Bæredygtig læring - Undervisning i netværkssamfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtig læring - Undervisning i netværkssamfundet"

Transkript

1 Bæredygtig læring - Undervisning i netværkssamfundet Miniprojekt i Læring og It IT-Universitetet December 2008 Af Jørgen Carstensen Cpr.nr xxxx Ved vejleder Claus Wittfelt

2

3 INDHOLD PROBLEMFELT 1 Undervisning under beskydning 1 Fra EDB i undervisningen i slut 80 erne til it og læring i Hvorfor er det vigtigt at lære at lære? 1 Opgaven, der skal løses 1 Problemformulering 1 Afgrænsning 1 TEORETISK DISKUSSION 1 Det komplekse samfund 1 Individ og fællesskab: Udviklingen i kommunikation og social interaktion 1 Masse-publiceren 1 Viden og læring, nu med it 1 Connectivisme & connective knowledge 1 Læringsteori, hvordan lærer man? 1 e-læring og LMS 1 Digital dannelse 1 Opsamling på læringsafsnit 1 KONCEPTUDVIKLING 1 Designovervejelser for projektets digitale læringskoncept 1 Den konkrete undervisningsopgave 1 Kursusbeskrivelse for kurset Digital Dannelse 1 Fordelene ved at bruge sociale teknologier - eksemplificeret ved bloggen 1 Konceptets digitale ramme 1 Hvem skal gøre hvad? 1 Guide til MOCK-UP 1 Diskussion og afrunding 1 1

4 LITTERATURLISTE 2 BILAG 2 2

5 We love learning. We hate school. What s worse is that many of us hate school because we love learning. - Michael Wesch 3

6 PROBLEMFELT Undervisning under beskydning Uddannelsesinstitutionerne i Danmark er ofte under kraftig beskydning i medierne. De løser ikke deres opgave ordentligt. De fleste mennesker kan udtale en mening om sko-ler, fordi alle har været i skolesammenhænge og oplevet det indefra, og derfor føler sig som en slags ekspert. Politikerne tager del i debatten og kritikken af uddannelser, og løsningen fra politikerside har været mere kontrol, stærkere styring. Dén uddannelses-politik understøtter ikke nytænkning, men er tilbageskuende og reaktionær, og harmo-nerer ikke med udviklingen i det moderne netværkssamfund. Jeg er meget optaget af læring og anvendelse af it, især i Web 2-udgaven, der handler om at skabe indhold (producere) gennem deltagelse, deling, samtaler og samarbejde. Jeg tror på, at sociale teknologier kan forbedre udbyttet af undervisningsaktiviteter. Der ligger så mange spændende muligheder, som det bare gælder om at komme i gang med at udnytte. Men det er åbenbart ikke bare lige. Fra EDB i undervisningen i slut 80 erne til it og læring i 2008 Jeg kikkede på anvendelse af edb i undervisningen helt tilbage i 1988 i folkeskole/ efterskolesammenhæng. Der var dengang et fag i skolen, der hed datalære; et fag på skemaet, som handlede om at lære programmering. Jeg undersøgte mulighederne for at bruge edb-maskinen som et værktøj i skolens undervisningsaktiviteter. Der var ved at komme gang i udvikling af træningsprogrammer i matematik og dansk. Det krævede som regel instruktører med teknisk snilde at få det til at virke. Der var mange tekniske, ressourcemæssige barrierer. Teknologien var ikke god nok til at gøre det, man kunne forestille- og ønske sig. Det grafiske interface og internet var ikke tilgængeligt endnu og så kostede det mange penge at etablere skolearbejdspladser med edb. 20 år senere er der sket store udviklinger på det teknologiske område. Internettet findes, computere findes i de fleste hjem, med netværksforbindelse med stor båndbredde. Der er investeret massivt i computere, internetforbindelser, uddannelse af uddannelsesinstitutioners personale. Der er udviklet masser af programmer til støtte 4

7 for undervisning, brugt mange ressourcer på udvikling og forskning i området it og undervisning, massiv digitalisering af offentlig administration i forhold til brugerne, mobiltelefoner har overtaget telefonmarkedet og der findes nu flere mobiltelefonabonnementer end der er indbyggere i landet. 1 Set fra et 80 er perspektiv burde alle disse teknologiske forandringer have udløst så massive forandringer af undervisning og skole, at det ikke var til at genkende. Og meget er ændret, men grundlæggende er det stadig det samme. Der er kommet rigtig mange gode og spændende hjælpemidler til, bøger er af og til afløst af digitale materialer, og meget skrivearbejde foregår med anvendelse af tekstbehandlingsprogrammer. Men det helt store gennembrud for andre og nye måder at skabe læring på, lader vente på sig. Efter at der, særligt i begyndelsen af årtusindet, blev satset massivt på it i skolesystemerne ved at bruge store beløb til flere computere, uddannelse af ledere og lærere, indkøb af LMS, Learning Management Systems, masser af udviklings og forskningsprojekter, blev indsatsens effekt gennem årene evalueret i Det viser sig her, at det er den organisatoriske, administrative anvendelse af it, der udvikler sig mest, og den pædagogiske, undervisningsmæssige del, der hænger i bremsen. Hvor skolerne generelt er kommet godt i gang med den organisatoriske anvendelse, er der kun på de skoler, der har anvendt videndelingssystemer i længere tid (to år eller mere) eksempler på en mere systematisk, konsekvent og bred pædagogisk anvendelse. (Rambøll: Rapport om Pædagogisk og Organisatorisk anvendelse af Videndelingssystemer i Folkeskolen, juni 2007) Det handler altså om anvendelse af systemer til videndeling, som er tænkt ind i organiseringen af det pædagogiske arbejde og samarbejde om planlægning og afvikling af undervisning. LMS har ikke haft nogen særlig indflydelse på det pædagogiske arbejde i klasseværelserne. Informationsteknologiernes indflydelse på den pædagogiske praksis i folkeskolen er undersøgt i store, sammenlignende, internationale undersøgelser, SITES M1 og SITES Undersøgelserne skelner mellem tre forskellige lærings-paradigmer: 1 BT 11. februar

8 1) Det traditionelle paradigme, 2) Livslangt læringsparadigmet og 3) Netværksparadigmet Undersøgelsen konkluderer, at der er sket et fald i tilslutningen til de to sidste paradigmer. Undervisningen er faktisk blevet mere traditionel, da. eleverne på samme tid arbejdede med de samme materialer og en lærer, der holdt styr på elevernes aktiviteter og fremskridt samt ved et fokus på udvikling af færdigheder. (Bryderup og Larsson, 2008) Altså, it gør ikke meget ved pædagogikken og samarbejde mellem lærere, elever og forældre. De administrative opgaveløsninger har i højere grad gavn af teknologiudviklingen. Jeg vil gerne forstå, hvilke barrierer der forhindrer, at man ikke bare kaster sig ud i det? Jeg synes, det er mærkeligt, når nu teknologierne findes og på mange områder kunne være værdifulde redskaber for de fleste mennesker at kende til og bruge i mange forskellige sammenhænge. Ifølge Bryderup og Larson (2008,6) ligger en stor del af forklaringen i uddannelsespolitikken, som med sine centrale læreplaner og nationale test trækker mod det traditionelle paradigme. Omvendt skal der også satses individuelt på det enkelte barn/studerende, og det peger den anden vej. Til trods for store investeringer i udstyr og uddannelse forklarer lærerne miseren med utilstrækkelig it infrastruktur, samt mang-lende tid til uddannelse og udvikling (Bryderup & Larsson 2008). Man kan så spørge: Er det fagforstening? Lærernes alder? Tabet af Grundtvigs det levende ord? Eller er det lærerstudiets rekrutteringsgrundlag og læreruddannelsen? Manglende ledelse? Nedadgående status for lærerjobbet, metodefriheden, elevernes dårlige opdragelse? Eller er det bare fordi, for meget it i undervisningen ikke rigtigt duer? Efter mange år på underviserens side af katederet er jeg nu studerende på ITU. Her har jeg oplevet en undervisningssituation, hvor underviserne er unge (yngre), hvor alle 6

9 pr. definition er interesserede i anvendelsen af it. Udstyret er nyt, lokalerne er nye og i orden, og viljen til fornyelse er indbygget i universitet. Her er en stor del af barriererne altså væk - og alligevel er det min oplevelse, at størstedelen af læringen på mit kursus finder sted indenfor det traditionelle læringsparadigme. Hvordan kan man forklare det? Hvad skal gøres anderledes, hvis man skal have læringsparadigme og samfundsparadigme til at passe sammen? Hvorfor er det vigtigt at lære at lære? Undervisningsinstitutionerne kan tilsyneladende ikke leve op til forventningerne til det de skal levere: Forskning og uddannelse i verdensklasse. (Statsministerens Åbningstale, 2005). Det danske samfund skal i høj grad håndtere den globale konkurrence ved at have dygtige, innovative, veluddannede medborgere. Der er åbenbart langt mellem samfundets forventninger til undervisning og læring, og dét, der så reelt foregår i mange institutioner. Behovet for uddannelse og læring er stadigt stigende, men samtidig klager uddannelserne over, at der skæres i ressourcetildelingen til institutionel varetagelse af opgaven. Det kalder på nye måder at tænke læring. Stigende individualisering skaber forventning om fleksible måder at lære på. Løsninger, som kan passe til de individuelle forkundskaber og mål: læringsstil, tidsskemaer, geografi mv, og disse krav er vanskelige at imødekomme for institutioner, som ikke tilpasser undervisningsformer. I lyset af ovenstående er der altså et udtalt behov for at skifte læringsparadigme, så det bliver i overensstemmelse med det netværkssamfund, som vi lever i. Til et netværksparadigme, som er karakteriseret ved elever der [er] aktivt engagerede i deres egen læringsproces og i at søge informationer, [deltager] i projekt- og samarbejdsbaseret læring, [har] mulighed for at arbejde i deres eget tempo, og selv [kan] bestemme, hvornår de [ønsker] at teste deres egne fremskridt (Bryderup og Larson, 2008) Læring og videndeling er dog ikke kun et interessant emne for skolesystemer. Også virksomheder har et øget behov for at have konstant opdateret viden. De efterspørger 7

10 derfor i stigende grad medarbejdere, som har kompetencer til at navigere i komplekse og kaotiske omgivelser, og som selv tager ansvar for deres egen fortsatte læring. Sådanne kompetencer fremmes bedst i netværksparadigmet (Hamburg, 2008). Endelig er det efterhånden en grundlæggende forudsætning for at kunne fungere som borger i samfundet, at man kan håndtere de digitale udfordringer, - ikke kun som tilskuer, men som deltager og producent. Vi skal blive ved med at ville lære. Man kunne kalde det bæredygtig læring. I dette lys tror jeg, der er muligheder i Web 2.0 værktøjer (også kaldet social software), f.eks. blogs, wikis, online netværk som Facebook og ning, fildeling (dokumenter, billeder, video), bogmærkedeling og eventuelt virtuelle verdener. Både dansk og uden-landsk forskning beskæftiger sig med at dokumentere, hvad der i denne sammenhæng dur, og hvad der ikke gør. Jeg har ikke det fulde overblik over, hvor debatten er kom-met hen, men jeg fornemmer en åbenbar og stor distance mellem den akademiske og den mere hverdagspraktiske forståelse, når jeg diskuterer emnet i de forskellige mil-jøer. Det handler vel om, at det er meget komplekse forhold, så der er mange sand-heder på en gang. Eller også befinder forskningen sig bare i et paradigme, der er på forkant med virkeligheden. Opgaven, der skal løses Hvordan designer man bæredygtig læring? Hvordan tilrettelægger man en undervisning, der motiverer til fortsat, vedvarende, livslang læring. Og hvordan kan anvendelse S S S M C M C M C af social software bidrage til det? 8

11 Den bæredygtig lærende skal kunne holde sig i gang med at lære, kunne fastholde sin motivation og nysgerrighed, kende sin egen måde at lære på. Dette kræver, at der ændres på indstillinger og arbejdsvaner samt opfattelsen af hvilken rolle og ansvar man har for at lære. Opgaven er at komme gennem forløbet: Mindshift -> Skillshift -> Cultureshift (Hodal, 2008) Der er imidlertid ikke tale om en lineær proces, men snarere om et kontinuert forløb af iterative processer, hvor de små ændringer langsomt bygges op til et større skifte: Det er dermed en forudsætning for opnåelse af kulturskiftet at den lærende allerede er der, har taget en ny indstilling, mindset, på sig. Der er brug for en model, der kan give støtte til at gennemføre mindshift (f.eks. ændre indstilling til at tage ansvar for sin egen læring) uden at modarbejde skiftet (f.eks. ved at tage ansvaret fra den lærende). Det handler således om at tage små skridt, at tage udgangspunkt i det, der er kendt, som man er tryg ved, og derefter bygge op og bygge videre, frem for at skabe den store ændring i ét hug med et stort, forkromet system. Problemformulering Det er opgaven at finde et IT-pædagogisk ståsted, der giver belæg for, at et simpelt system af Web 2.0 værktøjer kan understøtte og forstærke læring, når det anvendes i undervisning, som er organiseret i kurser eller klasser og som en blanding af online og face-to-face undervisning. Herunder diskuteres det teoretisk, hvordan den samfundsmæssige udvikling ændrer vilkårene for undervisningen og stiller nye krav til de måder, vi i dag tænker og håndterer læring. Endelig udarbejdes et koncept for, hvordan planlægning, organisering og gennemførelse af et konkret undervisningsforløb kan se ud; her med særlig fokus på, hvordan integrationen af sociale teknologier samt underviser- og, studenter-roller, kan medvirke til opnåelse af bæredygtig læring. Konceptet underbygges af en digital mock-up for det 9

12 samme undervisningsforløb, for at vise en mulig anvendelse af de valgte værk-tøjer. Afgrænsning Indholdet i det konkrete undervisningsforløb, der handler om Digital dannelse er kun skitser, der skal optræde som illustrativ baggrund for konceptets funktionalitet. Ved web 2.0 værktøjer/social software (to begreber, jeg desuden bruger med samme betydning), forstår jeg internetbaserede værktøjer, som muliggør kommunikation med mange, interaktiv deltagelse, brugergenereret indhold, muligheder for at dele indhold, muligheder for at etablere sociale netværk. Fokus er på blogs, wikis, RSS, webmail, sø-gemaskiner, chat, dokument/foto/lyd/video deling. 1 0

13 TEORETISK DISKUSSION For at komme omkring argumenterne for at bruge sociale teknologier som en integreret del af et undervisningsforløb, er det relevant at forstå baggrunden, konteksten, i en bredere forstand. Jeg vil derfor herunder se på feltet i et bredere og mere teoretisk perspektiv, inden jeg tager fat på den egentlige gennemgang af konceptet. Det komplekse samfund Samfundet er blevet stadig mere komplekst. Mængden af information er voldsomt stigende, konstante ændringer af organisationer, teknologier, og tiltagende uforudsigelighed er faktorer der karakteriserer det komplekse samfund. At kunne agere i denne kompleksitet udfordrer vores kompetencer konstant, for at kunne skabe mening i forvirringen. Kompleksiteten udfordrer tre almindelige antagelser om: 1) Orden: at der er en sammenhæng mellem årsag og virkning. Vi skal bare kende formlen 2) Rationalitet: når vi kender sammenhængen vil vi kunne foretage rationelle valg på et oplyst grundlag, og 3) Hensigt: når vi handler er det med en velovervejet hensigt For at skabe mening i komplekse og kaotiske situationer skal vi bruge nye, sociale kompetencer, så som kreativitet, gå på mod, autonomi, risikovillighed. Det er ikke muligt på forhånd at få overblik over situationen og vide hvordan man skal handle, men man må turde kaste en ide ud i det og se hvordan omverdenen reagerer. Af tilbagemeldingen kan man måske skabe et mønster, som kan hjælpe én til at korrigere og foretage nye valg (Kurtz & Snowden, 2003) Individ og fællesskab: Udviklingen i kommunikation og social interaktion Der er meget store forskelle på de vilkår, som læringsaktiviteter skal fungere i i dét industrisamfund, vi er på vej ud af, og dét informationssamfund, vi befinder os midt i. 1 1

14 Og det har stor indflydelse på de beslutninger, der skal tages i forbindelse med design af undervisnings- og videndelingskoncepter. Wellman analyserer udviklingen fra lokal over glokal til global samfund. Fra gruppe til netværk af individer. This is the time for individuals and their networks, not for groups. The proliferation of computersupported social networks fosters changes in network capital : how people contact, interact and obtain resources from each other. The broadly-embracing collectivity, nurturing and controlling, has become a fragmented, variegated and personalized social network. Autonomy, opportunity, and uncertainty are the rule (Wellman 2002) Parametrene for Networked Individualism fortæller noget om den socialkarakter, der passer til netværkssamfundet. Nogle individer er allerede tilpassede til denne netværkstænkning, mens andre stadig mest er prægede af at opføre sig som medlemmer af grupper, og således stadig befinder sig i en af de to øvrige samfundsformer. Nedenfor har jeg hentet nogle eksempler på parametre fra Wellmans analyse (egen oversættelse): FÆNOMEN LITTLE BOXES GLOCALIZATION NETWORKED INDIVIDUALISM Fysisk udbredelse Lokal Glo-kal Global Modalitet Dør-til-dør Sted-til-sted Person-til-person Kommunikationsform face-to-face Fastnettelefon Mobil telefon Trådløs netværk Social organisation Grupper Hjemmet Netværks individualisme Netværk af netværk Basis for samspil Det du er født til Det du er blevet til Det du gør dig selv til Personlig stil Konformitet Beskyt din base før angreb Fri agent Autonomi, initiativ Lav autonomi Venter på de Blandet i kerne Høj i periferi Høj autonomi Udfarende andre initiativrig Samarbejde Samarbejde og fælles Samarbejde i kerne Andre Uafhængige aktiviteter om kollektive laves kortvarige alliancer tidsskemaer Tværgående formål alliancer med skiftende andre 1 2

15 Social kontrol Tæt kontrol Moderat kontrol Fragmenteret kontrol Socialisering Adlyd de ældre i gruppen Adlyd forældre, beundr din frue, opfoster dine børn, indret dig på din boss, leg med kolleger og venner Udvikl strategier og taktikker for at føre dig frem Følelse af solidaritet Høj gruppesolidaritet Moderat solidaritet med Følelse af at være et autonomt Fælles navn og identitet kerne individ Masse-publiceren En særlig side ved samfundsudviklingen er informationsteknologiens muligheder for udveksling af information i stor skala. Det er blevet muligt for alle at kommunikere med alle, og den vej skabe koordinerede aktiviteter. Det kan bl.a. forklares med stadigt faldende transaktionsomkostninger ved kommunikation: The cost of all kinds of group activity sharing, cooperation, and collective action - have fallen so far so fast that activities previously hidden beneath the floor are now coming to light. We didn t notice how many things were under the floor, because prior to current era, the alternative to institutional action was usually no action. Social tools provide a third alternative: action by loosely structured groups, operating without managerial direction and outside the profit motive. (Shirky, 2008) En konsekvens af den omkostningsfrie publiceren er, at man kan kaste sine ideer, anta-gelser og forestillinger ud til vurdering blandt masserne. Filtrering gennem mediets, avisens eller forlagets redaktør - filter, then publish - er ikke længere betingelsen for at kommunikere med mange. Og selvkritik, perfektionisme og selvcensur behøver ikke længere indskrænke offentliggørelse af ideer og tanker. Rækkefølgen er nu omvendt og blevet til en ny mulighed. Nu hedder det publish, then filter (Shirky, 2008:81). Lad folk høre, hvad du mener før du selv er 100% sikker. I en undervisningssammenhæng giver dette nogle spændende muligheder for at udvide samtalerummet. Til gengæld udfordrer det den personlige integritet og autonomi, da 1 3

16 man skal tro på det, man siger, og være åben for og ønske både ros og modsigelse. Viden og læring, nu med it Jeg tror på, at mennesker gerne vil lære. Det er den måde vi har udviklet os på. Der er ikke én måde at lære på. Forskellige måder at lære på passer til forskellige kontekster: Hvad skal læres, hvem skal lære, forkundskaber, tilgængelig teknologi osv, er forhold som jeg har behandlet i foregående afsnit og som hører til konteksten. Valg af måden at lære på afhænger også af forståelsen af erkendelse og viden. Hvad er viden? Sammenhængen mellem læring og viden? Hvordan ved man noget? Hvornår har man så lært noget? Hvordan opnår man viden? Hvordan lærer man? Connectivisme & connective knowledge Med teorien om Connectivisme 1 forsøger George Siemens og Stephen Downes at samle og udvikle pædagogisk teori til læring i netværkssamfundet, a learning theory for the digital age, (Siemens 2005) 2. De udfordrer bestående teorier om læring: behavourisme, kognitivisme og konstruktivisme. Disse teorier er udviklet i en anden tid (i faserne før networked individualism, som tidligere beskrevet af Wellman), og connectivismen ser teorierne i lyset af informationsteknologiens seneste udvikling, og mener, at de bagvedliggende betingelser er ændrede, således at teorierne ikke længere kan forklare forhold omkring læring. De kan ikke bare tilpasses. Der er brug for en ny forståelse. Connectivisme har rod i nyere teorier om samfund, hjerneforskning og computervidenskab, og foreslår nye forståelser af viden og læring. Netværksoptikken skrues 1 Connectivism er Siemens engelske betegnelse for sin teori. Jeg bruger det engelsk/danske ord connectivisme 2 Jeg har i efteråret 2008 fulgt MOOC-kurset (Massive Open Online Course) Connectivism and Connective Knowledge på University of Manitoba, Canada som ledes af Siemens og Downes. 1 4

17 på, når begreberne skal forklares: Connectivism is the integration of principles explored by chaos, network, and complexity and self-organization theories. (Downes 2005) (Efter Siemens, Præsentation, 2008) Figuren herover viser connectivismens anvendelse af netværksbegrebet på tre områder: Neural, concepts, og external. Der er denne netværkstankegang/analogi/billede, som bl.a. hentes fra computerverdenen, som er gennemgående for connectivismes forklaringer og forståelser. Forklaringerne gælder netværk i bred forstand, ikke kun elektroniske. Men netværkstankegangen viser sin styrke og forklaringskraft med udbredelsen af elektroniske, online netværk: The capacity to form connections between sources of information, and thereby create useful information patterns, is required to learn in our knowledge economy. (Siemens 2005) Connectivismen fremhæver en række principper for læring: Hjernen deltager i læring ved at etablere forbindelser mellem neuroner Læringsmiljøer skal hjælpe læringen ved at etablere forbindelser mellem mennesker, altså kommunikation, samarbejde, deling Læring er en individuel proces, som ikke nødvendigvis skal gå gennem en formaliseret lærer 1 5

18 Læreprocesser er uformelle, ukontrollable, ustyrlige, kaotiske, ikke-lineære Læringsmiljøer fremmer læring ved at etablere forbindelser mellem begreber, ved at skabe mønstre, ved externalisering, f.eks gennem oplevelser, samtaler, tegninger, concept-maps, spil, etc. This amplification of learning, knowledge and understanding through the extension of a personal network is the epitome of connectivism. ( ) The pipe is more important than the content within the pipe ( ) As knowledge continues to grow and evolve, access to what is needed is more important than what the learner currently possesses. (Siemens, 2005) Ifølge connectivismen er viden således spredt, distribueret. Viden findes ikke nogen bestemte steder. Viden er ikke en ting, det er heller ikke sætninger i bevidstheden. Man kan ikke få fat i viden. Viden er the connections. Viden kræver, at der er én, der oplever/registrerer, mens læreprocessen handler om at skabe associationer, forbindelser, mellem mennesker, begreber, mellem nerveceller i hjernen. Man kan ikke konstru-ere viden, viden gror, modnes, udøves, udvikler sig. (Downes, ustream, 2008). Det kræver nogen tilvænning at forstå disse antagelser om viden og læring, f.eks.at viden ikke findes i bøger og biblioteker. Det bliver først viden, når nogen skaber forbindelser mellem bøgerne, mennesker, erfaringer, en konkret situation osv. Det er en kompleks teori under udvikling, som udfordrer indgroede og grundlæggende antagelser. Udviklingen af teorien foregår bl.a. i samarbejde med brugerne. Et netbaseret kursus om Connectivism and Connective Knowledge med 2300 deltagere fra hele verden, blev afviklet over 12 uger ved anvendelse af ideerne i praksis. Jeg deltog i kurset og fik mange erfaringer om min egen læring, min egen dannelse, teknologi, og begyndende forståelse af netværkslæring. Siemens selv opfatter også kurset som et eksperiment, som skal bruges i det videre arbejde med teorien: The field of education has been slow to recognize both the impact of new learning tools and the environmental changes in what it means to learn. Connectivism provides insight into learning skills and tasks needed for learners to flourish in a digital era. 1 6

19 (Siemens 2005) Læringsteori, hvordan lærer man? Connectivisme flugter meget godt mine antagelser om undervisning og læring. Jeg har undervist i mange år med rod i principperne om problembaseret og deltagerstyret projektorganisering (Illeris, 1974) samt problembaset læring (Petersen, 1999). Jeg tror på, at man lærer når man arbejder. Man lærer ved at handle og gøre noget. Det er en grundlæggende betingelse for læring, at man tager det på sig, at man sætter sig for at ville lære. Derfor er opgaven for den, der tilbyder undervisning, også, at skabe de rette betingelser for, at den lærende kan og vil tage ansvaret for sin egen læring. e-læring og LMS Der har i mange år været eksperimenteret og forsket i, hvordan man anvender it i undervisningen. Her tænker jeg på muligheder for at kommunikere over nettet og erstatte eller supplere traditionelle undervisningsformer med computerstøttet undervisning, e-læring. På MIL-uddannelsen (Master i Ikt og Læring) på Aalborg Universitet, har man eksempelvis længe anvendt computerkonferencer i et kursusforløb, som kræver at de studerende kan kommunikere online. Ofte i forbindelse med projektopgaver. Konferencerne har i midlertid ikke kunnet etablere en tilfredsstillende og ønsket aktivitet i kommunikationen mellem de studerende, og som et forsøg blev en del af online undervisningen i stedet etableret ved anvendelse af weblogs. Konklusionen på forsøget blev at weblogs kan være et frugtbart alternativ til konferencen; at fortsat brug af weblogs kan støtte de studerende i at udvikle deres refleksioner, deres egne måder at udtrykke sig på, og udgøre en god ramme for et komplekst diskussionsmiljø (Andreasen, 2005). I mange uddannelsesinstitutioner og større virksomheder har man ligeledes etableret såkaldte LMS, Learning Management systemer (f.eks. BlackBoard, Fronter eller Skole- 1 7

20 intra). Disse tilbyder også muligheder for online kommunikation mellem lærere og studerende, uden det dog har haft den helt store succes. Systemerne egner sig tilsyneladende bedre til at løse administrative opgaver omkring undervisning. Til støtte for de studerendes udvikling af lærekompetencer i selvstyrende, problembaserede, kollaborative læreprocesser skal de, ifølge Dalsgaard (2006), langt hellere udstyres med en samling mindre værktøjer frem for store systemer: As stated, learning cannot be managed. Learning can, however, be facilitated. The educational potential of social software is to facilitate self-governed, problem-based and collaborative activities by supplying students with loosely joined personal tools for independent construction, and by engaging them in social networks. This approach to e-learning empowers students by giving them the ability to navigate and participate on the web and to use it actively to solve problems. It is important to stress that the argument for using separate tools instead of an integrated system is a pedagogical argument. The argument is that the learning activities of students cannot be structured or pre-determined. Choice of a variety of tools will better support the required flexibility of open-ended activities than any one integrated system. (Dalsgaard 2006) Store, forkromede systemer fremmer altså ikke selvstændig læring. Dette opnås bedre ved at anvende skræddersyede kombinationer af social software. Det pointeres dog, at værktøjerne skal organiseres, så de understøtter læreprocessen. Dalsgaard støtter desuden min tanke om, at anvendelse og deltagelse på nettet er en nødvendig forudsætning for at skabe digital dannelse. Anvendelse af social software på ét kursus har stor betydning for den studerendes it opdragelse og forhold til sin egen måde at lære på - også langt ud i fremtiden: Working as proposed here, students not only learn a specific topic, but they are equipped with tools to navigate and make active use of the web to solve future problems. After the end of a course or an education, the networks continue to exist. Continued participation in social networks and creation of new networks give people access to a vast number of people and other resources. (Dalsgaard 2006) Digital dannelse 1 8

21 Jeg har i flere omgange nævnt begrebet digital dannelse. For at afrunde dette, vil jeg afslutte projektets teoretiske diskussion med en kort behandling af spørgsmålet omkring hvad der er dannelse i en digitaliseret tid? Dannelsestænkning er ikke ny i forhold til uddannelsessystemet idet, det oprindelige dannelsesideal betød kultivering av mennesket i overensstemmelse med dets egen vilje" (Hoem, 2003), hvilket var i modsætning til samfundets ønsker om at udstyre sine medlemmer med de rigtige kompetencer. Digital dannelse har tidligere været forstået som IKT færdigheder: færdigheder i håndtering af tekstbehandling, regneark, præsentationsprogrammer og søgning på internettet. Og derudover evne til at forholde sig kritisk til informationer. Denne forståelse af digital dannelse ændrer sig med netværkssamfundet. Her bliver...evnen til selv å produsere informasjon som grunnlag for kommunikasjon like viktig som evnen til å kunne fortolke informasjon som andre har produsert. Samtidig er vi alle klar over at tilgang til informasjon i seg selv har liten verdi med mindre vi er i stand til å sette den inn i en sammenheng der vi ser innholdet i forhold til kunnskap som vi allerede besitter. (ibid). Hoem noterer et digitalt dannelsesideal, hvor..det [er] nyttig å snakke om et digitalt dannelsesideal knyttet til en selvoverskridende prosess der individet kommunikerer med andre i en vekselvirkning mellom "produksjon" og "konsum" av informasjon. (Hoem 1999). Digital dannelse er således, ifølge Hoem, meget mere end kontorprogrammer og internetsøgning. Det handler om, hvordan hvert enkelt individ bliver bedst i stand til at udnytte teknologien for at opbygge sin egen forståelse af og sine relationer til det omgivende samfund. I læringssammenhæng er det vigtigt at ændre sin dannelse, så man ikke kun er videnkonsument. Man skal lære at blive publisher, at producere viden, at skrive sine refleksioner, eksternalisere sine overvejelser, gøre dem tilgængelige for debat, peerreview. 1 9

22 Opsamling på læringsafsnit Der er god støtte til at mene, at læring i det 21. årh. har andre betingelser, udfordringer og muligheder end tidligere, - ikke mindst på baggrund af den teknologiske udvikling, specielt på medie og kommunikationsområdet. Der er belæg for at anlægge et nyt syn på undervisning, der indregner it som et aktiv, en udvidelse af mulighederne for at skabe vedvarende motivation for læring. Det er nødvendigt - og muligt - at etablere et læringsmiljø, som håndterer vigtige faktorer for opnåelse og forstærkning af læring, baseret på individuel tilpasning og ansvar, fleksibel, ikke lineær, forud fastlagt struktur, mulighed for samtaler, refleksion, mulighed for adgang til videnressourcer, deltagelse i netværk for vedvarende læring. Der er alternativer til at fortsætte som vi plejer, nu bare med strøm til - og det skal foregå i små skridt, i et kontinuert forløb med tilpasning af værktøjer til aktuelle behov og fokus på de langsigtede gevinster ved at lære at bruge de sociale teknologier - det er digital dannelse og bæredygtig læring. 2 0

23 KONCEPTUDVIKLING Designovervejelser for projektets digitale læringskoncept Didaktiske overvejelser Anvendelse af it som støtte til undervisning er ikke et vidundermiddel, der med ét har fjernet alle besværligheder ved at undervise og skabe læring. Grundlæggende pædagogisk/didaktiske principper gælder også online, og ligner dem vi kender fra traditionel didaktik f.eks. som formuleret herunder: Krav og forventninger til de studerende om en arbejdsorienteret, koncentreret atmosfære Velorganiseret, disciplineret undervisning, tiden bruges fornuftigt Udvælgelse af undervisningsindhold Faglig progression Forklaringer og fremlæggelser, forevisninger fra læreren med vægt på forståelse af begreber og sammenhænge Lærerens føling med den enkeltes læring, feedback til deltagerne, og sikring af, at de når frem til målet Et positivt, støtttende og venligt klima (Per Fibæk Laursen (2001) Det nye er, at muligheden for at flytte centrum for læreprocessen fra underviseren til den studerende er reel, og skal udnyttes. Som nævnt tidligere dette er mindshift nødvendigt/uundgåeligt, hvis behovet for læring og videndeling skal imødekommes. Kunst-en er at sætte processen mindshift ->skillshift -> cultureshift i gang. Og fastholde den. Scaffolding Elsebeth K. Sørensen (1999) beskæftiger sig, med hvordan man får mere ud af Distributed Computer Supported Collaborative Learning. Anvendelsen af computer støttet, 2 1

24 asynkron, online kommunikation kan give god kvalitet og fleksibilitet på læreprocesser. Men det kan være meget vanskeligt at få kommunikationen mellem deltagerne til at fungere tilfredsstillende i et sådant miljø, selv om der er belæg for, at det er menneskelig interaktion og kommunikation, der giver læring. Samtalerne, kommunikationen mellem deltagerne har ikke givet den værdi til læringen, som man gerne ville. Hun argumenterer for, at der skal mere fokus på dialogaspektet i online miljøer, og dette kræver ikke mindst en ny didaktik. Hun taler i den forbindelse om scaffolding (stillads-bygning) og underviser-rollen, som den mest erfarne, der viser vej. Om learner-perspektivet baseret på gensidig afhængighed, og endelig, opmærksomhed på sociale-, opgavemæssige, og konceptuelle aspekter, samt såkaldt workspace awareness. Disse elementer skal indgå i designet af online læringsmiljøer for at det giver såkaldt Intellectual Amplification (Sørensen, 1999) KISS: keep it simple! Fremfor at lave endnu et LMS-system, er det således en vigtig pointe for projektets koncept, at det ikke handler om at skabe en ny, stor forkromet løsning. Mange - eller nogle - af de unge studerende vil sandsynligvis på forhånd kende til (nogle af) de værktøjer, som løsningen bygges op af. For resten af gruppen vil det omvendt betyde, at de kommer til at stifte bekendtskab med systemer, som de nok alligevel ville støde på før eller siden, og som de derfor i denne sammenhæng får en interessant mulighed for at lære at kende og opleve mulighederne ved. Der er altså ikke på samme måde, som med f.eks. et LMS, tale om endnu et nyt system der skal læres, men som kun kan bruges i en begrænset tidsperiode, f.eks. så længe man studerer på en given institution. Det er digital dannelse, der rækker langt ind i fremtiden. En anden vigtig pointe er, at det hele findes og er tilgængeligt - gratis - online for alle og enhver. Det betyder, at der ikke er tale om en større økonomisk investering for et (trods alt) begrænset læringsmiljø - tværtimod så er mulighederne for at skræddersy og kombinere nærmest uendelige, og derfor blot afhængige af det aktuelle behov - og så naturligvis den tid det tager at lære systemerne at kende. 2 2

25 Følgende er et eksempel på, hvordan den principielle opsætning og plan for et kursusforløb kan se ud. Det konkrete indhold kan som sagt variere, og den endelige udformning kan tilpasses den aktuelle kontekst som konceptet skal bruges i. Den konkrete undervisningsopgave Udgangspunktet for dette eksempel (demo-kursus) er at planlægge et forløb med undervisning i emnet Digital dannelse (hermed får jeg lejlighed til yderligere at behandle én af projektets kerneproblemstillinger i selve kursusbeskrivelsen). Indholdet er vævet sammen med strukturen, organiseringen, og den pædagogiske tanke bag er, at man kan kun lære indholdet ved at gøre det. Hvis du vil blive digital dannet, skal du i gang med at gøre det; du skal være det, før du kan lære det? Der burde dog kunne været tale om et hvilket som helst emne, da den ramme, der udvikles, skal kunne bruges som skabelon for andre lignende undervisningsopgaver. Konceptet skal naturligvis tilpasses den konkrete kontekst. Men den enkle, minimalistiske tilgang til konceptets udformning gør det egnet til tilpasning til nye sammenhænge. Det skal netop ikke kunne det hele fra starten, men udformes og udvikles i overensstemmelse med brugerens egne ønsker og behov, så det bliver deres personlige opsætning. Den konkrete undervisningsopgave beskrives i det følgende, og er desuden illustreret i den udarbejdede mock-up. Kursusbeskrivelse for kurset Digital Dannelse Emne: Digital dannelse. Målgruppe: Lærerstuderende, eller lærere på efteruddannelse, gymnasieklasse, universitets-studerende på 1. semester. 2 3

26 Jeg forventer en ikke-homogen gruppe med meget forskellige forudsætninger, som allerede har etableret egne læringsbaner, og læringsvaner, og som har individuelle modstandspunkter. De har brug for støtte i forskellig grad, er sikkert selfdirected learners i forskellig grad. Jeg har i eksemplet valgt denne målgruppe, fordi den passer til det materiale, jeg kender, og jeg kommunikerer lettest med denne gruppe. Men konceptet skal i princippet kunne tilpasses alle typer lærende. Metode: Klasse eller storklasse undervisning kombineret med online undervisning via en tilpasset samling af social software (på dette kursus primært anvendelse af blogs og rss, og desuden wikis, mail m.m). Lektioner afvikles lejlighedsvis som face-to-face undervisning, med oplæg, debat, gruppeøvelser og opgaver, men hovedparten af undervisningen foregår via nettet med selvstændige, samarbejdende netværk. Mål: Målet for undervisningen er at: Skabe forudsætninger for at målgruppen tilegner sig indholdet i kurset Etablere et personligt læringsmiljø, som også kan anvendes som læringsplatform for de studerende fremover Etablere og fastholde personligt læringsnetværk Indhold: Til dannelsen hører, at man kan bruge en computer tilkoblet netværk, dvs. den forståelse, der f.eks. ligger bag undervisningen i PC kørekort 1. Nedenfor lister jeg stikord og ideer til emner til arbejdet på kurset. De kommer også fra mine erfaringer fra online kurset om connectivisme, fra en online forespørgsel blandt mine forbindelser på LinkedIn, samt debatter online og i dagspressen 2 : 1. Dannelseshistorie, fra Humanistisk dannelse (Humbolt) til IT-dannelse i EDB alderen, til netværkssamfundets digitale dannelse 1 F.eks. som udbudt hos 4D konsulenterne: 2 Lisbeth Knudsen, Om digital dannelse, 2006: Bernt Hubert i Folkeskolen: Mens vi venter på en ny Pisa: 2 4

27 2. (IT)dannelse og individet i Netværkssamfundet: udvikling af autonomi, individuelt identitetsprojekt i det moderne samfund 3. Fra lokal til globaliseret samfund, fra gruppe til netværks individ 4. Individuelle, personlige kompetencer, mod, ukuelighed, integritet, autonomi 5. Åbenhed og overvågning, sikkerhed, 6. Etablering af fortrolighed med web værktøjer/redskaber 7. IT værktøjer og læring, 8. Manøvrere på web, i info-overload, 9. Skrive, indholdsmæssigt, skabe identitet, find sin egen stemme 10. Læseteknik, skrive teknik, hurtiglæsning, blindskrift 11. Åbenhed, dele-indstilling, offentlig, overvågning, hacking og cracking 12. Deltagelse 13. Navigere i netværk, i en digital kontekst 14. Håndtering af kompleksitet (Den konkrete udvikling af indholdet er et projekt for sig, og ligger ud over denne rapport. Ovenstående er blot for at vise tankerne bag dette kursus). Organisering: Rammen for undervisningen er 12 uger, underviser til stede 4 timer ved start, og derefter 4 timer hver 3. uge. I den mellemliggende tid foregår undervisningen som selvstændig studie. Underviser skal facilitere on-line svarende til 4 undervisningslektioner pr. uge. i 12 uger. Kurset kan være del af et større uddannelsesforløb, hvor de opnåede læringskompetencer skal/kan anvendes i øvrige kurser og studieaktivitet institutionen/virksomheden stiller lokaler til rådighed for tilstedeværelsessessioner. De studerende sørger selv for PC med netadgang med tilstrækkelig båndbredde. Fordelene ved at bruge sociale teknologier - eksemplificeret ved bloggen Bloggen er ét af de værktøjer, der i mine øjne har et stort potentiale i læringssam- 2 5

28 menhænge. Jeg har derfor valgt bloggen som det centrale omdrejningspunkt i onlinedelen af mit koncept. I det følgende beskriver jeg de fordele jeg ser for dette medie, for at illustrere de pointer, jeg hidtil har fremhævet omkring de sociale teknologier: Hvad er en blog? 1 En weblog eller blog er en hjemmeside, som bliver opdateret gerne med korte intervaller. Indlæggene kan meget nemt skrives, redigeres og kommenteres direkte fra en browser. Indlæg dateres og placeres i kronologisk rækkefølge, med de nyeste indlæg øverst. En weblog er som regel én persons stemme. Den skrives i en uformel stil og indholdet fokuseres på få udvalgte områder, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. De er derimod udtryk for den enkelte bloggers personlige intetesser og stil. Emner kan være en blanding af fagligt og mere personligt indhold. Blogs kan forbindes, refereres, relateres, linkes En blog præges af mange links. Det kan være links fra enkelte ord i teksten som referencer til en kilde, en ordforklaring, til andre egne indlæg eller tekster på andre blogs som blogskriveren kommenterer. Der kan være lister af links til andre weblogs eller hjemmesider, som blogskriveren vil anbefale eller føler sig på linie med. Der kan oprettes links til forskellige sociale netværk som løbende publicerer blogskrivens aktiviteter i andre medier. Blogs er personlig udtryk, stil, profil Ved sin optræden på sin personlige blog præsenterer blogskribenten sig med sin egen, selvstændige, autonome vinkel. Blogskriveren er redaktør i sit eget rum og profil. En blog er en måde at præsentere sig, at vise sig frem, at etablere sin (net)-idenditet. Blogs er samtaler Indlæggene er udtryk for bloggerens iagttagelser og refleksioner om et emne han vælger at tage op. Når indlæggene publiceres på en blog er det udtryk for at bloggeren ønsker at kommunikere sine tanker og refleksioner og dele dem med andre. Til hvert indlæg er der mulighed for at læserne kan skrive kommentarer. Der kan til hvert indlæg således opstå længere lister af kommentarer, eller kommentarer kan rettes mod 1 Med inspiration i Trine-Maria Kristensen, 2007, Lars Birch Andersen,

29 andre læseres kommentarer. Endelig er der funktionalitet, track-back, der gør det muligt at følge en diskussion på tværs af blogs, og følge hvilke diskussioner der opstår i kølvandet på et indlæg. Blogs kan følges En blog kan løbende følges af interesserede læsere ved at abonnere på et RSS-feed. Denne funktion sender løbende opdateringer af aktiviteter på bloggen til RSS-abonnenten. Det gælder både indlæg og kommentarer. RSS-feeds opsamles af- og læses i en feedreader. Via RSS kan læserne holde sig orienterede om, hvad der sker på interessante blogs, uden selv at optage kontakt. Blogs er åbne netværk Funktionaliteterne kommentar, trackback og RSS-feed danner rammen om bloggens muligheder som netværksredskab. Omkring bloggen opstår samspil mellem blogejerens personlige udtryk og læserne, og mellem dem der læser. Blogs er skriftlighed Meddelelser formidles hovedsagelig som skrevne indlæg. Skriftlighed er i centrum, selv om en blog kan håndtere billeder, video, lyd. Gennem bloggen udvikler man sin egen skrivestil, sin egen måde at udtrykke sig på. Sproget tager farve af tidligere indlæg, og forventninger om reaktioner fra formodede læsere. Blogs er historier En blog bliver personlige fortællinger og historier. Den skrivende fortæller og opdager gennem sin fortælling og refleksion, hvordan ting hænger sammen, hvad han mener og hvordan han forholder sig til en sag. Den narrative indgang skaber mening. Blogs er arkiv og historik Bloggen fungerer som arkiv for tanker, materialer, samtaler. Bloggens struktur skaber kronologi og oversigt over blogejerens udvikling, udviklingen i et emne eller projekt. Arkivet er søgbart. Ved hjælp af tagging og tidsstempling er det nemt at finde arkiverede ting frem igen. Og det er nemt at skabe referencer mellem arkiveret materiale. 2 7

30 Konceptets digitale ramme Den digitale ramme for projektets konkrete kursuskoncept er baseret på en idé om at etablere et system af blogs, suppleret med andre sociale værktøjer, for at skabe et læringsmiljø som kan understøtte, forbedre og udvide den læring der foregår i tilstedeværelsesundervisningen, face to face. Hvordan ser undervisningkonceptet ud? Konceptet består i udgangspunktet af tre dele: 2. Personlige blogs - dels underviserens og dels de studerendes 3. En fælles wiki 4. Personlige Google-konti til alle - her introduceres i første omgang mailfunktion (gmail) og RSS-feedreader (Google Reader) De enkelte dele beskrives nærmere herunder: Underviserens blog oprettes som en informationscentral, hub, omdrejningspunkt. Herfra foregår den daglige kommunikation med de se studerende om forløbet af undervisningen, her henledes opmærksomhed på vigtige, interessante begivenheder, links, materialer, nyheder. DayliUgly er en daglig opsamling på aktiviteter, som underviseren redigerer og fomidler på sin blog. Studerendes blog. Hver studerende opretter en personlig blog. Denne skal bruges til personlige refleksioner og studieforløbet, over indholdet af kurset, opbevaring af materialer, egne produkter mv. Bloggen oprettes hos en gratis blog-udbyder (her wordpress.com). På kursus-wikien (se herunder) er der vejledning til oprettelsen. Vejledningen beskriver, hvilke detaljer der skal tages hånd om for at bloggen kan fungere som støtte for personlig læring. WIKI bruges i første omgang som lager for læringsmaterialer, læremidler, læseplaner, skemaer. Senere i forløbet introduceres wiki en som kollaborativt værktøj. Google-konto: mail, rss-læser 2 8

31 Hver studerende opretter en google-konto med tilhørende mailbox. Google stiller desuden gratis en række ydelser til rådighed ved oprettelse af konto. Disse værktøjer er relevante at beskæftige sig med ud fra et digital dannelses perspektiv. I første omgang, for forenklingens skyld, introduceres mail og rrs-læser. Hvem skal gøre hvad? Rollefordelingen mellem deltagerne i undervisningsforløbet skal klarlægges. Der skal ikke være tvivl om rollefordelingen og forventninger til de deltagende: Underviserens rolle Organisator, sørger for materialer, lokaler, tid. Får den synkrone del til at fungere Facilitator, skaber den gode stemning, skaber glæde og motivation bl.a. gennem uforudsigelighed og overraskelser (Nørretranders, 2007) Guide, viser vej i det kendte, og det ukendte Inspirator Fastholder den studerende, er vedholdende, gentagende, iterativ Feedback, giver hyppig feedback. Rammerne for feedback er aftalte Den studerendes rolle Tager ansvaret for læring på sig Arbejder med stoffet, læser, studerer, reflekterer, noterer, eksternaliserer, Er redaktør på sin blog Viser mod, lader sig udfordre, Forventer feedback, og ikke kun fra underviser Organisationens rolle Stiller ressourcer og redkaber til rådighed Udvikler og godkender læseplan Administrerer opgaver 2 9

32 Konceptet er søgt illustreret i en digital mock-up, der viser de indledende manøvrer for opstarten af kurset. Den fuldt udrullede brug af konceptet er ikke mulig at vise, uden rent faktisk at gennemføre undervisningsforløbet. Med det indlagte indhold er det således udelukkende min hensigt at illustrere principperne og mulighederne. Mockuppen kan tilgås som beskrevet i den følgende guide. Guide til MOCK-UP Mock-up en kan tilgås on-line på følgende måde: 1. Log ind i Google: Gå til igoogle.com. Du kan logge ind på med mailadressen med password lotitu08. Her starter din (underviser/studerende) google-startside, igoogle (bilag 1). (ellers klik på Nettet i øverste linie) som er sat op med dine personlige abonnementer. I venstre side mailboks, google reader, midtfor: Underviserblog, kursuswiki, højre: diverse. Fanebladet students blogs giver adgang til alle studerendes blogs. 2. Gå ind i Gmail (bilag 2). Mailen benyttes som direkte kommunikations-kanal mellem deltagerne, med de faciliteter, der hører til et mailprogram: kontaktpersoner, arkiv. 3. Gå ind i Google Reader (bilag 3). Her ses opsamlingen af RSS feeds, fra alle de studerendes blogs, underviserbloggen samt andre relevante abonnementer. ilearner linker til underviserens blog (bilag 4) og Wiki linker til kursuswikien, (bilag 5). På fanebladet Studentsblogs linkes til alle studerende, bilag 6, 7 Diskussion og afrunding Jeg har gennem rapporten fundet grund til at mene, at et simpelt system af web 2.0 værktøjer med fordel kan anvendes som støtte for undervisning og etablering af e- 3 0

33 læringsmiljøer. Den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, udviklingen af det digitale netværkssamfund, har etableret nye måder at kommunikere og være sociale på. Dette har grundlæggende ændret indholdet af begreberne individ, fællesskab, og viden, hvilket igen har ændret vilkårene for undervisning og læring. Til at håndtere disse læringsmæssige udfordringer udvikles der nye pædagogiske og didaktiske svar til spørgsmålet om, hvordan undervisning og læring gribes an. Læring bliver i højere grad et individuelt anliggende. Den enkelte får selv ansvaret for at skabe de nødvendige forbindelser i netværkene, de sociale, konceptuelle, de neurale. Hertil er de informationsteknologiske værktøjer til stor værdi. Der er stadig brug for støtte til at etablere den nødvendige digitale dannelse. Det foreslåede simple læringskoncept er ét bud på, hvordan undervisning i et læringsmiljø med blandet face to face og online- aktiviteter kan understøtte læringen, og på sigt give den studerende nødvendige redskaber til at tage ansvar for sin egen læring. Konceptet tager afsæt i at benytte blogs som centrum for kommunikationen i onlineundervisningen. Der kunne have været andre prioriteringer. Bloggen har fordele og u- lemper, og valget af redskaber afhænger af den konkrete situation. Det foreslåede kon-cept er valgt i forhold til den konkrete undervisning i Digital Dannelse. Er der så noget nyt i dette koncept? Virker det? Der er ikke noget vidundermiddel i dette koncept. Succesrig læring kræver stadig hårdt arbejde både af den studerende og af inspirerende undervisere. Men konceptet burde understøtte den form for læringsproces, der er nødvendig for at opnå dannelse i det digitale samfund, som bl.a. indebærer, at man bliver deltager og producent af viden. For at den studerende får udbytte af sin deltagelse, stiller det krav om ansvar og deltagelse, og underviserens opgave er at fastholde og inspirere det iterative gennemløb af læreprocesserne, og det kræver stadig grundig forberedelse, planlægning, engagement og involvering. 3 1

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner SamtaleAkademiets Inspirationskatalog Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner Innova tion og Entreprentrsk ab et koncept Hvad står der her? Der står: Innovation og Entreprenørskab

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere