NYE VEJE NYE JOB. Før-fase værksteder. Et EU-socialfondsprojekt. Metoder til afklaring af en ledig målgruppe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE VEJE NYE JOB. Før-fase værksteder. Et EU-socialfondsprojekt. Metoder til afklaring af en ledig målgruppe"

Transkript

1 NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Før-fase værksteder Metoder til afklaring af en ledig målgruppe

2 INDHOLD FORORD 3 AFGØRENDE MED EN FØR-FASE-AFKLARING AF DEN LEDIGE BORGER 4 MODEL 1; AFKLARING MED FOKUS PÅ UDARBEJDELSE AF EN INDIVIDUEL STATUSPLAN 6 MODEL 2; AFKLARING MED AFSÆT I EN INDIVIDUEL VEJLEDNINGSSAMTALE 8 MODEL 3; AFKLARING MED FOKUS PÅ REALKOMPETENCEVURDERING 10 MODEL 4; AFKLARINGSVÆRKSTED MED EN STÆRK INDDRAGELSE AF DEN LEDIGE BORGER 12 MODEL 5; AFKLARING MED FOKUS PÅ AT SKABE GRUNDLAG FOR EN IKV 14 FORSKELLIGE FORLØB - MEN OGSÅ FLERE LIGHEDER 16 UDVIKLINGSARBEJDET OG DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE 18 FORTSAT BEHOV FOR UDVIKLING 21 FIRE ANBEFALINGER 22 TJEKLISTE; FRA UDVIKLING TIL PRAKSIS 23 UDGIVELSESÅR 2013 UDGIVER SELANDIA FORLAG TEKST OG TILRETTELÆGGELSE PRACTICUM PRODUKTION, DESIGN OG LAYOUT WANEK OG MYRNER OPLAG 2000 ISBN -NR NYE VEJE NYE JOB

3 FORORD Projekt Nye Veje Nye Job er et regionalt udviklingsprojekt med deltagelse af alle jobcentre og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i Region Sjælland. Overordnet er der i projektet fokus på, hvordan det tværgående samarbejde mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner yderligere kan styrkes. Primært med henblik på at sikre den bedst mulige opkvalificering af regionens ufaglærte, ledige borgere, under hensyntagen til udviklingen i den regionale beskæftigelsessituation. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. Et væsentligt indsatsområde i projekt Nye Veje Nye Job handler om at styrke afklaring og vejledning af den ledige borger i forhold til opkvalificering. Erfaringer viser, at der her ligger en stor udfordring for både jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Især i forhold til den grundlæggende afklaring af den ledige borgers realkompetence. Og dermed også en kortlægning af den lediges reelle muligheder for at kvalificere sig i forhold til ønskejobbet. I forbindelse med de kvalificeringsforløb, der er gennemført som del af projektet, har det også været drøftet, hvordan en sådan afklaring konkret kan finde sted. Det viste sig hurtigt, at der ikke var en og kun én relevant metode. Tværtimod dukkede der en række mulige modeller op. I projektets første fase har der været fokus på at udvikle og afprøve disse mulige modeller til afklaring af den ledige borger. Der er med andre ord igangsat og gennemført et udviklingsarbejde præget af mangfoldighed, og videre også karakteriseret ved konkret afprøvning af den daglige praksis. Intentionen har været at skabe forandring, som også på den korte bane kan have en betydning for regionens ledige borgere. Udviklingsressourcerne i projekt Nye Veje Nye Job har gjort det muligt at afprøve modeller, som ikke nødvendigvis fuldstændig vil kunne overføres til praksis. Men helt givet vil det være muligt at anvende dele af de opnåede projektresultater som inspiration og til justering af eksisterende praksis. Faktisk er dette allerede sket i flere jobcentre, der har lavet faste aftaler med samarbejdende uddannelsesinstitutioner omkring etableringen af afklaringsværksteder, der tager udgangspunkt i projektets erfaringer. Målet med dette temahæfte er at give inspiration til det videre arbejde med lokalt på jobcentre og uddannelsesinstitutioner at udvikle og kvalificere afklaringen af ledige borgere. Her gerne i et tværgående samarbejde. John Vinsbøl Projektchef for projekt Nye Veje Nye Job NYE VEJE NYE JOB 3

4 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE AFGØRENDE med en før-fase-afklaring af den ledige borger I forbindelse med opstarten af projekt Nye Veje Nye Job blev der gennemført en kortlægning, hvor der var fokus på samarbejdet mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Kortlægningens overordnede konklusion var, at det tværgående samarbejde kunne udbygges yderligere på en række områder. Et af de udviklingsområder, som der i særlig grad blev peget på af såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner, handlede om, hvad der blev karakteriseret som en før-fase-afklaring af den ledige borger. DEN STORE VÆRDI AF EN FØR-FASE-AFKLARING En før-fase-afklaring er den kortlægning af den ledige borgers kompetencer, som ligger inden et egentligt uddannelses- og jobvalg, og som dermed også falder inden en Individuel KompetenceVurdering (IKV) i AMU-regi eller udarbejdelsen af en plan for en Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU). Denne før-fase-afklaring er vigtig af flere grunde: Dels kan den bidrage til at kortlægge og dokumentere også ikke-formelle kompetencer, som den ledige borger måtte have oparbejdet gennem tidligere beskæftigelse. Dette giver et motiverende afsæt for det videre udviklingsforløb. Der dokumenteres et kompetencemæssigt grundlag, der kan bygges videre på, og som i mange tilfælde kan give merit i forhold til efterfølgende opkvalificering. Dels kan en før-fase-afklaring være medvirkende til at realitetsteste det uddannelses- eller jobønske, som den ledige borger måtte have. Afklaringen dokumenterer, hvad det er for et kompetencegab, der skal bygges bro over. Samtidig tydeliggøres det for den ledige, hvad det er for et kompetencemæssigt løft, som er nødvendigt. Endelig lægges en konkret plan for, hvordan den ledige kan komme videre i en uddannelsessammenhæng. Dels kan en sådan afklaring bidrage til at skabe motivation og mening for den ledige borger i forhold til et fremtidigt udviklingsforløb. Det handler her ikke mindst om at skabe ejerskab til en uddannelsesplan. Dels vil en før-fase-afklaring også kunne have en ressourcemæssig betydning på samfundsplan, idet det sandsynliggøres, at den ledige starter på netop det uddannelsesforløb, der giver mening både for den enkelte og i forhold til den forventede udvikling på det regionale arbejdsmarked. Der er således mange grunde til at sikre en effektiv kompetenceafklaring af den ledige borger. Det kan derfor med god grund betragtes som en vigtig kerneopgave både for jobcentre og for uddannelsesinstitutioner. Eller måske i særlig grad forstås som en central, tværgående fællesopgave. Men som fremhævet af kortlægningen, så fungerer dette tværgående samarbejde omkring en før-fase-afklaring af den ledige målgruppe ikke optimalt i dag. Der kan således på forskellige områder være behov for en videreudvikling af samarbejdet omkring afklaringen af den ledige. DET HANDLER IKKE MINDST OM DEN LEDIGE BORGERS RESSOURCER OG MOTIVATION Den gode kompetenceafklaring handler ikke alene om, at man som jobcenter og uddannelsesinstitution så at sige leverer varen. Det handler i høj grad også om, at den ledige borger aktivt spiller med i en dynamisk og udviklende proces. To forhold spiller erfaringsmæssig især en rolle her. For det første er det vigtigt, at den ledige er i stand til at italesætte sine tidligere erfaringer med arbejdsmarkedet, og videre kunne tolke dem som relevante i forhold til et fremtidigt uddannelses- eller jobønske. Det kan være endog meget vanskeligt overhovedet at blive opmærksom på sådanne delkompetencer og kunne forstå deres fremadrettede værdi. For det andet er det af stor betydning, at den ledige kan arbejde strategisk med sin egen udvikling og læringsproces. Altså er i stand til at skabe personlig motivation og ejerskab til eksempelvis det uddannelsesforløb, som er en nødvendig forudsætning i forhold til at blive kvalificeret til ønskejobbet. Disse to individuelle forudsætninger for den gode kompetenceafklaring indgår i et kompliceret samspil, hvor de positivt eller negativt supplerer og forstærker hinanden. Som vejleder er det erfaringsvis ikke entydigt, hvordan denne dobbelte udfordring skal gribes an, og slet ikke i et tværsektorielt samarbejde. 4 NYE VEJE NYE JOB

5 MEN DET HANDLER OGSÅ OM VEJLEDERKOMPETENCER OG VEJLEDNINGSMETODER Jobcentre og uddannelsesinstitutioner er enige om, at en før-fase-afklaring af den ledige borger er en fælles opgave. Derfor bliver det også vigtigt, at forudsætningerne for at løfte denne opgave i fællesskab er til stede. Det er ikke nødvendigvis altid tilfældet. Vurderingen i begge systemer er således, at der ofte savnes fælles metoder til kompetenceafklaring. Eller en fælles begrebsforståelse. Eller bare en fælles målsætning for den ledige borgers læring og udvikling. Samarbejdet vanskeliggøres dermed, og den ledige sendes ud på en svær opgave, som brobygger ikke alene mellem forskellige systemer men også mellem forskellige optikker. OG SÅ HANDLER DET ENDELIG OM EN ORGANISATORISK UDFORDRING Samstemmende peger jobcentre og uddannelsesinstitutioner på, at vanskelighederne ved at gennemføre den optimale kompetenceafklaring af den ledige borger også ligger på et organisatorisk plan. I dagligdagen handler det således om, at det kan være uklart, om det i praksis er jobcentret eller den lokale uddannelsesinstitution, som har førertrøjen på i forhold til at gennemføre denne kompetenceafklaring. Oplevelsen er, at denne opgave ofte falder mellem to stole. Eller at der omvendt sker en dobbeltafklaring, hvor både jobcenter og uddannelsesinstitution gennemfører en afklaring. Ingen af disse scenarier er hensigtsmæssig for den ledige. PROJEKT NYE VEJE NYE JOB HAR FOKUS PÅ DISSE UDFORDRINGER Intentionen med det udviklingsarbejde, der er igangsat med projekt Nye Veje Nye Job omkring en før-fase-afklaring af den ledige borger, har været at opnå en mangfoldighed af erfaringer på området. Først og fremmest på det helt praktiske plan. Men også en mangfoldighed på den måde, at der med udviklingsarbejdet er fokuseret såvel på det individuelle som på det institutionelle og organisatoriske niveau. I det efterfølgende beskrives 5 modeller til en før-fase-afklaring, som er afprøvet med projektet. Primært via såkaldte afklaringsværksteder. De 5 modeller er udvalgte fordi de udmærker sig ved at have forskellige tilgange til selve afklaringsprocessen. De skitserede modeller illustrerer således forskellige tilgange i forhold til at opnå det samme mål; nemlig en dækkende kompetenceafklaring af den ledige borger. NYE VEJE NYE JOB 5

6 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 1; Afklaring med fokus på udarbejdelse af en individuel statusplan Denne model til kompetenceafklaring bygger videre på erfaringer, som EUC Sjælland, Jobcenter Vordingborg og Jobcenter Næstved har fra et tidligere samarbejde. I det aktuelle projektsamarbejde har ZBC (Zealand Business College) desuden deltaget. Målet med modellen har været, at de deltagende ledige via et afklaringsværksted har skullet udarbejde en såkaldt statusplan, som kan danne afsæt for videre opkvalificering eller aktiv jobsøgning. Der har under forløbet været et meget stærk fokus på at etablere et realistisk fremtidsperspektiv hos de ledige i forhold til opkvalificering og job. Målet har her været at skabe reelt ejerskab til den udarbejdede statusplan. De ledige borgere er visiteret via et informationsmøde på jobcentret, hvor der er lagt vægt på forløbets særlige udviklingskarakter og tilbudte muligheder for opkvalificering; og det med henblik på at styrke motivationen blandt de ledige deltagere. Ved introduktionen til forløbet er det frivillige i at deltage blevet understreget meget kraftigt. Efterfølgende har de ledige borgere da også oplevet sig som udvalgte, hvor der fra start er etableret en ganske særlig tillid til forløbets reelle værdi og nytte. ET FORLØB MED RESPEKT FOR DEN ENKELTE BORGERS INDIVIDUELLE LÆRINGSSTIL Forløbet er afprøvet tre gange. På baggrund af de erfaringer, som successivt er opnået med modellen, er der hen over udviklingsperioden sket en mindre videreudvikling af modellen. Således var forløbet oprindeligt struktureret omkring 4 halve kursusdage; gennemført med en hviledag mellem hver kursusdag. Først og fremmest med henblik på at styrke de ledige borgeres mulighed for at reflektere over det, som de har arbejdet med på de enkelte kursusdage, blev denne model ændret til 5 halve dage, hvor de 3 første dage lå i forlængelse af hinanden, efterfulgt af en uges pause inden gennemførelsen af de sidste 2 sammenhængende dage. På forløbet er der arbejdet med emner som: Præsentation af det danske uddannelsessystem, præsentation af det regionale arbejdsmarked, gruppearbejde omkring forskellige værktøjer til kompetenceafklaring, individuel afklaring med afsæt i Min Kompetencemappe samt udarbejdelse af individuel statusplan. Didaktisk er forløbet gennemført med en vekslen mellem oplæg fra undervisere og vejledere, input fra eksterne ressourcepersoner, gruppearbejde og individuelle samtaler. Der er således skiftet mellem forskellige læringsformer under forløbet. Dels for umiddelbart at give en afveksling i forløbet, og dels for at sikre en didaktisk bredde, som tager hensyn til borgernes individuelle læringsstile. VIGTIGT AT SKABE MULIGHED FOR REFLEKSION Som nævnt er der med modellen for dette afklaringsværksted lagt særlig vægt på at styrke borgernes refleksion. Dels over de metoder og værktøjer, som er præsenteret med forløbet, og dels over egen situation og udviklingsmuligheder. Dette er primært sket ved at lægge hviledage ind mellem de enkelte kursusdage. Men også sikret ved at give de ledige deltagere en mindre hjemmeopgave ved afslutningen af hver kursusdag. Denne hjemmeopgave har konsekvent været koblet op mod færdiggørelsen af egen statusplan. Forløbets fokus på udarbejdelsen af en individuel statusplan skal også betragtes som et udtryk for en respekt for de ledige borgeres forskellige udviklingsbehov og udviklingsmuligheder. Dette er prioriteret af den oplagte grund, at de de lediges baggrund og fremadrettede uddannelses- og jobønsker har været meget forskellige. Men også fordi de lediges personlige forudsætninger for at deltage i og profitere af afklaringsforløbet tilsvarende har ligget på forskellige niveauer. Gennem hele forløbet har der som minimum været en vejleder fra såvel jobcentret som fra de samarbejdende uddannelsesinstitutioner til rådighed for de ledige borgere. Det har muliggjort en hurtig respons på spørgsmål fra borgerne, hvad enten de har været orienteret mod uddannelses- eller jobmuligheder. Ligeledes har det gjort det muligt for vejlederne at tage emner op, som har været af fælles relevans for borgerne. Endelig har der været mulighed for at tematisere disse emner ud fra en sammenhængende beskæftigelses- og uddannelsesvinkel. En væsentlig årsag til forløbets effekt ligger i de ledige borgeres ansvarliggørelse for egen læring og udvikling. Ved at skifte kontekst fra en traditionel skrivebordssituation (i jobcenterregi) til et procesforløb, hvor de ledige selv bidrager til fremdriften, har det været muligt at skabe motivation og ejerskab hos de ledige til deres egen statusplan. Myndighedsperspektivet er således nedtonet til fordel for det faciliterende og vejledende. 6 NYE VEJE NYE JOB

7 NETVÆRK MELLEM DE LEDIGE BORGERE Som en uforudset effekt af forløbet er der også skabt et netværk mellem flere borgere. Dette netværk er etableret under selve forløbet, men har fungeret også efter forløbets afslutning. De ledige borgere har i netværket formidlet viden og informationer af relevans for uddannelses- og jobsøgning. Men der er også eksempler på gensidig moralsk støtte i forhold til at fastholde fokus og retning i den udarbejdede statusplan. De ledige deltagere i Næstved har desuden efterspurgt et netværksmøde, hvor de kan samles igen med vejleder og sagsbehandlerne. HÅNDHOLDT INDSATS Selve forløbet er fulgt op af en håndholdt indsats i forhold til optag på uddannelse eller i forhold til en første virksomhedskontakt. I forbindelse med videre opkvalificering er der lagt vægt på, at statusplanen er rullet meget hurtigt ud efter forløbets afslutning; først og fremmest med henblik på at fastholde den motivation, der er skabt via afklaringsværkstedet. Eksemplerne på dette er flere. En ledig borger har fået en IKV og fået lagt en GVU-plan i forhold til 18 manglende uger for at blive faglært inden for butiksområdet, en borger er i rotation som underviser på en uddannelsesinstitution, og en tredje ledig borger er i rotation på sygehus som serviceassistent. I forhold til en virksomhedskontakt har virksomhedskonsulenten fra jobcentret prioriteret at støtte de ledige borgere i den første henvendelse og det første møde med virksomheden. Målet har her været at afstemme den lediges og virksomhedens forventninger. NYE VEJE NYE JOB 7

8 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 2; Afklaring med afsæt i en individuel vejledningssamtale Denne model til kompetenceafklaring bygger på et tværgående samarbejde, som kom i stand i forbindelse med det første kvalificeringsforløb i projektet. Konkret har forløbet haft deltagelse af EUC Sjælland og Jobcenter Faxe. Målet med forløbet har været at kortlægge, hvor langt man kan komme med en første afklaring af en ledig målgruppe via en kort intensiv vejledningsindsats, bygget op omkring en enkelt individuel samtale. Der har under forløbet været fokus på den hurtige respons og på at signalere fælles handlekraft overfor den ledige borger. De ledige er visiteret via jobcentret; i første omgang til et fælles informationsmøde. På dette informationsmøde, som havde en varighed af ca. tre timer, blev der kort introduceret til projekt Nye Veje Nye Job og til de særlige muligheder for opkvalificering, som projektet giver de ledige. På mødet blev der slået stærkt på frivilligheden i forhold til at deltage, og videre på at de fremmødte til informationsmødet var særligt udvalgt. Der blev med andre ord etableret en form for psykologisk kontrakt mellem de ledige borgere og jobcenter/uddannelsesinstitution via dette første møde. AFSÆT I EN ANERKENDENDE TILGANG Grundlæggende er der med forløbet taget afsæt i en anerkendende tilgang. Afklaringen af den ledige borgers kompetencer har altså haft fokus på, hvad den ledige allerede kan i forhold til sit jobønske og ikke i første omgang på, hvad den ledige måtte mangle af kompetencer for at kunne realisere dette jobønske. Ud over denne anerkendende tilgang er der ikke under forløbet arbejdet med afsæt i en særlig vejledningsmetodik. Udgangspunktet har derimod været en åben læringstilgang, hvor man fra vejlederside løbende har forholdt sig til erfaringer fra praksis og forsøgt at justere ellers planlagte tiltag. Altså en form for learning-by-doing-tilgang. Derfor er der også sket en løbende tilretning af afklaringsforløbet hen over de tre gange, som forløbet har været afviklet. ET TREDELT FORLØB Den overordnede struktur har været den samme for alle tre forløbs vedkommende. Forløbet er startet op med en indledende præsentationsrunde af de ledige borgere (ca. 10 ledige borgere pr. forløb). I forbindelse med denne præsentationsrunde har vejlederne tematiseret emner, der er blevet rejst af flere ledige. På den måde er præsentationsrunden gjort aktiv og interessant også for de deltagende borgere, som ikke i øjeblikket har været på. De ledige har så at sige spejlet deres egen situation i de øvrige fortællinger, som er bragt frem i plenum. Videre har et delmål med denne fælles præsentation været at skabe netværk blandt de ledige borgere, hvis de eksempelvis har siddet med den samme type udfordring eller samme uddannelses- og jobønske. I forlængelse af denne præsentationsrunde er der gennemført individuelle samtaler med alle ledige borgere. I disse samtaler har deltaget en vejleder fra såvel jobcentret som fra uddannelsesinstitutionen. Arbejdsdelingen har her været, at den ene vejleder har interviewet og coachet den ledige, mens den anden vejleder har været parat til at undersøge spørgsmål, som den ledige måtte have typisk via søgning på Internettet. På denne måde har det været muligt på én gang at være faciliterende og konkret rådgivende. Den klassiske konflikt mellem coaching og vejledning er der således løst op for på en praktisk og konkret måde. Samtalen er endt op med en jobplan for den ledige borger, som har indeholdt en overskuelig to-do-liste. På denne liste har eksempelvis stået opgaver i forhold til videre informationssøgning blandt regionens uddannelsesinstitutioner. Pointen med denne to-do-liste har været at støtte den lediges fremadrettede egenindsats; ikke mindst i forhold til opkvalificering. Efter gennemførelsen af den individuelle samtale har de to vejledere kort evalueret forløbet. Primært i forhold til at blive metodisk skarpere på hurtigt at kortlægge den ledige borgers behov og ønsker. Men også i forhold til helt konkret at drøfte, om det kunne være relevant med yderligere rådgivning og støtte til den enkelte borger. DEN HURTIGE RESPONS ER AFGØRENDE Den store force ved denne metode har været, at det har været muligt at tilbyde den ledige borger en hurtig respons på uddannelses- eller jobønsker. Det har været muligt straks at sætte handling bag ord. Langt de fleste ledige har givet udtryk for den store værdi af denne hurtige respons. Metoden har betydet, at man som ledig har følt sig set og hørt, og at ens umiddelbare behov og ønsker er mødt med respekt fra vejlederside. Samtidig er det dog også erfaringen, at det hurtigt gennemførte afklarings- og vejledningsforløb kræver en vis selvindsigt fra den ledige borgers side. Der er således her ikke mulighed for at arbejde processuelt med den lediges selvforståelse og motivation. 8 NYE VEJE NYE JOB

9 OGSÅ STØTTE I FORBINDELSE MED DEN FØRSTE VIRKSOMHEDSKONTAKT I forhold til de ledige borgere, hvor fokus har været på umiddelbart at gå i beskæftigelse, er det som del af modellen også tilbudt, at jobcentrets virksomhedskonsulent har kunnet deltage i det første møde med en relevant virksomhed. Erfaringen er, at den ledige her ofte står i en meget skrøbelig situation, hvor det kan være vanskeligt at stille krav til virksomheden. Det har her været virksomhedskonsulentens opgave, at fastholde det udviklings- og læringsspor, som er aftalt med den ledige borgers jobplan. På den måde er det søgt at skabe en kontinuitet fra afklarings- og vejledningssamtalen til den første virksomhedskontakt. DE FREMADRETTEDE MULIGHEDER Modellen vurderes umiddelbart at kunne overføres til dagligdagen inden for en ordinær driftsramme. Fra vejlederside er der dog fokus på et element, som bør korrigeres. Således peges der på, at vejlederen fra uddannelsesinstitutionen ikke alene bør repræsentere en enkelt uddannelsesinstitution. Denne del af vejledningen bør derimod varetages i regi af det regionale VEU-center. Ved at gøre VEU-centret ansvarlig for den uddannelsesspecifikke del af afklaringen og vejledningen sikres også den størst mulige bredde i rådgivningen omkring den ledige borgers fremadrettede uddannelsesvalg. NYE VEJE NYE JOB 9

10 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 3; Afklaring med fokus på realkompetencevurdering Denne model til et afklaringsværksted er udviklet med afsæt i et tidligere afprøvet afklaringsforløb, gennemført med Roskilde Handelsskole som hovedansvarlig. Det aktuelle forløb er gennemført som et samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og Roskilde Handelsskole. Målet med forløbet har været at vurdere effekten af et generelt afklaringsforløb, der suppleres af en individuel samtale med vejleder, hvor der er sket en afklaring forud for en IKV. Der er i forbindelse med forløbet lagt stor vægt på, at de ledige borgere ved forløbets afslutning skulle have udarbejdet en konkret plan for deres videre læring og udvikling. I forbindelse med forløbet har der især været fokus på afdækningen af de ledige borgeres realkompetencer. Først og fremmest med henblik på at skabe et positivt og anerkendende afsæt for videre udvikling. Der er med andre ord i mindre grad fokuseret på de kompetencer, som de ledige notorisk mangler i forhold til et eventuelt jobønske. Men derimod i højere grad fokuseret på de kompetencer, som allerede måtte være til stede, og som typisk vil være erhvervet gennem tidligere beskæftigelse. De ledige borgere er visiteret direkte fra jobcentret, hvor den vejleder der har været tilknyttet forløbet har orienteret internt blandt sagsbehandlere om forløbet, og her ikke mindst om de særlige opkvalificeringsmuligheder for de ledige som tilbydes via projekt Nye Veje Nye Job. STÆRKT FOKUS PÅ DE LEDIGE BORGERES REALKOMPETENCER Forløbet er afprøvet to gange; hver gang med ca. 20 borgere. Forløbet er opbygget omkring 10 sammenhængende kursusdage, fordelt på 2 uger. På den sidste dag i den første uge er indlagt en afklarende IKV-opstartssamtale. Denne samtale har udgjort et vigtigt omdrejningspunkt i forløbet. Med samtalen har der været fokus på de tanker og fremadrettede uddannelses- og jobønsker, som deltagelsen i de første 4 dage måtte have sat i gang hos den enkelte borger. Der er med andre ord sket en individuel perspektivering af et mere generelt uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet stof. Videre er der med denne samtale også peget fremad mod den sidste uge i forløbet, i den forstand, at det her er aftalt, hvad de ledige borgere i særlig grad har skullet orientere sig imod fremadrettet. I den første kursusuge er der arbejdet med emner som eksempelvis; et arbejdsmarked under stadig forandring, vigtige kompetencer i forhold til at få et job samt præsentation af regionale uddannelsesmuligheder. Der har i denne første kursusuge primært været fokus på at introducere bredt til muligheder og udfordringer på det regionale arbejdsmarked og således også på at give de ledige deltagere en ramme for deres egne udviklingsmuligheder. I den anden kursusuge har der bl.a. været fokus på følgende emner; betydningen af personlige kompetencer, kommunikation - samt virksomheders og arbejdsgiveres forventninger. I denne anden kursusuge har der først og fremmest været fokuseret på de lediges individuelle udviklingsmuligheder og behov. 10 NYE VEJE NYE JOB

11 Der har således været en klar progression i forløbet, hvor der i den første uge er fokuseret på en generel introduktion til arbejdsmarkedet og uddannelsessektoren, og hvor der i den anden uge i højere grad har været fokus på individuelle udviklingsbehov med den afklarende IKV-opstartssamtale som det centrale omdrejningspunkt. Fra vejlederside er de muligheder, som det 10 dage lange forløb naturligt giver for at arbejde processuelt med de ledige borgeres selvforståelse og egenkompetence, på denne måde udnyttet med afsæt i en særlig didaktisk forståelse og tilrettelæggelse af forløbet. Afklaringssamtalen spiller her en ganske særlig rolle som en metode, der på én gang knytter flere ender sammen med fokus på den første kursusuge, men som samtidig også åbner op for nye individuelle perspektiver på et kvalificeret grundlag med fokus på temaerne i den anden kursusuge. Der er ikke som del af forløbet arbejdet direkte med Min Kompetencemappe, men det har været et klart delmål for forløbet, at de ledige borgere ved afslutningen alle skulle have formuleret en individuel handlingsplan. Et vigtigt element i denne plan har været en afklaring i forhold til gennemførelse af en egentlig IKV, således at de ledige afslutningsvis er guidet videre til relevante regionale uddannelsesinstitutioner med henblik på udarbejdelse af en sådan IKV. har der også været mindre fokus på den traditionelle myndighedsrolle. Fra borgerside gives der udtryk for, at der er kommet ansigt på jobcentret via den vejleder, som har været tilknyttet forløbet. Et aspekt af dette er også, at denne vejleder under forløbet har fungeret som de ledige borgeres kontaktperson på jobcentret i spørgsmål, der har rakt ud over den grundlæggende sagsbehandling. De ledige har på denne måde fået tilbudt én indgang til jobcentret. Dette bedømmes som en vigtig faktor i forhold til forløbets oplevede effekt. VIGTIGT MED DEN REELLE UDDANNELSESMULIGHED Fra vejlederside vurderes det, at de reelle opkvalificeringsmuligheder, som projekt Nye Veje Nye Job har givet de ledige borgere, også har været af væsentlig betydning for forløbets gode effekt. Sammenlignet med tidligere, tilsvarende forløb viser resultaterne fra dette afklaringsværksted således, at en gruppe af ledige - som typisk kan have vanskeligt ved at forlige sig med det processuelle og selvudviklende i et forløb som dette - har responderet meget positivt på mulighederne for at blive afklaret og guidet direkte videre til opkvalificering. Lidt firkantet kan man sige, at det for denne gruppe af borgere har været helt afgørende for deres åbenhed i forhold til afklaring og vejledning, at denne afklaring/vejledning har kunnet føre direkte til videre opkvalificering. ÉN INDGANG TIL JOBCENTRET En oplevet sideeffekt ved projektet har været, at de ledige borgere gennemgående har fået en anden tilgang til jobcentret. Der er således blevet en større opmærksomhed omkring jobcentrets støttende og faciliterende rolle. Dermed NYE VEJE NYE JOB 11

12 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 4; Afklaringsværksted med en stærk inddragelse af den ledige borger Modellen er gennemført i et samarbejde mellem Jobcenter Slagelse, Jobcenter Sorø samt Selandia CEU. Det overordnede formål med forløbet har været i fællesskab at udvikle og afprøve en ny metode til afholdelse af et afklaringsværksted for ledige. Dette er sket på en måde, hvor der i særlig grad lægges vægt på at give den enkelte ledige en øget indsigt i egne kompetencer og ressourcer; som afsæt for videre afklaring i relation til opkvalificering (IKV/GVU) og videre jobsøgning. På opfølgningsdagen er det igen via en individuel samtale prioriteret i fællesskab at formulere en konkret udviklingsplan for borgeren med fokus på mulighederne for IKV, virksomhedspraktik, opstart på uddannelse, arbejde på ordinære vilkår eller andet. I forløbet har der primært været fokus på ufaglærte ledige borgere over 30 år med minimum 2 års erhvervserfaring. De ledige deltagere er visiteret via de 2 jobcentre. I første omgang til et indledende informationsmøde, hvor der dels er sket en praktisk orientering om projekt Nye Veje Nye Job; dels sket en første forventningsafstemning med de ledige borgere. En vigtig pointe her har været, at borgeren har haft mulighed for at møde de vejledere, som efterfølgende har været ansvarlige for afklaringsværkstedets gennemførelse. Informationsmødet er fuldt op af en individuel samtale, hvor de ledige har haft mulighed for at stille spørgsmål om projektet generelt og specifikt om deltagelsen i afklaringsværkstedet. Mødet er afsluttet med, at der indgået en aftale med interesserede borgere om deres deltagelse i forløbet. BETYDNINGEN AF AFVEKSLENDE FORLØB Afklaringsværkstedet er gennemført over 4 sammenhængende dage, som er fulgt af en opfølgningsdag efter ca. 2 uger. I forløbet har deltaget ca. 20 ledige borgere. Under alle kursusdage har der været vejledere tilstede fra såvel de deltagende jobcentre som uddannelsesinstitutionen. Vejlederen fra uddannelsesinstitutionen har fungeret som koordinator og tovholder på forløbet. Pointen med denne fælles tilstedeværelse er blandt andet, at den giver mulighed for i fællesskab løbende at afstemme, hvad der vil være muligt og relevant for borgeren i forhold til uddannelses- og jobønsker. Samtidig har det for især jobcentersiden givet mulighed for en anden form for tæt kontakt med den ledige. Under afklaringsforløbet er der arbejdet med emner som jobåbninger på det lokale arbejdsmarked, regionale uddannelsesmuligheder, motivation, værdier, personlige begrænsninger, personlig udvikling og formulering af individuelle handleplaner. Som et gennemgående element er der arbejdet med Min Kompetencemappe. Det såvel individuelt som gruppevis, hvor der er skabt mulighed for sparring med den fælles vejledergruppe. Videre er der som del af forløbet også lagt vægt på inddragelsen af eksterne oplægsholdere; som f.eks. virksomhedsrepræsentanter eller andre ledige borgere, der selv har gennemført et IKV- eller et GVU-forløb. Undervejs i forløbet har der været mulighed for, at den ledige borger har kunnet bede om en individuel samtale med en eller flere af vejlederne. Disse mere uformelle samtaler er fulgt af en fast og skemalagt samtale med borgeren på den sidste dag i forløbet. På denne afsluttende samtale er det drøftet, hvilke konkrete initiativer, som den ledige har skullet arbejde videre med inden opfølgnings dagen 2 uger senere. Samlet er der med forløbet således lagt vægt på at blande oplæg, traditionel undervisning, plenumdiskussioner og individuelle samtaler. Målet har her været at ramme den enkelte borgers individuelle læringsstil og på den måde skabe motivation og ejerskab til eget udviklingsforløb. FOKUS PÅ REALTISKE JOBÅBNINGER Fra vejlederside er det prioriteret at præsentere de ledige borgere for realistiske jobåbninger på det lokale arbejdsmarked. Metoden har her været at synliggøre en form for brændende platform, hvor der er sat fokus på de brancheområder der er for nedadgående og modsvarende de brancher som er i stadig vækst. Dette scenarium har været et vigtigt omdrejningspunkt under hele forløbet, som de lediges uddannelses- og jobønsker konsekvent er perspektiveret og realitetstestet i forhold til. Der er således hurtigt under forløbet formuleret en ramme, som de lediges individuelle udviklingsplaner har måttet forholde sig til. OGSÅ SATSET PÅ NETVÆRKSDANNELSE I forbindelse med deltagelsen i forløbet er de ledige borgere også blevet opfordret til at skabe netværk; helt konkret ved at udveksle kontaktoplysninger. Denne netværksdannelse er dog også sket mere spontant i forbindelse med, at der under forløbet er etableret personlige relationer mellem borgerne. 12 NYE VEJE NYE JOB

13 Disse netværk har vist sig som værdifulde i forhold til, at de ledige har inspireret og motiveret hinanden i forbindelse med deres videre udviklingsforløb; også ud over afklaringsværkstedets rammer. De foreløbige erfaringer peger på, at de ledige borgere har stor succes med selv at vedligeholde disse netværk, hvor den enkelte borger løbende orienterer om sit eget forløb og efterspørger respons og støtte fra de andre deltagere fra afklaringsværkstedet; typisk via sociale medier på nettet. Selve netværkstanken understøtter således den overordnede intention med afklaringsværkstedet i forhold til at skabe personlig udvikling hos den ledige borger gennem en høj grad af inddragelse og eget engagement. KOMPETENCEOPBYGNING OGSÅ PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU En vigtig sideeffekt af forløbet har været, at der også er opbygget erfaringer med det tværsektorielle samarbejde mellem de deltagende jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Det udviklende har her først og fremmest bestået i, at dette samarbejde har skullet stå sin prøve i forhold til en fælles opgave; nemlig afklaringen af de ledige borgere. Samarbejdet er udviklet som en integreret del af en fælles praksis. Erfaringen er, at denne metode har betydet en kompetenceopbygning, som rækker ud over den personlige netværksdannelse, som også kendes fra tidligere tværsektorielle samarbejder. Der er med andre ord sket en institutionalisering af samarbejdet. NYE VEJE NYE JOB 13

14 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE MODEL 5; Afklaring med fokus på at skabe grundlag for en IKV Dette afklaringsværksted er gennemført i et samarbejde mellem Jobcenter Lolland, Jobcenter Guldborgsund, CELF, VUC Storstrøm og SOSU Nykøbing F. Den overordnede intention med forløbet har været at realkompetenceafklare borgere, så de er endt op med en jobplan, som det er muligt for jobcentersiden at arbejde videre med. Det eksempelvis en plan med et udtrykt ønske om IKV holdt op mod et specifikt uddannelsesmål, et konkret uddannelsesønske eller om et job med løntilskud inden for en specifik branche. De ledige borgere til afklaringsværkstedet er visiteret via jobcentrene; i første række til to informationsmøder, hvor der er orienteret om projekt Nye Veje Nye Job og om de opkvalificeringsmuligheder, som projektet tilbyder. Ved visiteringen af borgerne er der som ved de øvrige afklaringsværksteder fokuseret på ufaglærte over 30 år. Der er gennemført i alt 2 forløb, med 20 ledige borgere på det første forløb og 8 deltagere på det andet forløb. I modsætning til de øvrige afklaringsværksteder har jobcentrene ikke være repræsenteret på forløbet, der er gennemført alene af de samarbejdende uddannelsesinstitutioner. Afklaringsværkstedet er med andre ord gennemført som et mere traditionelt undervisnings- og vejledningsforløb i uddannelsesregi; rekvireret af jobcentersiden. FOKUS PÅ OPFØLGNING Dette afklaringsværksted er gennemført over 7 sammenhængende dage, fuldt op af 4 opfølgningsdage. Konkret er forløbet afviklet hos VUC Storstrøm. På forløbet er der arbejdet med afsæt i Min Kompetencemappe, hvor målet har været, at den ledige borger dels har skullet blive klar på egne udviklingsønsker og behov; dels også få ejerskab til den jobplan, som forløbet er endt op med. Forløbene har været struktureret omkring en bred introduktion til det lokale arbejdsmarked, orientering om uddannelsesmuligheder med besøg på lokale uddannelsesinstitutioner, ligeværdig kommunikation, forandringer og hvordan man tackler dem, personlig fremtræden og metoder til kompetenceafklaring. Indholdet var således tilrettelagt med en progression fra den generelle arbejdsmarkedsintroduktion via fokuseringen på lokale opkvalificeringsmuligheder til formuleringen af individuelle udviklingsplaner. Som et unikt tiltag for dette afklaringsforløb er der arbejdet med hele 4 opfølgningsdage. Disse opfølgningsdage har været fordelt over tilsvarende 4 uger i umiddelbar forlængelse af gennemførelsen af det egentlige afklaringsværksted. I forbindelse med opfølgningsdagene er den ledige borger tilbudt en samtale med underviserne fra værkstedet samt med borgerens sagsbehandler fra jobcentret. Målet har her været at bygge bro mellem den afklaring, der er sket i værkstedsregi og den enkelte borgers visitering til opkvalificering. Den koordinerede afklaring og vejledning af den ledige er således primært sket i forbindelse med disse opfølgningsdage. STOR EFFEKT AF ISÆR OPFØLGNINGSDAGENE Fra borgerside peges der på, at især opfølgningsdagene har haft stor individuel værdi. Effekten af disse opfølgningsdage har således ligget på flere områder. Dels er der her sket en viderevisitering af de ledige borgere til opkvalificering, som bygger på den udarbejdede statusplan. Dels er der på disse dage fra vejlederside arbejdet med at støtte den ledige i fortsat at være målrettet i realiseringen af sit eget udviklingsforløb; eksempelvis i forhold til at indhente supplerende oplysninger om ønsket opkvalificering eller dokumentation for allerede gennemført uddannelse. Dels er der her bygget videre på det styrkede selvværd og tro på egne udviklingsmuligheder, som er skabt via afklaringsværkstedet. Grundlæggende er der med disse opfølgningsdage satset på at styrke den ledige borgers refleksion over egen situation ved over en længere periode at kunne vejlede med afsæt i de konkrete erfaringer, som borgeren har gjort sig omkring egen statusplan i perioderne mellem opfølgningsdagene. DEN CENTRALE BETYDNING AF KOMMUNIKATION Fra selve afklaringsværkstedet har deltagerne taget en ny erkendelse med sig omkring den store betydning af kommunikation. Det gælder ikke mindst på det personlige plan i form af egen adfærd og relation til andre. Men også mere specifikt i forhold til jobsamtalen med fokus på, hvordan man sælger sig selv på en autentisk måde, hvor man har øje for såvel egne styrker som svagheder. Denne kvalificerede kommunikation, hvor afsættet er lagt i afklaringsværkstedet, er der efterfølgende trænet eksemplarisk i via opfølgningssamtalerne. Under disse samtaler har der fra vejlederside således ikke alene være fokus på det produktmål, der handler om at viderevisitere den ledige borger til yderligere 14 NYE VEJE NYE JOB

15 opkvalificering. Der er her også fokuseret på at fastholde den igangsatte, personlige udviklingsproces for borgeren. NYE ERFARINGER OMKRING DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE Gennemførelsen af de 2 afklaringsværksteder har bidraget til yderligere at kvalificere samarbejdet mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Erfaringen fra de 2 forløb peger således dels på betydningen af, at man i begge systemer opererer med de samme mål for borgerens udvikling - og i den forbindelse også i fællesskab opstiller realistiske succeskriterier. Dels på vigtigheden af at man tværsektorielt gør brug af de samme ord og begreber i relation til afklaring og vejledning, og dels at man inden opstart af et fælles forløb har klare aftaler om, hvem der gør hvad i hvilke situationer. Disse rammer for afklaringsværkstedet sikrer ikke alene en god afvikling af de enkelte forløb med en optimal effekt for den ledige borger. De medvirker også til at sikre, at den viden som opnås via gennemførelsen af forløbene forankres organisatorisk hos såvel jobcentre som uddannelsesinstitutioner. Der er således tale om en organisatorisk forankring, hvor værdien af det tværsektorielle samarbejde er i fokus. NYE VEJE NYE JOB 15

16 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE FORSKELLIGE FORLØB - men også flere ligheder De skitserede modeller for en før-fase-afklaring adskiller sig på flere afgørende punkter fra hinanden. Det handler bl.a. om forskellig længde, forskellige vejledningsmetoder og en forskel i didaktisk tilrettelæggelse. frivillighed har således vist sig som en stærk motivationsfaktor for de deltagende borgere. Dette er helt i tråd med den oprindelige intention med at igangsætte dette udviklingsarbejde i projekt Nye Veje Nye Job. Målsætningen var således netop gennem en sådan mangfoldighed at opnå forskellige erfaringer med tilsvarende forskellige afklaringsmodeller og på den måde også skabe det bredest mulige grundlag for en fremtidig udvikling. Men de afprøvede forløb rummer også en række fællestræk, som det kan være vigtigt at hæfte sig ved; også ved en videre implementering af metoder til kompetenceafklaring af ledige borgere. ENIGHED OM BETYDNINGEN AF DEN HURTIGE RESPONS For alle de fem forløb gælder det, at de ansvarlige vejledere er enige om betydningen af den hurtige respons på især borgersidens uddannelsesønsker. Det vurderes således at have haft stor betydning, at det umiddelbart har været muligt at afklare opkvalificeringsspørgsmål, pege på relevant uddannelsesinstitution, yde støtte i forhold til den første henvendelse til uddannelsesinstitutionen og i det hele taget støtte i forhold til gennemførelsen af det planlagte opkvalificeringsforløb. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ved forløbene er lagt særlig vægt på den ledige borgers egenindsats. Vurderingen er således, at den konkrete støtte selv sagt har spillet en vigtig rolle. Men lige så vigtigt vurderes det, at der med den hurtige respons fra vejlederside også er sendt et indirekte signal til borgeren om, at et uddannelsesønske er forstået og anerkendt. MULIGHED FOR NETVÆRKSDANNELSE En central effekt af alle de gennemførte forløb - som ikke oprindeligt var formuleret som et eksplicit mål - har været dannelsen af forskellige former for netværk mellem de ledige borgere. Der kan her skelnes mellem netværk, som primært har været aktive under selve afklaringsforløbet og så netværk, som har vist sig at være levedygtige også ud over forløbet. Disse netværk vurderes at have spillet en vigtig rolle i forbindelse med forløbenes samlede effekt. Dels fordi disse netværk har gjort det muligt for borgerne aktivt at spejle sig i hinanden (som det udtrykkes af en vejleder), og på den måde bidrage til en udviklende selvrefleksion, og dels fordi det i netværkene også har været muligt for de ledige at støtte hinanden i forhold til konkret informationssøgning og viden om uddannelsesmuligheder og jobåbninger. VÆRDIEN AF DEN GRUNDIGE VISITERING Fælles for alle de gennemførte forløb har været en meget grundig visitering af de ledige borgere. Det gælder hvad enten der er visiteret direkte til selve afklaringsforløbet eller der er visiteret til et indledende informationsmøde. I forbindelse med denne visitering er der i alle tilfælde lagt vægt på 2 forhold. For det første, at der med projekt Nye Veje Nye Job er tale om et helt særligt tilbud, som kun tilbydes udvalgte ledige, og for det andet, at det har været helt op til den enkelte at beslutte sig for at deltage. Kombinationen af en signaleret eksklusivitet sammen med en pointeret VIGTIGT AT SKABE MULIGHED FOR REFLEKSION Gennemgående peger de gennemførte afklaringsforløb på betydningen af, at der skabes rum for de ledige borgeres refleksion over egen situation. Der har her været anvendt forskellige metoder, men generelt fremhæves værdien af, at der mellem de egentlige kursusdage også lægges et antal hviledage, hvor deltagerne eksempelvis kan arbejde videre med deres egen udviklingsplan eller være aktivt opsøgende i forhold til opkvalificering og job. Med et sådan vekselforløb skabes der mulighed for, at deltageren konkret og praktisk kan anvende nye informationer og metoder med mulighed for efterfølgende feedback fra vejlederside. DEN HELHEDSORIENTEREDE STØTTE Samstemmende peger de gennemførte afklaringsforløb på betydningen af, at de er afviklet som et samarbejde mellem jobcenter og uddannelsesinstitution. Dette samarbejde har således gjort det muligt med en afklaring og vejledning, som på én gang har forholdt sig til såvel et opkvalificerings- som et beskæftigelsesperspektiv. Dette har ikke alene sparet tid og ressourcer, men også givet afklaringen og vejledningen af den ledige borger et kvalitativt løft. DEN ANERKENDENDE REALKOMPETENCEAFKLARING Fra borgerside fremhæves det ved alle de skitserede afklaringsforløb, at det har 16 NYE VEJE NYE JOB

17 været af stor værdi at få foretaget en realkompetencevurdering, og efterfølgende med afsæt i denne afklaring eventuelt også at have opnået merit i forhold til videre opkvalificering. Men specifikt den måde, som denne realkompetencevurdering er udfoldet i alle forløbene, synes også at have haft en stor betydning. Således er realkompetencevurdering tænkt ind i en anerkendende ressourceoptik, hvor afklaringen positivt har peget på den lediges kompetencemæssige forudsætninger for at komme videre, og ikke primært anvendt i forhold til at præcisere manglende kompetencer. Denne tilgang har entydigt været medvirkende til at skabe motivation for udvikling og læring blandt de ledige borgere. ET ANDERLEDES FORLØB MED UDDANNELSESGARANTI Flere af de borgere, som har deltaget i de skitserede afklaringsforløb, har også tidligere medvirket i andre former for afklarings- og kvalificeringsforløb med fokus på traditionelle jobsøgningsmetoder. Igen og igen er det fremhævet, at de aktuelle forløb adskiller sig fra disse tidligere forløb. Først og fremmest ved, at der i de aktuelle forløb har været en stor og reel mulighed for at få realiseret sit uddannelsesønske. Fra vejlederside fremhæves det hele vejen rundt, at denne tilnærmelsesvise uddannelsesgaranti har spillet en meget stor rolle for borgernes motivation i forhold til positivt og aktivt at deltage i afklaringsforløbene og dermed også en stor rolle for den opnåede effekt. NYE VEJE NYE JOB 17

18 FØR-FASE VÆRKSTEDER - METODER TIL AFKLARING AF EN LEDIG MÅLGRUPPE UDVIKLINGSARBEJDET og det tværsektorielle samarbejde Det gennemførte udviklingsarbejde har været unikt på den måde, at det fra dag 1 har haft betydning for en stor gruppe af slutbrugere. Med de modeller, der er udviklet og afprøvet, har borgerne konkret fået en ny og kvalificeret service i form af en før-fase-afklaring, efterfulgt af vejledning og tilbud om målrettet opkvalificering. Men projektets udviklingsarbejde har også haft en mere langvarig betydning for det tværgående samarbejde mellem de regionale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Således er der i projektet arbejdet med at styrke dele af de indsatsområder, som projektets kortlægning pegede på som vigtige i forhold til at videreudbygge det tværsektorielle samarbejde. STÆRKE PERSONLIGE NETVÆRK Alle udviklingsarbejder er gennemført som et tværgående samarbejde mellem medarbejdere fra lokale jobcentre og uddannelsesinstitutioner. I nogle tilfælde er der her bygget videre på allerede eksisterende relationer. I andre tilfælde er der skabt nye kontakter; primært via de gennemførte kvalificeringsforløb for medarbejdere i projektet. Erfaringen er her, at disse netværk naturligt har været vigtige i forhold til at gennemføre det planlagte udviklingsarbejde. Men også vigtige i forhold til at skabe personlige relationer, som kan fungere uden for projektets rammer. Der er således flere eksempler på, at disse personlige netværk er brugt i forhold til at løse konkrete opgaver og problemstillinger fra hverdagen, som ikke umiddelbart falder inden for projektets rammer. Eller brugt som en indgang i forhold til det andet system med henblik på at skabe kontakt med relevante ressourcepersoner. Den kvalitative forskel mellem disse netværk og tidligere kendte netværksrelationer ligger i, at idet disse netværk er skabt inden for en forpligtende projekt ramme, er der også sket en institutionalisering af netværkene. De hænger sammen med organisationen og den daglige praksis, og netværkene falder ikke nødvendigvis til jorden fordi en central medarbejder forlader sit nuværende job. STYRKET GENSIDIG FORSTÅELSE OG INDSIGT Det tværgående samarbejde, der har været i projektet mellem hhv. jobcentre og uddannelsesinstitutioner, har også bidraget til generelt at styrke den gensidige forståelse for hinandens primære arbejdsopgaver og rammebetingelser. Igen er det projektets udviklingsarbejde, som har spillet den største rolle her. Men også de gennemførte kvalificeringsforløb og den overordnede projektledelse har her haft en vigtig funktion. Den styrkede, gensidige forståelse udgør en vigtig præmis for den umiddelbare effekt af de udviklede modeller for en før-fase-afklaring af den ledige borger. Men også en central forudsætning for disse modellers mere langsigtede implementering i den daglige drift og i det daglige samarbejde. Erfaringen er, at denne systemindsigt ikke alene handler om faglig forståelse, men også om kollegial accept og legitimitet. Den øgede indsigt og forståelse i hinandens systemer styrker et gensidigt samarbejde; ikke alene på grund af en større forståelse for hinandens arbejdsopgaver og procedurer, men også grundet en større indsigt i hinandens bestemmende organisationskulturer. VIDENDELING ER SAT PÅ DAGSORDENEN I projektet er der generelt set stor opmærksomhed omkring betydningen af en tværgående videndeling. Eksempelvis via nedsatte udviklingsgrupper, som skal samle op på de erfaringer, der gøres på tværs i projektet inden for de prioriterede temaer. Men også ved, at der via de gennemførte kvalificeringsforløb er sat fokus på betydningen af, at deltagerne i projektets udviklingsarbejde føler sig forpligtet på en intern videndeling. I praksis er dette eksempelvis sket via en afrapportering på et personalemøde. Eller via en uformel formidling gennem de nærmeste kollegiale netværk. Yderligere er der i projektet fokuseret på, hvordan denne videndeling kan ske som et tværgående samarbejdsprojekt, hvor de ansvarlige for et givent udviklingsarbejde også gøres til fælles ansvarlige for den videre formidling af de opnåede resultater og erfaringer. Det er således også signaleret, at en videndeling er en fælles og tværsektoriel opgave. REFLEKSION OVER SNITFLADER I SAMARBEJDE Det gennemførte udviklingsarbejde har demonstreret den store, mulige effekt af et tværgående samarbejde. Men det har også sat fokus på snitfladerne i samarbejdet mellem jobcentre og uddannelsesinstitutioner. Specifikt i forhold til en før-fase-afklaring af den ledige borger. Udviklingsarbejdet har på den måde ført til en større refleksion over, hvem der i samarbejdet skal tage sig af konkrete opgaver, og hvor en given opgave ligger mest hensigtsmæssig. Men udviklingsarbejdet har også betydet, at man som jobcenter eller uddannelsesinstitution er blevet udfordret på gængse rutiner og for-forståelser. Med 18 NYE VEJE NYE JOB

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job

NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Afsluttende evaluering fra Projekt Nye Veje Nye Job INDHOLD INDLEDNING INDLEDNING 2 SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 4 OPNÅEDE RESULTATER OG ERFARINGER 6 RAMMER

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt

Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne organisering for virksomhedskontakt Bliv en troværdig samarbejdspartner for virksomhederne, og få flere virksomheder til at rekruttere medarbejdere gennem jobcentret! Rådgivning Åbn dørene for flere på arbejdsmarkedet - styrk den interne

Læs mere

Status på støttede projekter v. Astrid Berg

Status på støttede projekter v. Astrid Berg Status på støttede projekter v. Astrid Berg STØTTEDE PROJEKTER 2010 PROJEKT A: ARRANGEMENT OM SYGEFRAVÆR PROJEKT B: KONFERENCE OM HANDICAPPEDE I JOB PROJEKT E: LÆRINGSEKSPERIMENTARIET I FAXE PROJEKT F:

Læs mere

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige

Status oktober 2015 på det. Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Status oktober 2015 på det Motiverende, Kompetenceafklarende og Kompetenceudviklende forløb for langtidsledige Formålet med forløbet er at få ikke umiddelbart uddannelsesmotiverede ledige, med behov for

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København.

Projekt fra ufaglært til faglært. Work-shop. Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Work-shop Et samarbejde mellem Jobcenter Glostrup, Jobcenter Albertslund, CPH West og 3F, FOA og HK København. Hvad er GVU? GVU: Grundlæggende voksen uddannelse GVU, grunduddannelse for voksne ledige,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Ungeforløb Evaluering af LBR - projekt

Ungeforløb Evaluering af LBR - projekt Ungeforløb Evaluering af LBR - projekt December 2012 0 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 1.1 Målgruppe... 2 2 Indhold... 3 Mål... 3 Aktiviteter... 3 3 Resultater... 5 4 Metode... 5 5 Resultatopgørelse...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE

PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE 1 INDHOLD Kære virksomhed 3 Rette kontakt og svar inden 24 timer 4 Tovholder med overblik inden 5 dage 5 Taskforce 6 Fast kontaktperson 7 Helhedsorienteret

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Velkommen til Workshop 3

Velkommen til Workshop 3 Velkommen til Workshop 3 Virksomhedskontakt og samspil mellem beskæftigelses- og erhvervsområdet Oplæg 1 Malene Barenholdt Götze, Københavns Kommune Oplæg 2 Peter Sinding Poulsen og Frode Fårup, Horsens

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Velkommen til TUP12. Arbejds- og Udviklingsgruppe. Udviklingsseminar 2

Velkommen til TUP12. Arbejds- og Udviklingsgruppe. Udviklingsseminar 2 Velkommen til TUP12 Arbejds- og Udviklingsgruppe Udviklingsseminar 2 Klokken Program d. 24.5.2013 Aktivitet 09.00-9.30 Præsentation af dagens program Revideret projektplan og projektets sigtepunkter (målene)

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk

Aktiviteter i Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Aktiviteter i Jobboxen 2016 januar februar marts Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk Kurser Hvordan bruger jeg Jobnet? Jobnet er jobcentrenes tilbud på internettet til alle jobsøgende

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013

Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 0 Referat af tovholdermøde i TUP2012 Vurdering Af Kunnen mod nye job den 03.10.2013 Selandia CEU, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse, store mødelokale Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Afbud:

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere