Kapitel Empiri Empiri til analysedel Empiri til analysedel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 4... 32 Empiri... 32 4.1 Empiri til analysedel 1... 32 4.2 Empiri til analysedel 2... 34"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsafklaring Læsevejledning... 6 Kapitel Metode Metodologiske overvejelser Tværfaglighed Afgrænsning Kvalitativ metode Refleksioner over valg af teori i forhold til problemformuleringen Kritik af teori Kritik af empiri Kapitel Teori Indledning til teori Policy processen Analyseredskaber for policy-implementeringen Krydspres Dilemmaer i en socialrådgivers arbejdsmiljø Krav/kontrolmodellen Anstrengelses/belønningsmodellen New Public Management Kapitel Empiri Empiri til analysedel Empiri til analysedel Kapitel Analyse Analyse del Analyse del Kapitel Konklusion og perspektivering Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag Bilag Side 1 af 111

2 Kapitel 1 Indledning I vores indledning præsenteres projektets problemfelt, hvori vores interesse for emnet, samt en redegørelse for projektets fokus præsenteres. I fortsættelse heraf fremstilles en problemformulering, og arbejdsspørgsmål hertil. Endvidere vil en indgående forklaring af problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene fremgå. Til slut er en begrebsafklaring, med de mest væsentlige begreber, som er relevante for problemformuleringen, samt en læsevejledning, hvori et overblik over, hvad kapitlerne i vores projekt indeholder, fremgår. 1.1 Problemfelt Vi var først og fremmest interesserede i at undersøge offentlige ansattes arbejdsmiljø. For at opnå dybde fandt vi det nødvendigt at udvælge en specifik gruppe af offentlige ansatte, altså at konkretisere og indsnævre vores interessefelt. I takt med finanskrisen er flere mennesker kommet i risikogruppen for at blive arbejdsløse. Derfor er det aktuelt at fokusere på de socialrådgivere, som skal hjælpe og rådgive de arbejdsløse gennem et jobcenter. Herved er det interessant at se på, hvad det er for en struktur, der gør sig gældende for et jobcenter. Et jobcenter er som en offentlig instans styret af de love som Beskæftigelsesministeriet fremsætter, hvilket betyder, at de ansatte på jobcentrene, socialrådgiverne, skal indordne sig ministeriets ønskede arbejdsstruktur i deres møde med den ledige. Vi beskæftiger os i vores projekt med socialrådgivere, som arbejder indenfor beskæftigelsesområdet, altså på et jobcenter. Arbejdsformidlingen blev i 2007 nedlagt, hvilket betyder, at jobcentrene i de enkelte kommuner i dag varetager alle de opgaver, som Arbejdsformidlingen tidligere var ansvarlig for. Jobcentrene hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen, som er en del af Beskæftigelsesministeriet. Dette ministerium har ansvaret for regler og rammer for arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, arbejdsskader etc. og jobcentrene er dermed bl.a. underlagt Beskæftigelsesindsatsloven (Dansk Socialrådgiverforening ). Vores interesse i at beskæftige os med socialrådgivere på et jobcenter udsprang i første omgang af et foredrag med Bettina Post, som er tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun kritiserede måden, hvorpå beskæftigelsessystemet er opbygget, Side 2 af 111

3 herunder de alt for mange love og den styrende kontrol. Denne overbevisning deler mange socialrådgivere med Post, hvilket kommer til udtryk i nedenstående citat. Hold fast i de socialfaglige argumenter og gør meningsløse regler overflødige! Socialrådgivere er professionelle og kan godt tænke selv. Derfor har vi ikke brug for alle de regler om kontrol, krav om dokumentation og særlige metoder, som ikke er til gavn for borgerne og det arbejde, vi er sat til at udføre (Dansk Socialrådgiverforening ). Det aktuelle problem opstår i det paradoks, at det sidste sikkerhedsnet indenfor aktivering, som burde være det stærkeste, er meget belastet. Ifølge DS seneste arbejdsmiljøundersøgelse er 14 procent af socialrådgiverne ret meget eller virkelig meget stressede, mens yderligere 21 procent er stressede noget af tiden (Dansk socialrådgiverforening ). På den baggrund finder vi det yderst relevant at undersøge socialrådgivernes arbejdsmiljø og herved nogle af de mulige årsager, der kan ligge til grund for, at mange socialrådgivere er stressede. I den forbindelse er det interessant at kigge nærmere på opbygningen af det danske beskæftigelsessystem, eftersom socialrådgiverne er underlagt dette. Det er derfor også relevant at undersøge, hvad dette betyder for arbejdsstrukturen på et jobcenter. 1.2 Problemformulering Hvordan udfordres jobcentrene af det danske beskæftigelsessystem og hvilke konsekvenser kan dette få for socialrådgiverens arbejdsmiljø? Problemformulerings forklaring Vores problemformulering har til formål at undersøge, hvorledes det danske beskæftigelsessystem er opbygget fra et centralt niveau videre til et regionalt og afslutningsvis til det kommunale niveau. Med det kommunale niveau refererer vi til det kommunale jobcenter, herunder socialrådgiverne. Vi vil dernæst undersøge socialrådgivernes hverdag med henblik på en analyse af det danske beskæftigelsessystems påvirkning på socialrådgivernes arbejdsmiljø og herved konsekvenserne for den enkelte socialrådgiver. Side 3 af 111

4 1.3 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan er det danske beskæftigelsessystem opbygget og hvad betyder dette for arbejdsstrukturen på et jobcenter? 2. Hvad præger en socialrådgivers hverdag og hvilke dilemmaer forekommer på baggrund af dette? 3. Hvad kan ligge til grund for socialrådgivernes arbejdsmiljø og hvad betyder dette for den enkelte socialrådgiver? Arbejdsspørgsmålsforklaring Som hjælp til besvarelse af vores problemformulering har vi formuleret en række underspørgsmål, som afspejler det overordnede formål med projektet. I det følgende afsnit vil vores refleksioner over sammenhængen mellem disse, samt vores fantom svar på spørgsmålene komme til udtryk. 1. Hvordan er det danske beskæftigelsessystem opbygget og hvad betyder dette for arbejdsstrukturen på et jobcenter? For at besvare dette arbejdsspørgsmål vil vi lave en dokumentanalyse, hvor vi bruger topdown, som et analyseredskab. Dette gør vi for at få et indblik i de forskellige aktører i Beskæftigelsessystemet og deres ansvarsområde. Vi vil foretage denne dokumentanalyse ud fra to love. Vi vil efterfølgende undersøge, hvad dette kan betyde for arbejdsstrukturen på et jobcenter, og herunder socialrådgiveren. Dette vil vi bl.a. gøre på baggrund af vores teoriafsnit om New Public Management og policy-processen. Vi regner med at finde frem til, at Beskæftigelsessystemet består af mange forskellige aktører, som hver sætter sit præg på implementeringen. Vi forestiller os ydermere, at resultatstyring og kontrol er to vigtige faktorer for arbejdsstrukturen på et jobcenter, som resultat Beskæftigelsessystemet er opbygget. af den måde hvorpå 2. Hvad præger en socialrådgivers hverdag og hvilke dilemmaer forekommer på baggrund af dette? Vi vil med dette arbejdsspørgsmål indledningsvis redegøre for, hvad socialrådgivernes hverdag bærer præg af. Vi vil gøre dette på baggrund af sociologisk teori om arbejdsmiljø af bl.a. Michael Lipsky, Johannes Siegrist, Robert Karasek og Töres Theorell. Vi vil ydermere inddrage Side 4 af 111

5 både primær og sekundær empiri i form af egne udarbejdede interviews, samt andres undersøgelser til bl.a. at underbygge Anders Fiskers et al. teori om dilemmaer, som forekommer på socialrådgivernes arbejdsplads. Vi forventer at finde frem til, at socialrådgivernes hverdag påvirkes af høje sagstal, manglende anerkendelse, krydspres, manglende egenkontrol, samt høje krav. 3. Hvad kan ligge til grund for socialrådgivernes arbejdsmiljø og hvad betyder dette for den enkelte socialrådgiver? Til besvarelse af dette arbejdsspørgsmål vil vi foretage en analyse, hvis formål skal være at finde frem til hvilke årsager der kan ligge til grund for socialrådgivernes arbejdsmiljø og hvilke konsekvenser dette kan få for den enkelte socialrådgiver. Denne analyse vil vi bygge op ud fra egne udarbejdede interviews i samspil med et stort spektrum af vores teori. Vi forventer, at kunne konkludere, at der kan være mange forskellige årsager til hvordan socialrådgivernes arbejdsmiljø er, bl.a. høje krav og lav egenkontrol. Dette kan for den enkelte socialrådgiver resultere i stress i flere forskellige grader. 1.4 Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit kort definere de vigtigste begreber, som indgår i vores problemfelt og problemformuleringen, og som er centrale i vores projekt. Det danske beskæftigelsessystem Med det danske beskæftigelsessystem mener vi den konkrete opbygning af beskæftigelsesområdet, fra beskæftigelsesministeren ned til socialrådgiveren på jobcenteret. Jobcenter Der er i Danmark 91 jobcentre, som varetages af kommunen, som det givne jobcenter tilhører. Jobcentrets primære opgave, er at sikre ledige et job. Disse omhandler både ledige på dagpenge og på kontanthjælp. Jobcentrene har fire kerneopgaver i relation til virksomhederne: Side 5 af 111

6 1. Jobcentrene støtter rekruttering, når en virksomhed mangler arbejdskraft. 2. Jobcentrene gør jobåbninger synlige. 3. Jobcentrene skaffer plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. 4. Jobcentrene hjælper, hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde (Beskæftigelsesministeriet ). New Public Management Da det kan være svært at vurdere, hvorvidt New Public Management er en teori, et begreb etc., har vi valgt i vores projekt at omtale det som et begreb, for at være konsekvent i hele opgaven. Socialrådgiver Vi bruger begrebet socialrådgiver, om en person der arbejder på et jobcenter med aktivering af ledige personer. Vi beskæftiger os altså udelukkende med socialrådgivere inden for beskæftigelsesområdet. Stress Vi bruger begrebet stress, som et resultat af et belastet arbejdsmiljø. Stress er socialrådgivernes største arbejdsmiljøproblem (Dansk Socialrådgiverforening ). 1.5 Læsevejledning Kapitel 1 er en præsentation af vores problemfelt, problemstilling og de begreber, der knytter sig hertil. Begreber som socialrådgiver, jobcenter og det danske beskæftigelsessystem vil være centrale begreber i resten af opgaven, og fremgår derfor i et begrebsafklaringsafsnit. I kapitel 2 redegør vi for vores metodologiske fremgangsmåde til projektet, afgrænser projektets omfang ved et afgrænsningsafsnit, beskriver ved hjælp af metodisk teori et afsnit om hhv. kvalitativ interview og dokumentanalyse, samt fremstiller vores refleksioner og kritik af vores valg af teori og empiri. Kapitel 3 er en introduktion til vores teoretiske referenceramme. Her præsenteres de udvalgte dele af teorier af bl.a. Robert Karasek og Töres Theorell, Johannes Siegrist og Michael Lipsky. Side 6 af 111

7 I kapitel 4 præsenteres vores empiri opdelt efter empiri til hhv. analysedel 1 og 2. I empiri til analysedel 1 præsenteres de love, vi vil foretage en dokumentanalyse af. I empiri til analysedel 2 præsenteres de væsentligste pointer fra vores egne udarbejdede interviews, opstillede efter begrebsstyrede koder, samt 2 undersøgelser. I kapitel 5 søges problemformuleringen besvaret gennem 2 analysedele. Til slut er kapitel 6 en konklusion på baggrund af hele projektet, samt et kort perspektiveringsafsnit, som præsenterer refleksioner over videreudvikling af projektet. Kapitel 2 Metode 2.1 Metodologiske overvejelser Metode kan forstås meget bredt, jævnfør den oprindelige græske betydning af ordet som vejen til et mål (Kvale & Brinkmann 2009:100). Vores metodologiske overvejelser bygger derfor på, hvad vores projekt omhandler, altså vores mål, hvorfor projektet er relevant, og hvordan vi har tænkt os at undersøge det. Projektet kan derfor ses som et hus, der skal bygges. Vi ved, hvordan vi ønsker, at vores hus skal se ud, altså hvad vores projekt skal omhandle, og vi skal derfor finde ud af, hvordan vi vil bygge det, og hvilke værktøjer og materialer vi skal benytte, altså hvilken teori og empiri vi skal bruge til at belyse og analysere vores problemstilling (Andersen & Larsen 1995:38). I dette afsnit vil vi fremvise, hvilke redskaber og fremgangsmåder vi vil benytte i vores projekt. Efter et foredrag med Bettina Post, som vi deltog i d. 28. februar 2013 blev vi særligt interesserede i at undersøge socialrådgivere på et jobcenters arbejdsmiljø. Post har, fra hendes egen tid som socialrådgiver og hendes mange år som formand i socialrådgiverforeningen, en del erfaringer indenfor faget og hendes provokerende udtalelser om socialrådgivernes belastede arbejdsmiljø, inspirerede os til at arbejde videre med vores projekt i denne retning. Vores teoretiske referenceramme består både af primære og sekundære kilder. Vi har med vores politologiske del forsøgt at give et overblik over det danske beskæftigelsessystem og dets påvirkning på arbejdsstrukturen på et jobcenter. Dette har vi gjort ved hjælp af primær teori om top-down styring af Pressman og Wildawsky. Vi har ydermere brugt sekundær teori om New Public Management og policy-processen. Vores Side 7 af 111

8 sociologiske teori består i teori om socialrådgivernes dilemmaer, Michael Lipskys teori om krydspres, som Marie Østergaard Møller bruger med særlig henblik på socialrådgivere på jobcentre, krav/kontrolmodellen af Karasek og Theorell, samt anstrengelses/belønningsmodellen af Siegrist. Disse teorier vil vi i vores analysedele bruge sammen med vores primære og sekundære empiri bestående af egne udarbejdede interviews med hhv. Mads Samsing, som er næstformand i HK/Kommunal og Nanna Fjorbak, som er tidligere socialrådgiver, men nu sygemeldt pga. stress og depression grundet sit job, samt undersøgelser fra Dansk Socialrådgiverforening. Denne empiri består både af datatyper, som er kvalitative og kvantitative. Vi ligger i vores projekt specielt vægt på kvalitativ metode, hvor vi bruger bløde data, særligt kvalitativ interview i form af egne udarbejdede semistruktureret livsverdensinterview og semistruktureret eliteinterview med ovenstående personer. Vi bruger også dokumentanalyse som kvalitativ metode, da dette er særlig relevant for at besvare vores første arbejdsspørgsmål. Vi bruger endvidere kvantitativ empiri, altså hårde data i form af tabeller over socialrådgivernes sagstal. Vi arbejder i projektet primært på meso- og mikroplan, altså med fokus på jobcenteret, som en del af den offentlige forvaltning og dernæst socialrådgiveren. Vi berører dog samtidig makroplan, da vi kigger på beskæftigelsessystemet helt oppe fra Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder i vores projekt dermed triangulerende, da vi arbejder med forskellige teorielementer, datatyper og på flere niveauer (Andersen & Larsen 1995:46). 2.2 Tværfaglighed Vi har valgt at lave et tværfagligt projekt, der fokuserer på politologi og sociologi. Projektets politologiske del fokuserer på det danske beskæftigelsessystem, herunder hvordan det er opbygget og hvilke aktører der spiller ind. Der vil i den forbindelse blive fokuseret på implementeringen ud fra et top-down perspektiv. Derudover vil vi forholde os til den styringsform, som det danske beskæftigelsessystem bærer præg af. I den forbindelse laver vi en sociologisk analyse af, hvordan det danske beskæftigelsessystems opbygning påvirker arbejdsstrukturen på et jobcenter og i sidste ende, hvad dette betyder for socialrådgivernes arbejdsmiljø. Den sociologiske del vil derfor bl.a. bestå af modeller, som konkretiserer arbejdsmiljøforhold, samt teori om de dilemmaer der kan opstå på jobbet. Projektet er derfor Side 8 af 111

9 klart tværfagligt idet, at den politologiske del, beskæftigelsessystemet, er bestemmende for den sociologiske del, altså det arbejdsmiljø og de psykiske konsekvenser, som kan forekomme for socialrådgiverne. 2.3 Afgrænsning Vi har valgt klart at afgrænse os til udelukkende at arbejde med socialrådgivere på et jobcenter frem for andre offentlige ansatte. Ydermere arbejder vi med de socialrådgivere, som er indenfor beskæftigelsesområdet. Som konsekvens af socialrådgivernes belastede arbejdsmiljø beskæftiger vi os udelukkende med stress, som en psykisk arbejdsmiljøproblematik, da arbejdsmiljøpåvirkninger, såsom trusler, alvorlige sygdomme, samt de biologiske faktorer, kan være svære at måle og læner sig mere op ad psykologi end sociologi. Derudover afgrænser vi os fra den lediges synspunkt, idet et projekt med fokus både på den ledige, samt socialrådgiveren ville blive for bredt og dermed vanskeliggøre at gå ordentlig i dybden. Vi er opmærksomme på, at socialrådgivernes arbejdsmiljø ikke i alle tilfælde er belastet, men i og med, at vi fik vores inspiration af Bettina Post, som var yderst kritisk overfor deres arbejdsmiljø, valgte vi dette fokus frem for de positive ting der er at sige om arbejdsmiljøet på jobcentrene. I forhold til vores politologiske teori om policy-processen, har vi valgt ikke at gå i dybden med en analyse af initiering-, formulering- og evalueringsfasen. Dette skyldes, at en sådan analyse vil blive for omfattende og at disse faser typisk foregår i lukkede arenaer, hvor vi ikke har adgang. 2.4 Kvalitativ metode Interview Vi har udarbejdet egne interviews, da de er gode til at opnå ny viden og ny forståelse af specifikke sociale fænomener gennem personlige erfaringer. Ydermere er interview meget udtryksfuld empiri, idet teori og praksis bliver relateret. I vores projekt ser vi brugen af kvalitativ interview, som en klar fordel til at besvare vores problemstilling, idet vi ønsker at belyse socialrådgiveres arbejdsmiljø i dagens samfund. At lave et interview med eksperter på Side 9 af 111

10 området og praktiserende socialrådgivere, vil være en førstehåndskilde på det vi ønsker at belyse. Vi får altså mulighed for ikke udelukkende afslutningsvis at gisne os frem til en konklusion, da vi i vores egne udarbejdede interviews har formuleret konkrete og direkte spørgsmål, hvorpå svarene kan understøtte egne forforståelser og udvalgt teori og på bedste vis lede os frem til en konklusion. Et interview, er en samtale med struktur og et formål, hvorigennem intervieweren forsøger at forstå verden ud fra den interviewedes synspunkt. Et interview er i bogstaveligste forstand et inter view, en udveksling af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et emne af fælles interesse (Kvale & Brinkmann 2009:18). Der forekommer forskellige typer af interviews med forskellige formål. Den interviewtype, som vi i vores projekt har beskæftiget os med, er forskningsinterviewet, hvis formål er at producere viden. Endvidere er der tale om flere typer af forskningsinterview, hvor vi dels har udarbejdet et semistruktureret eliteinterview med Mads Samsing, som er næstformand for HK Kommunal. Denne form for interview indebærer, at det er en ekspert eller leder, der bliver interviewet. Disse personer er ofte vant til at blive interviewet og kan derfor have tendens til at have faste meninger, som de på forhånd har indøvet. Eliteinterviewpersoner er tilbøjelige til at have en sikker status, så det er muligt at udfordre deres udtalelser med provokationer, der muligvis kan føre til nye indsigter (ibid.:167). Ydermere har vi udarbejdet et semistruktureret livsverdensinterview. Formålet med et sådant interview, er at opnå en forståelse af den interviewedes livsverden med henblik på en fortolkning af de beskrevne fænomeners betydning (ibid.:18ff). Vi har derfor udarbejdet et interview med en socialrådgiver, med henblik på at få indsigt i deres hverdag og opnå en forståelse af de udfordringer og dilemmaer de står i, med vores teori om deres arbejdsmiljø i baghovedet. At udarbejde egne interview muliggør at følge op på den interviewedes svar og derigennem forsøge at afklare og nuancere de udtalelser, som den interviewede kommer med (Ibid.:23). Disse rammer kan resultere i et stort udbytte, men samtidig også være en udfordring, da det kræver gennemarbejdede forberedelser i formuleringen af spørgsmål til interviewpersonen, megen koncentration, samt bred viden om emnet, man ønsker at samtale om. Det sidstnævnte er yderst relevant i et semistruktureret forskningsinterview, da det fokuserer på, hvordan et emne opleves af den interviewede. I vores projekt kunne et eksempel på dette Side 10 af 111

11 være, hvilke erfaringer en socialrådgiver har med at være underlagt en specifik lov. Men netop et sådan spørgsmål forudsætter baggrundsviden at udforme. Det bliver derfor vanskeligt, hvis ikke næsten umuligt at forfølge den interviewedes svar og stille de rigtige spørgsmål, som kan sikre det slutresultat, der var udgangspunktet, hvis ikke forberedelserne, koncentrationen og den almene viden om emnet er på plads Udarbejdelse af spørgsmål til interview Til vores interviews har vi udarbejdet spørgsmål (se bilag 3), som vi søger at forme vores interviews ud fra. Vi har lavet disse spørgsmål ud fra formålet om at have et overblik over, hvad vi gerne ville komme ind på i vores interviews. De skal fungere som det Steinar Kvale og Svend Brinkmann kalder en interviewguide/script. En interviewguide er et script, der strukturer interviewforløbet mere eller mindre stramt. Guiden kan enten indeholde nogle emner, der skal dækkes, eller være en detaljeret rækkefølge af omhyggeligt formulerede spørgsmål (Kvale & Brinkmann 2009:151). Vores forberedte spørgsmål skal ikke tænkes som vores endelige formulering af spørgsmålene, men mere som en guide, der skal hjælpe os med at huske, hvilke emner vi gerne vil berøre. Vores endelige spørgsmål vil blive formet under selve interviewet alt efter, hvad den interviewede svarer. Derved mener vi, at vi får en bedre dialog kørende, hvor der er plads til nye retninger, som vi måske ikke selv havde tænkt på. Kvale og Brinkmann taler dernæst om, at man som interviewer skal gøre op med sig selv om, hvorvidt formålet med interviewet skal være åbent fra starten af, eller om det først skal afsløres til sidst. Dette vil påvirke udformningen af spørgsmålene i forhold til om de skal være direkte eller indirekte fra starten af (ibid.:151). Vi har i vores interviews valgt at forklare formålet fra starten af, da vi gerne ville indskrænke spørgsmålene til at omhandle det, som vi var interesserede i at undersøge. Derved kunne vi sørge for, at det ikke blev for bredt, men at vi i stedet kunne starte ud med det der var vores formål fra starten af. Til sidst har vi i udformningen af vores spørgsmål været opmærksomme på at inddrage både tematiske og dynamiske dimensioner, så vi derved har gjort formuleringen af spørgsmålene let tilgængelige for den interviewede (dynamiske), men at vi samtidig har vores teori og Side 11 af 111

12 analyse med indirekte i formuleringen (tematiske). Herved bidrager den dynamiske dimension til en flydende samtale og den tematiske dimension til, at vi kan bruge interviewet i forhold til vores teori og analyse (ibid.152) Transskription Til vores 2 interviews har vi transskriberet således, at vi får hele vores interview ud på skrift. Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmann er der nogle ting man skal forholde sig til i forhold til transskription. Først og fremmest skal man være bevidst om, at talesprog og skriftsprog ikke er lig hinanden. Ved en transskription er der derfor forskellige ting, som man skal overveje og forholde sig til undervejs. Dette skyldes ifølge Kvale og Brinkmann, at: Et interview er et direkte socialt samspil, hvor det temporale udfoldelsestempo, stemmeleje og kropsudtryk fremtræder umiddelbart for deltagerne i samtalen, men ikke for den, der uden for denne kontekst læser udskriften (Kvale & Brinkmann 2009:200). Der vil derfor være forskellige egenskaber ved oplevelsen af interviewet, såsom ironi, kropssprog, stemmeleje, åndedræt etc., der vil gå tabt i transskriptionen (ibid.:200). En af de ting, som Kvale og Brinkmann mener man ligeledes skal forholde sig til er, hvordan man har tænkt sig at optage sine interviews. Her snakker de om forskellige muligheder som bl.a. indebærer optagelse på lydbånd, videobånd, referat og hukommelse. Vi har valgt at optage vores interviews på vores Iphones, så vi kan sende det vi har optaget til hele vores gruppe og derefter dele ud, hvor meget vi hver især skal transskribere. Fordelen ved at optage lyden på et lydbånd er, ifølge Kvale og Brinkmann, at man derved kan koncentrere sig om interviewets emne og dynamik i stedet for at bruge sin opmærksomhed på at skrive svarene ned. Dette gør også, at man er mere opmærksom som interviewer og derved kan få stillet nogle relevante spørgsmål i forhold til, hvad interviewpersonen har sagt. Dette ville måske blive af en mere ringe kvalitet, hvis man skulle fokusere på, at få skrevet svarene ned. Desuden ville der også nemt være sætninger, der gik tabt (ibid.:200f). En af ulemperne ved at optage med lydbånd i forhold til videobånd kan være, at man ikke får kropssproget med. Dog mener Kvale og Brinkmann, at hvis dette ikke er nødvendigt for ens analyse, hvis man fx kun skal bruge indholdet af det der siges, kan optagelse på videobånd gøre analysen til en meget tidskrævende proces, som derfor kan være unødvendigt at bruge tid på (ibid.:201). Da vi i Side 12 af 111

13 vores projekt kun skal bruge indholdet af svarene fra den interviewede, ser vi det som værende mest relevant at optage på lydbånd. Når interviewet er optaget og man skal i gang med selve transskriptionen, er det ifølge Brinkmann og Kvale vigtigt at forholde sig til, hvordan dette skal gøres. Specielt i vores projekt, hvor vi har valgt at dele transskriptionen op således, at vi transskriberer en del af interviewet hver. Her skal man tænke over om interviewet skal transskriberes ordret, altså at man bibeholder gentagelser og at man registrerer talesprog såsom øh er, eller om interviewet skal omformes til en skriftlig stil (ibid.:203). Vi har valgt, at vi i vores projekt vil transskribere således, at interviewet omformes til en skriftlig stil, da vi ikke skal foretage en detaljeret sproglig analyse, men derimod skal bruge vores interviewedes væsentligste pointer i forhold til vores spørgsmål. Dette mener vi, at vi sagtens kan komme frem til uden, at vi medtager øh er, etc Analysestrategi af interview For at organisere vores interviewtekster anvender vi kodning, som interviewanalyse, idet kodning bringer struktur og overblik over vores interviewtekster. Kodning indebærer, at vi knytter et eller flere nøgleord til et tekstafsnit med henblik på, at vi senere ville kunne fremhæve en bestemt udtalelse (Kvale & Brinkmann 2009:223f). Inden for kvalitativ forskning spiller kodning en vigtig rolle. Glaser og Strauss bruger begrebet grounded theory, som er en åben kodning, hvor der henvises til bl.a. analyse, undersøgelse, sammenligning og computerstøttede analyse af interviewtekster (ibid.: 224). Der er to former for kodning, navnlig begrebsstyret eller datastyret kodning. Vi benytter os at begrebsstyret kodning, idet Begrebsstyret kodning bruger koder, forskeren har udviklet i forvejen, enten ved at se på noget af materialet eller ved at rådføre sig med eksisterende litteratur på området (ibid.:224f). Vi anvender begrebsstyret kodning, fordi vi i forvejen har fundet teori omkring vores gældende problem og søger derfor, ud fra bl.a. interviewteksterne, at drage paralleller til den litteratur, vi benytter i projektet. Vores eliteinterview og livsverdensinterview bruges i forhold til vores analyse, hvor vi bl.a. ser på beskæftigelsessystemet og socialrådgivernes arbejdsmiljø. Vi kan i forbindelse med Side 13 af 111

14 beskæftigelsessystemet bruge vores eliteinterview med Mads Samsing til at få en bedre indsigt i systemets beståen. Hvor vi med vores livsverdensinterview med Nanna Fjorbak kan få understøttet vores teoretiske pointer om arbejdsmiljø Dokumentanalyse En dokumentanalyse kan omfatte mange forskellige slags dokumenter. Det kan være alt fra rapporter, retslige skrifter, policy-papirer, manifester, mødereferater, avisartikler, nyhedsbreve etc. Hvilke typer af dokumenter, der skal bruges, afhænger af ens problemformulering. Det er derfor vigtigt at sætte nogle kriterier for, hvilke dokumenter, der kan bidrage til ens besvarelse (Lynggaard 2010:137f). Vi har i vores projekt valgt at foretage en dokumentanalyse af 2 love. De love, som vi har valgt at bruge er Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om ansvar for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse har vi valgt at bruge, da vi ønsker at belyse i hvor høj grad og hvorledes jobcentrene styres af højere instanser. Da de to love giver et indblik i hvilke aktører der spiller ind i implementeringen inden for beskæftigelsesområdet, er de derfor relevante i forhold til vores dokumentanalyse. For at uddybe implementeringen yderligere vil vi nemlig inddrage top-down, for derved at se på de væsentligste aktører i processen fra beskæftigelsesministeren og ned til socialrådgiverne på et jobcenter. For herved at forstå hvorledes og i hvor høj grad jobcentrene og i sidste instans socialrådgiverne på disse centre styres og kontrolleres af staten, vil vi i denne dokumentanalyse på baggrund af vores 2 udvalgte dokumenter præsentere, hvilke aktører der har indflydelse og hvad deres indflydelse består i. Dokumenter kan inddeles i primære, sekundære og tertiære dokumenter alt efter, hvilke aktører der er tale om og efter det givne tidspunkt, som dokumentet er refereret til. Primære dokumenter indebærer et afgrænset sæt af aktører, hvor dokumentets tidspunkt er i nærheden af den begivenhed/situation, som dokumentet refererer til. Disse typer dokumenter er typisk produceret til et afgrænset og lukket forum. Desuden vil adgangen til sådanne dokumenter oftest være begrænset (ibid.:138). Sekundære dokumenter er i princippet tilgængelige for alle i tidspunktet, der umiddelbart er i nærheden af den begivenhed/situation, som dokumentet refererer til. De har nødvendigvis ikke offentligheden Side 14 af 111

15 som målgruppe, selvom de er generelle og offentligt tilgængelige (ibid.:139). Tertiære dokumenter er også tilgængelige for alle. Disse typer dokumenter er dog karakteriseret ved at være produceret efter den begivenhed/situation, som dokumentet refererer til (ibid.:139). Når dokumenterne skal analyseres vil vi vurdere dem i forhold til autenticitet, troværdighed, repræsentativitet og mening, for derved at få en indsigt i, hvorledes dokumenterne er relevante i forhold til vores problemformulering. Autenticitet er overvejelser om hvorvidt oprindelsen og afsenderen af dokumentet kan identificeres entydigt. Troværdighed er overvejelser om, hvorvidt der er usikkerhed eller skævheder forbundet med dokumentet. Repræsentativitet er overvejelser om i hvilket omfang dokumentet præsenterer et brud med en diskurs, et typisk fænomen eller en uregelmæssighed. Mening er overvejelser om, hvorvidt meningen i dokumentet fremstår klart. Dette kan bl.a. indebære om sproget er uklart (ibid.:147f). 2.5 Refleksioner over valg af teori i forhold til problemformuleringen I forhold til problemformuleringen, anvender vi sociologisk teori for at analysere socialrådgivernes arbejdsmiljø. Til at belyse socialrådgivernes arbejdsmiljø bruger vi bl.a. Marie Østergaard Møllers analyse af Socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken. Analysen henviser til MIchael Lipsky der mener, at socialrådgiverne kan opleve et krydspres mellem flere målsætninger og begrundelser for deres arbejde med borgerne (Møller 2012:167). Socialrådgiverne skal bl.a. agere inden for juridiske lovgivninger, samtidig med at forholde sig konstruktivt til, hvad man fra politisk side forventer, at socialrådgiverne tolker og udøver lovgivningen. Ydermere skal socialrådgiverne tage administrative hensyn til at behandle sagerne korrekt og agere på en sådan måde, som ikke er i konflikt med deres faglige integritet. Det betyder, at den ramme, der gerne skulle være et støttende redskab, hurtigt bliver en konfliktfuld kontekst, der kan opleves som et krydspres af markarbejderne (ibid.:167). Vi benytter os ligeledes af to sociologiske modeller, der medvirker til at forklare socialrådgivernes arbejdsmiljø. Den ene model, krav/kontrolmodellen, er udarbejdet af Karasek og Theorell. Modellen handler om at mængden af krav og kontrol er proportionel med mængden af konstruktiv aktivitet og modsat (Karasek & Theorell 1990:31f). Den anden Side 15 af 111

16 model, anstrengelses/belønnings modellen, er udarbejdet af Johannes Siegrist. Modellen identificerer og betoner andre faktorer end Karasek og Theorells krav/kontrolmodel til at forstå sammenhængen mellem arbejdssituation og udvikling af en stresstilstand. Krav/kontrolmodellen fokuserer på arbejderens overordnede oplevelse af egenkontrol i forhold til de krav der bliver pålagt dem, mens anstrengelses/belønningsmodellen fokuserer på det enkelte individs oplevelse af belønning i forhold til de anstrengelser individet foretager sig. Begge modeller fokuserer på balancen mellem henholdsvis krav og kontrol, samt anstrengelse og belønning. Hvis denne balance ikke opretholdes kan der opstå stress hos arbejderen. Vi mener ydermere, at det er vigtigt at fokusere på hvilke faktorer der kan have indflydelse på socialrådgivernes arbejdsmiljø. Vi vil derfor udrede for, hvordan de indfinder sig rent politologisk i samfundet, gennem en analyse af deres forhold til det beskæftigelsessystem, som de er underlagt. Dette forklares ved at tage udgangspunkt i et top-down analyseredskab, samt hvordan New Public Management har influeret dette system. 2.6 Kritik af teori Kritik af sociologisk teori I vores projekt gør vi brug af begrebet krydspres, som dækker over en teori udarbejdet af Michael Lipsky. Vi har ikke den primære kilde på teorien, men har istedet brugt Marie Østergaard Møllers udlægning af denne teori. Dette kan være en fejlkilde idet, at vi ikke har kendskab til hvordan Lipsky selv har beskrevet hans egen teori, men kun har undersøgt Møllers analyse af denne, hvilket måske kan betyde, at pointer er gået tabt eller, at teorien er brugt i en anden kontekst end Lipsky bruger den. Vi har dog forholdt os kritisk til dette og vurderet den kontekst, som Møller bruger teorien i. I og med, at hun bruger begrebet i forbindelse med socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken, altså med fokus på socialrådgiveren og ikke den ledige, finder vi det relevant for vores projekt. I vores brug af hhv. krav/kontrol- og anstrengelses/belønningsmodellen af hhv. Karasek og Theorell, samt Siegrist, har vi benyttet primære tekster. Dette er en fordel idet, at teorien er beskrevet af den person, som har udarbejdet den. En fejlkilde i den forbindelse kan dog i vores tilfælde være, at teorierne har været en smule svære at forstå. Begge modeller bygger på at kunne måle både psykologiske og biologiske konsekvenser af stress, dette er Side 16 af 111

17 fagområder, som vi ikke har kendskab til, og vi kan derfor ikke bruge de dybdegående udredelser af konsekvenserne af modellerne, som vedr. disse fagområder. Dog er vi i stand til at tolke på modellerne, at stress kan opstå som en konsekvens af begge modeller, og det faktum kan vi forholde os til og gøre brug af i vores projekt. Vi er opmærksomme på, at der ligger meget teori og arbejde bag modellerne, men vi har primært gjort brug af dem i forbindelse med at se på hhv. hvornår et arbejdsmiljø er belastet, samt hvad der kan medføre stress for en socialrådgiver. Derfor har vi i vores teori kun fokuseret på de væsentligste pointer for at forstå modellerne. Vi bruger anstrengelses/belønningsmodellen til at se på, hvad manglende anerkendelse kan føre til. Her ville det have været aktuelt at have læst Axel Honneths teori om anerkendelse, dette har vi dog ikke gjort grundet vores kendskab til sværhedsgraden af dette, som ville gøre det svært for os at komme i dybden og ordentligt forstå teorien, da vi for langt henne i processen blev opmærksomme på relevansen af hans teori for vores projekt. Til den sociologiske del i vores projekt har vi ydermere gjort brug af bogen Socialrådgiveren på arbejde, som udspringer af et forskningsprojekt, som omfatter både teoriudvikling og to empiriske undersøgelser, som består af hhv. en kvalitativ interviewundersøgelse af tyve socialrådgivere, samt en spørgeskemaundersøgelse af socialrådgivere. Bogen tager udgangspunkt i, hvordan det er at være socialrådgiver og forsøger at opnå forståelse af deres arbejdssituation. På baggrund af disse undersøgelser har en række forfattere analyseret sig frem til 4 klassiske dilemmaer, som optræder for mange socialrådgivere på deres job. Det er disse dilemmaer vi i vores projekt har brugt. En kritik af dette vil gå på, at vi først og fremmest ikke har haft direkte adgang til undersøgelserne, hvilket betyder, at vi ikke har kendskab til, på hvilken baggrund forfatterne har analyseret sig frem til netop disse dilemmaer. Vi er ydermere opmærksomme på, at undersøgelserne dækker alle socialrådgivere, og dermed ikke kun dem, der arbejder indenfor beskæftigelsesområdet. Vi finder dog alligevel dilemmaerne valide og relevante at bruge idet, at flere af dilemmaerne kommer til udtryk i anden af vores teori, samt i vores egne udarbejdede interviews. Derfor har vi vurderet, at det er rimeligt at antage, at disse dilemmaer også forekommer hyppigt for socialrådgivere indenfor beskæftigelsesområdet. Side 17 af 111

18 2.6.2 Kritik af politologisk teori TIl vores politologiske vinkel i projektet bruger vi begrebet New Public Management. NPM er et vidt begreb, som kan være svært at definere, da det dækker over mange aspekter og kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Det kan derfor være svært at bruge helt præcist, hvilket vi har taget forbehold for i vores projekt. Vi har derfor selv forsøgt at tolke os frem til på hvilken måde det kan bruges i forhold til vores projekt, hvor vi bruger det som et styringsinstrument, som har sat præg på den styring, som foregår i det danske beskæftigelsessystem. Dette er en kritik, da NPM er meget komplekst. Dog så vi, efter at have læst om begrebet, tendenser der pegede hen mod det flere steder i vores projekt og efter, at Mads Samsing i vores interview på eget initiativ bragte NPM på banen, valgte vi at inddrage det i vores projekt, da det giver en god vinkel til den styring der er i det danske beskæftigelsessystem. Vi anerkender, at NPM dækker bredt og kritiseres på forskellig vis, men vi har valgt udelukkende at bruge det, som en forklaring på den stigende kontrol, der finder sted i beskæftigelsessystemet og derfor forholder vi os kun til begrebet i den kontekst. I forlængelse af vores teoriafsnit om policy-processen berører vi top-down, som vi bruger, som analyseredskab. Der hersker tvivl om hvorvidt top-down og bottom-up er teorier og/eller analyseredskaber. Vi bruger udelukkende top-down, som et analyseredskab, men bruger i enkelte sammenhænge bottom-up, som en teori, da vi sætter det i samspil med Lipskys teori om krydspres. Teorien om disse analyseredskaber har vi fra sekundære kilder, dog er de skrevet med det formål at forklare, hvad de går ud på og ikke at sætte det ind i en bestemt kontekst, derfor har det ikke den store betydning, at de ikke er primære. 2.7 Kritik af empiri Kritik af Mads Samsing Vi har foretaget et interview med Mads Samsing, som er næstformand for HK Kommunal, som er en fagforening for offentlige ansatte. Han er desuden uddannet socialrådgiver og har tidligere arbejdet på et jobcenter i 6 måneder, før han skiftede over til HK Kommunal. HK Kommunal beskæftiger sig ikke direkte med socialrådgivere på et jobcenter, hvilket kan være en kritik af valget af ham i forhold til vores projekts fokus. Men i kraft af, at fagforeningen beskæftiger sig med ansatte på et jobcenter, har han som næstformand derigennem kendskab til arbejdsmiljøet, hvilket bakkes op af Samsings egne erfaringer som praktiserende socialrådgiver. Side 18 af 111

19 I interviewet nævner Samsing flere undersøgelser, til at understøtte de påstande han kommer med, og disse undersøgelser har vi ikke nærmere kendskab til. Vi ved derfor ikke, hvad de bygger på, hvem der har analyseret dem etc., altså hvor valide de er. Dog antager vi, at han grundet sit bagland ikke har interesse i at fremhæve undersøgelser, som han ikke selv kan stå inde for. Ydermere bruger han mange eksempler og små historier i vores interview. Disse har vi heller ikke kendskab til hvor har fundet sted. Vi ved dermed ikke om det direkte omhandler et jobcenter eller om det henvender sig til andre offentlige ansatte. I forhold til dette forsøgte vi dog på bedste vis at spørge ind til selve jobcentrene, for at holde fokus og vi havde endvidere informeret ham om inden vores interview, at vores fokus var på socialrådgiverne på jobcentrene, så vi derfor ville foretrække, at han så vidt muligt, havde det i mente. I vores overvejelser i forhold til valg af interviewperson havde vi fokus på, at vi gerne ville finde en person, som kunne repræsentere nogle af vores politologiske aspekter. Helt tilfældigt i vores dialog om interview med Nanna Fjorbak henviste hun til Samsing, som socialrådgivernes politiske ansigt udadtil. Vi valgte i den forbindelse Samsing, da han har kendskab til de politologiske rammer, som socialrådgiveren er underlagt. Vi ser det derfor ikke som en stor fejlkilde, at han igennem HK Kommunal ikke har direkte kendskab til socialrådgiverne på et jobcenter. Afslutningsvis er det væsentligt at pointere, at vi kun har hans vinkel på dette, hvor det selvfølgelig havde været en fordel med endnu et interview med en anden ekspert eller anden empiri i form af udtalelser om området fra andre eksperter. Vi tager derfor forbehold for, at hans ord ikke er den endegyldige sandhed, men vi bruger hans udtalelser som eksempler til at underbygge vores teori Kritik af Nanna Fjorbak Vi har endvidere foretaget et interview med Nanna Fjorbak, som blev uddannet socialrådgiver i juni 2009 og sygemeldt pga. stress i januar En overordnet kritik af Fjorbak, som interviewperson går på, at hun ikke udelukkende har arbejdet indenfor beskæftigelsesområdet. Derfor bygger meget af interviewet desværre på eksempler fra andre områder end beskæftigelsesområdet. Dette betyder, at vi ikke har kunne bruge en stor del af interviewet. Det skal i den forbindelse understreges, at hver gang vi bruger hende enten Side 19 af 111

20 direkte ved et citat eller omtaler hende i vores analyse, omhandler det hendes tid på et jobcenter indenfor beskæftigelsesområdet. Hendes sygemelding pga. stress er både en kritik og en stor fordel for vores projekt. Det er kritisk idet, at vi var bevidste om, at hun pga. sin sygdom havde dårlige erfaringer med arbejdsmiljøet. Men netop derfor har det også været en fordel, da vi har kunnet bruge hende til at få et indblik i hvilke årsager der kan ligge til grund for det belastede arbejdsmiljø. Ydermere udtalte Fjorbak i vores interview, at hun samtidig med at hun oplevede pres på jobbet, havde personlige udfordringer på hjemmefronten. Vi er derfor ikke bevidste om i hvor høj grad dette har medvirket til hendes sygemelding. Dog giver hun selv eksempler på kollegaer, som ikke havde problemer på hjemmefronten, men stadig gik ned med stress. Endnu en kritik af dette interview lægger i, at Fjorbak på forhånd havde modtaget de spørgsmål vi ville stille hende. Dette resulterede i, at interviewet i stor grad bar præg af at være mere et oplæg end en dialog. Dog var det nødvendigt at gøre det på denne måde, da hun selv pointerede, at pga. hendes sygdom kunne hun risikere at gå i sort og stresse over, hvordan hun skulle svare på spørgsmålene, hvis hun ikke på forhånd havde kendskab til spørgsmålene. Afslutningsvis ville dette interview med Fjorbak have været mere brugbart i samspil med et eller flere interviews med andre socialrådgivere, som på nuværende tidspunkt arbejder på et jobcenter. Således ville vores empiri blive mere repræsentativ. Dog mener vi alligevel, at hun har givet nogle gode perspektiver til vores projekt, som går godt i spænd med vores teori og fokus på stress, som konsekvens af et belastet arbejdsmiljø. Ligeledes med vores eliteinterview, tager vi også her forbehold for, at vi kun har én socialrådgivers synspunkt og regner derfor ikke hendes udtalelser som værende alment gældende for alle socialrådgivere. Dog har vi, idet at mange af hendes udtalelser ligger tæt op ad vores teori og empiri, vurderet, at interviewet i mange tilfælde stadig kan fortælle noget om socialrådgiverne på et jobcenters arbejdsmiljø Kritik af undersøgelser Vi bruger i vores projekt 2 undersøgelser, hhv. en undersøgelse foretaget af Dansk Socialrådgiverforeningen, som omhandler socialrådgivernes antal af sagstal for 2011 og en Side 20 af 111

21 undersøgelse foretaget af HK Kommunal, som fortæller om medlemmers arbejdstilfredshed i år I og med, at Dansk Socialrådgiverforening repræsenterer socialrådgiverne giver det god mening at bruge undersøgelser og udtalelser fra denne kilde. En fejlkilde af HK Kommunals undersøgelse består i, at undersøgelsen er foretaget ud fra alle ansatte på et jobcenter og ikke kun socialrådgiverne. Selvom undersøgelsen ikke henvender sig specifikt til socialrådgiverne, siger den dog stadig noget om den generelle opfattelse af arbejdsmiljøet på et jobcenter. Kapitel 3 Teori 3.1 Indledning til teori Vi har til vores projekt valgt en række forskellige teorier, som vi mener supplerer og komplimenterer hinanden godt til at besvare vores problemstilling. Vi forholder os kritisk til, hvorvidt og hvordan de alle er relevante i forhold til vores projekt. Hovedfokus i vores projekt er socialrådgivere på et jobcenters arbejdsmiljø og det faktum, som Leena Eskelinen pointerer, at mange socialrådgivere arbejder i deres hverdag under politiske givne mål og rammer. Vi ser her givne mål og rammer som værende love og bekendtgørelser, som er medbestemmende for deres arbejdsstruktur. I den forbindelse spiller implementeringen, som er en del af policy-processen, en stor rolle. Derfor ser vi nærmere på denne proces, som omhandler, hvordan en policy bliver ført ud i livet. Herved benytter vi os af top-down og bottom-up, som hjælper til at analysere implementeringen i policy-processen. Bottom-up kan anvendes i samspil med Michael Lipskys teori om krydspres, som Marie Østergaard Møller bruger i en analyse om socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken. Teorien om krydspres forklarer, hvorledes socialrådgiverne på deres arbejde oplever et krydspres idet, de både skal indordne sig politiske givne mål og rammer, og tage hensyn til den enkelte borger. Samspillet mellem bottom-up og teorien om krydspres opstår idet, at bottom-up forklarer hvorledes socialrådgiveren er markarbejderen, der skal viderebringe den vedtagne policy, det er således karakteristisk for markarbejdernes arbejdssituation, at de ofte oplever en kløft mellem de krav, der stilles til dem fra både lovgivningen, andre regler, ledelsen Side 21 af 111

22 og klienterne, og deres egne begrænsede ressourcer (Winter 1994:79). Denne kløft er netop billedet på, hvad krydspres teorien handler om og derved opstår samspillet. Dette krydspres kan ses som værende en af de udfordringer, som det danske beskæftigelsessystem, påfører socialrådgivernes arbejdsstruktur. Ligeledes kan konflikten ved, at en socialrådgiver både skal tage hensyn til borgeren, men samtidig forholde sig til love og regler, komme til udtryk i nogle af de dilemmaer, som præsenteres i bogen Socialrådgiveren på arbejde, som er en analyse, der bygger på to empiriske undersøgelser om socialrådgivere og deres arbejdsliv. Disse 4 dilemmaer kan på hver sin måde relateres til anden teori og/eller empiri i vores projekt, fx er dilemmaet engagement eller afstand relevant i forhold til anstrengelses/belønningsmodellen af Siegrist, da denne model fremviser, at nogle socialrådgivere involverer sig selv i en sådan grad, at det kan påvirke dem negativt. Det er netop det, dette dilemma opstiller, da den konstaterer, at et stort personligt engagement i mødet med klienten kan medføre stress. Anstrengelses/belønningsmodellen er lavet som en videreudvikling af Karasek og Theorells krav/kontrolmodel, der viser 4 forskellige former for psykiske arbejdssituationer. Hvor Karasek og Theorells model giver et indblik i hvad høje og lave krav, samt kontrol gør ved arbejdssituationen, så fokuserer Siegrists model mere på den sociale gensidighed på arbejdet. De to modeller supplerer og komplementerer hinanden godt og er på hver deres måde relevant for at besvare vores problemformulering. Det er de, da de begge fokuserer på årsagerne til et belastet arbejdsmiljø. Da vi i vores projekt søger at belyse, hvad der kan skyldes et sådan belastet arbejdsmiljø, kan vi bruge krav/kontrolmodellen til at få et helt konkret overblik over forskellige årsagssammenhænge til et godt eller skidt arbejdsmiljø (se figur 1). I forhold til stress, som er en konsekvens af et belastet arbejdsmiljø, taler socialrådgiveren Nanna Fjorbak om anerkendelse: Men det handler om anerkendelse, manglende anerkendelse. Du kan klare rigtig rigtig meget hvis du føler at du har støtte og opbakning og der er anerkendelse omkring dine personlige vurderinger (Bilag 2:108). Vi kan herved bruge anstrengelses/belønningsmodellen, som en teoretisk baggrund, for det som Fjorbak, blandt mange socialrådgivere oplever. Side 22 af 111

23 New Public Management er relevant i vores projekt, da den skaber et billede af den styring og administration, som i dag gør sig gældende for socialrådgiverne på et jobcenter. Ydermere er de stigende krav som NPM stiller, en vigtig del i forhold til de krav, som skabes i Lipskys krydspres. NPM giver os altså et billede af den tankegang, som har ligget bag udarbejdelsen af rammerne på socialrådgivernes arbejdspladser og den måde hvorpå arbejdspladserne administreres. I det kommende kapitel vil de forskellige teorier blive uddybet. 3.2 Policy processen Socialrådgivere på et jobcenter og andre offentlige ansatte udfører deres arbejde ud fra, hvad staten har vedtaget af gældende love og regler. Det er her policy-processen får sin relevans, da det er gennem denne proces, at lovene og reglerne kommer til og bliver brugt i praksis. Policy er et udtryk for, når en politik bliver til en politisk beslutning, fx når en regering ønsker en forbedring inden for beskæftigelsesområdet, som ender ud som en lov. En sådan policy skabes gennem en policy-proces, ud fra inputs fra enten borgere, organisationer eller andre aktører. Disse inputs omsættes til outputs, som er resultatet af processen, og til sidst ses effekterne af resultaterne i form af outcome (Heywood 2007::426f). Denne proces kan stilles op i fire faser, som indbefatter policy-initiering, policy-formulering, policy-implementering og policy-evaluering (ibid.: 430). Vi vil i følgende afsnit kort skitsere de fire faser, for at opnå en overordnet forståelse af processen, dog med særligt fokus på implementeringsfasen, da det er denne fase vi vil arbejde videre på i projektet. Policy-initiering Den første fase i policy-processen handler om at få det gældende problem på den politiske dagsorden, således at problemet kan bliver identificeret. Disse problemer kan komme fra mange forskellige aktører såsom politiske ledere, politiske partier, organisationer eller ud fra kritiske rapporter. Der kan derfor være tale om inputs både oppefra og nedefra (ibid.:430f). Policy-formulering Det er i denne fase af processen, at den fundamentale bearbejdning af problemet foregår. Der bliver her vurderet om der overhovedet er tale om et problem, hvad der skal gøres ved problemet, formålet bag etc. Desuden bliver brede forslag forkortet ned til specifikke og Side 23 af 111

24 detaljerede anbefalinger. Mængden af aktører er her reduceret en del i forhold til den første fase (ibid.:432f). Policy-implementering Den tredje fase af policy-processen er implementeringen, som handler om, hvordan den vedtagne policy bliver ført ud i livet. Implementeringen er en meget afgørende fase, da det er her resultatet af politikken kommer til udtryk, og den skal derfor ikke undervurderes. Denne fase kan dog have sine dilemmaer, da det er politikere der tager beslutningerne, men andre der fører disse beslutninger ud i praksis, fx socialrådgivere. Dette kommer til udtryk i bottomup analysen, som er en af analyseredskaberne for implementeringsfasen. I kontrast til bottom-up findes et andet analyseredskab kaldet top-down, som fremhæver ensartethed og kontrol (ibid.:434f). Disse to analyseredskaber er dermed afgørende for policyimplementeringen og vil blive uddybet yderligere i nedenstående afsnit. Policy-evaluering Den sidste fase i policy-processen er policy-evalueringen, der handler om at vurdere den vedtagne policys indhold og resultater. Denne evaluering har til formål at give feedback på den vedtagne policy og kan i nogle tilfælde føre til en helt ny policy eller en omformulering af den gamle (ibid.:435f). 3.3 Analyseredskaber for policy-implementeringen Top-down Top-down er en måde at implementere policy, specificeret ved bekendtgørelser, love og reformer. Top-down kan essentielt oversættes til topstyring. Denne topstyring udarbejdes, som i en normal policy-proces, hvor der forsøges at implementere en ændring i den nuværende policy, ved at udsende retningslinjer ud til de offentlige instanser, som derefter uddeler disse retningslinjer til de offentligt ansatte (Winter 1994:58f). Pressman og Wildawsky udtaler om top-down styring, at den tager udgangspunkt i de officielle mål for en lovgivning og ser implementeringen fra et styrings- og kontrolperspektiv (ibid.:59). De to teoretiker mener derfor, at den vedtagne politik, som bliver udarbejdet af politikerne, ikke kun passerer organisationer, men også markarbejderne, Side 24 af 111

25 bl.a. socialrådgiverne, som derfor har ansvaret for, at politikken bliver leveret ud til borgerne, hvilket vi ligeledes berører under vores teori om krydspres (ibid.:62). I forhold til implementeringen peger Pressman og Wildawsky på, at der kan være forskellige faktorer, der påvirker policy-processen (Hill 2002:44) Bottom-up Bottom-up henviser til et anderledes perspektiv på styring, hvor man betragter de offentlige ansatte som de egentlige policy-udøvere. Lipsky hævder, at det er markarbejderne, som afleverer den offentlige politik til borgerne via en direkte personlig kontakt, altså at det er markarbejderne som er de virkelige beslutningstagere (Winter 1994:78). Markarbejderne har, ifølge Lipsky, mulighed for, idet de er den sidste instans i beslutningsarenaen, at give den offentlige politik deres eget personlige præg. Denne direkte borgerkontakt, som bl.a. socialrådgiverne har, adskiller dem fra mange andre offentlige ansatte i bunden af systemet (ibid.:78). Lipsky taler herom, at markarbejderen ikke ligger højest fokus i at agere efter hensyn til økonomien eller organisationen, men i højere grad efter borgeren og deres problemer (Pedersen 1998:229). Det er således karakteristisk for markarbejdernes arbejdssituation, at de ofte oplever en kløft mellem de krav, der stilles til dem fra både lovgivningen, andre regler, ledelsen og klienterne, og deres egne begrænsede ressourcer (Winter 1994:79). Derfor føler de, ifølge Winter, at der hele tiden er en stor efterspørgsel efter deres arbejdskraft, der er større end den arbejdskraft som de kan yde. Dette resulterer derfor i, at markarbejderne føler en utilstrækkelighed, som de forsøger at undgå ved en række afværgemekanismer, som fx kan være ved at lade klienterne vente eller gøre det besværlig for klienterne at komme igennem, hvilket betyder, at det pres der bliver pålagt markarbejderne også kommer til at gå ud over borgerne (ibid.:79). 3.4 Krydspres Vi vil i dette afsnit beskrive det krydspres der, ifølge Michael Lipsky, kan opstå hos socialrådgiveren, idet socialrådgiveren både skal forholde sig til de politiske love og regler, samt den borgerinteraktion, der forekommer mellem socialrådgiver og klient (Møller 2013:167). Side 25 af 111

26 Dette krydspres bliver bl.a. skitseret i Marie Østergaard Møllers analyse af Socialrådgiverrollen under aktiveringspolitikken, hvor hun med fokus på Michael Lipskys teori omkring krydspres hos markarbejderne, vælger at fokusere på socialrådgiverne. Lipsky påpeger, at markarbejderne, herunder socialrådgiverne, kan opleve et krydspres, da de både skal forholde sig til lovgivningerne, politikernes forventninger til lovens udøvelse og samtidig fokusere på den enkelte borgers behov (ibid.: 166). Ydermere skal socialrådgiverne tage forbehold for det administrative arbejde og agere på en sådan måde, som ikke er i konflikt med deres faglige integritet, hvilket betyder, at den ramme, der gerne skulle være et støttende redskab, hurtigt bliver en konfliktfuld kontekst, der kan opleves som et krydspres af markarbejderne (ibid. :167). Ud fra Lipskys teori ses socialrådgiveren, som en myndighedsperson, der skal omsætte den politiske intention til praksis. Det er derfor dem, der i sidste instans skal sørge for, at den vedtagne politik bliver leveret ud til borgerne. Der er derfor socialrådgiverne, som hjælper staten med at få politikken ført ud i livet (ibid.:170f). Dette betyder derfor for socialrådgiverne, ifølge Lipsky, at de vedtagne love som bliver implementeret er med til at præge socialrådgivernes arbejdsvilkår, hvilket kan opleves som et krydspres for socialrådgiverne (ibid.:185f). 3.5 Dilemmaer i en socialrådgivers arbejdsmiljø På et jobcenter står mange socialrådgivere dagligt i div. dilemmaer. Et dilemma er en situation, hvor to hensyn står i opposition til hinanden, og der derfor er tale om et umuligt valg og en konfliktfyldt situation (Fisker et al. 2008:17). I det følgende afsnit vil vi præsenterer 4 klassiske dilemmaer, som er blevet udarbejdet på baggrund af en analyse af to empiriske undersøgelser (ibid.:9f). Det første dilemma er ven eller myndighed. Dette dilemma opstår i socialrådgiverens møde med en klient. Her kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt socialrådgiveren skal agere som klientens allierede, altså en slags ven eller som autoritet og myndighedsperson. Udfordringen opstår når tillid mellem de to parter er en afgørende faktor for samarbejdet, idet en klient således betror sig til socialrådgiveren, som samtidig skal agere myndighed, altså afslutningsvis fx godkende eller afslå klientens ansøgning om en specifik ydelse. Samtidig har socialrådgiveren underretningspligt, hvilket kan resultere i, at rådgiveren til tider skal vælge Side 26 af 111

27 enten at bryde tilliden og underrette om klientens eventuelle brud på reglerne eller se gennem fingre med dette, men vide, at det har fundet sted. Dette dilemma kan splitte socialrådgiveren og gøre den meget sårbar(ibid.:20ff). Det andet dilemma er individ eller system. Udgangspunktet bygger her på en antagelse om, at en socialrådgivers arbejde oftest er motiveret af et ønske om at gøre en forskel for den enkelte klient. Måden at måle dette på er graden af personlig kontakt. Dilemmaet opstår idet, at det i dag er nødvendigt at bruge meget tid på administrations- og kontorarbejde, hvilket umuliggør socialrådgivernes ønskede mængde af tid til personkontakt. Øgede effektivitets-, dokumentations- og journaliseringskrav medfører, at faglige idealer om at gøre en positiv forskel for den enkelte klient ud fra dennes særlige situation kommer under pres (ibid.:22). Dilemmaet består således i, på den ene side at efterkomme ønsket om mest mulig personkontakt og på den anden side at opfylde arbejdspladsens krav om dokumentation og registreringer. Det tredje dilemma er engagement eller afstand. Mange socialrådgivere bruger sig selv i relation til deres klient. Dette handler om, at deres personlige engagement er stort, større end hvad der forventes af systemet. Dette engagement er, ifølge socialrådgiverne, ofte med til at skabe stor succes på arbejdet, da det kan give en stor arbejdstilfredsstillelse, samt bedre resultater. Men samtidig kan det være meget krævende og til tider opslidende at bruge sig selv i personkontakten med klienten og være vanskeligt at lægge til side, når man har fri. Socialrådgiveren skal dermed vælge at engagere sig i den enkelte klient med det formål at opnå bedre resultater eller fokusere på eget helbred og langtidsholdbarhed (ibid.:23). Det fjerde og sidste dilemma er ekspertindsigt eller myndiggørelse. Dette dilemma udspringer af socialrådgivernes faglige ideal om at gøre en forskel for klienten. Der opereres i dette dilemma med begreberne paternalisme og selvbestemmelse. Paternalisme handler i denne kontekst om, hvorvidt det er socialrådgiveren eller systemet der afgør klientens interesse. Hvor selvbestemmelse indbefatter hjælp til selvhjælp. Dilemmaet består således i, om socialrådgiveren skal være subjektiv i sin vejledning ud fra egne værdier og ideer om hvad der er bedst, eller sætte sig selv i en neutral position, hvor rådgiveren lader klienten tage de vigtige beslutninger og nå egne selverkendelser (ibid.:24). Side 27 af 111

28 3.6 Krav/kontrolmodellen Til at illustrere socialrådgivernes arbejdsmiljø, benytter vi os af krav/kontrolmodellen. Denne krav/kontrolmodel er en to-dimensionel model, udarbejdet af professorerne Robert Karasek og Töres Theorell, der viser fire forskellige former for psykiske arbejdssituationer gennem høje og lave former for krav og kontrol. Med krav menes de konkrete krav der stilles på jobbet og kontrol skal i denne sammenhæng forstås som i hvor høj grad socialrådgiveren har handlefrihed. De fire former for psykiske arbejdssituationer er: aktivt arbejde (active jobs), belastet arbejde (high-strain jobs), afslappet arbejde (low-strain jobs) og passivt arbejde (passive jobs). Disse fire former kan ses på nedenstående figur (Karasek & Theorell 1990:31f): Figur 1: Krav/kontrolmodellen Belastet arbejde (high-strain jobs) Som skitseret i ovenstående figur, fremgår det i boks 1, at høje krav og lav kontrol kan medføre, at individet bliver belastet på deres arbejdsplads. Dette kan betyde, at det psykiske arbejdsmiljø bliver belastet i en sådan grad, at det kan resultere i at individerne, fx Side 28 af 111

29 socialrådgiverne, bliver stressede. In this situation, our researcher would experience the dramatically more extreme response of psychological strain, the result of high demands combined with low control over environmental circumstances (ibid.:33f). Aktivt arbejde (active jobs) Ud fra figur 1 omkring krav og kontrol fremgår det i boks 2, at når et individ er præget af høj kontrol og høje krav, udfører individet et aktivt arbejde uden negativ belastning, hvilket giver mulighed for individet at skabe personlig udvikling. (...) research has shown this group of workers to be the most active in leisure and popular activity outside of work, in spite of heavy work demands (ibid.:35f). Afslappet arbejde (low-strain jobs) Som det fremgår i boks 3 i figuren, er low-strain jobs kendetegnet ved at have høj kontrol og lave krav, hvilket betyder at individet, ifølge Karasek og Theorell, kan risikere psykisk belastning og sygdom;.. because job decision latitude allows the individual to respond to each challenge optimally, and because there are relatively few challenges to begin with (ibid.:36). Passivt arbejde (passive jobs) Ud fra Karasek og Theorells model fremgår det i boks 4, at lave krav og lav kontrol kan resultere i, at individet på arbejdspladsen ikke bliver motiveret til at lave sit arbejde og mister sin produktivitet. For the passive job, we hypothesize only an average level of psychological strain and illness risk (ibid.:38). Alt i alt ses det ud fra modellen, at den højeste forekomst af stress og helbredsproblemer forventes hos de belastede med høje krav og lav kontrol. Omvendt vil de afslappede have det bedste helbred og de to øvrige grupper vil udgøre en mellemgruppe. Modellen er god til at skitsere, hvornår et arbejdsmiljø går hen og får negative konsekvenser for socialrådgiveren. Vi kan derfor med hjælp fra modellen bedre vurdere, hvorfor et arbejdsmiljø kan blive belastet, men dermed også hvad der kan skyldes, at en socialrådgiver ikke oplever et belastet miljø. Side 29 af 111

30 3.7 Anstrengelses/belønningsmodellen Anstrengelses/belønningsmodellen er en videreudvikling af krav/kontrolmodellen. Denne model bygger på social gensidighed, altså forholdet mellem den anstrengelse man foretager sig og den belønning man herefter får. Disse belønninger kan være penge, agtelse samt statuskontrol i form af sikkerhed i ansættelse og karriereforløb. Udgangspunktet i denne model er, til forskel fra krav/kontrolmodellen, hvordan ens egen oplevelse af de anstrengelser man foretager sig er og herved oplevelsen af den belønning man får (Siegrist & Theorell 2006:76). Figur 2 Anstrengelses/belønningsmodellen (Ministry of Business, Innovation & Employment ) Modellen omhandler balancen mellem anstrengelse og belønning. Hvis der forekommer en ubalance mellem den ydede anstrengelse og belønning der gives, kan det medføre stress. Ubalancen kan overordnet set have 3 årsager til grund. Den første af disse er Dependency, hvor arbejderen bliver stresset af den afhængighed, som arbejdet skaber. Fx gennem økonomisk nødvendighed for arbejderen (Siegrist & Theorell 2006:76). Den anden årsag kan være Strategic choice, hvor arbejderen forsøger at fremme sin status på arbejdspladsen ved at yde en ekstra indsats, for derved enten at blive forfremmet eller ved at modtage en anden form for belønning. Dog er der ikke garanti for denne umiddelbare økonomiske gevinst (ibid.:76f). En sidste årsag kan være Overcommitment, hvor arbejderen igennem et behov for Side 30 af 111

31 anerkendelse yder en ekstra indsats (ibid.:77). Disse tre aspekter kan alle, i takt med i hvilket omfang de påvirker arbejderen, medføre stress. 3.8 New Public Management Til at illustrere, hvad der præger beskæftigelsessystemet i dag, vil vi nærmere konkretisere New Public Management, som har haft en stor indflydelse på de reformer, der er foretaget i forbindelse med den offentlige styring. New Public Management kom til i slutningen af 1980 erne og havde det formål, at den skulle omforme den offentlige styring, så den derved blev opbygget i form af en mere konkurrencebaseret bestillerudfører- og efterspørgselsstyring (Damgaard & Sørensen 2011:14). Ifølge John Storm Pedersen er NPM ikke en sammenhængende teori og den kan derfor være svær at definere. Han udtaler herved, at den nærmere er en samlebetegnelse for mange forskellige politikker, styringsinstrumenter, styringsværktøjer, allokeringsmekanismer, ledelsesformer og organisationsformer, som udspringer af forskellige teorier og skoler (Pedersen 2010:49). Men kigger man på NPM overordnet set er den bygget på erfaringer fra de private sektors konkurrencebaserede motivations- og ledelsesformer. Formålet er at producere og levere billigere velfærdsydelser samt at sikre, at politikerne og de ledende embedsmænd sørger for overordnede mål- og rammestyring, mens den konkrete styring og opgaveløsning bliver uddelegeret til konkurrerende offentlige og private enheder. Der er derved tale om, at NPM skaber en form for metastyring, hvilket vil sige, at der sker en form for regulering af selvstyring, hvor der er mange aktører der har indflydelse på styringens form og indhold. Dette kan ses som en ændring i forhold til tidligere, hvor det var suveræn styring, der var det dominerende. Her var styringen bygget op efter en hierarkisk styringsform (Damgaard & Sørensen 2011:35). NPM gør, at der i den offentlige sektor indføres styringsinstrumenter og styringsværktøjer, som har til formål at enten belønne eller straffe økonomisk de regioner, kommuner og offentlige organisationer, som gør et godt eller ringe stykke arbejde (Pedersen 2010:49). Disse styringsinstrumenter og styringsværktøjer kan i forhold til vores projekt præciseres som værende resultatstyring, hvor alt skal dokumenteres, så der kan måles på, om jobcentrene opnår de mål, der bliver stillet dem. Forskning for effekterne af indførelsen af NPM-inspirerede metastyringsformer viser, at det både har medvirket til, at den offentlige sektor er blevet effektiviseret på nogle områder, men Side 31 af 111

32 at den også har medvirket til, at der er blevet skabt et dokumentationsbureaukrati, der har gjort at nogle ressourcer ikke bliver anvendt til den egentlige opgavevaretagelse (Damgaard & Sørensen 2011:15). John Storm Pedersen kommer selv ind på 3 forskellige eksempler på effekterne af NPM i Danmark. Først taler han om, at NPM har bragt et større fokus på den offentlige sektors anvendelse af ressourcerne og herved om denne anvendelse er god nok i forhold til de målsætninger, som der er blevet sat fra statens side. Dernæst taler han om, at da man kun har formået at indføre NPM i et begrænset omfang, har det nærmere skabt en neobureaukratisering af det offentlige system, hvor kontrollen er blevet prioriteret højere end det egentlige arbejde. Til sidst påpeger han, at NPM er med til at disciplinere den offentlige sektor i forhold til ressourceanvendelsen. Den offentlige sektor sørger for at dokumentere for, hvorvidt ressourcerne bliver udnyttet effektivt og er til gavn for borgerne i frygt for, at der ellers vil blive anvendt mere NPM, hvilket vil sige endnu mere kontrol (Pedersen 2010:91). Overordnet set er NPM derved et udtryk for den udvikling, der er sket i den offentlige sektor i form at nye reformer. Fokusset er at yde en service så billig som muligt, hvilket hele tiden bliver kontrolleret i form af, at alt skal dokumenteres. Kapitel 4 Empiri Vi har valgt at opdele vores empiriafsnit i to overordnede dele, som dækker over hhv. empiri til analysedel 1 og empiri til analysedel Empiri til analysedel 1 Vi vil i vores analysedel 1 lave en dokumentanalyse på baggrund af nedenstående love. Denne analyse er en kvalitativ dokumentanalyse, hvor vi vurderer dokumenterne ud fra hhv. autenticitet, troværdighed, repræsentativitet og mening, som er 4 parametre, som Kennet Lynggaard præsenterer (Lynggaard 2010:147f). Disse 4 parametre har vi uddybet i metodeafsnittet om dokumentanalyse. Side 32 af 111

33 Titel på Lov Dato for Sidst Afsender dokumentet nr. oprettels ændret en Lov om en aktiv juni 17. jan. Beskæftigelses beskæftigelsesind ministeriet sats Lov om ansvaret juni 23. dec. Beskæftigelses for og styringen af ministeriet den aktive (Arbejdsmarke beskæftigelsesind dsstyrelsen) sats Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er begge sekundære dokumenter, da de er offentlige tilgængelig lovtekster. Disse dokumenter er dog ikke umiddelbart lavet med det formål at skulle henvende sig til alle, da de netop kun er relevante for personer, der har med beskæftigelsesområdet at gøre (metodeafsnit om dokumentanalyse). Dokumenterne har begge en høj autenticitet, da deres oprindelse og afsender fremgår tydeligt. Lovene er retsregler, der er fremsat af Folketinget og før, at de gør sig gældende for borgerne, skal de igennem 3 behandlinger i Folketinget og dernæst godkendes af dronningen. Dette er med til at give vores lovdokumenter den høje autencitet. Da dokumenterne fastlægges og udarbejdes af autoriserede personer, som på demokratisk vis er valgt ind i Folketinget, må troværdigheden siges at være på sin plads. Endvidere gør det faktum, at nogle vedtagelser er blevet gjort til en lov, dokumentet troværdigt, da love er anerkendte tekster. Side 33 af 111

34 Lovene er et udtryk for, hvordan en policy bliver ført ud i livet og leder derfor hen til implementering af lovene. Dette betyder, at vi kan se dokumenterne for værende repræsentative i forhold til vores projekt, da vi netop vil fokusere på implementeringen. Dog er vores dokumenter meget brede, da de er love, der er baseret på flere sagsområder, derfor kan vi kun bruge de dele af dokumenterne som vedrører beskæftigelsesområdet. I og med, at vi har med love at gøre, kan meningen være svær at vurdere, da dokumenterne indeholder mange fagtermer, som den almindelige borger ikke nødvendigvis kan forholde sig til. Ydermere er dokumenterne opdelt i mange afsnit og paragraffer, som kan gøre det svært at se helheden, samt forstå hvordan de skal tolkes. Dokumenterne er lovtekster og består af paragraffer opstillet i kronologisk rækkefølge inddelt i overordnede afsnit, kapitler og underemner. Loven om beskæftigelsesindsatsen består af 135 paragraffer, og har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked (lov nr. 419:1). Loven om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats består af 80 paragraffer, hvis formål er at fastlægge ansvaret for og styring af beskæftigelsesindsatsen (lov nr. 522:87). 4.2 Empiri til analysedel 2 Vi vil i analysedel 2 gøre brug af 2 egne udarbejdede interviews, som vi vil supplere med empiri bestående af 2 kvantitative undersøgelser. Den ene er en undersøgelse af socialrådgivernes antal af sagstal, den anden er en undersøgelse om medlemmers tilfredshed omkring deres arbejdsmiljø. Denne empiri vil blive præsenteret i dette afsnit Interview med Mads Samsing og Nanna Fjorbak Vi har foretaget to interviews, hhv. et semistruktureret livsverdensinterview med Nanna Fjorbak, som er tidligere socialrådgiver, nu sygemeldt pga. stress på arbejdet, og et semistruktureret eliteinterview med Mads Samsing, som er tidligere socialrådgiver og nu næstformand for HK Kommunal. HK Kommunal er en fagforening for bl.a. ansatte på et jobcenter. Vi bruger interviewet med Fjorbak til at få et indblik i hvad en socialrådgiveres hverdag bærer præg af, samt årsagen til hendes sygemeldelse og hvorledes den kan skyldes arbejdsmiljøet på Side 34 af 111

35 hendes job. Interviewet med Samsing bruges til at få et indblik i hvordan beskæftigelsessystemet kan påvirke socialrådgivernes arbejdsmiljø. For at få det bedst mulige overblik over disse interviews, har vi opstillet en række begrebsstyrede koder, som repræsenterer essensen af interviewene i forhold til vores problemformulering. Dette analyseredskab er uddybet yderligere i metodeafsnittet. De 4 koder som vi har udarbejdet, er følgende: Socialrådgiveren Love Resultatstyring Anerkendelse Socialrådgiveren Mads Samsing og Nanna Fjorbak udtaler begge at det miljø, som en socialrådgiver arbejder under på et jobcenter, er belastet. Dette kan have forskellige årsager til grund. Bl.a. fortæller Samsing om, at nogle socialrådgivere, for at opnå succes, overengagerer sig så meget i deres job, at det kan medføre negative konsekvenser... der er jo nogle der er så overengagerede i deres opgave, og overansvarlige for opgaven, så de nogle gange bliver uansvarlige overfor dem selv, fordi det her er jo sådan noget der på sigt kan komme til at øge sygefraværet enormt, og derfor har det her nogle klare arbejdsmiljømæssige konsekvenser, som vi meget ser i jobcentrene, fordi der er virkelig, virkelig pres på. Man skal ikke besøge mange jobcentre for at se nogle græde på sit kontor. (Bilag 1:78) Fjorbak taler om, at en anden årsag til socialrådgivernes belastede arbejdsmiljø kan skyldes det pres de oplever på arbejdet. Dette pres kan, ifølge Fjorbak, både komme fra borgeren og fra lederen. Også et pres nedenfra i forhold til borgeren, der ringer hele tiden og siger hvad sker der her, hvorfor og hvad skal jeg gøre nu og de her ting, ikke. Men også oppe fra ledelsen, som også sidder med nogle tidsfristelser som de også skal overholde, ikke. (Bilag 2:106). Side 35 af 111

36 Begge vores interviewede peger dog også på positive tilfælde. Som Samsing siger, så skal man også passe på med ikke kun at se på alle de negative sider, da der også findes jobcentre, hvor der er et godt arbejdsmiljø og hvor socialrådgiveren trives (Bilag 1:76). Herved udtaler Fjorbak sig også om en kollega, der var gået ned med stress, men efterfølgende kom hen på et andet jobcenter, hvor arbejdsmiljøet var meget bedre og er derfor ikke længere sygemeldt (Bilag 2:107). Men igen siger Samsing herom: Når det er sagt, så er det selvfølgelig også sådan, at når vi laver vores årlige og store personalepolitiske undersøgelserne, så bonger jobcentrene altså ud, som et af de steder hvor det er værst (Bilag 1:76). Love Samsing og Fjorbak påpeger begge, at beskæftigelsesområdet er et komplekst system, som indeholder mange forskellige love. Vi taler om de der siders lovgivninger, eller hvor meget det er (Bilag 1:62). Samsing mener, at grunden til at der er så mange love skyldes at lovene hænger så tæt sammen, så det er derfor næsten umuligt at ændre i mængden. Udfordringer består i at, hvis du fjerner en, så er du også nødt til at fjerne en anden, og så opstår der et eller andet hul og så er du nødt til at dække det med fire nye regler, og så har man allerede to flere end man startede med, da man ønskede at afbureaukratisere (Bilag 1:62). Så ifølge Samsing er det ikke den enkelte regel, som er problemet, men derimod det samlede kompleks (Bilag 1:63). Den store mængde af love ser Fjorbak også som en barriere, da socialrådgiverne skal have et overordnet kendskab til alle lovene udover, at de skal tage højde for kommunernes tilføjelser og afvigelser indenfor lovgivningen (Bilag 2:89). Samsing siger ydermere, at udover mængden af love, så giver indholdet i lovene i mange tilfælde ikke mening for sagsbehandleren. Med det mener Samsing, at man i langt højere grad burde inddrage socialrådgiverne i bearbejdelsen af lovene, så implementeringen vil kunne fungere bedre i praksis (Bilag 1:64). Jeg synes det er meget, meget vigtigt at i forhold til den overordnede lovgivning, at medarbejderne er inddraget. Jeg synes det er mindst lige så vigtigt at medarbejderne er inddraget i forhold til, hvordan vi implementerer det i det enkelte jobcenter og tilrettelægger det (Bilag 1:65). Side 36 af 111

37 Resultatstyring Begge interviews påpeger det faktum, at beskæftigelsesområdet i dag i stor grad bygger på resultater. Arbejdet handler derfor om at opnå de bedst mulige resultater på borgernes og socialrådgiverens bekostning, herom udtaler Fjorbak: Det er jo resultaterne der fortæller noget og det er jo det det går ud på. Det handler om at nedskære sagerne. Det handler om at nedskære økonomien og så må det jo koste lidt en gang i mellem (Bilag 2:109). Dette betyder bl.a. også, at mængden af administrativt arbejde er steget markant. Samsing udtaler, at flere undersøgelser peger på, at fordelingen af det administrative arbejde og kontakten med den enkelte borger, fordeler sig på hhv. 80 og 20% (Bilag 1:61). Som den helt store synder for dette, peger Samsing på New Public Management og hele den ledelsesteori der er udviklet der. Det er der ingen tvivl om. Altså hele den grundlæggende tænkning, der ligger bag det, er en af de absolutte største syndere (Bilag 1:73). Han gør dog opmærksom på, at Folketinget ikke alene er skyld i overbureaukratiseringen, men at kommunerne også tager del i dette (Bilag 1:72). Dette leder tilbage til Fjorbaks pointe med, at de enkelte kommuner udarbejder egne særregler i form af tilføjelser og afvigelser fra lovgivningen, hvilket gør kommunerne medskyldige i overbureaukratiseringen (Bilag 2:89). Hele denne resultatstyring skaber ifølge Fjorbak et pres ned igennem hele systemet, således at en af årsagerne til, at mange socialrådgivere presses af deres leder skyldes, at lederen i første omgang presses højere oppefra i systemet (Bilag 2:106). Selvom Samsing peger på, at systemet er så fokuseret på resultater, hvilket bl.a. kommer af den store lovmasse, så kan beskæftigelsesområdet dog ikke være foruden administration og kontrol... det vil være endnu mere skadeligt, hvis der slet ikke var noget administration forbundet med dette her, end at det er overadministreret. Men overadministration og overbureaukratiseringen er et stort problem i beskæftigelsesindsatsen i dag (Bilag 1:67). Side 37 af 111

38 Anerkendelse Manglende anerkendelse er ifølge både Samsing og Fjorbak en af de helt store årsager til socialrådgivernes belastede arbejdsmiljø. De finder begge anerkendelse som værende rigtig vigtigt på jobbet. Herom udtaler Fjorbak: Men det handler om anerkendelse, manglende anerkendelse. Du kan klare rigtig rigtig meget, hvis du føler at du har støtte og opbakning og der er anerkendelse omkring dine personlige vurderinger. (Bilag 2:108) Dette kommer også til udtryk i arbejdsmiljøundersøgelser, som Samsing præsenterer, hvor jobcentrene fremstår som den mest pressede arbejdsplads i forhold til stress og pres, dels pga. manglende anerkendelse (Bilag 1:65). Han præsenterer endvidere en anden undersøgelse, der omhandler oplevelsen af anerkendelse på arbejdet, som værende ringere jo højere oppe i systemet man kommer. Når vi laver medlemsundersøgelser af vores medlemmers arbejdsmiljø i forhold til anerkendelse, så er den generelle oplevelse, at borgere og nærmeste ledere anerkender arbejdet og sætter meget pris på det, men jo længere op i systemet vi kommer, jo mindre er anerkendelsen, altså jo højere op i personalepolitiske/ledelsesmæssige niveau vi kommer, jo mindre anerkendelse er der. (Bilag 1:65) Hvis du ikke oplever anerkendelse på arbejdet, kan det ifølge Fjorbak få psykiske konsekvenser i form af stress. Dette gjorde sig gældende i hendes tilfælde og var en af årsagerne til hendes sygemelding. Men hvis det her ikke bliver anerkendt og hvis der ikke er nogen ros for det arbejde man faktisk gør, så skaber det også en stresstilstand (Bilag 2:109) Socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011 Dansk Socialrådgiverforening har de sidste 5 år udmeldt vejledende sagstal på forskellige kommunale forvaltningsområder. De vejledende sagstal er et pejlemærke for, hvor mange sager en socialrådgiver ansat 37 timer om ugen, kan have ansvar for. Side 38 af 111

39 Dansk Socialrådgiverforening gennemførte i september 2011 en undersøgelse af sagstal i kommunale forvaltninger, hvor formålet var at få inputs til justeringer af de tidligere anviste sagstal, samt danne et overblik over de gennemsnitlige sagstal og dermed arbejdsbyrden i de forskellige sagsområder. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af 127 af DS tillidsrepræsentanter (TR), som har besvaret et webbaseret spørgeskema (Dansk Socialrådgiverforeningen ). Tabel 1 Sagstallene på beskæftigelsesområdet, matchgruppe 2-3 Aktuelt Aktuelt Aktuelt TR i TR i DS sagstal i 2007 sagstal 2009 sagstal : 2011: vejled- Overskridelse Overskridelse Overskridelse sagstallet ønsket ende af DS max- af DS max- af DS max- er for antal sagstal sagstal i sagstal i sagstal i højt sager parentes parentes parentes % (40 %) (33 %) (40 %) Dansk Socialrådgiverforening har, i en undersøgelse omkring sagstal på beskæftigelsesområdet, undersøgt hvor mange sager, socialrådgivere på jobcentre i gennemsnit har ansvar for. Dansk Socialrådgiverforening har fastlagt vejledende sagstal på sager for en socialrådgiver, som arbejder med matchgruppe 2-3. Matchgruppe 2 indbefatter borgere, der ikke er parate til at tage et ordinært arbejde, hvor matchgruppe 3 er borgere, der har så alvorlige problemer, at de hverken kan arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettet indsats (Dansk Socialrådgiverforening ). Undersøgelsen viser, at 8 ud af 10 socialrådgivere, som arbejder med ledige i matchgruppe 2-3 har flere sager end, hvad Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, hvilket svarer til 84 % af de socialrådgivere, som har deltaget i undersøgelsen (Dansk Socialrådgiverforening ) Side 39 af 111

40 Tabel 2 Sagstal for matchgruppe 2-3 Gennemsnitligt antal sager Spændet ml. højeste og laveste sagstal DS vejledende sagstal Matchgruppe sager sager sager I denne undersøgelse bliver socialrådgiverne ligeledes spurgt til, hvilken effekt et loft over sagstallet, svarende til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal, ville have på socialrådgivernes arbejdsliv, samt kvaliteten af indsatsen overfor de ledige: 81 % af de adspurgte socialrådgivere mener, at kvaliteten i indsatsen vil blive bedre, hvis DS vejledende sagstal på beskæftigelsesområdet realiseres. 81 % af de adspurgte socialrådgivere mener, at deres tilfredshed med arbejdet vil stige, hvis DS vejledende sagstal på beskæftigelsesområdet realiseres. 80 % af de adspurgte socialrådgivere mener, at deres arbejdsmiljø vil blive bedre, hvis DS vejledende sagstal på beskæftigelsesområdet realiseres (Dansk Socialrådgiverforening ) Undersøgelse af HK s medlemmers arbejdstilfredshed HK Kommunal har udarbejdet en undersøgelse omkring deres medlemmers arbejdsmiljø, hvoraf nedenstående tabel 3 kommer fra. Undersøgelsen er lavet i 2011 i perioden til og er udarbejdet ud fra 2843 medlemmer. Tabellen viser, at ansatte på jobcentrene er et af de erhverv, hvorpå de ansatte finder deres job mindst attraktivt, nemlig kun 62 %. Ud fra undersøgelsen i HK s fagblad fremgår det, at medlemmerne, som er ansatte på et jobcenter, oplever udfordringer med bl.a. det psykiske arbejdsmiljø (HK Kommunal fagbladet, ). Side 40 af 111

41 Tabel 3 Medlemmers arbejdstilfredshed Kapitel 5 Analyse Vi har valgt at dele vores analyse op i to overordnede dele, for at overskueliggøre den samlede analyse. Analysedel 1 er en indledende analyse, som lægger op til analysedel 2. I analysedel 1 fokuserer vi på beskæftigelsessystemet, hvor vi søger at opstille det danske beskæftigelsessystems opbygning, samt analysere os frem til, hvad denne betyder for arbejdsstrukturen på et jobcenter. I analysedel 2 er fokusset på socialrådgivernes arbejdsmiljø og vi vil dels analysere os frem til, hvad en socialrådgivers hverdag bærer præg af, samt hvordan dette afspejles i deres arbejdsmiljø. Samlet ønsker vi i begge analysedele at finde frem til hvorledes det danske beskæftigelsessystem er med til at påvirke socialrådgivernes arbejdsmiljø. Side 41 af 111

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring...

Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... 7 1.5 Begrebsafklaring... 8 Kapitel 2.0 - METODE...

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I denne præsentation står besvarelserne ukommenteret. Samtlige kvantitative besvarelser er medtaget samt udvalgte eksempler på kvalitative besvarelser.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Forside til projektrapport 3. semester, BP3:

Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Resocialiseringens effektivitet Projektvejleder: Peter Mølgaard Nielsen Gruppenr.: 19 Studerende (fulde

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed

Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg og Dansk Socialrådgiverforeninges beskæftigelsesfaggruppes temadag d. 17. november 2010 om Logikker i jobcenterpraksis kritisk refleksion om egen faglighed Temadagens

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Metodebilag - kvalitative interviews

Metodebilag - kvalitative interviews Bilag 3 Metodebilag - kvalitative interviews A. Formål og problemformulering Formålet med dette metodebilag er at få et kontekstuelt overblik og en kort beskrivelse af de valgte kvalitative interviews

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere