Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Transkript

1 Læreplaner for børnehuset Stjernen. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling af børnene. I udarbejdelsen har vi taget udgangspunkt i Stjernens børnesammensætning. Læreplanen er et pædagogisk redskab for til de ansatte i Børnehuset Stjernen og vi evaluerer den hvert år. Den bliver godkendt af forældrebestyrelsen én gang om året, i 2015 bliver det i september på et bestyrelsesmøde. Stjernens vision er, at alle børn, uanset de forudsætninger de har, føler sig unikke og værdifulde samt at alle børn føler sig som en del af et fællesskab. Børn er nysgerrige og vil gerne lære og udvikle sig, de vil gerne samarbejde. Leg og læring hænger sammen og grundlaget for at lære og udvikle sig er motivation og mening. Læring foregår overalt i hverdagen, i hverdagsrutiner og i planlagte pædagogiske aktiviteter. Personalet skal sørge for at tilrettelægge aktiviteter, der er meningsfulde, tilpas udfordrende og alderssvarende til børnene. Det skal være positive læringsprocesser, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn og personalet skal støtte, lede og inspirere til læring. Børn har forskellige forudsætninger og lærer på forskellig måde, så det er vores ansvar, at læreprocesserne tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Vi møder børnene som autentiske og nærværende voksne, der sætter rammer for hverdagen, men hvor børnene også har medindflydelse. De seks læreplanstemaer I loven om pædagogiske læreplaner fokuseres der på seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur og naturfænomener

2 De alsidige personlige kompetencer: Jeg fortæller hvordan jeg har det og om mine oplevelser. Jeg bliver dygtigere til det jeg er god til og øver på det jeg ikke er så god til. De sociale kompetencer: Jeg opbygger venskaber, udvikler kendskab til mig selv og andres behov. Jeg er medbestemmende, finder på sjove og gode lege, jeg trøster min kammerat, når han er ked af det og tager hensyn De sproglige kompetencer: Jeg taler med mine venner, synger, laver rim og remser, fortæller historier, sætter ord på mine handlinger og følelser. Krop og bevægelse: Jeg kan gå på trapper og gå tur, jeg kan selv tage mit tøj af og på, jeg hopper, danser løber og klatrer og jeg spiser sund mad. Natur og naturfænomener: Jeg ser at naturen skifter, jeg kommer ud i alt slags vejr, jeg mærker varme og kulde. Jeg kigger, leger og finder små dyr på legepladsen eller i skoven. Kulturelle udtryksformer og værdier: Jeg oplever hvordan vi holder fødselsdag, jul og påske. Jeg møder andre kulturer. Jeg synger, laver rytmik, tegner og maler, går på biblioteket og nogle gange i biografen. I vores pædagogiske praksis skal vi arbejde ud fra de seks læreplanstemaer. I et udviklings- og læringsperspektiv er temaerne ofte i spil på samme tid og det kan derfor være vanskeligt at skille et tema ud fra et andet. I praksis lægger vi stor vægt på omsorg og nærvær i en anerkendende form sammen med børnene. Vores primære opgave i samværet med børnene er at understøtte og anerkende deres nysgerrighed. Det gør vi ved at prioritere legen og give den meget plads og videreudvikle den med materialer, snak og gode ideer. Det udelukker dog ikke igangsatte aktiviteter, som tager højde for at stimulere og udfordre børnene i deres daglige

3 læringsrum. Vi forsøger at gribe og udforske de emner som børnene i forvejen er i gang med og bruge dem som grundlag for aktiviteterne, da vores erfaring siger os, at lystbetonede aktivitetstilbud giver basis for et positivt læringsmiljø. I 2015 og 2016 har vi valgt at have en øget fokus med arbejdet omkring sproglig udvikling samt sociale kompetencer, det er derfor dem vi har valgt at uddybe. Dog vil de andre læreplanstemaer naturligt komme ind over. Sproglig udvikling Kommunikation og sproglige færdigheder er en af de vigtigste i arbejdet mod skoleparathed og livsduelighed. Sproget åbner døre for barnets fremtid og det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget udvikles helt naturligt hos de fleste børn, gennem relationer og de helt basale ting i hverdagen. Hvis vi oplever at et barn har vanskeligt ved at udtrykke sig sprogligt kan vi understøtte barnet, ved at fokusere endnu mere på sprogstimulerende aktiviteter som historielæsning, rim og remser, med sang og musik og ved at benævne handlinger. Vi benytter også forskellige pædagogiske værktøjer så vi kan blive klogere og mere opmærksomme hvis der kræves en ekstra indsats overfor barnet. Mål for vuggestuen: Børnene lærer at sætte ord på ting og handlinger Børnene kan reagere på direkte sproglig henvendelse og lytte og handle derpå Børnene udviser interesse for bøger og kan i enkelhed referere indholdet (ex. Sige som et dyr vi læser om), samt selv finde en bog frem de gerne vil have læst op. Børnene kan lytte til og handle på små instrukser Metode: Vi italesætter alt hvad vi gør Vi italesætter børnenes handlinger Vi støtter og guider børnene til at sætte ord på deres følelser, behov og meninger Vi synger med børnene Vi læser bøger og kigger billeder og taler med børnene om det

4 Mål for børnehaven: Børnene kan udtrykke deres følelser og tanker sprogligt Børnene kan benytte sproget i socialt samspil og bruge sproget til dialog Børnene reagerer på sproglig henvendelse og handler derpå Børnene kan komme med forslag til sange og kan synge med Børnene kan handle på kollektive beskeder Børnene udvikler nysgerrighed og interesse for interesse for symboler, tegn, bogstaver og tal Metode: Vi er bevidste om at vi fungerer som rollemodeller og taler et tydeligt og ordentligt sprog både til børnene og hinanden. Vi har dialogisk læsning på alle 3 stuer hver eftermiddag Vi giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og undre sig sammen med andre Vi tager imod forslag og initiativer fra børnene Vi er opmærksomme op forskellige nationaliteter og sprog. Vi laver løbende sprogvurderingstest på de børn der har behov for det og laver aktiviteter i mindre grupper for disse børn, med sproget i fokus Sprogtests Ifølge dagtilbudsloven skal vi tilbyde en sprogvurdering til børn i alderen omkring 3 år der formodes at have behov for hjælp i deres sproglige udvikling. Desuden skal der efterfølgende tilbydes sprogstimulering til de børn, hvor vi vurderer der er brug for en særlig indsats. Sprogvurderingerne er et ekstra redskab til at understøtte det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling. Vi samarbejder med talepædagogen der er tilknyttet institutionen. I Stjernen har vi i forvejen et stort fokus på den sproglige indsats og arbejdet omkring sproget er en naturlig del af vores daglige pædagogiske arbejde.

5 Dokumentation Vi har flere forskellige former for dokumentation i brug i både vuggestue og børnehave. Børnenes udsagn kan blive skrevet i barnets mappe. Vi kan filme en samling eller en frokost, med fokus på sproget. Vi arbejder med forandringsteorier, som kan have fokus på et sprogligt tema. Når vi er på ture, som er planlagt med sproget i fokus laver vi efterfølgende opslag og hænger op på gangen i vuggestuen eller børnehaven, det giver mulighed for at snakke med børnene om det de har oplevet. Desuden giver det forældrene mulighed for at tale med deres børn om turen ud fra billederne. Evaluering Vi evaluerer på stuemøder og personalemøder. Forandringsteorierne bliver gået igennem og vi taler om eventuelle ændrede indsatser. Sprogtestene skal vise den naturlige udvikling for barnet og finder vi særlige indsats områder kan vi gøre brug af vores samarbejdspartere, fx talepædagog eller ppr. Eventuelle filmoptagelser bliver set igennem på stuemøder, med et valgt fokuspunkt. Vi kan på den måde holde øje med om børnenes sprog udvikler sig og om fx vuggestue børnene bliver mere kendte med fagter og sange, der bliver brugt til samling. I børnehaven har vi lavet nogle skemaer vi bruger, hvor vi ugentlig afkrydser hvor lang tid børnene kan holde fokus under den dialogiske læsning. Til stuemøder kan vi snakke om eventuelle ændrede indsatser, hvis børnenes koncentration er faldende. Sociale kompetencer Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet. Hvis man skal have det rart med sig selv og senere i livet kunne begå sig i mange forskelligartede sammenhænge med andre mennesker, er det vigtigt, at man får mange forskellige redskaber man kan bruge i et sådant samspil. I Stjernen ser vi det som en af vores fornemste opgaver, at være med til at udvikle sådanne redskaber hos børnene. Mål for vuggestuen: Børnene skal lære de sociale spilleregler Børnene skal danne begyndende venskaber

6 Børnene skal være aktive deltagere i fællesskabet Børnene skal opleve en gruppe-tilhørs-følelse Metode: De voksne skal være rollemodeller Vi holder samling med sange og navneopråb De voksne støtter op om- og skaber rammerne for mulige venskaber Vi hjælper børnene med at lære at vente på tur Vi anerkender det enkelte barn og støtter dets udvikling ved at præsentere dem for forskellige handlemuligheder Vi arbejder i små grupper og styrker børnenes fællesskabsfølelse Mål for børnehaven: Børnene skal lære at have forståelse for- og acceptere hinanden forskelligheder Børnene skal lære at samarbejde Børnene skal lære at vente og give plads til andre Børnene skal lære at løse konflikter på en måde, der er rar for alle Børnene skal have redskaber til at begå sig i forskellige sociale sammenhænge Børnene lærer at kommunikere og bruge sproget Metode: Vi planlægger pædagogiske aktiviteter i små grupper, hvor der kan være spirende venskaber De voksne skal skabe gode muligheder for leg, både ude og inde Vi taler i hverdagen og respektere hinanden også selv om det ikke er bedste vennen Vi hjælper børnene med at bruge sproget i konflikthåndteringen Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden Vi har aktiviteter i hverdagen, der kræver samarbejde (borddækning, oprydning mm) De voksne optræder som tydelige rollemodeller

7 Dokumentation Vi har flere forskellige former for dokumentation i brug i både vuggestue og børnehave. Børnenes udsagn kan blive skrevet i barnets mappe. Vi arbejder med forandringsteorier, som kan have fokus på de sociale kompetencer. Når vi er på ture, som er planlagt med fokus på de sociale kompetencer, laver vi efterfølgende opslag og hænger op på gangen i vuggestuen eller børnehaven, det giver mulighed for at snakke med børnene om det de har oplevet. Desuden giver det forældrene mulighed for at tale med deres børn om turen ud fra billederne. Forældrene kan bl.a. spørge børnene om følgende; Hvem var med på turen? Var det sjovt at være sammen med Legede i også sammen da i kom hjem fra turen? Ect. Vi har afkrydsningslister, hvor vi kan holde øje med om børnene søger hinanden udenfor de planlagte pædagogiske aktiviteter. Evaluering Vi evaluerer på stuemøder og personalemøder. Forandringsteorierne bliver gået igennem og vi taler om eventuelle ændrede indsatser. Vi kigger vores afkrydsnings skemaer igennem og evaluerer os selv og de gennemførte pædagogiske aktiviteter på afdelingsmøder og ser om der behov for andre tiltag. For at koble de to udvalgte læreplanstemaer sammen, har vi valgt at have et særligt fokus på børnenes kommunikative strategier. Vi arbejder med børnenes selvværd og selvforståelse i tæt kontakt med forældrene og arbejder ud fra en række pejlemærker, der findes i den 3 årige sprogvurdering. Den tætte kontakt med forældrene består i den daglige kontakt, ved 3-6 måneders samtaler, handleplaner, hvor forældrene bliver inddraget samt samtaler efter behov. På forældremøder vælger vi tema efter hvad der rør sig i Stjernen og hvad vi er optaget af i den givne periode. Børn med særlige behov I Stjernen arbejder vi med inklusion, som en naturlig del af hverdagen. Dels i forhold til barnets tilknytning til resten af børnegruppen og dels i forhold til vores overordnede pædagogik. Det forventes at personalet på stuerne har et tæt samarbejde med alle

8 forældre, og opstår der tvivl om et barns udvikling og trivsel, tager personalet på stuen en snak med forældrene om, hvorvidt de også ser en mis trivsel hos barnet. Stuens personale laver derefter en skriftlig handleplan, for det pågældende barn, for hvordan det bedst muligt støtter og hjælper barnet med dets udfordringer. Alle personaler i den pågældende afdeling, samt ledelsen, informeres om handleplanen, så barnet mødes i en ens tilgang fra alle voksne. Skulle bekymringerne fortsætte og de redskaber der er beskrevet i handleplanen ikke viser sig at virke, så indkaldes forældrene igen og personalet fremlægger muligheden for, at kontakte ressourcekonsulenten. Vi har mulighed for, at benytte os af kommunens ressourcekonsulenter, som kan - efter forældrenes tilladelse komme og observere barnet og derefter give råd og vejledning til både personale og forældre. I sidste ende kan der laves en underretning på baggrund af handleplan fra personale og ressourcekonsulent. Det forventes at pædagogen på stuen inddrager ledelsen, når der opstår bekymringer omkring et barn. Derudover har institutionen et tæt samarbejde med PPR, de pædagogiske konsulenter, sprogkonsulenten, talepædagog, samt ressourcekonsulenterne. Vi søger gerne råd og vejledning, når vi møder særlige udfordringer, eller når vi kontaktes af bekymrede forældre. Børnemiljøet Det fysiske børnemiljø: Det fysiske børnemiljø handler om, hvorvidt de fysiske rammer inde og ude er sikkerhedsog sundhedsmæssige forsvarlige. Det drejer sig blandt andet om mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold. I Stjernen gennemgår vi med jævne mellemrum det fysiske børnemiljø, dette gøres sammen med vores apv i foråret samt ved sikkerheds eftersyn af legepladsen. Det æstetiske børnemiljø: Det æstetiske børnemiljø handler om samspillet mellem omgivelserne og børnenes sanser i dagligdagen. Det æstetiske miljø har betydning for børnenes sanser i dagligdagen. Det

9 æstetiske børnemiljø har betydning for, om børnene oplever Stjernen som et rart sted at være samt oplever stedet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Konkret handler det æstetiske miljø om, hvordan indretningen og udsmykningen af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børns oplevelser og handlinger. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene har lyst til at udfolde sig. Vi er meget opmærksomme på det æstetiske børnemiljø i Stjernen og i børnehaven er børnene selv med til udsmykningen på stuerne og i gangen. Vi taler om indretningen og farverne og sørger for at legetøj, materialer mm er let tilgængeligt og overskueligt for børnene at komme til, så det ikke virker rodet. Det psykiske børnemiljø: Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler om konstruktiv gruppedynamik uden mobning og eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag. I Stjernen arbejder vi meget med det psykiske børnemiljø. Vi arbejder med sproget, hvordan man taler til hinanden og det er vigtigt for os, at de voksne fremstår som gode rollemodeller. Desuden arbejder vi med inklusion, alle børn i Stjernen skal føle sig som en del af et fællesskab. Vi arbejder i små grupper for at styrke venskaber og nærværet både mellem barn-barn og mellem barn-voksen.