Vidensdeling og vidensdelingssystemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidensdeling og vidensdelingssystemer"

Transkript

1 Vidensdeling og vidensdelingssystemer Ændret praksis... 3 Fra information til viden... 4 Videnskonstruktion... 8 Anvendelse Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 1 af 12

2 Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 2 af 12

3 Ændret praksis Anvendelsen af et vidensdelingssystem giver underviserne mulighed for at udvikle og gennemføre en pædagogisk og didaktisk praksis, der understøtter kollaborativ læring, fremmer vidensdeling, og ophæver de begrænsninger, som tid/rum dimensionen normalt lægger for den pædagogiske praksis. Denne udvikling understøttes af de organisatoriske og administrative funktioner, der findes i vidensdelingssystemerne. Samtidig giver brugen af et vidensdelingssystem mulighed for i højere grad at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau. Fornuftigt brugt sikrer vidensdelingssystemet et optimalt samspil mellem underviser og elev og mellem eleverne indbyrdes. Samtidig udvikles elevernes studiekompetence, idet brugen af et vidensdelingssystem fremmer selvstændighed og samarbejdsevner kvalifikationer, der vægtes højt i forbindelse med gymnasiereformen og de initiativer der er lavet i forbindelse med it-integration i grundskolen. Indførelsen af et vidensdelingssystem på en institution bør give anledning til en række overvejelser og ændringer i forhold til skolens, lærerteamenes og den enkelte undervisers pædagogiske og didaktiske praksis. Når underviseren igangsætter projekter, hvor eleverne skal arbejde sammen, er vidensdelingssystemet en glimrende platform til at dokumentere samarbejdet og til at være den fælles hukommelse. Samtidig giver vidensdelingsplatformen mulighed for større fleksibilitet i samarbejdet både fordi eleverne ikke behøver være fysisk tilstede det samme sted for at samarbejde de kan benytte chat og voic til at samtale; og fordi eleverne ikke behøver arbejde samtidig og heller ikke behøver mødes fysisk for at udveksle produkter mv. de kan lægge overvejelser, planer og produkter i det fælles forum, så alle i gruppen kan få adgang til det. Asynkron kommunikation er kommunikation, der ikke kræver, at eleverne er til stede på samme tid. Det kan fx være en diskussion, der finder sted i en konference, hvor eleverne på forskellige tidspunkter går ind og lægger deres egne indlæg eller responderer på andres indlæg. Synkron kommunikation er kommunikation, hvor eleverne alle er virtuelt til stede på samme tid og arbejder sammen fx via chat. Nyt vidensdelingssystem - og hvad så? Synkron - asynkron Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 3 af 12

4 Fra information til viden Interessen for og diskussionen om hvad viden er, og hvordan mennesker tilegner sig viden, har til alle tider optaget filosoffer og undervisere, og der har gennem tiden været mange svar på disse spørgsmål. I vores tid opereres der med to hovedtilgange til spørgsmålet om, hvordan viden opstår, og hvordan mennesket tilegner sig viden - nemlig den kognitivistiske og den konstruktivistiske. Kognitivistisk læringsteori Den kognitivistiske læringsteori beskæftiger sig med psykiske processer som perception, tænkning og læring. Evnen til erkendelse og læring betragtes som biologiske strukturer i menneskets hjerne. Objektive informationer fra omverdenen behandles i hjernen, og dermed tilegner mennesket sig viden, som derfor også er objektiv. I den kognitivistiske læringsteori er det således muligt at overføre viden mellem en afsender (underviseren) og en modtager (eleven), idet udgangspunktet her er, at det er muligt at kode og afkode al viden i og om praksis i form af eksplicit information. 1) Konstruktivistisk læringsteori Ifølge den konstruktivistiske læringsteori er viden en menneskelig konstruktion, idet mennesket altid forholder sig til omverdenen på baggrund af det sæt af begreber og forståelser, som mennesket nu har. Men omverdenen virker også ind på mennesket, der hele tiden tvinges til at revurdere sin forståelse af omverdenen. Det er især, når der arbejdes ud fra dette grundsyn, at et vidensdelingssystem skaber mulighed for en anderledes pædagogisk og didaktisk praksis. Når man overvejer, hvilken pædagogik og didaktik, der skal bruges i forbindelse med arbejdet i et vidensdelingssystem, er det væsentligt at skelne mellem informationsdeling og egentlig vidensdeling. Informationsdeling består i, at man gennem lagring og strukturering letter adgangen til informationer. Vidensdelingssystemet kommer dermed til at fungere som et avanceret elektronisk arkivsystem, hvor det er nemt for såvel afsender som modtager at lagre og genfinde informationer, men hvor der ikke lægges op til nogen egentlig bearbejdning eller forholden sig til det materiale, vidensdelingssystemet indeholder. Den information, som systemet indeholder, bevæger sig ikke ud over det faktuelle niveau, og man kan sige, at vidensdelingssystemets mulighed for at diskutere og skabe nye erkendelser og dermed ny viden ikke udnyttes. Viden kan ikke nedlægges i dokumenter og andre registreringssystemer, idet den viden, som den enkelte person har erhvervet sig, ikke umiddelbart og i samme form kan flyttes til en anden person. Dokumenthåndteringssystemer kan altså ikke i sig selv Information - vidensdeling Informationsdeling Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 4 af 12

5 fungere som vidensdeling, men de kan være med til på et organisatorisk og administrativt niveau at lette adgangen til den information, der er en forudsætning for konstruktion af ny viden. Systemer, der fokuserer på informationsdeling, benævnes CMS Content Management Systemer. Et CMSsystem er et programmel eller en tjeneste, som giver enkeltpersoner eller grupper mulighed for at håndtere en mængde elektroniske informationer i form af fx dokumenter eller billeder. Informationerne lægges på internettet ved hjælp af en web-server, og hvis man har de nødvendige rettigheder, kan man som regel redigere informationerne direkte fra websiden. Skolernes hjemmesider er ofte oprettet i et CMSsystem, fordi informationerne på hjemmesiden nemt skal kunne findes og ændres, men ikke diskuteres. En oversigt over gængse CMS systemer kan findes på EMU en. Forkortelser Når talen falder på vidensdelingssystemer, vil en masse forkortelser uvægerligt fare omkring i luften LMS learning management system. Navnet signalerer, at håndteringen af læring er udgangspunktet. En lms består oftest af tre dele: en indholdsdel, en kommunikationsdel og en studieadministrativ del, hvor opgaveafleveringer, standpunktsbedømmelser mv. kan styres. En lms har ikke nødvendigvis som udgangspunkt, at eleverne arbejder virtuelt. CMS content management system. Navnet signalerer her, at materialestyringen er det centrale. En cms indeholder ikke nødvendigvis en kommunikationsdel og sjældent en studieadministrativ del. VLE virtual learning environment. I en vle er fokus på den virtuelle læringsform; altså hvor eleverne ikke er fysisk tilstede i det samme rum. Funktionaliteten i en vle understøtter således ofte chat, voic , der er veludbyggede historikfunktioner etc. Grænserne mellem de tre bliver dog mere og mere udviskede i takt med, at eksisterende produkter på markedet udbygges med ny funktionalitet og udtrykkene bruges ofte lidt i flæng. Ønsker man derimod at dele viden og skabe progression i udviklingen af viden hos både modtager og afsender, må kommunikationen mellem afsenderen og modtageren indtænkes som en afgørende aktiv faktor for processen. Viden kan ikke bare deles det kræver kommunikation. Hermed bliver det væsentlige i et vidensdelingssystem, når vidensdelingen sættes i centrum, kommunikationen om viden. Det er i kommunikationen, at viden kan skabes, og vidensdeling kan finde sted. En viden, der ikke bare er en reproduktion af den oprindelige viden, men en viden, der er koblet sammen med modtagerens egne forudsætninger og bevæger sig op gennem forskellige Vidensdeling Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 5 af 12

6 vidensniveauer. Konsekvensen for vidensdeling ved hjælp af it er, at modtageren ikke får og ikke anvender viden ud fra systemet, men derimod at modtageren som udgangspunkt spørger systemet ud fra sin egen situation. Vidensdeling skal ikke bestå i udveksling af information, men derimod i aktiv kommunikation, interaktion, samarbejde og dialog. Ud fra dette må man konkludere, at såfremt vidensdeling skal foregå, må der skabes basis for aktiviteter, hvor nøgleordene er samarbejde, kommunikation, dialog og refleksion. Skabelse/konstruktion af viden kan altså beskrives i følgende trin: Samarbejde, kommunikation, dialog og refleksion Konstruktion af viden Vi oplever noget Vi reflekterer over vores oplevelser alene og sammen med andre Vi uddrager konklusioner af vore overvejelser Vi forandrer vores praksis Selve kommunikationen kan ligeledes betragtes som en proces, der består af fire elementer: Information budskabet der afsendes Forståelse modtagerens forståelse af budskabet Meddelelsesadfærd måden, det bliver afsendt på Forståelseskontrol kontrollen afsendere foretager for at sikre sig, at modtageren har forstået budskabet på den ønskede måde Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 6 af 12

7 Inddragelsen af et vidensdelingssystem i undervisningen giver mulighed for at fremme denne vidensudvikling, idet kommunikationen kan foregå uden at være hæmmet af de begrænsninger i forhold til tid og rum, som undervisningen normalt sætter. Når der arbejdes i et vidensdelingssystem, kan elever og undervisere kommunikere med hinanden, hvor og hvornår det passer ind i den enkeltes hverdag, når bare man har adgang til en computer og internettet. Når der arbejdes i et vidensdelingssystem, ændrer lærer- og elevrollerne sig, og det kan betyde, at ansvarsfordelingen i forhold til at bringe diskussionerne i konferencen fremad kan være uklar. Som konsekvens kan det vise sig svært at få afsluttet og konkluderet på diskussionerne. En måde at løse dette problem er at sørge for, at der er klare udmeldinger til eleverne om forventninger til proces og produkt. Det skal være helt klart for eleverne, hvilke typer indlæg, de skal aflevere, og hvor mange der som minimum forventes; hvilket slutprodukt, der skal afleveres og hvilke deadlines, der skal overholdes undervejs i processen. Ligeledes kan processen fremmes ved at man sikrer sig, at de enkelte deltagere påtaget sig fastlagte roller hver med et klart defineret ansvar i forhold til igangsættelse og udvikling af processen. Rollerne kan fx være: Igangsætteren, der sørger for at levere et relevant indlæg, der kan sætte diskussionen om det valgte emne i gang. Kravet er naturligvis, at dette indlæg skal indeholde åbne problematikker, som det er muligt for diskussionsdeltagerne at arbejde videre ud fra. Moderatoren, der sørger for at samle op og konkludere ud fra de indkomne indlæg. Facilitatoren, som sørger for, at organisere processen, så deadlines overholdes, at der er dagsordener til og referater af virtuelle synkrone møder, og at processen forløber på en måde, så alle deltager aktivt i processen ved at skabe plads til de svage deltagere og holde de meget dominerende lidt tilbage. Rollerne bør naturligvis gå på skift mellem deltagerne. Samtidig bør underviseren klart tilkendegive over for eleverne, hvilken rolle han/hun vil spille i processen, og her er det bl.a. meget vigtigt at sørge for at fortælle eleverne, hvor hurtigt de kan forvente svar på eventuelle spørgsmål mm. En vigtig forudsætning for at der finder læring sted er endvidere, at der sker refleksion over det, der opleves i læreprocessen. Viden kræver, at eleven/eleverne har mulighed for og lejlighed til at reflektere over, hvilken Fri for begrænsninger i tid og rum Rollefordeling Fastlagte roller Logbog til refleksion Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 7 af 12

8 ny viden, der er opnået i forhold til en eksisterende viden, og på hvilken måde den nye viden integreres i eksisterende viden. En digital logbog/portfolio giver den lærende mulighed for at reflektere over egne og andres produktioner og læring undervejs i forløbet. En logbog/portfolio, som er tilgængelig både for den enkelte og for gruppen, eller som udvikles af gruppen i fællesskab giver mulighed for fælles refleksion og dermed for udveksling/deling af viden. Derfor bør udarbejdelsen af en digital logbog/portfolio indgå som en naturlig del af det virtuelle arbejde. Der skal være klare aftaler om, hvad logbogen skal indeholde en fast struktur fx i form af et skema vil ofte være hensigtsmæssigt - og hvor ofte den skal føres. Flere af vidensdelingssystemerne indeholder en automatisk portfoliofunktion, som automatiserer opsamlingen af information til portfolioen, og hvor denne funktion findes, bør den absolut aktiveres. Videnskonstruktion Nedenstående model for pædagogisk vurdering af et vidensdelingssystem er udarbejdet af Christian Dalsgaard, Aarhus Universitet. Læringsteorien er den overordnede ramme, der definerer, hvorledes mennesker lærer. Læringsteorien opstiller rammerne for undervisningsformen, der definerer det konkrete undervisningsforløb med de aktiviteter, der skal indgå i læreprocessen og de funktioner, vidensdelingssystemet dermed skal indeholde. Det læringsteoretiske udgangspunkt har således stor betydning for, hvordan læringssituationen udformes. Pædagogisk vurdering af et vidensdelingssystem Ud fra hhv. en kognitivistisk eller en socialkonstruktivistisk tilgang kan den overordnede ramme se således ud: Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 8 af 12

9 Undervisningsform Kognitivisme Socialkonstruktivisme Læringens form (hvordan eleverne arbejder) Læringens indhold (hvilket fagligt indhold, eleverne arbejder med) Styret - strukturerede forløb - individuelt Faglig systematik - pensum - fastlagte enheder Relationer (forholdet mellem underviseren og eleverne samt deres roller i undervisningsforløbet) Formidling/træning og styring fra undervisers side - fra underviser til elev Selvstændig/social - fleksible forløb - samarbejde i grupper Praksis/projektorienteret - problemstillinger - projektforløb Koordinering (vejledning) - styring hos eleverne - fra elev til elev Pædagogiske vurderingskriterier for valg af vidensdelingssystemer må således tage sit udgangspunkt i disse systemers funktionalitet og de deraf afledte aktiviteter i relation til det læringssyn, skolen har. Den pædagogiske vurdering kommer altså til at foregå på tre niveauer: 1. Funktionaliteter i forhold til de ønskede undervisningsaktiviteter 2. Undervisningsaktiviteter i forhold til undervisningsform Hvilket forløb støtter aktiviteten? Hvilken organisering af det faglige indhold er understøttet af aktiviteten? Hvilke relationer mellem underviseren og eleverne støtter aktiviteten? 3. Undervisningsformen i forhold til læringsteorien Hvilken opfattelse af mennesket støtter undervisningsformen? Hvilken opfattelse af verden støtter undervisningsformen? Hvilken opfattelse af menneskets forhold til verden støtter undervisningsformen? Hvilken opfattelse af viden støtter undervisningsformen? Her oplistes en række aktiviteter, der beskriver, hvordan den konkrete læringssituation og dens rollefordeling stiller divergerende funktionalitetskrav til læringsplatformene. Disse aktiviteter vil ofte indgå i et forløb baseret på en Pædagogiske vurderingskriterier Funktionalitet og ønskede undervisningsaktiviteter Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 9 af 12

10 socialkonstruktivistisk undervisningsform, men ikke alle af de her opstillede aktiviteter kan betragtes som baseret på en socialkonstruktivistisk undervisningsform. Aktiviteterne kan se således ud i skematisk form: Arbejdsproces Eleverne arbejder på fælles oplæg (forberedelse). Uddeling af områder, som hver enkelt har ansvaret for og efterfølgende udformning af et fælles oplæg, er centrale i denne proces. Eleverne arbejder på fælles skriftlig opgave. Diskussioner, idéudvikling og spørgsmål er centrale punkter i denne aktivitet Eleverne arbejder på selvstændig, individuel opgave Selvstændigt arbejde i fokus. Idéudveksling med andre studerende eller underviseren. Underviseren vejleder eleven i arbejdet på fælles oplæg Underviseren vejleder eleverne i arbejde på fælles skriftlig opgave Underviseren besvarer/kommenterer opgaver De studerende holder forelæsning/oplæg Underviseren vejleder eleven i selvstændig, individuel (skriftlig) opgave Eleven reflekterer over egen læring Primære funktionalitetskrav Én fælles konference, hvor der kan diskuteres, og hvor underviseren kan komme med vejledning og besvare spørgsmål Konference hvor de studerende selv kan oprette nye konferecer/underkonferencer. Mindmapping Fællesdokumenter Vil normalt blive afholdt i forbindelse med fysisk tilstedeværelse. Eleven er den opsøgende, hvorfor er det mest oplagte Logbog Portfolio Supplerende funktionalitetskrav Fælles dokumenter Fælles linksamlinger Synkrone værktøjer: shared whiteboards, chat og videokonference Fælles linksamlinger Synkrone værktøjer: shared whiteboards, chat og videokonference Konferencer, der er åbne for større emneområder Konference, som underviseren har adgang til, giver mulighed for uopfordret vejledning Konference, som underviseren har adgang til, giver mulighed for samlet overblik over vejledningen Konference til samlet opbevaring af dokument og respons. Filredigering, hvor kommentarer flettes ind i dokumentet Videokonferencer Shared whiteboards Vejledningskonference Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 10 af 12

11 Anvendelse Et vidensdelingssystem anskaffes normalt for at løse en række problemstillinger: 1. Skal fungere som kommunikationsredskab fra administrationen til resten af huset 2. Skal fungere som redskab for tværfaglighed og projektorganiseret undervisning 3. Skal fungere som redskab til booking af lokaler, opslagstavle, portfolio og digital lektiebog 4. Myndighedskrav om offentliggørelse, informationsformidling, forældresamarbejde mv. Erfaringen viser, at både punkt 1, 3 og til dels punkt 4 relativ hurtigt bliver implementeret, hvorimod punkt 2 ofte volder problemer. Erfaringen viser, at den største effekt opnås, hvis det er ledelsen, der beskriver sin vision til at starte med. På grund af strukturen i beslutningsprocesserne vil det give en afsmittende effekt ned ad i organisationen. Lederne skal udvikle kerneværdier og visioner, ligesom de mentale modeller skal bevidstgøres. Lederne skal således være det gode eksempel. Samtidig er det vigtigt, at brugerne får kendskab til visionerne og får mulighed for medindflydelse på den endelige udformning, da erfaringen viser, at diskussion og dialog fremmer beslutningernes kvalitet. Når der således skabes konsensus omkring visionerne, flyttes fokus og energi til implementering og brug. I den sammenhæng er det vigtigt, at alle parter oplever nytteværdi/merværdi af systemet. Dette forudsætter, at alle uddannes til at mestre det nye værktøj. Da vidensdelingssystemet skal løfte tre funktioner, står man overfor såvel en pædagogisk som en organisatorisk omstilling, hvilket kræver ikke blot rene itfærdigheder men også kompetencer i brug af systemet. For succesfuld udnyttelse kræves derfor et kompetenceløft hos både den undervisende og den underviste. Det kan være svært at løfte alle på én gang, og derfor har man flere steder haft held med at starte med foregangsklasser. For at systemet kan understøtte den praktiske hverdag, er det vigtigt, at administrationen og de implementeringsansvarlige tilpasser værktøjet til at understøtte organisationens krav i forhold til resurser, lokaler, skema m.m. Implementering af et vidensdelingssystem stiller store krav til underviserne i relation til it-kompetencer. Undervisernes generelle it-kompetencer har fået et løft takket være forskellige efteruddannelses koncepter Kom i gang med vidensdelingssystemet Ledelsen Brugerne Kompetenceløft Færdigheder og kompetencer Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 11 af 12

12 herunder Skole- og Gymnasie-IT. Dette løft er forudsætningen for implementeringen af it i den pædagogiske hverdag. Med indførelsen af et vidensdelingssystem stilles yderligere krav. Hele skolens daglige ramme bliver elektronisk. Kalender, logbog, portfolio, undervisningsforløb og tests bliver nu en elektronisk mulighed, som kræver en mental omstilling hos mange. Med tiden bliver systemerne mere intuitive at bruge, men erfaringerne viser, at udnyttelsen af systemernes funktionaliteter er ligefrem proportional med deres brugervenlighed. Implementering af et vidensdelingssystem kræver en plan for opgradering af såvel undervisernes som elevernes it-kompetencer og i forlængelse heraf også undervisernes pædagogiske kompetencer. Det er derfor vigtigt at fokusere på undervisernes itkompetencer, og at disse sættes ind i en handleplan. Når undervisningen bliver delvis virtuel, ændres såvel elev- som lærerrollerne. For eleverne vil begreber som selvdisciplin, social ansvarlighed, aktiv deltagelse og organiseringskompetence blive centrale, hvilket igen vil stille nye krav til underviserne. Implementeringen af et vidensdelingssystem kræver, at skolen har fokus på netop de inklusions- /eksklusions-mekanismer, som vil opstå - herunder forhold som køn, etnicitet, fagligt niveau, selvdisciplinering og samarbejdspotentiale. Det er vigtigt at have disse betingelser for øje samt at forholde sig operationelt hertil. På skolen skal der være let adgang til vidensdelingssystemet via et tilstrækkeligt stort nok antal pc er placeret tilgængeligt, så systemet kan bruges i undervisningstiden og også udenfor denne. Det er ligeledes vigtigt at systemet kan tilgås hjemmefra, da det ellers ikke vil blive brugt i fornødent omfang. Hvis systemet på kort sigt viser sig arbejdsbesparende og velfungerende, vil elever og undervisere hurtigt tage det til sig. Hjemmeopkoblinger samt en fornuftig båndbredde i sammenhæng med et højt antal pc er fremmer derfor i høj grad succesen. I denne proces bør skolens it-tilsyn inddrages aktivt. Og det er vigtigt, at man fra skolens ledelse forholder sig til hjemmeopkoblinger, hvad enten man er positiv eller negativ i den sammenhæng. Person- og sociale kompetenceaspekter Teknologi Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 12 af 12

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER

FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER Af Christian Dalsgaard Formålet med de pædagogiske vurderingskriterier er at give inspiration til anvendelsen af e-læringssystemer i relation til bestemte undervisningsforløb

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015

Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015 Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015 Støttepædagogkorpset varetager følgende opgaver: Støtteopgave omkring et enkelt barn i 0-6 års institutionerne Støtteopgave omkring et enkelt barn i SFO Grupper

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012

Virtuel Vejledning. Hedda Kirstine Hornemann. November 2012 Virtuel Vejledning Hedda Kirstine Hornemann November 2012 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Århus Købmandsskole Viborgvej 159A, Hasle 8210 Århus V Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@evidencenter.dk

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter. til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...

Læs mere

Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen

Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning (BL) Operations- og Føringsuddannelsen Blended Learning, en ny vej mod visdom. Tidsforbrug og udfordringer. Behov for nytænkning/bevidst tænkning. De uddannelsesmæssige krav. Den pædagogiske

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser

Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Virtuel undervisning didaktiske overvejelser Artiklens forfattere studerer begge master i IKT og læring, og det virtuelle undervisningsforløb, som artiklen handler om, har dannet baggrund for projektet

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Kategorier af it i undervisningen

Kategorier af it i undervisningen Kategorier af it i undervisningen Janus Aaen Christian Dalsgaard Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Program 9.45-10.30: Oplæg 10.45-11.30: Workshop 11.30-12.00: Plenum

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde

Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden

STRATEGI FOR STUDIEMILJØ. Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden STRATEGI FOR STUDIEMILJØ Del af Aalborg Universitets strategi Viden for Verden 2016-2021 indledning Aalborg Universitets strategi for 2016-2021, Viden for Verden, beskriver studiemiljøet som et af sine

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Oversigt trin 3 alle hovedområder

Oversigt trin 3 alle hovedområder Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring

Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring 2014 Pædagogisk og didaktisk grundlag for Teknisk Skole Silkeborg Bemærk: Oplæg til drøftelse Indledning Målet for vores uddannelser på TSS er

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

MoMo giver tid til læring og trivsel

MoMo giver tid til læring og trivsel 2 TID TIL LÆRING OG TRIVSEL MoMo giver tid til læring og trivsel SYSTEMATIC VIL GØRE EN FORSKEL Derfor er MoMo en helt ny og visionær læringsplatform. Med MoMo opfylder vi ikke kun de forventelige krav,

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere