LUMEN nr. 91 September 2014

Transkript

1 LUMEN LUMEN nr. 91 September

2 Sankt Mariæ Kirke, Vor frue af rosenkransen Jens Jessensvej Frederiksberg Sædvanlige messetider Søndag kl. 11 (Højmesse) Tirsdag, torsdag og lørdag kl Onsdag kl Mandag og fredag kl Evt. ændringer i hverdagsmesserne bekendtgøres ved opslag i våbenhuset og på kirkens hjemmeside. Sognepræst Jesper Fich jesper.fich@gmail.com Marielystvej Frederiksberg Tlf.: Sognekontor Jens Jessensvej Frederiksberg Tlf.: Normalt åbent mandag, tirsdag og fredag kl Regnskabsfører Hanne Roj-Larsen Bogholder Christel Helleshøj træffes normalt på sognekontoret mandag. Sognets konto: reg.nr konto Kordegn Sr. Rut Maria Schmidt OSB Træffes normalt tirsdag og fredag kl mariae.kirke@gmail.com Menighedsrådet Menighedsrådsformand: Marguerite Ellekvist, Højlandsvangen 36, 2700 Brønshøj Tlf.: ellekvist@dadlnet.dk Næstformand: Christel Helleshøj Sekretær: Lola Trier Øvrige medlemmer: Jacob Bjerregaard, Jesper Fich, Sr. Benedikte Nielsen OSB, Torben Wamberg, Hanne Roj-Larsen og Simon Grum. Sankt Lioba Kloster Jens Jessensvej Frederiksberg Girokonto: reg.nr kontonr Priorinde: Sr. Benedikte Nielsen OSB Tlf.: Fax Sankt-lioba-kloster@mail.dk Sankt Mariæ Unge Katolikker Sankt Mariæ Kirkes børne- og ungdomsarbejde Herunder ministranter og religionsundervisning Formand: Rasmus Kaare Frederiksen rasmus@kaarefrederiksen.dk hjemmeside: se sognets hjemmeside Katolsk Ældre Klub (KÆK) Kontakt: Hans K Thomsen Birthe Blichert-Toft bbt@youmail.dk Hanne Majholm majholm@dahab.dk Jytte Søndergaard Slægtsforskning Forespørgsler om slægtsforskning henvises til: sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk Sognebladet Lumen, redaktion Redaktør Anders Kaare Frederiksen sognebladetlumen@gmail.com anders@kaarefrederiksen.dk Deadline for næste nummer (september): 1. december 2014 Forsidefoto: Maja Lisa Engelhardt: reden, den nye olielampe. (Fotos: Anders Kaare Frederiksen). Layout: LUMEN nr. 91 Salig er du Nyt fra Menighedsrådet, mødet 19. juni Runde dage i klostret Tale til menighedssommerfesten søndag d. 17. august Kære menighed, kære alle - så er det lykkedes Tale ved kirkefesten den 17. august Førstekommunionsundervisning og Børnelørdag Kristi Legemsog blodsfest Er du vores nye firmand? Gå med Jomfru Maria til Paradis KÆK s sommerudflugt tirsdag d. 12. august Sognekalender LUMEN skal Afspejle sognets liv og vores selvforståelse som katolsk menighed, og gøre det på en måde, der inviterer og opmuntrer til medleven i Kirkens fællesskab. Være et instrument, der tjener til refleksion over troen og Kirkens liv. Samle væsentlige oplysninger om aktiviteter i sognet og omtale dem i bladet. Indeholde fakta-oplysninger om sognet. 2

3 Salig er du Hvem er Peter? I Matthæus-evangeliet kaldes han allerede fra begyndelsen for Peter. Historien er kendt for Jesus allerede fra begyndelsen. En af de første kaldede. Og hvad er det, der sker med ham i den efterfølgelse, han er slået ind på? Og hvad er meningen med, at der akkurat om Peter igen og igen skal fortælles, at han faldt, tvivlede, fornægtede...? Er det at han den første kirkes hyrde skal lære det mest centrale af alt for den, som gerne vil være kristen: at han er den elskede ven? Ingenting overgår netop det. Det er det vigtigste for enhver, der følger Kristus, det vil han frem for noget lære os: Du er den elskede ven. Eller som her: SALIG er du Simon. Det er kun Peter, der kaldes salig i personlig tiltale. Det er altså væsentligt: kun Peter. Bortset fra Elisabeths ord til Maria og salig er hun, som troede... Men hvad Jesus angår så er det kun sagt til Peter. Og hvorfor? Igen sådan er evangeliet ikke for Peters skyld alene, men fordi han er DI- SCIPLEN ham, der skal blive den første hyrde og med autoritet sige det videre til de troende: salig er du... Du er den elskede ven. Og nu så til Peters gentagelse af fejl. At han faldt, tvivlede, fornægtede... Hvad skal det gøre godt for? Hvorfor hører vi ikke det samme om de andre disciple. Var de mere faste i kødet? Formodentlig ikke, men det har ikke evangelisternes interesse. For det handler jo om Peter der Matthæus, kapitel 16, v v13 Da Jesus kom til området ved Cæsarea Filippi, spurgte han sine disciple:»hvem siger folk, at Menneskesønnen er?«v14 De svarede:»nogle siger Johannes Døber, andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.«v15 Så spurgte han dem:»men I, hvem siger I, at jeg er?«v16 Simon Peter svarede:»du er Kristus, den levende Guds søn.«v17 Og Jesus sagde til ham:»salig er du, Simon, Jonas søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. v18 Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. v19 Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.«v20 Da forbød han strengt sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. 3

4 bliver til modeldiscipel modelkristen. På ham kan vi læse, hvad forløsning betyder. Det fører til salighed. Og det gør det ikke, fordi Peter f.eks. nu får et lyst øjeblik et nådefyldt øjeblik et gennembrud det gør han ganske vist, men straks efter så fejler han. Og Jesus kalder ham for Satan. Vi må forstå det sådan: Det er IKKE en ug-historie med skønhedsplet, en fænomenal præstation, der skæmmes af et enkelt fald, som Jesus storsindet glemmer. Tværtimod: og nu bliver det altså meget væsentligt: Peters fald her som alle de andre gange indgår som et konstituerende element i Peters opgave. Han må selv have erfaret på egen krop, at hans fald, fornægtelse, tvivl ikke kommer op som en adskillelse. Og når han siger: du er Guds søn, så siger han samtidig til Jesus: det var også dig, der reddede mig, dengang da jeg var lige ved at drukne. Kristus redder ham og gør Simon til Peter, han redder ham som han redder mig igen og igen. Som Peter, da han blev bange på søen, som da han blev rystet over at se konturerne af Golgata tegne sig. Og som da han fornægtede, da han blev bange i ypperstepræstens gård. Hvornår bliver Peter hyrde? Ved Kæsaræa Filippi eller som i Johannesevangeliet først ved Tiberias sø, efter opstandelsen? Efter alle fald og fornægtelser? Var det først, da han var moden til at være hyrde, fordi han kunne sige til den Opstandne: du ved alt, du ved også at jeg har dig kær! Salig er du, Simon... Jesper Fich op 4

5 Nyt fra Menighedsrådet, mødet 19. juni 2014 Flagregler: Iflg. flagreglerne skal Dannebrog og Vatikanflaget have hver sin flagstang. Derfor bliver der sat en ny flagstang op foran kirken. Status på renovering af kirken: Renoveringsarbejdet i kirken er næsten færdigt, der mangler lidt malerarbejde. Kirkerummet fremstår nu som meget lyst og smukt. Messerne er rykket fra teltet og ind i kirken. Runde fødselsdage i klostret: Sr. Mikaela og Sr. Benedikte fylder begge 60 i år, Sr. Hildegaard har 50 års jubilæum og Sr. Laurentia fylder 75 år. Der bliver holdt reception/fest d. 28. september som også er Sankt Lioba Fest. Økonomi: Økonomi og tyverisikring mod hacking på netbank vil blive et punkt på næste MR. Endvidere vil kirkeskat blive et punkt. Sommerfest: Vi har planlagt sommerfesten til d. 17. august Hjemmeside: Damian påtager sig opgaven som back-up web-master. Evt: Der har været middag med SMUK for alle kateketer og de, der har haft med undervisningen at gøre. Imens Jacob er i Kabul, fortsætter Sr. Lioba og Daniel Ebert som kateketer. Kirkevandring d. 16. september. Temaet er skabelsen. Man starter i Flintholm kirke. Mere information følger. Lola Trier Referent Runde dage i klostret Sr. Mikaela og Sr. Benedikte fylder begge 60 i 2014, Sr. Hildegaard har 50 års jubilæum og Sr. Laurentia fylder 75 år. Der bliver holdt en fælles reception/fest den 28. september, som også er Sankt Lioba Fest. Det vil vi gerne fejre og samler derfor ind til en gave, som søstrene har ønsket sig. Alle, der har lyst til at give et bidrag, kan indbetale til konto: , Mærket: fødselsdagsgave. 5

6 Tale til menighedssommerfesten søndag d. 17. august 2014 Kære Menighed, Kære Søstre, gæster og venner. Så kom da endelig dagen, hvor vi kunne fejre messe igen under tag og fast grund under fødderne. Efter næsten 7 ugers messer i friluftsland, kunne søstrene slå dørene op og fremvise en smukt renoveret kirke. Alle har glædet sig til at se resultatet - ikke mindst søstrene, som nu kan glæde sig over, at håndværkerlarm og uro forhåbentlig er slut for en tid! Men tiden i teltet var ikke kun til last. Hvad menighedsrådet havde af skepsis, ikke mindst hos sognepræsten, over at skulle vandre sammen ude i et telt viste sig at blive gjort slemt til skamme. Teltmesserne blev rigt besøgt, menigheden hjalp hinanden ind på plasticstolene og kom hinanden ved. Selv solen viste sig flere gange fra sin gunstige side. Når messen var slut hjalp alle til at stolene blev stablet. Ud til højre lød Sr. Mikaelas klare ordre. Så kunne Christina nemlig komme til at slå græsset, som trods mangel på sol under teltdugen voksede vildt. Alle har taget udfordringerne med godt humør og fra den humoristiske side, selv når elektronikken drillede. Menigheden var sammen om dette projekt. At bibeholde søndagsmesserne og trodse vind og vejr var en god beslutning og er blevet bifaldet af andre sogne. Der skal lyde en stor tak og ros til alle i Menigheden for at tage udfordringen op og gøre den del af renoveringsprocessen så glat, som det er gået. Tusind tak for det. Og alt imens menigheden var ved at synke ned i plastikstolene i haven, skramlede en flok håndværkerne rundt inde i kirken på et kæmpe stillads. Sr. Benedik- 6

7 7

8 te gik til håndværkermøder hver tirsdag og talte om akustisk vægbeklædning og støjsvagt ventilations anlæg som om hun aldrig havde lavet andet i sit liv! Hvad man ikke lærer om sig selv i sådan en byggeproces sagde hun forleden til MR mødet! Vi er absolut ikke et øjeblik i tvivl om, at det er din store arbejdsindsats og vedholdenhed, der har del af æren for at tidsplanen er overholdt. Menighedsrådet håber på at vi kunne lease dine kompetencer ud til andre langvarige kirkerenoveringer rundt om i landet, hvis det skulle gå hen og blive aktuelt. Kirken er nu smukkere end nogensinde som jeg hørte en kirkegænger sige sidste søndag. Under Arkitekt Christoffer Storms kyndige vejledning er resultatet blevet ovenud smukt. Lyst og dejligt at træde ind i. Malet i Smukke farver og mens Lyset spejles i Maja Lise Engelhardts smukke glasmosaikker, er kirken nu også blevet begavet med en smuk olielampe som pryder kirkerummet og fuldender helheden. Der er endnu et par projekter der er i gang, og det skal nok blive smukt alt sammen. Vi skal sige tak, tak til de mange som har bidraget økonomisk, Mange anonyme givere og en stor donation fra Bonifatius werket i Tyskland har gjort at projektet overhovedet kunne gennemføres. Menigheden kan sammen med Søstrene fejre at det nu 52 år efter (7. juni), at grundstenen til kirken blev lagt fortsat er muligt at komme i den smukt renoverede kirke og fejre messe og holde sommerfrokost i haven. Tak de til mange frivillige der har hjulpet til med at forberede denne dag. I skal være velkomne igen, når teltet engang skal ned, men derom senere Med disse ord vil jeg gerne have lov til at løfte glasset og sige TAK og Skål! Jeg håber vi får en dejlig eftermiddag. Marguerite Ellekvist Menighedformand 8

9 Kære menighed, kære alle så er det lykkedes Vi har fået en ny kirke. Nu her efter renoveringen, når jeg sidder i kirken, kan jeg ikke lade være med at glæde mig over resultatet. Det er ligesom blomsterknop, der har været længe undervejs ja år - der har åbnet sig, så man kan se skønheden, der har været skjult i dens indre. I 2006 blev menighedsrådet og vi søstre enige om, at nu var tiden moden til at ændre udtrykket i kirkerummet. Efter et møde med Maja Lisa Engelhardt om sommeren blev der skabt et uvurderligt venskab mellem os, der resulterede i glasmosaikken englevinge, der i 2008 blev sat ind i kirkens østvæg til Pinse. Så fulgte Skabelsen i vestvæggen i 2010 til klostrets grundlæggelsesjubilæum, og nu en bronzeskål til at bære olielampen ved tabernaklet. Christoffer Storm, vores arkitekt, og hans bror Ole, der er smed, har også gennem mange år hjulpet os. Der er også et særligt venskab de har også været med til at ændre kirkens udtryk. De 2 relikvie skin, der sidder i kirkens vestvæg, lysbakken til votivlysene og stagerne ved Guds Moderaltret, gitteret uden for kirken og meget, meget mere. I 2010 efter at skabelsen var sat ind i kirkens vestvæg, kunne vi jo godt alle sammen se, at NU var det virkelig meget påtrængende at gøre noget drastisk ved kirkerummet. Skabelsen manglede rum og lys. Axel Theilmans kongekors kom ikke til sin ret. Det nedhængende lamelloft følte vi alle begyndte at trykke os. Så var der jo ikke andet at gøre end at gå i gang med projektet, at ændre kirkens udtryk. Vi søstre blev meget glade for at både Christoffer og Maja sagde ja til hjælpe os med at løse opgaven. Og så var der jo det, at pengene var der ikke de skulle først skaffes til veje... Til det sagde Maja: De skal nok komme!!!!! Så alt imens at vi samlede pengene ind, stak vi hovederne sammen og lavede et byggeudvalg. Maja var altid forbi byens bedste bager på vej herud til møderne, så kaffen smagte ekstra godt. Det blev til nogle spændende møder, og vi havde mange ideer på bordet til, hvordan vi skulle løse opgaven. Christoffer blev ind imellem sat på hårdt arbejde med at tegne, svare på vores spørgsmål og løse alle de udfordringer, der lå i at ændre på loftet, og så måtte det heller ikke blive for dyrt. Maja blev ved med at fastholde, at der ikke måtte hænge noget ned fra loftet 9

10 vi skulle kunne se buen i sin helhed. Elektrikeren syntes ellers at det ville se smukt ud med lamper der hængte ned fra loftet og højtalerfolkene mente ikke, at det kunne gøre noget med højtalere der hang ned fra loftet over altret. Christoffer svarede dem hver gang det er kunstnerens udtrykkelige ønske, at der må ikke hænge noget ned fra loftet så det GØR vi ikke. Vi er bare så glade for at det blev fastholdt. I dag står loftet rent og harmonisk. I de næsten 3 måneder, hvor renoveringen har stået på, har Christoffer båret et meget stort læs for at det kunne lykkes. Jeg tror næsten Du har været her hver eneste dag i hele den hektiske periode og har fulgt op på tingene. Økonomien har du også holdt i en fast tømme. Christoffer Du skal have en stor varm tak. For mig, der jo også har haft min gang der hver dag, var det meget betryggende at vide, at Du hele tiden har været så synlig, og at jeg har kunnet hælde mit hoved til dig. Maja også en varm tak til Dig uden dine gode råd og ideer bl.a. din fastholdelse i at loftsbuen skal står ren var resultatet ikke blevet så smukt, som det er. Også en varm tak for bronzereden, der bærer olielampen, der peger hen på Kristus i tabernaklet. Takket være pengebidrag fra bl.a. mange af jer - er det lykkes at få den smukke kirke, som vi har i dag. Af hjertet tak til jer alle. Der er stadig nogle ting der mangler, men de kommer hen ad vejen Der er hilsener til jer alle fra Bonitatiuswerk og Klosterhilfwerk fra Freiburg og fra vore medsøstre i Freiburg, der alle har hjulpet os med penge til projektet. De glæder sig på vore vegne over den smukke kirke, vi har fået. Endnu engang tak til JER ALLE. Søster Benedikte OSB 10

11 Tale ved kirkefesten den 17. august Jeg tror på, at fordybelse er vigtigere end nogensinde og er et behov i en verden, som forekommer mig at være mere og mere overfladisk. Vejen til fordybelse kræver tid og overvejelser, indlevelse og tillid. Da jeg første gang blev konfronteret med jeres kirkerum, søstrene og menigheden, blev jeg mødt med en tillid omkring et samarbejde, og gensidigt rakte vi hænderne frem. Jeg skulle skabe en glasmosaik til kirkerummet og motivet blev en engels vinge. Vingen som også findes hos Helligånden og på englen, der sad ved den tomme grav efter Kristus var genopstået Påskemorgen. På mange besøg til Gudstjeneste og ved samtaler med kirkens søstre og folk fra menigheden voksede dette sted frem i min bevidsthed som et godt sted at være, og den fordybelsesproces, som jeg talte om til at begynde med, var sat i gang. Ved en enestående indsats og hjælp fra menigheden og søstrene blev det gjort muligt at tilføje kirkerummet en ny dimension i form af 7 nye glasmosaikker. Motivkredsen er hentet fra Første Mosebog som fortæller om de 6 dage Gud brugte til at skabe verden og 7. dagen til hviledag. Glasmosaikkerne faldt godt ind i rummet, og de mange betydningslag, som kirken i sin arkitektur og udstråling allerede havde i forvejen, fik tilføjet et nyt lag med mosaikkerne. En metamorfose hvor ting udvider sig og forandrer sig til fordybelse. Bibelteksten er hovedudgangspunktet til daglig og om søndagen, og tekstens fortolkninger har gemt i sig den samme forvandling fra dag til dag og fra søndag til søndag. Rummet var næsten færdigt, men også kun næsten, for oprindeligt var det tænkt med et buet loft og endda en meget smuk bue, som fik rummets proportioner til at klinge og arbejde sammen på en harmonisk og smuk måde. Af mange grunde, som i dag kan glemmes, blev det oprindelige loft skjult, og hvis jeg må udtrykke 11

12 det således, var det som om skæl blev fjernet fra øjnene. Loftet blændede for megen af den skønhed, som kirken havde med fra begyndelsen. Jeg er dybt taknemmelig over, at alle omkring kirken har vist mig den tillid at tro på at dette projekt, så forvandlingen blev endelig. Vingen i den første rude var som en sommerfuglevinge, der stikker frem på puppestadiet, og nu har forvandlet sig til en flyvende sommerfugl. Det gamle loft virkede på mig lidt som en hånd, der blev holdt op foran et lys så dets lysstråle standsedes. Det farvede lys fra ruderne får med det nye loft og den næsten hvide farve i rummet, nu mulighed for ikke at blive standset på sin vej til at sprede et genskær ud i hele rummet. Hver skabelsesdag har sit lys og sin farve og som en regnbue fremstår over himmelen, således er loftbuen nu en regnbue med genskær fra vinduerne. Olielampen, som jeg har fået lov til at udforme på min måde, har som glasmosaikkerne lyset i sig, når det tændes, tændes der også følelser i hjertet. Jeg har fulgt med i klosterhavens fugleliv og solsorterederne, som er bygget gennem årene. Min tanke var, at lyset skulle bæres inde i en fuglerede. Fuglereden kan have mindelser til tornekronen som er knyttet til påskens tid. Rederne bygges også omkring påske. De er begyndelsen til nyt liv. I alle byggefaser fra jeg startede i kirken, har jeg nydt godt af en fuldstændig tillid fra Søster Benedikte og ligeledes fra arkitekt Christoffer Storms side. Kirkens fornyelse og jeg har meget at takke de to for. Maja Lisa Engelhardt August

13 Førstekommunionsundervisning og Børnelørdag Vi vil gerne byde velkommen til 1. kommunionsundervisning og børnelørdag Undervisning vil være lørdag fra til Førstekommunionsundervisning og Børnelørdagsundervisningen foregår på de samme tidspunkter, og begge hold afslutter sammen med saftevand, lidt mad og frugt. Datoerne er som følger: Introduktion krybbetableau øvning 6.12 krybbetableau øvning krybbetableau og Lucia optog til messen kl Sidste undervisningsdag For førstekommunionsholdet: I januar vil der være 1. kommunionsweekend som en del af undervisning. Nærmere besked senere. På den sidste undervisningsdag har holdet undervisning med vores sognepræst Jesper Fich. 1. kommunionsfesten bliver en af påskedagene. Vi vil i løbet af efteråret og foråret bl.a. gennemgå følgende: sakramenterne, messens opbygning og betydning, kirkens fester, kirkeårets gang og meget mere. Vi vil besøge Skt. Lioba Kloster. Vi vil også opføre Luciaoptog og krybbetableau. Børnene skal være medlemmer af SMUK. Kontingent er på 100 kr., som bedes betalt senest 1. september. Aflever indmeldelsesblanketten på introduktionsdagen eller tag et billede og mail til isabel@maskekunst.dk. Gebyret for undervisningen er kr. 250,- og bedes indbetalt senest 1. september. I bedes betale over netbank til Danske Bank reg. Nr konto Jesper Fich Klara Kaare Frederiksen Jacob Bjerregaard Anne Therese Sønderstrup Rune Ammitzbøll Isabel Brentegani Nielsen For Børnelørdag: Vi kommer rundt i kirkeåret, taler om tro og bøn, vi leger, synger og er kreative. Vi møder børnene der hvor de er og tager udgangspunkt i det. Sammen med 1.kommunionsholdet spiser vi frokost, og der bliver læst højt imens. Alle børn er velkomne med eller uden forældre. Barnet skal være medlem af SMUK, det koster 100 kr., og indmeldelsesblanketten kan I enten aflevere første gang eller maile til isabel@maskekunst.dk. I bedes betale over netbank til Danske Bank reg. Nr konto Hele holdet bag børneundervisningen i Sankt Mariæ Kirke 13

14 Kristi Legems- og blodsfest Søndag den 22. juni fejrede vi Kristi Legems- og blodsfest. Tidligere år har vi gået i procession fra kirken til haven, men kirken var jo under ombygning. Så nu gik processionen fra haven til kirken, hvor højtideligheden blev fejret foran den lukkede kirke på kirkepladsen. 14

15 15

16 Er du vores nye firmand? Så skal du melde dig til firmelsesholdet 2014/15. Det sker ved at du sender en kopi af din dåbsattest, postadresse, og dit mobiltelefonnummer til Jesper Fich, Marielystvej 16, 2000 Frederiksberg. Du kan også skanne din attest ind og sende oplysningerne til Firmelsen finder sted den 21. Marts 2015 Forberedelsen begynder til efteråret og du får besked og program. Den vil foregå på en hverdagseftermiddag, som vi endnu ikke har fastlagt. Du vil møde flere forskellige undervisere og jævnaldrende, som er samme situation som dig. Det plejer at være en rigtig god oplevelse, og slet ikke spor spild af tid. Så se at få dig meldt til. Du kommer ikke til at fortryde det. Jesper Fich 16

17 Gå med Jomfru Maria til Paradis Rosenkransen er en bønsform, som adskiller sig fra mange andre kristne bønner. Til rosenkransen bruger man nemlig en perlekæde, som man med fingrene gradvist bevæger sig gennem. Rosenkransen er ikke kun noget som sker i sjælen, men også i legemet. Man forbinder tit rosenkransen med den katolske kirke, men den kan sagtens bruges af protestanter også. Det, som gør rosenkransen interessant, er, at den gemmer på flere bønner. Desuden findes der særlige udgaver, som går i dybden med et aspekt af rosenkransen. Den mest kendte rosenkrans består af fire mysterier: glædens mysterium, lysets mysterium, smertens mysterium og herlighedens mysterium. Hvert af disse mysterier består af fem led eller fem udsagn. Alle disse led er hentet fra Jesu Kristi liv. Det, som gør rosenkransen katolsk, er, at den gennemgår Jesu liv med Jomfru Marias øjne, sådan som hun betragtede Hans liv fra undfangelsen til korsfæstelsen. På den måde er rosenkransen en billedlig måde at lære om Jesu liv og virke, når vi fx ser Maria drage afsted for at besøge Elisabeth, da begge kvinder venter børn. Det er netop ved den lejlighed at Elisabeth hilser Maria med ordene Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt (Lukas, 1:42), og hvor Jomfru Maria bl.a. svarer, at herefter skal alle slægter prise mig salig (Lukas, 1:48), og der er dét, vi gør med rosenkransen. Denne måde at illustrere Jesu liv på er ikke meget ulig, når vi opfører krybbespil ved juletid. Krybbespillet er en måde at lege julens budskab ind og med rosenkransen hele det kristne budskab. På den måde er rosenkransen også en pædagogisk genvej til forståelse af og fordybelse i kristendommen. Det er en pædagogisk metode som blinde, analfabeter, børn og voksne kan have gavn af. Ja, den kan bruges som indfaldsvinkel til studiekredse. Et andet kendetegn ved rosenkransen er, at den er cyklisk. Med Jomfru Marias øjne følger vi Jesus, da Han bliver født og vokser op, da Han bliver døbt og forkynder Guds rige, da Han bliver pisket og korsfæstet, og endelig da Han opstår fra de døde og kroner Jomfru Maria i himlen. Denne cyklus afspejler også kirkeåret, som begynder med julen og siden efterfølges af påsken, pinsen og andre mærkedage. Man kan altså sige, at kirkeåret er én stor rosenkrans. I mindre målestok har Grundtvigs salme Vær velkommen, Herrens år (adventsudgaven) det samme, cykliske indhold. Man kan bede rosenkransen på daglig basis. Gør man det, har de fire mysterier, som jeg nævnte tidligere, også en fordeling over ugens syv dage, hvor man på cyklisk vis vandrer gennem gennem Jesu liv i løbet af ugen. På søndagen beder man således herlighedens mysterier, hvoraf de to sidste mysterier beskriver Jomfru Marias optagelse i himlen og hendes kroning (Åbenbaringen, 12:1). Hvad lærer vi så på en søndag hvor vi beder herlighedens mysterium? Med Jomfru Marias eksempel lærer vi, at vi har mulighed for at gå samme vej og til sidst tage evig bolig sammen Jesus Kristus i paradis. Dette mysterium kan vi fordybe os i, mens vi går til kirke om søndagen med rosenkransen i hånden. Jan Sosniecki 17

18 KÆK s sommerudflugt tirsdag den 12. august 2014 Årets sommerudflugt blev en succes med 30 glade, veloplagte turdeltagere. Også vejret var i venligt humør. Det øsregnede ganske vist ind imellem, men da sad vi i ly undervejs i bussen fra Egons busselskab. Vi nød det ellers strålende solskinsvejr, som vores fremragende chauffør benyttede til i flere omgange at køre os ad meget smukke biveje i egnen omkring Næstved. En udflugt, som den traditionelle sommerudflugt, kræver omhyggelig planlægning adskillige måneder i forvejen. I år var det ellers aftalte program nær kuldsejlet p.g.a. helt uforudsete vanskeligheder. Vi måtte således afstå fra et formiddagsbesøg i parken omkring Gisselfeld, fordi Gisselfeld pludselig i sommerperioden har lukket for adgang til området om tirsdagen(!). Vi måtte nøjes med at se Gisselfeld på afstand lige som Bregentved, men Bregentved er jo heller ikke offentlig tilgængeligt. Hans fortalte i bussen om Peder Oxe, som byggede Gisselfeld i 1500-årene, og om Kaj Lykke, en senere ejer af Gisselfeld, og om hans vanskæbne. Der var tid til et kaffehvil med Ingrids herlige bagværk inden en udmærket frokost på Fuglebjerg Kro, hvorpå vi drog mod Herlufsholm. Mogens, som er gammel herlovianer, fortalte morsomt og levende om sin skoletid i 50 erne og alle de traditioner, som stadig holdes i hævd på stedet. Det fik vi syn for sagn for, da vi nåede frem til kostskolen og kunne beundre de smukke og ganske særprægede skoleuniformer hos eleverne af begge køn. P.g.a. særlige sikkerhedsforanstaltninger i øjeblikket omkring skolen havde Mogens inden udflugten fået aftalt en særrundvisning for os i Herlufsholm kirke og inde i selve skolen, men omviseren viste sig aldrig, så vi stod pludseligt som forladt foran bygningerne. Men takket være Mogens snarrådighed og store viden om de enkelte lokaliteter fik vi med ham som cicerone og uden problemer af nogen art, besøgt både den gamle smukke kirke og skolens festsal med dens portrætsamling af tidligere forstandere og Kluges meget omtalte og beundret maleri af vores dronning. Vi afrundede sommerturen med endnu et ophold på Fuglebjerg Kro, hvor den stod på velbygget kaffe med kage til. En stor tak til menighedsrådet for økonomisk støtte til udflugten. HKT 18

19 Sognekalender Søndag den 21. September 25. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 28. September Den hellige Lioba Kl. 11 Højmesse Søndag den 5. Oktober Rosenkransfesten Kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 12. Oktober 28. almindelige søndag Kl. 11 Højmesse Søndag den 19. Oktober 29. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 26. Oktober 30. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 2. November Allehelgen Kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 9. November Laterankirkens indvielse Kl. 11 Højmesse Søndag den 16. November 33. almindelige søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 23. November Kristi Konges fest Kl. 11 Højmesse Søndag den 30. November Første søndag i advent Kl. 11 Højmesse Søndag den 7. December Anden søndag i advent Kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 14. December Tredje søndag i advent Kl. 11 Højmesse Søndag den 21. December Fjerde søndag i advent Kl. 11 Højmesse Onsdag den 24. December Juleaften Vigiliemesse kl. 16 Torsdag den 25. December Herrens fødsel Kl. 11 Højmesse Fredag den 26. December Skt. Stefan Kl. 11 Højmesse Søndag den 28. December Den hellige Families fest Kl. 11 Højmesse Onsdag den 31. December Kl. 16 messe Torsdag den 1. Januar Festen for Maria som Guds mor Kl. 16 Højmesse Søndag den 4. Januar Hellig tre konger Kl. 11 Højmesse med børneprædiken 19

20 Herre, send os din Ånd, for kun den kan forny jorden, kun den kan knække vor egoisme, kun den kan hjælpe os, med at opbygge en mere menneskelig, en kristen verden. Amen. Helder Camara ( ) 20