Hjælp til hele mennesket i form af frivillighjælp

Transkript

1 Hjælp til hele mennesket i form af frivillighjælp Help to the entire person through voluntary help En undersøgelse af frivillige organisationer og deres indflydelse på psykisk sårbares velfærd. A study of voluntary organizations and their impact om the wellbeing of psychologically vulnerable. Anna-Pia White Bacheloropgave for Socialrådgiverstudiet 7. Semester Hold SOCS09 Gruppe 16A Januar 2013 University College Sjælland. Vejleder Peter Hagemann Sørensen. Må gerne udlånes. Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University Collage Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egen synspunkter. Denne rapport - eller dele deraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 2 Indhold Resume... 2 Kapitel 1 Indledning... 2 Kapitel 2 En beskrivelse af det fænomen jeg ønsker at undersøge Kapitel 3 Videnskabsteoretiske overvejelser Kapitel 4. Empirisk Undersøgelsesmetode Kapitel 5 Projektets teoretiske udgangspunkt Kapitel 6. Analyse Kapitel 7 Vurdering og kritik af teorier og metoder Kapitel 8 Afsluttende konklusion Litteraturliste Bilag Resume Projektet er et casestudie i frivillighed, vurderet ud fra frivillig hjælp til psykisk sårbare. Undersøgelsesmetoden er kvalitative interview med to hovedinformanter, samt afsøgning af litteratur i den offentlige debat i de seneste år, der iblandt videnskabelige rapporter, avis artikler og regeringens udspil om frivillighed. Projektet har til formål at undersøge hvordan de frivillige organisationer har indflydelse på lovgivningen, hvordan frivillige berører psykisk sårbare og hvor stort et ansvar staten med rimelighed kan overdrage til det civile samfund. The project is at case study in voluntary work assessed through the voluntary help given to the psychologically vulnerable. The methods used were qualitative interviews with two main informants, as well as screening of literature, including the current debate, including scientific rapports, news paper articles and the intentions announced by the government. The Project examines which impact the voluntary organizations have on the legislation, how the volunteers affect the psychologically vulnerable and how much responsibility the state can pass on to the civil society. Kapitel 1 Indledning Jeg har arbejdet 10 år i en frivillig humanitær organisation, som arbejder med socialt udsatte borgere, mod slutningen af min ansættelse fik jeg til opgave at hverve og organisere frivillige på

3 3 Lolland og Falster. Det betyder, at jeg har fulgt debatten om frivillighed med interesse. Jeg har den forforståelse, at frivillige organisationer skal være et supplement til den offentlige hjælp, som er nødvendig i forhold til udsatte borgere. Der er områder hvor uuddannede kan risikere at gøre mere skade end gavn. Det drejer sig blandt andet om psykisk sårbare. Jeg vil i det følgende fremføre nogle holdninger i den offentlige debat, som jeg finder markante og som har dannet baggrund for mit udgangspunkt i projektet. Baggrund og tendenser National Civilsamfundsstrategi af oktober 2010 oplyser, at regeringen vil udarbejde en strategi for systematisk inddragelse af civilsamfundet og kvalificerede frivillige organisationer i arbejdet med socialt udsatte personer. Målsætningerne peger på, at flere skal deltage, at civilsamfundet skal samarbejde med det offentlige om at løse sociale problemstillinger S 6 og 11 ( Kommunernes Landsforenings administrerende direktør, Kristian Wendelboe, opfordrer til at tænke kreativt og fordomsfrit i forhold til at inddrage de frivillige mere i det offentlige arbejde. Han ser med de positive briller på krisen og mener, at vi skal benytte lejligheden til at se de gode sider af krisen, nemlig at vi må stoppe op og revurdere vores ressourcebrug. ( Bilag side 45. Her bliver det sagt mere direkte, omlæg ressourceforbruget, med andre ord spar på de offentlige udgifter og lad de frivillige træde gratis til. Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann citeres for at mene, at det er tid til at se på hvordan frivillige kan være med til at skabe kernevelfærd. ( Bilag side 44. Jeg reagerer ved ordet kernevelfærd, er det et dække for kerneydelser af den slags, som sorterer under professionelle? Den slags overvejelser giver plads til kritiske røster. Der er andre røster, som går i mod de ovennævnte positive udmeldinger. En af disse røster kommer fra Lars Skov Henriksen, 1989 Cand. Scient. Polit. Lektor ved Institut for sociale forhold og organisation, Aalborg Universitet 1995 Ph. D. Han har arbejdet med temaet frivillige organisationer siden begyndelsen af 1990'erne. Forfatter til en række bøger og artikler om frivillighed organiseret velfærd. Han pointerer, at frivillig hjælp aldrig kan kræves som en rettighed, den er for uensartet i forhold til den hjælp, som er påkrævet i visse situationer. Han fremfører videre, at frivillig hjælp ikke er tilgængelig, der hvor behovet er størst. Der vil være huller i dækningen, fordi frivillighed har tendenser til at samle sig om særlige problemer og målgrupper. Melbye (2006) s

4 4 Der er overvældende meget materiale om emnet, men det ovenstående giver et bud på de overordnede tendenser i debatten. Forskningsvandring Jeg fandt ikke så meget i den generelle debat om psykisk sårbare, men da jeg søgte en historisk gennemgang af frivillighed gennem de sidste 150 år, dukkede der noget op. Jeg vender tilbage til den historiske gennemgang i kapitel 2, men jeg fandt en stor forskel i udviklingen af de forskellige frivillige organisationer, som tog sig af samfundsforhold i almindelighed og de organisationer som tog sig af psykisk sårbare i særdeleshed. Det indbød til nærmere undersøgelse. Emnets relevans for socialt arbejde. Der er en del, som gør emnet interessant og aktuelt for socialrådgivere, jeg vil i det følgende, liste nogle bud. Civilsamfundets indsats, der iblandt frivillighed, er en central tendens i den sociale indsats, der forskes kontinuerligt og resultaterne af denne forskning vil danne grundlag for det felt, som politisk styrede organisationer og dermed socialrådgivere fremadrettet skal manøvrere i. Henriksen og Hansen (2003) CASA s 10. Som socialrådgiver skal vi holde os orienterede om ny forskning på det sociale område. Studieordningen UCSJ (2009) s 9. Formanden for Kommunernes Landsforening mener, som beskrevet ovenfor, at vi skal integrere frivillighed mere. ( Bilag side 45. Vi skal med andre ord kunne manøvrere i feltet, og integrere frivillighed mere, dermed bliver det aktuelt at vide, hvordan frivillighed fungerer og hvad det kan. Samarbejdet mellem Frivilligt Forum og fagforeningerne, omkring det at sætte grænsen mellem frivilligt og offentlig indsats, har udmøntet sig i et sæt spilleregler. Spillereglerne er en aftaleramme for samarbejdet, bearbejdet af fagforeningerne og Frivilligt Forum, de findes på socialrådgivernes hjemmeside, ( Spillereglerne nævner, at grundelementerne for den professionelles arbejde er faglighed, retssikkerhed og respekt. Spillereglerne siger videre, at de frivilliges ydelser ikke kræver visitation eller journalføring. Modsat hertil finder jeg en kommentar, som Henriksen og Hansen kommer med i deres rapport ret interessant. Side 15 taler de frivillige organisationer om for meget bureaukrati, når de søger støtte, side 21 beretter om kvalitetsstyring og kvalificering af frivillige. Henriksen og Hansen (2003) CASA.

5 5 Omkring visitation, fremgår det af mit interview med Dorrit Bruun, ( som introduceres i forbindelse med analysen) at hun lavede visitation og uddannede de frivillige, afsnit A. Bilag side 31. Diskussionen handler, overordnet set, om hvor hjælpen kommer fra og hvem betaler for den. Økonomisk består samfundet af tre aktører; markedet, det civile samfund og staten, Ejernæs. M.fl. (2010) s 274. Stridens æble er så om hjælpen skal gives af staten eller af de to modstående aktører, frivillige eller markedet. Tager man et spadestik dybere bliver spørgsmålet måske, hvad skal der gives hjælp til, er det overhovedet et socialt problem. Peter Bundesen skriver, at det afgøres gennem interesse og værdikampe, hans definition på et socialt problem hedder, citat: "Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre." Bundesen (2006) Videre i teksten uddyber han, hvad der menes med en udbredt opfattelse. Det handler om magt til at afgøre, hvad der er uønsket. Det er del af socialrådgivernes principerklæring at støtte det enkelte menneske i at frigøre sig og at blive i stand til at øge sin trivsel. Ved hjælp af teorien om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor menneske og miljø påvirker hinanden. Principerklæringen, Definition på socialt arbejde. Studieordningen UCSJ (2009) s10. Det er ret entydigt, men det giver ikke mandat til at bruge tid eller ressourcer på et problem, med mindre man kan redegøre for, at indsatsen ligger inden for lovens rammer og de deraf tilgængelige ydelser/foranstaltninger. Der foreligger den mulighed, at problemer, som bliver ignoreret af magthavere, kan blive påpeget af frivillige organisationer så markant, at den lovgivende forsamling ikke har råd til at negligere problemerne. Det virker dog som om pilen vender den anden vej. Magthaverne udviser den holdning, at civilsamfundet skal være langt mere aktivt, det gælder således regeringen, lederen af socialrådgivernes fagforening, administrerende direktør for Kommunernes Landsforening og Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann, som desuden er direktør i Psykiatrifonden.(jf. indledningen kapitel1) Sidstnævnte er interessant efter min mening, fordi min skepsis er størst i forhold til psykisk syge. Civilsamfundets indsats og frivillighed spænder vidt, Habermann (2007) s 34 f. f., og i nogle tilfælde kunne det give god mening at have frivillige til at supplere, eksempelvis patientstøtte på Hillerød Hospital (National Civilsamfundsstrategi, side 18), men jeg oplever absolut modstand ved

6 6 tanken om at lade frivillige træde til i forhold til psykisk syge, helt specielt personer med skizofreni, fordi det er den diagnose, som siges at være mest invaliderende. Jensen (2006) S 23. Som debuterende socialrådgiver finder jeg det relevant at undersøge, hvordan jeg skal forholde mig til frivillighed, så jeg ikke hælder barnet ud med badevandet i min iver efter at manøvrere i feltet og integrere frivillighed mere. Problemområdet og problemformulering. Jeg vil gerne undersøge frivillighedens rolle som revser af det officielle hjælpesystem, fordelene ved frivillighed set fra modtageren af hjælpen, og endelig om det er acceptabelt at benytte frivillighed til at bære samfundets byrder. Det er et spørgsmål om hvorvidt, frivilligheden erstatter eller supplerer, eller med andre ord hvor grænsen går. Er der tale om et møde, en adskillelse, en sammensmeltning eller en kamp? Jeg vil tage udgangspunkt i et begrænset område, hvor jeg holder fokus på en særlig gruppe; psykisk sårbare. Problemformulering: Hvilken rolle bør frivillighed spille i forhold til den sociale indsats for psykisk sårbare? Jeg har hermed beskrevet, hvad jeg vil undersøge og redegjort for min undren. I det følgende afsnit vil jeg beskrive de afgrænsninger, jeg sætter i forhold til undersøgelsen. Afgrænsninger Jeg har fravalgt at interviewe frivillige, man kunne mene at det lå i naturlig forlængelse af det emne jeg har valgt. Jeg resonerer, at i kraft af, at de er frivillige, kan de vælge at holde op, hvis de ikke bryder sig om opgaven. Hvis jeg skulle foretage en fyldest gørende undersøgelse af den frivilliges perspektiv og sammenligne med frivillige i andre områder af den sociale indsats, ville det være en omfattende undersøgelse. Svaret bliver muligvis et spørgsmål om folks præferencer og ikke specielt relevant for kommende og nuværende socialrådgivere. Dertil skal tilføjes at Ulla Habermann for nylig har udgivet En postmoderne helgen, som netop handler om frivilliges motiv til at hjælpe. Habermann (2007) Der følger en nærmere introduktion i forbindelse med analysen. Derfra tager jeg en lille smule af de overordnede historiske betragtninger med i den historiske oversigt, som

7 7 præsenteres i kapitel 2. Jeg skylder at bemærke, at der forekommer et interview med en informant, som kunne siges at være frivillig, men personen er samtidig pårørende og det er hovedsaglig i denne kapacitet jeg interviewer personen. Det forventes at psykisk syge og deres pårørende er svært tilgængeligt. Hvorfor feltet af informanter udgør en væsentlig begrænsning. Derfor vil undersøgelsen lejlighedsvis række ud over målgruppen, i et forsøg på at få besvaret konkrete spørgsmål, som vedrører krydsfeltet mellem professionelle og frivillige. Jeg vil også søge informationer i biografier og andre bøger om emnet. Det bliver beskrevet nærmere i det følgende. Definition af projektets centrale begreber. Her følger en gennemgang af brugen af de mest centrale begreber og hvordan jeg vælger at bruge dem. Definition af frivilligt socialt arbejde: Frivilligt socialt arbejde er en samlet betegnelse for frivillig indsats, frivillig organisation og for de aktiviteter som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Her vil jeg gøre opmærksom på at nogle af de centrale foreninger, der figurerer i min opgave netop er netværk og foreninger. En del af deres virke er målrettet samfundsændringer indenfor deres specielle virkefelt. Til brug for denne opgave vil jeg kort nævne at frivilligt arbejde er, en indsats der er frivillig, dvs. man er ikke tvunget som led i en foranstaltning, man er ikke betalt, dog kan man få eksempelvis kørselsgodtgørelse. Hjælpen skal være til gavn for en person, som man ikke er i familie med og man skal være del af en organisation. Melbye (2001) s 251. Professionelle, betyder at man tager sig betalt for sine gerninger, jeg peger i nogle tilfælde på etablissementet eller eksperterne, når jeg bruger ordet, men jeg vælger at holde mig til professionelle fordi det står i kontrast til frivillige. En frivillig kan meget vel være, uddannet og professionel i sit daglige arbejde og udøve frivilligt arbejde i sin fritid. Jeg vil differentiere sådan at frivillige/frivillighed/civilsamfund står i kontrast til professionelle/etablissementet/stat og kommune. Filantropi betyder velgørenhed. Der findes en borgerlig og en videnskabelig filantropi, de har tanken om hjælp til selvhjælp til fælles. Den borgerlige filantropi med dens barmhjertighed, har været lagt for had af arbejderbevægelsen. Habermann (2007) s 105 og 108 f. f.

8 8 Stemmehører betyder i denne sammenhæng, at man lider under vrangforestillinger, man hører stemmer inde i hovedet eller man hører fiktive stemmer udenfor én selv. Et eksempel på dette kan læses på px Stemmehørernetværket er en forening som har til formål at udbrede kendskab og skabe gensidig støtte for stemmehører i Danmark De forskellige materialer, jeg har benyttet mig af, bruger mange betegnelser som; dårskab, galskab, sindssygdom, sindslidelse, psykisk syg og psykisk sårbar. De forskellige betegnelser angiver, at mit studie har bredt sig over tid og forskellige grupper med divergerende holdninger. Eksempelvis benytter foreningen SIND betegnelsen sinds lidelse mens de professionelle samtidige benyttede betegnelsen sindssyge. Bundesen m.fl.(2001) s.318 og 320 Jeg bruger i min tekst, så vidt muligt, den betegnelse som ligger tråd med, det jeg beskriver, men for egen regning vil jeg bruge betegnelsen psykisk sårbare. Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på den forskel i opfattelse der ligger i at betegne et menneske som skizofren eller et menneske med en skizofren lidelse. Den første benævnelse er udtryk for at man har klientgjort mennesket og ser en diagnose og en kategori måske oven i købet uden at se mennesket, den anden betegnelse er udtryk for et helhedssyn, hvor man ser hele mennesket som et socialt væsen med en navngiven delmængde, som er lidelsen skizofreni. Uggerhøj (1996) s. 145, samt Lauveng (2009) s. 55. Det afslutter min gennemgang af begreber, efterfølgende vil jeg beskrive hvordan de forskellige dele af opgaven arbejder sammen. Projektets opbygning Det indledende kapitel skitserer den aktuelle debat om brugen og udbredelsen af frivilligt arbejde. Det kunne opfattes som organisations sociologi. Det er nødvendigt at indsnævre undersøgelsen til et konkret afgrænset område, fordi frivillighedsområdet er enormt og der findes uoverskuelige mængder materialer om emnet. Harboe (2006) s 69 f. f. Men ved at vælge et afgrænset område, som er markant kan jeg bruge, den viden jeg opnår i forhold til min forforståelse og hvordan jeg fremadrettet vil agere i forhold til brugen af frivillige organisationer. Valget hænger sammen med,

9 9 at psykisk sårbare kendetegner det område, hvor jeg mener, at frivillig hjælp var mindst egnet. Jeg vil i kapitel 2 gennemgå et historisk tilbageblik for frivillighed i almindelighed og frivillighed som hjælp for psykisk sårbare i særdeleshed. Det skal jeg bruge til at trække linjerne op, så jeg kan vurdere om der er ligheder og forskelle. Til bearbejdning af de informationer jeg kommer frem til, har jeg brug for en teori, som styrer processen målrettet. Det redegør jeg for i kapitel 3. Jeg redegør for metoder til interview og valg af informanter i kapitel 4. Derefter forklarer jeg nogle mulige teorier, jeg redegør for deres brugbarhed og for mit valg af teori i kapitel 5. Kapitel 6 er analyse, den er delt i tre hovedspørgsmål, det første spørgsmål har til formål at klargøre hvor stor en betydning kritikken har for udviklingen af den sociale indsats. Underforstået i den aktuelle debat ligger, at hvis organisationerne er subsidieret af staten, til bestilt arbejde, kan de have svært ved at være konfronterende, især fordi organisationen implicit kritiserer deres egen indsats. Dog er det mit ærinde først og fremmest at vurdere, hvor stor indflydelse kritik og eller lobbyarbejde har for indsatsen. Det andet spørgsmål har til formål at afdække den værdi, frivillig hjælp har for de implicerede. Endelig skal det tredje spørgsmål forsøge at imødegå de kritiske røster i debatten, hvis mening jeg i en vis udstrækning deler, kan det påvises at frivillig hjælp er en uduelig erstatning for den professionelle hjælp? Umiddelbart skulle det være en let sag at påvise, når studiet fokuserer på en gruppe, som er så stærkt påvirkede af deres lidelse. Jeg tager udgangspunkt i mine egne interviews, men de bliver omringet af forskellige eksperters udsagn og med reference til de indledende kapitler i denne opgave. Dernæst foretager jeg en vurdering og kritik af metoder i kapitel 7, denne kritik tjener til underbygning, inden jeg i kapitel 8 kommer med en endelig konklusion af det samlede materiale. Hermed er der redegjort for de forskellige elementer i opgaven og deres respektive formål. Kapitel 2 En beskrivelse af det fænomen jeg ønsker at undersøge. Dette kapitel er et historisk tilbageblik på frivillighed, jeg starter midt i 1800 tallet, frivillig hjælp har eksisteret før, men den relevante organisering tager fart netop der. Gennemgangen bliver todelt først frivillighed generelt efterfulgt at frivillighed i forhold til psykisk sårbare. Første epoke 1850 til 1900

10 10 I den første epoke eksisterer statshjælp til fattige, der er en opdeling, staten, det vil sige fattigvæsenet, tager sig af uværdigt trængende. De værdigt trængende får hjælp af filantropiske organisationer og individuel hjælp, det er borgerskabet og kirkelige hjælpeorganisationer, eksempelvis kan nævnes 1845 bespisningskomite og hjælpekasser til syge og gamle. Staten og de frivillige organisationer arbejder side om side. Bundesen m.fl. (2001) S 356 ff. Holdningen var at hjælpen var en barmhjertighedsgerning. Habermann (2007) s Den anden epoke 1900 til 1950 Tegner starten af arbejderbevægelsen, der er kommet sygekasselov i 1892, som blev støttet af det offentlige, og arbejderbevægelsen er kritisk overfor velgørenheden. Kritikken går på uligheden, hjælpen har præg af almisser. Det er startskud til en egenorganisering. Grundloven sikrede retten til dannelsen af foreninger, man var medlem af en organisation, som kunne yde hjælp. Samtidig tager det offentlige sig i højere grad af fattigforsørgelsen. Dermed rykker fokus for frivilligheden i retning af mærkesager. Der er tale om pionerarbejde, som påvirker staten, eksempelvis Menighedsplejerne som startede børneplejestationer, der uddelte mælk til mødre, som ammede deres spædbørn, de startede den første ældrepleje, almen omsorg og ældrehjem. Omvendt opfordrer det offentlige de private organisationer til at tage bestemte initiativer. Eksempel på dette er Kirkens Korshær, som i 1930'erne i samarbejde med Københavns sociale hjælpekontor arbejdsprøver de arbejdsløse. Socialreformen i 1933 giver endnu en drejning i mod universel hjælp, man skelner ikke længere mod værdigt og uværdigt trængende, men peger på rettigheder. Man betaler til folkeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og ulykkesforsikring. Her skal påpeges to grupper som adskiller sig, den ene er alkoholikere, som ansås for asociale personer. Den anden gruppe er de sindssyge, de beskrives særskilt i et senere afsnit. Den tredje epoke 1950 til Den statslige hjælp bliver mere generel, der kommer folkepension til alle. Døgninstitutioner for invalide afløses af hjælp i hjemmet og daginstitutioner, opgaverne blev i vid udstrækning udført af frivillige organisationer. Opgaven er ud over omsorg at integrere personerne i samfundet. Perioden kommer til at handle om professionalisering og institutionalisering i det offentlige hjælpearbejde. Med socialreformen i 1970 indføres det enstrengede system, det betyder at kommunerne bliver hovedaktør og der er ønske om, at de frivillige omsorgsorganisationer bliver nødt til at tilpasse sig, deres særpræg udvaskes og det offentlige kommer i førersædet. Private partnere kan ikke længere

11 11 accepteres. Bundesen m.fl. (2001) S 356 ff. Dermed sker der en ændring af de frivillige organisationers rolle, der er vækst i interesseorganisationer, som påtager sig at italesætte kritisable forhold i serviceydelserne. Habermann (2007) s Det som i 1930' var så udskældt ydmygelsen, forsvinder ikke, de fattige bliver stadig stemplet, de får hjælpen i en kommunalt styret organisation, hvor de oplever kontrol og magt. Habermann (2007) s 114 Fjerde epoke; 1980 til nutiden Inden længe ændres holdningen til frivillighed, man talte om, at velfærdssamfundet havde aflivet civilsamfundet og gjort befolkningen ansvarsløse. Bundesen m.fl. (2001) s.356. Man giver økonomisk støtte til frivilligt initiativ, nu er det selvhjælpstanken der dominerer. Motivet for hjælperen bliver nu oplevelsen og fællesskabet. Habermann (2007) s 138. Der foregår udvidet brug af frivillige i den sociale indsats. I en 115 redegørelse fra CASA kan man læse, at i Ry Kommunen bliver kommunens egne tilbud om støttekontaktpersoner, suppleret med frivillige hvervet af Sind, der er tale om at ordningen i et vist omfanger er alternativ til ansættelse af personale i almindelig bostøtte. Sind forpligter sig til at hverve, undervise, supervisere og formidle kontakt til anonyme brugere. Kommunens ansatte har ret til at henvise brugere til den frivillige organisation, som samtidig har mulighed for at kontakte kommunen, hvis en bruger har behov for professionel hjælp. Det nævnes videre i rapporten, at kvalitetsdiskussionen flytter fokus i retning af de opgaver, som er defineret af det offentlige. Senere i rapporten udtrykkes det at: "frivillige yder en indsats, som kommunens medarbejdere ikke selv har kapacitet til eller, som ligger ud over, hvad man kan forvente af det offentlige" En kommune udtrykker, at det væsentlige er hvorvidt opgaverne bliver for tunge for de frivillige. En frivillig påpeger, at der ikke findes sanktioner mod frivillige, som ikke løser opgaverne. Henriksen og Hansen (2003). Særligt om psykisk sårbare Den første interesse for at behandle psykisk syge er kendt fra den engelske læge William Battie. Tilbage i 1751 bliver det første hospital oprettet, det blev fulgt af andre. Forståelsen af sygdommen begrænsede sig til forstyrrelser i nervesubstansen samt dovenskab, forgiftning og drikkeri. Behandlingen bestod af straf, tvang og isolation. Formålet med anstalterne var at beskytte borgeren

12 12 og samfundet. Der går næsten 100 år før J. Connolly skriver om metoder, som har et mere humant islæt; sund mad, hygiejne, arbejde og undervisning. Tankerne fandt genhør igennem Europa. I Danmark er den første sindssygeanstalt oprettet i 1816 Sct. Hans, dens formål var opbevaring og behandling. Lige som dens forgængere i England og Tyskland, skulle den beskytte samfundet mod de sindssyge personer og visa versa. Selve behandlingen var tysk inspireret og at sidestille med, hvad vi i dag ville anse for tortur. Der kommer ny ledelse og dermed en ny holdning til de sindssyge, opfattelsen var, at det var somatisk sygdom og skulle helbredes, vejen frem var en human og kærlig indsats. Der var stadig arbejde og disciplin på dagsordenen. Et nyt tiltag var opdeling af de syge i forskellige kategorier, eksempelvis larmende, urenlige, helbredelige/uhelbredelige osv. Fra midten af 1800 og frem bygges der anstalter rundt omkring i landet. I takt med dette kommer der flere psykologer til og holdningen ændrer sig, man anerkender, at der er tale om sygdom og sindssyge kommer ud af fattiggårdene og arbejdsanstalter. Der er tradition for at overlægen får det fulde ansvar for patienterne. Det var en lettelse for familierne og andre, som havde båret byrden af meget plejekrævende patienter, ikke mindst økonomisk. Bagsiden var, at patienterne blev isoleret fra omverdenen. Det forsøges der løst op for på to måder, en revision af sindssygeloven 1954 gør at indlagte kunne få foretræde for justitsministeren, hvis de ønskede at blive udskrevet i mod ansvarshavende læges ordre. Det battede ikke så meget. Det, som var mere afgørende, var en ændring i tolkningen af invalidepension, som satte de psykisk syge i stand til at forsørge sig selv. Endelig var medicinforskning medvirkende årsag til, at en del patienter ad den vej kunne klare sig selv. Næsten 100 år efter de første almene frivillige organisationer så dagens lys, oprettes den første forening med fokus på sindslidende. Nervøse og Sindslidendes Værn. Den består af pårørende og tidligere patienter og har til formål at skabe åbenhed om sygdommen. Grunden var umenneskelige forhold og den umoralske holdning hos personalet. I kølvandet på den første forening kom dens mod - og sidestykke Landsforeningen til Sindssygdommens Bekæmpelse, den bestod af professionelle og politikere, dens formål var at oplyse befolkningen, samt støtte forskning og behandling. SIND opstår i 1960, de første 28 år bliver den kaldt Landsforeningen Sindslidelsens Vel og senere en forkortelse LSV. SIND er anderledes end de øvrige organisationer, i kraft af hvordan den har positioneret sig. Den er oprettet af pårørende, som reaktion på, at sindslidende blev flyttet ud i et samfund, som ikke var parat til at modtage og hjælpe de sindslidende. Det var brug for boliger, arbejdspladser og netværk. Formålet var at skabe trivsel, helbredelsesmuligheder foruden bedre

13 13 forhold på de psykiatriske hospitaler. Det SIND gjorde anderledes var at vælge folketingspolitikere som formænd for foreningen. Den har haft indflydelse i forhold til at oprette distriktspsykiatrien i Danmark. SIND fik ny formålserklæring i 1980 som udelod forholdene i anstalterne, men tilføjede et fokus på tolerance i samfundet, dette var i tråd med, at distriktspsykiatrien blev indført og de sindslidende fik bolig i alment boligbyggeri. Ændringen er et tegn på, at foreningen forandrer sig i takt med samfundsændringer. Det som er forblevet intakt gennem tiderne er foreningens adgang til den politiske verden. Man kan sige, at foreningen er sparringspartner og rådgiver. Galebevægelsen opstod i 1979, den tog afsæt i socialpsykologien, som forklarede psykisk sygdom med påvirkninger fra samfundet. Deres formål var at kritisere samfundet. Bevægelsen var talerør for mennesker, som var eller havde været underlagt systemets magt. Professionelles brug af medicin og elektrochok var et overgreb i tråd med hvad der skete i samfundet generelt. Formålet med foreningen var i første omgang at gå i mod protesterne i befolkningen, som var modstandere af oprettelsen af distriktspsykiatri. De medvirker til forarbejdningen af en ny lov, psykiatriloven af 1989, til erstatning af sindssygeloven af Der opstår splid internt i bevægelsen i 1980'erne og efterfølgende har bevægelsen, som kalder sig et netværk, ytret sig via landsseminaret, samt bladet Amalie. Amalie er en forening, som holder deres generalforsamling sammen med Galebevægelsens landseminar. Bundesen m.fl. (2001) s. 312 ff. Gennemgangen bringer os med få undtagelser frem til nutidens scenarie. Feltet af nutidige aktive organisationer vil blive introduceret i forbindelse med gennemgang af empiri til analyse. Hvem bliver berørt af fænomenet? Fra begyndelsen var frivillig hjælp rettet mod værdigt trængende, filantropien udviklede til organiseret hjælp, som kom fra staten, næste skridt var pionerarbejde hvor frivillige gjorde opmærksom på andre grupper af værdigt trængende, fattige mødre, hjemløse og handicappede m.fl. Disse grupper blev indlemmet i statens tilbud om hjælp i nogle tilfælde udført af samme organisationer som eksempelvis Mødrehjælpen og Kirkens Korshær. Jf. ovenstående. Der har, indtil dette punkt, været tale om samarbejde, en form for symbiose mellem de to parter. På dette stadie kan man sige, at frivilligheden har udlevet sig selv, danske borgere modtager den nødvendige hjælp fra staten. Man kunne se det som om, de to parter kommer i opposition med hinanden. De professionelle og staten fravælger de frivillige, de frivillige organiserer sig i foreninger og interesseorganisationer, som påtager sig at kritisere serviceydelserne. Dette er stadig til fordel for de personer som har brug for hjælp. Det bliver kaldt velfærdsstaten og der er kritikere som påberåber

14 14 ændringer. En af disse er Ronald Reagan, forhenværende præsident af USA, som citeres for at sige; " Vi har ladet staten fjerne alt det, vi tidligere påtog os frivilligt" Giddens (1999) s 115. Giddens går videre til at udtrykke at, "den røde tråd er investering i menneskelig kapital, hvor det overhovedet kan lade sig gøre frem for at yde økonomisk hjælp." Ibid. s120. Det er, sammen med den økonomisk krise, startskuddet til at bringe frivilligheden ind i varmen igen, denne gang i form af civilsamfundet, det betyder at både virksomheder og private institutioner inviteres til at bidrage til velfærdssamfundet, Johnson (1996) s. 16. For frivillighed i almindelighed gælder det, at den har tilgodeset værdigt trængende, midlet har været hjælp til selvhjælp og målet med Giddens ord, er investering i menneskelig kapital. Giddens (1999) s 120 Anderledes stiller det sig for de psykisk sårbare. Michel Foucault siger i sin bog Sindssygdom og psykologi, at der; " i det 17. århundrede sker en pludselig forandring; galskabens verden går hen og bliver en udelukkelses verden." Der er tale om anstalter, som indespærrer uønskede personer i mange varianter. Fælles er, at deres adfærd er uønsket i samfundet. Der er samtidig to vigtige pointer i denne fælles indespærring, den ene er, at de gale, som før fik opmærksomhed, bliver bragt til tavshed, mere vigtigt de bliver associeret med kriminelle og mennesker med f.eks. kønssygdomme. Han går videre til at beskrive, at filantropien senere har befriet alle de andre fra anstalterne og efterladt de gale som," interneringens naturlige arvtagere og privilegerede bærer af de gamle udelukkelsesforanstaltninger." Foucault går videre til at beskrive behandlingen af disse privilegerede, den består af trusler, afstraffelser, sult og ydmygelser. Alt dette med henblik på umyndiggørelse og anerkendelse af skyld. Skylden består i det ubehag, samfundet oplever i mødet med den syge, de afskrives som anormale og påtegnes en diagnose, så de kan afsondres. Foucault (2005) s Kapitel 3 Videnskabsteoretiske overvejelser. Mit spørgsmål som hedder, hvilken rolle bør frivillighed spille i forhold til den sociale indsats for psykisk sårbare? Bliver belyst ved hjælp af tre delspørgsmål; for det første frivillighedens rolle som revser af det officielle hjælpesystem. Her behandles frivilligheden som noget overordnet og der tages afsæt i de interessegrupper, som har præget samfundet i almindelighed, som beskrevet i kapitel 2. De forskellige måder psykisk sårbare italesættes inviterer umiddelbart til at benytte diskursteori, og i det følgende vil jeg vurdere brugbarheden af systemteoretiske modeller til analysen.

15 15 Det andet delspørgsmål, som skal hjælpe til at belyse, hvilken rolle frivillighed bør spille i forhold til den sociale indsats for psykisk sårbare, handler om hvordan målgruppen selv opfatter hjælpen, her kunne fænomenologien være en hjælp, der bliver vurderet som en mulig teori, til analysen. Det tredje delspørgsmål handler om hvorvidt, det er acceptabelt at benytte frivillighed til at bære samfundets byrder. Det er affødt af debatten, som indledte opgaven, det er aktuelle emner, og spørgsmålet tilkendegiver fra min side et ønske om at vurdere, hvad der kan gøres og af hvem. Det lægger op til, på hermeneutisk vis at fremhæve dele af feltet, som det fremstår netop nu og åbne for en perspektivering. Jeg vil vurdere konfliktteoretiske modeller for analysen af denne del fordi jeg tænker, denne model indeholder forskellige bud på konkrete handlemuligheder og lægger op til en normativ fortolkning. De tre mulige teorier vil blive gennemgået i kapitel 5, hvor jeg samtidig begrunder mit valg. Videnskabs teoretiske overvejelser og forankring. Ontologien i projektet er mit menneskesyn. Mit menneskesyn er dynamisk, forstået sådan, at mennesket påvirker staten/ gældende system og omvendt. Hammerlin og Larsen (2012) s 33. Epistemologien i projektet er hermeneutisk, jeg starter med en forforståelse, på et ikke særlig velfunderet grundlag og jeg opnår erkendelse ved at undersøge en delmængde og sammenligne med helheden, altså frivillighed i almindelighed med frivillighed i eksemplet psykisk sårbare. Jeg bruger få informanter og resultatet kan ikke umiddelbart generaliseres til helheden, men dog ændre holdningen og indsigt med henblik på yderligere studie af feltet. Harboe (2006) s Kapitel 4. Empirisk Undersøgelsesmetode. I afsnittet redegøres for hvor og hvordan jeg finder oplysninger, til brug for analysen af emnet. Jeg bruger tekster, artikler, bøger, to kvalitative interview og forsøger at hente svar fra brugere om deres præferencer til frivillige kontra professionelle i psykiatrien, via spørgeskema, som er sendt 4 steder. Det er selvfølgelig kvantitativt, dog i begrænset antal. Valg af informanter. Samfundsniveau; der bruges empiri fra litteratur. På organisationsniveau: dvs. socialt frivillighedsarbejde undersøges gennem publikationer fra Psykiatritopmødet. Litteratur om frivillige organisationer.

16 16 Individniveau; beskrives dels ved brug af publicerede interviews og dels ved samtaler med berørte parter; psykisk sårbare og pårørende til psykisk sårbare, i det omfang det er muligt. Jeg have spørgeskemaer ude tre steder, Frelsens Hær Nakskov Værested "Havnen", Omsorgstjenesten Frederiksberg Kbh. og "Huset i Nykøbing F. hvor stemmehørernetværket holder til. Rammer omkring interviewene. Jeg har optaget samtaler elektronisk i to tilfælde, begge gange har jeg besøgt informanten. Jeg har oplyst de to informanter om emnet og om min indfaldsvinkel, jeg har tilsendt min problemformulering og de underordnede spørgsmål, men jeg har bevidst ikke lavet in interview guide. Begrundelsen for dette var, at de begge var eksperter på deres område. De kunne og har bidraget med informationer, som jeg sandsynligvis ikke havde overvejet at spørge om. Jeg har undervejs stillet uddybende eller afklarende spørgsmål. Det med andre ord tale om et semikonstrueret interview. Kvale og Brinkmann(2009) s 151. Desuden har jeg lavet et kort spørgeskema til anonymt brug og sendt det ud fire steder, det ene var en Stemmehørergruppe på Facebook, de tre andre var på væresteder hvor lederne på de respektive steder ville hjælpe med uddeling og indsamling. Jeg fik kun ganske få besvarelser og valgte efterfølgende at sende et spørgsmål pr mail til min hoved informant, i kraft af hendes involvering med Stemmehørernetværket og kendskab med brugerne. Besvarelsen er tilføjet som sidste afsnit i transskriptionen af Susanne Lautrups interview mærket bogstav L. Interviewsituationen. De to nøgle informanter var begge meget vidende, det har ikke været nødvendigt at udarbejde en detaljeret guide, i begge tilfælde har jeg sendt en mail med en kort introduktion af mit emne. Det meget åbne oplæg har betydet, at jeg fik oplysninger om aspekter, som jeg ikke selv ville have spurgt om. Databearbejdning. De to interviews er transskriberet, dog med udeladelser, dels fordi der har forekommet passager med ikke relevante informationer og dels fordi informanten, i løbet af interviewet, har ønsket at stryge nogle udtalelser, det er naturligvis blevet respekteret. Analysestrategi og kodning.

17 17 Jeg har inddelt interviewteksterne i afsnit, som har fået en overskrift samtidig med, at hvert afsnit har fået et bogstav i alfabetisk rækkefølge. Overskrifterne er skrevet med skråskrift og i selve afsnittet her jeg markeret ord og sætninger med fed type, for at præcisere hvor i teksten jeg lægger fokus. Der vil i analysen blive refereret til bilagets sidetal og bogstav for relevante afsnit. Gyldighed / kvalitet pålidelighed /reliabilitet Undersøgelsen er besværliggjort af manglen på tilgængelighed i forhold til psykisk sårbare. Spørgeskemaer, som er delt ud til psykisk sårbare, er tænkt som en anonym besvarelse, det kan derfor ikke forventes, at de som har besvaret har bekræftet diagnosen skizofreni i forbindelse med besvarelsen. Jeg har taget til takke med, at de har vedgået at være i målgruppen med en psykisk diagnose. Kapitel 5 Projektets teoretiske udgangspunkt. Afsnittet er en redegørelse af den teori jeg vælger for at analysere problemformuleringen. Jeg gennemgår tre mulige og foretager et begrundet valg. Systemteoretiske modeller egner sig til at behandle overordnede gruppe og samfundsproblemer, nyere systemteori indeholder socialkonstruktivisme og diskursteori. Hutchinson og Oltedal (2006) s Vi skaber viden, det sker gennem sociale konstruktioner og forståelse af den viden sker gennem det sprog vi bruger, vi foretager et valg, når vi italesætter begreber fra vores hverdag og samtid. Det valg, vi foretager, er afhængig af vores perspektiv. Socialkonstruktivisten stiller sig kritisk overfor det givne, den herskende diskurs og gør det til sit mål at søge ny erkendelse. Samtidig perspektiveres den herskende diskurs, ud fra overvejelser om magt og interesseforhold. Juul og Pedersen (2012) s. 187 ff ff I analysens første del diskuteres frivillighedsorganisationernes rolle som revser af det professionelle system. Der er tale om samfundsskabte strukturer, når de frivillige organisationer er medskabende i forhold til servicestaten se afsnit 2, vi ser samtidig, at frivillighedsorganisationerne er næsten 100 år senere på banen, når det gælder opmærksomhed på psykisksårbare, det interessante er hvorfor. Socialkonstruktivisme har fokus på magtperspektivet, hvem definerer, hvordan tingene skal forstås. Socialkonstruktivister peger på de herskende interesser, doxa i institutioner o. a. som medvirkende faktor eksempelvis i medicinforskning. Juul og Pedersen (2012) s 204ff. Kritik af systemteorien er dens manglende stillingtagen til interessekonflikter, teorien peger på perspektiver, men uden at

18 18 anvise mulige konklusioner på værdierne af perspektiverne. Jeg bruger en del forskellige tekster i min analyse, men jeg bruger udsagnene til at analysere spørgsmålet, ikke til en egentlig diskursanalyse, hvem, der siger hvad, fremgår af præsentation af informanter, og tjener som hjemmel for valget af informanter, for at kunne benytte en socialkonstruktivistisk analyse ville det være nødvendigt at afsøge feltet af tekster grundigt og systematisk, det vurderer jeg, er for stor en opgave i forhold til det nærværende projekt. Fænomenologien handler om hvordan individet opfatter tingene, vi opfordres til at lægge vores forforståelse til side og se med åbent sind på sagen. Kritikken af fænomenologien er, at den ikke giver praktiske anvisninger, på problemløsninger. Hutchinson og Oltedal (2006) s Konfliktteoretisk model savner på ingen måde ideologi, den stammer fra Marxismen og er dermed politisk farvet. Den har meget greb om undertrykkelse og analyserer sociale konsekvenser ud fra processer og strukturer i samfundet. Foruden Marx er Freire fra Brasilien en afgørende bidragsyder til teorien, Freire analyserer tilsvarende samfundets undertrykkelse af grupper og individer. Han advokerer dialog, hjælperen og den undertrykte samarbejder om at opnå forståelse og viden. Drivkraften er menneskets søgen efter en værdig tilværelse. Dette står i kontrast til antidialogen, som meget kort forklaret, består den af erobring, isolation, manipulation og kulturelle invasion. Den undertrykte tvinges til at dele holdning med den dominerende part. Forfatteren gå videre til at beskrive den nye bevægelse, som sætter mindre fokus på klasse og mere på mærkesager, her iblandt eksempelvis udviklingshæmmede. Bogen beskriver med Lorentz nogle kendetegn af den nye sociale bevægelse som; fragmenterede og netværksdannende, de har fokus på selvrealisering, frivillighed og selvhjælpsgrupper. Modellen giver med Dominelli et bud på hvordan socialarbejdere kan engagere sig i kampen, nogle af de nævnte principper er undlade at være undertrykkende, spørge klienten direkte, informere og udfordre undertrykkelsen, der hvor den kan spores i både institutioner og kultur, såvel som på det personlige plan. Et centralt begreb er empowerment. Det handler om at lade de undertrykte få magt til at ændre de samfundsstrukturer, som har været undertrykkende. Om Socialarbejderen siges det, at de må tage stilling og arbejde i mod undertrykkelsen. Kritikken af konfliktteoretisk model er givet vis, at den er politisk, den har tendens til at fokusere på grupper snarere end individer endelig, at den kan fremstå belærende og dermed undertrykkende. Hutchinson og Oltedal (2006) s 186 ff. Jeg vælger at bruge konfliktteoretisk model til at analysere frivillighedens rolle, fordi den har et klart ideologisk standpunkt og direkte peger på socialarbejderens rolle i forhold til at udforske og analysere, endelig

19 19 peger modellen på forandrings muligheder. De styrker mangler i socialkonstruktivisme og fænomenologien. Kapitel 6. Analyse Indledning Jeg vil starte med nogle overvejelser om frivillighed generelt, baseret på teksten i kapitel 2, som jeg holder op mod forskellige udsagn fra interviews i Iben Melbyes bog Krykker eller stylter. Det fremgår af den historiske oversigt, at der har været en symbiose imellem hjælpeorganisationer og staten helt fra tidlig tid. Ulla Habermann siger i et interview: " De er hinandens spejl. Der er en relation mellem dem som gør at de begge to er nødvendige i det rum, man kalder socialt arbejde." Melbye (2001) side 34. Præsentation af informanter. Jeg vil præsentere informanterne, som bliver brugt før det relevante afsnit. Informanter til det første afsnit er to netværk, dels Galebevægelsen og Det sociale netværk. Desuden udsagn taget fra bogen En helt anden hjælp af Pernille Jensen. Jensen (2006), samt bogen Kære Louise Dorrit Cato Christensen (2011) Bogen giver en detaljeret beskrivelse af det psykiatriske behandlingssystem. Luise døde juli 2005, det er med andre ord en nutidig beskrivelse. Susanne Lautrop er journalist og mor til 4 børn, hvoraf specielt et af hendes 4 børn bliver omtalt i interviewet. Susanne er samtidig primusmotor i stiftelsen af Stemmehørerenetværket i Nykøbing F. Analyseoverskrift 1 Frivillighedens rolle som revser Hvis vi ud fra den historiske gennemgang i afsnit 2, sammenligner sociale indsatser, og den påvirkning som civilsamfundet er ansvarlig for, er det påfaldende, at fattige og undertrykte i den almene befolkning har fået mere og tidligere hjælp end de psykisk sårbare. Lone Møller siger: "Der tales meget om, at de frivillige organisationer skal hjælpe de svage, men man kan jo kun stemple en gruppe som svage, hvis de er synlige, f. eks på gaden. Interview med Lone Møller, Melbye (2001) s. 17 Et blik på kapitel 2 og Michel Foucaults bud på sagen tydeliggør hvordan, psykisk sårbare har været usynlige for de civile kræfter i mange år, som nævnt kommer de første støttegrupper for psykisk sårbare på banen ca. 100 år senere end tilfældet var for "værdigt trængende". Det bringer os frem til Galebevægelsen, som er opmærksomme på forholdene for psykisk sårbare. Galebevægelsens manifest hedder i 1988 citat: "Vi har et kritisk forhold til den etablerede psykiatri."

20 20 "Vi kræver forbud mod tvangsbehandling, som kan ændre hjernen varigt." "Vi kræver lovsikret ret til medicinfri hjælp." "Vi ønsker at afprivatisere psykiske lidelser og psykiske problemer." "Vi kræver påvisning og forebyggelse af lidelsesskabende faktorer i samfundet." Fra Amalie nr. 4 i Bundesen m.fl. (2001) s De har fat i forskellige ting, men der hvor de skiller sig ud fra de efterfølgende tekster, er de sidste to linjer, de ønsker at afprivatisere psykiske lidelser og påvise, samt forebygge lidelsesskabende faktorer i samfundet. Konfliktteoretiske modeller har et afsnit om antidialog, som omhandler situationer, hvor der ikke er dialog, men i stedet undertrykkelse. Magtmidlerne går fra de hårdeste metoder til de mere raffinerede. Hutchinson og Oltedal (2006) s Vi læste Foucaults beskrivelse af behandlingen, som er at sammenligne med tortur kap. 2, mere nutidigt peger ovenstående tekst på brugen af tvangsbehandling, som ændrer hjernen varigt. Lidelsesfremmende faktorer i samfundet kunne forklares med antidialogen som del og hersk, magthavere isolerer de undertrykte for at skabe afstand, desuden holdes plejepersonalet, på plads ved kun at tage sig af en afgrænset del af problemet, disse ting foregår skjult, med paternalistiske forklaringer; under påskud af omsorg. Hutchinson og Oltedal (2006) s Her vil jeg henvise til et enkelt af mange eksempler på personale forholdene i psykiatrien. Lene Hjort Larsen, Pensioneret kontorchef og uddannet jurist. Fortæller i en kronik i Berlingske om hårrejsende forhold blandt personaler i psykiatrien. Artiklen er fra juli Fanget Bilag side 46. Nu 24 år efter Galebevægelsens manifest hedder det i fælleserklæringen fra psykiatritopmødet 2012, brugerinvolvering, myndiggørelse og mindst mulig indgriben. Omkring brug af medicin siges der, at der er behov for forskning i recovery og dialogbaseret tilgange i behandlingen. Året før, 2011, hed det omkring brug af medicin; de unge og deres pårørende skal tages med på råd især hvad angår medicin og dens bivirkninger, det er vigtigt at behandlingen har recovery for øje. Alt for mange psykisk sårbare unge risikerer i dag medicinering i doser langt over hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Bilag side 48 og 49. Poul Nyrup Rasmussen skriver i forordet til bogen Kære Louise af Dorrit Cato Christensen, at det er nødvendigt at tale åbent og i fællesskab med de psykisk sårbare og deres pårørende skabe netværk for at skabe forandringer. Han nævner, at der hvert år dør mennesker som følge af over- eller fejlmedicinering, og at mennesker med psykisk diagnose i gennemsnit lever år kortere tid.

21 21 Christensen(2011) Sagen om Louise beretter, at moderens klage til patientforsikringen blev svaret med, at behandlingen med antipsykotisk medicin var i overensstemmelse med bedste specialiststandart, på trods af offentlige udtalelser fra danske og skandinaviske farmakologer, som siger det modsatte. Der skal tilføjes den lille tvist, at den anklagede læge blev ansat i Patientklagenævnet, mens klagen blev behandlet. Christensen (2011) s 209 og 212. Susanne Lautrop siger i afsnit C omkring magt til fortolkning; at alle mulige reaktioner naturlige bliver karakteriseret som del af symptomerne på skizofreni. Bilag side 33 f. f. Der er sammenfald med Galebevægelsens manifest, det er påfaldende, at der er gået et kvart århundrede, uden at kravene er tilgodeset. Endnu et kig på antidialogen i retning af manipulation, hvor det fremføres af magthaverne kan holde kontrol over organisering og samtidig holde en pseudodialog. Hutchinson og Oltedal (2006) s Det kan anskues som pseudodialog at ansætte den anklagede læge i Patientklagenævnet. Pernille Jensen siger i sit forord at undersøgelser foretaget i 1970'erne og 80'erne er blevet underkendt, den etablerede psykiatri anvendte forskellige forklaringsmodeller, når de ville bortforklare forskernes fund. Patienten havde måske været fejldiagnosticeret til at begynde med eller de var slet ikke raske. Siden da er der opstået et samarbejde mellem forskere og brugere / pårørendeforeninger, som kan modarbejde, at magthavere får fortrinsret i tolkninger. Jensen (2006) Galebevægelsen blev splittet som følge af interne stridigheder se kap 2, det kunne være medvirkende årsag til at protesterne ikke blev hørt. Arnhild Lauveng fortæller hvordan hun en dag sidder i fællesstuen og ser en mus på boghylden, da hun siger det, bliver hun fuldstændig ignoreret, men da en af personalet lidt senere ser det, bliver der en farlig ballade. Hun diskuterer efterfølgende magt og reel bruger indflydelse, hun har i sin kapacitet af psykolog et oprigtigt ønske om at lytte og samarbejde med brugerne, men hun vedgår at det er svært. Noget af det svære er blandt andet, at vi reagerer så automatisk, at vi end ikke registrer magten, som den fortolkningsmagt eksemplet ovenover illustrere. Lauveng (2009) s Susanne Lautrop siger i afsnit i, når der er en massivt lukket mur af modstand, er det nødvendigt at buldre frem. Sådan som Galebevægelsen gjorde. Bilag side 41. Pernille Jensens bog er en lang række interviews med mennesker, som har oplevet systemet personligt, konfliktteoretiske modeller fremfører vigtigheden af at tale direkte med de berørte, det er et nødvendigt mandat, det fremføres samtidig, at det er nødvendigt at påvise sammenhænge og problemer i systemet. Teksten går videre til at forklare, at de konflikter som opstår, når man kritiserer, kan være vejen frem til forandring, forudsat at dialogen ikke fastlåses. Hutchinson og