Hepatitis B. Risici, forebyggelse og behandling. Prof. Dr. med. Stefan Zeuzem. European Liver Patients Association

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hepatitis B. Risici, forebyggelse og behandling. Prof. Dr. med. Stefan Zeuzem. European Liver Patients Association"

Transkript

1 Prof. Dr. med. Stefan Zeuzem Hepatitis B Risici, forebyggelse og behandling European Liver Patients Association F. De Renesselaan, 57 B Sint-Truiden, Belgium

2 Kære patient Formålet med denne brochure er at give dig et større indblik i din sygdom og i, hvordan du skal håndtere den. Den skal give dig mod på at opretholde en normal omgang med andre mennesker og ikke gå rundt med en ubegrundet angst for at smitte. Vi vil med brochuren også informere om de helbredsmæssige følger af kronisk hepatitis B samt om behandlingsmulighederne. Vi håber, at det kan være med at hjælpe dig videre. Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du trygt henvende dig til den læge, der behandler dig. Nadine Piorkowsky Præsident for ELPA Prof. Dr. Stefan Zeuzem ELPA's videnskabelige komité 2 Hepatitis B

3 Indhold Forord s. 2 Indhold s. 3 Indledning s. 4 Leveren s. 5 Virushepatitis B s. 6 Smitte s. 10 Følgesygdomme til hepatitis B s. 12 Hepatitis D s. 14 Blodprøver s. 15 Leverbiopsi (nålebiopsi) s. 16 Behandling af kronisk hepatitis B s. 16 Behandling med antivirale stoffer s. 16 Behandling med (pegyleret) alfa-interferon s. 19 Vaccination mod hepatitis B s. 21 Kost ved hepatitis B s. 22 Om ELPA s. 23 Udgave: 2007 Layout 2007 by Deutsche Leberhilfe e. V. Hepatitis B 3

4 Indledning På verdensplan er der på nuværende tidspunkt to milliarder mennesker, der er ramt af en hepatitis B-infektion. Sundhedsorganisationen WHO vurderer, at der er 400 millioner mennesker, der er kronisk inficerede med Hepatitis B. Og selv om der findes en effektiv vaccination mod Hepatitis B, kommer der hvert år mellem 10 og 30 millioner ny tilfælde. I sygdommens slutstadium kan den kroniske hepatitis B føre til cirrhose (skrumpelever) og leverkræft. Der dør ca. en million mennesker om året af følgerne af en hepatitis B-infektion. Der findes en effektiv vaccination. Behandlingen af patienter, der allerede er kronisk inficeret, forbedres løbende. 4 Hepatitis B

5 Leveren Leveren vejer ca. 1,5 kg og er dermed menneskekroppens største indvendige organ. Leveren sidder opad til højre i bughulen og er omgivet af en bindevævskapsel.leveren er kroppens vigtigste stofskifteorgan. En af leverens opgaver er at nedbryde giftstoffer, der kommer ind i kroppen via tarmen, inden de ender i det store blodkredsløb. Næringsstoffer, der via tarmen kommer ind i leveren, viderebearbejdes her. Leveren producerer vigtige proteiner, der fx er nødvendige for blodets koagulationsevne og for immunforsvaret.en anden vigtig ting er produktionen af galdesyre, der udskilles til tolvfingertarmen via et særligt gangsystem. Galdesyren sørger for, at affaldsstoffer fra røde blodlegemer nedbrydes, og den står for fedtfordøjelsen. Med galden udskilles også forskellige giftstoffer fra kroppen.leveren er ikke selv udstyret med nervebaner, der kan lede smerteimpulser. Men der kan opstå smerter pga. spænding i bindevævs-kapslen, når betændelsen får leveren til at svulme op, eller når der dannes arvæv. Hepatitis B 5

6 Leverarterie Galdeblære Lever Portåre Hovedpulsåren Milt Galdegange Mavesæk Tolvfingertarm Leverens placering i bughulen og dens blodårer. Blodet fra tarmen indeholdende næringsstoffer løber via portåren ind i leveren. Virushepatitis B En hepatitis B-infektion er en infektion i leveren med hepatitis B-virus (HBV). Ved de fleste patienter (mere end 90%) kan kroppen efter et akut forløb selv helbrede sygdommen. Ofte har de berørte patienter ikke bemærket sygdommen. Hos mindre end 10% af de smittede patienter er kroppens eget immun-forsvar dog ikke i stand til at bekæmpe virusset. Hvis sygdommen fortsætter i mere end seks måneder, taler man om en kronisk hepatitis B.Det kliniske forløb for en kronisk hepatitis B afhænger af mængden af vira i kroppen og den respektive patients immunforsvar. Bestemte viruskomponenter i blodet og de antistoffer, menneskekroppen danner mod disse samt andre 6 Hepatitis B

7 laboratorieværdier kan give oplysninger om aktivitetsgraden i en hepatitis (tabel). HBs-antigen HBe-antigen Antigen, der ligger i viruskapslen, tegn på en akut eller kronisk hepatitis B Antigen, der kan påvises i blodet. Indirekte bevis på virusformering (replikation) HBc-antigen Indgår i viruskapslen, kan påvises i leveren, men ikke i blodet. Antistoffer (anti- HBs, anti-hbe, anti-hbc) HBV-DNS Transaminaser Dannes af kroppens eget immunforsvar med det formål at fjerne virusset fra kroppen Arvemateriale fra hepatitis B-virusset (desoxyribonukleinsyre) Levertal (ALT, AST), der indikerer en øget betændelsesaktivitet i leveren Histologi Mikroskopiundersøgelse af væv (fx fra leveren) Tabel: Vigtige undersøgelser ved hepatitis B. Antigener (Ag) er stoffer, som kroppen opfatter som værende fremmede (fx virusdele), og som fører til produktion af antistoffer (antistoffer,også kaldet immunoglobuliner Ig). Kronisk hepatitis B findes i former, hvor der kun produceres få vira i kroppen (kronisk hepatitis B med lav virusreplikation) og andre, hvor der produceres et meget stort antal vira (kronisk hepatitis B med høj virusreplikation). Hepatitis B 7

8 Ved kronisk hepatitis B med lav replikation skrider sygdommen som regel ikke så hurtigt frem. I de fleste tilfælde har patienterne normale levertal. Hos disse patienter kan der påvises HBs-antigen, mens der som regel ikke kan påvises HBe-antigen i blodet. Ved den kroniske hepatitis B med høj virusreplikation kan der påvises mere end viruskopier pr. ml blod (svarende til ca IU/ml). Ud over HBs-antigen kan der påvises HBe-antigen. Hos Model over hepatitis B-virus mange patienter (ca. 50 %) med kronisk hepatitis B med høj replikation kan HBe-antigenet dog ikke påvises. Forløbet af en kronisk hepatitis B hos en given patient kan udredes ved hjælp af blodprøver. Ud fra de antigener og antistoffer, der findes i blodet, forekomsten af vira i blodet (virusmængden), transaminaser og en lysmikroskopisk undersøgelse af bindevævet i leveren (histologi) kan din læge danne sig et billede af hepatitisaktiviteten. 8 Hepatitis B

9 Symptomer på hepatitis B Mellem seks uger og fire måneder efter infektionen med hepatitis B-virusset (inkubationstiden) mærker nogle patienter influenzalignende symptomer, ledsmerter og udmattelse. Det er kun en del af patienterne, der udvikler de typiske symptomer på en alvorlig leversygdom som fx gulsol (ikterus) med hvidlig afføring, mørk urin og smerter i øvre abdomen. Ca. to tredjedele af patienterne mærker få eller ingen symptomer ved en akut hepatitis B. Symptomerne på kronisk hepatitis B er for det meste endnu mindre tydeligt udprægede. Nogle patienter mærker øget træthed eller smerter opad til højre i bughulen, mange patienter mærker slet ikke sygdommen. Sygdomsmekanisme Ved en kronisk infektion smitter hepatitisviraene hele tiden nye leverceller. De smittede leverceller går til grunde og erstattes af nye leverceller. Som tegn på betændelse bevæger hvide blodlegemer sig ind i levervævet. De sørger for, at smittede og døde leverceller bortskaffes. Virusset selv kan de som regel ikke fjerne. De døde leverceller kan efterfølgende erstattes af bindevæv (=arvæv). Hvis der sker ændringer i bindevævet i leveren, taler man i det tidlige stadium om en leverfibrose, senere om en levercirrose (skrumpelever). Bindevæv kan, i hvert fald delvist, nedbrydes igen i de tilfælde, hvor behandlingen af den kroniske hepatitis B er vellykket. Hepatitis B 9

10 Smitte Hepatitis B-virus overføres som regel med smittet blod, gennem seksuelt samkvem eller ved fødslen. Hepatitis B- virusset er meget mere smitsomt end fx AIDS-virus (HIV) eller hepatitis C-virus. Hepatitis B-virusset overføres kun fra menneske til menneske. Seksuel overførsel Seksuel overførsel af hepatitis B-virus er hyppigt forekommende, i modsætning til hepatitis C-virus. Patienter, der har fået påvist vira i blodet, bør benytte kondom for at beskytte deres seksualpartner. Sygdommen kan muligvis også overføres med spyt og andre kropsvæsker. Det er derfor vigtigt, at seksualpartneren bliver vaccineret. Overførsel gennem blodet Hepatitis B-virus kan overføres med blod eller blodprodukter. Moderne blodprøver er meget følsomme. Derfor er risikoen i dag meget lille. Derudover kan virusset også overføres gennem brug af urene sprøjter eller nåle. Stofmisbrug, tatoveringer eller piercing udgør derfor også risikofaktorer. Hepatitis B-virus kan også overføres gennem åbne sår, barberblade eller tandbørster. Smitte af nyfødte Risikoen for, at en nyfødt bliver smittet med en hepatitis B-virus, er størst under eller lige efter fødslen. Risikoen for overførsel af vira ligger ved fødslen mellem 10% (lav repli- 10 Hepatitis B

11 kation af kronisk hepatitis B) og næsten 100% (høj replikation af kronisk hepatitis B). Derfor skal et nyfødt barn af en hepatitis B-smittet mor have en aktiv og passiv immunprofylakse (vaccination og immunoglobulin-indsprøjtning samtidig).man har stadig ikke afklaret, om hepatitis B-infektionen kan overføres gennem amning. Der lader til at være en sammenhæng mellem sandsynligheden for, at virussen overføres ved amning, og virusmængden hos moren. Hepatitis B 11

12 Følgesygdomme til hepatitis B Patienter, der lider af en kronisk hepatitis B, har en væsentligt øget risiko for at udvikle en levercirrose (skrumpelever), inden for de efterfølgende ti år. Risikoen for, at der opstår en levercirrose afhænger bl.a. af sygdommens aktivitet og varighed. Faktorer. der kan fremskynde udviklingen af levercirrose yderligere, er andre kroniske leversygdomme, fx infektion med andre hepatitisvira (det kunne være en yderligere infektion med hepatitis C-virusset) eller stoffer, der skader leveren. Det drejer sig først og fremmest om alkohol.man taler om en levercirrose, når en stor del af levervævet er blevet erstattet af bindevæv. Derved ødelægges levervævets normale struktur. Dette medfører, at blodgennemstrøm-ningen ændres, hvilket kan føre til forhøjet blodtryk i portåren (blodåre mellem tarm og lever). En ophobning af blodet kan betyde, at vener i spiserøret og i maven udvides (varicer). Hvis disse kar sprænges, kan det give alvorlige mave-tarmblødninger. Risikoen for blødninger øges af, at blodets koagulationsevne er nedsat pga. den formindskede proteinsyntese i leveren og det mindre antal blodplader (thrombocytter). Der kan, bl.a. pga. det forhøjede blodtryk foran leveren, ske aflejring af kropsvæsker i bug-hulen (ascites). Giftstofferne, der ender i blodet via mave-tarm-kanalen, kan ved levercirrose ikke længere fuldstændigt nedbrydes af leveren, hvorved de ender i kroppens kredsløb. Det kan føre til øget træthed og koncentrationsbesvær (hepatisk encephalopati, encephalon = hjerne). Pga. den cirrotisk forandrede levers formindskede proteinproduktion sker der ud over forstyrrelser i blodkoagulationen også en manglende produktion af stoffer, der er nødvendige for immunforsvaret. Følgen er en øget modtagelighed for infektioner. 12 Hepatitis B

13 Pga. ophobningen af galde giver en alvorlig leversygdom ofte gulfarvning af øjne og hud (ikterus). Dette er ofte forbundet med kløe. Samtidig kan urinen bliv mørk.efter et længere forløb med kronisk hepatitis B er der desuden en øget risiko for udvikling af leverkræft (hepatocellulært karcinom). Patienter med en høj virusmængde (HBV-DNA) er særligt udsatte. Hos de fleste patienter udvikler det hepatocellulære karcinom sig ud fra en levercirrose, om end der også er fundet levercellekarcinomer hos patienter med kronisk hepatitis B, uden at der forelå en levercirrose. Også hos patienter med kronisk hepatitis B med lav replikation (HBs-antigenbærer) er risikoen for udvikling af et levercellekarcinom øget. Det er derfor også nødvendigt at foretage regelmæssige ultralyds- og blodkontroller af disse patienter. I nogle tilfælde har den kroniske hepatitis B et så alvorligt forløb, at det kan blive nødvendigt at foretage en levertransplantation. Hepatitis B 13

14 Hepatitis D Hepatitis D er en anden virussygdom i leveren. Den udløses af hepatitis D-virusset. Det er kun patienter, der allerede har hepatitis B, der er i fare for at få hepatitis D. Dette skyldes, at hepatitis D-virusset har brug for bestemte proteiner fra hepatitis B-virusset for at kunne formere sig. Virusset kan ikke formere sig uden disse strukturers tilstedeværelse. Man kan blive smittet med hepatitis D-virusset samtidig med, at man bliver smittet med hepatitis B-virusset. Der er også risiko for smitte af patienter, der allerede har en kronisk hepatitis B-sygdom. Infektion med hepatitis D-virusset kan give en leverbetændelse, der er mere alvorlig end en kronisk infektion med hepatitis B-virusset alene. Hepatitis D-virusset forekommer kun i de mere sydlige lande (middelhavslandene, Sydamerika, Afrika). Hvis du har en kronisk hepatitis B-sygdom, bør du spørge din læge, hvordan du kan beskytte dig mod hepatitis D-virusset. Principielt bør du så vidt muligt undgå at rejse til lande med høj forekomst af hepatitis D-virusinfektioner. 14 Hepatitis B

15 Blodprøver Udgangspunktet for diagnosen hepatitis B er undersøgelsen af forskellige antigener og antistoffer (se tabel s. 7). Det vigtigste er påvisningen af anti-hbc-antistofferne og HBs-antigenet. Hvis HBs-antigenet er positiv, skal der tages yderligere prøver, der giver oplysning om hepatitissygdommens aktivitet. Det er dels HBe-antigenet og anti- HBe og dels den direkte bestemmelse af mængden af virus-dna i blodet (virusmængden). Levertallene (ALT, AST) giver med visse begrænsninger oplysninger om hepatitis-sygdommens betændelsesaktivitet. Sygdommens aktivitet og bindevævsreaktionen i leveren kan kun vurderes med sikkerhed ud fra en vævsprøve fra leveren. Ikke-invasive undersøgelsesmetoder (dvs. hvor der ikke skal føres noget ind i kroppen) som fx elastografi muliggør en indirekte vurdering af fibrosestadiet. Eftersom risikoen for udvikling af leverkræft er øget hos patienter med kronisk hepatitis B, skal man hvert halve år undersøge for alfaføtoprotein (AFP) som tumormarkør for cellekarcinomer fra leveren og undersøge leveren med ultralyd. Hepatitis B 15

16 Leverbiopsi (nålebiopsi) For at kunne bedømme andelen af bindevævsfibre og betændelsesaktivitet i leveren bør man, fx inden behandlingen indledes, få foretaget en nålebiopsi af leveren. Ved en nålebiopsi udtages et lille stykke væv under lokalbedøvelse. Vævet undersøges ved lysmikroskopi (histologisk). For at kunne vurdere resultatet af behandlingen kan det være relevant at foretage en ny leverbiopsi, når behandlingen er afsluttet. Ikke-invasive metoder (laboratorieparametre, elastografi) kan, også uden en leverbiopsi, med ret god sikkerhed forudse, om der er tale om levercirrose (skrumpelever). Behandling af kronisk hepatitis B Behandling med antivirale midler I de forløbne år er der blevet testet adskillige stoffer, der kan hæmme opformeringen af virusset direkte (antivirale midler). Behandlingen af kronisk hepatitis B fjerner som regel ikke virusset fuldstændigt fra kroppen. Hos en del af patienterne kan en form med høj virusreplikation (stor virusmængde) ændres permanent til en form med lav replikation (lille virusmængde). De fleste patienter har dog brug for en mangeårig, for nogens vedkommende permanent, behandling for at forhindre, at sygdommen udvikler sig. Det er derfor yderst vigtigt, at man nøje afstemmer behovet for og målet med behandlingen med lægen, når diagnosen foreligger. Der er som regel et stort behov for 16 Hepatitis B

17 behandling ved kraftig leverbetændelse og høje levertal, ved tydelige bindevævsændringer i leveren og ved en høj koncentration af HBV-DNA (virusmængde) i blodet. Med Lamivudin, Adefovir, Entecavir eller Telbivudin kan opformeringen af virus og aktiviteten af den kroniske hepatitis B hæmmes. Disse stoffer kaldes nukleosid- eller nukleotid-analoger.. Hvornår vælger man at behandle med nukleosid- eller nukleotidanaloger? Som udgangspunkt kan alle patienter med kronisk hepatitis B behandles med Lamivudin, Adefovir, Entecavir eller Telbivudin. Disse midler virker også på patienter, hvor der ikke er udsigt til permanente resultater med interferonbehandlingen. Også patienter, hvor man ikke har haft succes med behandlingen med interferon alfa, og patienter, der pga. en anden eksisterende grundsygdom (fx immunfejl, efter transplantation, HIV-infektion etc.) ikke kan få interferon alfa, kan behandles med nukleosid- og nukleotidanalogerne. Lamivudin, Adefovir, Entecavir og Telbivudin tages som tabletter. Doseringen er Lamivudin: 100 mg om dagen Adefovir: 10 mg om dagen Entecavir: 0,5-1,0 mg om dagen Telbivudin: 600 mg om dagen. Hepatitis B 17

18 Bivirkninger ved nukleosidog nukleotid-analoger I modsætning til interferon-behandlingen giver behandling med Lamivudin, Adefovir, Entecavir eller Telbivudin meget sjældent bivirkninger. Der er blevet beskrevet følgende bivirkninger: hovedpine, feber, udslæt, generel utilpashed, mave-tarm-problemer, søvnløshed, hoste og i nogle tilfælde betændelsestilstande i bugspytkirtlen. Ved behandling med Adefovir bør nyrefunktionen overvåges jævnligt.sammenlignet med andre præparater udvikles hyppigere og hurtigere resistens ved behandling med Lamivudin. Resistensudviklingen ligger for Lamivudin på 30 %, for Telbivudin på 15 %, for Adefovir og Entecavir på mindre end 2 % efter to år. Efter fem års behandling ligger resistensudviklingen på 70 % (Lamivudin) og 28 % (Adefovir). Heldigvis reagerer Lamivudin- og Telbivudinresistente hepatitis B-vira på Adefovir, og Adefovir-resistente vira reagerer omvendt på Lamivudin og Telbivudin. Ved udvikling af resistens skal der derfor altid tages to passende midler samtidig (kombinationsbehandling). I stigende grad vinder også et koncept indpas, hvor patienter med utilstrækkelig virologisk respons gives et passende andet præparat tidligt i forløbet, hvorved resistensudviklingen primært undgås. 18 Hepatitis B

19 Behandling med (pegyleret) alfa-interferon Interferon alfa er et af kroppens egne proteiner, der bl.a. produceres af de hvide blodlegemer. Dette sker især, når kroppen skal forsvare sig mod smittebærere. Den interferon alfa, der bruges til behandling af kronisk hepatitis, er fremstillet bioteknologisk. Interferon alfa skal, ligesom fx insulin ved behandlingen af sukkersyge, sprøjtes ind i fedtvævet under huden. Nyere former for interferon har en længere virketid og skal kun sprøjtes ind en gang om ugen (såkaldte pegyleret interferon). Hvordan foregår behandlingen? Til behandling af kronisk hepatitis B blev der tidligere givet 5-6 mio. internationale enheder (IE) standardinterferon alfa tre gange om ugen i seks måneder. I nyere undersøgelser er der blevet brugt pegyleret interferon med langtidsvirkning i doseringsmængderne 180 µg/uge (pegyleret interferon alfa-2a) og µg/uge (pegyleret interferon alfa-2b). Behandling med pegyleret interferon bør vare 48 uger. Responsraten for en behandling med pegyleret interferon ved kronisk hepatitis B ligger på 30-35% af patienterne. Disse tal gælder for patienter, hvor der har kunnet påvises HBe-antigen. For andre patienter, fx patienter, der er smittet med en variant af hepatitis B- virusset (den såkaldte HBeAg-minusmutant) ligger den blivende responsrate for behandling med pegyleret interferon på 20%. Behandlingens mål er at hæmme virusreplikationen, dvs. at ændre en kronisk hepatitis B med høj replikation til en kronisk hepatitis B med lav replikation. Ideelt (op til 3%) kan der efter behandlingen med pegyle- Hepatitis B 19

20 ret interferon ikke længere påvises HBs-antigen, hvilket er det samme som helbredelse. Bivirkninger ved pegyleret interferon alfa Der optræder hyppigt bivirkninger ved brug af interferon alfa ved behandlingens start; disse aftager som regel væsentligt i løbet af behandlingen. De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer som feber, hoved-, ledog muskelsmerter, træthed, appetitløshed og vægttab. Af og til forekommer der også forstyrrelser i skjoldbruskkirtlens funktion. Nogle patienter lider under behandlingsforløbet af forbigående hårtab. Der kan desuden forekomme humørsvingninger og depressioner. Der er derudover vigtigt at holde øje med ændringer i blodbilledet, især hvad angår hvide blodlegemer. Pegyleret interferon har samme bivirkninger som standard-interferon. Kombinationsbehandlinger De første undersøgelser af kombinations-behandling med pegyleret interferon og nukleosid- og nukleotidanaloger (fx Lamivudin) har været skuffende, da de permanente virologiske succesrater ikke har kunnet forbedres. Kombinationen af to antivirale midler (fx Lamivudin og Adefovir) virker antiviralt ikke bedre end et enkelt middel. Kombinationen kan dog være relevant for at forhindre resistens-udvikling ved truede patienter (fx før og efter levertransplantation). Efter resistensudvikling kan man ikke længere give afkald på kombinationsbehandlingen. 20 Hepatitis B

21 Vaccination mod hepatitis B Det er muligt at vaccinere mod hepatitis B, og det anbefales, at spædbørn, småbørn og børn vaccineres. Andre persongrupper, hvor det anbefales, at man vaccinerer mod hepatitis B, er mennesker, der er udsat for en særlig smitterisiko igennem deres erhverv (medicinske og tandmedicinske erhverv, politibetjente, falckreddere), dialysepatienter, alle patienter med andre kroniske leversygdomme (fx med kronisk hepatitis C), mennesker med tæt kontakt til patienter med kronisk hepatitis B og nyfødte af smittede mødre. For at opnå tilstrækkelig beskyttelse skal man have tre vaccinationer. Derefter er mere end 90 % af de vaccinerede personer sikre på at være beskyttet mod en infektion. Hepatitis B 21

22 Kost ved hepatitis B Så længe leverfunktionen ikke er nedsat, skal der ikke følges nogen særlig diæt ved kronisk hepatitis B. Hvis leverfunktionen er nedsat, kan det være nødvendigt at begrænse indtagelsen af protein (kød og mælkeprodukter) og saltforbruget. Det er noget, du skal aftale med din læge og evt. en diætist. Det er vigtigt, at du ikke indtager alkohol. 22 Hepatitis B

23 Om ELPA ELPA er opstået hos europæiske selvhjælpsgrupper for mennesker med leversygdomme, som har et ønske om udveksling af de erfaringer, man har gjort med den ofte meget forskellige tilgangsvinkel i forskellige lande. I juni 2004 mødtes 13 patientgrupper fra ti europæiske lande og middelhavslande for at søsætte organisationen. ELPA blevofficielt grundlagt den 14. april 2005 på leverkongressen EASL (European Association for the Study of the Liver). ELPA s mål er at repræsentere interesserne hos mennesker med leversygdomme, især mht.: s information om problemets udbredelse s oplysning og forebyggelse s at gøre opmærksom på, at leversygdomme bliver tillagt alt for lille betydning sammenlignet med andre medicinske områder som fx hjertesygdomme. s udveksling af information om vellykkede aktiviteter og initiativer s samarbejde med professionelle institutioner, som EASL og EU, for at sikre, at behandling af og pleje i forbindelse med leversygdomme lever op til de højeste standarder i hele Europa. Hepatitis B 23

24 European Liver Patients Association (ELPA) F. De Renesselaan, 57 B Sint-Truiden, Belgium Din lokale kontaktperson: Supported by an unrestricted grant from Novartis.

Hepatitis C. Risici, forebyggelse og behandling. Prof., dr.med. Stefan Zeuzem. European Liver Patients Association

Hepatitis C. Risici, forebyggelse og behandling. Prof., dr.med. Stefan Zeuzem. European Liver Patients Association Prof., dr.med. Stefan Zeuzem Hepatitis C Risici, forebyggelse og behandling European Liver Patients Association F. De Renesselaan, 57 B 3800 Sint-Truiden, Belgium email: contact@elpainfo.org Kære patient

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Hepatitis C. en overset sygdom

Hepatitis C. en overset sygdom Hepatitis C en overset sygdom af Overlæge dr. med. Mette Rye Clausen, Hepatologisk afd., Rigshospitalet og Overlæge dr. med. Mads Rauning Buhl, Infektionsmedicinsk afd., Skejby Sygehus Indhold Hepatitis

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Hepatitis B og C Spørgsmål & lægernes svar 2010-12

Hepatitis B og C Spørgsmål & lægernes svar 2010-12 Hepatitis B og C Spørgsmål & lægernes svar 2010-12 Overlæge dr. med. Mads R. Buhl Hepatitis B og C spørgsmål & lægernes svar 2010-12 HEPATITIS B OG C - SPØRGSMÅL & LÆGERNES SVAR 3. udgave 2010 Overlæge

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Betændelse i ryggens knogler

Betændelse i ryggens knogler Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

FRA L E V E RFORE NINGE N

FRA L E V E RFORE NINGE N OPLYSNING OM LEVERCIRROSE FRA L E V E RFORE NINGE N Leverforeningen Landsforeningen for levertransplanterede og andre med sjældne leversygdomme. Leverforeningen er en patientforening, der blev startet

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Virologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi

Virologiske undersøgelser. Hepatitis A B C serologi Virologiske undersøgelser Hepatitis A B C serologi Udredning af infektionsstatus (anamnese, gulsot, påvirkede leverenzymer, m.v.) Hepatitis A: Der undersøges for anti-hav IgM. Hepatitis B: Der undersøges

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Brus 500 mg brusetabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil Brus uden recept. For at

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Den Danske Database for Hepatitis B og C. En landsdækkende klinisk database

Den Danske Database for Hepatitis B og C. En landsdækkende klinisk database Den Danske Database for Hepatitis B og C En landsdækkende klinisk database Årsrapport 2005 1 Indholdsfortegnelse HForord... H3 Hepatitis B og C sygdommens forløb... H4 Hepatitis B... H4 Hepatitis C...

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv

Myterne om hiv. Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008. Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Myterne om hiv Hiv nyheder Hivzonen 3. december 2008 Frygten for sex, død og smitte holder liv i myterne om hiv Hiv er i dag omgivet af mystik og myter, præcis som pest og syfilis har været det tidligere.

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten

Bilag. Screen-shots af HIV-teksten Empiri Projektets empiri findes på de følgende sider - det vil sige de tekster fra Sundhed.dk, som bliver analyseret i projektet. Først præsenteres et screen-shot af hver af teksterne, som de fremstår

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation

Cimzia. Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C. Patientinformation Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Cimzia Hvad er Cimzia? Cimzia indeholder stoffet Certolizumab og er et af de såkaldte biologiske lægemidler.

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år. Undersøgelsen skal indeholde et generelt helbredstjek samt en gennemgang af eventuelle særlige symptomer,

Læs mere

Efter mulig smitte med hiv

Efter mulig smitte med hiv Patientinformation Efter mulig smitte med hiv - information om forebyggende behandling Infektionsmedicinsk Afdeling Q Du har haft et uheld, hvor du med stor sandsynlighed er blevet udsat for smitte med

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

Til dig der skal i 3-stofsbehandling -En patientguide

Til dig der skal i 3-stofsbehandling -En patientguide Til dig der skal i 3-stofsbehandling -En patientguide Indledning Denne pjece er for dig der skal i gang med en 3-stofsbehandling for din kroniske hepatitis C (på dansk leverbetændelse C). Pjecen indeholder

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Patient info studie1. Skrevet af Administrator Mandag, 20. juni 2011 19:22 - Senest opdateret Søndag, 11. marts 2012 07:08

Patient info studie1. Skrevet af Administrator Mandag, 20. juni 2011 19:22 - Senest opdateret Søndag, 11. marts 2012 07:08 Studie 1: Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabelige forsøg: Effekten af resveratrol på fedt-, muskel- og knoglevæv Videnskabeligt forsøg med afprøvning af om et kosttilskud kan forbygge følgesygdomme

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere