Referat af Digital Læringsforum 7. maj 2014

Transkript

1 CSK Referat af Digital Læringsforum 7. maj 2014 De tilstedeværende var Jakob Olsen (Daghøjskoleforeningen), Gunvor Vestergaard (Grænseforeningen), Martin Thirstrup Hansen (DOF), Børge Jensen (DOF Lillebælt), Daniel Akselsen (AOF), Dorthe Lykke Olesen (LOF), Janus Holst Aaen (AU), Jonas Møller (Højskolerne), Sarah Mortensen (Højskolerne), Lars Birch Andreasen (AAU), Lotte Helle (NETOP), Marlene Berth Nielsen (NETOP), Christoph Schepers (Studieskolen), Peter Rafn Dahm (DATS), Michael Bjergsøe (Produktionsskoleforeningen), Stine Hohwü Christensen (DFS), Agnethe Nordentoft (DFS) og referent Celia Skaarup (DFS). Introduktion til koncept: DFS har oprettet et tema, Digital læring, på sin hjemmeside som skal fungere som et forum hvor det løbende dokumenteres, hvad der foregår. Se Her vil man således kunne finde programmer, referater og materialer fra de enkelte møder, samt en vidensbank, der løbende bliver opdateret med en bred vifte af input. Fx links til projekter, der i folkeoplysnings-regi arbejder med digitalisering eller links til DEAs nye tænkeboks, der kommer til at beskæftige sig med IT. Alle opfordres til at bidrage til den løbende opdatering. Fx sidder Efterskoleforeningen med i et råd om folkeskolernes digitalisering, hvorfra der potentielt også kan hentes viden og inspiration. En kort præsentation af deltagerne og deres organisationers erfaringer med det digitale indkredsede også nogle vigtige overskrifter for indholdet i de fremtidige møder i Digital Læringsforum, bl.a.: digital dannelse; konstruktiv inddragelse af de digitale medier i samværet; fagligheden/de forskellige fagligheder ift. de digitale muligheder; den internationale dimension i de digitale muligheder; pædagogiske implikationer; lærerrollen; konkrete platforme og tekniske løsninger; gratis tjenester vs. konkrete digitale undervisningsmaterialer; it-didaktisk design; barrierer; fælder & farer; de ældre som målgruppe, de unge som målgruppe, de ordblinde som målgruppe; digital udtryksmåde som alternativ til traditionel skriftlighed og mundtlighed; etablering af fællesskab som basis for digital læring. Introduktion til digital læring v. Janus Holst Aaen, ph.d. studerende ved Aarhus Universitet (AAU) se oplæg og videoklip Janus præciserede, at oplægget ville bygge på hans egen tilgang og forståelse af feltet digital læring.

2 Nye medier er komplekse samtidig med at de er brugervenlige. Langt de fleste er gratis. Vi er altid på nettet og har altid adgang til info, hvilket sætter nye krav til lærerrollen. Tidligere opererede man med en klar skelnen mellem cyber space og physical space, men i dag er disse to sfærer i høj grad smeltet sammen. Vi er vidne til en medierevolution og det er noget vi bliver nødt til at tackle. Vi kan ikke forsætte med blot at gøre det samme, vi altid har gjort. Der er blevet skabt en større adskillelse mellem børns livsverden og det, der lægges vægt på uddannelsessystemet (David Buckingham). Lærerne sidder fast i traditionelle forestillinger om læringsrum. Derfor må vores elever om nødvendigt blive en slags forsøgskaniner for vores prøvende digitale fremfærd. Janus udfordrer begrebet digital læring. Læring er ikke det samme som undervisning, og læring kan ikke være digital læring er derimod noget, der her foregår i den digitale tidsalder. Således er det digitale ikke et værktøj men et grundlæggende vilkår, som man ikke kan undgå. Da vi kunne begynde at trykke viden for første gang i papirform, havde vi 100 år til at etablere normer omkring denne måde at kommunikere på i dag kan vi ikke nå at omstille os, før der er kommet nye måder at kommunikere på (Ex. facebook, snapchat og tinder). Derfor er det ikke længere muligt at nå at kunne etablere normer omkring medierne, men i stedet bliver det vigtigt at udvikle kompetencer til at kunne få muligheden for at indfri sin digitale frihed. Sherry Turkle s bog Alone Together beskriver hvordan vores tilstedeværelse flytter sig fra det fysiske rum via vores digitale remedier, og sociale interaktioner præges heraf. Som de typiske første skridt i at indtage digitale mulighedsrum, ser vi tit og ofte simpel remediering af gamle måder at kommunikere på. Vi reproducerer kendte formater som bøger, aviser, forelæsninger, tavler med digitale medier i stedet for decideret nyskabelse. Se fx web 1.0: de typiske infosites - versus web 2.0: de sociale medier. Den traditionelle tilgang til læring er en lærer, der afgiver viden og styrer eller faciliterer den mere eller mindre lige vej for eleven til at opnå viden. Her over for står den selvstyrede læringsproces, hvor eleven er i centrum og er medskaber af læringsmålene. Ved den selvstyrende proces lærer eleven meget andet end blot viden om sit målemne og opnår derved flere kompetencer. Dette skift i styringsmekanisme udgør en radikal ændring af lærerrollen hen mod en konsulentrolle eller guide til at navigere i et kaos af information. Selvstyre kræver dannelse, der rummer et emancipatorisk potentiale, et transcenderende potentiale og et relevansskabende potentiale. Kommentarer: Gunvor: kritiserer billedet at lærerrollen skulle være trådt i baggrunden. Christoph: Hvorfor modvilje mod disse ekstra værktøjer? Daniel: Fri vidensdeling og energi omkring dette Jonas: Lærerrollen bør ikke bare være reduceret til konsulent, den må også gerne have lov til at fylde nogle gange. Michael: Det er et spørgsmål om styring, hvor meget læringsprocessen skal styres i forhold til mål. 2

3 Lars: Det er stadig vigtigt, at det har relevans for eleven. Da det er svært at genkalde sig viden, hvis man i læringssituationen ikke kunne se dets relevans. Media ecology - virkeligheden tilbyder et sammensurium af forskellige digitale værktøjer, som vi bruger i hverdagen. LMS har det med at mene, at der skal udvikles et værktøj, der kan tage hånd om alle behov (og gør det ofte ringe), men hvorfor ikke gøre brug af alt det, som allerede findes i forvejen? Janus opstiller 4 dimensioner for IT-undervisning: Undervisningsmateriale, Deling og samarbejde, produktion og kommunikation. Heraf er det kun den første der ikke er gratis, men ofte det der fokuseres på i projekter.. Digital læring i aftenskolen v. Martin Thirstrup Hansen, DOF se oplæg og videoklip Martin fortalte om 14 års udviklet erfaring gennem 6 aftenskoleprojekter, hvoraf en stor del afspejler hans tid i NETOP - han er nu ansat ved DOF projektet (2000 Frit Oplysningsforbund): E-læring via hjemmeside og live-chat - et projekt om at nå ud til skoledeltagere på de danske småøer. Projektet involverede en tung og meget central opdatering (indsendte disketter, langsomt internet osv), både undervisere og deltagere manglede basale IT-færdigheder. Det var for tidligt. Og pga. ændret lov ophørte finansiering gennem 5%-puljen desværre. E-aftenskolen ( NETOP): NETOP udviklede et teknisk redskab fra bunden af. Men projektet havde tekniske problemer, det var svært at få til at virke. Der manglede desuden involvering af skoler i udviklingen af redskabet, til både at skabe brugervenlighed og engagement. Det var for ambitiøst og for centralt udviklet. E-aftenskolen II ( NETOP og LOF): E-læring, først tænkt som supplement til undervisningen. Skolerne var med fra starten til at udvikle projektet og det bestod af en bredt sammensat gruppe. Det var baseret på et tysk LMS system, Ilias. Men det kom aldrig i gang. Det var stadig for tidligt. Fællesskab under forandring ( de 5 OF og Folkeuniversitetet): Dette projekt satte fokus på indhold og pædagogik. Der blev foretaget en undersøgelse med fokusgrupper og eksperter blev inddraget. To forløb blev udviklet, men aldrig søsat. Dette projekt havde stort engagement og gode ideer, men implementeringen manglede skolerne tog ikke opgaven op. E-læring i praksis ( de 5 OF): Dette projekt omhandlede skolerne som aktive deltagere med fokus på at holde skolerne i hånden ved udvikling af forløb, markedsføring og gennemførelse og ikke på teknik og systemer. Projektet tilbød løbende support og hjælp til undervisere, så de kunne udarbejde deres egne digitale materialer. Markedsføringen er en central udfordring - det er vigtigt at sælge konceptet. Kommentarer: Malene: Har vi ikke samme problem som i år 2000, hvor undervisere halter bagud ift. at kunne/ville anvende og udforske de digitale muligheder, og vi må hjælpe dem med deres 3

4 arbejde? Fx behov for hjælp til upload. Jakob: Vi som undervisere lever i stenalderen, der er et klart alderskel. Diskussion om casen at dyrke aftenskole-yoga i Hong Kong via E-læring Christoph: Lukkede rum (digitalt) giver også trygge rum. Jonas: Mistes folkeoplysningen ikke ved den spatiale forskydning? Malene: Vi bevæger os også ind på et felt, hvor vi får nye konkurrenter det frie internet har uanede ressourcer. Hvad kan folkeoplysningen tilbyde ekstra? Dorte: understreger, at det er kombinationen med det fysiske rum, der gør det attraktivt. Det er en velkendt lærer og et velkendt rum. Det digitale kan komplementere undervisningen. Peter: Det frie internet tilbyder gratis undervisningsmateriale. Der kan folkeoplysningen fungere som en guide. DASK Digital Aftenskole i Skandinavien ( DOF og Aftenskolerne.dk): Børge Jensen har været med til at køre projektet, som omhandler at klæde undervisere på til digital læring. Projektet havde en norsk og en islandsk samarbejdspartner. 21 undervisere sendtes på kursus, 11 nåede i mål, og 5 kurser blev efterfølgende solgt. Af praktiske erfaringer for den digitale læring, der kan fremhæves, har blandt andet været betydningen af, at det første møde har været fysisk fremmøde. Dernæst har den tekniske del også fungeret godt (Projektet har anvendt LMS systemet Moodle). En tredje erfaring værd at bide mærke i er, at audio ofte er at foretrække fremfor for video. Succesraten var at indhøste erfaringer og projektet var vellykket. En erfaring er for det første, at skarphed fra underviseres side mangler det er vigtigt at holde dem i hånden. En anden erfaring var, at også skoledere bør uddannes, da de kan være modvillige ift. forandringer. STEAM ( DOF, Aftenskolerne.dk, Campus NooA (Norge), Latvian Adult Education Association (Letland)): Nuværende projekt som uddanner skoleledere i digital læring. De erfaringsmæssige resultater er endnu uklare. En af udfordringerne er, at de ikke har mødtes på forhånd derfor har det været svært at skabe forpligtende engagement. Studieskolens IT-kørekort for sproglærere v. Christoph Schepers, Studieskolen Studieskolen kastede sig over det digitale mulighedsrum for 10 år siden, som et slags svar på lærernes ærgrelse over manglende indsigt i IT s digitale potentialer. Personlige behov er i stigende fokus hos kursusdeltagerne. Derfor valgte Studieskolen at udflytte en række elementer fra undervisningen til tilgængelige mapper via et LMS værktøj, der er baseret på Moodle, hvor den enkelte kan opsøge læring efter egne behov. Derved står selve sprog-praktiseringen tilbage som det centrale i undervisningen, og der spildes ikke tid på at gennemgå stof, fx grammatik, lytte-øvelser eller udtaleøvelser, som ikke er lige relevant for alle. Denne struktur har reelt skabt et større engagement og tilfredshed. Den muliggør undervisningsdifferentiering og gør det også nemt for elever at indhente undervisning, hvis de har været fraværende. Man møder dog implementeringsvanskeligheder hos nogle lærere, der ikke nødvendigvis er kyndige i denne digitale måde at producere materialer til deres undervisning på. Derfor er det vigtigt at tage dem i hånden! Derfor indførte Studieskolen IT-kørekortet. Lærerne undervises i IT, hvor 50 procent af undervisningstiden går til at lære den praktiske anvendelse af værktøjet 4

5 og 50 procent går til og hvad kan vi så bruge det til. De 13 forskellige moduler omhandler 2 forskellige niveauer lyd, video billeder, clouds mv (se Modulerne kan kombineres efter lyst og behov. Det har været en stor succes, at det blandt andet var så praksisorienteret. En af udfordringerne har dog været, at halvdelen af lærerne ikke brugte det. Årsagerne hertil var på den ene side, at nogle lærere ikke kunne se formålet og på den anden side, at nogle lærere ikke havde grundlæggende undervisningsmæssige forudsætninger, og derfor fandt det svært at finde overskud til at videreudvikle deres kompetencer. Fra IT-kørekortet videreudvikledes derfor en digital opslagsbog, som ligger frit tilgængeligt på Studieskolens hjemmeside ( Den digitale opslagsbog indeholder ud over IT-kørekortet en pædagogisk værktøjskasse og en digital værktøjskasse. Den digitale værktøjskasse er baseret på deling mellem undervisere og indeholder kun værktøjer, som der er evidens for virker i praksis. Alle moduler og undervisningsgange involverer fysisk fremmøde, og digitaliseringen foregår som et mulighedsskabende supplement. Christoph understregede, at det er stadig er vigtigt med det fysiske møde - ved den rene E-læring går den pædagogiske diskussion tabt. Studieskolen tilbyder sit IT-kørekort til alle interesserede som indtægtsdækket virksomhed. Afsluttende: Næste møde er fastsat til d. 2. september, og programmet ligger nogenlunde fast allerede (mere info følger). Der er desuden mulighed for at fastlægge endnu et møde i efteråret. Input og ønsker til fremtidigt programindhold eller vidensbanken er mere end velkomne, Kontakt Nethe: an@dfs.dk eller Lars: lba@learning.aau.dk DFS puljer er blevet omlagt. Udviklingspuljen til folkeoplysning (tidligere pulje B) kan søges af alle DFS medlemsorganisationer undtagen oplysningsforbundene, mens Udviklingspulje til lokal folkeoplysning (tidligere Udviklingspuljen) kan søges af alle DFS medlemsorganisationer undtagen de frie kostskoler. Begge puljer har til formål at udvikle og udbrede nye måder at drive folkeoplysning på og er dermed oplagte ift. digitaliseringsprojekter. De udmeldes i juni og ansøgningsfristen er i skrivende stund ikke endeligt fastsat. 5