DET STRESSENDE ARBEJDE?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET STRESSENDE ARBEJDE?"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET STRESSENDE ARBEJDE? - en analyse af den subjektive oplevelse og den sociale betydning af stress blandt akademiske medarbejdere under nye arbejdsformer Gitte Holm Knudsen Nr. 173/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 173/2006 DET STRESSENDE ARBEJDE? - en analyse af den subjektive oplevelse og den sociale betydning af stress blandt akademiske medarbejdere under nye arbejdsformer Gitte Holm Knudsen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 DET STRESSENDE ARBEJDE? - en analyse af den subjektive oplevelse og den sociale betydning af stress blandt akademiske medarbejdere under nye arbejdsformer Gitte Holm Knudsen Kandidatafhandling Institut for Antropologi, Københavns Universitet December 2005 Vejleder: Steffen Jöhncke

4 INTRODUKTION: Positionering Svend er en af de gamle medarbejdere i Styrelsen. Han har været her i mange år, også før Styrelsen var en styrelse, men hed noget helt andet, og dengang den var placeret under et andet ministerium. I tidens løb har han været mange forskellige steder i Styrelsen og haft lige så mange forskellige arbejdsopgaver. Han kan godt lide sit arbejde. Ved selv at være opsøgende og vise interesse, har han gennem årene haft held til at lave stort set det han gerne selv har villet. Han går efter udviklingsprojekterne, hvor man er med til at skabe noget nyt og derfor også selv hele tiden lærer nye ting. Senest er han kommet med på det sidste nye udviklingsprojekt, som skal forandre tænkemåder og praksisser, ikke bare her i Styrelsen, men i hele den statslige administration. Lige et projekt efter hans smag. Svend arbejder imidlertid anderledes end før i tiden. Når klokken er fire, så går han hjem. Tidligere var det nærmest en selvfølge at han og en lille gruppe kolleger blev ved til langt ud på aftenen, somme tider endda natten med, bare for at starte igen næste morgen tidlig. Det var ikke så meget fordi nogen forlangte det af dem, som fordi de alle syntes at arbejdet var spændende. Projektet involverede både implementering af itprogrammer og udarbejdelse af undervisningsmateriale om programmerne samt selve undervisningen af de fremtidige brugere. Og den ekstra indsats, som Svend og de andre lagde i projektet, gav dem en god fornemmelse af hele tiden at være på forkant med den viden, de skulle levere. Desuden betød den velvilje over for overarbejde, som gruppen 1

5 udviste, at mange arbejdsopgaver landede hos dem, så der var hele tiden nok at tage fat på. Efterhånden bliver det alligevel for meget. Over en tre-årig periode har Svend overarbejdstimer om året. Han får vanskeligt ved at huske og det bliver svært at holde styr på hvilken arbejdsopgave han er i gang med, hvor han har lagt sine papirer, hvilken dag det er. En dag sidder han i sin stol og bliver meget svimmel, han har en oplevelse af at loftet falder ned i hovedet på ham. Dét bliver dråben, der overbeviser ham om, at han må gøre noget. Han går til lægen, som kan fortælle ham at hans blodtryk er livstruende højt. Og efter en snak om hvordan hans hverdag ser ud, er lægen ikke i tvivl; Svend har stress. Siden da har det været slut med alle de lange arbejdsdage. Der er ikke så stor arbejdsbelastning på det nye projekt, så der er heller ingen der forventer eller forlanger overarbejde af ham, men under alle omstændigheder vil han ikke længere. Der må godt være perioder med spidsbelastninger, men det skal højst være af nogle dages varighed, ikke i uge- eller månedsvis. Den slags får man ingenting for, har han lært kun mavesyre og forhøjet blodtryk. Indkredsning af problemfeltet Svend fortalte mig sin historie under et interview i forbindelse med mit feltarbejde i Styrelsen 1 i København, efteråret Historien giver et første indblik i dette speciales centrale problemfelt; stress blandt akademiske medarbejdere. 1 I specialet anonymiserer jeg virksomheden, dens navn, størrelse og afdelinger såvel som de personer jeg har talt med. 2

6 Stress har inden for de seneste år nydt stor opmærksomhed, og i medierne og den populærvidenskabelige litteratur udråbes stress jævnligt til at være måske disse års mest udbredte folkelidelse (Damsgaard-Sørensen & Madsen 2003:10) 2. I denne sammenhæng er stress blandt akademikere ét af de områder, der har været særligt fokus på, f. eks. i form af dramatiske beretninger om enkeltpersoner, som Svend, der efter lang tid med lange arbejdsuger og højt tempo oplever alvorlige psykosomatiske reaktioner 3. Samtidig har flere af akademikernes fagforeninger og fagforbund foranstaltet undersøgelser af deres medlemmers stress og psykiske arbejdsmiljø generelt 4 og et helt marked af stressmanagementkonsulenter og lægefaglige behandlere tilbyder såvel individuel- som virksomhedsorienteret rådgivning og behandling for stress. Den store interesse for stress blandt akademikere modsvares imidlertid af meget lidt forskningsmæssig viden på området (Kristensen 2003:17). Den eksisterende viden om stress knytter sig således fortrinsvis til andre typer af arbejde. For det første ufaglært arbejde, hvor stress kan forklares ved bl. a. ensformigt arbejde og lav grad af indflydelse. For det andet de typer af arbejde, der involverer arbejde med mennesker, f. eks. lærere, socialrådgivere og hjemmehjælpere, hvor der kan være tale om uklare krav, konflikter og stort arbejdspres (Kristensen 2003:16). Stress blandt akademikere forekommer i denne sammenhæng nærmest paradoksal. Generelt repræsenterer akademikernes arbejdsforhold, f. eks. relativt høje grader af fleksibilitet og medbestemmelse, således forhold som forbindes med et godt arbejdsliv 2 Se også f. eks. Politikken d. 3. januar 2003 Flere melder sig syge af stress og Berlingske Tidende d. 20. marts 2005 Danmark ramt af stressepidemi. 3 Se bl. a. programrækken Stress den moderne syge fra DR2, efteråret 2002 og bogen Stress når kroppen siger fra (Damsgaard-Sørensen & Madsen 2003). Se også Berlingske Tidende d. 14. marts 2005 Arbejde som livsprojekt stresser, Berlingske Tidende d. 16. marts 2005 Ny stress rammer vidensarbejdere. 4 Listen omfatter Dansk Magisterforening, Kirkeministeriet, Civiløkonomerne, Den Almindelige Danske Lægeforening, Ingeniørforeningen i Danmark, Gymnasieskolernes Landsorganisation, Dansk Psykologforening og Danmarks Juristog Økonomforbund. 3

7 og som arbejdsmiljøforskningen af denne grund foreslår i forhold til at minimere stress i andre brancher (se f. eks. Netterstrøm 2002). Denne opfattelse af arbejdsforholdene deles tilsyneladende af akademikerne, som generelt er tilfredse med deres arbejde og som vægter bl. a. den høje grad af medbestemmelse højt 5. Alligevel er det de selv samme forhold, der kan medvirke til stress, hvilket ofte forklares ved at der med denne type arbejde også følger diffuse krav og en (for) høj grad af selvforvaltning. Som det hedder i et litteraturstudie af akademikernes psykiske arbejdsmiljø: Et af hoveddilemmaerne i [akademikernes] arbejdsliv er således, at de faktorer, der fører til stress, langt hen ad vejen også er faktorer, der giver et spændende og udfordrende arbejdsliv. (PLS RAMBØLL Management 2003:5) Men hvori består mere præcist den akademiske arbejdsform? Hvad kræves der af den enkelte akademiker? Og hvad vil det sige at have et spændende og udfordrende arbejdsliv? Det er nogle af de spørgsmål dette speciale vil berøre. Ligeledes skal jeg tilnærme mig en forståelse af hvad stress er og hvad det vil sige at være stresset? I Svends historie konstaterer lægen, at Svend har stress, på basis af hans høje blodtryk og beretningen om hans arbejdsliv. Her er stress en objektiv kategori, hvis tilstedeværelse lader sig påvise gennem bl. a. målinger. Denne forståelse af stress fortæller imidlertid intet om den subjektive oplevelse af stress eller hvilken betydning stress tillægges i det sociale fællesskab, f. eks. på en arbejdsplads. For hvorfor arbejdede Svend så meget hvad mener han når han forklarer, at arbejdet er spændende? Hvorfor taler han så bittert om resultatet af alle hans anstrengelser hvad var det han måske også forventede at få for det arbejde, som han selv påtog sig? Og 5 I PLS RAMBØLL Managements litteraturstudie af akademikernes psykiske arbejdsmiljø konkluderes det at størstedelen af akademikerne er overvejende tilfredse med arbejdet, mens knap en 1/5 del er utilfredse med arbejdet (PLS RAMBØLL Management 2003:8). 4

8 hvorfor har han aldrig fortalt nogen på sit arbejde, at han har fået konstateret stress? Disse spørgsmål skal også berøres. Problemformulering Med udgangspunkt i empirisk materiale fra et fire måneders feltarbejde blandt en gruppe akademiske medarbejdere i et fælleskontor i Styrelsen, rummer specialet en udforskning af forestillinger og praksis i akademisk arbejde samt hvordan stress træder frem inden for disse rammer. Formålet er i denne sammenhæng at bidrage med viden, dels om den akademiske arbejdsform, men særligt om den subjektive oplevelse og den sociale betydning af stress. Samtidig repræsenterer studiet af stress et videnshul (jf. Hammersley & Atkinson 1995:26) indenfor antropologien, hvor der kun er lavet to studier af stress (Pollock 1988; Jensen 1994). Jeg vil således søge at bidrage med begrebsudvikling på området. Som analytisk udgangspunkt fokuserer jeg på medarbejderen i arbejdsfællesskabet, forstået som det sociale og kulturelle rum, som medarbejdere og ledelse deler. Jeg undersøger hvordan arbejdsfællesskabet forestilles og italesættes af såvel ledelse som medarbejdere i Styrelsen, og hvordan det praktiseres i det konkrete arbejde. Særligt interesserer jeg mig for de forestillinger, forventninger og krav, som medarbejderne dels stiller til sig selv og til arbejdet, og som de dels oplever at blive mødt med af ledelsen og kollegerne, i forhold til at kunne se dem selv som og være det jeg med et analytisk begreb vil betegne som den gode medarbejder. Jeg argumenterer for at disse forestillinger, forventninger og krav, og medarbejdernes subjektive forholden sig til dem, har stor indflydelse på den enkelte medarbejders oplevelse af stress. 5

9 Den del af den konkrete virkelighed, det empiriske, som har min interesse, er først og fremmest Styrelsen og i særlig grad den gruppe af medarbejdere, som jeg har befundet mig blandt. Styrelsen og dens medarbejdere er også er dele af en større virkelighed; det danske arbejdsmarked, fritids- og privatliv, og det danske samfund som sådan. Derfor lader mit empiriske fokus sig ikke afgrænse til Styrelsen, men rækker også ud til det omgivende samfund, hvor forestillinger om bl. a. det gode arbejde, det gode liv samt stress debatteres. Specialets opbygning Kapitel 1: Iagttagelsesperspektivet skitserer de to forskningsfelter, arbejdslivsforskningen og stress forskningen, som min undersøgelse tager afsæt i. Jeg placerer studiet inden for disse forskningsfelter og diskuterer mine teoretiske og analytiske valg. I kapitel 2: Feltarbejdet at arbejde med feltet diskuterer jeg de nærmere omstændigheder omkring mit feltarbejde, inden for rammerne af en mere overordnet diskussion af den antropologiske metode. Kapitlet præsenterer samtidig et første indblik i dagligdagen i Styrelsen og de empiriske problemstillinger, som skal analyseres i de kommende kapitler. Kapitel 3: Mellem frihed og kontrol tager udgangspunkt i italesættelsen af Styrelsens ledelse og medarbejdere som et fælles vi en samlet gruppe med overensstemmende interesser. Med henblik på en nærmere forståelse af karakteren af dette fællesskab, og hvilke forventninger og krav italesættelsen stiller til den enkelte medarbejder, analyserer jeg arbejdsformen i Styrelsen med hjælp fra filosoffen Michel Foucaults 6

10 begreber om governmentality, subjektivering og selvets teknologier. Jeg konkluderer, at medarbejderne regulerer deres adfærd, motivationer og valg i henhold til ledelsens forventninger til dem, hvilket er forudsætningen for etablering og vedligeholdelsen af forestillingen om et fællesskab ledelse og medarbejdere imellem. I kapitel 4: Stress den eksistentielle tvivl udforsker jeg hvordan stress træder frem i arbejdsfællesskabets intersubjektive rum i Styrelsen. Jeg bygger videre på mine konklusioner fra kapitel 3 og anskuer medarbejdernes regulering af deres adfærd som et eksistentielt projekt, der vedrører anerkendelse, såvel i egne som i andres øjne. Med udgangspunkt i det fænomenologiske perspektiv samt filosoffen Axel Honneths teori om anerkendelse argumenterer jeg for, at medarbejderne med begrebet stress italesætter et værensmæssigt problem, som kan karakteriseres som eksistentiel tvivl. Sidst, men ikke mindst sammenfatter jeg i Konklusion: Stress og nye arbejdsformer hovedpointerne i min undersøgelse. Jeg konkluderer at stress inden for de nye arbejdsog ledelsesformer medvirker til at forstærke medarbejdernes regulering af deres adfærd og som sådan fungerer som et effektivt styringsredskab. 7

11 KAPITEL 1: Iagttagelsesperspektivet Min undersøgelse tager sit afsæt i to forskellige forskningsfelter, som bredt kan karakteriseres som henholdsvis arbejdslivsforskning og stress forskning. I dette kapitel skal jeg præsentere et rudimentært overblik over disse forskningsfelter med henblik på at uddybe min egen position i forhold til dem. I forlængelse af denne præsentation skal jeg diskutere de teoretiske og analytiske perspektiver gennem hvilke jeg betragter min empiri. Studiet af arbejde Arbejde bliver ofte udskilt fra andre typer af aktiviteter, så som fritid eller familieliv, som noget man får penge for at udføre (Wadel 1979:368). Arbejde handler imidlertid om meget mere end penge. Sociologen Ulrich Beck taler således om at arbejdet, og virksomheden, i den industrielle tidsalder er blevet tilværelsens fundament. Her er arbejdet således af signifikant betydning i forhold til individets identitet og sociale position (Beck 1997:221). Samtidig er arbejdet betydningsmæssigt forbundet med en indlemmelse i samfundet eller det sociale og repræsenterer derfor også en eksistentiel sikkerhed over for risikoen for at stå arbejdsløs og dermed uden for samfundet (ibid.; Moser 1998; Baarts 2004:5). 8

12 I senmoderniteten er disse tendenser stadigt gældende, men har med nye arbejdsformer og arbejdsbetingelser fået en betydningsmæssig drejning. Således har man de seneste år set nye management- og ledelsesformer, det der under en samlebetegnelse kaldes human ressource management (HRM). Som navnet indikerer, er grundtanken i ledelsesstrategien en betragtning af mennesket som en ressource, som det gælder om for både medarbejderen og virksomheden at udnytte maksimalt (Tynell 2001:7) 6. Dette gøres bedst ved hjælp af en flad ledelsesstruktur, der lokaliserer store dele af ansvaret for arbejdets tilrettelæggelse og udførelse hos medarbejderne selv, blandt andet i form af projektarbejde og muligheder for flekstid. Selve begrebet medarbejder er væsentligt i denne sammenhæng som en indikation af den flade ledelsesstruktur, hvor ansat og ledelse arbejder sammen, med hinanden, med fælles mål for øje (se også Andersen & Born 2002(2001):80f; McKinlay & Taylor 1998:173) 7. Hermed, lyder rationalet, tilbydes medarbejderne et (selv)udviklende arbejde, som hele tiden stiller dem over for nye udfordringer og en høj grad af medbestemmelse. Omvendt stilles der krav til medarbejderne om fleksibilitet og omstillingsevne, samt ansvarlighed og loyalitet over for virksomheden (Sennett 1999; Perlow 1998; Tynell 2001; Vestergaard 2002; McKinlay & Taylor 1998; Hochschild 2003(1997)). Denne bevægelse i arbejdsformerne er, til forskel fra industrisamfundets klassedelte arbejdssamfund, ifølge Beck karakteriseret ved individualisering. Dette betyder ikke nødvendigvis at alle mennesker bliver mere individualistiske, men skal i stedet forstås således at det hviler på individets skuldre selv at træffe valg om sit liv og stå til ansvar 6 Jesper Tynell påpeger at betragtningen af medarbejderen som en ressource ikke er ny, men kan spores tilbage til Roethlisberger og Dickson, som i 1939 med bogen Management and the Worker lagde grundstenen til Human Relations-teorien. Siden har human relations været at finde i forskellige forklædninger som Personel Management eller Human Ressource Management, Organisationskultur eller Det Udviklende Arbejde (DUA). Det nye er således ikke så meget tankegangen, argumenterer Tynell, men i stedet udbredelsen af tankegangen, som særligt er sket i 1990 erne (Tynell 2001:8). 7 Gennem specialet anvender jeg termen medarbejdere om de ansatte i Styrelsen, som udgangspunkt ud fra den begrundelse af det er denne term medarbejderne selv beskriver deres ansættelsesforhold med. 9

13 for følgerne af sine handlinger (Beck i Baarts 2004:7). Sociologen Richard Sennett knytter individualiseringsprocessen an til det han kalder den fleksible kapitalisme, som sætter stive bureaukratiske former under angreb og i stedet fremhæver kortvarslede og kortsigtede forandringer og risiko, som stiller mennesket frit til selv at forme sit liv, men samtidig installerer usikkerhed som en grundpræmis i hverdagen i form af f. eks. lav jobsikkerhed og uklare krav og forventninger (Sennett 1999:30). Hermed får begreber som arbejde og karriere en anden betydning og nye, mindre gennemskuelige kontrolformer træder i stedet for tidligere tiders regelstruktur (ibid.:8). Denne udvikling, argumenterer Sennett, er nedbrydende for menneskelige relationer og fællesskab, som i den fleksible kapitalisme kan karakteriseres som overfladiske og flygtige med mangel på solidaritet og tillid (Sennett 1999). Sennetts perspektiv på de forandrede arbejdsvilkår er måske et af de mest pessimistiske, men det betegner alligevel tendensen i studierne af de nye arbejdsformer til en meget kritisk vurdering af forandringerne. Således kritiseres de nye ledelsesformer for, snarere end at indebære større jævnbyrdighed ledelse og medarbejdere imellem, at rumme mere sofistikerede og uigennemskuelige kontrolformer, som virker ved at søge at forme medarbejdernes motivation og vilje (Tynell 2001), medarbejdernes selv (Kunda 1992:11), i overensstemmelse med hvad ledelsen finder hensigtsmæssigt, således at medarbejderne, tilsyneladende, frit, uden ordrer og eksplicit kontrol, handler i virksomhedens interesse (se Tynell 2001; McKinlay & Taylor 1998; Hochschild 2003 (1997)) 8. 8 Ikke overraskende står denne kritik i kontrast til den praksis-orienterede managementlitteratur, på dansk repræsenteret ved f. eks. The Dream Society (Jensen 1999), Tør du kysse frøen? fra værdier til resultater (Hauen et. Al 1999) og Videnssamfundet: dagsorden for Danmark i det 21. århundrede (Kolind 2000), som taler for de nye arbejdsformer og ledelsesprincipper. Interessant i denne sammenhæng er, som Tynell også observerer (Tynell 2001:127), at forfatterne ikke er uenige i de kritiske arbejdslivsforskeres analyser af hvordan de nye ledelsesformer virker, men blot anser disse ledelsesformer for at være bedre. 10

14 Trods det at der er bred enighed om, at de nye arbejdsformer ikke kun giver medarbejderne flere muligheder, men også implicerer pres og usikkerhed (se også Garsten 1994; Brockelhurst 2001), er der ingen der eksplicit inddrager stress i analyserne af betydningen af de nye arbejdsformer. Det er det således min hensigt at gøre. Selvom jeg i min tilgang til undersøgelsen er inspireret af de kritiske arbejdslivsstudiers fokus på hvordan medarbejderne styres, vil jeg samtidig tilstræbe et perspektiv, der anerkender, at medarbejderne, såvel mine informanter fra Styrelsen som akademikerne generelt, overvejende er tilfredse med deres arbejde og vægter fleksibiliteten og medbestemmelsen højt, et forhold der har tendens til at forsvinde bag al kritikken. Stress i forskningen Stress forskningen kan deles op i, hvad jeg vælger at kalde en anvendelsesorienteret forskning og en eksplorativ forskning. Den måde hvorpå begrebet stress figurerer i Svends historie repræsenterer den gængse forståelse af stress inden for den anvendelsesorienterede stress forskning; fordi Svend gennem længere tid har belastet sin krop ved at nægte den søvn og hvile, reagerer kroppen både psykisk og fysisk, i Svends tilfælde ved at han får hukommelsesbesvær og forhøjet blodtryk, og denne reaktion, som også kan vise sig i form af andre symptomer, f. eks. hovedpine og smerter, angst eller træthed, karakteriseres som stress (se f. eks. Netterstrøm 2002:2). Ordet stress kommer af det latinske stringere, at stramme eller snøre til (Netterstrøm 2002:15). I 1940 erne kom begrebet med Hans Seleys stress teori til at referere til bestemte fysiologiske reaktioner på belastninger. Siden er begrebets betydning blevet 11

15 udvidet til også at omhandle den psykologiske respons på belastninger ligesom man anerkender en vis sammenhæng mellem den subjektive oplevelse af en given belastning og den psyko-fysiologiske stress reaktion (se f. eks. Lazarus 1999). Det logiske ræsonnement er, at stress som udgangspunkt skal betragtes som kroppens naturlige, instinktive respons på belastninger, og dermed ikke i sig selv er negativt. Snarere er det en nødvendig reaktion for at kroppen kan klare at yde en ekstraordinær præstation, som det eksempelvis fortælles i en hyppigt anvendt fortælling om mennesket, eller dyret, der fysiologisk reagerer på fare med en parathed til fysisk udfoldelse kamp eller flugt (Milsted 1999; Netterstrøm 2002). Den længerevarende stress belastning er imidlertid potentielt sygdomsfremkaldende (Netterstrøm 2002:17). Derfor er det nødvendigt at lære at håndtere stress belastninger, således at de ikke bliver længerevarende. Selvom der er stor variation også indenfor forskningen med hensyn til hvordan man præcist definerer stress og på basis af hvilke kriterier man afgør om folk er stressede, så har langt størsteparten af stress forskningen et positivistisk udgangspunkt. Det betyder at stress betragtes som en objektiv kategori, hvis tilstedeværelse i individet det er muligt at måle, og hvor det er muligt at påvise kausale sammenhænge mellem forskellige typer af belastninger og kroppens eller psykens respons. I forhold til arbejdsmiljøforskningen er det som tidligere omtalt ligeledes muligt at bestemme forskellige typer af brancher eller arbejdsforhold, som mere eller mindre stressende og efterfølgende foreslå ændringer i praksis. Dette perspektiv på stress rummer imidlertid en række begrænsninger. I denne forbindelse argumenterer sociologerne David Wainwright og Michael Calnan for, at den akademiske diskurs om stress i stor udstrækning reducerer individet til fysiologiske 12

16 responser på forskellige stimuli eller til forskellige personlige egenskaber eller personlighedstræk, som influerer på eksempelvis evner til at håndtere stress. Konsekvensen af reduktionen er at stress ultimativt er i individet, som, på grund af den manglende opmærksomhed på den kontekst og det fortolkningsrum, som individet indgår i og er medskaber af, fremstår som ahistorisk og apolitisk. Samtidig bliver individets eventuelle stress overvejende en funktion af dets eget selv, hvad enten det skyldes biologiske reaktioner eller psykologiske/personlige egenskaber (se også Newton 1995:18). Det som overses er til gengæld individets placering i og tilknytning til en større social, økonomisk og kulturel kontekst samt hvordan individets fortolkninger af oplevelse og erfaring konstitueres og forhandles i interaktionen med såvel familie og arbejdskolleger, som sociale institutioner og kulturelle forståelser (Wainwright & Calnan 2002:81). Det er indenfor denne del af stress forskningen, som jeg vælger at kalde eksplorativ, at mit studie placerer sig. Hensigten er her at udfolde og kvalificere stress som oplevelse, fænomen og begreb og dets varierende betydning i forskellige kontekster. Her vil jeg fremhæve henholdsvis sociologen Charlotte Bloch og antropologerne Kristian Pollock og Sussi Friis Skov Jensen. Bloch undersøger oplevelser af stress, blandt medarbejderne på en københavnsk arbejdsplads. Hun viser hvorledes stress tolkes som en normal, men også potentielt stigmatiserende følelse i arbejds- og familielivet (Bloch 2001:159). I denne forbindelse peger hun på hvorledes stress teorien har fået plads i en folkelig eller populærvidenskabelig diskurs den er blevet en kulturel succes (ibid.:187). Og ligesom man kan læse og høre om stress og hvordan man håndterer stress i aviser, tv og radio såvel som i bøger og på kurser, er det karakteristisk at folk kender og bruger begrebet, og former det, i forhold til erfaringer og oplevelser i hverdagslivet (ibid.:121). 13

17 Denne folkelige udbredelse er fokuspunktet hos både Pollock og Jensen. Således søger Pollock at forklare stress teoriens folkelige popularitet i en britisk kontekst. Han argumenterer for, at videnskabelige hypoteser om stress i den folkelige forståelse bliver til sandheder, som påvirker måden hvorpå folk opfatter sig selv og verden og handler i den, hvorved hypoteserne indirekte bekræftes og stress får status som en social fact (Pollock 1988:390). Mens Pollock argumenterer for at den videnskabelige diskurs om stress bliver del af en folkelig forståelse, diskuterer Jensen hvorledes begrebet stress kreoliseres (Jensen 1994:105) eller redefineres i det komplekse samspil mellem den professionelle og den lokale tale. Med empirisk udgangspunkt i beboerne i et vestjysk lokalsamfund, viser hun således, at hvor den videnskabelige diskurs repræsenterer et fokus på individet, hvis oplevelser af og symptomer på stress kræver behandling, er stress i den folkelige diskurs et langt mere heterogent begreb og fremstår som både idiom for bekymringer, metafor for negative samfundsmæssige forhold og som en individuel lidelse eller sygdom, der kommer til udtryk gennem forskellige symptomer (ibid.:116ff). Idet Jensen således viser hvorledes folk ikke bare adopterer en professionel diskurs om stress, peger hendes studie på behovet for empirisk funderede undersøgelser, hvis vi vil forstå hvordan stress træder frem i en lokal kontekst. Det er min undersøgelse et forsøg på. Hvor såvel Jensen som Pollock fokuserer på talen om stress, interesserer jeg mig ligesom Bloch først og fremmest for oplevelsen af stress. I forhold til Blochs undersøgelse er min undersøgelse imidlertid udelukkende fokuseret på arbejdslivet, hvis rammer og omstændigheder jeg til gengæld tillægger større opmærksomhed, ud fra antagelsen om at arbejdsfællesskabet har stor betydning for den subjektive oplevelse og den sociale betydning af stress. 14

18 Analytiske valg og teoretiske perspektiver På baggrund af dette overblik over forskellige perspektiver inden for henholdsvis arbejdslivsstudierne og stress forskningen kan jeg nu forklare og uddybe mit eget iagttagelsesperspektiv. Et meget centralt spørgsmål, som jeg mener stress forskningen rejser, omhandler individets status i forhold til det sociale og kulturelle fællesskab, det er del af. Det overordnede spændingsfelt, som jeg diskuterer fortløbende i dette speciale er således forholdet mellem individet og det sociale, med andre ord medarbejderen i arbejdsfællesskabet, som nævnt tidligere. Indenfor dette felt fokuserer jeg særligt på de forestillinger, forventninger og krav, som medarbejderne oplever at blive mødt med af ledelsen og kollegerne, og som de stiller til sig selv og arbejdet. Hermed berører jeg bl.a. forholdet mellem frihed og tvang, kontrol og (selv)disciplinering samt behovet for og betydningen af anerkendelse. Til at begribe de forskellige aspekter i min analyse har jeg valgt en eklektisk tilgang, hvor jeg inddrager forskellige teoretikere til forskellige dele af analysen i forhold til hvad jeg finder mest relevant til at belyse de enkelte problemstillinger. Overordnet vil jeg således anvende begreber fra filosoffen Michel Foucault samt fænomenologisk teori, repræsenteret ved bl.a. antropologen Michael Jackson. Derudover vil jeg fortløbende inddrage iagttagelser fra arbejdslivs- og stressforskningen, der kan perspektivere min analyse. Foucault har gennem studier af bl.a. fængselsvæsenets og psykiatriens historie undersøgt hvordan magtudøvelse gennem tiden har forandret karakter. Hvor magten før var orienteret mod suverænitet, der som sådan indebar undersåtternes blotte underkastelse over for den suveræne magt, og i modsat tilfælde blev sanktioneret med fysisk (og offentlig) afstraffelse, virker magten i det moderne samfund gennem usynlige 15

19 mekanismer og ved at anspore og dirigere individers adfærd og vilje imod at være gode, lovlydige og sunde samfundsindivider (Foucault 1988:158). Denne magtform og denne måde at tænke på det at udøve magt, er det, Foucault kalder governmentality. Denne optik vil jeg anvende til at analysere relationen mellem ledelse og medarbejdere og det spændingsfelt mellem frihed og tvang, som viser sig her. Foucaults makroperspektiv er imidlertid ikke anvendeligt i forhold til at analysere medarbejdernes oplevelser af stress og den sociale betydning af stress. Derfor inddrager jeg ligeledes fænomenologisk teori. Her argumenterer Jackson for, at oplevelse, experience, ikke kan reduceres til italesættelsen af samme (Jackson 1996:3), og at det således er nødvendigt at anskue oplevelse som levet (ibid.; Merleau-Ponty 1999(1945):18). Konkret betyder dette et fokus på hvordan mening skabes og konstitueres af det enkelte individ i hverdagen og en opmærksomhed på at meningstilskrivelsen muligvis er af en anden karakter end på andre niveauer i samfundet. I forlængelse af dette perspektiv vil jeg studere stress som et fænomen. At behandle noget, en genstand eller et begreb, som et fænomen implicerer at undersøge hvordan det træder frem for os, hvad det betyder (Grøn 1994:11; Jackson 1996:12). Det forudsætter en deontologisering af genstanden med henblik på at undersøge hvordan den fungerer eksistentielt i livsverdenen, forstået som den verden af levet, umiddelbar erfaring, som vi lever i (Jackson 1996:11). Hermed kender vi endnu ikke betydningen af begrebet og oplevelsen stress, fænomenet stress, som det træder frem i den empiriske kontekst, jeg om lidt skal udfolde. Med henblik på at fastholde termen som en empirisk, i modsætning til en objektiv, kategori, hvis indhold må fremanalyseres, sætter jeg derfor termen i anførselstegn (jf. Jackson 1996:10; se også Andersen 1999:13f), hvilket jeg 16

20 også gør fortløbende gennem specialet med andre fænomener, så som udviklingsprojekter og spændende arbejdsopgaver, som kræver udfoldelse 9. Fænomenologien fremhæver samtidig subjektiviteten som omhandlende intersubjektivitet og oplevelse som relationelt situeret imellem mennesker (Jackson 1996:26; Merleau-Ponty 1999(1945):23). Dette indebærer at mennesket ikke er et individ i absolut forstand (Merleau-Ponty 1999(1945):23), og at subjektet eller selvet, forstået som en skin-encapsulated, seamless monad possessed of conceptual unity and continuity (Jackson 1996:6), er at betragte som blot én af de ting mennesket er. Dette perspektiv fremhæver nødvendigheden af og gør det muligt at fokusere på sociale relationers betydning for individuelle oplevelser af stress. I denne sammenhæng vil jeg sammen med fænomenologien anvende filosoffen Axel Honneths teori om anerkendelse. Honneth argumenterer for, at anerkendelse fra andre mennesker er forudsætningen for menneskets selvrealisering. Ud fra denne præmis bliver det muligt for ham at bestemme hvilke betingelser der må være opfyldt i samfundet, for at mennesket kan leve et godt liv. Og omvendt, hvilke tendenser i samfundet, der kan karakteriseres som fejludviklinger, forstyrrelser eller sociale patologier i forhold til muligheden for selvrealisering (Honneth 2003). Dette perspektiv tillader os at anskue individuelle oplevelser som intersubjektivt funderede. Samtidig mener jeg, at fokus på betydningen af anerkendelse kan medvirke til at begribe hvad der er på spil i forhold til de oplevelser, som medarbejderne betegner stress. Jeg har i dette kapitel kort skitseret hovedpunkterne inden for henholdsvis arbejdslivsforskningen og stress forskningen, de to forskningsfelter, som er 9 Jeg er opmærksom på (jf. Andersen 1999) at al italesættelse som sådan bevirker en midlertidig ontologisering af det italesatte. 17

21 udgangspunkt for min undersøgelse. Samtidig har jeg klarlagt min egen position i forhold til den eksisterende forskning og afslutningsvis har jeg diskuteret de teoretiske og analytiske perspektiver gennem hvilke jeg betragter min empiri. I det kommende kapitel skal jeg diskutere de nærmere omstændigheder omkring mit feltarbejde i Styrelsen og, mere overordnet, den antropologiske metode. I kapitlet præsenterer jeg samtidig et første indblik i dagligdagen i Styrelsen og i de empiriske problemstillinger, som jeg senere skal analysere. 18

22 KAPITEL 2: Feltarbejdet at arbejde med feltet Det antropologiske vidensprojekt består ifølge antropologen Kirsten Hastrup i at redegøre for gensidigheden og dynamikken mellem det enkelte handlende menneske og det komplekse sociale fællesskab (Hastrup 2003:9), som den kommer til udtryk i det almindelige levede liv. I denne sammenhæng er feltarbejdet den primære antropologiske metode, forstået som den praksis gennem hvilken antropologen placerer sig som én blandt andre i det fællesskab, der studeres (ibid.:10). Hvad feltarbejdet derudover er, eller hvordan det konkret tager form, må nødvendigvis bestemmes i samspil med hvilke mulighedsbetingelser, der præsenterer sig i den sammenhæng man ønsker at studere. Som udgangspunkt er der dog tale om en subjektiv iagttagelsesposition, hvor blikket er rettet mod konkrete menneskers forståelse og praksis. Som sådan synes metoden på bedste vis at indløse det fænomenologiske perspektivs fordring om at gå til sagen selv (Zahavi 2003:25), og bestræbe sig på en erfaringsnær gengivelse af det levede liv (Jackson 1996:2; Merleau-Ponty 1999(1945):18). Mit feltarbejdes sidste dag var en fredag lige inden jul. Som alle de andre dage i december var der skåle med pebernødder næsten ligegyldigt, hvor man vendte sig hen i kontorerne og flere steder stod der levende lys og spredte julestemning. Flere af medarbejderne var allerede gået på ferie og resten kunne se frem til fridage lige om lidt, så der var mindre travlhed og mere hyggesnak og latter i løbet af arbejdsdagen end sædvanligt. Ud på eftermiddagen holdt en af medarbejderne afskedsreception med vin, 19

23 snacks og taler. Her gik jeg rundt og tog afsked med de medarbejdere, som jeg havde tilbragt mest tid sammen med. På et tidspunkt kommer en af dem, Birthe, hen til mig og siger: og nu vil jeg så gerne spørge dig kommer du til at savne os?. Jeg husker ikke, hvad jeg egentligt fik fremstammet, men jeg ved godt, hvordan et helt ærligt svar ville have lydt. For på trods af at jeg mødte en masse venlige og imødekommende mennesker, som var villige til at lade mig følge med i deres hverdag i Styrelsen og til at bruge tid på at indvi mig i deres tanker og forestillinger om deres arbejdsliv, så var mit feltarbejde kun meget sjældent behageligt eller rart. Den fortrolighed eller fornemmelse af at være hjemme eller høre til i den verden man som feltarbejder er trådt ind i, som blandt andre Hastrup beskriver som noget der opstår i takt med at feltarbejdet skrider frem (Hastrup 1987; Nielsen 1996), opstod aldrig i mit feltarbejde. Antropologen Evans-Pritchard hævder, at en antropolog ikke er lykkedes med sit feltarbejde, hvis der ikke, når han siger farvel, er sorg over afskeden hos såvel de indfødte som antropologen selv (Evans-Pritchard i Nielsen 1996:179). Efter disse standarder må mit feltarbejde således kunne siges at være mislykket. Jeg mener imidlertid, at der er tale om et misforhold mellem henholdsvis de fremherskende forestillinger om det gode feltarbejde inden for antropologien, og de vilkår og mulighedsbetingelser som studier i den senmoderne virkelighed præsenterer os for. I dette kapitel skal jeg udfolde dette argument gennem en diskussion af henholdsvis forestillingen om plads i felten, om felten og feltet som konstruktion samt Baarts begreb om forankring i feltet. Jeg ønsker at vise, hvorledes min oplevelse af ubehag kan forstås, ikke som tegn på et mislykket feltarbejde, men snarere som en forankring i felten, som i analytisk henseende kan fungere som indgangsvinkel til at forstå centrale aspekter ved netop mit felt. Indledningsvis skal vi lidt tættere på min felt: 20

24 Kontakt Mit feltarbejde tog sit udgangspunkt i et projektforslag fra fagforbundet DJØF, som gennem Videnskabsbutikken efterlyste en analyse af hvilke tiltag, der i dag benyttes på danske [ ] akademikertunge arbejdspladser for at forebygge og bekæmpe stress (http://www.samf.ku.dk/vb). Selvom mit projekt allerede i en tidlig fase tog en drejning i forhold til projektforslaget bevirkede denne tilknytning til DJØF, at jeg skulle finde en arbejdsplads med en relativt stor del af potentielle DJØF ere, som traditionelt er økonomer, jurister og politologer 10. På baggrund af at de fleste ministerier på deres hjemmesider profileres som moderne arbejdspladser, defineret op imod de traditionelle opfattelser af offentlige, bureaukratiske institutioner 11, blev jeg interesseret i at studere en arbejdsplads i staten. Derfor valgte jeg at skrive et brev, hvori jeg præsenterede mit projekt, som jeg sendte til den personaleansvarlige eller den øverste leder i 30 forskellige departementer, styrelser og direktorater 12. Heraf fik jeg afslag fra de fleste, men i alt fire forskellige steder meldte positivt tilbage med ønske om at mødes. I sidste ende faldt mit valg på Styrelsen, hvor man inden for de seneste år havde indarbejdet en formaliseret projektorganisation og samtidig bygget dele af styrelsen om med henblik på at understøtte projektarbejdsformen. Sekretariatschefen og den 10 Jeg har ikke interesseret mig for om mine informanter rent faktisk var fagligt organiseret, og heller ikke hvor og det har DJØF heller ikke. Selvom det indledningsvist har været vigtigt for mig at finde en DJØF-relevant arbejdsplads, har jeg i min senere udvælgelse af informanter hverken skelet til uddannelsesmæssig baggrund eller fagligt tilhørsforhold, men i stedet fokuseret på hvorvidt den enkelte bestred jobfunktioner som kunne varetages af DJØF ere. Dette bevirker f. eks. at enkelte af mine informanter faktisk ikke har en akademisk baggrund, men i stedet er kontoruddannede tjenestemænd. 11 Jeg referer her til opfattelsen af bureaukratiske institutioner som tunge og ufleksible og rutineprægede. På Finansministeriets hjemmeside præsenteres man f. eks. for en række medarbejdere, som beretter om en høj grad af selvstændighed, ansvar og frihed til at forfølge egne ønsker, samt fleksibilitet i forhold til familieforpligtelser etc. (www.fm.dk). 12 Et ministerium er opdelt i henholdsvis et departement, som er den enhed som et tættest på ministeren, og som hovedsagligt varetager opgaver af politisk karakter, en eller flere styrelser og direktorater, der udfører og varetager forskellige opgaver, ofte af mere administrativ karakter end i departementet. Derudover kan der være tilknyttet diverse råd, nævn og forskningsinstitutioner. 21

25 medarbejder, der havde ledet ombygningen, var nu interesseret i en slags vurdering af disse nye lokalers indflydelse på medarbejdernes trivsel og arbejde. På mit indledende møde med sekretariatschefen, medarbejderen Kim og kontorchefen i den afdeling, hvor jeg skulle være, forklarede sekretariatschefen, at han forestillede sig, at min undersøgelse skulle munde ud i en slags reklame for Styrelsens arbejdsorganisering, f. eks. som en artikel i DJØF-bladet. Trods det, at jeg var lidt utilpas ved så tidligt at blive præsenteret for forventninger om karakteren af mine konklusioner, valgte jeg at foretage mit feltarbejde her, fordi jeg fandt arbejdsorganisationen og de fysiske akkommodationer spændende og relevante i forhold til min problemstilling. Derudover var det metodisk fordelagtigt, at jeg her kunne sidde sammen med medarbejderne i modsætning til de arbejdspladser, som er organiseret omkring enkeltmandskontorer. Mit feltarbejde har fundet sted i efteråret 2003, hvor jeg har udført deltagerobservation blandt medarbejderne i fælleskontoret og interviewet i alt 16 af Styrelsens ansatte, nærmere bestemt de 15 medarbejdere i fælleskontoret og deres kontorchef. Med henblik på at følge fænomenet stress (jf. Marcus 1995) har jeg samtidig deltaget i arrangementer vedrørende stress 13 og studeret litteratur om emnet, herunder artikler fra aviser og fagblade, bøger om stress og stresshåndtering samt stresskonsulenters hjemmesider. 13 Nærmere bestemt en temadag om stress hos Dansk Magisterforening, et barselsnetværksmøde hos DJØF, samt en temadag om stress og forskerliv hos Brancheforeningsrådet for Uddannelse og Forskning. Min plan med deltagelsen i disse arrangementer var dels at undersøge, hvordan stress blev italesat i denne type fora og dels at få en bredere kreds af informanter gennem interviews af nogle af deltagerne. Af såvel tidsmæssige som sammenlignelighedsmæssige hensyn valgte jeg imidlertid yderligere interviews fra. Derfor fremstår min data fra arrangementerne, samt mit studie af aviser, fagbøger etc., udelukkende som baggrund for den data mit feltarbejde i Styrelsen genererede. 22

26 Stemningsbillede Styrelsen har adresse i en stor bygning i det indre København, som deles af flere offentlige virksomheder. I receptionen i stueetagen melder man sit ærinde til en af receptionisterne bag en lang skranke og venter derefter på ledsagelse, eller, som medarbejder, kører man sit identitetskort igennem maskinen, der aflæser kortets magnetstribe, hvorefter døren åbnes med et klik. På min første feltarbejdsdag tager jeg opstilling hernede og venter på at Lars, en medarbejder og min kontaktperson, som aftalt skal komme og hente mig, da jeg endnu ikke har et identitetskort. Fra receptionen går vi et par etager op i bygningen til Centeret, som er den del af Styrelsen hvor mit feltarbejde skal finde sted. Lokalerne i denne afdeling af Styrelsen er blevet fuldstændig bygget om og blev taget i brug i foråret Hvor Centerets medarbejdere før sad i enkelt- eller tomandskontorer sidder størstedelen nu fordelt i fire fælleskontorer, som sammen med tilstødende mødelokaler, projektgrupperum og studierum skal understøtte Styrelsens projektorienterede arbejde. Den øvrige del af Styrelsen er stadig indrettet med mindre kontorer, så de medarbejdere, der godt kan lide at gøre tingene som de plejer, og ikke kan lide forandringer, stadig kan sidde som de er vant til, som medarbejderen Kim formulerede det for mig, da vi gik igennem kontorerne efter mit indledende møde i Styrelsen. Fra etagens hovedindgang går vi forbi et møderum og gennem to af fælleskontorerne, herfra forbi et lille bibliotek og videre igennem chef-øen, de tre kontorchefers fælleskontor. Herefter går vi forbi endnu et møderum, ifølge skiltet ved siden af døren en tænketank, møbleret med et bord, hvor bordpladen er en whiteboard tavle og foruden stole er der to brikse i hver sin ende af rummet. Dernæst følger et studierum i form af et mindre rum udstyret med en telefon og en computer, som medarbejderne kan 23

27 bruge, når de har brug for ro, hvorefter vi passerer chefernes fælles møderum, beregnet til mindre møder og samtaler med medarbejderne. Så runder vi det, der kaldes caféen. Det er et område med en lille rygesektion, en kaffeautomat og borde og stole, hvor medarbejderne kan holde pauser og uformelle møder. Til sidst passerer vi projektgrupperummet, som er et større møderum, der ud over almindelige møder også skal kunne bruges, hvis en mindre gruppe medarbejdere har behov for at sidde og arbejde intensivt sammen i en periode. Endelig står vi i det fælleskontor, hvor Lars har sit skrivebord, og hvor jeg også skal være. Ligesom de andre fælleskontorer er det et stort, lyst lokale. Til begge sider er der fire store vinduer. Her står skrivebordene i grupper, fire i alt, to grupper i hver side af rummet, med hver fire skriveborde, med undtagelse af den ene gruppe hvor der kun er tre borde. I kontoret er også en sofagruppe, som består af to topersoners sofaer med et lille bord imellem og tværs overfor står et rundt bord med fire stole omkring. Midt igennem lokalet løber det tæppe, som vi har gået på hele vejen gennem etagen, og som deler rummet og forbinder kontoret med de øvrige kontorer og møderum på denne etage. Der er kun døre til møderummene, som har glasfacader ud til gangarealet, så der er frit udsyn. Ellers er der fri passage. Lars skal videre til et møde, som han er gået fra for at hente mig. Inden han haster videre introducerer han mig kort til de tre tilstedeværende medarbejdere, Karen, Thomas og Jørgen. Karen viser mig kaffeautomaten og fortæller lidt om sig selv. Derefter vender hun tilbage til arbejdet. Thomas og Jørgen sidder ligeledes fordybede foran deres computere og forekommer mig utilgængelige for samtale og spørgsmål. Jeg finder min notesbog frem, både for at føle at jeg rigtigt er gået i gang med mit feltarbejde, men også fordi jeg ikke kan komme i tanke om andet jeg kan foretage mig 24

28 uden at forstyrre medarbejderne i deres arbejde. Jeg er imidlertid ikke helt sikker på, hvor jeg må sidde på trods af de mange tomme skriveborde, og derfor ender jeg med at sidde ved det runde bord næsten midt i lokalet. Det bliver snart tydeligt at dette bord ikke er regnet for et ordentligt sted at opholde sig. Du sidder stadig der, siger en håndværker, da han adskillige gange er gået forbi mig. Er der nogen, der har glemt dig?, spørger en forbipasserende medarbejder. Kommentarerne sætter ord på den fornemmelse jeg selv har ved at sidde her. I min notesbog står: Forhåbentligt bliver det bedre, når jeg får et rigtigt skrivebord, så ser det jeg foretager mig måske mere legitimt ud. En anden medarbejder tegner flueben i luften, hver gang han går forbi, med henvisning til, at nu bliver han nok igen noteret. Efter frokost er der flere mennesker på kontoret, og jeg går rundt og introducerer mig selv. De fleste siger bare dav og hej og vender så hurtigt tilbage til arbejdet, andre taler jeg lidt med. Det viser sig, at størstedelen af kontorets medarbejdere arbejder på det samme projekt, der er et udviklingsprojekt, som har til formål dels at konceptudvikle, det vil sige at formulere nye tænkemåder og praksisser for en del af statens virksomhed 14, og dels at assistere med implementeringen af det nye koncept i de statslige virksomheder. Konceptudviklingen og implementeringen udgør hvert sit delprojekt. Der er tilknyttet en projektleder til hvert delprojekt, og der er ligeledes en medarbejder, som er den overordnede projektkoordinator 15. De øvrige medarbejdere i kontoret er projektdeltagere på ét eller begge delprojekter, eller de er engagerede i andre projekter. Thøger, den ene af projektlederne, griner lidt over min tilstedeværelse: Det her projekt får man ikke stress af, siger han. Ellers er Styrelsen et meget outputorienteret sted med deadlines og tidsfrister, der måske nok kan opleves som et pres, 14 Af hensyn til anonymiseringen af Styrelsen vil jeg ikke gå nærmere i detaljer omkring hvad man beskæftiger sig med. 15 Med henblik på anonymisering skelner jeg kun mellem projektledere og projektdeltagere hvis jeg finder det nødvendigt for forståelsen af det der måtte bliver sagt. Ellers betegner jeg alle under ét som medarbejdere. 25

29 fortæller han videre. Louise, en anden medarbejder, foreslår at jeg kan sidde ved hendes skrivebord de næste par dage, så jeg kan sidde bedre. Hun er selv lige kommet tilbage på arbejde fra barselsorlov og har endnu ikke fået en computer. Derfor kan hun ikke arbejde ved sit eget skrivebord, men flytter rundt mellem bordene alt efter hvor der er en computer ledig. I alt har 15 medarbejdere skrivebord i fælleskontoret, men næsten hver dag er én eller flere til møder, kurser eller undervisning et andet sted, eller de arbejder hjemme. Så det er sjældent, at de er til stede alle sammen på samme tid. Det er meningen, at medarbejdere, som f. eks. har brug for at sidde ved siden af hinanden, eller, som Louise, mangler en computer skal kunne låne andres skriveborde. Det er også sådan jeg skal finde mig til rette fra dag til dag. Dagen igennem er der på én gang livligt og stille i fælleskontoret. Medarbejderne kommer på arbejde mellem kl. 8 og 10, og kl. 16 er der som oftest kun nogle enkelte tilbage. I løbet af dagen går medarbejderne fra andre kontorer frem og tilbage igennem kontoret på vej til eller fra møder eller frokost. Samtidig taler kontorets medarbejdere sammen. Enten hen over skrivebordene i de fire grupper eller ved at gå frem og tilbage imellem skrivebordene og nogle gange ud i caféen med henblik på længere samtaler, uformelle møder eller pauser. Fra tid til anden ringer telefonerne. Alligevel er der som oftest en atmosfære af koncentration og fordybelse. De fleste af medarbejderne synes ikke at ænse, når folk går forbi eller andre taler sammen ved siden af dem, men arbejder blot videre. Samtidig er den samtale, der udspiller sig i kontoret for det meste af faglig karakter og lavmælt af hensyn til dem der arbejder. Selv om han synes, det er forstyrrende, når andre taler og går rundt i rummet fortæller Svend i et interview, at denne hensyntagen skaber en unaturlig, kunstig atmosfære. De fleste af medarbejderne kan imidlertid godt lide at sidde i fælleskontoret, især på grund af det 26

30 sociale samvær med kollegerne. Vibeke fortæller blandt andet, at hun aldrig har spist frokost sammen med så mange af sine kolleger før, som hun gør nu. Hun synes samtidig, at de andre medarbejderes nærvær hjælper hende til at fastholde fokus på arbejdsopgaverne, og at det giver en følelse af at være en del af et miljø. Som hun også siger: altså det er jo [ ] et panoptikon [ ], men det er også rart. For mit eget vedkommende oplever jeg, at det er svært ikke at have noget at lave. Stedet indbyder ligesom til, at man er i gang med et eller andet, og jeg sørger for at have læsestof, dokumenter og fagbøger i nærheden, når jeg ikke lige skribler af sted i min notesbog. Samtidig sidder jeg hele tiden med ørerne på stilke for ikke at gå glip af nogle af de ting, der måtte udspille sig, og som jeg jo er her for at studere. Det føles som om (mine egne) krav til, hvad jeg skal som antropologspire på feltarbejde, står i modsætning til, hvordan jeg oplever, at jeg kan være i fælleskontoret. Jeg havde forestillet mig, at jeg ville være meget aktiv og opsøgende i forhold til udspørgning og samtale med medarbejderne, men jeg synes det er vanskeligt selv at indlede samtaler i løbet af dagen, fordi jeg er bange for at forstyrre medarbejderne i deres arbejde. I stedet bliver tiden i kontoret tilbragt ved skrivebordet, hvor jeg lytter med på og nogen gange deltager i de samtaler, der opstår blandt medarbejderne i forbindelse med eller sideløbende med arbejdet, eller jeg taler med medarbejderne i forbindelse med den fælles frokost. Sidst på dagen på min første dag sidder jeg pludselig alene tilbage i kontoret. Alle er gået til møde. Jeg kan se dem sidde inde i det nærmeste mødelokale, men jeg er ikke sikker på om jeg må gå derind. Jeg vil egentlig helst hjem, men jeg er nødt til at vente til nogen kommer tilbage, så jeg kan aftale, hvornår jeg kan komme og blive hentet i receptionen dagen efter. 27

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde om åbne kontorer d. 25.04.2007

Velkommen til fyraftensmøde om åbne kontorer d. 25.04.2007 Velkommen til fyraftensmøde om åbne kontorer d. 25.04.2007 Et samarbejde mellem Dansk Facilities Management og COWI A/S Program 15.00: Ankomst 15.00-15.15: Velkomst og præsentation af program v/carsten

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Kapitel 3 1:ANDRE MENNESKER

Kapitel 3 1:ANDRE MENNESKER Lege på legepladsen Kapitel 3 1:ANDRE MENNESKER Rytmik Gå tur Rytmik Spise i frokoststuen Aktiv Spille spil INTRODUKTION Offentlig Intimitet Privat Aktivitet Se på legeplads Passiv Alene Lytte Fællesskab

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Skab flow og forebyg stress.

Skab flow og forebyg stress. Skab flow og forebyg stress. I arbejdskulturen, og samfundet i det hele taget, har vi gennem længere tid accepteret, at stressniveauet er steget samtidig med, at vi har gjort det normalt at have for travlt.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere