Det konvergente læringsrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det konvergente læringsrum"

Transkript

1 Det konvergente læringsrum - En udfordring mellem det der var, det der er og det der er på vej! af Hanne Wacher Kjærgaard, cand. phil., Videncenterleder, CELM Center for e-læring og medier & Lars Peter Bech Kjeldsen, ph.d., Forsknings- og udviklingschef, Sundhedsfaglig Højskole VIA University College I dag forbindes de traditionelle læringsrum med undervisningsformer som auditorieundervisning, gruppeundervisning og læring i træningsrummet (Kjeldsen et.al, 2010). De traditionelle læringsrum rummer fortsat langt den største del af undervisningen i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Denne undervisningsorganisering har imidlertid gennem de sidste 15 år været under stærkt pres i et metodisk, kvalitativt, digitalt, og økonomisk perspektiv samt et moderniseringsperspektiv. Det digitale perspektiv manifesterer sig fx gennem udbredelsen af teknologier som weblogs, wikier, sociale mediers fællesskaber og sites til deling af digitale materialer (Freedman, 2006, O Reilly, 2005, Dalsgaard, 2010), som igen aktualiserer moderniseringsperspektivet. Dette pres har resulteret i udviklingen af undervisningsformer, der kan beskrives med ord som fjernundervisning, e-læring, fleksibelt tilrettelagt undervisning og blended learning, alt sammen undervisnings- og læringsformer, der primært afvikles i virtuelle læringsrum. Anvendelsen af de digitale medier i virtuelle læringsrum har hovedsageligt fundet sted som remediering, hvor undervisningens organisering i alt overvejende grad er en digital gengivelse af den traditionelle undervisningspraksis (Bolter, 2000). Lidt firkantet sagt er de fysiske rammer blevet erstattet af hjemmesiders rammer. (Dalsgaard, 2010:52). Virtuelle læringsrum anvendes i dag i en mindre del af det samlede uddannelsesudbud, og trods de positive intentioner med indførelse af virtuelle læringsrum, er de selv kommet under pres: Erfaringerne synes at vise, at der findes relativt store indholds- og praksisområder i uddannelsessystemet, der ikke umiddelbart lader sig mediere i det virtuelle læringsrum, samtidig med at det viser sig, at den økonomiske gevinst ved den digitale læringsmaskine i form af færre lærerresurser er udeblevet. Erfaringerne viser nemlig, at nok anvender lærerne færre timer til afvikling af den konkrete undervisning, men dette udgør ikke en besparelse for uddannelsessystemet, idet timerne flyttes til forberedelse samt udvikling af undervisningen og digitale læringsobjekter. Yderligere tyder noget på, at de studerende i nogen grad fravælger de digitale uddannelsesudbud den rendyrkede fjernundervisning uden tilstedeværelsesundervisning findes stort set ikke mere, men også blendede udbud har en mindre søgning (fx enkelte af universiteternes masterudbud og bioanalytikeruddannelsens udbud i Aarhus), samtidig med at uddannelsesinstitutionerne generelt øger deres udbud (fx UC Sjælland og VIA). Endelig har erfaringerne vist, at de studerende opfatter Side 1 af 7

2 institutionernes LMS-systemer 1 som fremmedbestemte og upersonlige. Dermed kan de næppe heller stå alene uden at blive tilført noget, som den enkelte har mere kontrol over (Anderson, 2006b). Det konvergente læringsrum Med andre ord bør vi allerede nu tage denne udfordring alvorligt. En mulig vej at gå er at tage det bedste fra virtuelle læringsrum og flytte det ind i de traditionelle læringsrum, med andre ord at modernisere den undervisning, der stadig er den mest fremherskende. Ved blended learning er det fx ofte således, at ¾ af aktiviteterne foregår i virtuelle læringsrum, mens ¼ foregår i de traditionelle læringsrum; med den omtalte tilgang vender man om på forholdet, således at størstedelen af aktiviteterne foregår i de traditionelle læringsrum, men med blendede elementer. Forfatterne til denne replik, som er forarbejde til en artikel baseret på studier af flere evalueringer af undervisning i virtuelle læringsrum i det danske uddannelsessystem, peger imidlertid på en mere konstruktiv og bæredygtig tilgang, der allerede findes elementer af i det eksisterende uddannelsesbillede. Replikken vil derfor ikke i sig selv byde på afgørende nyt inden for didaktik og undervisningsdesign; dens fortjeneste er i højere grad, at den giver et bud på, hvorledes vi kan beskrive og benævne de nye elementer i en pædagogisk kontekst. Vi taler om etablering af en uddannelsesorganisering, en studieafvikling, hvor man tager det bedste fra såvel de traditionelle læringsrum som de virtuelle læringsrum: Det konvergente læringsrum. Denne repliks ærinde er ikke at underkende betydningen af og værdien ved undervisning i de traditionelle læringsrum. Det er forfatternes opfattelse, at vi fortsat kan opnå kvalitative landvindinger ved kontinuerligt at reflektere over undervisningsformernes grundlæggende principper og metoder. På samme måde synes det muligt at nå endnu længere med det læringspotentiale, der er indbygget i virtuelle læringsrum. Intentionen er at pege på det konvergente læringsrum som et kvalificeret alternativ til disse to forståelser af undervisningsorganisering. I traditionel undervisning er det rimeligt at beskrive den egentlige læringsplatform ved klasserummet (klasselokalet), der er omdrejningspunktet for lærerens undervisning og de studerendes læringsaktiviteter og -processer. Det er naturligvis underforstået, at en stor del af menneskers læring sker i en ikkeinstitutionaliseret kontekst dvs. i en ikke-skolastisk sammenhæng. Med begrebet læringsplatform tænkes udelukkende på den læring, der intentionaliseres i undervisningen i en given uddannelseskontekst. I virtuelle læringsrum kan læringsplatformen beskrives ved det LMS fx SharePoint, Fronter eller lignende, som de studerende tilgår, og hvorfra undervisningen afvikles. I det konvergente læringsrum defineres læringsplatformen ved de studerendes skrivebord på deres personlige computer. Læringsplatformen konstitueres gennem de programmer og værktøjer, den enkelte studerende har valgt at benytte i sin læring her er tale om en vifte eller suite af programmer, der hver især understøtter den enkelte studerendes læring, samt det faktum, at den studerende fysisk kan tilgå sit digitale skrivebord såvel i de formelle 1 LMS = Learning Management System læringsplatform Side 2 af 7

3 læringskontekster i de traditionelle læringsrum som de uformelle læringsrum fx i toget på vej til uddannelsen, i hjemmet eller hvor det måtte passe. Netop dermed er rummet et udtryk for konvergens: her mødes og sammensmeltes tre ting: Den studerendes personlige rum, præferencer, læringsarenaer og kontekster. Det fysiske, traditionelle læringsrum. Det fælles, virtuelle læringsrum med dets affordances og muligheder. Det konvergente læringsrum understøttes af den udvikling, der har fundet sted i anvendelsen af nye, digitale medier i uformelle sammenhænge. Der er sket en eksplosion i den private, digitale mediebrug, her forstået som en ikke-institutionaliseret undervisningskontekst. Eksempelvis har tjenester som FaceBook, YouTube, Twitter, Flickr, Wikipedia og blogs fået en voldsom udbredelse. Dette har bevirket, at de studerende i deres private kontekst har fået et personligt forhold til disse tjenester. De lader sig fx delvis definere gennem de oplysninger, de har i deres profiler, og de reaktioner, de får på tweets og opdateringer, de sender ud i deres netværk. Denne personalisering er også rykket ind i uddannelseskonteksten, hvor man kan tale om et PLE Personal Learning Environment i modsætning til de centralt definerede og til undervisningen til rådighed stillede LMS er 2. I et PLE har den studerende mulighed for at konstruere sit eget læringsmiljø (Wilson et al., 2006, Atwell, 2007). Med andre ord kan vi tale om, at den studerende medbringer sin personlige læringsværktøjskasse i de forskellige læringskontekster, han eller hun indgår i, og dette er netop, hvad vi forstår ved det konvergente læringsrum: en samling af personlige læringsværktøjer, der indgår i en social kontekst, og som er mobile, dvs. kan anvendes på forskellige fysiske lokaliteter og kombineres med anvendelse af institutionelle, virtuelle læringsrum. Den sociale kontekst er et væsentligt element for læring i det konvergente læringsrum, også i den institutionaliserede kontekst, hvor den studerende befinder sig i en social kontekst, hvad enten den tilgås gennem sociale medier som facebook (uformel deltagelse), eller gennem deltagelse i et mere formelt netværk, fx et af læreren tilrettelagt gruppearbejde. Netværksstrukturer er væsentlige i undervisningen, hvad end de er af en formel natur som fysisk eller virtuelt (underviser-) etablerede grupper, eller af en uformel natur som egen-etablerede fysiske eller virtuelle studiegrupper. Men herudover er der det store netværk uden for den institutionelle kontekst, som den studerende også definerer sig gennem og har behov for at være i stadig kontakt med (Bay, 2009). Netværk er vigtige, fordi viden konstitueres i social interaktion (Vygotsky, 1971); derfor må vidensmedierne i sig selv også være sociale i deres natur (Dalsgaard 2010). Dette er de kun, hvis de eksisterer i et dialog- og samarbejdsorienteret kontekst her beskrevet ved det konvergente læringsrum. 2 LMS = Learning Management System benævnes også VLE =Virtual Learning Environment Side 3 af 7

4 Det konvergente læringsrum i uddannelsen Når den studerende på institutionens opfordring og som følge af institutionelle krav tager sin computer med ind i undervisningslokalet, bør det være den studerendes valg, hvilke redskaber der anvendes, så personaliseringen og det sociale, der bl.a. ligger i muligheden for kontakt til de uformelle netværk, bevares. Når den studerendes computer opfattes som læringsplatformen, indebærer det altså, at: Den udgør et hub for den studerende (Bay, 2009). Den knytter an til det formelle, fælles læringsrum, men også til det uformelle læringsrum, som bl.a. udgøres af den studerendes netværk og deres tilknytning til andre hubs. Den giver en høj grad af convenience (Bay, 2009), idet den studerende kan koble sine fritidsværktøjer med sine uddannelsesværktøjer. Hermed bliver det muligt at tilgodese en socialkonstruktivistisk tilgang til læring i det konvergente læringsrum, hvor den studerende har mere kontrol over sin læring. Det konvergente læringsrum udfordrer læreren: Social software seems to be emerging as a very disruptive technology for educators on a number of levels! (Anderson, 2006a). En lærer udtaler: Hvor kommer læreren med ind i processen? Jeg ved, de laver en masse fagligt og diskuterer på Facebook, men jeg er ikke med i processen. Dette udsagn peger på et væsentligt forhold ved det konvergente læringsrum: her er det den studerende, der tager ansvar for den personlige læreproces. Læreren stiller opgaver, formidler viden og organiserer i samarbejde med de studerende undervisningen, og der er både bør-opgaver og skal-opgaver, idet læreren har ansvaret for, at de studerende tilbydes muligheden for at tilegne sig pensum, men den egentlige læring bygger på den studerendes personlige valg af værktøjer fra sin laptop. Siemens (2005) skriver om et kursus, hvor de studerende netop løsriver sig fra det virtuelle læringsrum: When the learning was content consumption or simple discussion threads, the LMS was fine. As the learning became more social, learners started using tools with additional functionality. The learning required by the instructors assignments, discussions still happened in the LMS. But much personal and relevant learning happened outside of the course. (Siemens, 2005 i Heilesen, 2010:11) Med andre ord kræver undervisning i det konvergente læringsrum en høj grad af tillid fra lærerens side til, at den studerende kan forvalte sin læring og læreproces på egen hånd og i samråd med sine netværk, herunder læreren. Læreren må holde op med at tænke sig selv som klasselæreren, der står i centrum for de studerendes læring, og i stedet forlade sig på de studerendes ansvarlighed for sig selv og hinanden. Ovenstående citat tydeliggør også, hvordan det fællesskab, som forventes af læreren i det traditionelle og virtuelle læringsrum, forsvinder i det konvergente læringsrum, MEN at der opstår et nyt baseret på de studerendes personlige behov. Det er evident, at underviseren i høj grad mister følingen med de Side 4 af 7

5 studerendes læreprocesser. I det centrale LMS står de teknologisk og fagligt svage studerende fx på mere sikker grund end der, hvor de skal ud og sammensætte deres egen platform (Heilesen, 2010:11) men på den anden side er gevinsten, at de studerende i deres læreproces kan knytte an til deres hverdagsliv og eksisterende teknologianvendelse. Måske er det ikke så meget systemerne og de valg, man træffer herindenfor, der giver risikoen for, at de fagligt og teknologisk svage studerende lettere tabes; det er nok i højere grad underviserens tilrettelæggelse af kollaborative processer og håndtering af disse i en forståelse af, at man alene har central kontrol over det traditionelle og det virtuelle læringsrum. Overlader man disse processer fuldt ud til de studerende at håndtere, er risikoen stor; men ved at lade de studerende bygge deres egen platform og samtidig have fokus på fællesskabet og det fælles, formaliserede læringsrum, kan man stadig have føling med processerne. For de teknologisk svagere studerende, som ikke kommer med stor, personaliseret brug af it, kan man tilbyde en række værktøjer (Dalsgaard, 2006 & 2007; Heilesen, 2010) Konsekvensen af ovenstående er måske, at der i det konvergente læringsrum kan opstå et slogan: lær der! Men det er måske netop en af de væsentlige pointer, at underviseren og den studerende får et nyt mødested i det konvergente læringsrum gennem en bestræbelse på, at de begge er til stede og gensidigt skal understøtte hinanden og deres individuelle og fælles ansvarlighed for undervisningens og læringens succes. Fra replik til artikel Ovenstående har beskrevet og analyseret det der var, og det der er og indledningsvist forsøgt at betegne det der er på vej. Med dette afsæt vil vi i en kommende artikel udforske og beskrive det konvergente læringsrum. Forfatterne ønsker som afslutning på denne replik at invitere alle til at kontakte os, der er blevet inspireret af ovenstående, og som vil være med til at udforske og beskrive indholdet i det konvergente læringsrum, eller blot har lyst til at drøfte denne bestræbelse med os. Side 5 af 7

6 Bibliografi Anderson, T. (2006). Innovators Dilemma re LMS. Hentede 17. Feb 2012 fra Virtual Canouck: Anderson, T. (2006). PLE s versus LMS: Are PLEs ready for Prime time? Hentede 17. Feb 2012 fra Virtual Canuck: Atwell, G. (2007). Personal Learning Environments - the future of elearning? elearning Papers, Vol. 2(1). Bay, M. (2009). Homo Conexus. Gyldendal Business. Dalsgaard, C. (2006). Social software: E learning beyond learning management systems. European Journal of Open, Distance and E learning, vol nr. 2. Hentet fra EURODL: Dalsgaard, C. (2007). Åbne læringsressourcer mod en sociokulturel teori om læringsressourcer. Aarhus: Aarhus Universitet. Dalsgaard, C. (2010). Internettet som personaliseret og socialt medie. Hentede 17. feb 2012 fra Forskningsnettet.dk/LOM: 20medie&source=web&cd=1&ved=0CDIQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.forskningsnettet.dk%2Fs ites%2fdefault%2ffiles%2ffile%2flom%2flom5.2010%2f4_cd_inernettet_pdf_ny.pdf&ei=xfi-t Freedman, T. (. (2006). Coming of age: an introduction to the new world wide web. Hentede 17. Feb 2012 fra edu.blogs.com: e%20new%20world%20wide%20web%20&source=web&cd=2&ved=0cc4qfjab&url=http%3a%2f %2Fedu.blogs.com%2Fedublogs%2Ffiles%2FComing_of_age.pdf&ei=QlA-T- OaNuT24QSeupmfCA&usg=AFQjCNG8 Heilesen, S. (2010). E læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web. Hentede 17. Feb 2012 fra Forksningsnettet/LOM: Kjeldsen, e. a. (2010). Krop og kommunikation i skolen: begreber om relationskompetence. Aarhus: Aarhus Kommune. Side 6 af 7

7 O'Reilly, T. (30. sep 2005). What Is Web 2.0. Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. Hentede 17OøReilly. Feb 2012 fra O'Reilly: Siemens, G. (2005). Hentede 17. Feb 2012 fra Connectivism.ca: vygotsky, L. (1971). Tænkning og sprog. København: Hans Reitzels Forlag. Wilson, S., Liber, O., Beauvoir, P., Milligan, C., Johnson, M., & Sharples, P. (2006). Personal Learning Environments: Challenging the dominant design of educational systems. ECTEL 2006 Proceedings. Hentede 17. Feb 2012 fra dspace.learningnetworks.org: Side 7 af 7

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE

RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte

Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte Thomas Würtz Jensen Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Refleksioner det virtuelle univers Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk

Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune. Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse

Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune. Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse Digitale læringsmiljøer i Odder Kommune Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse Indhold Baggrund for projektet Læringsmiljøer Digitale læringsmiljøer

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Lad os lære af udlandet

Lad os lære af udlandet Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole www.engagingexperience.dk/hellerup.pdf DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk Hvordan

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Skabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki

Skabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki Skabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki Nina Bonderup Dohn Lektor i humanistisk informationsvidenskab og webkommunikation Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab,

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Digitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Skaber e-læring læring? Niels Henrik Helms Forskningschef University College Sjælland

Skaber e-læring læring? Niels Henrik Helms Forskningschef University College Sjælland Skaber e-læring læring? Niels Henrik Helms Forskningschef University College Sjælland I vil møde: En diskussion af definitioner MOOCs Vinterbyøster Adaptive læringsmiljøer Study Labs Slide 2 E-læring?

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK Kursus i Universitetspædagogik for adjunkter Universitetspædagogisk netværk Torben K. Jensen Koordinator Dato: 31. oktober 2011 Side 1/5 Universitetspædagogisk Netværk, AU afholder også i foråret 2012

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Unges mediekultur. Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere

Unges mediekultur. Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere Unges mediekultur Tag et modul fra den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation tilrettelagt for vejledere Bornholm, Efteråret 2014 Ønsker du nye perspektiver på unges digitale kommunikation?

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere