appetit. Årsagen er, at fedt, protein og stivelse i maden ikke bliver spaltet, og at næringsstofferne derfor ikke kan optages i blodet. Kroppen får for få kalorier, og barnet taber sig. Afføringerne er ofte store, fedtede og ildelugtende, og prutterne er meget ildelugtende. Mavesmerter er relativt hyppige. Vitaminmangel kan forekomme, idet de fedtopløselige vitaminer ikke kan optages i tilstrækkelig grad. Hos enkelte kan der forekomme fremfald af endetarmen, det forsvinder dog som regel let, når man får enzymbehandling. Behandling af CF i fordøjelseskanalen Behandlingen af CF i fordøjelseskanalen er enzymer, vitaminpiller og god kost. Enzymbehandling Ca. 90 % af CF patienter har nedsat eller ingen produktion af enzymer fra bugspytkirtlen. Det er derfor nødvendigt med enzymkapsler (Creon) til al mad og drikke, som indeholder fedt og/eller protein og/eller stivelse. Antallet af enzymkapsler afhænger af, hvor stor ens egen enzymproduktion er, og hvor meget fedt der er i den mad og drikke, man indtager. Det er derfor vigtigt at vurdere, hvor meget fedt et måltid indeholder, så man kan dosere enzymerne korrekt. Enkelte ting som frugt, syltetøj og sodavand kan indtages uden enzymer. CF-temaets diætisten vil hjælpe med at lære at dosere. Enzymkapslerne skal indtages lige inden måltidet. Enzymkapsler fås i tre styrker, IE lipase, IE lipase og IE lipase. Hvis man tager for få kapsler, kan man få diarré, og hvis man tager for mange, kan man skade sin tyktarm; det er derfor vigtig at aftale med diætisten eller lægen, før man ændrer på dosis. Vitaminer Nogle vitaminer er fedtopløselige (A, D, E og K), dvs. at de optages sammen med fedt. Når man har CF, er det nødvendigt med dobbelt vitamintilskud for at sikre, at behovet for vitaminer og mineraler dækkes. Der findes vitaminpiller og mikstur specielt til CF patienter (Aquadeks). Vitamintilskud bør tages i forbindelse med et måltid, hvor der også tages enzymer. Kost God kost er ekstra vigtig, når man har CF. For det første er optagelsen af fedt og protein ikke 100 % på trods af enzymbehandling. For det andet har man et større behov for energi (mad) til bekæmpelse af infektionerne i luftvejene. En god kost er først og fremmest en kost, som man godt kan lide. Der er dog nogle råd, som er værd at følge. Undgå light og fedtfattige madvarer og vælg i stedet energirige madvarer. Fordel maden over flere måltider: 3 hovedmåltider og 2 3 mellemmåltider. Tag en godnatmad eller drik. Spis kiks, kage, snacks og chokolade, men undgå det før eller i stedet for et hovedmåltid. Mange med CF oplever perioder, hvor appetitten er dårlig, og man taber i vægt på trods af en god kost. Diætisten kan rådgive om kosttilskud. Se i øvrigt bogen om Mad og cystisk fibrose, som kan fås hos diætisten

9 Komplikationer i fordøjelsessystemet Mavesmerter Selv når man er i behandling for CF, kan man have mavesmerter, og det kan der være flere årsager til. Mangel på enzymer, forkert dosering af enzymer, gener efter tarmoperation og bivirkninger ved nogle antibiotika. Man kan også stadig have ildelugtende afføringer og prutter, og årsagen til det er, at noget af maden går ufordøjet igennem tarmkanalen på trods af enzymbehandling. Forstoppelse Forstoppelse skal man også være opmærksom på. Forstoppelsen kan skyldes, at det seje slim i tarmen sætter sig som en prop og delvist blokerer tarmen. Det giver mavesmerter, især efter måltiderne. Oftest kan problemet løses ved at drikke meget, men det bedste er at forebygge ved at huske at tage sine enzymer, spise en god kost og drikke rigeligt. Forstoppelse kan også behandles medicinsk med Movicol; Movicol er et pulver, som øger mængden af vand i tarmen, og gør derved tarmindholdet tyndere. Forstoppelse kan udvikle sig til tarmstop, som kan være farligt. Symptomerne er tiltagende mavesmerter, som kan være så voldsomme, at man vækkes af dem om natten og/eller kaster op. Oftest kan tilstanden klares medicinsk, men operation kan blive nødvendig. Diabetes (sukkersyge) Bugspytkirtlen producerer enzymer, men den producerer også insulin, som er et hormon, der hjælper sukkeret med at komme ind i cellerne. Insulinproduktionen er oftest normal i barnealderen, men jo ældre man bliver, jo større er risikoen for, at bugspytkirtlen holder helt eller delvist op med at producere insulin, og man udvikler diabetes. Symptomerne på diabetes er tørst, hyppig vandladning og vægttab. Ofte er kun vægttabet et symptom, når man har CF. Fra 10 års alderen bør man én gang om året få taget en blodprøve for at checke, om diabetes er på vej. Det sker automatisk i forbindelse med årsprøver. Hvis man får et eller flere af symptomerne på diabetes, bør man også få checket, om diabetes er på vej. Jo ældre man er, jo større er risikoen for at få diabetes. 15 % af 20 årige med CF har diabetes, og 50 % af 30 årige. Behandlingen af diabetes er insulin. De fleste lærer hurtigt at stikke sig selv. Folk med den almindelige kendte diabetes, skal holde diæt. Det skal man ikke, når man har CF-diabetes med den undtagelse, at man skal undgå at drikke meget sukkerholdigt på én gang og derfor fx kun må drikke sukkerfri sodavand. Desuden er det endnu mere vigtigt at fordele maden på mindst 6 måltider. Leversygdom Galden, som produceres i leveren, er sej og kan ødelægge levervævet dvs. give arvæv i leveren. Det holder man øje med ved at få taget blodprøver én gang om året blodprøver som afspejler leverens funktion. Den megen medicin, som man tager, når man har cystisk fibrose, ødelægger ikke leveren. Nogle får lidt arvæv i leveren, men ikke noget, som giver problemer. Hos nogle ganske få er leveren så hårdt angrebet, at det påvirker leverens funktion. Påvirket leverfunktion kan man behandle med medicin i reglen med god virkning

10 Andre organer Huden Når man har CF, har man meget salt i sveden. Det betyder, at man mister meget salt, når man sveder. Som regel gør det ikke noget, fordi man får meget salt ved at spise almindelig mad. Det er imidlertid nødvendigt at spise ekstra salt, hvis det er meget varmt (>25 ), eller hvis man dyrker sport og sveder meget. Man kan spise chips og saltstænger, eller man kan tage salttabletter. Hvis man mangler salt, kan man blive utilpas, ør i hovedet, træt og evt. besvime. Næsen Nogle cystisk fibrose patienter får næsepolypper, som er små udposninger inde i næsen. Det kan give stoppet næse, men fjernes let ved en lille operation. Af og til bliver næsepolypper ved med at komme igen. Forplantningen Kvinder Kvinder med cystisk fibrose kan blive gravide, som andre kvinder. Dog er det altid sværere at blive gravid, hvis man er i en dårlig ernæringstilstand eller har en svær kronisk infektion. Graviditet Både graviditet og amning er en belastning for kvindens krop. Derudover er det krævende at have et spædbarn, og også når barnet bliver større. Det kræver en god ernæringstilstand og en god lungefunktion. Der er flere kvinder med cystisk fibrose i Danmark, som har fået børn. Men der er også kvinder, som vi har frarådet at få børn, idet det sandsynligvis vil være for belastende for dem at gennemgå en graviditet og den efterfølgende periode. Man skal tænke sig godt om og tale med CF centeret om det, før man beslutter sig for at få et barn

11 Pubertet Mange med cystisk fibrose går senere i pubertet end deres jævnaldrende. En del i års alderen oplever, at deres kammerater vokser dem over hovedet. Man mener, at det skyldes de mange infektioner i lungerne og nedsat ernæringstilstand. Til gengæld bliver adskillige med cystisk fibrose ved med at vokse helt til års alderen. Fremtiden Man kan ikke sige, hvor gammel man bliver, når man har cystisk fibrose. Mange ting spiller ind: forskellige CF mutationer dvs. forskellige former for CF, men også andre gener spiller en rolle; sygdommen kan udvikle sig meget forskelligt, og der kommer af og til forbedrede behandlingsmuligheder, og det har selvfølgelig også betydning, hvor godt man passer behandlingen Levealderen bliver dog stadigt højere, og i dag forventer vi, at alle med cystisk fibrose bliver voksne. Mænd Hos de fleste drenge med cystisk fibrose er sædlederen ufuldstændig eller mangler helt, og det medfører, at sædcellerne ikke kan komme op og blive blandet med sædvæsken. Derfor kan de fleste mænd med cystisk fibrose (98%) ikke få børn på naturlig måde. Deres sexliv er normalt, potensen er normal, og der er sædvæske, som hos andre mænd, men der er ingen sædceller. Det er dog muligt at trække nogle sædceller ud fra testiklen med en kanyle. Herefter kan man befrugte kvindens æg med disse sædceller (reagensglasbefrugtning). Det vil sige, at det er muligt for mænd med cystisk fibrose at blive biologiske fædre. Forskning For bare 50 år siden døde næsten alle med cystisk fibrose, før de nåede skolealderen. I dag er det kun ganske få med CF, der dør som børn. Den store forbedring af levealder og livskvalitet skyldes forskningsresultater og dermed bedre behandling. Mange steder i verden forskes der i cystisk fibrose. I mange lande har man registre over alle CF patienter registre som indeholder data om antal lungeinfektioner, hvilke bakterier, hvilken behandling, lungefunktion osv.. Det har vi også i Danmark. Disse registre gør det lettere at undersøge fx årsagssammenhænge og sikre, at behandlingen er på højde med de bedste klinikker i udlandet. Mange med cystisk fibrose er villige til at medvirke i undersøgelser fx afprøvning af ny medicin

12 Genterapi I 1989 fandt man genet for CF, altså det gen, som er defekt (muteret), når man har CF. Det har givet rige muligheder for videre forskning i helbredelse af cystisk fibrose. Man ved nøjagtigt, hvilken lille del, der skal skiftes ud eller repareres. Men det er ikke så let at komme videre, som man først troede. Man forsker i mange forskellige muligheder, men helbredelse af CF er ikke lige om hjørnet. Hvordan lever man med et CF barn i familien? Det er en stor omvæltning for en familie at få et barn, og hvis det er det første barn, er det ofte en fuldstændig omvæltning. Hvis man så oven i købet får et barn, som ikke trives og er sygt, er det en meget stor opgave. Det er sikkert forskelligt, hvordan I har oplevet den første tid, men der er måske også nogle lighedspunkter. Man ser ofte, at forældre er meget fortvivlede i starten, indtil diagnosen er stillet. Bange for, hvordan det skal gå barnet. Ofte er det efter sådan en hård tid faktisk en lettelse at få at vide, at barnet har cystisk fibrose. Nu ved man i det mindste, hvad barnet fejler, og hvordan det skal behandles. Nu kan man endelig gøre noget. Tiden derefter er ofte præget af, at mange praktiske ting skal læres og køres ind i familien. Når hverdagen fungerer igen ofte efter 6-12 måneder ser man ofte, at sorgen vender tilbage med fuld kraft; sorgen over at have fået et kronisk sygt barn. Nu er der tid og overskud til at sørge. Mange er uforstående overfor denne sene reaktion, men den er helt naturlig. CF centret har tilknyttet en psykolog, som kan hjælpe. CF centret har også en socialrådgiver, som kan hjælpe, hvis nedsat arbejdstid eller sygemelding bliver aktuel. Familie og venner Når man får et barn med CF bliver også familie og venner bekymrede og angste. I den første tid kan det være svært også at have plads til deres bekymring og angst. Familie og venner reagerer forskelligt. Nogle holder sig væk og tør ikke spørge. Andre læser og hører måske om sygdommen og kan derved have nogle forfærdelige historier at fortælle. Det kan være svært at tackle, men information til familie og venner om cystisk fibrose er en god idé. Familie og venner er altid velkomne til at tage med til ambulante besøg. Daginstitution Det er vigtigt, at barnet behandles som andre børn fra første færd. CF centret anbefaler, at barnet går i dagpleje frem for vuggestue. Årsagen er, at der er færre børn og dermed færre infektioner. Ved 3-års alderen anbefales børnehave. Barnet skal selvfølgelig have sin behandling, men må fx gerne komme i daginstitution og ud at lege, når det er i antibiotika-behandling. Nogle pædagoger er utrygge ved at have et barn med CF i dagplejen eller børnehaven. Utrygheden skyldes oftest manglende information. Pædagoger fra daginstitutioner er velkomne til at tage med til ambulante besøg. Man må også gerne give CF centrets tlf.nr. til dagplejen eller børnehaven, så de kan ringe og få en snak om CF. Skole Når barnet skal starte i skole, skal forældrene afgive noget af kontrollen over barnet. Det kan være svært. Det er dog en naturlig proces, som er god for børn (og forældre). Her starter barnets løsrivelse fra forældrene. Det er vigtigt, at forældrene på et tidligt tidspunkt begynder at lære barnet gradvist at tage noget ansvar for sin behandling. Det skal starte med små ting og arbejde hen mod, at den unge med CF tager ansvaret fuldt ud. Det er en svær proces for såvel forældre som barn. I skolen kan nogle lærere være utrygge fx vedrørende idræt. Her er information vigtig. Barnet kan deltage i alt, som de andre børn deltager i. Antibiotikabehandling er ingen hindring for at deltage i idræt. Det er vigtigt, at behandle barnet som andre børn, stille de samme krav, dog under hensyntagen til sygdommen og dens behandling. Børn ønsker ikke at skille sig ud

13 Rejser Man kan sagtens rejse rundt i verden med et barn med CF, eller hvis man selv har CF. Det skal blot forberedes. Der er CF centre overalt i verden, og vi kan skaffe navne og adresser og etablere kontakt. Rejser ud af landet skal altid noteres i journalen, for at forsikringen dækker, hvis uheldet er ude. Husk også rejsepapirer, som udleveres i ambulatoriet. - samtale med lægen, som også lytter på lungerne med et stetoskop - evt. samtale med fysioterapeuten om PEPmaske/CPAP og fysisk aktivitet - evt. samtale med diætisten om kost og enzymdosering - evt. samtale med socialrådgiveren - evt. samtale med psykologen Kontakt med CF centret Ambulante besøg De fleste med CF kommer til kontrol i ambulatoriet ca. én gang om måneden. Ved det månedlige besøg foregår som regel følgende: - måling af vægt og højde - måling af lungefunktion (fra 2-års alderen) - slimprøve (sug, hvis man ikke selv kan hoste op) Årlige prøver Én gang om året laves der rutinemæssigt nogle ekstra undersøgelser: - røntgen af lunger for at se efter arvæv, atelektase, infektion o.a. - blodprøver tjek af blodprocent, leverfunktion, nyrefunktion, diabetes, infektionsstatus - urinprøve tjek af diabetes o.a. - konditest - ved fysioterapeuten 24 25

14 Vaccinationer CF centret anbefaler, at man bliver vaccineret mod influenza, når man har CF. Første gang skal man have 2 vaccinationer med ca. 1 måneds mellemrum, herefter skal man sædvanligvis blot have en vaccination om året. Man kan blive vaccineret ved en ambulant kontrol i ambulatoriet, og det skal helst være i oktober eller november måned, når influenzasæsonen nærmer sig (vinter), og den årlige vaccine er kommet. Derudover skal barnet have de samme vaccinationer som andre børn. Hvis der efter den første indlæggelse skulle blive brug for indlæggelse igen, vil det, indtil barnet er år, blive på børneafdelingen (afd. A), herefter vil indlæggelse ske på infektionsmedicinsk afdeling (afd. Q), som er en afdeling for voksne. De ambulante besøg vil altid være i Børneambulatoriet. Indlæggelse Ofte er barnet indlagt i nogle dage i den første tid efter diagnosen. Her møder familien de fleste af CF teamets medlemmer. Der vil være flere samtaler med lægen, hvor der gives information om CF. Sygeplejerskerne i afdelingen vil informere om CF, og en sygeplejerske fra ambulatoriet vil komme og hilse på. Fysioterapeuten vil lære forældre, at give barnet PEP-maske. Diætisten vil informere om enzymer og lære forældrene at dosere disse. Socialrådgiveren vil vejlede ang. medicintilskud, tabt arbejdsfortjeneste, og hvad der ellers er af muligheder for hjælp og kan iøvrigt besvare spørgsmål i forhold til regler inden for det sociale område. Psykologhjælp kan ligeledes aftales. Efter nogle dages indlæggelse vil familien blive fulgt i ambulatoriet. Fra års-alderen vil indlæggelse ske på voksenafdeling infektionsmedicinsk afdeling Q

15 Tema-aftener for nye familier Tre gange om året holder CF centret temaaften for nye familier. Formålet er først og fremmest, at forældre kan mødes, udveksle erfaringer og evt. skabe kontakt til andre nye familier. Emnerne de tre aftener er Et barn med CF i familien, Hvordan undgår man spiseproblemer? og Fysioterapi og fysisk aktivitet. Information og tilmelding findes på opslagstavlen i ambulatoriet. CF skole CF centret har oprettet CF skole for alle børn tilknyttet centret. Der er CF skole for 5-årige, 10-årige, 14-årige og årige. Der er mere information om CF skolen på CF centrets hjemmeside Nyttige telefonnumre Professor, overlæge Oluf Schiøtz (afd. A) Sekretær Anne-Mette Thomsen Overlægelæge Hanne V. Olesen (afd. A) Overlæge Eskild Pedersen (afd. Q) Diætist Anne Mørch Psykolog Hanne Lund Hansen Sygeplejerskerne i ambulatoriet (Irma Thorsen, Mette Pehn, Karin Jakobsen, Anne Marie Kibsgaard) Fysioterapeuter til børn (Anne Mette Schmidt, Lene Fjeldsted Olesen, Iben Østergaard) Fysioterapeuter til voksne (Birgitte Sander Larsen, Camilla Pedersen) Socialrådgiver Steen Højer Børneafdeling A (Lone Pederstrup, Berit H. Andersen, Birgitte Madsen, Line Frederiksen) Infektionsmedicinskafdeling Q / (Yordanos Yordegos, Lene Ruby, Caroline Dommerby, Susanne Heckmann) Forskningssygeplejerske Vibsen Bregnballe el. CF centret CF centret er beliggende i Børneambulatoriet, på Børneafdeling A2 og Infektionsmedicinsk afdeling Q2. Se kort på bagsiden. Chef for CF centret er professor Schiøtz. CF teamet består i øvrigt af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist, socialrådgiver, psykolog og sekretær. Hvis du er i tvivl om, hvem du skal ringe til ang. din henvendelse, så ring til Anne-Mette Thomsen på , så vil hun hjælpe dig

Cystisk fibrose center vest

Cystisk fibrose center vest Patientinformation Cystisk fibrose center vest Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Hvad er cystisk fibrose? Cystisk fibrose er en medfødt arvelig sygdom, som især rammer lungerne og fordøjelsessystemet.

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2015 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Medlemmer af Cystisk Fibrose Foreningen kan rekvirere et udkast til ansøgning, hvor de konkrete merudgifter kan

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Faktaark - Januar 2016 Sådan ansøger du om hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I det følgende gives et overblik over hvordan du kan ansøge kommunen og hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. 1 Hensigten med denne vejledning er at forklare, hvad der foregår ved en koloskopi. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk. Indlægsseddel: Information til brugeren Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta. Bariumsulfat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MICROTRAST 0,7 g/g Oral pasta Bariumsulfat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Indlægsseddel: Information til brugeren Flixotide inhalationspulver i Diskos 50, 100, 250 og 500 mikrogram/dosis Fluticasonpropionat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma

Patientvejledning. Mannitol test. Lungeundersøgelse for astma Patientvejledning Mannitol test Lungeundersøgelse for astma Undersøgelsen er en provokationstest, der kan sandsynlig gøre, om du har astma. Ved undersøgelsen inhalerer du Mannitol, der frembringer en reaktion,

Læs mere

CF centret har brug for din hjælp!

CF centret har brug for din hjælp! CF centret har brug for din hjælp! Som vi fortalte på informationsmødet i april (og i CF kontakten på hjemmesiden), har en del af besparelserne i Region Midt også ramt Børneafdelingen. Det er derfor blevet

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi Patientinformation Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi - Ekstirpatio recti Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Læs mere

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen. Koloskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. endetarm b. tyktarm c. sidste stykke af tyndtarmen Du bedes møde den... /...

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens

Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet

Læs mere

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Nedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk

Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation. Picoprep. www.koldingsygehus.dk Medicinsk Afdeling Kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (Koloskopi) Patientinformation Picoprep www.koldingsygehus.dk Du bedes møde til undersøgelse dag, den kl på DagKlinikken. Skulle du være forhindret

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Skelen operation af børn

Skelen operation af børn Skelen operation af børn Information om skelen Ved skelen peger øjnene ikke i samme retning. At skele er ikke ualmindeligt, da ca. 5 % af danske børn skeler. Det kan være medfødt, eller opstå når som helst.

Læs mere

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken

Forstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Patientinformation Koloskopi I denne folder kan du læse om, hvad der foregår

Læs mere

FORKØLELSE FORKØLELSE

FORKØLELSE FORKØLELSE Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk.

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension. Plantago ovata Forssk. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Husk Psyllium-frøskaller, pulver/pulver til oral suspension Plantago ovata Forssk. Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel, da

Læs mere

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit

Patientens bog. Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling Medicinsk dagafsnit Patientens bog, Skive Indholdsfortegnelse 1. Patientens bog 2. Telefonnumre 3. Hvornår skal du kontakte medicinsk dagafsnit? 4. Mødetider 5. Kørsel til og fra hospitalet 6. Medicinliste 7. Blodprøveværdier

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Operation for kræft i mavesækken.

Operation for kræft i mavesækken. . INDLEDNING Velkommen til afsnit L1 på Mave- og Tarmkirurgi,. Vi behandler patienter, der får konstateret kræft i spiserøret eller mavesækken. Formålet med denne pjece er at besvare nogle af de mange

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.

Forkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året. Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden Kikkertoperation LAVH Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere