Brand & Sikring. Sprinkleranlæg redder virksomheder. Hurtig udrykning til certificering af brandalarmudstyr

Transkript

1 Nr. 1 Marts 2011 Brand & Sikring Sprinkleranlæg redder virksomheder Hurtig udrykning til certificering af brandalarmudstyr Større krav til flugtvejsdøre i Øresundstunnelen Opdagede brandfælde på rådhus Fokus på kamerabaseret overvågning Flugtvejssikring i butikscenter

2 Brand & Sikring 4 14 Nr årgang Marts 2011 Udkommer: 4 gange årligt Oplag: ca eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktør Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Freelance-bidrag: Lars Peter Bergquist (-quist) Foto: DBI m.fl. Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S jh@techmedia.dk, Tlf Produktion og layout TechMedia A/S, 2600 Glostrup Tryk KLS Grafisk Hus, Hvidovre Udgiver Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dbi@dbi-net.dk ISSN Bestil Brand & Sikring det koster kun nogle få klik Får du dit eget eksemplar af Brand & Sikring? Du kan helt gratis bestille DBI s fagblad via internettet på Klik dig frem via fanebladet Info og Bladet Brand & Sikring. Her kan du vælge, om du vil have bladet tilsendt i trykt udgave, eller om du vil modtage pdf-udgaven pr. . Brand & Sikring udkommer fire gange om året. Indhold Sprinkleranlæg redder virksomheder 10 Satte ild på København og opfandt sprinkler 11 Certificering af brandalarmudstyr 13 Samarbejde tiltrækker globale kunder 14 Får hjælp til at søsætte idéer om design 16 Større krav til flugtvejsdøre i Øresundstunnelen 19 Opdagede brandfælde på rådhus 21 Fokus på kamerabaseret overvågning 23 Kursus i at undersøge bilbrand 24 Læseranalyse af Brand & Sikring 25 Chris MacDonald inspirerer DBI 25 Sikkerheds- og sikringskonference 26 Dokumentation af flugtvejssikring i butikscenter 27 Kort nyt om brand og sikring 29 Branche- og produktnyt 33 Leverandørregister 35 Nyt om navne 19 Forsiden: 25 Sprinkleranlæg forhindrer med jævne mellemrum, at der opstår alvorlige brande på danske virksomheder mv. Det har de gjort i over 100 år. Det første sprinkleranlæg i Danmark blev installeret på Brede Klædefabrik, som i dag er en del af Nationalmuseet. Her kan man blandt andet se det gamle sprinklertårn, som blev opført i (Læs s. 4-8 )

3 Ruko nød- og panikbeslag Godkendte beslag til flugtveje Ruko nød- og panikbeslag lever op til internationale standarder og sætter dermed personsikkerheden i første række. Sortimentet er bredt og består bl.a. af godkendte nød- og panikbeslag til elektronisk adgangskontrol. Nødudgangsbeslagene er godkendt iht. DS/EN 179 Panikbeslagene er godkendt iht. DS/EN 1125 Ruko A/S Marielundvej Herlev Tel: ruko@ruko.dk ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

4 Sprinkleranlæg redder virksomheder fra at brænde Sprinkleranlæg bekæmpede brande under indkøbscenter og på stor erhvervsskole I mere end 100 år har automatiske sprinkleranlæg sikret danske virksomheder mod at gå tabt på grund af brand. Det første danske sprinkleranlæg blev etableret i 1894 på Brede Klædefabrik ved Mølleåen nord for København. Fabrikken, der dannede ramme om et af 1800-tallets store danske industrieventyr, blev udstyret med det automatiske sprinkleranlæg i forbindelse med ombygning og opførelse af nye produktionsbygninger. Fabrikskomplekset, der rummer bygninger fra 1700-tallet og frem, danner i dag rammen om Nationalmuseets museum for industrikultur. At det unikke bygningsanlæg stadig eksisterer, skyldes ikke mindst sprinkleranlægget. Efter at anlægget blev etableret, har der været en række brandtilløb, som kunne have udviklet sig til storbrande, hvis de ikke var blevet bekæmpet af sprinkleranlægget. I dag, mere end 100 år senere, er sprinklersystemer stadig en af hjørnestenene, når det gælder brandsikring af danske virksomheder mv. Hvert år rapporteres der om brande, som bekæmpes af udløste sprinklere. Som det fremgår af de følgende beretninger, var 2010 ingen undtagelse. Brand under Bilka Klokken er lidt over halv tre om eftermiddagen den 30. maj 2010 hos Bilka i Esbjerg, hvor der er søndagsåbent. Mange af kunderne er lige nu på vej ned i parkeringskælderen med deres fyldte indkøbsvogne, da de ved indgangen til kælderen mødes af en kraftig røgudvikling. Der er opstået brand i motorrummet på en af de parkerede biler en ældre Fiat Tipo. Tre yngre mænd har taget affære og er gået i gang med brandbekæmpelse. Mens den ene forsøger at slukke Området langs Mølleåen nord for København regnes for dansk industris vugge. Det vandrige åløb leverede gennem århundreder energi til en række vandmøller, hvoraf flere udviklede sig til store industrivirksomheder. Den største af disse virksomheder var Brede klædefabrik, hvis bygninger i dag danner ramme om Nationalmuseets industrimuseum. Den høje smalle bygning midt i billedet står som et monument over Danmarks første automatiske sprinkleranlæg, der blev etableret her i Bygningen, der er opført som sprinklertårn, rummer i toppen en stor vandbeholder, der forsynede sprinkleranlægget med vand. Anlægget har sikret, at de gamle fabriksbygninger ikke er gået tabt på grund af brand. branden med en pulverslukker, har de to andre fået fat i den vandfyldte brandslange fra det nærmeste brandskab, så de kan forsætte brandbekæmpelsen med vand. Slagtermester Knud Dreier fra slagterafdelingen er dagens husansvarlige hos Bilka. Da han får melding om branden, sikrer han sig, at brandvæsenet er blevet alarmeret og får varslet sine tilforordnede hjælpere. De bemander alle nedgange til parkeringskælderen og prøver at få folk til at trække sig tilbage i sikkerhed. Da Knud Dreier selv når ned i kælderen, er der udløst et sprinklerhoved over den brændende bil, og de to med brandslangen er gået i gang med at køle nabokøretøjerne med vandet. Slagtermesteren og hans medhjælpere har problemer med at stoppe nogle af kunderne, som prøver at komme hen til deres biler. Det bliver nødvendigt at tale med store bogstaver for at få de påtrængende kunder til at trække sig tilbage. Røgudviklingen er blevet kraftigere, og de to brandslukkere bliver også bedt om at trække sig tilbage. Der er nu udløst to sprinklerhoveder, som holder branden under kontrol, indtil brandvæsenet ankommer. 4

5

6 Da det første slukningstog med røgdykkere når frem, har sprinklerne stort set slukket branden, fortæller indsatslederen, beredskabsinspektør Lasse Nygaard Christensen. Derfor kan han aflyse det 2. slukningstog, som netop var ved at rykke ud. I parkeringskælderen får røgdykkerne åbnet motorhjelmen, så de kan efterslukke branden i motorrummet. Som husansvarlig stod slagtermester Knud Dreier bl.a. for at hindre kunder i at gå ned i Bilkas parkeringskælder under branden. Det var ikke en let opgave. Ingen skader efter branden - Sprinkleranlægget fungerede helt, som det skulle, og det var først og fremmest sprinklerne, som stoppede brandudviklingen, fastslår Lasse Nygaard Christensen, som samtidig har stor ros til overs for de tililende hjælperes indsats i den indledende fase. I parkeringskælderen under Bilka i Esbjerg brød en parkeret bil i brand. Beredskabsinspektøren konstaterer derudover med tilfredshed, at også en stor brandskydeport mellem butiksområdet og parkeringskælderen virkede som den skulle, og at hverken nabobiler, betondæk eller andet har taget skade i forbindelse med branden, som kun gav skader på den brændende bil. Ifølge Bilkas egen brandinstruks skal adgangsvejene til kælderen bemandes med særligt udpeget personale, hvis der opstår brand og det fungerede som det skulle, vurderer Lasse Nygaard Christensen. Men han tilføjer, at procedurerne er blevet taget op og vil blive revurderet på baggrund af erfaringerne fra branden. Elektriker Anders Vejlgaard fra Bilkas tekniske afdeling ved stedet, hvor den brændende bil stod parkeret. Sprinklerhoveder over den brændende bil udløste og bekæmpede motorbranden i Bilkas parkeringskælder, indtil brandvæsenets røgdykkere nåede frem. Bortset fra nogle striber på betonbjælken har branden har hverken efterladt sig spor eller påvirket betonkonstruktionen. Vakse kunder hentede brandslangen fra denne vandfyldte slangevinde og påbegyndte slukning i parkeringskælderen. Erhvervsskole blev reddet Godt en halvt år tidligere er det også en bilbrand, som aktiverer et sprinkleranlæg. På et af erhvervsskolen VIA s autoværksteder på Vejlevej i Horsens er eleverne ved at gøre nogle biler klar til ræs. Eleverne har blandt andet svejset styrtbøjler på en bil, der stadig står på værkstedsliften, da de forlader værkstedet, da skoledagen slutter klokken lidt i halv to. Fem minutter senere ankommer elektriker Carsten Zeberg til værkstedet for at reparere en fejl på adgangskontrollen til værkstedet. Han befinder sig mindre end 10 meter fra bilen, da der lyder en høj eksplosion, som sender en regn af glasskår rundt i værkstedet. Kraftige flammer står ud ad bilens ruder og op gennem soltaget. Carsten Zeberg skynder sig at lukke alle porte og døre og ringer 112. Sprinklerhovedet over den brændende bil udløses hurtigt og begynder at sprede vand ud over det brændende køretøj. 6

7 Nøglebokse- & system: Mekanisk & Elektronisk FORSIKRINGSGODKENDT Markedets bredeste program af nøglerør & bokse FORSIKRINGSGODKENDT Anvendende markedets eneste godkendte nøglesystem med komplet adgangskontrol & nøgleudløb Ingen omlægninger - Ingen ledninger - Ingen risiko - Komplet viden - info@birepo.dk - Tlf:

8 En jernskulptur af en longjohn-cykel uden for erhvervsskolekomplekset i Horsens signalerer, at der blandt andet undervises i svejsning her. Branden er en påmindelse om, at man skal være opmærksom på brandrisikoen ved varmt arbejde som fx svejsning. Skolen blev reddet af sprinkleranlægget. Beredskabschef Ole Hansen Wessel, som er på vagt, modtager alarmen klokken og er fremme ved skoleværkstedet knap seks minutter senere, samtidig med det første brandkøretøj. Der bliver sendt et røgdykkerhold ind, som hurtigt færdigslukker branden, der næsten er blevet slukket af sprinkleren. - Branden var helt ukompliceret, sprinkleranlægget havde gjort sit arbejde, og brandskaderne begrænsede sig til bilen og nogle sodskader mv. på værkstedet, forklarer Ole Hansen Wessel efterfølgende. - Eneste problem var, at brandventilationen i værkstedet ikke virkede, da vi ville ventilere røgen ud efter slukningen, tilføjer han. Brandårsag: Varmt arbejde Efterfølgende sørgede et skadeservicefirma for at ventilere røgen ud og suge slukningsvandet op. Der blev hverken konstateret bygningseller korrosionsskader, og næste morgen kunne undervisningen fortsætte for de unge mennesker som forhåbentlig var blevet lidt klogere på brandrisikoen i forbindelse med varmt arbejde. Der er nemlig ikke tvivl om, at branden skyldes svejsearbejdet. Svejsevarmen har sandsynligvis forplantet sig til kabinen, som indeholder både plast- og tekstilmaterialer. Der har udviklet sig en ulmebrand i den lukkede kabine, hvorefter der er opstået en røggaseksplosion. Sprinkleranlæggene hos Bilka i Esbjerg og hos VIA Erhvervsuddannelser i Horsens inspiceres begge regelmæssigt af DBI for at sikre, at de virker og fungerer korrekt. Elektriker Carsten Zeberg i bilværkstedet hos VIA i Horsens. Han var i gang med at reparere værkstedets adgangskontrol, da branden opstod. Kort tid før havde nogle elever udført svejsearbejde på en bil. Storcenter åbnede hurtigt efter brand Branden under Bilka er ikke den eneste brand i et indkøbscenter i Esbjerg, som blev slukket af sprinklere i Midt på eftermiddagen den 13. december gik der ild i noget dameundertøj i tekstilafdelingen i Kvickly i Esbjerg Storcenter. Branden, der menes at være påsat, opstod midt i åbningstiden og bredte sig hastigt i det frithængende undertøj. Et sprinklerhoved blev dog hurtigt aktiveret, og ilden var slukket, da brandvæsenet ankom 10 minutter efter alarmafgivelsen. Kunder og personale i hele centeret blev evakueret, men efter kort tid kunne dørene åbnes igen og julehandlen fortsætte. Dog ikke i Kvickly, som først åbnede den følgende dag med brandudsalg! Vandskaderne i butikken var begrænsede, men der var en del røgskader. Her stod bilen på værkstedsliften hos VIA, da den brød i brand. I loftet ses sodaftegninger og mærker efter spinklerhovedets vandstråler. Bortset fra soden, den brændte bil og varmeskader på lysarmaturer, skete der ingen skader under branden. 8

9 BlazeMaster Pipe and Fittings. Nothing else protects you better. For reliability, ease of installation and cost-efficiency, more contractors choose BlazeMaster CPVC Fire Sprinkler Systems. And with good reason. No overhead sprinkler system is easier to install than a BlazeMaster CPVC system. It s made from a lightweight material that needs no pre-fabrication and alterations can be handled on-site. Combined with an easy onestep solvent cement joining system, installation time is minimized so you save time and money. BlazeMaster pipe and fittings are also listed and approved for more applications than any other non-metallic system. It s also the only overhead sprinkler system UL-certified for plenum use. Meeting the highest safety standards, BlazeMaster CPVC can simply be used in more places than any other non-metallic system available today. For fire protection that s corrosion-resistant, longer lasting, and easier and less costly to install, call Or, get a complete set of current listings and approvals at BlazeMaster is a registered trademark of The Lubrizol Corporation The Lubrizol Corporation

10 Satte ild på København og opfandt system til sprinklerslukning De engelske brandraketter ramte blandt andet Frue kirkes tårn under Københavns bombardement i Da det brændende tårn væltede, antændtes en voldsom brand, som raserede store dele af byen. William Congreve, som havde konstrueret de effektive brandraketter, fik to år senere patenteret verdens første praktisk anvendelige sprinklersystem! Englænderen Sir William Congreve stod bag en række spektakulære opfindelser for det engelske artilleri i starten af 1800-tallet. I 1805 opfandt han den såkaldte Congreve brandraket, et effektivt våben, som fik sin ilddåb under Københavns bombardement i Raketterne antændte branden, der udviklede sig til Københavns tredje store bybrand inden for mindre end 80 år. Siden kastede Congreve sig over mere fredelige opfindelser, men at han skulle blive pioner inden for brandbekæmpelse kan lyde som et paradoks. Selv om andre tidligere havde været ude med sprinkleridéen, var det manden bag brandbomberne, som i 1809 fik patenteret det første sprinkleranlæg, der blev installeret i praksis. Det blev etableret i det legendariske teater Theatre Royale Drury Lane i London, efter at teatret var brændt ned hele to gange. Da teatret genåbnede i 1812 efter den seneste brand, var det brandsikret med Congreves dampmaskinedrevne sprinkleranlæg. Systemet fungerede ved hjælp af perforerede vandrør, hvis vandtilførsel blev reguleret af manuelt betjente ventiler. Åbningsforestillingen var Shakespeares Hamlet med den berømte monolog To be or not to be that is the question. For det gamle teater er svaret på Hamlets spørgsmål, at teatret stadig eksisterer og stadig i bygningen fra Måske skyldes det sprinkleranlægget og måske var rædselsscenariet i København med til at spore opfinderen ind på den brandbekæmpende bane? I England og USA arbejdede man videre med de perforerede rørsystemer, men det var først i sidste halvdel af 1800-tallet, at udviklingen rigtig tog fart. Det skete med opfindelsen af egentlige automatiske sprinklersystemer og med udvikling af sprinklerhovedprincippet. Ansporet af de mange brande i tekstilindustrien blev det den amerikanske industrimand Frederick Grinell, som i 1880 erne fik færdigudviklet og markedsført det sprinklerprincip, der stadig er det grundlæggende. Det var Grinells system, som blev installeret for første gang i Danmark i 1894 på Brede Klædefabrik ved Mølleåen, nord for København. Brandjalousier Safe 4000 brandjalousi er udført i stållameller 23x100 mm. Testet efter NEN tilsvarende klassifikation E 60. Safe 5000 brandjalousi er udført i stållameller 40x150 mm eller 60x150 mm. Testet efter EN tilsvarende klassifikation EI 30 og EI 60. Mulighed for tilslutning til automatikanlæg, ABA- eller ABDL anlæg samt UPS nødstrømsanlæg m.v. Brandjalousierne er også velegnet til tyverisikring, og er blandt de sikreste på markedet for lettere brandsikring. Kontakt os på eller oplev mere Vi sikrer tryghed og velvære 10

11 Hurtig udrykning til certificering af brandalarmudstyr Certificering er en international affære og ikke så tørt som det lyder Når Consilium Marine & Safety AB fra Göteborg i Sverige skal have certificeret sine brandalarmprodukter, sker det blandt andet i Danmark. Firmaet har gennem en årrække benyttet DBI som certificeringsorgan i forbindelse med certificering af produkter i henhold til Byggevaredirektivet, dvs. CPDcertificering. Siden har DBI tillige fået opgaver med certificering i henhold til Marinedirektivet, også kaldet MED-certificering. Desuden har det svenske firma i stort omfang valgt at benytte det danske testla- boratorium DELTA til at udføre de tilhørende prøvninger. Consilium Marine & Safety AB er en betydelig leverandør af brandalarmsystemer til især den internationale søfart, herunder til værfter og rederier over det meste af verden. Men firmaet leverer også produkter til brug på landjorden. En stor del af virksomhedens produktion foregår hos underleverandører i blandt andet Sverige, Estland og Malaysia. Dobbelt certificering For udenforstående kan certificeringsarbejde virke som en indviklet proces men ikke for Henning Albøge og hans kolleger i DBI s certificeringsafdeling. Som notificeret certificeringsorgan har DBI udstedt i hundredvis af certifikater til dokumentation af brandsikringsprodukters overensstemmelse med standardiseringskrav. Henning Albøge er ingeniør og mangeårig medarbejder i DBI. Lige nu er han i gang med en produktcertificering for Consilium Marine & Safety af seks typer termodetektorer til brandalarmsyste- Henning Albøge: Hurtig og effektiv sagsbehandling er vigtig for kunderne. 11

12 mer. Han fortæller, at den igangværende proces startede med et besøg hos firmaet i Göteborg, hvor han blandt andet udtog de produktemner, der skulle videre til produkttest hos DELTA. Den aktuelle opgave omfatter både CPD-certificering og MEDcertificering, således at produkterne i givet fald vil kunne markedsføres til såvel byggeri på land som til det maritime marked. Auditbesøg i mange lande Om certificeringsarbejdet forklarer Henning Albøge videre: - Som i mange andre sager arbejder vi her sammen med DELTAs prøvningslaboratorium, som står for testarbejdet. Denne koordinering har vist sig i praksis at forkorte den samlede sagsbehandlingstid for kunden. Når jeg modtager testrapporterne fra DELTA, kontrollerer jeg, om produkterne opfylder de aktuelle EN-standarder, der skal anvendes til certificeringen. Når papirarbejdet er i orden, tager jeg på inspektionsbesøg hos den svenske leverandør, hvor udstyret udvikles og vedligeholdes. Senere foretager vi inspektionsbesøg hos producenten, der i dette tilfælde ligger i Estland. På baggrund af disse besøg kan vi udfærdige en inspektionsrapport, og først herefter kan DBI udstede de ønskede certifikater forudsat naturligvis, at alle standardens krav er opfyldt. Henning Albøge bemærker, at besøgene i Sverige og Estland hører til de korte rejser, da auditbesøg i stigende grad finder sted hos producenter i Kina og andre fjernøstlige lande. Som DANAK-akkrediteret og EU-notificeret certificeringsorgan udfører DBI certificering inden for området brand- og sikringsteknologi. DBI udsteder såvel nationale, som nordiske, europæiske og andre internationale certifikater. Alene på brandalarmområdet har DBI udstedt over 200 EC-certifikater (CPD-certifikater) i henhold til EU s byggevaredirektiv, ligesom DBI har oparbejdet en betydelig aktivitet inden for certificering af produkter til skibsområdet i henhold til Marinedirektivet (MED-certificering/Wheel Marking). DELTA er akkrediteret af DANAK til blandt andet prøvninger i forbindelse med udstyr til automatiske brandalarmer. Kontrollører kontrolleres Inspektionsbesøget hos producenten har til formål at kontrollere, at produktion og kvalitetsstyring lever op til standardens krav, og at de reelt producerede produkter svarer til det testede produkt. Produktionen inspiceres, og det sikres, at der er nøje sammenhæng mellem den produkt-dokumentation, der altid skal være nævnt i testrapporten og den dokumentation, der reelt ligger til grund for produktionen. Fabrikantens kvalitetsstyringssystem auditeres for at verificere, at producenten til stadighed opretholder produktets overensstemmelse med teststandardens krav. Der skal siden følges op med årlige auditbesøg hos producenten, for at leverandøren kan opretholde sit certifikat. Som EU-notificeret organ stilles der også en række skrappe krav til DBI, som blandt andet skal gennemføre interne audits. For eksempel bliver Henning Albøge og hans certificeringskolleger kigget over skulderen af DBI s kvalitetsansvarlige medarbejder, både vedrørende kontorarbejdet og under udførelsen af et auditbesøg. På samme måde udfører Danmarks nationale akkrediteringsorgan DANAK audits af DBI s certificeringsarbejde. Hurtig sagsbehandling DBI s certificeringsafdeling lægger meget stor vægt på at give kunderne en hurtig og effektiv sagsbehandling, både i forbindelse med papirarbejdet og ved at sørge for at rykke hurtigt ud til auditbesøg. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi søger at yde en service, som understøtter vores markedsføringsindsats. Vi ved jo, at det oftest handler om for kunderne at kunne bringe deres produkter på markedet så hurtigt som muligt. Så med en god og hurtig sagsgang opnår vi, at kunderne vender tilbage, når de har nye opgaver. Vi sætter også ind på at yde kunderne en grundig vejledning om de forskellige procedurer, så de kan minimere risikoen for, at fx en kostbar test skal gøres om, slutter Henning Albøge. 12

13 Samarbejde om certificering tiltrækker globale kunder DBI og DELTA gør det nemmere for producenter at få certificeret Kunderne kommer fra alle egne af kloden. Producenter af udstyr til automatiske brandalarmanlæg har opdaget, at der ligger en port til det europæiske marked i Danmark. Her har de to GTS-institutter DBI og DELTA opbygget et samarbejde, som betyder høj service og kort ekspeditionstid, når det gælder certificering og test i henhold til det europæiske byggevaredirektiv (CPD-certificering) og marinedirektivet (MED-certificering). Som akkrediteret testlaboratorium gennemfører DELTA de krævede testforløb, mens DBI som akkrediteret certificeringsorgan står for certificering og de tilhørende inspektions- og auditbesøg. Såfremt kunden giver sin accept, samarbejder DBI og DELTA om den optimale koordinering af de forskellige faser i prøvnings- og certificeringsarbejdet, så kunden oplever en hurtig og smertefri proces. Nye produkter med i samarbejdet - På baggrund af de positive erfaringer og succesen på brandalarmområdet har vi besluttet at udvide samarbejdet til også at omfatte andre brancher. På grundlag af vores akkrediteringer vil vi fremover også tilbyde smidige og kundevenlige test- og certificeringsprocedurer, når det gælder navigationsudstyr, livredningsudstyr, elektromekaniske skilte og brandhæmmende produkter, fortæller Merete Poulsen, der er produktansvarlig i Prøvning og certificering hos DBI. Uanset om producenterne kommer fra Kina, Østeuropa eller et helt tredje sted oplever de ofte, at det er tidkrævende at få deres produkter kørt gennem det europæiske certificeringssystem. I mange tilfælde udføres prøveudtagning, inspektion og certificering af ét Susanne Otto Merete Poulsen organ i det ene land, mens den fysiske test udføres af et andet organ, et helt andet sted i verden. Det betyder normalt, at producenten skal bruge mange ressourcer på administration, kommunikation og koordinering. Certificeringsprocessen kan omfatte flere besøg hos producenten, hvor der blandt andet skal udtages prøveemner samt gennemføres audits, inspektioner og produktionskontrol. På prøvningslaboratoriet skal der gennemføres de krævede test og udstedes prøvningsrapport, mens det certificerende organ kontrollerer, godkender og udsteder de afgørende dokumenter. Det er på disse områder, at DBI og DELTA har sat ind på at gøre det nemmere for kunderne, samtidig med at de får reduceret den samlede behandlingstid mærkbart. Endnu bedre service - Vi arbejder i øvrigt på at gøre det endnu nemmere at bruge vores service og kompetencer i fremtiden. Selv om vi er to selvstændige organisationer, er det vores målsætning, at kunderne skal føle, at de kun handler ét sted. For eksempel vil vi tilbyde at udarbejde samlede tilbud på hele processen, så kunden får et nemt overblik over, hvad den samlede pris for certificeringen bliver. For hver enkelt sag vil der være én kontaktperson, som følger sagen til dørs, og som kunden kan holde sig til gennem hele processen. I den forbindelse vil vi indføre et fælles projektflow, som optimerer arbejdsprocessen yderligere og fører den enkelte sag hurtigt og smertefrit gennem de forskellige led i certificeringsproceduren. Det forklarer Susanne Otto, som er markedschef for Marine & Offshore hos DELTA. Merete Poulsen tilføjer, at samarbejdet mellem DBI og DELTA også vil omfatte fælles brochurer og en samlet global markedsføring under overskriften Fast track to the European market. 13

14 Får hjælp til at søsætte idéer om design Arkitekt håber, at innovationstjek kan hjælpe med at bringe designprojekt ud af dødvande Arkitektfirmaet DSA ARK STUDIO og designprojektet DESIGN MANI holder til på den gamle træfærge Fritz Juel, som har kajplads ved Nordatlantens Brygge i Københavns Havn. På færgens tidligere bildæk er der indrettet et spændende tegnestue- og showroom-miljø, opbygget i zink og glas Innovation er ikke et fremmedord for Nils Jeppe Hansen. Som arkitekt lever han af at tænke kreativt, få idéer og omsætte dem til færdige projekter i form af nybyggeri og renovering af gamle og fredede bygninger, som skal indpasses i et moderne brugskoncept. Men nye tanker om design presser sig også på. Hans tegnestue og showroom på den tidligere Svendborgfærge Fritz Juel, der har kajplads i Københavns Havn, er et levende bevis på hans visioner om arkitektur, design og miljø. Fra arbejdspladsen på den renoverede træfærge er der udsigt til himmel og hav, til Operaens og Skuespilhusets moderne arkitektur, til gamle pakhusbygninger langs Nordatlantens Brygge og til Nyhavnsmiljøet på den anden side af havneløbet. Men finanskrisens vinde har også ramt havnefronten. Derfor hober en række af Nils Jeppe Hansens idéer sig op på tegnebrættet og som modeller og prototyper. - Mit lille arkitektfirma DSA ARK STUDIO kører sådan set stille og roligt med opgaver for både Københavns Kommune, entreprenører og private bygherrer. Men jeg har en drøm om at videreudvikle en designvirksomhed, som jeg har etableret sammen med min søn, der er i gang med en designuddannelse. Vi har en række visioner om at designe produkter, hvor æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed, forklarer Nils Jeppe Hansen. Idéer ligger og venter Niels og hans søn Mads har allerede fået fremstillet prototyper af blandt andet møbler, glas og tallerkner, som lanceres under navnet DESIGN MANI. Og der ligger flere andre idéer på tegnebrættet blandt andet lamper, bordbestik og møbler. - Vi satser på produkter, som vi kan tilføre nye, tidssvarende designværdier, men det har vist sig svært for os at komme ud over rælingen, fortæller Nils Jeppe Hansen, som øjnede en mulighed, da han hørte om innovationstjek-ordningen. Med denne ordning kan små og mellemstore virksomheder få et gratis innovationstjek af en innovationsagent fra DBI eller et af de andre godkendte GTS-institutter. Han kontaktede derfor DBI, og det resulterede i, at DSA ARK STUDIO fik besøg af forsknings- og innovationskonsulent Anders C Sørensen, som hjalp arkitektfirmaet videre 14

15 med at analysere udviklingsmulighederne og opstille en handlingsplan for det at få sat mere gang i designprojektet. Hjælp til innovation - Blandt de idéer, vi har set på, er et nyskabende lampedesign, hvor der skal løses nogle lysteknologiske problemer, fortæller Anders C. Sørensen og uddyber: - Det er tanken at anvende LEDlys i kombination med en optisk linse, som er fremstillet af Corian - et spændende kompositmateriale, som har ekstraordinære egenskaber med hensyn til holdbarhed, farver og formgivning. Jeg prøver nu at skabe kontakt til et innovationsmiljø, som kan hjælpe virksomheden med at kaste lys over anvendelige teknologiske løsninger. Samtidig undersøger jeg mulighederne for at opnå tilskud via videnkuponordningen og for at søge tilskud og fondsmidler i øvrigt. DBI s Innovationsagent har desuden rettet fokus mod, at der skal findes forretningspartnere, der kan stå for produktion og markedsføring af de forskellige designidéer. Positiv proces Nils Jeppe Hansen ser frem til at arbejde videre med de forskellige forslag, som han vurderer alle er relevante i forhold til at få udviklet virksomheden: - Innovationstjekket har været en positiv proces, hvor vi har fået præsenteret nogle løsningsmuligheder både på det teknologiske plan og i relation til fx at kunne få produceret nogle af de omkostningskrævende 0-serier, som er nødvendige for at kunne præsentere vores idéer for interessenterne. Som lille 1½- mands virksomhed har det været rart at kunne drøfte vores problemer med en ekstern sparringspartner. Det har hjulpet os med at få sat struktur på en række udfordringer, og vi har fået præsenteret nogle helt konkrete tiltag, som vi ikke selv var opmærksomme på. Sådan lyder konklusionen fra Nils Jeppe Hansen, som sammen med sin søn nu håber at få designprojektet bragt på ret kurs. Arkitekt Nils Jeppe Hansen har hånden på roret i sin egen arkitektog designvirksomhed. Men finanskrisen har givet dønninger, som har gjort det vanskeligt at navigere gennem nyt farvand. Efter et innovationstjek er kursen sat mod mere smult vande. Har du sikret dine værdier...? Brandsikring med VIRUMA VIRUMA er specialister i Brandsikring, bl.a. med: Brandjalousier/Rullejalousier Porte/Døre Skabe m.v. Vi kan levere brandjalousier fra godkendelser E60 helt op til komplete løsninger EI120. Salg - Montage - Service Professionel Rådgivning Landsdækkende service Tlf.: salg@viruma.dk Porten til god service 15

16 Større krav til nye flugtvejsdøre i Øresundstunnelen Brandtest siger god for ny type flugtvejsdør til Øresundsforbindelsens biltunnel Snittegning af Øresundstunnelen (set fra Sverige mod Danmark). De grønne felter markerer flugtvejsdørenes placering mellem tunnelrørene og ind til flugtvejsgangen. Halvdelen af Øresundstunnelens 184 flugtvejsdøre skal udskiftes med nye, rustfri døre. Det skyldes især, at en del af de hidtidige døre har vist sig ikke at kunne modstå den aggressive vejsalt. I den forbindelse er der stillet ekstraordinære krav til de nye døre, som er blevet brandtestet hos DBI. Projektleder Lennart Hallberg fra Øresundsbron fortæller om projektet og dets baggrund: - Øresundstunnelen består af to jernbanetunnelrør, to motorvejstunnelrør og en flugtvejsgang. Tunnelrørene er forbundet med hinanden via flugtvejsdøre, så det fra alle rør er muligt at komme til den fælles flugtvejsgang, der er placeret mellem de to motorvejstunnelrør. Der er tale om selvlukkende skydedøre, som ud over brandkrav skal kunne modstå store trykpåvirkninger. Men nu har det desuden vist sig, at en del af dørene også skal kunne modstå påvirkning af blandt andet vejsalt. Det skyldes hovedsageligt, at vejsalt fra biltrafikken har forårsaget korrosion i varierende omfang på den del af dørene, som vender direkte ud mod vejbanerne. Fra et af Øresundsforbindelsens biltunnelrør. Flugtvejsdørene, der er placeret med 88 meters mellemrum, fører ind til flugtvejsgangen mellem de to biltunnelrør. Korrosionsskader på biltunnelens gamle flugtvejsdøre. For at forbedre disse døres holdbarhed og bidrage til et væsentligt mindre vedligeholdelsesbehov, udskifter Øresundsbron, der varetager den daglige drift af hele Øresundsforbindelsen, i løbet af de næste to år samtlige flugtvejsdøre i motorvejstunnelrørene. Flugtvejsdørene i jernbanetunnelrørene er ikke i samme grad udsatte for et aggressivt miljø, og en renovering af de eksisterende døre her vil kunne sikre dørenes fortsatte funktionalitet i mange år fremover. Større krav til tæthed Ud over sikring mod korrosion har 16

17 over tæthed over for røg i forbindelse med brand, også skal sikre, at der konstant opretholdes et overtryk i flugtsvejsgangen. Kravet om forøget tæthed forventes desuden at medføre, at effektforbruget til tunnelens store ventilatorer reduceres kraftigt. Dette skal ske som et led i Øresundsbrons miljøsatsning for at mindske elforbruget på forbindelsen. Ny flugtvejsdør set fra den eksponerede side efter brandtesten hos DBI. Døren er placeret i en specialopbygget ramme, som tilgodeser dørenes særlige placering i tunnelen. Øresundsbron valgt at stille yderligere krav til de nye døre. Lennart Hallberg forklarer: - For at sikre at de nye døre bliver stort set vedligeholdsfrie, har vores tekniske afdeling grundigt undersøgt forskellige tekniske løsninger, som kan dokumentere, at dørene opfylder de nødvendige krav. Derudover stiller vi større krav til tætheden af de nye døre, som ud Brandprøvning Et væsentligt led i projektet var gennemførelse af en brandprøvning af de nye døre i rustfri stål. Civilingeniør Trine Dalsgaard Jensen fra DBI s prøvningsafdeling forklarer om brandprøvningen: - Brandprøvningen skulle eftervise funktionaliteten af de nye døre og give den nødvendige dokumentation, så dørene kan godkendes af de danske myndigheder. Denne brandprøvning fandt sted hos DBI i efteråret Træ er et fantastisk byggemateriale og et af de få, der er CO 2 neutralt og desuden en genoprettelig ressource, men træ kan brænde. Derfor er følgende spørgsmål relevante: Kan træ ændres til et kl. A-materiale? Kan træ opfylde de danske krav til en kl. 1 beklædning? Findes der en brandimprægnering, der er mk-godkendt? Findes der en brandimprægnering, der er ugiftig? Findes der en brandimprægnering med kemikalier, der ikke er mærkningspligtige? Findes en brandimprægnering, der kan anvendes til både træ og krydsfiner? Er der en godkendt brandimprægnering, der kan anvendes både ude og inde? Svaret er JA og løsningen er FT ANTI BURN det er brandsikkert Frøslev Træ A/S Tlf: Fax: info@froeslev.dk 17

18 Dørene har et specielt design, fordi de af pladshensyn er indsænket i tunnelvæggen. Det var derfor nødvendigt at opbygge en specialramme, så prøvningen kunne repræsentere den aktuelle montage i tunnelen. Prøvningen blev gennemført med brandpåvirkning fra den side, hvor skydedørenes ophængningssystem og karmkonstruktion er placeret. Det skyldes, at der er en langt større potentiel brandbelastning samt større brandrisiko i selve motorvejsrøret, end der er i flugtvejsgangen. Prøvningen viste, at dørene fungerede som de skulle, og at de opfyldte kravene til klassifikationen BS-dør 60, som er påkrævet i tunnelen. Det positive resultat betyder, at Øresundsbron nu kan starte det praktiske arbejde med at udskifte de mange døre i motorvejsrørene. En af de nye, forbedrede flugtvejsdøre i motorvejstunnelen. Fotos: Øresundsbron EffEktiv brandbekæmpelse Sem-Safe systemet giver optimal beskyttelse samtidig med at være miljøvenligt, ufarligt for brugere og med langt mindre påvirkning af bygninger og interiør end traditionelle systemer. Resultatet er væsentligt lavere omkostninger i systemets levetid, færre og mindre skader på udstyr og mindre nedetid i produktionen i alle forretningskritiske applikationer, og dermed et væsentligt forbedret forhold mellem pris og udbytte. det unikke højtryks-vandtågesystem fra Danfoss Semco 18

19 Opdagede brandfælde på nyt rådhus Konflikt mellem brandsikring og adgangskontrol blev afværget inden ibrugtagning Assens nye rådhus er indrettet i byens gamle sukkerfabrik en klassisk industribygning fra Arbejdsdagen er slut for de fleste medarbejdere, da alarmen går på det nye storrådhus i Assens. Den sidste medarbejder, der er tilbage på anden sal, tager det helt roligt hun ved jo, at hun kan bringe sig i sikkerhed via den nærmeste flugtvejstrappe. Da hun kommer ud i trappetårnet, mærker hun med det samme røglugten, og nu opdager hun, at det brænder i nogle papkasser og papirer længere nede. Hun vender om for at finde en anden flugtvej, men døren ind til etagen er smækket og låst. Hun kan ikke åbne døren, da hun har glemt sin nøglebrik i skyndingen, så hun trodser røgen og går ned til første sal, hvor hun også bliver mødt af en låst dør. Med sine knyttede næver banker hun på døren, alt hvad hun kan - men der er ingen, som hører det. Det går nu op for medarbejderen, at hun er fanget i en brandfælde, og hun er på nippet til at gå Flugtvejsdør, som fører ud til trappetårnet. i panik. Tankerne flyver gennem hovedet: skal hun prøve at forcere brandstedet, eller skal hun afvente brandvæsenet, og at branden eventuelt går ud? Medarbejderens dilemma blev heldigvis ikke aktuelt historien er nemlig ren fiktion. Men situationen kunne være blevet til virkelighed, hvis ikke Assens Kommunes beredskabschef Lars Evald Jensen havde opdaget flugtvejsproblemet. Det skete i forbindelse med bygningsgennemgangen, der skulle danne basis for ibrugtagningstilladelsen for kommunens nye rådhus, der åbnede ved starten af det nye år. Fra trapperummet er døren forsynet med adgangskontrol. Men døren kan nu også åbnes herfra i en alarmsituation, og når strømmen går. 19

20 Forkerte låse - Under gennemgangen, der fandt sted i slutningen af 2010, opdagede jeg, at dørene fra etagerne til trappetårnet var forsynet med elektroniske magnetlåse, som automatisk låser, hvis strømmen svigter. Det ville betyde, at folk under uheldige omstændigheder kunne blive fanget ved en brand i tårnet. Ifølge reglerne skal døre i flugtveje kunne åbnes nemt uden brug af nøgler eller andet værktøj og det var ikke tilfældet her. Derfor forlangte jeg, at forholdet blev bragt i orden, inden tilladelsen til ibrugtagning kunne gives, forklarer Lars Evald Jensen. Problemet skyldtes, at det ved projektering af den elektroniske adgangskontrol var angivet, at der skulle anvendes en type magnetlåse, som kun er godkendt til flugtveje, der går én vej. Men planen var, at det pågældende trappeforløb skulle kunne anvendes til flugtvej i begge retninger. Det vil sige, at det skal være muligt at passere dørene til og fra trappetårnet på alle etager uden brug af værktøj og nøgler i en kritisk situation. Derfor har man nu fået udskiftet låsene med nye magnetlåse af typen strømløs åben, som sikrer, at dørene kan åbnes, både når alarmen går, og når strømmen går. Overrasket risikokoordinator - Brandsikringen har altid førsteprioritet i forhold til tyverisikring og adgangskontrol. Derfor skal et adgangskontrolsystem, som jo nemt kan påvirke flugtvejsmulighederne, Beredskabschef Lars Evald Jensen ved sin daglige arbejdsplads på det nye rådhus. Risikokoordinator Gitta Ravn ved indgangen til Assens rådhus. indgå i brandstrategien. Det fastslår risikokoordinator i Assens Kommune, Gitta Ravn, som er glad for, at fejlen blev opdaget. - Men jeg er overrasket over, at problemet kan opstå, da jeg som en selvfølge går ud fra, at den ansvarlige for projekteringen har styr på de ting. I modsat fald bør man søge rådgivning fra folk med kompetence på området, tilføjer hun. Det er funktionsleder hos DBI, Svend Voss, enig med hende i. - Men episoden er desværre ikke enestående. Vi ser med jævne mellemrum, at de brand- og indbrudsmæssige sikringstiltag ikke spiller sammen især i komplekse byggerier. Problemet er jo, at det ved brand skal være nemt at slippe ud af en bygning, og at brandvæsenet skal kunne komme hurtigt ind mens man i stadigt stigende omfang prøver at gøre det vanskeligere for uvedkommende at komme ind i bygningerne. Der findes dog altid praktiske og teknologiske løsninger, så man kan tilgodese begge behov - men det kræver, at man har overblikket og besidder den nødvendige viden, fastslår Svend Voss. Nyt rådhus i gammel sukkerfabrik Assens Kommunes nye rådhus er ikke helt nyt. Den nye storkommune, som omfatter seks kommuner fra før kommunalreformen i 2007, har nemlig samlet sin administration i Assens gamle sukkerfabrik et bevaringsværdigt byggeri fra Efter en omfattende ombygning kunne det nye rådhus tages i brug i starten af Den officielle indvielse finder dog første sted til september, når regentparret ankommer standsmæssigt pr. kongeskib til den gamle fynske søfartsby, der blandt andet er kendt som søhelten Peter Willemoes fødeby. CAD Partner Din tegnepartner også når det brænder på! Firmaet CAD Partner er en professionel tegnestue med 15 års erfaring indenfor brand-, tyveri, indretnings- og flugtvejsplaner samt el- og svagstrømstegninger. Hos CAD Partner sætter vi en ære i at udføre opgaverne hurtigt og effektivt, således at vi kan yde vores kunder en sagsbehandling i topklasse. Firmaet udfører også freelance arbejde hos kunden i kortere eller længere perioder. CAD Partner v/beata Gluszkiewicz Telefon: Banegårdsvej 38, st. Telefax: Skanderborg Mobil: beata@cadpartner.dk 20

21 Fokus på kamerabaseret overvågning Udviklingen går hurtigt inden for kamerabaseret overvågning. Vi bringer et overblik over teknologierne samt deres muligheder og begrænsninger. Bedre billeder, hurtigere overførsel og stadig flere anvendelses- og analysemuligheder. Den teknologiske udvikling inden for kameraovervågning går hurtigt i disse år. I det følgende gennemgås blandt andet en række fordele, ulemper og anvendelsesmuligheder ved de forskellige teknologier. Analoge systemer - og hybride Analog kameraovervågning er en teknologi, som i høj grad er afhængig af manuel arbejdskraft til at overvåge monitorerne. Basissystemet består af et kamera, der via et koaxialkabel forsyner en videomonitor og/eller en videobåndoptager med et videosignal. De mere avancerede systemer bruger PTZ-kameraer (Pan/Tilt/Zoom), der giver en operatør mulighed for at følge suspekte personer og zoome ind på en situation og opnå højere billedopløsning og bedre billedkvalitet. Mange videobåndoptagere bruger det samme videobånd igen og igen til at optage tidsforsinkede billeder, og den følgende dårlige billedkvalitet kan gøre det vanskeligt at identificere personer mv. Videobånd er et billigt medium, men det har flere ulemper, fx at mediet nedbrydes under brug, at det ikke er muligt at optage og aflæse dataene samtidigt, og at det er besværligt og langsomt at finde oplysninger på et bånd. En løsning på problemerne er digitale videooptagere, som bruger en harddisk til at lagre informationer og har en kodeenhed, der konverterer det analoge signal til et digitalt format. Med optagerne har man mulighed for at læse og skrive samtidig. De digitale videooptagere giver også omgående adgang til informationerne på harddisken, således at en sikkerhedsvagt har mulighed for at spole tilbage og se enhver hændelse med det samme. Selv med et hybrid-system, der anvender digital lagring med analoge kameraer, bør man være klar over, at billedkvaliteten forringes, når de analoge signaler overføres via koaxialkabler og ved hjælp af kodningsteknik konverteres fra analogt til digitalt format. Digital kameraovervågning Med den digitale (IP-baserede) overvågningsteknologi kan der opnås højere billedkvalitet og muligheder for omgående genafspilning, og billedet kan uden kvalitetstab overføres via et Ethernet-baseret netværk. Digitale kameraer fås nu med opløsninger på mange megapixels og med mulighed for at se lysbølgelængder, der er usynlige for det menneskelige øje. Det har bl.a. muliggjort nattesyn, der udvider mulighederne for anvendelse af tv-overvågning. Kvaliteten af det digitale signal er den samme, uanset hvor langt signalet skal overføres, hvor mange gange det betragtes, og hvor lang tid det skal lagres. Medmindre der anvendes særlige convertere, bør eksisterende koaxialkabler udskiftes med moderne optiske fiberkabler. Højtydende PTZ-kameraer er relativt dyre, og derfor installerer nogle virksomheder en blanding af effektive PTZ-kameraer og faste kameraer med lavere kvalitet, når de f.eks. skal overvåge hegn. Det reducerer de samlede omkostninger til installationen betydeligt og giver stadig perfekt dækning og billedkvalitet fra PTZ-kameraerne, når de er rettet mod de scenarier, som operatørerne er blevet opmærksomme på fra de faste kameraer. De billigere faste kameraer kan opdage, at noget skal observeres, men uden den opløsning og klarhed, der er nødvendig for at kunne genkende en persons ansigtstræk, mens de dyrere kameraer kan zoome ind på aktiviteterne med meget højere kvalitet. Tilslutninger til analoge kameraer Analoge basiskameraer kræver, at der tilsluttes mindst to kabler. Det ene forsyner kameraet med strøm, mens det andet (normalt et koaxialkabel) sender videosignalet fra kameraet. Mere avancerede kameraer, med mulighed for at zoome, ændre fokus, tilte eller panorere, kræver flere kabler for at kunne modtage styreinformationer fra operatøren. Der kan desuden være behov for andre kabler, hvis der også skal installeres mikrofoner (til fjernaflytning) eller højttalere. Der kan måske endda være brug for strøm til varmeelementer og viskerblade, så i nogle tilfælde skal der anvendes op til seks eller syv separate kabler. I mange analoge netværk, der er baseret på koaxialkabler, anvendes der et individuelt koaxialkabel til hvert enkelt kamera for at tilslutte det til overvågningsenheden. Det har den fordel, at en enkelt fejl kun medfører, at der mistes signal fra ét kamera. Som alternativ kan man anvende koaxial-multipleksere til at overføre flere videokanaler via et enkelt koaxial- eller fiberkabel, hvilket har den fordel, at det reducerer antallet af nødvendige kabler, men med den risiko, at man mister signalet fra flere kameraer, hvis der opstår en fejl. 21

22 Tilslutninger til digitale kameraer IP-baserede kameraer kan normalt forsynes med strøm via Ethernet-datakablet ved hjælp af en udvidet version af Ethernet-standarden. Det har den fordel, at strømmen kan forsynes til kameraet op til 100 m fra enheden, hvilket giver mulighed for meget enklere installationer. Det er vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig strøm til, at kameraet kan udføre alle dets funktioner. Derfor bør installatørerne tage med i betragtning, at PTZ-kameraer forbruger mere strøm, når de ændrer retning og zoomer, mens andre faktorer som f.eks. viskerblade på udvendige kabinetter og varmeelementer forbruger yderligere strøm. Derudover overføres alle styreinformationer til kameraet via Ethernet-datakablet, og hvis kameraet har indbyggede tilslutninger til mikrofoner og højttalere, kan et enkelt kabel normalt overføre alle de funktoner, som kameraet har brug for. For at forhindre kvalitetstab i billederne fra digitale IP-kameraer anbefales det, at man undgår ikkeadministrerede switche. Efterhånden som antallet af kameraer og dermed også mængden af data øges, vil mistede pakker og forsinket levering af pakker medføre, at ydelsen forringes. For at løse dette problem kan mange administrerede switche prioritere pakker og også sørge for tjenestekvalitet og dermed sikre, at pakker, der sendes ind i switchen, også overføres til uplink-porten inden for et forudbestemt tidsrum. Eftersom switche med Powerover-Ethernet skal forsyne kameraerne med strøm, skal man også sikre sig, at switchene er i stand til at tilføre denne strøm. Software og analysemuligheder Softwaren opdeles i to hovedkategorier, nemlig Video Surveillance Manager (VSM) og Video Content Analytics (VCA). VSM-software kører typisk på en standardcomputer og bruger, afhængigt af systemets kompleksitet, enten computerens harddisk eller en server til at gemme videoen på. VSM giver brugerne mulighed for at vælge forskellige kameraer i netværket, konfigurere kameraerne, styre kameraerne og beslutte, om videostreamen skal optages eller kasseres på nogenlunde samme måde, som operatøren gør i et ældre analogt system. Den vigtigste forskel er, at operatøren nu sidder foran en computer og ikke en tv-skærm. Den vigtigste udvikling inden for softwaren er i forbindelse med Video Content Analytics, som giver en computer mulighed for at overvåge de forskellige videostreams og træffe en række beslutninger ud fra dens beregninger. På et meget simpelt niveau kan VCA bruges til at spare på den kapacitet, der er brug for, på den harddisk, der bruges til lagring. Et system kan sættes op til at overvåge et parkeringshus, men i virkeligheden har man kun brug for at overvåge bevægelserne i parkeringshuset. Derfor kan man optage alle informationerne fra et kamera, men hvis der ikke registreres bevægelser, vil informationerne automatisk blive slettet. Der er mange fordele ved et system af denne type, bl.a. at behovet for plads til lagring af informationerne minimeres. Men de analysemæssige muligheder er mange andre. Systemerne kan fx bruges til ansigtsgenkendelse, så personer kan nægtes eller få adgang til bygninger, og til nummerpladegenkendelse. Sikring af privatlivets fred Ingen ønsker, at der står et kamera på den anden side af vejen og beskytter indgangen til en bygning, hvis det samtidig overvåger din fordør. For at undgå dette giver det meste VSMsoftware brugeren mulighed for at fjerne bestemte områder af en videostream, således at kameraet kun ser de relevante informationer og kasserer alle andre informationer. Denne fjernelse er udviklet yderligere i VCA, således at der er mulighed for dynamisk maskering. På denne måde kan selv personer, der bevæger sig, og som ikke er omfattet af overvågningen, undgå at få forstyrret deres privatliv. Behov for opgradering af netværk Overvågningskameraerne bliver mere komplekse og får indbygget mere processorkraft, der fx automatisk vil kunne kompensere for lys og mørke, dag og nat osv., således at det er muligt med minimal ekspertise at opnå video i høj kvalitet og høj opløsning. Typisk vil forskellige analyser også blive udført af kameraet og dermed reducere behovet for båndbredde til at overføre de forskellige videostreams. For at kunne udnytte dette effektivt er det nødvendigt at opgradere selve netværkene, så de kan understøtte den øgede datatrafik samt forsyne de nye digitale kameraer med strøm. Artiklen bygger primært på et oplæg fra Hans Englesson, der er nordisk chef for Allied Telesis, som leverer en række produkter til IP- og telekommunikationsmarkedet. Kamerabaseret overvågning eller hvad? Kært barn har mange navne det gælder også for den kamerabaserede overvågningsteknologi. I Danmark bruges begreberne videoovervågning, tv-overvågning, kameraovervågning og ITV nærmest i flæng. Men antallet af begreber kan stige yderligere, hvis man lader sig inspirere af et svensk forslag. Et branchenetværk i nabolandet mener, at ordet overvågning har en negativ klang og foreslår, at man i stedet for fx overvågningskamera bruger ord som tryghedskamera eller sikkerhedskamera. 22