Det konvergente læringsrum
|
|
- Birthe Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det konvergente læringsrum - En udfordring mellem det der var, det der er og det der er på vej! af Hanne Wacher Kjærgaard, cand. phil., Videncenterleder, CELM Center for e-læring og medier hwk@viauc.dk & Lars Peter Bech Kjeldsen, ph.d., Forsknings- og udviklingschef, Sundhedsfaglig Højskole lpbk@viauc.dk VIA University College I dag forbindes de traditionelle læringsrum med undervisningsformer som auditorieundervisning, gruppeundervisning og læring i træningsrummet (Kjeldsen et.al, 2010). De traditionelle læringsrum rummer fortsat langt den største del af undervisningen i det danske uddannelsessystem fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Denne undervisningsorganisering har imidlertid gennem de sidste 15 år været under stærkt pres i et metodisk, kvalitativt, digitalt, og økonomisk perspektiv samt et moderniseringsperspektiv. Det digitale perspektiv manifesterer sig fx gennem udbredelsen af teknologier som weblogs, wikier, sociale mediers fællesskaber og sites til deling af digitale materialer (Freedman, 2006, O Reilly, 2005, Dalsgaard, 2010), som igen aktualiserer moderniseringsperspektivet. Dette pres har resulteret i udviklingen af undervisningsformer, der kan beskrives med ord som fjernundervisning, e-læring, fleksibelt tilrettelagt undervisning og blended learning, alt sammen undervisnings- og læringsformer, der primært afvikles i virtuelle læringsrum. Anvendelsen af de digitale medier i virtuelle læringsrum har hovedsageligt fundet sted som remediering, hvor undervisningens organisering i alt overvejende grad er en digital gengivelse af den traditionelle undervisningspraksis (Bolter, 2000). Lidt firkantet sagt er de fysiske rammer blevet erstattet af hjemmesiders rammer. (Dalsgaard, 2010:52). Virtuelle læringsrum anvendes i dag i en mindre del af det samlede uddannelsesudbud, og trods de positive intentioner med indførelse af virtuelle læringsrum, er de selv kommet under pres: Erfaringerne synes at vise, at der findes relativt store indholds- og praksisområder i uddannelsessystemet, der ikke umiddelbart lader sig mediere i det virtuelle læringsrum, samtidig med at det viser sig, at den økonomiske gevinst ved den digitale læringsmaskine i form af færre lærerresurser er udeblevet. Erfaringerne viser nemlig, at nok anvender lærerne færre timer til afvikling af den konkrete undervisning, men dette udgør ikke en besparelse for uddannelsessystemet, idet timerne flyttes til forberedelse samt udvikling af undervisningen og digitale læringsobjekter. Yderligere tyder noget på, at de studerende i nogen grad fravælger de digitale uddannelsesudbud den rendyrkede fjernundervisning uden tilstedeværelsesundervisning findes stort set ikke mere, men også blendede udbud har en mindre søgning (fx enkelte af universiteternes masterudbud og bioanalytikeruddannelsens udbud i Aarhus), samtidig med at uddannelsesinstitutionerne generelt øger deres udbud (fx UC Sjælland og VIA). Endelig har erfaringerne vist, at de studerende opfatter Side 1 af 7
2 institutionernes LMS-systemer 1 som fremmedbestemte og upersonlige. Dermed kan de næppe heller stå alene uden at blive tilført noget, som den enkelte har mere kontrol over (Anderson, 2006b). Det konvergente læringsrum Med andre ord bør vi allerede nu tage denne udfordring alvorligt. En mulig vej at gå er at tage det bedste fra virtuelle læringsrum og flytte det ind i de traditionelle læringsrum, med andre ord at modernisere den undervisning, der stadig er den mest fremherskende. Ved blended learning er det fx ofte således, at ¾ af aktiviteterne foregår i virtuelle læringsrum, mens ¼ foregår i de traditionelle læringsrum; med den omtalte tilgang vender man om på forholdet, således at størstedelen af aktiviteterne foregår i de traditionelle læringsrum, men med blendede elementer. Forfatterne til denne replik, som er forarbejde til en artikel baseret på studier af flere evalueringer af undervisning i virtuelle læringsrum i det danske uddannelsessystem, peger imidlertid på en mere konstruktiv og bæredygtig tilgang, der allerede findes elementer af i det eksisterende uddannelsesbillede. Replikken vil derfor ikke i sig selv byde på afgørende nyt inden for didaktik og undervisningsdesign; dens fortjeneste er i højere grad, at den giver et bud på, hvorledes vi kan beskrive og benævne de nye elementer i en pædagogisk kontekst. Vi taler om etablering af en uddannelsesorganisering, en studieafvikling, hvor man tager det bedste fra såvel de traditionelle læringsrum som de virtuelle læringsrum: Det konvergente læringsrum. Denne repliks ærinde er ikke at underkende betydningen af og værdien ved undervisning i de traditionelle læringsrum. Det er forfatternes opfattelse, at vi fortsat kan opnå kvalitative landvindinger ved kontinuerligt at reflektere over undervisningsformernes grundlæggende principper og metoder. På samme måde synes det muligt at nå endnu længere med det læringspotentiale, der er indbygget i virtuelle læringsrum. Intentionen er at pege på det konvergente læringsrum som et kvalificeret alternativ til disse to forståelser af undervisningsorganisering. I traditionel undervisning er det rimeligt at beskrive den egentlige læringsplatform ved klasserummet (klasselokalet), der er omdrejningspunktet for lærerens undervisning og de studerendes læringsaktiviteter og -processer. Det er naturligvis underforstået, at en stor del af menneskers læring sker i en ikkeinstitutionaliseret kontekst dvs. i en ikke-skolastisk sammenhæng. Med begrebet læringsplatform tænkes udelukkende på den læring, der intentionaliseres i undervisningen i en given uddannelseskontekst. I virtuelle læringsrum kan læringsplatformen beskrives ved det LMS fx SharePoint, Fronter eller lignende, som de studerende tilgår, og hvorfra undervisningen afvikles. I det konvergente læringsrum defineres læringsplatformen ved de studerendes skrivebord på deres personlige computer. Læringsplatformen konstitueres gennem de programmer og værktøjer, den enkelte studerende har valgt at benytte i sin læring her er tale om en vifte eller suite af programmer, der hver især understøtter den enkelte studerendes læring, samt det faktum, at den studerende fysisk kan tilgå sit digitale skrivebord såvel i de formelle 1 LMS = Learning Management System læringsplatform Side 2 af 7
3 læringskontekster i de traditionelle læringsrum som de uformelle læringsrum fx i toget på vej til uddannelsen, i hjemmet eller hvor det måtte passe. Netop dermed er rummet et udtryk for konvergens: her mødes og sammensmeltes tre ting: Den studerendes personlige rum, præferencer, læringsarenaer og kontekster. Det fysiske, traditionelle læringsrum. Det fælles, virtuelle læringsrum med dets affordances og muligheder. Det konvergente læringsrum understøttes af den udvikling, der har fundet sted i anvendelsen af nye, digitale medier i uformelle sammenhænge. Der er sket en eksplosion i den private, digitale mediebrug, her forstået som en ikke-institutionaliseret undervisningskontekst. Eksempelvis har tjenester som FaceBook, YouTube, Twitter, Flickr, Wikipedia og blogs fået en voldsom udbredelse. Dette har bevirket, at de studerende i deres private kontekst har fået et personligt forhold til disse tjenester. De lader sig fx delvis definere gennem de oplysninger, de har i deres profiler, og de reaktioner, de får på tweets og opdateringer, de sender ud i deres netværk. Denne personalisering er også rykket ind i uddannelseskonteksten, hvor man kan tale om et PLE Personal Learning Environment i modsætning til de centralt definerede og til undervisningen til rådighed stillede LMS er 2. I et PLE har den studerende mulighed for at konstruere sit eget læringsmiljø (Wilson et al., 2006, Atwell, 2007). Med andre ord kan vi tale om, at den studerende medbringer sin personlige læringsværktøjskasse i de forskellige læringskontekster, han eller hun indgår i, og dette er netop, hvad vi forstår ved det konvergente læringsrum: en samling af personlige læringsværktøjer, der indgår i en social kontekst, og som er mobile, dvs. kan anvendes på forskellige fysiske lokaliteter og kombineres med anvendelse af institutionelle, virtuelle læringsrum. Den sociale kontekst er et væsentligt element for læring i det konvergente læringsrum, også i den institutionaliserede kontekst, hvor den studerende befinder sig i en social kontekst, hvad enten den tilgås gennem sociale medier som facebook (uformel deltagelse), eller gennem deltagelse i et mere formelt netværk, fx et af læreren tilrettelagt gruppearbejde. Netværksstrukturer er væsentlige i undervisningen, hvad end de er af en formel natur som fysisk eller virtuelt (underviser-) etablerede grupper, eller af en uformel natur som egen-etablerede fysiske eller virtuelle studiegrupper. Men herudover er der det store netværk uden for den institutionelle kontekst, som den studerende også definerer sig gennem og har behov for at være i stadig kontakt med (Bay, 2009). Netværk er vigtige, fordi viden konstitueres i social interaktion (Vygotsky, 1971); derfor må vidensmedierne i sig selv også være sociale i deres natur (Dalsgaard 2010). Dette er de kun, hvis de eksisterer i et dialog- og samarbejdsorienteret kontekst her beskrevet ved det konvergente læringsrum. 2 LMS = Learning Management System benævnes også VLE =Virtual Learning Environment Side 3 af 7
4 Det konvergente læringsrum i uddannelsen Når den studerende på institutionens opfordring og som følge af institutionelle krav tager sin computer med ind i undervisningslokalet, bør det være den studerendes valg, hvilke redskaber der anvendes, så personaliseringen og det sociale, der bl.a. ligger i muligheden for kontakt til de uformelle netværk, bevares. Når den studerendes computer opfattes som læringsplatformen, indebærer det altså, at: Den udgør et hub for den studerende (Bay, 2009). Den knytter an til det formelle, fælles læringsrum, men også til det uformelle læringsrum, som bl.a. udgøres af den studerendes netværk og deres tilknytning til andre hubs. Den giver en høj grad af convenience (Bay, 2009), idet den studerende kan koble sine fritidsværktøjer med sine uddannelsesværktøjer. Hermed bliver det muligt at tilgodese en socialkonstruktivistisk tilgang til læring i det konvergente læringsrum, hvor den studerende har mere kontrol over sin læring. Det konvergente læringsrum udfordrer læreren: Social software seems to be emerging as a very disruptive technology for educators on a number of levels! (Anderson, 2006a). En lærer udtaler: Hvor kommer læreren med ind i processen? Jeg ved, de laver en masse fagligt og diskuterer på Facebook, men jeg er ikke med i processen. Dette udsagn peger på et væsentligt forhold ved det konvergente læringsrum: her er det den studerende, der tager ansvar for den personlige læreproces. Læreren stiller opgaver, formidler viden og organiserer i samarbejde med de studerende undervisningen, og der er både bør-opgaver og skal-opgaver, idet læreren har ansvaret for, at de studerende tilbydes muligheden for at tilegne sig pensum, men den egentlige læring bygger på den studerendes personlige valg af værktøjer fra sin laptop. Siemens (2005) skriver om et kursus, hvor de studerende netop løsriver sig fra det virtuelle læringsrum: When the learning was content consumption or simple discussion threads, the LMS was fine. As the learning became more social, learners started using tools with additional functionality. The learning required by the instructors assignments, discussions still happened in the LMS. But much personal and relevant learning happened outside of the course. (Siemens, 2005 i Heilesen, 2010:11) Med andre ord kræver undervisning i det konvergente læringsrum en høj grad af tillid fra lærerens side til, at den studerende kan forvalte sin læring og læreproces på egen hånd og i samråd med sine netværk, herunder læreren. Læreren må holde op med at tænke sig selv som klasselæreren, der står i centrum for de studerendes læring, og i stedet forlade sig på de studerendes ansvarlighed for sig selv og hinanden. Ovenstående citat tydeliggør også, hvordan det fællesskab, som forventes af læreren i det traditionelle og virtuelle læringsrum, forsvinder i det konvergente læringsrum, MEN at der opstår et nyt baseret på de studerendes personlige behov. Det er evident, at underviseren i høj grad mister følingen med de Side 4 af 7
5 studerendes læreprocesser. I det centrale LMS står de teknologisk og fagligt svage studerende fx på mere sikker grund end der, hvor de skal ud og sammensætte deres egen platform (Heilesen, 2010:11) men på den anden side er gevinsten, at de studerende i deres læreproces kan knytte an til deres hverdagsliv og eksisterende teknologianvendelse. Måske er det ikke så meget systemerne og de valg, man træffer herindenfor, der giver risikoen for, at de fagligt og teknologisk svage studerende lettere tabes; det er nok i højere grad underviserens tilrettelæggelse af kollaborative processer og håndtering af disse i en forståelse af, at man alene har central kontrol over det traditionelle og det virtuelle læringsrum. Overlader man disse processer fuldt ud til de studerende at håndtere, er risikoen stor; men ved at lade de studerende bygge deres egen platform og samtidig have fokus på fællesskabet og det fælles, formaliserede læringsrum, kan man stadig have føling med processerne. For de teknologisk svagere studerende, som ikke kommer med stor, personaliseret brug af it, kan man tilbyde en række værktøjer (Dalsgaard, 2006 & 2007; Heilesen, 2010) Konsekvensen af ovenstående er måske, at der i det konvergente læringsrum kan opstå et slogan: lær der! Men det er måske netop en af de væsentlige pointer, at underviseren og den studerende får et nyt mødested i det konvergente læringsrum gennem en bestræbelse på, at de begge er til stede og gensidigt skal understøtte hinanden og deres individuelle og fælles ansvarlighed for undervisningens og læringens succes. Fra replik til artikel Ovenstående har beskrevet og analyseret det der var, og det der er og indledningsvist forsøgt at betegne det der er på vej. Med dette afsæt vil vi i en kommende artikel udforske og beskrive det konvergente læringsrum. Forfatterne ønsker som afslutning på denne replik at invitere alle til at kontakte os, der er blevet inspireret af ovenstående, og som vil være med til at udforske og beskrive indholdet i det konvergente læringsrum, eller blot har lyst til at drøfte denne bestræbelse med os. Side 5 af 7
6 Bibliografi Anderson, T. (2006). Innovators Dilemma re LMS. Hentede 17. Feb 2012 fra Virtual Canouck: Anderson, T. (2006). PLE s versus LMS: Are PLEs ready for Prime time? Hentede 17. Feb 2012 fra Virtual Canuck: Atwell, G. (2007). Personal Learning Environments - the future of elearning? elearning Papers, Vol. 2(1). Bay, M. (2009). Homo Conexus. Gyldendal Business. Dalsgaard, C. (2006). Social software: E learning beyond learning management systems. European Journal of Open, Distance and E learning, vol nr. 2. Hentet fra EURODL: Dalsgaard, C. (2007). Åbne læringsressourcer mod en sociokulturel teori om læringsressourcer. Aarhus: Aarhus Universitet. Dalsgaard, C. (2010). Internettet som personaliseret og socialt medie. Hentede 17. feb 2012 fra Forskningsnettet.dk/LOM: 20medie&source=web&cd=1&ved=0CDIQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.forskningsnettet.dk%2Fs ites%2fdefault%2ffiles%2ffile%2flom%2flom5.2010%2f4_cd_inernettet_pdf_ny.pdf&ei=xfi-t Freedman, T. (. (2006). Coming of age: an introduction to the new world wide web. Hentede 17. Feb 2012 fra edu.blogs.com: e%20new%20world%20wide%20web%20&source=web&cd=2&ved=0cc4qfjab&url=http%3a%2f %2Fedu.blogs.com%2Fedublogs%2Ffiles%2FComing_of_age.pdf&ei=QlA-T- OaNuT24QSeupmfCA&usg=AFQjCNG8 Heilesen, S. (2010). E læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web. Hentede 17. Feb 2012 fra Forksningsnettet/LOM: Kjeldsen, e. a. (2010). Krop og kommunikation i skolen: begreber om relationskompetence. Aarhus: Aarhus Kommune. Side 6 af 7
7 O'Reilly, T. (30. sep 2005). What Is Web 2.0. Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. Hentede 17OøReilly. Feb 2012 fra O'Reilly: Siemens, G. (2005). Hentede 17. Feb 2012 fra Connectivism.ca: vygotsky, L. (1971). Tænkning og sprog. København: Hans Reitzels Forlag. Wilson, S., Liber, O., Beauvoir, P., Milligan, C., Johnson, M., & Sharples, P. (2006). Personal Learning Environments: Challenging the dominant design of educational systems. ECTEL 2006 Proceedings. Hentede 17. Feb 2012 fra dspace.learningnetworks.org: Side 7 af 7
Vidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereÅbne it-miljøer i universitetsundervisningen
Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereRUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE
NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereIndledning HELLE MATHIASEN
Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereJacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU Oplæg ved UCN energi og miljø
Jacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU jdavidsen@hum.aau.dk Oplæg ved UCN energi og miljø ANTAGELSER OM IT OG LÆRING It er en magisk pille Der findes en one-size-fit-all løsning til alle uddannelser
Læs mereEvalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen. når modellens begreber er kontekstbestemte
Thomas Würtz Jensen Alice Bonde Nissen og Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Refleksioner det virtuelle univers Evalueringeni kvalificeres, Farvel til kridttavlen
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereNår uddannelse bliver åben, gratis og global
Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske
Læs mereDigitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab
Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:
Læs mereKategorier af it i undervisningen
Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum
Læs mereProjekt: Professionsuddannelse og læremidler
Projekt: Professionsuddannelse og læremidler Delprojekt: Udvikling af fælles elektronisk læringsplatform og e- port folie mellem studerende, underviser og klinisk vejleder. Projektbeskrivelse Baggrund:
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mere25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring
Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80
Læs mereeskolermidt Afslutningskonference
eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereFremtidens Undervisningsmiljøer
Fremtidens Undervisningsmiljøer Lillian Buus E- læringskonsulent og PhD studerende AAU IT Services, Aalborg Universitet. Uwe Wollin Chefkonsulent ITMEDIA, Københavns Universitet. Dette temanummer er det
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs merePædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig
Læs mereDesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole
www.engagingexperience.dk/hellerup.pdf DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk Hvordan
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereLivslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT
1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling
Læs mereCL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læs merepå Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen
IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereVELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereFORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME
FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereDen Connectivistiske Studieaktivitetsmodel
Indhold: UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 10 min: Oplæg 10 min: Workshop 1 05 min: Opsummering workshop 05 min: Oplæg 10 min: Workshop 2 05 min: Afsluttende kommentarer Den Connectivistiske Studieaktivitetsmodel
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereBLENDED LEARNING I FORSVARSAKADEMIET. Martin Hans Jensen, skolelærer, cand.it og specialkonsulent i Forsvarsakademiet
BLENDED LEARNING I FORSVARSAKADEMIET Martin Hans Jensen, skolelærer, cand.it og specialkonsulent i Forsvarsakademiet Nr. 1 06-03-2018 BLENDED LEARNING Begrebet Blended Learning blev nævnt første gang i
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereIT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene
IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013
Læs mereProjektansøgning til Campusstrategi
Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereJette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU
ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereTemamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010. Kl 13.00-13.55. Helle Mathiasen, professor, Aarhus Universitet hema@imv.au.dk
Temamøde 1. og 2. d. 27.oktober 2010 Kl 13.00-13.55 Aarhus Universitet It-anvendelser i undervisningen afsluttede projekter, http://person.au.dk/da/hema@imv Grundskolen: 2002-2003: Junior pc-kørekort,
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereNavigating in Higher. Bilag 2: Komplet spørgeskema med svar fra undervisere
Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 2: Komplet spørgeskema med fra undervisere au
Læs mereTid Topic Teknologi og teknik 13:30 Introduktion Fra teleologi til deontologi. The Open Source Learning Stream
The Open Source Learning Stream v/thomas Kjærgaard, University College Nordjylland og AAU Præsentationen/workshoppen beskriver og introducerer teknikkerne i to studier fra mit PhD-projekt. Studierne kigger
Læs mereSidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X
Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereLæringsteknologi Learn smarter
Til: Fra: Uddannelses- og Forskningsudvalget Notat 29. januar 2018 Læringsteknologi Learn smarter Læringsteknologi giver nye muligheder. Ting, der ikke tidligere har været mulige i undervisningssammenhæng,
Læs mereRammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning
Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereTeknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler
2017 Teknologi og innovation som dimension og fag i Rødovre Kommunes skoler Børne- og Kulturforvaltningen 16-05-2017 Indhold Indhold...1 Tillæg til handleplan for Rødovre Kommunes Pædagogiske Læringscentre...2
Læs mereNår lærerne udvikler kvaliteten indefra
Nyt fra forskningen om e-læring Når lærerne udvikler kvaliteten indefra Bent B. Andresen, bba@edu.au.dk DPU, Aarhus Universitet Indhold Hovedpunkter: 1. Indramning af kvalitet i e-læringstilbud 2. Udvikling
Læs mereAntal studerende på e-læring
Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereABCD- E-Læring E-LÆRINGSTYPER
ABCD- E-Læring 2018 Prolearning ApS ABCD- E-Læring E-læring er i grunden alt materiale, der udgives i elektronisk form, hvor modtageren på en eller anden facon får formidlet indhold med viden. Det kan
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereDen digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læs merePå vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015
Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del
Læs mereDigitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,
Læs mereErfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015
Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer
Læs mereHvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?
Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen
Læs merePædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune
Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereWeb 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.
1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mere