LIVET I BORDING TRANSFORMATION OG GENTÆNKNING AF NY BYPROFIL. Analyse og forundersøgelse til visionsopgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVET I BORDING TRANSFORMATION OG GENTÆNKNING AF NY BYPROFIL. Analyse og forundersøgelse til visionsopgave"

Transkript

1 LIVET I BORDING TRANSFORMATION OG GENTÆNKNING AF NY BYPROFIL Analyse og forundersøgelse til visionsopgave

2 Udarbejdet februar 2012 Samarbejde mellem: Ikast-Brande Kommune, Realdania og Hausenberg Layout: Marie Lyster Nielsen, Ikast-Brande Kommune Fotos: Hausenberg Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande KONTAKTPERSONER: Planchef Karina Kisum Jensen, Ikast-Brande Kommune T: Projektkoordinator Jeanette Ishi Lehn, Ikast-Brande Kommune T: Projektleder Karen Skou, Realdania Projektleder Helene Schytter, Hausenberg T: M:

3 INDHOLD LÆSEVEJLEDNING 4 INTRODUKTION TIL IKAST-BRANDE KOMMUNE 5 BAGGRUND OG HISTORIK 9 SOCIAL KARAKTERISTIK 10 FYSISK KARAKTERISTIK 18 NATUR OG LANDSKAB 22 AKTØRER OG MØDESTEDER 27 BORDINGS ERHVERVSKLIMA 35 TRAFIKKEN I BORDING 40 REGIONALE SAMMENHÆNGE 42 LOKALPLANER OG KOMMUNEPLANRAMMER 46 BILAG LISTE OVER FORENINGER LISTE OVER ERHVERV STRUKTURPLAN BORDING NORD (IBK)

4 LÆSEVEJLEDNING Analysen og forundersøgelserne af livet i Bording er udført i perioden november 2011 til marts Materialet indeholder både statistik og kvalitativ viden, som primært er indsamlet af Ikast-Brande Kommune og Hausenberg. En del af materialet er fremkommet gennem interview og desk-research i forbindelse med borgermødet i december 2011, hvor 175 borgere var mødt op, samt en workshop afholdt med byens unge. Kort, grafer, billeder og borgercitater vil løbende supplere analysematerialet. Formålet med analysen er at introducere jer til Bording og guide jer på en første tur gennem byen. Analysearbejdet er dermed tænkt som et redskab til selve visionsopgaven et redskab, som kan give overblik over Bordings potentialer og udfordringer i lokalt og regionalt perspektiv samt indblik i borgernes lokalviden, drømme og det hverdagsliv, som udspiller sig i Bording. Analysens udfordringer og potentialer skal ikke læses som en facitliste til visionsopgaven, men snarere som et baggrundsmateriale, der kan inspirere og udfordres. Det samme gælder de ideer og visioner, som borgerne i Bording har for deres by: Hvor analysen tegner et billede af Bording indefra, opfordres I til at komme med det udefrakommende perspektiv, åbne borgernes øjne for nye potentialer og give visionerne for Bording luft under vingerne. Materialet består af en kort introduktion til Ikast-Brande Kommune og kommunens centrale politikker. Herefter skifter fokus til Bording og baggrunden for visionsudviklingsprocessen, en social og fysisk karakteristik af byen samt en kortlægning af centrale aktører, mødesteder og nuværende erhvervsklima. Afslutningsvis vil analysen berøre byens trafikale forhold og sætte Bording ind i en regional sammenhæng. 4

5 INTRODUKTION TIL IKAST-BRANDE KOMMUNE Ikast-Brande Kommune (IBK) hører til i Region Midtjylland. Kommunen, som i 2007 opstod ved sammenlægningen af Ikast, Brande og Nørre Snede Kommune har i dag indbyggere fordelt på 736,41 km² og befolkningsprognosen er stigende. Ikast er hovedbyen med indbyggere, Brande den næststørste by med indbyggere og Bording er kommunens tredje største by, med 2318 indbyggere. I 2009 havde IBK det næstlaveste uddannelsesniveau i Region Midtjylland. Det gør arbejdsstyrken sårbar i en krisetid hvor produktionsvirksomheder typisk rammes hårdest. Kommunens lave uddannelsesniveau kan også aflæses i det faktum at ca personer dagligt pendler ind primært fra det østlige Jylland. Tilsvarende pendler personer ud for at arbejde hver dag. Iværksættere, idræt og frivillighed er tre livfulde kendetegn ved kommunen. Erhvervslivet er præget af iværksætterånd og handlekraft og IBK har mange små og mellemstore virksomheder. Kommunen er også vært for flere globale virksomheder, her iblandt Siemens, Bestsellers og Kelsens Cookies. De store virksomheder tiltrækker udenlandsk arbejdskraft, og IBK har både en international børnehave, hvor pædagogerne taler engelsk til børnene, en international folkeskole og et internationalt gymnasium i Ikast. Idræt er ligeledes en del af IBK s identitet, - præget af den gamle Ikast Kommunes stærke idrætsprofil. Kommunen er hjemmebane for Fodboldakademiet under FC Midtjylland, og har et Sportstar College, en 5

6 idrætsefterskole og idrætshøjskolen ISI. Landets professionelle golftræner uddannelse ligger også her. Hvad frivilligheden angår, har vi 255 godkendte foreninger og et udfoldet frivillighed- og foreningsliv. Kulturlivet er især markant i Brande, som bragte fokus på kulturen med sig ind i sammenlægningen. Langsomt, men støt øges fokus på kunsten også i den øvrige del af kommunen. I 2010 og 2011 præmierede DI (Dansk Industri) Ikast-Brande Kommune med årets pris for bedste erhvervsklima, og i 2011 kom også Danske Kommuners pris for Danmarks bedste Borgerdialog i forbindelse med områdefornyelsesprojektet, Byfornyelse med Hjertet, i Nørre Snede. MENTAL FRIKOMMUNE Fremtidens udfordringer kan ikke løses af den tænkning, der har skabt dem. Albert Einstein. Ved Ikast-Brande Kommunes fødsel satte en række borgere ord på de værdier, som skulle kendetegne den nye kommune. Værdierne var: energifuldhed, fighterånd, handlekraft, selvværd og mod. Ønsket for den nyfødte kommune var at den skulle være udadvendt og åben, forandringsparat, dynamisk, farverig og humoristisk. Et samlende udtryk for kommunen blev rebelsk som beskriver intentionen om at være fandenivoldsk om at handle på trods og om at gøre det umulige og det ugjorte. 6

7 Borgernes værdier for kommuneidentiteten udgør i høj grad Kommunens tilgang til at løse de generelle udfordringer med stigende krav til velfærd, den stramme økonomi og den fremtidige mangel på arbejdskraft som vil komme til at få betydning for vores velfærdsforventninger. I intentionen om at imødegå udfordringerne, og som kreativt respons på den tidligere regerings Frikommuneudspil opfandt Borgmester Carsten Kissmeyer begrebet: Den Mentale Frikommune. Den Mentale Frikommune er kendetegnet ved at have som præmis at ville gentænke hele det grundlag som udfordringerne er opstået af. Borgere, medarbejdere, ledere og byråd opmuntres til at mobilisere mod, vilje og evne til at udfordre sig selv, til at arbejde tværfagligt og til at lade sig inspirere og udfordres af andre. Ledelse og administration vil gerne undersøge egne mentale antagelser og forestillinger om, hvordan velfærd ser ud. Og ledelsen lægger betydelig vægt på at gøre gentænkning til en del af hverdagen ved bl.a. at uddanne ansatte i administrationen i kreativ idegenerering, kreativ processtyring og øget tværfaglig sparring. Ambitionen er, at det bliver en naturlig del af administrationens opgave at udfordre forestillingerne om, hvad man kan, bør og skal, fordi det er en forudsætning for at finde nye og bedre måder at løse de vedtagne opgaver på. Bording er en kærkommen mulighed for at udfordre os selv og hinanden, tænke nyt, stå sammen og turde være fanden i voldske. Og spørger man mennesker i Bording så har de højt til loftet. God arbejdslyst! 7

8 Silkeborg Herning Ikast BORDING Ejstrupholm Nørre Snede Brande 8 Oversigtskort Ikast-Brande Kommune

9 BAGGRUND OG HISTORIK Bording er en klassisk stationsby fra slutningen af 1800-tallet. Jernbanen kom i 1877 og dermed blev byudviklingen sat i gang. I dag eksisterer kun få af bygningerne fra byens begyndelse, men stationen, hvorfra der stadig er forbindelse til Skjern og Århus, vidner fortsat om Bordings oprindelse som stationsby. I 1960erne og 70erne voksede Bording med parcelhuskvarterer sydvest for stationsområdet og på begge sider af Bredgade. I samme periode blev byfesten Smørhullet afholdt for første gang og friluftsbadet samt Bording Hallen blev anlagt. Dette er faciliteter og fællesskaber, som kom til at udgøre rammen om Bording som håndboldby og som præger bybilledet og foreningslivet helt op til i dag. I 2002 slog byen for alvor sin status som handelsby fast med sloganet Bording byen hvor der handles, som der stadig står på byskiltet ved indgangen til Bording. Mens detail-handlens udvikling i nabobyerne Nørre Snede og Engesvang gik i negativ retning, lykkedes det Bording at fastholde butikkerne og etablere sig som erhvervsby med trævareindustri og senere køkkenfirmaet Invita som omdrejningspunkt. Tiden som handels- og erhvervsby er imidlertid løbet fra Bording, der med butiks- og virksomhedslukninger står over for at skulle gentænke sig selv. 9

10 SOCIAL KARAKTERISTIK Bording Pendling er kendetegnet ved en positiv og opadgående befolkningsudvikling. 90 procent På af trods de arbejdsaktive af dette i er Bording der alligevel pendler ud, grund mens til ganske at være få pendler opmærksom ind efter Invitas lukning. Omvendt pendler 42 ud af skolens 43 lærere ind til Bording. Set ud fra bolig arbejdssteds trafik kan Bording på den fremtidige udvikling i Bording. I kølvandet på virksomheds- og derfor karakteriseres som en forstad. Samlet set har Ikast Brande Kommune en høj indpendling af butikslukningerne højtuddannet arbejdskraft er Bording først og i fremmest fare for fra at Østjylland. komme ind i en negativ spiral, hvor yderligere virksomhedslukninger, stigende arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau i kombination med billige boliger på sigt risikerer at skabe Befolkningsudvikling grobund for sociale problemer. Indbyggertallet i Bording har i mange år været støt stigende og prognoserne peger på, at der i 2017 vil være små 2400 indbyggere 200 flere end i Dette vidner om, at Bording er godt forbundet til de større byer i området en position som kun vil blive bedre i de kommende år, når motorvejsforbindelsen til Århus BORDINGS åbner. På trods af BEFOLKNINGSUDVIKLING dette er der grund til at være opmærksomme på udviklingen i Bording. I kølvandet på virksomheds og butikslukningerne er Bording i fare for at komme ind i en negativ spiral, hvor yderligere Der bor i dag indbyggere i Bording, og indbyggertallet har i mange virksomhedslukninger, stigende arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau i kombination med billige år boliger været på sigt støt risikerer stigende. at skabe Prognoserne grobund for sociale peger problemer. på, at der Bording i 2017 er vil som være mange andre mindre byer små desuden 2400 præget indbyggere af at have mange 200 ældre flere og end få unge i i den Udviklingen studieaktive aldersgruppe. vidner om, at Bording er godt forbundet til de større byer i området og har karakter af De nedenstående grafer viser befolkningsudviklingen i Bording og prognosen for alderssammensætningen i bosætningsby. forhold til gennemsnittet i kommunen og landet som helhed i perioden Figur 1 10

11 voksne borgere. Børn og unge mellem 7 og 17 år er elen af unge markant. Den største ALDERSSAMMENSÆTNING Den nedenstående graf giver et demografisk billede af alderssammen- Alder sætningen i Bording i forhold til gennemsnittet i kommunen og landet Ser som man helhed. på aldersfordelingen i Bording har byen mange voksne borgere. Børn og unge mellem 7 og 17 år er også godt repræsenteret, men derefter falder procentdelen af unge markant. Den største aldersrepræsentation findes blandt de ældre. Figur 2: Demografisk billede af alderssammensætningen i Bording Ser man på aldersfordelingen i Bording er der særligt udsving i forhold til landsgennemsnittet i aldersgruppen år, hvor antallet af unge er markant lavere i Bording end på landsplan, samt i aldersgruppen 65 år og ældre, hvor Bording har markant flere end landsgennemsnittet. Som så mange andre mindre byer er Bording præget af at have mange ældre samt få unge i den studieaktive aldersgruppe. 11

12 PROGNOSE FOR ALDERSSAMMENSÆTNING Den nedenstående graf viser prognosen for alderssammensætningen i Bording i perioden Ifølge grafen ser det ud til, at den nuværende aldersrepræsentation også vil gøre sig gældende de følgende år. Dog forventes en stigning blandt de ældre fra 22 procent i 2010 til 24 procent i En stigning, som dog også forventes på landsplan. Figur 3: Prognose for alderssammensætningen i Bording Øvrige kort over tilgængelighed og demografi er vedlagt som bilag 3. INDKOMST Indkomstniveauet i Bording ligger generelt lidt lavere end gennemsnittet for både Ikast-Brande Kommune og hele landet. Dette gælder særligt gruppen med de høje indkomster, hvor Bording ligger væsentligt under landsgennemsnittet. 12

13 ording i forhold til gennemsnittet i kommunen og g blive sammenlignet med lignende små byer. d gennemsnittet for både Ikast Brande Kommune je indkomster, hvor Bording ligger væsentligt under Kort 4: Demografi De nedenstående grafer giver et demografisk billede af Bording i forhold til gennemsnittet i kommunen og landet som helhed. I forprojektet vil udviklingen i Bording blive sammenlignet med lignende små byer. Indkomst Indkomstniveauet i Bording ligger generelt lidt lavere end gennemsnittet for både Ikast Brande Kommune og hele landet. Dette gælder særligt gruppen med de høje indkomster, hvor Bording ligger væsentligt under landsgennemsnittet. mest på grundskoleniveau og de korte rne. Hvad angår de unge under uddannelse, er e i og under uddannelse i Ikast Brande Kommune. Uddannelse Figur 4: Indkomstniveau Uddannelsesniveauet i Bording fordeler sig først og fremmest på grundskoleniveau og de korte videregående uddannelser, inklusiv erhvervsuddannelserne. Hvad angår de unge under uddannelse, er Bording en positiv del af det generelt gode billede af unge i og under uddannelse i Ikast Brande Kommune. Vi skal styrke det nuværende og tænke mere innovativt i forhold til byen og dens muligheder Borgercitat fra borgermøde Sponsor støtten forsvinder mere og mere som byen dør ud. Det er svært for klubben at få økonomien 2 til at hænge sammen med et faldende medlemstal 2 Borgercitat fra borgermøde 13

14 BOLIGPRISER I BORDING Som det kan læses ud af de to nedenstående grafer er udbudsprisen pr. m² for et parcelhus i Silkeborg, næsten dobbelt så høj som for et parcelhus i Bording. Generelt er der ligeledes en større efterspørgsel på billige boliger i Bording end i Silkeborg. Hvor omkring 40 % af de boligsøgende i Bording efterspørger boliger til under en million, er det kun cirke 20 % af de boligsøgende i Silkeborg, som efterspørger denne prisklasse. Tallene afspejler dermed, at en af Bording attraktionsværdier er de billige huspriser. Huspriserne vil dog højst sandsynlig stige i Bording med den kommende motorvejsforbindelse til Århus. Parcelhus Rækkehus Kroner Figur 5: udbudsprisen pr. m² Bording 14

15 Luftfoto af parcelhusområde i Bording Parcelhus Rækkehus Kroner Figur 6: udbudsprisen pr. m² Silkeborg. obs! Kurven dykker i februar måned, da der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag. 1515

16 Kort 4: Demografi De nedenstående grafer giver et demografisk billede af Bording i forhold til gennemsnittet i kommunen og landet som helhed. I forprojektet vil udviklingen i Bording blive sammenlignet med lignende små byer. Indkomst Indkomstniveauet i Bording ligger generelt lidt lavere end gennemsnittet for både Ikast Brande Kommune og hele landet. Dette gælder særligt gruppen med de høje indkomster, hvor Bording ligger væsentligt under landsgennemsnittet. UDDANNELSE Uddannelsesniveauet i Bording fordeler sig først og fremmest på grundskoleniveau og de korte videregående uddannelser, inklusiv erhvervsuddannelserne. Tallene illustrerer, at Bording er en del af det generelt gode billede af unge i og under uddannelse i Ikast-Brande Kommune, hvor der er efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft. Den var der i Bording 41 unge mellem 15 og 24 år uden uddannelse, heraf 14 på Uddannelse kontanthjælp. Uddannelsesniveauet i Bording fordeler sig først og fremmest på grundskoleniveau og de korte videregående uddannelser, inklusiv erhvervsuddannelserne. Hvad angår de unge under uddannelse, er Bording en positiv del af det generelt gode billede af unge i og under uddannelse i Ikast Brande Kommune. Figur 7: uddannelsesniveau 2 PENDLING Skemaet nedenfor viser uddannelses- og erhvervspendlingen ud af Bording lavet på baggrund af Midttrafiks opgørelse Tallene er opgjort på skoledistriktplan og dækker dermed ikke Bording By alene (2.400 indbyggere), men hele det oplands som udgør Bording skoledistrikt (3.850 indbyggere). 16

17 Tallene viser, at i alt 55 % af skoledistriktets samlede antal indbyggere pendler ud af Bording, herunder 335 personer i forbindelse med uddannelse og i forbindelse med erhverv. Dette billede bekræfter umiddelbart lokalrådets antagelse, at op til 90 % af de erhvervsaktive i Bording pendler ud af byen. Omvendt pendler meget få ind med undtagelse af en del af skolens lærere. 42 ud af 43 lærere på Bording Skole pendler ind, hovedsageligt fra Silkeborg. Samlet set skal det nævnes, at Ikast- Brande Kommune har en høj indpendling af højtuddannet arbejdskraft, der først og fremmest kommer fra Østjylland. Figur 8 Potentialer Bosætningsby med billige parcelhuse og stigende befolkningstal Del af positivt billede af unge i og under uddannelse. Udfordringer Relativt lille del i den arbejdsdygtige alder Få høje indkomstgrupper Stor udpendling 17

18 FYSISK KARAKTERISTIK Bording er en klassisk mindre by med korte afstande mellem boliger, institutioner, butikker og idrætsfaciliteter. De centrale områder udgøres af den historiske bymidte omkring Bredgade og stationen samt de dertil byggede parcelhuskvarterer, fritidsarealer og erhvervsområder. Bording har et samlet areal på 7,5 km2. Parcelhusområder Fritidsområder Erhvervsområder Handelsområde Stationsområde Figur 9: forskellige områdetyper i Bording 18

19 BYMIDTEN OG BREDGADE Bredgade ligger i forlængelse af stationen og rummer det historiske Bording og byens centrale hoved- og handelsgade. I den nordlige del af Bredgade ligger størstedelen af byens butikker, mens bygningerne i den sydlige del primært anvendes til beboelse. Udover Bredgade rummer bymidten to pladsdannelser, Jens Christensens Plads og Smørhullet. Begge fungerer i dag som parkeringspladser. Smørhullet, som er opkaldt efter det tidligere mejeri, var tidligere byens festplads og har derfor givet navn til Bordings årlige byfest, smørhulsfesten. Med de seneste års butikslukninger har Bredgade gradvist mistet sin puls og giver i dag indtryk af en halvtom bykerne med få arkitektoniske kvaliteter. Bredgade er dog stadig byens hovedgade. STATIONSOMRÅDET Stationsbygningen er en af de få historiske bygninger fra 1880erne, som stadig eksisterer i Bording. Bygningen er placeret i et åbent, grønt og afsides område i byens nordøstlige del. Til trods for stationens symbolværdi for byen, har den ikke længere nogen reel funktion. Selve den gamle stationsbygning har i en årrække fungeret som posthus, men postomdelingen er nu flyttet til Herning og huset står tomt. Kommunen arbejder med en mulighed for at etablere et lokalcenter til hjemmeplejen, et sårbehandlingscenter, men ideer til alternativ udnyttelse er velkomne. Når fangerne fra det åbne fængsel Kærshovedgård tager på weekendorlov er der opstået episoder med vold på stationspladsen, og det kan tale for at man placerer en mere udafvendt funktion i huset. Lagerbygningen ved siden af stationen skal rives ned. PARCELHUSKVARTERERNE Størstedelen af boligerne i Bording er parcelhuse fra 1960 til I denne periode blev boligerne primært opført syd for jernbanen i relation til butikkerne i Bredgade. De ældste parcelhuskvarterer ligger i dag tæt 19

20 på Bording Skole og med adgang til fritidsarealet via en tunnel under jernbanen, som ellers afskærer boligområderne fra fx Bording Hallen. De nyere parcelhusbebyggelser fra 1980erne og frem til i dag er overvejende opført nord for jernbanen, bymidten og fritidsarealet. En strukturplan for Bording Nord fra 2010, foreslår ligeledes en bebyggelse nord for banen med henblik på at skabe en ny bydel med naturskøn beliggenhed og potentiale for pendlere (se lokalplaner). Alle parcelhuskvarterene i Bording ligger i gå- og cykelafstand til bymidten, stationen og fritidsarealerne. (Se bilag over opførelsesåret for beboelsesejendomme i Bording) FRITIDSAREALET Fritidsarealet i Bording ligger nordvest for bymidten med Bording Hallen som omdrejningspunkt. Udover Bording Hallen består området af Bording Rideklub og hundeklubben DCH. Bording Hallen blev bygget i 1978 og består af et cafeteria og to haller. Hal A rummer en bane til håndbold og indendørs fodbold, to mini håndboldbaner, seks badmintonbaner, fire volleyballbaner samt to basketballbaner. Den mindre Hal B rummer en minihåndboldbane og to badmintonbaner. Hal B fungerer desuden som gymnastiksal. 20

21 ERHVERVS- OG INDUSTRIOMRÅDET Bordings erhvervs- og industriområde er placeret sydvest for bymidten i Bordings udkant og grænser op til vejnettet syd for byen. Det var bl.a. her køkkenfirmaet Invita havde produktion indtil 2009, hvor virksomheden flyttede produktionen til Ølgod. Området er et klassisk industriområde, hvor vejnettet består af brede, lige veje, som fører ud til en række lager- og produktionsbygninger, som er den primære bygningsform i området. Mange til salg skilte står placeret foran de store bygninger. Potentialer Bosætningsby med nye parcelhuskvarterer Kort afstand mellem boliger, institutioner, butikker og idrætsfaciliteter Stort veludstyret og populært fritidsområde Masser af kvadratmetre bl.a. i industriområdet med muligheder for nye formål Udfordringer De mange tomme industribygninger Få historiske bygninger Det historiske centrum, Bredgade + industriområdet er ramt af funktionstømning Bording er ved at blive en spøgelsesby Elev fra Bording Skole 21

22 NATUR OG LANDSKAB Landskabet omkring Bording består af et småbakket terræn med marker, brakmarker og grønne områder med skov samt eng- og mosearealer i relation til Bording Å. Naturen er kendetegnet ved at være bynær med potentiale for bedre udnyttelse, men tilgængeligheden er dårlig. Udover det lille skovområde, Vestskoven, de grønne områder omkring Bording Hallen samt enkelte stier er det vanskeligt at komme ud i naturen. Figur 10: Terrænforhold ved Bording By 22

23 UDSIGT OG BAKKEØ Bording er kendetegnet ved et stigende terræn fra syd mod nord (se figur s. 22). Det højeste punkt er Bakken nord for byen med 84 meter. Bording er placeret på en bakkeø der er let kuperet med et småbakket terræn. Bakkeøen skaber udsigter over landskabet og udgør en rekreativ kvalitet i et ellers fladt Midtjylland, og landskabet i Bording giver således mulighed for både kælkebakke om vinteren og enkelte lokale udsigtspunkter. ÅEN OG DE GRØNNE OMRÅDER Bording Å er 5-6 km lang og indgår i Karup Å-systemet nordvest for byen. Åen udspringer umiddelbart øst for Bording by, men deler sig nordvest for byen, hvor en udrettet del af åen Bodholt bæk løber ned gennem fritidsarealet ved Bording Hallen. De grønne områder ved åen består af eng, mose og overdrev og har potentiale for fiskeri og er et yndet rekreativt område for bordingenserne. De grønne områder er imidlertid sumpede og svært tilgængelige store dele af året særligt neden for Bording Hallen i det område, som tidligere udgjorde åens naturlige forløb. For enden af Sønderborgvej ligger Vestskoven, som også udgør et vigtigt rekreativt område for Bording. Mange af byens borgere oplever dog området som for velfriseret og foretrækker områderne langs åen. I blev der udarbejdet et skitseprojekt om genslyngning af Bording Å. Der har været politisk interesse for at udvide projektet, og Kommunen har nu sat NIRAS til at skitsere et projekt, der samlet inkluderer strækningen fra Firhuse i øst til udløbet af Bodholt Bæk i byens vestlige udkant samt en strækning af Bodholt Bæk. Projektet er stadig på tegnebordet. Strækningen er markeret med rødt på kortet på næste side. 23

24 Figur 11 STIER I landskabet omkring Bording eksisterer en række stier, som fungerer som løbe- og gåruter. Disse forbinder Bording med nabobyerne og udgør et godt alternativ til de trafikale veje. Den gamle kirkesti til Bording Kirkeby, hvor Bordings kirke og kirkegård ligger, er dog helt tilgroet og kan ikke længere benyttes. Desuden overskæres stierne mange steder af jernbanen og de store veje, da stier ikke udgør et system. Man kan derfor ikke bevæge sig hele vejen rundt om Bording og må gå en stor omvej for at komme gennem tunnelen fra parcelhuskvartererne til Bording Hallen selvom disse ligger direkte over for hinanden. Naturen er derfor koblet af byen mange steder pga. trafikale barrierer, som deler de ellers by-, bolig-, og institutionsnære landskaber i tre separate områder. LANDSKABET SOM IKKE-AKTIVERET RESSOURCE Generelt er naturen ikke særlig fremtrædende i Bordings selvforståelse og bordingenserne kører hellere til fx Nørre Snede eller Bøllinge Sø, når 24

25 de skal gå tur eller have en særlig naturoplevelse. Disse steder fungerer som rekreative og kulturelle udflugtsmål for hele regionen pga. det let tilgængelige landskab med mulighed for rundstrækninger. I Bording er der ingen på forhånd etablerede rundture, men som en borger siger: Vi kunne måske lige så godt gå turen hér. Potentialer Naturnære boligområder Genopretning af kirkesti til Bording Kirkeby kan forbinde Bording med kirken og bringe de to byer sammen, så Bordinggenserne kan gå til kirkegården Naturen er en god mulighed for at koble fx bevægelse og undervisning med natur- og fritids-oplevelser Udfordringer Trafikale barrierer Sump og oversvømmelser store dele af året Mangel på landskabelige vartegn Vedligeholdelse af nuværende stier 25

26 Vi kunne måske lige så godt gå turen hér Borger fra borgermødet Det kunne være en god ide med etablering af en sø med mulighed for rekreative fritidsbeskæftigelser, som f.eks. kanosejlads, lystfiskeri og mountainbiking Vi mangler sammenhængende stisystemer og motionsstier rundt om bording Borger fra borgermødet Borger fra borgermødet 26

27 AKTØRER OG MØDESTEDER Bording er karakteriseret ved at have gode institutioner samt mange aktive borgere og et rigt foreningsliv med hallen som det ubestridte samlingspunkt. Frivilligheds- og forenings-profilen er byens store fortrin. I visse delområder som f.eks. skolen og fritidsarealerne er intensiteten dog høj, mens andre dele af byen har karakter af bagsider uden aktivitet selv i centrale og bolignære dele af byen som f.eks. Bredgade. På tværs af generationerne udtrykker borgerne et ønske om, at Bording skal blive en by med flere uformelle mødesteder og mulighed for aktiviteter, som ikke altid er prædefinerede og idrætsorienterede. Kælkebakken Hundeskolen Rideskolen Hallen Bording SFO 2 Smørhullet Missionshuset Forsamlingshuset Long John Friluftsbadet Plejehjemmet Kærminde KFUK-Spejderne FDF Huset Bording SFO 1 Bording Skole Bording Bibliotek Bording Ungdomsskole Figur 12: Fælles møde- og samlingssteder i Bording 27

28 Bording Kirkeby Hestlund Efterskole Bording Bording SFO 2 Bording børnehave Højgade Bording børnehave Borgergade Plejehjemmet Kærminde Bording børnehave Sportsvej DAGPLEJE Bording SFO 1 Bording Skole Bording Bibliotek Bording Ungdomsskole Figur 13: Institutioner INSTITUTIONERNE Bording har i kommuneplanen fra 2009 fået status som by med lokalcenterfunktion. Det betyder, at byen betjener oplandet med skole, daginstitutioner og plejehjem samt at den offentlig transport til Ikast og Brande prioriteres. Positionen som lokalcenterby betyder, at skolen og de øvrige institutioner umiddelbart ikke er truede af lukning. Bording Skole og Ungdomsskole I byens sydlige område på hjørnet af Borgergade og Solsortegade ligger Bording Skole, som huser 471 elever fra by og opland fra 0. til 9.klasse. Skolen har et godt ry og er velfungerende. Det er også her byens Ungdomsskole og SFO er placeret. Ungdomsskolen har en række fritidsakti- 28

29 viteter og samarbejder med ungdomsskolen i Ikast. Byens børn og unge skal derfor med bus til Ikast, hvis de ønsker at deltage i aktiviteter, som Bording ikke kan tilbyde. I Bording hedder kurserne Kreativ syning, Mesterkokken, Rock Band, Filmklub, Glaskunst, Digitalt Foto samt Skind og Læder, mens Ikast supplerer med Opfinderværksted, Skuespillertræning, Showdance og Konditorkunst. Der efterspørges muligheder for et samlingssted for byen unge i alderen år. Bording Børnehave og dagplejere Bording har en børnehave, som er fordelt på tre forskellige steder i byen med ca. 150 børn sammenlagt. Byen har ligeledes omkring 20 dagplejere, der passer mellem 70 og 80 børn. Plejehjemmet Kærteminde Byens plejehjem, der ligger sydøst for stationsområdet, blev bygget i 1970erne og tager sig af Bordings og oplandets ældre. Udover at fungere som plejehjem er institutionen også et mødested for byens pensionister. Plejehjemmet har et positivt ry blandt borgerne og udgør et centralt sted i byen. Det bliver betegnet som et livligt mødested, hvor der afholdes fester, gudstjenester, og er fitnessfaciliteter. Ældrecentret oplever alligevel færre og færre beboere. Flere ældre end tidligere vælger at bo i Ikast eller Brande frem for Bording. Hestelund Efterskole Godt 3 km nordvest for Bording ligger Hestlund Efterskole. Efterskolen er kristen med tilknytning til KFUM & KFUK og Indre Mission. Efterskolen har en fast ugentlig dag i Bording Hallen og benytter også friluftsbadet om sommeren. Derudover bruger eleverne byen til indkøb. 29

30 Bordings Erhvervsforening FORENINGSLIVET Trods det, at elitehåndbolden i 2007 flyttede fra Bording til Ikast er idræts- og foreningskulturen stadig en stærk identitets- og fællesskabsmarkør i Bording, som går på tværs af generationerne. De frivillige i idrætsforeningerne, særligt i forbindelse med håndbold og fodbold, tæller både voksne og unge, hvor sidstnævnte træner de yngre rækker. Forældre og bedsteforældre støtter op, er tilskuere til de mange kampe og deltager selv i foreningsaktiviteter som frivillige og aktive. Samtidig er der begyndende tegn på tilbagegang i foreningslivet. I flere af bestyrelserne er der mangel på udskiftning og for få yngre medlemmer. Borgere nævner, at foreningerne er præget af en vi gør, som vi altid har gjort kultur og ønsker, at foreningslivet skal satse på mere kreative, kulturelle tilbud i fremtiden. Midtjysk Julecup Bording Slægts- og Lokalhistoriske Forening Ikast Bording Landboforening KFUM KFUK DHC Bording Bording Dartklub Bording Tennis & Badmintonklub Aktive kvinder Munklinde Scleroseforeningen Bordings Idrætsforening Nutidens Kvinder Visionsgruppen Bordings foreningshjul Engevang Jagtforening Isenvad Havekreds Munklinde og Omegns Jagtforening Bordings Gymnastikforening Hammerum Herred Slægtsforskning og Lokalhistorie FDF Bording Bording Svømmeklub De grønne pigespejdere Bording og Omegns Rideklub Bording Pensionistforening Bording KFUMHåndbold klub Brugerrådet Kertemindeparken Figur 14: foreningshjulet over Bordings foreningsliv. Fra Borgermødet dec

31 Bording Hallen Bording Hallen huser mange af byens foreninger. De klassiske sportsgrene er de primære, såsom håndbold, badminton, fodbold og gymnastik. Hallen blev opført på baggrund af borgernes eget initiativ, hvor foreningerne samlede penge ind og mange selv lagde arbejdskraft i byggeprocessen. Bording Hallen har således en særlig plads hos mange af byens borgere. Som én borger udtrykker: Min far har været med til at bygge den her hal, og nu gør mine børn og jeg brug af den. En stor del af byens sociale liv udfolder sig i og omkring Bording Hallen. Her mødes borgere i alle aldre, og halbestyreren vurderer, at hallen ugentligt bruges af ca mennesker og i weekenderne af omkring 700 mennesker. Særligt hallens cafeteria fungerer som socialt centrum, og som en af byens unge lidt ironisk konstaterer; hvor man i Århus ville mødes på en café, mødes man i Bording i cafeteriet. Bording Friluftsbad Bordings Friluftsbad, som de seneste år har været lukningstruet, drives i dag udelukkende af frivillige. Krise og driftsbesparelser truede for alvor badet i 2011, men en massiv lokal opbakning, en underskriftsindsamling med 1300 underskrifter og villighed til at drive badet udelukkende med frivillig indsats reddede badet. Efter budgetvedtagelsen i februar 2011 overtog en lokal borgergruppe derfor Bording Friluftsbad med et kommunalt driftstilskud på kr. Badet åbnede for sin første sæson med frivillig arbejdskraft i maj Da sæsonen sluttede i september var besøgstallet på badegæster. Springbassinet var ikke åbent i 2011 af hensyn til økonomien og pga. mangel på de livreddere som skal til at sikre en badesæson i det dybe bassin. Bordings Friluftsbad er ligeledes et af byens vigtige mødesteder, som også tiltrækker børn og børnefamilier fra nabobyerne. 31

32 Byens hunde- og rideskoler Hunde- og rideskolen er placeret i samme område som Bording Hallen. Hundeskolen er en del af Danmarks civile Hundeførerforening og tiltrækker, udover borgere fra Bording, mange aktive medlemmer fra de omkringliggende egne. Byens rideskole er kendt for at have et godt ry. I modsætning til nogle af de omkringliggende rideskoler er Bordings rideskole karakteriseret ved at være en rideskole for os almindelige mennesker, som et af klubbens medlemmer fortæller. FDF-huset FDF-huset er mødested for spejderne i Bording og huser tillige aktiviteter fra de mere traditionelle til teater og talentshows. Derudover har Bording Danmarks største tamburkorps inden for FDF. Grundarealet omkring FDF-huset er stort og giver gode mulighed for en række udendørs aktiviteter. Her er blandt andet en ni meter høj klatrevæg. Udover at være mødested for de lokale spejdere bliver huset brugt af mange andre, såsom dags- og sundhedsplejen samt til private arrangementer. Missionshuset På handelsgaden ligger Bordings Missionshus, som bruges af det kristne miljø i Bording. Foruden missionshuset er kirken, som ligger et par kilometer nordvest for Bording i Bording Kirkeby, et relevant mødesteder for disse grupper. Visionsgruppen Bordings visionsgruppe er en lille selvbestaltet arbejdsgruppe, som har engageret sig særligt i Bordings udvikling. Deres ideer til Bordings fremtid er bl.a. sammenfattet i arbejdsnotatet Bording et byområde i udvikling eller afvikling? Notatet er fra 2009 og skal læses som borgergruppens bidrag til diskussionen om den fremtidige strukturplan for Ikast- Brande Kommune. Visionsgruppens ideer kan læses på: 32

33 Lokalrådet Bording Lokalråd blev oprettet i januar 2010 med det formål at være byens talerør i forhold til ønsker og drømme for Bording. Lokalrådet får ,- kr. om året i økonomisk støtte fra kommunen og arbejder bl.a. ud fra Visionsgruppens arbejdsnotat Bording et byområde i udvikling eller afvikling?. Lokalrådet er en synlig og velintegreret aktør i Bording. Potentialer Foreningslivet kan markedsføre Bording som attraktiv boligby. Foreningslivet som driver for fællesskab og byens sociale liv Foreningsliv på tværs af generationer Bording Hallen som driver: stort set hele byen kommer i Hallen. Udfordringer Manglende koordinering mellem de forskellige foreninger Det er vanskeligt at engagere en ny generation af foreningsfolk Manglende synergi mellem foreninger som ligger spredt i byen Et traditionelt foreningsliv præget af en vi gør, som vi plejer kultur Fare for et stagnerende og for ensidigt kultur- og fritidsliv. Hvis foreningslivet skal udvikle sig kan der være behov for en værdig kulturel modspiller til idrætslivet. Mangel på uformelle mødesteder 33

34 Hallen er hele byens mødested Borger fra borgermødet Bording er en god og tryg by at vokse op i. Jeg vil gerne give friheden og trygheden videre til mine egne børn. Også sammenholdet og livet i hallen, hvor alle er der for alle. Bagsiden er, at her også er kedeligt og at alle kender alle. Det er både godt og skidt Elev fra Bording Skole Hallen er der, hvor vi er Elev fra Bording Skole 34

35 BORDINGS ERHVERVSKLIMA En af de aktuelle udfordringer for Bording er spørgsmålet om, hvad der skal ske i byens lukkede butikker og funktionstømte erhvervsbygninger. I lokalplanen for Bording bymidte fra 2001 bliver Bording beskrevet som en dynamisk by med det velfungerende handelsliv. En gåtur gennem byen, godt ti år senere, tegner dog andet billede. Både handelsgaden og industriområdet bliver af borgerne nævnt som byens triste og utrygge områder, der vidner om en svunden tid. Dette står i skarp kontrast til den generelle udvikling i Ikast-Brande Kommune, som er kåret til årets erhvervskommune. Figur 15: Forladte butikker og erhverv der ikke har fået anden anvendelse som f.eks. boliger 35

36 TOMME BUTIKKER OG LOKALER De tomme butikker og bygninger ligger først og fremmest i relation til Bredgade og Fabriksvej. Siden køkkenfirmaet Invitas lukning i 2009 har kvadratmeter industribygninger stået tomme på Fabriksvej nr. 20. Også den tidligere Invitabutik står tom. Som følge af Invitas lukning måtte også Bording Brandstation lukke, da størstedelen af det frivillige brandmandskorps kom herfra. I 2010 lukkede også Engedahl Møbler en underleverandør til Invita og den tidligere møbelfabrik på Fabriksvej står derfor også tom. Sideløbende er mange af butikkerne i Bredgade lukket. Bording Hotel er lukket og til salg, og slagteren er lukket. Imerco er lukket, men ejeren holder lejlighedsvis åbent og sælger nu genbrug. Andelskassen Midtvest og kiosken i forbindelse med blomsterhandlen er også lukket. Kort efter Andelskassen lukning, blev bygningen købt af Martins Tæppemontage A/S og en ny butik er derfor kommet til i hovedgaden. Tæppehandlen har dog begrænsede åbningsdage i løbet af ugen. Seneste lukning i Bredgade kom i juli 2011, hvor SuperBest nedbrændte til grunden og dermed efterlod et markant tomrum i bymidten. Lukningen af SuperBest ses som et stort tab for borgerne og har medført, at mange nu handler i de omkringliggende byer tæt på deres arbejdsplads. En stor del af borgerne har således ikke længere deres daglige færden i handelsgaden. Byens forhenværende identitet som handels- og industriby er således langsomt, men støt ved at ændres. Udviklingen ses som en reel udfordring af borgerne, da flere finder det vigtigt at bo, hvor de arbejder; for nogle var det grunden til, at de i sin tid flyttede til byen. Fritidsjob er også svære at få for byens unge, da der kun er få eksisterende butikker og jobmuligheder. 36

37 EKSISTERENDE BUTIKKER OG ERHVERV Der er i dag 510 registrerede virksomheder i Bording, hvoraf ca. 250 er enkeltmands-virksomheder, som primært beskæftiger sig med landbrugsproduktion. Som det kan aflæses på kortet ovenfor, er de erhverv, der er tilbage, primært placeret i Bredgades nordlige ende samt i industriområdet. En af de få virksomheder i Bording, som klarer sig godt er byens kombinerede jagt- og hårde hvidevarehandel ved navn Kr. O. Skov A/S. Modsat byens generelle erhvervsudvikling har denne forhandler formået at holde gang i handlen og tiltrække kunder fra hele landet, selv Prins Henrik køber jagtudstyr hos Kr. O. Skov A/S. Også byens bageri, som ligger i Bredgade tæt på stationen, er kendt for sit gode og billige brød. Udover Kr. O. Skov og Bording Bager er følgende butikker tilbage i hovedgaden: Solveig (frisør), Egeblomster, Fakta, Akvariefisk, Den Jyske Sparekasse, Hjerter Syv, Long John og Bording Pizzeria. (Se den vedlagte bilagsliste for at få overblik over de forskellige erhverv i Bording) Figur 16: Erhverv i Bording 37

38 ÅRETS ERHVERVSKOMMUNE Ikast-Brande Kommune er i to år i træk kåret til årets erhvervskommune i Danmark, så til trods for udviklingen i Bording, er erhvervsudviklingen på kommuneplan positiv. Udviklingen i Bording står således i kontrast til den overordnede udvikling i Ikast-Brande Kommune, som er inde i en god erhvervsudvikling med udvidelser hos store virksomheder som f.eks. Siemens Windpower og Bestseller. En af effekterne af denne udvikling er, at der er et stort behov for højtuddannet arbejdskraft i kommunen, som først og fremmest pendler ind fra Østjylland. Der er i 2009 desuden igangsat udvikling i et nyt erhvervsområde ved Pårup, som ligger ud til den nye motorvej, hvilket vil skabe nye arbejdspladser kun 5 km fra Bording. Erhvervsarealerne omkring Pårup er netop blev udlagt med henblik på at styrke områdets fremtidige erhvervsudvikling og styrke mulighederne for bosætning i Bording og Engesvang. Potentialer Skolen, som ligger på hjørnet af Borgergade og Solsortegade, har for høj bebyggelsesprocent og mangler friareal. Dens nærmeste nabo er en tom fabriksbygning, som ligger optimalt i forhold til øget udeareal og kommende tilbygning til skolen. Rugekasse for iværksættere i de gamle Invita-bygninger Det nye erhvervsområde ved Pårup giver mulighed for at trække arbejdspladerne hjem igen når motorvejen er færdigbygget Udfordringer Invitas tomme bygninger og de mange tomme bygninger i hovedgaden signalerer tilbagegang og stilstand Folk handler, hvor de arbejder 38

39 Vi er kåret til årets erhvervskommune, det må kunne udnyttes. Borger i erhvervsworkshoppen Det ligner en spøgelsesby, når de tomme Invitabygninger ligger så synligt fra indkørslen til byen Borger i erhvervsworkshoppen Fjern det gamle og grimme Borger i erhvervsworkshoppen 39

40 TRAFIKKEN I BORDING Klochsvej, Søndergade og Bredgade udgør tre vigtige trafikforbindelser i Bording, som alle samles i krydset ved stationen. Klochsvej udgør den nordvestlige indfaldsvej til Bording og forbinder bl.a. byen med Bording Kirkeby og Viborg. Klochsvej udgør desuden forbindelsen til Bording Hallen. Klochsvej deler sig i Bredgade og Søndergade, hvor førstnævnte udgør Bordings lokale hoved- og handelsgade, mens Søndergade er byens skolevej. Søndergade forbinder samtidig Bording og Viborgtrafikken med motorvej E15 og hovedvej 15 mellem Ikast og Silkeborg. Klochsvej Søndergade Bredgade Figur 17: vigtige trafikforbindelser i Bording 40

41 BILTRAFIK Alle tre gader præget af gennemkørende, tung trafik. Dette gør sig især gældende for Klochsvej-Søndergade med gennemkørende biler på et almindeligt hverdagsdøgn. Bording og byens bløde trafikanter er således udfordret af, at Klochsvej og Søndergade både udgør meget benyttede regionale gennemfartsveje og vigtige lokale forbindelser for skole, hjem og fritidsaktiviteter. Mange af Bording Hallens brugere oplever, at billisterne på Klochsvej i høj grad overstiger hastighedsbegrænsningerne og at bilisterne overser byskiltet, som er placeret få meter før indkørslen til fritidsarealerne. Af samme grund kører mange forældre deres børn i skole, fordi de ikke tør lade dem krydse Søndergade. Dette gælder selv familier, som bor i parcelhuskvarteret på den anden side af Søndergade og direkte over for skolen. Trafikudvalget i Bording Lokalråd arbejder blandt andet for at få etableret fartdæmpning på Klochsvej for at imødekomme de bløde trafikanter og lave en sikker overgang til hallen. Hverken Klochsvej eller Søndergade har cykelstier. Potentialer Hurtig forbindelse til de omkringliggende storbyer som Århus, Silkeborg og Herning Udfordringer For meget gennemkørende trafik gennem byen Skole- og fritidstrafik opleves utrygt Der mangler cykelstier 41

42 REGIONALE SAMMENHÆNGE Bording har god forbindelse til de omkringliggende større byer. Fra Bording er der ca. 10 minutters bilkørsel til Ikast, 15 minutter til Herning, 20 minutter til Silkeborg, 40 minutter til Viborg og omkring en times kørsel til Randers og Århus. Bording er desuden forbundet med Skjern og Århus med tog. Bordings regionale placering ændres markant med udbygningen af motorvej E15. Bordingenserne bruger særligt de omkringliggende byer til indkøb og byture. Figur 18: Regionale sammenhænge 42

43 MOTORVEJEN MELLEM HERNING OG ÅRHUS Hovedvej 15 ligger umiddelbart syd for Bording og forbinder byen mod øst via Silkeborg og sydvest via Ikast og Herning. Herningmotorvejen stopper i dag umiddelbart vest for byen, men med færdiggørelse af motorvej E 15 og strækningen Bording-Silkeborg-Låsby vil man kunne køre hele vejen fra Bording til Århus i ét stræk. Med udbygningen af motorvejen bliver trafikmængden på hovedvejen syd om Bording kraftigt formindsket, hvilket kan betyde at en eller begge af de eksisterende tankstationer på hovedvejen må flytte eller lukke. Motorvejsforbindelsen mellem Herning via Bording til Århus forventes færdig i 2016, hvorefter Århus vil være under en halv times kørsel væk. Figur 19: Motorvejsforbindelse og jernbane 43

44 OFFENTLIG TRANSPORT Togbanen mellem Skjern og Århus er afgørende for de offentlige transportmuligheder i Bording. Særligt forbindelsen til Silkeborg og Århus har stor betydning, og der er derfor stor utilfredshed med, at frekvensen er ændret fra halvtimedrift til timedrift. Udover toglinjen afgår der busser til de omkring liggende byer. Ikast ligger cirka en halv times kørsel fra Bording med bus, mens det tager omkring halvanden time med at komme til Århus med tog. BORDINGENSERNES BRUG AF DE OMKRINGLIGGENDE BYER Borgerne i Bording gør i høj grad brug af de omkringliggende byer i deres hverdags- og fritidsliv. De tre nedenstående diagrammer viser borgernes brug af Herning, Ikast og Silkeborg med udgangspunkt i workshop på borgermødet. Silkeborg Ikast Herning Arbejde Handle ind Gå i byen Andet Figur 20: Hvor tager folk hen når de tager ud fra Bording? 44

45 Diagrammerne viser en tendens til, at de primære arbejdsbyer er Silkeborg og Ikast, efterfulgt af Herning. I forhold til kulturtilbud såsom teater, kunst, koncerter og sport er Herning en af de mest besøgte byer af Bordings borgere. Ifølge byens unge tager man tager til Silkeborg for at gå i byen, særligt i værtshusgaden Nygade. Silkeborg tiltrækker desuden folk om sommeren, hvor byen afholder festivaler. Indkøb af dagligvarer synes at hænge sammen med arbejdspladsers placering uden for Bording. Både i Herning, Ikast og Silkeborg bliver dagligvarebutikkerne i disse dage flyttet ud til det regionale vejnet for at tiltrække den regionale handel. Blandt de øvrige aktiviteter indgår familiebesøg, svæveflyvning og fodbold. Potentialer God infrastruktur hurtig adgang til de andre byer Der er potentiale i at brande Bording som bosætningsby med let adgang til kulturtilbud, jobs, sport og koncerter og kunst m.m. og med kollektiv transport til og fra kulturtilbuddene, hvis bilen bør blive hjemme. Udfordringer Handlen i Bording forsvinder i takt med, at Bordings borgere bliver pendlere Når motorvejen kommer, vil trafikken blive ledt uden om Bording by 45

46 LOKALPLANER OG KOMMUNEPLANRAMMER Der er vedtaget 14 lokalplaner der fastlægger rammerne for konkrete bygge- og anlægsprojekter i Bording. Lokalplanerne er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen. Visionsarbejdet skal ikke lade sig begrænse af de vedtagne planer. Planerne kan ses på kommunens hjemmeside VEDTAGNE LOKALPLANER I BORDING Bolig: Boligområde ved Løvstien og Markvænget, Bording 15.1 Boligområde ved Klochsvej i Bording 24 Boligområde ved Bakken i Bording Stationsby 50 Boligområde mellem Bakken og Klochsvej, Bording 233 Boligområde ved Klochsvej i Bording 227 Boligområde ved Markvænget i Bording 209 Boligområde ved Bakken i Bording nord for Bording Å Erhverv: 260 Erhvervsområde ved Hestlund i Bording Center- og butiksformål 256 Detailhandel mm. Strædet, Bording Blandede byformål 22 Bording Stationsby 87 Bolig- og fritidsområde ved Klochsvej i Bording 99 Bording bymidte Rekreative formål 225 Rekreativt område ved Klochsvej, Bording Tekniske anlæg 64 Kraftvarmeanlæg ved Borgergade og Højgade i Bording 46 46

47 Figur 21: Vedtage lokalplaner i Bording Figur 22: Rammeområder i Bording, Ikast-Brande Kommuneplan

48 48

NY FREMTID FOR BORDING TRANSFORMATION OG GENTÆNKNING AF BORDINGS BYPROFIL. Hovedspørgsmål og rammer for visionsopgave

NY FREMTID FOR BORDING TRANSFORMATION OG GENTÆNKNING AF BORDINGS BYPROFIL. Hovedspørgsmål og rammer for visionsopgave NY FREMTID FOR BORDING TRANSFORMATION OG GENTÆNKNING AF BORDINGS BYPROFIL Hovedspørgsmål og rammer for visionsopgave Udarbejdet februar 2012 Samarbejde mellem: Ikast-Brande Kommune, Realdania og Hausenberg

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM BORDING + Grala/Morten Pedersen

OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM BORDING + Grala/Morten Pedersen OMRÅDEFORNYELSESPROGRAM BORDING + Grala/Morten Pedersen Områdefornyelsesprogram Bording + Januar 2015 Dette hæfte er lavet af Ikast-Brande Kommune Tilrettelæggelse: Projektleder Jeanette Ishi Lehn, Ikast-Brande

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

KUNST og KULTUR som byprofil?

KUNST og KULTUR som byprofil? KUNST og KULTUR som byprofil? Kenneth A. Balfelt KRISTOFFER l. WEISS bording i et NYT perspektiv stationsby - erhvervsby - bosætningsby NY rolle - det regionale hvad betyder e15 bording i et regionalt

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557

Dronningborg. Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Dronningborg Udviklingsareal Tjærby dige Lokalplan 557 Byens bedste beliggenhed Kongelig udsigt Dronningborg Bydelen Dronningborg er beliggende i den nordøstlige del af Randers By og er et af de mest attraktive

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd

Udviklingsplan for. Isenvad. Isenvad Lokalråd Udviklingsplan for Isenvad Isenvad Lokalråd Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet af Isenvad Lokalråd

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune www.ikast-brande.dk v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik Den regionale udviklingsmodel Rammen om det gode liv Vækstvilkår - Menneskelige ressourcer - Innovation, nye

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

Grindsted. Boligby med 750 indbyggere og begrænset funktionsdækning. Potentialer og udfordringer. Fakta om Grindsted

Grindsted. Boligby med 750 indbyggere og begrænset funktionsdækning. Potentialer og udfordringer. Fakta om Grindsted Grindsted Boligby med 750 indbyggere og begrænset funktionsdækning Grindsted i korte træk Oprindeligt landsby opstået langs Uggerhalnevej på nordsiden af Hammer Bakker. Attraktiv rekreativ beliggenhed

Læs mere

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup

Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

ØSTER LINDET XXX - 11

ØSTER LINDET XXX - 11 XXX - 9 10 - XXX ØSTER LINDET XXX - 11 ØSTER LINDET Øster Lindet er beliggende i den sydligste del af Vejen Kommune, ved Kolding-Tønder-landevej. Landskabet er karakteriseret ved at være et storbølget

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording

Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording Ikast-Brande Kommune Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Vedrørende Bording, september 2012 Ansøgning om indhegnet hundeskov i Bording På vegne af hundeejere i Bording ansøger vi om etablering af en indhegnet hundeskov

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening

Udviklingsplan for. Krondal. Krondal og Omegns Borgerforening Udviklingsplan for Krondal Krondal og Omegns Borgerforening December 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Udviklingsplan for. Paarup. Vision Paarup 2012+ under PGIF

Udviklingsplan for. Paarup. Vision Paarup 2012+ under PGIF Udviklingsplan for Paarup Vision Paarup 2012+ under PGIF Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan er lavet

Læs mere

STATIONSBYER I FORANDRING

STATIONSBYER I FORANDRING KONFERENCE STATIONSBYER I FORANDRING Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, Realdania og Ikast- Brande Kommune inviterer kommuner, rådgivere og ildsjæle til konference om de mindre stationsbyers

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST. FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE NORGESGADE, IKAST FORSLAG til tillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Høringsperiode: 30. juni til 8. september 2010 2 Luftfoto forside - Copyright Aiolos Luftfoto

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse

INDLEDNING. Regionaløkonomisk redegørelse Indledning INDLEDNING I forbindelse med den kommende vækst- og udviklingsstrategi er der udarbejdet en redegørelse, der beskriver de regionale vækst- og udviklingsvilkår, som ligger til grund for den fremtidige

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde

Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.295.000,- Side 1 Vindinge Byg din drømmebolig

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Infrastruktur, forslag til forandringer: Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere