Tidlig Tværfaglig Indsats Kommunernes tværfaglige samarbejde

Transkript

1 Socialministeriet Tidlig Tværfaglig Indsats Kommunernes tværfaglige samarbejde Vejledning til projektbeskrivelse Centralt initiativ Side 1 af 18

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Lovændringerne Pjece om SSD samarbejdet Kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller Evaluering af lovændringerne Projektets formål Projektets målgruppe Forventede resultater Projektperiode Anvendelsesområde Modelafprøvning Specifikke krav til modellen Organisatoriske rammer Forståelsesrammer og begreber Forældresamarbejde Inddragelse af børn og unge Underretning og udveksling af oplysninger om rent private forhold Socialrådgivere på skolerne Finansiering Vedrørende finansiering af efteruddannelse Implementering og forankring Vidensopsamling og processtøtte Proces og tidsplan Forudsætninger for tildeling af støtte Tilskudsberettigede udgifter Praktiske oplysninger Ansøgningsprocedure Budget Retningslinjer for udarbejdelse af budget Regnskabsaflæggelse Afrapportering Side 2 af 18

3 1 Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen er der blevet afsat i alt 23,1 mio. kr. til styrkelse af det tværfaglige samarbejde i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Servicestyrelsen har i den forbindelse iværksat udviklingsprojektet Tidlig Tværfaglig Indsats Kommunernes tværfaglige samarbejde med henblik på at afprøve modeller for tidlig, helhedsorienteret indsats og tværfagligt samarbejde. Udviklingsprojektet har særlig fokus på forældreinddragelse og afprøvning samt udbredelse af ordninger for socialrådgivere på skoler. Udviklingsprojektet skal desuden understøtte ændringerne i servicelovens 49a (udveksling af oplysninger om rent private forhold) samt 153 (underretningspligt). Servicestyrelsen ønsker at indgå samarbejde med seks kommuner om udviklingsprojektet og herunder modelafprøvning. De deltagende projektkommuner vil modtage økonomisk såvel som projekt- og processtøtte til afprøvning af en model for tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, herunder til afprøvning af en ordning med socialrådgivere på skoler. Yderligere vil kommunerne kunne opnå økonomisk støtte til skræddersyet behovsafstemt efteruddannelse af relevant personale med det formål at fremme børn, unge og forældrenes inddragelse og samarbejde med henblik på at styrke den tidlige helhedsorienterede og tværfaglige indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte. Der er afsat i alt 15,8 mio. kr. til refusion af kommunale merudgifter til de deltagende kommuner. Kommunerne vil blive udpeget på baggrund af indsendte ansøgninger. Nærværende vejledning præsenterer baggrunden, formålet og indholdet af projektet. Vejledningen skal anvendes i forbindelse med kommunernes ansøgning om deltagelse i projektet og kommunernes projektbeskrivelser. 2 Baggrund For at styrke kommunernes tidlige, helhedsorienterede og tværfaglige indsats over for børn og unge er der i forbindelse med Barnets Reform sket forskellige tiltag. Dels er der pr. 1. januar 2011 sket en række ændringer i serviceloven ( 49a og 153). Derudover er der afsat midler til et samlet initiativ, der omfatter flere tiltag: Informationskampagne, herunder udgivelse af pjecen Dialog om Tidlig Indsats Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde i alle landets kommuner Udviklingsprojektet Tidlig Tværfaglig Indsats Kommunernes tværfaglige samarbejde Evaluering af lovændringerne i servicelovens 49a og 153, stk.3. Evalueringen vil finde sted, når lovændringerne har virket i et år og i tre år. Læs mere om de nævnte tiltag på Lovændringerne En grundlæggende præmis for at kvalificere kommunalbestyrelsens tidlige og forebyggende indsats er, at det tværfaglige samarbejde mellem de relevante faggrupper fungerer optimalt. Af Socialministeriets udredning i forbindelse med Barnets Reform fremgik det imidlertid, at fagpersoner i flere tilfælde vælger at afstå fra at samarbejde, fordi de er tilbageholdende med at indgå i konkrete faglige diskussioner om et barn eller en ung blandt andet af frygt for, at de bryder Side 3 af 18

4 den eksisterende lovgivning på området. Følgerne heraf kan være, at der ikke sættes ind i tide og, at problemerne dermed forværres. Udveksling af oplysninger om rent private forhold ( 49a) Ovennævnte problemstillingen har været særligt aktuel i samarbejdet mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud. Det skyldes blandt andet, at betingelserne for videregivelse af oplysninger i den hidtidige lovgivning har været restriktive, og at de involverede myndigheder i dette samarbejde hidtil har skullet følge forskellige regelsæt. Med Barnets Reform er der med 49a skabt hjemmel til, at fagpersonale i socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud ved én afklarende samtale eller ved ét afklarende møde kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et konkret barn eller en ung uden samtykke fra forældre. Det såkaldte SSD-samarbejde 1. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold uden samtykke kan kun finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til den tidlige eller forebyggende indsats. Præcisering af underretningspligten ( 153) En tidlig forebyggende indsats er afgørende, hvis der skal gribes ind, før børn og unges problemer vokser sig store og vanskelige at håndtere. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner, som gennem deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har brug for særlig støtte efter serviceloven, underretter kommunen herom. Med Barnets Reform er der derfor foretaget en tydeliggørelse af underretningspligten. 153 i serviceloven er blevet omformuleret, så underretningspligten og kriteriet for, hvornår pligten indtræder, er nu beskrevet tydeligt i selve lovteksten i stedet for i en bekendtgørelse. Desuden er der skabt hjemmel til, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan videregive oplysninger til den, der har foretaget en underretning, om hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger vedrørende det barn eller den unge under 18 år, som underretningen vedrører. 2.2 Pjece om SSD samarbejdet Servicestyrelsen udgav i januar 2011 pjecen Dialog om Tidlig Indsats. Pjecen beskriver de nye bestemmelser i servicelovens 49a og 153, og betydningen af lovændringerne er illustreret ved konkrete cases. Pjecen er målrettet de faggrupper, der møder børnene og de unge i deres hverdag. Den er udsendt elektronisk til alle kommuner og kan downloades via Kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller Som indledning til udviklingsprojektet Tidlig Tværfaglig Indsats Kommunernes tværfaglige samarbejde har Servicestyrelsen foretaget en kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller blandt alle landets kommuner. Formålet med kortlægningen har været at identificere tværfaglige samarbejdsmodeller, der på centrale punkter repræsenterer særligt perspektivrige tilgange i forhold til forankring og organisering af tværfagligt samarbejde i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte, herunder i forhold til håndtering af en række problemstillinger, specielt af juridisk karakter og vedrørende forældresamarbejde. 1 Læs mere om SSD-samarbejdet og lovændringerne på servicestyrelsens hjemmeside, Side 4 af 18

5 Kortlægningen beskriver en række metodiske elementer i en tværfaglig samarbejdsmodel, og resultaterne kan være handlingsanvisende og til inspiration for landets kommuners arbejde med at udvikle og optimere den tidlige, helhedsorienterede og tværfaglige indsats. Kortlægningen danner baggrund for de krav og anbefalinger, der præsenteres i nærværende vejledning, og som samlet udgør rammerne for udviklingsprojektet, som nærværende vejledning præsenterer. 2.4 Evaluering af lovændringerne De omtalte lovændringer vil blive evalueret efter ét år og efter tre år med henblik på at vurdere, hvorvidt lovændringerne virker efter hensigten for på den baggrund at kunne tage stilling til, om de skal videreføres. Evalueringen skal omfatte følgende: Beskrivelse af lovændringerne, deres formål og baggrunden for ændringerne Beskrivelse af væsentlige problemstillinger vedrørende udveksling af oplysninger om rent private forhold Beskrivelse af væsentlige problemstillinger vedrørende tilbagemeldingsbestemmelsen i 153, stk. 3 vedr. underretning Redegørelse for i hvilken grad og hvordan lovændringerne bidrager til en tidlig, sammenhængende indsats Redegørelse for i hvilken grad og hvordan lovændringerne bidrager til at styrke det tværfaglige samarbejde Udviklingsprojekternes erfaringer i forhold til det lokale ledelsesmæssige fokus fra skolelederen og familiechefen i socialforvaltningen. 3 Projektets formål Det overordnede formål med udviklingsprojektet er at styrke en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats i forhold til børn og unge. Herunder, at alle børn og unge, der har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Det direkte mål med udviklingsprojektet er at understøtte og styrke kommunernes personale fagligt og organisatorisk i det tværfaglige samarbejde således, at det sikres, at børn og unge med behov for særlig støtte får tilstrækkelig støtte rettidigt, dvs. tidligt i forhold til et problems opståen. Udviklingsprojektet rummer følgende delmål: at opnå viden om, hvordan man bedst muligt udvikler praksis i forhold til de nye muligheder, der er opstået i forbindelse med lovændringerne i servicelovens 49a (udveksling af oplysninger om rent private forhold) og 153 (underretning), så det understøtter en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. at opnå viden om, hvordan en ordning med socialrådgivere på skolerne bedst muligt kvalificerer arbejdet med tidlig indsats over børn og unge med behov for særlig støtte. at opnå viden om, hvordan man bedst muligt inddrager forældrene i respektfuld dialog i samarbejde omkring barnet. Herunder i de situationer, hvor man inden for SSD-samarbejdet har anvendt muligheden for tværfaglig dialog uden samtykke. Side 5 af 18

6 4 Projektets målgruppe Den overordnede målgruppe er børn og unge, der har behov for særlig støtte. Den direkte målgruppe for initiativet er de fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge, og som skal yde en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats; herunder de fagpersoner, som indgår i det tværfaglige SSD-samarbejde (socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). Det forventes, at kommunen definerer såvel den overordnede som den direkte målgruppe for det konkrete projekt med afsæt i lokale forhold ved ansøgningstidspunktet. 5 Forventede resultater Med udgangspunkt i formålsbeskrivelsen (afsnit 3) skal de enkelte kommuner opstille konkrete og målbare resultater for projektet. Som minimum forventes følgende resultater af udviklingsprojektet: At fagpersoner ved projektperiodens afslutning arbejder fagligt velfunderet (se afsnit 7) og yder en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. At en model for tværfagligt samarbejde med de elementer, der er nævnt i afsnit 7, er afprøvet og justeret, så den understøtter den tidlige, helhedsorienterede og tværfaglige indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte At de enkelte kommuners udviklingsprojekt er veldokumenteret og, at kommunens justerede model er velbeskrevet med henblik på formidling til andre kommuner. Med afsæt i disse punkter, skal projektkommunen opstille SMART-sikrede mål for det konkrete projekt (se afsnit 12). 6 Projektperiode Projekterne forventes at starte op 1. maj 2011, jf. afsnit 11 nedenfor. Kommunerne kan bevilges midler frem til 1. maj Anvendelsesområde Der er afsat 15,8 mio. kr. til refusion af merudgifter i de 6 kommuner, der afprøver modeller i forhold til styrkelse af den tidlige og helhedsorienterede tværfaglige indsats. I dette afsnit opridses de elementer, der skal indgå i kommunens model, og som der kan søges midler til. Det er en forudsætning for at modtage midler, at kommunen udvikler og afprøver en model, der opfylder de krav, som er beskrevet i det følgende. Med baggrund i kortlægningen af tværfaglige samarbejdsmodeller i landets kommuner udpeges en række elementer, som modellen skal omfatte. Det drejer sig om: de organisatoriske rammer for modellen de forståelsesrammer og begreber, som modellen bygger på forældresamarbejde inddragelse af børn og unge underretninger Side 6 af 18

7 udveksling af oplysninger om rent personlige forhold Endvidere skal alle deltagende kommuner afprøve en ordning med socialrådgivere på skoler. 7.1 Modelafprøvning Der kan gives støtte til projekter, hvor man i kommunerne afprøver en model for tværfagligt samarbejde, der har til formål at sikre en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Der stilles ikke krav om en bestemt model, men alle elementer i modellen skal være beskrevne. Ansøgerkommunen har således frihed til at sammensætte og præcisere indholdet i modellen inden for de rammer, der angives i nærværende vejledning. På baggrund af de krav og anbefalinger, der beskrives i nærværende vejledning, forventes det, at kommunen beskriver en model for tværfagligt samarbejde, som kommunen løbende gennem projektperioden afprøver og justerer. At der er tale om en modelafprøvning betyder, at kommunen forpligter sig til at sikre, at alle implicerede parter anvender modellen. At projektet skal baseres på en helhedsorienteret tilgang til tidlig, forebyggende indsats over for børn og unge med særlig behov for støtte vil sige, at der i projektet skal tages afsæt i, at indsatser skal tilrettelægges ud fra det enkelte barns eller unges samlede livssituation. Derudover indebærer det, at der i projektet er indarbejdet procedurer for, hvordan man løbende justerer indsatsen, hvis barnets eller den unges forhold ændrer sig. Den helhedsorienterede tilgang indebærer også, at man i projektet tilstræber at skabe sammenhængende indsatser, og at man søger at skabe kontinuitet i forløbet over for det enkelte barn eller unge samt vedkommendes familie, og at procedurer og indsatser fremstår koordinerede over for det enkelte barn, den unge og familien. At indsatsen skal være tidlig og forebyggende vil sige, at der sættes tidligt ind i forhold til et problems opståen således, at man får standset en potentielt problematisk udvikling, inden den reelt bliver et problem for barnet eller den unge. Modellen, der afprøves, skal bygge på aktuel lovgivning. Dette indebærer, at alle elementer, herunder procedurer, metoder og redskaber, skal afspejle aktuel lovgivning (bl.a. reglerne om udveksling af oplysninger uden samtykke og reglerne om underretning). Der kan gives støtte til projekter, hvor hele kommunen er inddraget, og til projekter, hvor eksempelvis udvalgte distrikter er omfattet. 7.2 Specifikke krav til modellen Udover de ovenfor beskrevne styrende principper for modellen (afsnit 7.1) er der en række mere specifikke krav, som modellen skal konstrueres ud fra. Disse krav beskrives nærmere i de følgende afsnit Organisatoriske rammer For at indgå som projektkommune stilles der krav om, at kommunen baserer sin model for tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats på en organisering, der understøtter formålet med den tværfaglige indsats. Det vil sige, at modellen skal understøttes af en velfungerende organisering med en klar struktur og ledelse, der afspejler den tværfaglige og tværsektorielle tænkning og den teoretiske forståelsesramme. Der stilles ikke krav om en bestemt organisering. Erfaringerne fra kortlægningen af landets kommunale tværfaglige samarbejde viser, at nedenstående elementer er væsentlige i en organisering af det tværfaglige samarbejde. Der stilles krav om, at kommunerne beskriver og redegør for, hvordan den model, der skal afprøves, tager højde for disse elementer: Side 7 af 18

8 Ledelsesopbakning, -engagement og prioritering Velfungerende samarbejdsfora mellem de involverede ledelsesniveauer At de forskellige faggrupper, der indgår i det tværfaglige samarbejde, er repræsenteret på lederniveau At der er adgang til forskellige ledere med beslutningskompetence i processen En veludviklet praksis for efteruddannelse af medarbejdere, der har kontakt med børn og unge med særlig behov for støtte Styringsredskaber (fx handlevejledninger) Eksterne samarbejdslinjer - tværsektorielt samarbejde Forståelsesrammer og begreber For at indgå som udviklingskommune stilles der krav om, at kommunen baserer sin model for tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats på en teoretisk forståelsesramme, herunder klart definerede begreber. For at målrette og understøtte den tidlige indsats er det afgørende, at der på tværs af organisatoriske niveauer og faggrupper i den enkelte kommune opnås en fælles forståelse af begreber. Dette vil underbygge overensstemmelse i indsatsen mellem det individuelle niveau (medarbejderen), det kollektive niveau (det nære arbejdsfællesskab) og det organisatoriske niveau (den måde kommunen har valgt at strukturere sin opgaveløsning på fx tværfaglige grupper eller ad hoc grupper). En fælles teoretisk forståelsesramme har således til formål at understøtte og inspirere det tværfaglige og tværsektorielle arbejde samt danne grundlag for fælles begreber, metoder og redskaber. En fælles teoretisk forståelsesramme er endvidere afgørende for en fælles ressource- og problemforståelse samt valg af indsatser. Der stilles ikke krav om en bestemt forståelsesramme og begrebsdefinition. Som eksempler på teoretiske forståelsesrammer kan blandt andre nævnes Integrated Children s System (ICS modellen) og Pär Nygrens omsorgsmodel. For at indgå som udviklingskommune stilles der endvidere krav om, at kommunens model for tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats omfatter følgende elementer: Forældresamarbejde Nøgleintentionen i serviceloven er at styrke mulighederne for tidlig, helhedsorienteret indsats, hvor relevante faggrupper reagerer koordineret og virkningsfuldt på begyndende adfærds- og trivselsproblemer hos børn og unge, før de udvikler sig i mere alvorlig retning. Hensynet til det enkelte barns trivsel og behov sættes med Barnets Reform tydeligere i fokus i den forstand, at initiativet styrker de socialretlige muligheder for at iværksætte den nødvendige indsats, også hvis det ikke lykkes at etablere et samarbejde med barnets forældre. Det er imidlertid et væsentligt udgangspunkt, at den øgede mulighed for at udveksle oplysninger ikke skal ses som en modsætning til samarbejde med forældrene. Derfor er det vigtigt, at fagpersonerne er meget opmærksomme på at inddrage forældrene mest muligt i det tværfaglige samarbejde, så det sikres, at de så tidligt som muligt involveres i drøftelserne om barnet eller den unge. Servicestyrelsens indledende kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller i landets kommuner viser, at nedenstående tiltag er væsentlige i forbindelse med vellykket forældresamarbejde og inddragelse. Der stilles krav om, at kommunerne beskriver og redegør for, hvordan den model, der skal afprøves, tager højde for følgende: at grundlæggende værdier og orienteringer i forhold til forældreinddragelse er indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik at der er klare retningslinjer og fastlagte procedurer, herunder i de situationer, hvor det er svært at få etableret et samarbejde med forældrene at der findes understøttende redskaber det vil fx sige handleanvisninger, skemaer og skabeloner Side 8 af 18

9 at fagpersonalet har let adgang til faglig sparring og støtte i hverdagen, herunder fra særlige ressourcepersoner at fagpersonalet opkvalificeres/videreuddannes, fx i den svære samtale, forståelsesrammer i forhold til forældre mv. Forældresamarbejdet kan understøttes af, at grundlæggende værdier og orienteringer er indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik og understøttes af et formuleret værdisæt med en specifik teoretisk tilgang, som de kommunale medarbejdere kan tage afsæt i, når et forældresamarbejde skal effektueres. Endvidere er det vigtigt, at implementeringen af den gældende politik og forståelsesramme understøttes gennem udarbejdelse af klare retningslinjer og fastlagte procedurer (fx at leder altid tager eller deltager i den svære samtale, at underretter så vidt muligt inviteres med til møde, at forældre er med til teammøder) og konkrete redskaber (fx observationsskemaer og trivselsskemaer og diverse skabeloner (fx samtykkeerklæring og dagsorden). Det er desuden væsentligt, at personalet har let adgang til faglig sparring. Både i forhold til generelle problemstillinger, men også i forhold til konkrete børn og unge. Herunder faglig rådgivning og støtte fra særlige ressourcepersoner (fx socialrådgiver på skoler). Fx fra såkaldte fremskudte medarbejdere (fx socialrådgiver på skoler og i daginstitutioner, trivselspersoner, AKT-medarbejdere, mv., som frontpersonalet kan hente støtte og sparring hos, indirekte ved at drøfte problemstillingen eller direkte ved, at disse personer deltager i møder, observerer børn mv.) Det er endvidere vigtigt at have fokus på uddannelse af personalet. Derudover er organiseringen af det tværfaglige samarbejde vigtigt, så forældre oplever sammenhæng i indsatsen i forhold til deres barn og familien Inddragelse af børn og unge En væsentlig del af den tidlige indsats handler om inddragelse af barnet eller den unge. Således skal støtten (servicelovens 46, stk. 3) altid bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, ligesom barnets eller den unges synspunkter (servicelovens 48) altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Så barnet eller den unge støttes i at deltage aktivt i drøftelsen og planlægningen af, hvad der skal ske og får mulighed for at bidrage med deres syn på de ressourcer og udviklingsmuligheder, der findes. På baggrund af Servicestyrelsens indledende kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller i landets kommuner kan en række opmærksomhedspunkter i forhold til inddragelse af børn og unge i det tværfaglige arbejde fremhæves. Kortlægningen viser, at kommunernes praksis for inddragelse af børn i det tværfaglige samarbejde er meget forskellig. Der er forskellige tilgange til inddragelse af barnets perspektiv som en (mere eller mindre) aktiv del af det tværfaglige samarbejde. I de undersøgte kommuner ses således et spektrum, spændende fra kommuner, som kun inddrager barnet i form af afholdelse af individuelle samtaler med barnet til kommuner, som konsekvent inddrager barnet i hele forløbet, herunder i den tværfaglige mødevirksomhed. Samarbejdet med forældrene er som tidligere nævnt i mange af de kommuner, som er beskrevet i casestudierne, indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik; og nogle steder også understøttet af et formuleret værdisæt og en specifik teoretisk tilgang, som de kommunale medarbejdere kan tage afsæt i, når et forældresamarbejde skal effektueres. Det samme gør sig ikke gældende for inddragelse af børn og unge. Det er også de færreste kommuner, som har beskrevne procedurer for inddragelse af børnene udover en indskærpelse af, at barnet skal høres. Der er stor forskel på i hvor vid udstrækning og hvor aktivt børn og unge inddrages. De kommuner, hvor børnene og de unge inddrages, har man positive erfaringer. Resultaterne fra casestudierne tyder således på, at der er et stort udviklingspotentiale i forhold til at styrke inddragelse af børn og unge i det tværfaglige samarbejde. Side 9 af 18

10 Som ved elementet forældreinddragelse kan følgende tiltag fremhæves som væsentlige i forbindelse med vellykket inddragelse af børn og unge. Der stilles krav om, at kommunerne beskriver og redegør for, hvordan den model, der skal afprøves, tager højde for følgende: at grundlæggende værdier og orienteringer i forhold til inddragelse af børn og unge er indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik og understøttet af et formuleret værdisæt samt en specifik teoretisk tilgang at der er klare retningslinjer og fastlagte procedurer at der findes understøttende metoder (fx børnesamtalen) og redskaber i form af fx handleanvisninger, skemaer og skabeloner at fagpersonalet har let adgang til faglig sparring og støtte i hverdagen, herunder fra særlige ressourcepersoner at fagpersonalet opkvalificeres/videreuddannes, fx i børnesamtalen, forståelsesrammer i forhold til børn og unge mv Underretning og udveksling af oplysninger om rent private forhold For at indgå som projektkommune stilles der krav om, at kommunens model for tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats bygger på aktuel lovgivning. Specifikt stilles der krav om, at modelbeskrivelsen omfatter en plan for implementering af aktuel lovgivning særligt vedrørende reglerne for udveksling af oplysninger om rent private forhold samt underretningsreglerne således, at modellen omfatter konkrete aktiviteter og redskaber, der understøtter rettidig og nødvendig indsats i forhold til børn og unge, der har behov for tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats jf. gældende lov. Der stilles ikke krav om bestemte aktiviteter og redskaber. Underretning Servicestyrelsens indledende kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller i landets kommuner viser, at nedenstående tiltag er væsentlige for at opnå en rettidig og hensigtsmæssig underretningspraksis. Der stilles krav om, at kommunerne beskriver og redegør for, hvordan den model, der skal afprøves, tager højde for disse punkter: Beskrivelse af formålet med at foretage og behandle underretninger set i forhold til lovgivning og kommunens praksis, herunder retningslinjer i forhold til hvornår involvering af socialforvaltningen skal betragtes som en underretning. Klare procedurer vedrørende underretninger. Præcise, grundige og lettilgængelige handlevejledninger og skabeloner vedrørende underretning. Handlevejledningerne er bl.a. med til at sikre ensartede procedurer på alle niveauer i organisationen. Faglig sparring og støtte til den fagperson, der underretter. Udveksling af oplysninger om rent private forhold Servicestyrelsens indledende kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller i landets kommuner viser, at nedenstående tiltag er væsentligt for at opnå en hensigtsmæssig og korrekt praksis for udveksling af oplysninger om rent private forhold. Der stilles krav om, at kommunerne beskriver og redegør for, hvordan den model, der skal afprøves, tager højde for dette punkt: Præcise, grundige og lettilgængelige handlevejledninger, herunder handlevejledning i forhold til notatpligt, opbevaring af oplysninger, inddragelse af børn, unge og forældre samt vejledning i forhold til tilfælde, hvor samtykke ikke opnås Socialrådgivere på skolerne For at indgå som projektkommune stilles der endvidere krav om, at kommunens model for tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats omfatter en ordning vedrørende placering af socialrådgivere på Side 10 af 18

11 skoler. Ordningen skal understøttes fagligt og organisatorisk således, at den tjener formålet med en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats over for børn og unge. Der stilles ikke krav om en bestemt organisering af ordningen, dog skal der argumenteres for den organisering, man vælger i forhold til, om socialrådgiverne på skolerne skal have en myndighedsrolle eller konsulentrolle. Servicestyrelsens indledende kortlægning af tværfaglige samarbejdsmodeller viser, at nedenstående tiltag er væsentlige for at opnå en vellykket organisering og implementering af skolesocialrådgiverordningen. Der stilles krav om, at kommunerne beskriver og redegør for, hvordan den model, der skal afprøves, tager højde for disse punkter: Præcisering af skolesocialrådgivernes funktion, rolle og aktiviteter både i det daglige arbejde på skolen, men også i forhold til faglige samarbejdspartnere/kollegaer i Børne- og Familieafdelingen 2, herunder systematiseret sparring og samarbejde med andre socialrådgivere. Sammenhæng mellem belastning i området og skolesocialrådgiverens ressourcer. Sikring af lokal ledelsesopbakning og ledelsesopbakning i Børne- og Familieafdelingen. En strategi for udbredelse af kendskabet til skolesocialrådgiverne, herunder en målrettet indsats i forhold til at udbrede kendskabet til muligheder i ordningen. 8 Finansiering Kommunen kan søge om økonomisk kompensation for merudgifter ved deltagelse i udviklingsprojektet. Der er afsat i alt 15,8 mio. kr. til fordeling mellem de deltagende kommuner. Som beskrevet i afsnit 6 kan kommunen bevilges midler fra projektopstart i første halvår af 2011 frem til 1. maj Midlerne kan anvendes til modeludvikling og -afprøvning med henblik på at understøtte en tidlig, helhedsorienteret og tværfaglig indsats i forhold til børn og unge med særlig behov for støtte i kommunen. Det er en betingelse for tildeling af midler, at kommunen er indforstået med de grundlæggende præmisser for deltagelse i projektet, som er beskrevet i afsnit 1-11 i nærværende vejledning. Der kan kun ansøges om midler på baggrund af indholdet og tidsplanen i den enkelte kommunes projektbeskrivelse. Der kan ikke søges om midler til at videreføre allerede eksisterende tiltag. 8.1 Vedrørende finansiering af efteruddannelse Kommunerne kan modtage økonomisk støtte til skræddersyet behovsafstemt efteruddannelse af relevant personale med det formål at styrke den tidlige helhedsorienterede og tværfaglige indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte, herunder samarbejdet med forældre og inddragelse af børn og unge. Der kan kun gives økonomisk støtte til efteruddannelse af fagpersonale, der er direkte omfattet af modelafprøvningen. Det er væsentligt, at kommunen i udarbejdelsen af budget til ansøgningen er realistiske i finansieringsbehovet til efteruddannelse af personale. Der er indarbejdet budgetpost i budgetskemaet til formålet. Det er endvidere væsentligt, at der i en note til budgettet præciseres hvilke overvejelser, der ligger til grund for det ansøgte beløb til efteruddannelse af personale. Som en del af den processtøtte, som Servicestyrelsen yder, er Servicestyrelsen kommunen behjælpelig med at afdække og skræddersy behovet for efteruddannelse af relevante nøglepersoner i kommunen. Den specifikke undervisning rekvireres af kommunen og finansieres af de tildelte projektmidler. 2 Kan hedde forskelligt i forskellige kommuner. Der henvises til det sted, hvor kommunens myndighedsarbejde jf. Servicelovens kap. 11 er placeret. Side 11 af 18

12 9 Implementering og forankring Kommunen skal beskrive en implementeringsplan for projektet. Det vil sige, at kommunen skal udrulle en plan for hvilke konkrete aktiviteter, der igangsættes med det formål at sikre, at projektets faser, de konkrete tiltag og aktiviteter samt den efterfølgende forankring finder sted som forventet. Herunder er det et krav, at der nedsættes et team, der har til opgave at sikre, at projektet gennemføres som planlagt. Ligeledes er det et krav, at der udarbejdes en strategi for, hvordan centrale beslutningstagere forpligtes fx i forhold til fremtidig forankring, jf. nedenfor. Kommunen skal beskrive, hvordan projektet vil blive justeret og efterfølgende forankret i kommunens arbejde med børn og unge, der har behov for særlig støtte efter projektperiodens udløb. Kommunen skal redegøre for, hvordan det forventes, at kommunen vil arbejde strategisk med målgruppen, samt hvordan det forventes, at indsatsen forankres økonomisk, organisatorisk og i forhold til andre relevante tilbud og indsatser i kommunen efter projektperiodens udløb. Kommunen skal nedsætte en styregruppe med repræsentation fra ledelsesniveauet på henholdsvis social-, skole-, sundheds- og dagtilbudsområdet. Styregruppen skal være tilknyttet projektet gennem hele projektperioden. De enkelte medlemmer i styregruppen skal med deres underskrift tilkendegive, at de har forpligtet sig på at samarbejde om projektet i hele projektperioden. Det er et krav for tildeling af midler, at en underskrevet samarbejdsaftale er vedlagt projektansøgningen eller, at projektansøgningen er underskrevet af alle styregruppens medlemmer. 10 Vidensopsamling og processtøtte Servicestyrelsen bistår udviklingskommunerne i projektperioden med processtøtte med henblik på implementering og forankring af indsatsen. Samarbejdet mellem kommunen og Servicestyrelsen omfatter bl.a. følgende aktiviteter: Videreudvikling af de SMART sikrede mål for modelimplementering og afprøvning, som kommunerne har angivet i deres projektbeskrivelse. Videreudvikling af den implementeringsplan kommunerne har formuleret i projektbeskrivelsen, herunder plan for personalets kompetenceopbygning og omstilling/justering af kommunens organisering af det tværfaglige samarbejde. Løbende opfølgning på, om de mål og resultater, der er fastsat i den enkelte kommune, opnås. Opfølgningen skal have form af en systematisk indsamling af viden, der opsamles på fastlagte indikatorer i løbet af hele projektperioden og, at dette gennemføres ved hjælp af en afrapportering, der er tilpasset eller udviklet til formålet. Servicestyrelsen yder proces- og implementeringsstøtte, der vil blive tilrettelagt i samarbejde med den enkelte kommune med afsæt i kommunens lokale behov. Formålet er at støtte kommunen i afprøvning og forankring af indsatsen. Processtøtten vil både indeholde netværksaktiviteter på tværs af udviklingskommunerne og individuel støtte til den enkelte kommune. Den individuelle støtte til den enkelte kommune vil bl.a. tage afsæt i den løbende erfaringsopsamling. Endelig er det Servicestyrelsen ansvar at gennemføre en vidensopsamling med henblik på at formidle viden til andre kommuner. Vidensopsamlingen udmøntes i en implementeringsguide med fokus på overførbarhed af indsatsen til andre kommuner. Vidensopsamlingen vil bl.a. tage afsæt i resultaterne fra den løbende erfaringsopsamling samt i den kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde, der er udarbejdet forud for udviklingsprojektet. Det er vigtigt at pointere, at kommunen skal være indstillet på at deltagelse i dette udviklingsprojekt indebærer en dobbeltsidet opgave, der rummer både modeludvikling og forandringsproces. Der skal derfor indtænkes og afsættes ressourcer på alle niveauer i kommunen, herunder ledelsesniveauer, i forhold til at indgå i samarbejdet med Servicestyrelsen i forhold til at: Side 12 af 18

13 Beskrive, afprøve og integrere en ny model for tværfagligt samarbejde i kommunens eksisterende arbejdsgange. Anvende et potentielt nyt styringskoncept (resultatbaseret styring) som ramme for gennemførelsen af udviklingsprojektet og modelafprøvningen. Kommunen forpligter sig til at deltage aktivt i aktiviteter forbundet med den løbende vidensopsamling og processtøtte, herunder udarbejde og afrapportere de forventede produkter og stå til rådighed for vidensopsamlingen. Kommunen skal endvidere som minimum stille deres erfaringsopsamling til rådighed for den eksterne evaluering, der som beskrevet i afsnit 2, vil blive gennemført fra omkring årsskiftet 2011/2012, og som bl.a. omfatter erfaringer gjort i de 6 projektkommuner. 11 Proces og tidsplan Nedenfor skitseres den videre proces og tidsplan for initiativet. Aktiviteter, der knytter sig til den eksterne evaluering af lovændringerne, fremgår ikke af tidsplanen. TIDSPUNKT AKTIVITET 2011 Indledende fase (februar 2011 maj 2011) 10.februar Informationsmøde for alle kommuner. Præsentation af intentioner med initiativet samt drøftelse af overordnede rammer for projekterne Februar og Kommunerne udarbejder ansøgning med projektbeskrivelse marts 31. marts Kommunerne har deadline for fremsendelse af ansøgning Medio april Udvælgelse og indstilling af 6 kommuner. Primo maj Fremsendelse af tilskudsbreve til kommunerne. Projektopstart i kommunerne Projektperiode (Maj 2011 foråret 2012) I denne fase implementeres og afprøves modellen for tværfagligt samarbejde i kommunen. Undervejs vil kommunen modtage processtøtte fra Servicestyrelsen. Herudover skal kommunen bidrage til dokumentation af resultater, vidensopsamling og forankring i kommunen. Forløbet vil yderligere bestå af følgende aktiviteter: - Videreudvikling af forandringsteori i hver enkelt kommune - Udvikling af indikatorer - Kvalificering af implementeringsplanen i den enkelte kommune - Udvikling af procedurer for løbende dokumentation 31.maj Juni September Oktober Kickoff-seminar for alle projektkommuner Processtøttemøde i hver projektkommune Processtøttemøde i hver projektkommune. Afprøvning af model forventes opstartet. Fælles erfa-møde for alle projektkommuner 2012 Jan.-juni Processtøttemøder i hver projektkommune Aug.- oktober Den løbende erfaringsopsamling samles og beskrives af kommunen September Fælles erfa-møde for alle projektkommuner Nov.+dec. Kommunen analyserer erfaringsopsamlingen m.h.p. vurdering af behov for justering januar Deadline for afsluttende afrapportering til Servicestyrelsen Februar Servicestyrelsen udarbejder samlet erfaringsopsamling fra 6 kommuner Side 13 af 18

14 Marts April Modellen for tværfagligt samarbejde justeres i hver enkelt kommune Hver kommune træffer beslutning om implementering af den justerede model 12 Forudsætninger for tildeling af støtte Ovenstående afsnit skitserer rammerne for de projekter, der skal gennemføres i kommunerne. Der vil i udvælgelsen af kommuner blive lagt vægt på en geografisk fordeling i landet. Der ønskes endvidere både kommuner, der afprøver socialrådgivere med en konsultativ rolle på skoler og kommuner, der afprøver socialrådgivere med en myndighedsrolle på skoler. Herudover vil der blive vurderet på kvaliteten af den fremsendte projektbeskrivelse jf. nedenstående. I forbindelse med den projektbeskrivelse, kommunerne skal aflevere d. 31. marts 2011, skal der anvendes et ansøgningsskema: Ansøgningsskema - Tidlig Tværfaglig Indsats, hvor kommunen beskriver den model for tidlig, helhedsorienteret og tværfaglige indsats, som kommunen ønsker at videreudvikle og afprøve. Modelbeskrivelsen skal forholde sig kort og præcist til de formål, krav og anbefalinger, som er beskrevet i kapitlerne 3-7. Tænk over, hvordan I konstruerer en realiserbar model, der stadig opfylder krav og formål. Modellen skal i forbindelse med projektbeskrivelsen være gennemtænkt og beskrevet i forhold til alle delelementer, men det er ikke et krav, at den er fuldt udviklet i alle detaljer på ansøgningstidspunktet. Der skal endvidere udarbejdes budget og aflægges regnskab for bevillingen, se uddybende informationer under afsnit 14 Praktiske oplysninger. Der lægges vægt på, at projektet er beskrevet således, at det lever op til en systematisk metodebeskrivelse med fokus på resultatorientering. I forlængelse heraf er det vigtigt, at projektbeskrivelsen udfyldes med afsæt i følgende: 1. Beskrivelse af projektets formål. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Projektets formål er en generel beskrivelse af de problemer, projektet søger at løse for målgruppen. Når I beskriver problemområdet, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 2. Beskrivelse af projektets målgruppe. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem indgår i målgruppen? Er der relevante undergrupper og sekundære målgrupper? Hvor mange er omfattet af målgruppen? Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at I giver et realistisk bud på hvor mange, der indgår i projektet. I skal både tage hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapacitet (f.eks. antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. 3. Beskrivelse af projektet ud fra SMART-sikre mål på brugerniveau. De SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. De skal til sammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. F.eks. hvor mange projektet regner med at kunne hjælpe til hvilken forbedring og hvornår. Udvælg nogle få og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen for, at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Det er lettere at arbejde med målsætningen, når mål kvalitetssikres efter SMARTmodellen. S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? Side 14 af 18

15 M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen, som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig. 4. Beskrivelse af hvilke resultater, der skal opnås for, at projektet er en succes. Tænk over, hvor mange brugere I skal have hjulpet for, at I selv synes, at jeres indsats har været en succes. 5. Beskrivelse af hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at I kort og præcist skal beskrive hvilke konkrete aktiviteter, som vil blive gennemført i projektet. I skal også beskrive, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplanen for aktiviteterne skal udarbejdes. I skal angive om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. Denne beskrivelse af aktiviteter og tidsplan er i høj grad med til at kvalificere jeres projekt og jeres videre arbejde med modeludviklingen. 6. I forlængelse af ovenstående skal I udarbejde en detaljeret aktivitets- og ressourceplan for, hvorledes I vil arbejde videre med modeludviklingen fra projektstart i maj 2011 til forventet opstart af modelafprøvning primo september Tænk over hvad I vil stå klar med ved projektstart, og hvordan I vil nå dertil. 7. Beskrivelse af hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Er der gennemført en systematisk dokumentation af aktiviteter og resultater? F. eks. dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser m.v. 8. Beskrivelse af projektets organisation og ledelse. Beskriv projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med (se også afsnit 9). 9. Beskrivelse af projektets implementeringsplan (se også afsnit 9). 10. Beskrivelse af hvordan projektets aktiviteter vil blive forankret efter tilskudsperiodens udløb (se også afsnit 9). 13 Tilskudsberettigede udgifter Der kan søges midler til følgende typer af udgifter: 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere, der er ansat til at varetage opgaver i indsatsen. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. 2. Udgifter til kurser/uddannelse/supervision med henblik på opkvalificering af centrale medarbejdere i indsatsen. 3. Udgifter til udvikling og etablering af tværfaglig organisering. 4. Udgifter til dokumentation og vidensopsamling Side 15 af 18

16 5. Udgifter forbundet med at modtage proces- og implementeringsstøtte. 6. Udgifter til administration og kontor 7. Udgifter til offentlig transport 8. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 9. Udgifter til lokaler. 10. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 11. Revisionsudgifter. 12. Andre definerede udgifter. Der kan ikke modtages støtte til aktiviteter i udlandet, materialeanskaffelser over kr., anskaffelse af fast ejendom og anlægsudgifter (fx ombygning og renovering, dækning af underskud, støtte til enkeltpersoners underhold, anskaffelse af bil, gaver). 14 Praktiske oplysninger 14.1 Ansøgningsprocedure Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som består af et Word-dokument Ansøgningsskema Tidlig Tværfaglig Indsats og et regneark Budget Tidlig Tværfaglig Indsats. Regnearket skal anvendes til udarbejdelse af projektets budget. Til udarbejdelse af regnskab for projektet (se afsnit 14.4) skal anvendes et regneark Regnskab Tidlig Tværfaglig Indsats. Vejledningen, ansøgningsskema og regnearkene kan hentes på Servicestyrelsens hjemmeside: Materialet kan også rekvireres ved at rette henvendelse til: Anette Sejer Perthou: anp@servicestyrelsen.dk, tlf eller Line Herlev Grønfeldt: lhg@servicestyrelsen.dk, tlf Alle punkter i ansøgningsskemaet skal være udfyldt, for at ansøgningen kan komme i betragtning til tilskud. Det udfyldte og underskrevne ansøgningsskema sendes til: Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. sal 5000 Odense C Att: Anette Sejer Perthou Ansøgningsfristen er den 31. marts Ansøgninger modtaget efter denne dato bliver ikke behandlet. Der bliver sendt et kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis dette brev ikke er modtaget senest 3 uger efter ansøgningsfristens udløb, skal ansøgeren kontakte Servicestyrelsen. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen primo maj Socialfaglige spørgsmål behandles af: Anette Sejer Perthou, Servicestyrelsen, anp@servicestyrelsen.dk, tlf , eller Line Herlev Grønfeldt, Servicestyrelsen, lhg@servicestyrelsen.dk, tlf Spørgsmål om administration af eventuelt tilskud bedes rettet til Tilskudskontoret: tlf på hverdage mellem kl til eller tilskudssektionen@sm.dk. Side 16 af 18

17 14.2 Budget Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal der anvendes et særligt regneark Budget Tidlig Tværfaglig Indsats, jf. afsnit om Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på 4 udgiftsposter, som er relevante for jeres projekt. Navnefelter til de poster er markeret med gul farve. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for budgettet for jeres projekt. I skal også kun udfylde i år/årene, som er i overensstemmelse med projektperioden, jf. afsnit om Projektperiode. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) og ansøgers navn og adresse Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen, og derfor skal alle udgifter i budgettet være ekskl. moms Retningslinjer for udarbejdelse af budget Budgettet skal indeholde en klar opdeling mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for deltidsansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter m.v. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. I bør udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i budgettet. F.eks. til en udgiftspost Seminar kan noten indeholde oplysninger om antallet af deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplagsholder m.v., dvs. at udgifterne skal opdels på de enkelte udgiftsposter. Det er endvidere væsentligt, at der i en note til budgettet præciseres hvilke overvejelser, der ligger til grund for det ansøgte beløb til efteruddannelse af personale. Hver udgiftspost skal kun fremgå én gang i budgettet. F.eks. alle udgifter til transport i egen bil skal fremgå af posten Transport i egen bil. Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport og b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. I budgettet må forskellige udgiftsposter ikke slås sammen. Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Diverse Side 17 af 18

18 14.4 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget, svare til poster i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regneark Regnskab Tidlig Tværfaglig Indsats, jf. afsnit om Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Socialministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. 15 Afrapportering Det skal være muligt at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Derfor skal det rapporteres til Socialministeriet om de mål, projektet opstillede for sin succes, er/bliver opfyldt. Der skal for det første indsendes en statusrapport i slutningen af Statusrapportskabelonen kan hentes fra Socialministeriets hjemmeside Rapporten skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en til Tilskudskontoret med kopi til Servicestyrelsen. Mailadressen er: rapport@sm.dk. Herudover indsendes i 2012 kommunes erfaringsopsamling, der følger den i pkt. 11 angivne tidsplan. Servicestyrelsen giver som led i processtøtten og vidensopsamlingen nærmere anvisninger vedrørende formen på erfaringsopsamlingen. Desuden skal den justerede model og kommunens beslutning om implementering af den justerede model afrapporteres ved projektets afslutning. Side 18 af 18