Governmentality: Styring af styring. Strategi og systemteori i ledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Governmentality: Styring af styring. Strategi og systemteori i ledelse."

Transkript

1 Governmentality: Styring af styring. Strategi og systemteori i ledelse. Ved Vibe Strøier Det følgende er et essay om ledelse, strategitænkning og systemteori, set gennem en organisationspsykologisk optik. Jeg vil her causere over, hvordan en systemteoretisk tilgang har bidraget til, og vedblivende bidrager til spørgsmål om strategisk ledelse. Jeg har i dette essay opbygget argumentationen for dette gennem refleksion over to centrale pointer. 1. Den systemteoretiske tilgang i dens forskellige udformninger har været en betydelig strategisk støtte for ledere, både teoretisk og praktisk. Tilgangen rummer, i modsætning til mange andre teorier om ledelse, ikke blot en beskrivelse af mennesker og organisationer i forandring, men understøtter en ledelsesmæssig tænkning om forandringstiltag med et hav af procesteknologier, som sætter fokus på strategiprocesser. Dette fokus omfatter såvel teorierne om forandring, som modeller, metoder og helt konkrete kommunikationsværktøjer til at lede de psykologiske involveringsprocesser. Og dette har været nyttigt, i en periode hvor det særligt har været vigtigt at involvere både ledere og medarbejdere. Det gælder både den klassiske systemteori i sin mere konstruktivistiske udformning med sit fokus på med sit fokus på forandring som bevægelse af selvrefererende systemer, Luhmanns operative konstruktivisme med fokus på forandring som kommunikation mellem systemer og den sociale konstruktionisme med fokus på forandring som en fremskrivning af håb og visioner. 2. Faren for en tænkning, der er så æstetisk gennemført, nyttig og populær som den systemiske tænkning, er at den kan tendere til at stivne i sine gamle modeller og tilgange. Tænkningen må forny sig i takt med de nye udfordringer: At kunne agere i den flydende modernitet, hvor alle stemmer skal og må involveres, samtidig med at der topstyres

2 benhårdt. Adskillige samfundsforskere (Greve 2007) (Seddon2008) (Melander 2008) peger på, at New Public Management bølgen i de senere år har fokuseret på styring og regulering. Denne regulering ses på tre felter: (Greve 2007 s. 13). Som en måde hvorpå staten gennem konkrete aktiviteter sikrer en bestemt adfærd. For eksempel gennem lovgivning. Som den måde hvorpå staten griber ind i økonomien og markedet. Og endelig som forskellige former for social kontrol. Der findes forskellige teknologier, teknikker og måder hvorpå reguleringen og styringen foregår på. Kendetegnende for moderne ledere er, at de i langt højere grad end tidligere styrer et hav af forskellige styringsværktøjer til at styre med. Både hårde værktøjer som akkreditering, benchmarking, fastsættelse og udvikling af standarter, men også at de styrer de blødere styringsværktøjer der har til formål at lære borgerne at styre sig selv. Ledelsens udfordring ligger på evnen til styring af styring. Det er derfor en god ide at føje Governmentality teorierne til den systemteoretiske samling. Disse teorier har netop fokus på strategi og styring. Strategi i det flydende. De senere år har dagligdagen i organisationer været præget af et hav af reformer, med dertil hørende iscenesættelse af alle hånde typer af implementeringsprocesser, der helst skal overstås i et hastigere og hastigere tempo. Den økonomiske krise spiller en rolle i forhold til den måde både privat og offentlig virksomhed udfolder strategi- og involveringsprocesser. Flere organisationer har i en lang periode, frem til finanskrisen, haft fokus på involvering af medarbejdere i vision og strategi. Innovation har været iværksat gennem decentrale involveringsprocesser, ofte af længerevarende karakter i bottom up prægede processer. I dag central- og topstyres organisationerne i stadig højere grad, gennem en stram økonomisk dagsorden. Det stiller særlige krav til ledelse. For mange private virksomheder er de incitamentsstrukturer, der kan ligge i økonomiske belønningssystemer stækkede. I offentlig virksomhed er der store ledelsesmæssige udfordringer i forholdet mellem den centraliserede styring og fagbureaukratiernes diskurs. I en kultur som den offentlige hvor involvering og innovation næsten har været sidestillet, stiller det store krav til lederne om at kunne stå autentisk på deres ben. Adskillige undersøgelser (Tsoukas, H & Chia, R (2002) Hamel, G.(2009), Fly Steensen, E(2008) peger på, at centralt styrede

3 strategiprocesser gennemført over en længere periode har en negativ effekt, ikke kun på motivation, følgeskab og medejerskab, men også på effektivitet. Dette stiller krav til ledelse om at stille skarpt på, hvor friheden er til at skabe rammerne for involvering. Konjunkturmæssige vilkår og den strukturelle tidsmæssige diskurs, spiller i øjeblikket sammen i en duet der sætter vanskelige vilkår for bevægelsen imellem det gamle og det nye. Ideologien og forandringerne marcherer hurtigere frem end man kan nå at lukke og slukke efter det gamle og skabe bæredygtighed for det nye. Der er mange eksempler på dette. I skolerne foregår der inklusion af børn, der tidligere var situeret i andre typer af strukturer som døgnbehandling, specialskoler og specialforanstaltninger. I dag er de i skolerne, hvilket de fleste professionelle godt kan nikke ideologisk ja til, men problemet er, at den organisatoriske bæredygtighed endnu ikke helt er bragt til stede, for at denne inklusion kan foregå. Et andet eksempel er, at man lukker døgnanbringelsessteder ned, for at bygge nye typer af modeller op, som er gode i deres intention, men som stadig ikke er der. I dette vakuum mellem det gamle og det nye, der er på vej, arbejder lederne nu hårdt i denne samtidighed af at skulle lukke og slukke og samtidig skabe det nye. Det er en stor taktisk og strategisk udfordring. En af de teoretikere, der skarpest analyserer denne bevægelse gennem sit begreb det flydende, er den engelsk- polske sociolog Zygmundt Bauman. Bauman har gennem halvtreds år skrevet kritiske eassys om det moderne samfund. Han er gennem hele sit forfatterskab optaget af at se samfundet som et opholdssted for det moderne menneske og undersøger i sine bøger samfundets udviklingstendenser for at give borgerne større mulighed for at forstå deres vilkår i øjeblikket. Hans på en gang kritiske, sarkastiske men også kritiske stil er forbundet med hans mission om at blive ved at sætte spørgsmålstegn ved den menneskelige samfundsskabte virkelighed. På den måde er hans omfattende forfatterskab en overordnet klangbund for de systemiske teorier, og hans ideverden en konstant påmindelse om, at vi aldrig må lade teorier forstene. Det flydende liv og den flydende modernitet er intimt forbundet. Den flydende tilværelse er den slags liv, der tenderer til at blive levet i et flydende moderne samfund. Det flydende moderne er et samfund, hvorunder de betingelser i hvilke dets medlemmer agerer, forandrer sig hurtigere end man kan nå at konsolidere sig i vaner og rutiner. Tilværelsens og samfundets

4 flydenhed fodrer og nærer hinanden. Hverken det flydende samfund eller det flydende liv kan fastholde sin form eller blive på en kurs gennem længere tid. Kort sagt: Det flydende liv er et skrøbeligt liv, der leves under betingelser præget af usikkerhed. Den mest akutte og stædige bekymring, der jager sådan et liv, er frygten for at blive opdaget mens man tager sig en lur, at man ikke kan følge med de begivenheder, der bevæger sig lynhurtigt, at man bliver efterladt, at man overser sidste salgsdag, at man anbringes med besiddelser som ingen længere begærer, at man først ser, at man skulle have valgt en anden retning, når det er for sent. Det flydende liv er en række af nye begyndelser og netop af denne grund er det de hurtige og smertefri afslutninger, uden hvilke de nye begyndelser ville være utænkelige, som tenderer til at være de mest udfordrende øjeblikke og giver de værste hovedpiner. Zygmunt Bauman 2005 s. 1, 2 og 3 (egen oversættelse) En central pointe i det ovenstående citat af Bauman er, at betingelserne for de forandringer vi er del af ændrer sig hurtigere, end vi kan nå at konsolidere os i nye vaner og rutiner. Denne lille sætning vækker utroligt gehør i organisationer, hvad enten det er hos pædagogerne i vuggestuen, hos vidensmedarbejdere i forskningsenheder eller i de ministerielle departementer. De fleste ledere og medarbejdere får med det samme mange associationer til den virkelighed, de befinder sig i, når de ser citatet. Baumanns pointe er, at når forandringer i vores tid har den særlige karakter, at betingelserne under hvilke vi agerer, ændrer sig hurtigere end man kan nå at konsolidere sig i rammer og rutiner, må vi vænne os til at leve i det flydende. Denne pointe er meget vigtig at holde sig for øje som leder. Det betyder, at der bliver meget fokus på lederens evne til at kunne befinde sig på mange abtraktionsniveauer på samme tid og håndtere en høj grad af kompleksitet. Denne strategiske udfordring benævner jeg styring af styring. Den systemteoretiske paraply. Bag etiketten systemteori befinder der sig i dag en vidt forgrenet og tværfaglig ramme, der benytter begrebet system, som grundlæggende begreb. (Henvisning til kapitlerne i bogen)

5 Michael C. Jackson (Jackson, 2000) fremhæver i sin omfangsrige bog om systemteori og management, at systemteoriens opståen inden for de sociale videnskaber, er et forsøg på at forstå systemer i helheder og ikke bryde dem ned i dele. Systemteorien kan ses som en metodologi, det vil sige som en overordnet metodologisk paraply, der rummer flere forskellige tilgange. Den systemteoretiske metodologi beskæftiger sig med de forskellige tilganges socialfilosofiske forudsætninger, deres forandringsteorier, modeller og metoder. Den klassiske systemtænkning er en af de mest dominerende discipliner i organisationsteorien i 50 erne, 60 erne og 70 erne med begreber som: Elementer, relationer, grænser, input, output, omgivelser, feedback, åbne og lukkede systemer, homeostase, kommunikation og kontrol. I organisationstænkningen er man med sådanne fokuspunkter optaget af at konstruere modeller, hvormed man kan forstå, og medvirke til at skabe forandringer. I 1950erne ses gode strategiprocesser som afhængige af stram planlægning, kontrol og analyser. I løbet af 60erne og 70erne opstår flere forskellige ofte modstridende synspunkter vedrørende strategiprocesser, som både peger på nødvendigheden af strategisk langsigtet planlægning, involveringsprocesser og taktiske alliancer med udvalgte medarbejdergrupper. (Fly 2008 s. 5 og 6) erne bevidner en bølge af egentlige modeller for strategiprocesser. Det er også på dette tidspunkt, at konsulenter med speciale i proceskonsultation begynder at myldre frem for at lære ledere kombinationen af strategisk planlægning og involvering. Og det er på dette tidspunkt den klassiske systemteori og den sociale konstruktionisme for alvor vokser frem i organisations- og ledelsesfeltet i Danmark. De modeller, der påvirker strategiprocestænkningen mest dybtgående, er udviklet af et bredt udsnit af forskellige fagligheder, det være sig biologer, fysikere, kybernetikere, sociologer og psykologer. Fælles for dem er, at de videreudvikler sig fra den klassiske systemteori forankret i Norbert Wieners bog fra 1948: Cybernetics og von Bertalanfy s bog fra 1950 On General Systems Theory. Disse to bøger er startskuddet til den generelle systemteori. Deres tilgange bliver hurtigt meget populære, og op igennem 50 erne samles forskere fra mange forskellige discipliner årligt til konferencer, der kaldtes Macy- konferencer. Igen i 70 erne, iscenesætter man konferencer efter samme skabelon, som dialoger mellem teoretikere, forskere og praktikere. Denne reiscenesættelse af systemteorien, udmønter sig i det kalder Jackson Den Bløde Systemteori. Den bløde systemteori. Denne bløde Systemteori fik for alvor vind i sejlene herhjemme i den organisationspsykologiske kontekst med fremkomsten af de to overordnede tilgange,

6 konstruktivismen og den sociale konstruktionisme. Tilgangen rummer et stort fokus på kommunikation og forandringer med en teori, der henter sin inspiration fra klassisk systemteori. Denne systemteori greb familieterapeuterne med kyshånd i 80erne og inspireret af deres udviklingsarbejde med at udvikle teorier, modeller og spørgeteknikker fandt denne systemiske tænkning over i organisationsverdenen. Denne bløde systemteori gør op med gammeldags strategisk tunge maskin- metafor modeller som man hidtil ser i private virksomheder. Disse tidligere strategiske modeller ser medarbejderne som en gruppe, der skal motiveres på en ofte meget manipulerende facon, som brikker i et skakspil. Man taler meget om at sælge budskabet. Det ledelsesmæssige forbillede er den stærke leder, der kan stå på ølkassen og med sine brandtaler lede medarbejderne ud i verdenen som en hær. I dag kan man ikke sælge et budskab. Man kan involvere. Ligeledes deler man i de gamle modeller medarbejderne op i grupper og kasser alt efter hvor forandringsparate de er. Derefter iværksætter man særlige typer af motivations - behandling alt efter hvilken kategori, de tilhører. Den tunge strategiske proces bliver foretaget af lederne og de få medarbejdere, der er udpeget og findes dedikerede til at stå ledelsen bi i forandringer. Ofte er den samlede manøvre ledsaget og bistået af en konsulent, der skal arbejde hårdt for sit brød, idet processen ofte er svær at få til at leve. En af grundene til at den systemiske tilgang har stor betydning i organisationsudvikling virksomhed har været, at der udover nogle smukke metaforer og anerkendende teori om forandring, sideløbende med den teoretiske udvikling, skabes et hav af metoder og spørgeteknikker. Den systemiske tilgang bliver derfor hurtigt meget praksisrelevant både for konsulenter, og for organisationernes ledere og medarbejdere. Teorierne dukker endvidere op på et tidspunkt i 80erne, hvor den offentlige sektor står overfor store ændringer i tænkning om, hvad det offentliges ydelser skal være. Men også et forøget fokus på nødvendigheden af tværfagligt arbejde, nedbrydelsen af kassetænkning, fokus på ledelse og en øget interesse for teorier og modeller, der kan legitimere og sikre medindflydelse og medansvar. Og den systemiske tilgang, og den ideudvikling denne tilgang har inspireret, giver en del gode svar på disse spørgsmål. De systemiske teorier introducerer metaforer, med en særlig skønhed og respekt, forbundet med det enkelte menneskes særegenhed, og tilbyder en meget konkret og nem forståelig teori om

7 forandringer: Modstand ses ikke som modstand mod noget nyt, men som handlinger, hvis hensigt er at beskytte det bevaringsværdige. Teorierne introducerer endvidere et fokus på de fremadrettede, samlende, helende, understøttende, anerkendende og visionære bevægelser i organisationernes strategiprocesser. Et perspektiv der passer sammen med den positive psykologis indmarch i pædagogikken. I psykologisk og pædagogisk teori ser man i disse år kunnet en bevægelse væk fra problemorientering, mod en mere anerkendende tilgang.(cooperrider 2008) Kulturelt set flytter man sig i pædagogik og psykologi fra en fejlfindingskultur, til en kultur af anerkendende processer. På en måde er den anerkendende tilgang (AI tilgangen) yderst simpel; I stedet for at fokusere på det, der ikke fungerer, fokuseres på og understøttes det, der fungerer. Den ønskede adfærd gives opmærksomhed og understøttes, i stedet for at kræfterne bruges på at korrigere den uønskede. Tilgangen dukke op i en tid, hvor organisationsteorierne indtil da har været præget af en relationsforståelse mellem ledere og medarbejdere, som var antagonistisk i sit udgangspunkt. Ledere og medarbejdere ses i denne forståelse som værende parter med modsatrettede interesser. Denne organisationsforståelse matcher ikke længere samtiden, og bliver derfor udfordret af mere moderne forklaringer, som sætter fokus på det nødvendige samspil mellem ledere og medarbejdere. Ideerne om, at ledelse handler om at lægge de rigtige strategier, stå op på ølkassen og dirigere slagets gang, bliver afløst af de systemiske metaforer, der sætter fokus på involvering og processer. Styring af involvering og strategisk - processuelt medansvar. At kunne involvere medarbejdere og ledere på alle niveauer i fremadrettede strategiske visioner og processer i organisationens liv, er en meget vigtig del af de psykologiske processer i organisationer også i dag. Nutidens organisationsformer medfører krav om samarbejde på kryds og tværs af systemer og grænser, en høj grad af delegering, samt en større målrettethed og evne til teamsamarbejde og selvledelse. Hvis man skal involvere medarbejderne i innovative processer kræver det en forståelse for hele den styringsmæssige kompleksitet som er innovationens kontekst. Disse forhold betyder, at medarbejdere skal have en større forståelse end tidligere for organisationens overordnede strategier, visioner og mål. Tidligere lå udviklingen af strategi- og planlægningsprocesser næsten udelukkende på de øverste lederes skuldre. I dag tænkes anderledes om de strategiske processer. Medarbejdere er i højere og højere grad med til at

8 bidrage til selve udarbejdelsen af organisationens visioner, fremtidige indsatsområder og udvikling af kerneydelser. I det offentlige har virksomhedsplaner og strategipapirer, i lang tid kaldt på organisationernes samlede evne til medansvar og delagtiggørelse, i skabelsen af fremtiden. I den offentlige sektor sker der en hastig udvikling hvor lovkrav, viden og udvikling af teknologi, samt en langt mere fokuseret og målrettet styring stiller store krav til kompleksiteten af organisationernes samspil, og herigennem fordrer medinddragelse. Kompetencerne i forhold til generel viden om organisationer er steget, samtidig med at uddannelsesniveauet flytter sig betragteligt op ad i disse år. Medarbejdere, der er lært op i virksomhederne og er tilknyttet samme arbejdsplads i mange år, er en sjældenhed. De nye akademiske uddannelser, med deres store fokus på kommunikation, flytter ind i organisationerne, og de insisterer på at være del af de strategiske processer. Deres motivation og korpsånd ligger ikke i at slå hælene sammen, men i at være involveret i organisationens udvikling. I dag kan man ikke manipulere rundt med den 32- årige antropolog med sidefag i global økonomi fra et amerikansk universitet, eller med den 45- årige sygeplejerske med en master i sundhed og en efteruddannelse i projektledelse. Man er nødt til at involvere dem i de organisatoriske forandringer. Ledernes styringsrum har derfor ændret sig fra styring, til styring af styring. Ledernes styringsrum har ændret karakter. De skal kunne sætte rammer, men også delegere, give ansvar fra sig, og administrere relevant videnstilførsel. Styringsparadigmerne og styring af styringen. I talrige bøger, publikationer, artikler og debatindlæg om den offentlige sektor fra de senere år behandles spørgsmålet om, hvordan det offentlige skal ledes og styres. ( Greve 2007, Pollit 2003, Klaudi Klausen 2009, Lerborg 2010, Sløk og Villadsen 2008, Melander 2008, Beck Jørgensen 2008). Styringen af ressourcerne, værdierne, medarbejderne, borgerne og økonomien udgør en mere og mere kompleks lederopgave i det offentlige for øjeblikket, og ansvaret i denne kompleksitet trænger længere og længere ned i organisationen i den offentlige sektor. Michael C. Jackson fremhæver som sagt i sin bog om Management og Systemteori (Jackson 2000) begrebet Metodologi. Begrebet metodologi er som nævnt et overordnet begreb, der kan ses som en paraply, der rummer mange forskellige tilgange og metoder. Den systemteoretiske metodologi har

9 på det organisationspsykologiske felt indeholdt konstruktivismen, den sociale konstruktionisme og elementer af den postmoderne tænkning. Den tænkning, der nu flytter med ind under paraplyen, er de teoretikere, der bredt set kan benævnes som poststrukturalister med et specifikt fokus på diskursen om styring: Governmentalityteoretikere. Deres tænkning har stor nutidig betydning og relevans for en forståelse af styringsideologier. Den mest prominente socialfilosofiske teoretiker, og en vigtig ophavsmand til denne diskurs, er Michell Foucault. Hos Foucault betegner begrebet Governmentality en særlig analyse af forholdet mellem viden og magt i det moderne samfund. Governmentality betegner således de særlige mentaliteter, kundskaber, sandhedsproduktion og styringsmekanismer, som er en bærende del af vores velfærdssamfund. Selvom poststrukturalisterne på mange områder er meget forskellige, kan der sættes fokus på en række fælles træk i deres approach. En vigtig pointe i poststrukturalismen er, at vægtningen af, at erkendelse er kontekstafhængig. Erkendelse er ikke en proces, hvor man undersøger, hvordan tingene i sandhed eller virkeligt hænger sammen eller forholder sig. Filosofi og erkendelse bliver en slags praktisk undersøgelse, hvor man kan udvælge en given historisk, teoretisk eller social sammenhæng for at forholde sig til den. Og den måde, man forholder sig til den på er særegen for poststrukturalisterne. Tingene må anskues som aktiviteter, som bliver mulige indenfor en sammenhæng, som ikke kan blotlægges fuldstændigt. Men samtidig er erkendelsen og tænkningen selv med til at definere deres kontekst. Poststrukturalismen rummer et analysestrategisk niveau, der omhandler formningen og konditioneringen af det blik, i hvilket det sociales tilbliven bliver synlig som videnskabelig genstand. En undersøgelse af diskurser er selv en diskurs, og dermed vil de poststrukturalistiske analysestrategier belyse at iagttagelsens tilrettelæggelse, både belyser iagttageren og genstanden, der iagttages. Tænkningens væremåde er i sig selv historisk. Der er ikke en iagttagelsesuafhængig iagttager. Det interessante er, at iagttageren ikke eksisterer før iagttagelsen, men bliver til gennem denne. Blikket, det vil sige måden at se på, skaber dem begge. Og som andre styringsværktøjer er de systemiske modeller med deraf følgende styringsværktøjer ikke neutrale, (selv om de er maskeret i en blødere forklædning). I en Governmentality forståelse udgør de bestemte former for magt, der forklarer, afgrænser, beslutter, retfærdiggør, medskaber, normaliserer og patologiserer i det felt de bruges. Styringsværktøjer er ikke uskyldige. De styrer betingelserne for, hvordan ledere kan styre Det er næsten utænkeligt at forestille sig et liv som offentlig leder uden styringsværktøjer. Vi kender

10 dem alle: Regelstyring, økonomistyring, værdistyring, kvalitetsstyring, projektstyring, kontraktstyring, Bestiller- udfører- modeller (BUM), benchmarking, det sociale indeks, udlicitering, indlicitering. De kommer i en lind strøm som pjecer fra Finansministeriet, Kommunernes landsforening eller økonomiforvaltningen i Københavns Kommune, som cd rommer eller kurser fra konsulentfirmaer eller som diktater fra centralforvaltningerne. Og fælles for dem er, at de (alle) byder sig til som løsningen på lederens udfordringer. Åkerstrøm Andersen og Thygesen 2007 s. 65 Forfatterne påpeger, at der opstår et problem, når styringsværktøjerne alene opfattes instrumentelt. Altså når man tror, at man til løsning af dette problem ser styringsværktøjerne som et instrument, - som en hammer, der kan løse problemet, at man skal have slået et søm i. Styringsværktøjet kommer herved, siger de to forfattere, til at ses som et instrument der forlænger og omsætter lederens intention til effekt. (Åkerstrøm Andersen og Thygesen s. 65) En del forfattere (Se antologien Sløk og Villadsen 2008) stiller sammen med disse to forskere spørgsmålet om, hvordan teknologierne er med til at forme velfærdsinstitutionerne på bestemte måder. Indførelsen af bestemte styringsteknologier former i sig selv det, de skal styre. Men fordi de systemteoretiske tilgange i deres procesteknologi har rod i en psykologisk forståelse, kan den ideologi om forandring, de bærer med sig synes mindre instrumentel, mindre ideologisk og mere fundamentalt tillidsvækkende end de hårdere styringsværktøjer. Netop derfor må de systemteoretiske tilgange ikke stivne, så de bliver regnet for almengyldige. Ledelse og Governmentality. Helt overordnet betyder Governmentality styring af styringen.(dean 2008, Rose 1998,99 og 2009, Villadsen 2004). Governmentality er en samlet betegnelse for de teknikker, styringsværktøjer og procedurer, der styrer og regulerer mennesker på forskellige historiske tidspunkter. Det franske begreb gouvernmentality bygger på en sammenskrivning af gouverner, der betyder at styre eller regere og mentalite, som kan oversættes med mentalitet eller indstilling. Governmentality studier betegner en særlig type af magtanalyser, som er inspireret af den sene Foucault i en periode, hvor han begyndte at interessere sig mere og mere for statsmagtsteori. Foucault påpeger, at styring altid rummer en indstilling eller opfattelse af det objekt, der skal styres og at styring generelt må forstås som struktureringen af det mulige handlefelt for andre. Styringen er en praksis, som i det moderne vestlige samfund viser sig ved, at

11 lære mennesket at styre sig selv. Neo - Liberalismen har igennem de sidste par hundrede år stået for dette styringsrationale. Vi kan kende rigtig meget af denne ide om, at det moderne individ skal styre sig selv fra hele velfærdspolitikken, men det har i de senere år yderligere betydet forandringer i forhold til, hvordan de professionelle arbejder. Den pædagogiske psykolog skal nu ikke længere kun give barnet en diagnose, men skal samarbejde med skole og forældre, så de kan udvikle fælles styringstaktikker og teknikker for, hvordan barnet kan lære at styre sig selv, så det bedre kan leve op til den nye verden af selvstændighed, hvor det er friheden, der er styringen og ikke tvangen. Dette forhold genfindes i at ledelse i langt højere grad end tidligere styrer styring, i mange forskellige systemers styrings - optikker. I de nutidige Governmentality studier analyseres det, hvordan man kan analysere relationen mellem stat og borger i en tid, hvor der er fokus på autonomi og frihed. Udover relationen er de rum, der styres igennem også under forandring. Det, der tidligere blev styret centralt, styres i dag gennem mindre enheder, der selv arbejder med at definere rammer og indhold. Samtidig med denne lokalisering af styring i mindre enheder, - Communities, styres der også gennem centrale, eksempelvis biopolitiske foranstaltninger, som man for eksempel kan se udtrykt i kampagner om sund mad og motion. Den engelske sociolog Mitchell Dean er en af de mange teoretikere, der efter Foucaults død har videreudviklet Foucaults Governmentality tema. Han er sammen med professor i sociologi Nikolas Rose en af de teoretikere, der beskæftiger sig med den neoliberale ideologi i nutidens velfærdsstater og de styringsformer, der kendetegner denne. Deres tanker er yderst relevante for ledere og konsulenter i offentlig virksomhed. Dean definerer begrebet Governmentality ved hjælp af ordet Conduct som er den engelske oversættelse af det franske begreb for styring, conduire. Både på engelsk og fransk har dette begreb en dobbelt betydning. Conduct bruges både om det at føre, dirigere og guide, men også i betydningen to conduct oneself, at opføre sig på en bestemt måde, altså det man med et moderne ord kalder selvledelse. Styring er altså også en moralsk aktivitet, fordi den søger at indvirke på, hvordan såvel de styrede som de styrende leder sig selv. Styring bliver et moralsk anliggende, fordi man via specifikke former for viden fremhæver, hvad der er en god og passende adfærd. Styring i de moderne neoliberale velfærdsstater bliver et spørgsmål om at lægge rammer frem, hvori denne selvstyring kan foregå: Styring af styring. Styring kan være en hvilken som helst form for kalkuleret og rationel aktivitet. Den udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, benytter sig af en mangfoldighed af teknikker og

12 vidensformer og søger at forme vores adfærd ved at operere gennem vores ønsker, interesser og overbevisninger. Styring udøves med henblik på specifikke, men skiftende mål og har relativt uforudsigelige konsekvenser, effekter og resultater. (Dean 2008 s. 44) Styring i den moderne velfærdsstat handler i høj grad om selvpraksisser, (Dean 2008 s. 46), nemlig de praksisser der søger at forme, skulpturere, mobilisere og operere gennem individernes og gruppernes behov, lyster, forhåbninger og livsstile. Styring som styring af styring kræver, at den styrede er en fri aktør. Dean påpeger, at de styrede er frie og dermed også i stand til at handle på måder, der ikke er forudset. At styre betyder at strukturere feltet for mulige handlinger. Styring omhandler ikke bare magt og autoritetsrelationer, men også spørgsmålet om identitet og selvet. Styring er en kunstart. Styring er en aktivitet, som kræver fantasi, klogskab, dygtighed og knowhow. Når vi undersøger styringen analyserer vi de praksisser, som producerer sandhed og viden samt de programmer og organiserende praksisser, som vi styrer os selv igennem. En anden yderst relevant Governmentality - teoretiker er Nikolas Rose. Rose er oprindeligt uddannet i biologi, inden han skiftede til psykologi og sociologi. Rose sætter fokus på relationen mellem stat og borger i en tidsepoke, hvor borgeren sættes på dagsorden som et individ, der skal anerkendes, således at de kan være agenter i deres eget liv. Begreber som empowerment og udvikling af borgerens evne til at tage sin frihed og håndtere sit eget liv er på dagsorden. I sine første bøger: Governing the soul fra 1989 og Inventing Our Selves fra 1996 er han optaget af at videreudvikle Foucaults Governmentality perspektiv, i.e. forholdet mellem politisk magt, viden og dannelsen af selvet. Han er optaget af, hvordan de discipliner han benævner som psy, har haft en fantastisk indflydelse på vores forståelse af os selv i den vestlige verden. Hans tanke er, at psy erne, (socialrådgivere, psykiatere, psykologer og terapeuter af den ene eller den anden slags) har haft næsten monopol i vestlig tænkning, på forståelsen af subjektivitet. Påvirket af Foucault udvikler Rose i sine første bøger en genealogisk historik om psykologien som disciplin og dens enorme betydning for både den psykologiske viden om mennesker, men også for fremvæksten af en lang række institutionelle former og teknikker som ses i ledelsesteoriernes historie. Den nye strategiske forståelsesform: Den genealogiske metode. Michel Foucault udviklede, inspireret af filosoffen Nietzsche, en særlig form for historieskrivning, han kaldte den genealogiske metode. I den genealogiske metode forsøger man at fremhæve de historisk specifikke processer, som har ført frem til nutidens styrings- og vidensformer. Historien fortælles i den genealogiske

13 metode for at sige noget om vore nutid. Gennem en genealogisk analyse kan man vise, hvordan mennesker op gennem historien gøres til objekter for bestemte styringsstrategier, og hvordan bestemte typer af vidensformer kategoriserer og former mennesker. Genealogianalysen sætter fokus på, hvordan et praksisregime er blevet etableret på baggrund af en historisk udvikling. Vigtigt for genealogien er inspirationen fra såvel Foucault, men også Deleuze, der begge sætter fokus på, hvordan vores institutioner, og de vidensformer, praksisser og idéer om sandhed, der udspiller sig i disse institutioner er sat sammen. Hvilke magtformer er på spil? Villadsen påpeger i sit forord til sin oversættelse af Deans bog, at det er vigtigt, at man ikke anskuer udvikling som en successiv og sammenhængende udvikling af den neoliberale stat. Han påpeger (Villadsen 2008s.18), hvordan Foucaults historiske arbejde udgør en slags transformationsanalyser, hvor han påviser, hvordan bestemte magtformer vokser frem ved siden af hinanden, erstatter hinanden eller infiltrerer hinanden. Et vigtigt begreb i den anledning er kontingent, der betyder, at noget fik denne form, men der kunne også være sket noget andet. Dean påpeger, at genealogiens praksis er drevet af, hvad han kalder to impulser: Den første impuls kalder han den diagnostiske og den anden den anti anakronistiske. Den diagnostiske impuls handler om nutiden og om at anskue nutiden som et sæt af muligheder snarere end at indvarsle katastrofen eller at bevidne forfaldet. Genealogien har påtaget sig en opgave af en vis kompleksitet, som kræver betydelig skarpsindighed: at udpege det, vi opfatter som nødvendigt og kontingent i de måder, som vi tænker og handler på i relation til at lede vores eget og andres liv, samt at afdække, hvilke problematiseringer, der er mulige heraf I denne diagnosticerende form tilbyder genealogien ikke et tilflugtssted for ulykker, men snarere en forsigtig indføring i de betingelser og nye opgaver, som følger af politisk opfindsomhed. Dean 2008 s. 91. Den anti- anakronistiske impuls handler om fortiden, og om at sikre sig mod anakronistisk læsning af historien. Den viser på én og samme gang, hvordan fortiden er indlejret i nutiden, men begrænser samtidig tendensen til at læse fortiden gennem disse erfaringer. Genealogien forsøger at beskrive fortidens praksisregimer ved hjælp af fortidens egne begreber. Genealogi er kort sagt et tålmodigt arbejde med at lave historier, der kan udfordre eksisterende fortællinger. Den fremviser, siger Dean, en spænding mellem intellektets pessimisme og fornuftens optimisme.

14 Den politologiske nødvendighed. Der er sket enorme ændringer i den offentlige sektor i de senere år. De lukkede offentlige systemer er som så mange andre organisationer blevet tvunget til at åbne sig mod omverdenen. Mange temaer presser sig på. Den stigende konkurrence fra private udbydere, de mange nye samarbejdsformer, den nye generation af offentlige ansatte, borgernes forskelligartede krav, de ændrede økonomiske rammer, den nye forståelse af hvilke krav den offentlige sektor kan stille til borgeren, samt nye forståelser af hvad demokrati og velfærd er. De ændrede betingelser har i vid udtrækning fået følgeskab af mange styringsmæssige reformer, der er kommet marcherende i stadig hurtigere fart: Økonomistyring, mål - og rammestyring, decentralisering, efterfulgt af kvalitetsstyring, dokumentation, evaluering og LEAN og mange, mange flere styringsværktøjer. De ændrede betingelser medfører et fornyet fokus på de særlige demokratiserings og indflydelsesprocesser, som er kendetegnet for den danske offentlige sektor. Her tænker jeg på de mange udviklingstiltag, der foregår mange steder i disse år med afprøvningen af forskellige typer af samarbejde med mange typer af interessenter: Samarbejdspartner på tværs af sektorer, borgere, brugere, klienter, elever, pårørende, frivillige og med private leverandører i forskellige typer af kontraktlige udbud. Dette kræver helt nye former for fællesskaber i samarbejdet. Der stilles endvidere store krav til samarbejdet på tværs af sektorer. Vi vil i de kommende år komme til at bevidne dødskramperne i nogle af de gamle ærværdige offentlige strukturer, og fødselen af nogle helt nye typer af offentlige organisationer. De gamle rammer brydes ned til fordel for nye organisationsformer med nyt indhold og nye rammer. Det er i denne mellemtid at konsulenterne agerer, og det kræver metoder, der kan forene og forny på samme tid. De poststrukturalistiske teorier udgør et godt startpunkt for dette, og er samtidig et værdigt bidrag til den systemiske metodologi.. Afslutning. Jeg har med dette lille essay tilstræbt at give en praksisnær beskrivelse af de nutidige strategiske udfordringer i ledelse: At befinde sig i en topstyret organisation med en risiko for en stigende grad af demotivation. Dernæst har jeg udfoldet den systemteoretiske metodologi, i et kort historisk genealogisk perspektiv med betragtninger over, hvorfor netop den systemiske optik kan være

15 nyttig både praktisk og teoretisk for lederskab. Lederskabets aktuelle udfordring består først og fremmest i at kunne styre styring. Dette stiller store krav til lederens evne til at kunne håndtere processer på mange komplekse niveauer. Det systemteoretiske paradigme har indtil videre medvirket til at give ledere teorier, modeller, involveringsmetoder og kommunikationsværktøjer som er tilpasset til, og samtidig medskabende af den realitet lederne er en del af. Men det systemteoretiske paradigme må tilføres nye perspektiver for ikke at blive et arkæologisk koryfæ. Sluttelig har jeg derfor kort gennemgået en tilgang, der for øjeblikket dukker op i horisonten, og som jeg anser for at være et nyttigt som et strategisk hjælperedskab for den offentlige leder, nemlig Governmentality tænkningen. Denne tilgang, der er kritisk uden at være fundamentalistisk, sætter lederne i stand til strategisk at kunne samtænke både strategi, styringsværktøjer og ideologier, og dette er lige præcis den cocktail, ledere har brug for i disse år. Litteraturliste: Andersen, Åkerstrøm & Thygesen, Niels Thyge (2007). Styring af styringsværktøjer. i Greve(red) Offentlig ledelse og styring Bason, Christian, Knudsen, Sune og Toft, Søren. (2009) Sæt borgeren i spil. Gyldendal Public Bauman, Zygmunt; 2000: Flydende modernitet. Hans Reitzels Forlag Bauman, Zygmunt. (2005). Liquid Life. Polity Press Bauman, Zygmunt. (2006). Liquid Fear. Polity Press 2006 Borch, Christian & Thorup Larsen (red) 2003: Luhmann & Foucault til diskussion. Hans Reitzels Forlag Brinkmann, Svend(red) (2010). Det diagnosticerede liv, Forlaget Klim

16 Cooperrider, Whitney & Stavros(2008). Appreciative Inquiry Handbook. Berret- Koehler Publishers, Inc San Francisco Dean, Mitchell. (2008) Magt og styring i det moderne samfund, Forlaget Sociolog Derrida, Jacques. (1972). Difference. Det Lille forlag Foucault, Michel. (1975) Overvågning og straf. Rhodos Radius Foucault, Michel.(1982) The Subject of Power. Critical Inquiry 8. University of Chicago Greve, Carsten (red) 2007: Offentlig ledelse og styring, jurist og Økonomforbundets Forlag Heede, Dag; 2004: Det tomme menneske. Museum Tusculanums Forlag David Howarth. (2000). Diskurs. En introduktion. Hans Reitzels Forlag Deleuze, Gilles og Guattari, Felix. (1991) Hvad er filosofi? Gyldendal Fly Steensen, Elmer. (2008). Virksomheders strategiprocesser og præstationer: Top down styring skader effektiviteten. Ledelse & Erhvervsøkonomi. 72. årgang nr. 1/marts 2008 Hammel, Gary. (2009) Moon Shots for Management. Harvard Business Review. February 2009 Jackson, Michael C; 2000: Systems Approaches to Management. Kluwer Academics/Plenum Publishers New York Jensen, Anders Fogh. (2005) Mellem Ting. Foucaults filosofi. Det lille forlag Jørgensen, Torben Beck (2007). På sporet af en offentlig identitet. Aarhus Universitetsforlag Klausen, Kurt Klaudi. (2009). Strategisk ledelse. De mange arenaer, Syddansk Universitetsforlag Lerborg, Leon. (2010). Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Jurist og Økonomforbundets Forlag Melander, Preben(red) (2008). Det fortrængte offentlige lederskab. Offentlig ledelse efter New Public Management. Jurist og Økonomforbundets Forlag Nilsson, Roddy. (2008) Michel Foucault. En introduktion. Hans Reitzels Forlag

17 Pollitt, Christopher (2003).The Essential Public Manager. Open University Press Psyke og Logos, Nr. 1, 2002: Subjektivitet i det 21. århundrede. Psykologisk Forlag Psyke og Logos, Nr. 1, 2002: Subjektivitet i det 21. århundrede. Psykologisk Forlag Sløk, Camilla og Villadsen, Kasper(red) (2008) Velfærdsledelse. I den selvstyrende velfærdsstat. Hans Reitzels Forlag Rose, Nikolas. (1998) Inventing Our Selves, Psychology, Power and Personhood. Cambridge University Press Rose, Nikolas (1999). Powers of Freedom, Reframing Political Thought. Cambridge University Press Rose, Nikolas (2009). Livets politik. Biomedicin, magt og subjektivitet I det 21. Århundrede Dansk Psykologisk Forlag Sarup, Madan. (1993) An Introductory guide to Post structuralism and Postmodernism. Harvester Wheatsheaf Sedon, John (2008) Systems Thinking in the Public Sector. Triarchy Press Tangkjær, Christian (2007). De mange styringsværktøjer: Hvor ligger ledelsens muligheder? I Greve, Carsten(red) Offentlig ledelse og styring. Jurist og Økonomforbundets forlag Tsoukas, Haridimos & Chia, Robert: On Organizational Becoming: Rethinking Organizational Change. Organization Science. Vol.13, No.5, september oktober 2002, pp Villadsen, Kasper. (2004). Det sociale arbejdes genealogi. Reitzels forlag

Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1)

Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1) Governmentality: Strategi og systemteori i offentlig ledelse (n1) Vibe Strøier I dette kapitel vil jeg komme med mit bud på, hvordan det systemiske bidrag til strategiudvikling kan videreudvikles ved at

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

1. korrektur DEN GENE ALOGISKE ME TODE INNOVATIONSPROCESSER KAPITEL 10 < 287. Af Vibe Strøier

1. korrektur DEN GENE ALOGISKE ME TODE INNOVATIONSPROCESSER KAPITEL 10 < 287. Af Vibe Strøier KAPITEL 10 Den GENEALOGISKE METODE: Et OVERGANGSRITual i INNOVATIONSPROCESSER Af Vibe Strøier Dette kapitel henvender sig til proceskonsulenter, der arbejder med at understøtte innovation i virksomheder

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage

Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage Hvad er meningen? PPR i Rites de Passage Polyfoni, Governmentality og Big Society V. Vibe Strøier Jeg i mange år haft det privilegium at arbejde for pædagogiske psykologiske rådgivninger i forskellige

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi

Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi CV Navn Vibe Strøier - født 1955 Titel Erhvervspsykolog Autoriseret cand. Psych. Specialist og Supervisor i Arbejds- og Organisationspsykologi Specialist og Supervisor i Psykoterapi Karriere 2011 - Partner

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 5, Aarhus, 2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Master i. offentlig ledelse

Master i. offentlig ledelse Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 1, Aarhus, marts 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I takt

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Ledelse, pejlemærker og styring V. Leon Lerborg

Ledelse, pejlemærker og styring V. Leon Lerborg Ledelse, pejlemærker og styring V. Leon Lerborg Bibliotekschefsforeningens årsmøde Vejle, 6. februar 2014 Ledelse, pejlemærker og styring Aristoteles fem videnformer Førsproglig viden Nous Fornuft, intellekt

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011

Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Årsmøde i Foreningen Danske Planchefer November 2011 Hvad er fremtidens krav til fremtidens planchefer? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Mellemleder eller i-klemme-leder

Mellemleder eller i-klemme-leder 02-10-2014 1 Mellemleder eller i-klemme-leder Henrik Nicolaisen Sydbanks Rådgivningslinje Ledelsesakademiet den 1. oktober 2014 02-10-2014 2 Du kan godt forlange lidt mere af dine medarbejde, på den gode

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

INNOVATION I PRAKSIS. Intro

INNOVATION I PRAKSIS. Intro INNOVATION I PRAKSIS Intro Min vej ind i innovation Pædagogikum Mp3-afspillere Innovationskursus Anvendelse i praksis hjælp! Først et hurtigt vue på innovationsbestræbelserne på det gymnasiale område:

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere