S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 30. årgang Nr. 4, 2010

Transkript

1 S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 30. årgang Nr. 4, 2010 Julen er hjerternes fest, tiden hvor der hygges om de gode juletraditioner LO Slagelse indbyder alle vore medlemmer, børn, børnebørn og gæster til Juletræsfest Søndag d. 5. december 2010 kl på Selandia, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse Julemanden kigger forbi og leger med børnene, og han har medbragt sit nisseband der spiller op til julebal. Kom og vær med nyd et par hyggelige timer. Vi byder på kaffe/the, æbleskiver samt sodavand, is og godtepose til børnene. Der vil være mulighed for at købe gløgg - vand og øl. Tilmelding samt køb af billetter kan ske i din lokale fagforening indtil den 26. november 2010 Billetpriser: Voksne (over 14 år) 30 kr. - Børnebillet 30 kr.

2 Indhold Formanden har ordet... s. 3 Brev fra Helle... s. 4 Budget s. 5 Solen skal varme og vindmøllerne snurre... s. 6 Hvor er debatten om indholdet i vore folkeskoler... s. 7 Tryghed i og uden for ghettoerne... s. 8 Folkestyret udfordres af Irak-krigen og fangesagerne... s. 9 Om fattigdom og romaer... s. 11 VK har gjort Danmark fattigere... s. 12 Verdens anden krise... s. 12 To veje én løsning... s. 14 Budgetaftale mellem S og SF for de næste to år...s. 15 EU ind i kampen mod seksuel udnyttelse af børn... s. 19 Det sker i dit parti 2011 Onsdag den 2. marts kl. 1900: Repræsentantskabsmøde, Fællesledelsen, afholdes hos Dansk Metal, Slagelse, Kongstedvej 17 Tirsdag den 3. marts kl. 1900: Ordinær generalforsamling afholdes i Slagelse-Hallen, Parkvej 33, Slagelse. Dagsorden i S-Posten nr. 1, 2011 Møder i kommunalbestyrelsen: Mandag den 15. november kl Mandag den 20. december kl S-Posten nr. 1, 2011, udkommer ca. 31. januar (deadline for stof til bladet senest 16. januar) S-Posten nr. 2, 2011, udkommer ca. 9. april (deadline for stof til bladet senest 27. marts) S-Posten Udgiver: Den socialdemokratiske partiforening i Slagelse Redaktionens adresse: Hans Lembøl, Korsbækvej 27, 4281 Gørlev hale3333@gmail.com Ansvarshavende: Thorben Herum Pedersen Bladudvalget: Thorben Herum Pedersen t-herum@mail.dk Hans Lembøl hale3333@gmail.com Birgit Jørgensen bibning@stofanet.dk Børge Parsberg Madsen hlbpm@stofanet.dk Pia Groth pia.g@stofanet.dk Jan Henriksen jan_anne@stofanet.dk Kristian Laugesen tklaugesen@stofanet.dk Distribution: Børge Parsberg Madsen hlbpm@stofanet.dk 2

3 Formanden har ordet Thorben Herum Pedersen Siden sidste blad har vi afholdt medlemsmøde omkring budgettet, hvor 43 medlemmer deltog. Mødet gav indsigt på flere økonomiske parametre som kommunalbestyrelsen skal arbejde efter. Jeg vil lige kort orientere jer om disse 3 områder: 1. Driften af kommunen det er de penge som bruges til at få tingene i kommunen til at hænge sammen i dagligdagen, det er også her, at rammen fastsættes af regeringen og forhandles med Kommunernes Landsforening. Efter at aftalen er på plads, skal byrådet se, hvordan de får tingene til at hænge sammen, og det er ikke let, når der ikke er penge nok, hvilket gør at der kommer alle disse besparelser, nedskæringer og fyringer i omløb der er dog også flere områder hvor man så lægger tingene og arbejdsmetoderne om, så velfærden ikke ødelægges helt. 2. Anlæg i kommunen er penge, som anvendes til byggeri, vedligeholdelse af bygninger samt køb af f.eks. maskiner og værktøjer, og her har kommunen større råderum og frihed. 3. Forsyningsområderne er brugerbetalte områder her må ikke anvendes penge fra de øvrige konti, områderne er renovation, kloak, spildevandsanlæg, det er væsentlige områder. Det er her filmen somme tider hopper af, når man ser en politiker som f.eks. Steen Knuth fra Venstre blande kontoerne sammen, og vil bruge anlægskroner til drift, hvilket er uklogt, for så vanker der bøder til kommunen, og dermed ruller økonomien af sporet det forstår han ikke helt. Det samme er tilfældet med andre i byrådet, som f. eks. kommer med udtalelser til pressen om, at nu skal poser til skraldespandene være gratis. Det kan man ikke de er en del af de samlede omkostninger for renovationen så det er ikke muligt at få noget gratis, alt har en pris, der skal betales. Mødet omkring budgettet blev rost af medlemmerne, og der var ønske om flere af denne art. Efter den 17. november i år, vil vi have vores organisation på plads mht. hvem der har ansvar for hvad, og her vil vi få brug for alle jer, som har lyst til at være med, måske bare i det små, men alligevel en hjælpende hånd. På bestyrelsens vegne ønsker jeg jer alle en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Thorben Pedersen 3

4 Brev fra Helle Som vi alle kan huske, fik de borgerlige partier med hjælp af bl.a. BT for nogle måneder siden iværksat en voldsom kampagne imod Helle Thorning-Schmidt med påstande om, at hun og hendes mand snød i skat. Som forventet var der intet om beskyldningerne, og SKAT frikendte Helle og hendes mand for enhver mistanke. Helle udsendte derefter nedenstående brev. Kære partifælle. Jeg er glad for at kunne fortælle dig om SKATs afgørelse vedrørende min mands skatteforhold. Efter en yderst grundig gennemgang er SKAT nået frem til en afgørelse, som er sendt til Stephen. Brevet består af en afgørelse på to linjer og en 9 sider lang sagsfremstilling. Vi offentliggør i dag afgørelsen. Vi offentliggør ikke sagsfremstillingen, da der indgår mange private oplysninger i den. Afgørelsen lyder som følger: Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da du ikke har taget bopæl her i landet efter kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1, jævnfør kildeskattelovens 7, stk. 1. Det betyder med SKATs egne ord, at du fortsat ikke anses for skattepligtig for indkomståret 2007 og 2008 og at skattepligtsforholdet for 2009 ændres fra fuld skattepligt til ingen skattepligt. Grundlæggende betyder dette, at Stephen ikke kan komme til at betale skat i Danmark for Det siger sig selv, at min mand også fremadrettet vil følge de gældende regler til punkt og prikke. Hvis han får mulighed for at blive skattepligtig i Danmark i 2010, vil han naturligvis betale sin skat i Danmark. Om han i fremtiden kan betale skat i Danmark vil derfor alene bero på SKATs vurdering. Mange eksperter, medier og borgerlige politikere har udtalt sig om denne sag. De har ikke kendt til fakta, men det har ikke afholdt dem fra at skabe en betydelig tvivl og usikkerhed. Mange påstande er blevet fremført helt uden grund i virkeligheden. Nu er tvivlen væk og påstandene tilbagevist. For hvis man ikke er skattepligtig i Danmark, kan man ikke betale skat i Danmark. Vi er glade for afgørelsen. For os er det helt afgørende at følge reglerne. Det mente vi, at vi gjorde. Det bekræfter SKAT nu. Jeg vil gerne sige tak for den entydige opbakning, jeg har fået fra partiets medlemmer. Stephen har også bedt mig hilse jer. Jeres støtte har været helt uvurderlig for os begge og for partiet. Det har været en hård omgang for os alle. Jeg håber, at vi nu entydigt kan fokusere på politikken. Vi står med store udfordringer. Arbejdsløsheden stiger. Statens underskud stiger. Vi mister konkurrencekraft. Virksomheder drejer nøglen om. VKO-blokken har haft ansvaret for Danmark i 9 år, og i den periode har den systematisk forsømt at passe på vores økonomi. Kun et nyt flertal kan få væksten og optimismen tilbage i Danmark. Med venlig hilsen Helle Thorning-Schmidt HUSK! At meddele adresseændring, nyt telefonnummer og ny mailadresse til kassereren, Tom Månsson, t-j@månsson.org 4

5 Budget 2011 Lis Tribler, Borgmester Så kom budgettet for 2011 og 2012 i hus med det mindst mulige flertal. Vi forsøgte ellers ved utallige gruppeformandsmøder at forberede et budgetseminar, hvor de værste knaster var drøftet igennem på forhånd. Baggrunden var et ønske om at hele byrådet tog et ansvar for budgettet. Et budget som skulle opfylde Regeringens og Dansk Folkeparties dikterede nulvækst. Vi havde og har ikke indflydelse på, hvor stor rammen til serviceydelser er. Opgaven var derfor at tilpasse driften for at undgå at få en strafferegning på 42 millioner i 2011 eller Det har medført store driftsbesparelser på alle velkendte serviceområder, men vi har forsøgt at tænke langt med henblik på at skabe vækst og udvikling trods de svære odds. Vi er nu gået i gang med at ændre kvalitetsstandarder og vedtægter i konsekvens af det vedtagne budget. trafiksikkerhed, ny færge og fortsat udbygning af boliger til voksne udviklingshæmmede. I overslagsårene er afsat penge til teaterrenovering, nyt plejecenter, tilbagekøb af skolerne i Skælskør for at nævne de store investeringer. Mange borgere har svært ved at forstå at der kan bygges nyt samtidig med at der nedskæres på hjælpen til de ældre. Men med den stramme styring, som Regeringen og Dansk Folkeparti udøver over for kommunerne, kan vi ikke bare bruge murstenspenge til driftsopgaver. Vi kan heller ikke hæve skatten uden at få lov. Som supplement til ovenstående kan læses budgetaftalen mellem S og SF som er optrykt her i bladet. Ønskes alle tallene kan de findes på kommunens hjemmeside, som bilag til byrådets møde i september, hvor budgettet blev 1. behandlet. Som eksempel kan nævnes tildeling af praktisk hjælp til vore ældre og ændring af skoledistrikter og tildelingsmodel til skolerne. De berettigede parter er eller vil blive hørt om ændringerne. Anlægsbudgettet er omvendt ambitiøst. Der investeres 232 millioner i 2011 og efterfølgende ca. 200 millioner i hvert af overslagsårene. De mange millioner i 2011 investeres bl. a. i børneinstitutioner, skoler inkl. ud-flytning af 10. klassescentret til skole-firkanten, erstatningsbaner til B 73 pga. omfartsvejen, erstatningsbaner til SBI pga. sygehusyggeri, renovering af Slagelse Stadion med bedre omklædningsfaciliteter mv., kunstgræsbane i Korsør, kulturhus i Skælskør, renovering af nedslidte faciliteter over en bred kam, energispareforanstaltninger, Tude å, udarbejdelse af vandrammedirektiv, 5

6 Solen skal varme og vindmøllerne snurre Steen Bach Nielsen, Formand i Region Sjælland Når det gælder grøn energi, miljø og klima er Region Sjælland blandt de skarpe knive i skuffen. Det arbejder vi målrettet på at udnytte for at skabe vækst og beskæftigelse. En af de mest ambitiøse satsninger er, at vi i løbet af de næste fem år har planer om at skabe nye arbejdspladser indenfor grøn energi og miljøteknologi. Solen skal varme og vindmøllerne snurre i vores region. Den grønne energi skal udnyttes optimalt. Både til gavn for miljøet og for arbejdspladserne. Region Sjælland er ikke alene. Satsningen på miljøet sker i et tæt samarbejde med mange private virksomheder. De får hermed mulighed for at være med i forreste linje. Indsatsen har også stor opbakning fra forskningens verden, ikke mindst Risø. Sammen med Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity arbejder vi med et initiativ der har fået det moderne navn Copenhagen Cleantech Cluster. Det er ikke fordi det kun omhandler København, men i udlandet kender man navnet på vores hovedstad. Kreativitet i de små samfund Energiløsninger kan i høj grad tænkes og udformes i mindre virksomheder. Mange ideer kommer der, hvor man har mest brug for dem. På en ø er det naturligt at tænke nyt for at kunne klare sig med de ressourcer, som man har. Derfor kan klima og grøn energi skabe vækst i alle dele af regionen. Lolland er faktisk meget langt fremme blandt kommuner med at udvikle og afprøve nye energiteknologier. For nyligt er det første spadestik taget til en ny solcellefabrik. Den skal ligge i Holeby. På Lolland er landsbyen Vestenskov ved at kunne kalde sig en brint-landsby. Her prøver man at lagre vindenergi ved at omdanne den til brint. Den lagrede brint kan forsyne nogle af de lokale husstande med både el og varme. Målet er, at blive europæisk rollemodel for at udnytte brint i stor skala. Og i Onsevig arbejdes der med både vindkraft, bølgekraft og alger til energiproduktion. Medarbejderne er de vigtigste Hvis man vil udvikle virksomheder, skal grundlaget være i orden. Det allervigtigste er medarbejderne. Deres vidensniveau skal være højt. At få højnet uddannelsesniveauet er én af de store udfordringer. En anden stor udfordring er det internationale aspekt. Mange virksomheder i Region Sjælland er ikke tilstrækkeligt internationalt orienterede. Regionens mange underleverandørvirksomheder skal inddrages i udviklingsprojekter, der kan virke som springbræt til det globale marked. Det kan en ny fond med risikovillig kapital hjælpe til med. Som noget nyt har Zero Carbon Network nemlig udviklet et tilbud, som giver hver enkelt virksomhed støtte til klimaarbejdet og mulighed for at udvikle sig sammen med andre virksomheder. Formålet er at gennemføre en koordineret klimaindsats i regionens små og mellemstore virksomheder. Dermed bliver de også mere internationalt orienteret. Viden om sundhed Hjælpemidler og udstyr til sundhedsvæsenet og medicinalindustrien er et felt, hvor virksomhederne i regionen står stærkt. Regionen vil skabe et tættere samarbejde med private virksomheder, så der kan udvikles nye produkter baseret på den viden, der findes inden for regionens sundhedsvæsen. Tyskland bliver et nærmarked med broen over Femern Bælt. Samtidig er der gode tegn i den tyske økonomi på, at finanskrisen er ved at slippe sit tag der. Vores vision i Vækstforum er, at sætte fokus på styrkepositionerne. Vi skal være den grønne region mellem metropolerne. Og vi skal have et værdiskabende og miljørigtigt erhvervsliv i vækst. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi er på vej i høring og kan læses på S-Posten har brug for dig, som kan hjælpe bladudvalget med at få et blad klar til tryk ud af de bidrag, vi modtager. Du skal råde over et tekstbehandlingsprogram som Microsoft Office eller OpenOffice, og skal kunne bruge det til at layoute bladet i stil med det blad du nu sidder med i hånden. Kontakt venligst Hans Lembøl på telefon eller hale3333@gmail.com 6

7 Hvor er debatten om indholdet i vores folkeskoler? Emine Koca, byrådsmedlem Medlem af Børn- og Ungeudvalget Turnusanalysen på skoleområdet er udarbejdet som et led i Slagelse Kommunes effektiviseringsstrategi. Det tidligere byråd har bestilt rapporten. Turnusanalysen viser, at Slagelse Kommunes elever opnår lavere karakterer end sammenlignelige kommuner. Et forholdsvis stort antal elever modtager en eller anden form for specialpædagogisk bistand og en stor andel vælger folkeskolen fra. Derudover har vi også et faldende elevtal i vores kommune. Det er ud fra disse faktuelle oplysninger og den økonomiske ramme som debatten bør tage udgangspunkt i. Med andre ord, hvordan løfter vi opgaven til gavn for vores elever og deres fremtid? Mig bekendt findes der ikke forskning der viser entydigt, at klassens og skolens størrelse skulle have betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Til gengæld viser forskning, at lærernes professionalisme og god ledelse giver det bedste udbytte af undervisningen. Derfor fastholder vi også kompetence-udvikling af lærerne i vores budgetforlig. De nyeste tal viser, som kom efter Turnusanalysen, at afgangselevernes karakterer er blevet bedre og læseprøverne viser også en markant forbedring. Vi skal gøre vores folkeskoler attraktive ved at blive ved med at holde fokus på indholdet og fagligheden. Derfor er der i budgetforliget heller ingen forringelse af antal undervisningstimer, hverken i normal- eller specialundervisningen. Ved dialogmøderne hører vi generelt et ønske om at bibeholde et ambitiøst skolevæsen, kvalitet i undervisningen og fortsat faglig udvikling. Alle ønsker også en langtidssikret løsning, som skal medvirke til at sikre arbejdsro, så lærerne og lederne kan fokusere på indholdet i skolen. Jeg håber, at vi finder de fysiske rammer for en faglig, professionel, langtidssikret og økonomisk bæredygtig skolestruktur. Det kræver TYDELIGE, MODIGE og KOMPETENTE byrådspolitikere, som løser opgaven med GLÆDE uden at tænke på stemmer til valget Det har vores elever, lærere og forældre krav på. 7

8 Tryghed i og uden for ghettoerne John Dyrby Paulsen, MF (S) Regeringen har nu med et par ugers forsinkelse offentliggjort sin plan for at løse problemerne i Danmarks mest udsatte boligområder. Det er selvfølge-lig bedre sent end aldrig, men det er forbløffende lidt nyt regeringen kommer med. Og ofte peges der på problemer, uden at der bliver givet reelle løsninger. Det er ærgerligt, for der er behov for at skabe tryghed for de mennesker der bor i og omkring de belastede boligområ-der. Men efter 9 år ved magten har regeringen ikke formået at forbedre forholdene i ghettoerne. Tværtimod. Stik imod hensigten er antallet af ind-vandrere og efterkommere steget med knap 3 %, siden regeringen igangsatte sin seneste ghettoplan i Desværre er forholdene i en række områder også blevet forværret over de seneste år. VKO har valgt at dele skattelettelser ud i Hellerup, og sendt regnin-gen til Gellerup. Nedskæringer i dag-penge og børnepenge har ikke gjort det lettere at bryde den sociale arv. I dag ser vi resultatet i form af en stigende lovløshed og kriminalitet i hele boligom-råder. Det har skabt utryghed i - men så sandelig også udenfor - ghettoerne. Socialdemokraterne og SF vil vende den triste udvikling og genskabe trygheden i Danmark. Det vil vi gøre gennem en ny politik for ghettoområderne i tre faser. Først vil vi sætte ind med en fast hånd i landets mest udsatte boligområder ved bl.a. at indsætte 200 betjente til at gen-skabe lov og orden. Det vil skabe tryg-hed, men også gøre områderne mere attraktive at flytte til. Det fører til den anden fase, hvor vi vil ændre beboersammensætningen. Vores målsætning er, at ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 % socialt ud-satte indvandrere og efterkommere. Bl. a. vil vi sikre at alle kommuner bidrager aktivt til integrationen. Især skal de ri-ge kommuner nord for København bi-drage, ved at opføre flere almene boli-ger. Samtidig vil vi sænke huslejen for forretninger, studerende og folk der er i beskæftigelse for at tiltrække andre grupper til ghettoerne. I den sidste og tredje fase vil vi investe-re i både boliger og mennesker på langt sigt. Vi vil forhindre at de mest forfald-ne boligområder bliver til slumområder, ved at renovere boligerne og udenoms-arealerne. Vi vil sikre at alle elever i fol-keskolen får bedre vilkår for at lære dansk og matematik, bl.a. ved at ned-sætte antallet af elever pr. klasse og øge antallet af lærere. Ingen kan være tjent med lovløshed og kriminalitet. Derfor skal vi i første om-gang skabe lov og orden i ghettoerne. 8

9 Folkestyret udfordres af Irak-krigen og fangesagerne John Dyrby Paulsen, MF(S) Forsvarsordfører Danmark er et demokrati i krig men de seneste afsløringer om krigen i Irak viser, at den demokratiske kontrol med Danmarks krigsindsats er stærkt begrænset. Det er dybt problematisk, men det er ikke et nyt problem, og der er ingen nemme løsninger. Danmark gik med i Irak-krigen på en løgn. Regeringen så igennem fingre med, at vi overtrådte folkeretten under indsatsen, og det sluttede med at regeringen også trak os ud af Irak på endnu en løgn. Det harmonerer ikke med min forståelse af det danske demokrati, at et meget lille flertal kan sende Danmark i krig på en løgn, og derefter kan samme snævre flertal blokere for enhver undersøgelse af selv samme løgn. Derfor peger de offentliggjorte dokumenter om fangeudleveringer i sidste ende på et gevaldigt problem for det danske demokrati. Et af de påtrængende spørgsmål i dansk presse de seneste par dage har været: Har danske soldater deltaget i operationer, der har resulteret i, at tilbageholdte irakere er blevet udleveret til irakiske myndigheders tortur og mishandling? Alle kender dog svaret, nemlig: Ja! Det dokumenteres både af de seneste dages afsløringer fra WikiLeaks og af beretningerne fra danske soldater, der deltog i Irak. Oplysningerne tegner desuden et billede af, at Danmark har brugt britiske styrker som et juridisk figenblad, så irakiske fanger kunne udleveres trods dansk viden om, at de risikerede at blive mishandlet og muligvis slået ihjel. Vi vidste, at det skete, for danske soldater så det. Og danske soldater har helt som de skulle rapporteret dette videre til deres overordnede, der har rapporteret videre Hærens Operative Kommando, der har rapporteret videre til det politiske system. Regeringen og ministeren har altså været vidne om tingenes tilstand. Det er ikke noget nyt! Det nye er, at der ikke blev gjort noget ved det, men tværtimod har man det indtryk, at anklagerne om at regeringen har lagt låg på sagen er rigtige. Det er meget alvorlige anklager mod den borgerlige regering. Og hvis de er rigtige, ligger ansvaret altså ikke hos de danske styrker og danske chefer i Irak. Nej, ansvaret ligger på Slotsholmen, hos regeringens ledelse og hos forsvarsministeren, som var ansvarlige for de ordrer og instrukser, som de danske styrker har rettet sig efter, og som var ansvarlig for reaktionen på de bekymringer, der dengang blev rejst fra de danske soldater. Det er trist, at det kræver en gigantlækage fra det amerikanske forsvar at kaste lys over dette. Jeg er nemlig på ingen måde en ubetinget fan af WikiLeaks projektet. Manden bag WikiLeaks, Julian Assange, opererer tilsyneladende ud fra det princip, at der ikke findes legitime militære eller sikkerhedspolitiske hemmeligheder. Det er jeg uenig i. Der kan være gode grunde til, at militæret ønsker at hemmeligholde oplysninger, som dem WikiLeaks har lækket. I forbindelse med det forrige læk om Afghanistan er der grund til at tro, at afghanske samarbejdspartnere kan være blevet bragt i fare; og det er på ingen måde i orden. Men når et lille, stædigt flertal i Folketinget bekæmper ethvert forsøg på at kaste lys over Danmarks krigsdeltagel- 9

10 se, er sådanne lækager og anonyme soldaters vidnesbyrd desværre den eneste kilde til reel viden om, hvad danske styrker har foretaget sig. Jeg har stor respekt for de danske soldater, der nu fortæller deres historie, og de lækkede dokumenter er de klare beviser, der bakker op om soldaternes fortællinger! Derfor er de lækkede dokumenter så vigtige. For uden dem, ville soldaternes historier blive fejet af bordet som fri fantasi af Dansk Folkeparti og Venstre. I 2003 besluttede et lille flertal at sende danske styrker i krig i Irak. Den primære begrundelse var de falske rygter om masse-ødelæggelsesvåben, suppleret med begrundelser om at indføre demokrati og menneskerettigheder i Irak. Vil I have Saddam tilbage? var den daværende statsministers svar til dem, der stillede spørgsmål ved krigsdeltagelsen. Det spørgsmål må virke temmelig arrogant for de irakere, som af allierede soldater blev overladt til vores irakiske samarbejdspartneres tortur eller som blev udsat for amerikanernes helt egen tortur i Abu Graib-fængslet. Det samme flertal nu endnu snævrere end i 2003 har i årevis bekæmpet oppositionens forsøg på at undersøge grundlaget for Irak-krigen og gennemførelsen af denne. Derved adskiller Danmark sig fra vores allierede. I både Holland og Storbritannien har man gennemført officielle uvildige undersøgelser af krigsdeltagelsen, men ikke i Danmark. Derfor melder det naturlige spørgsmål sig: Er der mon nogen, der har noget at skjule? Og er det derfor, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er så indædte modstandere af en uvildig undersøgelse? Sagen om overdragelse af fanger til de irakiske myndigheder bekræfter, at der også i Danmark er brug for en undersøgelse af Danmarks krigsdeltagelse. Når der er så kraftige indicier på, at den danske regering har forsyndet sig mod eller med kreative midler omgået den humanitære folkeret, kan regeringen og Dansk Folkeparti ikke i alvor mene, at det må Forsvaret selv tage sig af. Det er helt urimeligt og uvederhæftigt at bede Forsvaret tage sig af en undersøgelse, der reelt bør tage stilling til, hvad den danske regering vidste, og om de ansvarlige ministre lagde låg på sagen for at tækkes amerikanerne. Men det er ikke desto mindre det, der nu er besluttet af regeringen og forsvarsministeren. Jeg er ikke det mindste i tvivl om forsvarsministerens gode intentioner og oprigtige ønske om, at undersøge dette til bunds. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at Gitte Lillelund Bech ikke får lov til at så tvivl om regeringens troværdighed i denne sag, hvor berettiget det end måtte være. Danmark trak sig ud af Irak-krigen i juni 2007 med det argument, at sikkerhedssituationen i Irak var forbedret så meget, at Danmark kunne trække sig ud. Sandheden var imidlertid en helt anden. Antallet af episoder i det danske ansvarsområde steg eksplosivt der er tale om en mangedobling på få måneder - i de sidste 6 måneder, vi var i Irak. Det dokumenteres af de lækkede dokumenter fra WikiLeaks. Det var altså en løgn, at sikkerhedssituationen var forbedret. Det var den ikke; tværtimod. Danmark trak sig ud på en løgn. Men heller ikke det bliver undersøgt, for selv dokumenterede løgne kan ikke undersøges i Danmark, så længe et snævert flertal i Folketinget beskytter sig selv mod sådanne undersøgelser. Det er så åbenlyst urimeligt. Der er i sandhed noget galt i Danmark; og det er folkestyret og den demokratiske kontrol, det er galt med. Der må og skal gives nemmere adgang for et mindretal til at undersøge flertallets beslutninger, og der må og skal sikres bedre muligheder for at gennemføre sådanne uvildige undersøgelser. HUSK! Partiforeningens generalforsamling torsdag den 3. marts 2011 kl

11 Om fattigdom og romaer Britta Thomsen, MEP (S) Alle ind i varmen 2010 er europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion. 84 millioner EU-borgere lever i fattigdom - 84 millioner kvinder, mænd og børn i EU, for hvem hver dag er en kamp. Dog er én gruppe særlig udsat. EUs tusindvis af hjemløse, der lever på gader og stræder og for hvem hver dag er en kamp for overlevelse. Det skal vi ikke længere acceptere! Derfor kæmper jeg i Europa-Parlamentet for, at vi i EU får en fælles strategi for forbedrede vilkår for hjemløse. I 2015 skal ingen mere være tvunget til at leve på gaden. Alle EU-borgere skal have tag over hovedet og en varm seng at sove i. Det er det mindste, vi kan byde vores europæiske medmennesker. Rohdes virkelighed og romaernes virkelighed I løbet af september kunne man følge med i, hvordan Venstres Jens Rohde udlagde sin helt egen version af septembers plenarforsamling i Europaparlamentet. I hans version er han helten, der som en anden Supermand får sikret, at Danmark ikke får kritik af parlamentet for sine udvisninger af 23 romaer. Rohde glemer dog helt at nævne, at den socialdemokratiske gruppes resolutionsudkast slet ikke indeholdt en kritik af Danmark, og at han måtte tage langt de største kampe med sin egen liberale gruppe. Men nok om det, det er jo Rohdes egen virkelighedsopfattelse, og slet ikke så politisk interessant, som den virkelighed de cirka 11 millioner romaer i Europa lever i. For os socialdemokrater er det centrale, at vi nu kommer i arbejdstøjet og forsøger at formulere en europæisk strategi til løsning af romaernes problemer. I langt de fleste europæiske lande er der gennem årtier gjort en indsats for at integrere romaerne bedre i samfundet. Det har dog ikke været tilfældet i nogle af EUs nye medlemslande blandt andet Slovakiet, som jeg netop er hjemvendt fra. Her lever romaerne i dyb fattigdom og udsættes dagligt for diskrimination. Derfor flakker flere hundredetusinder rumænske romaer rundt i Europa, hvor de på må og få slår sig ned i lejre. En fuldstændig uholdbar situation. Børn i Europa skal gå i skole og ikke rende rundt og tigge i gaderne. Og voksne skal have et arbejde de kan leve af. Derfor har vi brug for en langsigtet og europæisk plan for integration af romaerne. En plan der tilfører midler til uddannelse, sundhed og fattigdomsbekæmpelse. EU må også stille krav til de nye medlemslande om, at de allerede afsatte EU-midler til integration af romaerne bruges efter hensigten. Samtidig vil jeg gerne gøre det krystalklart for enhver, at vi socialdemokrater selvfølgelig ikke accepterer kriminalitet. Det er rigtigt at udvise kriminelle, så længe EUs traktater vel at mærke overholdes. Sluttelig blot et spinkelt håb om, at Rohde vil begynde at bekymre sig mere om romaernes virkelighed end om sin egen superelteillusion af en virkelighed. 11

12 VK har gjort Danmark fattigere John Dyrby Paulsen, MF(S) Det er en mærkværdig oplevelse, at skulle høre fra VK-tilhængere (fx Stig Fjord den 7/10), at den danske velstand er truet når S-SF overtager regeringsmagten. Nu vej jeg godt, at hardcore VK-fans ikke lader sig distrahere af fakta, men tillad mig alligevel at fortælle sandheden om VK regeringens håndtering af Danmark som et rigt land. Lad os se på fakta: Under Nyrup var Danmark blandt de 5 rigeste lande i Verden. Under VK-regeringen er vi rutschet ned af ranglisten og ligger langt under 10. pladsen. Det svarer til, at Danmark er dumpet ca. 1 plads pr. år ned af listen siden VK kom til magten! Sådan vil det blive ved, hvis VK fortsætter: deres vej er forkert, tilsyneladende uanset om det går godt i verdensøkonomien, eller det går dårligt. Eller sagt på en anden måde: uanset hvordan det går med økonomien i Verden, så er VK s vej en vej mod et fattigere Danmark. Det er fakta, det er ærgerligt, og det er ikke godt for Danmark! Behøver jeg sige, at der er et nærliggende bedre meget bedre alternativ? Verdens anden krise Britta Thomsen, MEP (S) Tæt på en milliard mennesker går hver dag sultne i seng. Håbet om at halvere fattigdommen i verden inden 2015 blev der med den globale finanskrise sat en brat stopper for. Heldigvis har europæiske borgere - økonomisk krise eller ej - ikke glemt, at vi har et fælles ansvar for, at ingen behøver at sulte. Det bekræfter en nylig offentliggjort undersøgelse fra Euro-barometer. Undersøgelsen viser også, at der er et ønske om, at EU spiller en afgørende rolle i forhold til koordinering af udviklingsbistand på tværs af medlemslandene. Hvis vi, trods krisen, skal gøre os håb om at nå FNs vision for 2015 om at halvere antallet af mennesker, der lever i fattigdom, kan øget EU samarbejde vise sig at blive en afgørende faktor. I EU stod vi sammen, da den økonomiske krise ramte os, nu er det tid til at stå sammen mod verdens anden krise - også selvom den ikke rammer os. Jeg er derfor glad for, at EU- kommissionens formand José Manuel Barroso til FN-topmødet i september satte fokus på vores fælles forpligtelser og ansvar i forhold til verdens fattigdom, og for at EUs udviklingsbistand til stadighed skal være den største og mest indflydelsesrige i verden. 12

13 Adresser og Endnu engang prøver jeg at fortælle, hvor vigtigt det er, at I oplyser, når I skifter mail- samt postadresse. Ved vores sidste udsendelse indkaldelse til møde om kommunens budget, afholdt den 5. oktober 2011 konstaterede vi, at omkring 30 % af de mails som vi sendte til foreningens medlemmer kom retur pga., at mailadressen ikke var kendt. Med hensyn til postadresser fik jeg 5 retur med forkert adresse. Så er du i tvivl om vi har den rigtige mail adresse samt postadresse, så send dem til mig så jeg kan kontrollere dem. Det er også vigtigt, at vi kender jeres mobilnr., da vi så har mulighed for at informere jer om nyheder via SMS. Med venlig hilsen og et rigtigt godt efterår/vinter. Tom Månsson Mailadr. t-j@maansson.org Tlf

14 To veje én løsning John Dyrby Paulsen, MF(S) Det må efterhånden stå klart for enhver, at der er nu er to veje klart forskellige veje i dansk politik: VKO-vejen og S-SF-vejen. Der er mange forskelle på de to veje, men en afgørende forskel springer i øjnene. Regeringen vil klarede de økonomiske udfordringer med nulvækst i det offentlige forbrug, men S-SF bl.a. vil finde 15 milliarder kr. ved en aftale med arbejdsmarkedets parter. Man kan stille det op på følgende måde: Regeringens plan er en nulvækst, der aldrig nogensinde er set i dansk politik, og som alle økonomer, herunder Nationalbanken, kalder aldeles urealistisk (reelt er det vel efterhånden kun finansministeren, der tror på nulvækst som en realistisk løsning). Heroverfor står en (fair) løsning, som den centrale part fagbevægelsen allerede har givet håndslag på, at de vil være med til aktivt at føre ud i livet. Med andre ord kan vælgerne vælge mellem en løsning, som alle ved er komplet urealistisk (VKO s) og en fair løsning (S-SF s), som de centrale parter har lovet at være med til at gennemføre. Det valg er ikke svært der er to veje, men reelt kun en løsning! 14

15 Budgetaftale mellem S og SF for de næste to år S og SF har indgået et 2-årigt budgetforlig for Slagelse Kommune for årene 2011 og S og SF vil med det 2-årige forlig fastholde Slagelse kommunes gode økonomi. Da der både i 2009 og 2010 har været store overskridelser på budgettet, har det derfor været nødvendigt at indlægge effektiviseringer for henholdsvis 72 og 128 mio og besparelser for 65 mio i 2011 og S og SF vil i 2011 og 2012 have stor fokus på økonomistyringen, så den nuværende fornuftige kassebeholdning kan fastholdes. Hermed sikres borgerne størst mulig kontinuitet i kommunens serviceydelser i en tid, hvor landets kommuner reducerer massivt i serviceniveauet. Slagelse kommunes driftsudgifter ligger på de fleste områder under regionsgennemsnittet. På skole- og ældreområdet ligger vi over. Det har derfor været nødvendigt at tilpasse udgiftsniveauet på netop disse to områder, men ved at fastholde en fortsat meget stram styring af udgifterne til administration har besparelserne på de to områder kunnet begrænses. Det har været vigtigt midt i effektiviseringer og besparelser at fastholde, at Slagelse kommune er nødt til at have højt investeringsniveau for at leve op til vor ambition om, at vi vil være en udviklingskommune. Med et anlægsbudget på 232 mio i 2011 og 198 mio i 2012 stimulerer Slagelse kommune den lokale økonomi og beskæftigelse, sikrer at flere unge får mulighed for en uddannelse, at erhvervslivet får muligheder for vækst, at de fysiske rammer på skolerne forbedres og at der bygges plejehjem. Bedre økonomisk styring - med nye værktøj og støtte til institutionerne Forliget har stor vægt på styring af økonomien overalt i organisationen, både centralt og på de decentrale virksomheder og institutioner. Der skal derfor sikres en bedre understøttelse af centre og virksomheders muligheder for at styre økonomien. Der etableres en tættere budgetopfølgning og hurtigere indgriben i tilfælde af budgetoverskridelser. Der skal udvikles fælles tværgående systemer med nye og mere effektive værktøjer. Et helt nyt økonomi- og ressourcesystem skal implementeres i 2011 og vil udgøre fundamentet for den forbedrede styring. Udfordringsretten Med de mange nye vedtagne love, opleves det ganske ofte af de kommunale medarbejdere, at Slagelse Kommune pålægges unødigt bureaukrati og ikke kan få lov til at levere fleksible, borgerrettede løsninger. Forligspartierne ønsker derfor målrettet at bruge "udfordringsretten" til at skabe forenklede arbejdsgange til glæde for borgerne. Forligspartierne opfordrer hermed alle borgere, ledere og medarbejdere i Slagelse kommune til at fremkomme med ideer til, på hvilke områder kommunen kan bruge udfordringsretten, der betyder, at kommunen skal søge om at blive fritaget for nogle af de gældende love og regler. Borgerrådgiver S og SF har besluttet at etablere en borgerrådgiver. Med et stort antal nye love vedtaget i det seneste folketingsår er det en kæmpe opgave for kommunens medarbejdere hele tiden at være opdateret og endnu vanskeligere for borgerne at følge med. En borgerrådgiver skal gøre det lettere for borgere at få hjælp og vejledning samt til at klage over forhold, der vedrører Slagelse Kommune. Borgerrådgiveren medvirker dermed også til at klager bruges konstruktivt til forbedringer af kommunens sagsbehandling, bl.a i form af kurser for de ansatte i god sagsbehandling. 15

16 Administration Forliget indebærer væsentlige effektiviseringer og besparelser på administrationsområdet på 12 mio kr årligt. Hermed fastholder S og SF Slagelse kommune som en af landets billigst drevne kommuner på det administrative område, idet der allerede er hentet 30 mio i årene Det kan næppe undgås, at besparelserne vil kunne mærkes på den borgerrettede del af administrationens opgaver, eksempelvis sagsbehandlingstid. S og SF fastholder i forliget investeringer i IT-systemer, der skal lette de administrative arbejdsgange. Besparelserne opnås dels ved strukturændringer, rationaliseringer og udvikling af nye arbejdsgange, dels ved en fysisk samling af de administrative funktioner på færre adresser i henholdsvis Korsør og Slagelse. Med flere sammenhængende adresser reduceres arealforbrug og lokaleomkostninger med opsigelse af dyre lejemål. Erhverv og Innovation Slagelse kommune har behov for et stærkt erhvervsliv. S og SF ønsker derfor at styrke kommunens innovative og vækstorienterede indsats. Derfor har byrådet vedtaget at nedsætte et udviklingsråd, der skal medvirke til at fremme dialog og udviklingstiltag mellem erhvervsliv, turisme, kommune og uddannelsesområde. Der vil i 2011 blive sat fokus på innovation og vækst bl.a. gennem initiativer til klyngedannelse og partnering mellem erhvervsliv og kommune. Slagelse kommune sætter endvidere fokus på erhvervsfremme og iværksætteri ved etablering af vækstfabrik i Slagelse og med en særlig indsats indenfor etnisk iværksætteri. Budgetaftalen sikrer en fortsat fokus på de fremadrettede udviklingstiltag ved at fastholde en udviklingspulje samt projektpulje under Plan og Udviklingsudvalget. Skoleområdet Folkeskolen i Slagelse kommune er i god udvikling. Forbedrede resultater i læsetests og en markant stigning i afgangselevernes eksamensgennemsnit er dokumentation herpå. S og SF ønsker at fortsætte denne udvikling. Det nødvendiggør en ændring af den samlede skolestruktur. Derfor indledes nu en dialog med de involverede parter om at lukke Boeslunde og Vestermose skole og igangsætte et udviklingsprojekt for Flakkebjerg/Dalmose-området, hvor hele 0-18 års området indtænkes. Der etableres fra næste skoleår max. 12 nye, større skoledistrikter og en ny budgettildelingsmodel, hvor pengene følger barnet -princippet implementeres i hele skoleområdet. Tildelingsmodellen skal sikre en styrkelse af det faglige niveau hos vore nydanske elever med indsatser som lektiehjælp, modersmålsundervisning og styrket skole-hjem-samarbejde. Der afsættes midler til nye anlæg og ombygninger. Ændringen af tildelingsmodellen betyder også, at skolerne får midler til i højere grad at kunne rumme børn, der har behov for særlige undervisningstilbud. S og SF vil stille krav til skolerne om at flere børn end nu kan forblive i normalklasserne. Den massive satsning på kompetenceudvikling af lærerne vil derfor blive fastholdt, samtidig med at lærerne fortsat skal have mest mulig fokus på undervisningen og elevernes faglige udvikling. Den direkte undervisning skal derfor fremadrettet udgøre en større andel af lærernes arbejdstid. Med budgetaftalen sikres det, at alle børn får mindst det samme antal undervisningstimer som i dag, men da antallet af børn er faldende, vil forligspartierne lægge op til en intensiveret dialog med forældrebestyrelser, ledere og medarbejdere om de fysiske rammer for en faglig og økonomisk bæredygtig folkeskole i Slagelse kommune. Det forventes, at Børn- og ungeudvalget i dialog med de involverede parter senest den 1. december 2010 fremkommer med et beslutningsforslag. 16

17 Dagtilbudsområdet Med aftalen har S og SF sikret, at de nødvendige nye daginstitutionspladser bliver bygget. S og SF ønsker en øget fleksibilitet i åbningstiderne, så pendlerfamiliernes behov fortsat kan imødekommes. Der er sket reduktioner på området, men den gennemsnitlige åbningstid ligger fremover på samme niveau som vore nabokommuner. Der er fortsat afsat midler til en målrettet kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, så området kan fastholde sit høje kvalitetsniveau. Ældreområdet I de kommende år vil ældreområdet være præget af 2 tendenser: Antallet af ældre med behov for hjælp og støtte vil stige, og det samme vil antallet af medarbejdere der går på pension. Slagelse kommune står derfor overfor en kæmpe udfordring.budgetaftalen betyder, at servicen på nogle områder ændres, så der fremover er rengøring hver 3. uge og der er reduktioner på bl.a. aktivitetscentrene, træningsområdet og en række af de administrative støttefunktioner. Med budgetaftalen ønsker S og SF at skabe fokus på nye tiltag indenfor velfærdsteknologi, der skal medvirke til flere borgere kan få en forbedret livskvalitet, og samtidig hjælpe borgerne til at kunne varetage flest mulige dagligdags opgaver. Budgetaftalen sikrer en god ældrepleje på niveau med vore omkringliggende kommuner. Der er i budgettet afsat midler til et nyt plejecenter med 144 boliger, der vil stå klar om et par år. Kultur- og Fritidsområdet Budgetaftalen tager hensyn til ønsket om at styrke Kultur- og fritidslivet for borgerne i Slagelse kommune. Udgangspunktet for aftalen er derfor at kommunen fortsat understøtter det rige foreningsliv og den store gruppe ildsjæle som udfører frivilligt arbejde til gavn og glæde for såvel unge som ældre i kommunen. Besparelserne på Kultur- og fritidsområdet gennemføres således, at det også fortsat skal være muligt at tildele et rimeligt lokaletilskud til kommunes foreninger. Herudover afsættes en pulje til medlemstilskud som Folkeoplysningsudvalget bliver ansvarlig for at fastsætte fordelingsprincipper for. I budgetaftalen indgår en besparelse på Slagelse kommunes biblioteker over de næste to år, hvor der skal ske effektiviseringer og reduktioner i bibliotekernes administration. Bibliotekerne vil indføre mere selvbetjening og derved en udvidet selvbetjent åbningstid for borgerne på udvalgte biblioteker. Tude Ådal S og SF ønsker med projektet for Tude Ådal at sikre og fremme de storslåede naturområder og uvurderlige naturskatte i området. Projektet skal fremme genopretning af naturtilstanden i området. Ådalsprojektet vil betyde, at vi forbedrer et unikt stykke natur, biodiversitet, opfylder vandrammedirektivets krav og sikrer læring og formidling af kultur- og naturhistorie. Rengøringsområdet Der etableres en ny og mere rationel rengøringsordning, baseret på høj grad af frit valg for de kommunale arbejdspladser. De kan nemlig selv vælge, om de vil stå for rengøringen selv eller de vil have gjort rent af den nye centrale kommunale rengøringsvirksomhed, der dannes til dette formål. Budgetterne reduceres til den beregnede rengøringspris uanset om de tilslutter sig den centrale rengøringsenhed eller forsætter med egen rengøring. De decentrale enheder tildeles de erfaringsbaserede m2-nøgletal, der indgår i rengøringsrapporten. Enheden forestår også den løbende dialog med de enkelte virksomheder om deres valg af rengøringsmodel. 17

18 Den kommunale rengøringsvirksomhed sikrer, at en fastsat procentdel af de centrale rengøringsopgaver udbydes til private. Udbuddet vil ske i fysisk/geografiske områder og vil udgøre ca 30% af den samlede rengøring. Der vil ske en cirkulation af de områder, der udbydes med henblik på løbende erfaringsudveksling mellem private og kommunale rengøringsleverandører. Der indarbejdes sociale klausuler i de private udbud, der sikrer arbejdsmiljø, -vilkår og lønninger for de ansatte. Klausulerne skal samtidig sikre, at de private rengøringsfirmaer deltager aktivt i beskæftigelsesindsatsen på lige fod med de den kommunale rengøringsvirksomhed. Ny ejendomsstrategi Slagelse kommune har en stor og blandet bygningsmasse fra de 4 gamle kommuner. I alt udgør den samlede bygningsmasse i dag ca m2. S og SF vil over de næste år have reduceret bygningsmassen med ca 10%, svarende til m2. Det skal ske ved tilpasning og planlægning af anvendelsen af kommunens bygninger. Gennem reduktionen i bygningerne skal det eksisterende vedligeholdelsesefterslæb på ca. 150 mio. kroner reduceres. Reduktionen gennemføres ved salg eller nedlæggelse af lejemål og bygninger. Optimering af kommunens bygningsmasse skal ske ved at bygningerne udnyttes maksimalt, det vil bl.a. sige at flere målgrupper skal benytte samme bygninger, at koordineringen af brug af bygninger skal forbedres og at frasalg af bygninger gennemføres ved at afskaffe bygninger med størst vedligeholdelsesbehov. Der skal i 2011 udføres analyser for at give forslag til reduktion i kommunens m2 - fordelt på de enkelte fagudvalg. En 2-årig aftale Med en 2-årig budgetaftale har S og SF skabt et solidt fundament for kontinuitet og udvikling på kommunens kerneområder givet tilpasninger til de meget snævre økonomiske rammer for S og SF vil nøje følge udmøntningen af aftalen på kommunens respektive kerneområder. Sideløbende følges udviklingen i finansieringsgrundlag og økonomiske rammer ved kommuneaftalen for Med udgangspunkt i den 2-årige aftale vil der derfor fortsat kunne ske ændrede prioriteringer op til det 2. År i aftalen, når budgettet for 2012 skal fastlægges. Underskrevet af Jørgen Andersen, Gruppeformand SF, Flemming Erichsen, Gruppeformand S og borgmester Lis Tribler. AOF Sydvest Sjælland Skovsøgade 10, 4200 Slagelse Mail: mail@aof-sydvest-sj.dk Telefon Fax

19 EU ind i kampen mod seksuel udnyttelse af børn Britta Thomsen MEP (S) Med et nyt direktiv kaster EU sig ind i kampen mod seksuel udnyttelse af børn. Seksuel udnyttelse af børn er et område, hvor det i høj giver mening at samarbejde på tværs af grænser, og jeg tog derfor initiativ til at lave en række ændringsforslag til direktivet som forhåbentlig bliver indarbejdet i den endelige EUlovgivning. Centralt for mig er blandt andet at sikre, at dømte seksualforbrydere aldrig igen får mulighed for at arbejde tæt sammen med børn. Dette skal ikke blot gælde i det land, hvor personen bliver dømt men i hele EU. Hvor der i kommissionens udspil er lagt op til, at man kun i en periode skal forbydes at arbejde med børn, lægger jeg i mit ændringsforslag op til, at det skal være en permanent fratagelse af muligheden for at arbejde med børn - i alle EU-lande. Herudover er det vigtigt for mig, at man i retssager om seksuel udnyttelse af børn skaber trygge og sikre rammer for børnene for at undgå yderligere overlast. Derfor skal barnet aldrig være til stede i selve retssalen, men have mulighed for at blive afhørt i et tilstødende lokale. Retsmødene skal altid holdes for lukkede døre, så ofrene kan være sikre på at de umenneskelige krænkelser de har været udsat for ikke bliver kendt af alle. Direktivet kommer ikke til at have direkte virkning i Danmark på grund af vores retsforbehold, men jeg er glad for, at justitsminister Lars Barfoed har været ude og anerkende problemet, og jeg håber, at han vil gøre alt hvad han kan for, at Danmark ikke bliver et fristed for pædofile. 19

20 Velfærd under forandring Hvor er det velfærdssamfund, Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen byggede op i 1900-tallet, på vej hen? Farvelfærd er en debatbog om det danske velfærdssamfund. Farvelfærd fortæller historien om velfærdssamfundets tilblivelse og frem til i dag, hvor vi befinder os i den værste økonomiske krise i nyere tid. Hvordan får vi samfundets indtægter og udgifter til at hænge sammen. Og hvordan sørger vi for, at vi fortsat hører til blandt verdens rigeste lande socialt, økonomisk og uddannelsesmæssigt? Medvirkende er blandt andre Mogens Lykketoft. Henrik Sass Larsen, Jane Korczak fra 3F, Villy Søvndal, Stine Bosse, Jan Trøjborg, Johanne Schmidt-Nielsen, Margrethe Vestager, Lars Andersen, AE, Anker Jørgensen og socialrådgivernes formand Bettina Post. Farvelfærd koster normalt 199 kr., men som medlem af Socialdemokratiet kan du købe bogen for 150 kr. plus forsendelse. Bogen skal bestilles pr. på denne adresse: mail@bjarnelundis.dk