Hjælp til hele mennesket i form af frivillighjælp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til hele mennesket i form af frivillighjælp"

Transkript

1 Hjælp til hele mennesket i form af frivillighjælp Help to the entire person through voluntary help En undersøgelse af frivillige organisationer og deres indflydelse på psykisk sårbares velfærd. A study of voluntary organizations and their impact om the wellbeing of psychologically vulnerable. Anna-Pia White Bacheloropgave for Socialrådgiverstudiet 7. Semester Hold SOCS09 Gruppe 16A Januar 2013 University College Sjælland. Vejleder Peter Hagemann Sørensen. Må gerne udlånes. Projektrapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Rapporten foreligger urettet og ukommenteret fra University Collage Sjællands side, og er således udtryk for den studerendes egen synspunkter. Denne rapport - eller dele deraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 2 Indhold Resume... 2 Kapitel 1 Indledning... 2 Kapitel 2 En beskrivelse af det fænomen jeg ønsker at undersøge Kapitel 3 Videnskabsteoretiske overvejelser Kapitel 4. Empirisk Undersøgelsesmetode Kapitel 5 Projektets teoretiske udgangspunkt Kapitel 6. Analyse Kapitel 7 Vurdering og kritik af teorier og metoder Kapitel 8 Afsluttende konklusion Litteraturliste Bilag Resume Projektet er et casestudie i frivillighed, vurderet ud fra frivillig hjælp til psykisk sårbare. Undersøgelsesmetoden er kvalitative interview med to hovedinformanter, samt afsøgning af litteratur i den offentlige debat i de seneste år, der iblandt videnskabelige rapporter, avis artikler og regeringens udspil om frivillighed. Projektet har til formål at undersøge hvordan de frivillige organisationer har indflydelse på lovgivningen, hvordan frivillige berører psykisk sårbare og hvor stort et ansvar staten med rimelighed kan overdrage til det civile samfund. The project is at case study in voluntary work assessed through the voluntary help given to the psychologically vulnerable. The methods used were qualitative interviews with two main informants, as well as screening of literature, including the current debate, including scientific rapports, news paper articles and the intentions announced by the government. The Project examines which impact the voluntary organizations have on the legislation, how the volunteers affect the psychologically vulnerable and how much responsibility the state can pass on to the civil society. Kapitel 1 Indledning Jeg har arbejdet 10 år i en frivillig humanitær organisation, som arbejder med socialt udsatte borgere, mod slutningen af min ansættelse fik jeg til opgave at hverve og organisere frivillige på

3 3 Lolland og Falster. Det betyder, at jeg har fulgt debatten om frivillighed med interesse. Jeg har den forforståelse, at frivillige organisationer skal være et supplement til den offentlige hjælp, som er nødvendig i forhold til udsatte borgere. Der er områder hvor uuddannede kan risikere at gøre mere skade end gavn. Det drejer sig blandt andet om psykisk sårbare. Jeg vil i det følgende fremføre nogle holdninger i den offentlige debat, som jeg finder markante og som har dannet baggrund for mit udgangspunkt i projektet. Baggrund og tendenser National Civilsamfundsstrategi af oktober 2010 oplyser, at regeringen vil udarbejde en strategi for systematisk inddragelse af civilsamfundet og kvalificerede frivillige organisationer i arbejdet med socialt udsatte personer. Målsætningerne peger på, at flere skal deltage, at civilsamfundet skal samarbejde med det offentlige om at løse sociale problemstillinger S 6 og 11 (www.sm.dk/.../publikationer/attachments/495/civilsamfundsstrategi.pdf) Kommunernes Landsforenings administrerende direktør, Kristian Wendelboe, opfordrer til at tænke kreativt og fordomsfrit i forhold til at inddrage de frivillige mere i det offentlige arbejde. Han ser med de positive briller på krisen og mener, at vi skal benytte lejligheden til at se de gode sider af krisen, nemlig at vi må stoppe op og revurdere vores ressourcebrug. (http://www.frivilligraadet.dk/) Bilag side 45. Her bliver det sagt mere direkte, omlæg ressourceforbruget, med andre ord spar på de offentlige udgifter og lad de frivillige træde gratis til. Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann citeres for at mene, at det er tid til at se på hvordan frivillige kan være med til at skabe kernevelfærd. (http://www.frivilligraadet.dk/) Bilag side 44. Jeg reagerer ved ordet kernevelfærd, er det et dække for kerneydelser af den slags, som sorterer under professionelle? Den slags overvejelser giver plads til kritiske røster. Der er andre røster, som går i mod de ovennævnte positive udmeldinger. En af disse røster kommer fra Lars Skov Henriksen, 1989 Cand. Scient. Polit. Lektor ved Institut for sociale forhold og organisation, Aalborg Universitet 1995 Ph. D. Han har arbejdet med temaet frivillige organisationer siden begyndelsen af 1990'erne. Forfatter til en række bøger og artikler om frivillighed organiseret velfærd. Han pointerer, at frivillig hjælp aldrig kan kræves som en rettighed, den er for uensartet i forhold til den hjælp, som er påkrævet i visse situationer. Han fremfører videre, at frivillig hjælp ikke er tilgængelig, der hvor behovet er størst. Der vil være huller i dækningen, fordi frivillighed har tendenser til at samle sig om særlige problemer og målgrupper. Melbye (2006) s

4 4 Der er overvældende meget materiale om emnet, men det ovenstående giver et bud på de overordnede tendenser i debatten. Forskningsvandring Jeg fandt ikke så meget i den generelle debat om psykisk sårbare, men da jeg søgte en historisk gennemgang af frivillighed gennem de sidste 150 år, dukkede der noget op. Jeg vender tilbage til den historiske gennemgang i kapitel 2, men jeg fandt en stor forskel i udviklingen af de forskellige frivillige organisationer, som tog sig af samfundsforhold i almindelighed og de organisationer som tog sig af psykisk sårbare i særdeleshed. Det indbød til nærmere undersøgelse. Emnets relevans for socialt arbejde. Der er en del, som gør emnet interessant og aktuelt for socialrådgivere, jeg vil i det følgende, liste nogle bud. Civilsamfundets indsats, der iblandt frivillighed, er en central tendens i den sociale indsats, der forskes kontinuerligt og resultaterne af denne forskning vil danne grundlag for det felt, som politisk styrede organisationer og dermed socialrådgivere fremadrettet skal manøvrere i. Henriksen og Hansen (2003) CASA s 10. Som socialrådgiver skal vi holde os orienterede om ny forskning på det sociale område. Studieordningen UCSJ (2009) s 9. Formanden for Kommunernes Landsforening mener, som beskrevet ovenfor, at vi skal integrere frivillighed mere. (http://www.frivilligraadet.dk/) Bilag side 45. Vi skal med andre ord kunne manøvrere i feltet, og integrere frivillighed mere, dermed bliver det aktuelt at vide, hvordan frivillighed fungerer og hvad det kan. Samarbejdet mellem Frivilligt Forum og fagforeningerne, omkring det at sætte grænsen mellem frivilligt og offentlig indsats, har udmøntet sig i et sæt spilleregler. Spillereglerne er en aftaleramme for samarbejdet, bearbejdet af fagforeningerne og Frivilligt Forum, de findes på socialrådgivernes hjemmeside, (WWW.Socialrdg.dk) Spillereglerne nævner, at grundelementerne for den professionelles arbejde er faglighed, retssikkerhed og respekt. Spillereglerne siger videre, at de frivilliges ydelser ikke kræver visitation eller journalføring. Modsat hertil finder jeg en kommentar, som Henriksen og Hansen kommer med i deres rapport ret interessant. Side 15 taler de frivillige organisationer om for meget bureaukrati, når de søger støtte, side 21 beretter om kvalitetsstyring og kvalificering af frivillige. Henriksen og Hansen (2003) CASA.

5 5 Omkring visitation, fremgår det af mit interview med Dorrit Bruun, ( som introduceres i forbindelse med analysen) at hun lavede visitation og uddannede de frivillige, afsnit A. Bilag side 31. Diskussionen handler, overordnet set, om hvor hjælpen kommer fra og hvem betaler for den. Økonomisk består samfundet af tre aktører; markedet, det civile samfund og staten, Ejernæs. M.fl. (2010) s 274. Stridens æble er så om hjælpen skal gives af staten eller af de to modstående aktører, frivillige eller markedet. Tager man et spadestik dybere bliver spørgsmålet måske, hvad skal der gives hjælp til, er det overhovedet et socialt problem. Peter Bundesen skriver, at det afgøres gennem interesse og værdikampe, hans definition på et socialt problem hedder, citat: "Det er en observeret uønsket social (livs)situation, som der en udbredt opfattelse om, at kollektive institutioner har et ansvar for at søge afhjulpet. Dette kan ske gennem en indsats udført alene eller sammen med andre." Bundesen (2006) Videre i teksten uddyber han, hvad der menes med en udbredt opfattelse. Det handler om magt til at afgøre, hvad der er uønsket. Det er del af socialrådgivernes principerklæring at støtte det enkelte menneske i at frigøre sig og at blive i stand til at øge sin trivsel. Ved hjælp af teorien om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor menneske og miljø påvirker hinanden. Principerklæringen, Definition på socialt arbejde. Studieordningen UCSJ (2009) s10. Det er ret entydigt, men det giver ikke mandat til at bruge tid eller ressourcer på et problem, med mindre man kan redegøre for, at indsatsen ligger inden for lovens rammer og de deraf tilgængelige ydelser/foranstaltninger. Der foreligger den mulighed, at problemer, som bliver ignoreret af magthavere, kan blive påpeget af frivillige organisationer så markant, at den lovgivende forsamling ikke har råd til at negligere problemerne. Det virker dog som om pilen vender den anden vej. Magthaverne udviser den holdning, at civilsamfundet skal være langt mere aktivt, det gælder således regeringen, lederen af socialrådgivernes fagforening, administrerende direktør for Kommunernes Landsforening og Frivilligrådets formand, Vibe Klarup Voetmann, som desuden er direktør i Psykiatrifonden.(jf. indledningen kapitel1) Sidstnævnte er interessant efter min mening, fordi min skepsis er størst i forhold til psykisk syge. Civilsamfundets indsats og frivillighed spænder vidt, Habermann (2007) s 34 f. f., og i nogle tilfælde kunne det give god mening at have frivillige til at supplere, eksempelvis patientstøtte på Hillerød Hospital (National Civilsamfundsstrategi, side 18), men jeg oplever absolut modstand ved

6 6 tanken om at lade frivillige træde til i forhold til psykisk syge, helt specielt personer med skizofreni, fordi det er den diagnose, som siges at være mest invaliderende. Jensen (2006) S 23. Som debuterende socialrådgiver finder jeg det relevant at undersøge, hvordan jeg skal forholde mig til frivillighed, så jeg ikke hælder barnet ud med badevandet i min iver efter at manøvrere i feltet og integrere frivillighed mere. Problemområdet og problemformulering. Jeg vil gerne undersøge frivillighedens rolle som revser af det officielle hjælpesystem, fordelene ved frivillighed set fra modtageren af hjælpen, og endelig om det er acceptabelt at benytte frivillighed til at bære samfundets byrder. Det er et spørgsmål om hvorvidt, frivilligheden erstatter eller supplerer, eller med andre ord hvor grænsen går. Er der tale om et møde, en adskillelse, en sammensmeltning eller en kamp? Jeg vil tage udgangspunkt i et begrænset område, hvor jeg holder fokus på en særlig gruppe; psykisk sårbare. Problemformulering: Hvilken rolle bør frivillighed spille i forhold til den sociale indsats for psykisk sårbare? Jeg har hermed beskrevet, hvad jeg vil undersøge og redegjort for min undren. I det følgende afsnit vil jeg beskrive de afgrænsninger, jeg sætter i forhold til undersøgelsen. Afgrænsninger Jeg har fravalgt at interviewe frivillige, man kunne mene at det lå i naturlig forlængelse af det emne jeg har valgt. Jeg resonerer, at i kraft af, at de er frivillige, kan de vælge at holde op, hvis de ikke bryder sig om opgaven. Hvis jeg skulle foretage en fyldest gørende undersøgelse af den frivilliges perspektiv og sammenligne med frivillige i andre områder af den sociale indsats, ville det være en omfattende undersøgelse. Svaret bliver muligvis et spørgsmål om folks præferencer og ikke specielt relevant for kommende og nuværende socialrådgivere. Dertil skal tilføjes at Ulla Habermann for nylig har udgivet En postmoderne helgen, som netop handler om frivilliges motiv til at hjælpe. Habermann (2007) Der følger en nærmere introduktion i forbindelse med analysen. Derfra tager jeg en lille smule af de overordnede historiske betragtninger med i den historiske oversigt, som

7 7 præsenteres i kapitel 2. Jeg skylder at bemærke, at der forekommer et interview med en informant, som kunne siges at være frivillig, men personen er samtidig pårørende og det er hovedsaglig i denne kapacitet jeg interviewer personen. Det forventes at psykisk syge og deres pårørende er svært tilgængeligt. Hvorfor feltet af informanter udgør en væsentlig begrænsning. Derfor vil undersøgelsen lejlighedsvis række ud over målgruppen, i et forsøg på at få besvaret konkrete spørgsmål, som vedrører krydsfeltet mellem professionelle og frivillige. Jeg vil også søge informationer i biografier og andre bøger om emnet. Det bliver beskrevet nærmere i det følgende. Definition af projektets centrale begreber. Her følger en gennemgang af brugen af de mest centrale begreber og hvordan jeg vælger at bruge dem. Definition af frivilligt socialt arbejde: Frivilligt socialt arbejde er en samlet betegnelse for frivillig indsats, frivillig organisation og for de aktiviteter som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig arbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Her vil jeg gøre opmærksom på at nogle af de centrale foreninger, der figurerer i min opgave netop er netværk og foreninger. En del af deres virke er målrettet samfundsændringer indenfor deres specielle virkefelt. Til brug for denne opgave vil jeg kort nævne at frivilligt arbejde er, en indsats der er frivillig, dvs. man er ikke tvunget som led i en foranstaltning, man er ikke betalt, dog kan man få eksempelvis kørselsgodtgørelse. Hjælpen skal være til gavn for en person, som man ikke er i familie med og man skal være del af en organisation. Melbye (2001) s 251. Professionelle, betyder at man tager sig betalt for sine gerninger, jeg peger i nogle tilfælde på etablissementet eller eksperterne, når jeg bruger ordet, men jeg vælger at holde mig til professionelle fordi det står i kontrast til frivillige. En frivillig kan meget vel være, uddannet og professionel i sit daglige arbejde og udøve frivilligt arbejde i sin fritid. Jeg vil differentiere sådan at frivillige/frivillighed/civilsamfund står i kontrast til professionelle/etablissementet/stat og kommune. Filantropi betyder velgørenhed. Der findes en borgerlig og en videnskabelig filantropi, de har tanken om hjælp til selvhjælp til fælles. Den borgerlige filantropi med dens barmhjertighed, har været lagt for had af arbejderbevægelsen. Habermann (2007) s 105 og 108 f. f.

8 8 Stemmehører betyder i denne sammenhæng, at man lider under vrangforestillinger, man hører stemmer inde i hovedet eller man hører fiktive stemmer udenfor én selv. Et eksempel på dette kan læses på px Stemmehørernetværket er en forening som har til formål at udbrede kendskab og skabe gensidig støtte for stemmehører i Danmark De forskellige materialer, jeg har benyttet mig af, bruger mange betegnelser som; dårskab, galskab, sindssygdom, sindslidelse, psykisk syg og psykisk sårbar. De forskellige betegnelser angiver, at mit studie har bredt sig over tid og forskellige grupper med divergerende holdninger. Eksempelvis benytter foreningen SIND betegnelsen sinds lidelse mens de professionelle samtidige benyttede betegnelsen sindssyge. Bundesen m.fl.(2001) s.318 og 320 Jeg bruger i min tekst, så vidt muligt, den betegnelse som ligger tråd med, det jeg beskriver, men for egen regning vil jeg bruge betegnelsen psykisk sårbare. Endelig vil jeg gerne gøre opmærksom på den forskel i opfattelse der ligger i at betegne et menneske som skizofren eller et menneske med en skizofren lidelse. Den første benævnelse er udtryk for at man har klientgjort mennesket og ser en diagnose og en kategori måske oven i købet uden at se mennesket, den anden betegnelse er udtryk for et helhedssyn, hvor man ser hele mennesket som et socialt væsen med en navngiven delmængde, som er lidelsen skizofreni. Uggerhøj (1996) s. 145, samt Lauveng (2009) s. 55. Det afslutter min gennemgang af begreber, efterfølgende vil jeg beskrive hvordan de forskellige dele af opgaven arbejder sammen. Projektets opbygning Det indledende kapitel skitserer den aktuelle debat om brugen og udbredelsen af frivilligt arbejde. Det kunne opfattes som organisations sociologi. Det er nødvendigt at indsnævre undersøgelsen til et konkret afgrænset område, fordi frivillighedsområdet er enormt og der findes uoverskuelige mængder materialer om emnet. Harboe (2006) s 69 f. f. Men ved at vælge et afgrænset område, som er markant kan jeg bruge, den viden jeg opnår i forhold til min forforståelse og hvordan jeg fremadrettet vil agere i forhold til brugen af frivillige organisationer. Valget hænger sammen med,

9 9 at psykisk sårbare kendetegner det område, hvor jeg mener, at frivillig hjælp var mindst egnet. Jeg vil i kapitel 2 gennemgå et historisk tilbageblik for frivillighed i almindelighed og frivillighed som hjælp for psykisk sårbare i særdeleshed. Det skal jeg bruge til at trække linjerne op, så jeg kan vurdere om der er ligheder og forskelle. Til bearbejdning af de informationer jeg kommer frem til, har jeg brug for en teori, som styrer processen målrettet. Det redegør jeg for i kapitel 3. Jeg redegør for metoder til interview og valg af informanter i kapitel 4. Derefter forklarer jeg nogle mulige teorier, jeg redegør for deres brugbarhed og for mit valg af teori i kapitel 5. Kapitel 6 er analyse, den er delt i tre hovedspørgsmål, det første spørgsmål har til formål at klargøre hvor stor en betydning kritikken har for udviklingen af den sociale indsats. Underforstået i den aktuelle debat ligger, at hvis organisationerne er subsidieret af staten, til bestilt arbejde, kan de have svært ved at være konfronterende, især fordi organisationen implicit kritiserer deres egen indsats. Dog er det mit ærinde først og fremmest at vurdere, hvor stor indflydelse kritik og eller lobbyarbejde har for indsatsen. Det andet spørgsmål har til formål at afdække den værdi, frivillig hjælp har for de implicerede. Endelig skal det tredje spørgsmål forsøge at imødegå de kritiske røster i debatten, hvis mening jeg i en vis udstrækning deler, kan det påvises at frivillig hjælp er en uduelig erstatning for den professionelle hjælp? Umiddelbart skulle det være en let sag at påvise, når studiet fokuserer på en gruppe, som er så stærkt påvirkede af deres lidelse. Jeg tager udgangspunkt i mine egne interviews, men de bliver omringet af forskellige eksperters udsagn og med reference til de indledende kapitler i denne opgave. Dernæst foretager jeg en vurdering og kritik af metoder i kapitel 7, denne kritik tjener til underbygning, inden jeg i kapitel 8 kommer med en endelig konklusion af det samlede materiale. Hermed er der redegjort for de forskellige elementer i opgaven og deres respektive formål. Kapitel 2 En beskrivelse af det fænomen jeg ønsker at undersøge. Dette kapitel er et historisk tilbageblik på frivillighed, jeg starter midt i 1800 tallet, frivillig hjælp har eksisteret før, men den relevante organisering tager fart netop der. Gennemgangen bliver todelt først frivillighed generelt efterfulgt at frivillighed i forhold til psykisk sårbare. Første epoke 1850 til 1900

10 10 I den første epoke eksisterer statshjælp til fattige, der er en opdeling, staten, det vil sige fattigvæsenet, tager sig af uværdigt trængende. De værdigt trængende får hjælp af filantropiske organisationer og individuel hjælp, det er borgerskabet og kirkelige hjælpeorganisationer, eksempelvis kan nævnes 1845 bespisningskomite og hjælpekasser til syge og gamle. Staten og de frivillige organisationer arbejder side om side. Bundesen m.fl. (2001) S 356 ff. Holdningen var at hjælpen var en barmhjertighedsgerning. Habermann (2007) s Den anden epoke 1900 til 1950 Tegner starten af arbejderbevægelsen, der er kommet sygekasselov i 1892, som blev støttet af det offentlige, og arbejderbevægelsen er kritisk overfor velgørenheden. Kritikken går på uligheden, hjælpen har præg af almisser. Det er startskud til en egenorganisering. Grundloven sikrede retten til dannelsen af foreninger, man var medlem af en organisation, som kunne yde hjælp. Samtidig tager det offentlige sig i højere grad af fattigforsørgelsen. Dermed rykker fokus for frivilligheden i retning af mærkesager. Der er tale om pionerarbejde, som påvirker staten, eksempelvis Menighedsplejerne som startede børneplejestationer, der uddelte mælk til mødre, som ammede deres spædbørn, de startede den første ældrepleje, almen omsorg og ældrehjem. Omvendt opfordrer det offentlige de private organisationer til at tage bestemte initiativer. Eksempel på dette er Kirkens Korshær, som i 1930'erne i samarbejde med Københavns sociale hjælpekontor arbejdsprøver de arbejdsløse. Socialreformen i 1933 giver endnu en drejning i mod universel hjælp, man skelner ikke længere mod værdigt og uværdigt trængende, men peger på rettigheder. Man betaler til folkeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og ulykkesforsikring. Her skal påpeges to grupper som adskiller sig, den ene er alkoholikere, som ansås for asociale personer. Den anden gruppe er de sindssyge, de beskrives særskilt i et senere afsnit. Den tredje epoke 1950 til Den statslige hjælp bliver mere generel, der kommer folkepension til alle. Døgninstitutioner for invalide afløses af hjælp i hjemmet og daginstitutioner, opgaverne blev i vid udstrækning udført af frivillige organisationer. Opgaven er ud over omsorg at integrere personerne i samfundet. Perioden kommer til at handle om professionalisering og institutionalisering i det offentlige hjælpearbejde. Med socialreformen i 1970 indføres det enstrengede system, det betyder at kommunerne bliver hovedaktør og der er ønske om, at de frivillige omsorgsorganisationer bliver nødt til at tilpasse sig, deres særpræg udvaskes og det offentlige kommer i førersædet. Private partnere kan ikke længere

11 11 accepteres. Bundesen m.fl. (2001) S 356 ff. Dermed sker der en ændring af de frivillige organisationers rolle, der er vækst i interesseorganisationer, som påtager sig at italesætte kritisable forhold i serviceydelserne. Habermann (2007) s Det som i 1930' var så udskældt ydmygelsen, forsvinder ikke, de fattige bliver stadig stemplet, de får hjælpen i en kommunalt styret organisation, hvor de oplever kontrol og magt. Habermann (2007) s 114 Fjerde epoke; 1980 til nutiden Inden længe ændres holdningen til frivillighed, man talte om, at velfærdssamfundet havde aflivet civilsamfundet og gjort befolkningen ansvarsløse. Bundesen m.fl. (2001) s.356. Man giver økonomisk støtte til frivilligt initiativ, nu er det selvhjælpstanken der dominerer. Motivet for hjælperen bliver nu oplevelsen og fællesskabet. Habermann (2007) s 138. Der foregår udvidet brug af frivillige i den sociale indsats. I en 115 redegørelse fra CASA kan man læse, at i Ry Kommunen bliver kommunens egne tilbud om støttekontaktpersoner, suppleret med frivillige hvervet af Sind, der er tale om at ordningen i et vist omfanger er alternativ til ansættelse af personale i almindelig bostøtte. Sind forpligter sig til at hverve, undervise, supervisere og formidle kontakt til anonyme brugere. Kommunens ansatte har ret til at henvise brugere til den frivillige organisation, som samtidig har mulighed for at kontakte kommunen, hvis en bruger har behov for professionel hjælp. Det nævnes videre i rapporten, at kvalitetsdiskussionen flytter fokus i retning af de opgaver, som er defineret af det offentlige. Senere i rapporten udtrykkes det at: "frivillige yder en indsats, som kommunens medarbejdere ikke selv har kapacitet til eller, som ligger ud over, hvad man kan forvente af det offentlige" En kommune udtrykker, at det væsentlige er hvorvidt opgaverne bliver for tunge for de frivillige. En frivillig påpeger, at der ikke findes sanktioner mod frivillige, som ikke løser opgaverne. Henriksen og Hansen (2003). Særligt om psykisk sårbare Den første interesse for at behandle psykisk syge er kendt fra den engelske læge William Battie. Tilbage i 1751 bliver det første hospital oprettet, det blev fulgt af andre. Forståelsen af sygdommen begrænsede sig til forstyrrelser i nervesubstansen samt dovenskab, forgiftning og drikkeri. Behandlingen bestod af straf, tvang og isolation. Formålet med anstalterne var at beskytte borgeren

12 12 og samfundet. Der går næsten 100 år før J. Connolly skriver om metoder, som har et mere humant islæt; sund mad, hygiejne, arbejde og undervisning. Tankerne fandt genhør igennem Europa. I Danmark er den første sindssygeanstalt oprettet i 1816 Sct. Hans, dens formål var opbevaring og behandling. Lige som dens forgængere i England og Tyskland, skulle den beskytte samfundet mod de sindssyge personer og visa versa. Selve behandlingen var tysk inspireret og at sidestille med, hvad vi i dag ville anse for tortur. Der kommer ny ledelse og dermed en ny holdning til de sindssyge, opfattelsen var, at det var somatisk sygdom og skulle helbredes, vejen frem var en human og kærlig indsats. Der var stadig arbejde og disciplin på dagsordenen. Et nyt tiltag var opdeling af de syge i forskellige kategorier, eksempelvis larmende, urenlige, helbredelige/uhelbredelige osv. Fra midten af 1800 og frem bygges der anstalter rundt omkring i landet. I takt med dette kommer der flere psykologer til og holdningen ændrer sig, man anerkender, at der er tale om sygdom og sindssyge kommer ud af fattiggårdene og arbejdsanstalter. Der er tradition for at overlægen får det fulde ansvar for patienterne. Det var en lettelse for familierne og andre, som havde båret byrden af meget plejekrævende patienter, ikke mindst økonomisk. Bagsiden var, at patienterne blev isoleret fra omverdenen. Det forsøges der løst op for på to måder, en revision af sindssygeloven 1954 gør at indlagte kunne få foretræde for justitsministeren, hvis de ønskede at blive udskrevet i mod ansvarshavende læges ordre. Det battede ikke så meget. Det, som var mere afgørende, var en ændring i tolkningen af invalidepension, som satte de psykisk syge i stand til at forsørge sig selv. Endelig var medicinforskning medvirkende årsag til, at en del patienter ad den vej kunne klare sig selv. Næsten 100 år efter de første almene frivillige organisationer så dagens lys, oprettes den første forening med fokus på sindslidende. Nervøse og Sindslidendes Værn. Den består af pårørende og tidligere patienter og har til formål at skabe åbenhed om sygdommen. Grunden var umenneskelige forhold og den umoralske holdning hos personalet. I kølvandet på den første forening kom dens mod - og sidestykke Landsforeningen til Sindssygdommens Bekæmpelse, den bestod af professionelle og politikere, dens formål var at oplyse befolkningen, samt støtte forskning og behandling. SIND opstår i 1960, de første 28 år bliver den kaldt Landsforeningen Sindslidelsens Vel og senere en forkortelse LSV. SIND er anderledes end de øvrige organisationer, i kraft af hvordan den har positioneret sig. Den er oprettet af pårørende, som reaktion på, at sindslidende blev flyttet ud i et samfund, som ikke var parat til at modtage og hjælpe de sindslidende. Det var brug for boliger, arbejdspladser og netværk. Formålet var at skabe trivsel, helbredelsesmuligheder foruden bedre

13 13 forhold på de psykiatriske hospitaler. Det SIND gjorde anderledes var at vælge folketingspolitikere som formænd for foreningen. Den har haft indflydelse i forhold til at oprette distriktspsykiatrien i Danmark. SIND fik ny formålserklæring i 1980 som udelod forholdene i anstalterne, men tilføjede et fokus på tolerance i samfundet, dette var i tråd med, at distriktspsykiatrien blev indført og de sindslidende fik bolig i alment boligbyggeri. Ændringen er et tegn på, at foreningen forandrer sig i takt med samfundsændringer. Det som er forblevet intakt gennem tiderne er foreningens adgang til den politiske verden. Man kan sige, at foreningen er sparringspartner og rådgiver. Galebevægelsen opstod i 1979, den tog afsæt i socialpsykologien, som forklarede psykisk sygdom med påvirkninger fra samfundet. Deres formål var at kritisere samfundet. Bevægelsen var talerør for mennesker, som var eller havde været underlagt systemets magt. Professionelles brug af medicin og elektrochok var et overgreb i tråd med hvad der skete i samfundet generelt. Formålet med foreningen var i første omgang at gå i mod protesterne i befolkningen, som var modstandere af oprettelsen af distriktspsykiatri. De medvirker til forarbejdningen af en ny lov, psykiatriloven af 1989, til erstatning af sindssygeloven af Der opstår splid internt i bevægelsen i 1980'erne og efterfølgende har bevægelsen, som kalder sig et netværk, ytret sig via landsseminaret, samt bladet Amalie. Amalie er en forening, som holder deres generalforsamling sammen med Galebevægelsens landseminar. Bundesen m.fl. (2001) s. 312 ff. Gennemgangen bringer os med få undtagelser frem til nutidens scenarie. Feltet af nutidige aktive organisationer vil blive introduceret i forbindelse med gennemgang af empiri til analyse. Hvem bliver berørt af fænomenet? Fra begyndelsen var frivillig hjælp rettet mod værdigt trængende, filantropien udviklede til organiseret hjælp, som kom fra staten, næste skridt var pionerarbejde hvor frivillige gjorde opmærksom på andre grupper af værdigt trængende, fattige mødre, hjemløse og handicappede m.fl. Disse grupper blev indlemmet i statens tilbud om hjælp i nogle tilfælde udført af samme organisationer som eksempelvis Mødrehjælpen og Kirkens Korshær. Jf. ovenstående. Der har, indtil dette punkt, været tale om samarbejde, en form for symbiose mellem de to parter. På dette stadie kan man sige, at frivilligheden har udlevet sig selv, danske borgere modtager den nødvendige hjælp fra staten. Man kunne se det som om, de to parter kommer i opposition med hinanden. De professionelle og staten fravælger de frivillige, de frivillige organiserer sig i foreninger og interesseorganisationer, som påtager sig at kritisere serviceydelserne. Dette er stadig til fordel for de personer som har brug for hjælp. Det bliver kaldt velfærdsstaten og der er kritikere som påberåber

14 14 ændringer. En af disse er Ronald Reagan, forhenværende præsident af USA, som citeres for at sige; " Vi har ladet staten fjerne alt det, vi tidligere påtog os frivilligt" Giddens (1999) s 115. Giddens går videre til at udtrykke at, "den røde tråd er investering i menneskelig kapital, hvor det overhovedet kan lade sig gøre frem for at yde økonomisk hjælp." Ibid. s120. Det er, sammen med den økonomisk krise, startskuddet til at bringe frivilligheden ind i varmen igen, denne gang i form af civilsamfundet, det betyder at både virksomheder og private institutioner inviteres til at bidrage til velfærdssamfundet, Johnson (1996) s. 16. For frivillighed i almindelighed gælder det, at den har tilgodeset værdigt trængende, midlet har været hjælp til selvhjælp og målet med Giddens ord, er investering i menneskelig kapital. Giddens (1999) s 120 Anderledes stiller det sig for de psykisk sårbare. Michel Foucault siger i sin bog Sindssygdom og psykologi, at der; " i det 17. århundrede sker en pludselig forandring; galskabens verden går hen og bliver en udelukkelses verden." Der er tale om anstalter, som indespærrer uønskede personer i mange varianter. Fælles er, at deres adfærd er uønsket i samfundet. Der er samtidig to vigtige pointer i denne fælles indespærring, den ene er, at de gale, som før fik opmærksomhed, bliver bragt til tavshed, mere vigtigt de bliver associeret med kriminelle og mennesker med f.eks. kønssygdomme. Han går videre til at beskrive, at filantropien senere har befriet alle de andre fra anstalterne og efterladt de gale som," interneringens naturlige arvtagere og privilegerede bærer af de gamle udelukkelsesforanstaltninger." Foucault går videre til at beskrive behandlingen af disse privilegerede, den består af trusler, afstraffelser, sult og ydmygelser. Alt dette med henblik på umyndiggørelse og anerkendelse af skyld. Skylden består i det ubehag, samfundet oplever i mødet med den syge, de afskrives som anormale og påtegnes en diagnose, så de kan afsondres. Foucault (2005) s Kapitel 3 Videnskabsteoretiske overvejelser. Mit spørgsmål som hedder, hvilken rolle bør frivillighed spille i forhold til den sociale indsats for psykisk sårbare? Bliver belyst ved hjælp af tre delspørgsmål; for det første frivillighedens rolle som revser af det officielle hjælpesystem. Her behandles frivilligheden som noget overordnet og der tages afsæt i de interessegrupper, som har præget samfundet i almindelighed, som beskrevet i kapitel 2. De forskellige måder psykisk sårbare italesættes inviterer umiddelbart til at benytte diskursteori, og i det følgende vil jeg vurdere brugbarheden af systemteoretiske modeller til analysen.

15 15 Det andet delspørgsmål, som skal hjælpe til at belyse, hvilken rolle frivillighed bør spille i forhold til den sociale indsats for psykisk sårbare, handler om hvordan målgruppen selv opfatter hjælpen, her kunne fænomenologien være en hjælp, der bliver vurderet som en mulig teori, til analysen. Det tredje delspørgsmål handler om hvorvidt, det er acceptabelt at benytte frivillighed til at bære samfundets byrder. Det er affødt af debatten, som indledte opgaven, det er aktuelle emner, og spørgsmålet tilkendegiver fra min side et ønske om at vurdere, hvad der kan gøres og af hvem. Det lægger op til, på hermeneutisk vis at fremhæve dele af feltet, som det fremstår netop nu og åbne for en perspektivering. Jeg vil vurdere konfliktteoretiske modeller for analysen af denne del fordi jeg tænker, denne model indeholder forskellige bud på konkrete handlemuligheder og lægger op til en normativ fortolkning. De tre mulige teorier vil blive gennemgået i kapitel 5, hvor jeg samtidig begrunder mit valg. Videnskabs teoretiske overvejelser og forankring. Ontologien i projektet er mit menneskesyn. Mit menneskesyn er dynamisk, forstået sådan, at mennesket påvirker staten/ gældende system og omvendt. Hammerlin og Larsen (2012) s 33. Epistemologien i projektet er hermeneutisk, jeg starter med en forforståelse, på et ikke særlig velfunderet grundlag og jeg opnår erkendelse ved at undersøge en delmængde og sammenligne med helheden, altså frivillighed i almindelighed med frivillighed i eksemplet psykisk sårbare. Jeg bruger få informanter og resultatet kan ikke umiddelbart generaliseres til helheden, men dog ændre holdningen og indsigt med henblik på yderligere studie af feltet. Harboe (2006) s Kapitel 4. Empirisk Undersøgelsesmetode. I afsnittet redegøres for hvor og hvordan jeg finder oplysninger, til brug for analysen af emnet. Jeg bruger tekster, artikler, bøger, to kvalitative interview og forsøger at hente svar fra brugere om deres præferencer til frivillige kontra professionelle i psykiatrien, via spørgeskema, som er sendt 4 steder. Det er selvfølgelig kvantitativt, dog i begrænset antal. Valg af informanter. Samfundsniveau; der bruges empiri fra litteratur. På organisationsniveau: dvs. socialt frivillighedsarbejde undersøges gennem publikationer fra Psykiatritopmødet. Litteratur om frivillige organisationer.

16 16 Individniveau; beskrives dels ved brug af publicerede interviews og dels ved samtaler med berørte parter; psykisk sårbare og pårørende til psykisk sårbare, i det omfang det er muligt. Jeg have spørgeskemaer ude tre steder, Frelsens Hær Nakskov Værested "Havnen", Omsorgstjenesten Frederiksberg Kbh. og "Huset i Nykøbing F. hvor stemmehørernetværket holder til. Rammer omkring interviewene. Jeg har optaget samtaler elektronisk i to tilfælde, begge gange har jeg besøgt informanten. Jeg har oplyst de to informanter om emnet og om min indfaldsvinkel, jeg har tilsendt min problemformulering og de underordnede spørgsmål, men jeg har bevidst ikke lavet in interview guide. Begrundelsen for dette var, at de begge var eksperter på deres område. De kunne og har bidraget med informationer, som jeg sandsynligvis ikke havde overvejet at spørge om. Jeg har undervejs stillet uddybende eller afklarende spørgsmål. Det med andre ord tale om et semikonstrueret interview. Kvale og Brinkmann(2009) s 151. Desuden har jeg lavet et kort spørgeskema til anonymt brug og sendt det ud fire steder, det ene var en Stemmehørergruppe på Facebook, de tre andre var på væresteder hvor lederne på de respektive steder ville hjælpe med uddeling og indsamling. Jeg fik kun ganske få besvarelser og valgte efterfølgende at sende et spørgsmål pr mail til min hoved informant, i kraft af hendes involvering med Stemmehørernetværket og kendskab med brugerne. Besvarelsen er tilføjet som sidste afsnit i transskriptionen af Susanne Lautrups interview mærket bogstav L. Interviewsituationen. De to nøgle informanter var begge meget vidende, det har ikke været nødvendigt at udarbejde en detaljeret guide, i begge tilfælde har jeg sendt en mail med en kort introduktion af mit emne. Det meget åbne oplæg har betydet, at jeg fik oplysninger om aspekter, som jeg ikke selv ville have spurgt om. Databearbejdning. De to interviews er transskriberet, dog med udeladelser, dels fordi der har forekommet passager med ikke relevante informationer og dels fordi informanten, i løbet af interviewet, har ønsket at stryge nogle udtalelser, det er naturligvis blevet respekteret. Analysestrategi og kodning.

17 17 Jeg har inddelt interviewteksterne i afsnit, som har fået en overskrift samtidig med, at hvert afsnit har fået et bogstav i alfabetisk rækkefølge. Overskrifterne er skrevet med skråskrift og i selve afsnittet her jeg markeret ord og sætninger med fed type, for at præcisere hvor i teksten jeg lægger fokus. Der vil i analysen blive refereret til bilagets sidetal og bogstav for relevante afsnit. Gyldighed / kvalitet pålidelighed /reliabilitet Undersøgelsen er besværliggjort af manglen på tilgængelighed i forhold til psykisk sårbare. Spørgeskemaer, som er delt ud til psykisk sårbare, er tænkt som en anonym besvarelse, det kan derfor ikke forventes, at de som har besvaret har bekræftet diagnosen skizofreni i forbindelse med besvarelsen. Jeg har taget til takke med, at de har vedgået at være i målgruppen med en psykisk diagnose. Kapitel 5 Projektets teoretiske udgangspunkt. Afsnittet er en redegørelse af den teori jeg vælger for at analysere problemformuleringen. Jeg gennemgår tre mulige og foretager et begrundet valg. Systemteoretiske modeller egner sig til at behandle overordnede gruppe og samfundsproblemer, nyere systemteori indeholder socialkonstruktivisme og diskursteori. Hutchinson og Oltedal (2006) s Vi skaber viden, det sker gennem sociale konstruktioner og forståelse af den viden sker gennem det sprog vi bruger, vi foretager et valg, når vi italesætter begreber fra vores hverdag og samtid. Det valg, vi foretager, er afhængig af vores perspektiv. Socialkonstruktivisten stiller sig kritisk overfor det givne, den herskende diskurs og gør det til sit mål at søge ny erkendelse. Samtidig perspektiveres den herskende diskurs, ud fra overvejelser om magt og interesseforhold. Juul og Pedersen (2012) s. 187 ff ff I analysens første del diskuteres frivillighedsorganisationernes rolle som revser af det professionelle system. Der er tale om samfundsskabte strukturer, når de frivillige organisationer er medskabende i forhold til servicestaten se afsnit 2, vi ser samtidig, at frivillighedsorganisationerne er næsten 100 år senere på banen, når det gælder opmærksomhed på psykisksårbare, det interessante er hvorfor. Socialkonstruktivisme har fokus på magtperspektivet, hvem definerer, hvordan tingene skal forstås. Socialkonstruktivister peger på de herskende interesser, doxa i institutioner o. a. som medvirkende faktor eksempelvis i medicinforskning. Juul og Pedersen (2012) s 204ff. Kritik af systemteorien er dens manglende stillingtagen til interessekonflikter, teorien peger på perspektiver, men uden at

18 18 anvise mulige konklusioner på værdierne af perspektiverne. Jeg bruger en del forskellige tekster i min analyse, men jeg bruger udsagnene til at analysere spørgsmålet, ikke til en egentlig diskursanalyse, hvem, der siger hvad, fremgår af præsentation af informanter, og tjener som hjemmel for valget af informanter, for at kunne benytte en socialkonstruktivistisk analyse ville det være nødvendigt at afsøge feltet af tekster grundigt og systematisk, det vurderer jeg, er for stor en opgave i forhold til det nærværende projekt. Fænomenologien handler om hvordan individet opfatter tingene, vi opfordres til at lægge vores forforståelse til side og se med åbent sind på sagen. Kritikken af fænomenologien er, at den ikke giver praktiske anvisninger, på problemløsninger. Hutchinson og Oltedal (2006) s Konfliktteoretisk model savner på ingen måde ideologi, den stammer fra Marxismen og er dermed politisk farvet. Den har meget greb om undertrykkelse og analyserer sociale konsekvenser ud fra processer og strukturer i samfundet. Foruden Marx er Freire fra Brasilien en afgørende bidragsyder til teorien, Freire analyserer tilsvarende samfundets undertrykkelse af grupper og individer. Han advokerer dialog, hjælperen og den undertrykte samarbejder om at opnå forståelse og viden. Drivkraften er menneskets søgen efter en værdig tilværelse. Dette står i kontrast til antidialogen, som meget kort forklaret, består den af erobring, isolation, manipulation og kulturelle invasion. Den undertrykte tvinges til at dele holdning med den dominerende part. Forfatteren gå videre til at beskrive den nye bevægelse, som sætter mindre fokus på klasse og mere på mærkesager, her iblandt eksempelvis udviklingshæmmede. Bogen beskriver med Lorentz nogle kendetegn af den nye sociale bevægelse som; fragmenterede og netværksdannende, de har fokus på selvrealisering, frivillighed og selvhjælpsgrupper. Modellen giver med Dominelli et bud på hvordan socialarbejdere kan engagere sig i kampen, nogle af de nævnte principper er undlade at være undertrykkende, spørge klienten direkte, informere og udfordre undertrykkelsen, der hvor den kan spores i både institutioner og kultur, såvel som på det personlige plan. Et centralt begreb er empowerment. Det handler om at lade de undertrykte få magt til at ændre de samfundsstrukturer, som har været undertrykkende. Om Socialarbejderen siges det, at de må tage stilling og arbejde i mod undertrykkelsen. Kritikken af konfliktteoretisk model er givet vis, at den er politisk, den har tendens til at fokusere på grupper snarere end individer endelig, at den kan fremstå belærende og dermed undertrykkende. Hutchinson og Oltedal (2006) s 186 ff. Jeg vælger at bruge konfliktteoretisk model til at analysere frivillighedens rolle, fordi den har et klart ideologisk standpunkt og direkte peger på socialarbejderens rolle i forhold til at udforske og analysere, endelig

19 19 peger modellen på forandrings muligheder. De styrker mangler i socialkonstruktivisme og fænomenologien. Kapitel 6. Analyse Indledning Jeg vil starte med nogle overvejelser om frivillighed generelt, baseret på teksten i kapitel 2, som jeg holder op mod forskellige udsagn fra interviews i Iben Melbyes bog Krykker eller stylter. Det fremgår af den historiske oversigt, at der har været en symbiose imellem hjælpeorganisationer og staten helt fra tidlig tid. Ulla Habermann siger i et interview: " De er hinandens spejl. Der er en relation mellem dem som gør at de begge to er nødvendige i det rum, man kalder socialt arbejde." Melbye (2001) side 34. Præsentation af informanter. Jeg vil præsentere informanterne, som bliver brugt før det relevante afsnit. Informanter til det første afsnit er to netværk, dels Galebevægelsen og Det sociale netværk. Desuden udsagn taget fra bogen En helt anden hjælp af Pernille Jensen. Jensen (2006), samt bogen Kære Louise Dorrit Cato Christensen (2011) Bogen giver en detaljeret beskrivelse af det psykiatriske behandlingssystem. Luise døde juli 2005, det er med andre ord en nutidig beskrivelse. Susanne Lautrop er journalist og mor til 4 børn, hvoraf specielt et af hendes 4 børn bliver omtalt i interviewet. Susanne er samtidig primusmotor i stiftelsen af Stemmehørerenetværket i Nykøbing F. Analyseoverskrift 1 Frivillighedens rolle som revser Hvis vi ud fra den historiske gennemgang i afsnit 2, sammenligner sociale indsatser, og den påvirkning som civilsamfundet er ansvarlig for, er det påfaldende, at fattige og undertrykte i den almene befolkning har fået mere og tidligere hjælp end de psykisk sårbare. Lone Møller siger: "Der tales meget om, at de frivillige organisationer skal hjælpe de svage, men man kan jo kun stemple en gruppe som svage, hvis de er synlige, f. eks på gaden. Interview med Lone Møller, Melbye (2001) s. 17 Et blik på kapitel 2 og Michel Foucaults bud på sagen tydeliggør hvordan, psykisk sårbare har været usynlige for de civile kræfter i mange år, som nævnt kommer de første støttegrupper for psykisk sårbare på banen ca. 100 år senere end tilfældet var for "værdigt trængende". Det bringer os frem til Galebevægelsen, som er opmærksomme på forholdene for psykisk sårbare. Galebevægelsens manifest hedder i 1988 citat: "Vi har et kritisk forhold til den etablerede psykiatri."

20 20 "Vi kræver forbud mod tvangsbehandling, som kan ændre hjernen varigt." "Vi kræver lovsikret ret til medicinfri hjælp." "Vi ønsker at afprivatisere psykiske lidelser og psykiske problemer." "Vi kræver påvisning og forebyggelse af lidelsesskabende faktorer i samfundet." Fra Amalie nr. 4 i Bundesen m.fl. (2001) s De har fat i forskellige ting, men der hvor de skiller sig ud fra de efterfølgende tekster, er de sidste to linjer, de ønsker at afprivatisere psykiske lidelser og påvise, samt forebygge lidelsesskabende faktorer i samfundet. Konfliktteoretiske modeller har et afsnit om antidialog, som omhandler situationer, hvor der ikke er dialog, men i stedet undertrykkelse. Magtmidlerne går fra de hårdeste metoder til de mere raffinerede. Hutchinson og Oltedal (2006) s Vi læste Foucaults beskrivelse af behandlingen, som er at sammenligne med tortur kap. 2, mere nutidigt peger ovenstående tekst på brugen af tvangsbehandling, som ændrer hjernen varigt. Lidelsesfremmende faktorer i samfundet kunne forklares med antidialogen som del og hersk, magthavere isolerer de undertrykte for at skabe afstand, desuden holdes plejepersonalet, på plads ved kun at tage sig af en afgrænset del af problemet, disse ting foregår skjult, med paternalistiske forklaringer; under påskud af omsorg. Hutchinson og Oltedal (2006) s Her vil jeg henvise til et enkelt af mange eksempler på personale forholdene i psykiatrien. Lene Hjort Larsen, Pensioneret kontorchef og uddannet jurist. Fortæller i en kronik i Berlingske om hårrejsende forhold blandt personaler i psykiatrien. Artiklen er fra juli Fanget Bilag side 46. Nu 24 år efter Galebevægelsens manifest hedder det i fælleserklæringen fra psykiatritopmødet 2012, brugerinvolvering, myndiggørelse og mindst mulig indgriben. Omkring brug af medicin siges der, at der er behov for forskning i recovery og dialogbaseret tilgange i behandlingen. Året før, 2011, hed det omkring brug af medicin; de unge og deres pårørende skal tages med på råd især hvad angår medicin og dens bivirkninger, det er vigtigt at behandlingen har recovery for øje. Alt for mange psykisk sårbare unge risikerer i dag medicinering i doser langt over hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Bilag side 48 og 49. Poul Nyrup Rasmussen skriver i forordet til bogen Kære Louise af Dorrit Cato Christensen, at det er nødvendigt at tale åbent og i fællesskab med de psykisk sårbare og deres pårørende skabe netværk for at skabe forandringer. Han nævner, at der hvert år dør mennesker som følge af over- eller fejlmedicinering, og at mennesker med psykisk diagnose i gennemsnit lever år kortere tid.

21 21 Christensen(2011) Sagen om Louise beretter, at moderens klage til patientforsikringen blev svaret med, at behandlingen med antipsykotisk medicin var i overensstemmelse med bedste specialiststandart, på trods af offentlige udtalelser fra danske og skandinaviske farmakologer, som siger det modsatte. Der skal tilføjes den lille tvist, at den anklagede læge blev ansat i Patientklagenævnet, mens klagen blev behandlet. Christensen (2011) s 209 og 212. Susanne Lautrop siger i afsnit C omkring magt til fortolkning; at alle mulige reaktioner naturlige bliver karakteriseret som del af symptomerne på skizofreni. Bilag side 33 f. f. Der er sammenfald med Galebevægelsens manifest, det er påfaldende, at der er gået et kvart århundrede, uden at kravene er tilgodeset. Endnu et kig på antidialogen i retning af manipulation, hvor det fremføres af magthaverne kan holde kontrol over organisering og samtidig holde en pseudodialog. Hutchinson og Oltedal (2006) s Det kan anskues som pseudodialog at ansætte den anklagede læge i Patientklagenævnet. Pernille Jensen siger i sit forord at undersøgelser foretaget i 1970'erne og 80'erne er blevet underkendt, den etablerede psykiatri anvendte forskellige forklaringsmodeller, når de ville bortforklare forskernes fund. Patienten havde måske været fejldiagnosticeret til at begynde med eller de var slet ikke raske. Siden da er der opstået et samarbejde mellem forskere og brugere / pårørendeforeninger, som kan modarbejde, at magthavere får fortrinsret i tolkninger. Jensen (2006) Galebevægelsen blev splittet som følge af interne stridigheder se kap 2, det kunne være medvirkende årsag til at protesterne ikke blev hørt. Arnhild Lauveng fortæller hvordan hun en dag sidder i fællesstuen og ser en mus på boghylden, da hun siger det, bliver hun fuldstændig ignoreret, men da en af personalet lidt senere ser det, bliver der en farlig ballade. Hun diskuterer efterfølgende magt og reel bruger indflydelse, hun har i sin kapacitet af psykolog et oprigtigt ønske om at lytte og samarbejde med brugerne, men hun vedgår at det er svært. Noget af det svære er blandt andet, at vi reagerer så automatisk, at vi end ikke registrer magten, som den fortolkningsmagt eksemplet ovenover illustrere. Lauveng (2009) s Susanne Lautrop siger i afsnit i, når der er en massivt lukket mur af modstand, er det nødvendigt at buldre frem. Sådan som Galebevægelsen gjorde. Bilag side 41. Pernille Jensens bog er en lang række interviews med mennesker, som har oplevet systemet personligt, konfliktteoretiske modeller fremfører vigtigheden af at tale direkte med de berørte, det er et nødvendigt mandat, det fremføres samtidig, at det er nødvendigt at påvise sammenhænge og problemer i systemet. Teksten går videre til at forklare, at de konflikter som opstår, når man kritiserer, kan være vejen frem til forandring, forudsat at dialogen ikke fastlåses. Hutchinson og

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere